Odense Valgmenighed. k i r k e b l a d

Transkript

1 Odense Valgmenighed k i r k e b l a d Nr. 1 februar - marts 2007

2 gud bor ikke i huse Nogle har sagt, at moderne mennesker er nomader, fordi vi lettere forlader vores hjemsted og slår os ned et nyt sted og fordi mange rejser efter, hvor der er arbejde. Men der er dog en kæmpe forskel på nomaders livsstil og vor livsstil: de bor i telte og vi bor i huse. Om man er fastboende eller bor i telte gør en så stor forskel, at vi måske slet ikke kan fatte det. I Kerstin Ekmans 3 romaner, kaldet Ulveskindet, kan man læse om samerne og deres vilkår i begyndelsen af det 0.århundrede.Beskrivelserne er drysset mellem beskrivelser af de fastboende. Det ene er ikke bedre end det andet, for det er hårde vilkår for begge parter, der oppe nordpå, i Jämtland i 190 erne. Men man får et indtryk af, hvad det gør ved vores tankegang, sange og fortællinger, om man er fastboer eller nomade. Om man er afhængig af naturens gang og dyrenes behov eller om man er afhængig af sit faste bosted og arbejdet med jord og skov. Vores tankegang præges naturligvis af den måde, vi bor på og af vores arbejde. Vores tanker om verden, tilværelsen, om tid og sted og om det guddommelige præges også. Vi er fastboere. Alle vores tanker om tryghed, lykke og velfærd er knyttet til huse og hjem. Og vores helligdomme er ikke bare fastliggende, men der er ovenikøbet lavet teologi på dem i mange hundreder år. Kirkebygningerne blev i sig selv hellige, selv om de jo blot er bygget for at rumme eller give udtryk for en tillid til det hellige. Man har dog samtidig altid kendt faren for at gøre det, der skulle rumme og udtrykke det hellige til noget helligt i sig selv. Derfor kender vi til billedforbud både i jødedom, kristendom og islam. Vi kender det også fra Grundtvigs Kirken den er et gammelt hus, hvor pointen er, at murstenene ikke i sig selv er kirke, men menigheden er kirken; vi er de levende stene. Det meste af vores bibel er blevet til i en kultur, hvor man længe havde været nomader og netop var begyndt at bo fast og bygge templer. Derfor kan vi i Det gamle Testamente møde begge kulturer og deres sammenstød. Gammel Testamente er historien om et nomadefolk, der erobrer land fra nogle fastboende og selv gør sig til ejere af det stykke land. Tanken er, at det land var blev lovet dem af Jahve, og aftalen eller pagten havde de et tegn på: stentavlerne med de ti bud. Disse skulle ligge i en kiste, en ark. I.Mosebog kapitel 5 og fremefter kan man læse, hvordan denne ark skulle bygges og hvordan man skulle lave det enorme telt, som Arken skulle stå inde i. Paulunet hed det telt i gamle dage, men nu er det oversat med Vidnesbyrdets Telt. Denne Ark og dette Telt bærer de med sig i hele kampen om at erobre sig land og befæste deres erobringer. Arken føres til sidst til den nye by Jerusalem og dér står den under telt i lang tid. Men efterhånden bliver de så fastboende, at Salomon bygger sit berømte pragttempel. Jahve, Gud Herren bliver selv fastboende, i deres hoveder. Så fast-

