Tilvalg (separat tilmeldingsdel)

Transkript

1 Kultur-, naturhistorisk- og kunstfagligt orienteringsmøde på Hotel Comwell Kolding november nov Ankomst. (Bemærk: Indkvartering først fra kl ) Velkomst. Derefter aktuelt nyt på den museumspolitiske scene. Ved formanden for ODM, Christine Buhl Andersen, KØS Museum for Kunst i Det Offentlige Rum Strategisk Panel, museumsfaglige udvalg og arbejdsgrupper. Nye termer og arbejdsformer til rådgivning af Kulturstyrelsen. Hvad betyder det for landets museer? Ved direktør Flemming Just, Sydvestjyske Museer. Formand for Kulturstyrelsens Strategiske Panel Kulturministeriets Forskningsudvalg: Orientering om formål, opgaver og de nye muligheder ifm. ansøgninger til KUM s Forskningspulje. v/ forskningsprofessor. Lars Jørgensen, Nationalmuseet. Medlem af Kulturministeriets Forskningsudvalg Frokost Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Middag. Herefter socialt samvær mv. Natmad ved 24-tiden. 15. nov Morgenmad Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Formiddagskaffe Marked i Foyer Frokost Orientering i de faglige grupper - se programmer for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Mødet slutter Tilvalg (separat tilmeldingsdel) 15. nov Tilvalg: retters netværksmiddag inkl. vin og snacks. Underholdende indslag og netværk på tværs. Herefter er baren åben for egen regning! 16. nov Morgenmad, for dem der har bestilt værelse fra fredag til lørdag. Herefter hjemrejse. 1/37

2 Program for Arkæologi Kære arkæologer! Koordinatorerne for forhistorisk arkæologi og middelalderarkæologi har hermed fornøjelsen at udsende programmet til årets faglige orienteringsmøde i Kolding. Årets program indeholder en fælles temasession og en faglig orientering med færre, men længere oplæg fra museer og universiteter. I forbindelse med programlægningen af den faglige orientering har vi i år valgt en ny model, hvor de faglige indlæg ikke opdeles i forhold til overordnet tidsperiode (forhistorie/middelalder) men i stedet i forhold til deres tematiske indhold. Med afsæt i de indlæg, vi har modtaget fra jer, er følgende temaer udvalgt til dette års faglige orientering: Bebyggelse Kult Produktion Magt & Infrastruktur Arkæologisk Metode I Arkæologisk Metode II Numismatik Alle temaerne, med undtagelse af: Numismatik, afvikles i to parallelle sessioner (Session I og II). Vi gør opmærksom på, at det ikke længere er muligt at tilmelde indlæg til årets faglige orientering. Alle rettidigt indsendte indlæg er blevet accepteret. Abstract i det endelige program. Posters som supplement til eller i stedet for indlæg opstilles fælles for sessionerne. Det vil også være muligt at præsentere indlæg på opstillede computere. Vi tager med glæde imod gode ideer, spørgsmål m.v. Med venlig hilsen Koordinatorerne for forhistorisk og middelalderarkæologi 14. nov Ankomst og indkvartering fra Velkomst og kort orientering om ODM s arbejde Frokost Dagens program starter med en fællessession for arkæologi, som forløber indtil klokken Herefter opdeles der i temasessioner: TEMASESSIONS INFO Temasession I Metode I, se side 5 Temasession II Metroudgravningerne, se side 6 2/37

3 Fælles Teatersal Orientering fra Kulturstyrelsen om Strategien for Middelalder landbebyggelsen Anne Nørgård Jørgensen, Kulturstyrelsen Brugen af DNA-analyser i den arkæologiske forskning Mulighederne for anvendelse af naturvidenskabelige analysemetoder i den arkæologiske forskning er under konstant udvikling, og siden vedtagelsen af den nuværende Museumslov er anvendelsen af naturvidenskabelige analysemetoder blevet en stadig vigtigere del af udgravningernes metodik. DNA-analysen hører til blandt de højt profilerede naturvidenskabelige analysemetoder. Det skyldes ikke mindst Center for geogenetiks (Københavns Universitets) anvendelse af DNA-analyser i studier af oldtidens befolkning. Studier, som ud over deres faglige, forskningsmæssige sigte, også er genstand for en meget stor interesse fra offentligheden på globalt plan. Vi har inviteret professor Dr.scient. Eske Willerslev (direktør på Center for geoteknik, Københavns Universitet) til at holde et oplæg om arbejdet på centret og om status og perspektiver for brugen af DNA-analyser til belysning af arkæologiske problemstillinger. Efter oplægget vil der være mulighed for spørgsmål og debat. Til at styre slagets gang har vi inviteret professor Dr.med. Niels Lynnerup (Retsmedicinsk Institut, Antropologisk Laboratorium, Københavns Universitet). Program: Præsentation af temaet Oplæg v/ Eske Willerslev Spørgsmål og debat Eftermiddagskaffe Fælles Teatersalen Tema om numismatik samt årets danefæ Møntskatten fra Knuthenlund Anders Rasmussen, Museum Lolland-Falster I begyndelsen af 2013 blev Lollands første sølvdenarskat fundet på en mark ved Knuthenlund nær Stokkemarke på Nordvestlolland. På grund af fundets enestående karakter besluttede Museum Lolland-Falster at foretage en mindre, arkæologisk undersøgelse på det pågældende markareal, kombineret med en systematisk detektering af det afrømmede muldlag. Som direkte resultat af denne satsning blev antallet af mønter tilknyttet skattefundet mere end fordoblet, og et mindre bopladsareal bestående af tre langhuse, samt en række grubenedgravninger, blev afdækket. Fremadrettet er det særligt møntskattens relation til den afdækkede bosættelse, samt fundets betydning for forståelsen af det lokale miljø i jernalderen, der har museets interesse. Da en stor del af mønterne kan dateres til den sidste halvdel af det 2. århundrede e.kr., giver et fund af denne kaliber måske ligefrem anledning til at revidere vores syn på regionens marginaliserede betydning ved overgangen fra ældre til yngre romersk jernalder Skovsholm Danmarks ældste dirhemskat i kontekst Helle Horsnæs, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling Finn Ole Nielsen, Bornholms Museum I september 2012 lokaliserede Klaus Thorsen en dirhemskat ved Skovsholm nær centralpladsen ved Sorte Muld på Bornholm. I den følgende tid blev området detekteret 3/37

