TEMA TEMA TRYOUT 2015 HMI. Machine Interface. IT og OT. samme sag TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB. VÆR MED I DAu FØRSTE ÅR GRATIS

Transkript

1 AUGUST OKTOBER VÆR MED I DAu TRYOUT 2015 FØRSTE ÅR GRATIS VIDEN NETVÆRK INSPIRATION TEMA TEMA HMI IT og OT to Human sider af Machine Interface samme sag 2 Produktivitet skaber vi 9 HMI udenfor fabrikken mellem 2 Det mennesker modner organisationen og maskiner når IT og OT smelter sammen 3 Vedligeholdelse by design 3 Grunddesign af operatør HMI 10 Matematik og visualisering giver overblik over myriader af data hos 4 CP MES Kelco standarder standardisering med MES 12 Et projekt er meget andet end 4 Operatørinformation 6 Robotter inspirerer i CP børn og unge til automation at bygge et anlæg og få det til at virke Kelco s 7 Har nye du HMI en god system historie til bladet? 5 App s 8 Security til professionel impact of brug convergence 9 OT versus IT 6 Fremtidens HMI er mærkbar 13 Krav til HMI i maskindirektivet 14 Industriel security skal prioriteres! 10 Gratis medlemskab af DAu 15 DAu sætter fokuspå uddannelse 8 Konference: 11 Smartere Papirkaos HMI kan uden forbedre it din 15 Er du glad for DAu-bladet? virksomheds KPI er TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB

2 SIDE 2 DAu OKTOBER 2014 Det modner organisationen når IT og OT smelter sammen AF KASPER MALTHE LARSEN, CHIEF TECHNOLOGY ARCHITECT, MANUFACTURING IT SYSTEMS, NOVO NORDISK A/S ISSN Udgiver: Dansk Automationselskab Sekretariat: DI ITEK 1787 København V Telefon dau@dau.dk Redaktion: Henrik Valentin Jensen, DI ITEK Layout: Fru Nielsens Tegnestue Tryk: Kailow Graphic A/S Den fælles IT og OT organisering er fremtiden, og rejsen derhen begynder nu, er I klar? I automation, eller Operations Technology, OT, er vi bevidste om den konvergering, som gradvist sker mellem IT og OT. Som ingeniør med basis i MES domænet, er jeg midt i orkanens øje, mellem Enterprise systemer og automatik (OT) systemer. Vi er pt. i en tid, hvor konvergeringen er ved at nå sit næste modningstrin. Et modningstrin med fokus på drift og vedligeholdelsesomkostningerne i vores produktionsanlæg. Samtidig er det naturligt vores ledere forventer mere af det, som sejre i den administrative IT verden, nemlig systemkonsolidering, outsourced services, øget oppetid etc. Konvergeringen mærkes først på teknologisiden, hvor klassiske IT komponenter som Windows OS, webservices, ethernet, trådløs kommunikation (802.X) og senest virtualisation sniger sig ind i OT domænet. Men også behovet for et øget sikkerhedsfokus i OT domænet viser mig, IT og OT er i samme båd. Set fra min stol kommer de største forandring med konvergeringen i måden vi organiseres os på. I takt med, at de to verdeners brug af basisteknologikomponenter, bliver større og større, ser jeg kravet om konsolidering, fælles processer og fælles service drive os mod en samlet organisering under én fælles ledelse. Mange vil opleve en periode med en hybrid organisation, hvor der stadig vil blive én central administrativ IT organisering, men at produktions IT/ OT ansvaret vil blive mere centraliseret end i dag. Denne hybrid organisation kommer til at være katalysator for de enkelte produktionsvirksomheders rejse mod fælles platforme, teknologivalg, processor og services. I DAu sætter vi fokus på konvergeringen imellem IT og OT. Vi håber, at vi med denne udgave af vores medlemsblad, og en kommende konference, kan starte tankeprocessen og rejsen for både IT og OT professionelle. DAu s bestyrelse: Frank Faurholt (formand) Siemens A/S John Ammentorp (næstformand) Rambøll Flemming Schou (ansv. redaktør) Rockwool International A/S Kasper Agerbæk Beckhoff Automation ApS Kim Christensen Carlsberg Danmark A/S Hans Morten Henriksen Maskinsikkerhed ApS Allan P. Kjær COWI A/S Jesper Knage ÅF - Hansen & Henneberg Johnny Krogh Sørensen Chr. Hansen A/S Martin F. Larsen ABB A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Ole Ravn DTU Per Thyme Rockwell Automation A/S I automation, eller Operations Technology, OT, er vi bevidste om den konvergering, som gradvist sker mellem IT og OT.

