LilleÅ. regulativ. Amtsvandløb nr. 13, beliggende i Hinnerup, Hadsten og Langå Kommuner.

Transkript

1 LilleÅ regulativ Amtsvandløb nr. 13, beliggende i Hinnerup, Hadsten og Langå Kommuner. ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ NOVEMBER 1996 Opdateret i Februar 2006

2 2 Forord Dette regulativ er retsgrundlaget for administrationen af den del af Lilleå, som er amtsvandløb. Det indeholder bestemmelser om vandløbets fysiske udseende, vedligeholdelse, samt amtets og lodsejernes forpligtelser og rettigheder ved vandløbet, og er derfor af stor betydning for såvel de afvandingsmæssige forhold som miljøet i og ved vandløbet. Som bilag til regulativet er lavet en redegørelse, der nærmere beskriver baggrunden for og konsekvenserne af regulativet for Lilleå. I foråret 2006 er regulativet ajourført og opdateret med hensyn til godkendelser efter vandløbsloven samt ændringer i lov- og plangrundlaget. Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf.:

3 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: Side Forord 1 Indholdsfortegnelse 2 1. Grundlag for regulativet 3 2. Beskrivelse af vandløbet 3 3. Vandløbets afmærkning, målsætning og dimensioner Afmærkning og stationering Målsætning Dimensioner 5 4. Bygværker Broer Andre bygværker 8 5. Administrative bestemmelser 9 6. Bredejerforhold Vedligeholdelse Tilsyn Revision Regulativets ikrafttræden 15 Bilag 1: Bilag 2: Redegørelse om grundlaget for regulativet Vedligeholdelsesinstruks

4 4 1. GRUNDLAG FOR REGULATIVET. Lilleå er optaget som amtsvandløb i Århus Amt. Regulativet er udarbejdet med udgangspunkt i de faktiske fysiske forhold og på baggrund af lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb (vandløbsloven) samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb. Regulativet er endvidere udarbejdet i overensstemmelse med Århus Amts recipientkvalitetsplan fra juni Regulativet erstatter det tidligere regulativ for Lilleå af 26. marts 1913 i Århus Amtsrådskreds og tillægsregulativ hertil af 26. november 1918 samt det tidligere regulativ for Hadsten Å af 12. januar 1937 i Randers Amt og tillægsregulativ hertil af 13. juli 1965 Siden regulativets vedtagelse i november 1990 er der godkendt følgende ændringer: - Etablering af dobbeltprofil på strækningen fra Balle Bro til ca. 1400m nedstrøms Svejstup Bro - Udlægning af sten samt strømkoncentratorer mellem Ådalsvej og Grundfør Mølle samt mellem Balle Bro og Svejstrup Bro - Nedlæggelse af stemmeværket ved Løjstrup Mølle og etablering af faunapassage - Ombygning af faunapassagen ved Løjstrup Mølle som følge af ombygning af Løjstrup Dambrug - Bortfald af særbidrag fra Løjstrup Mølle til vedligeholdelsen af Lilleå - Ændringer i vedligeholdelsesbestemmelserne Vandløbsloven er flere gange -og sidst i blevet ændret, og Regionplanen samt recipientkvalitetsplanen (nu Vandkvalitetsplanen) er ligeledes blevet revideret i 2001 og i De nugældende regler er nærmere omtalt i bilag 1, redegørelsesdelen. Regulativet er derfor i 2006 opdateret i overensstemmelse med ændringerne i lovgrundlaget, plangrundlaget samt de konkret godkendte projekter og bestemmelser.

5 5 2. BESKRIVELSE AF VANDLØBET. Regulativet for amtsvandløbet Lilleå omfatter en samlet strækning på m. Lilleå er en del af Gudenåens vandsystem. Amtsvandløbet begynder ca. 130 m syd for Mølballe Bro ved skellet mellem Fårup, Foldby og Søften Sogne og har sit udløb i Gudenå ved Langå.

6 6 Lilleå forløber på den øverste ca m lange strækning i Hinnerup kommune og derefter på en strækning af ca m i skellet mellem Hinnerup og Hadsten Kommuner. På den efterfølgende ca m lange strækning forløber åen i Hadsten Kommune og derefter på en strækning af ca m i skellet mellem Hadsten og Langå kommune. Den nederste ca lange strækning forløber alene i Langå Kommune. Opstrøms amtsvandløbet er Lilleå optaget som kommunevandløb i Århus og Hammel Kommuner. 3. VANDLØBETS AFMÆRKNING, MÅLSÆTNING OG DIMENSIONER Afmærkning og stationering. Vandløbet er stationeret fra amtsvandløbets begyndelselsespunkt ca. 130 m opstrøms Mølballe Bro. Stationeringen svarer til afstanden fra begyndelsespunktet i meter. Lilleå begynder i UTM-koordinaterne: UTM E: N: og ender ved udløbet i Gudenå i UTM-koordinaterne: UTM E: N: Vandløbets skikkelse, det tilstødende terræn, bygværker i og ved vandløbet samt nødvendige kontrolafmærkninger er opmålt og samtlige koter er henført til Dansk Normal Nul (DNN), idet følgende GI-fikspunkter er anvendt: GI-fikspunkt nr. Beliggenhed Kote DNN m Mølballe Bro 37, Jernbanebro over Lilleå 35,25 - Cykelbro v. Damsbro 30, Hårvadgård 37, Overkørsel ved jernbane 18,96

