TRÆER OP TIL STANDARD Den nye Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Transkript

1 7 / SEPTEMBER 2012 PLANTEØDELÆGGEREN Nye arter af den agressive mikroorganisme Phytophthora angriber mange træ- og buskarter. Det er endnu usikkert hvor alvorligt perspektivet er, men lyst ser det ikke ud. Side 4. TRÆER OP TIL STANDARD Den nye Kvalitetsstandard for planteskoletræer har beskrivelser til både produktion, beskrivelse og kontrol. Den er ikke en officiel brancheaftale, men er alligevel taget i brug. Side 10. DE SÅRBARE VEJTRÆER Der anvendes kun få slægter og arter, registreringen halter og plantesygdomme truer. Kommunerne bør gå efter en målrettet indsats for at opnå større diversitet. Side 44. GRØNT MILJØ 7/2012 1

2 I kontakt med faget Telefonbogen med landskabsarkitekter, park- og naturforvaltere, anlægsgartnere, planteskoler, træplejere, brolæggere m.fl. er sendt ud lige efter nytår. Ekstra eksemplarer kan bestilles på VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax GRØNT MILJØ 7/2012

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR PHYTOPHTHORA Ordet er næsten umuligt at læse, men det har været et af sommerens skrækord. Fytof-tora. En mikroorganisme der angriber levende, sunde buske og træer af næsten alle arter og hvor man først rigtigt kan se det når planten allerede er færdig. En mikroorganisme vi i princippet altid har haft, men hvor der tilsyneladende bare er kommet nogle nye og værre typer, især takket være globaliseringen og handlen med planteskoleplanter og jord. Phytophthora er en meget alvorlig trussel mod vore skove og natur, lød det fra plantepatolog Kirsten Thinggaard. Skovene i Danmark er ramt af en kold skovbrand som vil efterlade et åbent og artsfattigt landskab, skrev dr.scient. Jørgen Elsøe Jensen der også brugte vendingen økolgisk katastrofe med tab af biologisk mangfoldighed, landskabelig skønhed og kulturhistorie. Signalet er klart: elmesygen og asketoptørre er det rene vand ved siden af. Alligevel har reaktionen hidtil været påfaldende behersket både fra politisk og faglig side. Måske har de mere eller mindre konstante meldinger om trusler om nye invasive og agressive sygdomme og skadedyr i buske og træer gjort os immune for alarmerende opråb. Måske tænker vi at det bare er overreaktioner fra forskere der råber ulven kommer og vil skabe lidt hype om deres forskning? Eller er perpektivet så voldsomt at vi fortrænger det og nøjes med at konstatere at de fleste træer da stadig ser pænt grønne ud? Det gør det ikke lettere at mikroorganismen er svær at bestemme, at den har mange arter, at vi ikke ved hvor udbredte de er, hvor længe vi i givet fald haft dem eller hvor farlige de er. Desuden kan symptomerne let forveksles med mange andre problemer og skyldes andre faktorer, f.eks. et vådere klima. Man kan godt se at bøgene i Munkemose i Odense er angrebet, og vi ved at en Phytophthora-art er på spil. Men er den farligere end dem vi altid har haft? Har Phytophthora altid rumsteret rundt og været den egentlige årsag til træers død bare uden at vi vidste det? Spørgsmålene er mange. Perspektivet uklart. Det kan blive virkelig slemt, men vi kan endnu håbe det ikke bliver det. Foreløbig afventer Naturstyrelsen forskernes indledende arbejde før de vil handle. Thinggaard og Elsøe Jensen anbefaler intensiveret forskning, overvågning, strammere handelsregler og akut krisestyring. Jeg holder vejret. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Fra temadagen om planteskoletræer den 30. august Kortegaards Planteskole. Her blev der præsenteret to nyheder: En kvalitetstandard for planteskolertræer og et anbefalet valg af gade- og vejtræer. Læs mere fra side 11. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf Annoncer: Carsten Pedersen, Danske Fagmedier ApS. cp@licitationen.dk. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 30. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 7/2012 3

4 Bøg, ask og ær fældes i Munkemose, Odense, i september Siden er flere store træer løbende blevet fældet. Foto: Kirsten Thinggaard. Planteødelæggeren Nye arter af den aggressive mikroorganisme Phytophthora (fytóf-tora) angriber mange træ- og buskarter. Det er dog endnu usikkert hvor alvorligt perspektivet er Navnet betyder planteødelægger. I Australien bruges betegnelsen biologisk bulldozer. Så det varsler ilde at nye arter af sygdommen Phytophthora ser ud til at true buske og træer i Danmark ligesom det sker andre steder i verden. I rækken af alvorlige, invasive træsygdomme er denne tilmed særlig slem fordi den angriber mange arter, også bøg som hidtil har været forskånet for livstruende sygdomme. Vores træer og buske har ikke resistens over for mikroorganismen Phytophthora og kan derfor let dø af sygdommen. Sommeren har budt på dystre advarsler. Phytophthora er en meget alvorlig trussel mod vore skove og natur, skrev plantepatolog Kirsten Thinggaard i Skovens majnummer. Hun har i over 30 år arbejdet med plantesygdomme i jordbrugsforskningen. Jørgen Elsøe Jensen var lige så pessimistisk i Kristeligt Dagblad 2. august. Skovene i Danmark er ramt af en kold skovbrand som vil efterlade et åbent og artsfattigt landskab fordi man ikke kan genplante med andet end nogle få resistente træarter. Jørgen Elsøe Jensen er dr.scient. og professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet. Iben M. Thomsen, specialist i træsygdomme på Skov & Landskab, Københavns Universitet, håber at de dystre spådomme er overdrevne. Vi har imidlertid ikke så meget viden om hvor alvorligt det egentligt står til, understreger hun. Som hovedårsag til de nye angreb anføres den samme som for andre invasive sygdomme: at den globale handel med planter er vokset. Phytophthora spredes især med indkøbte planter og andet inficeret materiale, f.eks. jord. En af de nye arter P. ramorum spredes dog også i luften. En mulig forklaring på deres fremmarch kan være de senere års vådere klima, i hvert fald hvad angår den luftbårne P. ramorum. I det sydvestlige England og på USA s vestkyst, hvor den luftbårne P. ramorum er spredt i naturen, er der mere nedbør end i Danmark. De gammelkendte arter Phytophthora er en mikroorganisme der angriber levende, sunde planter og dræber rød- derne. Der er mange arter inden for Phytophthora og nogle har vi kendt i mands minde. Den mest kendte art er P. infestans, kartoffelskimmel der kom fra Amerika i begyndelsen af 1800-tallet. Andre arter kendes gennem mange år fra træer og buske, bl.a. P. syringae på blade af syren og P. cactorum på kimblade af bøg. I de seneste 15 år er der også fundet og isoleret Phytophthora i bl.a. rødel, ask, bøg, ær, ædelcypres og birk, rododendron, kvalkved, pieris og klokkelyng. Når man tager udenlandske erfaringer med, er omkring 150 forskellige træ- og buskarter foreløbigt nævnt som modtagelige. Det er så mange at man må gå ud fra at de fleste arter i naturen kan blive angrebet. 4 GRØNT MILJØ 7/2012

