Analyse af spildevand. i Kangerlussuaq

Transkript

1 Analyse af spildevand i Kangerlussuaq

2 Titelblad Lasse Vestergaard Mathiasen - S Christina Maria Rosing Hansen - S Tupaarnaq Freiberg - S Kursus AT sommerprojekt - 5 ETCS points Underskrifter Tupaarnaq Freiberg Underviser / vejleder Pernille Erland Jensen 1

3 Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med kursus AT Sommerprojekt på Center for Arktisk Teknologi, Danmarks Tekniske Universitet. Gruppen består af Christina Hansen, Lasse Vestergaard og Tupaarnaq Freiberg. I rapporten arbejdes der med spildevandet i Kangerlussuaq, hvor der kigges på hvilken mængde næringsstoffer og tungmetaller spildevandet indeholder. Der undersøges for næringsstofferne nitrat, nitrit, fosfor og total-nitrogen, samt for tungmetallerne zink, kobber, bly og cadmium. Til dette anvendes test-kits, flokkulationsmetoden og oplukninger. Formålet med dette projekt er at vurdere hvor forurenet spildevandet i Kangerlussuaq er, og hvilken betydning det har for miljøet. Målgruppen for dette projekt er Kangerlussuaq generelt, både de lokale og turisterne, men som hovedmålgruppe er det Qeqqata Kommunia. Det er derudover også et mål, at andre studerende vil kunne anvende vores rapport og resultaterne. Vi siger tak for hjælpen til projektet til Fritz Baumann Petersen, vejleder Pernille Erland Jensen, samt de danske laboranter, der har foretaget analysen af tungmetallerne i Danmark for os. 2

4 Resume Der er blevet lavet undersøgelser af spildevandet i Kangerlussuaq, i samarbejde med DTU Miljø og DTU ARTEK, for at analysere spildevandets indhold af næringsstoffer og tungmetaller. Prøverne blev indhentet fra to steder, da Kangerlussuaq har to spildevandsudløb, som løber direkte ud i elven, der løber fra gletsjeren og ud i fjorden. Spildevandet blev analyseret for tungmetaller ved at analysere slam prøver som blev udskilt igennem en flokkulationsmetode. Der blev i forbindelse med dette projekt undersøgt for bly, kobber, cadmium og zink. Næringsstofferne blev analyseret ved at anvende test-kits designet til at måle de ønskede næringsstoffer. Der blev i forbindelsen med dette projekt undersøgt for fosfor og totalnitrogen, herunder nitrit, nitrat og ammoniak. Et af de vigtige resultater der kom ud af vores undersøgelser viser, hvordan indholdet af næringsstoffer ændres i løbet af dagen, i henhold til om folk er hjemme eller ej. Desuden kunne det vurderes, at indholdet af næringsstoffer var lidt højere end i Danmark, hvilket også var forventet. Ud fra vores undersøgelser kan vi derfor konkludere, at det ville være anbefalet at anlægge et spildevandsanlæg, hvis der kun kigges på tallene. 3

5 Indhold Titelblad... 1 Forord... 2 Resume... 3 Baggrund... 5 Spildevand... 5 Sideløbende projekter... 6 Kloaksystemet i Kangerlussuaq... 6 Stedsanalyse... 7 Lovgivning... 7 Tidligere undersøgelser... 8 Problemstilling... 9 Projektets relevans... 9 Metode Materiale indsamling Flokkulationsmetoden Næringsstofs analyse metoden Tungmetals analyse metoden Resultat Råt spildevand Renset spildevand timers prøve Slamprøver Diskussion Konklusion Litteraturliste Bilag

6 Baggrund Spildevand Spildevand hører under gruppen afløbsvand, der består af regnvand, drænvand og spildevand. Spildevandet består altså af alt det brugte vand fra husholdninger, institutioner, kontorer og industrien. Som oftest i Europa, ledes husspildevandet hen i et kommunalt rensningsanlæg, hvorimod industrispildevand skal igennem mere omfattende rensningsanlæg, da de kan indeholde flere farlige stoffer. Der er to forskellige grupper af spildevand som man arbejder med når det er almindeligt spildevand fra husstande, hvilke er sort og gråt spildevand. Det grå spildevand defineres som husspildvand, der ikke kommer fra latrinen, hvor sort spildevand defineres som spildevand fra latrinen. (1) Spildevand fra industrien defineres som processpildevand. (1) De forskellige stoffer der forekommer i spildevandet, kan opdeles i en fysisk og kemisk gruppe. Den fysiske gruppe kan splittes op i det suspenderende stof (uopløst stof), herunder bundfældeligt og ikke-bundfældeligt, og i det opløste stof. Den kemiske del kan da deles i de organiske og de uorganiske stoffer. (2) Ifølge Teknisk tandhygiejne, består 60-75% af det suspenderende stof i spildevandet, af organiske stoffer. (3) For by-spildevand gælder det, at spildevandets organiske stoffer kan opdeles i tre fraktioner, opløst stof, kolloider (findelte partikler i en væske) og bundfældeligt stof, hvor stofferne er ligeligt fordelt i fraktionerne. Det bundfældeligt stof er det stof, der danner slamaflejringer ved udledningsstederne. De organiske stoffer nedbrydes af mikroorganismer, der bruger ilt. Det farlige ved dette er, når stofferne udledes, og al ilten er opbrugt af mikroorganismerne, at der da dannes ildelugtende og giftige restprodukter. (3) Når spildevandet renses bruges ofte ilt, da organiske stoffer nedbrydes af mikroorganismer, men er der i et tilfælde ikke ilt nok, vil der kunne dannes giftige restprodukter. De uorganiske stoffer består af 80-90% opløste salte(2), herunder næringssalte. Det kan bl.a. være kvælstof, hvor 40% af kvælstoffet består af organisk kvælstof, og de resterende 60% består af ammoniakkvælstof, hvilket er et uorganisk kvælstof. Kvælstoffet kan nemlig opdeles i grupperne organisk og uorganisk, hvorunder den uorganiske gruppe, er fraktionerne: nitrit og nitrat, ammonium og ammoniak. Under den organiske gruppe, findes fraktionerne: opløst inert organisk kvælstof, suspenderet langsomt nedbrydeligt organisk kvælstof og til sidst, suspenderet inert (organisk) kvælstof. (4) Derudover er der også næringssaltet fosfor, der på samme måde som kvælstoffet, opdeles i organisk og uorganisk fosfor. Under det organiske stof, findes fraktionerne: opløst organisk fosfor og suspenderet organisk fosfor, og under det uorganiske findes fraktionerne: opløst uorganisk orthofosfat og opløst uorganisk polyfosfat. (2) 5

