, , s.e.Trin. 26/ Mark. 7, Jørgen Christensen Det man hører, er man selv.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download ", , s.e.Trin. 26/ Mark. 7, Jørgen Christensen Det man hører, er man selv."

Thomas Bak
7 år siden
Visninger:

1 , , s.e.Trin. 26/ Mark. 7, Jørgen Christensen Det man hører, er man selv. Denne omskrivning af børnenes det man siger, er man selv, som P3 har gjort til sit slogan, kørte pludselig som en lydfil i øregangen, da jeg læste om Jesu helbredelse af den døve. Det man hører, er man selv Men hvad så, hvis man ikke hører noget som helst af betydning, og nu tænker jeg ikke på dem, som er fysisk stokdøve, for det er dog de færreste af os. Nej, jeg må indrømme, jeg tænker på, når vi ikke gider høre efter, når vi vender det døve øre til, eller når vi fylder vores liv med så meget larm, at vi er ude af stand til at høre ret meget andet end larmen. Eller, hvad der er næsten endnu værre, når der ikke er nogen, der har noget at sige os når samtalen er død når der ikke er noget vigtigt, noget vi brænder for at få fortalt. Jeg må indrømme, at jeg synes, det er lidt ironisk, at det netop er i dag, hvor 525 nye konfirmander skal begynde at gå til præst og i kirke, at vi skal høre om, at Jesus åbner ørerne på en døv. For hvis jeg nu spurgte jer konfirmandforældre eller lærerne på skolen, hvor mange gange I bare det sidste år har sagt, så hør dog efter, hvor tit skal jeg sige det, nej nu gider jeg ikke

2 gentage det mere, for 117 gang så slå dog lyttelapperne ud tag de øretelefoner ud, sluk dog den mobil Mon ikke, der er mange forældre, lærere og præster, der har sukket efter den hemmelige trylleformular, der kan lukke ørerne op på en teenager et magisk sesam, sesam luk dig op, der kan skabe hul igennem lydmuren. Vi havde en gammel dame i familien, som havde en bemærkelsesværdig selektiv hørelse, sådan en Tante Møhge type, hun ku til tider være totalt umulig at råbe op, men hvis vi så sad og talte om noget, det måske ikke lige var meningen hun sku høre, så ku hun pludselig komme med en bemærkning, der viste at hørelsen lige på det tidspunkt absolut ikke fejlede noget. Sjovt, som denne selektive hørelse også kan ramme teenagere. Nå, nu skal jeg nok vare mig for at spytte på fingrene og stikke dem i ørerne på hverken konfirmander eller andre sagesløse kirkegængere, mens jeg sukker og mumler et stilfærdigt effatha, luk dig op men hvis I konfirmander ellers ligner de fleste andre 13-årige, så vil jeg nok føle mig fristet, inden der er gået mange uger. --- Det man hører, er man selv det man siger, er man selv men betyder det, at den som intet hører og intet siger, så er intet.

3 Ja, på en måde for det er ved at blive talt til, at vi bliver til det er ved at blive kaldt ved navn, at vi kan blive kaldt ud af intetheden og ind i fællesskabet. Den, som aldrig bliver kaldt på, er om ikke gudsforladt så dog mutters alene anonym det betyder uden navn. Det er nemlig aldrig lige meget, hvad vi siger til hinanden: For når ordene bruges mest ubarmhjertigt, så er den eneste forskel på et mord og et ord m et. Derfor er det også livsfarligt for et menneske at være sat uden for fællesskabet det er forfærdeligt for et barn at stå tilbage som den sidste i gymnastiktimen og høre holdvælgerne sige, ham må I godt få underforstået; vi vil ikke ha ham, selv om det er vores tur til at vælge; det er katastrofalt for et ægteskab, hvis ægtefællerne ikke længere har noget at sige hinanden, det er ødelæggende for et familieliv, hvis fjernsynet har overtaget samtalen ved aftensmaden. For et menneske lever ikke af TV-avisen, disneyshow, Friends, Klovn, superligafodbold og alt det andet, der kører som lyd- og billedtapet i vore stuer. Et menneske lever af, at der er en, der spørger mig, hvordan gik det i skolen eller på arbejdet et menneske lever af, at der er en, der er bekymret for mig og optaget af, at jeg har det godt; som kan høre på min stemme og se i mine øjne, om jeg er glad eller trist; ja i sidste ende lever et menneske af at høre ordene: jeg

4 elsker dig, du har betydning for mig, jeg kan ikke undvære dig, jeg vil gerne tale med dig og høre på dig. For det man hører, er man selv! --- Men også på et andet plan gælder P3 s slogan for det er altafgørende, hvad vi hører, hvilke store historier vi får fortalt. Det er også derfor, vi ved hver eneste barnedåb forærer barnet en børnebibel og siger til forældrene, nu skal I opdrage jeres barn i den kristne tro for ved at høre historien om Adam og Eva, Moses og de ti bud, Jesus og dsciplene høre om den barmhjertige samaritaner og den fortabte søn og den lille tolder Zakæus i træet ved at høre om Jesu liv og død og opstandelse så bliver vi fortalt ind i Guds store fortælling. Derfor er det også så trist, når mange ikke blot børn, men også mange voksne er blevet snydt for at høre historien om Jesus snydt af deres forældre eller snydt af en lærer, som alt for tit brugte kristendomstimen til alt muligt andet. Snydt for, vil jeg hævde, den bedste og største og vigtigste af alle fortællinger i verden. For hvor skal vi hente visdommen og livsmodet og etikken og menneskesynet og livsforståelsen og håbet, hvis ikke det er i de historier, vi har fået fortalt og er blevet fortalt ind i. For sådan er det jo med den gode historie, med Guds historie den bliver vi grebet af, vi identificerer os med den, og den bliver

5 boende i os, og vi bor i den den er en resurse og reserve, vi kan hente frem og trække på resten af livet. Er det ikke derfor historien om Harry Potter har grebet både børn og voksne i hele verden. Og jeg sku hilse og sige, I kan godt glæde jer til bind syv har læst den i sommer nej, jeg afslører ikke noget. Men jeg lover, jeg vender tilbage til Harry Potter-historien en anden søndag, når I selv har fået chancen for at læse den på dansk for den har nemlig alt det, som hører den gode historie til måske fordi den i den grad trækker på historien om Jesus. Nå, jeg siger ikke mere. Men det man hører, er man selv. Men hvad er det så Gud vil sige os, hvis ellers ikke Gud taler for døve øren? Ja, hvis vi ser bort fra det fantastiske og mirakuløse i dagens historie om Jesu helbredelse af den døve så er det jo dybt underligt, at Jesus forbyder dem at fortælle det til nogen. Jovist, vi kender godt til, at vi mangler ord, bliver stumme af forundring, taber mund og mæle, og ikke ved hvad vi skal sige men derfra og så til at give dem alle sammen mundkurv på, er der da et stykke vej. Forklaringen er, vil jeg tro, at Jesus ikke ønsker, at folk skal tro på ham, fordi de har hørt om en mirakuløs helbredelse, han ønsker ikke at stille deres sensationslyst for han er ikke

6 kommet til verden for at skabe sensationelle overskrifter, men for at fortælle dem om Gud, give os noget at høre, som vi ikke kan sige os selv, uanset hvor godt vi tænker os om, han er kommet for at sige os noget, som vi dårligt kan leve uden. For det man hører, er man selv. Men hvad er det så, Gud vil sige os? Hvad er det for et budskab, vi skal lukke os op for? Ja, i bund og i grund er det meget enkelt, du er Guds barn, skabt af Gud, skabt til at leve i troen på Guds kærlighed og tilgivelse. Hvor vi ofte får at høre, at som man sår, så høster man, så siger Gud: Før du har sået noget som helst, så har du allerede i dåben fået del i min kærlighed og barmhjertighed. Hvor vi siger, enhver er sin egen lykkes smed, så siger Gud, din lykke er ikke afhængig af om du er rig eller fattig, klog eller dum, smuk eller mindre smuk, gammel eller ung din lykke er, at du er set med kærlighedens øjne, set som en der er værd at elske også med de fejl og mangler og ar og skrammer som livet har givet dig. --- Det var faktisk præcis det, Lukas og Natalie fik at høre for et øjeblik siden, da de blev døbt længe før de forstår eller kan præstere noget som helst, fik de at høre, at de er Guds Guds elskede børn.

7 Og det er præcis det samme, I konfirmander får konfirmeret, dvs bekræftet til forårets konfirmationer, for der får I at høre, at selv om I ikke er til at holde ud selv om vi, forældre, lærere og præster af og til er ved at opgive jer selv om vi måske ind imellem taber tålmodigheden og kommer til at sige, nu siger jeg det for sidste gang; ja, så er Guds tålmodighed langt større, Gud siger det aldrig for sidste gang, igen og igen prøver han at få os i tale, prøver at få os til at høre efter, høre at hans kærlighede kan intet ikke engang døden skille os fra. Effatha luk dig op. Det ord Effata var faktisk med i det gamle katolske dåbsritual, og Luther bevarede det i 1523; men i 1526 gled det ud bl.a. sammen med saltceremonien og dåbslyset, med den begrundelse, at de ikke er indstiftet af Kristus. Men engang har præsten altså, lige før barnet blev båret ind i kirken for at blive døbt, spyttet på sin finger og berørt barnet højre øre, mens han sagde: "Effata, luk dig op." Hvorefter præsten rørte næsen og det venstre øre, mens han sagde: "Du djævel, fly, thi Guds dom står for døren." Og nej, bare rolig, jeg er ikke ude på at genindføre den skik hverken ved dåben eller ved starten på kofirmationsforberedelsen. Men tænk engang, hvis ugens uundgåelige var historien om den fortabte søn, tænk, hvis vi alle sammen virkelig fik lukket vore ører og hjerter op, så vi fik hørt, hvad det er, Jesus fortæller om Gud, når han fortæller om den far, der står der ved vejen og

8 spejder efter sin søn, og da han endelig ser ham i al sin svinestistinkende elendighed, så løber han ham i møde og omfavner ham og kalder på sine tjenere og siger, nu skal vi feste og være glade, for min søn her troede jeg, jeg havde mistet, og nu har jeg fået ham tilbage. Tænk hvis den historie blev ugens uundgåelige som vi søgte ind i kirken for at høre, ind i det kirkerum, som vi skal synge om, som står midt i den verden, hvor støjniveauet hele tiden stiger det rum, som er uberørt af byens travlhed det rum hvor stilheden overdøver verdens larm det rum, hvor Gud hvisker til hver enkelt af os: Du er elsket. Det man hører, er man selv. For troen kommer af det, der høres. Også til dig og mig lyder det i dag fra Gud selv; Effatha luk dig op. Amen

Relaterede dokumenter

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan