TRÆER OP TIL STANDARD Den nye Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Transkript

1 7 / SEPTEMBER 2012 PLANTEØDELÆGGEREN Nye arter af den agressive mikroorganisme Phytophthora angriber mange træ- og buskarter. Det er endnu usikkert hvor alvorligt perspektivet er, men lyst ser det ikke ud. Side 4. TRÆER OP TIL STANDARD Den nye Kvalitetsstandard for planteskoletræer har beskrivelser til både produktion, beskrivelse og kontrol. Den er ikke en officiel brancheaftale, men er alligevel taget i brug. Side 10. DE SÅRBARE VEJTRÆER Der anvendes kun få slægter og arter, registreringen halter og plantesygdomme truer. Kommunerne bør gå efter en målrettet indsats for at opnå større diversitet. Side 44. GRØNT MILJØ 7/2012 1

2 I kontakt med faget Telefonbogen med landskabsarkitekter, park- og naturforvaltere, anlægsgartnere, planteskoler, træplejere, brolæggere m.fl. er sendt ud lige efter nytår. Ekstra eksemplarer kan bestilles på VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 7/2012

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf [email protected] KOMMENTAR PHYTOPHTHORA Ordet er næsten umuligt at læse, men det har været et af sommerens skrækord. Fytof-tora. En mikroorganisme der angriber levende, sunde buske og træer af næsten alle arter og hvor man først rigtigt kan se det når planten allerede er færdig. En mikroorganisme vi i princippet altid har haft, men hvor der tilsyneladende bare er kommet nogle nye og værre typer, især takket være globaliseringen og handlen med planteskoleplanter og jord. Phytophthora er en meget alvorlig trussel mod vore skove og natur, lød det fra plantepatolog Kirsten Thinggaard. Skovene i Danmark er ramt af en kold skovbrand som vil efterlade et åbent og artsfattigt landskab, skrev dr.scient. Jørgen Elsøe Jensen der også brugte vendingen økolgisk katastrofe med tab af biologisk mangfoldighed, landskabelig skønhed og kulturhistorie. Signalet er klart: elmesygen og asketoptørre er det rene vand ved siden af. Alligevel har reaktionen hidtil været påfaldende behersket både fra politisk og faglig side. Måske har de mere eller mindre konstante meldinger om trusler om nye invasive og agressive sygdomme og skadedyr i buske og træer gjort os immune for alarmerende opråb. Måske tænker vi at det bare er overreaktioner fra forskere der råber ulven kommer og vil skabe lidt hype om deres forskning? Eller er perpektivet så voldsomt at vi fortrænger det og nøjes med at konstatere at de fleste træer da stadig ser pænt grønne ud? Det gør det ikke lettere at mikroorganismen er svær at bestemme, at den har mange arter, at vi ikke ved hvor udbredte de er, hvor længe vi i givet fald haft dem eller hvor farlige de er. Desuden kan symptomerne let forveksles med mange andre problemer og skyldes andre faktorer, f.eks. et vådere klima. Man kan godt se at bøgene i Munkemose i Odense er angrebet, og vi ved at en Phytophthora-art er på spil. Men er den farligere end dem vi altid har haft? Har Phytophthora altid rumsteret rundt og været den egentlige årsag til træers død bare uden at vi vidste det? Spørgsmålene er mange. Perspektivet uklart. Det kan blive virkelig slemt, men vi kan endnu håbe det ikke bliver det. Foreløbig afventer Naturstyrelsen forskernes indledende arbejde før de vil handle. Thinggaard og Elsøe Jensen anbefaler intensiveret forskning, overvågning, strammere handelsregler og akut krisestyring. Jeg holder vejret. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Fra temadagen om planteskoletræer den 30. august Kortegaards Planteskole. Her blev der præsenteret to nyheder: En kvalitetstandard for planteskolertræer og et anbefalet valg af gade- og vejtræer. Læs mere fra side 11. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). [email protected]. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). [email protected]. Tlf Abonnement: Inge Andersen, [email protected]. Tlf Annoncer: Carsten Pedersen, Danske Fagmedier ApS. [email protected]. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 30. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 7/2012 3

4 Bøg, ask og ær fældes i Munkemose, Odense, i september Siden er flere store træer løbende blevet fældet. Foto: Kirsten Thinggaard. Planteødelæggeren Nye arter af den aggressive mikroorganisme Phytophthora (fytóf-tora) angriber mange træ- og buskarter. Det er dog endnu usikkert hvor alvorligt perspektivet er Navnet betyder planteødelægger. I Australien bruges betegnelsen biologisk bulldozer. Så det varsler ilde at nye arter af sygdommen Phytophthora ser ud til at true buske og træer i Danmark ligesom det sker andre steder i verden. I rækken af alvorlige, invasive træsygdomme er denne tilmed særlig slem fordi den angriber mange arter, også bøg som hidtil har været forskånet for livstruende sygdomme. Vores træer og buske har ikke resistens over for mikroorganismen Phytophthora og kan derfor let dø af sygdommen. Sommeren har budt på dystre advarsler. Phytophthora er en meget alvorlig trussel mod vore skove og natur, skrev plantepatolog Kirsten Thinggaard i Skovens majnummer. Hun har i over 30 år arbejdet med plantesygdomme i jordbrugsforskningen. Jørgen Elsøe Jensen var lige så pessimistisk i Kristeligt Dagblad 2. august. Skovene i Danmark er ramt af en kold skovbrand som vil efterlade et åbent og artsfattigt landskab fordi man ikke kan genplante med andet end nogle få resistente træarter. Jørgen Elsøe Jensen er dr.scient. og professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Iben M. Thomsen, specialist i træsygdomme på Skov & Landskab, Københavns Universitet, håber at de dystre spådomme er overdrevne. Vi har imidlertid ikke så meget viden om hvor alvorligt det egentligt står til, understreger hun. Som hovedårsag til de nye angreb anføres den samme som for andre invasive sygdomme: at den globale handel med planter er vokset. Phytophthora spredes især med indkøbte planter og andet inficeret materiale, f.eks. jord. En af de nye arter P. ramorum spredes dog også i luften. En mulig forklaring på deres fremmarch kan være de senere års vådere klima, i hvert fald hvad angår den luftbårne P. ramorum. I det sydvestlige England og på USA s vestkyst, hvor den luftbårne P. ramorum er spredt i naturen, er der mere nedbør end i Danmark. De gammelkendte arter Phytophthora er en mikroorganisme der angriber levende, sunde planter og dræber rød- derne. Der er mange arter inden for Phytophthora og nogle har vi kendt i mands minde. Den mest kendte art er P. infestans, kartoffelskimmel der kom fra Amerika i begyndelsen af 1800-tallet. Andre arter kendes gennem mange år fra træer og buske, bl.a. P. syringae på blade af syren og P. cactorum på kimblade af bøg. I de seneste 15 år er der også fundet og isoleret Phytophthora i bl.a. rødel, ask, bøg, ær, ædelcypres og birk, rododendron, kvalkved, pieris og klokkelyng. Når man tager udenlandske erfaringer med, er omkring 150 forskellige træ- og buskarter foreløbigt nævnt som modtagelige. Det er så mange at man må gå ud fra at de fleste arter i naturen kan blive angrebet. 4 GRØNT MILJØ 7/2012

5 Generelt er Phytophthora utilregnelig, næsten umulig at slippe af med, og med tendens til at optræde epidemisk. Kartoffelskimlen i Irland i er det klassiske eksempel hvor følgen blev en voldsom hungersnød og udvandring. I Danmark har problemet i træer og buske været ukendt. Det har nemlig aldrig været undersøgt, bl.a. fordi det kræver specialviden at konstatere Phytophthora på rødderne. I Danmark blev det gjort første gang i 1995 i rødel. Når træer er blevet syge og døde, kan det tit have været Phytophthora. Sådan er det stadig. Lige nu er det sådan, at vi i Danmark ved meget lidt om hvilke Phytophthora-arter vi har i skovene eller hvor meget skade de gør, forklarer Iben M. Thomsen. De nye lumske angreb Aktuelt er perspektivet dog forværret. Det nye er at der opdages flere Phytopthora-arter, også arter som angriber mange forskellige arter af træer og buske. En ny art er P. ramorum, europæisk visneskimmel. Her har man siden 2002 registreret 133 tilfælde i danske planteskoler, havecentre, parker og haver, især på importerede planter og i høj grad på rododendron. Det er P. ramorum der har angrebet rododendronbevoksningen i Søndre Anlæg i Herning som det fremgik af Grønt Miljø 7/2011. Nu skal hele bevoksningen fjernes. Man har før ment at løvtræer kun blev angrebet af P. ramorum hvis de stod mellem syge rododendron, men i det sydvestlige England har P. ramorum slået mange lærketræer ihjel uden at rododendron har været indblandet. Her findes P. ramorum altså ude i naturen. Det samme gælder USA s vestkyst. I Danmark er P. ramorum ikke opdaget i naturen, men derfor kan den godt være der alligevel. Der er dog også andre nye arter på spil. Kirsten Thinggaard omtaler P. alni, P. inundata, P. gonapodyides, P. plurivora og P. cambivora. Det er f.eks. P. cambivora der er fundet i et angrebet bøgetræ i Munkemose i Odense. Her er mange store træer af bøg, ær og ask fældet i september 2009 og der fældes løbende store angrebne træer. I Pildamsparken i Malmø er cirka 20% af knapt 2000 undersøgte træer, bl.a. bøg, angrebet af Phytopthora, nemlig P. plurivora og P. cactorum. Ser kun symptomerne Da Phytophthora er mikroskopisk er den meget svær at opdage. Man ser derimod symptomerne. Det kan være en tynd krone med blege og små blade, døde kviste, smågrene og grene, visnende skud, ingen vækst, reduceret blomstring og frugtsætning, forsinket udspring, tidligere løvfald, lodrette meterlange sprækker i den ydre bark begyndende ved jorden. Man kan også se rodskud, vanris og stødskud der dog hurtigt dør igen. Man kan af og til også se sortbrune tjæreagtige pletter på stammen. Hvis man snitter i barken i de nederste meter, kan man nogle gange også se en brunfarvning af den indre bark og ydre karvæv. Mange af de nævnte symptomer kan dog også optræde på vandlidende jorde eller ved angreb af vednedbrydende svampe i rødder og stammebasis. Altså uden at der er noget angreb af Phytophthora. Man kan derfor kun stille diagnosen ved at lave en test for Phytophthora i laboratoriet, men det sker i praksis kun for de EU-regulerede arter P. ramorum og P. kernoviae. Parasit i levende væv Phytopthora er en parasit der kun kan leve i levende planter. Den angriber rødderne og af og af og til barkens væstlag. P. ramorum angriber dog også blade, nåle og skud. Veddet nedbrydes ikke, men kan misfarves. Når det mest er rødderne der angribes, skyldes det at Phytopthora formerer sig med millionvis af ukønnede sporer der frigives til vand, enten jordvandet, vanddråber eller søer og årer. Sporerne er såkaldte zoo-sporer, selvbevægelige sporer. Med to svingtråde kan de svømme få millimeter hen til værtsplantens rødder. De trænger ind i rodvævet som de lever af. Finrødderne dør, og træet lider af eller dør af vandmangel. Først når omkring 80% af træets rødder er døde, kan man se symptomerne oppe i det dødsdømte træ. På dette tidspunkt er træet døende. Mens Phytopthora går i gang med det næste træ, overtages det døde træ af sekundære sygdomme og skadedyr. Bøg med sorte pletter i område med P. cambivora. Munkemose, Odense marts Træet er dødt og blev fældet juni Foto: Kirsten Thinggaard. GRØNT MILJØ 7/2012 5

6 Munkemose. Her stod i 2009 ask, bøg og ær. Her den 5. juni 2012 venter endnu mange store angrebne træer på saven. Foto: Kirsten Thinggaard. På grund af spredningen i vand angribes de fleste træer som regel fra jorden, dvs. på rødder og det nederste af stammen. Her skiller P. ramorum sig ud fordi dens sporer tilsyneladende er luftbårne og kan angribe skud oppe i træenes kroner for så at vokse ned til træets rodnet. Phytophthora kan også danne tykvæggede hvilesporer der kan overleve mange år i jorden, muligvis tyve år. De spirer og angriber kun hvis der er en værtsplante tæt på. Sporerne kan også spredes når jorden flyttes. Begrænset indsats Indtil videre er den danske indsats mod sygdommen begrænset. Der udføres en overvågning for P. ramorum, mest i planteskoler, men også i parker og i naturen. Det er NaturErhvervstyrelsen - der bl.a. omfatter det gamle Plantedirektoratet - der er ansvarlig for denne overvågning. Der foregår ingen forskning herhjemme, så rådgivningen hviler på udenlandske erfaringer. Der er heller ikke beredskab til at håndtere et alvorligt angreb af Phytophthora. På EU-plan findes der en EU Cost Action hvor europæiske eksperter leder efter effektive midler mod sygdommen. Denne gruppe, hvor bl.a. Kirsten Thinggaard og Iben M. Thomsen sidder, fremlægger sine foreløbige resultater ved udgangen af i år. Naturstyrelsen afventer disse resultater før man vil skride til konkrete handlinger og retningslinjer. I forvejen er der strenge EUkrav til at udrydde P. ramorum der er karantæneskadegører i hele EU. Iben M. Thomsen vil heller ikke udelukke at forskergruppen vil anbefale yderligere skridt. Men problemet er at det kan blive rigtig dyrt hvis man skal sætte ind mod en spredning. F.eks. hvis alle planteskoler skal filtrere det vand de vander deres planter med, påpeger hun. Flere af Iben M. Thomsens kolleger i Europa er dog gået videre. De har underskrevet en deklaration som foreslår indgreb mod international handel med prydplanter og strengere regler for handel og transport af andre typer plantemateriale, f.eks. træflis. Både Kirsten Thinggaard og Jørgen Elsøe Jensen anbefaler at der hurtigst muligt laves en kortlægning af sygdommen og dens konsekvenser og startes et dansk forskningsprogram. Elsøe Jensen efterlyser desuden øjeblikkelig krisestyring og retningslinjer for hvordan sygdommen forebygges. Pas godt på smitten Indtil der kommer nærmere regler anbefaler Skov & Landskab at man sikrer sig at de træer man planter er fri for smitte, og at der ikke er set sygdom der hvor man planter. Det store problem er hvor man skal få foretaget de nødvendige tests for Phytophthora på syge træer. Man bør heller ikke tage planter med jord med hjem. Man bør undlade at smide eventuelt smittende haveaffald i naturen. Og sygt plantemateriale bør afleveres til forbrænding, ikke til kompostering. I USA og Storbritannien, hvor man har P. ramorum i naturen, opfordres folk til at vaske deres støvler eller cykler af før de forlader et område med syge træer. Den vigtigste spredningsvej er dog handel med planteskoleplanter. Det er derfor vigtigt at være opmærksom ved køb af planter, tilråder Skov & Landskab. Se efter plantepas som bl.a. er et krav for rododendron og visse andre værtplanter for P. ramorum. Spørg planteproducenten eller -importøren om der er styr på håndtering af skadevoldere, herunder Phytophthora, og sig nej til planter med symptomer. I værste fald er perspektivet voldsomt. Jørgen Elsøe Jensen bemærker at det ikke bare handler om døde træer, men om et omfattende tab af biologisk mangfoldighed, landskabelig skønhed og kulturhistorie. Ja, endda en økologisk katastrofe. Johanna Witzell, Sveriges Lantbruksuniversitet, som har være med til at undersøge træerne i Pildammsparken, vil derimod gerne slå koldt vand i blodet. Hun forklarer at unge træer lettere kan overleve sygdommen fordi de kan nå at danne nye rødder. Strukturen i skove og parker vil nok ændre sig på grund af sygdommen fordi det er svært for gamle træer at overleve. Træbestanden vil derfor nok fremover bestå af yngre træer. Og de vil på sigt kunne tilpasse sig de nye udfordringer i økosystemet. sh KILDER Iben M. Thomsen (2012): Svar om Phytophthora. Jørgen Elsøe Jensen (2012): En kold skovbrand hærger de danske løvtræer. Kristeligt Dagblad Kirsten Thinggaard (2012): Danske skove ramt af ny alvorlig plantesygdom. Skoven 5/2012. Max Steinar (2011): Rododendronens dommedag. Grønt Miljø 7/2011. Michael Rothenborg (2012): Plantepatolog: Det er svært ikke at lyde dommedagsagtig. Politiken Morten Mikkelsen (2012): Professor frygter omfattende dansk trædød. Kristeligt Dagblad Orlikowski et al. (2011): Phytophthora root and collar rot of mature Fraxinus excelsior in forest stands in Poland and Denmark. Forest Pathology 41. Sophia Nottehed (2012): Phytophthora hotar de svenska trärbestånden. Utemiljö 4/ GRØNT MILJØ 7/2012

7 GRØNT MILJØ 7/2012 7

8 Ti meter brede randzoner som man må færdes i Obligatoriske krav ved søer og vandløb er trådt i kraft trods politisk turbulens Så er randzonerne en kendsgerning. Efter Lov om randzoner fra 2011 og en ændring af loven i år må landmænd og andre lodsejere efter 3. september 2012 hverken sprøjte, gøde eller dyrke jorden i en ti meter randzone omkring søer større end 100 m 2 og åbne vandløb, i alt cirka ha. I randzonen må der dog gerne være - eller etableres - vedvarende græs til høslæt eller afgræsning, bare det har karakter af naturpleje og plantedækket ikke ødelægges. Der må også være levende hegn. Randzonerne må derimod ikke bruges til flerårige energiafgrøder. Det måtte man efter 2011-loven, men det blev ændret med ændringen af randzoneloven her i sommer. En anden ændring er at randzonerne er åbne for færdsel til fods og ophold. Det er de efter naturbeskyttelseslovens regler om at færdes på private, udyrkede og uhegnede arealer. Man må færdes til fods i randzonerne hvis der er lovlig adgang til dem, men kun fra kl. 6 morgen til solnedgang - og hunde skal være i snor. Ejerne kan desuden forbyde færdsel hvis det kan begrundes med erhvervsudnyt- telse, naturbeskyttelse eller privatlivets fred. Fødevareministeriet har lavet en kampagne der oplyser om der rettigheder og pligter der er når man færdes i randzonerne. Må gerne fjumre På NaturErhvervsstyrelsens web er der nærmere oplysning om hvordan de ti meter måles, og hvornår en sø eller et vandløb falder ind under de nye bestemmelser. Det kan der i praksis let blive tvivl om. Derfor har lodsejere og myndighederne fået et gratis fjumreår for at indføre randzonerne korrekt, mens egentlige lovbrud dog vil blive straffet. Som lodsejer kan man også kontakte den lokale vandløbsmyndighed, kommunen. Man skal i alle tilfælde ikke udlægge randzoner i haver, parker, skove og udvalgte marskområder. Lodsejerne får ingen ekspropriationserstatning, men kan få en årlig kompensation for drifttab, 2100 kr./ha for omdriftsarealer og 1200 kr./ha for permanente græsarealer. Der er afsat 210 mio. kr. om året. NaturErhvervsstyrelsen har lavet et vejledende kort som grundlag for beregningen af kompensationen. Meningen er at lodsejerne derefter indberetter de ændringer der i praksis måtte være. Politisk turbulens Randzonerne baggrund er at Danmark som andre EU-lande er forpligtet til at sikre et godt vandmiljø. Randzonerne skal reducere udledningen af kvælstof, fosfor og pesticider vandmiljøet og samtidig skabe ny sammenhængende natur. Randzonerne nævntes første gang i pesticidhandlingsplanen fra I 1992 blev der i lov om vandløb indført to meter erstatningsfri bræmmer langs åer og søer. Med VK-regeringens Grøn Vækst fra 2009 og lov om randzoner i 2011 blev bræmmerne udvidet til de bredere randzoner. Sigtet var bl.a. at de skulle erstatte de ha braklagt jord som siden 2005 er blevet til landbrugsjord. Det er imidlertid den nye S- R-SF-regering der skal indføre loven i praksis, og det har skabt debat. Kritikkens kerne er at en 10-meters-zone er unuanceret set i forhold til miljøeffekten. Den burde nogle steder være bredere, andre steder smallere, alt afhængig af bl.a geologi, vandets strømning og arealets hældning. Modeltests som Niras har lavet på 500 km 2 jord ved åer og søer viser at kvælstofudvaskningen kan reduceres tre til fire gange mere hvis randzonerne gradueres efter miljøeffekten. Landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer hævder at man krænker den private ejendomsret når man kræver randzoner uden reel miljøeffekt. Derfor stævner organisationen nu staten. Landbruget er også utilfreds med den offentlige adgang. Fødevareminister Mette Gjerskov henviser til at det er dokumenteret at randzoner generelt virker, og at man ikke kan vente på beregninger for hver mark for at regulere zonebredden. Hun henviser desuden til at statens advokat, Kammeradvokaten, har vurderet at det ikke er ekspropriation at indføre randzonerne. Jyllandsposten melder at mange landmænd nu sår kort i randzonerne, for så har de lov til dyrke jorden frem til høsten i sh Lov om randzoner. Lov nr 591 af 14/06/ Lov om ændring af lov om randzoner. Lov nr 563 af 18/06/2012. Fødevareministeriet. Diverse artikler i fag- og dagsprssen. Storåen øst for Holstebro. Landmændene frygter bl.a. for meget færdsel i randzonerne. De gående er knap ti meter fra brinken. 8 GRØNT MILJØ 7/2012

9 GRØNT MILJØ 7/2012 9

10 Planteskoletræer op til standard Kvalitetsstandard for planteskoletræer er præsenteret. Den er allerede taget i brug, men er ikke konfirmeret som en brancheaftale Af Palle Kristoffersen og Oliver Bühler. Tegninger af Ziff Hansen Kvalitetsstandard for plan teskoletræer er en ny standard som man bruger når man producerer, bestiller og plejer træer. Standarden er gengivet i sin fulde udstrækning i denne artikel. Standarden omfatter fire produkttyper: højstammede gade- og vejtræer, stambuske, flerstammede træer og søjleformede træer. Hertil kommer generelle definitioner og beskrivelser om størrelser, stamme, krone og rødder. Det er tanken senere at udvide med andre produkter som almindelige træer, halvstammede træer og stampodninger. Den nye standard tager udgangspunkt i den hidtidig anvendte Plantestandard som Danske Planteskoler udgav i Den nye standard præciserer beskrivelsen af træer så man får en mere entydig beskrivelse til brug i både produktion, beskrivelse og kontrol. Den var der været et udtalt behov for. Plantestandard fra 2002 er præget af KVALITETSSTANDARD FOR PLANTESKOLETRÆER HØJSTAMMEDE GADE- OG VEJTRÆER 1 m Gade- og vejtræer betegner den del af træsortimentet der har en vækstform og vækstkraft som muliggør løbende opstamning til 4,5 meter som er kravet til fritrumsprofil ved vejanlæg. Højstammede træer har en jævn afsmalnende stamme der er ret i hele sin højde med tydeligt markeret topskud. Stammen afviger maksimalt +/- 3 cm fra centerlinien målt fra rodhals til toppens begyndelse. Rethedskravet gælder op til 4,5 meters højde hvorefter større afvigelser accepteres. Rethedskravet gælder også ved basis af podede træer og ved reguleringer foretaget ved opbinding af nyt topskud. De flerårige regulerede kronegrene er jævnt fordelt op ad stammen med maksimalt 2 grene i samme højde. Kronegrene er jævnt fordelt rundt om stammen med maksimalt 90 o uden grene. Typisk grenantal er 6-9 pr. meter stamme. Kronegrene er uden flerårige forgreninger på de første 50 cm fra stammen. Højstammede træer er opstammede til eller kan opstammes til de i tabel 1 anførte stammehøjder. Under den angivne stammehøjde kan der være kronegrene forberedt til opstamning ved at have tykkelser under ½ af stammediameteren. Handelstørrelse måles som stammeomfang i 1 meters højde over rodhals. Højstammede træer leveres fra størrelse cm stammeomfang. Leveres med klump jf. tabel 2. Tabel 1. HØJSTAMMEDE GADE OG VEJTRÆER. Størrelsesoversigt Stammetykkelse Omfang 1 m højde, cm Diameter 1 m højde, cm Stammehøjde Forberedt til opstamning, cm Totalhøjde Vejledende cm ,5-5, ,1-5, ,7-6, ,4-8, ,0-9, Kronebredde Vejledende cm STAMBUSKE Stambuske er træer uden opstamning med kronegrene fra cm over rodhals. Stambuske har én gennemgående midterakse og naturligt voksende krone grene der danner en krone som er smallest foroven. Den gennemgående afsmalnende stamme er uden ensidig krumning, og der er ingen krav til rethed. Der er typisk 6 til 12 jævnt fordelt kronegrene pr. meter stamme. Kronegrene er jævnt fordelte rundt om stammen med maksimalt 90 o uden grene. Stambuske har en vis variation inden for partier. Handelsstørrelse måles som stammeomfang i 1 meters højde over rodhals. Stambuske leveres fra størrelse cm stammeomfang. Leveres med klump jf. tabel GRØNT MILJØ 7/2012