7 Ud over de nævnte uorganiske stoffer i spildevandet, findes også metaller, herunder tungmetaller, som også har en betydning for forurening af miljøet. De kan forstyrre de biologiske processer, specielt de biologiske processer der foregår i rensningsanlægget, men metallerne er i sig selv også meget farlige, selv i små mængder. (2) Tungmetallerne binder sig til de organiske stoffer, hvilke lægger sig på bunden af havet. Sideløbende projekter I perioden med vores projekt var der to andre sideløbende projekter, som havde forbindelse til vores eget projekt. Det første projekt bliver udarbejdet af Andreas Konring og Camilla Tang, fra DTU miljøafdeling i forbindelsen med deres master. Deres projekt gik ud på at måle mængden af spildevand der blev udledt i Kangerlussuaq. De vil aflevere en videnskabelige artikel, i udgangen af Det andet projekt der var i gang blev udført af Ewa Klupsch og Ravi Chhetri fra DTU miljøafdeling, i forbindelse med Ph.d. Deres projekt gik ud på at vurdere virkningen af et UVrensningsanlæg, i henhold til om denne metode ville virke i Grønland. Kloaksystemet i Kangerlussuaq Spildevandsudledningen består i Kangerlussuaq af to kloaksystemer, der begge ender nede omkring broen over elven, hvor det ledes direkte ud i elven. Elven består af smeltevand fra indlandsisen, der kommer med en forholdsvis stor gennemstrømning, men kun i sommerperioden, og ender ud i Kangerlussuaq-fjorden. Det ene system (Rør 1) dækker over lufthavnsbygningen, og alle de omkring liggende bygninger, samt alle blokkene på højre side af hovedvejen set fra broen ved elven. Dette ses på bilag 7 og 8. Derudover er der et mindre kloaksystem (Rør 2) på venstre siden af vejen. Til dette bruges der ikke en pumpe, til at få udledt spildevandet, da det kan løbe ud ved hjælp af gravitationen. Derimod skal der til det store system anvendes 3 pumpestationer, førend spildevandet kan løbe ud. Det betyder også, at de større organiske materiale hakkes i mindre stykker. Derfor er vandet i kloaksystemet 1 mere homogent, end i kloaksystemet 2. 6

8 Stedsanalyse Spildevandet der undersøges, er det spildevand, der løber i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord). Kangerlussuaq er en bygd i Qeqqata Kommunia i Vestgrønland, lige nord for polarcirklen, der ud over bygdens ca. 500 beboere, har Grønlands største lufthavn. Det betyder også, at der jævnligt er mange turister. Største delen af bygden er koblet på et kloaksystem eller er ved at blive det, som leder spildevandet fra lufthavnsbygningen og husene ud i elven i den sydlige del af bygden, hvor den kendte bro også befinder sig. Kloaksystemet, der vil blive beskrevet nærmere i næste afsnit, består af rør, der løber gennem bygden over jorden, og er delt op i to systemer. Prøverne der bliver testet i de følgende afsnit, er taget i de to brønde, tæt på udløbene, med koordinaterne N , W (udløb 1) og N , W (udløb 2) Billede 1: Viser udløb 1 fotograf: Camilla Tang Billede 2: Viser udløb 2 fotograf: Camilla Tang Lovgivning Der er forskellige lovgivninger som er gældende for spildvandsudledningen i Grønland, dog er det meget begrænset set på andre lande. De 2 lovgivninger, der er gældende for vores projekt, er beskyttelse af miljøet, som er hovedloven til en anden gældende lov, der er kom i Denne hedder bortskaffelse af latrin og spildevand, hvilken vi også vil arbejde med. (1,5) Beskyttelse af miljøet, er den lovgivning, der beskriver blandt andet beskyttelsen af salt- og ferskvand. Der nævnes blandt andet, at det primært er op til den kommunale bestyrelse at fastlægge hvor meget de private boliger og virksomheder må udlede til is, terræn, salt- og ferskvand. (5) Samtidig forskriver bortskaffelse af latrin og spildevand, at det er kommunen der står for lovgivningen på spildevandsområdet. (1) Det er kommunen som lovmæssigt skal angive muligheder for bortskaffelse af de forskellige arter af spildevand. (5) Den nye lov som er kommet, bortskaffelse af latrin og spildevand, gør det mere synligt at Grønland ønsker en ændring på spildevandsområdet. Det er blandt andet den som siger, at der nu skal være indgivet en plan for, hvad kommunen har tænkt sig at gøre med spildevand i henhold byer og bygder inden henholdsvis 2018 og (1) 7

9 Med den nye lov er det blevet lovpligtigt at ansøge om at få lov til at udlede spildevand til is, terræn, salt- og ferskvand. (1) Der er desuden en guideline til mineindustrien i Grønland. I denne guideline er der værdier for mængden af tungmetaller der må udledes med spildevandet. Den forskriver også hvordan spildevandet for den slags industri skal udledes. (6) Dette kan derfor bruges som et pejlemærke for fremtidige grænseværdier for udledning af gråt og sort spildevand. Tidligere undersøgelser Der er i Kangerlussuaq ikke lavet tidligere undersøgelser angående spildevand, men der er i Sisimiut lavet flere spildevandsforsøg og undersøgelser, foretaget af DTU Artek. Disse undersøgelser viser, at spildevandet kun er et lokalt problem, som f.eks. kan forårsage iltsvind ved udledningsområderne. Desuden kan der opstå sundheds farlige situationer når der er tidevand, da vandet løber ind i bugten hvor folk roer, har deres både, osv. (7) Noget af spildevand ledes ud til Ulkebugten i Sisimiut, og der har været en undersøgelse der, hvor muslinger og krebsdyr blev undersøgt. Der blev fundet nogle mikroorganismer som ikke kan dræbes af antibiotika. (8) Selvfølgelig er det et problem, at man kan får infektioner med sygdomsfremkaldende bakterier, hvis det overføres til mennesker, hvilket ikke kan behandles, fordi bakterierne er resistente over for antibiotika. Spildevandet indeholder også tungmetaller, som binder sig til det organiske materiale. (8) 8

10 Problemstilling Vi vil undersøge, om spildevandet er et problem i Kangerlussuaq. For at finde ud af ovenstående, vil spildevandet, der ledes direkte ud i elven, blive undersøgt for mængden af forskellige stoffer, såsom nitrat, nitrit, total nitrogen, ammoniak og fosfor. Der vil også blive undersøgt for mængden af tungmetaller i slamprøver. Ud fra resultaterne laves en vurdering, om hvorvidt der er behov for et rensningsanlæg i Kangerlussuaq. Projektets relevans Vi har valgt dette projekt, da spildevandet udledes uden rensning i Kangerlussuaq, og dette kan muligvis være et problem, da både industrien, som dog er meget lille, og de enkelte borgere udleder spildevandet uden rensning. Spildevandet fra industrien gælder ikke flyvebanen og havnen, da det ikke ledes ud i det kommunale kloaksystem. Dette har også en stor relevans for Selvstyret, da de ønsker at sende et grønnere budskab ud til verden. Samtidig så er der et ønske fra Qeqqata Kommunia om at være de første til at anlægge et spildevandsanlæg, så kommunen sender et godt budskab til resten af Grønland og globalt. Det er endnu ikke undersøgt, om spildevandsudledning er et problem i Kangerlussuaq, da der ikke før har været fokus på det fra Kommunens side. Dog nævnt tidligere, er det kun et lokalt problem i Sisimiut, som er ca. 10 gange så stor som Kangerlussuaq. Derfor vil mængden af spildevand der bliver udledt, også være væsentligt mindre i Kangerlussuaq. Fordelene ved projektet omkring anlægningen af et spildevandsanlæg er, at det vil mindske forureningen af vandet det ledes ud i, og det vil sende et grønnere budskab ud om Grønland. Spildevandsanlægget vil kunne bortskaffe organiske materialer og næringsstoffer fra vandet, således at det er forholdsvist rent, når det ledes ud. Undersøgelserne af spildvandet skulle gerne vise, efter vores vurdering, at der er for højt indhold af f.eks. næringsstoffer, i store nok mængder, til at beskadige naturen. Vi undersøger desuden også for tungmetaller, samt næringsstoffer i vandet. Derudover har spildevandet også indflydelse på turismen, især i vinterperioden, hvor spildevandet fryser og danner grumsede isbunker. Dette er til gene for synet fra broen over elven, der en populær turistattraktion. (9) 9

