Bilag 2a. lov om ændring af retsplejeloven og forskellige

Transkript

1 Lovafdelingen Dato: 17. november 2008 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: Dok.: SBE40542 Bilag 2a Lovgivning for Færøerne Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Ændringer som følge af værgemålsloven) og lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om umyndighed m.v. (Ændringer som følge af værgemålsloven) 1 I lov nr. 242 af 8. maj 1917 om aftaler og retshandler på formuerettens område, som ændret ved 3 i anordning nr. 150 af 21. marts 1988, foretages følgende ændringer: 22. Bliver Fuldmagtsgiveren umyndiggjort, erhverver Trediemand ikke ved Retshandel med Fuldmægtigen anden Retsstilling overfor den umyndiggjorte, end han vilde have erhvervet, hvis Retshandelen var foretaget med denne selv. I de Tilfælde, hvor Trediemand vilde være afskaaret fra at paaberaabe sig Retshandelen overfor den umyndiggjorte, hvis han havde kendt eller burde have kendt Umyndiggørelsen, kan han, naar Retshandelen er foretaget i Henhold til en saadan Fuldmagt som omtalt i 18, heller ikke paaberaabe sig den, saafremt Fuldmægtigen, da han foretog den, havde eller burde have saadan Kundskab affattes således: 22. Kommer fuldmagtsgiveren under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, erhverver tredjemand ikke ved en retshandel med fuldmægtigen anden retsstilling over for den, der er under værgemål, end tredjemand ville have erhvervet, hvis retshandelen var foretaget med denne selv. I de tilfælde, hvor tredjemand ville være afskåret fra at påberåbe sig retshandelen over for den, der er under værgemål, hvis tredjemand havde kendt eller burde have kendt værgemålet, kan tredjemand, når retshandelen er foretaget i henhold Slotsholmsgade til en sådan København K. fuldmagt, som er omtalt i 18, heller ikke påberåbe sig den, såfremt fuldmægtigen, Telefax da 3393 retshande Telefon len blev foretaget, havde eller burde have sådan jm@jm.dk

2 kundskab. 24. Er Fuldmagtsgiveren død, umyndiggjort eller kommet under Konkurs, kan Fuldmægtigen, indtil de fornødne Foranstaltninger kan træffes af Boet eller Værgen, i Kraft af Fuldmagten foretage de Retshandler, som er nødvendige for at beskytte Boet eller den umyndiggjorte mod Tab affattes således: 24. Er fuldmagtsgiveren død, kommet under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller kommet under konkurs, kan fuldmægtigen, indtil de fornødne foranstaltninger kan træffes af boet eller værgen, i kraft af fuldmagten foretage de retshandler, som er nødvendige for at beskytte boet eller den, der er kommet under værgemål, mod tab. 2 I lov nr. 146 af 13. april 1938 om gældsbreve, som ændret senest ved 2 i anordning nr. 814 af 15. marts 1989, foretages følgende ændring: 17. Udstederen kan selv over for en Erhverver i god Tro paaberaabe sig, at Gældsbrevet var falsk eller forfalsket, underskrevet paa hans Vegne uden Fuldmagt dertil eller ugyldigt paa Grund af voldelig Tvang (Lov Nr. 242 af 8. Maj 1917 om Aftaler og andre Retshandler paa Formuerettens Omraade 28), Mindreaarighed, tinglyst Umyndiggørelse og Lavværgemaal eller manglende Fornuft (Lov Nr. 277 af 30. Juni 1922 om Umyndighed og Værgemaal 65), 1. I 17 ændres Mindreaarighed, tinglyst Umyndiggørelse og Lavværgemaal eller manglende Fornuft (Lov Nr. 277 af 30. Juni 1922 om Umyndighed og Værgemaal 65), til: umyndighed som følge af mindreårighed og tinglyst værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, eller manglende evne til at handle fornuftsmæssigt, jf. værgemålslovens 46,. at Gældsbrevet var erklæret dødt og magtesløst, eller at Fordringen var ophørt eller forandret efter Lovgivningens Regler om Deponering, Forældelse, Præklusion eller Tvangsakkord eller Gældssanering. 3 I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 37 af 2