7 7 - Ballebro 12, Svejstrup Smedie 14, Bidstrupvej- jernbanebro 9, Sønderalle, bro ved Lilleå 6, Bøsbrovej, bro ved Lilleå 12,78 - Løjstrup Mølle 5, Gl. jernbanebro ved Gudenå 6,41 For kontrol af vandløbets dimensioner mv. er anbragt højdemærker og skalapæle. Stationering og koter for højdemærkerne mv. er angivet i efterfølgende skema. Koter refererer til DNN. Punkt nr. Station km. Top kote i m DNN Bemærkninger H/V side ,45 Mølballe Bro GI ,25 Jernbanebro GI ,86 Kontrolpunkt H ,98 Cykelbro ved Damsbro ,34 Kantpæl V ,20 Kantpæl V ,25 Kantpæl V ,23 Top af vandstandsskala ,58 Kontrolpunkt V ,13 Hårvad Bro

8 ,00 Kontrolpunkt V ,43 Kontrolpunkt V ,90 Kontrolpunkt H 14 ca ,96 Overkørsel ved jernbane, GI ,15 Kontrolpunkt H ,52 Kontrolpunkt H ,33 Kontrolpunkt V ,86 Kontrolpunkt V ,78 Balle Bro ,76 Kontrolpunkt V ,16 Kontrolpunkt V ,22 Svejstrup Bro ,29 Kontrolpunkt V ,25 Kontrolpunkt V ,33 Kontrolpunkt V ,37 Kontrolpunkt V ,49 Overkørsel ved jernbane, GI ,28 Kontrolpunkt V ,04 Laurbjerg Bro, GI ,22 Kontrolpunkt V ,63 Kontrolpunkt H ,86 Kontrolpunkt H 33-6,41 Jernbanebro, Gudenå, GI

9 Strækningsoversigt og målsætning. Med baggrund i vandkvalitetsplanens målsætninger samt under hensyn til vandløbets forløb i forhold til det omliggende terræn og udførelsen af vedligeholdelsesarbejdet, er vandløbet delt op i 10 delstrækninger, jfr. følgende skema: Stræknin g Stationering i m fra begyndelsen Målsætning , beg. - Damsbro B1, Gyde- og yngelopvækst-område for laksefisk , Damsbro- Grundfør Ml , Grundfør Ml- Hårvad Bro , Hårvad Bro- Kollerup Bro , Kollerup Bro- Søndergade Bro , Søndergade Bro- Balle Bro , Balle Bro- Svejstrup Bro , Svejstrup Bro- Bidstrup Bro , Bidstrup Bro- Løjstrup Mølle B1, Gyde- og yngelopvækst-område for laksefisk B1, Gyde- og yngelopvækst-område for laksefisk B1, Gyde- og yngelopvækst-område for laksefisk B1, Gyde- og yngelopvækst-område for laksefisk B2, Laksefiskevand B2, Laksefiskevand B2, Laksefiskevand B2, Laksefiskevand

10 , Løjstrup Mølle- Gudenå B2, Laksefiskevand 3.3. Dimensioner. Vandløbets dimensioner er fastlagt ud fra de faktiske fysiske forhold i vandløbet samt under hensyntagen til, at afledningen af de i perioden 1969 til 1989 registrerede medianmaksimumsvandføringer under både vinter- og sommerforhold kan foregå uden væsentlige oversvømmelser til følge. Endvidere er der ved fastlæggelsen af vandløbets dimensioner påset, at vandføringsevnen generelt ikke forringes i forhold til de i regulativerne fra 1913 og 1937 fastsatte vandløbsdimensioner. Vandløbets dimensioner er fastlagt som de teoretiske dimensioner, der som minimum er nødvendige for afledningen af medianmaksimumsafstrømningen. Vedligeholdelsen sker med henblik på at sikre den vandføringsevne og det tilhørende vandspejl, der svarer til den teoretiske dimensionsbeskrivelse. Dimensionerne er udtrykt ved en strømrendebredde. Endvidere er der taget hensyn til vandløbslovens 1, vandkvalitetsplanens målsætninger, og retningslinier for vedligeholdelsen (se bilag 2) ved dimensioneringen. Dimensionerne fremgår af efterfølgende skema. Strækning nr Station nr Strækningsl ængde i m Strømrendebredde Lokalitet ,0 1,0 Beg, 130 opstrøms Mølballe Bro Damsbro ,0 1,0 1,5 1,5 2,5 2,5 Damsbro Norring Møllebæk Norring Møllebæk Rønbæk Rønbæk Grundfør Mølle ,5 2,5 Grundfør Mølle Hårvad Bro ,0 3,0 4,0 4,0 Hårvad bro Spørring Å Spørring Å Kollerup Bro

