Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C"

Transkript

1 Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Uddannelsesstyrelsen Afdelingen for almene uddannelser Kontoret for gymnasiale uddannelser 2011 Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk C

2 Dansk C Hf Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser 2011 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. IDENTITET OG FORMÅL Identitet Formål Metoder FAGLIGE MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Faglige mål Kernestof... 2 Grammatik og stilistik... 3 Argumentationsanalyse... 3 Retorisk analyse... 3 Kommunikationsanalyse TILRETTELÆGGELSE Didaktiske principper It... 6 Formidling med it-værktøjer... 6 Virtuelle arbejdsformer Samspil med andre fag EVALUERING Løbende evaluering Prøveformer Bedømmelseskriterier... 9 Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk C

3 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Kernen i Dansk C er dansk sprog i praktiske kommunikationssituationer. Faget interesserer sig i en integreret bevægelse for, hvad tekster siger, hvordan de siger det, og hvilken kommunikationssituation de indgår i. I tekstlæsningen, i bred betydning, indgår en vifte af forskelligartede tekster, som gøres til genstand for analyse med brug af et danskfagligt begrebsapparat. I tekstproduktionen, den skriftlige og mundtlige fremstilling, anvender kursisterne tekstkendskab og færdigheder i deres konkrete udtrykspraksis. Bl.a. inddrages erfaringer med virkningsfuld, retorisk bevidst og præcis formidling i flere medier. 1.2 Formål Danskfaget bidrager til udviklingen af kursistens formidlingsmæssige kompetencer og kursistens evne til at afdække teksters betydning. Undervisningen har således et praksis- og anvendelsesorienteret fokus, der har til formål at styrke kursistens evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og forstå deres indhold og nuancer. Beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk, mundtligt såvel som skriftligt, fremmer kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund. (læreplanen, 1.2) Med fokus på anvendeligheden arbejdes der danskfagligt med begreber, metoder, færdigheder, viden og projekter, der udbygger kursisternes praktiske færdigheder i at håndtere relevante typer af tekster og medier og i at kommunikere sikkert, præcist og målrettet i forskellige situationer. 1.3 Metoder Danskfagets overordnede metode er den grundige tekstlæsning. Når der tales om fagets metoder i flertal, er der tale om forskellige analysestrategier, forskellige måder at møde tekster på. Metoderne er forskellige i kraft af, at det er forskellige instanser i eller uden for teksten, der prioriteres særlig højt. En enkel og for kursisterne operationel model kan illustrere, at fokus uanset teksttype og stofområde kan ligge enten i teksten selv, dens afsender, dens modtager eller dens omverden; altså de forhold, teksten refererer til, eller den kommunikationssituation, teksten optræder i: Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 1

4 2. Faglige mål og fagligt indhold De faglige mål i dansk er snævert forbundet med fagets kernestof. Målene angiver, hvordan kursisterne skal kunne arbejde med andres og egne tekster, mens kernestoffet angiver, hvilke konkrete teksttyper og analytiske værktøjer de skal præsenteres for. 2.1 Faglige mål De faglige mål formulerer et målniveau for den dygtige kursist. Kursisterne skal kunne: udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt beherske skriftsprogets normer for korrekthed med anvendelse af grammatikkens og stilistikkens basale grundbegreber anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder rapportere, redegøre og diskutere) med formidlingsbevidsthed. analysere og forholde sig kritisk til trykte og digitale tekster med blik for teksternes kommunikative betydning analysere og fortolke litterære tekster Kursisterne skal altså kunne skrive og tale korrekt og med bevidsthed om den konkrete formidlingssituation. Det vil sige, at de er i stand til at afpasse form og indhold efter modtagerne, mediet og formålet med kommunikationen. Desuden skal de have en basal viden om grammatik og stilistik, dels med henblik på, at deres formidlingsmæssige valg kan være bevidste og velbegrundede, og dels med henblik på deres tekstanalytiske færdigheder. Kursisterne skal med brug af et danskfagligt begrebsapparat kunne analysere forskelligartede tekster. Det sidste faglige mål peger eksplicit på arbejdet med litterære tekster. Der er ikke litteraturhistoriske forpligtelser i Dansk C. Litteraturen skal inddrages i de enkelte forløb, når det skønnes relevant. Kursisterne skal trænes i at kunne aflæse de virkemidler, som litterære tekster gør brug af. 2.2 Kernestof Til kernestoffet hører en vifte af dansksprogede tekster. Teksterne udvælges, så der sikres en genremæssig spredning, hvor både litterære og ikke-litterære tekster indgår. Spredningen indbefatter desuden, at både trykte og digitale tekster skal være repræsenteret. (læreplanen, 2.2) I arbejdet med teksterne skal følgende 4 analyseredskaber introduceres og anvendes: grammatik og stilistik argumentationsanalyse retorisk analyse kommunikationsanalyse. Det er vigtigt at understrege, at disse 4 pinde i kernestoffet ikke nødvendigvis skal behandles i afgrænsede forløb. De eneste obligatoriske forløb, læreplanen indeholder, er beskrevet i afsnit 3 om tilrettelæggelse. Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 2