5 Generelt er Phytophthora utilregnelig, næsten umulig at slippe af med, og med tendens til at optræde epidemisk. Kartoffelskimlen i Irland i er det klassiske eksempel hvor følgen blev en voldsom hungersnød og udvandring. I Danmark har problemet i træer og buske været ukendt. Det har nemlig aldrig været undersøgt, bl.a. fordi det kræver specialviden at konstatere Phytophthora på rødderne. I Danmark blev det gjort første gang i 1995 i rødel. Når træer er blevet syge og døde, kan det tit have været Phytophthora. Sådan er det stadig. Lige nu er det sådan, at vi i Danmark ved meget lidt om hvilke Phytophthora-arter vi har i skovene eller hvor meget skade de gør, forklarer Iben M. Thomsen. De nye lumske angreb Aktuelt er perspektivet dog forværret. Det nye er at der opdages flere Phytopthora-arter, også arter som angriber mange forskellige arter af træer og buske. En ny art er P. ramorum, europæisk visneskimmel. Her har man siden 2002 registreret 133 tilfælde i danske planteskoler, havecentre, parker og haver, især på importerede planter og i høj grad på rododendron. Det er P. ramorum der har angrebet rododendronbevoksningen i Søndre Anlæg i Herning som det fremgik af Grønt Miljø 7/2011. Nu skal hele bevoksningen fjernes. Man har før ment at løvtræer kun blev angrebet af P. ramorum hvis de stod mellem syge rododendron, men i det sydvestlige England har P. ramorum slået mange lærketræer ihjel uden at rododendron har været indblandet. Her findes P. ramorum altså ude i naturen. Det samme gælder USA s vestkyst. I Danmark er P. ramorum ikke opdaget i naturen, men derfor kan den godt være der alligevel. Der er dog også andre nye arter på spil. Kirsten Thinggaard omtaler P. alni, P. inundata, P. gonapodyides, P. plurivora og P. cambivora. Det er f.eks. P. cambivora der er fundet i et angrebet bøgetræ i Munkemose i Odense. Her er mange store træer af bøg, ær og ask fældet i september 2009 og der fældes løbende store angrebne træer. I Pildamsparken i Malmø er cirka 20% af knapt 2000 undersøgte træer, bl.a. bøg, angrebet af Phytopthora, nemlig P. plurivora og P. cactorum. Ser kun symptomerne Da Phytophthora er mikroskopisk er den meget svær at opdage. Man ser derimod symptomerne. Det kan være en tynd krone med blege og små blade, døde kviste, smågrene og grene, visnende skud, ingen vækst, reduceret blomstring og frugtsætning, forsinket udspring, tidligere løvfald, lodrette meterlange sprækker i den ydre bark begyndende ved jorden. Man kan også se rodskud, vanris og stødskud der dog hurtigt dør igen. Man kan af og til også se sortbrune tjæreagtige pletter på stammen. Hvis man snitter i barken i de nederste meter, kan man nogle gange også se en brunfarvning af den indre bark og ydre karvæv. Mange af de nævnte symptomer kan dog også optræde på vandlidende jorde eller ved angreb af vednedbrydende svampe i rødder og stammebasis. Altså uden at der er noget angreb af Phytophthora. Man kan derfor kun stille diagnosen ved at lave en test for Phytophthora i laboratoriet, men det sker i praksis kun for de EU-regulerede arter P. ramorum og P. kernoviae. Parasit i levende væv Phytopthora er en parasit der kun kan leve i levende planter. Den angriber rødderne og af og af og til barkens væstlag. P. ramorum angriber dog også blade, nåle og skud. Veddet nedbrydes ikke, men kan misfarves. Når det mest er rødderne der angribes, skyldes det at Phytopthora formerer sig med millionvis af ukønnede sporer der frigives til vand, enten jordvandet, vanddråber eller søer og årer. Sporerne er såkaldte zoo-sporer, selvbevægelige sporer. Med to svingtråde kan de svømme få millimeter hen til værtsplantens rødder. De trænger ind i rodvævet som de lever af. Finrødderne dør, og træet lider af eller dør af vandmangel. Først når omkring 80% af træets rødder er døde, kan man se symptomerne oppe i det dødsdømte træ. På dette tidspunkt er træet døende. Mens Phytopthora går i gang med det næste træ, overtages det døde træ af sekundære sygdomme og skadedyr. Bøg med sorte pletter i område med P. cambivora. Munkemose, Odense marts Træet er dødt og blev fældet juni Foto: Kirsten Thinggaard. GRØNT MILJØ 7/2012 5

