Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2)

Transkript

1 Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) BKI nr 92 af 14/10/1971 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører Ingen BKI Nr. 89 af 23/10/1972 Senere ændringer til forskriften Den fulde tekst Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1964 om beskæftigelsespolitik (* 1) (* 2) Ved kgl. resolution af 10. juni 1970, og efter at folketinget den 22. maj 1970 har meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret den af den 48. internationale arbejdskonference i Geneve i 1964 vedtagne konvention nr. 122 om beskæftigelsespolitik. Konventionen har følgende ordlyd (den franske tekst er udeladt her): KONVENTION NR. 122 OM BESKÆFTIGELSESPOLITIK: Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 17. juni 1964 er trådt sammen til sin 48. samling, og som henviser til, at Den internationale Arbejdsorganisation i henhold til Filadelfiadeklarationen er forpligtet til blandt alle verdens nationer at fremme programmer, der tager sigte på fuld beskæftigelse og en højnelse af levestandarden, og at den i indledningen til Den internationale Arbejdsorganisations statut angivne målsætning omfatter bekæmpelse af arbejdsløshed og indførelse af lønninger, der sikrer passende levevilkår, og som endvidere henviser til, at det efter Filadelfiadeklarationens bestemmelser er Den internationale Arbejdsorganisations opgave at undersøge og overveje den økonomiske politiks og finanspolitikkens indflydelse på beskæftigelsespolitikken på baggrund af den grundlæggende målsætning, der går ud på, at»alle mennesker uanset race, religion eller køn, skal have ret til at stræbe efter materiel fremgang og åndelig udvikling under frie og værdige forhold med økonomisk tryghed og lige adgang for alle«, og som henviser til, at det i verdenserklæringen om menneskerettigheder er udtalt, at»enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til rimelige og fordelagtige arbejdsvilkår samt til beskyttelse mod arbejdsløshed«, og

2 som har bemærket sig bestemmelserne i de gældende internationale ILO-konventioner og - henstillinger, som direkte berører beskæftigelsespolitiken i særdeleshed konventionen og henstillingen af 1948 om arbejdsanvisning, henstillingen af 1949 om erhvervsvejledning, henstillingen af 1962 om erhvervsmæssig uddannelse samt konventionen og henstillingen af 1958 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og som mener, at disse konventioner og henstillinger bør indgå som led i et mere omfattende internationalt program for økonomisk ekspansion på grundlag af fuld og produktiv beskæftigelse efter frit valg, og som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til beskæftigelsespolitik, der er optaget som 8. punkt på mødets dagsorden, og som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention, vedtager i dag den 9. juli 1964 følgende konvention, der betegnes konventionen af 1964 om beskæftigelsespolitik: Artikel Med henblik på at fremme økonomisk vækst og udvikling, højne levestandarden, imødekomme arbejdskraftsbehovene samt løse arbejdsløsheds- og underbeskæftigelsesproblemet skal et vigtigt mål for hver enkelt medlemsstat være at udarbejde og gennemføre en aktiv politik, der tager sigte på fremme af fuld og produktiv beskæftigelse på grundlag af frit valg. 2. Denne politik skal gå ud på at sikre, a) at der er arbejde til alle arbejdssøgende; b) at dette arbejde er så produktivt som muligt; c) at der er frihed med hensyn til valg af beskæftigelse, og at den enkelte arbejder i videst muligt omfang har adgang til at uddanne sig til og anvende sine færdigheder og evner ved et arbejde, som egner sig for ham, uanset race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, national afstamning eller social oprindelse. 3. Denne politik skal nøje afpasses efter den økonomiske udvikling og det indbyrdes forhold mellem beskæftigelsespolitikken og anden økonomisk og social politik og skal gennemføres ved metoder, der er i overensstemmelse med det enkelte lands forhold og praksis. Artikel 2. Enhver medlemsstat skal på den måde og i det omfang, som måtte være stemmende med de nationale forhold; a) inden for rammerne af en koordineret økonomisk og social politik træffe bestemmelser om, hvilke foranstaltninger der skal anvendes for at opnå de i artikel 1 omhandlede mål, og med mellemrum tage dem op til revision; b) tage de fornødne skridt, herunder eventuelt udarbejdelse af programmer, til gennemførelse af disse foranstaltninger.

3 Artikel 3. Ved nærværende konventions gennemførelse skal der finde forhandlinger sted vedrørende beskæftigelsespolitikken med repræsentanter for de af de påtænkte foranstaltninger berørte personer, i særdeleshed arbejdsgiver- og arbejderrepræsentanter, for i fuldt omfang at gøre brug af deres erfaringer og synspunkter samt sikre deres fulde samarbejde ved udarbejdelsen af og opnåelse af støtte til denne politik. Artikel 4. De officielle ratifikationer af nærværende konvention skal fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. Artikel Nærværende konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren. 2. Den træder i kraft et år efter det tidspunkt, da 2 medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren. 3. Derefter træder nærværende konvention i kraft for enhver medlemsstat et år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret. Artikel En medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra tidspunktet for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering: En sådan opsigelse træder først i kraft et år efter datoen for dens indregistrering. 2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret nærværende konvention, og som ikke inden for et år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede tiårsperiode benytter sig af den i nærværende artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere ti år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver tiårsperiode på de i nærværende artikel fastsatte betingelser, Artikel Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette samtlige Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra Organitionens medlemmer. 2. Samtidig med at generaldirektøren underretter Organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato. Artikel 8.

4 Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De forenede nationers Pagt fremsende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede nationers generalsekretær til indregistrering. Artikel 9. Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af nærværende konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden. Artikel Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer nærværende konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention, a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af nærværende konvention uanset bestemmelserne i artikel 6 ovenfor, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft; b) nærværende konvention skal ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft. 2. Nærværende konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft i den foreliggende form og det foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention. Artikel 11. De engelske og franske gengivelser af nærværende konvention er lige autentiske. Konventionen trådte i kraft den 15. juli Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 17. juni 1970, og konventionen trådte i medfør af artikel 5 i kraft for Danmarks vedkommende den 17. juni Ved deponeringen afgiv Danmark erklæring om, at konventionen ikke skal finde anvendelse for Færøerne og Grønland. Foruden Danmark har følgende lande under de vedføjede datoer ratificeret konventionen: Sverige juni 1965 New Zealand juli 1965 Costa Rica januar 1966 Tunesien februar 1966

5 Jordan marts 1966 Senegal april 1966 Norge juni 1966 Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland juni 1966 Cypern juli 1966 Canada september 1966 Madagascar november 1966 Polen november 1966 Guinea december 1966 Nederlandene januar 1967 Irland juni 1967 Uganda juni 1967 Peru juli 1967 De socialistiske Sovjetrepublikkers union september 1967 Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik februar 1968 Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik juni 1968 Finland september 1968 Chile oktober 1968 Paraguay februar 1969 Thailand februar 1969 Brasilien marts 1969

6 Algeriet juni 1969 Ungarn juni 1969 Belgien juli 1969 Australien november 1969 Israel januar 1970 Irak marts 1970 Cameroun maj 1970 Panama juni 1970 Sudan oktober 1970 Vietnam december 1970 Spanien december 1970 Udenrigsministeriet, den 14. oktober K.B. Andersen. Redaktionelle noter (* 1) Andre landes tiltrædelse og eventuelle forbehold: BEK. nr. 89 af 23/10/1972 (* 2) 'Andre landes senere tiltrædelse af konventionen fremgår af ILO's liste, der udgives årligt pr. 31. december. Oplysninger fra listen kan indhentes bl.a. fra Arbejdsministeriet eller Udenrigsministeriet, der begge vil kunne undersøge tiltrædelser i det løbende år.'