5 Det vil i lyset af disse fire elementer være naturligt, at ikke-fiktive tekster spiller en dominerende rolle i faget, og at de litterære tekster især supplerer de ikke-fiktive tekster i forbindelse med stilistisk analyse. Nedenfor uddybes de fire analytiske værktøjer i det sproglige stofområde. Grammatik og stilistik Kursisterne skal ifølge læreplanens faglige mål kunne beherske skriftsprogets normer for korrekthed med anvendelse af grammatikkens og stilistikkens basale grundbegreber. I og med at grammatikken har en rolle at spille i forbindelse med læserens udbytte af tekster, må det tilstræbes, at kursisterne efterhånden forstår værdien af et grammatisk beredskab. De skal trænes i at forstå og skelne mellem sprogets grundlæggende niveauer i tekster, herunder eksempelvis at kunne dokumentere indblik i: sætningsbygning sætningens led sætningsleddenes indre relationer ordklasser grammatiske funktioner. Undervisningen i stilistik kan fokusere på brugen af stilistiske virkemidler i alle danskfagets teksttyper (eksempelvis på karakteristiske skrivemåder i nyere skønlitterære tekster og i faglige tekster), og det vil her være naturligt at koble til øvelser med kursisternes egen tekstproduktion. Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken stilistisk terminologi kursisterne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Man kan eksempelvis have som mål, at kursisterne skal kunne skelne mellem personlig stil, høj stil og lav stil, identificere de centrale troper (f.eks. metafor, sammenligning, personificering), et antal figurer (f.eks. rim, rytme, gentagelser, modsætninger, dramatiske effekter) samt karakterisere det særlige stilistiske præg, som ordklasseanvendelse og syntaks i en tekst skaber. Argumentationsanalyse Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken argumentationsanalytisk terminologi kursisterne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Der kan eksempelvis fokuseres på forskelle mellem den strengt logiske argumentation, som kendetegner den videnskabelige og filosofiske bevisførelse, og den form for argumentation og de overbevisningstricks, der i mere dagligdags sammenhænge og f.eks. i læserbreve og reklamer bruges til at begrunde synspunkter med og holdnings- og adfærdspåvirke. Kursisterne kan således trænes i at skelne mellem generaliserende, definerende, konstaterende, vurderende og eksemplificerende udsagn. Kursisternes evner til at analysere andres argumentation og overtalelsesstrategier kan med fordel søges overført til deres egen tekstproduktion i argumenterende genrer, så de får et kritisk blik på deres egne argumenter og strategier. Retorisk analyse Retorisk analyse er ligesom argumentationsanalyse et redskab, som kursisterne kan få glæde af både i mødet med andres tekster og i arbejdet med egne. Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken retorisk terminologi kursisterne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 3

6 Oversigten over forarbejdningsfaserne i en talers arbejde med sin tale er velegnet som en introduktion til retorikken og/eller i forbindelse med kursisternes egne mundtlige oplæg. Grundappelformerne etos, logos og patos er et andet oplagt fokus - med stor overføringsværdi til arbejdet med tekster både i det litterære og det mediemæssige stofområde. Undervisningen kan fokusere på, at forskellige kommunikationssituationer kalder på bestemte appelformer. Herved styrkes kursisternes bevidsthed om sprogteksters funktionelle aspekt omkring hensigten med fremstillingen, og i hvilket omfang den informerer, påvirker eller underholder. Kommunikationsanalyse Den enkelte dansklærer vurderer selv, hvilken kommunikationsanalytisk terminologi kursisterne skal præsenteres for, og hvor omfattende terminologien skal være. Kursisterne skal vide, at kommunikationsanalysen beskæftiger sig med indkodning af betydning i meddelelser og afkodning af meddelelsers betydning. Forskellige kommunikationsmodeller og deres mangler og fortrin kan inddrages som udgangspunkt for eller perspektivering af analysen af konkrete offentlige eller private ytringer og ytringsformer. Man bør introducere kursisterne for modeller, der har fokus på modtagersiden og typisk omfatter et element af modtagerens aktive, gentagne afkodninger/genafkodninger og tolkninger/omtolkninger og eventuelle feedback. I kommunikationsanalysen af sproglige tekster kan man inddrage den pragmatiske analyse, der betoner sproglige udsagns vekslende betydning og funktion i forskellige situationer. Samme udsagn kan fungere som flere forskellige sproghandlinger i en given kontekst, ligesom samme udsagn kan fungere som flere forskellige sproghandlinger i forskellige kontekster. 3. Tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i forløb med følgende fokus: at tale for en forsamling at argumentere for et synspunkt at dække en begivenhed at redegøre for et sagsforløb (læreplanen, 3) Nedenfor bringes et eksempel på, hvordan undervisningen i kernestoffet kan tilrettelægges med udgangspunkt i disse 4 obligatoriske forløb. I eksemplet er receptive og produktive aktiviteter integreret. Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 4

