Ny skriftlighed. Espergærde Gymnasium og HF. Bente Kristiansen. Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Transkript

1 Ny skriftlighed Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

2 Ny skriftlighed hvad og hvorfor? Det nye? Bekendtgørelses-krav? Et fælles grundlag for fagene? Ny skriftlighed hvordan? Skriveproces, tænkeskrivning, stilladsering, feedback.. 2

3 Ny skriftlighed Nytænkning af det skriftlige arbejde i f.m. Gymnasiereformen 2005 Evaluering af denne Ny skriftlighed i 2008, SDU: Udviklingsprojekter (2 runder) Efteruddannelseskurser 3

4 Evalueringsrapport fra SDU peger på: Ny skriftlighed indebærer fokus på: Skrivekompetence som led i studiekompetence (elevvinkel) Skriftlighed som led i tilegnelse af faglig viden og kompetence (fagvinkel) Mere opmærksomhed på skriftligt arbejde som lærings- og refleksionsmedium Mere opmærksomhed på procesorienteret skrivning Mere fælles ansvar (og kriterier) for udvikling af skrivekompetencer Progressionsplaner for det skriftlige arbejde Mere fokus på formative evalueringsformer 4 (Krogh, Ellen; Christensen, Torben Spanget; Hjemsted, Kirsten (2009): Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Syddansk Universitet. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier).

5 Vidensproduktion Den faglige skrivning er nu vidensproducerende et afgørende kvalitetskriterium for moderne gymnasieundervisning at den ikke bare skaber rammer for reproduktion og dokumentation af viden, men også produktion af viden. (Krogh, 2010: 23-24) 5

6 Skriftlighed som kompetence Skriftlighed før: en færdighed efter indlæring af faglig viden dokumentation af at eleven har tilegnet sig viden Skriftlighed nu: en ressource til at skabe betydning et værktøj til at tænke, udforske, fastholde viden, kommunikere - til at lære rummer mange udtryksformer En kompetence: viden og færdigheder i nye kontekster 6

7 Literacy-begrebet At forstå, lære og udøve et fag kan ikke ses uafhængigt af det at skabe mening med sproget og andre resurser i faget. Del af moderniteten: øget krav til komplekse sprogfærdigheder i alle sektorer i samfundet (Berge, Kjell Lars (2009):Skriving som. i: Dansk Noter 3, 2009: 16) 7

8 Den faglige skrivning Skriftlige opgaver ikke skal dokumentere at man HAR lært, de skal bruges til at udvikle/ producere viden. (Krogh, 2010: 20) -> Eleverne skal kunne håndtere flere fags diskurser både sammen og hver for sig (enkelt- og flerfagligt) -> Eleverne skal bruge skrivning i faglig fordybelse og læring 8

9 Studieforberedende skrivekompetencer: bilag 4 Genrebevidsthed Sproglig korrekthed Problemformulering Disposition Argumentation Anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. Præsentation Relevante henvisninger Noteapparat Litteraturliste 9

10 Bilag 4 Problemformulering Argumentation Disposition Anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. Præsentation Sproglig korrekthed Relevante henvisninger Noteapparat Litteraturliste KUA Målrettet frem til en konklusion Har logisk opbygning Er fokuseret (uden irrelevante oplysninger) Har præcis sprogbrug, bl.a. fagterminologi Har korrekt (og formel) sprogbrug Forholder sig til eksisterende akademisk viden (og ikke til private oplevelser) 10

11 Vidensproducerende tekster udtrykker sig inden for faglige diskurser Videnskab er en retorisk aktivitet hvor viden kun anerkendes hvis fremlæggelsen af resultaterne følger nærmere definerede retoriske regler for argumentation som er accepteret som forpligtende af fællesskabet. (Jensen, 2007:13) - Og hvad så når fællesskabet består af en lang fagrække med forskellige retoriske regler? 11

12 Argumentation er måske det fælles? Belæg -Faglige autoriteter -Andres undersøgelser -Egne undersøgelser Hjemmel De generelt anerkendte antagelser i faget teorier og metoder Påstand Konklusionen/ resultatet af videnproduktionen 12 Hegelund og Kock

13 Workshop Hvad er kernen i den måde dit fag udvikler viden på? Er det argumentationen? Eller noget andet? Hvad er det mest essentielle i dit fag, som andre fag er nødt til at forstå og forholde sig til i de flerfaglige opgaver? 13

14 Ny skriftlighed hvordan? 14

15 Tænkeskrivning en opdagelsesrejse hvor du: Præsentationsskrivning en guidet tur hvor du: Udvikler/udforsker kreativ tænkning til dig selv/lærer/stud. Fremlægger kritisk-analytisk tænkning til censor og andre i dit eget sprog som udkast, noter, logbog i diskursfællesskabets sprog som en selvstændig opgave Efter: Dyste, Olga (2001): Skrive for at lære, KLIM 15

16 Skrivekompetence Skriftlighed nu: en ressource til at skabe betydning et værktøj til at tænke, udforske, fastholde viden, kommunikere - til at lære Skrivekompetence ER - knyttet til den faglige læreproces fordi fagets måde at producere viden på hænger uløseligt sammen med fagets måde at udtrykke sig på. 16

17 Tænkeskrivning skriveaktiviteter á 2-8 min., fx: Fokus: resume af centrale påstande/argumenter i en tekst resume af dagens undervisning Forhåndskendskab: hurtigskriv om hvad du husker/ved om xx Forståelse: giv forklaring/definition/eksempel på xx Argumentation: bed om argumenter/belæg for/imod konkrete faglige påstande Adskille kilde og skribent: én spalte for resume af tekst, én for refleksion 17

18 Diskussion Har du erfaring med nogen former for tænkeskrivning i din undervisning? Hvilke muligheder og barrierer ser du for at anvende tænkeskrivning i din undervisning? 18

19 Stilladsering Skal balancere mellem to krav: 1. Hjælp til at strukturere opgavearbejdet vs 2. Selvstændighed (og lærelyst) (Krogh, 2010: 44-45) 19

20 Forskellige typer af stilladsering Stilladserede opgaveformuleringer Skabeloner for opgavegenrer, bl.a. med ledesætninger Dekonstruerende analyser af genrer (australsk genreskole) Procesorienterede tilrettelæggelser Skriftligt arbejde i faget, fx udforskende skrivning og skrivning som del af længere forløb.. Se i øvrigt Krogh, 2010/ EMU for detaljerede eksempler. 20 (Krogh, 2010: )

21 Eksempel: Kildebrug - i etaper Parafrase: Forkorte, men bibeholde argumentationen i teksten Referat: indhold + karakterisere kilden Præsentation af kilden: kildens brugs- og tilblivelseshistorie (kontekst) Vurdering: kildens aktualitet og relevans i forhold til skribentens formål Flyum, Karl Henrik (2009): Praktisk trening for å lære å skrive drøftningsoppgaver i: Skriving i alle fag II, Universitetet i Oslo 21

22 Stilladsering i opgaveformulering: Giv en redegørelse for aktørbegrebet, som det fremgår af de to citater. Inddrag fra pensum et tredje perspektiv på aktøren, og diskuter ligheder og forskelle mellem alle tre perspektiver. Reflekter over hvilke konsekvenser det har for en etnologisk analyse at vælge det ene perspektiv frem for det andet. 22

23 Diskussion På hvilke måder anvender du stilladsering i din undervisning? Hvilke gode/ dårlige erfaringer har du? 23

24 Hvorfor tekst feedback? En god tekst - er en tekst der imødekommer læserens forudsætninger og forventninger. Feedback (også fra kammerater) - er en mulighed for at få ekspliciteret, hvordan teksten imødekommer læseren. 24

25 Skrivekonsulenterne ved Skrivekonsulent Studie- og Karrierevejledningen Bente Kristiansen Tekst feedback Vær anerkendende: peg på positive elementer Vær konkret: peg på præcise ord, begreber, sætninger Gå ikke i diskussion: feedback er et tilbud til skribenten, skribenten lytter og bruger hvad han/hun har lyst til. Det er skribenten der har ejerskabet til teksten Faste rammer: kriterier, tidsforbrug, tekstmængde 25

26 Forskellige kriterier for feedback Læserens oplevelse: hvad er spændende, hvor går du i stå, er det klart hvad skribenten mener, er der overflødige afsnit Bestemte faglige/genremæssige kriterier som skal i fokus, fx sammenhængen mellem afsnittene, korrekt terminologi, argumentation, brug af bestemte metoder, retskrivning. Skribentens udvikling: hvordan kan lige præcis denne elev bedst støttes (ikke peer feedback!) 26

27 Diskussion Hvilke muligheder ser du for, at eleverne giver hinanden tekst feedback i din undervisning? 27

28 Opsummering Hurtigskrivning: Jeg kunne godt tænke mig at.. 28

29 Becker Jensen, Leif (2007): Fra patos til logos - videnskabsretorik for begyndere, 3. oplag. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Berge, Kjell Lars (2009):Skriving som. i: Dansk Noter 3. Dyste, Olga (2001): Skrive for at lære, KLIM Flyum, Karl Henrik (2009): Praktisk trening for å lære å skrive drøftningsoppgaver i: Skriving i alle fag II, Universitetet i Oslo Hegelund, Signe and Kock, Christian: A good paper makes a case: Teaching academic writing the Macro-Toulmin way. Hoel, Torlaug Løkensgard (2002): Skrive og samtale: responsgrupper som læringsfællesskab, Klim (Pædagogiske linjer). Krogh, Ellen, red. (2010): Videnskabsretorik og skrivedidaktik, Gymnasiepædagogik 77, SDU Krogh, Ellen, red. (2010): Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen, Gymnasiepædagogik, 73, SDU 29

30 Akademisk sprog er præcist: Du skal angive hvilke teorier, metoder, begreber du vil bruge, hvorfor og hvordan gennem hele opgaven (metakommunikation) Du skal skrive hvad du gør: om du fx refererer, analyserer, fortolker eller. (akademiske handlinger) Du skal skelne klart mellem dig selv og de kilder du bygger på (adskillelse mellem skriver og kilde) Du skal anvende præcise begreber: dvs. fagets begreber og entydige ord, fx ikke en masse (fagets terminologi) 30

31 Skrivekonsulenterne ved Skrivekonsulent Studie- og Karrierevejledningen Bente Kristiansen At skrive på universitetet kræver Basiskompetence (fra retskrivning til sammenhæng i teksten) Diskurskompetence (de fagspecifikke arbejds- og tænkemåder hvordan udvikler og udtrykker vi viden i dette fag?) Proceskompetence (håndtere deadlines, planlægge skriveprocessen, udnytte varierende skrivestrategier, modtage/bruge feedback mv.) (efter bl.a. Dysthe, Olga m.fl. (red.) (2006): Forskningsveiledning på master- og doktorgradsnivå. Oslo, Abstrakt forlag. 31