Fagforeningerne dannes

Transkript

1 Fagforeningerne dannes I slutningen af 1800-tallet begyndte industrialiseringen for alvor i Danmark. De mange nye arbejdspladser trak landbefolkningen til byerne, hvor der var arbejde at få. I takt med at industrialiseringen tog fart, sluttede arbejderne sig sammen i fagforeninger for at kæmpe for bedre arbejdsvilkår og højere løn. Faglige foreninger var ikke ukendte for 1800-tallets arbejdere. Indtil 1862 var både svende og mestre medlemmer af de samme faglige foreninger, de såkaldte håndværkerlaug, der havde stor magt, fordi de f.eks. afgjorde, hvor mange udøvere et fag skulle have i en by. Håndværkerlaugene traf også beslutninger om prisen på arbejde inden for de enkelte fag. Med vedtagelsen af Loven om Næringsfrihed i 1857 blev lavene ophævet. Nu var der ikke længere lavene, men den frie konkurrence, der satte en helt ny dagsorden for prisdannelse. Men Næringsfrihedsloven blev der frihed til at starte virksomheder og princippet om udbud og efterspørgsel blev herefter afgørende for lønfastsættelsen på arbejdsmarkedet der som ordet antyder netop blev et marked. De nye fagforeninger, der blev dannet i tiden efter lavene, var sammenslutninger, der udelukkende bestod af arbejdere. Blandt de første, der stiftede fagforeninger i 1870'erne var typograferne. Allerede i 1885 var man kommet så langt, at de første landsforbund af fagforeninger blev dannet. I 1880'erne og 90'erne var der mange opgør mellem de nye fagforeninger og arbejdsgiverne. Næsten hver dag kunne man l aviserne læse om strejker. Navnlig 1 90'erne, hvor der var økonomisk fremgang for industrien og mangel på arbejdskraft, havde fagforeningerne med held gennemført en lang række strejker, der fyldte medlemmernes lønningsposer. Denne succes øgede også tilslutningen til arbejdernes organisationer. Arbejdsgiverne sluttede sig også sammen i Arbejdsgiverforeningen i Det var samme år som 39 landsdækkende fag foreninger dannede forløberen for LO, nemlig "De samvirkende Fagforbund". Dermed var der for alvor lagt op til den store kamp mellem arbejdere og arbejdsgivere, der fandt sted i Fagforeningernes start i Thisted Det var typograferne på den konservative Thisted Amtsavis, der i 1881 stiftede den første fagforening i Thisted. Den blev som så mange andre lokale fagforeninger startet ved, at en tilrejsende arbejder, der kendte fagforeningsarbejdet fra udlandet eller større byer i Danmark, tog initiativet. Efter typograferne fik murernes deres fagforening i Det var murersvenden Chr. Nielsen, der var kommet fra København, der var igangsætteren af "Murernes Understøttelseskasse", som den nye fagforening blev kaldt. Snart fulgte flere fag efter. Ved slutningen af århundredet var der stiftet fagforeninger indenfor alle de største håndværksfag. Men det var svært at få fagforeningerne til at fungere. Der var modstand både fra arbejdsgiverne og fra arbejderne selv. De faglærte arbejdere holdt hårdt på deres rettigheder overfor de ufaglærte i lønspørgsmål, og manglen på solidaritet i arbejderens egne rækker svækkede bevægelsen. "FORENINGEN AF FRIE ARBEJDERE" "De socialistiske fagforeninger", som de blev kaldt af arbejdsgiverne blev angrebet både på offentlige møder, i pressen og gennem afskedigelsen af arbejdere, der sluttede sig til fagforeninger. Både arbejdsmændenes og malernes lokale fagforeninger, der begge blev stiftet i 1897, blev tvunget til at opgive arbejdet efter få års eksistens. Arbejdernes frygt for at blive fyret var større en lysten til at blive fagforeningsmedlem.