11 brede og almene vendinger som har givet problemer med kommunikationen. Lette kommunikationen Blandt andet har det været væsentligt at skabe klarhed om forskellige produkters udformning. Hvad er f.eks. en stambusk? Og hvor mange stammer har et flerstammet træ, og hvor tykt er det? Sådanne spørgsmål har der hersket en del forvirring om fordi den hidtidige Plantestandard ikke har forholdt sig til spørgsmålene, og fordi de enkelte planteskoler derfor har haft hver deres svar. Med den nye standard er det håbet at kvalificere brugen af forskellige typer af træer, ved simpelt hen at gøre kommunikationen enklere mellem bygherrer, rådgivere, entreprenører og planteskoler. På den måde kan man nå det mere grundlæggende mål: At sikre bedre træer til danske anlæg og dermed bidrage til at udvikle sektoren og forskønne by og landskab med velegnede planter og træer. Den nye standard er udviklet i to PartnerLandskab-projekter som nu er slut. Medvirkende i projekterne var Danske Planteskoler, Kortegaards Planteskole, Birkholm Planteskole, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd (nu opløst), Danske Anlægsgartnere og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Skov & Landskab har stået for gennemførelsen af projekterne ved forsker Oliver Bühler og seniorrådgiver Palle Kristoffersen. Standarden er dog ikke generelt vedtaget af hverken Danske Planteskoler eller nogen anden organisation, men det kan den gå hen og blive. Indtil videre er den taget i brug af flere planteskoler, herunder de to deltagende i PartnerLandskab-samarbejdet der hører til landets største. Standarden er ikke nogen officiel publikation, men kan fin- FLERSTAMMEDE TRÆER Flerstammede træer har 2-5 stammer. Forgreningen sker maksimalt 30 cm over rodhals uden gennemgående midterstamme og uden rod- og vildskud. De enkelte stammer er opretvoksende uden krav til rethed og uden krydsende stammer. Nogle arter har alle stammer udgående fra jordoverfladen. Flerstammede træer kan være produceret som sammenplantninger, typisk for arter med spidse grenvinkler. Stammerne er oprenset til 1 meters højde og forberedt til opstamning til minimum 2 meters højde. Sidegrene fra 1 til 2 meters højde er under ½ af stammetykkelsen. Handelstørrelse måles som stammeomfang i 1 meters højde og sorteres så minimum 2 stammer er i et af følgende størrelsesintervaller: 10-15, 15-20, cm. Højde- og breddemål kan angives til vejledning. Leveres med klump. Klumpstørrelse bestemt af antal stammer inden for størrelsesintervaller 1 m SØJLEFORMEDE TRÆER 1 m Søjleformede træer har én gennemgående stamme der afsmalner jævnt op gennem kronen. Stammen er ret og uden ensidig krumning. De flerårige regulerede kronegrene er jævnt fordelt op ad stammen med typisk 6-12 grene per meter. Søjleformede træer kan leveres som: A: Stambuske med kronegrene fra cm over rodhals fra størrelse cm. B: Højstammede opstammet til 2 meters højde fra størrelse cm. Handelsstørrelse måles som stammeomfang i 1 meters højde. Leveres med klump jf. tabel 2. GRØNT MILJØ 7/

12 Hver for sig to gode træer inden for produkttypen flerstammede træer. De er begge renset op for sidegrene til 1 meters højde, men begge har forgreninger over de krævede 30 cm højde. Det er et eksempel på at der hidtil ikke har været nogen standard at producere efter. Den nye standard gør ikke disse træer dårlige, og man skal naturligvis acceptere disse mindre afvigelser i en overgangsperiode. Herunder mønstereksempel på træ produceret som højstammet gade- og vejtræ, både hvad angår stammerethed og fordeling og længde på sidegrene. des på PartnerLandskabs hjemmeside, partnerlandskab.dk. Brug standarden rigtigt Når man bruger standarden, skal man være opmærksom på dens opbygning. I den generelle del defineres begreberne, og generelle kvalitetskrav for alle produkttyper er specificeret. Krav til rødder og klumper er udelukkende beskrevet i den generelle del. I standardens anden del beskrives de fire produktyper hver for sig. Her tages der stilling til de forhold der gælder specifikt for produkttypen, f.eks. antal kronegrene og opstamningshøjde. Det gør det lettere at adskille produkterne fra hinanden. Et flerstammet træ adskilles f.eks. klart fra en stambusk. Produkttyperne er illustreret med artsløse tegninger der viser principperne. Realistiske krav Hele arbejdet har været drevet af realisme i forhold til hvad der kan lade sig gøre produktionsteknisk og dermed hvilke forhold i et træs udformning man reelt kan styre. Bl.a. er der fokuseret meget på træernes flerårige grenstruktur hvor der nu indgår en definition af en kronegren. Det er sen flerårig gren der årligt er reguleret på længde og i struktur. Derimod forholder standarden sig ikke til årsskud som ikke kan styres i produktionen. Produkterne er med andre ord defineret ud fra produktionstekniske faktorer som kan styres. Dermed kan kravene i standarden omsættes til produktionsplaner og i sidste ende i instrukser til gartnerne. F.eks. er definitionen om forskellige højder for oprensning af stammer let at omsætte til produktionen. Man kunne derfor allerede under udviklingen af standarden se at de deltagende planteskoler ændrede praksis efter standardens krav. Det forlyder også at introduktionen af standarden øger jobtilfredsheden fordi man nu klart har målet med indsatserne for øje. Fuldt gennemslag Da der kan være tale om produkter med 5-10 års produktionstid kan der gå nogle år før den nye standard slår fuldt igennem på alle produkter. De fleste eksisterende træer i planteskolerne er skolet efter andre krav. Det må man forvente og acceptere. Til gengæld er der grund til at tro at standarden slår fuldt igennem på alle nye produktioner i det fastlagte sortiment. Det kan ikke mindst blive til noget når bestillerne bruger den nye standard som fast reference. Det vil også hjælpe hvis opsamlende fagnormer som Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde indarbejder den nye kvalitetsstandard i næste udgave. SKRIBENTER Palle Kristoffersen er seniorrådgiver, og Oliver Bühler er adjunkt, begge på på Skov & Landskab, Københavns Universitet. 12 GRØNT MILJØ 7/2012

13 KVALITETSSTANDARD FOR PLANTESKOLETRÆER Kronebredde GENERELLE DEFINITIONER OG BESKRIVELSER STØRRELSESANGIVELSE Top, yngre end 3 år Størrelse inden for partier. Ved partier bestående af flere træer i samme størrelseskategori fordeler træerne sig jævnt inden for størrelsesintervallet og er ensartede i højde og kronebredde. Totalhøjde. Højstammede træer har en vejledende minimumshøjde svarende til deres stammeomfang som anført i tabel 1. Angivelserne dækker det arts- og sortsmæssige sortiment for vejtræer. Kan som vejledning suppleres for den enkelte art og sort. Højde måles til endeknoppen på topskuddet. Kronebredde. Højstammede træer har en vejledende minimumskronebredde svarende til deres stammeomfang og højde som anført i tabel 1. Angivelserne dækker det arts- og sortsmæssige sortiment for vejtræer. Kan som vejledning suppleres for den enkelte art og sort. Bredde måles fra knop til knop. Totalhøjde Stamme, 3 år eller ældre Stammeomfang i 1 meters højde 1 m STAMME OG KRONE Stamme. Stammen er den del af aksen som er 3 vækstsæsoner eller ældre. Stammen udgør sammen med toppen en gennemgående akse hele vejen op gennem træet. Topskud. Topskuddet er den del af aksen som er yngre end 3 vækstsæsoner. Beskæring for at regulere højden er foretaget på ét-årige skud. Stammeafsmalning. Stammen har jævn afsmalning fra bund til top der betyder en stigende stivhed ned gennem træet. Opstamninger. Friske beskæringssår på stammen kan forekomme ved levering. Kronegrene. Kronegrene er to vækstsæsoner eller ældre og årligt reguleret på længde og i struktur. Korrigerende beskæring er foretaget på 1-2 års grene. Friske beskæringssår på kronegrene kan forekomme ved levering. Kronegrenes længde er bestemt af deres placering på stammen, og grenenes længde og tykkelse aftager op ad stammen. Når krongrene skal have et størrelsesforhold til stammen (eks. ½ af stammetykkelsen) måles grenen uden for grenkraven, og den sammenlignelige stammetykkelse måles under grenen. Antal kronegrene. Antallet af kronegrene pr. meter stamme er afpasset efter art og sort og hensynet til fremtidig opstamning og kroneudvikling. Antallet er specificeret inden for typerne højstammede og stambuske. Inden for et parti træer må antallet af kronegrene maksimalt variere 50%. RØDDER Tabel 2. RODDIAMETER i forhold til størrelse Stammetykkelse Omfang 1 m højde cm Diameter 1 m højde cm Klumpdiameter Klumpdiameter Opstammede Min. mål cm ,8-4, ,5-5, ,1-5, ,7-6, ,4-8, ,0-9, Stambuske Min. mål cm Flerstammede Beregnes ud fra antal stammer i størrelsesintervaller Størrelse. Røddernes størrelse overholder de minimumsmål der er anført i tabellen. Rodens struktur. Den alsidige rod har mindst tre kraftige hovedrødder med højest 150 o mellem disse. Barrodstræer. Roden er optimeret til plantning ved at have en rig forgrening og mange finrødder. Klumper. Klumper er faste opgravede jordklumper emballeret i omsætteligt naturjute og trådnet af ubehandlet jern. Træet skal være centreret i klumpen. Klumpform bestemmes af træstørrelse og klumpstørrelse. Særlige ønsker til størrelse og form skal specificeres og aftales. Omplantning. Omplantning er foretaget 2-5 vækstsæsoner før levering. Tidsintervallet er tilpasset de enkelte arter og sorter. Korteste interval for kraftigt voksende arter og sorter. GRØNT MILJØ 7/

14 Rundturen for det grønne hold er nået til de store træer. Solen er brudt lidt igennem skydækket. Kvalitetsstandard, gode arter og vanding der virker Velbesøgt temadag på Kortegaards Planteskole hvor to store faglige nyheder blev præsenteret Ny kvalitetsstandard for planteskoletræer. En liste over 18 anbefalede gade- og vejtræer. Gode grunde til hvorfor de bør vandes. Og en tur rundt på planteskolen hvor man så de anbefalede træer skolet efter den nye standard. Det var indholdet på temadagen om planteskoletræer den 30. august på Kortegaards Planteskole. Omkring 200 fagfolk var mødt op til det gratis arrangement hvor Palle Kristoffersen og Oliver Bühler fra Skov & Landskab stod for for- middagens foredrag, mens Kortegaards folk - herunder indehaveren Jørn Jørgensen - guidede på rundturen. Kvalitetsstandarden, der blev officielt introduceret på temadagen, omfatter indtil videre højstammede gade- og vejtræer, stambuske, flerstammede træer og søjleformede træer. Hertil kommer generelle definitioner og beskrivelser om størrelser, stamme, krone og rødder. Det kan man læse mere om i artiklen før denne. Baggrunden for den nye Rødask, Fraxinus pennsylvanica Zundert med en bundgren i en form der kan minde om et røvballegardin. Formen er typisk for arten med modsatte blade når man gentagne gange har reduceret grenen hen over et udadgående skud. Sigtet er at undgå tykke store bundgrene så træet let kan stammes op. Røvballegrenen er altså et kvalitetstegn. standard er ønsket om at få en mere entydig beskrivelse til brug i både produktion, beskrivelse og kontrol. Plantestandard fra 2002 er præget af for brede og almene vendinger. Den nye standard er blevet til i et projekt under PartnerLandskab hvor bl.a. to store planteskoler var med. De sælger allerede nu planter efter den nye standards krav. Ikke kun kvalitetsstandarden fik sin formelle dåb på temadagen. Det gjorde også 18 vejog gadetræer der er valgt af sortimentsudvalg for planteskoletræer og har fået stemplet anbefalet gade- og vejtræ. Og der kan snart komme flere end de 18 hvoraf de fleste er kloner og resten er arter der frøformeres. Formålet er ikke bare at pege på gode arter og kloner. Det er også at skabe grundlag for en stor produktion af dem så man kan levere store ordrer. Det kræver igen stor efterspørgsel så planteskolerne tør producere store kvanta. I dag giver planteskolernes katalo- get et indtryk af at alt kan lade sig gøre. Det kan det ikke. De 18 kloner vil senere få hver deres datablad så man ikke vil møde forskelligartede beskrivelser fra planteskole til planteskole. Udvalget beskrives nærmere i næste nummer. Kvalitetsstandarden og de anbefalede træer er tegn på ny grøde i den faglige udvikling af træer til grønne områder. Udviklingen omfatter også plejen, herunder vanding af nyplantede gade- og vejtræer. Oliver Bühlers indlæg herom er refereret til højre. sh DE 18 ARTER Acer platanoides Farlakes Green, spidsløn Acer platanoides Olmsted, spidsløn Acer pseudoplatanus, ær Carpinus betulus, avnbøg Fraxinus pennsylvanica Zundert, rødask Platanus x acerifolia, platan Populus canescens De Moffart, gråpoppel Prunus avium Plena, fuglekirsebær Quercus cerris, frynseeg Quercus petraea, vintereg Quercus robus, stilkeg Robinia pseudoacacia Nyirsegi, robinie Salix alba Saba, hvidpil Sorbus latifolia Atro, bredbladet røn Tilia x europaea Pallida, kejserlind Tilia cordata Greenspire, småbladet lind Tilia platyphyllos Rubra, storbladet lind Tilia platyphyllos Örebro, storbladet lind 14 GRØNT MILJØ 7/2012

15 Den nødvendige vanding af nyplantede gade- og vejtræer Sammendrag af Oliver Bühlers indlæg under temadagen på Kortegaards Planteskole Ivækstsæsonen er der generelt nedbørsunderskud. Ved gader og veje ledes en stor del af nedbøren desuden bort samtidig med at træerne forstyrres af bl.a. befæstelser. Så hvis vej- og gadetræernes vitalitet skal optimeres, skal der vandes. Især når træerne er nyplantede. For uanset hvor godt man flytter et træ, mister træet under flytningen en stor del af de finrødder der bruges til at opsuge vand. Målinger på de nu flyttede linde på Kongens Nytorv i København fra 1996 til 2011 viser hvordan omplantningschokket viser sig i årringsbredderne. De falder brat til omkring 1 mm. Derefter stiger årringsbredderne, men gik igen i bund i den tørre sommer Sammenhængen mellem vækst og vand er klar nok: Når der ikke er vand nok i rodzonen lukkes bladenes spalteåbninger for at nedsætte fordampningen. Dermed stopper også fotosyntesen og dermed væksten. At vanding faktisk hjælper og giver mere tilvækst, er påvist i vandingsforsøg. En del af årsagen er at vækstperioden forlænges. For det unge træ er det vigtigt at vandet ender i klumpen. Ganske vist stimuleres rodvæksten når vandet skal findes uden for klumpen, men indtil rødderne kommer derud, skal træet også gro. Så de første par år er det klumpen man skal fokusere på. Derefter kan man overveje den videre vanding så træet ikke vænner sig klumpvandingen. Jordens sammensætning er en del af problemet. Planter man en leret klump i sandet jord, har vandet svært ved at trænge ind i klumpen. Planter man en sandet klump i leret jord, løbet vandet så meget til at klumpen sopper i vand. Hvor meget skal man vande? Man kan f.eks. tage en Tilia platyphyllos Örebro cm og en 80 cm klump med cirka 0,5 m 2 overflade. 1 mm regn vil kun tilføre klumpen 0,5 liter vand. Højst, for noget vand fordamper fra bladene eller løber af på overfladen. I en typisk juli med mm nedbør, vil nok kun halvdelen - svarende til liter vand - ende i klumpen. Træet mangler over 200 liter hvis det skal gro optimalt. En typisk anbefaling er at vande med liter hver anden uge. For i praksis havner meget vandingsvand nemlig i rabatten eller belægningen. En vandingsvold kan hjælpe. Er den 15 cm høj og 60 cm i diameter, rummer den 40 liter. Er den 100 cm i diameter, når man op på 120 liter. Det er nok til at fungere i praksis. Det kan man ikke sige om de drænrør der lægges rundt om klumpen og hvor meget af vandet ender uden for klumpen. Røret rummer kun 9 liter når det er 80 mm i diameter og lægges i cirkel med 60 cm i diameter. Med 100 mm rør og en 100 cm cirkel når man 25 liter. Stadig alt for lidt. Et nyere alternativ er vandingsposer der kan opfattes som mobil drypvanding. Poserne der er i kraftig plast, rummer 75 liter vand eller det dobbelte med to poser. Vandet drypper ud af huller i bunden på 8-12 timer. Og det meste vand når klumpen. Samtidig er vandingsprocessen hurtigere. Poserne fyldes med 2,1 liter pr. sekund, mens vanding på overfladen eller i drænrør kun giver 0,6-0,8 liter pr. sekund. Danske målinger har påvist sikker mertilvækst i 3 ud af 4 træarter når man bruger vandingsposer. Kontrollerede forsøg i Berlin viser endnu bedre tal. Ulemperne ved vandingsposer er især at de kan opfattes som grimme. Et potentielt, men ikke reelt problem er hærværk. Måske også at hullerne kan stoppe til eller at stammen kan skades af de periodevist tætsluttende poser. Praktiske erfaringer afventes. sh GRØNT MILJØ 7/

16 Samme dykpumpe til snavset og rent Den nye Combi-dykpumpe fra AL-KO Ginge kan pumpe både spildevand og rent vand. Så slipper man for to pumper når man både skal klare en kælderoversvømmelse og et havebassin. Pumpen kan tage spildevand med op til 30 mm store flydende partikler og vil kun efterlade 5 mm vand på et gulv. Omstillingen fra snavset vand til overfladesugning sker ved at dreje pumpefoden. Med en automatisk svømmeafbryder kan pumpen indstilles til at starte når vandstanden stiger over en bestemt højde og standse igen når den ønskede vandstand er nået. Der er to modeller: Twin Combi og Twin Combi der har en kapacitet på henholdsvis og liter pr. time. Succesfulde udbud Kommende manual skal lette samarbejdet mellem kommuner og private virksomheder Lely Turfcare har nu også TYM traktorer Lely Turfcare DK A/S er især kendt for forhandlingen af maskinel til golfsektoren, ikke mindst gennem mærket Toro. Men nu kan man også få de sydkoreanske TYM-traktorer hos Lely. Det er blevet muligt gennem et samarbejde med TYM-importøren Helms TMT- Centret. Begge parter fremhæver traktorenes høje kvalitet, konkurrencedygtige pris og høje udstyrsniveau. Børn og kampagne giver renere veje Når vi bliver forældre bliver vi flinkere til ikke at kaste affald ud af bilvinduet. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Hold Danmark Rent. Den gentager en tilsvarende undersøgelse udført for to år siden. Og i forhold til dengang smider 28% af bilisterne sjældnere affald ud af vinduet. Og 10% er helt holdt op. Som årsag nævner 62% selv øget fokus og kampagner. 7% angiver dog som direkte årsag til den ændrede adfærd at de har fået børn. Og i aldersgruppen med småbørn år - gælder det for hele 22%. Overordnet set smider 51% dog stadig affald ud af bilerne. Tallene prøver Hold Danmark Rent at vende gennem september-kampagnen Rene Veje Nu under mottoet Ren vej - ren glæde. En ny driftsmanual for pleje af grønne områder er på vej som afløser for de to ældre manualer, Kvalitetsbeskrivelse for drifs af grønne områder og Pleje af Grønne Områder. Det blev oplyst på konferencen Succesfulde udbud II den 29. maj i Korsør. Der kan dog godt over et halvt års tid før den nye manual er klar til salg. Bag konferencen stod Den Grønne Tænketank, et samarbejdsorgan hvor Skov & Landskab, Kommunale Parkog Naturforvaltere og Danske Anlægsgartnere vil skabe et bedre samarbejde om udbud af grønne driftsopgaver. Kommunernes fokus i dag er afbureaukratisering og intelligent efterspørgsel, ikke udbudsmængden, sagde Rikke Thorlund Haarh, Kommunerne Landsforening. Det handler om hvordan man efterspørger og hvordan man får mest muligt ud af de kompetencer der er hos de private. Haarh efterlyste desuden mere metodefri- Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder kom fra Forskningscentret for Skov & Landskab i Den har været udsolgt i mange år. Pleje af Grønne Områder er fra Danske Anlægsgartnere, oprindeligt fra 1989, men revideret i 2000 og Den kan endnu købes, men begge manualer savner en moderne opdatering. hed - hvilket kræver dialog, fælles sprog og standarder. Frank Korsholm fra Håndværksrådet beklagede at de stadig større udbud sætter de mindre virksomheder under pres. Men ellers er det bare om at komme i gang, sagde han, for tal fra Udliciteringsrådet der viser at et gennemsnitligt besparelsespotentiale på 10-20% når man udbyder. Advokat Anders Christensen fra Horten beskrev fordele og ulemper ved forskellige udbudsformer. Det er dog i alle tilfælde vigtigt med dialog på grundlag af en skrap aftale hvor pligter og rettigheder er beskrevet, sagde han. Det blev fra flere sider bemærket at bestillersiden halter efter i den moderne udbudsverden. Det handler om at tilpasse organisationen og skabe kompetencer så udbyderrollen er stærkere og egnet til dialog med de udførende. Som adjunkt Christian Lindholst fra Aalborg Universitet forklarede, er ikke mindst virksomhedsoverdragelserne noget som udbyder kan forbedre. sh KILDE. Michael Nørgaard (2012) Ny fælles kvalitetshåndbog om drift af grønne områder. Teknik & Miljø GRØNT MILJØ 7/2012

17 GRØNT MILJØ 7/

18 Stauderne på Havdrup kirkegård Fyld de ledige gravsteder med stauder. Det giver mere oplevelse og sparer tilmed lidt i driften Den blomstrende russiske mynte dækker gravfeltet tæt. Det dufter og masser af bier og et par enkelte sommerfugle sværmer omkring de lillablå blomster der får det cirka 7x3 meter store areal til at virke som en lille blå ø på kirkegården. Arealet med russisk mynte (Perovskia atriplicifolia) er det som Jan-Erik Sandberg først viser frem på Havdrup Kirkegård i Gammel Havdrup mellem Roskilde og Køge. En landsbykirkegård omkring en lille gulkalket kirke i et sogn med 3600 folkekirkemedlemmer. Godt hver fjerde kistegrav spredt rundt på kirkegården er ledig. Men de er ikke kun dækket af græs eller perlesten. Flere af dem er nemlig blevet til staudebede og giver kirkegården nye oplevelse med blomster, farver og dufte. Og kirkegården er tilmed blevet lidt lettere at holde. Gravsteder med stauder 62-årige Jan-Erik Sandberg er med i sognets menighedsråd, men han er samtidig anlægsgartner med job på Assistens Kirkegård i København der i forvejen er kendt for at bruge stauder på ledige arealer. Han læste i sidste nummer i Grønt Miljø artiklen Sjakket på Tillitse Kirkegård om hvordan fire lollandske kirkegårde har fået et fælles graverteam og en mere rationel drift. Men hvor man ikke tilplanter ledige grave med bl.a. stauder. Der skal større kirkegårde til før det kan svare sig. Men måske senere, lød forklaringen. Jo, man kan godt bruge stauder på en lille kirkegård med spredte ledige grave. Det er et spørgsmål om ledelse, siger Jan-Erik Sandberg. På hans forslag gik graver Jannie Hansen i 2010 i gang med at tilplante ledige grave med staudegartner Arne Jensen som rådgiver og sognepræst Kristine Stricker Hestbech som støtte. Langt de fleste stauder er dog først tilplantet i september Cirka en snes grave er indtil videre blevet til staudebede, men flere vil komme til når der er tid og penge til det og når flere grave bliver ledige, siger Jan-Erik Sandberg. Tilplantningen og den indledende jordbehandling hvor man fjerner alt rodukrudt er en investering, men bagefter kan man spare lidt på plejen. Der er ikke meget ukrudt at fjerne når først stauderne er etableret. Som en lille sidegevinst bliver alterbuketterne taget fra kirkegården i hele sæsonen. Og så skal det med at arbejdsmiljøet bliver bedre, og at kirkegårdens gæster får en bedre oplevelse, fastslår Sandberg som ser stauderne som en besparelse samlet set. En lille en. Kirkeskatten falder ikke af det, som han siger. En passende tæthed Og det går faktisk hurtigt med stauderne. Allerede første sæson dækker de fleste arter. Det er et spørgsmål en planteafstand der passer med arten, understreger Sandberg. Typisk er der omkring 15 planter på en stor grav. Til et gravsted tilplantet med storkenæbsorten Jolly Bee blev der brugt 11 planter. I august - 11 måneder efter plantning - dækkes 60-70% af jorden af stauden. Og næste år vil der være fuld dækning, lover Sandberg. Efterhånden kan man tage Jan Erik Sandberg i den russiske mynte (Perovskia atriplicifolia Magnus ) der blev plantet sidste år og blomstrer overdådigt her 21. august GRØNT MILJØ 7/2012

19 Solhat - eller rettere havepurpursolhat - i et hjørne på kirkegården, nemlig Echinacea purpurea Magnus og White Svan. Der er allerede opvækst i bunden som vil kunne tages op og genplantes på et andet gravsted. frøplanter eller rodskud og bruge andre steder og derved billiggøre etableringen. Ja, det kan man for nogle arters vedkommende allerede i år. I bunden af graven med solhat myldrer det allerede frem. Der er overvejende brugt én sort af samme art på hver gravsted, men i nogle tilfælde er der brugt flere sorter, f.eks. på et gravsted med solhat. I et par tilfælde er der brugt to arter på samme gravsted. Det ene sted med en lav storkenæb i bunden (Geranium cantabrigiense Hanne ) og haveroser i toppen. Udvalget er endvidere baseret på at man har blomster hele sæsonen. I august topper Løvefod (Achemilla) er for længst blomstret af her 21. august, men den er stadig et smukt alternativ til perlesten. blomstringen med bl.a. høstanemone, sankthansurt, solhat og mynte, men flere arter er afblomstret, f.eks. løvefod der blomstrer om foråret og bonderoserne der gjorde sig færdig i juni. I udvalget af stauder er man gået uden om de store, grove og agressive arter som ikke egner sig til de små gravsteder. Sådanne stauder som f.eks. fjeld-turt, løvehale, træpæon, kulsukker og prikbladet fredløs har man på Assistens Kirkegård hvor Jan Erik Sandberg arbejder. Det kræver store felter på mindst 10x10 meter og at der er græs så man kan klippe hele vejen rundt om. Hvad man også kan få Mange borgere vil gerne have sten på de ledige arealer, men som fagfolk har vi pligt til at sige hvad man også kan få, siger Sandberg. Og reaktionerne på stauderne har mig bekendt i hvert fald ikke været negative. Skal jeg selv nævne noget negativt, må det være at ikke alle stauder som f.eks. løvefod og staudesalvie ser lige godt ud om vinteren. Sandberg har dog endnu ikke kunnet se en afsmittende virkning på gravstederne i funktion. Men det kommer nok på sigt, vurderer han. Ud over at fjerne ukrudt indtil stauderne er etableret, kan det være nødvendigt at klippe nogle staudebevoksninger i gravens kant så de ikke hælder for meget ind over nabograven og perlestensstien. Det gælder f.eks. katteurten der vokser hurtigt til. Stauderne vil også kunne sætte skud ved på nabograve og stier, f.eks. høstanemonen der er brugt på flere grave. Men vi passer i forvejen stierne med rive, skuffejern eller brænder, så mon ikke det kan gøre det, vurderer Sandberg. Stauderne finder man næsten kun på de ledige kistegrave. Ikke på de større ledige arealer hvor der enten er græs eller perlesten. Et skygget GRØNT MILJØ 7/

20 Sankt hansurten står tæt foran den gulkalkede Havdrup Kirke med det lille skib og det store tårn. 21. august hjørne under to lindetræer er dog plantet til med bregner og juleroser. De har det hårdt, men skal nok klare den, vurderer Sandberg. På et større græsareal er der planer om at plante paradisæbler, måske med en bundplantning af lave tætte, stauder. Nødig af med perlesten Stauder er Havdrup Kirkegård på forkant med. Til gengæld er man ikke begyndt på at samarbejde driften med andre kirkegårde og høste de stordriftsfordele der kan ligge i bl.a. maskiner og ledelse. Men det kommer nok også, mener Sandberg. Det gælder også samarbejde med private aktører. Det er dog ikke udbud af den samlede kirkegårdsdrift som Sandberg helst forestiller sig, men udbud af delopgaver som f.eks. hækklipning. På spørgsmålet om hvad man gør i driften hvis man bliver stillet over for driftsbesparelser, falder svaret at man nok vil lægge flere arealer ud med græs, bl.a. nogle af de store flader med perlesten som man ellers nødig vil undvære. Men stauder vil han også gerne have flere af. Også på andre kirkegårde. Det handler om entusiasme, gåpåmod og frem for alt ledelse. Så kan man skabe et lille Paradis. sh Her er der plantet lav storkenæb i bunden (Geranium cantabrigiense Hanne ) og haveroser i toppen. I baggrunden gravsteder med afblomstrede bonderoser, staudesalvie og katteurt. ANVENDTE STAUDER Alchemilla erythropoda, løvefod Anemone japonica Kønigin Charlotte, høstanemone Anemone japonica Rodkappchen, høstanemone Anemone tomentosa Serenade, sølvanemone Aster amellus Rudolf Goethe, virgilasters Echinacea purpurea Magnus og White Svan, havepurpursolhat Geranium sanguineum, blodrød storkenæb Geranium wallecianum Pink Penny og Rozanne Holytelephium telephium, sankthansurt Hosta hyb. (plantaginea) Royal Standard Nepeta faassenii Dropmore, katteurt Paeonia lactiflora Nymphe, bonderose Perovskia atriplicifolia Magnus, russisk mynte Polygonatum multiflorum (storkonval) Salvia nemorosa Amethyst, Blauhugel og Ostfrisland, småblomstret salvie - samt roser, juleroer og bregner. 20 GRØNT MILJØ 7/2012

21 Statsskove får stille- og friluftszoner Nogle vil gerne fræse gennem skoven på mountainbike. Andre vil gerne nyde skovens ro og natur. For at forebygge konflikter vil Naturstyrelsen begynde at inddele skovens arealer i zoner i de kommende driftsplaner. Gæsterne vil hverken opleve hegn eller skilte og vil fortsat frit kunne færdes efter naturbeskyttelseslovens regler, understreger styrelsen. Der er tre zoner. Den ene er facilitetszonen hvor man vil samle faciliteter som lejrpladser, naturbaser, shelters, ridestier, mountainbikstier mv., men ikke nødvendigvis alle samme sted. Denne zone skal også være nem at komme til udefra. Den anden zone er stillezonen hvor man kan få den stille naturoplevelse uden faciliteter og organiserede arrangementer som f.eks. orienteringsløb. Den tredje zone er friluftszonen med stier og ruter, men ellers uden større investeringer for friluftsliv. Denne zone kan også være en bufferzone mellem facilitetsog stillezoner. Naturstyrelsens plan der også hedder Zonering for friluftsliv, er i første omgang i høring hvor foreninger, organisationer og andre interesserede kan kommentere planen. GRØNT MILJØ 7/

22 Tanken om et gravsted i skovstemning tiltaler tilsyneladende mange mennesker. Foto: Lene Halkjær Jensen. Man kan vælge mellem tre slags gravminder: to slags trækors og en granitsøjle, i alle tilfælde cirka en meter høj og med en mindeplade. Foto: Lene Halkjær Jensen. SKOV MED KORS Den nye skovafdeling på Torpen Kirkegård har vakt interesse Selv om arealet kun er 1800 m 2 og blev åbnet i foråret 2012, er skovstemningen tydelig på den nye urneafdeling på Torpen Kirkegård i Humlebæk. De første fem urnegravpladser er reserveret, og de første urner er allerede sat ned. Det er i forhold til det sædvanlige antal reservationer og nedsættelser på Torpen Kirkegård et ret højt antal. Jeg ser det som et udtryk for at gravstensformen skovkirkegård imødekommer et aktuelt ønske fra brugerne af kirkegården, forklarer Lene Halkjær Jensen der er kirkegårdsleder på kirkegården. Hun fornemmer dog også en vis skepsis for en skov fyldt med kors. Udtrykket kan ende med at virke ret dramatisk som hun siger. Afdelingen er indrettet i en del af den eksisterende randplantning der omkranser hele kirkegården. De store træer er bevaret, mens busklaget af fjeldribs, hyld mv. er fjernet. Bunden præges nu af en nysået skyggetålende græsblanding, men også af bl.a. akeleje, gul valmue, fladstjerne og anemoner fra den gamle skovbund. Desuden er der plantet bregner der efterhånden vil kunne præge afdelingen, ikke mindst den op til 1,5 meter høje strudsvinge. Og i yderkanten er der plantet buske der svarer til de fjernede buske. De vil efterhånden lukke af for ind- og udkig. Stierne i den nye afdeling markeres kun ved at græsset slås. Den øvrige bund slås ikke, og her bliver græsset cm højt hen over sommeren. Den begrænsede pleje afspejles i prisen for en gravplads der er cirka 25% billigere end for en urne i anonym fællesgrav. I den nye skovafdeling må man selv om at gravstedet skal være anonymt eller ej. Vælger man et gravminde, skal det dog være en bestemt slags: et trækors eller en naturstenssøjle der bestilles via kirkegården. Det er kirkegårdens personale der selv fremstiller korsene som vinterarbejde. De fremstilles i to typer, begge i egetræ og med en stolpefod så træet ikke får jordkontakt. Højden på både kors og søjle er cirka en meter. Søjlen er i finkornet sort diabas og måler 25x25 cm. På kors og søjle kan man montere en mindeplade i stål, kobber eller messing. Prisen for et kors er omkring 4000 kr. foruden mindepladen. sh KILDE. Lene Halhjær Jensen (2012): Skovafdeling på Torpen Kirkegård. Kirkegården august Fyr imprægneret med alkohol Blandt de alternative metoder til at imprægnere træ til udendørs belægninger, inventar mv. er der kommet en mulighed mere. Det norske firma Kebony A/S leverer keboniseret træ, især fyr, men også andre arter. Træet behandles med furfurylalkohol udvundet af planteaffald. Væsken trænger ind i træet under tilførsel af varme og tryk. Det modificerede træ er 30% tungere og får større holdbarhed, styrke og hårdhed end det oprindelige træ. Naturengfrø til havens regnbede Regnbede er et nyt element i have og park hvis funktion er at samle og nedsive regnvand fra tilsluttede hårde overflader. Ud over dimensionering, opbygning og eventuel tilslutning til faskine skal man have fat i de rigtige planter der skal kunne stå tørt det meste af året, men altså en gang i mellem skal kunne tåle stående vand. Nykilde har præsenteret en frøblanding med arter der kan tåle mosten. Det er naturengfrø med forskellige tolerancer, så hvordan arterne ud- NYKILDES REGNBEDSBLANDING Silene dioica, dagpragstjerne Filipendula ulmaria, alm. mjødurt Eupatorium fistulosum Lythrum salicaria, kattehale Aquilegia vulgaris, alm. Akeleje Geranium pratense, eng-storkenæb Lychnis flos-cuculi, trævlekrone Lysimachia, alm. Fredløs Fragaria vesca, skovjordbær Carex flacca, blågrøn Star Miscanthus, elefantgræs Alopecurus pratensis, eng-rævehale Cynosurus cristatuse, alm. kamgræs Deschampsia caespitosa, mosebunke Festuca pratensis, engsvingel vikler sig i forhold til hinanden kommer an på jorden. Der anbefales en såmængde på 10 g/ m 2. Mindste portion på 100 gram rækker til 10 m 2 og koster 250 kr GRØNT MILJØ 7/2012

23 Til de midler der skal til at fases ud hører en lang række produkter der også kan bruges i grønne områder. Det gælder f.eks. en række produkter med hormonmidler mod tokimbladet ukrudt i græs. Pesticidprodukter går ud EU-forordning og dansk bekendtgørelse faser 102 produkter ud og ulovliggør 880 gamle En lang række pesticider har mistet godkendelsen som følge af EU s pesticidforordning af 14. juni Det gælder også flere produkter der kan bruges i haver og grønne områder. Forordningen er blevet indført i Danmark med en bekendtgørelse fra Miljøstyrelsen der trådte i kraft 2. marts. Hele 102 produkter har mistet godkendelsen, og de vil inden for de næste 18 måneder blive forbudt at sælge, bruge og besidde. Fristerne er fastsat i Miljøstyrelsens bekendtgørelse og fremgår også af en liste på styrelsens hjemmeside Når et middels godkendelse er udløbet, må der gå 6 måneder hvor produkterne stadig må sælges i detailleddet, og derefter 12 måneder hvor produktet lovligt må anvendes og besiddes. Det er derfor at overgangsperioden er 18 måneder. De hidtidige danske regler om at afmeldte produkter må bruges så længe lager haves, gælder med andre ord ikke længere. De nye regler betyder også at man fra 2. september ikke må besidde 880 ældre produkter som for længst har mistet deres godkendelse, bl.a. fordi producenten selv har afmeldt produktet eller det er overgået til et andet firma. Inden da skal man have ryddet op i pesticidskabet. Også disse mid- ler kan man se på Miljøstyrelsens hjemmeside. Til de 102 midler der skal til at fases ud og de 880 midler man ikke må besidde fra 2. september, hører en lang række produkter der også kan bruges i haver og grønne områder. Det gælder f.eks. en række produkter med hormonmidler mod tokimbladet ukrudt i græs (MCPA), midler med propyzamid mod græs (Kerb) samt flere glyphosatprodukter, insektsæber, sneglemidler, mosmidler og hvidløgsmidler. For at være sikker på hvad der er tilladt at bruge, kan man tjekke middeldatabasen som Miljøstyrelsen laver sammen med Videncentret for Landbrug. Den kan ses via eller direkte på Styrelsen understreger at man som producent, importør, forhandler eller bruger har pligt til selv at følge med i hvilke sprøjtemidler der er tilladte at besidde, sælge og bruge i Danmark. Hvis ikkegodkendte sprøjtemidler bliver markedsført, solgt eller brugt i strid med reglerne, vil det kunne straffes med bøde eller fængsel i op til to år. Det er Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion og NaturErhvervsstyrelsen der kontrollerer om reglerne overholdes. sh GRØNT MILJØ 7/

24 Undervejs i processen med udliciteringen af Svendborg Kommunes Vejog parkopgaver troppede afdelingens medarbejderne op på rådhuset i starten af året for at få at vide om de ville blive virksomhedsoverdraget til en privat entreprenør, eller om de skulle fortsætte som hidtil. I stedet for en afklaring opdagede kommunen en regnefejl i kontrolbuddet, så den dag måtte medarbejderne gå hjem med uforurettet sag. Foto: Andreas Bastiansen. Tomme udbud buldrer mest Kommuner må gerne annullere udbud og takke nej til billigere og bedre private tilbud så længe grunden er saglig. Men er den det? Nye udbudsregler fra EU vil kunne lette processen. Af Lars Thorsen Det er dybt pinligt for os alle sammen. Det erklærede Svendborg Kommunes formand for Udvalget for Miljø og Teknik, Flemming Andersen (S), den 29. februar til Fyens Stiftstidende. Og Svendborgs borgmester beklagede dybt, dybt over for de berørte medarbejdere. Årsagen til de bøjede nakker var håndteringen af udliciteringen af kommunens vejog parkopgaver. Den var ikke gået så godt. Licitationsbrøleren i Svendborg lød det fra TV2 Fyn, mens DR brugte formuleringen farcen og Dansk Byggeri erklærede at Svendborg er en narresut. Svendborgs regnefejl Svendborg Kommune udbød i 2010 kommunens vej- og parkopgaver, hvor også kommunens egen entreprenørafdeling skulle afgive kontrolbud. Prisen havde 70% betydning for afgørelsen, mens organisering og opgaveløsning stod for de sidste 30%. Svendborg Kommunes egen pris var 19,7 mio. kr., mens den næstbilligste pris var fra Skælskør Anlægsgartnere A/S og lå på 20,2 mio. kr. Til gengæld tilbød både Skælskør Anlægsgartnere og en anden privat entreprenør en bedre organisering og opgaveløsning end kommunens egne folk, så i januar 2011 vandt Skælskør Anlægsgartnere opgaven. I februar besluttede politi- Ti år med grønne driftsentrepriser At de offentlige forvaltere af grønne områder skal konkurrenceudsætte driften er fast praksis. Derfor udbyder stat og kommune flere og flere store offentlige grønne driftsentrepriser. Fra en usikker start er vi i de seneste ti år blevet klogere. Vi har fået bedre udbud og bedre tilbud. Vi gennemgår i en artikelserie en række tilfælde med både gode og dårlige erfaringer - men som man i alle tilfælde kan lære noget af. kerne i byrådet at de alligevel ikke ville udlicitere opgaven. Det kostede ellers kommunen 3,3 millioner at lave udbuddet, men i første omgang fortrød udvalgsformand Flemming Madsen ikke beslutningen. Selvfølgelig er nogle af pengene brugt til at lave den her prisafprøvning, og den har vi selvfølgelig ikke fået noget for. Den anden side af sagen er at vi har fået beskrevet det arbejde vi laver. Det er ikke spildt når vi finder ud af hvad vi på området går og laver for de penge, fortalte han til DR 9. februar. Det var på dette tidspunkt at Dansk Byggeri råbte narresut. Så opdagede den kommunale administration en regnefejl på kr. i den kommunale entreprenørafdelings tilbud. Man havde ikke regnet feriepengene med. Og fem dage senere opdagede man endnu en fejl om lønnen til de kommunale medarbejdere. Denne gang lød fejlen på op mod en million kr. Det skulle skrives ind i tilbuddet, og så var den private entreprenør bedst på alle præmisser. Håndværksrådet rettede på Skælskør Anlægsgartneres vegne henvendelse til Svendborg Kommunes borgmester. Håndværksrådet mente at kommunalbestyrelsen var blevet vildledt af sine rådgivere, og at de fortsat havde mulighed for at rette fejlen, så en klagesag blev unødvendig. Politikerne endte da også med at beklage og gav opgaven til Skælskør Anlægsgartnere A/S (i dag en del af HedeDanmark) og valgte samtidig at fyre Cowi der fik ansvaret for regnefejlene i entreprenørafdelingens tilbud. Ellers et godt udbud I dag er teknisk direktør i Teknik & Miljø i Svendborg Kommune, Kjeld Bussborg Johansen, glad for samarbejdet med HedeDanmark trods visse indkøringsvanskeligheder, men selve udbuddets forløb ville han gerne kunne gøre om. Der opstår et mellemspil, der får konkurrenceudsættel- 24 GRØNT MILJØ 7/2012

25 sen af vores opgaver i Svendborg Kommune til at ligne en ustyret proces som vi ikke havde overblik over. Det var selvfølgeligt dybt beklageligt, siger Kjeld Bussborg Johansen. Det uheldige forløb ærgrer især den tekniske direktør, fordi kommunen faktisk havde gjort en stor indsats for at lave et optimalt udbudsmateriale. Vi havde taget alle kendte opgaver og beskrevet dem meget præcist, mens vi havde holdt alle de mere usikre ydelser som var svære at beskrive, ude af udbuddet. De skønnede ydelser ville vi få med via de enhedspriser som alle budgiverne oplyste. Responsen på udbudsmaterialet har været rigtig god fra entreprenørerne, for der var ingen tvivl om hvad man skulle give pris på, forklarer Kjeld Bussborg Johansen. Han kunne godt have undværet de to regnefejl, men til gengæld har man fået et godt udbudsmateriale og elektroniske data for alle kommunens målbare opgaver. Og de holdes ajour til næste gang. Sorøs 80 millioner Sorø Kommune ligger midt inde på Sjælland, og alligevel går bølgerne højt for tiden. På et ekstraordinært byrådsmøde i sommerferien valgte Sorø Byråd nemlig at annullere udbuddet af alle kommunens vej- og parkafdelings opgave, som anlægsgartnervirksomheden LK Gruppen A/S ellers havde vundet på både opgaveløsning, organisering og pris. Faktisk var der hele 18 mio. kr. til forskel på kommunens egen driftsafdelings bud på prisen over en fireårig periode (99 mio. kr.) end på LK Gruppens bud (81 mio. kr.). Sorø Kommune holder os borgere for nar, skrev Sjællandske/Dagbladet Ringsted straks på lederpladsen, og brancheforeninger understregede at Sorø burde give opgaven til det bedste bud for at undgå at fremstå useriøs - en kritik som også blev fremsat under Svendborg-sagen. Også den blå fløj i byrådet gav deres utilfredshed til kende. Det er så stort et beløb at det kunne vi ikke sidde overhørigt ( ) Det er en klar politisk tilkendegivelse at man vil ofre det beløb for at beholde opgaven inden for kommunen, understregede Gert Jørgensen (K), gruppeformand fra Sorø Kommune, i Sjællandske/Dagbladet Ringsted. Borgmester Ivan Hansen (S) understregede dog at annulleringen overhovedet ikke er baseret på en ideologisk beslutning. Han havde tværtimod håbet på at kommunen kunne spare så meget som mellem tre og fem mio. kr. om året i forhold til det nuværende budget ved at lade en privat GRØNT MILJØ 7/

26 entreprenør overtage. Men dette budget var 20 mio. kr. om året, altså 80 mio. kr. i alt, selv om driftsafdelingens eget bud var langt over. Det kan være svært at gætte hvad kommunen håber. Derfor undrer det Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, at kommunen ikke fra starten oplyste at den ikke ville acceptere bud på over 80 mio. kr. Ingen af de bydende private entreprenører havde hørt om denne grænse. Borgmester Ivan Hansen forklarer at oplysningerne om kommunens budget er offentligt tilgængeligt, og forventningen til opgavens størrelse (60-80 millioner kroner) stod også angivet i en annonce i EU-Tidende. Tallet var dog ikke med i det officielle licitationsmateriale, og i prækvalifikationsmaterialet stod der at kontraktens samlede omfang var mio. kr. Det ser kommunens borgmester dog ikke noget problem i: Der er altid noget brødnid i sådan noget med licitationer. Vi har annulleret udbuddet fordi det ikke kunne rummes inden for budgettet. Så enkelt kan det siges, udtalte han til Sjællandske/Dagbladet Ringsted. Annulering holder ikke Så enkelt er det ikke mener chefjurist i Håndværksrådet Peter Andersen der påpeger at LK Gruppens tilbud faktisk holder sig inden for budgettet. LK Gruppen har givet pris på tre forskellige plejeniveauer som det kræves i udbudsmaterialet, mens den endelige pris er baseret på et gennemsnit af de tre niveauer. LK Gruppens udførsel af arbejdet vil efter Håndværksrådets beregninger ligge lige under 80 mio. kr. for de fire år, og det er inklusiv arbejder som kun muligvis skal udføres. Tilbuddet er således inden for kommunens budgetramme og næsten 20 mio. kr. billigere end afdelingens eget tilbud på 99 millioner. Dermed er kommunens begrundelse for at annullere licitationen forkert hvilket vi på vegne af LK Gruppen har skrevet til Sorø Kommune, forklarer Peter Andersen. Han understreger dog at kommuner har lov til at annullere licitationer hvis de har en saglig grund, men det mener Håndværksrådet altså at have dokumenteret at Sorø Kommune ikke har. Derfor har Håndværksrådet også bedt om aktindsigt i kommunens beslutningsgrundlag og fastholdt muligheden for at klage til Klagenævn for udbud. Noget tyder på at andre af kommunens beregninger som ligger til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse med 11 stemmer for og 8 imod, er forkerte. Så vi håber at kommunen vil trække annulleringen tilbage og indgå kontrakt med LK Gruppen når de korrekte tal kommer frem. Det lykkedes i Svendborg-sagen, så det er også muligt i Sorø-sagen. Det vil være såvel en juridisk som en moralsk korrekt løsning, mener Peter Andersen og understreger: Det er ikke kun et spørgsmål om at Sorø Kommune sparer op mod 20 millioner. Denne sag og andre lignende har også stor betydning for samfundsøkonomien. Ministerens besyv Balladen i Sorø er derfor også rumlet ind på Christiansborg hvor Louise Schack Elholm (V) i et 20-spørgsmål har spurgt økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager (R): Mener ministeren at der er tale om en saglig grund hvis en kommune annullerer et udbud med kriteriet laveste pris, når en privat leverandør kan løse opgaven minimum 20% billigere end kommunens eget kontrolbud? Ministerens svar var at når kommunen selv afgiver kontrolbud, er den ikke forpligtet til at tage imod et billigere eller bedre tilbud. Modsat italienske mafiabosser kan private entreprenører altså ikke afgive et tilbud du ikke kan afslå til kommunerne, og det har fremtvunget hovedrysten fra flere parter. Hvis Margrethe Vestager mener at Sorø Kommune har overholdt loven, så bør den lov blive ændret, skrev Louise Schack Elholm få dage senere og lægger sig dermed i tråd med både Dansk Byggeri og Håndværksrådet. Der skal nye regler til, understreger Håndværksrådets Peter Andersen der netop har været på Christiansborg for at tale med de politiske ordføre- 26 GRØNT MILJØ 7/2012

27 KLIP FRA Sjællandske 6.7. og Dagbladet Licitationen Fyns Amts Avis Jyllandsposten Lige nu er mulighederne for at gå i dialog og forhandling med deltagerne før og under udbudsprocessen rimeligt ufleksible. EU s nuværende udbudsregler og den danske fortolkning af reglerne betyder at der er meget snævre rammer for dialog og forhandling. Det går ud over både effektiviteten og innovationen i opgaveløsningen, forklarer Anders Brøndum. Han understreger dog at der netop nu er forhandlinger i gang i EU om udbudsreglerne, og her vil KL presse på for at sikre langt større mulighed for dialog og forhandling mellem ordregiver og tilbudsgiver før og under udbuddet. Hvis alt går vel, regner Brøndum med at de nye regler bliver en realitet i starten af re for at bede om regler som får det offentlige til at forpligte sig til at acceptere det tilbud som er billigst. Eller i det mindste fortælle tilbudsgiverne klart hvordan de vil blive vurderet i forhold til kommunens eget kontrolbud. Hvis ordregiver fra starten havde sagt at man skulle være 25% billigere end kontrolbuddet, havde de private entreprenører nok ikke giddet at bruge titusindvis af kroner på at udregne tilbud. Alt andet er misbrug af de eksterne udbudsgivere. Kommunen kunne også have lavet en omvendt licitation og sagt: Vi har 80 millioner. Hvad kan vi få for dem?, siger Peter Andersen. Ligesom Dansk Byggeri kræver han at Folketinget strammer op på udbudsreglerne, så virksomhederne ikke spilder tid og penge på at deltage i ureelle kommunale licitationer. Dialogløst udbud Hos Kommunernes Landsforening (KL) er holdningen at udbud er et redskab som kommunen kan bruge til at få udført en opgave bedre og mere effektivt, men også et redskab hvor kommunen kan afprøve priser og opgaveløsning uden at skulle tage et eventuelt bedre tilbud. Men det skal selvfølgelig gøres på en ordentlig måde, siger chefkonsulent i KL, Anders Brøndum. Her kunne direktør Lars Knudsen fra LK Gruppen, der i sin tid vandt opgaven, godt have ønsket sig mere imødekommenhed fra kommunens side. Vi får bare beskeden om at de ikke føler at de kan spare noget, og det er jeg slet ikke enig i. Jeg har følelsen af at der er gået politik i sagen, og det er brandærgerligt, for vi har store erfaring med at løfte store, kommunale driftsopgaver. Det er faktisk noget af det vi er bedst til, så hvis vi bare kunne have sat os ned over for hinanden og haft en dialog på baggrund af deres budgetramme og vores viden, så kunne vi have gjort det bedre og sparet kommunen for millioner, siger Lars Knudsen der stadig håber at Sorø Byråd ombestemmer sig endnu en gang. Anders Brøndum fra KL vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men kan godt forstå at Lars Knudsen gerne ville have haft mere dialog mellem udbyder og tilbudsgiver. Gjort i nælderne Og mens vi venter på EU går hverdagen sin gang i Sorø Kommune. Her løser Vej- og parkafdelingen de samme opgaver som tidligere, forklarer leder af Plan, By og Trafik Christian Schou Rasmussen. Udbuddet er afsluttet, men nu har Håndværksrådet jo bedt om aktindsigt i afgørelsen, så den er ikke lukket på papiret endnu, men jeg tror at det har givet medarbejderne noget ro. Nu blev der truffet en beslutning den 3. juni om at annullere udbuddet, og det er den virkelighed som vi har indrettet os efter, fortæller Christian Schou Rasmussen. Men selv om de samme folk er på arbejde i Vej og Park i Sorø Kommune, er alt alligevel ikke som før. Efter annulleringen er det nemlig blevet besluttet at Vej og Park skal spare to procent på budgettet hvert år i de næste fire år. En del af besparelserne skal hentes på pauserne, så de ansatte skal til at holde pause på arbejdsstedet i stedet for at køre tilbage til materialegården. For mig er det ok, forklarer Ole Bertelsen, ansat i Vej og Park i Sorø, til Sjællandske/ Dagbladet Ringsted. Det er mere kvinderne som gerne vil ind til gården for at komme på det lille hus. Så fremover kommer Vej og Parks ansatte til at gøre i nælderne. Spørgsmålet er om kommunen ikke allerede har gjort det. GRØNT MILJØ 7/

28 Stauder er ikke bare stauder Planlægning, faggruppers samarbejde, etableringspleje, ordinær drift og udviklingsscenarier. Det var blandt emnerne på RodNettets Odense-tur under temaet stauder i offentligt regi Af Steen Himmer, Maja Johansen, Marie Schnell og Maria West Nogle mener at stauder i offentlige plantninger er en stor udfordring, andre mener at de er et fint alternativ til græs og bunddækkende buske. Diskussioner om staudeplantninger tager typisk udgangspunkt i eksempler fra udlandet, med Enköping og Sävsjö som svenske flagskibe. Men der er også eksempler på vej i Danmark. Derfor gik RodNettets første studietur til Odense. Formålet med turen var at samle ildsjæle med forskellig tilgang til emnet og i fællesskab blive klogere på succesfulde staudebeplantninger. Cirka 20 gartnere, anlægsgartnere, landskabsarkitekter, parkforvaltere og studerende deltog. Kan være mange ting Det blev hurtigt klart at hvis man vil diskutere stauder i offentlige anlæg, så skal man RodNettet RodNettet er et professionelt netværk orienteret mod udvikling og udbredelse af viden om planteanvendelse. Til aktiviteterne hører ekskursioner, bl.a. den omtalte til Odenses parker for at se nærmere på stauder i kommunalt regi. Netværket omfatter indtil videre 23 medlemmer på rodnettet.com og 230 på Facebook. først blive enig om hvilken beplantningstype man taler om. Eksemplerne i Odense spændte fra det klassiske staudebed til forvildede stauder i højt græs. Og det er logisk at de forskellige udtryk sætter forskellige krav til driften. Ved det klassiske staudebed i Kongens Have blev det netop diskuteret om det overhovedet er muligt at holde den slags bede ud fra opsatte kvalitetsbeskrivelser. I det klassiske staudebed arbejder man med et bed hvor planterne skal blive der hvor de er plantet. Derfor kræver det en stor viden om planterne så de bliver plejet korrekt og på de rigtige tidspunkter. Hvis man ikke gør det, får man tomme huller i bedet. Den viden om planternes udvikling er svær at skrive sig ud af i en driftsplan, men nem at indarbejde i hverdagen hvis det er de samme medarbejdere der følger bedet og dets udvikling år efter år. Driften af de kommunale arealer har i Danmark de seneste år været udbudt i relativt korte perioder. Når personalet skiftes med få års mellemrum, kan vigtige erfaringer gå tabt. I Odense er det seneste udbud forlænget så kontraktperioden er blevet 6 år med mulighed for 2 års forlængelse. Med den kontinuitet kan personalet lettere opbygge det kendskab til beplantningen som er nødvendig for at pleje den. Diskutabel plantetæthed Diskussionerne vendte flere gange tilbage til etablering og etableringsplejen som forudsætning for det gode resultat. Vejledende planteafstande, som anbefales af Dansk Staudegartner Forening, blev også vendt. I Kulturbotanisk Have har Odense Kommune bl.a. planlagt at forhøje antallet af planter pr. m 2 med gennemsnitlig 20-30% i forhold til vejledningerne. Tanken er at jo hurtigere planterne dækker jorden, desto mindre ukrudt skal der fjernes. Man kan mene at det bare skubber etableringsudgiften frem i tiden. For det gør vel ikke den store forskel om man bruger pengene til at luge På Hollufgård er der lige renoveret fire parterrebede. I etableringsfasen har stauderne et bunddække af sand. 28 GRØNT MILJØ 7/2012

29 Er det overhovedet muligt at holde et klassisk staudebed som dette i Kongens Have ud fra opsatte kvalitetsbeskrivelser? siske snebærpose med højt græs med stauder. Hvis man ikke er planteinteresseret, kommer man nok til at tage stauderne for naturlige blomster. Her er plejeniveauet meget lavt. Det høje græs kommer ved at man kun klipper det én gang årligt. Og stauderne spreder sig selv - eller kommer tilbage år efter år. mellem de nye planter eller på at dele planterne og tynde ud i bedet. Med i regnestykket hører også at større plantetæthed koster ekstra da der skal flere eller større planter til. På den anden side blev det også sagt at de plantetætheder vi arbejder med i dag stammer fra en tid hvor man havde mange flere hænder til plejen. Hvis etableringsplejen, ikke bliver udført ordentligt, vil man inden for en meget kort årrække blive nødt til at omlægge bedet. Diskussionen endte ved at der ikke kan konkluderes noget uden at kende levetidsomkostningerne for de enkelte bede. Men at plantningen i længden nok ville blive billigere hvis man arbejdede med levetidsomkostninger i stedet for anlægsomkostninger. Bunddække og jorddække Bunddække er en anden måde at skære ned på plejeomkostningerne. På Hollufgård har Odense Kommune renoveret fire parterrebede foran hovedbygningen. De havde ligget brak i en årrække. Jorden blev gravet bort i 35 cm dybde og 30 cm muldblanding (fra Dansand) blev udlagt i stedet. Stauderne blev plantet og et 5 cm tykt lag sand blev udlagt. Andre eksempler på bunddække er barkflis og bunddækkende planter som vedbend. I Odense planlægger de også at arbejde med bunddække i form af naturnære staudeflader. I de grønne kiler mellem villaer og rækkehuse, vil man erstatte træernes klas- Bundlinjer og værdier Når man opsummerer det lange program, kommer man nemt til at fokusere på alle de råd der kan hægtes op på bundlinjen - eller på den enorme planteviden man skal have for at lave en vellykket beplantning. Men det handler ikke kun om at minimere udgifterne. Det handler også om at diskutere værdien af de områder vi har. En velplejet plæne, et frodigt bunddække af buske og et velholdt staudebed er altid en fornøjelse. Men der findes også mange plæner og bunddækkende buske som måske på papiret er billige i drift, men som heller ikke tilføre noget for det øje der ser på dem. Ligesom at der findes plæner og busketter der er dyrere at drifte end grove stauder ville have været på det samme sted. I en tid hvor brugerne i stadig stigende grad kræver oplevelsesværdi i parker og byrum, rummer stauderne et stort og i Danmark fortsat uudnyttet, potentiale. RodNettet vil ikke udråbe nogle løsninger til at være dyre og andre billige. Det er for alle der vil være med til at forbedre beplantningers kvalitet. Læs mere på eller søg efter RodNettet på Facebook. SKRIBENTER Steen Himmer er landskabsarkitekt og parkforvalter i Park & Natur, Odense Kommune. Maja Johansen er landskabsarkitekt hos Sønderskov Gartner og Kloakmester. Maria West og Marie Schnell er landskabsarkitektstuderende i gang med speciale og desuden administratorer af rodnettet.com og Facebook-siden. GRØNT MILJØ 7/

30 Velholdte hospitalshaver Udearealerne bliver ikke brugt meget, men skal helst være velplejede og solrige Hverken patienter, personale eller besøgende bruger hospitalernes udearealer - haver - ret meget. Men når de gør, foretrækker de velplejede anlæg, gerne med vandelementer og gerne i tilknytning til smukke, ældre bygninger. Det viser et ph.d.-studie hvor Shureen Faris har undersøgt hvordan fem hospitalshaver i hovedstaden - Bispebjerg, Herlev, Hillerød, Hvidovre og Rigshospitalet - bliver brugt og værdsat. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaer til dem der bruger haverne og interviews med de ansatte. Bispebjergs haver værdsættes klart mest. Rigshospitalet er nummer to, mens Hillerød ligger i bunden. I Bispebjerg svarer næsten 80% af de adspurgte meget tilfreds, mens resten svarede tilfreds. De andre tre svarmuligheder var utilfreds, meget utilfreds el- ler hverken eller. Haverne på Bispebjerg er let tilgængelige, med velholdte plantninger og bede og flere vandelementer. Et rygeområde har fået sin afdeling i haven på Bispebjerg. Og det spiller en væsentlig rolle, for rygning er - generelt set - den hyppigste grund til at bruge haverne. Et rygebesøg varer typisk 5-10 minutter. Den næsthyppigste grund er at spise frokost i det fri. Det er i høj grad de korte besøg med røg og mad som personalet står for. Jo tættere haverne er på arbejdspladsen, desto længere er opholdet. Haverne bruges også tit når man skal bruge mobiltelefonen der er forbudt på mange afdelinger. En tredje årsag til bruge haverne er at få hospitalsmiljøet lidt på afstand. Det gælder især for patienter der kan have brug for at koble af og tænke på noget andet end Velholdte plantninger spiller - sammen med de smukke bygninger - en stor rolle for tilfredsheden med udearealerne ved Bispebjerg Hospital. sygdom. Deres - og de besøgendes - besøg i haverne varer ofte fra en halv til en hel time. Når man spørger hvorfor man først og fremmest går ud, svarer de fleste sol (57,7%) og frisk luft (53,8%). Mange svarer også beplantningen (26,3%) og vand (14%). Mange vil også gerne bruge haverne som et sted at opholde sig med familie og venner og som et socialt samlingssted. Skal man indrette nye hospitalshaver, anbefales det at undersøge brugernes behov, at kortlægge deres aktiviteter og den tid de har til komme ud i det grønne. Og tid har de ansatte ikke meget af. Man skal desuden tage hensyn til at alle kan få glæde af haven når de passerer den eller ser ud af vinduerne. Det spiller f.eks. en rolle for hvordan beplantningerne skal placeres. sh KILDE Shureen Faris, Kjell Nilsson (2012): Hospitalshaver i København. Videnblad Skov & Landskab, KU. 30 GRØNT MILJØ 7/2012

31 Facebook udnyttes i borgerindragelse Da forlystelesparken Tivoli Karolinelund i Ålborg blev nedlagt i 2010 og skulle omdannes til offentlig bypark, blev områdets fremtid sat til borgerdebat. Som supplement til borgermøder og debataftner blev der etableret en projektside på Facebook som var aktiv både før og under den officielle otte ugers debatperiode. Den synergieffekt der opstod mellem de fysiske møder (i virkeligheden) og virtuelt (på Facebook) bevirkede at byrådets ønske om bred involvering blev tilgodeset, skriver kommunikationskonsulent Trine Egebjerg Elkjær fra Aalborg Kommune i Teknik& Miljø. Vi kan bl.a. konkludere at vi har opnået et bredere demografisk engagement end vi traditionelt oplever. Hun bemærker at der også er skabt synlighed og kendskab til projektet og at man bedre har kunnet fastholde dialogen med borgerne. Se projektsiden på www. facebook.com/nykarolinelund. Lig i plast giver problemer på kirkegårde Fra 1955 til 1975 blev omkring norske lig svøbt i plast før de blev begravet. Det er blevet et problem fordi ligene ikke bliver nedbrudt. Og så kan gravene ikke genbruges efter fredningstidens udløb. Og det giver pladsproblemer på kirkegårdene, oplyser Norsk Forening for Kirkegårdskultur. En løsning er dog foreslået: Med en maskine bores ned i gravstederne og der tilføres ulæsket kalk, vand og luft så den naturlige nedbrydningsproces sættes i gang. I Oslo er det vedtaget at alle plastgrave Mere stille, stærk og behagelig Titan Øget trækkraft, en mere støjsvag kabine, mere komfort, lettere service og redskabstilkobling. Det er blandt forbedringerne på Stigas nye Titanmodeller der har knækstyring, hydraulisk firehjulstræk og dieselmotorer på 17 eller 22 kw. Der er fire varianter: 540 D og 740 D med bøjle, mens 740 DC og 740 DCR har kabi- - cirka skal kalkes på denne måde. Man er begyndt med de grave der er udløbet, siden kommer turen til de grave der stadig er fæstet. Problemet med lig i plast er ellers ikke kun norsk, men i Danmark kendes denne praksis ikke. Når der let opstår pladsproblemer på de norske kirkegårde, skyldes det at relativt få (36%) bliver kremeret. Årsagen er bl.a. de ofte lange afstande til nærmeste krematorium og at kistebegravelser efter lov er gratis, mens kremationer kan være dyre. sh ne. Ud over klipper kan maskinerne monteres med skovl, sandspreder, kost, sneplov, sneslynge mv. Vej- og bromuseum lukket efter ét år Danmarks Vej- og Bromuseum ved Holbæk lukkede 1. september. Det er ellers kun godt et år siden at museet åbnede 21. juni Lukningen skyldes at transportministeren ikke vil støtte museets drift med de nødvendige 2,6 mio. kr. om året. Staten har ellers brugt 33 mio. kr. til at skabe museet. Beløbet blev bevilget med trafikaftalen i 2003 efter at Danmarks Vejmuseum på Farø lukkede i1996. Danmarks Vej- og Bromuseum er nu ved at afvikle museet, idet samlingen så vidt muligt overføres til andre museer. På kan man endnu se gamle vejbilleder som f.eks. det viste. GRØNT MILJØ 7/

32 Skovrejsning med blandet succes Erfaringen fra 15 års nye skove viser at der er problemer med de fremherskende blandingsbevoksninger. Ny håndbog giver råd ud fra et produktionsmæssigt udgangspunkt Kulissevis blanding af hybridlærk og sitkagran med 10 rækker af hver. Foto: C.N. Nielsen. Man skal være forsigtig med at bruge blandingskulturer når man rejser ny skov. Det har ellers været en tendens i de senere års skovrejsning at erstatte monokulturerne med finmaskede blandingskulturer med mange arter, men de kræver en dyr og vanskelig drift for at lykkes. Og resultatet er sjældent blevet godt set med produktionsmæssige øjne. Det fremgår af Christian Nørgaard Nielsens Håndbog i skovrejsning der er lavet for Skovdyrkerne. Bogen er baseret på en evaluering af 61 skovrejsninger, overvejende etableret fra 1995 til Rådet er at bruge mere grovmaskede blandinger eller egentlige monokulturer. Man skal ikke bruge mere end to blivende hovedtræarter i blandingen. Og hvis man vil hjælpe dem frem, skal man hellere bruge ammetræer på den rigtige måde end forsøge sig med blandinger af pionerarter. I den undersøgte periode er de nye skove næsten udelukkende rejst som blandingskulturer. Det var et opgør med den traditionelle praksis med monokulturer. Sigtet var at få større naturrigdom, rekreativ værdi og naturnærhed samt en større risikospredning i for- hold til kultursikkerhed, klimaændringer og sygdomme. Sigtet var desuden at få en større økonomisk tilpasningsevne når træmarkedet ændrer sig. I teorien i hvert fald. For fordelene er sjældent nået i praksis. Faktisk har de fleste blandingskulturer efterladt ejere og samfund med skove der er mislykkede både økonomisk og naturmæssigt. Man skal være en dygtig skovdyrker for Tre-rækkede parceller af almindelig ædelgran med hybridlærk på begge sider. Ædelgranens yderrækker trykkes, mens midterrækken endnu udvikler sig positivt. Smalle parceller med 3-4 rækker medfører at alle træarter overlever, men kræver også et intensivt tilsyn og pleje. Foto: C.N. Nielsen. 32 GRØNT MILJØ 7/2012

33 at realisere blandingskulturens teoretiske fordele, understreger Nørgaard Nielsen. Blandinger bliver krat Det har været populært at etablere tilfældige blandinger med danske hjemmehørende arter af både træer og buske i en stor pærevælling hvor arten skifter fra plante til plante. Typisk anføres bøg eller eg som hovedtræart, men de udgør oftest maksimalt 40-50% af plantetallet. Øvrige arter som rødel, skovlind, hæg, spidsløn, kirsebær, hassel og mirabel vokser så hurtigt i ungdommen at de på alle besøgte lokaliteter har udkonkurreret mindst halvdelen af hovedtræarterne. Endvidere fyldes bevoksningerne op med tjørn, æble, tørst, naur, avnbøg, gedeblad og hyld hvoraf flere vil blive overvokset og dø. Det efterlader hullede bevoksninger hvor der aldrig naturligt vil opstå en god vedkvalitet. På lang sigt ender det med en artsfattig kratskov fordi den kunstigt plantede artsdiversitet skrumper meget alvorligt når de hurtige pionertræarter lukker kronetaget og udkonkurrerer de langsommere arter. (blokke eller flere rækker) med hver sin art, bliver kontaktfladen meget mindre. Chancen for at de rigtige træer kommer til at dominere slutbevoksningen stiger. I finmaskede mønstre er det ofte nødvendigt med en tidlig manuel og dyr artsregulering. Det er de færreste ejere villige til få år efter plantning. Og så går det mere eller mindre galt for de træer der skulle ende som blivende. Det gælder ikke mindst de steder hvor man har blandet de blivende arter tæt med pionertræarter. Stærkt nedsat vedkvalitet Ud over den forhøjede dødelighed i de langsomst voksende arter, opstår der altid alvorlig skade på vedkvaliteten når træarterne ikke følges i vækst. Den hurtigt voksende art breder sig ind over den svage arts vokseplads og udvikler krukkestruktur. Når disse krukker er fjernet, efterlades den svage træart uden nabo i mange år og bliver efterhånden selv en krukke. Hugsten svækker samtidig stormstabiliteten fordi man let kommer til at efterlade bevoksningen med en overvægt af træer med lav stabilitet. Vedkvaliteten lider også under at ammetræer tit bruges forkert og afvirkes for sent. Det medfører dødelighed og ustabilitet i hovedtræarternes. Ikke mindst eg tager stor skade af for sen afvirkning af ammetræer. Blanding med måde Overordnet bør enhver skovrejsning indledes med en målanalyse og en landskabsanalyse så man udnytter landskabets muligheder så godt som muligt. Frem for alt bør træartsfordelingen i forhold til lokaliteten overvejes grundigt, men man bør også overveje at understøtte særlige biotoper, omlægge dræn til grøfter og vandhuller og indarbejde og overdrevs- eller græsarealer. Derefter kræver den gode skovrejsning en gennemtænkt skovdyrkning. Og budskabet Følges ikke ad i højde Når det går så galt med blandingskulturerne skyldes det at arterne sjældent følges ad i højde og konkurrenceevne. De svageste træarter overvokses, dør tidligt eller bliver ustabile. Meget ofte er det de ønskede blivende arter som bøg, eg og ædelgran der ikke kan følge med. Idéen med en blandingsbevoksning falder helt til jorden når en eller flere arter decimeres eller forsvinder allerede efter de første år. Blandinger kan laves på mange måder, men det er ikke en fordel at gøre dem meget blandede i finmaskede mønstre med mange arter der skifter fra række til række eller endog fra plante til plante. Så øger man nemlig kontaktfladen mellem de forskellige arter stærkt. Tilsvarende stiger problemerne med arternes forskellige konkurrenceevne og overvoksningen af de arter der gerne skulle blive store. Hvis arterne samles i grovere mønstre med større parceller Den ellers hurtigt startende ær er stærkt på vej til at blive ustabil og dø i blanding med birk og hybridlærk. Parcellerne består af kun 2 rækker med 5 planter i hver. Foto: C.N. Nielsen. GRØNT MILJØ 7/

34 En bøgesåning med OP42 popler som ammetræer. Ammetræerne er plantet mellem rækkerne. De optager ikke voksepladser og efterlader en komplet bevoksning når de er fjernet. En afstand på 3x3 meter er mindste planteafstand for hurtige ammetræer. Står de tættere, beskygges hovedtræarterne for tidligt så skovdyrkeren tvinges til uøkonomiske udrensninger. Foto: C.N. Nielsen. blandingskulturer giver i alle tilfælde større behov for tilsyn og tynding. Tag f.eks. en blanding af ædelgran, hybridlærk og kirsebær der skifter for hver tre rækker. Ædelgranens yderrækker trykkes og skades, mens midterrækken har gavn af de højere naboer. Blandingsmønstret sikrer alle træarter en fremtid, men der skal hyppige selektive indgreb til for at sikre brugbar vedkvalitet. Den gevinst man får i risikospredning, sættes let over styr i vedkvalitet og økonomi. I alle tilfælde kræver finmaskede blandingkulturer overordentlig megen professionalisme for at lykkes, understreger Nørgaard Nielsen. Hvor tilsyn og hugstpleje ikke med sikkerhed kan sikres, bør man derfor vælge bredere parceller. Det sikrer en enklere pleje og bedre driftsøkonomi og vedkvalitet, men man skal ikke bruge mere end to hovedtræarter ad gangen plus ammetræarter. Ammetræer Ammetræer bør ikke opfattes som en indblandingstræart. En bøge-monokultur bliver ikke blandet af at der står rødel som ammetræer på arealet, for ammetræer bør forsvinde hurtigst muligt når deres funktion er opfyldt. Ammetræer bør ikke indplantes på ordinære plantepladser. De skal sættes mellem planterækkerne eller med halv planteafstand i de ordinære rækker, så de ikke efterlader systematiske huller efter hugst. Man kan også sætte ammetræer i de fremtidige kørespor - og så skal man ikke plante ammetræer mere end tre meter inde i bevoksningen. Rødel er brugt alt for ukritisk som ammetræer, f.eks. på tørre jorder. Poppelklonen OP42 og hybridlærk er tit langt mere velegnede fordi de hurtigt bliver højere end hovedtræarterne og lettere kan fjernes igen med positivt dækningsbidrag. Rigtig brugt kan ammetræer lette etableringen af de blivende arter og samtidig bidrage til skovenes kulstofbinding og sikre en intensiv og økonomisk bæredygtig kulturpleje. Men ammetræer kræver intensivt tilsyn og tynding med rettidig omhu. I alt for mange skovrejsninger ødelægges hovedtræarternes overlevelse, stabilitet og vedkvalitet af for sen hugst i ammetræerne. sh KILDER Christian N. Nielsen, Per Hilbert (2012): De væsentligste fejl og problemer gennem de sidste 15 års skovrejsning. Skoven. Christian N. Nielsen, Per Hilbert (2012): Hvordan sikres en effektiv skovrejsning? Skoven. Christian N. Nielsen (2012): Håndbog i skovrejsning. Skovdyrkerne og Skov- ByKon. er næppe overraskende at man ikke blindt skal bruge blandingskulturer. Deres fordele bliver kun til noget hvis hovedtræarterne følges ad i vækst og konkurrenceevne. Monokulturer har fortsat deres berettigelse, og man kan få meget af den ønskede risikospredning ved at have flere forskellige monokulturer. Hvis man vil bruge blandingskulturer, så brug grovmaskede blandinger. Der er en glidende overgang mellem monokultur og blandingskultur. Det gælder om at finde det rette niveau. Groft sagt skelner man mellem blandinger på skovniveau (hvor skoven består af bevoksninger med hver sin monokultur) og bevoksningsniveau (hvor hver bevoksning består af små monokulturer). Et niveau med finmaskede Blanding af douglasgran og bøg. Bøgens højde varierer fra 0,5 til 5 meter, douglasgran mellem fra 6 til 8 meter. Man skal ikke bruge mere end to hovedtræarter ad gangen plus ammetræarter. Foto: C.N. Nielsen. 34 GRØNT MILJØ 7/2012

35 Kloakkerne skal bruges til spildevand, mens regnvand skal ledes ud i havnen ad grønne grøfter, kanaler og store tunneler. Det er princippet i Københavns Kommunes nye skybrudsplan der på 20 år skal sikre byen mod en såkaldt 100- års regn, altså det største regnfald der i teorien forekommer på 100 år. Det kræver investeringer for 3,8 mia og ventes at skabe omkring 500 nye jobs. Hvor det er muligt skal skybrudsvandet afledes på overfladen i grønne forbindelser eller vandveje fordi det er billigst og giver rekreative muligheder. Hvor det ikke kan lade sig gøre - især i indre by og brokvarterer - anlægges tunneler under jorden separat fra spildevandskloakkerne. København Københavnsk skybrudsplan for 3,4 mia. Det er en af de mest ambitiøse planer i verden og giver samtidig københavnere en mere rekreativ by, siger Ayfer Baykal, Københavns teknik- og miljøborgmester. Overborgmester Frank Jensen supplerer: Det er helt afgørende for københavnerne at vi får sikret byen, så vi mindsker risikoen for en gentagelse af de enorme skader ved skybruddet 2. juli sidste år. Forudsætningen for at realisere planen er dog at Folketinget moderniserer lovgivningen om betalingsreglerne for spildevand og Planloven. Det er især en hindring at forsyningsselskaberne i dag kun må finansiere projekter der direkte handler om spildevandshåndtering. sh GRØNT MILJØ 7/

36 Regnvandsbassiner opsamler vejforurening Undersøgelse af sedimenter ser lovende ud Regnvandsbassinerne tilbageholder ret meget vejog trafikforurening af kulbrinter og tungmetaller som det omgivende miljø derved skånes for. Det viser en undersøgelse af sedimentet i 70 bassiner langs danske motorveje. Meningen med regnvandsbassinerne er at opstuve regn så afløbsrørene ikke overbelastes, men samtidig modtager bassinerne den forurening som regnen fører med sig fra vejen: slid fra bremser, dæk og asfalt, vejsalt og brændstof. I bassinet bundfældes de opslemmede partikler - hvortil meget af forureningen er bundet. Derefter ledes vandet videre til en naturlig recipient, f.eks. en å. Regnvandsbassinet fungerer med andre ord også som et sedimentationsbassin hvor man holder en del forurening tilbage. Forureningen består kemisk Grantræer nedbrydes langt hurtigere end fyrretræer, men bl.a. egnens fugtighed og klima spiller også en rolle. Foto: Vladimir Orlov. Oprensning af slam fra motorvejsabassin. Foto fra set mest af tungmetaller og kulbrinter. Kulbrinter stammer fra både dæk, asfalt og brændstof. Her kunne man i sedimenterne måle lige fra 0,1 mg til mg kulbrinter pr. kg tørstof. I ni ud af ti bassiner overskred sedimentet jordkvalitetskriteriet på 100 mg. De er derfor lettere forurenet. I 61% af bassinerne overskred sedimentet også afskæringskriteriet på 300 mg kulbrinter. Her er sedimentet forurenet. Blandt tungmetallerne er der færre bassiner der overskrider jordkvalitetskriteriet. For cadmium, krom og bly overskrides kriteriet dog af henholdsvis 62%, 60% og 49% af bassinerne. Kun i få tilfælde overskrides afskæringskriteriet og kun tungmetallerne nikkel og zink. Det er langt fra alt vejforurening der skylles med regnen til regnvandsbassinerne. Meget spredes til omgivelserne via sprøjt fra bilerne og vanddamp, og når det er tørt hvirvles anden forurening væk som støv. Målinger viser da også at der akkumuleres meget forurening i rabatjorden. Man ved endnu ikke hvor meget forurening der havner hvor, men kan dog nu konstaterer at en del ender i regnvandsbassinernes sediment hvor det senere kan fjernes og håndteres på en forsvarlig må- de. I undersøgelsen anbefales det at få bedre tal på forureningen og at undersøge hvordan man kan lede mere vand til bassinerne og filtrere vandet før det forlader dem. sh KILDER Marianne Grauert, Michael Larsen, Mikkel Mollerup (2011): Sedimentanalyser fra 70 regnvandsbassiner - fokus på miljøfremmede stoffer. Rapport 191. Vejdirektoratet Marianne Grauert, Michael Larsen, Mikkel Mollerup (2012): Regnvandbassiner - deres funktion og fremtid. Trafik & Veje 8/2012. En væltet fyr ligger 100 år længere end en gran I skoven går naturen sin gang, mens vi går en tur. Æblet som bliver kastet ind i skovbrynet, forsvinder. Det samme sker når træerne vælter, men det går bare ikke så hurtigt. Det kan tage omkring 200 til 300 år før et væltet fyrtræ er helt borte, mens det meste af et grantræ nok er forsvundet indenfor 50 til 100 år, fortæller Olav Hjeljord der er professor emeritus ved Universitetet for miljø og biovidenskabs Institut for naturforvaltning i Norge til forskning.no. Hvis du i din barndom har set et væltet grantræ i et skovområde som stadig er uberørt, vil det nok være væk når du besøger det i dag. Men hvis det væltede træ var en fyr, vil det ligge der længe efter at du er død. Den store forskel er bl.a. at fyrretræet har mere af den harpiks der imprægnerer så svamp og insekter er længere om nedbryde træet. Hjeljord understreger dog at der er forskellige nedbrydningstider inden for samme art. Også fugtigheden har betydning. Fyrretræer fra vestlandet har mindre af harpiksstofferne end fyrtræerne i de tørrere, kontinentale regioner, forklarer Olav Hjeljord. Uanset hvad, så vinder nedbrydningen til sidst. Her spiller træspisende insekter som myrer og larver af biller og træhvepse en stor rolle, men svampene tager hovedrollen. Det er selve vedmassen af cellulose og lignin der gør træet til en tag-selv-bord. Ligninen er sværest at nedbryde, så når selve træet er væk kan der - som et sidste spor - ligge lignin i det øvre jordlag. Anderledes hvis et menneske dør i skoven. Så er kødet væk på et par uger, mens knoglerne gerne er væk efter få årtier. For både for træer og mennesker er der dog undtagelser hvor nedbrydningen helt går i stå, f.eks. ved nedsynkning i en tørvemose eller ved permanent nedfrysning. lt 36 GRØNT MILJØ 7/2012

37 Pallen vippes ned på motorstenvogn En specialbygget stenbør med elmotor er resultatet af et samarbejde for at forbedre murernes arbejdsmiljø. Vognen tager en hel palle mursten ad gangen. En vippeklap køres ind under pallen som derefter vippes ned på laddet. Elmotoren driver derefter vognen frem. I første omgang er der kun lavet to demo-modeller. Bag samarbejdet står Byggeriets Arbejdsmiljøbus, Forebyggelsesfonden, ingeniørfirmaet Lolle & Nielsen, producenten Smart Lift, rådgivningsvirksomheden Alectia samt entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen og firmaets murersjak der har været prøveklude. En lille mosfjerner efter havetraktoren ABB Maskiner har præsenteret den lille, enkle mosfjerner Mossrider som trækkes efter en havetraktor, f.eks. mens traktoren samtidig slår græsset med en frontklipper. Stjerneformede knive af hårdmetal er monteret på kædeforbundne aksler og river mosset op alene ved hjælp af redskabets fremdrift. Arbejdsbredde på 100 cm eller 132 cm. De to hjul er udelukkende transporthjul. Prisen er beskedne 5500 kr. Opsamler kan eftermonteres. GRØNT MILJØ 7/

38 Det forurenede vejvand og pionererne Et væld af forsøgsprojekter med rensning og nedsivning af vejvand er i gang. Uden om forskningsinstitutionerne er de første større anlæg til vejvand allerede etableret. Af Lars Thorsen Marina Bergen Jensen som her ses hæve sig fra Ørestadens undergrund med en kande mistænkeligt vand, har udviklet og dokumenteret teknologien dobbeltporøs filtrering til rensning af vejvand. Foto: Sara Skytte. Et helt år efter rekordskybruddet 2. juli 2011 er det stadig næsten umuligt at få tilladelse til at rense og nedsive vand fra veje og parkeringspladser. Det bliver stadig ført via kloakkerne til renseanlæggene, og det er både dyrt og spild af godt regnvand. Samtidig anslår forsyningsselskabet Københavns Energi at 30% af alt det regnvand som de skal håndtere, er vejvand. Så selv om vandet ved næste skybrud igen vil stå ud af ørene på det meste af Danmark, er der stadig ét grundlæggende spørgsmål som står i vejen for at nedsive vejvandet fra byens befærdede overflader: Hvordan undgår vi at det forurener grundvandet? Det spørgsmål skal besvares, inden miljømyndighederne landet over er klar til at åbne sluserne og give nedsivningsanlæggene til vejvand grønt lys. I mellemtiden vil de stadig voldsommere regnskyl lægge pres på de offentlige (og gamle) kloakker og skabe risiko for nye overløb og kældre fulde med kloakvand, og det bliver mere og mere presserende at kunne koble regnvandet, herunder vejvandet, fra kloaksystemet. Så hvad holder os tilbage? Overordnet set ved vi for lidt om vejvandets forureningsprofil, og hvor stor en belastning det er for grundvandet. Dernæst er der spørgsmålet om hvor rent vejvandet skal være, før myndighederne kan acceptere det. Må der eksempelvis være minimale forekomster af tungmetaller? Her er myndighederne endnu ikke helt klare i spyttet, men det er rigtigt vigtigt at vi finder en måde at håndtere vejvandet på da det udgør så stor en del af de befæstede arealer, forklarer professor Marina Bergen Jensen fra Skov og Landskab, Københavns Universitet. Viden om vand på vej Det gør ikke myndighedernes arbejde lettere at der er en udpræget mangel på danske forskningsresultater af de eksisterende og potentielle løsningers effekt. De første pilotanlæg har dog eksisteret i noget tid, eksempelvis i Ørestaden hvor Marina Bergen Jensens forskning i dobbeltporøs filtrering resulterede i at eksempelvis mellem 45,6% (krom) og 97,7% (bly) af de målte tungmetaller blev fjernet. Det gjaldt også 98,9% af de stoffer som var opløst i vandet og svære at få fat på med traditionelle renseløsninger. Bl.a. på baggrund af disse resultater har hun nu i samarbejde med Københavns Kommune, Københavns Energi, Wavin, Per Aarsleff, Orbicon og Teknologisk Institut kastet sig over et projekt i Husum. Her får 2½ villavej (0,3 hektar) sit vejvand afkoblet. Vejvandet ledes gennem Krogebjergparken hvor det skal passere et forløb af industrifremstillede plader med lameller. De får vandet til at strømme i et dobbeltporøst mønster så tungmetaller og opløste stoffer aflejrer sig og nedbrydes. Anlægget forventes etableret i efteråret, og herfra er de første data klar i 2013, lyder det fra Marina Bergen Jensen. Vil aldrig fjernes helt Men spørgsmålet er især at beslutte hvornår vi har viden nok til at træffe beslutninger, for Tværsnit af pilotprojektet i Odense hvor forurenet vand fra en parkeringsplads forsøges renset ved hjælp af 30 cm filtermuld. Der vil blive foretaget måling af vandet før og efter filterjorden for at dokumentere metodens effekt. Illustration: Thing & Wainø Landskabsarkitekter. Det lille billede viser filterjorden som er ved at blive blandet.den opgravede (og rene) muld fra området bliver blandet med sand for at sænke lerindholdets. For bedre at kunne tilbageholde tungmetaller, bliver en del af filterjorden desuden blandet med kalk for at få ph-værdien over 8. Foto: Simon Toft Ingvertsen. 38 GRØNT MILJØ 7/2012

39 lige meget hvor længe vi venter vil der aldrig komme en løsning som fjerner 100% af alle sundhedsskadelige stoffer. Det tør jeg godt fastslå, siger ph.d. Simon Toft Ingvertsen fra Institut for Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet. Han er projektleder på et nedsivningsanlæg på en parkeringsplads i Odense med plads til 200 biler hvor det afstrømmende vand vil blive forsøgt renset med 30 cm filterjord. For at kunne dokumentere effekten vil der blive taget vandmålinger af det afstrømmende vand før og efter det løber igennem filterjorden. Især fra Tyskland eksisterer der en del viden om filterjord, og jeg er sikker på at dette projekt vil vise sig at medføre et stort fald i koncentrationerne af sundhedsskadelige stoffer. Vi ved til gengæld ikke hvor lang tid sådan et system fungerer efter hensigten, eller om der løbende sker en reduktion i effektiviteten, men nu har vi etableret ét pilotanlæg og har flere henvendelser om yderligere anlæg, forklarer Simon Toft Ingvertsen. Projektet er støttet af det strategiske partnerskab Vand i Byer ( hvor en lang række videninstitutioner, offentlige myndigheder og private virksomheder samarbejder for at indsamle viden, udvikle kompetencer og skabe nye idéer inden for området. Regn med kvalitet Ikke nok med at der er lange udsigter til at alle data om vejvand er på bordet. Myndighederne har heller ikke fuldt overblik over de mange renseløsninger. Det er derfor formålet med Vand i Byers projekt Regn med kvalitet. Her går man i gang med et katalog over renseløsninger og metoder til at vurdere rensebehov. Resultaterne vil løbende blive stillet til rådighed for kommuner, forsyningsselskaber og andre relevante aktører. Og mens det skorter på vandtæt dokumentation af diverse renseløsninger i dansk sammenhæng, sidder forsyningsselskaberne mellem to stole: Den udbredte mangel på fastsatte krav til det nedsivede vands kvalitet. Og det krav om handling som den voldsommere regn og det nedbrudte kloaknet hver dag gør mere og mere presserende. Uden for Vejle har forsyningsselskabet Vejle Spildevand A/S i samarbejde med bl.a. Orbicon A/S etableret to kantstensbede i stedet for de tidligere trafikchikaner. Filtermulden i bedene er en blanding af sand, muld og kalk. Kantstensbedene er beplantet med salttolerante planter som forventes at kunne tåle de omskiftelige forhold i kantstensbedene med tørre og våde perioder. Foto: Vejle Spildevand A/S. Det er jo dem der står med det akutte problem, forklarer Simon Toft Ingvertsen. De står med ansvaret for kloakkerne og spildevandet, og de vil have resultater på banen. Derfor er det ikke overraskende to forsyningsselskaber som står bag landets første større anlæg til rensning og nedsivning af vejvand. Det ene ligger i Bredballe hvor Vejle Spildevand A/S i samarbejde med bl.a. Orbicon A/S har etableret Danmarks første to kantstensbede til nedsivning af vejvandet langs Strandvejen. Bedene erstatter de to trafikchikaner og er opbygget med en såkaldt filtermuld der forventes at kunne tilbageholde fosfor, tungmetaller og visse miljøfremmede stoffer inden vejvandet siver ned i grundvandet. I bedene er sat planter der kan tåle de omskiftelige forhold i bedene. I et samarbejde med Aalborg Universitet vil kantstensbedenes evne til at rense vejvandet blive fulgt over en årrække. Enregis-løsning i Sorø Det andet pionérprojekt ligger i et villakvarter lidt nord for Stenlille. Her har Sorø Forsyning fået tilladelse af Sorø Kommune til at rense og nedsive alt vejvand fra tre mindre veje. Projektleder Leif Hemmingsen fra Sorø Forsyning er glad for at kommunen er gået med til forsøget om at rense og nedsive vejvand. Det har vi aldrig prøvet før, men både forsyningen og kommunen er enige om at det er en god idé at håndtere regnvand lokalt. Generelt er kommunerne dog lidt tilbageholdende, for de har deres borgere at tænke på, forklarer Leif Hemmingsen. Derfor endte man med en kombineret rense- og nedsivningsløsning hvor der bliver gravet aflange faskiner ned under vejbanerne på de tre vil- GRØNT MILJØ 7/

40 Kassetter til nedsivning af renset vejvand køres ned af en villavej i Sorø. Efter rensningen af vejvandet i Enregis-rensebrønden (herunder) bliver vandet nedsivet i faskiner af kassetter for at få infiltrationen til at ske så hurtigt som muligt. Foto: Enregis Scandinavia. i en Enregis CRC-filterbrønd. Der er desuden etableret prøveudtagningsbrønde, så man kan tage prøver af det rensede vejvand. Det vil blive gjort af en ekstern samarbejdspartner for at sikre prøvens troværdighed, understreger Becker. laveje. Over jorden vil ingen kunne se forskel, da regnvandet stadig løber ned i almindelige vejriste, men her skal det gennem et særligt rensesystem før det bliver ledt videre til faskinerne og nedsivet. Det er Enregis Scandinavia som har leveret både faskiner og brønde med kombineret sandfang og rensefilter. Her ser direktør Henrik Kielland frem til at få nogle flere danske erfaringer: Enregis er Europas mest anvendte løsning til rensning og håndtering af regnvand og er gennemtestet i både Tyskland og Holland. Systemet fungerer upåklageligt syd for grænsen, og nu går vi så i gang med at afhjælpe regnvandsproblemerne i Sorø, forklarer Kielland der glæder sig til at projektet står færdigt så andre kommuner kan drage nytte af Sorøs eksempel. Enregis Scandinavia er desuden en af parterne i innovationsprojektet Regn med Kvalitet hvor man vil stille data til rådighed for myndighederne. Kommune tager teten Der er dog også kommuner, som selv tager teten. I Gladsaxe Kommune har man således besluttet at når borgerne opfordres til at nedsive deres regnvand, må man selv gå forrest. Derfor har kommunen denne sommer fået etableret et nedsivningsanlæg under parkeringspladsen ved Gladsaxe Rådhus. Hvis vi ledte vandet fra parkeringspladsen i kloakken, ville det løbe lige ned til Buddinge Station hvor der tit er oversvømmelse under skybrud. På denne måde sænker vi belastningen af kloaksystemet, og viser os samtidig som et godt eksempel, forklarer driftschef Uwe Becker. I dag løber regnvandet af parkeringspladsen på godt m 2 ned i en faskine under asfaltarealet efter at være renset for olie- og benzinrester Årtier med landevejsvand I Sorø opstod idéen om at nedsive vejvandet af mere lavpraktiske årsager. Sorø Forsyning var nemlig - som mange andre forsyningsselskaber og kommuner landet over - i gang med en større udskiftning af kommunens kloakker i forbindelse med implementeringen af spildevandsplanen. Derfor var det naturligt at vælge en nedsivningsløsning under vejarealet når man alligevel havde gravemaskinerne fremme. Og i forhold til risikoen for at forurene grundvandet har Leif Hemmingsen ikke de store betænkeligheder. Lige derovre på landevejen har der vel kørt biler forbi om dagen i år hvor vejvandet er løbet direkte ned i grøfter og ud på marker uden at det har kunnet måles i grundvandet, og her på disse tre små veje kører der måske 40 GRØNT MILJØ 7/2012

41 biler forbi om ugen. Derfor er jeg meget tryg når vi nu renser vejvandet fra dette villakvarter inden vi nedsiver det, siger Leif Hemmingsen der fremover vil tage filtrene op af alle rensebrøndene hvert halve år og kontrollere optaget af affaldsstoffer. Jeg ser frem til at blive klogere på området, og hvis alt går som vi regner med, vil vi se denne løsning brugt mange andre steder i kommunen, forsikrer Leif Hemmingsen. Han understreger dog at lokaliteten har et særligt godt underlag til nedsivning af regnvand da 4½ meter sand sikrer at vandet hurtigt forsvinder længere ned. Det gælder om altid at tage højde for de lokale forhold, men i Sorø mener man altså at have deres på det tørre. Fint at nogle prøver Inde på Skov & Landskab ser professor Marian Bergen Jensen helst at forsyningsselskaberne vil vente til der er udviklet standardiserede testmetoder af de forskellige renseløsningers effekt, selv om hun godt kan forstå behovet for handling. Det er et område som eksploderer lige nu, og jeg er ikke ude efter at kritisere nogen. Det er fint at nogle afprøver noget, men jeg synes at det er fornuftigt at miljømyndighederne generelt er meget tilbageholdende med at give tilladelse indtil vi har noget mere dokumentation. Teknologisk Instituts Ulrik Hindsberger kan godt forstå både forskernes argumenter for at vente og forsyningsselskabernes og de private producenters argumenter for at komme i gang. Nogle er bekymrede og vil se resultater før de går i gang, men det er et fint initiativ, for én ting er at prøve noget i laboratoriet, noget andet er virkeligheden hvor vi skal have prøvet løsningerne af. Nu er det jo prøvet i Sorø. Så kan man bygge videre på det, så en kommune eller en kommunal forsyning ikke skal starte forfra, lyder det fra centerchefen der selv står i spidsen for innovationskonsortiet Byer i Vandbalance (ikke at forveksle med Vand i byer) som bl.a. har som formål at forbedre kvaliteten af vandkredsløbet ved at fjerne miljøskadelige stoffer, før regnvand og spildevand sendes ud af byen. Man kan selvfølgelig også bare putte vejvandet i kloakken og føre det til renseanlægget, men vil man lokal løsning og bruge landskabet, så er der absolut et behov for decentrale løsninger hvor man ikke transporterer vandet i lange ledningsstrenge, understreger Ulrik Hindsberger. Men hvilke løsninger? Som lever op til hvilke krav? Det er spørgsmål som vidensinstitutioner, innovationsnetværk, forsyningsselskaber, private producenter og miljømyndigheder stadig søger svarene på. Og indtil de er fundet, vil regnvandet blive ved med at falde og strømme af vejene, uanset om kloakkerne kan holde til det eller ej. Gladsaxe Kommune agerer selv godt eksempel på rådhusets nyrenoverede parkeringsplads hvor overfladevandet renses og nedsives. GRØNT MILJØ 7/

42 Borgerne nedsiver vandet - hvis de får hjælp Gladsaxe kommune har netop afholdt Danmarks første regnvandsmesse for private. Borgerne skal nemlig have økonomisk incitament, praktiske løsninger og tilgængelig information Af Lars Thorsen Der er 1,4 millioner haveejere i Danmark, så hvis rigtig mange af dem gør noget for at klimatilpasse, hjælper vi hinanden med at løse et fælles problem. Sådan sagde miljøminister Ida Auken (SF) til magasinet Haven. Godt nok har regeringen og Kommunernes Landsforening i juni indgået en aftale til 2,5 milliarder kroner om mere klimatilpasning, men det regner ikke kun på offentlige arealer. Derfor er håndteringen af regnvand som falder på privat grund, blevet et større og større emne hos forsyningsselskaber og kommuner. Også i Gladsaxe Kommune som i år har arbejdet hårdt på at skubbe borgerne i gang. Man skal huske at kun omkring halvdelen af alt regnvand i Gladsaxe Kommune falder på offentlig grund, så selv optimalt set kan vi ikke styre mere end 50% af regnvandet selv. Derfor har vi længe haft en intens kommunikation kørende for at få borgerne med på vognen når det gælder Vandforsyningsboring Beskyttelseszone for vandindvinding 300 m Nedsivningspotentiale Højt Moderat Begrænset På Gladsaxe Kommunes nedsivningspotentiale-kort kan borgeren få et overblik over mulighederne for nedsivning på deres grund. Områder med begrænset potentiale findes især i lavtliggende områder der oprindeligt var sø, eng og mose. regnvandshåndtering, fortæller civilingeniør i kommunens vandteam Kristoffer Ulbak. Det startede i 2009 hvor kommunen i en spørgeskemaundersøgelse hørte borgerne om de ville nedsive deres regnvand hvis de fik tilslutningsbidraget for regnvand tilbage. Det sagde 43% ja til. Derefter besluttede byrådet i 2011 at grundejere kan få tilbagebetalt hele eller en del af tilslutningsbidraget når regnvand nedsives på egen grund. Hvis borgeren tager hånd om alt sit regnvand, så kvitterer kommunen i dag med kr. Det svarer til 40% af tilslutningsbidraget, nemlig den del der handler om regnvandet. Dette økonomiske incitament har haft en markant effekt på borgernes lyst til at håndtere regnen. I 2009 gav By- og Miljøforvaltningen 21 tilladelser til private nedsivningsanlæg. I 2010 steg antallet til 125 tilladelser. I 2011, da tilskuddet kom, fik hele 586 nedsivningstilladelse. En stigning på 468%. Heraf er 206 givet til ansøgere i parcelhuse, mens 380 tilladelser er givet til f.eks. boligselskaber hvor der er flere ansøgere i hver ansøgning. Danmarks første regnvandsmesse i Gladsaxe 3. september tiltrak private borgere der var nysgerrige omkring at klimatilpasse deres ejendom. Nederst til højre rækker formanden for De Grønne Kloakentreprenører, Kristoffer Sindby, mod himlen - som for at lade det regne med gode råd over de besøgende. Tilskud er ikke nok Den hellige grav er ikke velforvaret bare fordi man beslutter at give tilskud. Man er nødt til at tage borgeren i hånden hele vejen, siger Kristoffer Ulbak. Det er ikke nok bare at sige at nu er der tilskud, og så må de selv klare resten. Det prøvede Københavns Kommune i 2009, men også hos dem meldte der sig kun ganske få private første år. Vi besluttede derfor at hjælpe med alt det vi kunne. I dag kan borgere derfor gå ind på gladsaxe.dk/regnvand og finde hjælp til at træffe den beslutning der passer bedst til dem. Her er præsentationer af diverse regnvandsløsninger, vejledninger til bå- 42 GRØNT MILJØ 7/2012

43 Det kan være svært for læfolk at se en regnvandsløsning for sig. Derfor blev der etableret et regnvandsbed i atriumgården under selve regnvandsmessen på Høje Gladsaxe Skole. På billedet ses landskabsarkitektstuderende Lærke Kit Nielsen fra By- og Miljøforvaltningen i Gladsaxe Kommune i færd med at omkranse beddet med vandtålende planter. Foto: Gladsaxe Kommune. ring. Hvis vandet i nedsivningstesten sænkede sig 7 mm på 10 minutter, og borgeren har et tagareal på 80 m 2, skal der en faskine på 2 m 3 til. Men hvis bjerget ikke vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget. Derfor er Gladsaxe Kommune også begyndt selv at kontakte borgere og boligselskaber som de har vurderet har gode muligheder for at håndtere regnvandet på egen grund, f.eks. på grund af størrelsen af deres grønne arealer. Selv på Facebook skubber kommunen til borgerne på klimafronten (facebook.com/ gladsaxe.regnvand), så der er snart ikke flere undskyldninger tilbage for borgerne for at udskyde beslutningen. Første regnvandsmesse Selv om beslutningen bliver truffet, er der stadig lang vej til at den er ført ud i livet. De fleste borgere behøver information om løsningsmuligheder og praktiske installationer. Regnvandshåndtering kan nemlig virke fjernt og abstrakt på mange. Og det er her at Danmarks første regnvandsmesse kommer ind i billedet, fortæller klimakoordinator i Gladsaxe Kommune og projektleder på messen, Pernille Bramstrup. Det handler i den grad om at klæde borgerne ordentligt på og vise dem nogle konkrete løsninger, og her er denne messe et vigtigt skridt på vejen, siger hun og vurderer at mellem 300 og 400 borgere deltog. Det gode vejr holdt givetvis en del væk fra festsalen, men til gengæld var de besøgende ifølge Pernille Bramstup særligt interesserede. Det er jo et afgrænset emne, så det er ikke ligesom de brede messer hvor man bare traver forbi standene. Her var det koncentreret, så mange gik hjem med konkrete aftaler. Messen blev afholdt lørdag den 3. september i Høje Gladsaxe Skoles festsal, og selv om antallet af besøgende ikke var i top, gav flere af udstillerne udtryk for at de privates interesse for regnvandshåndtering nu for alvor er kommet i gang efter skybruddene i Messen kom hele vejen rundt blandt fagfolkenes kendte løsninger: højvandslukke, omfangsdræn, regnbede, faskiner, grønne tage og per- de tilskudsordningen og den praktiske del hvor der til hver løsning er peget på hvor nem eller svær løsningen er at etablere. Det er angivet med et antal skovle. Kommunen har også udarbejdet et nedsivningspotentiale-kort hvor borgeren kan se hvordan nedsivningsmulighederne er på deres grund. Men Kristoffer Ulbak understreger at kortet viser potentialet og ikke nødvendigvis jordens reelle nedsivningsevne lokalt. Vi har moræneler over det hele, men det ligger i klumper og visse steder er der stor chance for at underlaget består af sand og grus. Andre steder har der til gengæld været mose, så man skal altid tage en individuel nedsivningstest, forklarer han. Heldigvis forklarer kommunens hjemmeside også, bl.a. med fotos, hvordan man laver en nedsivningstest. Når borgeren står med resultatet af sin nedsivningstest i hånden, kan han straks finde ud af hvor stor hans fremtidige faskine skal være. På en graf kan borgeren kan køre fingeren langs en linje og se den nødvendige dimensionemeable belægninger. Men modsat fagmesserne var mange af løsningerne målrettet gør-det-selv-manden, eksempelvis Nykildes VegBlock som med sin opbygning i moduler med f.eks. dræn, vandreservoir og vækstlag i ét tillader hr. og fru Jensen selv at anlægge et grønt tag. Enregis Scandinavia præsenterede deres nye faskinløsning Modulbox til private - samtidig med at et af firmaets rense- og nedsivningsanlæg var ved at blive installeret foran Gladsaxe Rådhus. Pointen er at tillade borgeren let at udregne sit behov på baggrund af data tagareal og resultatet af nedsivningstesten, og derefter leveres faskinen uanset dimensionering færdigsamlet og pakket i geotekstil på forhånd. Men der er store dele af arbejdet som stadig kræver en fagmand, f.eks. at afkoble kloakledningen. Så anlægsgartnere og kloakmestre behøver ikke smide håndklædet i ringen. Måske kan de endda låne håndklædet til borgere som ikke har klimasikret boligen ordentligt og får brug for at lægge det foran dørkanten under næste skybrud. GRØNT MILJØ 7/