11 ,0 4, ,0 4,0(Start Dobbeltprofil ) Kollerup Bro Søndergade Bro Søndergade bro Balle Bro ,0 3,0 4,0 4,0 Balle Bro Vissing Bæk Vissing Bæk Svejstrup Bro ,0 4,0(Slut dobbeltprofil) 3,0 3,0 Svejstrup Bro Reguleringsskel v. jernbane Reguleringsskel v. jernbane Bidstrup Bro ,0 3, ,0 3,0 Bidstrup Bro Løjstrup Mølle Løjstrup Mølle Gudenå I bilag 1 - redegørelse for regulativet - er der i afsnit 3 yderligere oplysninger om forudsætningerne for vandløbets dimensioner m.v. 4. BYGVÆRKER Broer. Over vandløbet fører følgende broer og overkørsler (stationsangivelse er til indløbet i bygværket): Station m Beskrivelse Vandslug cm Ejerforhold 130 Mølballe Bro, vejbro i Søften-Ristrup vejen 250 Hinnerup kommune 1092 Jernbanebro, Århus- Langå banen 265 DSB 3306 Cykelbro 300 Hinnerup Kommune 3327 Damsbro, vejbro i Søften- Norring vejen 360 Hinnerup Kommune 4447 Gangbro Privat 4668 Århusvej, ldv. 611, Lisbjerg- Haldum 400 Århus Amt 4736 Gangbro Hinnerup Kommune 5084 Gangbro Hinnerup Kommune

12 Ådalsvej Bro, vejbro 500 Hinnerup Kommune 5488 Knudsens Bro 600 Privat 6876 Vejbro, Grundfør- Hår vejen 525 Hinnerup Kommune 7028 Jernbanebro, Århus- Langå banen 750 DSB 8186 Gl. trægangbro Privat 9170 Hårvad Bro, vejbro i Hår- Tåstrup vejen 550 Hinnerup Kommune Markvejsbro, Kollerup 650 Privat Landevejsbro lvd. 511, Randers- Hadsten- Skanderborg Århus Amt Søndergade Bro, vejbro i Søndergade 1140 Hadsten Kommune Gangbro Hadsten Kommune Gangbro Hadsten Kommune Vejbro, Vester Ringvej 1300 Hadsten Kommune Balle Bro, vejbro i Hadsten- Faurskov vej Svejstrup Bro, vejbro i Lerbjerg- Svejstrup vej Bidstrup Bro, vejbro i Laurbjerg- Bidstrup vej 600 Hadsten Kommune 1100 Hadsten Kommune 1200 Langå Kommune Jernbanebro, Århus- Langå banen DSB Laurbjerg Bro, vejbro Sønderalle 1380 Langå Kommune Landevejsbro, hvl. 459, Randers- Kongensbro Århus amt Gangbro, Løjstrup Mølle 1000 Privat Bro, Løjstrup Mølle 850 Privat Jernbanebro, Århus- Langå banen DSB Fiskebro Privat Fiskebro Privat 4.2. Andre bygværker og reguleringer. Grundfør Mølle. I forbindelse med nedlæggelsen af stemmeværket er der i 1990 etableret et ca. 180 m langt stenstryg, der er faunapassabelt og kan aflede åens samlede vandføring. Stryget starter i st og ender i st ca. 20 m opstrøms Grundfør- Hår vejen. Hadsten Mølle.

13 13 I forbindelse med nedlæggelsen af stemmeværket er der i 1989 etableret et ca. 120 m langt stenstryg, der er faunapassabelt og kan aflede åens samlede vandføring. Reguleringen starter i st med udlagte gydebanker og store sten og fra st.ca er der etableret et stenstryg i åens fulde bredde. Løjstrup Mølle. I 2000 blev stemmeværket i st ved Løjstrup Mølle fjernet og erstattet of et ca. 175 m langt stenstryg. Stenstryget er opstrøms udformet med en bred overløbskrone for at minimere opstuvninger ved store vandføringer. Opstrøms overløbskronen er der etableret 2 indtag til dambrugsdriften. I 2005 er det ene indtag nedlagt i forbindelse med omlægning af dambrugsdriften, og stryget er ombygget til de større minimumsvandføringer. Dobbeltprofil fra Balle Bro til nedstrøms Svejstrup Bro. I 1989 blev Lilleå på strækningen fra st , Balle Bro, og til st reguleret ved anlæg af et dobbeltprofil med en en- eller tosidig afgravning over middelvandstanden i en samlet bredde på 4-6 m. Fra st til st er åkanten på vandløbets højre side hævet for at imødegå oversvømmelser. Vandløbsrestaureringer. På kortere strækninger ved Hinnerup, opstrøms Lerbjerg og nedstrøms Løjstrup Mølle er der udlagt gydegrus og etableret strømlæ ved udlægning af store sten enten i åen eller ved kanten af denne.

14 14 5. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER. Vandløbet administreres af Århus Amt Vandløbet vedligeholdes i overensstemmelse med de fastsatte strømrendebredder i afsnit Vandløbets vedligeholdelse påhviler Århus Amt. Med hensyn til de fastlagte vedligeholdelsesprincipper og metoder for vandløbet henvises til afsnit Stryg, vandløbsrestaureringer og skråningssikringer, der er udført af Århus Amt af hensyn til vandløbet, vedligeholdes af amtet. Vedligeholdelsen af øvrige bygværker - broer, overkørsler og udløbsbygværker m.v. - påhviler de respektive ejere eller brugere. Ejerne eller brugerne har pligt til at optage den slam, grøde m.v., der samler sig ved bygværkerne, jfr. vandløbslovens 27, stk. 4. Mindre bygværker i vandløbet kan af vandløbsmyndigheden ændres uden videre foranstaltning eller godkendelse, forudsat at afledningsevnen ikke ændres Træer og buske langs vandløbet skal så vidt muligt bevares af hensyn til deres grødebegrænsende virkning. Under henvisning til bestemmelserne i afsnit 6 pkt. 1 og 2 må beplantning indenfor en afstand af 2 m fra vandløbets øverste kant ikke fjernes uden amtets tilladelse. Amtet kan, efter aftale med lodsejerne, foretage supplerende beplantning langs vandløbet for at begrænse grødevæksten Med hensyn til ombygning eller anbringelse af broer og bygværker henvises til vandløbslovens kapitel 10, jfr. iøvrigt regulativets afsnit 6, pkt. 4 og Det er ikke tilladt at sejle på vandløbet.

15 15 6. BREDEJERFORHOLD I landzone skal en bræmme på 2 m fra vandløbets øverste kant friholdes for dyrkning og jordbehandling. På bræmmerne må der ikke foretages noget, der kan hindre eller vanskeliggøre vedligeholdelsesarbejdet eller tilsynets færdsel Benyttes de tilgrænsende arealer til afgræsning af løsgående husdyr, skal der sættes forsvarligt hegn langs med og i en afstand på mindst 2 m fra øverste vandløbskant. Efter en konkret afgørelse kan vandløbsmyndigheden beslutte at hegningsafstanden kan nedsættes eller, at der ikke skal opsættes hegn. Ejeren skal fjerne hegn med 1 uges varsel efter tilsynets meddelelse om, at det er nødvendigt af hensyn til udførelse af vedligeholdelsesarbejdet Ejere og brugere af de ejendomme, der grænser til vandløbet, skal tåle de fornødne vedligeholdelsesarbejders udførelse, herunder transport af materialer og maskiner og disses arbejde langs vandløbets bredder. Arbejdsbæltet bliver normalt ikke over 8 meter bredt Bygninger, bygværker, faste hegn, beplantninger, udgravninger, påfyldninger og lignende må ikke uden amtets tilladelse anbringes nærmere øverste vandløbskant end 8 meter. Denne bestemmelse gælder dog ikke for beplantning på fredskovspligtige arealer Efter vandløbslovens 6 må ingen uden amtets tilladelse bortlede vand fra vandløbet, forandre vandstanden i vandløbet eller hindre vandets frie løb Regulering - herunder rørlægning af vandløbet - må ikke finde sted uden amtets tilladelse Ingen må uden tilladelse fra amtet foretage foranstaltninger ved vandløbet med anlæg, hvorved tilstanden ved disse kommer i strid med bestemmelserne i dette regulativ, vandløbsloven eller anden lovgivning Vandløbet må ikke tilføres faste stoffer, haveaffald, spildevand, okkerholdigt drænspulevand, eller andre væsker, der kan forurene vandet eller foranledige aflejringer i vandløbet, jfr. miljøbeskyttelseslovens regler herom.