6 Munkemose. Her stod i 2009 ask, bøg og ær. Her den 5. juni 2012 venter endnu mange store angrebne træer på saven. Foto: Kirsten Thinggaard. På grund af spredningen i vand angribes de fleste træer som regel fra jorden, dvs. på rødder og det nederste af stammen. Her skiller P. ramorum sig ud fordi dens sporer tilsyneladende er luftbårne og kan angribe skud oppe i træenes kroner for så at vokse ned til træets rodnet. Phytophthora kan også danne tykvæggede hvilesporer der kan overleve mange år i jorden, muligvis tyve år. De spirer og angriber kun hvis der er en værtsplante tæt på. Sporerne kan også spredes når jorden flyttes. Begrænset indsats Indtil videre er den danske indsats mod sygdommen begrænset. Der udføres en overvågning for P. ramorum, mest i planteskoler, men også i parker og i naturen. Det er NaturErhvervstyrelsen - der bl.a. omfatter det gamle Plantedirektoratet - der er ansvarlig for denne overvågning. Der foregår ingen forskning herhjemme, så rådgivningen hviler på udenlandske erfaringer. Der er heller ikke beredskab til at håndtere et alvorligt angreb af Phytophthora. På EU-plan findes der en EU Cost Action hvor europæiske eksperter leder efter effektive midler mod sygdommen. Denne gruppe, hvor bl.a. Kirsten Thinggaard og Iben M. Thomsen sidder, fremlægger sine foreløbige resultater ved udgangen af i år. Naturstyrelsen afventer disse resultater før man vil skride til konkrete handlinger og retningslinjer. I forvejen er der strenge EUkrav til at udrydde P. ramorum der er karantæneskadegører i hele EU. Iben M. Thomsen vil heller ikke udelukke at forskergruppen vil anbefale yderligere skridt. Men problemet er at det kan blive rigtig dyrt hvis man skal sætte ind mod en spredning. F.eks. hvis alle planteskoler skal filtrere det vand de vander deres planter med, påpeger hun. Flere af Iben M. Thomsens kolleger i Europa er dog gået videre. De har underskrevet en deklaration som foreslår indgreb mod international handel med prydplanter og strengere regler for handel og transport af andre typer plantemateriale, f.eks. træflis. Både Kirsten Thinggaard og Jørgen Elsøe Jensen anbefaler at der hurtigst muligt laves en kortlægning af sygdommen og dens konsekvenser og startes et dansk forskningsprogram. Elsøe Jensen efterlyser desuden øjeblikkelig krisestyring og retningslinjer for hvordan sygdommen forebygges. Pas godt på smitten Indtil der kommer nærmere regler anbefaler Skov & Landskab at man sikrer sig at de træer man planter er fri for smitte, og at der ikke er set sygdom der hvor man planter. Det store problem er hvor man skal få foretaget de nødvendige tests for Phytophthora på syge træer. Man bør heller ikke tage planter med jord med hjem. Man bør undlade at smide eventuelt smittende haveaffald i naturen. Og sygt plantemateriale bør afleveres til forbrænding, ikke til kompostering. I USA og Storbritannien, hvor man har P. ramorum i naturen, opfordres folk til at vaske deres støvler eller cykler af før de forlader et område med syge træer. Den vigtigste spredningsvej er dog handel med planteskoleplanter. Det er derfor vigtigt at være opmærksom ved køb af planter, tilråder Skov & Landskab. Se efter plantepas som bl.a. er et krav for rododendron og visse andre værtplanter for P. ramorum. Spørg planteproducenten eller -importøren om der er styr på håndtering af skadevoldere, herunder Phytophthora, og sig nej til planter med symptomer. I værste fald er perspektivet voldsomt. Jørgen Elsøe Jensen bemærker at det ikke bare handler om døde træer, men om et omfattende tab af biologisk mangfoldighed, landskabelig skønhed og kulturhistorie. Ja, endda en økologisk katastrofe. Johanna Witzell, Sveriges Lantbruksuniversitet, som har være med til at undersøge træerne i Pildammsparken, vil derimod gerne slå koldt vand i blodet. Hun forklarer at unge træer lettere kan overleve sygdommen fordi de kan nå at danne nye rødder. Strukturen i skove og parker vil nok ændre sig på grund af sygdommen fordi det er svært for gamle træer at overleve. Træbestanden vil derfor nok fremover bestå af yngre træer. Og de vil på sigt kunne tilpasse sig de nye udfordringer i økosystemet. sh KILDER Iben M. Thomsen (2012): Svar om Phytophthora. Jørgen Elsøe Jensen (2012): En kold skovbrand hærger de danske løvtræer. Kristeligt Dagblad Kirsten Thinggaard (2012): Danske skove ramt af ny alvorlig plantesygdom. Skoven 5/2012. Max Steinar (2011): Rododendronens dommedag. Grønt Miljø 7/2011. Michael Rothenborg (2012): Plantepatolog: Det er svært ikke at lyde dommedagsagtig. Politiken Morten Mikkelsen (2012): Professor frygter omfattende dansk trædød. Kristeligt Dagblad Orlikowski et al. (2011): Phytophthora root and collar rot of mature Fraxinus excelsior in forest stands in Poland and Denmark. Forest Pathology 41. Sophia Nottehed (2012): Phytophthora hotar de svenska trärbestånden. Utemiljö 4/ GRØNT MILJØ 7/2012

7 GRØNT MILJØ 7/2012 7

8 Ti meter brede randzoner som man må færdes i Obligatoriske krav ved søer og vandløb er trådt i kraft trods politisk turbulens Så er randzonerne en kendsgerning. Efter Lov om randzoner fra 2011 og en ændring af loven i år må landmænd og andre lodsejere efter 3. september 2012 hverken sprøjte, gøde eller dyrke jorden i en ti meter randzone omkring søer større end 100 m 2 og åbne vandløb, i alt cirka ha. I randzonen må der dog gerne være - eller etableres - vedvarende græs til høslæt eller afgræsning, bare det har karakter af naturpleje og plantedækket ikke ødelægges. Der må også være levende hegn. Randzonerne må derimod ikke bruges til flerårige energiafgrøder. Det måtte man efter 2011-loven, men det blev ændret med ændringen af randzoneloven her i sommer. En anden ændring er at randzonerne er åbne for færdsel til fods og ophold. Det er de efter naturbeskyttelseslovens regler om at færdes på private, udyrkede og uhegnede arealer. Man må færdes til fods i randzonerne hvis der er lovlig adgang til dem, men kun fra kl. 6 morgen til solnedgang - og hunde skal være i snor. Ejerne kan desuden forbyde færdsel hvis det kan begrundes med erhvervsudnyt- telse, naturbeskyttelse eller privatlivets fred. Fødevareministeriet har lavet en kampagne der oplyser om der rettigheder og pligter der er når man færdes i randzonerne. Må gerne fjumre På NaturErhvervsstyrelsens web er der nærmere oplysning om hvordan de ti meter måles, og hvornår en sø eller et vandløb falder ind under de nye bestemmelser. Det kan der i praksis let blive tvivl om. Derfor har lodsejere og myndighederne fået et gratis fjumreår for at indføre randzonerne korrekt, mens egentlige lovbrud dog vil blive straffet. Som lodsejer kan man også kontakte den lokale vandløbsmyndighed, kommunen. Man skal i alle tilfælde ikke udlægge randzoner i haver, parker, skove og udvalgte marskområder. Lodsejerne får ingen ekspropriationserstatning, men kan få en årlig kompensation for drifttab, 2100 kr./ha for omdriftsarealer og 1200 kr./ha for permanente græsarealer. Der er afsat 210 mio. kr. om året. NaturErhvervsstyrelsen har lavet et vejledende kort som grundlag for beregningen af kompensationen. Meningen er at lodsejerne derefter indberetter de ændringer der i praksis måtte være. Politisk turbulens Randzonerne baggrund er at Danmark som andre EU-lande er forpligtet til at sikre et godt vandmiljø. Randzonerne skal reducere udledningen af kvælstof, fosfor og pesticider vandmiljøet og samtidig skabe ny sammenhængende natur. Randzonerne nævntes første gang i pesticidhandlingsplanen fra I 1992 blev der i lov om vandløb indført to meter erstatningsfri bræmmer langs åer og søer. Med VK-regeringens Grøn Vækst fra 2009 og lov om randzoner i 2011 blev bræmmerne udvidet til de bredere randzoner. Sigtet var bl.a. at de skulle erstatte de ha braklagt jord som siden 2005 er blevet til landbrugsjord. Det er imidlertid den nye S- R-SF-regering der skal indføre loven i praksis, og det har skabt debat. Kritikkens kerne er at en 10-meters-zone er unuanceret set i forhold til miljøeffekten. Den burde nogle steder være bredere, andre steder smallere, alt afhængig af bl.a geologi, vandets strømning og arealets hældning. Modeltests som Niras har lavet på 500 km 2 jord ved åer og søer viser at kvælstofudvaskningen kan reduceres tre til fire gange mere hvis randzonerne gradueres efter miljøeffekten. Landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer hævder at man krænker den private ejendomsret når man kræver randzoner uden reel miljøeffekt. Derfor stævner organisationen nu staten. Landbruget er også utilfreds med den offentlige adgang. Fødevareminister Mette Gjerskov henviser til at det er dokumenteret at randzoner generelt virker, og at man ikke kan vente på beregninger for hver mark for at regulere zonebredden. Hun henviser desuden til at statens advokat, Kammeradvokaten, har vurderet at det ikke er ekspropriation at indføre randzonerne. Jyllandsposten melder at mange landmænd nu sår kort i randzonerne, for så har de lov til dyrke jorden frem til høsten i sh Lov om randzoner. Lov nr 591 af 14/06/ Lov om ændring af lov om randzoner. Lov nr 563 af 18/06/2012. Fødevareministeriet. Diverse artikler i fag- og dagsprssen. Storåen øst for Holstebro. Landmændene frygter bl.a. for meget færdsel i randzonerne. De gående er knap ti meter fra brinken. 8 GRØNT MILJØ 7/2012

