REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND

Transkript

1 REJSEBREV FRA ATHEN GRÆKENLAND MODUL AUGUST NOVEMBER 2012 STINE LOUISE D. ANDERSEN CELIA R. J. HOLM

2 Rejsemålet: Vores beslutning om at skulle tage af sted til Athen på udveksling på modul 6, kom meget pludselig for os. Vi havde begge undersøgt mulighederne for udlandspraktik før, da vi synes det kunne være interessant at tage et klinikophold et andet sted i verden. Til en international café på skolen, hvor lærere og studerende fortalte om deres udlandsophold, viste muligheden sig for at vi kunne komme til Athen på modul 6 i 3 måneder. Vi var hurtige til at sige ja til denne mulighed, hvorefter alt det officielle papirarbejde blev sat i gang. Inden afrejse var det vigtigt at vi fik alt det formelle og praktiske på plads. Det var f.eks. at få skaffet en lejlighed hvor vi kunne bo i, i Athen, finde den rigtige forsikring, stipendier, vacciner, lave budget osv. Økonomiske forberedelser: Den økonomiske forberedelse bestod i at sørge for at få arbejdet så meget som muligt hen over sommeren og frem til afrejsen. Vi søgte begge stipendier hos Erasmus og SLS/DSR. Desværre fik vi afslag fra SLS/DSR. Idet vores studieophold var inde for EU s grænser var vi sikret stipendiet fra Erasmus, som ligger på 250 EURO om måneden. Vi lagde et fælles budget for de faste udgifter, men vi var derud over begge enige om at vi ikke ville holde tilbage da vi havde et ønske om at opleve så meget som muligt på de 3 måneder. Bolig i Athen: Vi havde store problemer med at finde en lejlighed inden afrejse. Vi brugte mange timer på at søge på nettet og fik kontakt til en mand i Athen, som også prøvede at finde noget til os. Vi stod til sidst i en lidt pressede situation, men var begge indstillet på at tage tingene som de kom. Gennem en dansk/græsk forenings hjemmeside, lykkedes det os at finde en lejlighed som vi havde mulighed for at leje i 14 dage. Vi besluttede os for at tage dette tilbud og så måtte vi bruge den første uge i Athen på at finde en lejlighed. Det viste sig dog at være lidt svære end vi havde regnet med. Men ved hjælp af en græker, som var bekendt med en tidligere Erasmus-studerende, faldt alt efterhånden på plads og vi fik en lejlighed som var beliggende mellem hospitalet og centrum, i et venligt kvarter ved Perissos metro station. Lejligheden var en 3 værelses, men altan og tagterrasse. Vi betalte 420 EURO om måneden som var inklusiv el og vand. Lejligheden havde en vaskemaskine, som dog ikke

3 virkede og kom heller ikke til det i løbet af de tre måneder, selvom vi fik det lovet men det er typisk Grækenland! Det kan anbefales at man sætter sig ind i de forskellige områder i Athen. Vi vil fraråde at man lejer en lejlighed i området Omonia og tæt deromkring. Grækerne beskriver dette område som et de ikke selv har lyst til at bevæge sig igennem når det er mørkt. Til gengæld er området ved Omonia meget livligt i om morgen og formiddagen, da det centrale marked ligger 5 minutter fra Omonia pladsen. Indskrivning på Universitet: Det var et omstændigt møde med universitet i Athen. Vi ankom i slutningen af august og skulle starte på hospitalet i begyndelsen af september, og skulle indskrives på universitet inden vi startede på hospitalet. Men hele Grækenland, herunder universiteterne, var stadig på sommerferie, så vi måtte bruge et par dage på at tage frem og tilbage med forskellige papirer. Vi var meget forundret over alle de papirer vi skulle udfylde, skrive under på og have stemplet. Men vi fik et meget fint studiekort, som vi også kunne bruge til at få gratis mad på universitet ikke dårligt. Opholdet på det græske hospital General Hospital K.A.T og Health Care Center of Virona Vi ankom til hospitalet, hvor sprogbarrieren allerede viste sig ved sekretærskranken. Vi blev vejledt ned til vores kontaktperson, som skulle sørge for at finde arbejdstøj til os, og fordele os på afdelinger. Vi fik hver EN lang kittel, hvor vi skulle have vores eget tøj indenunder. Celia kom på en afdeling, med fire 6 mandsstuer og to 2 mandsstuer. Her lå især ældre patienter primært med hofte eller knæskader. Patienterne lå her før de skulle opereres og efter operationen. Dertil var 10 af sengepladserne, fordelt på 3 af stuerne, beregnet til atletiske skader, hvor der især kom unge mænd med ødelagte korsbånd og menisk forårsaget af sport. På afdelingen var der kun to af sygeplejerskerne som kunne snakke godt engelsk. Så Celia måtte derfor bruge meget nonverbalt kommunikation for at kunne kommunikere med sygeplejerskerne og selvfølgelig patienterne. Til sidst blev vi begge så vant til det, at man nogenlunde forstod hvad de mente når de prøvede at forklare en noget, sågar på græsk. Stine kom på en af de mindre afdeling på hospitalet, hvor der var 18 sengepladser. Patientgruppen varierede mellem hofte patienter, bil- og motorcykelulykker, med primære