16 Nye tilløb og tilløb der reguleres, kan kræves forsynet med en 5 m bred overkørsel ved udløbet til brug ved transport af materiel, der anvendes til vandløbets vedligeholdelse Ingen må uden amtets tilladelse indvinde vand fra vandløbet. Bredejerne kan dog uden tilladelse pumpe vand op fra vandløbet til kreaturvanding, såfremt dette sker med mule- eller vindpumpe. Indretningen af nye vandingssteder ved vandløbet må ikke finde sted uden amtets tilladelse Afmærkning langs vandløbet med kontrolpæle, kantpæle eller skalapæle må ikke beskadiges eller fjernes. Hvis det sker, skal den ansvarlige betale retableringen Hvis vandløbet, bygværker eller andre anlæg ved vandløbet beskadiges, eller der foretages foranstaltninger i strid med vandløbsloven, kan amtet give påbud om at genoprette den tidligere tilstand. Er et påbud ikke efterkommet inden den fastsatte frist, kan amtet foretage det fornødne på den forpligtedes regning, jfr. vandløbslovens Er der fare for, at der kan ske betydelig skade på grund af usædvanlige nedbørsforhold eller andre udefra kommende usædvanlige begivenheder, kan amtet foretage det fornødne uden påbud og på den forpligtedes regning, jfr. vandløbslovens Udløb fra drænledning skal udføres og vedligeholdes således, at de ikke gør skade på vandløbets skråninger. Udførelse af andre rørledninger må kun ske efter forud indhentet tilladelse fra amtet Anlæg af broer og overkørsler samt nedlægning af rørledninger og kabler i vandløbet må ikke ske uden amtets godkendelse Overtrædelse af bestemmelserne i regulativet straffes med bøde, jfr. 85 i vandløbsloven.

17 17 7. VEDLIGEHOLDELSE Vandløbet vedligeholdes af Århus Amt. Amtet afgør, om arbejdet skal udføres i entreprise eller ved egen foranstaltning Ved tilrettelæggelse af vedligeholdelsesarbejdet skal ulemper, som ejere og brugere skal tåle, søges ligeligt fordelt på begge sider af vandløbet Oprenset materiale m.v. der fremkommer ved vandløbets vedligeholdelse, er brugerne af de tilstødende arealer pligtige til at modtage. Brugerne er endvidere pligtige til at flytte materialet mindst 5 m væk fra vandløbskanten eller sprede det i et ikke over 10 cm tykt lag. Amtet fastsætter hvornår materialet skal være fjernet eller fordelt. Amtet kan anvende opgravet materiale til reparation eller forhøjelse af diger. Foretages oprensningen med maskine, kan materialet oplægges ensidigt Det påhviler den enkelte ejer eller bruger selv at undersøge, om der er oplagt materiale, som skal fjernes eller spredes. Undlader en ejer eller bruger at fjerne materialet, kan amtet 2 uger efter, at ejeren eller brugeren har modtaget skriftlig varsel herom, lade arbejdet udføre på den pågældendes bekostning Lodsejere eller andre med interesse i vandløbet, der finder dets vedligeholdelsestilstand eller specielle forhold vedrørende vandløbet utilfredsstillende, kan rette henvendelse herom til amtet Vandløbet er i amtets vandkvalitetsplan 2005 målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1) fra st. 0 (opstrøms Mølballe Bro) til st (Søndergade Bro i Hadsten) og som laksefiskevand (B2) herfra og til udløb i Gudenåen i st Amtet har besluttet, at vandløbet skal vedligeholdes sådan, at vandløbets fysiske tilstand er i overensstemmelse med de krav, som målsætningen stiller hertil. I konsekvens heraf skal vandløbet vedligeholdes efter følgende bestemmelser:

18 18 Generelt for vandløbet: 1. Som hovedregel beskæres kantvegetationen ikke. Såfremt der ved tilsyn konstateres behov herfor, beskæres kantvegetationen i tilslutning til sidste grødeskæring. 2. Grøden skæres i en naturlig slynget strømrende og således, at noget af plantevæksten langs bredderne lades urørt, og således at der bibeholdes bræmmer af varierende størrelse langs bredderne. Skæringen udføres således, at der er frit vandspejl i strømrenden. Strømrenden kan bestå af flere løb. 3. Grødeskæring skal udføres skånsomt og så vidt muligt med håndredskaber. Hvor de fysiske forhold gør det påkrævet, kan grødeskæringen foretages med maskine. 4. Afskåret grøde optages enten fortløbende eller på grødeoptagningspladser. 5. Vandløbet skal i øvrigt henligge i naturlig tilstand. Der må ikke foretages opgravning eller bundskovling medmindre særlige forhold taler herfor 6. Hvor det er påkrævet for overholdelse af den forudsatte vandføringsevne, foretages opgravning af sandbanker og aflejringer. Opgravning foretages kun, når vandføringsevnen er forringet svarende til en hævning af den til regulativet opmålte bundkote med mere end 10 cm. I forbindelse med en opgravning må der fjernes materiale ned til 10 cm under den til regulativet opmålte bund (middelbund). 7. Aflejringer i vandløbet ud for drænudløb, hvis udmunding ligger mere end 10 cm over den til regulativet opmålte bund, vil efter anmodning blive fjernet. 8. Grus- og stenbund skal bevares.