11 Metode Materiale indsamling Ved materialeindsamlingen foregår det på 2 måder. Rå-spildevandet hentes i de to spildevandsledninger der ligger i byen, hvor deres placering er tidligere nævnt. Det hentes op ad røret ved at holde et bæreglas ned i røret til det er fyldt, hvorefter det hældes over i en dunk. Billede 3: viser Ravi, Ewa, Christina og Tupaarnaq i gang med prøve indsamling Fotograf: Pernille Erland Jensen Slam prøverne fås ved at benytte flokkulationsmetoden på det rå spildevand, således det organiske materiale bundfalder. Flokkulationsmetoden For at rense spildevandet anvendes flokkulationsmetoden, hvor der dannes slam som et biprodukt. Denne metode er anvendt af Ewa og Ravi med det formål at rense spildevandet for partikler, som danner slammet. Slammet og det rensede spildevand (før UV-bestrålingen, som ses i nedenstående flowdiagram (figur 1)) kan vi bruge til at lave tests på, hvor hhv. de kemiske test-kits anvendes på det rensede spildevand, og oplukningsmetoden anvendes på slammet, for at teste mængden af tungmetaller. Måling af det rå spildevand PAX tilsættes (7.5 mg-al/l) Partiklerne binder sig til pax'en Bundfald/slam dannes Renset spildevand UVbestråles Mængde af bakterier måles Figur 1: viser et flow diagram af forløbet for Flokkulationsmetoden. 10

12 Flokkulationmetoden består af de 4 første bokse i ovenstående flowdiagram (figur 1), og foregår således, at der kigges på turbiditeten dvs. hvor grumset prøven er og mængden af fosfat i spildevandet (i dette tilfælde spildevandet fra kloak 1). Når der flokkuleres, dvs. når der tilsættes pax - en bestemt mængde aluminium - vil partiklerne (det organiske materiale) binde sig, og det samme vil tungmetallerne i vandet. Efter ca. 20 min. vil det bundfalde og blive til slam. Der afprøves med følgende mængder: 3.5 mg-al/l, 5 mg-al/l, 7.5 mg-al/l og 10 mg-al/l. Ud fra de afprøvede mængder aluminium, har det vist sig, at 7.5 mg-al/l og 10 mg-al/l virker bedst, men der er så lille forskel på de to resultater, at det bedst økonomisk kan betale sig at anvende 7.5 mg-al/l. (10) Ewa og Ravi kan, efter spildevandet er delt i renset spildevand og slam, undersøge, hvor stor en mængde af bakterierne i det rensede spildevand, de kan dræbe vha. UV-lys. Vandet køres hen over en overflade, hvor det har en meget lav dybde, så alt vandet bestråles med en konstant UV-bestråling. Vandet analyseres efter UV-strålingen for bakterier. Billede 4: viser flokkulationsmetoden i brug. Fotograf: Ewa Klupsch Billede 5: viser Flokkulationsmetoden efter bundfældning Fotograf: Ewa Klupsch 11

13 Næringsstofs analyse metoden. Først hentes spildevandet ind, fra både kloak 1 og 2, hvor kloak 1 har pumper. Pumperne hakker de større organiske materialer i små stykker, hvilket gør vandet mere homogent. Spildevandet undersøges for, hvor stor en mængde af næringsstoffer det indeholder. Der undersøges for stofferne fosfor, nitrit, nitrat og total-nitrogen ved hjælp af test-kits. Testkittene består af nogle forskellige kemiske stoffer, der blandes sammen med prøven af spildevandet. Efter de har reageret kan prøven analyseres i et spetrofotometer, der viser mængden af stoffet i prøven. Da der, i dette tilfælde, ikke er test-kits til at måle ammoniak i spildevandet, beregnes en ca. mængde af ammoniak ved at trække nitrit og nitrat fra den totale nitrogen. For nærmere vejledning se journalerne fra hvert stof under bilag 1-5. Billede 6: viser varmeblokken i brug Billede 7: viser analysering af næringsstoffer i gang. Tungmetals analyse metoden. Da det ikke var muligt at gennemføre tungmetals analysen i Sisimiut, grundet udstyr der er i stykker, måtte prøverne sendes til Danmark for at blive analyseret. Prøverne blev undersøgt på flg. måde: Først sættes vandprøverne til tørre, og når vandprøverne er tørret tages 1 gram tørreprøve og tilsættes 7M 10 ml salpetersyre og 10 ml demineraliseret vand. Blandingen sættes så over i et autoklaver, og efter 30 minutter tages den ud. Den bliver derefter filteret og fortyndet til 100 ml, i en målekolbe. Til sidst analyseres indholdet af prøven i ICP-OES maskinen, for de forskellige udvalgte tungmetaller. For nærmere vejledning se journalen, bilag 6. 12

14 Resultat Fra vores forsøg er der blevet set nogle forskellige resultater, fra både råt spildevand og det rensede spildevand. Med det rensede spildevand menes der det spildevand, som har været igennem en flokkulering og derved har bortskaffet tungmetallerne fra vandet. Da det ikke var muligt at måle ammoniak (NH4+), grundet mangel på test-kittet, er det blevet udregnet ved at trække nitrat og nitrit fra den totale nitrogen. Dette er ikke en præcis måde at gøre det på, men det giver en ca. værdi for, hvad den ville være. Råt spildevand COD Prøverne er fra rør 1, som ligger på koordinaterne: N , W Prøve nr. Tid og dato for prøve Koordinater Testes for Resultat (mg/l) 1 August kl 6:45 Store vand rør COD >1000 Tabel 1: viser vores resultat for COD målingen. Da der blev målt for COD var mængden i prøven så lille, at spetrofotometeret ikke kunne måle det med det test-kit der var til rådighed. Derfor er der ikke lavet videre test for dette, da det blev vurderet til at være spild af test-kits. 13

15 Næringsstoffer Rør 1. Prøverne er fra rør 1, som ligger på koordinaterne: N , W Tid og dato P NO 2 NO 3 Total N NH 4+ PH August kl 6: August kl 6: August kl 7:05 >5 (Fejl) >5 (Fejl) Fejl 7.32 August kl 9: Tabel 2: viser vores resultat fra rør 1. De gange, hvor et resultat er anført som Fejl skyldes det, at udstyret ikke har kunne måle det. Dette kan skyldes, at der enten er en for lille koncentration eller en for høj. Dog skyldes fejlen den kl 07:05 for total-nitrogen, højst sandsynligt, at det var regnvand der blev målt på og derfor fik et ulæseligt resultat. Det kan ses ud fra resultaterne, at de forskellige værdier ligger meget ens fra dag til dag, med undtagelse af resultatet d kl 7:05. At dette resultat er anderledes, kan skyldes, at det regnede på tidspunktet, hvor prøven blev taget, og lufthavnen har derfor pumpet vand fra grøft ind i kloakken (9). Det kunne også tænkes, at folk var i bad eller brugte vaskemaskiner på tidspunktet. Som det kan ses på værdierne ligger de inden for en lille rækkevide af hinanden, hvilke betyder, at der ikke er så stor forskel fra dag til dag på rør 1. Rør 2 Prøverne er fra rør 2, som ligger på koordinaterne: N , W Tid og dato P NO 2 NO 3 Total N NH 4+ PH August kl Tabel 2: viser vores resultater fra rør 2. Sammenlignet med resultaterne fra rør 1, kan det ses at de forskellige næringsstoffer er næsten fordoblet. Dette er dog med undtagelse af ammoniakken. At prøverne skiller sig ud fra rør 1 kan skyldes 2 forskellige grunde. Den første grund til dette kan være er, at prøverne ikke ligger i en tank inden de bliver ført videre med pumpe. En anden årsag til dette kunne være at rør 2, udelukkende har forbindelse til boliger, hvor imod rør 1 har forbindelse til de forskellige virksomheder ligeså. 14

16 Mg/l Mg/l Renset spildevand Vandet er igennem flokkulationsmetoden, blevet renset som forklaret tidligere. Dette vand er blevet testet før og efter flokkulationsmetoden, for at se forskellen på de forskellige værdier. Dette gøres, for at kunne se, hvor effektiv denne metode er til at rense vandet. For at se dataene fra hvert forsøg og analyse af hvert projekt, se tabel 2 og August kl 6:45 August kl 9:00 P (før) P (efter) Figur 3: viser forskelen imellem fosfor niveauet før og efter det flokkuleres August kl 6:45 August kl 9:00 NO2 (før) NO2 (efter) Figur 4: viser forskelen imellem nitrit niveauet før og efter det flokkuleres. 15

17 Mg/l Mg/l Mg/l August kl 6:45 august kl 9:00 NO3 (før) NO3 (efter) Figur 5: viser forskellen imellem nitrat niveauet før og efter det flokkuleres August kl 6:45 August kl 9:00 Total N (før) Total N (efter) Figur 6: viser forskellen imellem total nitrogen før og efter det flokkuleres August kl 6:45 August kl 9:00 NH4+ (før) NH4+ (efter) Figur 7: viser forskellen imellem ammoniak niveauet før og efter det flokkuleres. 16

18 Mg/l August kl 6:45 August kl 9:00 PH (før) PH (efter) Figur 8: viser PH-værdien før og efter det flokkuleres Det tænkes, at grunden til at prøverne d. 8 august efter flokkulering, er højere end prøverne før skyldes det, at prøven efter flokkulering fik lov at stå natten over, før der blev lavet tests på den. Dette medfører, at det mikrobiologiske kan have været aktivt, og derved opstår en større mængde af de forskellige N grupper. At værdien for total-nitrogen August d. 10 kl 9 er højere end den var før selve rensningen, antages at være fordi prøven har været længere undervejes. Den har i den ekstra tid derfor nået at forgå biologisk aktivitet, hvilket resulterer i den øgede værdi. Samtidig da ammoniakken er udregnet, vil den lige så have en højere værdi. At ph-værdien pludselig bliver højere end den var før rensningen den 10 august kl 9:00 vides ikke helt og kan skyldes fejl i udstyr, eller forkert rengøring fra tidligere målinger. Det der skulle gerne have vist sig på de forskellige grafer er, at alle værdierne skulle have faldet efter flokkuleringen. 17

19 24 timers prøve Ubehandlede resultater De ubehandlede resultater for 24h-prøven er skrevet op i tabeller, for hvert udløb og til sidst én, med de mixede resultater. Grundet mangel på test-kits kunne total-nitrogen og fosfor ikke måles ved hver prøve, men blev målt ved hhv. hver anden og hver fjerde prøve. Dette vil også fremgå i tabellerne med resultater. UDLØB 1 Tidspunkt ph Temp. [ C] Cond. [μs/m] NO2 [mg/l] NO3 [mg/l] Total-N [mg/l] P [mg/l] ,77 17, ,02 0,748 33,6 5, , ,007 0, ,56 17, ,009 0,469 8,57* ,87 16,1 90 0,003 0, <LQ 7,86 15,7 96 0,005 0,457 (4,34) <LQ (0,708) , >LQ (0,054) 1, ,61 17, ,026 0,79 24,0 * 2 - >LQ(0,043) 8,72 18, , ,020* ,75 20, ,022 0,693 21,6*2 12, , ,023*2 0, ,88 20, ,007 0,584 5,40* ,87 21, ,02 0, Tabel 3: viser resultaterne for udløb 1 i 24 timers prøven. Ovenstående tabel viser resultaterne i løbet af de 24 timer for udløb 1, dvs. det udløb med pumpestationerne. De steder i tabellen, hvor der står højere eller mindre end LQ, betyder det, at prøvens målte indhold, ligger over eller under grænseværdien for, hvad test-kittet kan klare. Nogle af de steder står der et tal under, ganget med to, hvilket betyder, at prøven er blevet fortyndet og gentaget, således test-kittet kan måle det. Igen, grundet mangel på testkits, er det ikke alle prøver, der ligger over grænsen, som kunne gentages ved fortynding. Tallene angivet i parenteser er spektrofotometerets bud på mængden af stoffet, og det er derfor ikke særlig præcist. Ud fra tabellen kan man se, at indholdet af de forskellige stoffer og de andre målte værdier, varierer efter tidspunktet i døgnet, hvilket der kigges nærmere på under de behandlede resultater. Især fosfor og total-nitrogen varierer en del. 18

20 UDLØB 2 Tidspunkt ph Temp. [ C] cond. [μs/m] NO2 [mg/l] NO3 [mg/l] Total-N [mg/l] P [mg/l] ,18 16, ,03 0,925 24,8 10, ,62 14, ,02 0, ,6 17, ,01 0,455 14,3* ,79 15, ,008 0, ,07 15, ,007 0,472 22,4 <LQ(4, 18) ,76 18, ,009 0, ,96 16, ,011 0,592 23,0* ,63 18,1 587 >LQ(0,042) 0,020*2 0, ,54 17,5 825 >LQ(0,032) 0,016*2 0,965 >LQ(40,00) 51,3* ,45 17, ,017 0, ,81 19, ,019 0,82 18,5* ,32 19,4 826 >LQ(0,044) 0,022*2 1, Tabel 4: viser resultaterne fra udløb 2, i vores 24 timers prøve. Tabellen for udløb 2, viser på samme måde som tabellen for udløb 1, hvilke stoffer der skulle fortyndes, samt at værdierne svinger efter tidspunktet i døgnet. Igen er der stor variation i total-nitrogen og fosfor. Resultaterne for den mixede prøve, er den koncentration, som elven møder, når spildevandet udledes. MIXED ph 7,91 Temp [ C] 20 Cond. [μs/m] 411 NO2 [mg/l] 0,018 NO3 [mg/l] 0,574 Total-N [mg/l] 17,5*2 P [mg/l] 9,57 Tabel 5: Viser resultaterne for den mixede prøve. Ud fra disse resultater, ligger de fleste målte værdier forholdsvist gennemsnitligt, i forhold til værdierne for udløb 1 og 2. 19

21 ph-værdi Behandlede resultater ph :00 20:00 22:00 00:00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 Tidspunkt ph (udløb 1) ph (udløb 2) ph (mixed) Figur 9: viser ph-værdierne fra vores 24 timers forsøg. Datene kan ses i tabel 3, 4 og 5. Generelt ligger ph-værdierne for prøverne fra begge udløb mellem ca. 7,5 og 8,75, hvilket går ind under grænsen for de danske standarder, hvor man helst ser ph-værdien på det der udledes, ligge mellem 6,5 og 9. (11) Derudover observeres der på figuren, at ph-værdien for udløb 2 ligger en smule højere end udløb 1, hvilket kan skyldes enten mængden af beboere, der er koblet på kloaksystemet, eller dét, at udløb 1 har pumper kørende. Når pumperne er i gang, observeres højt flow og mere uklart vand, hvor en lavere ph observeres, samt en større mængde af nitrit, nitrat og total-n. Disse stoffer må derved være med til at påvirke ph-værdien. Det kan derfor antages, at pumperne er i gang omkring kl Kl peaker ph en for begge udløb med værdier mellem 8,6 og 8,8. Dette kan skyldes, at beboerne lige er stået op, og evt. har været i bad, og evt. sat gang i noget vasketøj. Kl blev der observeret lavt flow og klart vand i udløb, hvilket passer med, at de fleste da er taget på arbejde. ph en for det mixede spildevand, ligger meget gennemsnitligt, som det ses på figuren. 20

22 Temperatur [ C] Temperatur :00 20:00 22:00 00:00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 Tidspunkt Temp. (udløb 1) Temp. (udløb 2) Figur 10: viser temperatur værdierne fra vores 24 timers forsøg. Datene kan ses i tabel 3, 4 og 5. Temperaturen for de to udløb følges ad indtil efter kl , hvor temperaturen for udløb 1 stiger en smule mere end udløb 2. Dette passer godt med antagelsen af, at det er omkring kl pumperne har været i gang, da de giver spildevandet mere varme. Fra kl stiger temperaturen for begge udløb kun, hvilket betyder, at der må blive anvendt mere varmt vand og generelt vand om dagen indtil kl , hvor temperaturen ligger lidt lavere. Bemærk, at temperaturen for den mixede prøve, ikke er med i figuren, da den har stået inde 24h og derfor ikke kan fortælle noget om temperaturen fra prøverne. 21

23 Konduktivitet Konduktivitet :00 20:00 22:00 00:00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 Tidspunkt cond. (udløb 1) cond. (udløb 2) cond. (mixed) Figur 11: viser konduktivitet værdierne fra vores 24 timers forsøg. Datene kan ses tabel 3, 4 og 5. På figuren ses det, at fra kl til kl følges kurverne for de to udløb nogenlunde ad, dog ligger de lidt forskudt med mellem 100 og 200 μs/m, hvor udløb 2 har en højere ledningsevne end udløb 1. Dette skyldes højst sandsynligt igen pumperne i udløb 1. Det ses også på figuren, at kurven for udløb 1 stiger utrolig meget omkring kl , hvor det blev antaget, at pumperne var i gang. Kurven for udløb 2 stiger mellem kl og kl , hvorefter den falder en smule, men stiger igen omkring kl , hvor mange får fri fra arbejde. Det passer derfor med, at når folk er hjemme om dagen udledes der flere opløste salte i spildevandet, hvilket giver en bedre ledningsevne. Konduktiviteten for den mixede prøve ligger jævnt i forhold til de to udløb. 22

24 Nitrit (NO2) Nitrit (NO2) :00 20:00 22:00 00:00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 Tidspunkt NO2 (udløb 1) NO2 (udløb 2) NO2 (mixed) Figur 12: viser nitrit værdierne fra vores 24 timers forsøg. Datene kan ses i tabel 3, 4 og 5. Som det ses på figuren, er mængden af nitrit faldende for begge udløb mellem kl og kl , hvorefter udløb 2 kun stiger en smule indtil kl Udløb 1 derimod, peaker kl , grundet de igangværende pumper på det tidspunkt. Kurverne for de to udløb mødes igen kl , hvilket passer med tiden, hvor folk gør sig klar til at tage på arbejde. For udløb 2 falder kurven indtil kl hvor den stiger meget indtil kl Udløb 1 falder derimod kun til kl , hvorefter den kl er steget en del. Det kan skyldes, at folk er hjemme på pause fra arbejdet, eller at pumperne er gået i gang på dette tidspunkt, hvilket vil passe med kurven for udløb 2, der ikke ligger særlig højt på det samme tidspunkt. Mængden af nitrit i den mixede prøve ligger en smule lavt, men stadig som en god middelværdi. 23

25 Nitrat (NO3) Nitrat (NO3) :00 20:00 22:00 00:00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 Tidspunkt NO3 (udløb 1) NO3 (udløb 2) NO3 (mixed) Figur 13: viser Nitrat værdierne fra vores 24 timers forsøg. Datene kan ses i tabel 3, 4 og 5. Som på de foregående figurer, ses det igen, at der er mest aktivitet mellem kl og kl , hvor udløb 1 peaker kl grundet pumperne. Begge udløb har en høj mængde af nitrat omkring kl og også kl for udløb 2. Kl stiger begge kurver igen, da folk kommer hjem fra arbejde. Nitrat-mængden for den mixede prøve, ligger lavt ift. de forholdsvist mange høje punkter på figuren. 24

26 Total-Nitrogen Total-Nitrogen (TNb) :00 22:00 02:00 06:00 10:00 14:00 Tidspunkt Total-N (udløb 1) Total-N (udløb 2) Total-N (mixed) Figur 14: viser Total-nitrogenværdierne fra vores 24 timers forsøg. Datene kan ses i tabel 3, 4 og 5. På ovenstående figur ses det, at mængden af total-nitrogen er faldende mellem kl og kl for udløb 1. Hernæst stiger mængden af total-nitrogen kl , hvorefter den falder igen indtil kl Da vi kun har kunnet teste prøverne for dette, hver anden gang, har det betydet, at vi hverken har målt kl 04.00, hvor pumperne var i gang eller kl og kl , hvor der også er meget tryk på. Der kan derfor have været højere værdier på disse tidspunkter, hvilket betyder, at vi ikke med sikkerhed kan fortælle, hvornår der er mest totalnitrogen i spildevandet ved udløb 1. Det samme er gældende for udløb 2, dog med undtagelse af kl , da der ikke er pumper i dette kloaksystem. I de foregående figurer, har udløb 2 haft sine højeste værdier mellem kl og kl , hvilket betyder, at værdien for kl for total-nitrogen bør være tæt på værdien for total-nitrogen kl Denne test viser en meget stor variation i mængden af total-nitrogen, både ift. tidspunktet på dagen, men også mellem de to udløb. Der er en væsentligt lavere mængde i udløb 1 end i udløb 2, hvis der ses bort fra de manglende tests kl og kl Dog er mængde i udløb 1 en smule højere kl Mængden af total-n i den mixede prøve ligger meget gennemsnitlig med 35 mg/l. Dog ligger det meget over den danske standard/grænseværdi, der siger, at der ikke må ledes mere end 8 mg/l ud. (12) 25

27 Fosfor Fosfor (P) :00 02:00 10:00 Tidspunkt P (udløb 1) P (udløb 2) P (mixed) Figur 15: viser Fosfor værdierne fra vores 24 timers forsøg. Datene kan ses i tabel 3, 4 og 5. Ligesom med total-nitrogen, grundet de manglende test-kits, kunne der ikke testes for fosfor ved hver prøve. Det betyder, at både kl , kl , kl og kl er blevet sprunget over. Disse ville højst sandsynligt have givet nogle højere værdier end de der fremgår på ovenstående figur. De to kurver følges parallelt ad, og det ses, at der generelt er mere fosfor i udløb 2 end der er i udløb 1. Figuren viser, at det tidspunkt på døgnet med lavest fosformængde er kl Dette passer med de foregående figurer, og med at de fleste folk sover på det tidspunkt. Den viser derudover et højt indhold af fosfor kl , hvor folk er oppe. Da der kun er teste tre gange for fosfor, er den målte fosformængde for den mixede prøve, svær at sammenligne med. Men som det fremgår af figuren, ligger den forholdsvist gennemsnitligt. 26

28 Slamprøver Prøverne er taget fra dag 1 og dag 2, taget fra udløb 1, på koordinaterne: N , W Slam prøverne kommer fra Ravi og Ewa s sideløbende projekt. De blev sendt til Danmark og analyseret af Ebba Cederberg Schnell. Der er testet for stofferne cadmium (Cd), kobber (Cu), bly (Pb) og zink (Zn) Vi har fået følgende resultater sendt. Dato: Afvejet (g) Målekolbe mg /l Cd mg/kg Cd mg/l Cu mg/kg Cu mg/l Pb mg/kg Pb mg/l Zn mg/kg Zn Slam Dag 0, ,0053 0,9587 0, ,3816 0,0300 5,4520 1, , Slam Dag 1 0, , ,2643 0, ,4850 0, ,6429 0, ,6707 Tabel 6: viser resultater fra tungmetaller Resultaterne, der er modtaget, kan ikke rigtigt bruges til noget, da der var for lille en mængde af slamprøverne, hvilket betyder, at de derfor ikke kunne analyseres ordentligt. Meningen var, at der skulle have været 1 gram tørreprøve pr. analyse pr. dagsprøve, som skulle gentages 3 gange. Dvs. der skulle have været 3 gram tørreprøve pr. slamprøve. For at sikre, at der ikke er sket et fejl i analysen, gentages analysen 3 gange. Der tages flere dagsprøver for at sikre, at noget ikke har forurenet slamprøven den dag. Hvis man kigger på cadmium (Cd), fra tabel 6, hvor når der kigges på forskellen mellem de 2 dages resultater, kan det ses, at disse er vidt forskellige. Dette betyder, at der ikke med sikkerhed kan siges, hvilken der er det korrekte, hvis maskinen har læst forkert eller prøven var forurenet. Det samme kan ses ved bly (Pb), fra tabel 6, da disse resultater også ligger langt fra hinanden, hvilket giver de samme problemer som med cadmium (Cd) resultaterne. 27

29 Diskussion Rå spildevand Ud fra de enkelte råvandsprøver, ses et for højt indhold af de undersøgte næringsstoffer. Det kan ses at fosforprøverne ligger en del højere end det tilladte i dansk lovgivning, som er 1,5 mg/l, hvor råvandsprøverne i gennemsnit ligger omkring 13 mg/l (se tabel 1 og 2). (12) Det samme gælder total-nitrogen, der er analyseret til at ligge mellem 30 mg/l og 60 mg/l (se tabel 1 og 2), hvilket er meget højere end det dansk lovgivning siger. Standarden for totalnitrogen iflg. dansk lovgivning ligger på 8 mg/l. (12) Sammenlignes resultaterne med resultaterne fra tidligere undersøgelser i Sisimiut, foretaget i 2013, kan det ses, at spildevandet har andre næringsstofværdier. Kigges der på mængden af fosfor, ligger de i nogenlunde samme niveau, dog ligger resultaterne fra Kangerlussuaq en lille smule højere. (13) Total-nitrogen derimod, er der et meget højere indhold af i Kangerlussuaq. Resultaterne fra Sisimiut siger, at der er mellem 0,9 mg/l og 1,93 mg/l, hvilket er langt under de mg/l (se tabel 1 og 2), der blev målt i Kangerlussuaq. Der er ingen forklaring på, hvorfor der er så stor forskel på spildevandet i de to byer. (13) Ammoniakresultaterne fra Kangerlussuaq er beregnet ud fra total-nitrogen, nitrat og nitrit. Da det ikke kun er de nævnte stoffer der er i total-nitrogen, giver beregninger kun et overslag over indholdet af ammoniak i spildevandet. Sammenlignes resultaterne, der ligger mellem 30 mg/l og 60 mg/l, (se tabel 1 og 2), med resultaterne fra Sisimiut, der ligger mellem 80 mg/l og 850 mg/l, er der stor forskel på indholdet af ammoniak i spildevandet. (13) Rensede spildevand Ud fra de rensede spildevandsprøver, ses højere resultater end forventet. Fosforen, nitrat og nitrit er de eneste på dag 2, august 10/8-15, der viser hvordan forsøget skulle have været forløbet. På resultaterne fra disse dage, kan det ses at værdierne sænker sig, dog ikke helt nok til det forventede. Det var forventet at f.eks. Fosfor (se tabel 1) skulle have været under 1,5 mg/l som er den danske lovgivnings grænseværdi. (12) Dette burde have været tilfælde for alle de rensede resultater. 24-timers prøve Ud fra 24-timers prøverne, ses det hvordan spildevandet ændrer indholdet af de forskellige næringsstoffer i løbet af dagen. De ligger dog stadig højere end det tilladte, i henhold til dansk grænseværdi. (12) Det ses, at kurverne for de forskellige undersøgte stoffer, alle stiger omkring kl. 8.00, hvor folk står op. Kurverne falder lidt mellem kl og kl , når folk er på arbejde, og så er de høje igen omkring kl , hvor folk kommer hjem fra arbejde og skal lave aftensmad. Om natten ligger de alle lave. 28

30 Derudover følger kurverne også flowet (vandmængden) i kloakkerne, målt af Andreas Konring og Camilla Tang. Det betyder, at indholdet af stofferne i spildevandet stiger, hvor det er alment, at folk er hjemme og bruger mere vand. Tungmetals analysen Ud fra tungmetals analysen kunne der ikke vurderes særlig meget. Det kunne dog vurderes, at værdierne ligger væsentligt højere end de tilladte grænseværdier, hvis man sammenligner dem med BMP om Grønlands minedrift. Der kan f.eks. kigges på kobber som ligger 0.9 mg/l og 0.3 mg/l (se tabel 6) hvor at grænseværdien er på mg/l.(6) Det er tilfældet, at de ligger så langt over grænseværdierne. Konklusion Det kan ud fra undersøgelserne konkluderes at, indholdet af næringsstoffer ligger langt over de danske standarder (12). Det ville derfor kunne anbefales, at der blev opført et rensningsanlæg for at få værdierne under grænseværdierne, hvis der kun kigges på tallene og det ikke tages i betrækning hvor meget det fortyndes i fjorden. Ligeledes er tungmetallerne over de tilladte grænseværdier i henhold til BMP for den grønlandske minedrift, og ville derfor også være anbefalet at rense, kigges der kun på tallene.(6) 29

31 Litteraturliste (1) Grønlands hjemmestyre. selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 12 juni 2015 om bortskaffelse af latrin og spildevand. 2015; Available at: Accessed 08-11, (2) Winther l, Linde-jensen JJ, Mikkelsen I, Thorkild jensen H, Henze M. spildevands teknik. 1st ed.: polyteknisk; (3) Harremoes P, Henze M, arvin E, Dahi E. Teoretisk vandhygiejne. 4th ed.: Polyteknisk forlag; (4) Henze M, Harremoes P, Jansen JlC, arvin E. Spildevandsrensning Biologisk og Kemisk. 2nd ed.: Polyteknisk forlag; (5) Grønlands hjemmestyre. <br /> <br />Inatsisartutlov nr. 9 af 22. november 2011 om beskyttelse af miljøet. 2011; Available at: 47EA-BF4D-FF8EF %7d. Accessed 05-26, (6) Bureau of minerals and petroleum. BMP guidelines Jaunary 2011(2nd edition). (7) Philbert P, Erland Jensen P. Store spildevandsproblemer i Grà nland: Det brune i vandet er lort. Videnskab.dk [online] (8) Spildevand ud i havet. 2014; Available at: Accessed 05-26, (9) Peterson FB. Samtale med Fritz Baumann Peterson ;Samtale med Fritz Baumann Peterson omkring spildevand og kloaksystemet. (10) Chherti R, Klupsch E. Sideløbbende projekt fra ;Snak omkring sideløbbende projekt fra (11) Kloakviden. Syreneutralisator. 2010; Available at: Accessed 19-08, (12) Miljøministeriet. Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og (13) Drastrup EM, petersen sb. Evaluring af effekten af et mekaninsk-kemisk rensningsanlæg i Sisimiut

32 Bilag Billag 1. fosfor journal Formål At undersøge mængden af Fosfor i vores spildevandsprøver. Materiale liste Udstyr 1 stks. Spildevandsprøve 1 stks. Fosfor test-kit 1 stks. Spetrofotometer Sikkerhed Fare symboler Ætsende S-sætninger S26: Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. S37/39: Brug egnede beskyttelseshandsker og briller/ ansigtsskærm under arbejdet. S45: Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt. R-sætninger R35: alvorlig ætsefare. Fremgangsmåde 1. Der tilføjes 5 ml af spildevandsprøven til et af Test-kits prøve glas. 2. Prøven rustes så væskesen blandes grundigt. 3. Vent 10 min. 4. Prøve analyseres i Spetrofotometer. 31

33 Resultater Urenset prøve Tid og dato for prøve Koordinater Resultat (mg/l) August kl 6:45 Store rør 13.2 August kl 6:45 Store rør 13.0 August kl 12 Lille rør 20.6 August kl 7:05 Store rør >5 (Fejl) August kl 7:05 Store rør 13.2 August kl 9 Store rør 13.2 Renset prøve August kl 6:45 Store rør 13.9 August kl 9:00 Store rør Timers prøve August kl 18:00 Store rør 5.09 August kl 18:00 Lille rør 10.7 August kl 2:00 Store rør <LQ (0,708) August kl 2:00 Lille rør <LQ(4,18) August kl 10:00 Store rør 12.6 August kl 10:00 Lille rør 20 August kl 16:00 Mix 9.57 Konklusion Der befinder sig en stor mængde fosfor i spildevandet, som er langt højere end hvad der anbefales i henhold til dansklovgivning. (12) 32

34 Bilag 2. Nitrat journal Formål At undersøge mængde af nitrat i vores spildevandsprøver. Materiale liste Udstyr 1 stks. Spildevandsprøve 1 stks. Nitrat test kit 1 stks. Spetrofotometer Kemikalier 0.23 mg/l NO3 N 1-60 mg/l NO3 Sikkerhed Fare symboler Ætsende Irriterende Lokal irriterende S-sætninger S26: Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes S37/39: Brug egnede beskyttelseshandsker og briller/ ansigtsskærm under arbejdet S45: Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt S39: Brug beskyttelsesbriller/ansigtsskærm under arbejdet R-sætninger R35: Alvorlig ætsningsfare R10: Brandfarlig R36: Irriterer øjnene Fremgangsmåde 1. Tilføje langsomt 1 ml spildevandsprøve til et test-kit prøve glas. 2. Tilføje langsomt 0.2 ml nitrat (A) 3. Rust prøve glasset grundtigt så væsken blandes. 4. Vent 15 min. 5. Analyser prøven i spetrofotometeret. 33

35 Resultater Urenset Tid og dato for prøve Koordinater Resultat (mg/l) August kl 6:45 Store rør August kl 6:45 Lille rør 1.19 August kl 12 Store rør August kl 7:05 Store rør August kl 7:05 Store rør Renset August kl 6:45 Store rør August kl 9:00 Store rør timers prøve August kl 18:00 Store rør August kl 18:00 Lille rør August kl 20:00 Store rør August kl 20:00 Lille rør August kl 22:00 Store rør August kl 22:00 Lille rør August kl 00:00 Store rør August kl 00:00 Lille rør August kl 02:00 Store rør August kl 02:00 Lille rør August kl 04:00 Store rør 1.15 August kl 04:00 Lille rør August kl 06:00 Store rør 0.79 August kl 06:00 Lille rør August kl 08:00 Store rør 1.09 August kl 08:00 Lille rør August kl 10:00 Store rør August kl 10:00 Lille rør August kl 12:00 Store rør August kl 12:00 Lille rør August kl 14:00 Store rør August kl 14:00 Lille rør 0.82 August kl 16:00 Store rør August kl 16:00 Lille rør 1.14 August kl 16:00 Mix Konklusion Det kan konkluderes ud fra vores forsøg at der er en større mængde nitrat i vandet. 34

36 Bilag 3. COD journal Formål At måle mængden af COD i vores spildevandsprøver. Materiale liste Udstyr 1 stks. Varmeapperat 1 stks. COD test-kit 1 stks. Spetrofotometer Sikkerhed Fare symboler Giftig Ætsende S-sætninger S53: Undgå enhver kontakt indhent særlige anvisninger før brug S26: Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes S36/37/39: Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelseshandsker og briller/ansigtsskærm S45: Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt R-sætninger R45: Kan fremkalde kræft R46: Kan forårsage arvelige genetiske skader R60: Kan skade forplantningsevnen R61: Kan skade barnet under graviditeten R23/24/25: Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse R33: Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug R35: Alvorlig ætsningsfare R42/43: Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden R52/53: Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet 35

37 Fremgangsmåde 1. Rust flasken til alt stoffet er opløst. 2. Tilføj 0.5 ml spildevandsprøve. 3. Rust flasken. 4. Varm til 148 grader og hold temperaturen i 2 timer ved hjælp af varmeapperat. 5. Rust test tuben mens den stadig er varm 6. Vent til test tuben er grader. 7. Analyser med spetrofotometer. Resultat Prøve nr. Tid og dato for prøve Koordinater Testes for Resultat (mg/l) 1 august kl 6:45 Store vand rør COD Fejl Tabel: XXX viser vores resultat for COD målingen. Grunden til at vi få Fejl som resultat er at mængden af COD i prøven var under 1000 mg/l som var i det minimale vi kunne måle med vores test-kit. Konklusion Vi kan konkludere ude for vores forsøg at det ikke er muligt med vores nuværende udstyr at få målt mængden af COD i spildevandet. 36

38 Bilag 4. Nitrit Formål Vurder mængden af nitrit i vores spildevandsprøver. Materiale liste Udstyr 1 stk spildevandsprøve 1 stk nitrit test kits Kemikalier mg / I NO2-N mg / I NO2 Sikkerhed Fare symboler Lokal irriterende S-sætninger 26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. 37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og -briller/ansigtsskærm under arbejdet. R-sætninger 41 Risiko for alforlig øjenskade Fremgangsmåde 1. Efter åbning af beholderen med MicroCap s, hældes en MicroCap A (LCK 541 A) forsigtigt ud i lågets indvendige ring. 2. Herfra kan MicroCap en direkte tilsættes til 50 mm plastikkuvetten (LZP 341). 3. Tilsæt hurtigt efter hinanden til 50 mm firkantet kuvette: 0.5 ml opløsning B (LCK 541 B) / 5.0 ml prøve Luk straks kuvetten og bland til det frysetørrede reagens i MicroCap er opløst. 4. Afvent 10 min og bland igen. Aftør kuvetten og fortsæt med aflæsning. Pas på luftbobler! 37

39 Resultater 24 timers prøve Udløb 1 Tidspunkt og dato NO 2 August 12, kl. 18:00 0,02 August 12, kl. 20:00 0,007 August 12, kl. 22:00 0,009 August 13, kl. 00:00 0,003 August 13, kl. 02:00 0,005 August 13, kl. 04:00 >LQ (0,054) August 13, kl. 06:00 0,026 August 13, kl. 08:00 >LQ (0,043) 0,020*2 August 13, kl. 10:00 0,022 August 13, kl. 12:00 0,023*2 August 13, kl. 14:00 0,007 August 13, kl. 16:00 0,02 Udløb 2 Tidspunkt og dato NO 2 August 12, kl. 18:00 0,03 August 12, kl. 20:00 0,02 August 12, kl. 22:00 0,01 August 13, kl. 00:00 0,008 August 13, kl. 02:00 0,007 August 13, kl. 04:00 0,009 August 13, kl. 06:00 0,011 38