9 GRØNT MILJØ 7/2012 9

10 Planteskoletræer op til standard Kvalitetsstandard for planteskoletræer er præsenteret. Den er allerede taget i brug, men er ikke konfirmeret som en brancheaftale Af Palle Kristoffersen og Oliver Bühler. Tegninger af Ziff Hansen Kvalitetsstandard for plan teskoletræer er en ny standard som man bruger når man producerer, bestiller og plejer træer. Standarden er gengivet i sin fulde udstrækning i denne artikel. Standarden omfatter fire produkttyper: højstammede gade- og vejtræer, stambuske, flerstammede træer og søjleformede træer. Hertil kommer generelle definitioner og beskrivelser om størrelser, stamme, krone og rødder. Det er tanken senere at udvide med andre produkter som almindelige træer, halvstammede træer og stampodninger. Den nye standard tager udgangspunkt i den hidtidig anvendte Plantestandard som Danske Planteskoler udgav i Den nye standard præciserer beskrivelsen af træer så man får en mere entydig beskrivelse til brug i både produktion, beskrivelse og kontrol. Den var der været et udtalt behov for. Plantestandard fra 2002 er præget af KVALITETSSTANDARD FOR PLANTESKOLETRÆER HØJSTAMMEDE GADE- OG VEJTRÆER 1 m Gade- og vejtræer betegner den del af træsortimentet der har en vækstform og vækstkraft som muliggør løbende opstamning til 4,5 meter som er kravet til fritrumsprofil ved vejanlæg. Højstammede træer har en jævn afsmalnende stamme der er ret i hele sin højde med tydeligt markeret topskud. Stammen afviger maksimalt +/- 3 cm fra centerlinien målt fra rodhals til toppens begyndelse. Rethedskravet gælder op til 4,5 meters højde hvorefter større afvigelser accepteres. Rethedskravet gælder også ved basis af podede træer og ved reguleringer foretaget ved opbinding af nyt topskud. De flerårige regulerede kronegrene er jævnt fordelt op ad stammen med maksimalt 2 grene i samme højde. Kronegrene er jævnt fordelt rundt om stammen med maksimalt 90 o uden grene. Typisk grenantal er 6-9 pr. meter stamme. Kronegrene er uden flerårige forgreninger på de første 50 cm fra stammen. Højstammede træer er opstammede til eller kan opstammes til de i tabel 1 anførte stammehøjder. Under den angivne stammehøjde kan der være kronegrene forberedt til opstamning ved at have tykkelser under ½ af stammediameteren. Handelstørrelse måles som stammeomfang i 1 meters højde over rodhals. Højstammede træer leveres fra størrelse cm stammeomfang. Leveres med klump jf. tabel 2. Tabel 1. HØJSTAMMEDE GADE OG VEJTRÆER. Størrelsesoversigt Stammetykkelse Omfang 1 m højde, cm Diameter 1 m højde, cm Stammehøjde Forberedt til opstamning, cm Totalhøjde Vejledende cm ,5-5, ,1-5, ,7-6, ,4-8, ,0-9, Kronebredde Vejledende cm STAMBUSKE Stambuske er træer uden opstamning med kronegrene fra cm over rodhals. Stambuske har én gennemgående midterakse og naturligt voksende krone grene der danner en krone som er smallest foroven. Den gennemgående afsmalnende stamme er uden ensidig krumning, og der er ingen krav til rethed. Der er typisk 6 til 12 jævnt fordelt kronegrene pr. meter stamme. Kronegrene er jævnt fordelte rundt om stammen med maksimalt 90 o uden grene. Stambuske har en vis variation inden for partier. Handelsstørrelse måles som stammeomfang i 1 meters højde over rodhals. Stambuske leveres fra størrelse cm stammeomfang. Leveres med klump jf. tabel GRØNT MILJØ 7/2012

11 brede og almene vendinger som har givet problemer med kommunikationen. Lette kommunikationen Blandt andet har det været væsentligt at skabe klarhed om forskellige produkters udformning. Hvad er f.eks. en stambusk? Og hvor mange stammer har et flerstammet træ, og hvor tykt er det? Sådanne spørgsmål har der hersket en del forvirring om fordi den hidtidige Plantestandard ikke har forholdt sig til spørgsmålene, og fordi de enkelte planteskoler derfor har haft hver deres svar. Med den nye standard er det håbet at kvalificere brugen af forskellige typer af træer, ved simpelt hen at gøre kommunikationen enklere mellem bygherrer, rådgivere, entreprenører og planteskoler. På den måde kan man nå det mere grundlæggende mål: At sikre bedre træer til danske anlæg og dermed bidrage til at udvikle sektoren og forskønne by og landskab med velegnede planter og træer. Den nye standard er udviklet i to PartnerLandskab-projekter som nu er slut. Medvirkende i projekterne var Danske Planteskoler, Kortegaards Planteskole, Birkholm Planteskole, Praktiserende Landskabsarkitekters Råd (nu opløst), Danske Anlægsgartnere og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere. Skov & Landskab har stået for gennemførelsen af projekterne ved forsker Oliver Bühler og seniorrådgiver Palle Kristoffersen. Standarden er dog ikke generelt vedtaget af hverken Danske Planteskoler eller nogen anden organisation, men det kan den gå hen og blive. Indtil videre er den taget i brug af flere planteskoler, herunder de to deltagende i PartnerLandskab-samarbejdet der hører til landets største. Standarden er ikke nogen officiel publikation, men kan fin- FLERSTAMMEDE TRÆER Flerstammede træer har 2-5 stammer. Forgreningen sker maksimalt 30 cm over rodhals uden gennemgående midterstamme og uden rod- og vildskud. De enkelte stammer er opretvoksende uden krav til rethed og uden krydsende stammer. Nogle arter har alle stammer udgående fra jordoverfladen. Flerstammede træer kan være produceret som sammenplantninger, typisk for arter med spidse grenvinkler. Stammerne er oprenset til 1 meters højde og forberedt til opstamning til minimum 2 meters højde. Sidegrene fra 1 til 2 meters højde er under ½ af stammetykkelsen. Handelstørrelse måles som stammeomfang i 1 meters højde og sorteres så minimum 2 stammer er i et af følgende størrelsesintervaller: 10-15, 15-20, cm. Højde- og breddemål kan angives til vejledning. Leveres med klump. Klumpstørrelse bestemt af antal stammer inden for størrelsesintervaller 1 m SØJLEFORMEDE TRÆER 1 m Søjleformede træer har én gennemgående stamme der afsmalner jævnt op gennem kronen. Stammen er ret og uden ensidig krumning. De flerårige regulerede kronegrene er jævnt fordelt op ad stammen med typisk 6-12 grene per meter. Søjleformede træer kan leveres som: A: Stambuske med kronegrene fra cm over rodhals fra størrelse cm. B: Højstammede opstammet til 2 meters højde fra størrelse cm. Handelsstørrelse måles som stammeomfang i 1 meters højde. Leveres med klump jf. tabel 2. GRØNT MILJØ 7/

