Odense Valgmenighed nr. 6 december 2007 JanUar

Transkript

1 Odense Valgmenighed Nr. 6 DECEMBER 2007 JANUar

2 jul er fødsel en fejring af det enestående Det mest almindelige, man kan sige om et menneske er fødsel og død. For vi er alle sammen født og vi skal alle sammen dø. Engang sagde en mand i en paneldebat: Vi fødes alene og vi dør alene, og så blev der sådan en stilhed, for det lød jo så smukt og en lille smule sørgeligt også. Men så replicerede Jan Lindhardt: underligt nok, men min mor var tilstede da jeg blev født. Og så begyndte hele panelet selvfølgelig at grine, for det gik op for dem, at man nogen gange får lullet sig selv ind i skønne ord, der ikke passer. Vi har i den vestlige filosofi gjort os mange tanker om, hvad det gør ved os, at vi ved, at vi skal dø. Det, at vi ikke er udødelige, men endelige, og at vi er bevidste om det, hvad mon det gør ved os mennesker? Sådan har man spurgt i mange århundreder. Og blandt andet har man tænkt, at det er derfor vi vil erobre verden og skaffe råderum og kontrollere, for vi er her så kort og vi vil gerne sætte aftryk. Men det er sjældent at det, at vi fødes og bevidstheden om at være født, er blevet gjort til emne for filosofiske tanker. Men det gjorde Hannah Arendt, den tysk-jødiske filosof, der blev født i Bevidsthed om at være født, siger hun, er både bevidstheden om selv at være født, men også, at hver gang et menneske fødes, så skabes der noget unikt, enestående og nyt. Det er i vores bevidsthed om at være født og at der fødes individer hele tiden, at tro og håb grunder sig, siger hun. Og vores handlingsevne er funderet i det at være født. Så når vi fuldt ud erfarer, hvad fødsel af nye mennesker, den nye begyndelse og handlingerne, som de er i stand til at udføre egentlig betyder, ja, så får vi tro og håb. For noget nyt er muligt. Og er hele tiden i gang. Ved at lade fødsel og bevidstheden om at være født være det karakteristiske for mennesket, så laver Hannah Arendt et modbillede til den velkendte filosofi, hvor bevidstheden om, at vi er dødelige, prægede tankegangen. Hvor dødsfrygt er set som det, der driver os fremefter i en drift efter at leve, i et begær, ja så gør bevidstheden om, at vi er født, noget helt andet ved os. Den skænker os nemlig taknemmelighed. Taknemmelighed over at være til og for at livet overhovedet er skænket. I modsætning til andre skabte væsener er mennesket bevidst om at være skabt, være blevet til, for vi kunne jo også ikkevære, og denne bevidsthed giver taknemmelighed. Det er en gave at være født. Ikke en selvfølge, der så giver os lov til at kræve ind. Også ved Jesu fødsel blev noget unikt,

3 enestående og nyt til. Gud valgte at komme ind i vores verden på en almindelig måde, som vi kendte til. Den kendte måde, hvor mennesker ustandselig oplever, at noget nyt og enestående bliver til, nemlig når et barn bliver født. Da er alt muligt. Da er man ikke i tvivl om den gave, det er. Gud valgte en måde, som vi kendte i forvejen: et barn fødes. Og ved at vælge en måde, vi kendte, så hjalp han os, så vi kunne se: at nu sker der noget nyt og enestående. Og det blev nyt og det blev unikt. Dette fuldstændig almene, at et barn bliver født, det blev løftet op til det, vi også anede: det ER noget nyt, som gives ved et barns fødsel. Så Gud valgte det almene, det skabte, det, vi kender, men fyldte det på en ny måde. Fyldte det med håb, så alt hvad dette menneske, Marias søn, gjorde, blev til nye muligheder. Vi så at elendighed kan forandres. Og at Gud vil det. Dette unikke barns fødsel åbnede vores øjne for, at ethvert barns fødsel er enestående. Er en gave. Noget forunderligt og nyt er på færde hver gang. Det får os til at håbe. Og det får os til at huske glæden ved at være til og være til sammen med andre. Jul er fejring af det enestående og helt almene på samme tid: en fødsel. Hver fødsel er en ny begyndelse, med nye muligheder. Glæden, hun er født i dag, Himmeriges glæde, ved Guds faders velbehag, fryde sig de spæde! Glædelig jul og et godt nyt år. Inger Hjuler Bergeon. Siden sidst Døbte: Emma Lea Lunde Kalør Rasmussen Anemone Kronholm Kristensen Døde: Ellen Margrethe Autzen Jens Martin Børge Granvig løgstrups menneskesyn Tirsdag den 5. februar 2008 kan vi glæde os til, at Ole Jensen kommer og holder foredrag om Løgstrups menneskesyn og kristendomssyn. Ole Jensen er tidl. prof. i teologi, har været domprovst i Maribo, forstander for Grundtvigs Højskole Frederiksborg og rektor for Præsternes efteruddannelse. I en årrække medlem af Etisk Råd. Ole Jensen har skrevet en række bøger og senest Historien om K.E. Løgstrup i Ole Jensen skriver om sit foredrag: Angst eller glæde? Hvad er et menneske? K.E.Løgstrups tænkning - - Kierkegaard lagde al vægt på, at mennesket er en synder. Grundtvig lagde desuden vægt på skabelsen i vor tid efterfulgt af Løgstrup: Mennesket er skabt i Guds billede til medfølelse, kærlighed og fællesskab, samtidig med at det er et selvisk menneske. Vi begynder aftenen med fællesspisning kl. 18. Pris 35 kr. Tilmelding på liste i den lille stue i jan. måned. Foredraget begynder kl

4 Lyse astrid lindgren-dage Lørdag formiddag hørte vi Liselotte Wiemer med foredraget Gud, barnet og kærligheden. Liselotte Wiemer påpegede, at skønt Astrid Lindgren ikke selv betragtede sig selv som kristen, er hendes bøger fyldt med direkte og tematiske religiøse elementer. Spændende var det også at høre om og få forklaret Løgstrups kairosbegreb. ("kairos" betyder: "øjeblikket" og "tidens fylde") Fredag den 2. og lørdag den 3. november fejrede vi i Odense Valgmenighed Astrid Lindgren s 100-års fødselsdag. Dage fyldt med lethed, lys og solskin og mange lyttende og glade mennesker. Vi blev klogere, og vi fik rørt alle sanser og følelser. Vi lyttede til ord og musik, vi så filmklip og så filmen Brødrene Løvehjerte, og vi smagte på Kirsten Madsens skønne Pippi-sandwich. Selvfølgelig var der overlapninger, men tilbage står et fyldigt billede af A.L. og hendes forfatterskab, hendes optagethed af livsemner, af barnet og naturen, legen og kærligheden. Jens Raahauge lagde ud fredag aften med et spændende foredrag: Tiden, barnets fylde og Astrid Lindgren. Jens Raahauge bemærkede blandt andet, hvordan Astrid Lindgren i hele sit forfatterskab brugte alle sanserne i sine beskrivelser. Efter den dejlige Pippi-sandwich hørte vi med fryd svensk spillemandsmusik med spillemandskvartetten Spilfolk, 2 violiner, en tværfløjte og en harmonika. Ulrich Breuning fortalte derefter engageret om Astrid Lindgren, og han viste forskellige filmklip. Ulrich Breuning var en stor beundrer af A.L. og havde en gang besøgt hende for at overrække hende danske børnefilmsklubbers filmpris. Mens dagen gik på hæld, og kirkerummet blev oplyst af stearinlysenes skær, kom børnene sidst på eftermiddagen og så sammen med deres voksne og vi andre hele filmen Brødrene Løvehjerte. Det var to gode temadage. Ingeborg Markvard Andersen

5 Arrangementskalender 2007/08 29/ Adventsmøde: Eva Tøjner: Julen i kunsten og kunsten i julen. 5/ Sct.Georgsgilde afholder støtte-adventskoncert i kirken. 9/ Aftengudstjeneste med Julekantate ved Odense Teaterkor derefter adventshygge med gløgg og æbleskiver. 8/ Læsekredsen holder det årlige møde i den lille stue. 15/ Luther og Lagkage: Lutherfilm m. kort introduktion v/inger B. 16/ Onsdagsmøde: Amy Grandt-Nielsen: Rejsebilleder fra Centralasien yurter og håndværk. 24/ Studiekreds. Kristendom for begyndere og let øvede. 5/ Ole Jensen: Løgstrup. Fællesspisning før foredraget. 13/ Onsdagsmøde: Inger Bergeon om projektet "Børn og Sorg". 25/ Studiekreds: Kristendom for begyndere og let øvede. 6/ Luther og Lagkage: Niels Thomsen: Luther i Wittenberg. 2/ Onsdagsmøde: Carsten Sindvald, saxofonmusik og forårssange. 2/ Lise Lotte Wiemer: dansk litteratur netop nu. Aftenen er arr. sm. m. Højskoleforeningens læsekredse. 23/ Luther og Lagkage: Sten Haarløv: Erasmus og humanismen. Studiekredsen Kristendom for begyndere og let øvede kan man sagtens deltage i, selv om der er aftener, hvor man ikke kunne komme. Advent og Jul: 2.s.i advent: Som en del af aftengudstjenesten kl synger Odense Teaterkor en nykomponeret iørefaldende Julekantate over Jesu fødsel. Efter gudstjenesten er der adventshygge med gløgg og æbleskiver, og vi har minifernisering af en udstilling med Babelstårne fra 1.A på Odense Friskole. 4.s.i advent falder i år på lillejuleaftensdag og derfor gør vi lidt ekstra ud af gudstjenesten kl Der bliver mere musik, flere salmer og små læsninger fra bibelen om forventninger og opfyldelse, efter den engelske tradition med de 9 læsninger, og derfor ingen prædiken eller nadver. Juleaften og Nytårsdag fejrer vi som sædvanlig med ekstra musik ved solister. Om forsiden Madonna og barnet. Ca. år Sandsynligvis den spanske kunstner Pere Serra. Motivet er fra Santa Clara katedralen, Tortosa, Spanien. 5

6 Målrettet kommunikation Gennem længere tid har vi talt om åbenhed. Vi ønsker, at andre end de, der er medlemmer, får kendskab til Odense Valgmenighed. Det er ikke en selvfølge, at andre ved, hvad vi står for. Det har måske været tilfældet tidligere, men igennem et spand af år måske siden sidst i 70 erne har mange traditioner været under pres. Det skulle undersøges, om traditionerne var til for deres egen skyld, eller om de rent faktisk kunne bruges til noget. Det har betydet, at den seneste generation er blevet stillet meget frit og måske så frit, at der skete et traditionstab, som ikke var så ubetydeligt endda. Når vi lod børnene og de unge selv bestemme, om de ville med i kirke, blev de stillet frit, hvilket i sig selv ikke kan anfægtes. Dog efterlader det en manglende viden om, hvad der foregår i kirken, hvis man ikke kommer der jævnligt. En vis blufærdighed gør det vanskeligt at tale åbent om kirke og tro. En fritstilling kan stå i modsætning til en opfordring, så vi har længe været bange for at tale højt om kirke og tro, for hvad var vi ude på? Noget godt er der kommet ud af tidernes skiften. Man er blevet i stand til at foretage et valg igen. Den unge generation tager ikke tingene for givet, den undersøger og vælger. Idet man har lyst til at vælge, er det utroligt vigtigt, at få oplysninger om, hvad man har at vælge imellem. Man gør ikke ting, bare fordi andre forventer, at man skal gøre det. Så langt så godt. Menighedsrådet arbejder også med at forberede vores 125års jubilæum, som kan holdes i august I den forbindelse talte vi om jubilæumsskrift. Vi skulle først og fremmest finde frem til, hvordan skriftet samlet skulle fremstå. På det tidspunkt hørte Inger Bergeon om Lars Johansen, der er studerende på Syddansk Universitet, tilknyttet Viden til vækst, og som arbejder med kommunikation. Lars Johansen er på slutningen af sit studium og har i forbindelse med sin kommende afhandling brug for at få virkeligheden med ind i opgaveskrivningen. Han er kirkeligt interesseret og har også arbejdet sammen med Vor Frue Sogn i Svendborg. Han var interesseret i vores tanker om udgivelse af jubilæumsskrift og vi var interesseret i hans viden om kommunikation - så et samarbejde blev indledt lige efter sommerferien. Så lige nu sidder vi og arbejder med visioner. Hvordan kan vi få fortalt, hvad vores kirke står for? Hvordan sikrer vi, at vi fortsat har en kirke om 10 år og derefter? Hvis der mangler reel viden om emnet, kan vi forsøge at oplyse. Men nogle emner er ikke belyst kun ved viden, og når det handler om tro, kan viden alene ikke gøre det. Det er nødvendigt at erfare og mærke selv. Vi ønsker at finde en måde at få formidlet vores kirke ud til andre end os selv. Vi har kirkebladet er det vi skriver interessant for andre end os selv? Hvem får kirkebladet andre end os selv? Vi skal fortælle andre, at vi har noget at byde på. Vi skal vise, at vi har noget at byde på. Vi ser en oplagt mulighed i at benytte jubilæet til at gøre opmærksom på vores kirke. En valgmenighed eksisterer, fordi nogle har valgt den. En valgmenighed eksisterer kun fordi, nogle har valgt den. God jul og godt nytår til alle Lone Ejdrup Nielsen 6

7 Gudstjenester December 2/ s.i advent 9/ s.i advent (med Julekantate og adventshygge) 16/ s.i advent 23/ s.i advent (De 9 læsninger) 24/ Juleaften og bemærk tidspunkt! 25/ Juledag Januar 1/ Nytårsdag 6/ Hellig 3 Kongers søndag 13/ sidste s.e.hel.3.konger 20/ Septuagesima søndag 27/ Seksagesima søndag Hvor ingen anden er nævnt er præsten Inger Hjuler Bergeon 7

8 Navne og adresser Kirken Odense Valgmenighed, Dronningensgade 1, 5000 Odense C Præst Inger Hjuler Bergeon Finsens Allé 25, 5230 Odense M ihb@km.dk Tlf fredag er fridag Formand Lone Ejdrup Nielsen lone_ejdrup@galnet.dk Tlf Kirkeværge Anders Lundsgaard Tlf Kirkesanger Jette Aagaard Tlf Organist Carsten S. Sindvald Tlf Kirketjener Kirsten Madsen og Mogens Wissing Tlf Kasserer Anders Krogh Tlf Regnskabsfører Jørgen Hansen Lærkevangen Odense NV jorgen.hansen@talnet.dk Tlf Redaktion Inger Hjuler Bergeon (ansv. red.) Poul Borch Nielsen Ingeborg Markvard Andersen Kirkebil Helene Sønderby Tlf Om at blive medlem af Odense Valgmenighed At blive medlem af en valgmenighed svarer til at løse sognebånd fra sin sognekirke/bopælssogn til et andet sogn, men her er det så til en valgmenighed. Man forbliver altså medlem af den danske folkekirke. I stedet for kirkeskat, som opkræves via skattebetaling, betaler man et bidrag direkte til valgmenigheden, som kan fradrages på selvangivelsen. Dermed svarer beløbet til den kommunale kirkeskat. Man bliver medlem ved at henvende sig til mig og efter at have udfyldt en formular, sørger jeg for resten. En valgmenighed modtager ingen støtte fra stat og kommune. Inger Hjuler Bergeon one2one Kerteminde A/S Tlf