3 22. januar 2002, og som ændret ved 33 i anordning nr. 228 af 15. marts 2007, foretages følgende ændringer: 1. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden Rigsombudsmandens tilladelse. 3. Den som er umyndiggjort, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke. 1. I 1 indsættes som 2. pkt.: Rigsombudsmanden kan ved meddelelse af tilladelse til indgåelse af ægteskab til en ung under 18 år fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år affattes således: 3. Den, som er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, må ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke. 4 I lov nr. 56 af 18. marts 1925 om ægteskabets retsvirkninger, som ændret senest ved 5 i anordning nr. 469 af 24. september 1984, foretages følgende ændringer: 35. Ægtepagt skal oprettes skriftligt under Parternes Haand; ogsaa en umyndig Part skal underskrive. Værgens eller Lavværgens Samtykke meddeles ved Underskrift paa Ægtepagten. 52. Naar en Ægtefælle er umyndiggjort, tilkommer det den anden Ægtefælle, for saa vidt denne er myndig, i Forbindelse med Værgen at bestyre den Del af Fællesboet, hvorover den umyndiggjorte Ægtefælle har haft Raadigheden. Denne Bestyrelse er ikke undergivet Pupilautoriteternes Tilsyn , 2. pkt., affattes således: Samtykke fra værgen gives ved underskrift på ægtepagten ophæves. 3

4 5 7. Loven gælder ikke for: 1) afgørelse og forlig angående bosondring, separation, skilsmisse, ægteskabs omstødelse, adoptionsforholds stiftelse eller ophævelse, umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse, vilkår eller bodeling i forbindelse med separation, skilsmisse eller ægteskabs omstødelse, medmindre der er tale om fuldbyrdelse af en afgørelse, der har bindende virkning her i landet efter art. 22 i konventionen af 6. februar 1931 indeholdende international-privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål, 2) afgørelse og forlig angående forældremyndighed over et barn eller ret til personligt samkvem med et barn, eller som i øvrigt går ud på, at et barn skal udleveres, medmindre afgørelsen eller forliget er omfattet af 5, 3) afgørelse og forlig angående familieretlig underholdspligt, 4) afgørelse og forlig angående slægtskab, 5) afgørelse og forlig om arv, efterlevende ægtefælles rettigheder, dødsboskifte eller ansvar for en arveladers gæld, medmindre afdøde var statsborger i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige og bosat i en af staterne, 6) afgørelse og forlig angående konkursbehandling og tvangsakkord uden for konkurs eller afkræftelse eller andet bortfald af rettigheder i tilfælde af konkurs, medmindre afgørelsen eller forliget angår afkræftelse eller andet bortfald af rettigheder i tilfælde af konkurs, der er erklæret i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige, og retten ved åbningen af konkursen anså sig kompe- I lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af nordiske afgørelser om privatretlige krav og om ændring af retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 15. september 1986, som sat i kraft ved anordning nr. 777 af 21. november 1986, foretages følgende ændring: 1. I 7, stk. 1, nr. 1, ændres umyndiggørelse, ophævelse af umyndiggørelse til: værgemål, jf. værgemålslovens kapitel 2, ophævelse af sådanne værgemål. 4