3 OKTOBER 2014 DAu SIDE 3 Vedligeholdelse by design AF FRANK FAURHOLT, FORMAND DAU Data skal bruges offensivt og designes med fra start. Der går en lige linje mellem Integrated Engineering og den tyske regerings vision Industry 4.0, om fremtidens produktion og så en fremtidssikker vedligeholdelsesstrategi. Det handler om at bruge data offensivt til forebyggende vedligehold. Kun når data er pålidelig og tilgængelig, giver det mening at tale om vedligeholdelse, som er baseret på data. Kun, når data er tilgængelig på en sikker, hurtig og billig måde, kan det betale sig at investere i denne type applikationer. Spørgsmålet er derfor, hvordan relevant data kan stilles til rådighed. Svaret er, at det kan det kun, hvis vedligeholdelse er tænkt ind i projektet og produktionsapparatet fra begyndelsen, det vil sige Vedligeholdelse by design. Data Driven Maintenance og Service Skal jeg bruge nogle mere moderne og officielle buzzwords, må det være Data Driven Maintenance eller Data Driven Service. Som begreberne antyder, bygger det på en antagelse om, at udførelse af vedligeholdelse eller salg af vedligeholdelsesydelser, sker på baggrund af et kvalificeret datagrundlag. Her er vi altså tilbage ved udgangspunktet, nemlig hvordan data tilvejebringes og hvordan data bruges. Integreted Engineering Det er i de indledende projekterings- og engineeringsfaser, at fundamentet til en effektiv datastruktur lægges. Det er her, at de datapunkter der er relevante for den senere vedligeholdelse, bliver defineret og integreret i den samlede datastruktur. Det er i denne fase, du beslutter om din netværksstruktur og din instrumentering skal kunne håndtere de nødvendige vedligeholdelsesdata. Big Data Når data er tilgængelig, så skal de opsamles og analyseres. I sin yderste konsekvens er der tale om Big Data i den forstand, at store mængder data opsamles i skyen og analyseres efter behov. Om du ligefrem har brug for at implementere Cloud Computing og Big Data, blot for at få et vedligeholdelses koncept op at køre kan diskuteres. Under alle omstændigheder er det at få adgang til de grundlæggende projekteringsdata (stamdata) og de opsamlede driftsdata afgørende for effektiviteten af dit vedligeholdelseskoncept. Salg og køb af vedligeholdelse Vedligeholdelse, det er da noget man selv gør, vil mange indvende eller er det? Har du tænkt på, at vedligeholdelse faktisk kan være en ydelse, du kan sælge hhv. outsource? Det er ikke nyt, at en producerende virksomhed outsourcer sine vedligeholdelsesopgaver til en ekstern virksomhed. Men er der blot tale om, at de smede og elektrikere der før var ansat direkte i den producerende virksomhed nu er ansat i den eksterne virksomhed, eller har man taget et egentligt innovationsspring? Du kan bruge den maskinbygger eller OEM, der har leveret produktionsanlægget, som din eksterne leverandør af vedligeholdelse.via sine egne stamdata og opsamlede driftsdata (Big Data og Cloud Computing) bliver han i stand til, at optimere produktionsapparatet (energiforbrug etc.) og forudsige de mest optimale intervaller til at foretage forebyggende vedligeholdelse. Diagnostic Centers Mange store OEM er fx. indenfor cementindustrien, olie & gas industrien og vindmølle industrien er allerede godt i gang med at kunne tilbyde deres kunder serviceaftaler, der bl.a. indeholder muligheden for kontinuerlig indsamling af driftsdata og overvågning af driftsstilstanden. Herved kan eksperter sidde centralt og overvåge situationen remote. Det er servicekoncepter, mange andre OEM er vil tage til sig, og gøre til en del af deres forretningsmodel. Vedligehold giver størst gevinst Nogle vil nok modsætte sig, at noget så relativt enkelt som at foretage vedligeholdelse på sit produktionsapparat, nu pludselig er blevet et spørgsmål om Industry 4.0, Big Data, Cloud Computing, nye forretningsmodeller og andre komplekse og for mange stadig uhåndgribelige ting. Andre vil måske mene, at det netop er omkring service og vedligeholdelse, at de største effektivitetsgevinster for dansk Mange OEM'er tilbyder kunderne remote overvågning industri ligger. The big picture Industry 4.0 er netop kendetegnet ved, at data indgår på en struktureret måde i alle faser af produktionsapparatets livscyklus, og samtidig i de produkter der produceres. Alle kan foretage vedligeholdelse på sit produktionsapparat, men ved du om det gøres på den rigtige måde? Udfordringen ved at tænke en effektiv vedligeholdelsesstrategi ind i en Industry 4.0 sammenhæng er, at vejen til et succesfuldt resultat er lang. Har du omvendt lagt fundamentet via Integreted Engineering, har du også plantet det træ, der snart vil bære de lavthængende frugter. Det vil føde en masse relevante data ind i dit system, leveret i en form og på en måde, som gør det enkelt og ligetil at få og udnytte data. LÆS MERE PÅ AUTOMATION