2 Med dannelsen af arbejdsgiverforeningerne rundt omkring i landet gik arbejdsgiverne for alvor i offensiven. I Thisted var det en lokal højremand, konsul og tømmerhandler N.C. Andersen, der tog kampen op. Han stiftede i 1897 en forening, der fik navnet "Foreningen af Frie Arbejdere", som et modtræk til "de socialistiske fagforeninger". Foreningen af Frie Arbejdere samlede sine medlemmer både blandt arbejdere og arbejdsgivere. Det var én of hovedidéerne, men foreningen forbød sine medlemmer samtidig at være medlem af Socialdemokratiet. En anden af mændene bag den nye forening var en bankdirektør ved navn Vestergård. På den stiftende generalforsamling sagde han: "Der er talt så meget om fagforeningsbevægelsen og socialismen, men det forekommer mig, at man kun har sværmet om lyset ligesom et møl, uden at berøre det, der er brændpunktet. Hvorfor er hele denne socialistiske fagforeningsbevægelse rejst? Det er den i hvert menneske boende higen efter magt, den rene magtbrynje, der har fremkaldt denne bevægelse. Og når vi ser hen til, hvem det er, der leder disse folk, hvem er det så? (En stemme blandt tilhørerne: Arbejderne!) - Nej, det er netop ikke arbejderne - det er halvvejs forulykkede eksistenser, folk, der har smagt af kundskabens træ uden helt at kunne fordøje dens frugter. Folk, som har begyndt et studium uden at kunne føre det til ende, og det er uvidenheden hos de store masser, de benytter til selv at komme til magt og ære. Hellere vil jeg lade mig styre af en mand i kjole end af en mand i kofte, thi da får uvidenheden alt for stort råderum. Jeg vil tilråde alle til at støtte denne forening, hvor arbejderne kan stå frit og uafhængig og ikke behøver at blive slaver for dem, der vil mele deres egen kage ved arbejdernes uvidenhed". Bankdirektørens ord fik i årene frem til århundredeskiftet tilslutning fra en del arbejdere, bl.a. mange arbejdsmænd, der måske følte sig klemt mellem de faguddannede arbejdere og arbejdsgiverne. Men Foreningen af Frie Arbejdere fik ikke nogen lang levetid, selv om den i kampårene omkring århundredeskiftet blev et væsentligt talerør for arbejdsgivernes synspunkter. Thisted omkring århundredeskiftet De vanskeligheder, som mødte de første fagforeninger, kendes fra de fleste mindre danske købstæder. Med sine indbyggere omkring århundredeskiftet var Thisted på mange måder en typisk mindre jysk købstad, der både politisk og erhvervsmæssigt var præget af et stort opland. Men Thisted fik dog ry for at være en af partiet Højres bedste bastioner. Da venstremanden Christen Berg i 1882 begyndte udgivelsen af Thisted Amts Tidende (senere Thisted Dagblad) fik den i begyndelsen ikke nogen direkte betydning på det lokale politiske styrkeforhold. Avisen blev drevet med et stort underskud i de første 20 år. Kun langsomt øgede Venstre sin tilslutning blandt vælgerne, som i 1890'erne talte ca. 10% venstrefolk. Med få undtagelser var byens arbejdspladser meget beskedne håndværksvirksomheder med få ansatte. Kun maskinfabrikken Thy, hvor der arbejdede 30 faglærte smede og Thisted Uldspinderi med en tilsvarende arbejdsstyrke, skilte sig ud. Fra snedkerstrejke til lockout Tilfældigvis blev det en strejke, som Thisted-snedkerne deltog i, der gav startskuddet til den store landsdækkende arbejdskonflikt i 1899, der populært kaldes "storlockout' en". Det var en konflikt, der fik afgørende betydning for arbejdsmarkedets parter langt ind i det nye århundrede. I foråret 1899 indledte Thisted-snedkerne en konflikt sammen med kollegerne fra seks andre jyske byer for at opnå den samme løn, som snedkerne fik på øerne. Hovedorganisationerne (De Samvirkende Fagforeninger og Dansk Arbejdsgiverforening) blev inddraget i konflikten. Der blev fremsat et mæglingsforslag, som blev forkastet af svendene med et stort flertal. Snedkersvendene ville ikke bøje sig.