7 Timeforbrug Emne Fokus 4 Sproglig screening (læsehastighed, ordforråd, skriftlig udtryksfærdighed) 15 At tale for en forsamling Teksttyper: Fiktionstekster Autentiske taler Screeningen har til formål at udrede kursisternes sproglige niveau. Fokus på stilistiske og retoriske virkemidler i forskellige talegenrer. 2 Omskrivningsøvelse: Autentisk tale omskrives, så den retter sig til en anden målgruppe 15 At argumentere for et synspunkt Teksttyper: Politiske tekster Fiktionstekster (f.eks. realistiske tekster, der forholder sig til aktuelle samfundsmæssige problemer) Fokus på, hvad det vil sige at argumentere, og hvordan argumentationen kan være både direkte og indirekte. 2 Omskrivningsøvelse: En fiktionstekst udtrykker en forfatterholdning. Denne skal udledes og omskrives til et læserbrev med tydelig argumentation. 15 At dække en begivenhed Teksttyper: Avisreportager Fiktionstekster Dokumentarudsendelser Fokus på, hvordan en bestemt begivenhed f.eks. Klimatopmødet behandles i forskellige tekstgenrer og forskellige kommunikationssituationer 5 Praktisk øvelse: Holdet udarbejder en avis eller hjemmeside med egne tekster (fiktive såvel som ikkefiktive) om en bestemt begivenhed (byfest, skolens jubilæum ). Artiklerne forholder sig bevidst forskelligt (positivt, negativt, informerende, underholdende) til den pågældende begivenhed. 15 At redegøre for et sagsforløb Teksttyper: Politirapporter Redegørelser udarbejdet af fagpersoner Fokus på, hvordan man udarbejder en redegørelse, der skitserer forløbet i en sag, uden at komme med subjektive vurderinger. 2 Praktisk øvelse: Rapportering fra en tænkt eller autentisk begivenhed. Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 5