4 SIDE 4 DAu OKTOBER 2014 MES standarder standardisering med MES Efter mange års tøven er farmabranchen ved at få øjnene op for det forretningsmæssige potentiale i MES systemer. AF LEIF POULSEN, SENIOR SPECIALIST, NNE PHARMAPLAN (MEDLEM AF ISA SP95 STANDARD COMMITTEE) MES ses nu som en mulighed for at komme af med mange af de papirtunge forretningsgange, som efterhånden er blevet implementeret for at opfylde stigende krav fra myndighederne og også som et middel til at effektivisere processer og forretningsgange. Nogle virksomheder, som f.eks. Novo Nordisk, ser ligefrem MES som et middel til at implementere best practice på tværs af hele organisationen. Standarder Begrebet MES opstod i kølvandet på implementering af MRP systemerne i 1980 erne. Mange havde problemer med at få disse systemer til at virke pga. manglende sammenhæng imellem planlægning og produktion. Der var et data gab imellem de systemer, der blev brugt til at planlægge produktionen og de systemer, der blev brugt til at styre produktionsanlæggene. Det var den amerikanske logistikforening APICS som først lancerede begrebet MES, der skulle dække dette gab, men også skulle give computerstøtte til planlægning, styring og overvågning af produktion (se boksen). Senere blev begrebet MES yderlige nuanceret af brancheforeningen MESA, som definerede en række hovedfunktioner for MES i midten af 1990 erne. Omkring 2000 lancerede den internationale organisation for automation ISA en standard, S95 som både beskriver MES domænet, funktioner, data og principper for integration af MES med over- og underliggende funktioner. Her defineres MES som niveau 3 i en styringsmodel med 4 niveauer, som frit oversat til dansk indeholder: 1 Instrumentering (Sensors & Actuators) 2 Processtyring (Manufacturing Control) 3 MES (Manufacturing Operation ) og 4 ERP (Business Planning & Logistics) (se fig. 2). Hovedfunktioner Ifølge S95 omfatter MES niveauet fire grupper af funktioner til styring af produktion af produkter, vedligehold af anlæg, kvalitetskontrol af produkter/processer og lagring af materialer og reservedele (se fig. 2). Inden for hver af disse grupper beskriver S95 seks hovedfunktioner, der for produktion omfatter (se fig. 3): 1. Vedligehold af specifikationer (styklister, recepter og procedurer) 2. Håndtering af produktionsressourcer (personale, udstyr og materialer) 3. Finplanlægning af produktionsordrer (generering, frigivelse og ajourføring af detailplaner) 4. Frigivelse af produktionsordrer (generering og distribution af styringsinformation) 5. Eksekvering af produktionsordrer (igangsætning, koordinering og guidance under produktionsafvikling) 6. Opsamling af produktionsdata (opsamling og dokumentation af procesdata, alarmer, afvigelser mm) Definition iflg. APICS A Manufacturing Execution System is a factory floor information and communication system with several functional capabilities. It interfaces with and complements accoun tingoriented, resource planning systems. It includes functions such as resource allocation and status, operation detailed scheduling, dispatching production units, document control, data collection and acquisition, labor management, quality management, process management, maintenance management, product tracking and genealogy and performance analysis. It can provide feedback from the factory floor on a real time basis. 7. Sporing af produktionsressourcer (personale, udstyr og materialer anvendt ifm. produktion) 8. Analyse af produktionsperformance (simpel visning af performance parametre eller mere avanceret statistisk analyse/visning af procesdata) Standarden beskriver de 3 øvrige funktionsgrupper på tilsvarende måde. Interfaces og integration S95 standarden har fokus på integration, hvilket afspejles i titlen Enterprise-Control System Integration. Standarden giver gode anvisninger på, hvordan man kan få sine overordnede, mere administrative funktioner inden for produktion, vedligehold, kvalitet og logistik til at hænge fornuftigt sammen med de systemer, som anvendes til styring af procesanlæggene