3 boende, at Jerusalems præster efterhånden overtager al kult og alle bestemmelser om det hellige. Dog ikke uden besvær. Men Gud er ikke en fastboer; han slår sit telt op, hvor han vil, som det også siges i bibelen. Da Jesus står frem, som Guds udsendte, bliver et af hans kendetegn blandt andet, at han er hjemløs. Han har ikke blivende sted. Billedlig talt slår han sit telt op, hvor han vil. Dét er selvfølgelig en provokation i forhold til Jerusalems gudsdyrkelse, for det bryder fastboernes gudsbillede og kontrollen med det. At bo i telte er at være på vej. Hele tiden. At bo i telte er at være udsat. At bo i telte er at følge naturens gang og ikke undertvinge sig den. At bo i telte er at have få ejendele. Al dette præger selvfølgelig tankegange og forestillinger og opfattelser, også af Gud. I dag er der stadig mange nomader, f.eks. samerne på Nordkalotten, mongoliets nomader, nomadefolk i Afrika. Men de er alle under pres fra den fastboende civilisation. Der er også moderne nomader i vores storbyer. Men ikke kun det nye jet-set af arbejdskraft, der flyver fra sted til sted. I Paris og i Strasbourg, i Barcelona og i Rom kan man også denne vinter se teltbyer. Det er moderne nomader, som tidligere var fastboere, men som nu er hjemløse. Og fra at have skjult sig under papstykker og i uformelige bunker af aviser og tæpper, uddeles der nu telte, så de kan få lidt mere varme og ro. Disse telte står midt i Europas storbyer og viser os andre, at der er noget, vi har glemt i farten. Disse telte er en udfordring for vores kultur, for vil vi fortsætte med at skubbe mennesker ud i hjemløshed? Mennesker, som vi tillader os ikke at have brug for, og som vi derfor glemmer har brug for det samme, som vi andre: husly, mad og varme. I.H.B. Arrangementskalender 6/ Kristendom for begyndere og let øvede - studiekreds 8/ Jesus Christ Superstar opføres i kirken (se omtale) 11/ Gudstjeneste med kaffebord og sangeftermiddag (se omtale) 14/ Onsdagsmøde: Landskonsulent Annette Kjær Jørgensen fra Folkekirkens Nødhjælp fortæller og viser billeder om arbejdet i det sydlige Afrika. 4/ Gudstjeneste med fødselsdagsreception 7/ Kristendom for begyndere og let øvede - studiekreds 14/ Onsdagsmøde: Claus Kaas Johansen 14/ Årsmøde for Odense Valgmenighed 25/ Gudstjeneste for alle aldre (se omtale af yurte) 28/ Fortælleaften med Bent Hansen og Henrik Kalckar: Gøsta Berlings Saga (se omtale af yurten) 29/3 Kirkevandring uge 13 Fortælleuge i kirken 8-9/9 Tur til Vartov, København 3

4 en yurte i kirken til fortælling I Mongoliet bor nomaderne i runde filttelte, som enten kaldes en yurte eller en ger. Disse yurter er på mode i USA og Tyskland. Vi låner en sådan yurte af præsten Matthias Kempendorf i Rendsburg og sætter den op nederst i vores kirkerum i uge 13. Matthias har lavet denne yurte sammen med en ungdomsgruppe for at skabe et godt rum til fortælling. En yurte bygges af et træskelet, hvor man lægger uldfilt henover. Teltet er rundt og man kan være 0-30 mennesker derinde. Der bliver en særlig stemning af nærhed og lydhørhed i sådan et telt. Vi gør uge 13 til fortælleuge i Odense Valgmenighed. Vi begynder ugen med at holde Gudstjeneste for alle aldre den 5. marts i kirken. En gudstjeneste for små og store, hvor vi både hører bibelfortælling inde i yurten og holder gudstjeneste ude i kirkerummet. Bagefter prøver vi aktivitetskasserne. I ugens løb vil friskolernes elever og andre være inviteret til fortælling i teltet. Det er oplagt med fortællinger fra bibelen, som handler om at være på vej og være på rejse. Onsdag den 28.marts kl er alle velkomne, - og tag endelig din nabo med! Bent Hansen og Henrik Kalckar fra Odense Fortællekreds fortæller 4 historier fra Gøsta Berlings Saga. Sammen med yurten låner vi 9 aktivitetskasser, som er sjove kik-kasser og prøv-det-selv-kasser, som alle har med skriftfund, skrifttegn og bibelen at gøre. På denne side ser du Matthias skitse til yurten. Han er præst ved den evangelisk-lutherske kirke i Rendsburg, Christkirche, som er bygget af Christian den 4. Og i denne velærværdige og vældige kirke stilles yurten altså også op som fortælletelt en gang imellem. I.H.B. 4

5 Fortælling i skolen Fortælletraditionen i den danske skole går langt tilbage, mere end 150 år. Ideen blev født af N.F.S. Grundtvig, som et modspil til datidens sorte skole, hvor det døde ord herskede i form af gold udenadslære. Når matematik og de klassiske sprog var så velanskrevet i datidens offentlige skole, var det ikke fordi børnene skulle bruge det i deres hverdag, men ene og alene, fordi man mente at fagene var redskaber til at skabe en ordnet tankegang hos de fremtidige borgere. Originalitet, følelse og selvstændighed var negative begreber og derfor lærte børnene ikke at tale sprog, men terpede grammatik, de lærte ikke at tænke over godt og ondt, de kunne den lille katekismus udenad, de skulle ikke lære at tænke selvstændigt, men underkaste sig autoriteten og midlerne var terperi, eksamen og straf. Grundtvig havde som barn selv oplevet fortællingens magt fra den gamle barnepige Malene Jensdatter, der fortalte sagn, eventyr og bibelhistorier. Denne erfaring tog han med sig til voksenlivet og han kom senere til den erkendelse, at det var i gennem det levende ord, at generationer formidlede erfaringer, værdier, kultur og begreber. Nogle vil måske hævde, at ord er ord, uanset om de bruges i Danmark, Rusland eller USA, men ordene bærer en kulturel farvning. Det er en opdagelse de fleste gør, når de taler med et menneske fra et andet land, ord betyder pludselig ikke det samme, selv om begge deltagere kender f.eks. kender ordet demokrati, så vil en amerikaner og en dansker sikkert have meget forskellige opfattelser af ordet. Ordenes betydning eller værdi er ikke altid bevidst, Grundtvig var af den opfattelse, at vi foruden fornuften også erkender gennem fantasien og følelsen, f.eks. kan det være svært at forklare hvad kærlighed er, men fortæl en historie og det bliver mere klart. Hvor Grundtvig var teoretikeren, der tænkte de store tanker om skolen, var læreren Christen Kold praktikeren, der satte handling bag ordene og oprettede verdens første friskole i Dalby på Fyn i Han havde selv gjort sin mageløse opdagelse med fortællingen, da han var huslærer og skulle lære børnene den lille katekismus, men det gik ikke rigtigt. Pludselig en sen aften fik han den ide, at han jo blot kunne fortælle bibelhistorierne, ligesom han fortalte eventyr og sagn, dem kunne børnene nemlig godt huske. Han beskriver selv, hvorledes han næsten ikke kunne vente til det blev morgen og siger meget rammende, at han mest havde lyst til at løbe ud på gaden og råbe heureka, ligesom Arkimedes, men besinder sig dog til sidst; thi jeg er nu jyde, og ingen græker. Grundtvig og Kold ønskede sig en skole, hvor der var lys og hvor børnene havde deres egen værdi og ikke bare var tomme kar der skulle fyldes op. De skulle oplives og oplyses og metoden var det levende ord, hvor læreren fortalte danmarks- og verdenshistorien, myterne og kristendommen, - vel at mærke med sine egne ord. Fortællingen giver et poetisk og billedrigt bud på en forklaring, der kan bruges som modvægt og supplement til den mere videnskabelige og objektive forklaring vi f.eks. møder i den naturvidenskabelige verden og måske vigtigst af alt, så lever fortællingen kun i et fællesskab, som måske er det bedste værn mod ensomhed og rodløshed, og den giver os en tiltrængt pause fra den galoperende mediestrøm og zapperiets 5

6 hæsblæsende bevidstløshed, et åndehul med et andet menneske, hvor der er plads til pauser. Når fortælling kan bruges i skolen, er det fordi børnene skal opleve, at ikke alt kan vejes, måles eller sættes på en formel og at verden ikke er skabt med dem, men at de er en del af en udvikling præget af generationer. Bent Hansen, lærer og fortæller arrangementer Torsdag d. 8. februar kl opfører Musisk Linjefag fra Odense Friskole Jesus Christ Superstar i Odense Valgmenighed. Alle er velkomne! Musisk Linjefag på Odense Friskole opfører i år en musical inspireret af Andrew Lloyd Webber og Tim Rice s Jesus Christ Superstar fra Eleverne har selv skrevet de enkelte scener efter en drejebog fra linjefagets lærere. Musikken er dels Webbers storslåede sange og dels sange fra vor egen tid. Musicalens handling foregår i nutiden med de problemer og etiske spørgsmål tiden rejser. Musisk Linjefag er ved at være en gammel institution på Odense Friskole. Vi har igennem de sidste 15 år stået bag store forestillinger som SAXOPERA i Teaterhuset og en H.C.Andersen musical i 005. Vi er 50 elever fra klasse samt tre lærere på holdet. Poul Balle: Musiklærer Mette Hedager: Dramalærer Michael Hoff: Dramalærer Forsidebillede: "Cosmatisk gulv" (cosmaterne, en arkitektfamilie, der udviklede mosaikarbejder med marmor) Sangeftermiddag Søndag den 11.februar ligger gudstjenesten kl Efter gudstjenesten vil der være kaffebord og herefter skal vi synge. Peter, Jette og Inger vil finde salmer fra salmebogen, som vi sjældent synger, fordi de er lidt sære, men spændende. Både i tekst og melodi. Det kan være nogle af de helt nye eller nogle af de ældgamle. Vi vil også synge nogle af Simon Grotians helt nye salmer. Hvis man har ønsker til salmer, så er der en konvolut på opslagstavlen i kirken til dem. HUSK årsmødet i kirken onsdag den 14. marts, hvor du kan være med til at bestemme, hvordan fremtiden skal forme sig for Odense Valgmenighed. Vartov-weekend I weekenden september arrangeres der bustur til Vartov i København. Vi skal fejre Grundtvigs fødselsdag med morgentale, foredrag, debat og musik. Vi får også noget at spise. Overnatning sandsynligvis på vandrerhjem, og endelig gudstjeneste i Vartov søndag. Nærmere oplysninger om tilmeldingsfrist og betaling i næste nummer men sæt allerede nu kryds i kalenderen. 6

7 fødselsdag Inger Hjuler Bergeon bliver 50 år. Dagen vil blive markeret således: Gudstjeneste søndag den 4. marts kl. 11, derefter holdes en reception. Det vil glæde os, dersom mange møder op. Venlig hilsen menighedsrådet Lone Ejdrup Nielsen navne og adresser Præst Inger Hjuler Bergeon Finsens Allé 5, 530 Odense M ihb@km.dk Tlf mandag er fridag Formand Lone Ejdrup Nielsen lone_ejdrup@galnet.dk Tlf Kirkeværge Anders Lundsgaard Tlf Kirkesanger Jette Aagaard Tlf Organist Peter Nørskov Jørgensen Tlf Kirketjener Kirsten Madsen og Mogens Wissing Tlf siden sidst Døbte: Viggo Møller Rasmussen Døde: Inger Marie Billund kirkebil Hvis man har behov for kørsel til og fra kirke, så ring til Helene Sønderby på tlf Hun sørger for at arrangere kørslen. Kasserer Anders Krogh Tlf Regnskabsfører Jørgen Hansen Lærkevangen Odense NV jorgen.hansen@talnet.dk Tlf Kirkebladet Inger Hjuler Bergeon (ansv. red.) Poul Borch Nielsen Henriette Vognsgaard Hjernø 7

8 Gudstjenester Februar 4/2 Septuagesima kl /2 Seksagesima kl * 18/2 Fastelavn kl /2 1. søndag i fasten kl Marts 4/3 2. søndag i fasten kl * 11/3 3. søndag i fasten kl Per Fisker 18/3 Midfaste kl /3 Mariæ Bebudelsesdag kl * Gudstjeneste for alle aldre *se omtale under arrangementskalender Hvor ingen anden er nævnt er præsten Inger Hjuler Bergeon wwww.odensevalgmenighed.dk Trykcentralen Fyn A/S, tlf