5 tent, fordi skyldneren er eller ved sin død var bosat i det pågældende land, eller et selskab havde sit sæde dér, og 7) afgørelse og forlig i sager, som skal anlægges direkte ved de særlige domstole, der behandler spørgsmål om kollektive aftaler i arbejdsforhold. Stk. 2. Loven gælder heller ikke i det omfang, andet følger af regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser og forlig på særlige retsområder Faderskabet anses for fastslået, såfremt den opgivne fader under personligt møde for en politimester (i København overpræsidenten) anerkender at være fader til barnet. Forinden anerkendelsen gøres han bekendt med retsvirkningerne af denne samt med, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene. Er den opgivne fader under 18 år, kræves værgens samtykke til anerkendelsen. Bestemmelsen i retsplejelovens 257, stk. 1, 2. punktum, finder herved tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Opnås der ikke anerkendelse af faderskabet, henvises sagen til afgørelse ved retten. Det samme gælder, såfremt det er oplyst, at moderen i avlingstiden har haft samleje med flere, eller det i øvrigt findes betænkeligt at modtage den opgivne faders anerkendelse af faderskabet, jfr. 6. Stk. 3. Justitsministeren kan bestemme at anerkendelse af faderskab afgivet i udlandet ligestilles med en her i landet truffet afgørelse. I lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling, som sat i kraft ved anordning nr. 367 af 29. november 1962, og som ændret senest ved lov nr. 92 af 23. februar 1988, foretages følgende ændringer: 1. 11, stk. 1, 3. pkt., affattes således: Er den opgivne fader umyndig som følge af mindreårighed, kræves værgens samtykke til anerkendelsen. 14. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets 5

6 tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til det for barnets opholdssted til enhver tid gældende normalbidrag. Er barnet avlet ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag ansættes således, at det dækker samtlige udgifter ved barnets underhold. Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidraget til en datter ophører endvidere, når hun indgår ægteskab, medmindre overøvrigheden bestemmer andet. Stk. 3. Bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år. Stk. 4. Bidraget erlægges halvårsvis forud, medmindre andet bestemmes. Barnets bortadoption eller død medfører ikke fritagelse for nogen del af bidraget for den pågældende bidragsperiode , stk. 2, affattes således: Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnet indgår ægteskab, medmindre overøvrigheden bestemmer andet. 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer barnet. Betales et samlet beløb til dækning af bidragspligten, skal beløbet anbringes i overensstemmelse med reglerne om bestyrelse af umyndiges midler. Stk. 2. Retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget har den, der afholder udgifterne ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havde forældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, tilkommer retten den pågældende offentlige myndighed eller institution , stk. 1, 2. pkt., ophæves. 7 I lov om adoption, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 14. september 2004, som sat i kraft ved anordning nr af 25. november 2006, foretages følgende ændringer: 6

7 14. Den, som er umyndiggjort, må ikke adopteres, uden at erklæring er indhentet fra værgen affattes således: 14. Den, som er under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, må ikke adopteres, uden at erklæring er indhentet fra værgen. 18. Adoptivforholdet kan ophæves af ministeren for familie- og forbrugeranliggender, når adoptanten og adoptivbarnet er enige derom. Er nogen af parterne umyndiggjort, skal erklæring fra værgen indhentes. Stk. 2. Er adoptivbarnet under 18 år, kan ophævelse efter stk. 1 finde sted, hvis adoptanten og adoptivbarnets biologiske forældre er enige derom og ophævelsen er bedst for barnet. Stk. 3. Er barnet fyldt 12 år, kan ophævelse af adoptivforholdet ikke ske uden barnets samtykke. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for Rigsombudsmanden eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt i medfør af 8, stk. 1. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om ophævelsen af adoptivforholdet, og barnet skal gøres bekendt med ophævelsens betydning. Stk. 4. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte ophævelse af adoptivforholdet, i det omfang barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte ophævelse af adoptivforholdet. Stk. 5. Når adoptanterne er døde, kan ministeren for familie- og forbrugeranliggender på begæring af barnets oprindelige forældre ophæve adoptivforholdet, hvis det er bedst for barnet. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse , stk. 1, 2. pkt., affattes således: Er nogen af parterne under værgemål efter værgemålslovens 5 eller under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, skal erklæring fra værgen indhentes. 7