5 OKTOBER 2014 DAu SIDE 5 Fig. 2 MES domænet (Manufacturing Operation ) iflg. ISA Fig 3. MES hovedfunktioner iflg. ISA ISA-95 Level 4 Business Planning & Logististics Supply Chain Human Ressouce Manufacturing Development Maintenance Enterprise/MES INTERFACE Quality & Compliance Finance Manage- Ment Informtion Manage- ment Operations Resource Scheduling Tracking ISA-95 Level 3 Manufacturing Operations Operations Maintenance Operations Quality Operations Inventory Operations Dispatching Performance Analysis ISA-95 Level 2 Manufactuiring Operations Vontrol Control Facility Control HES/PCS Interface PCS/Instrument Interfaces Quality Control Inventory & Transport Control Definition Proidukction Execution Data Colllection ISA-95 Level 1 Sensors & Actuators Sensors & Actuators (DCS, SCADA, PLC mm). Dette er baseret på en ret detaljeret beskrivelse af data modeller og dataflow og anvisninger på protokoller, som kan anvendes til overførsel af data imellem forskellige systemer. Organisationen World Batch Forum (WBF) har oversat alle meddelelsesformater (messages) til XML format, som frit kan downloades til eget brug fra deres hjemmeside. Udfordringer Implementering af MES systemer ligner på mange måder implementering af andre systemer: Der kræves god projektstyring. I NNE Pharmplan har vi efterhånden implementeret komplette MES systemer for en række forskellige kunder i den farmaceutiske verden og kan dele følgende erfaringer med jer der tænker på at implementere et MES system: MES systemer omfatter normalt mange funktioner og interfaces, så der kræves håndfast scope styring for at overholder budgetter og tidsplaner MES systemer går på tværs af organisationen og har derfor mange interessenter, som skal inddrages og som skal samarbejde for at det hele lykkes, sørg for en god ændringsproces (organisational change management på nydansk) MES griber ind i en række forretningsprocesser, både på det administrative og det operationelle plan, og hvis disse processer ikke er blevet harmoniseret/standardiseret opstår der store problemer ved udrulning af en standard MES løsning MES systemer kræver adgang til mange data og det er vigtigt at ejerskab, vedligehold og adgang til data defineres klart tidligt i projektet MES platforme er oftest designede til færdigvareproduktion og alle platforme er ikke velegnede til bulk produktion; vær omhyggelig med at vælge en platform, der er passer til den aktuelle produktionstype MES systemer er IT tunge og kræver en god infrastruktur, sørg for et godt samarbejde med intern IT support og eksterne IT samarbejdspartnere Det lyder svært og det er det også, men man kan opnå store forretningsmæssige gevinster, hvis det lykkes. Gevinster Såfremt MES systemet er blevet implementeret så det passer godt til forretningsprocesser og organisation kan man opnå en række forretningsmæssige fordele, f.eks.: Godt datagrundlag for dokumentation af produktion Godt datagrundlag for optimering af processer Færre fejl på grund af elektronisk datafangst (stregkoder) og elektronisk dataoverførsel (interfaces) Hurtige gennemløbstid, bedre udnyttelse af ressourcer og mindre lagerbeholdninger pga. optimering af planer (just in time) Bedre overblik med mulighed for at fange fejl og afvigelser i tide Bedre sikkerhed omkring adgang til at se og ændre kritiske/fortrolige informationer Bedre overholdelse af myndighedskrav via elektroniske work flows med dynamisk check af rækkefølge og tolerancer Det er svært af komme med generelle tal for disse gevinster, men MES har opsamlet en række nøgletal, som man kan studere på deres hjemmeside. Trends Udbredelsen af MES systemer stimuleres af en række aktuelle behov/trends: Behov for bedre integration og adgang til data på tværs af organisation (data transparency) Behov for eliminering/slankning af papirtunge arbejdsgange (specielt for farmaindustrien) Behov for optimering af forretningsog produktionsprocesser (baseret på data analyse) Behov for mere brugervenlige systemer for at få bedre overblik (mulighed for tidlig indgreb) Stigende myndighedskrav vedr. dokumentation og sporbarhed (nye krav vedr. serialisering) Udnyttelse af teknologiske landvindinger som smart phones og tablets i produktionen

6 SIDE 6 DAu OKTOBER 2014 Robotter inspirerer børn og unge til automation AF BIRTHE RITTER, DI-ITEK FIRST LEGO League (FLL) FLL er et tværfagligt teknologiprojekt for born og unge i alderen 10 til 16 år deltagere på 845 hold i byer deltog i 2013 fra Danmark, Sverige, Norge og Færøerne. 870 tilmeldte hold indtil videre i år heraf 359 fra Danmark. 8. november 2014 afholdes lokalfinaler i hele verden. På verdensplan deltager mere end børn fra over 70 lande. Årets skandinaviske finale er lørdag den 29. november 2014 i Industriens Hus i København. Vinderholdet repræsenterer Skandinavien ved World Festival i St. Louis, Missouri, USA i april 2015.

7 OKTOBER 2014 DAu SIDE 7 Danske virksomheder mangler kompetente ingeniører og personer med it- og automationskompetencer. Den udfordring imødegår vi ved et event, hvor vi vil inspirerer unge til at vælge en uddannelse inden for ikke mindst it, og automation. DAu sponserer op til 10 skoletilmeldinger. Cases om automation og OT Har du en god historie til bladet? FIRST LEGO League i Industriens Hus Den november 2014 slår DI dørene op til Industriens Hus for den skandinaviske finale i FIRST LEGO League, FLL. Her dyster 600 entusiastiske skolebørn fra Danmark, Norge, Sverige og Færøerne om at blive Skandinavisk Champion i robotbygning. FLL er en robotbygningskonkurrence for årige skolebørn, som baserer sig på et tværfagligt teknologiprojekt. Her konkurreres der i disciplinerne innovation, teamwork, test og programmering af en LEGO MINDSTORM robot, der skal udføre krævende opgaver på en bane. World Class slip læringen løs Konkurrencens tema handler om, hvordan vi kommer til at lære i fremtiden. Holdene skal undersøge de måder, man kan lære på og komme med deres innovative løsningsforslag og præsentere dem for de voksne. EFFEKTEN AF FIRST LEGO LEAGUE (FLL) En undersøgelse af effekten af FLL fra Queensland University of Technology i Australien fra 2012 viser, at børn, der deltager, bliver bedre til: Problemløsning At engagere sig i et arbejde At anvende det lærte i praksis At kommunikere At observere og finde løsninger på problemer i samfundet. Opgaven består af tre dele. I forskningsdelen skal holdene undersøge og præsentere, hvordan de mener, læring kan se ud i fremtidens skole. I teknologidelen skal de bygge en robot, som kan klare forskellige udfordringer på en bane. Endelig skal holdene i markedsføringsdelen skabe opmærksomhed om deres projekt og hold. Fremtidens ingeniører Vi ønsker at opmuntre flere unge til at vælge en fremtid inden for de naturvidenskabelige uddannelser, og derfor bakker DI og DAu op om projektet FIRST LEGO League. Børns leg har stor betydning, for det de lærer og interesserer sig for. Mange af os indenfor automation fik jo vores interesse for teknologi allerede i folkeskolen, og derfor er det også en indsats, vi støtter op om fra DAu s side, siger formand for DAu, Frank Faurholt. DAu støtter op til 10 skoletilmeldinger til First Lego League med hver kr. i Pengene fordeles efter først-tilmølle-princippet. Den lokale finale bliver holdt 8. november 2014, hvor vinderholdene skal repræsentere deres kommune i den store skandinaviske finale 29. november i Industriens Hus i København. Her vil cirka 50 hold deltage. Vi vil gerne gøre finaleweekenden til en unik og lærerig oplevelse for alle deltagerne. Til det er der behov for opbakning, og vi vil gerne opfordre alle med en interesse på området til at støtte op om projektet ved at blive sponsorer. For yderligere information, kontakt gerne projektleder Birthe Ritter (bir@di.dk, tlf ). I DAu er vi altid interesseret i at høre om konkrete erfaringer med større automationsprojekter. Så hvis du har en historie som du tror, andre kan lære af så tag fat i os. Vi skal nok hjælpe dig mere at vinkle din tekst. Kontakt redaktør Henrik Valentin Jensen på hjn@di.dk

8 SIDE 8 DAu OKTOBER 2014 Security impact of convergence An IT Security Assessment of ICS Security Kilde: NIST SP800-82r2 (draft) There is a lot of discussion about the convergence of IT and OT environments. Boundaries between typical corporate IT networks and the industrial or automation networks are blurring and the impact this has on each environment. As a Security specialist, I need to understand the real impact on security that results from this convergence and how I can protect our assets. Real risks hits aged systems OT reaches across a broad span of industries, both government and private. It runs critical infrastructure like power and water, it keeps transport systems like rail running, and it defines modern manufacturing. So it is very important to understand the risks that are present in these systems and can be exposed as they become part of the digital network. Security assessments play an important role in the understanding of risk, discovering the environment that must be protected and determining what controls can be applied and how. Assessments also provide important information to management giving real information about what vulnerabilities exist and what is being done to mitigate and reduce risk. For example, Step 3: Communicate Results BY CHARLES WIDDIS PRODUCT SUPPLY IT SECURITY MANAGER, NOVO NORDISK A/S Step 1: Prepare for Assessment Derived from Organizational Risk Frame Step 2: Conduct Assessment Expanded Task View Identify Threat Sources and Events Identify Vulnerabilities and Predisposing Conditions Determine Likelihood of Occurrence Determine Magnitude of Impact Determine Risk it is not uncommon in industrial and automation areas to see old unsupported operating systems (Windows 2000, XP, even DOS); Anti-Virus software not used; little, if any, security monitoring or vulnerability scanning performed; and so on. But what is the real risk presented by these aged systems, or lack of traditional (corporate) security controls? Rare but not bad I have recently performed a number of security assessments on industrial systems (manufacturing and assembly) and will share some of the more relevant observations. I have found that although security is rarely a priority, it is not as bad as I might have expected. There is always room for improvement, but not necessarily more than I would see if assessing a corporate IT environment. I attribute this to the fact that although IT/OT convergence is the topic of the day, traditional IT technology has been slowly working its way into the industrial environment for many years. Active directory is well established, SAN storage is wide spread, networks, firewalls are common place. Where the gaps start to emerge though is in the deeper understandings of the vulnerabilities in these IT systems and the risks they introduce. As an example, Microsoft has made Active Directory a very easy service to get up and running but to really understand the security impact of a schema change requires deep understanding of Active Directory. Step 4: Maintain Assessment Limited understanding of OT It is a typical problem facing IT that there is a limited understanding of OT technology. PLC, SCADA, Historians, ModBus, MES most of these terms are unknown to IT, which creates are a real problem. A fundamental lack of understanding by corporate IT of the technologies that defines industrial/automation environments creates great inhibitors for corporate IT Security to do more for the OT environment. Either more OT engineers need to be trained in the principles of Information Security, or IT Security specialists are going to have to spend time leaning about the industrial environment and the technologies used. Traditional IT security controls, for example authentication or encryption, tend to focus on protecting confidentiality. In the OT environment however availability and integrity are usually the priority and conventional IT security approaches do not easily account for this. One of the most important, but unfortunately one of the most challenging for OT is the ability to monitor vulnerabilities and detect malicious activity; be it malware like botnets, spam engines etc. or hacker activity like remote accessing networks through backdoors. Whilst there are many good reasons for not performing active scanning in an industrial/automation environment, there has also been a lot of development in passive vulnerability scanning by organisations such as Idaho National Labs (INL). Developed primarily for US energy utilities, tools like Sophia can be applied in nearly any industrial control environment to bring visibility into OT security. Classic vulnerability remains Too many systems delivered from vendors still have default admin accounts enabled with the original passwords unchanged. In most cases where I find what looks like a default account, a short search on google will usually reveal the default password as well. Most often it is available on then vendor s websites in the support information. This vulnerability is often symptomatic of accepting a standard installation from a vendor, and will usually extend into many default (and unneeded) services, applications, network ports etc remaining installed, enabled and open. Vendor installations should have a rigorous security assessment performed as part of the FAT