4 skader på arme og skuldre. Aldersgruppen var vidt spræt mellem helt unge på 20 år og ældre på op til 90 år. Afdelingens sygeplejesker var forholdsvise gode til at tale engelske, så kommunikationen med dem fungerede fint. I forhold til kommunikationen med patienterne, så fungerede den også optimalt, da størstedelen af dem var unge studerende. På K.A.T fandt vi det meget spændende, og lidt skræmmende, at se hvor anderledes alt fungerede i forhold til på Danmarks hospitaler; især med henblik på hverdagens gang, sygeplejerskens rolle, synet på patienten og hygiejnen. Sygeplejersken havde i hverdagen ikke mange opgaver udover at skifte sengetøj, tage værdier, tømme kateter poser, ligge PVK og give medicin. Den personlige hygiejne til patienterne tog de pårørende sig af, hvilket sygeplejerskerne begrundede med at de i deres hverdag havde for travlt til at hjælpe alle patienter med dette. Da det var et hospital specialiseret i ortopædkirurgi, var der brug for meget sårpleje, dette var dog ikke en opgave for sygeplejerskerne, men sårplejen blev derimod udført af lægerne (som kom i stimer af op til 12 læger), som også var ansvarlige for at tage samtlige blodprøver på hospitalet. Lægerne og sygeplejerskerne især, virkede ifølge vores observationer, som om at de så patienterne som et objekt der skulle færdigbehandles via medicin. Og vores tanker fra vores undervisning hjemme i Danmark i for eksempelvis patientologi, hvor vi flere gange har tænkt: Ja, det siger jo sig selv!, viste sig pludselig, at det ikke er alle der deler denne tanke. Det samme gælder når det kommer til hygiejnen; Det var meget almindeligt at sygeplejerskerne havde langt løst hår, lange lakerede negle, meget make-up og bar smykker, i form af ringe, ure, armbånd og halskæder. Da sygeplejerskerne ikke havde mange opgaver at udføre i løbet af en dag, var det vigtigt at man selv tog initiativ til at komme med rundt og lære noget, f.eks. med lægerne. Vi havde før afrejse blevet lovet, at vi ville komme til at være to måneder på hospitalet K.A.T og den sidste måned på Health Care Center Of Virona. Vores internationale studievejleder fra det græske universitet, havde dog ikke helt været opmærksom på dette, og vi var derfor kun den sidste uge på Health Care Center Of Virona. Dette er en af flere eksempler på, at man i Grækenland må være indstillet på, at der ikke altid er styr på tingene som vi er vant til i Danmark, og at de fleste grækere tager tingene som de kommer. Dog var oplevelsen på Health Care Centeret en meget positiv oplevelse. Health Care Centeret fungerede lidt ligesom når vi går til vores praktiserende læge eller henvender os til skadestuen i Danmark. Her blev der

5 lavet EKG-undersøgelser, syet mindre flænger sammen, renset sår og lavet undersøgelser på patienter som havde smerter i mave og ører eller patienter med influenza. Størstedelen af personalet snakkede engelsk, og var meget opsat på at vise os hvordan de arbejdede. Her var meget at gå til, og de fortalte os, at hvis vi havde blevet i længere tid, ville de med tiden sætte os til at udføre nogle af de praktiske opgaver. Vi var derfor meget skuffede over at vi ikke kunne være der i længere tid, og selvom det ligger et stykke væk fra Athen, vil vi anbefale det til kommende studerende. Livet som Erasmus-studerende Erasmus er et verdensomfattende fællesskab, som forbinder studerende fra hele verden, som tager på udveksling (dog hovedsageligt studerende fra Europa). Før vi tog til Grækenland, havde vi ikke meget bekendtskab med det at være Erasmus-studerende, men det viste sig, at befolkningen i Grækenland var bevidst om hvad det vil sige, og de gættede sig hurtigt til at vi var i Athen som Erasmus. I Athen er der mange Erasmus-studerende, hvilket også ses i de mange fællesskaber som ESN (Erasmus Social Network) og Athensmus. ESN er en organisation som er dannet af tidligere Erasmus-studerende fra de forskellige universiteter, som hjælper med at modtage nye studerende. Universiteterne sørger for at man får en Buddy, som hjælper kan hjælpe med at finde en bolig, hjælpe med transport og en som har lyst til at vise byen frem. Da vi ankom til Athen, var universitet som sagt stadig på officiel sommerferie, så vi mødte først vores Buddy efter noget tid. Men det var super fedt at møde en græker som havde lyst og kunne fortælle en masse om landet. Derudover arrangerede ESN fester, udflugter, ø-ture og kulturelle oplevelser for de mange Erasmus- studerende i Athen. Sideløbende med ESN var der Athensmus, en organisation som blev styret af to brødre. Athensmus arrangerede også fester, udflugter, bådture, ø-ture, mm. Gennem disse to organisationer lærte vi en masse andre studerende at kende. Derudover var det med til at få indsigt i andre kulture, andre uddannelser, samt at styrke vores engelskskunstskaber. At tage af sted til Athen på udveksling og møde så mange nye mennesker gennem ESN og Athensmus, har helt klart gjort det til den bedste oplevelse nogensinde. Strejker og demonstrationer: Grækenlands økonomiske situation har de sidste år været meget dårlig. I den periode vi var i Grækenland vente var der meget oprør i forbindelse med at EU (især Tyskland) ville støtte op om de hjælpepakker og planer der var lavet for Grækenlands økonomi. Det havde den

6 betydning for befolkningen at deres pensioner fik endnu et kraftigt hak og lønnen atter blev sænket. Dette førte til en masse strejker og demonstrationer. Disse strejker kunne vare helt op til en uge, hvor det i den tid ikke var muligt at komme frem eller tilbage til hospitalet. Vi synes at det var interessant og ikke mindst tankevækkende at opleve et land og en befolkning i så dyb krise. Overordnet blik på vores udviklingsophold: Når vi kigger tilbage på vores ophold i Athen, er det forbavsende at vi har oplevet så meget på så forholdsvis kort tid. Det har givet os rigtig meget med i baggagen, både på et personligt plan og på det faglige plan. Vi har fået et indblik i hvad det vil sige at være sygeplejerske i Grækenland, samt hvilke værdier og normer der er omkring det. Der er helt klart en anden kultur omkring hvad det vil sige at være sygeplejerske i Grækenland end i Danmark, samt stor forskel på hvilke kompetencer en græsk og en dansk sygeplejerske besidder. Vi vil helt klart anbefale kommende sygeplejerstuderende at tage på udveksling i Athen.

7 Billeder: Zeus tempel i centrum af Athen Vandet ved Piraeus, 30 min fra det centrale Athen Strand på øen Angistri, 1,5 times med færge fra havnen i Piraeus.