8 8 I arveloven, lov nr. 215 af 31. maj 1963, som ændret ved 1 i lov nr. 259 af 22. maj 1974, som sat i kraft ved anordning nr. 272 af 14. maj 1986, og ændret senest ved 29 i anordning nr. 582 af 23. juni 2008, foretages følgende ændring: 61. Tvangsarv kan kun båndlægges i Færøernes Overformynderi. Stk. 2. Såfremt arvingen samtykker heri, kan arven med tilladelse fra Færøernes Landsstyre båndlægges på anden måde, navnlig i fast ejendom. 1. I 61 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Justitsministeren fastsætter regler om anbringelse af myndiges båndlagte midler. 9 I lov nr. 155 af 30. november 1874 om skifte af dødsbo og fællesbo m.v., som sat i kraft ved anordning nr. 30 af 14. januar 1876, og ændret ved anordning nr. 469 af 24. september 1984, og senest ved 1 i anordning nr. 184 af 15. marts 1989, foretages følgende ændringer: 5. Uden Hensyn til Arvingernes Forlangende blive Dødsboer, med den af 10 flydende Indskrænkning, at tage under Behandling af Skifteretten: a) naar ved Skiftets Begyndelse nogen af Arvingerne paa Grund af Alder er umyndig; b) naar nogen af Arvingerne ved Skiftets Begyndelse er umyndiggjort, med mindre den 1. 5, litra a og b, affattes således: a) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er umyndige som følge af mindreårighed, b) når nogen af arvingerne ved skiftets begyndelse er under værgemål med fratagelse af 8

9 Umyndiggjorte har i sædvanligt Formuesfællesskab med ham samlevende Ægtefælle i Live, i hvilket Tilfælde Værgen i Forbindelse med denne kan tiltræde Boet paa den Umyndiggjortes Vegne; c) naar ved Skiftets Begyndelse nogen af Arvingerne er fraværende udenfor Riget, eller hans Opoholdssted ikke vides, og han heller ikke har befuldmægtiget en Anden til i Boet at varetage sit Tarv; vides det ikke, om en eventuelt arveberettiget Person, hvis Opholdssted ikke kjendes, har overlevet Arveladeren, kan Boet dog overtages til privat Skifte, naar der er forløbet en Tid af 5 Aar, siden der sidst havdes Efterretning om ham, eller naar de i Forordningen af 11te September og 15 omhandlede Betingelser, under hvilke en bortebleven Persons Arvinger vilde kunne procedere til at erholde Nytten og Brugen af dennes Formue, ere tilstede med Hensyn til ham. den retlige handleevne, jf. værgemålslovens 6, medmindre værgen sammen med en ægtefælle, der samlever i sædvanligt formuefællesskab med den, der er under værgemål, tiltræder boet på den umyndiges vegne,. 2. Efter 11 indsættes: 11 a. Finder skifteretten det påkrævet, at der i anledning af skiftet for en arving eller legatar beskikkes en særlig værge, jf. reglen i værgemålslovens 47, kan beskikkelsen foretages af retten. 24. Med det under Forhandling værende Anliggende og Boets videre Behandling i Henhold hertil forholdes i Reglen paa den Maade, som de mødende Stemmeberettigede ( 19) forenes om, dog at Skifteretten kan nægte sin Godkjendelse af en Værges Erklæring, naar den skjønner, at den tagne Beslutning vil skade Myndlingens Tarv. Saalænge den for Fordringernes Anmeldelse bestemte Frist ikke er udløben, bør Skifteretten dog ikke tage Beslutninger til Følge, som stride mod endnu ikke anmeldte Kreditorers Interesse. Det følger i øvrigt af sig selv, at Skifteretten ikke bør godkjende Beslutninger, hvorved de Stemmende 3. I 24, stk. 1, 1. pkt., ændres Myndlingens til: den umyndiges. 9

10 gjøre Indgreb i Nogens Ret. I Tilfælde af Meningsulighed mellem de Mødende tilfalder det Skifteretten at tage Beslutning om de omhandlede Punkter. Retten har herved at tage det størst mulige Hensyn til de fremsatte Meninger, men den er dog ikke bunden ved dem, hvorimod den, forsaavidt ikke anderledes bestemmes i denne Lov, har at handle efter sit eget Skjøn om, hvad der bedst tjener Samtliges og især de Fraværendes og Umyndiges Tarv. 49. Forsaavidt Beløb, der paa Skifte tilfalde Nogen, skulle inddrages under Overformynderiets Bestyrelse, maa der ikke uden Samtykke af Justitsministeriet for saadanne Beløbs Vedkommende gives Udlæg i udenlandske Pengeeffekter, som ikke kunne noteres her i Landet, eller som kunne opsiges til Udbetaling under saadanne Former, at der kun med Vanskelighed kan erholdes Kundskab om Forfaldstiden, eller hvis Renter maa indkasseres i Udlandet. 4. I 49 indsættes efter Overformynderiets Bestyrelse : efter 35 i værgemålsloven. 51. Naar Arv og Gjæld vedgaas, bliver der at forholde saaledes med Boets Behandling, som de myndige Arvinger og de Umyndiges eller Fraværendes Værger ere enige om at begjære, dog at Skifteretten kan nægte sin Godkjendelse af en Værges Erklæring, naar den skjønner, at den tagne Beslutning vil skade Myndlingens Tarv. Er der Uenighed mellem Arvingerne, eller udeblive de alle, naar Beslutning paa Skiftesamling skal tages, tilfalder det Skifteretten at tage fornøden Bestemmelse. Retten har herved at tage det størst mulige Hensyn til de fremsatte Meninger, men den er ikke bunden ved dem, hvorimod den har at handle efter sit Skjøn om, hvad der bedst tjener Samtliges og især de Fraværendes og Umyndiges Tarv. 5. I 51, stk. 1, ændres Myndlingens til: den umyndiges. 10

11 78. I de i foregaaende Paragraf omhandlede Boer forfattes et Dokument, som bør indeholde Fortegnelse over Boets Indgjæld og Udgjæld, Beregning af Arvelodderne og Forklaring om, hvorledes Enhver for samme erholder Udlæg, hvorved bliver at bemærke, at der udenfor det i 63 omhandlede Tilfælde ikke uden Skifterettens Samtykke kan gives Umyndige eller Fraværende Udlæg for deres Arvelod paa anden Maade end i rede Penge. Dette Dokument, ledsaget af Bevis for, at de Beløb, som skulle indgaa i Overformynderiet, ere afgivne til samme, bliver, efter at være underskrevet af samtlige Arvinger eller Værger, snarest mulig at indsende til Skifteretten, som har at gjennemgaa det. Hvis Retten ikke i de Umyndiges eller Fraværendes Interesse finder noget at erindre derved, paategner den Dokumentet sin Godkjendelse og lader Afskrift af det indføre i Skifteprotokollen eller lader det vedlægge denne. I modsat Tilfælde har Retten paa den i 17 bestemte Maade at kalde samtlige Arvinger eller Værger for sig og opfordre dem til at erklære sig nærmere over Opgjørelsen samt eventuelt berigtige dens Udsættelser. Befindes de hertil uvillige, kan Skifteretten ved Kjendelse erklære den stedfundne Opgjørelse og Deling for ugyldig samt strax overtage Boet til Behandling og Deling i Overensstemmelse med Reglerne for Behandlingen af Dødsboer, i hvilke Arv og Gjæld vedgaas. Stk. 2. (avtikið) 6. I 78, 2. pkt., indsættes efter Overformynderiet : efter værgemålslovens 35, stk Dødsboers Behandling ved Skiftekommissarier og Testamentsexekutorer med dømmende Myndighed bortfalder, forsaavidt angaar de Boer, der først tages under Behandling, efter at denne Lov er traadt i Kraft. Ved kgl. bevilling kan en eller flere myndige, pålidelige og vederhæftige personer beskikkes til som eksekutorer uden dømmende myndighed at behandle et dødsbo. Bevillingen meddeles af ju- 7. I 83, stk. 2, 1. pkt., ændres myndige, pålidelige og vederhæftige personer til: personer, der er pålidelige, vederhæftige, myndige og ikke under værgemål efter værgemålslovens 5 eller un- 11