44 Kommunernes sårbare vejtræer Der anvendes kun få slægter og arter, registreringen halter, og plantesygdomme truer. Først og fremmest bør kommunerne gå efter en målrettet indsats for at opnå større diversitet Af Pernille Thomsen og Palle Kristoffersen Kommunale forvaltere af Brugen af vandingsposer er med gade- og vejtræer står til at give træerne en bedre start over for store udfordringer i i byens befæstede landskaber. de kommende år. Det er de Her er det røn (Sorbus aucuparia) på Vangede Bygade i Gen- samme få slægter og arter der går igen, og kun få kommuner tofte. Foto: Pernille Thomsen. har strategier for at udvikle træbestanden. Det gør den sårbar over for skadedyr og sygdomme og over for forventede klimaforandringer. Det fremgår af et speciale fra Skov & Landskab om forvaltningen af by- og vejtræer i større danske kommuner. Specialet er baseret på en undersøgelsen henvendt til de 30 største kommuner, hvoraf kun én ikke ønskede at deltage. Undersøgelsen blev gennemført som personlige kvalitative interview, bortset fra to telefoninterviews. Vejtræer i kommunerne Gade- og vejtræer kan defineres som træer langs gader og veje, pladser og torve, dvs. oftest træer på eller langs befæstede arealer. Resultatet af undersøgelsen viser at træer er en vigtig del af naturudbuddet i de tæt bebyggede og oftest arealmæssigt mindre kommuner. I arealmæssigt større kommuner, der er mindre bebyggede, ser træer ud til at have en mindre betydning som grønt element idet der her er et udbud af mange andre naturformer som f.eks. skove, hegn og plantager. VEJTRÆER OG INDBYGGERTAL Kommuner der har mange indbyggere og meget etagebyggeri, har typisk flere gade- og vejtræer end kommuner der er mindre bebyggede og med flest etplansejendomme. 24 af de 29 kommuner har tal eller estimat for hvor mange gade- og vejtræer de har, og det var ikke overraskende de største kommuner som København, Aarhus, Aalborg og Odense der har flest træer da de samtidig er tætbebyggede. F.eks. har København godt gade- og vejtræer mens Aalborg mener at have godt Sammenlignes antal træer i kommunerne med antal indbyggere, er der en tydelig tendens til at jo flere indbyggere, desto flere træer har kommunen. Derudover er der en klar sammenhæng mellem antal indbyggere der bor pr. km vej og tætheden af vejtræer. Kommuner der har mange indbyggere og meget etagebyggeri, har typisk flere gadeog vejtræer end kommuner der er mindre bebyggede og med flest etplansejendomme. Forvaltning af træer De senere år er der sket mange ændringer i de kommunale forvaltninger som følge af kommunesammenlægningerne i 2007, og der sker fortsat en del ændringer af organisationsstrukturer og med udlicitering af driftsopgaver. I flere kommuner går ændringerne i retning af en mere helhedsorienteret drift (HOD) og et tættere samarbejde mellem bestiller og udfører frem for adskillelse og kontrol (BUM). Det forventes at få en gavnlig effekt på forvaltningen af træerne idet et helhedsperspektiv i højere grad sikrer at alle der har med forvaltningen og driften af træerne at gøre, arbejder ud fra et fælles mål. Et emne der fylder meget hos alle forvaltere er hvordan træerne sikres de bedst mulige vækstvilkår i tider hvor der er kamp om arealerne, og hvor der samtidig skæres i budgetterne. De fleste kommuner er åbne for at afprøve nye tiltag som kan forbedre træernes 44 GRØNT MILJØ 7/2012

45 På indfaldsveje har vejtræer en stor betydning som begrønnende element blandt beton og støjskærme. Her er det poppel (Populus tremula) plantet mellem Helsingørmotorvejen og Lyngbyvejen i Gentofte. Foto: Pernille Thomsen. PLANTESTØRRELSER Der er tendens til at kommunerne er gået op i plantestørrelse når de planter vej- og gadetræer. Den mest almindelige plantestørrelse er i dag cm. Der er tendens til at små kommuner bruger små træer. etablering. Det gælder i særlig grad de nye vandingsposer som ifølge meldingerne har en positiv effekt på træernes etablering. Et emne der fylder en del for hovedparten af de undersøgte kommuner, er vandalisme på træer og manglende respekt for og viden om træernes værdi. Mange forvaltere bruger alt for megen af deres tid på henvendelser og sager om fældning og beskæring af træer der generer folks udsigt. Det har betydet at 59% af kommuner har vedtaget retningslinjer på området, og i 41% af disse tilfælde er de sågar resulteret i en egentlig fældningspolitik. Ud over at forvalterne spilder tid på sager der i flere tilfælde ender med beskadigede træer, er konsekvensen at kommunerne i de senere år er gået op i plantestørrelse. Ud over at træerne hurtigere opnår en visuel effekt, modvirker større plantestørrelser nemlig at træerne kan knækkes med de bare næver. Begrænset registrering 16 kommuner har en træregistrering hvor de har registreret en større eller mindre del af deres træer. Disse kommuner har tilsammen godt træer, men der er kun træer med i deres træregistrering p.t. Af disse er godt registreret til slægtsniveau, mens er registreret til artsniveau. Kun knap halvdelen af de 16 kommuner har registreret alle træer. Der er forskellige årsager til at kommunerne ikke har registreret alle deres vejtræer endnu, men oftest skyldes det at kommunen ikke har været i gang med træregistrering så længe og derfor endnu ikke er færdige med den. En komplet registrering ville kunne give et andet billede. Ud over at bruge træregistreringen som et redskab til at få overblik over diversiteten, kan det være et nyttigt værktøj i driften af træer. Det gælder f.eks. systematisering af driften, kontrol med risikotræer og rettidig pleje af nyplantede træer. Det er meget få kommuner der i dag formår at udnytte alle disse fordele. Det kan måske være med til at forklare at træregistreringerne ikke ajourføres eller færdiggøres. GRØNT MILJØ 7/

46 Fordeling af vejtræer på forskellige slægter for kommunerne samlet set. Overblik over diversiteten af træbestanden er samtidig en forudsætning for at kunne lave en langsigtet målsætning for at udvikle træbestanden. Kun 17% af kommunerne har i dag en strategi for at udvikle træbestanden. Det kan betyde at træbestanden mange steder langsomt degenererer, både fordi fældede træer ikke erstattes, og fordi der ikke plantes nok nye. De samme arter overalt Der er i alt 50 forskellige slægter repræsenteret i de 16 kommuner, hvoraf 11 slægter udgør 92% af den samlede vejtræbestand, og blot 2-6 slægter udgør 40-80% af vejtræbestanden. Den største slægt er lind (Tilia) der udgør 26% af den undersøgte vejtræbestand, efterfulgt af løn (Acer) med godt 14%, røn (Sorbus) med godt 13%, eg (Quercus) med knap 10%, ask (Fraxinus) med godt 7% og platan (Platanus) med godt 6%. På artsniveau fortsætter tendensen med få forskellige arter idet blot 12 arter udgør 73% af den samlede vejtræbestand. Heraf udgør de to mest repræsenterede arter tilsammen 23%: kejserlind/parklind (Tilia europaea) (12%) og spidsløn (Acer platanoides) (11%). Undersøgelsen, der er den første danske af sin art, viser således at der traditionelt og historisk kun har været anvendt få arter som vejtræer, og at det tilsyneladende er tilfældigt hvor stor andel de enkelte arter udgør af de forskellige kommuners bestande. At det forholder sig skidt med artsdiversiteten, skyldes ikke alene en tendens til at holde sig til det kendte og sikre ved artsvalg til nyplantninger. Vejtræer har langt sværere vækstbetingelser end træer i parker og skove hvilket betyder at træerne skal opfylde flere krav, især med hensyn til vinterhårdførhed og tørketolerance. Det begrænser udvalget. Derudover er der begrænset information om mere utraditionelle arter der kan klare de stressede vilkår i befæstede arealer. Det fremmer et valg af kendte arter som erfaringsmæssigt fungerer. En sårbar træbestand Ikke desto mindre er det anbefalelsesværdigt at begynde at fremtidssikre vejtræbestandene ved at arbejde målrettet mod en større artsdiversitet. Som det ser ud nu, er træbestandene sårbare over for angreb af skadedyr og sygdomme, bl.a. grundet en stigende handel med planter over grænserne. For asketræerne er det allerede en realitet. De fleste kommuner mister asketræer i stort antal som følge af sygdommen asketoptørre. Godt 6% af de samlede 7% ask er Fraxinus excelsior hvis fortsatte vækst og overlevelse er truet af sygdommen. Arbejdet mod større diversitet skal derfor ske velovervejet, og det er vigtigt at vælge arter der har vist tilpassethed og levedygtighed. Samtidig bør valget ske til fordel for arter og sorter der øger diversiteten af træbestanden. Det skulle være muligt idet der ifølge undersøgelsen anvendes 147 arter i kommunerne i dag, men at det blot er et mindretal der udgør en stor andel. Her ville det hjælpe hvis kommunerne var bedre til at udveksle erfaringer og viden med hinanden om gode og dårlige arter og sorter. Desværre er et af undersøgelsens resultater at der samarbejdes Byens pladser og rum kan sagtens begrønnes med flere og forskelligt aldrede arter der sammen giver en flot helhed med stor diversitet. På Dan Turells Plads i Gentofte står en ældre lind (Tilia europaea) midt på pladsen flankeret af nyplantede røn (Sorbus aucuparia) til venstre og i baggrunden langs Vangedevej, hestekastanje (Aesculus hippocastanum). Foto: Pernille Thomsen. 46 GRØNT MILJØ 7/2012

47 meget lidt på tværs af kommunerne. Samarbejde kunne bl.a. bidrage til at der træffes sikrere beslutninger om artsvalg. I den henseende er det vigtigt også at tænke klimaforandringerne ind. Gå efter større diversitet Undersøgelsen har sat fokus på en række uudnyttede muligheder i forvaltningen af bytræer. Først og fremmest bør kommuner - der ikke allerede er i gang - begynde en målrettet indsats for at få en større diversitet af træbestanden så det potentielle tab af træer kan reduceres. Har kommunerne ikke en træregistrering er det første step da viden om hvad man har, er forudsætningen for hvor man vil hen. Dernæst skal man tage stilling til hvor meget enkelte arter eller slægter maksimalt må udgøre af træbestanden. Et forslag kunne være at ingen slægter bør udgøre mere end 10% af træbestanden, og at ingen arter må udgøre mere end 5%. Det kan betyde at man også skal beslutte hvor mange træer, kommunen eventuelt er villig til at miste for at nå målet. Det er et langsigtet projekt at opfylde sådanne krav. Derfor er der heller ingen tid at spilde for ingen ved hvad det næste er der bliver ramt. Vi kender konsekvenserne af elmesygen og begynder at forstå omfanget af asketoptørre. Lad os så blot håbe at den næste alvorlige skadevolder ikke bliver på lind for så bliver vi virkelig ramt. Ikke blot på pengepungen når de ramte træer skal erstattes eller på træernes æstetiske bidrag. Men også når man tænker på de mange bidrag som store sunde træer hver dag yder til miljø, sundhed og samfundsøkonomi. Stor dejlig dame i jord og græs Hun ligger og slanger sig nøgen i det nordengelske landskab. Er 400 meter lang og rager 30 meter op. Formet i jord og dækket af græs med kurverne trukket op af grusstier. The Lady of the North hedder skulpturen der netop er indviet uden for Cramlington. Skulpturen er designet af den amerikanske kunstner Charles Jencks som ifølge The Daily Mail så at landskabet kunne ligne en liggende kvinde da han så det længere væk fra. Han har derefter så at sige bare trukket kurverne og linjerne op. Han afviser at skulpturen er sexistisk som kritikere har været inde på: Jeg mener ikke det er nedværdigende for kvinder, mænd eller menneskeracen i det hele taget, faktisk hylder den alt det. Skulpturen er opført i et gammelt kulmineområde. Det er mineselskabet The Banks Group som har samarbejdet med jordejeren Viscount Ridley om at skabe skulpturen. Prisen har været 3 millioner pund, en investering der bl.a. skal dækkes af publikumsbesøg. I forvejen har man i nærheden siden 1998 haft den gigantiske stående skulptur Angel of the North der er en publikumsmagnet. sh Øverst fra luften, i midten set fra panden og nederst kunstnerens forestiling om skulpturen. Gengivet fra KILDER Pernille Thomsen (2012): Bytræer - Diversitet og Forvaltning af By- og Vejtræer i Større Danske Kommuner. Speciale i Landskabsarkitektur. Skov & Landskab, Københavns Universitet. SKRIBENTER Pernille Thomsen er landskabsarkitekt. Det er hendes speciale fra Skov & Landskab som er udgangspunkt for artiklen. Palle Kristoffersen er seniorrådgiver på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Han var vejleder for Pernille Thomsen da hun lavede sit speciale. GRØNT MILJØ 7/

48 gmpublikationer HØJBANEN The High Line i New York er et eksempel på ny tids park født i fuld projektørlys. Og her med et parisisk forbillede. Annik La Farge fortæller hele historien Af Ole Fournais Idisse år arbejdes meget med grønne tage og grønne facader - og efterhånden også i ganske mange lande. Talrige projekter opnår dog aldrig eller næsten aldrig opmærksomhed i en bredere kreds og yderst sjældent på internationalt niveau. Emnet for denne glimrende bog er derimod et særdeles godt eksempel på et grønt projekt som helt fra starten har været i mediernes søgelys: et grønt areal på en nedlagt jernbane i New York. Interessen for dette projekt har endda været så stor og så intens at man før den egentlige etablering var nødt til at arrangere informationsmøder, introduktionsaftener og ekskursioner både for særligt indbudte personer fra lokalområdet og for personer fra nær og fjern med faglig baggrund. Og det er sandelig også et ganske unikt projekt. I årene siden det gamle jernbanespor kendt som The High Line åbnede for offentligheden i 2009, er det blevet berømt for mange forskellige dele: de smukke parkanlæg, det smagfulde og harmoniske landskabsmæssige og arkitektoniske design. Plus de enestående udsigter arealet byder ud over New York City cirka ti meter over gadeniveau. Desuden er dette projekt allerede blevet udråbt til en enorm succes for samarbejdet mellem byens officielle styre og de små lokale grupperinger om en spændende blanding af næsten almindelig offentlig plads og nye ideer om moderne bymæssig bæredygtighed. Men der er også et andet aspekt af The High Line som gør et besøg fagligt spændende: den nedlagte togstrækning fortæller historie når man spadserer kortere eller længere ture i denne godt 2,3 km lange park. Den første del af jernbanestrækningen blev anlagt 1832, men blev hurtigt knyttet til de mange erhvervsvirksomheder i og omkring bydelen Harlem. I 1920 blev en del af sporene på grund af pladsmangel hævet og i 1934 blev strækningen forlænget. Siden 1999 har der været en meget langsom proces med at skabe rammerne for et helt andet projekt og først ret sent blev ideen om en grøn park i denne højde skabt, og dette stødte ind i talrige problemer. Masser af planter Annik La Farge fortæller hele historien i On The High Line - exploring New York s most original urban park. Den lille, men aldeles glimrende bog er opdelt i en faglig grøn afdeling og en kulturhistorisk - og begge dele er vældig godt beskrevet både for den som har været der og for den som kun kender lidt til projektet. Undervejs får læseren fin indsigt i de mange valgte materialer som f.eks. betonelementer og brosten. Der er også glimrende afsnit om helbredende planter, træer på problematiske voksesteder, prydgræsser, wilderness, solkrævende planter, lodrette plantevægge, planter til at tiltrække fugle, legearealer, skaterbaner, afslapningsmuligheder og solbadning. Den berømte hollandske plantekyndige arkitekt Piet Oudolf roses også meget for sin deltagelse med udvælgelse af planter og for enkelte design i projektet. Desuden fortæller bogen bl.a. om de mange steder hvor man har forsøgt at integrere dette grønne projekt i helt borgernære initiativer som klubber for unge som ældre. Bogens absolutte styrke er Jernbanesporet i 1. sals højde er blevet en frodig stipark. Fra bogen. billedsiden. De mange og særdeles gode fotos giver nogle fremragende muligheder for at opleve denne del af New York City på en helt ny måde. Læseren ser både nærbilleder af de enkelte planter og belægningssten, billeder af bænke, lygter, pladser og torve, billeder af de omgivende ejendomme og kvarterer. De mange korte tekststykker mellem de 400 billeder er letlæselige og holdt i et yderst konkret ordvalg. Der er yderst få svære fagudtryk fordi bogen henvender sig både til fagfolk med speciale i taghaver o.l. og til ikke-fagfolk. Danske anlægsgartnere, havearkitekter og konsulenter kan hente megen inspiration i bogen - og vil nemt kunne omforme de yderst forskellige design og materialevalg til konkrete små og store danske projekter. Hvis man ikke rejser helt over dammen til New York for at opleve dette enestående anlæg, kan man tage til Paris. Her har man siden begyndelsen af 1990 erne kunnet opleve et lignende projekt som har været en stor inspiration for det nye projekt i den amerikanske metropol. Promenade Plantée I Paris ligger Promenade Plantée som man nemmest finder lige bag den nye Opera Bastille. På en strækning på 4,2 km og godt 8 meters bredde har man anlagt et enestående grønt offentligt anlæg i en højde mellem 1. og 2. sal. Indtil midten af 1950 erne lå her en jernbanelinie fra Bastillebanegården mod sydøst. Da den blev nedlagt henlå området i mange år ubrugt og groet helt til med ukrudt. Et nyt bystyre igangsatte 48 GRØNT MILJØ 7/2012

49 Hollandske Piet Oudolf har sat sit aftryk på plantevalget. Foto fra bogen. omkring 1990 en konkurrence om områdets fremtid, og vinderprojektet blev altså dette grønne parkanlæg som på trods af sin noget specielle udformning: meget smalt og meget aflangt er blevet yderst populært både blandt lokale beboere og blandt turister som dog kan have lidt svært ved at finde derop. Det parisiske projekts succes hænger nok sammen med at fra det meget travle pulserende miljø inde ved operaen kan man spadsere helt eller delvist ud til den fredelige og harmoniske Vancennes-park - og undervejs kan børn lege på de mindre legepladser. Plantevalget til det parisiske projekt er meget varieret: prydgræsser, slyngplanter, stauder, roser, stedsegrønne planter m.m. har gjort spadsereturen til en dejlig oplevelse for både børn og voksne. Dette genfindes i New Yorkerprojektet. Her er endnu flere legemuligheder både for små børn med rutschebaner, for teenagere i form af skaterbaner, for seniorer (og trætte turister) med mange siddemuligheder eller egentlige liggesteder - og stadig med andre steder til den lokale beboer, som bare vil fordybe sig i en bog eller i sin musik. Det kunne blive spændende med et sådant projekt i Danmark, men det har vel lange udsigter? Men bogens utallige billeder kan give mange relevante ideer til andre grønne anlæg i offentlig eller privat regi. Annik La Farge: On The High Line - exploring New York s most original urban park. Thames & Hudson s. ANMELDER Ole Fournais er cand.mag. og tidligere faglærer på Jordbrugerts Uddannelsescenter Aarhus. GRØNT MILJØ 7/

50 gmpublikationer Forsvaret og naturen - en fotosafari på forsvarets arealer. Af Ole Noe (tekst) Michael Sand og Ole Noe (foto). Michael Sands Forlag s. 399 kr. 29x35 cm. 3,3 kg fotobog der i store billeder med tilhørende billedtekster viser de militære øvelsesterræners landskaber og natur. Bogens kapitler er inddelt i en række naturtyper som findes på forsvarets arealer: hede, klit, græsland, strand og strandeng, sø og vandhul, mose og eng, vandløb samt skov. Bo trygt. Af Marianne Alsing. AlmenNet og DAB s. En vejledning til hvordan der skabes større tryghed i almene boligområder. Vejledningen samler eksisterende anbefalinger på området og bidrager erfaringer, idéer og eksempler fra hele landet. Hovedsagelig henvendt til projektledere og andre beslutningstagere i boligorganisationerne. Chelsea Flower Show och berömda engelska trädgårdar. Af Agneta Ullenius. Norstedts s. Inspiration fra udstillingshaverne fra verdens største haveudstilling gennem ti år. Samtidig fortælles som nogle af Englands mest berømte haver. Feltbiologi. Af Esbern Warncke. Gyldendal s. 199 kr. Stærkt udvidet og revideret udgave af Feltbiologens Håndbog fra 1996 om metoder til biotopundersøgelser i natur og landskab, herunder også valg af udstyr. Desuden omtales økologiske grundbegreber, databehandling, statistik, vidensøgning, naturforvaltning mv. Henvender sig bl.a. til biologistuderende på seminarier. Arkitektonisk planlægning i by og land. Af Inge Alstrup, Gregers Algreen-Ussing, Poul Sverrild og Ib Asger Olsen (red.). Byplanhistoriske noter nr. 67. Byplanhistorisk Udvalg, Dansk Byplanlaboratorium. 76 s. Referat fra byplanlaboratoriets 28. seminar i Kulturværftet i Helsingør Her drøftes forandringerne i de fysiske strukturer og de konsekvenser udviklingen kan have for landskabets og byernes arkitektur. Læs bl.a. om det åbne lands planlægning, og bypolitik i Aarhus og i København. Dyrk din by. Af Louise Vang Jensen, Lise Røjskjær Pedersen, Signe Sloth Hansen, Katinka Hauxner. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter s. Med eksempler fra Danmark, Holland, England og Tyskland beskrives potentialer og udfordringer med at etablere fælles byhaver som frivilligt arbejde. Haverne kan f.eks. etableres i et gårdrum, på gamle industrigrunde eller på taget af en bygning. De giver ikke bare grønnere byer, men kan bruges som et strategisk redskab til udvikling af byområder. 50 GRØNT MILJØ 7/2012

51 Kristensens bolighistorie. Fire generationers boliger Af Hans Kristensen. Bolius s. 199 kr. Ses på Med udgangspunkt i sociolog Hans Kristensens egen familie beskriver bogen fire generationers boligvalg og boligliv som får mere og mere plads med årene. Den danske boligkrønike sættes ind i de økonomiske, sociologiske og politiske rammer som har præget de sidste hundrede år. Hans Kristensen er tidligere forsker ved SBi, og nuværende medlem af Byplanhistorisk Udvalg. For skoven - en skovriders tilbageblik. Af Henrik Staun. Skovhistorisk Selskab s. 285 kr. Den 90-årige skovrider fortæller om sit lange skovliv på Langeland og Tåsinge som forstmand på godser, konsulent for Langelands Museum og Skov- og Naturstyrelsen og skovrider for Danmarks Naturfond. Bl.a.ud fra gamle dagbøger fortæller Staun om en tid med store forandringer i samfund og skovbrug. Vejledning til udvikliung af et system til arbejdsmiljøstyring. European Construction Industry Federation og European Federation of Building and Woodworkers s. Vejledning der hjælper virksomheder i bygge- og anlægssektoren til at få styr på arbejdsmiljøet. I 12 trin vises hvordan man udvikler et system til arbejdsmiljøstyring. Vejledningen er europæisk baseret og fås på mange sprog. Guld og grønne skove. Københavnerplantagerne i Jylland. Af Jørgen Henneke. Rhodos s. 298 kr. Som led i det sene 1800-tals hedesag blev der rejst mange plantager på de jyske heder. De blev tit finansieret af københavnske købmænd og fabrikanter, både af idealisme og for at få pompøse landejendomme. Historien fortælles med udgangspunkt i 18 af de omkring 60 københavnerplantager, men går ikke dybt ned i det skovbrugsfaglige. Danmarks flora efter voksested. Af Ina Giversen, Jørgen Jensen, Birgit Kristiansen og Lars Norman. Gyldendal s. 350 kr. Fotografisk flora med udgangspunkt i de vilde planters naturlige voksesteder. Først beskrives 11 plantesamfund sammen med en oversigt over voksestedets mest karakteristiske planter. Derefter følger et mere traditionelt opslagsværk over 475 arter, men dog med vægt på arternes særlige tilpasningsstrategier. GRØNT MILJØ 7/