8 3.1 Didaktiske principper Undervisningen integrerer det receptive arbejde med tekster med produktivt arbejde med kursistens egne tekster. Det er centralt, at teksterne udvælges med henblik på at præsentere kursisten for autentiske tekster og autentiske formidlingssituationer. (Læreplanen, 3.1) Kursisterne skal så tidligt som muligt udvikle en forståelse for, hvad der er det særlige ved danskfaget, og hvad færdighederne, som man erhverver sig via arbejdet med forskellige typer tekster, kan bruges til, også uden for klasselokalet. Undervisningen skal tilvejebringe en bevidsthed hos kursisterne om, at man i dansk bliver god til at forholde sig analyserende og diskuterende til mange former for tekster, skrevne såvel som mundtlige, og om, at man i dansk lærer at udtrykke sig i mange forskellige genrer og kommunikationssituationer. 3.2 Arbejdsformer Det skriftlige arbejde spænder fra mindre skriveøvelser, som træner delkompetencer og afgrænsede skrivehandlinger, til større opgaver, hvor kursisterne i en sammenhængende og formidlingsbevidst fremstilling forholder sig til en tekst og/eller et emne. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen. Det mundtlige arbejde fokuserer på kursistens mundtlige udtryksfærdighed i forskellige autentiske kommunikationssituationer. Kursisterne præsenteres for egnede teknikker og redskaber i forbindelse med forberedelse og afvikling af mundtlige fremstillinger. (Læreplanen, 3.2) Det skriftlige arbejde indgår naturligt i fagets øvrige discipliner, således at det at formulere sig skriftligt bliver en integreret del af tekstarbejdet og tænkearbejdet med fagets stof og fagets metode. Kursisterne skal først og fremmest vænne sig til at skrive meget og ofte, så det at udtrykke sig skriftligt bliver en naturlig måde at arbejde sig gennem faglige problemstillinger på. Kursisterne skal vænne sig til at bruge det at skrive som redskab til at igangsætte tanker, som led i en erkendelsesproces, til at bearbejde oplevelsen af tekster og andre indtryk og som et redskab til kommunikation og formidling. De skal lære at beherske teknikker, der kan sætte dem i gang med skriveopgaver, variations- og gentagelsesteknikker, der kan bringe dem videre, når de går i stå, og føre et skriveprojekt igennem til et færdigt produkt inden for de rammer, der er afsat med hensyn til tid, omfang, genre osv. I bekendtgørelsen er det fastsat, at der forhåndstildeles 30 timer i kursisttid til skriftligt arbejde i dansk. De faglige mål i dansk stiller krav om beherskelse af en række specifikke skriftlige fremstillingsformer, som dels rækker ud til andre fag, og som dels genfindes i den skriftlige prøve i faget: Kursisterne skal kunne anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder rapportere redegøre og diskutere) med formidlingsbevidsthed (læreplanen, 2.1). 3.3 It Formidling med it-værktøjer It anvendes i danskfaget både som redskab og som mål for læring. It er redskab i form af tekstbehandlings- og præsentationsprogrammer. Arbejdet med præsentationsprogrammer som f.eks. PowerPoint kan med fordel kombineres med arbejdet med mundtlige oplægs- og talegenrer, fordi sådanne programmer netop har til formål at strukturere og understøtte mundtlige oplæg, hvorved der skabes overblik og forståelse. Fordelen ved anvendelsen af præsentationsstøttende programmer er endvidere, at det medvirker til at give kursisterne en bevidsthed om, at oplæg ikke kun bør adresseres til læreren. Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 6

9 Virtuelle arbejdsformer I forbindelse med elektronisk informationssøgning er det nødvendigt at introducere kursisterne til, hvordan mængden af informationer på internettet håndteres på en fagligt hensigtsmæssig og effektiv måde. Her kan læreren med fordel præsentere kursisterne for og lade dem sammenligne forskellige websites, der mere eller mindre lødigt og troværdigt behandler det samme danskfaglige emne. Man kan ligeledes sikre kvalitet i søgningen ved at udlevere kommenterede referencer til websites, hvor det faglige niveau er passende. Kursisterne og læreren kan med fordel udarbejde stof til egne websider som led i undervisningen. Holdets website kan rumme forløbsbeskrivelser, oversigter, logbogsnotater, links og lignende informationer, som skaber overblik for kursisterne, men også kreative og/eller fagligt formidlende kursistprodukter (f.eks. PowerPoint-filer) og andre former for afrapporteringer kan placeres på hjemmesiden. Websitets karakter af offentligt dokument kan motivere kursisterne til at være indholdsmæssigt præcise og sprogligt korrekte. I en række systemer, f.eks. Google Sites, kan der indlægges en progression i dette offentliggørelsesarbejde, idet delsites kan adgangsbegrænses, så det kun er f.eks. klassen eller skolen, der kan læse med. 3.4 Samspil med andre fag Som led i hf-bekendtgørelsens overordnede mål om at sikre et tæt og forpligtende samspil mellem forskellige fag skal en del af den danskfaglige undervisning, når det er muligt, koordineres, planlægges og afvikles i samarbejde med andre fag. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Kursisternes faglige udvikling og standpunkt skal evalueres løbende. Evalueringen skal både omfatte fagets mundtlige og skriftlige dimension og fokusere på receptive såvel som produktive kompetencer. Evalueringen af de mundtlige færdigheder beror dels på en vurdering af kursistens deltagelse i holdets forskellige former for mundtlige aktiviteter, herunder diskussioner og gruppearbejde, dels på kursistens evne til at formulere sig sammenhængende og nuanceret om en tekst, en problemstilling eller et danskfagligt emne i længere mundtlige oplæg. Fremlæggelse af projekter med brug af forskellige former for hjælpemidler, herunder tavle og it, kan ligeledes indgå i evalueringen. For at styrke kursisternes bevidsthed om, hvad der eksempelvis kendetegner et godt mundtligt oplæg, kan holdet i samarbejde med læreren opstille en række vurderingskriterier, der sikrer, at kursisterne kan arbejde systematisk med deres mundtlige formidlingskompetencer. Evalueringen af de skriftlige færdigheder tager udgangspunkt i større og mindre skriveøvelser og i mindre skriftlige prøver. Det er naturligvis vigtigt, at kursisten stifter bekendtskab med den form for skriftlige opgaver, som den afsluttende skriftlige eksamen omfatter. Omvendt er det også nødvendigt og hensigtsmæssigt, at kursisten får lejlighed til at skrive i andre former og genrer undervejs i forløbet, så også evalueringsgrundlaget bliver nuanceret og bredt. 4.2 Prøveformer Der afholdes en kombineret skriftlig og mundtlig prøve. Den skriftlige del af prøven Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 7