4 ad flere omgange alternerende med afrømning af tynde muldlag, og der er foretaget udgravninger på stedet. Ved analyse af mønterne viste det sig, at de tilsammen udgør en dirhemskat fra 800-tallet. Det er kun anden gang denne fase er registreret i Danmark, og den første gang den kan iagttages i en arkæologisk sammenhæng, hvor der kan påvises flere bygninger på stedet. Oplægget vil skitsere fundets betydning i såvel lokalt som internationalt perspektiv Danske mønter i den tidlige middelalder Thomas Guntzelnick, Museum Østjylland Museum Østjylland har i samarbejde med Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling gennemført et forskningsprojekt omhandlende danske mønter i den tidlige middelalder. Forskningsprojektet har foretaget en grundig revision af Haubergs over 100 år gamle værk Myntforhold og Udmyntninger I Danmark indtil 1146, med fokus på perioden Bevægegrundene bag ønsket om en revision af Haubergs arbejde udspringer af, at mængden af fund er øget betydeligt siden Haubergs tid, samt at flere nye typer er dukket op. En del af disse nye mønttyper er blevet publiceret, men denne viden er spredt på en lang række forskellige småartikler og enkelte er aldrig blevet publiceret. Ud over revisionen har det således også været projektets ønske at præsenterer ét samlet overblik over periodens mønter. Slutteligt inkluderer projektet også et komplet fundkatalog over periodens møntfund for Danmark, Skåne, Halland og Blekinge En trædesten i Østersøen Møntfund og møntbrug på Bornholm Helle Horsnæs og Michael Märcher, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling Michael Vennersdorf, Bornholms Museum En trædesten i Østersøen - Møntfund og møntbrug på Bornholm. Projektet tager udgangspunkt i en række detektorpladser og andre fundsteder for mønter i Vester Herred på Bornholm. Det omfatter totalregistreringer og karteringer på overordnet niveau af møntfund for hele herredet og for udvalgte pladsers vedkommende ved totalkarteringer af samtlige fund. Det er den første videnskabelige analyse af fund (tab og deponeringer) af en enkelt genstandsgruppe gennem næsten 2000 år for et helt herred i Danmark. Metodisk vil projektet demonstrere muligheder og begrænsninger ved samlede diakrone studier af fund i deres kontekst, og det har særligt fokus på videreudvikling af den metodiske tilgang til anvendelse af numismatiske detektorfund og på kritik af klassiske klassifikationsmetoder Perspektiv på det danske møntskattefund Jens Christian Moesgård, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling Spørgsmål fra salen Årets møntdanefæ Helle Horsnæs, Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling Indlægget vil kort præsentere årets trends og tendenser. Hvor 2012 stod i skattefundenes tegn, vil der i år blive fokuseret på den daglige praksis i danefæbearbejdningen. Desuden vil vi forsøge at opsummere nogle tendenser: Hvad kommer ind? Hvad kommer ikke? Hvor kommer det fra? Og naturligvis skal vi fremvise et par billeder af de underlige, de undervurderede, og de helt unikke Årets danefæ fra Danmarks middelalder og renæssance Lisbeth Imer, Nationalmuseet Danmarks Middelalder og Renæssance har ved årsskiftet 2012/2013 modtaget en masse spændende danefæ, heriblandt en blyamulet med minuskelskrift (små latinske bogstaver) fra Bregninge på Ærø samt endnu et par af slagsen fra Fyn og Bjerget i Thy. Hvor vi for et år siden kendte til ganske få amuletter med minuskler, er der nu ved at vise sig en hel trend, takket være de mange metaldetektorfolk, som har øjnene med sig. Denne voksende fundgruppe og mange andre nye fund af danefæ indkommet i løbet af det første halvår 2013 samt nye fund af runer blandt andet fra Grønland ønsker vi at præsentere ved dette års orienteringsmøde. 4/37

5 Temasession I Rum C Danefæ fra Danmarks Oldtid Peter Vang Petersen, Nationalmuseet Spørgsmål fra salen Metode I Fra 0,004 kvadratmeter borekerner til 5000 kvadratmeter udgravning - Et nålestik i landskabet Bjørnar Måge, Museum Lolland-Falster Her kommer fortællingen om, hvordan man med en forundersøgelses dækningsgrad på kun 15 promille kan genskabe forhistoriens geologiske landskab, finde ressourceområder og afdække menneskernes brug af disse. Eller sagt på en anden måde, hvordan får man lidt til at fortælle meget. Ved implementeringen af en ny forundersøgelsesmetode må man gøre sig overvejelser omkring, hvilke metodiske problemer en ny metode indeholder. Eksempelvis om denne kan giver os et dækkende billede af det forhistoriske kulturlandskab eller om enkelt elementer - det være sig såvel fundkategorier som bopladstyper - diskrimineres af den lille dækningsgrad. Eller for at konkretisere dette problem i et enkelt spørgsmål - finder vi de små pladser? Hvordan blev de døde brændt i oldtiden? Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer I studier af brandgrave er det ofte gravformerne og gravenes indhold, der er i centrum. Derimod har der været meget lidt fokus på de processer, der har givet gravene, oldsagerne og knoglematerialet det udseende, som møder arkæologen under udgravningen. Gennem en række af forsøg med forhistorisk ligbrændingsteknik med svin som forsøgspersoner er det lykkedes at få indsigt i, hvilke af brandgravens komponenter, der kan tilskrives ligbålets fysiske påvirkning og hvilke, der skyldes forudgående og efterfølgende sortering og bevidst destruktive handlinger. En forståelse af, hvad der er et resultat af hvilke processer, er helt afgørende for en rekonstruktion af begravelsesritualerne og dermed en overordnet forståelsesramme for brandgravenes særlige symbolindhold. Forsøgene har endvidere givet grundlag for en mere præcis definition af de forskellige brandgravstyper baseret på, hvilke ligbålskomponenter, der er udvalgt til deponering i det anlæg, som vi betegner som graven Fyns Stiftsmuseums indsamling af oldsager gennem 111 år Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer I har Odense Bys Museer digitaliseret indholdet af 2500 protokolsider med oplysninger om museet arkæologiske indsamlinger, gaver, køb og udgravninger fra årene Formålet med arbejdet har været at tilgængeliggøre en skjult skat af viden om fund og samlinger, der er fremkommet, før det var kutyme at registrere væsentlige oplysninger i centrale registre. Arbejdet har medført registrering af op mod 500 hidtil ukendte og for en dels vedkommende meget væsentlige fundsteder i Fund & Fortidsminder. Protokollerne er blevet scannet og lagt på museets hjemmeside som pdffiler, ligesom de i excelark indtastede data er publiceret samme sted ( De hidtil svært tilgængelige data fra protokollerne udgør en kulturhistorisk guldgrube, der fortæller om museumsvæsenets opbygning og arkæologiens udvikling fra ukritisk indsamling til videnskabelig disciplin Spørgsmål fra salen 5/37

6 Temasession II Rum A Metroudgravningerne Metro Cityringen fra undersøgelse til forskning i grænsedragning, migration og urbane livsformer i et hovedstadsperspektiv Hanna Dahlstrøm og Søren Bak-Jensen, Københavns Museum Undersøgelserne i forbindelse med anlæggelsen af Metro Cityringen i København har gennem det seneste år været i en intensiv fase. Der venter fortsat store udgravningsopgaver, men generelt bevæger projektet sig nu i retning af efterbearbejdning, formidling og ikke mindst forskningsforberedelse. Derfor bliver arbejdet med at binde de mange og ofte spredte resultater sammen omkring særlige temaer også meget relevant. Spørgsmål som hvordan hovedstadens beboere formede deres identitet gennem deres materielle forbrug, hvordan byens grænser blev konstitueret på forskellige niveauer, eller hvordan København blev formet for at fremstå som en attraktiv og driftig by er særligt relevante i forhold til materialet. Og hvilken betydning for den kommende forskning har det, at projektet primært er forankret i en museal kontekst? Oplægget fremlægger det seneste års resultater fra udgravningerne, og præsenterer de temaer, som Københavns Museum bygger den forskningsmæssige analyse af data og fund op omkring Spørgsmål fra salen Middag 15. nov Morgenmad Dagens program er opdelt i temasessioner, hvor siderne 6-11 omhandler temasession 1. Temasession II findes på s TEMASESSIONS INFO Temasession I Magt og infrastruktur, se side 6-9 Kult, se side 9-11 Temasession II Metode II, se side 11 Produktion, se side Bebyggelse, se side Temasession I Teatersal Magt og Infrastruktur Stormandsgården på bakketoppen Anja Vegebjerg Jensen, Skanderborg Museum På baggrund af etableringen af en grusgrav har arkæologer fra Skanderborg Museum undersøgt en bakketop nær Jeksen nord for Skanderborg. På bakketoppen er der registreret en gravhøj, hvori der i 1838 er fundet en guldring samt lerkarskår. I 1838 har højen ifølge beskrivelserne en randstenskæde, men sidenhen er højen sløjfet, og i dag er der ingen synlige spor tilbage. Området lige syd for udgravningen er Kulturarvsareal, der indbefatter gravhøje og rige grave fra jernalderen. Ved forundersøgelsen på lokaliteten sås ingen spor efter gravhøjen, men til gengæld var der bebyggelsesspor fra ældre romersk jernalder. Bebyggelsessporene stammede fra et meget velbevaret indhegnet gårdsanlæg, der rummer 2 massive langhuse og flere økonomibygninger. En sandsynlig tolkning er at gårdsanlægget har tilhørt en stormand, 6/37

7 som ved sin død har fået anlagt en gravhøj indenfor sit gårdsanlæg, og bosættelsesaktiviteten er derefter ophørt. Guldringen, som blev fundet i 1838, kan derfor have tilhørt gårdens sidste ejer Olgerdiget et sønderjysk forsvarsværk fra 1. årh. e.kr. Per Ethelberg, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Olgerdiget starter ved Gejlå nær Gårdeby. Gejlå er en del af Vidå-systemet. Herfra fortsætter det øst om Tinglev, videre øst om Uge og op til Urnehoved øst for Bolderslev. Den samlede strækning, hvor Olgerdiget er dokumenteret, er 11,6 km Navnet er fra gammel tid overleveret i folkemunde. Første gang det optræder i litteraturen, er i Pontoppidans Danske Atlas fra Navnet er sammensat af to ord Olger og dige. Oprindelig betyder dige en sænkning, en grøft eller en grav. Senere er det også anvendt om en forhøjning eller en vold. Olger anses af mange for at være et personnavn. Første gang Olgerdiget blev undersøgt arkæologisk var af Nationalmuseet i Hugo Matthiessen lavede en lille udgravning ved Lovtrup. Han fastslog, at anlægget bestod af en vold, en grav og nogle pælerækker. Nogen datering kom han ikke frem til. Den hidtil mest omfattende og systematiske undersøgelse startede i slutningen af 1950 erne og fortsatte frem til begyndelsen af 1970 erne. Den blev indledt af Vilh. La Cour. Pga. sygdom overtog mus.insp. H. Neumann, Haderslev Museum, undersøgelsen i begyndelsen af 1960 erne. I 2003 gennemførte L. Christensen en supplerende undersøgelse ved Ligård i forbindelse med opførelsen af en ny stald. Et af denne udgravnings væsentligste resultater er hjemtagelsen af stort antal træprøver, som har bidraget væsentligt til den dendrokronologiske datering af Olgerdiget. Indtil for nylig har der hersket stor usikkerhed om, hvor gammelt Olgerdiget er. De foreslåede dateringer spænder i tid fra førromersk jernalder til vikingetid. Ved de gennemførte udgravninger blev der ikke fundet daterende genstande. Dateringen hviler derfor primært på 14 C dateringer og dendrokronologi. Siden 1960 erne er der løbende indsendt træ til dendrokronologisk analyse til såvel Wormianum som Nationalmuseet. I starten var grundkurven imidlertid ikke så veludbygget, at prøverne kunne dateres. Den største overensstemmelse lå i 3. årh. Da det faldt sammen med 14 C dateringerne, blev det anset for nogenlunde sikkert, at Olgerdiget måtte stamme fra 3. årh. e.kr. I et samarbejde mellem Wormianum, Nationalmuseet og Museum Sønderjylland er det nu lykkedes Kjeld Christensen at skabe et overblik over samtlige træprøver fra Olgerdiget og arbejde dem sammen til en relativ kurve, som dækker 442 år. Olgerdiget bliver grundlagt i tidsrummet e.kr. og har haft tre byggefaser. Anlægget mister sin betydning mellem 110 og 120 e.kr. Herefter ophører vedligeholdelsen Nyt fra Toftegård på Stevns Anna S. Beck, Museum Sydøstdanmark Fra 1995 og 2000 undersøgte Køge Museum (i dag Museum Sydøstdanmark) dele af et stormandskompleks fra yngre jernalder og vikingetid ved Toftegård på Stevns. Nu skal lokaliteten bearbejdes og publiceres underforskningsprojektet Førkristne Kultpladser. Som optakt til bearbejdningen har museet lavet en række opfølgende udgravninger på stedet med det formål at afklare kompleksets oprindelige udstrækning og struktur væsentlige spørgsmål at afklare for at kunne se komplekset i den rette sammenhæng. De nye udgravninger har som det ofte er vilkåret givet både ventede og uventede resultater. I oplægget vil lokaliteten præsenteres og resultaterne af de nye undersøgelser fremlægges og perspektiveres En midtjysk bjørn. Et kig på en ny centralplads fra yngre jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen, Viborg Museum Detektorfund og luftfoto har givet museet et indblik i en ganske særlig plads fra yngre jernalder/vikingetid. Metalgenstandene er fra ældre og yngre germansk jernalder samt vikingetid. Pladsen er placeret på næsset, hvor Mønsted Å og Jordbro Å løber sammen. På spidsen af næsset ses mange grubehuse, mens næsset mod syd afgrænses af en hulvej og lige nord for denne, er der på en markant højning placeret en ganske særlig konstruktion. En kvadratisk bygning bestående af en grøft ca. 7 x 7 m og på ydersiden af væggene 3 store 7/37

8 stolper. Herudover består komplekset af mindst 2 langhuse. Der vil være tale om en introduktion til en ganske særlig plads, som foreløbigt kun er lidt undersøgt, men som allerede nu, kan ses som en unik plads både i det midtjyske og nationalt og derfor fortjener at blive præsenteret Jellings store palisade - nu med træ. Undersøgelser i Smededammen Charlotta Lindblom og Rasmus Birch Iversen, Vejle Museerne I efteråret 2012 foretog VejleMuseerne en arkæologisk forundersøgelse i Smededammen i Jelling på det sted, hvor den store vikingetids palisade havde sin linieføring. Det var uden store forventninger om fund, men frem fra dyndet dukkede spor af stolper og planker op, og fire C-14-prøver gav enslydende dateringer til vikingetiden. På den baggrund indledte Jellingprojektet i maj 2013 en udgravning af det område, som forundersøgelsen havde blotlagt. Her fandtes en velbevaret række af kraftige egeplanker med ydre og indre støttestølper, der bekræfter udgravningsresultaterne fra tørt land men også bidrager med uvurderlige detaljer om palisadens konstruktion. Vigtigst var dog muligheden for en nøjagtig dendrokronologisk datering af anlægget, der kunne sætte byggerierne i Jelling i sammenhæng med øvrige samtidige monumentalbyggerier i Vikingetidens Danmark Spørgsmål fra salen Formiddagskaffe Temasession I Teatersalen Magt og Infrastruktur Porten til Skandinavien Udgravninger ved Danevirke Frauke Witte, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev I 2013 fortsatte de arkæologiske undersøgelser ved Danevirke i Sydslesvig. Herved blev åbningen i Valdemars muren fra første halvdel af 700-tallet undersøgt. Det drejer sig om den i de Frankiske Rigsannaler nævnte port som førte via Hærvejen gennem forsvarsværket Danevirke videre mod nord. Muligvis har det været den eneste passage i anlægget, som består af volde og grave som blev udbygget gennem tiden, bl.a. med en kampestens- og senere med en teglstensmur. Porten har været i funktion i næsten 500 år og dens opbygning og placering af grøfterne syd for porten har øjensynlig ingen parallel i andre vikingetids portbygninger. Der præsenteres dugfriske udgravningsresultater Riber Ulfsborg Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Sydvestjyske Museer har foretaget en mindre undersøgelse på det delvis sløjfede voldsted, Riber Ulfsborg, som ligger i engene knap 3 km øst for Ribe. Allerede i 1530 omtaltes det som Riber Ulfsborg, men ellers er der ingen historisk viden om stedet. Riber Ulf var en af Svend Grathes betroede mænd, en stormand fra Ribe, som spillede en fremtrædende rolle i borgerkrigene ved 1100-årenes midte mellem kongsemnerne Svend, Knud og Valdemar. Riber Ulfsborg blev delvis sløjfet allerede tidligt i 1800-årene, hvor 5 alen blev gravet af toppen. Undersøgelsen kunne dokumentere, at Riber Ulfsborg har udgjort et omtrentligt cirkulært voldsted med en diameter på 35 m foruden voldgrav. Borgbankens oprindelige højde kendes ikke, men i afgravet tilstand måltes topkoten i anden halvdel af 1800-årene til 15 fod. Vi kan således anslå borgbankens oprindelige højde til mindst 6 m. En dendrokronologisk prøve med fældningsår efter 1100 tyder på, at voldstedet skal dateres til første halvdel af 1100-tallet Beldenak Jakob Tue Christensen, Odense Bys Museer I forbindelse med den meget gennemgribende restaurering af Odense Adelige Jomfrukloster, den tidligere middelalderlige bispegård, er der foretaget en række 8/37

9 undersøgelser i forbindelse med nødvendige jordarbejder. Samtidig har Realdania Byg A/S lade foretage en grundig bygningshistorisk registering, samt i lyset heri en fornyet gennemgang af de skriftlige kilder, som også omfatter de få middelalderlige kilder til stedets historie. Undersøgelserne vil blive sammenfattet i en større publikation, men de arkæologiske resultater præsenteres her med udblik til de øvrige undersøgelser. Det kan således sandsynliggøres, at bispegården har ligget her allerede før 1330 og formentlig har omfattet ikke bare det kendte kloster, men hele karréen syd for Adelgade. Der diskuteres, hvad Jens Andersen Beldenaks byggeri egentlig omfattede Spørgsmål fra salen Marked og frokost Temasession I Teatersalen Kult Neolitisering og introduktion af sarupanlæg: to strukturelt beslægtede processer Lutz Klassen, Museum Østjylland Mens neolitiseringen hører til blandt de mest diskuterede emner indenfor sydskandinavisk stenalderforskning, har spørgsmålet om hvad der førte til introduktionen af sarupanlæg tiltrukket sig knap så meget opmærksomhed. Sidstnævnte problemstilling er blevet belyst i et netop afsluttet forskningsprojekt, som har taget udgangspunkt i sarupanlæggenes kronologi og udvalgte arkitektoniske træk. Resultaterne er overraskende og viser forbløffende ligheder til landbrugets introduktion få hundrede år tidligere. Foredraget præsenterer et kort overblik over udvalgte aspekter af både neolitiseringsprocessen og introduktionen af sarupanlæg. En analyse af disse aspekter viser, at begge processer må anses for at være strukturelt beslægtede HBV 1464 Nørregård VIII-IX Lars Grundvad, Museet på Sønderskov HBV 1464 Nørregård VIII-IX ved Holsted i Vejen kommune, Sydjylland Danish Crown skulle i opføre et kæmpe kreaturslagteri nord for Holsted, og i denne forbindelse har Museet på Sønderskov foretaget en udgravning af et samlet areal på m 2. Slagterigrunden bød på en mangfoldighed af anlæg og konstruktioner fra enkeltgravstid til nyere tid, men her skal fokus rettes mod levnene fra yngre stenalder, som rummede nogle helt usædvanlige karakteristika. Heriblandt var en højtomt og fem enkeltgrave, 12 særdeles velbevarede langhuse, 32 meget dybe, kisteformede nedgravninger samt 5 anlæg med spor efter rituelle handlinger med spektakulære fund. Undersøgelsen blev af Kulturstyrelsen kåret til en af de ti vigtigste arkæologiske udgravninger i Stubagerhus en gravhøj fra ældre bronzealder med overraskelser Kirsten Christensen, Museum Vestsjælland Udgravningen af en overpløjet gravhøj ved Stubagerhus lige syd for Korsør Nor på Vestsjælland resulterede i 4 brandgrave dateret til ældre bronzealder per. III ud fra 14 C dateringer af de brændte knogler. I en af gravene var medgivet en dolk, to bøjlenåle og tre dobbeltknapper, som typologisk er ældre end 14 C dateringen af de brændt knogler. Kombinationen af gravgaverne er udsædvanlig for perioden og både bøjlenålene og dobbeltknapperne er af typer, som ikke tidligere er fundet på Sydsjælland. Der er lavet analyser af de brændte knogler samt RX-flour målinger af bronzerne, som viser, at bronzerne er ved at forsvinde i vores overpløjede gravhøje og vi må bruge andre analyser for at få ny viden om bronzealderen Store og små gravhøje og en boplads ved Møsvrå nord for Kolding Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev Ved udgravning af to nedpløjede gravhøje fra ældre bronzealder, som lå i vejen for grusindvinding ved Møsvrå nord for Kolding, dukkede der overraskende også en tuegravplads med 55 urner fra ældre jernalder op. Det er en stor sjældenhed ved den 9/37

10 jyske østkyst. Under og nord for gravhøjene fandtes desuden spor efter flere to- og treskibede huse fra sen neolitikum og ældre bronzealder. I et af stolpehullerne lå et for det sydlige Danmark højst usædvanlig fund - et klokkebæger. Udgravning ved Møsvrå var med på Kulturstyrelsens Top 10 liste over bedste fund fra Spørgsmål fra salen Skåltegn og gravplads i én skøn forening Merete Schifter Bagge, Skanderborg Museum På en udgravning ved Flensted tæt på Låsby, blev der i april måned 2013 fundet en 3tons tung sten med helleristninger. Helleristningerne består af ca. 8-9 skåltegn og en naturlig rille, der adskiller skåltegnene i to grupper. Skåltegnene løber i to parallelle forløb. Kun 25m SV for stenen lå der en gravplads med 5 urnegrave og 3 brandpletter. Foreløbig datering af urnegravene er sen bronzealder, evt. tidlig førromersk jernalder. Den direkte forbindelse mellem de to fundgrupper er uomtvistelig og kan give bud på en ny synsvinkel af skåltegnet som symbol. Det numeriske omtrent lige antal af skålsten og grave er slående. Kan et skåltegn i dette tilfælde symbolisere en afdød? Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke Henriette Rensbro, Nationalmuseet, Danmarks Middelalder og Renæssance I sommeren 2013 graver Nationalmuseet i 10 uger i kapellet, som blev bygget af biskop Oluf Mortensen i 1400-tallet. På dette sted lå i 1000-tallet et kloster, hvor 1000-tals katedralens præster boede. Fra var det en del af den nuværende domkirkes kirkegård og siden 1400-tallet har der løbende været foretaget begravelser i kapellet, bl.a. optager en gravkrypt, som rummer 3 af Christian d. 4.s børn med Kirstine Munk halvdelen af grundarealet. Udgravningen skyldes, at der skal etableres en gravkrypt til det nuværende regentpar. Indlægget præsenterer undersøgelsens resultater 'Danmarks Kirker ' Thomas Bertelsen, Danmarks Kirker Også i det forgangne år kan Redaktionen af Danmarks Kirker præsentere udgivelser fra alle fire igangværende amter: Svendborg, Vejle, Ringkøbing samt Odense Amt. Her skal blot fremhæves behandlingen af den vestjyske Trans Kirke, hvor gulvundersøgelser har frembragt stolpespor efter bygninger fra en ældre bebyggelse på stedet, samt af den nedrevne Franciskanerklosterkirke i Svendborg, hvis bygningshistorie har kunnet revideres betydeligt er samtidig året, hvor Redaktionen af Danmarks Kirker kan fejre 80-året for den første udgivelse. Dette markeres bl.a. ved lanceringen af en fuldstændig digitalisering af værkets hidtidige udgivelser, som fremover vil være tilgængelige på Kirkeværkets hjemmeside Spørgsmål fra salen Eftermiddagskaffe Temasession I Teatersalen Kult Alken Enge Ejvind Hertz, Skanderborg Museum og Mads Holst, Aarhus Universitet Opdatering af Alken Enge med nyt om forskning og videre arkæologiske undersøgelser Ribe Domkirkeplads Michael Alrø Jensen, Sydvestjyske Museer Sydvestjyske Museer har igennem hele 2012 fulgt anlæggelsen af Ribe Domkirkeplads. Udgravningerne har mangedoblet kendskabet til områdets udvikling fra vikingetid og frem til nyere tid. Det har været muligt at påvise vikingetidige begravelser på alle sider af domkirken samt den ældste kirkegårds afgrænsning mod øst og nord. Den største påviselige ændring af kirkegårdens udnyttelse sker i første halvdel af det 13. århundrede, 10/37