12 Hver for sig to gode træer inden for produkttypen flerstammede træer. De er begge renset op for sidegrene til 1 meters højde, men begge har forgreninger over de krævede 30 cm højde. Det er et eksempel på at der hidtil ikke har været nogen standard at producere efter. Den nye standard gør ikke disse træer dårlige, og man skal naturligvis acceptere disse mindre afvigelser i en overgangsperiode. Herunder mønstereksempel på træ produceret som højstammet gade- og vejtræ, både hvad angår stammerethed og fordeling og længde på sidegrene. des på PartnerLandskabs hjemmeside, partnerlandskab.dk. Brug standarden rigtigt Når man bruger standarden, skal man være opmærksom på dens opbygning. I den generelle del defineres begreberne, og generelle kvalitetskrav for alle produkttyper er specificeret. Krav til rødder og klumper er udelukkende beskrevet i den generelle del. I standardens anden del beskrives de fire produktyper hver for sig. Her tages der stilling til de forhold der gælder specifikt for produkttypen, f.eks. antal kronegrene og opstamningshøjde. Det gør det lettere at adskille produkterne fra hinanden. Et flerstammet træ adskilles f.eks. klart fra en stambusk. Produkttyperne er illustreret med artsløse tegninger der viser principperne. Realistiske krav Hele arbejdet har været drevet af realisme i forhold til hvad der kan lade sig gøre produktionsteknisk og dermed hvilke forhold i et træs udformning man reelt kan styre. Bl.a. er der fokuseret meget på træernes flerårige grenstruktur hvor der nu indgår en definition af en kronegren. Det er sen flerårig gren der årligt er reguleret på længde og i struktur. Derimod forholder standarden sig ikke til årsskud som ikke kan styres i produktionen. Produkterne er med andre ord defineret ud fra produktionstekniske faktorer som kan styres. Dermed kan kravene i standarden omsættes til produktionsplaner og i sidste ende i instrukser til gartnerne. F.eks. er definitionen om forskellige højder for oprensning af stammer let at omsætte til produktionen. Man kunne derfor allerede under udviklingen af standarden se at de deltagende planteskoler ændrede praksis efter standardens krav. Det forlyder også at introduktionen af standarden øger jobtilfredsheden fordi man nu klart har målet med indsatserne for øje. Fuldt gennemslag Da der kan være tale om produkter med 5-10 års produktionstid kan der gå nogle år før den nye standard slår fuldt igennem på alle produkter. De fleste eksisterende træer i planteskolerne er skolet efter andre krav. Det må man forvente og acceptere. Til gengæld er der grund til at tro at standarden slår fuldt igennem på alle nye produktioner i det fastlagte sortiment. Det kan ikke mindst blive til noget når bestillerne bruger den nye standard som fast reference. Det vil også hjælpe hvis opsamlende fagnormer som Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde indarbejder den nye kvalitetsstandard i næste udgave. SKRIBENTER Palle Kristoffersen er seniorrådgiver, og Oliver Bühler er adjunkt, begge på på Skov & Landskab, Københavns Universitet. 12 GRØNT MILJØ 7/2012

13 KVALITETSSTANDARD FOR PLANTESKOLETRÆER Kronebredde GENERELLE DEFINITIONER OG BESKRIVELSER STØRRELSESANGIVELSE Top, yngre end 3 år Størrelse inden for partier. Ved partier bestående af flere træer i samme størrelseskategori fordeler træerne sig jævnt inden for størrelsesintervallet og er ensartede i højde og kronebredde. Totalhøjde. Højstammede træer har en vejledende minimumshøjde svarende til deres stammeomfang som anført i tabel 1. Angivelserne dækker det arts- og sortsmæssige sortiment for vejtræer. Kan som vejledning suppleres for den enkelte art og sort. Højde måles til endeknoppen på topskuddet. Kronebredde. Højstammede træer har en vejledende minimumskronebredde svarende til deres stammeomfang og højde som anført i tabel 1. Angivelserne dækker det arts- og sortsmæssige sortiment for vejtræer. Kan som vejledning suppleres for den enkelte art og sort. Bredde måles fra knop til knop. Totalhøjde Stamme, 3 år eller ældre Stammeomfang i 1 meters højde 1 m STAMME OG KRONE Stamme. Stammen er den del af aksen som er 3 vækstsæsoner eller ældre. Stammen udgør sammen med toppen en gennemgående akse hele vejen op gennem træet. Topskud. Topskuddet er den del af aksen som er yngre end 3 vækstsæsoner. Beskæring for at regulere højden er foretaget på ét-årige skud. Stammeafsmalning. Stammen har jævn afsmalning fra bund til top der betyder en stigende stivhed ned gennem træet. Opstamninger. Friske beskæringssår på stammen kan forekomme ved levering. Kronegrene. Kronegrene er to vækstsæsoner eller ældre og årligt reguleret på længde og i struktur. Korrigerende beskæring er foretaget på 1-2 års grene. Friske beskæringssår på kronegrene kan forekomme ved levering. Kronegrenes længde er bestemt af deres placering på stammen, og grenenes længde og tykkelse aftager op ad stammen. Når krongrene skal have et størrelsesforhold til stammen (eks. ½ af stammetykkelsen) måles grenen uden for grenkraven, og den sammenlignelige stammetykkelse måles under grenen. Antal kronegrene. Antallet af kronegrene pr. meter stamme er afpasset efter art og sort og hensynet til fremtidig opstamning og kroneudvikling. Antallet er specificeret inden for typerne højstammede og stambuske. Inden for et parti træer må antallet af kronegrene maksimalt variere 50%. RØDDER Tabel 2. RODDIAMETER i forhold til størrelse Stammetykkelse Omfang 1 m højde cm Diameter 1 m højde cm Klumpdiameter Klumpdiameter Opstammede Min. mål cm ,8-4, ,5-5, ,1-5, ,7-6, ,4-8, ,0-9, Stambuske Min. mål cm Flerstammede Beregnes ud fra antal stammer i størrelsesintervaller Størrelse. Røddernes størrelse overholder de minimumsmål der er anført i tabellen. Rodens struktur. Den alsidige rod har mindst tre kraftige hovedrødder med højest 150 o mellem disse. Barrodstræer. Roden er optimeret til plantning ved at have en rig forgrening og mange finrødder. Klumper. Klumper er faste opgravede jordklumper emballeret i omsætteligt naturjute og trådnet af ubehandlet jern. Træet skal være centreret i klumpen. Klumpform bestemmes af træstørrelse og klumpstørrelse. Særlige ønsker til størrelse og form skal specificeres og aftales. Omplantning. Omplantning er foretaget 2-5 vækstsæsoner før levering. Tidsintervallet er tilpasset de enkelte arter og sorter. Korteste interval for kraftigt voksende arter og sorter. GRØNT MILJØ 7/

