49. møde. Tirsdag den 4. februar 2014 (D) 1

Transkript

1 Tirsdag den 4. februar 2014 (D) møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl Dagsorden 1) Spørgetime med statsministeren. 2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 8 [afstemning]: Forespørgsel til justitsministeren, statsministeren og forsvarsministeren om overvågning af danske borgere m.v. Af Pernille Skipper (EL) m.fl. (Anmeldelse Fremme Forhandling Forslag til vedtagelse nr. V 15 af Trine Bramsen (S), Karsten Lauritzen (V), Søren Espersen (DF), Zenia Stampe (RV), Ole Sohn (SF) og Tom Behnke (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 16 af Pernille Skipper (EL) og Uffe Elbæk (UFG)). 3) 2. behandling af lovforslag nr. L 36: Forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. (Tilpasning af reglerne for administration af forordningerne om Regionalfonden og Socialfonden m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 4) 2. behandling af lovforslag nr. L 37: Forslag til lov om ændring af lov om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS). (Tilpasning af reglerne for administration af EGTS-forordningen). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 5) 2. behandling af lovforslag nr. L 64: Forslag til lov om ændring af postloven. (Ændringer i vilkår for varetagelsen af befordringspligten og præciseringer af lovens anvendelsesområde, post til døren m.v.). Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 6) 2. behandling af lovforslag nr. L 65: Forslag til lov om letbane på Ring 3. Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr). (Fremsættelse behandling Betænkning ). 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 118: Forslag til lov om ændring af universitetsloven og lov om maritime uddannelser. (Finansiering af international studentermobilitet og udskydelse af virkningstidspunktet for tilmelding og framelding til uddannelsens fag og prøver for visse studerende m.v.). Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard). (Fremsættelse ). 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 119: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love. (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsordning overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO 2 -auktioneringsforordningen, regulering af CO 2 -kvote-bydere, ændringer af reglerne om forvaltere af alternative investeringsfondes muligheder for at markedsføre alternative investeringsfonde, herunder undtagelse af markedsføring af andele i fondene til medarbejdere og visse detailinvestorer fra kravet om særlig markedsføringstilladelse og indførelse af mulighed for, at forvaltere fra tredjelande kan markedsføre fonde til detailinvestorer, ændring af grænsen for tilbudspligten i værdipapirhandelsloven, samt bedre sikring af mindre aktionærers rettigheder, forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder, ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse ). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. Kl. 13:00 Fra statsministeren har jeg modtaget meddelelse om den netop gennemførte regeringsændring. Meddelelsen vil fremgå af (jf. nedenfor). [»Folketingets formand Efter min indstilling er det ved kongelig resolution af 3. februar 2014 besluttet

2 2 Tirsdag den 4. februar 2014 (US ) at undertegnede statsminister Helle Thorning-Schmidt fortsat beklæder stillingen som statsminister, at afskedige i nåde social-, børne- og integrationsminister Annette Lilja Vilhelmsen, udenrigsminister Holger Kirkholm Nielsen, transportminister Pia Olsen Dyhr, minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag Kristensen, miljøminister Ida Margrete Meier Auken og skatteminister Jonas Dahl fra de dem hidtil betroede ministerstillinger, at økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager Hansen, finansminister Bjarne Fog Corydon, beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, undervisningsminister Christine Edda Antorini, justitsminister Karen Angelo Hækkerup, forsvarsminister Nicolai Halby Wammen, erhvervs- og vækstminister Henrik Martin Sass Larsen og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Dan Jannik Jørgensen fortsat beklæder de dem hidtil betroede ministerstillinger, at betegnelsen for Ministeriet for Ligestilling og Kirke ændres til Kirkeministeriet, at betegnelsen for Social-, Børne- og Integrationsministeriet ændres til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, at betegnelsen for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser ændres til Uddannelses- og Forskningsministeriet, at fritage minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard Stigel for denne stilling og udnævne ham til skatteminister, at udnævne kulturminister Marianne Bruus Jelved til kirkeminister, således at hun tillige fortsat beklæder stillingen som kulturminister, at udnævne minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Mogens Hansen til minister for nordisk samarbejde, således at han tillige fortsat beklæder stillingen som minister for by, bolig og landdistrikter, at fritage klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard for denne stilling og udnævne ham til udenrigsminister, at fritage handels- og europaminister Nick Hækkerup for denne stilling og udnævne ham til minister for sundhed og forebyggelse, at fritage minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde Manu Sareen for disse stillinger og udnævne ham til minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, at fritage udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen for denne stilling og udnævne ham til klima-, energi- og bygningsminister, at udnævne medlem af Folketinget Mogens Jensen til handels- og udviklingsminister, at de under handels- og europaministeren hørende områder, undtagen sager vedrørende europapolitiske opgaver, dog inklusiv EU's handelspolitik, og de under udviklingsministeren hørende områder henlægges til handels- og udviklingsministeren, at den departementale ekspedition af sager vedrørende disse forretningsområder fortsat sker i Udenrigsministeriet under ledelse af handels- og udviklingsministeren og på dennes ansvar, at udnævne medlem af Folketinget Magnus Johannes Heunicke til transportminister, at udnævne medlem af Folketinget Kirsten Brosbøl til miljøminister, at udnævne medlem af Folketinget Sofie Carsten Nielsen til uddannelses- og forskningsminister, at de under handels- og europaministeren hørende sager vedrørende europapolitiske opgaver, dog undtagen EU's handelspolitik, henlægges til udenrigsministeren, at ressortansvaret for sager vedrørende Eksport Kredit Fonden (EKF), jf. lov om Dansk Eksportkreditfond m.v., overføres fra Udenrigsministeriet til Erhvervs- og Vækstministeriet, at ressortansvaret for Ligestillingsafdelingen med tilhørende sagsområder overføres fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, at ressortansvaret for Kystdirektoratet med tilhørende sagsområder, undtagen ejerskabet til færgelejerne i Bøjden og Fynshav samt sager vedrørende lov om havne og lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S, overføres fra Transportministeriet til Miljøministeriet. Jeg tillader mig at anmode formanden om at underrette Folketinget herom. Sign. Helle Thorning-Schmidt/ Jens Teilberg Søndergaard«]. I dag er der i øvrigt følgende anmeldelse: Finn Sørensen (EL) m.fl.: Forespørgsel nr. F 15 (Hvad kan udenrigsministeren oplyse om Danmarks muligheder for selv over reglerne for udlændinges adgang til danske velfærdsydelser?). Titlen på den anmeldte sag vil fremgå af (jf. ovenfor). Det første punkt på dagsordenen er: 1) Spørgetime med statsministeren. Kl. 13:00 Det første punkt på dagsordenen er spørgetime til statsministeren. Jeg vil gerne indledningsvis indskærpe, at hvis vi skal gennemføre den tegning, der ligger i forretningsordenen, bliver man altså nødt til nøje at holde sig til taletiderne. Det skred et helt kvarter sidste gang, og det er ikke acceptabelt for nogen af parterne. Jeg giver først ordet til statsministeren til 5 minutters indledning, værsgo.

3 Tirsdag den 4. februar 2014 (US 43) 3 Kl. 13:01 Tak for det. I går dannede Socialdemokraterne og De Radikale en ny regering. En SR-regering er et velkendt samarbejde i dansk politik. Vi er to partier, som før har vist, at vi kan skabe resultater sammen helt fra Stauning og Munch og frem til den regering, vi præsenterede i går. Vi er forskellige partier, sådan er det, men vi har også stærke fælles ambitioner på Danmarks vegne. Vi ønsker at sikre vores velfærd, fordi den giver tryghed i en verden, der forandrer sig meget hurtigt. Og vi insisterer på at føre en ansvarlig økonomisk politik. SR-regeringen vil videreføre den ansvarlige økonomiske politik. Vi vil fortsætte med at gennemføre reformer, nemlig de reformer, som er vigtige for netop det. Og vi vil fortsætte med at udvikle vores velfærdssamfund. Overskriften for vores arbejde er enkel: flere job og bedre velfærd. De nye ledighedstal viser, at vi har den laveste ledighed i mere end 4 år. Der er simpelt hen færre danskere uden arbejde, og der er flere, som er i arbejde. Danskerne er ved at genvinde troen på fremtiden. Familier og virksomheder er optimistiske, og vi ser en vis bedring på boligmarkedet. Det hænger selvfølgelig sammen med, at det går bedre i udlandet, men det viser også, at regeringens politik skaber resultater, og det arbejde vil den nye SR-regering naturligvis fortsætte. Vi er en regering, der bygger på værdier om et solidarisk velfærdssamfund med lige muligheder for alle; fri og lige adgang til sundhed; gratis og gode uddannelser; et trygt og værdigt liv for vores ældre medborgere. Det er jo derfor, at vi fører en politik i balance, hvormed vi sikrer, at der er styr på økonomien, og hvor vi samtidig har tilrettelagt den økonomiske politik sådan, at vi har mulighed for at bruge lidt flere penge på vores offentlige sektor. Det betyder, at vi hvert år kan bruge lidt mere på vores uddannelser, på bedre sundhed, på mere tryghed. Vi går kort sagt ikke ind for nulvækst. Vi går ind for mere velfærd. Vores mål er både et stærkere Danmark og et solidarisk Danmark. Og selv om vi er nået langt, har vi selvfølgelig nogle vigtige opgaver foran os. Vi er godt i gang med at forhandle en aftale om erhvervsuddannelserne. Vi ønsker, at erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt valg for mange unge efter folkeskolen. Det er det desværre ikke i dag. Kvaliteten er ikke høj nok, og det vil vi selvfølgelig forbedre. Vi har også sagt, at vi vil komme med nye vækstinitiativer her til foråret, når vi følger op på Produktivitetskommissionens anbefalinger. Vi vil fortsætte med at forbedre erhvervslivets vilkår, sådan at virksomhederne har bedre muligheder for at skabe flere job. Vi vil også fremlægge en reform af beskæftigelsesindsatsen. De ledige skal i arbejde så hurtigt som muligt med udgangspunkt i den enkelte lediges behov. Og virksomhederne skal have bedre mulighed for at kunne få den arbejdskraft, som de har brug for. SR-regeringer er ikke bare en nyskabelse i dansk demokrati. Der er også nogle traditioner, der knytter sig til SR-regeringer. Vi har en solid tradition for at samarbejde bredt i Folketinget. Den tradition vil regeringen selvfølgelig bygge videre på. I 00'erne så vi, at den ensidige blokpolitik var til skade for Danmark. Siden 2011 har vi haft en situation, hvor alle Folketingets partier har været med til at tage ansvar. Jeg er ikke i tvivl: Det er bedst for Danmark. Og jeg glæder mig til et fortsat godt samarbejde og et bredt samarbejde her i Folketinget; et samarbejde om at udvikle Danmark og skabe flere job og bedre velfærd. Kl. 13:05 Tak til statsministeren. Vi går til spørgerunden, og først er det hr. Lars Løkke Rasmussen som Venstres leder. Spm. nr. US 43 Kl. 13:05 Lars Løkke Rasmussen (V): Tak for det. Jamen jeg vil da gerne først og fremmest benytte lejligheden til at ønske statsministeren tillykke med hendes nye regering, også et stort tillykke til de nye ministre, idet jeg kan forstå, at vi har fået en ny regering, ikke rigtig nogen ny politik på den ene side et SF, som alle nu italesætter som nogen, der har haft en afgørende indflydelse på regeringens hidtidige politik, som nu forlader regeringen, og det sætter sig ikke i nogen forandring det er lidt svært rigtigt at blive klog på. Men i hvert fald har vi fået en ny regering, og frem for at være polemisk om det og den kadence, hvormed man besøger vores dronning i så henseende, vil jeg nøjes med at udtrykke en glæde over det og også et ønske om, at ministrene hurtigt kommer i arbejdstøjet. For man må jo bare stilfærdigt konstatere, at mens Christiansborg har brugt megen tid med sig selv, er der jo en række problemstillinger, der presser sig på, og som er uløste: Der er fortsat arbejdspladser, der forsvinder, senest så vi det med nogle af slagterilukningerne. Der er problemer ude i landdistrikterne, hvor man har svært ved at låne til at bosætte sig, til at erhvervsudvikle. Der er problemer med parallelsamfund, og så sent som i sidste uge hørte vi formanden for Politiforbundet udtrykke det synspunkt, at man nu har svært ved at patruljere ikke bare på Christiania, som det gjaldt i gamle dage, men også andre steder, og det blev så mødt af en minister for, ja, det hele: by og land og Norden og alting, som sagde: Sådan er det nok cirka. Der er et problem med velfærdsturisme, der presser sig på, vi har vendt det nogle gange børnechecken helt konkret. Og man må jo bare konstatere, at de problemer er uløste og de dårlig nok er under proces. Derfor vil jeg så bare, og det kommer der ikke meget spørgsmål ud af, udtrykke det håb, at regeringen hurtigt kommer i omdrejninger. Kl. 13:08 Kl. 13:08 Jamen tak for det håb om, at regeringen kommer i omdrejninger. Vi er i omdrejninger, og vi har jo løst mange at de udfordringer, vi skulle løse. Da vi overtog regeringsansvaret, overtog vi jo en situation, hvor tingene ikke gik så godt, og det var ikke kun den tidligere regerings skyld, men man havde bestemt heller ikke bidraget så meget. Der var over arbejdspladser, som var forsvundet. Vi var blevet ramt af en krise, som havde ramt Danmark hårdere, fordi der var overophedning konkurrenceevnen var mindsket 20 pct. på 10 år, og vi havde fået en henstilling fra EU. Så det var nogle alvorlige problemer, vi skulle tage fat på, og vi har taget fat på de udfordringer en for en og har også løst mange af dem, og mange af dem og det vil jeg også gerne kvittere for sammen med Venstre, som også har påtaget sig et ansvar, og det er jo godt. Jeg håber jo bare, at man vil fortsætte med det, altså at Venstre vil påtage sig et ansvar fremadrettet. Jeg ser da også frem til den kommende tid, for jeg har bemærket, at Venstre siger, at de mangler svar fra regeringen jeg synes nu, der er kommet mange svar fra regeringen men jeg håber da på, at Venstre også kan bidrage med at give nogle svar. For vi mangler jo egentlig stadig et bud fra Venstre på, hvad man har tænkt sig gøre på et punkt som beskæftigelsesindsatsen, hvor man jo gerne vil spare mange penge; vi mangler et bud på, hvordan skattepolitikken skal