9 OKTOBER 2014 DAu SIDE 9 and then verified in the SAT. The secure approach must be that if a service, port etc. is not required, then turn it off or disable it or uninstall it. Firewall is not sufficient Securing the OT infrastructure data and systems is not a single solution. It is not a matter of just putting up a firewall; especially as more access and connectivity into the OT infrastructure is sought by people sitting on the IT side of the network. A robust framework for security needs to be put in place that starts with a strong architecture and extends into best practices, good design and secure implementation. During the security assessments I ve performed, I have often heard the rational we do not need to apply vendor security patches because the system is not accessible from the internet. But it rarely takes much investigation the show that a system, while not directly connected to the public internet, is often connected to other parts of the enterprise network that are connected to the internet. Or to show that other connections are possible, such as consultant PCs being attached or USB flash drives being used to copy data. The point being, that unless a system is truly air-gapped (ie. with no network connections or devices being attached), then the risk has to be considered, the system maintained and protected. Operational is not secure OT system engineers do what they do well they keep critical infrastructure operational, manufacturing producing, transportation running. There is not a lot of expertise in security however and the maturity reflects this. More effort needs to be made to implement the right controls to protect the right assets. This means putting in an effective risk assessment and management process; building security into the architecture from the very start; and applying practical security measures that safeguard the assets. It also means that OT needs to keep an eye on threats and their impact on infrastructure. This year alone we have seen more attacks or exploits that directly impact the ICS environment: Heart- Bleed, Havex, DragonFly, and Shellshock. Vulnerabilities will continue to be exploited and attacks will undoubtedly become more and more common. OT versus IT hvordan håndterer vi sammensmeltningen af teknologier i produktionen? Konference 26. november hos Novo Nordisk OT versus IT hvordan håndterer vi sammensmeltningen af teknologier i produktionen? De fleste produktionsvirksomheder oplever i disse år en sammensmeltning mellem administrativ IT og operationel teknologi (OT). Og lad os være ærlige, vi automationsbisser har for længst tabt kampen mod it-drengene. Det betyder, at vi skal anvende IT-systemer, som løbende skal opdateres og ændres. Og vi skal håndtere IT-systemer, som typisk er billigere, men som også ofte har større driftsforstyrrelser, end hvad vi kan tolerere i vores produktion. Konferencen vil fokusere på: IT har slået OT hvad betyder for vores operational management? Hvordan får vi optimeret det organisatoriske samspil mellem IT og OT? Hvordan håndteres patch-politikken bedst muligt? - Vi vil med denne konference især sætte spot på de tekniske udfordringer med at integrere OT og IT. Men derudover vil vi også fokusere på de organisatoriske og kulturelle udfordringer med at indpasse vores produktionssystemer med virksomhedens generelle IT-politik, siger konferenceansvarlig Kasper Malthe Larsen fra Novo Nordisk. Konferencen henvender sig til alle, som arbejder indenfor krydsfeltet mellem OT og IT. Det kan både være de drifts- og udviklingsansvarlige for automations- og itsystemer på produktionsvirksomhederne. Men også vil rådgivere, systemintegratorer og it-leverandører vil kunne få stort udbytte ved at deltage på konferencen. Hvordan organiseres cyber security i produktionsmiljøet? Topologi, hvorfor er der forskelle på netværk og infrastruktur mellem IT og OT? Cloud/virtualisering, hvordan høster du stordriftsfordelene ved konsolidering af OT-systemer? OT og service-support er det realistisk med 24/7/365-opppetider? Hvornår får vi samlede OT-service aftaler på vegne af integratorer, systemleverandører og hosting leverandører? Konferencen afholdes i det spritnye hovedsæde hos Novo Nordisk den 26. november 2014 Læs mere og tilmeld dig på Hvad er Operational Technology (OT)? OT er hardware og software, der registrerer eller påvirker en ændring ved direkte overvågning og/eller styring af fysiske enheder, processer og hændelser i virksomheden. Operational technology (OT) is hardware and software that detects or causes a change through the direct monitoring and/or control of physical devices, processes and events in the enterprise.gartner.

10 SIDE 10 DAu OKTOBER 2014 Gratis medlem af DAu er din virksomhed endnu ikke medlem af DAu, så prøv os i VÆR MED I DAu TRYOUT 2015 FØRSTE ÅR GRATIS TRY OUT 2015 det er navnet på en ny DAu-kampagne, som løber af stablen i For nye medlemmer bliver medlemskab af DAu således helt gratis i Der er ingen bindinger, og medlemskabet udløber automatisk ved udgangen af Vi forventer selvfølgelig, at vi får mange nye indmeldelser i Og vi håber naturligvis også på, og at mange af vores nye medlemmer vil forny deres medlemskab ved udgangen af 2015, når de har lært os at kende, siger Frank Faurholt, formand for DAu. Få viden og netværk DAu har siden 2012 fået godt 15 pct. flere medlemmer, og foreningen økonomi er sund efter flere år med sorte tal på bundlinjen. Det er således ikke et økonomisk pres, der ligger bag kampagnen. Selvom DAu har fået mange nye medlemmer i de senere år, vil vi godt være mange flere. Det vil kvalificere vores arbejde betydeligt og styrke DAu som videndelings- og netværksorganisation, siger Frank Faurholt. Det får du personligt ud af DAu Faglig udvikling og inspiration til nye forretningsmuligheder. Et unikt branchenetværk blandt de førende danske virksomheder inden forautomation. Du får DAu bladet gratis og fuld adgang til Deltagelse på DAus 4 årlige konferencer til meget attraktive priser. Målet med TRY OUT 2015 er at få op til 50 nye indmeldelser i DAu i Du kan melde dig ind i DAu på: Medlemskabet er gratis frem til 1. januar DAu i tal 100+ Medlemmer/abonnenter Oplag for DAu-bladet Modtagere af DAus nyhedsmail 980+ Deltagere i DAus LinkedIn-gruppe

11 OKTOBER 2014 DAu SIDE 11 Indtryk fra DAu Konference Papirkaos uden it AF PETER GREVE, HARESKOV PR Skulle den regulerede industri dokumentere alt på papir, ville det fylde millioner A4-sider. AF PETER GREVE, HARESKOV PR Når kunderne køber medicin, skal de være sikre på, at indholdet i pillerne også svarer til det, der står på pakken, Det stiller voldsomme krav til dokumentation at sikre, det rent faktisk også er sådant. De vigtigste myndigheder er EMA i Europa og FDA i USA, og deres valideringer accepteres i de fleste lande. Uoverskuelig papirmængde Tidligere krævede valideringen utrolige mængder af papir, så det næsten var umuligt at overskue. David Gredal, fra Novo Nordisk, illustrerede det problem med et lille regnestykke. En gennemsnitlig batch record indeholder 300 step, 500 signaturer, data fra målepunkter og 50 logbogsnotater. Hvis der produceres batches på et år, resulterer det i 2 millioner A4-sider og 25 millioner signaturer! Ingen kan overskue papirmængden, det er dyrt at opbevare i 15 år og det er manuelt tidskrævende. 14 dages arbejde på et kvarter Papirløs produktion med MES løser det problem, og der følger mange andre fordele med, var budskabet fra David Gredal. Konkret nævnte David Gredal en workflow guide til operatøren, som sikrer, at masterrecepten følges ved, at man via instruktioner på SCADAsystemet til operatøren får den rigtige rækkefølge i afviklingen af produktionssekvenserne, og at signaturerne bliver indgivet på de rigtige tidspunkter. Man kan nemt bruge 14 dage på at finde afvigelser i papirdokumentationen, og i den elektroniske kan det ordnes på under et kvarter. Stakke af papir Elektronikproduktionen på Radiometer er berørt af helt andre myndighedskrav, fortalte Jann Hedelund Jørgensen. RoHS-direktivet begrænser anvendelsen af visse farlige stoffer i elektronikproduktion, og her er der ét direktiv for EU samt lidt anderledes direktiver i Østasien og Californien. Ifølge REACH-direktivet skal anvendelsen af kemikalier i produktionen registreres, vurderes og godkendes. WEEE-direktivet handler om, at skrotning af virksomhedens produkter skal kunne ske på en miljørigtig måde. Så også den slags produktion kræver åbenbart stakke af dokumentation.

12 AFSENDER: DI ITEK / Dansk Automationsselskab 1787 Københanvn V DAu bladet støttes af følgende sponsorer: Har I lyst til at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en høj opløselig fil til dau@dau.dk. Det koster kr. + moms per fire DAu blade. Bliv medlem eller abonnent Stor virksomhed Lille virksomhed (flere end 20 ansatte) (20 ansatte eller færre) DAu-medlem Kontingent kr kr. Konferencegebyr* kr kr. DAu-abonnent Abonnement kr kr. Konferencegebyr* kr kr. * for andre er konferencegebyret kr. Se mere om DAu på hjemmesiden