14 Rundturen for det grønne hold er nået til de store træer. Solen er brudt lidt igennem skydækket. Kvalitetsstandard, gode arter og vanding der virker Velbesøgt temadag på Kortegaards Planteskole hvor to store faglige nyheder blev præsenteret Ny kvalitetsstandard for planteskoletræer. En liste over 18 anbefalede gade- og vejtræer. Gode grunde til hvorfor de bør vandes. Og en tur rundt på planteskolen hvor man så de anbefalede træer skolet efter den nye standard. Det var indholdet på temadagen om planteskoletræer den 30. august på Kortegaards Planteskole. Omkring 200 fagfolk var mødt op til det gratis arrangement hvor Palle Kristoffersen og Oliver Bühler fra Skov & Landskab stod for for- middagens foredrag, mens Kortegaards folk - herunder indehaveren Jørn Jørgensen - guidede på rundturen. Kvalitetsstandarden, der blev officielt introduceret på temadagen, omfatter indtil videre højstammede gade- og vejtræer, stambuske, flerstammede træer og søjleformede træer. Hertil kommer generelle definitioner og beskrivelser om størrelser, stamme, krone og rødder. Det kan man læse mere om i artiklen før denne. Baggrunden for den nye Rødask, Fraxinus pennsylvanica Zundert med en bundgren i en form der kan minde om et røvballegardin. Formen er typisk for arten med modsatte blade når man gentagne gange har reduceret grenen hen over et udadgående skud. Sigtet er at undgå tykke store bundgrene så træet let kan stammes op. Røvballegrenen er altså et kvalitetstegn. standard er ønsket om at få en mere entydig beskrivelse til brug i både produktion, beskrivelse og kontrol. Plantestandard fra 2002 er præget af for brede og almene vendinger. Den nye standard er blevet til i et projekt under PartnerLandskab hvor bl.a. to store planteskoler var med. De sælger allerede nu planter efter den nye standards krav. Ikke kun kvalitetsstandarden fik sin formelle dåb på temadagen. Det gjorde også 18 vejog gadetræer der er valgt af sortimentsudvalg for planteskoletræer og har fået stemplet anbefalet gade- og vejtræ. Og der kan snart komme flere end de 18 hvoraf de fleste er kloner og resten er arter der frøformeres. Formålet er ikke bare at pege på gode arter og kloner. Det er også at skabe grundlag for en stor produktion af dem så man kan levere store ordrer. Det kræver igen stor efterspørgsel så planteskolerne tør producere store kvanta. I dag giver planteskolernes katalo- get et indtryk af at alt kan lade sig gøre. Det kan det ikke. De 18 kloner vil senere få hver deres datablad så man ikke vil møde forskelligartede beskrivelser fra planteskole til planteskole. Udvalget beskrives nærmere i næste nummer. Kvalitetsstandarden og de anbefalede træer er tegn på ny grøde i den faglige udvikling af træer til grønne områder. Udviklingen omfatter også plejen, herunder vanding af nyplantede gade- og vejtræer. Oliver Bühlers indlæg herom er refereret til højre. sh DE 18 ARTER Acer platanoides Farlakes Green, spidsløn Acer platanoides Olmsted, spidsløn Acer pseudoplatanus, ær Carpinus betulus, avnbøg Fraxinus pennsylvanica Zundert, rødask Platanus x acerifolia, platan Populus canescens De Moffart, gråpoppel Prunus avium Plena, fuglekirsebær Quercus cerris, frynseeg Quercus petraea, vintereg Quercus robus, stilkeg Robinia pseudoacacia Nyirsegi, robinie Salix alba Saba, hvidpil Sorbus latifolia Atro, bredbladet røn Tilia x europaea Pallida, kejserlind Tilia cordata Greenspire, småbladet lind Tilia platyphyllos Rubra, storbladet lind Tilia platyphyllos Örebro, storbladet lind 14 GRØNT MILJØ 7/2012

15 Den nødvendige vanding af nyplantede gade- og vejtræer Sammendrag af Oliver Bühlers indlæg under temadagen på Kortegaards Planteskole Ivækstsæsonen er der generelt nedbørsunderskud. Ved gader og veje ledes en stor del af nedbøren desuden bort samtidig med at træerne forstyrres af bl.a. befæstelser. Så hvis vej- og gadetræernes vitalitet skal optimeres, skal der vandes. Især når træerne er nyplantede. For uanset hvor godt man flytter et træ, mister træet under flytningen en stor del af de finrødder der bruges til at opsuge vand. Målinger på de nu flyttede linde på Kongens Nytorv i København fra 1996 til 2011 viser hvordan omplantningschokket viser sig i årringsbredderne. De falder brat til omkring 1 mm. Derefter stiger årringsbredderne, men gik igen i bund i den tørre sommer Sammenhængen mellem vækst og vand er klar nok: Når der ikke er vand nok i rodzonen lukkes bladenes spalteåbninger for at nedsætte fordampningen. Dermed stopper også fotosyntesen og dermed væksten. At vanding faktisk hjælper og giver mere tilvækst, er påvist i vandingsforsøg. En del af årsagen er at vækstperioden forlænges. For det unge træ er det vigtigt at vandet ender i klumpen. Ganske vist stimuleres rodvæksten når vandet skal findes uden for klumpen, men indtil rødderne kommer derud, skal træet også gro. Så de første par år er det klumpen man skal fokusere på. Derefter kan man overveje den videre vanding så træet ikke vænner sig klumpvandingen. Jordens sammensætning er en del af problemet. Planter man en leret klump i sandet jord, har vandet svært ved at trænge ind i klumpen. Planter man en sandet klump i leret jord, løbet vandet så meget til at klumpen sopper i vand. Hvor meget skal man vande? Man kan f.eks. tage en Tilia platyphyllos Örebro cm og en 80 cm klump med cirka 0,5 m 2 overflade. 1 mm regn vil kun tilføre klumpen 0,5 liter vand. Højst, for noget vand fordamper fra bladene eller løber af på overfladen. I en typisk juli med mm nedbør, vil nok kun halvdelen - svarende til liter vand - ende i klumpen. Træet mangler over 200 liter hvis det skal gro optimalt. En typisk anbefaling er at vande med liter hver anden uge. For i praksis havner meget vandingsvand nemlig i rabatten eller belægningen. En vandingsvold kan hjælpe. Er den 15 cm høj og 60 cm i diameter, rummer den 40 liter. Er den 100 cm i diameter, når man op på 120 liter. Det er nok til at fungere i praksis. Det kan man ikke sige om de drænrør der lægges rundt om klumpen og hvor meget af vandet ender uden for klumpen. Røret rummer kun 9 liter når det er 80 mm i diameter og lægges i cirkel med 60 cm i diameter. Med 100 mm rør og en 100 cm cirkel når man 25 liter. Stadig alt for lidt. Et nyere alternativ er vandingsposer der kan opfattes som mobil drypvanding. Poserne der er i kraftig plast, rummer 75 liter vand eller det dobbelte med to poser. Vandet drypper ud af huller i bunden på 8-12 timer. Og det meste vand når klumpen. Samtidig er vandingsprocessen hurtigere. Poserne fyldes med 2,1 liter pr. sekund, mens vanding på overfladen eller i drænrør kun giver 0,6-0,8 liter pr. sekund. Danske målinger har påvist sikker mertilvækst i 3 ud af 4 træarter når man bruger vandingsposer. Kontrollerede forsøg i Berlin viser endnu bedre tal. Ulemperne ved vandingsposer er især at de kan opfattes som grimme. Et potentielt, men ikke reelt problem er hærværk. Måske også at hullerne kan stoppe til eller at stammen kan skades af de periodevist tætsluttende poser. Praktiske erfaringer afventes. sh GRØNT MILJØ 7/

16 Samme dykpumpe til snavset og rent Den nye Combi-dykpumpe fra AL-KO Ginge kan pumpe både spildevand og rent vand. Så slipper man for to pumper når man både skal klare en kælderoversvømmelse og et havebassin. Pumpen kan tage spildevand med op til 30 mm store flydende partikler og vil kun efterlade 5 mm vand på et gulv. Omstillingen fra snavset vand til overfladesugning sker ved at dreje pumpefoden. Med en automatisk svømmeafbryder kan pumpen indstilles til at starte når vandstanden stiger over en bestemt højde og standse igen når den ønskede vandstand er nået. Der er to modeller: Twin Combi og Twin Combi der har en kapacitet på henholdsvis og liter pr. time. Succesfulde udbud Kommende manual skal lette samarbejdet mellem kommuner og private virksomheder Lely Turfcare har nu også TYM traktorer Lely Turfcare DK A/S er især kendt for forhandlingen af maskinel til golfsektoren, ikke mindst gennem mærket Toro. Men nu kan man også få de sydkoreanske TYM-traktorer hos Lely. Det er blevet muligt gennem et samarbejde med TYM-importøren Helms TMT- Centret. Begge parter fremhæver traktorenes høje kvalitet, konkurrencedygtige pris og høje udstyrsniveau. Børn og kampagne giver renere veje Når vi bliver forældre bliver vi flinkere til ikke at kaste affald ud af bilvinduet. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Hold Danmark Rent. Den gentager en tilsvarende undersøgelse udført for to år siden. Og i forhold til dengang smider 28% af bilisterne sjældnere affald ud af vinduet. Og 10% er helt holdt op. Som årsag nævner 62% selv øget fokus og kampagner. 7% angiver dog som direkte årsag til den ændrede adfærd at de har fået børn. Og i aldersgruppen med småbørn år - gælder det for hele 22%. Overordnet set smider 51% dog stadig affald ud af bilerne. Tallene prøver Hold Danmark Rent at vende gennem september-kampagnen Rene Veje Nu under mottoet Ren vej - ren glæde. En ny driftsmanual for pleje af grønne områder er på vej som afløser for de to ældre manualer, Kvalitetsbeskrivelse for drifs af grønne områder og Pleje af Grønne Områder. Det blev oplyst på konferencen Succesfulde udbud II den 29. maj i Korsør. Der kan dog godt over et halvt års tid før den nye manual er klar til salg. Bag konferencen stod Den Grønne Tænketank, et samarbejdsorgan hvor Skov & Landskab, Kommunale Parkog Naturforvaltere og Danske Anlægsgartnere vil skabe et bedre samarbejde om udbud af grønne driftsopgaver. Kommunernes fokus i dag er afbureaukratisering og intelligent efterspørgsel, ikke udbudsmængden, sagde Rikke Thorlund Haarh, Kommunerne Landsforening. Det handler om hvordan man efterspørger og hvordan man får mest muligt ud af de kompetencer der er hos de private. Haarh efterlyste desuden mere metodefri- Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder kom fra Forskningscentret for Skov & Landskab i Den har været udsolgt i mange år. Pleje af Grønne Områder er fra Danske Anlægsgartnere, oprindeligt fra 1989, men revideret i 2000 og Den kan endnu købes, men begge manualer savner en moderne opdatering. hed - hvilket kræver dialog, fælles sprog og standarder. Frank Korsholm fra Håndværksrådet beklagede at de stadig større udbud sætter de mindre virksomheder under pres. Men ellers er det bare om at komme i gang, sagde han, for tal fra Udliciteringsrådet der viser at et gennemsnitligt besparelsespotentiale på 10-20% når man udbyder. Advokat Anders Christensen fra Horten beskrev fordele og ulemper ved forskellige udbudsformer. Det er dog i alle tilfælde vigtigt med dialog på grundlag af en skrap aftale hvor pligter og rettigheder er beskrevet, sagde han. Det blev fra flere sider bemærket at bestillersiden halter efter i den moderne udbudsverden. Det handler om at tilpasse organisationen og skabe kompetencer så udbyderrollen er stærkere og egnet til dialog med de udførende. Som adjunkt Christian Lindholst fra Aalborg Universitet forklarede, er ikke mindst virksomhedsoverdragelserne noget som udbyder kan forbedre. sh KILDE. Michael Nørgaard (2012) Ny fælles kvalitetshåndbog om drift af grønne områder. Teknik & Miljø GRØNT MILJØ 7/2012