4 4 Tirsdag den 4. februar 2014 (US 43) være, hvor man jo sådan skyder med spredehagl og gerne vil sænke alle skatter, men glemmer at fortælle, hvordan det skal finansieres; og ikke mindst mangler vi et bud fra Venstre på, hvordan nulvæksten egentlig skal realiseres, hvordan den offentlige sektor skal se ud, når man skal have nulvækst. Så jeg ser frem til et samarbejde med Venstre. Jeg er glad for det, vi har haft, og håber, at Venstre også vil bidrage bare en lille smule med nogle gode ideer til, hvordan tingene skal løses, frem for bare at klage over, at der ikke kommer svar. Kl. 13:09 Hr. Lars Løkke Rasmussen. Kl. 13:09 Lars Løkke Rasmussen (V): Meget gerne. Så lad mig lancere en idé lige nu og her, nemlig at vi af hensyn til nu at få det her stemningsskifte til at bide sig fast, sådan som statsministeren taler så meget om, får taget et yderligere nøk i forhold til vores konkurrenceevnesituation og begge to lader os inspirere af den gode aftale, vi indgik sidste år, om en vækstpakke, som jo i al sin enkelhed gik ud på, at vi på Venstres forslag fra de forudgående finanslovsforhandlinger investerede det fra SU-reformen og kontanthjælpsreformen i danske arbejdspladser. Det var en tanke, som regeringen til en start var imod, men det endte jo præcis med det, altså at vi lavede en SU-reform og en kontanthjælpsreform, hvor provenuerne blev større end det, regeringen selv havde lagt op til, og vi investerede dem i målrettede skatte- og afgiftslettelser. Så det, jeg egentlig vil foreslå og også spørge statsministeren om hun vil være indstillet på, er at se en fremtidig beskæftigelsesreform og en vækstpakke II i en sammenhæng, sådan at vi reformerer beskæftigelsesområdet, forsøger at lade os inspirere af de lande, som bruger væsentlig mindre, end vi gør i Danmark, og investerer de penge, vi i fællesskab måtte kunne trække ud af det område, i målrettede skatte- og afgiftslettelser. Det er et konkret forslag. Kl. 13:11 Kl. 13:11 Jamen jeg synes, det er en rigtig god idé at kigge på beskæftigelsespolitikken. Det er også derfor, vi har bedt Carsten Koch om at stille sig i spidsen for et udvalg, som netop skal kigge på det. Vi har så også samtidig bedt ham, når han kommer med sine resultater, om at snakke med parterne om det og få deres ideer med i det endelige udkast. Det synes jeg er en fair og ordentlig måde at gøre det på. Og det vil også resultere i, at regeringen vil komme med et udspil i forhold til ændringer på beskæftigelsesområdet. Men regeringen har ikke lagt sig fast på et eller andet tal, vi skal finde på forhånd. Det må jeg jo så forstå at Venstre har, for jeg kan forstå, at Venstre mener, at man kan finde 3 mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen; det er i hvert fald, hvad jeg tidligere har hørt Venstre sige. Der kunne det være spændende altså når man allerede ved, at man kan skaffe 3 mia. kr. at finde ud af, hvordan det beskæftigelsessystem, der kan skaffe 3 mia. kr., ser ud. Jeg kunne godt tænke mig at se, om Venstre har givet et bud på det, men det har man ikke. Så måske kunne vi starte med for det agter regeringen selvfølgelig at følge den plan, vi har lagt, hvor vi har bedt et udvalg kigge på det, og hvor vi lytter til parterne, som jo også er dem, der skal implementere noget af det her. Det agter vi at gøre. Vi agter ikke at sætte sådan et tal, vi skal finde, før vi går i gang. Vi agter at finde den bedste beskæftigelsespolitik, der skaffer flere mennesker i arbejde og behandler mennesker som de individer, de nu engang er. Men kunne vi ikke få nogle svar fra Venstre måske i dag, i morgen eller en af de kommende dage på, hvordan man vil indrette et beskæftigelsessystem, som skaffer 3 mia. kr.? Det aner vi jo ikke noget om og det er Venstres politik. Kl. 13:12 Hr. Lars Løkke Rasmussen. Kl. 13:12 Lars Løkke Rasmussen (V): Det skal jeg meget beklage at statsministeren på den måde har holdt sig selv i passiv uvidenhed om. Vi har sådan set i forbindelse med vores sommergruppemøde fremlagt skitserne til en reform af beskæftigelsesområdet. Nu synes jeg allerede i øvrigt, at statsministeren ikke er så konstruktiv, som hun ellers lagde fra kaj, fordi jeg beder jo ikke om noget bestemt tal. Jeg beder sådan set bare om buyin, altså om et tilsagn på det, man kunne kalde et koncept, som vi udviklede sidste år, da vi lavede en vækstpakke I, nemlig at vi har en samtidig øvelse, hvor vi ser på beskæftigelsesområdet. Så kan det godt være, at statsministeren har en mindre ambition, end jeg har, om, hvor mange penge der kan trækkes ud det må vi jo så diskutere men hvor vi så i det mindste er enige om, at det, der kan trækkes ud, flyttes og investeres direkte i skatte- og afgiftslettelser. Når jeg spørger, er det selvfølgelig, fordi det var det, vi foreslog med SU og kontanthjælp. Regeringen var imod. Det endte præcis på den måde. Så kunne vi lige så godt springe den mellemfase over. Regeringen er bagud på grund af alle de her ministerskifter. Vandplaner ligger og sejler; der er kommet en ny minister; det hele er aflyst. Europapolitisk aftale ligger og sejler; der er kommet en ny minister; det hele er udskudt. Børnechecken ligger og sejler; der er kommet en ny minister; det hele er udskudt. Så hvis vi skal have gang i tingene, kunne vi måske også lige så godt springe den her mellemregning over og blive enige om, at nu går vi på jagt efter nogle beskæftigelsesmillioner eller -milliarder, og vi investerer dem direkte i skatteog afgiftslettelser. Kl. 13:14 Kl. 13:14 Hr. Lars Løkke Rasmussen tager lidt fejl. Der er ikke noget, der er udskudt, hverken den europapolitiske aftale eller nogen andre ting. Den europapolitiske aftale diskuterer vi jo sådan set stadig. Det, der har vanskeliggjort den, er, at Venstre hele tiden har haft nye krav til den, sådan opfundet løbende krav til den, og det gør selvfølgelig tingene lidt vanskelige, men lad nu det ligge. Men jeg skal også sige, at vi nok har en lidt forskellig tilgang til det her, for vi starter ikke beskæftigelsesdiskussionen med at tænke på et tal. Vi starter med at finde ud af, hvordan vi kan indrette vores beskæftigelsessystem, og der kan sikkert godt laves nogle ting om, som sikrer, at vi får den enkelte ledige i centrum og tager udgangspunkt i de individer, mennesker nu engang er, og finder den bedste indsats til de mennesker. Venstre derimod er startet med at sige, at de kan finde 3 milliarder, og jeg er egentlig glad for, at hr. Lars Løkke Rasmussen bekræfter det i dag, fordi det, man har lagt frem, er ikke en plan. Det er højst en skitse tegnet med løs hånd. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få en rigtig plan for, hvordan beskæftigelsessystemet skal indrettes, hvis det skal give 3 milliarder. Der er jo ikke nogen tvivl om, at Venstre stadig skylder et svar på det.

5 Tirsdag den 4. februar 2014 (US 44) 5 Hr. Lars Løkke Rasmussen til anden runde. Spm. nr. US 44 Kl. 13:15 Kl. 13:15 Lars Løkke Rasmussen (V): Vi har så en skitse. Regeringen har et stykke tomt papir. Vi er jo foran på point, må man sige. Hvis man sammenligner det danske beskæftigelsessystem, er det efter min bedste hukommelse 30 pct. dyrere end det svenske; det er 50 pct. dyrere end OECD-gennemsnittet. At sige, at man på forhånd ikke er i stand til at billiggøre det, forstår jeg ikke. Og igen, jeg beder ikke om et tal. Jeg beder om et tilsagn om, at regeringen er indstillet på at se på, om man kan billiggøre det system, gøre det mere effektivt og investerer det provenu, som man så måtte blive enige om findes, i målrettede skatte- og afgiftslettelser. Det er det, jeg beder om. Og det er det, jeg ikke kan få noget svar på. Det er jeg egentlig lidt ærgerlig over. Jeg tror, at vi kommer til at vende tilbage til det. Jeg er nødt til at sige, at vores tilgang til en vækstpakke II vil være, at vi nu tager naturlige skridt i forlængelse af den fine lille aftale, vi lavede sidste år; at vi får fokuseret på de energiafgifter, der tynger dansk konkurrenceevne; at vi får taget et yderligere skridt i forhold til målrettede punktafgifter og afgifter, der hæmmer vores erhvervsliv; at vi får set yderligere på det problem, vi har i bunden af indkomstskalaen vi gjorde noget ved det i finanslovsforhandlingerne, men ikke nok som gør, at det for for mange mennesker ikke kan betale sig at arbejde, og at vi derfor har den situation, at vi oplever, at der kommer flere østeuropæere til Danmark og tager beskæftigelse, som i princippet kunne have været løftet af de stadig flere kontanthjælpsmodtagere, som er fuldt arbejdsdygtige, og som går arbejdsløse. Det er sådan set vores tegning, og jeg håber da virkelig, at en regering, der nu har skrællet sin venstrefløj væk og dermed den indflydelse eller ikkeindflydelse den har haft i regeringen, af, bliver manøvredygtige på det her, så vi kan lave en aftale. Må jeg så ikke sige inden for de sidste 10 sekunder at når statsministeren siger, at der ikke er noget, der er forsinket, så passer det jo ikke. Vi stod her for en måneds tid siden og spurgte til børnechecken, som regeringen administrerer i strid med vedtaget dansk lov. Problemet er uløst. Der er ikke fremsat noget lovforslag. Der har ikke været nogen substantielle forhandlinger. Regeringen har endnu ikke lagt et papir frem, der viser, hvilke alternative modeller der kunne være, og som afviger fra den model, som regeringen administrerer efter udenom Folketinget og nu har administreret efter i snart 9 måneder. Kl. 13:17 Kl. 13:17 Der var mange ting på en gang. Jeg skal se, om jeg kan komme hele vejen rundt. Allerførst vil jeg gerne kvittere for, at Venstre gerne vil være med. Jeg synes, at det er klar tale af hr. Lars Løkke Rasmussen, at man gerne vil ind og bidrage til at løse nogle udfordringer. Jeg synes også, det er godt, at man siger det så klart her i Folketingssalen. Jeg synes også, at man skal have respekt for, at vi åbenbart har en lidt forskellig tilgang til det her. Vi har den tilgang, at vi har bedt et ekspertudvalg om at kigge på beskæftigelsesindsatsen, som jo har været lidt skæv i mange år, også da det var beskæftigelsesministre fra Venstre, som ikke rigtig fik ryddet op i tingene. Det har vi så fået et ekspertudvalg til at kigge på. Så skal parterne inddrages selvfølgelig skal de det og derefter vil regeringen så komme med vores bud på, hvordan vi synes en beskæftigelsesindsats skal være. Men jeg skal medgive hr. Lars Løkke Rasmussen, at vi ikke starter med at tænke på et tal. Vi starter med at spørge os selv: Hvordan kan vi få en bedre beskæftigelsesindsats, som sikrer, at de arbejdsløse har bedre mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, gerne i varige job? Hvordan sikrer vi en mere målrettet uddannelsesindsats, som bliver mere individuelt baseret og med større respekt for de arbejdsløse, hvilket de ikke altid fornemmer i det system, som vi har i dag? Det mener vi er de relevante spørgsmål at stille frem for bare at tænke på et tal. Venstre har tænkt på det tal, der hedder 3 mia. kr., og derfor er det da ikke for meget at stille spørgsmålet til Venstres formand om, hvordan man skal finde 3 mia. kr. i beskæftigelsessystemet. Og det enkle spørgsmål er vel dybest set: Hvor skal der spares? Nu har vi fået at vide, at der er skitser sådan tegnet med løs hånd. Men kan vi ikke bare få et svar? Det behøver ikke at være lige nu, men man kan jo gå hjem og skrive det. Kan vi ikke bare få en plan for, hvordan det danske beskæftigelsessystem skal indrettes, hvis man skal spare 3 mia. kr.? Kl. 13:19 Hr. Lars Løkke Rasmussen. Kl. 13:19 Lars Løkke Rasmussen (V): Jeg ved ikke præcis, hvad regeringen går og tænker på. Jeg har respekt for, at man nedsætter et ekspertudvalg, men man må altså også have nogle politiske holdninger. Vi andre og danskerne må så leve med, at man nu har skiftet politikerne ud og lige skal have eksperterne på plads. Det er jo f.eks. derfor, at i forhold til hele arbejdet med vandplanen jeg tror, der ligger høringssvar ovre hos den nye miljøminister er samrådet udskudt, fordi miljøministeren lige skal briefes af sine embedsmænd først. Vi troede egentlig, at vi havde en regering, som havde en politik, og jeg spørger jo til nogle politiske signaler. Jeg beder ikke statsministeren om at stå her og sige ja til, at der skal spares 1,5 mia. kr. eller 3 mia. kr. på beskæftigelsesområdet. Jeg beder ikke statsministeren om at tænke på et tal. Jeg stiller sådan set bare et spørgsmål: Hvis man efter at have tænkt og lyttet til eksperterne på ansvarlig vis finder et provenu på beskæftigelsesområdet, vil statsministeren da være indstillet på at bringe det provenu i anvendelse i forbindelse med en vækstpakke, hvor vi investerer i danske arbejdspladser? Kl. 13:21 Kl. 13:21 Jamen igen vil jeg sige, at jeg ser frem til at forhandle med Venstre. Men jeg synes, det ville bidrage til debatten, hvis Venstre kom frem på banen. Venstre har jo åbenbart afgjort med sig selv, at der kan findes 3 mia kr. på beskæftigelsesindsatsen, og derfor ville det være interessant for os andre at finde ud af, hvordan man gør det. Hvor skal der spares henne? Kan hr. Lars Løkke Rasmussen ikke give bare et lille indblik i det? Vi vil jo gerne løse nogle konkrete udfordringer for den enkelte, og derfor har vi, som jeg også sagde før, bedt eksperter om at lægge vægt på tre ting: Hvordan kan beskæftigelsesindsatsen bedst bidrage til, at den ledige kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, gerne i