11 hvor en stor del af den sydlige kirkegård udstykkes til gavn for domkapitlets kannikker. Der opstår her en teglstensbygget randbebyggelse, mens den resterende del af kirkegården lukkes ved opførelsen af en kirkegårdsmur. Randbebyggelsen udbygges igennem højmiddelalderen. Øst for domkirken opføres syv stenboder, et mægtigt stenhus opføres få meter fra Borgertårnet og i vest lukkes kirken delvist inde af lette bygninger. En stadig større del af kirkegården optages af kirkens tilbygning, og med opførelsen af processionsgangen når komplekset sit højdepunkt i senmiddelalderen og renæssancen Spørgsmål fra salen og evaluering af den nye programform 15. nov Temasession II Temasession II Rum A Metode II Arkæologisk IT Carsten Risager, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet Arkæologisk IT, Aarhus Universitet har i 2013 startet et projekt, som skal sørge for en homogen georeferering af Original 1 kortene i Danmark og efterfølgende publicere dem til fri adgang på nettet. Kortene skal kunne downloades med georeferering eller åbnes som web map service i MapInfo og ArcGIS "Droner - feltarkæologens nye vidundervåben" Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum Siden fotografiet blev introduceret på udgravninger, har arkæologer på fantasifuld vis forsøgt at bringe kameraet i højden med stiger, balloner, drager, bomme, lifte og andet sjovt. Alt det kan vi pakke væk nu, for nu kommer dronerne. Med en drone kan man placere et kamera i luften i en hvilken som helst vinkel, indtil 150 m over jorden (lovligt). Parallelt med fremkomsten af de små førerløse fly, er ny avanceret fotogrammetrisk software også blevet tilgængeligt. Kombineret med dronefotos, giver det helt nye muligheder for at skabe højtopløste og målfaste 3D-modeller samt ægte ortofotos af f.eks. udgravninger, både hurtigt og nemt. Men det bedste af det hele er næsten, at det ikke behøver at være dyrt at komme i gang Luftfotoarkæologi resultater af fire års undersøgelser Lis Helles Olesen, De Kulturhistoriske Museer i Holstebro I fire år har vi på Holstebro Museum haft et forskningsprojekt med det formål at undersøge luftfotoarkæologiens muligheder i Danmark. Foredraget vil især fokusere på resultater fra vores egne flyvninger og fra studier af eksisterende lodfotos. Ved vores flyvninger fra har vi i alt fundet 745 lokaliteter med spor af forhistoriske og historiske anlæg, hvoraf 84 % var hidtil ukendte anlæg. I gennemsnit har vi fundet tre nye lokaliteter per flyvetime. Ved studier af fire luftfotoserier og reliefkortet fra Danmarks Højdemodel i ni udvalgte områder på i alt 1400 km 2 har vi registreret 2792 fortidsminder, hvoraf 1703 eller 61 % er hidtil ukendte anlæg langt størstedelen er overpløjede gravhøje. Samlet set viser det, at der er et enormt potentiale i luftfotoarkæologi Temasession II Rum A Spørgsmål fra salen Produktion En forklædt kalkbrænderovn Trine Borake, Museum Vestsjælland Det er ikke så ofte, at anlæg fra 1700-tallet kandiderer til en grundig arkæologisk undersøgelse, men en kalkbrænderovn nord for Slagelse kom med på et afbud og viste 11/37

12 sig at bidrage til en interessant perspektivering af områdets kulturhistorie. Kalkbrænderproduktionen er noget overset trods sin uhyre vigtighed i hele teglstensbyggeriets opkomst og udvikling. Undersøgelsen bidrog ikke alene med information om produktionsmetode og anlægges udformning og opbygning, hvilket indeholdte overraskelser i sig selv afsløret af de naturvidenskabelige analyser. Der fremkom også konklusioner af mere vidtrækkende kulturhistorisk karakter - eksempelvis optræder anlægget ikke på historiske kort; der er indikationer på importeret råmateriale, og så formodes anlægget at være opført til brug ved ét enkelt byggeri nemlig opførelsen af Hovedgården Valbygård. Undersøgelsen af kalkbrænderovnen ved Valbygård bidrager således til en øget forståelse af produktionsapparatets organisering og ressourceudnyttelsen i det historiske landskab Ny jernudvindingsplads på Sydvestsjælland Trine Borake, Museum Vestsjælland Spor efter jernudvinding er relativt sjældent på Sjælland, men en lokalitet ved Stude syd for Slagelse bidrager med spændende nye informationer om udvindingsprocessen, om ovnkonstruktionen samt om det regionale produktionsmønster. Der er tale om et anlæg med en mulig ovn in situ i tilknytning til en større affaldsgrube. Store mængder slagge samt store dele af ovnkappen i form af forglasset ler er bevaret. Der er foretaget omfattende metallurgiske undersøgelser og som noget ganske særligt har det været muligt at foretaget detaljerede naturvidenskabelige analyser af den bevarede ovnkappen. Anlægget ved Stude adskiller sig fra de øvrige kendte jernudvindingslokaliteter i området ved en meget stor mængde bevaret slagge. Også slaggens udformning synes at adskille sig fra tidligere kendte former og har betydning for tolkningen af udvindingsprocessen og ovnkonstruktionen. Er der tale om en ny ovntype eller en lokal variant? Ny viden om bronzealderens dragt og tekstilproduktion Ulla Mannering, Nationalmuseet, Center for Tekstilforskning Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning (CTR) på Nationalmuseet arbejder i samarbejde med flere danske lokalmuseer med de enestående samlinger af bronzealdertekstiler. Anvendelse af mange forskellige analysemetoder inklusiv farve, fiber og strontium isotop analyser har givet et helt nyt indblik i bronzealderens dragt- og tekstilteknologi. De nye resultater viser, at bronzealderens tekstilteknologi var tæt forbundet med andre håndværk. Samtidig er det muligt at se, at periodens visuelle design, som på mange punkter adskiller sig tydeligt fra tekstildesignet i den efterfølgende periode, var betinget af dels de teknologier og råmaterialer, som var til rådighed, dels den produktionsstrategi, som de indgik i. De nyeste foreløbige resultater vil blive præsenteret. Det er ønsket, at med det størst mulige kendskab til de nye forskningsresultater, vil det blive muligt for flere lokalmuseer at indgå samarbejde med CTR Spørgsmål fra salen Formiddagskaffe Temasession II Rum A Bebyggelse Sminge Sø, mesolitisk plads med stratigrafi Karen Ryesgaard, Silkeborg Kulturhistoriske Museum I forbindelse med en jordvarmesag prøvegravede Silkeborg Kulturhistoriske Museum en mesolitisk plads på nordsiden af Sminge Sø tæt ved Gudenåens udløb. Pladsen er allerede nævnt af Th. Mathiassen i 1937, med efterfølgende overfladeopsamlinger af flint fra både ældre og yngre stenalder. Prøvegravningen viste en stratificeret plads med fund fra maglemose-, kongemose- og tragtbægerkultur. 12/37

13 Femern Bælt projektet godt begyndt Søren A. Sørensen, Museum Lolland-Falster Den første egentlige udgravning i det omfattende Femern projekt, er netop tilendebragt og den næste er lige begyndt, og fordi udgravningerne foregår på et inddæmmet område beliggende under havniveau, er bevaringsforholdene for organisk materiale lige så gode, som vi kender det fra nogle af de bedste marinarkæologiske undersøgelser. Dette, sammenholdt med udgravningernes omfang, giver nogle hidtil usete muligheder for at indsamle data og materiale, til kortlægning af de gradvise ændringer i økonomi og tilpasning til landskabets økologiske nicher, som sker hen over de ca år som bosættelserne forventes at strække sig over. Der skal her gives en kort redegørelse over de hidtidige resultater, men det skal understreges at projektet endnu kun har kørt i så kort tid at resultaterne skal betragtes som foreløbige På Femernprojektet skal begrebet landskabsarkæologi opfattes bogstaveligt! Lars Ewald Jensen, Museum Lolland-Falster Etableringen af den faste forbindelse medfører anlægsarbejder på 286 ha., der bl.a. omfatter to fossile laguner fra perioden ca f. Kr. Arealets størrelse og antallet af lokaliteter giver en unik mulighed for at undersøge arkæologien i et landskab, men samtidig bliver prioriteringer og valg af metoder vanskelige. For hvad stiller man op med m 2 flint? Hvad gør man stokke fra et fiskehegn hvis det er stok nummer 100? Og hvordan holder man landskabsperspektivet på den enkelte udgravning? Prioritereringer og metoder vil blive fremlagt sammen med sommerens resultater fra de første udgravninger på de store flintpladser og de mulige trækonstruktioner i de fugtige gytjelag Spørgsmål fra salen Marked og frokost Temasession II Rum A Bebyggelse Soderup en udrømmet hustomt? Gerd Bindesbøl Ravnholt, Museum Vestsjælland I forbindelse med jernbaneudvidelsen på Nordvestbanen blev i 2012 foretaget en undersøgelse af et område med marknavnet Flintholm. Her fremkom blandt andet et mellemneolitisk kar og to store grubekomplekser, der i første omgang ligeledes blev knyttet til yngre stenalder. Grubekomplekserne viste sig at dække over to dobbelte gruber der indeholdt meget store mængder keramik og lerklining, samt enkelte flintredskaber fra yngre bronzealder. Mængden af lerklining tyder på at der kunne være tale om en udrømning fra en hustomt. Meget af keramikken viste sig at kunne samles til næsten hele kar med varieret ornamentik. I kort afstand fra gruberne blev der registreret et treskibet langhus og C14-analyser vil forhåbentlig kunne afklare hvorvidt gruber og hustomt er samtidige Nyt på Fyn: senneolitiske huse med forsænkede gulve Kirsten Prangsgaard, Odense Bys Museer Ved en udgravning ved Middelfart forud for byggemodning af parcelhusgrunde blev der udgravet fire toskibede huse med forsænkede gulve. Det ene hus var meget velbevaret med en ca. 4,8 x 3 m stor og cm dyb forsænkning, hvori der blev fundet en lommeskålsten, keramik, flintsegl og skrabere m.m. Der er hidtil kun registreret ganske få af denne hustype på Fyn, og da på Vestfyn. Husenes nærmeste paralleller findes i det jyske materiale. Vestfyn synes dermed rent hustypologisk at være inspireret af fastlandets byggeskik. På lokaliteten blev der derudover fundet yderligere tre toskibede, neolitiske huse uden forsænkede gulve, to treskibede huse antagelig fra ældre bronzealder og over store dele af lokaliteten var et optil cm tykt neolitisk 13/37

14 kulturlag. Nye bronzealderlokaliteter Kaj F. Rasmussen, Silkeborg Kulturhistoriske Museum I KHM s ansvarsområde har der tidligere været store bronzealdertomme områder, men flere af disse har motorvejsprojektet fået lappet. Mellem Balle og Skægkær, nord for Silkeborg er der i gravet en serie nye bronzealderlokaliteter, hvor der tidligere blot har været registreret en løsfunden bronzehalsring og spredte udaterede gravhøje. Det største samlet undersøgte areal i området, Balle Nørremark, ligger lige midt i motorvejsindfletningen ved Viborgvej. På stedet fandt vi på knapt 6 hektar 26 huse fra perioden sen bondestenalder til sen bronzealder i et ret velundersøgt lokallandskab Velbevaret hustomt fra tidligste FRJ med usædvanlige konstruktionsdetaljer. Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing- Skjern Museum I sommeren og efteråret 2012 foretog Ringkøbing-Skjern museum en udgravning med tilskud fra Kulturstyrelsen af en særdeles velbevaret hustomt fra førromersk jernalder. Selve huset var 18 meter langt og med en nedgravet stald i husets østende med bevarede spor efter såvel båseskillerum og de opstaldede dyrs slid i deres båse. Keramikfund placerer dateringsmæssigt hustomten overraskende tidligt, til den tidligste del af førromersk jernalder. Undersøgelsen viste, at staldens gulv er fornyet mindst to gange med påføring af et kompakt lerlag. Foruden klare spor af båseskillerum, er der mellem disse tydelige slidspor, hvor dyrene har stået samt et ildsted i grebningens ældste gulvlag. I beboelsesdelen er der fundet et muligt ovnanlæg, helt op af husets nordvæg samt resterne af en konstruktion som arkæologerne tolker som bænk eller soveplads hævet over gulvet. Spørgsmål fra salen Kærgård - en bebyggelse fra ældre jernalder ved Trælbanken Anders Hartvig, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev Blot 800 meter vest for ringvolden Trælbanken (ældre romersk jernalder) foretog Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev i foråret 2012 den sidste af i alt tre udgravninger. Det undersøgte område er beliggende i kote seks på sydsiden af Hjerpsted bakkeø, ikke langt fra hvor Vidå løber ud i Vadehavet. Undersøgelsen vidste spor efter en samtidig bebyggelse, samt ældre bebyggelse fra bronzealderen og førromersk jernalder. På det ca km 2 store felt er der fundet spor efter en række gårde der for første gang giver et billede af de mennesker boede ved og måske var med til at opfører denne ringvold Holsted Åmark Janne Krøtel, Museet på Sønderskov I området omkring Holsted er der fundet spor efter bosættelse helt tilbage fra senneolitikum og frem til den tidlige middelalder. Lokaliteten Holsted Åmark ligger på sydsiden af Holsted Å nær ved den nu nedrevne romanske Holsted Kirke. Her har Museet på Sønderskov, i perioden fra juli til november 2012, foretaget en udgravning på omkring m² forud for udvidelsen af Holsted Rensningsanlæg. Undersøgelsen påviste blandt andet massiv bebyggelsesaktivitet fra perioden yngre romersk til ældre germansk jernalder, i form af huse og hegn i flere faser. Tidligere udgravninger på arealet umiddelbart vest for udgravningen, har ligeledes påvist bebyggelse dateret til germansk jernalder samt gårde fra den tidlige middelalder. De nye undersøgelser ved Holsted bidrager til vores forståelse af bebyggelsesmønsteret indenfor et relativt lille men særdeles veldokumenteret geografisk område, hvor især spor fra den tidlige middelalder er velrepræsenterede Udgravning ved landsbyen Vollerup på Als Mette Sørensen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev 14/37

15 I 2013 har Museum Sønderjylland foretaget en udgravning ved landsbyen Vollerup på Als, hvor der tidligere også er udgravet intenst. Udgravningen har kastet fund af gårde fra 1200-tallet af sig og afledt nye spørgsmål omkring benyttelsen af syldsten. I oplægget vil resultaterne fra udgravningen blive præsenteret samt et oplæg til diskussion af forekomsten af syldsten i det middelalderlige materiale. Spørgsmål fra salen Eftermiddagskaffe Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2013 forhistorisk- og middelalder arkæologisk gruppe: Forhistorie: Lea Meistrup-Larsen, Kulturstyrelsen, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: Mail: lml@kulturstyrelsen.dk Anne-Christine Larsen, Vikingeborgen Trelleborg, Slagelse Kommune, Trelleborg Allé 4, Hejninge, 4200 Slagelse. Tlf.: Mobil: Mail: ancla@slagelse.dk Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Tlf.: Fax: Mail: peret@museum-sonderjylland.dk Middelalder: Jakob T. Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Tlf.: Fax: Mail: jtc@odense.dk Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Tangevej 6, 6760 Ribe. Tlf.: Mail: mosvs@sydvestjyskemuseer.dk Henriette Rensbro, Nationalmuseet, DMR. Tlf.: Mail: Henriette.rensbro@natmus.dk Tovholder: Kasper Høhling Søsted, Museum Lolland-Falster, Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. Tlf.: Direkte: Mail: khs@museumlollandfalster.dk 15/37

16 Program for nyere tid Intentionerne er ambitiøse i den nye museumslov. Museerne skal som videnscentre og læringsmiljøer aktualisere deres viden og perspektivere samfundsdebatten. Og de skal arbejde for at bidrage til forståelse for borgernes kulturelle identitet og samfundets kulturelle diversitet, historisk bevidsthed og kritisk refleksion hos den enkelte. Der er således lagt op til at museerne i fremtiden skal spille en mere aktiv rolle i samfundsdebatten og skal gå i dialog med den enkelte borger. Hvordan kan og skal museerne løse opgaven? Til årsmødet fokuseres på, hvordan museerne tilvejebringer deres viden, så den også i fremtiden lever op til det forventede faglige niveau, og hvordan museerne kan bruge denne viden samfundsnyttigt. 14. nov Skovbrynet Velkomst årets tema Videnskabens grænseland: museet som videnskabeligt eksperiment Peter Bjerregaard, post.doc ved Department of Ethnography ved Oslo Universitet Oslo Kulturhistoriske Museum De kulturhistoriske museer påtager sig en række nyttige opgaver i den brede samfundsdebat. De formidler viden, inddrager borgere og repræsenterede grupper, gør sig til huse for politiske diskussioner. På mange måder virker det som om museerne netop finder deres legitimitet ved at gøre sig relevante i forhold til det omgivende samfunds krav og behov. Men måske ligger kimen til museernes samfundsrolle et helt andet sted nemlig i forskningens nysgerrighed og grænseoverskridende forståelse af, hvad der er relevant. I givet fald må vi gøre udstillingsrummet til et sted, hvor vi ikke blot præsenterer aktuelle problemstillinger: Udstillingen må være et laboratorium for udforskning og nysgerrighed, hvor forskning ikke kun kommunikeres populært, men hvor videnskabelig tværfaglighed skabes og opdages igennem eksperimentel design og nye udstillingspraksisser. Ved at gøre udstillingen til et sted, hvor forskningen og befolkningen mødes og sammen udforsker store menneskelige spørgsmål kan museet påtage sig en samfundsrolle som et sted, hvor der skabes perspektiver, der konstant overskrider og udfordrer det aktuelle. Session Skovbrynet Kulturel identitet og fællesskaber Kulturelle identitet og fællesskab fylder i samfundsdebatten og samtidig er museernes underlagt forståelse af, at de er samfundets hukommelse og dermed en vigtig brik i skabelsen af og forståelsen for den nationale identitet. Mange museerne arbejder med hvordan kulturel identitet kommer til udtryk og de fællesskaber, der er knyttet til identiteten. Hvilke tilgange har museerne, og hvordan bringes den viden, som museerne har opbygget, ind i samfundsdebatten og gøres anvendelige for den enkelte? Om sessionerne og præsentation af dagens temaer Thy, tro og indre mission Michael Riber Jørgensen, Thisted Museum Kulturel og kollektiv identitet kan være bundet op på et hav af forskellige fællesskaber, men for mange mennesker er ét af de stærkeste fællesskaber religionen. I en tid, hvor 16/37

17 trosretninger og hele religioner ja, måske selve religionsbegrebet er under hastig forandring, er det særligt vigtigt for museerne at dokumentere både denne udvikling og den øjeblikkelige situation, inden det er for sent. Museet for Thy og Vester Hanherred har derfor, i samarbejde med Aalborg Universitet, indledt et ph.d.-projekt, der skal kortlægge Indre Missions udvikling i Thy fra ca til i dag med særligt fokus på netop denne religiøse bevægelses betydning for identitetsdannelsen og det offentlige liv. Oplægget vil præsentere projektet og dets metode samt give et bud på, hvordan de kommende resultater forhåbentlig kan indlejres i museets fremtidige forsknings- og formidlingsstrategi og samtidig være med til at belyse nogle bredere perspektiver i sammenhængen mellem religion og identitet Den danske soldat. Heltedannelse, historiebrug og identitetsskabelse. Tea Dahl Christensen, Ph.d.-stipendiat ved Give-Egnens Museum Oplægsholder ph.d. -studerende Tea Dahl Christensen vil præsentere, hvordan Give- Egnens Museum gennem en målrettet forskningsindsats har valgt at sætte fokus på kulturel identitet og fællesskabskonstruktion. Museets igangværende forskningsprojekt omhandler konstitueringen af den danske soldat som helt og er et højaktuelt emne i sær aktualiseret af senere års danske krigsdeltagelse, men også af 150- års markeringen for 1864 i I oplægget vil det igangværende forskningsprojekt blive præsenteret og der vil trækkes tråde til, hvorledes museet har valgt at bringe kulturel identitet og fællesskab på den forsknings- og formidlingsmæssige dagsorden Kaffe Session Skovbrynet Bosætning Urbanisering, infrastruktur, ændrede boligformer- og vaner. Hvor vi vælger at bosætte os, og ikke mindst hvorfor er evigt aktuelt. Gennem museernes virke er slægtsgårde, landsbysamfund, parcelhuskvarterer og ghettodannelser blevet dokumenteret og formidlet. Denne session vil se på, hvordan har museerne bidraget til at perspektivere de ændrede bosætningsmønster og vaner, og hvordan denne viden kan frembringes og sættes i spil. Desuden ser vi på, hvilken rolle museernes aktive deltagelse i kommunernes planarbejde indenfor Nyere Tid reelt spiller Byhistorie som forskningsfelt Mikkel Thelle, Ph.d. og leder af Center for Byhistorie Dansk Center for Byhistorie er et af de steder, hvor man kan arbejde med bosætning og kulturhistorie på tværs af museum og universitet, som udtryk for en tendens i museumslandskabet. Dette arbejde kan gå mange veje, og der vil i oplægget blive peget på nogle af de felter, hvor bosætningen har været undersøgt af museer i forskellige skalaer og partnerskaber. Dette giver anledning til at overveje, hvad det er, som er museers og kulturhistorikeres særlige bidrag, feltet skal undersøges, både indadvendt og i forhold til byhistorien mere bredt. Museernes perspektiv er relevant både som felt, men også i forhold til det almene forskningsbegreb, som vi måske skal forholde os mere til i de kommende år, og oplægget vil slutte med nogle bemærkninger om det Bosætning i Trekroner en moderne planlagt bydel Thomas Roslyng Olesen, Ph.d. og museumsinspektør, Roskilde Museum. Gennem de seneste 10 år er bydelen Trekroner blevet opført på en mark øst for Roskilde. Roskilde Museum har fulgt udbygningen fra den tidlige planlægningsfase og frem til i dag, hvor udbygningen fortsat er i gang. Museet har i første omgang undersøgt planlægningsforløbet med fokus på at identificere, hvilke visioner byplanlæggere, beboere 17/37

18 og politikere har haft for Trekroner. I forlængelse af dette undersøges det, om det er lykkedes at realisere disse visioner. Efter en gennemgang af de foreløbige resultater diskuteres det, hvorfor undersøgelsen er relevant for museet, og hvordan resultaterne kan bruges fremadrettet Udkantsdanmark museal forskning og formidling Mie Buus, etnograf, Museet for Thy og Vester Hanherred Det nyetablerede netværk Udkantspuljen er funderet i en strategi for udvikling af forskningsprojekter og formidling om Udkantsdanmark. Der redegøres for baggrund og opstart fra ide til forprojekt og valg af samarbejdspartner. Hvordan får man et samarbejde mellem museer med forskellige forudsætninger og ressourcer til at fungere? Oplægget præsenterer desuden nogle konkrete projekter: Et formidlingsprojekt i samarbejde med kunstneren Thomas Wolsing. Det er en vandreudstilling, der skildrer Udkanten gennem billeder og monumenter udført i stramajbroderi en teknik der traditionelt har været anvendt til at skildre landboidyl. Forskningsgruppen arbejder yderligere med et landsbyprojekt med deltagelse af syv museer, der hver beskriver tre udvalgte landsbyer. Blandt elementerne i undersøgelsen er: Sker der en udtynding af landsbyen med tab af betydning og funktioner? En kortlægning af beboernes aktivitetsnet og fælleskaber. Hvordan giver landsbyens beboere deres sted værdi eller opgiver de og efterlader landsbyerne? Udkantspuljen forsøger dermed at bidrage til den aktuelle debat om yderområderne Tidlig silvan-romantik og pompøsisme kulturarv i efterkrigstidens forstæder. Mette Mortensen, Ph.d. og museumsinspektør, kroppedal Museum. Kroppedal Museum har gennem en længere periode arbejdet med forstaden som genstand og forsøger at koble forskning, forvaltning og formidling. I oplægget perspektiveres flere af disse temaer: Forstaden som genstand for forskning: Indledende refleksioner omkring metabearbejdninger af begreber for det usynlige og almindelige. Kommunal identitet og kulturarv: Kroppedal har 14 kommuner i sit ansvarsområde. Det giver brugbare erfaringer med, hvor forskelligt kommunerne værdisætter og håndterer den kulturhistorie, der relaterer sig til bosættelse og det byggede miljø. Bosætning i fortid, nutid og fremtid: Hvilke demografiske, sociale og kulturelle ændringer har betydning for fremtidens bosætning? Og hvordan kan museerne få kulturhistoriske problemstillinger sat i spil i planlægning og fremtidige forskningsprojekter? Afslutningsvis vil der være en diskussion af udfordringer omkring forskning i bosætningsproblematikker og mere generelt forskning på museer Regional udvikling Flemming Just, Museumsdirektør, dr.phil., adj. Professor. Tidligere leder af Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, SDU Danmark har ikke et landdistriktsproblem. Mange landdistrikter og landsbyer oplever faktisk en positiv udvikling. Derimod har vi i lighed med de fleste andre udviklede lande et stigende regionalt problem, hvor de enkelte regioner i højere grad udvikler sig i forskellige tempi og er udfordret på meget forskellig vis. Oplægget vil gå bag om de megatrends og udviklingsfaktorer, som i de seneste to årtier har skabt succesrige regioner og metropoler. Hermed vil der samtidig blive peget på hvor store udfordringer, der er for de regioner, byer og landdistrikter, som ligger uden for vækstområderne Diskussion fælles for sessionerne Kulturel identitet og Fællesskaber og Bosætning 18/37

19 15. nov Morgenmad Session Skovbrynet Kulturmøde Dannelsen af danskernes identitet og forståelsen af den nationale kultur er i konstant bevægelse og udfordres i stigende grad. Museerne kan ikke længere se sig som formidlere af en statisk typisk dansk kultur, men må forholde sig til de påvirkninger og strømninger, som florerer og den kulturelle og politiske dagsorden. Det moderne samfund er, som det altid har været tilfældet, præget af kulturmøder, som i højere grad har en samfundsmæssig betydning og bevågenhed. Dette stiller også krav til museernes varetagelse af både de forskningsmæssige og afledte formidlingsmæssige opgaver. Sessionen sætter fokus på, hvordan museerne bidrager til forståelsen af kulturmødets betydning? Og hvor går grænsen mellem perspektivering og politisering? I sessionen leveres tre bud på museernes arbejde med mødet mellem forskellige befolkningsgrupper, kulturer, livsanskuelser, levemåder ect Kulturmøde - et skumslukkerbegreb eller dansk forsigtighed i omgang med det anderledes? Om Dansk Jødisk Museum og når det anderledes bl.a. handler om religion. Janne Laursen, Museumsdirektør, Dansk Jødisk Museum Har kunstmuseerne en fordel i at arbejde med kunstnere, hvis produktion kan igangsætte tanker om stillingtagen, livet og døden, moral, følelser, ideologi og direkte taler til publikum? Mens de kulturhistoriske museer står med en videnskabelighed, der fjerner sig fra studier baseret på empirisk materiale i samlingerne og dermed det, publikum kan se på museerne. Hvad gør de kulturhistoriske museer med stillingtagen, livet og døden, følelser, ideologi og moral? Hjælper det at tale om kulturmøder? Selv et ord som kulturmøde kan føre ud i mosen. For ville man kalde mødet med et nazistisk forståelsesunivers for kulturmøde? Ikke på Dansk Jødisk Museum. Fagligheden har sine klare begrænsninger, men kan også være et det gode redskab i stillingtagen som på Dansk Jødisk Museum i forhold til f.eks. bare hvem museet egentlig handler om Greve Nord - et multietnisk boligområde i forandring Kirsten Egholk, museumsinspektør, Greve Museum Susanne Krogh Jensen, museumsinspektør, Immigrantmuseet Med udgangspunkt i Greve Nord undersøger Greve Museum og Immigrantmuseet migrations- og integrationsprocesser i området fra 1970 til i dag. Greve Nord repræsenterer et tidstypisk forstadsfænomen - nemlig det almennyttige boligområde tæt ved en metropol. Området blev planlagt som led i dispositionsplanen for Køge Bugt i Formålet er at analysere hensigten med byggeriet såvel som den faktiske udvikling til et multietnisk boligområde. I den forbindelse afprøves, hvorvidt det er muligt at tale om en multietnisk lokal identitet i boligområdet, hvilke karakteristika en sådan har og hvordan den har udviklet sig over tid - ikke mindst sat over for et i stigende grad negativt image. Endelig har projektet til formål at dokumentere arbejdet med at vende udviklingen fra mere eller mindre stigmatiseret ghettoområde mod et mere positivt image Kaffe Du er vist ikke her fra byen? Genfortolkning af migration og identitet i udstillingen At blive københavner på Københavns Museum. Jakob Parby Ingemann, museumsinspektør, Københavns Museum Udstillingen, der åbnede i efteråret 2010, forsøger at etablere en ny diskurs om migration og tilhørsforhold. Den slår fast, at migration i en urban sammenhæng ikke kan betragtes som et moderne fænomen og udforsker migrationens betydning for Københavns demografiske, økonomiske og kulturelle udvikling gennem hele byens historie. I oplægget sættes fokus på receptionen af og brugernes refleksioner i mødet med udstillingen. 19/37

20 Diskussion Frokost Konflikt Danmark i krig og konflikt. Danmark har gennem århundrede været involveret i krige. Der er vi stadig i dag, hvilket på mange områder deler befolkningen og afføder et behov for debat og refleksion om vores rolle i verdenssamfundet og som nationalstat. Her bør museerne naturligvis også bidrage. Denne session sætter fokus på dels hvordan emnet formidles på museerne i dag og hvor i debatten vi kan bidrage, herunder synet på konflikters betydning for det enkelte menneske og samfundet Frøslevlejr i perspektiv Henrik Skov Kristensen Ph.d., Overinspektør Nationalmuseet/ Frøslevlejrens Museum Fra august 1944 til befrielsen i maj 1945 fungerede Frøslevlejren som en tysk interneringslejr for primært danske modstandsfolk. Fra maj 1945 til efteråret 1949 fungerede den selvsamme lejr under navnet Fårhuslejren som internerings- og straffelejr under det danske retsopgør efter den 2. Verdenskrig. Og hvor Frøslevlejren for den danske befolkning i almindelighed står som et stærkt symbol på tysk besættelse og dansk modstand, så er Fårhuslejren tilsvarende et stærkt symbol for taberne, dvs. for de personer, som blev dømt i det danske retsopgør. For dem er Fårhuslejren et symbol på, hvad de betragter som et uretfærdigt retsopgør. Det gælder ikke mindst for det tyske mindretal i Sønderjylland, som blev massivt ramt under retsopgøret. For mindretallet har Fårhuslejren nærmest været en mental tilstand i årtier efter krigen. Hvordan har Frøslevlejrens Museum forholdt sig til, at der har været, og er, parallelle, konkurrerende grundfortællinger om lejren tæt ved den dansk-tyske grænse. Og hvor ligger fronten i dag? Frihedsmuseet, værdikamp og kollektiv erindring. Henrik Lundbak, Overinspektør Frihedsmuseet, Nationalmuseet. Frihedsmuseet omhandler en krig, som Danmark ikke selv valgte at blive del af, og hvor det var op til den enkelte, om han eller hun ville engagere sig eller ej. Det var ikke det danske samfunds krig, men det enkelte menneskes. Modstandskampen har efterladt et næsten kanoniseret aftryk i den kollektive erindring, og referencer til den indgår i nutidens politiske værdikamp. Hvordan navigerer man i museumssammenhæng imellem disse udgaver af Skylla og Charybdis uden at kompromittere sin faglighed? Den fjerne krig og dens umiddelbare nærhed Mads Daugbjerg, Lektor, Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi, Aarhus Universitet I september 2011 åbnede Statens Forsvarshistoriske Museum udstillingen Den Fjerne Krig, som gav publikum mulighed for at få et lille indblik i de danske soldaters hverdag i Afghanistan. Udstillingen er blevet forlænget, og i sommeren 2013 udførte antropolog Mads Daugbjerg fra Århus Universitet en række studier af udstillingens brug og modtagelse, herunder interviews med museets besøgende. Udstillingen er på mange måder opsigtsvækkende, fordi den i et udfordrende design tager fat i en igangværende og politisk kontroversiel konflikt, om hvilken den store, retrospektive historie endnu mangler at blive skrevet. Som sådan bliver udstillingen uundgåeligt også et bidrag til en samfundsdebat, hvor Danmarks krigsindsats var og er til diskussion; om de komplekse politiske, økonomiske og moralske dilemmaer, der omgiver krigen i Afghanistan, og ikke mindst om tabet af menneskeliv. De foreløbige resultater af feltarbejdet og interviewene fra sommeren 2013 vil blive fremlagt i oplægget Diskussion 20/37