G. PUCCINI ( ) TOSCA (1900) 1.akt. Tosca Mario! Cavaradossi Er her! Tosca Du har låset? Cavaradossi Det forlangte sakristanen...

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "G. PUCCINI ( ) TOSCA (1900) 1.akt. Tosca Mario! Cavaradossi Er her! Tosca Du har låset? Cavaradossi Det forlangte sakristanen..."

Tobias Bjerre
7 år siden
Visninger:

1 G. PUCCINI ( ) TOSCA (1900) 1.akt Mario! Er her! Du har låset? Det forlangte sakristanen... Du talte til nogen? Til dig! Jeg hørte tydeligt en anden.hvor er hun? Hvem? Hun,.denne kvinde! Jeg hørte hendes skridt og en raslen som af silke... Aldrig! Du sværger? At jeg dig elsker! Nej, du krænker jo Madonna! Nej, min egen, jeg har bragt disse blomster til Guds moder... Kom hør nu på mig, i aften jeg synger, men det varer ej længe. Ved kunstnernes udgang du mig venter, så vil vi følges hjem du og jeg alene. I aften? Når månen lyser, natten med blomsterdufte fyldt

2 beruser os.hvis du har lyst da? Gerne! Sig det igen! Gerne! Du er så kølig: en lille rede bag duftende grene hvor to som elsker kan drømme alene fjernt fra dne travle verden tryg og tyst, skabt for kærlighedens lyst! Fra alverden vi os fjerner nattens tavse stjerner på himlens dybe blå, de ord vi hvisker vil forstå! Og månens lys forsølver de tavse gange, vi vandrer i duften af jasminer, de små amoriner i bladehanget sværmer og til øret sig nærmer, men vid de dig forfører, om den hvisken du hører. Når tusind skønne stjerner fra det dybe blå til os skinner, som himlens øjne smiler til os ned. Ja, hvad hjertet ved af salighed du finder i din s elskovs glød! Ja, du lykken skal mig give, du alene. Jeg skal give dig mer end salighed Vi skal mødes i nat! Men nu må jeg til værket. Skal jeg gå? Jeg må male, du ved. Så går jeg!så går jeg! Hvem er den blondine der? Hvem er hun? En Magdalene, hvad syn s du?

3 Hun er for dejlig! Jeg tror, du smigrer! Ler du? Hvor er det dog, jeg før har set de øjne? Den slags øjne har mange! Hvor det?hvem er det? Fyrstinde Attavanti! Bravo!... Hun var her! Elsker du hende? så tilstå... Hun kom tilfældigt... De trin før og denne raslen... Åh! jeg ved, det var hende! Så hør dog! Åh, denne slange! Fortæl, fortæl! Fortabt i bønnen så jeg hende knæle, og at hun blev malet, anede hun ikke... Sværg det! Jeg sværger! Se, hvor hun på mig stirrer! Nej hør nu... Og se, hun smiler hånligt.

4 Så hør nu! Åh, de øjne... Kun halvt så skønne som dine øjne ingen andre i verden kan være! Må blot jeg skue dem, da kan jeg alt, kan alt jeg bære. Om de af elskov lyser eller koldt mig møder, dog ingen øjne så dybt som dine og så mørke gløder! Ja, du forstår at smigre, ingen vil kunne modstå! Men mal hendes øjne sorte!... Du er skinsyg! Ja, jeg ved at skinsygt jeg dig altid plager. Åh, du kære! du er skinsyg! Men jeg ved, du forstår mig, ved at højt du elsker mig! Åh, søde ven, hvad end du gør, du mig behager; Intet kan skille, når man elsker højt som vi! Lad igen de ord mig høre og lad trøsten nå mit øre! Ja, sikker kan du være, dig jeg altid elsker! Intet kan skille, når man elsker højt som vi! Åh, lad mig nu være, du kvæler mig jo næsten. Nå ja, gå så kun!

5 Og nu blir du her hele dagen og maler og du må love at ikke nogen, hverken lys eller mørk kommer her for at bede, især ingen kvinde! Det kan jeg love! Gå. Har du da hastværk? Atter skinsyg? Nej, tilgiv mig!... Hvad tror du dog Madonna? Åh, hun forstår mig! Men mal hendes øjne sorte!... G. PUCCINI ( ) TOSCA (1900) Atto primo. Mario! Son qui! Perché chiuso? Lo vuole il Sagrestano... A chi parlavi? A te! Altre parole bisbigliavi. Ov'è?... Chi? Colei!... Quella donna!...

6 Ho udito i lesti passi ed un fruscio di vesti... Sogni! Lo neghi? Lo nego e t'amo! Oh! Innanzi alla Madonna... No, Mario mio, lascia pria che la preghi, che l'infiori... Ora stammi a sentir - stasera canto, ma è spettacolo breve. - Tu m'aspetti sull'uscio della scena e alla tua villa andiam soli, soletti. Stasera! È luna piena e il notturno effluvio floreal inebria il cor! - Non sei contento? Tanto! Tornalo a dir! Tanto! Lo dici male: Non la sospiri la nostra casetta che tutta ascosa nel verde ci aspetta? Nido a noi sacro, ignoto al mondo inter, pien d'amore e di mister? Al tuo fianco sentire per le silenziose stellate ombre, salir le voci delle cose!... Dai boschi e dai roveti, dall'arse erbe, dall'imo dei franti sepolcreti odorosi di timo, la notte escon bisbigli di minuscoli amori e perfidi consigli che ammolliscono i cuori. Fiorite, o campi immensi, palpitate aure marine nel lunare albor,

7 piovete voluttà, volte stellate! Arde a folle amor! Mi avvinci nei tuoi lacci mia sirena, mia sirena, verrò! Or lasciami al lavoro. Mi discacci? Urge l'opra, lo sai! Vado! Vado! Chi è quella donna bionda lassù? La Maddalena. Ti piace? È troppo bella! Prezioso elogio! Ridi? Quegli occhi cilestrini già li vidi... Ce n'è tanti pel mondo!... Aspetta... Aspetta... E l'attavanti!... Brava!... La vedi? T'ama? Tu l'ami?... Fu puro caso... Quei passi e quel bisbiglio... Ah! Qui stava pur ora! Vien via!

8 Ah, la civetta! A me, a me! La vidi ieri, ma fu puro caso... A pregar qui venne... Non visto la ritrassi. Giura! Giuro! Come mi guarda fiso! Vien via! Di me beffarda, ride. Follia! Ah, quegli occhi!... Quale occhio al mondo può star di paro all'ardente occhio tuo nero? È qui che l'esser mio s'affisa intero. Occhio all'amor soave, all'ira fiero! Qual altro al mondo può star di paro all'occhio tuo nero!... Oh, come la sai bene l'arte di farti amare! Ma... falle gli occhi neri!... Mia gelosa! Sì, lo sento... ti tormento senza posa. Mia gelosa! Certa sono - del perdono se tu guardi al mio dolor!

9 Mia idolatrata, ogni cosa in te mi piace; l'ira audace e lo spasimo d'amor! Dilla ancora la parola che consola... Dilla ancora! Mia vita, amante inquieta, dirò sempre: "Floria, t'amo!" Ah! l'alma acquieta, sempre "t'amo!" ti dirò! Dio! quante peccata! M'hai tutta spettinata! Or va, lasciami! Tu fino a stassera stai fermo al lavoro. E mi prometti: sia caso o fortuna, sia treccia bionda o bruna, a pregar non verrà donna nessuna! Lo giuro, amore!... Va! Quanto m'affretti! Ancora? No - perdona!... Davanti alla Madonna? È tanto buona! Ma falle gli occhi neri!...

Relaterede dokumenter

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk

Rejse Almen. Almen - Essentielle. Almen - Samtale. At spørge efter hjælp. At spørge efter om en person snakker engelsk - Essentielle Kan du hjælpe mig, tak? At spørge efter hjælp Snakker du engelsk? At spørge efter om en person snakker engelsk Può aiutarmi? Parla inglese? snakker du _[language]_? At spørge efter om en