6 6 Tirsdag den 4. februar 2014 (US 45) et varigt job? Hvordan kan hjælpen tage udgangspunkt i den enkelte lediges situation? hvilket jo hænger sammen med, at vi har hørt mange ledige fortælle historier om, at de ikke synes, de bliver set, som de mennesker med de kvalifikationer, de har. Og hvordan kan samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene forbedres, så vi sikrer, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for? Det er relevante spørgsmål, som vi gerne vil tage stilling til, også sammen med Venstre. Men vi starter ikke med at tænke på et eller andet milliardbeløb, som så kan bruges til noget andet. Hvis man fandt et millardbeløb, kunne det sikkert godt bruges til noget andet, men det er ikke vores tilgang til den her situation. Vores tilgang er, at vi gerne vil skabe et bedre beskæftigelsessystem, (Formanden: Tak!) og jeg synes jo stadig, at hr. Lars Løkke Rasmussen skylder et svar på, hvordan man skal finde 3 mia. kr. Hvor er det, der skal spares? Kl. 13:22 Hr. Lars Løkke Rasmussen i den sidste omgang. Kl. 13:22 Lars Løkke Rasmussen (V): Hvis statsministeren læste vores finanslovsforslag, ville finansministeren se, at vores ambition er 4 mia. kr. (Munterhed). 14 mia. kr. er nok lige i overkanten, da det vist er 11 mia. kr., der bruges på selve systemet, vil jeg sige til beskæftigelsesministeren. Men når nu statsministeren siger, at det ene og det andet ville være befordrende for debatten, bliver jeg altså nødt til bare i virkeligheden at gentage mit spørgsmål. Jeg forstår egentlig ikke, at statsministeren ikke er i stand til at svare lidt mere imødekommende på det, når man tænker på den nye parlamentariske situation og de flertalsmuligheder, regeringen har i det her Folketing. Jeg bilder mig sådan set ind det kan være, at jeg er indbildsk at hvis vi skal lave en beskæftigelsesreform, hvis vi skal lave en vækstpakke, der spreder optimisme i dansk erhvervsliv og blandt danskerne i foråret, har jeg svært ved at se, at regeringen og i hvert fald Venstre ikke er en del af det. Jeg udtrykker nu et ønske om at se de her ting i en sammenhæng, og så håner statsministeren mig bare. Statsministeren må da være i stand til at svare på det enkle spørgsmål: Hvis man, når eksperterne har talt, og når regeringen har tænkt sig om, er i stand til at lave en aftale på beskæftigelsesområdet, som frigør et beløb stort eller mindre er regeringen så indstillet på at bruge det provenu målrettet i forhandlinger om en vækstpakke II? Det bør man da kunne svare ja eller nej til. Kl. 13:24 Kl. 13:24 Jeg har faktisk svaret på det spørgsmål, og jeg skal virkelig beklage i hvert fald mindst to ting. Det har ikke været min hensigt at håne hr. Lars Løkke Rasmussen, men hvis hr. Lars Løkke Rasmussen mener, at det at bede om klare svar fra Venstre er udtryk for en hån, så kan det godt blive hårdt at sidde i opposition, for nogle gange skal man jo komme med nogle klare svar. Så skal jeg også beklage, at jeg åbenbart har tænkt bedre om Venstre, end jeg burde, for jeg har forstået, at man ville finde 3 mia. kr., men nu viser det sig, at man vil finde 4 mia. kr. Så er vi jo godt inde i ydelserne i hele dagpengesystemet, og derfor synes jeg, det er endnu mere relevant, når Venstre nu har tænkt på 4 mia. kr., at få bare en lillebitte og lidt større forståelse af, hvor der skal spares. (Lars Løkke Rasmussen (V): Læs vores papirer). Det står ikke skrevet, hvor der skal spares, så det svarer jo ikke på det. Altså, hr. Lars Løkke Rasmussen har nu haft flere omgange til at svare på det. Jeg har ikke fået at vide, hvor der skal spares 4 mia. kr. på beskæftigelsessystemet. Det er godt nok noget, der vil kunne mærkes for rigtig mange mennesker. Jeg tror, der sidder rigtig mange mennesker, som enten er arbejdsløse eller måske frygter, at de kan blive det, og som egentlig gerne vil vide, hvor det er, Venstre vil spare på beskæftigelsessystemet. 4 mia. kr. er mange penge. Kl. 13:25 Tak til hr. Lars Løkke Rasmussen. Så er det hr. Kristian Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis leder. Værsgo. Kl. 13:25 Spm. nr. US 45 Kristian Thulesen Dahl (DF): Tak, formand. Jeg vil selvfølgelig også indlede med at sige tillykke til har jeg forstået den nye regering. Det synes jeg man skal; det hører sig til. Selv om det jo efterhånden er ved at være dyrt i blomster, kan jeg også love de nye ministre, at vi selvfølgelig meget gerne sender en hilsen til dem og ønsker et godt samarbejde. Det håber vi der kommer. Men jeg må så også sige til statsministeren, som jo er i spørgetimen her i dag, at vi så de her brede smil på Amalienborg Slotsplads, da den såkaldt nye regering trådte frem for offentligheden. Men sagen er jo, at bag de her meget brede smil, som vi alle sammen var vidne til i går, gemmer der sig altså noget af en historie og nogle realiteter. Altså, 26 ministerrokeringer er det nu blevet til, siden statsministeren blev statsminister. Vi har en situation, hvor der på kun godt 2 år har været 26 ministerrokeringer. I 6 ministerier har der nu været 3 ministre. I et ministerium er vi oppe på 4 forskellige ministre. Det betyder, at i en lang række ministerier har ministrene siddet i gennemsnit under 10 måneder. Og man skal tænke på, at det jo i sagens natur er sådan, at når nye ministre skal køres ind, tager det noget indkøringstid. Altså, det tager tid bare at skulle lære navnene, finde ud af opbygningen og systematikken og komme ind i det politiske område selvfølgelig specielt for de ministre, der bliver sat ind, og som ikke har arbejdet synderlig med et område før, for det er jo den valgmulighed, der er. Så tager det noget tid, inden man har sat sig i stolen og rigtig udfylder ministerrollen. Det, jeg synes er naturligt at spørge statsministeren om under sådan en spørgetime som den her efter det, der er sket er derfor, om statsministeren er enig i, at det er et grundlæggende problem for vores demokrati og for vores folkestyre, at der er så mange ministerrokeringer på så kort tid. Altså, at der går noget tabt i forhold til den rytme og det politiske arbejde, der skal være, og det samarbejde, der skal være, mellem regeringen og Folketinget, ved at der er så mange rokader på så kort tid. Er statsministeren grundlæggende enig i det? Kl. 13:28 Kl. 13:28 Jamen der er da bestemt nogle af rokaderne, jeg gerne havde været foruden. Det skal der ikke være nogen tvivl om. Vi har jo haft en situation, hvor SF har skiftet formand, og det affødte så nogle rokader. Sådan var det jo; det er et partis ret at skifte formand, selv om man

7 Tirsdag den 4. februar 2014 (US 46) 7 sidder i regering. Det er også sket tidligere; det skete også i den foregående regering. Så har vi også haft en situation, hvor vi har været ramt af alvorlig sygdom, og det har også betydet rokader. Og så har vi haft den situation nu, at SF har valgt at træde helt ud af regeringen. Det må også være et partis suveræne valg, om de ønsker at sidde i regeringen eller ej, og SF har nu truffet det her valg. Alle de tre ting har jo ført til nogle af de store rokader, der henvises til her. Og i hvert fald nogle af dem havde jeg da gerne været foruden, f.eks. den, som vedrørte den tidligere udenrigsministers sygdom. Det havde jeg da bestemt gerne været foruden. Kl. 13:29 Hr. Kristian Thulesen Dahl. Kl. 13:29 Kristian Thulesen Dahl (DF): Tak for svaret. Og jeg deler selvfølgelig holdningen i forhold til den tidligere udenrigsminister hr. Villy Søvndal. Det er altid trist, når nogen må forlade jobbet på grund af sygdom. Jeg vil så spørge statsministeren: Når statsministeren nu erkender her i Folketingssalen, at det er et problem det er sådan, jeg forstår det for vores demokrati og for vores folkestyre, at der er så mange ministerrokeringer, som der er, i hvilken grad føler statsministeren så selv et ansvar for det? Statsministeren skal selvfølgelig ikke gøres ansvarlig for, at der er en minister, der bliver ramt af sygdom det siger sig selv men statsministeren er jo ansvarlig for, om den regering, hun satte sig i spidsen for tilbage i efteråret 2011, er en regering, der får tingene til at glide, tingene til at fungere, også i et omfang, så man holder sammen på det kollektiv, man nu altså har valgt at stille sig i spidsen for. Derfor må jeg spørge statsministeren i dag, om statsministeren føler et ansvar for den situation, hun har bragt Danmark i; om hun føler et ansvar for, at vi altså har et kaotisk foretagende set udefra, når man kigger på alle de ministerrokeringer, der er sket, og hvor der altså er tale om, at for syv ministeriers vedkommende sidder ministeren i gennemsnit under 10 måneder, og så kommer der en ny minister til, der skal til at sætte sig ind i stoffet og i virkeligheden starte forfra. Kl. 13:30 Kl. 13:30 Jeg skal bede hr. Kristian Thulesen Dahl om ikke at lægge mig ord i munden. Jeg har ikke sagt, at der var tale om noget problem. Jeg har sagt, at der er nogle af de rokader, der har været, som jeg ikke har ønsket, men som er kommet af omstændighederne. Men jeg synes da ikke, det er et problem, og jeg synes, vi har dygtige ministre, som har arbejdet hele tiden. Og jeg kan i hvert fald ikke huske, at nogen på noget tidspunkt har sagt hvis vi kigger lidt tilbage i tiden at det var hr. Anders Fogh Rasmussen, den tidligere statsministers, problem, at Konservative skiftede formand, mens de sad i regering. Var det hans ansvar? Ikke rigtig. Et parti må jo gøre, som de vil. Man kan skifte formand, og det betyder selvfølgelig noget for en regerings sammensætning. Sådan er det jo. Og det synes jeg da bare man skal have respekt for. Jeg skal nok påtage mig ansvaret for rigtig mange ting, men lige præcis om der er et formandsskifte i SF, eller om SF foretrækker at være uden for regeringen, tror jeg ikke jeg kan tage på min kappe og påtage mig et ansvar for. Hr. Kristian Thulesen Dahl i den sidste omgang. Kl. 13:31 Kl. 13:31 Kristian Thulesen Dahl (DF): Det må jeg sige at jeg overhovedet ikke forstår et ord af, altså at det ikke på nogen måde skulle være et problem det giver statsministeren nu udtryk for at der på godt 2 år er 26 ministerrokeringer. Altså, vi har syv ministerier, hvor der har været mindst tre forskellige ministre, og hver minister har i gennemsnit siddet i under 10 måneder. Vi har en lang liste af sager, som har været i gang på den ene eller på den anden måde, og som bliver forsinket, udskudt, trukket tilbage osv., fordi der kommer en ny minister på området. Man bruger her i spørgetimen forklaringen, at der nu kommer forhandlinger på et område; og så bliver forhandlingerne udskudt, for nu skal der altså sadles om i regeringen. Betyder det i virkeligheden det spørgsmål vil jeg gerne stille statsministeren, og det kunne så være mit sidste spørgsmål, for jeg får ikke lov til at stille flere at statsministeren ikke ville se det som noget problem, hvis man de næste 1½ år, indtil vi får et folketingsvalg, stadig væk har ministerrokeringer i samme omfang; altså, det vil statsministeren synes er helt fint og ikke noget problem? Det er da grundlæggende et problem for vores demokrati og for vores folkestyre, hvis det ikke fungerer med hensyn til det. Vi har da alle sammen en interesse i, at det fungerer rent professionelt, og at de mennesker, der så bliver sat ind som ministre, leder foretagendet og det er uanset politisk holdning, for den regering, som der er flertal for, er der jo flertal for; det er demokratiets vilkår så det er politikerne, der styrer tingene, og ikke embedsmændene. Kl. 13:32 Ja tak! Kl. 13:32 Jeg synes, hr. Kristian Thulesen Dahl roder lidt rundt i det, også i mine svar. For jeg sagde, at der var nogle af rokaderne, jeg gerne havde været foruden; jeg havde da gerne været foruden de rokader, der handler om, at der har været tale om sygdom, eller at SF er trådt ud af regeringen, eller at SF har fået ny formand; det ville jeg da gerne have været foruden. Synes jeg så, at regeringen fungerer godt? Ja, det synes jeg. Og hvad skal vi så måles på? Ja, vi skal selvfølgelig måles på resultaterne. Nogle gange bliver vi af oppositionen beskyldt for, at vi gør for meget, at vi er gået reformamok, at vi laver for meget, og andre gange bliver vi beskyldt for, at vi ikke får gjort tingene. Så nu må oppositionen også vælge, hvad det er for en kritik, man skal have af regeringen. Jeg synes jo, at regeringens resultater taler deres eget tydelige sprog. I torsdags var der mange nyheder, der var vigtige, men en af de nyheder, som ikke fik så meget opmærksomhed, var, at vi har den laveste ledighed i 4 år den laveste ledighed i 4 år! Det er da noget, der er værd at tale om, og et fornuftigt resultat, som jeg egentlig synes er meget vigtigere end den diskussion, som hr. Kristian Thulesen Dahl har startet her i dag. Kl. 13:33 Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens leder. Kl. 13:34 Spm. nr. US 46