12 stitsministeren eller af den, han bemyndiger dertil. Boet udleveres til eksekutorerne af skifteretten og bliver at behandle efter reglerne i denne lov. De i den øvrige lovgivning indeholdte bestemmelser angående eksekutorers forhold forbliver i kraft. Skifteretten - i København Magistraten - bestemmer, hvorvidt den borteblevnes Ejendele skal bevares for ham indtil videre, eller om de skal sælges og det indkomne indsættes i Overformynder samværgemål efter værgemålslovens 7,. 90. Skifteretterne ere fremdeles, forsaavidt de indesidde med Boernes Midler, undergivne de hidtil gjældende Regler angaaende Regnskabsvæsenet i Dødsboer og Konkursboer, ligesom det har sit Forblivende ved de gjældende Betemmelser i Henseende til Tilsynet med Skifternes Fremme, Revisionen af Skiftebehandlingen og de dermed forbundne Oppebørsler, samt Tilsynet med, at de Midler, som skulle indgaa i Overformynderiet, virkelig indkomme. Nærmere Forskrifter i de anførte Henseender samt de med Hensyn hertil fornødne Tvangsmidler kunne fastsættes ved Kongelig Anordning. 8. I 90, 1. pkt., indsættes efter Overformynderiet : efter værgemålslovens 35, stk I lov nr. 397 af 12. juli 1946 om borteblevne, som sat i kraft ved lov nr. 335 af 19. november 1954, foretages følgende ændringer: 1. For en bortebleven beskikkes der - eventuelt paa Foranledning af de interesserede - om fornødent en Værge. For Værgemaalet gælder Myndighedslovgivningens Regler om særlige Værgemaal. 2. Den borteblevnes Formue bestyres som umyndiges Midler. 1. I 1, stk. 2, ændres Myndighedslovgivningens til: værgemålslovgivningens. 2. 2, stk. 1, affattes således: Den borteblevnes formue forvaltes og anbringes efter reglerne i værgemålslovens kapitel I 2, stk. 2, indsættes efter Overformynderi- 12

13 deriet. et : efter værgemålslovens 35, stk. 1. Overøvrigheden afgør, i hvilket Omfang den borteblevnes Indtægt og Formue maa bruges til Underhold og Uddannelse for hans Børn eller Ægtefælle. Naar særlige Grunde taler herfor, kan det tillades, at Indtægten anvendes til Underhold og Uddannelse for andre, som helt eller delvis blev forsørget af ham. 25. Er der ikke Vished for, at en Arving har overlevet Arveladeren, udlægges der ingen Arv til ham. Han har dog Ret til i 10 Aar fra Dødsfaldet at kræve Arven fra dem, som har faaet den udlagt. Saafremt Arvingen er død i dette Tidsrum, faar den, som herefter er berettiget til Arven, samme Ret, som Arvingen vilde have haft. 18 og 22 finder herved Anvendelse. Er der opnaaet Dødsformodningsdom over Arvingen, anvendes Fristen i 17, hvis den udløber før Fristen i Stk. 1. Er der nogen Sandsynlighed for, at en Arving har overlevet Arveladeren, kan Skifteretten uanset Regelen i Stk. 1., naar særlige Forhold taler derfor, bestemme, at den Arv, som eventuelt kan tilfalde denne Arving, foreløbig indsættes i Overformynderiet som tilhørende Boet, medens dette i øvrigt sluttes. Naar de fornødne Undersøgelser er foretaget, dog senest 1 Aar efter Arvens Indsættelse i Overformynderiet, optager Skifteretten Spørgsmaalet om Udlodning af Arven til endelig Behandling. 4. I 25, stk. 4, indsættes efter Overformynderiet : efter værgemålslovens 35, stk. 1,. 11 I lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge personers hospitalsophold, som ændret senest ved 5 i lov nr. 225 af 7. juni 1972, foretages følgende ændringer: 13