10 Der er tale om en decentral skriftlig prøve, hvor opgaven udformes af kursistens underviser. Opgaven udleveres til eksaminanden senest 2 uger før den mundtlige prøve. Eksaminanden har 24 timer til at udfærdige en skriftlig besvarelse af et omfang svarende til 3-4 normalsider. En normalside består af 1300 bogstaver. Opgaven tager udgangspunkt i et emne eller en problemstilling fra et af de fire obligatoriske forløb og med et anvendelsesorienteret fokus. Til opgaven hører et tekstmateriale på max 8 normalsider eller max 10 minutters afspillet tekst samt instrukser om, hvordan eksaminanden skal arbejde med materialet. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men dele af materialet skal være ukendt tekstmateriale, som forventes inddraget med vægt i besvarelsen. Tekster må gerne genbruges på et hold, hvis de tilhørende instrukser ikke er identiske. Før den mundtlige del af prøven sender institutionen eksaminandens skriftlige besvarelse til censor. Eksaminator og censor drøfter inden den mundtlige del af prøven, på baggrund af oplæg fra eksaminator, hvilke problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Den mundtlige del af prøven Eksaminationstiden er ca. 20 minutter pr. eksaminand. Der er ingen forberedelsestid. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på ca. 10 minutter om produktet ved den skriftlige del af prøven. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om det skriftlige produkt med anvendelse af kernestoffets analyseredskaber. I samtalen perspektiveres til det læste stof. (Læreplanen, 4.2) Eksaminator og censor er i kontakt med hinanden forud for den mundtlige prøve. Her aftales det, hvad eksaminaden skal uddybe ved den mundtlige eksamen. Der kan være tale om telefonisk kontakt, eller kommunikation via mail. Eksempelvis kan eksaminator sammen med fremsendelsen af kursisternes besvarelser vedlægge et ark med forslag til problemstillinger, der ønskes uddybet ved den mundtlige eksamen. Censor reagerer efterfølgende på disse forslag. Nedenfor bringes eksempler på opgaveformuleringer til den skriftlige del af prøven. Eksempel 1 Kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Dansk C 24 timers forberedelse Emne: At tale for en forsamling Tekst: Hans Kirk: af Daglejerne (1936) Opgaveformulering: Giv en analyse og fortolkning af uddraget fra Hans Kirks Daglejerne. Din analyse skal fokusere på hvilke retoriske virkemidler, Høpner anvender i sin tale til arbejderne og på, hvordan talen virker på modtagerne. Foretag i forlængelse af din analyse en perspektivering til en selvvalgt tale, som du har arbejdet med i dansktimerne. Eksempel 2 Kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Dansk C 24 timers forberedelse Emne: At argumentere for et synspunkt Tekst: Samuel Rachlin: Journalistikkens selvmord (2009) Opgaveformulering: Gør rede for synspunkterne i Samuel Rachlins Journalistikkens selvmord. Foretag i forlængelse af redegørelsen en analyse af argumentationsformen i teksten. Diskutér synspunkterne med inddragelse af en eller flere tekster, som du har arbejdet med i dansktimerne. Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 8

