Lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj Landbrug v/jørgen Pilgaard Ørtoftvej Sæby

Transkript

1 Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Landbrug v/jørgen Pilgaard Ørtoftvej Sæby Tlf CVR-nr januar 2017 Tilladelse til etablering af husdyrproduktionen på ejendommen Ørtoftvej 178, Sæby Frederikshavn Kommune giver hermed tilladelse efter 10 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 1 til etablering af en slagtesvineproduktion på ejendommen Ørtoftvej 178, 9300 Sæby. Sagsnummer: GEO Dokumentnummer: Sagsbehandler: Anne Marie Henriksen Direkte telefon: Mail: anmh@frederikshavn.dk Kommunen har vurderet, at tilladelsen kan meddeles på følgende vilkår. Inden der indsættes dyr på ejendommen, skal der foretages beholderkontrol af ejendommens gylletank på 640 m 3, der fremover skal anvendes til opbevaring af den producerede husdyrgødning I øvrigt skal etableringen gennemføres i overensstemmelse med nedenstående projektbeskrivelse. Offentliggørelse Tilladelsen vil blive offentliggjort på Frederikshavn Kommunes hjemmeside den 24. januar Flere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede på telefon eller anmh@frederikshavn.dk. Projektbeskrivelse Tilladelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning (skema ID 94238) og efterfølgende tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende: Etablering af en slagtesvineproduktion på 900 slagtesvin ( kg) svarende til 24,45 DE. Antallet af stipladser er 250. Dyreholdet opstaldes på delvis spaltegulv (25-49 % fast gulv) i én af ejendommens eksisterende produktionsbygninger se nedenstående figur 1. Der er således ikke nybyggeri i forbindelse med projektet. Gyllen opbevares i ejendommens eksisterende gyllebeholder på 640 m 3 med naturligt flydelag eller tilsvarende Husdyrbrugets udbringningsarealer består af 6,1 ha ejet areal se nedenstående figur 2. Ejendommen afsætter husdyrgødning til fælles biogasanlæg svarende til 8,49 DE svinegylle. 1 Lovbekendtgørelse nr. 442 af 13. maj 2016

2 Side 2/11 Figur 1 Lokalisering af dyrehold Figur 2 Areal til udbringning af husdyrgødning Høringer Forud for denne tilladelse har Frederikshavn Kommune foretaget en høring af ejendommens matrikulære naboer. Der kom ingen bemærkninger i forbindelse med denne nabohøring. Ifølge forvaltningslovens 19 har sagens parter ret til at blive gjort bekendt med projektet samt grundlaget for vurderingen af dette, inden kommunen træffer afgørelse i sagen.

3 Der indgår ikke forpagtede arealer eller aftalearealer i ansøgningen og der er ingen naboer inden for den beregnede konsekvensradius (181 meter). Udkast til afgørelsen blev derfor alene sendt i partshøring til ansøger og dennes konsulent. I den forbindelse er projektet ændret, således at dyreholdet er reduceret og en planlagt overdækning af gylletanken er fjernet. Side 3/11 Kommunens samlede vurdering Kommunen finder, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik er truffet og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Kommunen vurderer endvidere, at til- og frakørsel til anlægget kan ske uden væsentlige miljømæssige gener for de omboende. Kommunen har vurderet, at udvidelsen ikke vil modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper eller arter, der er på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område. Kommunen har desuden vurderet, at projektet ikke vil føre til en væsentlig påvirkning af naturarealer, herunder kategori 1-, 2- og 3-natur og at projektet ikke i øvrigt vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Det er kommunens samlede vurdering, at udvidelsen ikke vil medføre væsentlige virkninger på miljøet når projektet gennemføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Uddybning af kommunens vurdering Anvendelsen af bedste tilgængelige teknologi Det følger af vejledningen til Husdyrloven at kravet om BAT som udgangspunkt er opfyldt i sager omfattet af 10, når husdyrbruget overholder de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen om indretning af stalde, opbevaring af husdyrgødning m.v. Anlæg i forhold til naboer og landskab Ejendommen Ørtoftvej 178 er en landbrugsejendom der ligger i landzone. Idet det er mere end tre år siden der sidst har været husdyrproduktion på ejendommen, betragtes projektet som en nyetablering. Slagtesvineproduktionen etableres i ejendommes eksisterende produktionsbygninger og der er således ikke nybyggeri i forbindelse med projektet. Det er kommunens vurdering af afstandskrav til naboer, byzone, vandløb etc jf. husdyrlovens 6-8 er overholdt. Lugtgeneafstand til nabo, byzone, samlet bebyggelse med mere er beregnet i gennem ansøgningsskemaet med Id Beregningen viser at geneafstand til alle de relevante områder er overholdt. Anlæg i forhold til natur Den omkringliggende natur er hovedsagligt skov. Der ligger desuden en enkelt sø og et overdrev lidt længere væk. Der er foretaget beregninger af ammoniakdepositioner på de nærmeste naturarealer, samt til de naturarealer hvor der forventes at kunne være en problemstilling. På den