19 19 9. Med baggrund i tillægsregulativ fra 2004 kan ekstraordinær grødeskæring iværksættes i følgende tilfælde: -Væsentlige og pludselige ændringer i vandløbets grødesammensætning. -Væsentligt tidligere vækstsæson end forudsat ved fastlæggelsen af oprensnings tidspunkter i regulativet. -Akut risiko for oversvømmelse af bebyggede arealer og tekniske anlæg. -Punktpåvirkninger (f.eks. nedstrøms dambrug). Specielt for de enkelte delstrækninger: Strækning 1, opstrøms Mølballe Bro - Damsbro: Strækningen gennemgås og renses for nedskred, væltede træer, nedfaldne grene og andet, der måtte begrænse den forudsatte vandføringsevne. Kanter og overhængende brinker lades urørte medmindre de væsentligt begrænser vandføringsevnen. Grødeskæring iværksættes, såfremt vandføringsevnen er dårligere end svarende til en strømrende på 1 m og med bundkoter som opmålt til regulativet. Strækningen vedligeholdes 2 gange årligt, midt i juni og sidst i august Strækning 2, Damsbro - Grundfør Mølle: Der vedligeholdes en strømrende på 1 m fra Damsbro til Norring Møllebæk, på 1,5 m herfra og til Rønbæk og på 2,5 m herfra og til Grundfør Mølle. Vedligeholdelsen sker 1 gang årligt og så vidt muligt i juli. Strækning 3, Grundfør Mølle - Hårvad Bro: Der vedligeholdes en strømrende på 2,5 m. Vedligeholdelsen sker 1 gang årligt og så vidt muligt i juli. Strækning 4, Hårvad Bro- Kollerup Bro: Der vedligeholdes en strømrende på 3 m fra Hårvad Bro og til Spørring Å og på 4 m herfra og til Kollerup Bro.

20 20 Vedligeholdelsen sker 1 gang årligt og så vidt muligt i juli. Strækning 5, Kollerup Bro - Søndergade Bro: Der vedligeholdes en strømrende på 4 m. Vedligeholdelsen sker 1 gang årligt og så vidt muligt i juli. Strækning 6, Søndergade Bro - Balle Bro: Der vedligeholdes en strømrende på 4 m. Vedligeholdelsen sker 2 gange årligt, midt i juni og sidst i august. Strækning 7, Balle Bro - Svejstrup Bro: Der vedligeholdes en strømrende på 3 m fra Balle Bro og til Vissing Bæk og på 4 m herfra og til Svejstrup Bro. Vedligeholdelsen sker 2 gange årligt, midt i juni og sidst i august. Banketterne i dobbeltprofilet vedligeholdes hvert år i september. Banketterne er beliggende i højde med vandpejlet ved en middelvandføring. Såfremt der er aflejret mere end 10 cm materiale på banketterne afgraves til max. 10cm under den forudsatte bankethøjde. Strækning 8, Svejstrup Bro - Bidstrup Bro: Der vedligeholdes en strømrende på 4 m fra Svejstrup Bro og til reguleringsskellet v. jernbanen og på 3 m herfra og til Bidstrup Bro. Vedligeholdelsen sker 2 gange årligt, midt i juni og sidst i august. Banketterne i dobbeltprofilet vedligeholdes hvert år i september. Banketterne er beliggende i højde med vandpejlet ved en middelvandføring. Såfremt der er aflejret mere end 10 cm materiale på banketterne afgraves til max. 10cm under den forudsatte bankethøjde. Strækning 9, Bidstrup Bro - Løjstrup Mølle: Der vedligeholdes en strømrende på 3 m. Vedligeholdelsen sker 2 gange årligt, midt i juni og sidst i august. Specielt vedrørende faunapassagen ved Løjstrup Mølle: Overløbsdæmningen med tilhørende strømvolde samt selve stryglejet er en del af amtsvandløbet Lilleå og vedligeholdes af Århus Amt.

21 Øvrige bygværker såsom indløbsbygværker, risteanlæg, modstem, fødekanaler, gangbro over stryget, ledningsanlæg mm. tilhører Løjstrup Dambrug, som ahr ansvaret for drift, vedligehold reparation og udskiftning af disse bygværker. 21 Fiskefælden med tilhørende stemme- og risteanlæg tilhører DFU, der har ansvaret for disse anlæg, herunder for oprensning af stryglejet for aflejringer, der skyldes driften af fælden. TILSYN. Strækning 10, Løjstrup Mølle - Gudenå: Der vedligeholdes en strømrende på 3 m. Vedligeholdelsen sker 2 gange årligt, midt i juni og sidst i august. 1. Tilsyn med vandløbet udøves af Århus Amt. 2. Amtet afholder offentligt syn over vandløbet. 3 Bredejere, organisationer eller andre, der har ønske om at deltage i det offentlige syn, kan træffe aftale herom med vandløbsmyndigheden. 9. REVISION. I februar 2006 har Århus Amt i forbindelse med opdateringen af regulativet vurderet at der ikke er behov for en revision af regulativet. Senest 1. januar 2010 foretages en vurdering af, om forudsætningerne for regulativet er ændret således, at regulativets bestemmelser bør revideres. 10. REGULATIVETS IKRAFTTRÆDEN. Regulativet er vedtaget af Århus Amt, udvalget for Miljø og Trafik, den 28. november I februar 2006 er regulativet opdateret af Natur- og Miljøkontoret, Århus Amt.

22 22

23 Bilag 1. REDEGØRELSE OM GRUNDLAGET FOR REGULATIVET for Lilleå amtsvandløb nr. 13.

24 2 REDEGØRELSE OM GRUNDLAGET FOR - OG KONSEKVENSERNE AF REGULATIVET FOR LILLEÅ. Lovgrundlaget Vandløbsloven Regulativet er opdateret på baggrund af lovbekendtgørelse nr. 882 af 18. august 2004 om vandløb (vandløbsloven) og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 15. februar 1985 om klassifikation og registrering af vandløb og om regulativer for offentlige vandløb. I lovens 1 er det anført, at det skal tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand, og endvidere at fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i anden lovgivning såsom Naturbeskyttelsesloven og Miljøbeskyttelsesloven. Disse bestemmelser har som konsekvens, at reglerne om vandløbets fremtidige anvendelse ikke skal fastsættes ud fra individuelle interesser, men skal fastsættes ud fra en konkret afvejning af alle de interesser, der er knyttet til vandløbet - afvanding, fiskeri, jagt, sejlads etc. - og gerne således at alle interesser i videst mulig omfang tilgodeses. Grundlaget for denne afvejning og hermed for ændringerne i regulativet er bl. a. indeholdt i Regionplan 2005 for Århus Amt. Naturbeskyttelsesloven I medfør af 3 i lovbekendtgørelse nr. 884 af 18. august 2004 om naturbeskyttelse må der ikke foretages ændringer af tilstanden i vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren er udpeget som beskyttede. Amtsrådet kan dog dispensere fra denne bestemmelse. Bestemmelsen gælder ikke sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Alle amtsvandløb er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3. Okkerpotentielle områder Lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker 3. VANDLØBETS DIMENSIONER.

25 3 Dimensioneringsgrundlaget Vandløbets dimensioner er beregnet på baggrund af en opmåling af vandløbet i 1989 samt kontinuerte vandstands- og vandføringsmålinger i Lilleå i perioden på målestation nr ved Mølballe Bro, i perioden på målestation nr ved Grundfør Mølle og i perioden på målestation nr ved Løjstrup Mølle. Disse oplysninger er sammenholdt med de fastsatte dimensioner i tidligere regulativer. Endvidere er resultaterne fra vurderingen af marts 1987 af Hadsten, Hinnerups samt oplandets betydning for vandstandsforholdene i Lilleå med efterfølgende regulering af Lilleåens profil fra Balle Bro til ca. 1 km nedstrøms Svejstrup Bro inddraget i dimensionsfastsættelsen. I 1995 er der gennemført en kontrolopmålingen af Lilleåen og i 2000 er banketterne i dobbeltprofilet opmålt. Opland og vandføring Afstrømningsoplandet til Lilleå er ved Mølballe Bro på ca. 16,1 km², ved Grundfør Mølle på ca. 69,6 km² og ved Løjstrup Mølle ca. 300,5 km². Med baggrund i de registrerede vandføringsmålinger er der beregnet vandstandsniveauer for minimums-, middel- og maksimumsvandføringer i Lilleå. Ud fra de registrerede medianmaksimumsvandføringer i sommer- og vinterhalvåret ved målestationerne, er der fastlagt en maksimal acceptabel vandstand på de enkelte strækninger af Lilleå og på baggrund heraf fastlagt de nødvendige strømrendebredder. En medianvandføring er udtryk for den værdi, for hvilket gælder, at 50% af de målte værdier ligger over og 50% ligger under. Den største døgnmiddelvandføring i løbet af et år kaldes årsmaksimum. Medianen i en serie af årsmaksima ved en målestation kaldes stationens medianmaksi mumsvandføri ng. Medianmaksimumsvandføring og Manningtal Station Vandføring i l/sek/km2 Sommer Manningtal * Sommer Vandføring i l/sek/km2 Vinter Manningtal * Vinter Mølballe Bro

26 Grundfør Mølle Løjstrup Dambr *)Manningtallet beskriver modstanden i vandløbene hvor f.eks. M= 15 er et grødefuldt vandløb med stor modstand og M=35 er et grødefrit vandløb med lille modstand. I takt med tilløbenes tilførsel og afstrømningen fra oplandet tiltager vandføringen i Lilleå Å fra st. 0 til udløbet i Gudenåen i st Variationen i den dimensionsgivende medianmaksimumsvandføring i det grødefri vandløb er fra ca. 900 l/s ved st. 0 til ca l/s ved udløbet i Gudenå. Den absolutte maksimalvandføring i Lilleå ved Løjstrup er ca l/sek. De dimensionsgivende vandføringer og vandspejlsniveauer er beregnet på baggrund af de i 1989 opmålte vandløbsprofiler, herunder bundliniens gennemsnitlige fald på de enkelte strækninger. Strømrendebredde angiver i hvilken bredde, grøden vil blive skåret. Eventuel sandoprensning vil ligeledes blive udført i denne bredde. I afsnit 3.3 i regulativet anføres, at vandløbet skal vedligeholdes på basis af vandløbets dynamiske skikkelse. Dette indebærer, at vandløbet kan have en vilkårlig form, når blot vandføringsevnen ikke er dårligere end svarende til vandføringsevnen ved de fastsatte strømrender. Det resulterende vandspejl ved en given vandføring må ikke være højere end det i regulativet forudsatte. Eksempelvis kan vandløbet have én af følgende regulativmæssige skikkelser:

27 5

28 6 Bilag 2. VEDLIGEHOLDELSESINSTRUKSER for LILLEÅ amtsvandløb nr. 13.

29 Vejledning i vedligeholdelse Lilleå, amtsvandløb nr. 13 Dato: Februar 2006 Mål: 1: Side: 1 af 3 Fra st. 0 til st (udløb i Gudenå) St St St St o 31,10 St Haldum Bæk St St St Norring Møllebæk St o 30,98 St St o 35,25 Signaturforklaring: Amtsvandløb St. 130 Tilstødende vandløb o 37,45 St. 0 St Bro med stationsangivelse på indløbet o 37,45 GI fikspunkt med kote i DNN

30 Strækning Fra st. til st. Længde m Strømrenderende m Målsætning Vedligeholdelse B1 Gennemgås ,0 1,5 2, , ,0 4, ,0 4, ,0 3, , ,0 B1 B2 1 gang årligt så vidt muligt i juli 2 gange årligt medio juni og ultimo august Generelt for vandløbet: Som hovedregel beskæres kantvegetationen ikke. Vedligeholdelsen foretages så der opnås størst mulig variation i vandløbet. Vedligeholdelsen foretages i en naturlig slynget strømrende. Skæringen udføres således, at der er frit vandspejl i strømrenden. Strømrenden kan bestå af flere løb. Grødeskæring skal udføres skånsomt og så vidt muligt med håndredskaber. Hvor de fysiske forhold gør det påkrævet, kan grødeskæringen foretages med maskine. Afskåret grøde optages enten fortløbende eller på grødeoptagningspladser. Grus- og stenbund bevares. Specielt for strækning 1. Strækningen gennemgås og renses for nedskred, væltede træer, nedfaldne grene og andet, der måtte begrænse den forudsatte vandføringsevne. Kanter og overhængende brinker lades urørte medmindre de væsentligt begrænser vandføringsevnen. Grødeskæring iværksættes, såfremt vandføringsevnen er dårligere end svarende til en strømrende på 1 m og med bundkoter som opmålt til regulativet. Specielt for strækning 7 og 8. Banketterne i dobbeltprofilet vedligeholdes hvert år i september. Banketterne er beliggende i højde med vandpejlet ved en middelvandføring. Såfremt der er aflejret mere end 10 cm materiale på banketterne afgraves til max. 10cm under den forudsatte bankethøjde. Specielt for strækning 9. Specielt vedrørende faunapassagen ved Løjstrup Mølle: Overløbsdæmningen med tilhørende strømvolde samt selve stryglejet er en del af amtsvandløbet Lilleå og vedligeholdes af Århus Amt. ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

31 Vejledning i vedligeholdelse Lilleå, amtsvandløb nr. 13 Dato: Februar 2006 Mål: 1: Side: 2 af 3 Fra st. 0 til st (udløb i Gudenå) o 12,78 St St St St St Hovbæk o 18,96 St St Spørring Å St Sandby Bæk St Hårbæk o 22,13 St o 37,75 Signaturforklaring: Amtsvandløb Tilstødende vandløb St Bro med stationsangivelse på indløbet o 37,45 GI fikspunkt med kote i DNN

32 Vejledning i vedligeholdelse Lilleå, amtsvandløb nr. 13 Dato: Februar 2006 Mål: 1: Side: 3 af 3 Amtsvandløb Tilstødende vandløb Bro med stationsangivelse på indløbet St St Lopbæk St Granslev Å St St St Løjstrup Dambrug St St Udløb i Gudenåen o 6,41 St Gl. jernbanebro St St Vissing Bæk o 37,45 GI fikspunkt med kote i DNN o 14,23 St St o 12,78 Signaturforklaring: St Fra st. 0 til st (udløb i Gudenå)