17 GRØNT MILJØ 7/

18 Stauderne på Havdrup kirkegård Fyld de ledige gravsteder med stauder. Det giver mere oplevelse og sparer tilmed lidt i driften Den blomstrende russiske mynte dækker gravfeltet tæt. Det dufter og masser af bier og et par enkelte sommerfugle sværmer omkring de lillablå blomster der får det cirka 7x3 meter store areal til at virke som en lille blå ø på kirkegården. Arealet med russisk mynte (Perovskia atriplicifolia) er det som Jan-Erik Sandberg først viser frem på Havdrup Kirkegård i Gammel Havdrup mellem Roskilde og Køge. En landsbykirkegård omkring en lille gulkalket kirke i et sogn med 3600 folkekirkemedlemmer. Godt hver fjerde kistegrav spredt rundt på kirkegården er ledig. Men de er ikke kun dækket af græs eller perlesten. Flere af dem er nemlig blevet til staudebede og giver kirkegården nye oplevelse med blomster, farver og dufte. Og kirkegården er tilmed blevet lidt lettere at holde. Gravsteder med stauder 62-årige Jan-Erik Sandberg er med i sognets menighedsråd, men han er samtidig anlægsgartner med job på Assistens Kirkegård i København der i forvejen er kendt for at bruge stauder på ledige arealer. Han læste i sidste nummer i Grønt Miljø artiklen Sjakket på Tillitse Kirkegård om hvordan fire lollandske kirkegårde har fået et fælles graverteam og en mere rationel drift. Men hvor man ikke tilplanter ledige grave med bl.a. stauder. Der skal større kirkegårde til før det kan svare sig. Men måske senere, lød forklaringen. Jo, man kan godt bruge stauder på en lille kirkegård med spredte ledige grave. Det er et spørgsmål om ledelse, siger Jan-Erik Sandberg. På hans forslag gik graver Jannie Hansen i 2010 i gang med at tilplante ledige grave med staudegartner Arne Jensen som rådgiver og sognepræst Kristine Stricker Hestbech som støtte. Langt de fleste stauder er dog først tilplantet i september Cirka en snes grave er indtil videre blevet til staudebede, men flere vil komme til når der er tid og penge til det og når flere grave bliver ledige, siger Jan-Erik Sandberg. Tilplantningen og den indledende jordbehandling hvor man fjerner alt rodukrudt er en investering, men bagefter kan man spare lidt på plejen. Der er ikke meget ukrudt at fjerne når først stauderne er etableret. Som en lille sidegevinst bliver alterbuketterne taget fra kirkegården i hele sæsonen. Og så skal det med at arbejdsmiljøet bliver bedre, og at kirkegårdens gæster får en bedre oplevelse, fastslår Sandberg som ser stauderne som en besparelse samlet set. En lille en. Kirkeskatten falder ikke af det, som han siger. En passende tæthed Og det går faktisk hurtigt med stauderne. Allerede første sæson dækker de fleste arter. Det er et spørgsmål en planteafstand der passer med arten, understreger Sandberg. Typisk er der omkring 15 planter på en stor grav. Til et gravsted tilplantet med storkenæbsorten Jolly Bee blev der brugt 11 planter. I august - 11 måneder efter plantning - dækkes 60-70% af jorden af stauden. Og næste år vil der være fuld dækning, lover Sandberg. Efterhånden kan man tage Jan Erik Sandberg i den russiske mynte (Perovskia atriplicifolia Magnus ) der blev plantet sidste år og blomstrer overdådigt her 21. august GRØNT MILJØ 7/2012

19 Solhat - eller rettere havepurpursolhat - i et hjørne på kirkegården, nemlig Echinacea purpurea Magnus og White Svan. Der er allerede opvækst i bunden som vil kunne tages op og genplantes på et andet gravsted. frøplanter eller rodskud og bruge andre steder og derved billiggøre etableringen. Ja, det kan man for nogle arters vedkommende allerede i år. I bunden af graven med solhat myldrer det allerede frem. Der er overvejende brugt én sort af samme art på hver gravsted, men i nogle tilfælde er der brugt flere sorter, f.eks. på et gravsted med solhat. I et par tilfælde er der brugt to arter på samme gravsted. Det ene sted med en lav storkenæb i bunden (Geranium cantabrigiense Hanne ) og haveroser i toppen. Udvalget er endvidere baseret på at man har blomster hele sæsonen. I august topper Løvefod (Achemilla) er for længst blomstret af her 21. august, men den er stadig et smukt alternativ til perlesten. blomstringen med bl.a. høstanemone, sankthansurt, solhat og mynte, men flere arter er afblomstret, f.eks. løvefod der blomstrer om foråret og bonderoserne der gjorde sig færdig i juni. I udvalget af stauder er man gået uden om de store, grove og agressive arter som ikke egner sig til de små gravsteder. Sådanne stauder som f.eks. fjeld-turt, løvehale, træpæon, kulsukker og prikbladet fredløs har man på Assistens Kirkegård hvor Jan Erik Sandberg arbejder. Det kræver store felter på mindst 10x10 meter og at der er græs så man kan klippe hele vejen rundt om. Hvad man også kan få Mange borgere vil gerne have sten på de ledige arealer, men som fagfolk har vi pligt til at sige hvad man også kan få, siger Sandberg. Og reaktionerne på stauderne har mig bekendt i hvert fald ikke været negative. Skal jeg selv nævne noget negativt, må det være at ikke alle stauder som f.eks. løvefod og staudesalvie ser lige godt ud om vinteren. Sandberg har dog endnu ikke kunnet se en afsmittende virkning på gravstederne i funktion. Men det kommer nok på sigt, vurderer han. Ud over at fjerne ukrudt indtil stauderne er etableret, kan det være nødvendigt at klippe nogle staudebevoksninger i gravens kant så de ikke hælder for meget ind over nabograven og perlestensstien. Det gælder f.eks. katteurten der vokser hurtigt til. Stauderne vil også kunne sætte skud ved på nabograve og stier, f.eks. høstanemonen der er brugt på flere grave. Men vi passer i forvejen stierne med rive, skuffejern eller brænder, så mon ikke det kan gøre det, vurderer Sandberg. Stauderne finder man næsten kun på de ledige kistegrave. Ikke på de større ledige arealer hvor der enten er græs eller perlesten. Et skygget GRØNT MILJØ 7/

20 Sankt hansurten står tæt foran den gulkalkede Havdrup Kirke med det lille skib og det store tårn. 21. august hjørne under to lindetræer er dog plantet til med bregner og juleroser. De har det hårdt, men skal nok klare den, vurderer Sandberg. På et større græsareal er der planer om at plante paradisæbler, måske med en bundplantning af lave tætte, stauder. Nødig af med perlesten Stauder er Havdrup Kirkegård på forkant med. Til gengæld er man ikke begyndt på at samarbejde driften med andre kirkegårde og høste de stordriftsfordele der kan ligge i bl.a. maskiner og ledelse. Men det kommer nok også, mener Sandberg. Det gælder også samarbejde med private aktører. Det er dog ikke udbud af den samlede kirkegårdsdrift som Sandberg helst forestiller sig, men udbud af delopgaver som f.eks. hækklipning. På spørgsmålet om hvad man gør i driften hvis man bliver stillet over for driftsbesparelser, falder svaret at man nok vil lægge flere arealer ud med græs, bl.a. nogle af de store flader med perlesten som man ellers nødig vil undvære. Men stauder vil han også gerne have flere af. Også på andre kirkegårde. Det handler om entusiasme, gåpåmod og frem for alt ledelse. Så kan man skabe et lille Paradis. sh Her er der plantet lav storkenæb i bunden (Geranium cantabrigiense Hanne ) og haveroser i toppen. I baggrunden gravsteder med afblomstrede bonderoser, staudesalvie og katteurt. ANVENDTE STAUDER Alchemilla erythropoda, løvefod Anemone japonica Kønigin Charlotte, høstanemone Anemone japonica Rodkappchen, høstanemone Anemone tomentosa Serenade, sølvanemone Aster amellus Rudolf Goethe, virgilasters Echinacea purpurea Magnus og White Svan, havepurpursolhat Geranium sanguineum, blodrød storkenæb Geranium wallecianum Pink Penny og Rozanne Holytelephium telephium, sankthansurt Hosta hyb. (plantaginea) Royal Standard Nepeta faassenii Dropmore, katteurt Paeonia lactiflora Nymphe, bonderose Perovskia atriplicifolia Magnus, russisk mynte Polygonatum multiflorum (storkonval) Salvia nemorosa Amethyst, Blauhugel og Ostfrisland, småblomstret salvie - samt roser, juleroer og bregner. 20 GRØNT MILJØ 7/2012