4 baggrund er der foretaget en vurdering af hvilken kategori (1, 2, 3 eller øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3) de forskellige naturarealer hører til og til projektets naturpåvirkning generelt. Der er endvidere foretaget en besigtigelse af de relevante naturarealer. Side 4/11 Ifølge 11, stk. 3 i bekg. om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal beskyttelsesniveauerne i bilag 3 til bekendtgørelsen overholdes. Nedenstående tabel 1 viser kommunens beregninger af ammoniakdepositioner. Idet der er tale om en nyetablering af et husdyrbrug er merdeposition og totaldeposition identisk. Placeringen af de enkelte naturpunkter fremgår af figur 3. Tabel 1 Beregning af N-deposition til nærliggende natur. Punkternes placering fremgår af figur 3. Pkt. Kategori Naturtype Beregnet mer- og totaldeposition (kg N/ha/år) 1 3 Skov 3,5 2 2 eller 3 Sø 0,2 3 3 Skov 0,3 4 3 Overdrev 0,1 Figur 3 Placering af punkter der er beregnet N-deposition til Baggrundsbelastningen i denne del af kommunen er ifølge de nyest tilgængelige tal 16,5 kg N/ha/år. Man skal være opmærksom på, at der hvert år kommer nye tal for baggrundsbelastningen. Tallene er baseret på modeller og suppleret med konkrete målinger forskellige steder i landet. Udregningerne foretages af Århus Universitet og opdateres hvert år omkring årsskiftet. Der er ingen kategori 1-natur i nærheden.

5 Den maksimalt tilladte total ammoniakdeposition på kategori 2-natur er 1,0 kg N/ha/år. Søen i pkt. 2 er potentiel kategori 2-natur. Søen modtager 0,2 kg N/ha/år ved udvidelsen og det overholder dermed afskæringskriteriet. Side 5/11 Kategori 3 natur er ammoniakfølsomme naturtyper, der ikke er omfattet af kategori 1 og 2: 3 heder, moser, overdrev samt skove. Kommunen kan tillade en merdeposition > 1,0 kg N/ha/år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha/år. Skoven i pkt. 1 modtager en merdeposition på 3,5 kg N/ha/år. Beregningen i de øvrige punkter er < 1 kg N/ha/år. Skov betegnes som ammoniakfølsom bl.a., når der har været skov på arealet i mere end ca. 200 år. Skoven fremgår både på høje og lave målebordsblade. Ved konkret vurdering af om der er tale om særlige lokale eller regionale naturinteresser og ved vurdering af om der skal stilles krav til den maksimale N-deposition skal alle følgende fire kriterier inddrages (de behøver ikke alle at være opfyldt): Naturområdets status (eks. i kommuneplan) Fredning/ naturpleje Områdets naturkvalitet Kvælstofbidrag fra andre kilder En stor del af skovene omkring ejendommen er nåletræesplantage, men nogle mindre områder tæt på ejendommen er domineret af løvtræer. Det er disse områder, der er interessante, da nåletræesplantagerne formodes at blive dyrket intensivt og sandsynligvis gødet og derfor uden biologisk interesse. Skoven ligger i kanten af en økologisk forbindelse. Der er ikke fredning eller handleplan for naturpleje i den. Kvælstofbidraget fra andre kilder er ikke beregnet, men det største bidrag vurderes at komme fra selve ejendommen. Skoven er ammoniakfølsom. Løvskoven er ikke drevet som plantage. Det vejledende tålegrænseinterval for løvskov er (ifølge Vejledning vedrørende sagsvurdering for lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af husdyrbrug, udgivet af Miljøministeriet, 2003), kg N/ha/år. Som skrevet ovenfor, ligger skovene indenfor økologisk forbindelse. Der er ingen handleplan for pleje af skoven, hvilket er positivt, når der er tale om skov. Skovene er besigtiget. Skoven er vurderet til at have en moderat ringe naturkvalitet, både ud fra strukturen og arterne. I skoven blev der fundet en del stammer med mos og lav, hvilket er positivt. Derudover er der i nogle dele af skoven en del store træer med dbh > 40 cm, hvilket betyder at skoven her har en vis alder, mens der andre steder i skoven er mange unge træer med ca. samme alder. Der er desuden lidt dødt ved i skovbunden, men ingen af dem er større træer. I skoven blev der fundet en del forskellige træarter og lidt forskellige urter og græsser. Der blev fundet træarter som; ahorn, ask, bævreasp, bøg, eg, sitkagran, og røn. Af græsser og urter blev der fundet; bølget bunke, hindbær, mangeløv, stor nælde, lav ranunkel, lyse-siv, skovsyre, kær-snerre, kær-tidsel, brandbæger og stor brunelle. Det er positivt, at der findes så mange forskellige træarter, men i en del af skoven er træerne meget unge og med ca. samme alder. Vegetation i skovbunden er ikke så varieret. Ud fra det vurderes kvaliteten af skoven at være moderat ringe. Som følge af det vurderes skoven, at kunne tåle at modtage en deposition op til den højeste ende af tålegrænseintervallet, hvilket vil sige samlet op til 20 kg N/ha/år. Med den nuværende baggrundsbelastning betyder det, at skoven kan tåle at modtage op til

6 3,5 kg N/ha/år fra ejendommen. I følg beregningen vil skoven modtage 3,5 kg N/ha/år ved udvidelsen og overholder dermed det vurderede afskæringskriterie. Side 6/11 Øvrig natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Ifølge DMU er den faglige vurdering, at det vil være vanskeligt at påvise en effekt på et naturområde, som følge af belastning fra en enkelt kilde, ved en merbelastning på < 1 kg N/ha. Det er altså Frederikshavns kommunes vurdering, at 3 i naturbeskyttelsesloven umiddelbart vil være overholdt ved en ammoniak merbelastning på < 1 kg N/ha/år til naturarealer. Ingen af de beskyttede naturarealer modtager en merdeposition på > 1 kg N/ha/år. Der er derfor ikke foretaget yderligere vurdering af disse 3-arealer Natura 2000 områder og bilag IV-arter Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Natura 2000-område nr. 11, Solsbæk. Området ligger omkring 6 km øst for anlægget. Grundet afstanden vurderer Frederikshavn Kommune, at belastningen fra stald og lager ikke vil være til ugunst for udpegningsgrundlaget i det internationale beskyttelsesområde. En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte anlæg. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være: Spidssnudet Frø, Markfirben, Odder, Dværgflagermus, Skimmelflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Vandflagermus. Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt. Arealer vurdering i forhold til overfladevand Udbringningsarealerne ligger ikke i oplande, der afvander til kvælstofsårbare Natura 2000-områder der er udlagt som nitratklasse 1, 2 eller 3. Ligeledes er der er ingen af arealerne, der ligger i opland til Natura 2000-områder der er overbelastet med fosfor (fosforklasse I, II eller III) i henhold til Danmarks arealinformation. Der er derfor som udgangspunkt ikke restriktioner i forhold til udbringning af kvælstof og fosfor med husdyrgødning på arealerne. Udbringningsarealet afvander til Kattegat via Sæby Å. Sæby Å har ikke direkte udløb til et Habitatområde. På grund af strømforholdene i Kattegat, vurderer kommunen, at der sker en udpræget opblanding af vandene og at der derfor generelt skal foretages en vurdering efter habitatdirektivet for projektets eventuelle påvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat. Udpegningsgrundlaget for de marine Natura 2000-områder i Kattegat er bl.a. arter af sæl, odder, terner og trækfugle samt forskellige marine naturtyper. En forøget næringsstofbelastning kan mindske fødegrundlaget i form af fisk, snegle, muslinger, krebsdyr, bundvegetation m.v. for de pågældende arter. Ændringer i næringsstofindholdet kan desuden ændre artssammensætningen, størrelse og udbredelse af bundflora og fauna i en række af de marine naturtyper der indgår i udpegningsgrundlaget.

7 I overensstemmelse med EU s vandrammedirektiv er der udarbejdet vandområdeplaner, der beskriver hvordan Danmark implementerer EU s vandrammedirektiv. Som grundlag for vandområdeplanerne er der udarbejdet basisanalyser der beskriver vandmiljøets aktuelle tilstand. Kommunens vurdering i forhold til overfladevand tager udgangspunkt i de gældende vandområdeplaner med tilhørende basisanalyse. Det bemærkes at det bindende indhold i vandrammedirektivet er implementeret direkte i lovgivningen herunder i husdyrloven. Side 7/11 Miljømålet for den økologiske tilstand i Kattegat er god økologisk tilstand. Ifølge Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn 2 er den økologiske tilstand ringe og miljømålet er således ikke opfyldt. Det fremgår af Vandområdeplanen, at den hidtil gennemførte vandmiljøindsats har reduceret udledningen af næringsstoffer fra land. På trods af disse forbedringer er miljømålet for Kattegat fortsat ikke opfyldt. Kvælstofpåvirkningen synes at være den primære udslagsgivende faktor for den manglende opfyldelse af miljømålet. Påvirkningen med fosfor er under fortsat vurdering, men menes ifølge Vandområdeplanen at have en mindre betydende rolle i de åbne farvande. Det er derfor kommunens vurdering, at yderligere tilførsel af næringsstoffer fra oplandet vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den samlede påvirkning af vandområdet øges, hvormed man bevæger sig i den forkerte retning i forhold til målsætningen. Miljøstyrelsen har opstillet en række afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning. Herunder at 1. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug maksimalt må udgøre 5 % af den samlede udvaskning til det aktuelle område dog max. 1 % hvis der er tale om vandområder der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret (påvirkning fra projektet i sig selv) 2. Dyretrykket i det aktuelle opland ikke må have været stigende siden 1. januar 2007 (projektet i kumulation med andre planer og projekter) Påvirkning fra projektet i sig selv afskæringskriteriets punkt 1 Oplandet til vandområdet Kattegat, kaldes i Statsforvaltningens opgørelse over dyretryk for Nordlige Kattegat og Læsø. Dette er sammenfaldende med den del af hovedvandopland 1.1 som i Vandområdeplanen betegnes Gr II Kattegat. Oplandet til Gr II - Kattegat har et samlet areal på ha. Ifølge Vandområdeplanen kan den nuværende belastning af vandområdet Kattegat opgøres til tons N om året 3. Den del af nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt, der stammer fra husdyrgødning er gennem IT-ansøgningen og Farm-N beregnet til 27,5 kg N i alt. Idet reduktionspotentialet for de konkrete udbringningsarealer (jf. nitratklassekortlægningen) er på gns. 63 % giver det ansøgte anledning til en samlet påvirkning af Natura 2000-området på 9 kg N/år. Det udgør dermed langt under 1 % af den samlede N-påvirkning til Kattegat. 2 Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, juni Jf. Vandområdeplanen er dette opgjort som et 5-årigt gennemsnit af belastningen i

8 Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (afskæringskriteriets punkt 2) Side 8/11 Med hensyn til udvikling i dyretrykket i opland til det Nordlige Kattegat, er der i perioden fra 2007 til 2015 sket en reduktion i det samlede antal DE fra til DE 4. Den registrerede udvikling i dyretrykket gennem CHR skal sammenholdes med kommunens egne oplysninger om ophørte/reducerede husdyrbrug samt med de tilladelser/godkendelser der er givet af kommunen og som stadig kan udnyttes. Det i CHR registrerede fald i antallet af DE stemmer overens med kommunens erfaringer i forbindelse med tilsyn m.v.. Idet der er tale om et stort opland (> ha) og et stort antal DE (> DE) i oplandet vurderer Frederikshavn Kommune, at der ikke er grund til at supplere med lokal viden omkring udviklingen i dyrehold i oplandet. Kommunen mangler desuden en sikker opgørelsesmetode til indmelding af reducerede og/eller lukkede brug. Det vurderes endvidere, at der ikke er andre kilder til nitratudvaskning spildevand fra det åbne land, dambrug eller tilsvarende der har givet anledning til stigende nitratudvaskning i det aktuelle opland i perioden fra 2007 og fremefter. Med hensyn til spildevand fra det åbne land, er der gennem den seneste årrække sket en stadig forbedret rensning af spildevand som led i kommunens spildevandsplanlægning. Fosfor Som tidligere nævnt, er der ingen af arealerne der ligger i opland til fosforfølsomt Natura 2000-område (fosforklasse I, II eller III). Der er derfor som udgangspunkt ikke restriktioner i forhold til udbringning af fosfor med husdyrgødning på arealerne. Kommunen kan dog i særlige tilfælde, og på baggrund af en konkret vurdering, stille skærpede vilkår medfør af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 Som udgangspunkt ophobes tilført fosfor i landbrugsjorden. Selv om der tilføres mere fosfor til et areal, end der fraføres med afgrøderne, vil det derfor ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til vandmiljøet. En fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder med en akkumulering af fosfor. Også jordtype og dræningsforhold har betydning for, hvor meget fosfor der tabes til vandmiljøet. Det fastlagte beskyttelsesniveau for fosforoverskud er derfor fastlagt ud fra jordtype, dræningsforhold og jordens fosfortal, der er en indikator for fosforpuljens størrelse. Det konkrete projekt giver ifølge ansøgningen anledning til et fosforoverskud (tilført fraført P) på 14 kg P/ha/år. Da der indgår i alt 6,1 ha udbringningsareal, svarende til et samlet fosforoverskud på 85,4 kg P. Heraf vil det kun være en begrænset del der potentielt kan udvaskes. Ifølge vandplan for Hovedopland 1.1 (korrigeret med forholdstal for de enkelte deloplande) er den samlede fosforafstrømning til Nordlige Kattegat på ca. 80 t P/år 5. Den potentielle udledning fra det ansøgte brug udgør dermed langt under 1 % af den samlede udledning Ifølge basisanalysen for Vandområdeplan er der ikke sket en signifikant udvikling i fosforafstrømningen siden år 2000.

9 Ifølge Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn 6 har påvirkningen med fosfor en mindre betydende rolle i forhold til Kattegat og indsatsprogrammet fokuserer på kvælstofreduktion. Vandområdeplanen indeholder således ikke supplerende foranstaltninger til reduktion af fosforoverskuddet fra landbrugsarealerne. Side 9/11 Natur- og Miljøklagenævnet har endvidere konkluderet at den tilgængelige forskningsbaserede viden om tab af fosfor fra udbringningsarealer til vandmiljøet er begrænset, og at der ikke for tiden findes videnskabeligt anerkendte modeller eller metoder, der kan fastslå, hvor stor en mængde fosfor, der udvaskes til vandmiljøet fra nærmere angivne udbringningsarealer. Kommunen har foretaget en landskabelig risikovurdering for at afklare transportveje for fosfor fra mark til vandløb og videre til de marine områder. Der er ingen af udbringningsarealerne der er stærkt skrånende mod vandløb og det vurderes på den baggrund, at risikoen for overfladetab af fosfor fra arealerne er begrænset. På baggrund af ovenstående, er det kommunens vurdering at der ikke er grundlag for at stille supplerende vilkår i forhold til fosforoverskuddet fra projektets arealer På baggrund af ovenstående vurderes det, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre projekter kan give anledning til væsentlig kvælstof- eller fosforpåvirkning af de marine Natura 2000-områder i Kattegat. Arealer i forhold til grundvand Der er ikke overlap mellem bedriftens udbringningsarealer og nitratfølsomme indvindingsområder. Ligeledes er der ingen udbringningsarealer i indvindingsopland til vandværker. Arealer i forhold til natur Ejendommens udbringningsarealer ligger i områder, der er udpeget som områder til flersidig anvendelse. Ejendommen har ingen udbringningsarealer indenfor områder udpeget som økologisk forbindelse. Natura 2000-områder Det nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Natura 2000-område nr. 11, Solsbæk. Natura 2000 området ligger omkring 6 km øst for det nærmeste udbringningsareal. Grundet afstanden vurderer Frederikshavn Kommune, at belastningen fra udbringningsarealerne ikke vil være til ugunst for udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området. Habitatdirektivet, bilag IV-arter En række dyr og planter omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring det ansøgte anlæg. På baggrund af faglig rapport nr. 635 fra DMU samt øvrigt kendskab til området vurderes umiddelbart, at det kunne være: Spidssnudet Frø, Markfirben, Odder, Dværgflagermus, Skimmelflagermus, Sydflagermus, Brunflagermus, Vandflagermus. Det ansøgte projekt vurderes at have en neutral effekt på levesteder samt yngle- og rasteområder for de nævnte arter. Dette tilskrives, at projektet vurderes ikke at medføre 6 Vandområdeplan for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, juni 2016

10 nogen ændring i naturtilstanden af nærliggende naturarealer. Potentiel forekomst i området af de nævnte bilag IV-arter vurderes knyttet til områdets beskyttede naturarealer, småskove, vandløb og udyrkede arealer i øvrigt. Side 10/11 Frist for udnyttelse Denne tilladelse bortfalder hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra dags dato. Hvis denne tilladelse ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Klagevejledning Kommunens afgørelse kan inden 4 uger efter annonceringen, dvs. senest den 21. februar 2017, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. vedlagte klagevejledning. Hvis afgørelsen bliver påklaget bliver du orienteret. En klage over denne afgørelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet. Afgørelsen må gerne udnyttes inden klagefristen udløber. Andre tilladelser Under forudsætning af, at der indsendes kapacitetserklæring for opbevaring af husdyrgødning inden opstart af svineproduktionen, betragtes anmeldelse efter husdyrgødningsbekendgørelsens 36 for indeholdt i denne tilladelse. Med venlig hilsen Anne Marie Henriksen Center for Teknik og Miljø Bilag: Klagevejledning Kopi til: LandboNord, att. Allan K. Olesen via mail ako@landbonord.dk Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K via mst@mst.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Nordjylland, Nytorv 7, 2. sal, Postboks 1826, 9000 Aalborg via senord@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia via mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård via nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1., 1651 København V via ae@ae.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postbox 2188, 1017 København K via fbr@fbr.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø via: dnfrederikshavn-sager@dn.dk

11 Danmarks Naturfredningsforening, Frederikshavn Afdeling, v/ Eigil Torp Olesen, Langthjemvej 10, 9900 Frederikshavn via Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle via: Danmarks Sportsfiskerforbunds miljøkoordinator Per Michael Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev via: Friluftsrådet, v/thomas Elgaard Jensen, Kragkærvej 5, Astrup, 9800 Hjørring via: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V via natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, v/kurt Rasmussen, Frismosevej 27, 9330 Dronninglund via frederikshavn@dof.dk Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, v/jens R. Larsen, Harald Lunds Gade 31, 9900 Frederikshavn via formandlfo@gmail.com Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N via husdyr@ecocouncil.dk Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring via vhm@vhm.dk Voer Å Sportsfiskerforening, v/nicolai Jørgensen, Skævevej 15, 9352 Dybvad via lmjnj@mail.dk Side 11/11