14 2. Uden for de Tilfælde, hvor en sindssyg Person selv undergiver sig fornøden Lægesbehandling, paahviler det hans nærmeste, naar de skønner, at han er saa sindslidende, at Behandling er paakrævet, at tilkalde en Læge. Paa Grundlag af de ham givne eller af ham indhentede yderligere Oplysninger skønner Lægen efter foretagen Undersøgelse af Patienten, om denne maa anses for at være sindssyg, og afgør i saa Fald, om han bør indlægges paa et Sindssygehospital eller en autoriseret Helbredelsesanstalt. Saadanne Foranstaltninger er de nærmeste da berettigede til at iværksætte. Stk. 2. Saafremt den tilkaldte Læge finder, at det vil være uforsvarligt, at den syge ikke indlægges til Behandling paa et Sindssygehospital eller en Helbredelsesanstalt, fordi den syge er farlig for sig selv eller for andre, er de nærmeste pligtige at foretage det videre fornødne til Indlæggelsens Gennemførelse. Tilsvarende Pligt paahviler ligeledes de nærmeste, naar den tilkaldte Læge finder det uforsvarligt at undlade Indlæggelse, fordi Udsigterne for den syges Helbredelse væsentlig vil forringes, hvis Indlæggelse ikke finder Sted, og Lægens Skøn godkendes af Amtslægen paa den syges Hjemsted, i København af Stadslægen. Stk. 3. Ved en Persons nærmeste forstaas de, hvem Forsorgen for Personen retlig eller faktisk paahviler, saasom Indehaver af Forældremyndighed, Værge, Lavværge, Ægtefælle, myndige Børn, Forældre, andre nære Slægtninge eller de, hos hvem Personen har til Huse, eller hvem det ifølge de foreliggende Omstændigheder paahviler at drage Omsorg for Personen. Stk. 4. Bestemmelsen i Lov Nr. 181 af 20. Maj 1933 om offentlig Forsorg 252, Stk. 1, forbliver ved Magt, saaledes at de nærmeste forstaas som foran i Stk. 3 angivet. Stk. 5. For saa vidt ikke andre drager Omsorg for den syge, paahviler det Politiet at træde til. 1. I 2, stk. 3, ændres Lavværge til: samværge. 14

15 9. Udskrivning kan begæres af Patienten selv eller af følgende Personer: Indehaver af Forældremyndighed, Værge, Lavværge, Tilsynsværge, Ægtefælle, myndige Børn, Forældre eller andre nære Slægtninge. Stk. 2. Forsåvidt en sådan begæring afslås, skal den behandlende læge på forlangende af den, der har fremsat begæring om udskrivning, forelægge sagen for justitsministeren, der inden 1 måned afgør, om udskrivning skal finde sted. Stk. 3. Når justitsministeren har bestemt, at udskrivning skal nægtes, skal der gives den, der har begæret udskrivning, meddelelse derom. Samtidig skal vedkommende gøres bekendt med, at spørgsmålet om lovligheden af tilbageholdelsen kan forelægges retten i overensstemmelse med retsplejelovens kap. 43 a. Stk. 4. Er en fremsat Begæring afslaaet af Justitsministeren, kan Spørgsmaal om Udskrivning ikke med Virkning efter denne Paragraf ejses, forinden der er forløbet fire Maaneder efter Justitsministerens Afgørelse. Forelægges spørgsmålet om tilbageholdelsens lovlighed retten, regnes den nævnte frist fra rettens afgørelse. 2. I 9, stk. 1, ændres Lavværge til: samværge. 12 I lov om en garantifond for indskydere og investorer, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 89 af 10. februar 2006, foretages følgende ændring: 9. I de i 3, stk. 1, nr. 1, nævnte institutter samt de i 3, stk. 1, nr. 4, og 4 nævnte filialer af kreditinstitutter, som er tilsluttet pengeinstitutafdelingen, dækker Fonden navnenoterede indskud i instituttet indtil kr. pr. indskyder. Stk. 2. Fonden dækker fuldt ud indskud 1) på indekskonti i henhold til lov, 2) på kapitalpensionskonti i henhold til lov, 3) på selvpensioneringskonti i henhold til lov, 15

16 4) på ratepensionskonti i henhold til lov, 5) på børneopsparingskonti i henhold til lov, 6) på boligopsparing i henhold til lov, 7) på uddannelsesopsparingskonti i henhold til lov, 8) på etableringskonti i henhold til lov, 9) der indestår på advokaters klientkonti, 10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om myndighed og værgemaal eller anordning om ikrafttræden for Færøerne af arveloven, 11) der indestår på en skifteretskonto vedrørende dødsbo under offentligt skifte, og 12) der er deponeret i henhold til deponeringsloven. Stk. 3. Fonden dækker fuldt ud indskud af købesum for fast ejendom, der indtil 9 måneder fra indsættelsen er deponeret i henhold til forudgående købsaftale, og indskud af provenu af realkreditlån i forbindelse med belåning af fast ejendom indtil 9 måneder fra indsættelsen af beløbet, ved nybyggeri dog indtil 2 år. Fondens dækning sker dog med fradrag af forpligtelser, der har relation til realkreditlånesagen eller ejendomshandelen, og eventuelle forpligtelser, der ikke er modregnet over for det pågældende institut i henhold til stk. 1. Det er en forudsætning, at den faste ejendom har været anvendt hovedsagelig ikkeerhvervsmæssigt eller er bestemt til hovedsagelig ikke-erhvervsmæssig anvendelse af køberen eller sælgeren af ejendommen henholdsvis den, der har optaget realkreditlånet. Stk. 4. Fonden kan beslutte, at også andre former for indskud dækkes fuldt ud. 1. 9, stk. 2, nr. 10, affattes således: 10) der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til værgemålslovens kapitel 5 eller arvelovens 61 og 65, 13 I lov nr. 72 af 14. marts 1934 om udøvelse af lægegerning, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 35 af 26. februar 1935, og som ændret senest ved anordning nr. 89 af 11. februar 1992, 16

17 foretages følgende ændring: 24. Tager en Person, der ikke har Autorisation som Læge, syge i Kur, og udsætter han derved nogens Helbred for paaviselig Fare, straffes han med Bøde eller Hæfte. Under skærpende Omstændigheder, saasom hvis paagældende har foraarsaget væsentlig Skade paa Legeme eller Helbred, eller hvis han tidligere er dømt for Overtrædelse af denne Paragraf eller 25 eller 26, kan Straffen stige til Fængsel i indtil 1 Aar. Det samme gælder, hvis Patienten er sindssyg, aandssvag, under 18 Aar eller umyndiggjort, saaledes at han ikke selv kan tage Bestemmelse om sine personlige Forhold , 3. pkt., affattes således: Det samme gælder, hvis patienten er umyndig som følge af mindreårighed eller på grund af sindssygdom eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket tilstand er ude af stand til at varetage sine anliggender. 14 I lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 431 af 3. september 1975, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 643 af 9. december 1982, og som ændret senest ved anordning nr. 543 af 30. juni 1993, foretages følgende ændring: 3. Vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder kan tilbydes og ydes til personer, der er under 18 år og ugifte eller umyndiggjort i personlig henseende, uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge affattes således: Vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. 15 Anordningen træder i kraft den [1. januar 2010]. 17