11 Eksempel 3 Kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Dansk C 24 timers forberedelse Emne: At dække en begivenhed Tekst: Morten Sabroe: Ondskabens nat (1988) Opgaveformulering: Giv en analyse af Morten Sabroes Ondskabens nat. Du skal i analysen fokusere på tekstens stilistiske virkemidler. Diskutér i forlængelse af din analyse den rolle, som forfatteren spiller i sin tekst. Eksempel 4 Kombineret mundtlig og skriftlig prøve i Dansk C 24 timers forberedelse Emne: At redegøre for et sagsforløb Tekst: Viborg Kommunes redegørelse for sagsforløb om Projekt Hjertebo (2009) Opgaveformulering: Giv en kort redegørelse for sagsforløbet i Projekt Hjertebo. Foretag i forlængelse af din redegørelse en analyse af kommunikationssituationen. Kom i den forbindelse ind på, hvordan den formodede målgruppe og formålet med teksten afspejler sig i tekstens fremstillingsform. Foretag en perspektivering til fremstillingsformen i et andet sagsforløb, du har arbejdet med i undervisningen. 4.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt Der gives en samlet karakter ud fra en helhedsbedømmelse af henholdsvis den skriftlige og den mundtlige præstation. Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens færdighed i: skriftlig og mundtlig fremstilling, herunder formidlingsbevidsthed at besvare den stillede opgave relevant anvendelse af danskfaglig viden og metode. (Læreplanen, 4.3) Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en helhedsvurdering. Et blændende oplæg kombineret med en usikker skriftlig præstation kan føre til en samlet middelkarakter, på niveau med en overbevisende skriftlig præstation efterfulgt af en usikker fremlæggelse. Hvis det skriftlige produkt niveaumæssigt ligger påfaldende højt i forhold til niveauet i eksaminandens indledende mundtlige oplæg, kan dele af den efterfølgende eksaminationstid benyttes til at få afklaret, om det skriftlige produkt er udarbejdet af eksaminanden selv. Mistanke om snyd håndteres som beskrevet i Eksamensbekendtgørelsen. Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 9

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C

Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Vejledning / Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Dansk C Uddannelsesstyrelsen Afdelingen for almene uddannelser Kontoret for gymnasiale uddannelser 2011 Dansk C Hf Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

1.1. Danskfagets formål og indhold

1.1. Danskfagets formål og indhold 1.1. Danskfagets formål og indhold Præsentation Denne opgave har til formål at skabe større bevidsthed om, hvorfor man skal have dansk i gymnasiet, og større viden om, hvad man arbejder med i faget dansk

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg, Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27

Vejledning / Råd og vink Stx-bekendtgørelsen 2010 Dansk A 27 4.2 Prøveformer Den skriftlige prøve Den skriftlige prøve i dansk er individuel og har en varighed af 5 timer. Opgaverne stilles med udgangspunkt i et hæfte med tekst- og billedmateriale med et antal tilhørende

Læs mere

Dansk som andetsprog, basis

Dansk som andetsprog, basis avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog Basis, G-FED Dansk som andetsprog, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Nyt i faget Dansk som andetsprog

Nyt i faget Dansk som andetsprog Almen voksenuddannelse Nyt i faget Dansk som andetsprog Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Ny prøve i skriftlig fremstilling, niveau G Mundtlige prøver udviklingsarbejde

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Det sproglige stofområde i dansk

Det sproglige stofområde i dansk Af Maja Bødtcher-Hansen, Skt. Annæ Gymnasium oplægsholder om det sproglige stofområde på det fagdidaktiske kursus i dansk & Susan Mose, fagkonsulent i dansk på stx og hf. i dansk er indlysende anvendeligt

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer

Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer Skriftlig dansk på GIF vejledning for lærere og censorer GIF... 2 GIF- kursisterne... 2 Opgavesættet... 2 Delprøve 1... 2 Delprøve 2... 3 Bedømmelsen... 3 Bilag 1: Karakterer... 5 Bilag 2: Eksempler...

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afd. HF enkeltfag

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Historie C GIF. Vejledning/Råd og vink. Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Historie C GIF Vejledning/Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Mediefag B. 1. Fagets rolle

Mediefag B. 1. Fagets rolle Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Fordeling af karakterer

Fordeling af karakterer Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog D skriftlig fremstilling Maj termin 2015 Der er indgivet beretning af 26 beskikkede censorer på grundlag af 606 besvarelser Besvarelserne fordeler

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF-e Dansk C Mads Krogh Lemminger

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling D, Maj termin 2013

Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog, skriftlig fremstilling D, Maj termin 2013 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 Sammendrag af censorberetning for dansk som andetsprog,

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C Bedømmelseskriterierne tager afsæt i fagets mål i relation til de fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen)

BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) BEKENDTGØRELSE OM GYMNASIET, STUDENTERKURSUS OG ENKELTFAGSSTUDENTEREKSAMEN (Gymnasiebekendtgørelsen) ------------------------------------------------------------------------ BEK nr 411 af 31/05/1999 Bekendtgørelsen

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret oktober 2016

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret oktober 2016 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 (EUD og EUX) Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1 EUD... 2 Prøver for elever

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere