Skriv bedre opgaver produkt og proces

Transkript

1 Skriv bedre opgaver produkt og proces Lise Hedevang Nielsen, ph.d., ekstern lektor, CFU, AU Ingeniørhøjskolen, 2. marts 2009 Disposition I.PRODUKT Videnskabelighed, sandhed og selvstændighed Akademisk argumentation Metadiskurs Akademisk sprog og formalia Dimensioner i bedømmelsen II.PROCES Forskningsproces, drivkraft og indstilling Arbejdsproces (find dit emne, problemformulering mm.) Skriveproces III.AFRUNDING 1

2 Videnskabelighed, sandhed og selvstændighed (1) genre: præfabrikeret skabelon eller form videnskabelig genre: dokumentation af en undersøgelse af ét fagligt relevant problem ved brug af fagets teorier og metoder med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. (DGO, p. 21) Videnskabelighed, sandhed og selvstændighed (2) universitetsopgave: En universitetsopgave er en skriftlig fremstilling af resultaterne af en videnskabelig undersøgelse af én fagligt afgrænset problemstilling. (Reitan & Togeby 2000,17) 2

3 Videnskabelighed, sandhed og selvstændighed (3) En grundstruktur for den videnskabelige teksttype(dgo pp ) Man siger hvad man vil undersøge emnebeskrivelse og problemformulering Man siger hvorfor man vil undersøge det og med hvilke(n) metode(r) Så siger man hvad andre har sagt om emnet og hvilke indvendinger der evt. kan rejses mod det Så siger man hvor man stiller sig i sin egen undersøgelse som man så gennemfører Så siger man svaret på ens problemformulering: hvad kan man se af ens egen undersøgelse mht. den genstand og de teorier og modeller man har brugt til at undersøge genstanden med og hvordan ens egen metode har begrænsninger og perspektiver Til sidst trækker man interessante fund, deres implikationer, begrænsninger og perspektiver op Videnskabelighed, sandhed og selvstændighed (4) krav til videnskabelighed (studiemetro.au.dk); din undersøgelse skal være: - gennemskuelig - kontrollerbar - fyldestgørende -klar 3

4 Videnskabelighed, sandhed og selvstændighed (5) videnskabelig sandhed sande resultater: dokumenterede og sandsynliggjorte; beskrivelsen er udtømmende, uimodsagt, økonomisk formuleret det pragmatiske sandhedsbegreb: den foreslåede tolkning eller forståelse af materialet er intersubjektiv, dvs. noget der efter en argumentation må anerkendes af myndige og fornuftige samtalepartnere. [ ] En sådan intersubjektiv anerkendelse af beskrivelser vil normalt, selv om de ikke er objektivt bevist, indebære at man i fremtidens interaktion kan bygge på de resultater man er blevet enige om, og resultaterne får således en form for realitet. (Ole Togeby, citeret på studiemetro.au.dk, Videnskabelighed: Det pragmatiske sandhedsbegreb) Videnskabelighed, sandhed og selvstændighed (6) krav til selvstændighed vælge ml. eller kombinere muligheder: metoder, kilder, synsvinkler måden man gør tingene på: fx styre, sortere, bruge, analysere, vurdere, prioritere mm., afgrænsning og valg af materiale, metode og konklusioner 4

5 Videnskabelighed, sandhed og selvstændighed (7) det faglige vs. det personlige selv (efter Greve 2009) det faglige selv vs. det personlige selv primært civilingeniør primært privatperson analyserer, konkluderer mener, synes, tænker, tror validerer sine påstande har teoretisk belæg har holdninger står i en videnskabelig står i sociale og familiære sammenhæng og et fagligt sammenhænge og relationer fællesskab Akademisk argumentation (1) definition og forudsætninger: retorisk argumentation: kommunikation, hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt forudsætninger: tvivlssituation, frihed, forsvarlighed 5

6 Akademisk argumentation (2) Toulmins model belæg styrkemarkør påstand hjemmel gendrivelse rygdækning Akademisk argumentation (3) påstand: det du ønsker modtagerens tilslutning til, fx det er lærerigt for de studerende at skrive opgaver ; derfor, altså, så, følgelig, heraf følger at, således belæg: den specifikke grund du som afsender giver for at modtageren bør tilslutte sig påstanden, fx de lærer at arbejde videnskabeligt, egen (empirisk) undersøgelse; fordi, da, for hjemmel: den generelle regel der gør at modtageren bør acceptere påstanden på baggrund af belægget, fx det udvikler studerende fagligt at de lærer at arbejde videnskabeligt, anvendelse af for faget anerkendte teorier og metoder; eftersom, fordi, da, for 6

7 Akademisk argumentation (4) gendrivelse: de forbehold og usikkerhedsmomenter der knytter sig til hjemlens generelle gyldighed (de tilfælde hvor hjemlens generelle autoritet sættes ud af kraft); ikke desto mindre, imidlertid, på den anden side rygdækning: dokumentation der understøtter hjemlens generelle gyldighed; eftersom, fordi, da, for styrkemarkør: graden af sikkerhed hvormed påstanden fremsættes; sandsynligvis, formodentlig, måske, ofte, tilsyneladende -> 3 fakultative elementer i argumentationen Akademisk argumentation (5) Toulmins model tilpasset opgaven og dens struktur (DGO p. 303) 1.faglig kontekst for opgavens argumentation 2.konklusion/påstand 3.dokumentation for konklusionen/belæg 4.undersøgelsesmetoden/hjemmel (de faglige metoders egnethed, sammenhæng ml. konklusion og dokumentation) 5.diskussion og metodekritik/gendrivelse og rygdækning 7

8 Akademisk argumentation (6) struktur, argumentation og specialebeskrivelse struktur argumentation specialebeskrivelse indledningsafsnit kontekst indledning, baggrund metode- og teoriafsnit undersøgelsesmetode gennemførelse undersøgelsesafsnit dokumentation indhold diskussionsafsnit diskussion+metodekrit. indhold+gen.førelse konklusionsafsnit konklusion m. forbeh. forventet resultat perspektiveringsafsnit kontekst baggrund, forventet resultat Akademisk argumentation (7) diskussion med sig selv og med andre kilder argumenthierarkier og argumentationsrækker et af elementerne i det ene argument fungerer som element i et andet argument, fx kan overordnet belæg være underordnet påstand parallelstruktur: belæg 1 og 2, hjemmel 1 og 2 til samme påstand 8

9 Metadiskurs (1) HVAD: aspekter ved tekst, der eksplicit organiserer diskursen, engagerer publikum/læsere og signalerer forfatters holdning HVORDAN: afsnit, sætninger, ord, tegn, overskrifter og typografi HVORFOR: guide læserne, udvise adækvat professionel/faglig personlighed Metadiskurs (2) Hylands(1998) taksonomi fagspecifik brug af metadiskurs 2 overordnede kategorier: 1) textual metadicourse 2) interpersonal metadiscourse 5 underkategorier inden for hver af de overordnede ad 1) logical connectives (forbindere), fxin add., but, therefore, thus, and, frame markers (rammemarkører), fx finally, to repeat, our aim here, endophoric markers, fx noted above, see Fig 1, table 2, below, evidential (beviselig), fx according to X, Y, 1990, Z states, code gloses (term, ord), namely, eg, in other words, such as 9

10 Metadiskurs (3) ad 2) hedges(gardering), fxmight, perhaps, it is possible, emphatics (overbevisende), fxin fact, definitely, it is clear, attitude markers, fx surprisingly, I agree, X claims, relational markers, fxfrankly, note that, you can see, person markers, fxi we, my, mine, our hard-pure(fx astrofysik, mikrobiologi) vs. softapplied(fx marketing, lingvistik) fag/videnskaber Akademisk sprog og formalia sprog: nøgtern og sober sprogbrug, kommatering, retskrivning, fagterminologi formalia er (StrayJørgensen & Rienecker2001): indhold og udformning af serviceafsnit (fx indholdsfortegnelse, litteraturliste) litteraturreferencer citater noter opsætning og typografi formalia giver: troværdighed overblik viser struktur formalisering af dokumentationen 10

11 Dimensioner i bedømmelsen problemstilling: relevant, frugtbar, klart funderet kommunikation med studiet: i sproglige valg og begrebsmæssig præcision grundighed: tilstrækkeligt materiale, velovervejede og gennemarbejdede diskussioner og analyser, gennemarbejdet og velvalgt sprogbrug og terminologi kvalificeret selvstændighed: kommunikation med studiet, egen problemstilling, grundighed (Reitan i Reitan& Togeby 2001) Forskningsproces, drivkraft og indstilling forskningsproces: searching for something you won t know until you find it (Booth et al. 2003, 38-39) drivkraft: undren, faglig selvstændighed indstilling: åbenhed -> hvis I ved, hvad I vil konkludere, lukker I af for det, I ikke ved endnu (Greve 2009) 11

12 Arbejdsproces (1) definer dit emne: find et emne, der er specifikt nok til at du kan håndtere info om det (anvendelsen af X pumper/apparater vs. anvendelsen af X apparat med X type patienter på sygehuse) stil spørgsmål til emnet: hvordan, hvorfor hvilken slags data vil dine læsere forvente? har du adgang til/kan du finde kilder med disse data? Arbejdsproces (2) fra et bredt til et snævert emne sædvanligvis for bredt hvis i kun 4-5 ord gøre smallere vha. verbalsubstantiver der udtrykker handlinger eller forhold: konflikt, beskrivelse, bidrag, udvikling (X software og administration -> X softwares bidrag til.. administration ) skal kunne blive til påstande, når de omskrives til sætninger med verber: modsige, beskrive, bidrage, udvikle.. (X software bidrager til ) A research topic is an interest defined narrowly enough for you to imagine becoming a local expert on it. (Booth et al. 2003, 41) 12

13 Arbejdsproces (3) fra fokuseret emne til spørgsmål stil spørgsmål til dit emne for at finde ud af, hvad du ikke ved, fx: journalistiske: hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor, hvordan analytiske: komposition, historie, kategorisering, værdier evaluer dine spørgsmål: hvilke stikker dybest, kombiner små spørgsmål til store et eller to spørgsmål som kan guide systematisk søgning efter information Arbejdsproces (4) so what? 1. sæt ord på dit emne/hvad du skriver om: jeg undersøger X.. 2. tilføj et indirekte spørgsmål/hvad du IKKE ved om emnet: fordi jeg ønsker at finde ud af hvordan/hvorfor 3. motiver dit spørgsmål/hvorfor du vil, din læser skal kende til det:... for at hjælpe min læser til at forstå hvordan/hvorfor/om 13

14 Arbejdsproces (5) ex med cooling systems (Booth et al. 2003, 51): 1. I am studying diagnostic processes in the repair of cooling systems 2. because I am trying to find out howexpert repairers analyze failures, 3. in order to help my reader understand howto design a computerized system that can diagnose and prevent failures. Arbejdsproces (6) definition af et (forsknings-)problem: Problemer er anomalier i forhold til den viden, man har i forvejen. I forhold til éns tidligere erkendelser, forståelser og forklaringer af verden. (Adolphsen og Qvist 1995, citeret i DGO p. 125); problemet = udgangspunkt for problemformuleringen; ét konkret spørgsmål inden for en problemstilling et ægte problem er fx et videnshul, noget uforklaret, noget endnu ikke analyseret, modsætninger der endnu kan diskuteres, noget der skal omvurderes; identificeret som en mangel 14

15 Arbejdsproces (7) den gode problemformulering problemformuleringen skal være eller kunne omformuleres til ét eller flere interessant(e) spørgsmål præcis og velformuleret begrundet afgrænset logisk opbygning (hovedspørgsmål først, derefter underspørgsmål) viser taksonomisk niveau Arbejdsproces (8) ex på god problemformulering fra ingeniørfag, elteknologi (DGO, p. 134): [ ] at undersøge hvordan el-sektoren kan reducere udledningen af drivhusgasser ved at nedregulere forurenende kraftværksenheder. Den nedregulerede el-produktion skal alene erstattes ved vindkraft. 15

16 Arbejdsproces (9) a. redskaber til problemformulering pentagon HVAD opgavespørgsmål HVORDAN metode HVORFOR fagligt formål HVAD med redskaber HVAD til data b. redskaber til problemform. fakta om det faglige og krav Arbejdsproces (10) c. redskaber til problemformulering fakta om taksonomier 3.handleforskrift -> hvordan mene/handle? vurdering syntese diskussion 2. fortolkning -> hvorfor er det sådan? analyse 1.redegørelse -> hvad er det? beskrivelse (Blooms taksonomi over indlæringsmål vs. problemformuleringsspørgsmål, DGO p. 136) 16

17 Arbejdsproces (11) d. redskaber til problemform. sproghandlinger - vis du/i kender taksonomien (diskutere, vurdere..) - brug aktive verber (viser, fremstiller, sammenligner; vs. når der bruges modalverber: kunne, skulle, ville burde, måtte -> ex man ville kunne påvise, at metoden kunne have holdt, hvis vs. metoden holder hvis ) NB! tjekliste til problemformulering i DGO p. 148 Arbejdsproces (12) feedbackgrupper(rienecker 1996) hvad? selvstyrende grupper à 3-4 personer, ikke nødvendigvis på samme uddannelsestrin eller fra samme faglige baggrund hvorfor feedback? ved gensidig feedback imellem studerende lærer man noget om hvordan ufærdige tekster generelt ser ud hvordan ikke-betalte læsere reagerer på teksten hvordan man giver konstruktiv respons på andres (ufærdige) tekst hvordan man som forfatter kommer fra erkendelsetil formidling(af et emne). hovedformål med feedback er først: at inspirere til at skrive mere, dernæst: at inspirere til at skrive bedre. hvordan? regler for feedback: måde, type, omfang 17

18 Skriveproces (1) 2 skriveprocesser proces-/tænkeskrivning: man forsøger at finde ud af noget produktskrivning: man har fundet ud af noget og ønsker at formidle det 3 tænkeskrivere: Edison, Darwin og Kierkegaard Skriveproces (2) tænkeskrivning og dens funktion (ex) udgangspunkt i konkrete eksempler, fastholde konkrete iagttagelser tankeeksperimenter forsøge at finde analogier generalisere fra det konkrete rejse spørgsmål man ikke kan besvare -> skrivningen gør tænkning synlig -> tænkeskrivning og bjergbestigerens pløkker -> man skriver fordi man ikkehar nået toppen 18

19 Skriveproces (3) tænkeskrivning vs. produktskrivning (Olga Dysthe, gengivet i Greve 2009) tænkeskrive produktskrive formål: læring formål: formidling og kommunikation skrive for at lære skrive for at informere skrive for at få idéer skrive for at præcisere, finde rette udtryk skrive for at organisere ufærdige tanker skrive allerede forstået viden, afklare tanker bruge energien til tænkning bruge energien til formulering skrive til sig selv eller fortrolige skrive til censor, eksaminator, målgruppe for at forstå for at blive forstået skrive kreativt og spontant skrive bevidst og gennemtænkt bruge personligt sprog bruge udvalgt genresprog genre: stikord, notater, udkast, genre: akademisk opgave, salgsmateriale, hurtigskrivning, brainstorm, log, dagbog rapport, artikel, offentlig henvendelse Skriveproces (4) fra tænkeskrivning til kladdeskrivning til formidlingsskrivning fra tænkeskrivning (råstofpapirer, noter) til kladdeskrivning (arbejdspapirer) til formidlingsskrivning/færdig tekst (læserpapirer): -> fra fokus på indhold til fokus på form -> forskelligt publikum: dig selv, din vejleder, fagfolk if you write as you go, you ll encourage your own best critical thinking, understand your sources better, and draft more effectively when that time comes. (Booth et al. 2003, 38) 19