52 BRANCHE CVR-nummer på håndværkerbilerne Fra nytår skal alle biler på gule plader ikke bare have navn og eventuelt firmalogo på siderne af bilen, som det før har været meddelt fra Skat. Firmaerne skal også have firmaets cvrnummer på. Det er et led i indsatsen for at bekæmpe sort arbejde (se Grønt Miljø 6/2012 s. 56). Sigtet er at både medarbejdere fra Skat og almindelige borgere lettere kan tjekke hvem der arbejder på stedet. De kommende krav gælder dog kun biler under 4 tons totalvægt. Nybyggeriet er præget af stort fald Det kniber for byggeriet at rejse sig efter finanskrisen. Danmarks Statistiks tal for byggeaktiviteten i 2. kvartal 2012 er præget af en stor tilbagegang. Det samlede påbegyndte etageareal faldt med 26% fra første til andet kvartal i år når man korrigerer for normale sæsonudsving. Udviklingen dækker over et fald i boligbyggeriet på 18% og et fald i erhvervsbyggeriet på 40%. Man skal dog tage opgørelsen af den seneste byggeaktivitet med forbehold fordi der er forsinkelser i kommunernes indberetninger til Bygningsog Boligregistret. Et tegn i tiden er også at der stadig er lige mange konkurser i byggeog anlægsbranchen, 57 i juli og 74 i juni. DLF-Trifolium vil også lave havefrø DLF-Trifolium, der er verdens største frøfirma inden for kløver- og græsfrø, har købt 50% af aktierne i Jensen Seed A/S. Jensen er Danmarks største havefrøfirma med en markedsandel på over 50%. Købet er sket som led i DLF s strategi om at deltage i havefrøproduktionen i Danmark. Havefrø eksporteres i stor stil ligesom græsfrø. Det gælder især spinatfrø hvor den danske frøproduktion af hybridspinat udgør % af verdens samlede produktion. Forarealet ved den gamle bygning på Rolighedsvej 23, Frederiksberg, har ligget hen som byggepladsareal i flere år. Nu vil det blive omdannet til et grønt frirum i byen. Hedeselskabet sponsorerer greenspot Sponsorering inden for anlæg af grønne områder har fået et nyt markant eksempel. Hedeselskabet vil nemlig betale renoveringen af det forsømte grønne forareal foran Skov & Landskabs gamle bygning på Rolighedsvej, Frederiksberg, hvor bl.a. landskabsarkitekter og forstkandidater uddannes. Arealet har ligget tilfældigt hen siden opførelsen af kompleksets nye store baghus hvortil hovedindgangen samtidig er flyttet. Renoveringen af forarealet har været sat i bero fordi opførelsen af det nye baghus og de første udearealer overskred budgettet med omkring 8 mio. kr. Hensigten er at skabe et åbent og indbydende åndehul for de studerende og områdets beboere. Det skal ske med nyplantede træer og buske, Den 15. august 2012 underskrives gavebrevet. I venstre side sidder Niels Elers Koch, centerdirektør for Skov & Landskab, og Lone Zeeberg Nielsen, planchef for Campus Service, begge Københavns Universitet. I højre side sidder Ove Kloch, adm. direktør i Hedeselskabet og Jørgen Skeel, Formand for Hedeselskabets medlemsudvalg. Længst til højre Carsten With Thygesen, adm. direktør i HedeDanmark a/s. stier med mosaikbelægning og lange bænke. Stilen vil videreføre præget fra de dele af områdets udemiljø der allerede er på plads, bl.a. pladsen mellem det gamle og nye byggeri. Stregerne slås af Schønherr Landskab der er landskabsarkitekt for hele fakultetet, mens selve etableringen - til en værdi af kr. - udføres af Hedeselskabets datterselskab HedeDanmark, landets største anlægsgartnerfima. Ud over at bidrage med et smukt og naturskønt areal til borgerne og de studerende i hjertet af København, er dette projekt med til at efterleve Hedeselskabets formålsparagraf ved at forbedre bo- og levevilkårene gennem udnyttelse af naturressourcer, siger Jørgen Skeel, formand for Hedeselskabets repræsentantskab. He- deselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond hvor en del af overskuddet anvendes til at støtte aktiviteter Og hvad får Hedeselskabet ud af det? Ifølge administrerende direktør Ove Kloch bliver den nye forplads et godt udstillingsvindue: Skov & Landskab på Københavns Universitet forestår uddannelsen af en række af de kommende medarbejdere der skal være med til at sikre vores vækst i fremtiden. Dette projekt er med til at synliggøre nogle af HedeDanmarks kernekompetencer over for kommende medarbejdere, fortæller han. Hedeselskabet får desuden et lille skilt hvor der står at udearealet er doneret af Hedeselskabet og udført af HedeDanmark. sh 52 GRØNT MILJØ 7/2012

53 Affaldspladserne er ikke åbne længe nok Korte og skæve åbningstider på de kommunale affaldspladser gør det svært for håndværkeren at komme af med kundens affald. I hvert fald har en tredjedel af landets kommuner ikke åbent nok inden for normal arbejdstid, lyder det fra Dansk Byggeri. Analysen er en del af organisationens Erhvervsvenlighedsanalyse. Det er mellem klokken 7 og 16 at håndværkerne har brug for at komme af med affaldet på genbrugspladserne. 68 kommuner har åbent det meste eller hele denne periode, men 30 kommuner har kun åbent i op til 7 af de 9 timer, og 12 har tilmed kun åbent i 5 timer. Aarhus ligger helt i top med en åbningstid på ni timer. Det er afgørende for byggeriets virksomheder at åbningstiderne er fleksible, understreges det fra Dansk Byggeri. Det skal f.eks. kunne lade sig gøre at komme af med byggeaffaldet både når man er på vej til og fra arbejde. Både for den enkelte virksomhed og samfundsøkonomisk er det en dårligt forretning hvis man skal bruge unødig tid på at køre rundt med affald i stedet for at arbejde, siger erhvervspolitisk konsulent Lea Stentoft Lea Stentoft. 30 kommuner har kun åbent i op til 7 af de 9 timer mellem 7 og 16. GRØNT MILJØ 7/

54 HOPI ROCKS Have- og parkingeniørstuderende tog på Roskilde Festival for at lave reklame Af Jessie Nørgaard Midt mellem telte, skrald og dunkende basrytmer på årets Roskilde Festival dukker en lille grøn oase op. Her bliver man mødt af smilende have- og parkingeniørstuderende der byder én inden for i deres lille mobile lommepark. Flere tager imod tilbuddet og slår sig ned på kunstgræsset eller sætter sig i de polstrerede trillebører der er omgivet af potter med små træer og blomster. Andre stopper blot op for at få et klistermærke, en tatovering eller et lille bytræ med i hånden. Mange bliver positivt overraskede over at de må få deres eget lille træ. Dog er der enkelte der ikke vil tage imod det fordi de ikke kan bære at det bare skal dø når festivalen er slut. I den lille mobile lommepark er stemningen afslappet. To unge piger sidder og kigger i programmet for at finde ud af hvad de skal høre når festivalpladsen åbner om et par dage. Tre drenge sidder med hver deres øl og snakker om sidste nats udskejelser. En tredje gruppe vil gerne vide hvad en have- og parkingeniør egentlig laver? Og hvorfor der står varmere, vildere, vådere på deres T-shirts? Det sjove slogan, der er et glimrende oplæg til samtale, dækker over en knap så fornøjelig kendsgerning om klimaet der ændrer sig. Og om hvordan bevoksning og grønne områder kan afbøde følgerne. Dæmpe heden og opsuge vandet. Her kan selv små grønne områder gøre en forskel. Den grønne minipark Derfor er det heller ikke tilfældigt at de studerende på festivalen tager udgangspunkt i lommeparken når de skal fortælle hvad en uddannelse som have- og parkingeniør kan bruges til. En lommepark er en grøn minipark i byen. Konceptet er hentet fra New York hvor man har haft stor succes med pocket parks. De der er mindre end en fodboldbane, har sit eget økosystem. De kan optage regnvand i våde perioder og bidrage til at sænke temperaturen i varme. Lommeparkerne udfylder Rundt på campingområdet ser man de små træer. Her i eget reservat! dog også en social funktion i byerne. Et nyligt ph.d.-studie ved Skov & Landskab har undersøgt brugen af ni lommeparker i København. De bliver brugt til små pauser hvor de besøgende hviler, genoplader og socialiserer. Til de otte dage Roskilde Festival løber over, bygges en midlertidig by med indbyggere. Festivalen er derfor en udmærket kulisse for de studerendes mobile lommepark. Og gæsterne tager godt imod. De hænger ud, slapper af og falder i snak med hinanden og de studerende. Folk smiler når de går forbi, og flere stopper op og fortæller at de kan huske den mobile lommepark fra sidste år. Møder studiesøgende I år er andet år studerende fra have- og parkingeniøruddannelsen er på Roskilde Festival. Festivalen er et godt sted at møde studiesøgende unge og andre interesserede. Den typiske festivalgæst er 23 år, men under warm up-dagene er det især de helt unge der færdes på campingområdet. Og mange viser interesse i miljøemner - og har god tid til en dybere snak om dem. Folk er meget åbne og positive for at høre om have- og parkingeniøruddannelsen. Og de uformelle omgivelser og atmosfæren gør det meget nemmere at komme ud med budskabet. De små bytræer som de studerende uddeler, vækker stor glæde. De er ikke større end at de kan plantes i en øldåse. Tager man rundt på campingområdet, støder man jævnligt på de små træer. I den mobile lommepark på festivalen sidder mange af gæsterne da også med et lille bytræ i hånden. En ung fyr fortæller at han sidste år tog et træ med hjem. Det havde været stærkt forpint af øl og andre underlige ting, men hans mor havde plantet og plejet det i haven, og nu voksede det i bedste velgående. Fyren smiler bredt. Må jeg ikke nok få et træ mere, spørger han. Mange slår sig ned på kunstgræsset eller sætter sig i de polstrerede trillebøre i den mobile lommepark. SKRIBENT Jessie Nørgaard er journalist, men skrev artiklen mens hun havde studiejob på Skov & Landskab og var med de studerende på Roskilde Festival. 54 GRØNT MILJØ 7/2012

55 Garby indtager direktørstolen i haveselskabet Charlotte Garby er 1. juli tiltrådt som ny direktør i Haveselskabet. Hun afløser Ole Münster der blev afskediget tidligere på året. Dermed har selskabet fået en både dynamisk og forretningsorienteret kvinde med hjertet i havesagen til at stå ved rorpinden når Haveselskabet skal videreudvikle sine mange aktiviteter, meddeler foreningen. Charlotte Garby er 44 år, cand.merc, og har bl.a. en baggrund som direktør i Lyngby Storcenter, nordisk direktør hos det amerikanske selskab Spectrum Brands Inc. og egen virksomhed. Ifølge haveselskabet ser Charlotte Garby frem til udfordringen med at bringe økonomien tilbage på rette spor og videreudvikle de mange spændende aktiviteter som Charlotte Garby - ny direktør foreningen gennemfører til glæde og inspiration for sine knap medlemmer. Til de aktuelle projekter hører bl.a. intelligent brug af regnvand hvor man finder løsninger til at håndtere regnvandet i haverne. Projektet er finansieret af Villum-fonden og gennemføres med Niras som samarbejdspartner. sh Grønt Miljø og DAG skifter adresse Danske Anlægsgartnere (DAG) og Grønt Miljø får fra 1. oktober ny adresse. Det er Islands Brygge 26, Postbox 1987, 2300 København S. Den gamle adresse er Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg hvortil Danske Anlægsgartnere flyttede i Adresseskiftet gælder også de øvrige organisationer mv. knyttet til Danske Anlægsgartnere, herunder Proverte A/S, Brancheforening for Indendørs Beplantningsfirmaer og De Grønne Kloakentreprenører. Telefoner, e- mails mv. ændres ikke. Den nye adresse på Islands Brygge er også kendt som Håndværkets Hus der ligger med få meter ud til havnebassinet. HedeDanmark køber Wad & Kortegård HedeDanmark A/S har fra 1. september overtaget den mindre anlægsgartnervirksomhed Wad & Kortegård i Fredericia inklusiv materiel, kundeaftaler og de fire medarbejdere. Ifølge HedeDanmark er årsagen bl.a. muligheden for at overtage en stærkt forankret lokal aktør drevet efter samme forretningsprincipper som Hede- Danmarks eksisterende grønne serviceydelser. Sygdom har desværre gjort at vi har været nødsaget til at sælge vores virksomhed som vi har drevet med stor glæde siden Det var vigtigt for os at vores ansatte fremover stadigvæk kunne servicere vores gode og stabile kunder. Det er vores kunder og ansatte som har været Wad & Kortegårds styrke gennem alle disse år, siger Lillian og Kim F. Madsen fra Wad & Kortegård. Med opkøbet fortsætter HedeDanmark sin opkøbsbølge. Den begyndte med de mindre anlægsgartnerfirmaer Davidsen & Partnere, Per Hansen A/S og Esmann Entreprise i 2011 og derefter landets næststørste anlægsgartfirma Skælskør Anlægsgartnere. Siden fulgte den mellemstore skånske virksomhed Väla Mark & Trädgård og nu Wad & Kortegaard. HedeDanmark er nu blevet langt den største inden for både anlæg og drift af grønne områder og er især dominerende inden for de store pleje- og vedligeholdelsesopgaver. sh GRØNT MILJØ 7/

56 EUX Så er der matematik, piger! Man kan nu tage gymnasiale fag under uddannelsen til anlægsgartner, så man både får svendebrev og studenterhue og kan læse videre bagefter. Foto: RTS Vilvorde. Anlægsgartnere med studenterhue RTS Vilvorde kombinerer anlægsgartneruddannelsen med gymnasiale fag. Det giver adgang til videregående uddannelser Af Lars Thorsen Nu kan unge både få svendebrev som anlægsgartner og en lille studenteeksamen med i købet. Og dermed også få direkte adgang til videregående grønne uddannelser som f.eks. landskabsarkitekt, have- og parkingeniør og skov- og landskabsingeniør. Tidligere har færdiguddannede anlægsgartner skulle tage op til enkeltfag på HF i op til to år - på SU- før de kunne begynde på en videregående uddannelse, men det er altså slut nu for dem der vælger EUX. Her bliver de uddannet til anlægsgartnere med sam- FORSKEL PÅ DEN GAMLE OG EUX Hele uddannelsens varighed Grundforløb (tid på skolebænken) Hovedforløb (tid på skolebænken) me fag og samme krav til kompetencer som anlægsgartnerne på den klassiske EUD, men de vil også få en række fag på gymnasieniveau. Det sker bl.a. for at styrke sammenhængen mellem den praktiske og den teoretiske del af faget. Og det er noget som branchen har manglet, mener Jesper Worm, faglærer på RTS Vilvorde. Han var med til at sige goddag til de 9 unge som i august i år startede på landets første EUX-anlægsgartner og regner med at starte et hold op hvert år fremover. Mange savner jo den praktiske del som er helt fraværende i gymnasiet, og det er Ordinært EUD forløb Mellem 3 år og 7 mdr. og 4 år og 2 mdr. (alt efter om svendeprøven falder i maj eller okt.) EUX forløb 20 uger 41 uger 36 uger 4 år og 1 måned 64 uger vores opfattelse at mange vakler lidt mellem to muligheder - den praktiske og den teoretiske - når de skal vælge uddannelse. Det har ikke været en mellemvej, men det er der altså nu, forklarer Worm. Teori målrettes faget Han pointerer desuden at undervisningen bliver målrettet til det enkelte fagområde. Når de unge EUX ere eksempelvis har gymnasiefaget matematik, så arbejder man med problemer fra anlægsgartnernes virkelighed, og når de har faget Innovation, vil de unge eksempelvis se på hvordan man kan forbedre eksisterende anlægsteknik og arbejdsmetoder og lignende. Formålet er at give de unge en forståelse for de gymnasiale fags nødvendighed i marken og giver dem forståelse for sammenhængen imellem de forskellige fagområder. Så de får altså den klassiske anlægsgartneruddannelse samtidig med at de får en indsigt i de forskellige fags sammenhæng og bliver studieparate, hvis de skulle have lyst EUX er en forkortelse for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. X et henviser til at EUX er en gymnasial eksamen på linje med f.eks. STX eller HTX. Når eleverne færdiggør deres EUX, har de både et svendebrev og et eksamensbevis for en gymnasial eksamen. Det betyder at eleverne bliver uddannet som håndværkere, men samtidig tager eksamen i de mere boglige gymnasiale fag der kræves hvis de bagefter ønsker at søge ind på en videregående uddannelse. EUX henvender sig den der ønsker en tosidet uddannelse. De får en erhvervsfaglig uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet, men samtidig bliver de teoretiske fag prioriteret højere end i en almindeligt tilrettelagt erhvervsuddannelse. EUX startede som et pilotprojekt i 2010 på tre skoler med fokus på bygge- og anlægsbranchen. RTS Vilvorde er den første uddannelsesinstitution der tilbyder anlægsgartner- og væksthusgartneruddannelsen som EUX. Tilstødende uddannelser som anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger kan dog tages som EUX på bl.a. Aarhus Tech, EUC Sjælland, Herningsholm Erhvervsskole, Københavns Tekniske Skole KTS, Mercantec og Syddansk Erhvervsskole. KILDE: Undervisningsministeriet og yourfuture.dk til at læse videre. Og nu har de i hvert fald muligheden, forklarer Jesper Worm. The missing link Den nye mulighed hilser studieleder for have- og parkingeniøruddannelsen, Susanne Ogstrup, ved Skov & Landskab, velkommen. Det initiativ kunne være the missing link. Mange unge mennesker, måske især dren- 56 GRØNT MILJØ 7/2012

57 ge, vil gerne have praktiske udfordringer samtidig med at de bruger hovedet. Og det er netop denne type af unge mennesker som vi har brug for på have- og parkingeniørstudiet hvor man med baggrund i teori kan få tingene til at fungere i virkeligheden, lyder det fra studielederen. Ud over at en lettere adgang til videreuddannelse for de erhvervsuddannede glæder det også Susanne Ogstrup at hendes uddannelse nu har udsigt til studerende med mere faglig erfaring i bagagen. Det passer jo som fod i hose. Vi har til vores skov- og landskabsingeniøruddannelse haft et adgangsgivende forløb på et halvt år hvor folk svinger motorsaven og buskrydderen. Det giver de studerende en kæmpefordel, fordi de får rod i praksis. Desuden er det jo også oplagt at få flere faglærte ind på vores uddannelse, for når de er færdige her bliver de mellemledere og projektledere for netop den slags fagfolk de er blevet uddannet sammen med. Komprimeret forløb Selve uddannelsen kommer til at vare 4 år og 1 måned, mens en klassisk anlægsgartner EUD tager 3 år og 10 måneder. Den nye anlægsgartneruddannelse tager altså tre måneder længere, men man kan ikke blive student på tre måneder, så hvad har den uddannelse måtte gå på kompromis med? Der er ingen tvivl om at vi har måttet hugge en hæl og klippe en tå for at få det til at gå op i en højere enhed, medgiver Jesper Worm. Vi stiller stadig præcis de samme krav til EUX anlægsgartnernes faglige kompetencer, men de får mindre tid til at lære det. Derfor er EUX ikke nødvendigvis er for alle elever. Man skal som elev virkelig ville EUX, og dermed også være klar på at yde mere i form af lektier, opgaver og en øget fokus i praktikperioderne. Men det er vores overbevisning at det vi mister i tid, opnår vi i synergi mellem fagene som alle kommer til at rette sig mod den hverdag som de kan se frem til. Uanset om de vælger at blive menige anlægsgartnere, sjakbajser, selvstændige eller videreuddanne sig. De unge skal gennem biologi, dansk, engelsk, fysik, kemi, matematik og samfundsfag på C-niveau på grundforløbet (der varer 41 uger i stedet for 20). Derefter skal de på hovedforløbet snuppe dansk på A- niveau, biologi og engelsk på B-niveau, erhvervsøkonomi, idræt og innovation på C-niveau, samt to valgfag (Fysik B, matematik A eller Virksomhedsøkonomi B). Det lyder af meget, men er trods alt kun en lille pakke når man sammenligner med en hel studentereksamen. Men pakken er god nok til at komme ind på de grønne videregående uddannelser hvis man har de rigtige valgfag. Hvis man vil ind på andre videregående uddannelser, er pakken ikke stor nok, men man har til gengæld har lov til at bruge de gymnasiale efteruddannelser. Noget praktik skåret væk Det er jo lidt af en mundfuld at kombinere dette med en anlægsgartneruddannelse og overstå det hele på 4 år og 1 måned. Derfor har Vilvorde måtte skære omkring et års praktik væk af de knap tre års praktik, der ellers er normen. Og det bekymrer landsformand og direktør i brancheforeningen Danske Anlægsgartnere, Ejvind Røge. Lige nu ser man jo det modsatte i de andre nordiske lande hvor de faktisk indfører mesterlære igen, fordi det er gennem det praktiske arbejde at man rigtigt får forståelse for faget. Hvis der alligevel bliver skåret i praktikperioden, bør det være et ufravigeligt krav, at man kommer ud i en virksomhed og får en grundig praktikperiode. Det duer ikke med skolepraktik eller et halvt år i kommunen hvor de måske kun får lov til at klippe hæk og græs, siger Ejvind Røge, men understreger at han er glad for at uddannelsen vil kunne skabe nye akademikere i branchen med jord under neglene. Det er nu engang den bedste tilgang, også for branchens tekniske medarbejdere. Under alle omstændigheder vil de første, officielle akademiske anlægsgartnere/faglærte akademikere se dagens lys i sensommeren Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: Til svendeprøven skal anlægsgartnerne fra den nye EUX leve op til de samme krav som klassiske EUD-anlægsgartnere. Praktikvirksomhedernes forpligtelser over for eleverne er også de samme. Foto: RTS Vilvorde. GRØNT MILJØ 7/

58 KALENDER KURSER & KONFERENCER SEPTEMBER Garden Tourism Network. Rungsted 28/9. SL. Regler for parkering. Nyborg 25/9. VEU. Garden Tourism Network. Rungsted 28/9. SL og Øreferie. OKTOBER Kvalitetsstyring ved drift af veje og grønne områder. Fredensborg 3/10. VEU. Vækst og velfærd. Det 62. danske byplanmøde. Svendborg 4-5/10. DB. Udbudsret - en praktisk gennemgang. Nyborg 25/10. VEU. Identitet og stedbundne ressourcer i et landskabsperspektiv. Middelfart 29/10. SL. Miljø- og klimatilpasset vejafvanding. Skanderborg 30/10. VEU. NOVEMBER Byplanhistorisk seminar. København 2/11. DB. Kvalitetsdag. Drift af veje og grønne områder. Nyborg 14/11. SL. Landzoneadministration. Silkeborg 15/11. DB. Bytræseminar Etablering af bytræer. Frederiksberg 15/11. SL. Vand på golfbaner, benyttelse og beskyttelse. Frederiksberg 20/ 11. SL. Danske byers udfordringer. København 29/11, 5-6/12. DB. AMU-kurser: Se 3F s Vejviser UDSTILLINGER DGA-demo (Golfmaskiner). Odense 19-20/ DGA. Have & Landskab Slagelse 28-30/ DB Dansk Byplanlaboratorium. T DTF Dansk Træplejeforening. T KPN Kommunale Park- og Naturforvaltere. SL Skov & Landskab, KU. [email protected]. T VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). T ANNONCØRER I GRØNT MILJØ 7/2012 MASKINER Birkelyriven, 57 Brdr. Holst Sørensen, 47 DK-Tec A/S, 41 Havdrup Maskinforretning, 31 HCP Danmark A/S, 50 Helms TMT-Centret, 30, 37 H.G. Enemark, 61 Husqvarna, 7 John Deere, 9 Lely Turfcare DK A/S, 17 Nicolaisen & Larsen A/S, 21 Parkland Maskinfabrik, 59 Safetrack, 53 Svenningsens Maskinforret., 53 Sønderup Maskinhandel, 49 Tima Products A/S, 65 Vermer Danmark A/S, 35 PLANTER & JORD Birkholm, 41 EcoStyle, 55 Hjorthede Planteskole A/S, 23 Holdens Planteskole, 37 Johansens Planteskole, 2 Leopolds Rullegræs, 3 Lynge Naturgødning, 2 P. Kortegaards Planteskole, 2 Solum Roskilde, 68 Verver Export, 49 Vognmand Kold, 3 INVENTAR & BELÆGNING Cado A/S, 51 Fokdal Springvand, 67 Ulefos, 59 ENTREPRENØR & RÅDGIVER Henrik Ravn Træpleje, 57, 67 K&S Treecare, 67 P. Malmos A/S, 2 Plantefokus Svend Andersen, 57 SkovByKon, 64 Sven Bech A/S, 67 FAG & UDDANNELSE Jordbrugets Uddan.Center, 21 Roskilde Tekniske Skole, 35 Selandia CEU, 61 Skov & Landskab, KU, 15 STILLINGSANNONCER HedeDanmark, 66 Kirkegaard A/S, 66 Enriching Urban Life Magazine Tendensen til at markedsføre sig i magasinform har fået et nyt og elegant eksempel med Veksøs Enriching Urban Life Magazine hvis første nummer på 28 sider er udkommet. Det er på engelsk, udkommer to gange om året og læses som e-papir på nettet. Første nummers tema er produktdesign i byrummet. Abonnement kan bestilles på Robust træinventar til naturgrunden Kraftige dimensioner i ubehandlet tømmer og et groft naturlook er stilen i inventaret fra det lille Yllebjerg Savværk ved Storåen øst for Holstebro. Træet er primært rødgran fra egen skov og der leveres kun på bestilling, men til gengæld efter ønskede mål. Den viste shelter har et indre mål på 3 x 2,2 meter og er opført i rødgran på fødder af lærk og tagpap på taget. Grundkonstruktionen er afbarkede stammer der er skåret til heltømmer med runde sider. Med bl.a. stort tagudhæng og skrå underskæringer er den konstruktive træbeskyttelse sat i højsædet så træet kan smides i brændefyret når det om år er udtjent. Prisen er kr. uden moms og transport. Ubehandlet er også bordbænkesættet der i dette tilfælde er fremstiller af cirka 25 cm tykke douglasstammer. Sæder og bord ligger løst, men er meget tunge. Siderne er samlet med indborede jernstænger. Prisen for det 1,8 meter lange sæt er 2500 kr. igen uden moms og transport. Man kan også få kalmarbrædder (med runde barksider) velegnede til beklædning af plankeværker sat en på to. Helt særegne er de såkaldte stæremaster hvor cirka 25 cm tykke rødgran er skåret op og samlet så stammen nu danner et højhus af stærekasser. Stammen graves ned, eventuelt på et bundstykke af lærk. Tlf (Gerhard Jensen), [email protected]. 58 GRØNT MILJØ 7/2012

59 Den gråduggede tåreblad fra Vesterlyng Det er ikke hver dag vi i Danmark finder en helt ny planteart. Så derfor må det selv i Grønt Miljø nævnes at svampearten Hebeloma griseopruinatum nu officielt er kommet på verdens liste over arter. Svampen hvis navn betyder den gråduggede tåreblad, blev opdaget i det fredede overdrev Eskebjerg Vesterlyng ved Kalundborg i Svampen er også set en enkelt gang før i England og Tyskland, men først nu er den beskrevet takket være det danske fund. Svampen lever i et intimt samliv med planten soløje og er formentlig giftig. Vi opdager jævnligt arter der ikke er set før i Danmark, men det er noget ganske særligt når en dansk svamp bliver beskrevet som ny for verden, siger postdoc fra Københavns Universitet Jacob Heilmann- Clausen der ledte den svampetur hvor den ny art blev fundet. Han vurderer at man - også i Danmark - kan opdage arter af denne type. Registreringen af den nye svamp er sket som led i initiativet Danmarks Svampeatlas der bruger frivillige i kortlægningen. I de første tre projektår er cirka fund af over 2000 arter indtastet i projektdatabasen, herunder flere der ikke før er set i Danmark. sh GRØNT MILJØ 7/

60 VINDUET Pluk fra den faglige debat Filtre uden virkning En debat om entreprenørmaskiners dieselos kommenteres af Hydremas udviklingschef Thorkil Iversen i en pressemeddelelse : Et simpelt krav om partikelfilter på både gamle og nye maskiner, som det har været fremført i debatten og som det er krævet ved bygningen af cityringen i København, er ikke den rette løsning. Her vil filtre på gamle motorer der monteres uden nogen form for efterkontrol, i bedste fald kræve meget stor vedligeholdelse for at fungere effektivt, eller i værste fald være virkningsløse. Et krav om mindsket forurening og bedre arbejdsmiljø, må som kravene til f.eks. lastbiler i miljøzoner tage udgangspunkt i at få så mange køretøjer som muligt til at køre med nye og moderne motorer. Vis sjakbajser mere tillid 16 sjakbejser opfordrede i Licitationen til at vise de ansatte mere tillid og udnytter sjakkenes kompetencer bedre. Direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen svarer : Det er et meget positivt opråb, og hvis det var min medarbejder som havde været medunderskriver, så ville jeg straks tage kontakt og få skabt dialog om en anden arbejdsdeling, hvis en sådan dialog ikke allerede eksisterer. En moderne aktivitetspark. Nogle mener at det er ved at blive for meget. Sommerbyer uden kloak sommerhuse mangler kloakering af dem ligger så deres spildevand typisk ender i søer, vandløb eller fjorde. Det gør vandplanerne intet ved, skriver direktør i Danske Anlægsentreprenører Niels Nielsen den på I dag bliver de fleste sommerhuse jo brugt året rundt, og de nedsivningsanlæg som tager sig af spildevandet, er kun beregnet til at der bor mennesker i to-tre måneder om året. Derfor ender store dele af deres spildevand i netop vandmiljøet, og det er bekymrende. Det er mærkværdigt at man laver så stort et stykke arbejde med vandplanerne, men slet ikke tænker på kloakering. Man må derfor spørge om ikke planerne hviler på en mangelfuld strategi. Sommerhusområder er jo små byer, hvor mange huse ligger tæt sammen... Landbrug i Kinas parker De kinesiske byer skal have en mere økologisk profil - og mere landbrug - fortæller den kinesiske landskabsarkitekt Li Dihua til Weekendavisen under et dansk besøg. De fleste kinesiske byer har næsten 40% grønt, men det er kedeligt og dårligt grønt med endeløse græsbælter og gadetræer - og besværligt at passe. Det optager dyrebar plads som er en konstant mangelvare hos os og kan bruges meget bedre til dyrkning af ris. Byerne må være kompakte, så vi kan spare på naturen rundt om dem. Græs på havnefronten Den nye Jomfru Ane Parken i Ålborg er vildt populær. Rådmand Mariann Nørgaard (V) siger til Teknik & Miljø 5/2012: I andre byer har man placeret kontorer langs havnefronten, så de kunne få udsigten. Vi har valgt at udnytte pladsen til rekreative muligheder og kultur. Dermed er har vi skabt en attraktion som er værdiskabende for hele Aalborg (...) Èn af erfaringerne af både Jomfru Ane Parken og andre anlæg er at det er mere attraktivt at indrette med græs og grønne elementer end med granitsten som ellers i mange sammenhænge ville være det naturlige valg. De grønne anlæg er oven i købet billigere at anlægge, men dog så til gengæld lidt dyrere i drift. Gale skovrejsertilskud Tilskuddene til skovrejsningen ansporer til mange arter og blandingsskov. Ikke godt, mener Esben Møller Madsen i en anmeldelse af Christian Nørgaard Nielsens Håndbog i skovrejsning i Skoven 8/2012: Man bør nok prise sig lykkelig for at det går trægt med det danske skovrejsningsprogram. I hvert fald hvis det skal følge de retningslinjer som hidtil har været et vilkår for at opnå statslige tilskud. Det er den lidt hårdt pressede konklusion man kan drage af CNN s bog, selv om han - klogt nok - selv afstår fra at formulere den. Apartheid på kirkegårde I Odense etableres en begravelsesplads udelukkende for Asa-troende. Et eksempel på en uheldig tendens, mener kirkegårdsleder Jørn Skov, Tønder Kirkegårde, i Kirkegården august 2012: Jeg finder det betænkeligt hvis vi på kirkegårdene skal til at etablere imaginære kirkegårdsdiger inden for det egentlige kirkegårdsdige. Det tog På universitetet i Shenyang, Kina, dyrkes der ris på udearealerne. Smalle belagte gange leder frem til små opholdssteder hvor de studerende læser. Billedet er fra hjemmesiden for det firma som Li Dihua er med i. Med en befolkning på 1,3 milliarder og begrænset dyrkningsegnet jord, er fødevareproduktion og bæredygtig arealforvaltning et overlevelsesspørgsmål som landskabsarkitekter må tage hensyn til, hedder det bl.a. i billedteksten. 60 GRØNT MILJØ 7/2012

61 århundreder at skabe en opfattelse af kirkegården som et fælles rum der er inkluderende for hele samfundet. Men det er dette fællesskab der nu trues med etablering af afdelinger der kun må benyttes af bestemte grupper, mens andre ekskluderes. Derfor mener jeg at vi nøje må overveje om det virkelig er denne udvikling vi ønsker. Ikke bare større kloakrør Sommeren har budt på de vanlige skybrud og oversvømmelser. De tre vandsektorfolk Per Jacobsen, Lars Schrøder og Anders Bækgaard skriver i Jyllandsposten : Det er ikke den rigtige løsning bare at anlægge nye større kloakrør. Dels fordi det ville kræve at vi graver hele byen op (læs: meget dyrt og meget lidt trafikvenligt), dels fordi selv ikke de største rør vil kunne forhindre alle oversvømmelser som følge af ekstrem regn. Nej, så er det teknisk, økonomisk og arkitektonisk langt bedre at bygge høje kantsten der holder vandet væk fra folks kældre. Eller anlægge cykelstier og skaterbaner der forvandles til kanaler når regnen står ned i stænger. Ligesom det er positivt for både miljø og bymiljø at der af og til dannes blå regnvandssøer på pladser og i parker. En ø af velstand Knut Geir Bjartland, eks-leder i Norske anleggsgartnere, Miljø og Landskapsentreprenører, har svært ved at bevare pessimismen i olienorge. I Park & Anlegg 7/2012 skriver han: Jeg er optimistisk når det gælder opgaver for anlægsgartnerne fremover. Sådan som den økonomiske situation er i Norge for tiden, virker privatmarkedet nærmest utømmeligt. Når folk har sat i stand indvendigt, er der også økonomi til at opbygge et attraktivt uderum. Vi lever i en ø af velstand og behøver ikke at gå længere end til vore nabolande for at erfare hvordan branchen kæmper for tiden. Byrumslede på vej Byrum er i vælten, men er ved at kamme over i overprogrammering, frygter arkitekturredaktør Karsten R.S. Ifversen i Politiken : Men som følge af at mange byrum nu skal understøtte et ungdommeligt, aktivt liv med skateboardramper, boldbaner og fitnessmaskiner, er der i København indtruffet et nyt fænomen: byrumslede. Alle disse boblende aktiviteter, alle disse mildt disciplinerende redskaber der stilles til rådighed af den bekymrede offentlighed kan give nogle kvalme. Vi skal have det sjovt og være aktive og skynde os af sted, det kedelige ubestemte åbne rum er truet. Og hvis de permanente byrumsaktiviteter er nok, skal DHL-løb, Distortion og kunstfestivaller nok sørge for at hver dag bliver en fest. Men hvor går man hen med sin kærestesorg? Vi skal spørge: hvordan? Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer, er i det forsonlige hjørne i Natur & Miljø 3/2012: Når samfundet ønsker mere natur, så skal vi ikke som tidligere per automatik sige nej - vi skal sige hvordan? Landbruget skal lytte til samfundets behov og samarbejde. Vi har tidligere råbt nej, hver gang samfundet har bedt os om noget, og det har bare ikke ført nogen vegne andet end til at vi i vores omverden opfattes som evigt sure og krævende (...) Selv om det lyder selvmodsigende, så tror jeg fast på at vi kan have et intensivt landbrug samtidig med at vi får mere af den natur som samfundet efterspørger. AMU kurser på Selandia CEU Målrettede kurser inden for: Anlægsgartneri Jord og planter Kirkegårde Bliv faglært anlægsgartner gennem efteruddannelses- gave du beskæftiger dig med. Vi tilbyder uddannelsesplanlægning og IKV Individuel individuelle mål. Se også vores kursuskalender på Eller kontakt os for yderligere information på telefon: Muligheder med mere... C.A. Olesensvej Slagelse GRØNT MILJØ 7/

62 Øbiotop omkrandset af et forsvarsværk Christiansø er en kultur- og naturhistorisk perle hvor en plejeplan hjælper med at sikre størst mulig biodiversitet Af Klaus Hansen Petersen Mange har sikkert besøgt Christiansø, måske under et lejrskoleophold. Christiansø gør et stort indtryk på de fleste. I kunstnerkredse har stedet haft samme status som Skagen. De færreste tænker over at plejen af stedets gevækster i dag er tilrettelagt efter at opnå størst muligt biodiversitet. Det skal en ny plejeplan hjælpe til med. Christiansø har en lokalbefolkning på cirka 100 beboere og besøges årligt af turister primært i sæsonen juni til august. Området er på 35 ha landareal og 1221 ha havområde. Det er udpeget til Natura 2000-område og omfattet af en natur- og bygningsfredning. Christiansø ejes af den danske stat, hører under Forsvarsministeriet og er uden for den kommunale inddeling. Ertholmene med Christiansø, Frederiksø, Græsholmen samt en række mindre skær ligger nordøst for Bornholm. I 1684 blev øgruppen befæstet med et fæstningsværk. Murene er opbygget efter tørmursteknik hvor stenkiler holder flere tons tunge granitblokke på plads, intet bindemiddel er anvendt. Den dybe Østersø udsætter foråret 3-4 uger. Til gengæld holder klipperne og vandet på varmen i sensommeren. FORSVARET FORSVARER NATUREN Forsvarets skyde- og øvelsesterræner dækker cirka ha som gør Forsvaret arealmæssigt til landets næststørste naturforvalter. Heraf omfatter Christiansø 35 ha. Forsvaret forvalter tilmed nogle af de bedst bevarede naturområder i Danmark. Det skyldes at arealerne ofte er meget store og aldrig har opdyrket, gødet eller sprøjtet. Den militære aktivitet kan ligefrem gavne naturtilstanden idet kørsel med tunge køretøjer skaber åbne områder der udgør vigtige levesteder for insekter og krybdyr. Forsvaret har fastlagt et sæt generelle retningslinjer for naturplejeindsatsen. De generelle retningslinjer fungerer som dele af Forsvarets naturpolitik. Forsvaret har netop udgivet fotobogen Forsvaret og naturen - en fotosafari på forsvarets arealer hvor man får et indblik i de unikke naturværdier på forsvarets arealer. Naturen er rå med et sceneri man ikke finder andre steder i Danmark: havet, vinden, naturen, fuglene og klipperne udgør sammen med fæstningsbyggeriet en sjælden blanding af natur og kultur. Det er Nordens Malta. Levende fortidsminder Fæstningen der blev fredet i 1924, er grundlaget for den smeltedigel af plante- og dyreliv som er opstået bag murene. Der er faktisk tale om en kulturbetinget biotop hvor fæstningen skaber nicher som ikke ville være opstået hvis ikke der var blevet brudt granit, opbygget mure, damme, skabt læ og tilført jord som ballast i skibene. Der er tale om et helt enestående symbioseforhold mellem et kulturlandskab og naturen. Fæstningen skaber grobund for cirka 460 arter af karplanter og 163 arter af laver, heraf 28 rødlistede. De mange laver danner også levebrød for en del rødlistede insekter. Øerne rummer også et rigt fugle- og paddeliv. F.eks. en af landets største edderfuglekolonier, dog i stærk tilbagegang, og sølvmågekolonier. Alk og lomvie yngler på Græsholmen. Desuden yngler stormmåge, ikke på jorden, men på murene, da pindsvin spiser æggene fra de jordyng lende fugle. Øerne er desuden populære i ornitologkredse på Naturen på Ertholmene består af mange små biotoper og samfund der alle skal tilgodeses i en plejeplan. Murene skaber et unikt mikroklima som skaber læ og afgiver varme i sensommeren. grund af antallet og spredningen i arter af trækfugle. En del af planterne er blevet indført og kan betegnes som levende fortidsminder, f.eks. havrerod, stolthenriks gåsefod og bredbladet persille. I antal er det mere end 74 forskellige arter der er indført. De levende fortidsminder er typisk planter der er indført til Danmark i middelalderen som læge-, nytte- eller prydplanter. Det er meget sandsynligt at disse planter er kommet til Ertholmene i den tidligste fase af fæstningens historie hvor der blev importeret byggematerialer fra Hammershus. Plejeplan på mikroniveau Målet med plejeplanen er at reetablere og fastholde det præcise militære udtryk, herunder fæstningsmure, ruiner og bygninger i stærk kontrast til de mere dynamiske naturområder såsom klippeløkker og sprækkedale. Det særlige ved Ertholmene er antallet af biotoper og mikrohabitater. Derfor sigter plejen på at tage hensyn til de mange mikrohabitater (helt ned på 10x10 meter) og fremme en mosaikstruktur af småbiotoper. Det sker f.eks. ved at fastholde småholme af vedvarende krat i varierende størrelse mellem åbne klippepartier. Krattene består af varierende bevoksning primært domineret af urter og ældre træer. De kan samtidig bruges til at hindre unødig færdsel i terrænet. Fugtige lavninger med vand friholdes for krat og oprenses med jævne mellemrum. Det er desuden vigtig at fastholde en mere urørt og vild natur, f.eks. i sprækkedalene. Herved fremmes diversiteten hvad angår arter og levesteder for laver, mosser, dyr og planter, men samtidig styrkes oplevelsesmulighederne for både fastboere og turister. I bestod hovedparten af plejen i førstegangsindgreb fordi der var et stort 62 GRØNT MILJØ 7/2012

63 Vandhullerne spiller en vigtig rolle for øens natur og skal oprenses med jævne mellemrum. Der forekommer her en sjælden krydsning af latterfrø og grøn frø som kun ses her på Christiansø og i Polen. efterslæb og fæstningen var under kraftig tilgroning. Derefter har plejen primært været opfølgende pleje samt pleje af områdets 22 vandhuller hvoraf ni er 3-beskyttet. Vandhullerne er eftertragtede ynglesteder for fire slags padder. Vandhullerne oprenses i en cyklus med cirka 1 vandhul pr. år. Plejen skal tilrettelægges efter ét årsværk da der kun er ansat én gartner på øen. Timingen er altafgørende Plejen sigter mod at fremme biodiversiteten. For at tilgodese flest mulige arter, er det nødvendigt med et godt lokalt kendskab så arealerne kan slås optimalt i forhold til udvalgte nøglearter. Normalt er første plejemål nedsat produktion, men på Christiansø er græsarealerne aldrig gødet. Desuden er muldlaget yderst sparsomt og vegetationen får derfor hurtig overdrevskarakter. Derfor er det vigtigste plejemål at modne de gode plantearters frø og udvikle insektpupper. Det er vigtigt at der også efterlades områder til senere slåning. Naturfremme betyder variation. Arealerne slås i mosaik så vegetationen efterlades i flere højder. Det altafgørende i den komplekse pleje har været et godt samarbejde med interesseorganisationer og myndigheder. Der blev allerede ved programmering af plejeplanen nedsat en arbejdsgruppe så alle kunne tage del i processen. Uden denne sparring var mange detaljer gået tabt. KILDER Forsvaret (2012): Plejeplan for Ertholmene. naturforvaltning. Klaus Hansen Petersen, Martin Hesselsøe, Anna Bodil Hald (2012): Mere biodiversitet for færre penge. Grønt Miljø 6, Ole Noe, Michael Sand (2012): Forsvaret og naturen - en fotosafari på forsvarets arealer. Michael Sands Forlag. naturforvaltning. Det er nødvendigt med et godt lokalt kendskab så arealerne kan slås optimalt i forhold til udvalgte nøglearter. Naturfremme betyder variation. Arealerne slås i mosaik så vegetationen efterlades i flere højder. SKRIBENT Klaus Hansen Petersen er gartner og landskabsarkitekt ansat af Forsvarsministeriet, Christiansø administration og har i 5½ år udført den daglige grønne drift på Christiansø. Han har i samarbejde med organisationer og myndigheder udarbejdet 1. generation af plejeplanen. GRØNT MILJØ 7/

64 Pas godt på vores træer DEBAT Af Poul Stahlschmidt Som man kan læse i Grønt Miljø af 6. august 2012 står vore træer over for mere end én risiko for at blive ødelagt. I artiklen på side 42 fortælles om hvordan en grundejer fortager selvtægt og udfører en topkapning af hele kronen af et gadetræ. Dermed kunne træet lige så godt være blevet ryddet helt, da hele værdien af træets karakter nu helt er forsvundet. Vi har hver sit fagområde, og dermed må man selvfølgelig kende sine egne begrænsninger. Derfor er dette et eksempel på hvordan man ikke skal gøre. På side 43 i samme nummer er der derimod et godt eksempel på hvordan det går når man kæmper sammen om en fælles sag. Nemlig at bevare en 90 år gammel allé af rønnetræer. Dette er et eksempel på hvad man kan nå når alle kræfter bliver sat ind, dvs. med fuld opbakning fra de lokale borgere, kommunen samt Danmarks Naturfredningsforening. Her er effekten stor og med et godt resultat. Vi kan glæde os over et værdifuldt landskab med en flot allé som er reddet fremover. Begge artikler har et fælles budskab, nemlig at vi skal passe godt på vores træer i landskabet. Det er bekymrende at der stadigvæk ødelægges alt for mange træer med forkert beskæring af tilfældige firmaer og personer der ikke er kvalificeret til opgaven. Det kan ikke gøres om når skaden først er sket. Mange ærgrelser med sagsforløb kunne være undgået hvis grundejerforeninger og andre ville bruge noget mere tid til at håndplukke kvalificerede fagfolk. Der er ikke vundet noget ved at få foretaget billig beskæring og få billige tilbud hvis træerne samtidig bliver helt ødelagt. Til oplysning om den korrekte faglige beskæring, har der tidligere i Grønt Miljø været rigtigt gode artikler af Ste- Han tog saven i egen hånd En enkelt sag fik stor eksponering, men der er mange af dem Den gamle rønneallé i Viborg vandt Klip fra Grønt Miljø 6/2012. Et godt og et dårligt eksempel. fan Rye. Desuden har seniorrådgiver Palle Kristoffersen bidraget med artikler og foredrag om træernes pleje. De har begge med stor faglig dygtighed udbredt alt inden for området med kurser, foredrag samt artikler til fagfolk som har ført det ud i livet. Alt dette er meget værdifuldt. men en opfølgning er stadig nødvendig således at man hele tiden holder gryden i kog til gavn for et godt miljø med mange træer som sætter sit præg i landskabet. Poul Stahlschmidt gik 1. maj i år af på pension som kirkegårdsleder efter 26 år på Skælskør Kirkegård. 64 GRØNT MILJØ 7/2012

65 GAMLE NYHEDER 75 år siden FAGMÆND AFSKYR DET I Aarhus, i Haven ved Vesterbro, - det anlæg hvori Den gamle By har Plads - er der i Aar gjort et Forsøg paa at skabe nogen Fornyelse af de Blomstergrupper, der nu og da kan være paakrævede i offentlige Anlæg. En nærmere Beskrivelse af denne Type Blomstergrupper er ikke paakrævet. De kendes altfor godt; men forbavsende nok synes det store Publikum at beundre denne Form for Havekunst i ligesaa høj Grad, som Fagmænd afskyr den. (L. Sandberg, Havekunst, 1937). 50 år siden STØVSUGER HAVEN Man har vel ikke tidligere, i fuldt alvor tænkt sig at støvsuge en have, selv om man har brugt udtrykket en gang imellem. I vor mekaniserede tidsalder ved man sig imidlertid aldrig sikker, selv om man som her forsøger at camouflere fyren og kalde den Løvsuger. A. Hansen, Amagerfrø, demonstrerede løvsugeren på plænerne i Zoologisk Have, og den virkede over al forventning (...) Spørgsmålet er så om hvor stort et behov man har for et sådant monstrum i anlægsgartneriet, da det jo er noget helt specielt? (Anonym, Anlægsgartneren, september 1962). Blomstergruppe af sukkulenter i Haven ved Vesterbro. Beddet struktureres af cirkler i klinker. Havekunst år siden STANDARDER Det er ti år siden det indre marked blev indført i EU, og med byggevaredirektivet skulle det sikres at der ikke var handelshindringer for byggevarer. Direktivet skulle effektueres gennem EU-godkendte byggevarestandarder med tilhørende CE-mærkning. Disse standarder, der udvikles i den europæiske organisation CEN, er først i de senere år begyndt at blive færdige. Af de nok omkring 500 byggevarestandarder er flere relevante for grønne områder. Standarden om natursten blev beskrevet i sidste nummer af Grønt Miljø. I dette nummer beskrives den næste om klinker, mens standarden om betonvarer formentligt snart følger. (Søren Holgersen, Grønt Miljø, oktober 2002). 25 år siden GYLDENT HAKKEJERN TIL CARL AAGE Det gyldne hakkejern hedder prisen, og den gik i år til Carl Aage Sørensen, som er stadssgartner i Holstebro Kommune. Gartnernes Landsklub under SiD står bag prisen, som gives til en person, kommune eller institution for sin indsats mod brug af sprøjtegifte i grønne områder. Når Carl Aage Sørensen har fået prisen, er det fordi han har været primus motor i den omstillingsproces. Der uden ekstra ressourcer til parkforvaltningen har bevirket at kemikalieforbruget kun er 20-25% af, hvad det var tidligere. (Anonym, Grønt Miljø, august 1987). GRØNT MILJØ 7/

66 66 GRØNT MILJØ 7/2012

67 GAMLE NORMER PÅ Plant & Plej. Plantgruppens klassiske og basale paradigma fra Generel vejledning i plantning. Plantgruppens praktiske råd fra Normer for anlægsgartnerarbejde. Anlægsgartnerforeningens faglige normer mv. siden den første i inkl. Pleje af grønne områder fra Man kan dog ikke se de normer der nu er gældelde. Vestamagers forhøjede dige På den gamle digekrone er der åbnet en kyststi på en strækning der ellers er en del af et lukket fuglereservat. Vestamager, der blev inddæmmet og tørlagt under krigen, har nu fået forhøjet det 7 km lange kystdige så det inddæmmede land - og den flade tætbebyggede ø bagved - er bedre sikret mod stormflod, oversvømmelser og stigende hav. Det inddæmmede land er mest naturområde, men en del er også bebygget, med bl.a. Ørestaden. Netop risikoen for oversvømmelse af Ørestaden - og af Øresundsundsforbindelsen der har en tunnel på det første stykke - var den konkrete årsag til digeforhøjelsen. Forhøjelsen er sket på den måde at det gamle diges yderside og digekrone er intakt, men bag den gamle digekrone stiger diget nu yderligere to meter til 5,9 meter over havniveau. Til udvidelsen er der brugt over 1,4 millioner ton ren lerjord lastbillæs - der stammer fra Københavns Kommunes udvidelse af Kalvebod Miljøcenter. På den gamle digekrone er der åbnet en kyststi på en strækning der er en del af et lukket fuglereservat. Med åbningen er der nu stiforbindelse lige fra Islands Brygge til Kongelunden, en strækning på 14 kilometer langs vandet. Store dele af Vestamager er Natura 2000-område ejet af Naturstyrelsen. Det har udsat anlægsarbejdet af hensyn til beskyttelse af dyrelivet. Arbejdet er - ved Naturklagenævnets mellemkomst - udført uden for fuglenes yngletid, mens et paddehegn har forhindret frøer og tudser i at blive begravet under diget. Projektet er udført af Vestamager Pumpedigelag, et samarbejde mellem Københavns Kommune, Tårnby Kommune, Vejdirektoratet, Bella Center, Sund og Bælt A/S, By og Havn og Naturstyrelsen. De mangler lige at gøre et mindre landdige færdigt før Vestamager er helt sikret. sh Svend Andersen Professionel træ- og planterådgivning Din direkte vej til faglig sparring og udvikling. Tlf.: GRØNT MILJØ 7/

68 Sorteret Magasinpost ID-nr Al henvendelse: 68 GRØNT MILJØ 7/2012