8 8 Tirsdag den 4. februar 2014 (US 46) Johanne Schmidt-Nielsen (EL): Tillykke til de nye ministre. I torsdags fik regeringen og højrefløjen jo gennemtrumfet deres beslutning om at ville sælge en andel af vores fælles energiselskab, DONG, til Goldman Sachs. Jeg synes, det er en trist begivenhed, som risikerer at få dybt alvorlige konsekvenser for Danmark fremadrettet. Jeg mener, det er en fejl at sælge ud af afgørende infrastruktur til et selskab, som er kendt for kun at tænke på kortsigtet profit uden at tage hensyn til de mennesker og det miljø, som deres ageren skulle gå ud over og her taler vi så ovenikøbet om at sælge til et selskab, som har trukket et spor af spekulation, økonomisk ruin og skatteunddragelse efter sig. Det selskab får nu vetoret på en række afgørende beslutninger i DONG. Jeg synes, det er deprimerende, at en socialdemokratisk ledet regering har stået i spidsen for det her salg. Men ud over at salget i sig selv er en alvorlig fejl, synes jeg også, at forløbet har vist en regering, som har optrådt med en helt enorm arrogance over for de mennesker, som har bragt den til magten. I ugerne op til beslutningen blev det klart, at et kæmpe flertal af danskerne på tværs af partiskel var lodret imod at sælge til Goldman Sachs; personer som Poul Nyrup Rasmussen og en række andre tidligere socialdemokratiske ministre var ude at advare mod det, og man må jo sige, at der i den grad var kritik af det, i både det socialdemokratiske, i SF's og for den sags skyld også i De Radikales bagland. Var statsministeren og regeringen parat til at lytte til den bekymring og kritik, som danskerne udtrykte? Nej. Ville man lytte til kritikken fra vigtige stemmer i sit eget bagland? Nej. Var man parat til i det mindste at udskyde beslutningen, så vi kunne få en ordentlig demokratisk debat? Nej. I stedet for mødte man befolkningen, kritikerne, med en helt utrolig arrogance, og jeg vil egentlig gerne spørge statsministeren i dag: Mener statsministeren, at de eneste, som har forstået DONG-sagen her, og hvad salget til Goldman Sachs egentlig går ud på, er statsministeren, finansministeren og hr. Anders Samuelsen, og at alle de andre, danskerne, bare er for dumme til at forstå det; at de eneste, der har fattet det, er statsministeren og finansministeren? Kl. 13:36 Tak, så er det statsministeren. Kl. 13:36 Jamen jeg kan i hvert fald konstatere, at fru Johanne Schmidt-Nielsen ikke helt har forstået det. For når man siger, at vi har solgt ud af afgørende infrastruktur, så er det jo lodret forkert. Og det ville egentlig klæde fru Johanne Schmidt-Nielsen at få det rettet, for det passer jo simpelt hen ikke. Men jeg er enig i, at det er det billede, der er blevet tegnet i den her debat; der er blevet tegnet et billede af, at vi sælger ud af afgørende infrastruktur; der er nærmest blevet tegnet et billede af, at vi sælger hele DONG. Intet kunne ligge os mere fjernt. Vi sælger en del af DONG og jeg synes mere, det er en kapitaludvidelse i DONG som betyder, at vi nu har mulighed for at investere, at DONG har mulighed for at investere i grøn energi og dermed også i nogle af de arbejdspladser, vi så gerne vil have flere af i Danmark. Så har jeg også godt hørt, at fru Johanne Schmidt-Nielsen nærmest har talt om, at det er udemokratisk det gjorde hun ikke her, men det har hun gjort i medierne. Jeg skal bare minde om, at det her er en beslutning, som har været kendt siden den 2. oktober 2013, at regeringen og en meget stor kreds af forligspartier er enige om den her beslutning, at der har været stillet 164 spørgsmål i to samråd til finansministeren. Så jeg har vanskeligt ved at se, at det er en sag, der ikke er belyst, og som ikke har været debatteret. Men jeg skal også bare minde om, at Folketinget er fuldstændig legitimt valgt til at træffe beslutninger, og den her beslutning har vi truffet med et meget stort flertal. Kl. 13:38 Fru Johanne Schmidt-Nielsen. Kl. 13:38 Johanne Schmidt-Nielsen (EL): Jeg kan forstå på statsministeren, at statsministeren ikke mener, at regeringen har optrådt arrogant i denne sag sagen er bare blevet udlagt forkert. Det er jo trist, at der er en masse mennesker, som åbenbart ikke har forstået alt det, statsministeren og finansministeren og hr. Anders Samuelsen har forstået; sagen er blevet udlagt forkert. Jeg tror sådan set ikke, at der er særlig mange danskere, der er enige med regeringen og med statsministeren i, at regeringen ikke skulle have optrådt arrogant i den her sag. DONG-sagen viser jo, at danskerne er meget skeptiske over for ideen om at sælge ud af strategiske dele af vores fælles ejendom. Det forstår jeg godt. Erfaringerne fra andre udsalg af statslig infrastruktur er mildest talt ikke noget at skrive hjem om. Det har hver gang kostet Danmark mange penge og ført til dårligere og dyrere service. Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren, om det så, altså erfaringerne fra andre salg, er noget, som har gjort indtryk på regeringen. Altså, kan vi være sikre på, at regeringen ikke kommer og vil sælge andre statslige selskaber eller dele af dem til kapitalfonde og udenlandske banker? Jeg ved godt, at det, der hedder Nets, altså selskabet, der administrerer bl.a. NemID og dankortet, har en særlig konstruktion, men, altså, Nationalbanken ejer jo dele af det. Kan statsministeren garantere, at vores alle sammens dankort og NemID ikke bliver solgt til en kapitalfond? Kl. 13:39 Kl. 13:39 Den diskussion, der har været om en udvidelse af kapitalen i DONG, synes jeg er helt legitim. Det er rigtigt at have den diskussion, og jeg synes også, at diskussionen afspejler noget, som jeg selv er meget enig i, nemlig at mange mennesker stadig er rystet over finanskrisen og nogle af de virksomheder, som var med til at bidrage til finanskrisen. Den diskussion har jeg selv deltaget i. Vi har også gjort en del ved det, fordi vi har strammet op i forhold til den finansielle sektor både i Danmark og i det EU, som fru Johanne Schmidt-Nielsen jo heller ikke bryder sig så meget om. Men det har vi sådan set gjort i EU. Så jeg forstår godt den diskussion. Men jeg beder også om, at diskussionen bliver ført på et sagligt grundlag. Og når fru Johanne Schmidt-Nielsen starter med at sige, at vi sælger ud af afgørende infrastruktur, bliver jeg oprigtig talt bekymret for, om det saglige grundlag har været til stede. Og jeg tror også, at der er rigtig mange mennesker, som har taget stilling til, hvorvidt vi skulle sælge DONG, og til alle de mennesker vil jeg bare sige klart og tydeligt, at jeg synes ikke, vi skal sælge DONG. Der har aldrig været en plan om, at vi skulle sælge DONG, det vil sige, at staten ikke skulle eje mere end halvdelen af DONG. Nu har vi fået en kapitaludvidelse på en lille del af DONG. Hvorfor? Fordi det var nødvendigt, for at vi kunne investere i grøn energi og skabe flere arbejdspladser i Danmark. Så jeg håber også, at Enhedslisten og fru Johanne Schmidt-Nielsen vil være med til at rydde op i nogle af de diskussioner, der har været, for vi sælger ikke afgørende infrastruktur, og vi sælger ikke

9 Tirsdag den 4. februar 2014 (US 47) 9 DONG, som nogle er kommet til at sige i debatten om den her kapitaludvidelse i DONG. Kl. 13:41 Fru Johanne Schmidt-Nielsen. Kl. 13:41 Johanne Schmidt-Nielsen (EL): Jeg spurgte statsministeren til Nets, altså vores dankort, betalingsservice, NemID. Det plejer at være hr. Kristian Thulesen Dahl, som påpeger, at der ikke bliver svaret. Jeg synes faktisk, at statsministeren grinede lidt, da jeg nævnte Nets. Jeg tror, at der er mange mennesker i Danmark, som er meget bekymret for, hvordan det kan påvirke dem og deres liv, vores samfund, hvis Nets, altså vores dankort, vores NemID, vores betalingsservice bliver solgt til en privat udenlandsk kapitalfond. Jeg spørger igen, og så håber jeg, at der nu kommer et svar: Kan statsministeren garantere, at Nets ikke sælges til en udenlandsk kapitalfond, som vi ingen som helst kontrol har med? Kl. 13:41 Kl. 13:41 Jamen jeg hørte godt det med Nets. Jeg nåede ikke at svare på det, fordi jeg synes også det var lidt vigtigt at få DONG-sagen på plads. Ja, Nets er jo noget helt andet. Vi ejer jo ikke Nets. Altså, Nationalbanken ejer 10 pct. af Nets. Det udgør dårligt et stort ejerskab af Nets. Det er jo privatejet. Vi kan nok have forskellige holdninger til, hvor meget man skal gribe ind i den private ejendomsret, men Nets er jo privatejet bare lige for at vi er klar over det. Og der er ikke nogen tanker om ændringer i den regulering, der er, af hele det her område med dankort og NemID, så den vil jo fortsætte ufortrødent. Jeg vil sige, at jeg virkelig vil anbefale, at man nu ikke går ind i en skræmmekampagne om dankort og NemID og alle de her ting, men bare holder fast i, at vi ikke ejer Nets. Og dermed kan vi selvfølgelig heller ikke bestemme, hvem der må købe Nets. Kl. 13:42 Spørgsmålet er sluttet. Tak til fru Johanne Schmidt-Nielsen. Så er det hr. Anders Samuelsen som Liberal Alliances leder. Kl. 13:43 Spm. nr. US 47 Anders Samuelsen (LA): Statsministeren og jeg har jo haft nogle drøftelser nogle gange hernede i salen om, hvorvidt det var muligt at spare offentlige udgifter. Det mener vi det er, men det mener statsministeren ikke kan lade sig gøre og har efterlyst konkrete forslag. Jeg har et enkelt konkret spørgsmål, som samtidig også er et forslag: Mener statsministeren, at det er rimeligt, at en minister, der kun har siddet ca. 50 dage, kan hæve 1½-års løn svarende til cirka 1,7 mio. kr.? Kl. 13:43 Kl. 13:43 Vi har jo nogle faste regler for eftervederlag, og jeg tror ikke, at man skal bøje dem efter det tidspunkt. Vi har nogle helt faste regler, og jeg synes, det er rimeligt at have nogle faste regler, og det regner jeg også med at vi skal fortsætte med at have. Kl. 13:43 Hr. Anders Samuelsen. Kl. 13:43 Anders Samuelsen (LA): Jamen vil det ikke sige, at hvis man ikke vil ændre reglerne og det kan jeg forstå at statsministeren ikke vil så må det jo betyde, at man finder reglerne rimelige. Finder statsministeren reglerne rimelige? Kl. 13:43 Kl. 13:44 Der er et stort flertal i Folketinget, som mener, at vi skal opretholde de regler, vi nu engang har på det her område. Kl. 13:44 Hr. Anders Samuelsen. Kl. 13:44 Anders Samuelsen (LA): Jeg prøver igen. Jeg spørger direkte statsministeren: Synes statsministeren, at det er rimelige regler? Kl. 13:44 Kl. 13:44 Jamen det ligger jo i svaret. Jeg har ikke tænkt mig at foreslå andre regler, og jeg tror også, at de er bakket op af et stort flertal i Folketinget. Kl. 13:44 Det var hr. Anders Samuelsen for denne gang. Så er det hr. Lars Barfoed som konservativ partileder. Spm. nr. US 48 Kl. 13:44 Lars Barfoed (KF): Jeg venter lige, til statsministeren er færdig med sin samtale. Tillykke til statsministeren med den nye regering, og tillykke til nye ministre og ministre med nye porteføljer. I Det Konservative Folkeparti vil vi fortsat være en konstruktiv mod- og medspiller til regeringen, og vi ser frem til samarbejdet og til de slagsmål, vi skal have, helt sikkert også med regeringen, i den kommende tid. Jeg har noteret mig, at statsministeren og indenrigs- og økonomiministeren i den erklæring, man offentliggjorde i går, om den nye regerings politik der var ikke meget ny politik i den nye regerings politik, men man havde en erklæring sagde noget, som jeg hører gentaget hele

10 10 Tirsdag den 4. februar 2014 (US 48) tiden, statsministeren gentog det også i dag, nemlig at det, det egentlig drejer sig om, er flere jobs og bedre velfærd. Og det lyder jo godt. Vi skal have et arbejde, og vi skal have det bedre. Sådan fortolker jeg det. Det kan vi jo alle sammen gå ind for, men jeg synes egentlig, det kunne være interessant her i dag at få gravet lidt ind under, hvad der ligger i det, når regeringen siger flere jobs og bedre velfærd. Jeg hørte f.eks. også, at statsministeren for lidt siden i sin indledning til debatten her i dag sagde: Vi går ikke ind for nulvækst, vi går ind for mere velfærd. Nu er det altså både bedre velfærd og mere velfærd. Jeg vil sige til statsministeren, at jeg tror, vi i det her land kommer til at erkende, at hvis vi vil blive ved med at være et af de mest velhavende lande i verden, have en stærk økonomi og mindre gæld, kan vi ikke blive ved med at have verdens største offentlige sektor og verdens højeste skattetryk. Derfor tror jeg, vi kommer til at diskutere med hinanden, hvad velfærd egentlig er. Er velfærd lig med flere og højere offentlige ydelser, eller er velfærd ikke snarere, at vi skaber et samfund, hvor flere kan klare sig selv, hvor flere har et arbejde i den private sektor, hvor de ikke behøver at gøre brug af de offentlige ydelser? Hvis det er sådan, er det vel ikke et spørgsmål om, at vi skal have bedre velfærd, som er lig med mere offentlig velfærd, men snarere at vi skal flytte nogle af ressourcerne i samfundet over til den private sektor. Kl. 13:47 Kl. 13:47 Jeg mener absolut, at den bedste velfærd, man kan have, er, at folk har et arbejde. At man kan klare sig selv og forsørge sin familie, er noget, der giver mening i den enkeltes liv, altså at man kan være del af et arbejdsfællesskab. Så det er klart den bedste velfærd, man kan have i et samfund. Det er også derfor, vi har arbejdet målrettet på, at der skal skabes flere arbejdspladser i Danmark, og det er også derfor, jeg vil have lov til at glæde mig lidt over, at selv om vi ikke er nået i mål, har vi den laveste ledighed i 4 år. Det er da meget godt, når landet har været ramt af den alvorligste krise siden anden verdenskrig, og det synes jeg vi skal glæde os over alle sammen glæde os over. For det, velfærd handler om, er at kunne bidrage, være med, arbejde, forsørge sig selv. Men samtidig skal det også være sådan, at hvis man så har brug for samfundet, hvis man bliver arbejdsløs, hvis man bliver syg, når man bliver ældre, når ens børn skal passes, skal der også være et stærkt samfund. Og der synes jeg, det er helt fair, at vi har forskelligt syn på, hvor stærkt det samfund så skal være. Det Konservative Folkeparti har valgt, at vi kan skære i den offentlige sektor fremadrettet, men det tror vi vil betyde, at folk ikke føler, at de får den service i form af bedre sundhedsydelser, undervisning til deres børn, pasning og pleje af ældre medborgere, som danskere i et velfærdssamfund egentlig forventer. Så vi vil gerne skabe en udvikling, som er i balance, hvor vi skaber flere arbejdspladser vi har jo lavet en vækstpakke, som gerne skulle sikre det og hvor vi samtidig får mulighed for år for år at få en bedre velfærd. Det tror vi danskerne forventer. Kl. 13:48 Hr. Lars Barfoed. Kl. 13:48 Lars Barfoed (KF): Vi kan i hvert fald være fuldstændig enige om at glæde os over, når det går bedre med beskæftigelsen. Jeg glæder mig over, at de økonomiske reformer, som vi tilrettelagde i den borgerlige VK-regering, begynder at virke, sådan at vi kan se, at der er stabilitet i vores økonomi. Vi var et af de lande, der håndterede krisen bedst, vi kom bedre ud af det end de fleste andre, og vi kan se, at de reformer, vi tilrettelagde, har en effekt også på arbejdsudbuddet på sigt. Det skal vi naturligvis glæde os over, og jeg glæder mig over, at statsministeren har tilsluttet sig de reformer, som vi gennemførte, og som har den høje effekt, som statsministeren omtaler. Men det går jo ikke, vil jeg sige til statsministeren, at sige, at man ikke går ind for nulvækst, men for mere velfærd. Hvis statsministeren er enig med mig i, at den bedste velfærd får vi ved at flere kan klare sig selv, og ved at flere får job i den private sektor, så må målet vel også være, at den offentlige sektor fylder mindre, fordi folk kan klare sig selv. Kl. 13:49 Kl. 13:49 Man skal passe lidt på med sådan en fiffig historieskrivning, hvor man siger, at regeringen bare har gennemført de reformer, som var der tidligere. For hvis man begynder at kigge på det, vil man se, at det ikke passer. Det er ikke jeres SU-reform, vi har gennemført, det er ikke jeres kontanthjælpsreform, vi har gennemført, det er ikke jeres vækstreform, vi har gennemført, så på den måde er der jo markant forskel på det, som en borgerlig regering ville have gjort, og det, min regering har gjort. Og det er jo sådan, det også skal være; der skal være forskel i dansk politik. Vi arbejdede sammen med bl.a. Det Konservative Folkeparti om nogle af de her ting, og det er vi meget glade for, men selvfølgelig er der forskel. Så jeg tror, man skal passe på med at sige noget andet. Det vigtige i den her samtale er jo, hvordan den offentlige sektor skal udvikle sig. Jeg synes, det er fair, at man siger, at man kan spare i den offentlige sektor, men det vil være lige så fair og mere fair, hvis man fortalte, hvor der skal spares i den offentlige sektor, hvem der skal fyres, hvem vi ikke har brug for, hvad det er for en udvikling, vi ikke skal have i den offentlige sektor fremadrettet. For regeringen har jo fremlagt en økonomisk politik, som sikrer, at vi år for år kan blive lidt bedre på sundhed, kan blive lidt bedre i pleje af vores ældre, kan blive lidt bedre til at undervise vores børn, fordi vi har flere midler til det. Det er meget enkelt. Så det er Det Konservative Folkeparti, som skylder et svar. Hvor er det, der skal spares i den offentlige sektor? Kl. 13:51 Hr. Lars Barfoed, sidste runde. Kl. 13:51 Lars Barfoed (KF): Nu tror jeg egentlig, at folk, der lytter til den her debat, er lidt ligeglade med sådan en evindelig diskussion om, hvem der gjorde hvad. Jeg skal bare sige, at de reformer, statsministeren henviser til, jo er nogle, vi har gennemført sammen. SU-reform, kontanthjælpsreform, vækstreform er jo nogle, vi har gennemført sammen, så det har vi vel lige dele ære i. Jeg refererer sådan set til tilbagetrækningsreformen, som vi aftalte i VK-regeringen, som uomtvistelig er den reform, der har størst betydning for dansk økonomis udvikling. Den var statsministeren jo imod. Statsministeren gik jo til valg på at vælte den, men måtte så acceptere, at den blev gennemført alligevel. Jeg vil gerne stille et spørgsmål: Er statsministeren så indstillet på midt i denne debat om privat kontra offentlig, at vi nu koncentrerer os om jeg har set i Børsen i dag, at Det Radikale Venstre går ind for det at finde muligheder for at give skatte- og afgiftslettelser til erhvervslivet, så vi på den måde kan skabe vækst i danske virk-

11 Tirsdag den 4. februar 2014 (US 49) 11 somheder og flere private jobs, så flere danskere kan klare sig selv uden offentlige overførselsindkomster og flere virksomheder kan tjene penge til Danmark? Er det det, vi skal koncentrere os om i den vækstaftale, vi skal indgå her i foråret? Kl. 13:52 Kl. 13:52 Hr. Lars Barfoed fik det sagt på en måde, så det lød, som om vi bare havde gennemført den politik, som VK havde tilrettelagt før valget. Bare vi er enige om, at det ikke passer. Jeg håber også, vi er enige om, at den reform, som har betydet allermest for dansk økonomi, er velfærdsreformen fra 2006, som både Socialdemokraterne og Radikale som bekendt var en stor del af. Bare så vi er klar over det. I forhold til skat vil jeg sige, at det jo er bekendt for alle, at De Konservative vil sænke skatten på alle områder. Det, der er sådan lidt ubekendt, er, hvordan man helt præcis vil finansiere det, og hvem der skal fyres i den offentlige sektor. I regeringen har vi ikke den holdning, at lavere skat er løsningen på alle problemer. Det er jo De Konservatives svar på alt, første, andet, tredje, fjerde svar på alting, og sådan ser vi ikke på det. Det vil også sige, at vi tilrettelægger nogle vækstinitiativer, som der formentlig vil være skat i, men hvor der også vil være andre dele, ligesom vi har tilrettelagt vores reformer, som også handler om andre ting end skat, fordi andre ting også betyder noget for, om vi har et velfungerende velfærdssamfund. Kl. 13:53 Tak til hr. Lars Barfoed. Så er der tid til en sidste ekstra runde til i dag hr. Anders Samuelsen fra Liberal Alliance. Kl. 13:53 Spm. nr. US 49 Anders Samuelsen (LA): Tak for det. Jeg synes stadig væk, det er underligt, at statsministeren kan mene, det er rimeligt, at man kan få 1½ års eftervederlag for at have været minister i 50 dage. For mig at se virker det paradoksalt: Man har en drøm om at komme i Folketinget; så lykkes det at komme i Folketinget; så bliver man ovenikøbet minister; så er man det i 50 dage den her drøm, man har fået opfyldt hvorefter man ikke har jobbet længere, fordi ens eget parti siger kontrakten op, træder ud. Så ryger man tilbage i Folketinget, og alligevel har man så ifølge statsministeren åbenbart fortjent 1½ års eftervederlag. Ikke engang den afgående skatteminister, hr. Jonas Dahl, kan finde nogen logisk forklaring på det her, men det kan statsministeren åbenbart. Det må vi tage til efterretning. Jeg vil gerne bore lidt i statsministerens påstand om, at hun går ind for et land i balance, og at Danmark er et land i balance, ikke mindst takket være de tiltag, som regeringen er kommet med. Hvordan kan man påstå, at vi er et land i balance, når vi har et ufatteligt højt antal mennesker på passiv overførselsindkomst, langt, langt højere end f.eks. svenskerne, når vi har udsigt til en af de laveste vækstrater i OECD, og når vi ved, at antallet af børn af dårligt uddannede forældre, som er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er faldende? Hvordan kan man så sige, at vi er et land i balance? Kl. 13:55 Kl. 13:55 Jeg tror ikke, jeg har brugt udtrykket et land i balance. Jeg har sagt, vi fører en politik, der er i balance, og det er noget andet. For der er stadig enorme udfordringer at løse i Danmark, og det er dem, som regeringen også vil give sig i kast med. Det er jo derfor, vi har nogle sociale 2020-mål. Det er derfor, vi netop har lanceret en sundhedsplan, som skal gøre op med den ulighed, som er i sundheden i Danmark. Der er masser af uligheder at tage fat på i Danmark, og uligheden er ikke noget af det, jeg hører Liberal Alliance tale mest om. Men man kan være helt forvisset om, at regeringen vil arbejde på at gøre op med de ubalancer, som desværre stadig er i Danmark, nemlig det her med, at hvor man er født, og hvilke forældre man er født af, måske betyder mere end noget som helst andet for, hvor man ender i Danmark. Det her med, at der stadig er enorm ulighed i sundheden, og at det stadig er så markant i Danmark, vil jeg gerne stå på mål for at gøre noget ved, og det er også derfor, jeg ikke tror på, at man bare kan sætte skatten ned, og så skal det hele nok blive godt, som Liberal Alliance mener, men at man tværtimod skal investere i velfærden for at sikre mere lighed. Kl. 13:56 Hr. Anders Samuelsen. Kl. 13:56 Anders Samuelsen (LA): Jeg betvivler sådan set ikke, at statsministeren gerne vil i den retning. Det er sådan set ikke motivfortolkning eller andet, eller at jeg betvivler den gode vilje, men statsministeren har nu siddet for bordenden siden Vi skriver 2014 nu, og man kan jo ikke på nogen måde påstå, at den politik, som regeringen har ført og som så er en politik i balance, kan jeg forstå har ført til, at antallet af folk på overførselsindkomst er markant faldende, eller at den har ført til, at antallet af børn af dårligt uddannede forældre, som er i stand til at tage en ungdomsuddannelse, er begyndt at stige. Det kan man jo ikke sige, og så kan politikken jo ikke være i balance og målene åbenbart heller ikke være i balance. Men det kan da ikke undre statsministeren, at jeg siger det her. Resultaterne taler for sig selv. Resultaterne rykker ikke noget, så hvad vil statsministeren gøre? Kl. 13:57 Kl. 13:57 Det skulle jo ikke være nødvendigt, men må jeg ikke minde hr. Anders Samuelsen om, at vi overtog et land, som havde været igennem den største krise siden anden verdenskrig, hvor der var forsvundet en masse job, hvor konkurrenceevnen på 10 år var faldet med 20 pct., hvor produktiviteten ikke var, som den skulle være, og hvor Danmark var blevet ramt temmelig hårdt af krisen, også sammenlignet med andre lande. Det var jo det Danmark, vi overtog for 2½ år siden, og hvad var vores opgave? Ja, det var bare at gå i gang, at gå i gang med at rydde op, sådan at budgetterne ikke skred år for år, gå i gang med at rydde op i forhold til folkeskolen, så vi sikrer, at vores børn fremadrettet lærer noget mere, gå i gang med at sikre, at de psykisk syge får en bedre behandling, og gå i gang med at sikre, at der er styr på økonomien. Jeg kunne blive ved, men jeg tror ikke, tiden tillader det. Så vi er gået i gang fra en ende af med at rydde op. Har vi løst alle proble-

12 12 Tirsdag den 4. februar 2014 (F 8) mer? Nej, det har vi desværre ikke. Jeg tror, der skal mere end 2½ år til, for at man kan løse de store udfordringer, som den forrige regering efterlod. Kl. 13:58 Så er det hr. Anders Samuelsen for den sidste runde. Kl. 13:58 Anders Samuelsen (LA): Der må man bare sige at statsministeren ramte hovedet på sømmet. Det er nemlig rigtigt, at man ikke har løst problemerne. Vi har jo stadig væk udsigt til et kæmpemæssigt underskud på de offentlige finanser, uanset at der nu er gået flere år, siden man overtog magten. Man kan ligesom ikke rigtig blive ved med at skyde skylden på andre. Man har jo kunnet rette op, hvis man havde lyst til det. Man sidder på regeringsbænkene, man er ikke i opposition længere. Vi har ikke fået nedbragt antallet af mennesker på overførselsindkomst markant. Vi har ikke fået gjort op med den negative sociale arv markant. Hvad venter man på? Det er da et problem, at man har mulighederne, at man tilsyneladende også har viljen, men at man tilsyneladende ikke har ideerne til, hvad der skal til, når vi kan se, at andre lande kan gøre det meget bedre. Man kan bare tage til Sverige men der kan også bruges andre eksempler der lykkes man med tingene, der får man antallet af folk på overførselsindkomst markant ned, men det gør man ikke her, her sidder man på hænderne. Det er da et problem, er det ikke? Kl. 13:59 Kl. 13:59 Jeg har lidt svært ved at genkende billedet af, at vi sidder på hænderne. Nogle gange bliver vi beskyldt for, at vi gør for meget for hurtigt. Nogle gange bliver vi beskyldt for, at vi ikke gør noget. Men når vi taler om f.eks. den negative sociale arv, som hr. Anders Samuelsen bringer op i dag, så synes jeg jo, at en af de mest afgørende ting, som vi har stået i spidsen for, og som man ikke var så optaget af i Liberal Alliance, var at ændre folkeskolen, at få ændret vores folkeskole, sådan at den sikrer, at vores børn lærer mere, at vores børn helt fra starten får mere tid sammen med deres dygtige lærere, at de får mulighed for at lære på andre måder, at de får hjælp til lektierne i skolen, at de får flere timer, at de har flere timer i dansk og matematik, og at de starter med engelsk noget tidligere. Hvad er ideen? Jo, det er, at alle børn skal lære så meget, de kan, og at vi selvfølgelig også bruger det som en løftestang til at gå op imod den negative sociale arv, som desværre stadig eksisterer i Danmark. Kan man løse det på 2½ år? Det tror jeg ikke. Kan man komme i gang effektivt? Ja, det har regeringen vist at man kan. Kl. 14:00 Tak til Anders Samuelsen, og tak til statsministeren. Spørgetimen er sluttet, klokken er Det næste punkt på dagsordenen er: 2) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 8 [afstemning]: Forespørgsel til justitsministeren, statsministeren og forsvarsministeren om overvågning af danske borgere m.v. Af Pernille Skipper (EL) m.fl. (Anmeldelse Fremme Forhandling Forslag til vedtagelse nr. V 15 af Trine Bramsen (S), Karsten Lauritzen (V), Søren Espersen (DF), Zenia Stampe (RV), Ole Sohn (SF) og Tom Behnke (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 16 af Pernille Skipper (EL) og Uffe Elbæk (UFG)). Kl. 14:00 Afstemning Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de stillede forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag. Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 15 af Trine Bramsen (S), Karsten Lauritzen (V), Søren Espersen (DF), Zenia Stampe (RV), Ole Sohn (SF) og Tom Behnke (KF), og der kan stemmes nu. Ja, det er måske en idé at minde medlemmerne om, at vi sædvanligvis stemmer kl her om tirsdagen. Er der flere, der ønsker at afgive stemme? Det kan jeg se der er en enkelt der gør. Så slutter vi afstemningen. For stemte 94 (V, S, DF, RV, SF og KF), imod stemte 8 (EL og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 5 (LA). Forslag til vedtagelse nr. V 15 er vedtaget. Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 16 af Pernille Skipper (EL) og Uffe Elbæk (UFG) bortfaldet. Hermed er forespørgslen afsluttet. Det næste punkt på dagsordenen er: 3) 2. behandling af lovforslag nr. L 36: Forslag til lov om ændring af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. (Tilpasning af reglerne for administration af forordningerne om Regionalfonden og Socialfonden m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:02 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

13 Tirsdag den 4. februar 2014 (L 37) 13 Afstemning Kl. 14:02 Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1-4, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 4) 2. behandling af lovforslag nr. L 37: Forslag til lov om ændring af lov om administration af forordning om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS). (Tilpasning af reglerne for administration af EGTS-forordningen). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:02 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Det er heller ikke tilfældet. Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 14:03 Det næste punkt på dagsordenen er: 5) 2. behandling af lovforslag nr. L 64: Forslag til lov om ændring af postloven. (Ændringer i vilkår for varetagelsen af befordringspligten og præciseringer af lovens anvendelsesområde, post til døren m.v.). Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:03 Forhandling Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning. Kl. 14:03 Afstemning Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (LA), og der kan stemmes nu. Jeg slutter afstemningen. For stemte 14 (EL, LA og 1 (SF) (ved en fejl)), imod stemte 94 (V, S, DF, RV, SF, EL, KF og Uffe Elbæk (UFG)), hverken for eller imod stemte 0. Ændringsforslaget er forkastet. Der er stillet forslag om, at forslaget henvises til fornyet behandling i udvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Afstemning Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget? De er vedtaget. Jeg foreslår, at dette lovforslag også går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det næste punkt på dagsordenen er: 6) 2. behandling af lovforslag nr. L 65: Forslag til lov om letbane på Ring 3. Af transportministeren (Pia Olsen Dyhr). (Fremsættelse behandling Betænkning ). Kl. 14:04 Forhandling Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Så holder jeg en ganske kort pause, så samtaler og lykønskninger kan foregå udenfor.

14 14 Tirsdag den 4. februar 2014 (L 118) Ja, skal vi forsøge? Det næste punkt på dagsordenen er: 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 118: Forslag til lov om ændring af universitetsloven og lov om maritime uddannelser. (Finansiering af international studentermobilitet og udskydelse af virkningstidspunktet for tilmelding og framelding til uddannelsens fag og prøver for visse studerende m.v.). Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard). (Fremsættelse ). Kl. 14:05 Forhandling Forhandlingen er åbnet. Hr. Mads Rørvig som Venstres ordfører. Kl. 14:05 Mads Rørvig (V): Tak for det. Jeg er jo ikke rigtig klar over, om transfervinduet er lukket endnu, men jeg kan konstatere, at formanden kaldte Venstre op først, og det er jeg selvfølgelig glad for. Jeg skal holde en tale på vegne af hr. Esben Lunde Larsen, der desværre ikke kunne være til stede her i dag. Det er helt centralt for det danske erhvervsliv, at vi sørger for at producere højtuddannet arbejdskraft med erfaring og kompetencer til at arbejde globalt. Derfor skal det være attraktivt som dansk studerende at tage på udlandsophold. Lige så vigtigt er det dog, at vi sørger for at tiltrække internationale studerende til Danmark for det første fordi internationale studerende er en væsentlig del af et internationalt studiemiljø; for det andet fordi de internationale studerende fungerer som gode ambassadører for universitetet, der tiltrækker andre studerende og forskere; for det tredje fordi dansk erhvervsliv har brug for internationale samarbejdspartnere og ambassadører, der kan åbne døre til de nye markeder og nye muligheder. Når internationale studerende, som har været på studieophold i Danmark, fortæller om Danmark i deres hjemland, øges kendskabet til Danmark, og derigennem øges antallet af internationale studerende på danske universiteter. På lang sigt kan det øge antallet af højt kvalificerede internationale arbejdstagere i Danmark. Vi behandler her L 118, hvis formål er at give universiteterne større frihed til at styre trafikken af udvekslingsstuderende ind og ud af landet, således at universiteterne fremover kan invitere flere udenlandske studerende, end de sender danske unge ud i verden. Det glæder vi os over i Venstre. Med lovforslaget fastholdes det såkaldte balanceprincip, der blev indført af VK-regeringen. Reglerne lempes dog, således at universiteterne nu blot skal sørge for, at der er balance i importen og eksporten af studerende over en periode på 3 år, samtidig med at universiteterne får mulighed for at invitere flere udenlandske studerende, end de sender ud hvis de betaler for de overskydende studerende. Med lovforslaget vil universiteterne stadig kun få taxametertilskud til det antal studerende, som de sender ud. Dette vil give universiteterne et klart incitament til at arbejde for, at flere af deres studerende rejser ud året efter, men de får samtidig friheden til at tage flere internationale studerende ind, end der er danske, der rejser ud. Det mener vi i Venstre er positivt. Dermed afviser Venstre også ministerens eller den tidligere ministers oprindelige forslag om omvendt studenterårsværk, hvor der skulle gives tilskud efter danske studerendes optjening af merit under studier i udlandet, mens udenlandske gæstestuderende til gengæld ikke udløste tilskud. Det forslag vil uden tvivl fjerne ethvert incitament til at tiltrække internationale studerende, og derfor er vi i Venstre glade for, at regeringen har lyttet til universiteterne og Venstre og har taget dette forslag af bordet. Venstre støtter regeringens overordnede målsætning om en øget internationalisering af de danske uddannelsesinstitutioner. Vi ønsker grundlæggende, at vi får flere internationale studerende til de danske universiteter. Samtidig er det helt centralt, at universiteterne har de nødvendige redskaber i forhold til mobiliteten, og det sikres med dette forslag. Jeg skal også meddele, at De Konservative ligeledes støtter forslaget. Kl. 14:09 Tak til ordføreren. Hr. Jeppe Bruus som socialdemokratisk ordfører. Kl. 14:09 Jeppe Bruus (S): Tak for det. Lad mig starte med at konstatere, at jeg er glad for, at Venstre er glad for regeringen og støtter det her forslag. Som Socialdemokrater har vi det mål, at vi skal skabe verdens bedste uddannelser. Det gælder selvfølgelig også vores universiteter. Og vi får jo ikke verdens bedste, hvis vi bare burer os inde i lille Danmark. Det skal være en helt naturlig ting del af det at tage en videregående uddannelse i Danmark, at uddannelsen er en del af et internationalt miljø. Derfor ønsker Socialdemokraterne at styrke studerendes internationale udsyn, både ved at flere danske studerende i løbet af deres uddannelse rejser ud i verden og bliver inspireret, men også ved at gøre det nemmere og mere attraktivt for studerende rundtomkring i verden at komme hertil for at studere. Med det her lovforslag, som vi nu behandler, gør vi overordnet to ting. For det første forbedrer vi rammerne for internationaliseringen af danske uddannelser, og for det andet justerer vi lidt på reformen af studiegennemførsel. Hvad angår international studentermobilitet, er det i dag sådan, at for at en uddannelsesinstitution kan modtage tilskud, skal der være balance imellem, hvor mange studerende fra udlandet der er på studieophold, og hvor mange egne studerende der er sendt på studieophold i udlandet. Det er det såkaldte balanceprincip. Balanceprincippet sørger for, at vi ikke finansierer flere studerende fra udenlandske uddannelsesinstitutioner på studieophold i Danmark, end andre lande finansierer studerende fra danske uddannelsesinstitutioner, som tager på studieophold i udlandet. Desværre har balanceprincippet ikke været helt let at håndtere i praksis, og det har betydet, at danske uddannelsesinstitutioner i en årrække har modtaget flere studerende fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, end de har sendt danske den anden vej. Derfor opretholder vi med det her lovforslag balanceprincippet, men som noget nyt giver vi institutionerne mulighed for at optage studerende ud over balancen. Det må de gøre i det omfang, de vurderer at det er hensigtsmæssigt og vigtigt i forhold til deres internationale samarbejde, men det er vigtigt at pointere, at de selv skal finansiere det. Derudover giver vi universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner en 3-årig periode til at planlægge deres udviklingsaktiviteter. Det vil sige, at den økonomiske balance mellem ind- og udgående studerende skal være udgiftsneutral over perioden , men der kan selvfølgelig godt være ubalance i det enkelte år i perioden. Vi lægger op til, at ordningen evalueres i Med

15 Tirsdag den 4. februar 2014 (L 118) 15 forslaget ønsker vi altså at skabe større fleksibilitet i forhold til balanceprincippet, en fleksibilitet, som universiteterne selv har ønsket. I en lidt anden boldgade vil vi med dette lovforslag også justere reformen af studiegennemførsel, og det gør vi nu ved at åbne for muligheden for, at de institutioner, der ønsker det, får bedre tid til at implementere reglerne om automatisk tilmelding og framelding til uddannelsens fag og prøver for de studerende, der allerede går på uddannelsen. Oprindelig var planen jo, at de nye regler skulle træde i kraft for alle nye og allerede indskrevne studerende pr. 1. september 2014, men i høringen har universiteterne givet udtryk for, at det var for kort tid til at kunne informere og inddrage de studerende i rimelig tid. Derfor var det særlig svært for de studerende, som allerede var startet på en uddannelse, at ændre deres studiemønster fra det ene semester til det andet. Vi mener sådan set fortsat, at det er rimeligt at forvente, at alle de studerende, som har søgt ind på en heltidsuddannelse, også deltager i uddannelsen på fuld tid, men ved at udskyde den automatiske tilmelding til fag og prøver med 1 år frem til den 1. juli 2015 giver vi altså uddannelsesinstitutionerne lidt længere tid til at ændre kurs og give vejledning til de studerende, som er kommet ud af takt med deres uddannelsesforløb. Så alt i alt støtter Socialdemokraterne forslaget. Kl. 14:13 Tak til ordføreren. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis ordfører. Kl. 14:13 Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Tak. Dansk Folkepartis holdning er jo, at det, det primært handler om i Danmark, er at give de bedst mulige uddannelser til de danske studerende. Derfor var vi faktisk rigtig glade, dengang den tidligere forsknings- og udviklingsminister fremlagde forslaget om en forenkling af det her område ved hjælp af balanceprincippet. For det handlede om, at man simpelt hen ville give støtte til de danske studerende, der bliver uddannet, uanset om universiteterne uddannede dem i Danmark eller fandt ud af at sende dem til udenlandske universiteter, hvor de så kunne få deres uddannelse. Det forslag ønsker universiteterne ikke, og vi har også tidligere hørt, at Venstre ikke brød sig om det, så derfor blev det ikke til noget. Det havde ellers været en ubureaukratisk, enkel og smidig måde at gøre det på. Nu er vi så nødt til at holde fast i den bureaukratiske måde, som det jo allerede var på før. Man skal huske, at det her forslag ikke indeholder noget nyt balanceprincippet eksisterer i forvejen. Problemet er, at man ikke har levet op til det, og at man ikke har fulgt op på det, så vi er sådan set tilfredse med, at regeringen i det her forslag siger, at det nu skal overholdes. Det er så i orden, at man er pragmatisk siger, at det skal gøres over en 3-årig periode; 2013, 2014 og Det, vi gerne vil følge lidt op på i udvalgsarbejdet, er, hvad man så stiller op med 2012, for hvis man kigger på ubalancen i 2012, kan man se, at universiteterne faktisk har fået ca. 100 mio. kr. for meget, og balanceprincippet gjaldt jo også i Så det skal vi lige have styr på. Men vi har meget fokus på det fremadrettede, og derfor støtter vi selvfølgelig den del af forslaget. Den anden del af det her forslag handler om studiefremdriftsreformen, hvor vi jo i forbindelse med høring om og diskussion af den kunne konstatere, at der var udfordringer på universiteterne i forhold til at implementere den. Derfor kan vi under forudsætning af et slutresultatet bliver det samme, som det hele tiden har været hensigten godt støtte, at man nu går ind og giver en øget frist for implementeringen af den studiefremdrift, der gerne skulle være på universiteterne. De har i hvert fald lovet os, at de også lever op til det krav, og det vi går selvfølgelig ud fra at ministeren følger op på hvem der så er minister til den tid. Kl. 14:16 Tak til ordføreren. Fru Lotte Rod som radikal ordfører. Kl. 14:16 Lotte Rod (RV): I dag er en god dag. Vi har fået en ny minister, og hvad passer bedre, end at det allerførste, vi skal lave sammen, handler om international studentermobilitet? Jeg har, uddannelsesministeren har og regeringen har et stærkt ønske om, at flere studerende skal tage en del af deres uddannelse i udlandet. Derfor får institutionerne nu mere frihed og fleksibilitet til at planlægge de internationale samarbejder. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har diskuteret det her balanceprincip en hel del frem og tilbage. Det har ikke været helt nemt at blive enige om, hvordan vi laver en god lovgivning, fordi vi jo står i den situation, at de danske uddannelsesinstitutioner generelt modtager flere studerende fra udenlandske uddannelsesinstitutioner, end de selv sender studerende på studieophold i udlandet. Vi er derfor blevet enige om at give uddannelsesinstitutionerne en 3-årig periode til reguleringen af den økonomiske balance frem til 2015, samtidig med at institutionerne får mulighed for at indskrive og finansiere indgående udvekslingsstuderende, også selv om de ligger ud over balancen. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne fortsat kan tiltrække udenlandske studerende, og samtidig håber jeg, at institutionerne vil bruge muligheden til at sende endnu flere danske studerende på studieophold i udlandet. Radikale Venstre støtter gerne forslaget. Kl. 14:17 Tak til ordføreren. Fru Trine Mach som SF's ordfører. Kl. 14:18 Trine Mach (SF): Tak. Tillykke til den nye minister. SF vil både i og uden for regeringen arbejde for, at vi får verdens bedste uddannelsessystem, at de danske studerende får mere international studieerfaring, og at vi får flere udenlandske studerende her til landet. Balancekravet er derfor som udgangspunkt en fornuftig foranstaltning, for det sikrer, at udgifterne til de udenlandske studerende ikke bliver så store, at det går ud over de danske studerende, men sikrer samtidig, at vi kan sende folk ud. Desværre har det vist sig svært at administrere og har ikke virket efter hensigten. Der har været et større optag af udenlandske udvekslingsstuderende, end der er sendt danske studerende til udlandet. Og som et direkte resultat heraf, har de danske universiteter til sammen fået en bøde på små 100 mio. kr., penge, som kunne være brugt til bedre undervisning. Derfor er ændringen af universitetsloven et kærkomment forslag. Vi opretholder balancekravet, men skaber også frirum og fleksibilitet til, at universiteterne selv kan finansiere et ekstra optag af udenlandske studerende i forhold til målsætningen om et mere internationalt udvekslingssamarbejde. I SF anser vi det for en meget positiv udvikling, hvis vi kan øge antallet af danske studerende, der læser dele af deres uddannelse i udlandet. Et udvekslingsophold kan være med til at bygge bro og opbygge faglige og personlige kompetencer og på sigt også styrke danskeres mulighed for job og karriereforløb internationalt. Det synes vi er virkelig vigtigt. Det kan også være kompetencer af en karakter,

16 16 Tirsdag den 4. februar 2014 (L 118) som man ikke nødvendigvis får på et dansk universitet, men som kan være attraktive på det danske arbejdsmarked. Summa summarum: Balanceprincippet er med til at sikre en harmoni imellem, hvad man tager ind, og hvad man sender ud, og den foreslåede lovændring skal jo netop sikre, at det så at sige bliver nemmere at finde balancen. På den måde undgår vi bøder i millionklassen, og pengene kan i stedet for bruges der, hvor de skal, nemlig på uddannelse. Så vi synes også fra SF's side, at regeringens forslag er ganske godt. Kl. 14:19 Tak til ordføreren. Fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører. Kl. 14:19 Rosa Lund (EL): Tak. I Enhedslisten synes vi sådan set, at det er rigtig fornuftigt, at danske studerende tager til udlandet og bliver klogere og henter viden med hjem til Danmark. Derfor er vi rigtig glade for, at vi har en debat af det her og har haft den debat længe, og at regeringen sætter det på dagsordenen og gør det til et diskussionsemne. Umiddelbart kan vi godt støtte lovforslaget, men vi har lige nogle spørgsmål, som vi gerne vil have afklaring på. For det første mangler vi en forsikring om, at det for de universiteter, der optager indgående studerende og altså bruger af deres egenkapital på at optage dem, ikke går ud over den kvalitet, der er til de studerende, for hvem tilskud gives efter taxameterordningen. Det er den ene ting, vi mangler en forsikring om. Så mangler vi også en forsikring om, at kvaliteten ikke daler, og om, at det ikke bliver sådan, at nogle universiteter kan få lov at vælge, at de kun vil optage studerende fra en region eller et bestemt land, så de ligesom glemmer dels alle mulige andre lande, som det kan være fornuftigt at have stærke og tætte samarbejder med, dels glemmer at tage hensyn til de studerende, som bliver optaget i Danmark. Vi ved jo alle sammen, at der kan gå lidt mode i, hvad det er for universiteter, der er de bedste at samarbejde med, og hvad er det for studerende, man helst vil have. Det vil vi gerne vide hvordan man har tænkt sig at følge og har tænkt sig at undgå. På den anden side kan man også sige, at det jo kan være meget nobelt og meget ansvarligt at optage mange studerende fra udviklingslande, fordi man gerne vil sende dem tilbage med nogle kompetencer, som de kan lære her i Danmark, men man skal altså passe på, at balancen ikke tipper. Den sidste ting, som vi er bekymrede for i Enhedslisten, er, at der nu kommer en hjemmel til at kunne opkræve brugerbetaling for de udenlandske studerende. Der vil vi bare gerne have en forsikring om to ting: 1) at det ikke bliver en glidebane, så man begynder at kræve brugerbetaling for alle studerende, og 2) at brugerbetalingen, man så opkræver, kun gælder den udgift, der er for den studerende, så universitetet ikke begynder at køre deres økonomi udelukkende på grundlag af brugerbetaling fra udenlandske studerende. Til sidst vil jeg bare gerne understrege, at vi i Enhedslisten stadig væk ikke helt forstår, hvorfor en studiefremdriftsreform bliver bedre af, at man udskyder den. Vi synes sådan set, man burde smide den i skraldespanden. Vi stiller spørgsmålene til ministeren skriftligt. Kl. 14:22 Tak til ordføreren. Så er det vist hr. Ole Birk Olesen, der er ordfører for Liberal Alliance i dag. Kl. 14:23 Ole Birk Olesen (LA): Da vores sædvanlige undervisningsordfører, fru Merete Riisager, ikke kan være til stede i dag, skal jeg oplæse denne tale på hendes vegne. Lovforslaget giver ifølge regeringen universiteter og maritime uddannelsesinstitutioner mere fleksibilitet i det internationale samarbejde om udveksling af studerende. Vi har for nærværende ingen grund til at tro, at der ikke er ræson i regeringens antagelse. Vi vil dog i behandlingen af lovforslaget fortsat lytte til eventuel ny viden, der måtte blive præsenteret for udvalget. De maritime uddannelser er nogle af de uddannelser, vi kan være stolte af i Danmark. De har en lang tradition og høj beskæftigelsesgrad. Samtidig har de maritime uddannelser også en naturlig international dimension, der skal kunne fungere bedst muligt. I Liberal Alliance er vi interesserede i forholdene for det blå Danmark, og vi ønsker en fortløbende udvikling og revision af de uddannelser, der knytter sig hertil. Vi er endvidere optaget af, at uddannelser i Danmark generelt har en kvalitet, der gør dem attraktive internationalt både for danske og internationale studerende. Samtidig ønsker vi ordninger, der betyder, at danske skatteborgere ikke skal bære byrden for udenlandske studerende, der læser i Danmark. Der skal med andre ord være en balance i den måde, vi indretter vores uddannelsessystem for udenlandske studerende på, og den balance skal være økonomisk rimelig. Men indtil videre støtter Liberal Alliance lovforslaget. Kl. 14:24 Tak til ordføreren. Uddannelses- og forskningsministeren. Velkommen. Kl. 14:24 Uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen): Tak for det. Det er fantastisk at få lov at stå her første gang. Tak til ordførerne, som jeg glæder mig til at møde meget snart i andre sammenhænge. Tak for debatten, tak for jeres indspil. Det er vigtigt, som mange har understreget og det er jeg glad for vi er enige om at vi styrker internationaliseringen af de danske uddannelser. Danmark skal være et attraktivt land for talentfulde unge fra andre lande, fra mange forskellige studieretninger, og vi skal også sikre, at flere danske studerende tager en del af deres uddannelse i udlandet mange ordførere understregede det netop for at få andre kompetencer og hente dem med hjem til Danmark. Det er jo et væsentligt element i kvaliteten og i relevansen af de videregående uddannelser, at vi styrker de studerendes internationale udsyn. Jeg synes, at vi med det her lovforslag har fået forbedret rammerne for det. Det er klart, at jeg har haft kort tid til at sætte mig ind i det, men jeg kan faktisk huske debatten, fra da jeg var ordfører. Så der er gået en længere proces forud for det her, men jeg er glad for, at vi er landet på den her løsning og forhåbentlig kan komme godt videre herfra. Vi giver universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner mere frihed og også mere fleksibilitet til netop at planlægge deres internationale samarbejder. Vi har opretholdt balanceprincippet, men vi har også suppleret det, sådan at institutionerne nu har mulighed for at modtage ekstra studerende, ud over balancen, når de vurderer, at det netop er vigtigt i forhold til deres internationale samarbejde, og så længe de altså selv finansierer det og selvfølgelig også planlægger det. Universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner får desuden med lovforslaget, sådan som flere ordførere også gjorde det klart, den her 3-årige periode til at planlægge deres udvekslingsakti-

17 Tirsdag den 4. februar 2014 (L 119) 17 viteter. Og jeg håber, at institutionerne derfor vil bruge den her mulighed til også at lave processer og sætte et arbejde i gang for at få endnu flere danske studerende til at tage et studieophold i udlandet. Vi har altså skabt en større fleksibilitet i forhold til balanceprincippet, og det er en fleksibilitet, som har været efterspurgt på universiteterne, og som også fremgår af høringssvarene. Med lovforslaget giver vi også universiteterne og de maritime uddannelsesinstitutioner den samme tidsmæssige ramme for tilrettelæggelsen af deres udvekslingsaktiviteter, som netop erhvervsakademierne og professionshøjskolerne allerede har. Og så har vi justeret reformen af studiegennemførelsen, så de institutioner, der har ønsket det og har budt ind med det, også har fået lidt bedre tid til at implementere reglerne om den her automatiske tilmelding og framelding til uddannelsens fag og prøver for de studerende, der allerede er i gang med uddannelsen. Så tak for debatten her i første omgang. Jeg ser frem til spørgsmålene og den videre behandling. Kl. 14:28 Tak til den nye minister. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen om dette lovforslag er sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. Det sidste punkt på dagsordenen er: 8) 1. behandling af lovforslag nr. L 119: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og forskellige andre love. (Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske værdi af deres pensionsordning overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg, direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændring af reglerne om straf for overtrædelse af CO 2 -auktioneringsforordningen, regulering af CO 2 -kvotebydere, ændringer af reglerne om forvaltere af alternative investeringsfondes muligheder for at markedsføre alternative investeringsfonde, herunder undtagelse af markedsføring af andele i fondene til medarbejdere og visse detailinvestorer fra kravet om særlig markedsføringstilladelse og indførelse af mulighed for, at forvaltere fra tredjelande kan markedsføre fonde til detailinvestorer, ændring af grænsen for tilbudspligten i værdipapirhandelsloven, samt bedre sikring af mindre aktionærers rettigheder, forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder, ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.). Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen). (Fremsættelse ). Kl. 14:28 Forhandling Hr. Kim Andersen som ordfører for Venstre som den første i forhandlingen. Kl. 14:28 Kim Andersen (V): Tak. Som det fremgik af formandens præsentation, er det her jo et omfattende forslag med som man fristes til at sige alt godt fra havet. Forslagets primære formål er at gennemføre en række ændringer i den finansielle lovgivning. Nogle af de ændringer ligger i forlængelse af EU-direktiver, mens andre indføres alene på et dansk initiativ. Der lægges op til, at pensionskunder kan få overført hele den økonomiske værdi af deres pensionsopsparing ved omvalg af et givent pensionsprodukt. Yderligere foreslås det, at den økonomiske værdi skal beregnes individuelt. Det er med andre ord et individuelt valg, om man ønsker at overføre hele den økonomiske værdi af ens nuværende pensionsopsparing til en anden eller lade den stå. Samtidig er formålet med det her at give Finanstilsynet nogle flere beføjelser, idet tilsynet er blevet opmærksom på, at der er forskellig praksis på området, og for at sikre forbrugerne ønsker man at etablere en fælles praksis, så nogle pensionskunder ikke bliver dårligere stillet end andre. Vi er positive over for, at der sikres bedre mulighed for at foretage et valg, som er det rigtige for den enkelte opsparer i den konkrete livssituation. Ved omvalg er det vigtigt at sikre, at den enkeltes mulighed for at få det bedst mulige indblik i den økonomiske værdi af den nuværende opsparing sikres som en reel valgmulighed. En anden del af lovforslaget er om aflønning af ansatte hos værdipapirhandlere, som rådgiver og sælger finansielle instrumenter. Der indføres et forbud mod variable løndele, som er afhængige af bestemte salgsmål til detailkunder. Motivationen for at gennemføre det er, at man ønsker at beskytte forbrugerne og sikre dem en korrekt rådgivning. Desuden ligger forslaget i forlængelse af MiFID-reglerne og anbefalingerne til variable løndele fra Rangvidrapporten. Det er vi positive over for. Vi vil gerne bakke op om de vinde, der blæser både nationalt og internationalt i forhold til at ændre incitamentsstrukturen bag rådgivning og salg af finansielle tilbud. Vi støtter ønsket om at beskytte forbrugerne mod rådgivning og salg, som alene har til formål at øge antallet af salg. Men vi må også sige, at forslaget ikke må blive så rigidt, at det hindrer virksomheder i at modtage finansielle tilbud og rådgivning, som kunne gavne dem. Det er en balancegang, som vi ønsker at få belyst i den kommende udvalgsbehandling. En tredje del af lovforslaget vedrører en række ændringer af den finansielle lovgivning, herunder lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Tilsynet får her hjemmel til at føre tilsyn med depositarer for en alternativ investeringsforening. Og her er begrundelsen, at det skal sikres, at der ligesom med de almindelige investeringsforeninger også kan føres tilsyn med alternative investeringsforeninger. Det ligger i forlængelse af FAIF-direktivet, som vi også tidligere har bakket op om. Der er også et element omkring CO 2 -kvoter og en forhøjelse af strafferammen for snyd med CO 2 -kvoter på op til 6 år. Det skulle angiveligt være for at kunne sikre den fornødne efterforskning og

18 18 Tirsdag den 4. februar 2014 (L 119) indsamling af elektroniske data. Her vil vi godt sætte et lille udråbstegn og måske også et spørgsmålstegn, for det var måske efterhånden mere hensigtsmæssigt at se på selve retsplejeloven og på, hvad den giver af hjemmel i efterforskningsmæssigt henseende, og hvad det så er for nogle ting, som vi synes det er rimeligt at udsætte for en efterforskning af den karakter, som en strafferamme på op til 6 år hjemler mulighed for. Endelig vil jeg gerne sige, at i forhold til aflønningsformer skal vi passe på, at vi ikke indfører særlige nationale ordninger, som begrænser rekrutteringen af dygtige medarbejdere, sådan at vi risikerer, at aktiviteter på det her område bare flytter over sundet eller syd for grænsen. Vi vil i det hele taget gerne sige, at det her jo er et meget stort og teknisk kompliceret lovforslag. Det blev fremsat i Folketinget i sidste uge jeg tror, at det var onsdag eller torsdag det har været weekend, og der er jo unægtelig sket et og andet i det politiske liv i de her dage, der er gået, og i dag har vi første behandling af det. Når man tager i betragtning, at EU og departementet har arbejdet med det her i årevis, er det vanskelige arbejdsbetingelser at give Folketinget til at kunne forholde sig til det her. Derfor synes jeg nok, at det vil være rimeligt, at vi får en teknisk gennemgang af tingene i Folketingets Erhvervsudvalg, og jeg synes også, at det vil være rimeligt, at vi får en opdeling af, hvad der hører til de forskellige EU-direktiver MiFID og andre direktiver fra EU hvad der er decideret nationale tiltag på området, eller hvor der lægges til i en dansk sammenhæng i forhold til det, som direktivet foreskriver. Der er nogle ting, som vi trænger til at få penslet ud og få forklaret lidt mere i dybden i det her meget vidtrækkende lovforslag. Vi er overordnet set i Venstre positive over for intentionerne, men der er nogle ting, der skal klares af, og vi må lidt dybere ned i materien, når vi kommer til udvalgsarbejdet. Tak. Kl. 14:34 Første næstformand (Bertel Haarder): Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Annette Lind. Kl. 14:34 Annette Lind (S): Jeg skal fremføre følgende om det her lovforslag på vegne af Socialdemokraternes erhvervsordfører, hr. Benny Engelbrecht. Han kan ikke være til stede her i dag, men jeg skal sige følgende: Det er helt normalt, at vi her i Folketinget behandler store lovforslag, der er særdeles omfattende. Dette forslag om den finansielle sektor er dog et af de mere vidtfavnende, som også den tidligere ordfører lige nævnte. Jeg skal alligevel gøre et forsøg på at komme omkring de væsentligste elementer i forslaget. Med dette lovforslag gennemføres en række større eller mindre ændringer af den finansielle lovgivning af primært teknisk karakter. En del af lovgivningen handler om at styrke beskyttelsen af den finansielle forbruger. De væsentlige elementer i forslaget er: krav til sammensætningen af bestyrelsen i en fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab; opdatering og revision af reglerne om direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i drift af anden erhvervsvirksomhed end den finansielle virksomhed, de er ansat i; risikoafdækning i betalingssystemer; ændring af klageadgangen for afgørelser truffet af operatører af regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, clearingcentraler og værdipapircentraler efter egne regelsæt; ligebehandling af mænd og kvinder i forhold til eventuelle valgfrie dele af en arbejdsmarkedspension; gennemførelse af visse bestemmelser i CO 2 -auktioneringsforordningen om bl.a. straf for overtrædelse af CO 2 -auktioneringsforordningens bestemmelser om markedsmisbrug; udvidelse af Finanstilsynets adgang til at offentliggøre berigtigende informationer; justering af reglerne om egnethed og hæderlighed; ændring af regler i lov om værdipapirhandel m.v. om overtagelsestilbud; præcisering af bestemmelse om Forbrugerombudsmandens tilsyn med lov om betalingstjenester og elektroniske penge; ændring af regler vedrørende forvaltning af alternative investeringsfonde; indførelse af regler, der giver pensionskunder, der tilbydes omvalg krav på kompensation og fastsætter krav til beregningen af denne; forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder; og ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler. Det er afgørende for Socialdemokraterne, at Danmark implementerer europæiske krav til den finansielle sektor rettidigt, og sådan at Danmark bedst mulig er garderet mod nye finansielle udfordringer. Det er ikke første gang, og det bliver heller ikke sidste gang, vi gennemfører en stramning af reguleringen. Jeg vil især fremhæve forbuddet mod variabel løn. Rangvidudvalget har i sin rapport om årsagerne til den finansielle krise anbefalet, at der indføres et forbud mod variabel løn, der baseres på opnåelse af et bestemt salgsmål i forhold til detailkunder. Alt i alt kan Socialdemokraterne støtte forslaget. Kl. 14:37 Første næstformand (Bertel Haarder): Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby. Kl. 14:37 Hans Kristian Skibby (DF): Både Venstres og Socialdemokraternes ordfører var jo inde på at fortælle lidt om, hvad det her lovforslag indeholder, og med de taletidsregler, vi har i Folketinget, vil det næsten være dumt at bruge sin relativt korte taletid på at gå i dybden med de her enkelte delelementer. For der er faktisk utrolig mange delelementer i det her lovforslag, og hvis man alene kigger på den skriftlige fremsættelse fra erhvervsministeren, kan man jo læse sig frem til, at det her lovforslag indeholder 12 forskellige delelementer. I Dansk Folkeparti er vi sådan set relativt positivt indstillet over for de her delelementer, men vi synes, at det virker lidt provokerende, at man vælger at sætte så mange ting ind i det samme lovforslag, i og med at det jo ikke vil kunne få en god og anstændig lovbehandling. Vi synes også, det er underligt, at man har haft så kort en proces forud for fremsættelsen af det her lovforslag her i Folketinget, og det vidner ikke om god embedsførelse. Men nok om det. Man kan selvfølgelig også sige, at hvis man kigger på den dagsorden, vi har her i Folketinget i dag, kan man se, at vi faktisk også har punkt 4, som udgøres af et lovforslag, der hedder L 37, og som også er fremsat af erhvervsministeren. Det handler om noget helt andet, nemlig om de her EGTS'er, som vi ikke har nogen af i Danmark. Der har man altså valgt at fremsætte et lovforslag om noget, der ikke findes i Danmark, men man ønskede fra regeringens side at få et lovforslag igennem, således at man havde lovgrundlaget på plads, hvis der skulle ske at komme en EGTS. Det kunne så medføre et helt lovforslag til lovbehandling i Folketinget. I det her forslag, vi behandler i dag, er der, som jeg siger, så 12 forskellige delelementer, men der er ikke 12 forskellige lovforslag. Det behøver der måske heller ikke at være, men jeg synes, at det grænser til en provokation, at man vælger at sætte så mange forskellige forslag sammen i et samlet lovkompleks. Det synes jeg erhvervsministeren skal tage til sig og så prøve at gøre det bedre næste gang. Som det også er blevet sagt af Venstres ordfører, hr. Kim Andersen, er vi også i Dansk Folkepartis stærkt betænkelige ved, at hvis vi

19 Tirsdag den 4. februar 2014 (L 119) 19 kigger i det notat, vi har fået fra departementet, om en beskrivelse af de høringssvar, der har været, og departementets kommentarer til dem, så er det meget svært at se, hvor mange af de her lovforslag der egentlig vedrører EU-direktiver og forordninger. Vi synes i Dansk Folkeparti, at det skal præciseres, hvad af det her der er lovstof om EU-direktiver, for det ønsker vi sådan set ikke at stemme for bare for at stemme for det, når det kommer fra EU. Vi vil stemme for det, hvis det er sund fornuft, og hvis vi synes, at det er noget, der har en relevans i dansk lovgivning, men som sagt er det meget svært at se det ud af det, der er kommet fra ministerens side. Vi har jo også kunnet se på de høringssvar, der er kommet, at det har fyldt utrolig meget, set i forhold til at det her jo er en del af et større lovforslag, som består af tre forskellige delelementer, hvoraf vi jo tidligere, nemlig sådan set før nytår, lovbehandlede de ændringer, der skulle til for at kunne lave erhvervsobligationer på et højere niveau i Danmark for at skabe kapitaltilvejebringelse for de danske virksomheder. Det synes vi sådan set er vældig godt, men det er bare et problem, at det bliver så sammenblandet set i forhold til forskelligheden i de enkelte lovforslag. Men vi vil spørge ind til lovforslagets delelementer i det videre udvalgsarbejde, hvis det må vise sig nødvendigt, og så vil vi først derefter kunne fortælle, om vi kan støtte lovforslaget. Kl. 14:40 Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg. Kl. 14:41 Andreas Steenberg (RV): Som andre ordførere har nævnt, er der ret mange elementer i det her lovforslag, og meget af det er også temmelig teknisk. Jeg vil bruge min taletid på to af de elementer, som vi fra radikal side går mest op i. Det første er det forhold, at når danskere f.eks. skifter arbejde, så skifter de også tit pensionsordning, og der er der jo så selvfølgelig mange, der har interesse i at tage den gamle pensionsordning og overføre den til den nye. Det her lovforslag sikrer, at den værdi, man har på sin gamle pensionsordning, bliver overført til den nye; det har man krav på. Det mener vi er fuldstændig rimeligt, og det vil jo også gøre, at flere måske lægger deres pensioner sammen, så de får mest ud af deres pensionsopsparinger. Det støtter vi rigtig meget op om. Det andet element, som vi går op i, er, at vi med det her lovforslag følger en af anbefalingerne fra Rangvidrapporten. Det var jo et udvalg, der sad og kiggede på årsagerne til den finansielle krise. Vi synes, det er ret afgørende, at vi prøver at tage ved lære af det, der skete i 00'erne, og lave ny lovgivning, der gerne skulle gøre, at vi ikke ender i samme situation igen. En af anbefalingerne var at lave et forbud mod provisionsaflønning af rådgivere, der sidder og sælger værdipapirprodukter. Det er jo sådan, at hvis man får nogle ekstra penge i løn, hvis man sælger et bestemt produkt, så er der en vis sandsynlighed for, at den rådgiver vil prøve at markedsføre det produkt, som man får ekstra i løn for at sælge. Det laver vi nu et forbud imod, og det skulle gerne sikre, at danskerne får den optimale og mest uafhængige rådgivning, når de skal handle med forskellige værdipapirer. Vi støtter rigtig meget op om det forbud og er rigtig glade for, at regeringen nu er i gang med arbejdet med at følge op på Rangvidrapporten og de anbefalinger, vi har fået, i forbindelse med den finansielle krise for at undgå en ny af dem. Samlet støtter vi op om lovforslaget og glæder os til udvalgsarbejdet. Kl. 14:43 Tak til den radikale ordfører. Så er det Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Lisbeth Bech Poulsen. Kl. 14:43 Lisbeth Bech Poulsen (SF): Finanskrisen er jo et tydeligt eksempel på, at den finansielle sektor kræver regulering. Regulering er nødvendig for, at kriser som den, vi har været vidne til, ikke sker igen, og for at sikre stabilitet og gennemsigtighed. Vi skal undgå uhensigtsmæssige interessekonflikter i finanssektoren, især når de er til skade for almindelige småsparere. Derfor er det tilfredsstillende, at dette lovforslag styrker rammerne for en sådan regulering ved at gennemføre en række ændringer i den finansielle lovgivning. Lovforslaget indeholder således en række tiltag, som vil resultere i større uafhængighed samt mindske risikoen for potentielle interessekonflikter i sektoren. Som flere af mine kollegaer herinde har været inde på, så er et af elementerne i lovforslaget netop udmøntningen af en anbefaling fra Rangvidudvalget vedrørende et forbud mod bonus for sælgere af finansielle produkter variabel aflønning. Gennem årene op til krisen har vi jo set mange eksempler på, at der har været meget store konsekvenser ved den type af variabel aflønning, hvor almindelige kunder er kommet i knibe. Forslaget har ikke kun betydning for virksomheder, men også for privatpersoner, eftersom det sikrer, at også pensionskunder, der tilbydes omvalg af pensionsprodukter, får overført den økonomiske værdi af deres nuværende produkt til det nye, samt at den økonomiske værdi opgøres efter en individuel beregningsmetode. Forslaget opstiller også klare regler for, hvordan de kunder, der fragår deres garantier, får kompensation, der svarer til den økonomiske værdi, som de giver afkald på. Der sker samtidig ikke en forringelse for de kunder, der bliver i deres nuværende ordning, da de eksisterende regler stadig sikrer, at kunder, der ikke tilbydes omvalg, eller som vælger at beholde deres nuværende pensionsordning, behandles rimeligt. Med lovforslaget styrker vi gennemsigtigheden, som er så vigtig i den finansielle sektor. Og samtidig sikrer lovforslaget den enkelte mod økonomiske tab i forbindelse med pensionsomlægning. Det er jo en række forskellige forslag puljet sammen til ét lovforslag, og jeg vil da også gerne påpege, at man skal være lidt forsigtig med at pulje så mange forskellige ting sammen i et lovforslag. Selvfølgelig er der nogle praktiske hensyn, men jeg vil gerne i et måske lidt mere afdæmpet toneleje end DF's ordførers påpege, at der er grænser for, hvor meget man kan pulje sammen. Men der er selvfølgelig også de praktiske hensyn. Men SF synes, at de forslag, der er i det her samlede lovforslag, er rigtig, rigtig gode, og vi kan selvfølgelig støtte det. Kl. 14:46 Tak til SF's ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, hr. Joachim B. Olsen, idet jeg ikke ser nogen ordfører for Enhedslisten. Værsgo. Kl. 14:46 Joachim B. Olsen (LA): Forslaget her indeholder en lang række forskellige elementer, som også de andre ordførere har redegjort for. I Liberal Alliance finder vi det uhensigtsmæssigt, at lovgivningen på så forskellige områder som sammensætning af bestyrelser i fonde og foreninger, ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med forsikrings- og pensionsfor-

20 20 Tirsdag den 4. februar 2014 (L 119) hold, ensretning af sanktioner for overtrædelse af CO 2 -auktioneringsforordningen, lov om værdipapirhandel og regulering af forvaltere af alternative investeringsfonde, indførelse af regulering vedrørende forhold for de kunder, der tilbydes omvalg af deres pensionsordninger, og ændringer på en lang række andre områder lægges ind i ét lovforslag. Lovforslaget her fylder 147 sider, og dertil kommer 273 sider med høringssvar. Det er sådan en lille bunke, man skal læse igennem for sådan et lovforslag her. Det blev fremsat i onsdags, den 29. januar. Vi har altså haft fire arbejdsdage til at behandle lovforslaget. Det mener vi ikke er udtryk for god regeringsførelse. Jeg må indrømme, at jeg ærlig talt også betvivler, at ret mange af de ordførere, som har været heroppe, vil kunne fremlægge det her lovforslag detaljeret. Det er det simpelt hen for omfangsrigt til. Jeg kan i hvert fald ikke, det vil jeg gerne indrømme helt ærligt. Så selv om der helt givet er nogle gode elementer i det her lovforslag, kan vi ikke tage stilling til det her ved første behandling. Det kræver altså, at der bliver dykket lidt mere ned i det, og at der bliver besvaret en lang række spørgsmål, hvilket høringssvarene i øvrigt også efterlyser, og som de giver gode grunde til bliver besvaret. Så vi kan ikke tage stilling her ved første behandling. Kl. 14:48 Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen. Kl. 14:48 Brian Mikkelsen (KF): Det er jo et bunkebryllup, som vi bliver præsenteret for her, med en del gode anbefalinger, som bliver implementeret, både fra Rangvidudvalget, men også en opfølgning på fit and proper-regler og andre sådan forskellige elementer. Men som mange andre ordførere har været inde på, så er det jo rigtig mange elementer, der skal tages stilling til. Så her kan vi med sindsro se frem til en god udvalgsbehandling, hvor vi kan drøfte alle sagerne i enkeltheder. Flere af elementerne støtter vi sådan umiddelbart, også nogle af de anbefalinger, der er. Men jeg synes, det er rimeligt, at man ligesom går i dybden med spørgsmål og får en dialog også i udvalget. Men der er en principiel sag, som jeg godt vil tage op her under første behandling, og det er hele diskussionen om omvalgsforsikringerne. Lovforslaget lægger op til, at der er en bonus, hver gang man sikrer, at pensionskunderne får sådan et omvalg, og det, at man skal have en sådan bonus, er vi helt, helt enige i. Men der er altså nogle problemer i lovforslaget. Når man tilbyder pensionshaverne sådan et omvalg, er det, ligesom om der i offentligheden er sådan en myte om, at så tager man nogle penge fra dem. Altså, det er jo de samme penge, som man så laver omvalg på. Men det er rimeligt nok, at man så også får sådan en bonus. Vi mener, der er to ting, der skal tages højde for, når vi behandler forslaget her. For det første skal det sikres, at det fremover ikke kun er muligt at anvende én regnemetode, når man regner på den her omvalgsbonus ude i de forskellige pensionsselskaber. For det andet skal det sikres, at definitionen af omvalg omfattet af loven ikke tilsidesætter indgåede aftaler. Jeg synes også, det er vigtigt, når vi diskuterer det her i Folketinget og med ministeren senere, at vi får tydeliggjort, at bekendtgørelsen, som Finanstilsynet skal udarbejde, ikke har til opgave at ophæve én bestemt beregningsmetode til lov. Det må være muligt også for pensionsselskaberne, at der fortsat kan anvendes andre, rimelige regnemetoder altså, at man ikke sådan stadfæster, at det skal gøres på præcis dén måde, hvis det kan gøres på andre måder. Så når vi nu lovgiver på det her område og det synes vi er o.k., for der har været meget usikkerhed hos nogle pensionskunder om det her synes vi, det er vigtigt, at man sikrer, at såvel de kunder, der vælger om, som dem, der bliver tilbage, bliver behandlet rimeligt. Det er udgangspunktet for os vedrørende pensionsselskaberne. Men vi synes også, det er vigtigt at sikre, at de selskaber, der har anvendt en lovlig beregningsmetode for en del af kunderne, fortsat kan anvende den her metode over for de resterende kunder, der er tilbage i selskabet, og som ønsker at vælge om, og det vil der jo være nogle der vil og så at undgå, at en tilfældig og ikke særlig udbredt regnemetode ophøjes til lov frem for andre lige så rimelige metoder, som er udviklet i en dialog, og som har været bredt anvendt i markedet indtil nu. Det er jo den måde, det foregår på mellem pensionsselskaberne og Finanstilsynet; man sidder sammen, og så finder man ud af, hvordan man gør det her bedst muligt. Det håber jeg på vi kan få en diskussion af under udvalgsbehandlingen, for det er o.k. og rimeligt, at der kommer nogle faste, præcise rammer og forhold omkring hele omvalgspensionsordningen. Men det er også rimeligt, at pensionskasserne kan eksistere i markedet og stadig have noget fleksibilitet, samtidig med at man tager størst muligt hensyn til kunderne. Så er der alle de andre elementer, som jeg vil glæde mig rigtig meget til at diskutere med ministeren under udvalgsbehandlingen. Kl. 14:52 Tak til den konservative ordfører. Og så skal vi høre, hvad erhvervsog vækstministeren har at sige til sit forsvar for det lange forslag. Kl. 14:52 Erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen): Tak for det, formand. Jeg kan jo indlede med at tage fat på problematikken om, hvor stort og hvor langt og hvor bredt forslaget er. Vi kan nogle gange få kritik for, at vi fremsætter mange forslag, og at det er for små sager, vi beder Folketinget om at tage stilling til jeg tror også, at Dansk Folkepartis ordfører nævnte en sag, vi havde i dag og så kan man jo nogle gange komme på den tanke, at man af venlighed og af hensyn til Folketingets medlemmer vil samle tingene, fordi man mest betragter det som en lang række tekniske ændringer, altså for at man kan behandle dem under et. Jeg tror, det er den tankegang, der ligger bag her. Men jeg kan høre, at vi nok ikke helt har ramt den stemning i forbindelse med det her forslag, fordi man alligevel anser det for ganske mange forskellige forslag, som kræver meget tid, og det skal jeg da beklage, for det var jo det førnævnte, der var intentionen. Til gengæld vil jeg gerne kvittere for, at der har været folk heroppe og melde, at man ønsker en grundig teknisk gennemgang i udvalget. Den tager vi selvfølgelig, og så går vi det grundigt igennem, ligesom vi også får tid og lejlighed til at kunne besvare alle de tekniske spørgsmål, der måtte være i den her forbindelse. Men vores vurdering har som sagt været, at det var meget, meget tekniske forslag, og at der var meget, meget få, som egentlig havde nogen større politisk rækkevidde. Omvendt er der selvfølgelig, som alle ordførere også har været inde på, hele diskussionen om omvalg, og pensionsområdet er jo meget, meget væsentligt, og det er også meget, meget væsentligt at få det præciseret, sådan at vi får fjernet den usikkerhed, der ligger i den offentlige debat om det. Og der skal jeg da sige til hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti, at vi selvfølgelig meget gerne gennemgår og tager en diskussion om regnemetoder og andet, men selvfølgelig med det klare sigte, at vi ikke skal åbne op for, at der efterfølgende er alt for mange fortolkninger af, hvor det er, vi vil hen. Men rimelige regnemetoder, og der kan være forskelligt andet og det kan være helt fair indgår vi gerne i en dialog om. Men vi vil gerne have fjernet usikkerheden for folk her det er i hvert fald det væsentligste for os. Så det gør vi gerne, ligesom vi også gerne laver opdelinger af, hvad der er EU-direktiv-fastsat, og hvad der ikke er, altså en oplist-