20 Skriveproces (5) 3 trin i skriveprocessen (produktion af tekst) indhold struktur/form formulering og formalia Skriveproces (6) faglig læsning og noter bruge faglig læsning til at lede efter noget, der har med de problemer at gøre, man undersøger skriv en tekststump om alt, der måske har med de bestemte problemer at gøre skriv om de punkter i læsningen, der hjælper dig vær både målrettet og åben nøjes ikke med, hvad der kan bekræfte dine idéer, noter også det det kan dreje dem i nyt retning eller føre til at du opgiver dem 20

21 Skriveproces (7) skriveblokade(tilpasset efter Greve 2009) skriv 5 minutter om hvad du lavede i går aftes skriv 5 minutter om hvordan der ser ud der hvor du bor skriv 5 minutter om dit emne bevæg dig fra noget nært, nemt og kendt til noget mere fremmed og abstrakt skriv, skriv, skriv revision hold pause revider på papir Skriveproces (8) kriterier for revision: pentagon, målgruppe, studieordning tre trin: indhold, struktur/form, formulering og formalia 21

22 Kort & godt lær af din proces vær bevidst om din genre anvend dine redskaber brug tid på problemformuleringen brug tid på at tilrettelægge argumentationen brug både proces- og produktskrivning arbejd med dit sprog og metakommunikation Referencer Foredragets referencer Booth, Wayne C., Gregory G. Colomb & Joseph M. Williams (2003). The Craft of Research. Chicago: University of Chicago Press. Side Greve, Linda (2009). Processuel opgaveskrivning, forelæsning, Økonomi, Aarhus Universitet. Hegelund, Signe (2000). Akademisk argumentation. Skriv overbevisende opgaver på de videregående uddannelser. Samfundslitteratur. Hyland, Ken (1998). Persuasion and context: The pragmatics of academic metadiscourse. Journal of Pragmatics30, Koch, Christian (1995). Jeg skriver altså tænker jeg. Skrivning som tænkeredskab. Formidlingscenterets Skrifter, nr sider. Rienecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray. (2008). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser. København: Samfundslitteratur. Rienecker, Lotte (1997/1991). Tekster til tiden. Undgå skriveblokeringer. Dansk Psykologisk Forlag. Side Reitan, Rolf og Togeby, Ole (2000). Normer og krav til universitetsopgaver. Aarhus: Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Det humanistisk Fakultet, Aarhus Universitet. Jørgensen, Peter Stray og Rienecker, Lotte. (2001). Specielt om specialer Hovedsageligt om hovedopgaver Koncentreret om kandidatafhandlinger, 2. udg. København: Samfundslitteratur. 22

23 Referencer Ressourcer på nettet Studiemetro( En internetressource for studerende med information om at studere, om informationssøgning og om at skrive universitetsopgaver og krav til opgaver. Akademisk Opgavebank ( En samling opgaver, ordnet efter fag og bedømmelse. Man kan for eksempel studere teksterne med særligt henblik på strukturen og få ideer til sine egne tekster. Dansk Sprognævn ( Har bl.a. Retskrivningsordbogen online og desuden artiklerne fra Nyt fra Dansk Sprognævn, som både bringer forskningsformidling og svar på læsernes spørgsmål. Syntaksikon( Fungerer som en blanding af konkret sproglig rådgivning og opslagsværk. Få gode råd om bl.a. grammatik, tegnsætning, stavning. Akademisk Skrivecenter ved Københavns Universitet ( Indeholder litteraturhenvisninger til bøger om opgaveskrivning, handouts og en interaktiv test i akademisk sprogbrug. Pædagogisk Center ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, KU ( Pjecer om studieteknik og akademisk skrivning. Purdue Online Writing Lab ( Materiale om skriveprocesser, formkrav m.m. 23