40 August 13, kl. 08:00 >LQ (0,042) 0,020*2 August 13, kl. 10:00 >LQ (0,032) 0,016*2 August 13, kl. 12:00 0,017 August 13, kl. 14:00 0,019 August 13, kl. 16:00 >LQ (0,044) 0,022*2 Mixed August ,018 Udløb 1 Tid og dato NO 2 August kl 6: August kl 6:45 - August kl 7: August kl 9: Udløb 2 Tid og dato NO 2 August kl Konklusion Notat! Når resultatet er over værdierne, skal man fortynde spildevandet. Og det gør man ved at bruge demi vand og resultatet skal ganges med 2. Der er variationer i forhold til tidspunktet. 39

41 Bilag 5. Total nitrogen Formål At undersøge mængden af total-nitrogen i de indsamlede spildevandsprøver. Materiale liste Udstyr 1. Stk nitrogen test-kit Spetrofotometer Varmeblok Kemikalier 5 40 mg/l TNb Sikkerhed Fare symboler Sundhedsskadelig Ætsende Lokalirriterende S-sætninger S24: Undgå kontakt med huden S26: Kommer stoffet i øjnene, skylles straks med vand og læge kontaktes S28: Kommer stoffet på huden vaskes straks med store mængder (angives af fabrikanten) S37: Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet S38: Brug egnet åndedragsværn, hvis effektiv ventilation ikke er mulig S39: Brug beskyttelsesbriller/ansigtsskærm under arbejdet S45: Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er muligt S61: Undgå udledning til miljøet. Se særlig vejledning/leverandørbrugsanvisning R-sætninger R10: Brandfarlig R22: Farlig ved indtagelse R32: Udvikler meget farlig gas ved kontakt med syre R35: Alvorlig ætsningfare R36: Irriterer øjnene R37: Irriterer åndedrætsorganerne R38: Irriterer huden R42: Kan give overfølsomhed ved indånding R43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden R52: Skadelig for organisme, der lever i vand R53: Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet 40

42 Fremgangsmåde ml spildevandsprøve blandes sammen med 2.0 ml af A (total nitrogen TNb, LCK 238) fra kittet og med 1 tablet B (oxidationsmiddel-tabletter, LCK 138/238/338), i en af reaktionstuberne (beholder med rødt låg). 2. Blanding varmes i varmebloks-instrumentet, enten ved thermostat på 100 C i en time, eller ved HT 200 S i 15 min. 3. Når blandingen er afkølet og har en temperatur på mellem 18 C og 20 C, tilføres 1 x MicroCap C (LCK 138/238/338) fra kittet. 4. Blandingen rystes godt ml af blanding tages op med pipette og tilføres i en af kuvettetestene (de små glas med blå låg) ml af D (LCK 138/238/338 D) tages op med pipette og tilføres også kuvettetesten. Kuvettetesten lukkes med det samme og rystes. 7. Efter 15 min, rengøres glasset udvendigt på testen, og der resultatet tolkes. 8. Til sidst puttes prøven i spetrofotometret og testen bliver derigennem tolket. Resultat Da de første prøver ikke gav resultater, blev vi nødt til at fortynde med en ½ således, halvdelen af spildevandsprøven (pkt. 1 under fremgangsmåde), erstattes med 0.25 ml demineraliseret vand. Derefter blev alle prøverne fortyndet fra start, for at spare på test-kits. Tid og dato Total N Udløb Enkeltprøver August kl. 6: August kl. 12: August kl. 7:05 >5 (Fejl) 1 August kl. 9: h prøver August kl. 18:00 33,6 1 August kl. 18:00 24,8 2 August kl. 22:00 17,4 1 August kl. 22:00 28,6 2 August kl. 02:00 <LQ (4,34) 1 August kl. 02:00 22,4 2 August kl. 06: August kl. 06: August kl. 10:00 43,2 1 August kl. 10:00 >LQ(40,00) 2 102,6 August kl. 14:00 10,8 1 August kl. 14: Prøven fra den kl. 10:00 for udløb 2, blev fortyndet ned til 1/4, da den ikke kunne analyseres ved kun at være fortyndet med 1/2, da mængden af total-n ligger langt over det, test-kittet kan klare. Konklusion Ud fra resultaterne ses en stor variation i mængden af total-n i spildevandet, hvor de fleste resultater ligger meget højt i forhold til dansk standard, der har en grænse på 8 mg/l. 41

43 Bilag 6. tung metaller Formål At vurdere mængden af zink, bly, Cadmium og kobber i vores jordprøve. Materiale liste Udstyr 1 stks. Slamprøve ICP-OES. Autoklaver Kemikalier Demineraliseret vand Salt peter syre. Sikkerhed Fare symboler Ætsende Oxidizing agent S-sætninger S23: Undgå indånding af gas/røg/dampe/aerosoltåger (den eller de pågældende betegnelser Angives af fabrikanten) S26: Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes S36: Brug særligt arbejdstøj S45: Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling nødvendig; vis etiketten, hvis det er mulig R-sætninger R8: Brandfarlig ved kontakt med brandbare stoffer R35: Alvorlig ætsningsfare 42

44 Fremgangsmåde Slam prøve filtres, og slammet stilles i tørreskab natten over (ca. 10 timer) o Det vigtigt at alt væske er væk fra slammet Der tilsættes 10 ml demineraliseret vand og 10 ml salt peter syre. Prøven stilles nu i autoklaver, i xxx tid. Prøven fortyndes til 100 ml. Analyseres i ICP-OES maskinen for de fire udvalgte stoffer. Resultater Dato: Afvejet (g) Målekolbe mg /l Cd mg/kg Cd mg/l Cu mg/kg Cu mg/l Pb mg/kg Pb mg/l Zn mg/kg Zn Slam Dag 0, ,0053 0,9587 0, ,3816 0,0300 5,4520 1, , Slam Dag 1 0, , ,2643 0, ,4850 0, ,6429 0, ,6707 Tabel: viser resultaterne for tungmetal analysen Konklusion Det kan konkluderes at vi ikke kan bestemme præcist hvor meget af hvert tungmetal der er i spildvandet. 43

45 Bilag 7. Rensede spildevands resultater og deres udrensede modsætning. u renset spildevand prøve nr Renset spildevand prøve nr tid og dato for prøve kordinater testes for resultat (mg/l)) ph august kl 6:45 store vand rør COD fejl 8.07 august 08- Ortho- 08 kl 6:45 Phosphat 13.2 august 08- Ortho- 08 kl 6:45 Phosphat 13 august kl 6:45 nitrat august kl 6:45 nitrit august kl 6:45 total nitrogen 52.2 august kl 6:45 ammonuak tid og dato for prøve kordinater testes for august 08- Ortho- 08 kl 6:45 storerør Phosphat 13.9 august kl 6:45 nitrat august kl 6:45 nitrit 0.03 august kl 6:45 total nitrogen 80 ammonuak ph resultat (mg/l)) 7.69 *fortyndet 1/2 gang. Resultat ganget med 2. *fortyndet 1/2 gang. Resultat ganget med 2. *fortyndet 1/4 gang. Resultat ganget med 4. 44

46 urenset spildevand prøve nr. tid og dato for prøve kordinater testes for resultat (mg/l)) 15 august kl 9 store rør Ortho-Phosphat august kl 9 nitrat august kl 9 nitrit august kl 9 total nitrogen 22.6 ammoniak Renset spildevand tid og dato for resultat prøve nr. prøve kordinater testes for (mg/l)) 7 august kl 9 storerør Ortho-Phosphat august kl 9 nitrat august kl 9 nitrit august kl 9 total nitrogen 34.1 ammoniak ph ph

47 Bilag 8. 1 del af rør 1. Viser rør 1. Kortet er forbundet med bilag 9, således at de ville kunne sættes sammen således at bilag 8, er øverst. 46

48 Bilag 9. rør 2 samt anden del af rør 2. Rør 1, er det ledning som løber til højere. Rør 2, er det rør som løber til venstre. 47