3 Dette skete i april 1899 og konflikten fortsatte ind i maj måned. Arbejdsgiverne gik i offensiven og stillede flere principielle krav til fagbevægelsen samtidig med, at man ville have stoppet de jyske snedkeres strejke. Arbejdsgiverne forlangte, at alle aftaler, som blev indgået mellem hovedorganisationerne fuldt ud skulle respekteres af underorganisationerne. Men snedkerne fortsatte strejken -.og arbejdsgiverne svarede igen 24. maj ved at lockoute svendene i 13 håndværksfag arbejdere var dermed inddraget i konflikten. Alt byggearbejde standsede i Thisted 24. maj, da de lokale håndværksmestre lockoutede 40 murere og tømrere. I forvejen var snedkerne jo allerede part i konflikten. Derimod forblev arbejdere, der ikke var medlemmer af fagforeningen, i arbejde. Byens maskinfabrikker blev foreløbig heller ikke lukket, fordi fabrikanterne stod uden for arbejdsgiverforeningen. Allerede 25. maj tog arbejdsgiverne i Thisted initiativ til at gøre lockouten så omfattende som muligt. Håndværksmestrene sammenkaldte leverandørerne af bygningsmaterialer til et møde, hvor man traf aftale om, at der kun måtte sælges materialer til dem, der kunne præstere en skriftligt tilladelse fra mesterorganisationen. Til gengæld lovede mesterorganisationen kun at handle med de leverandører, der tilsluttede sig aftalen. Dermed var de udelukkede svende forhindret i at skaffe sig arbejde uden om mestrene. Den store arbejdskonflikt skabte en voldsom debat i de to lokale aviser: højrebladet Thisted Amts Avis og venstrebladet Thisted Amts Tidende. Venstres presse stillede sig på de lockoutede arbejderes side og agiterede mod arbejdsgiverne og partiet Højre. Thisted Amts Tidende mente, "at løsningen på den sociale konflikt ikke skulle være et kølleslag, men en fredelig og fornuftig forhandling, som den arbejdendes organisationer stadig tilbyder". De lokale fagforeningsledere og socialdemokraterne brugte den støtte, som venstrepressens spalter tilbød dem. De udelukkede svende bad om befolkningens moralske støtte - og fik den også nogen. Derimod kneb det mere med den økonomiske støtte. Den 29. maj skrev de udelukkede tømrersvende i Thisted Amts Tidende: "...vi troede på, at strejker og lockouter i vort land var en saga blot, trods dette får vi ordre fra mestrene i dag, om at arbejdet i morgen er nedlagt, og ikke nok med det, men mestrene har også fået tømmerhandlerne til at gå ind på, at de ikke må levere en eneste pind, ja de går endog så vidt, at borgerne ikke kan få et bræt, inden de har en seddel fra mestrene. Sligt byder man byens borgere, sligt byder man svendene, hvoraf nogle var borgere i byen, før enkelte af mestrene, som går med hertil kunne knappe egne bukser. Vi overlader trøstigt alvorligt tænkende til at afgøre om sligt er skabt til at skabe enighed mellem mestrene og svendene i fremtiden." I modsætning til deres svende fremhævede de aktionerende mestre lockoutens nødvendighed. For arbejdsgiverorganisationerne og Thisted Håndværkerforening var konflikten et spørgsmål om at være herrer i eget hus: "Kun ved en fast sammenslutning af alle, som er imod socialismen, kan der dannes et værn mod de af socialisterne skabte sørgelige forhold" - skrev Håndværkerforeningens ledelse i aviserne 30. maj. Til trods for arbejdsgivernes manende ord havde en del af de udelukkede svende alligevel fået beskæftigelse uden om mestrene ved forskellige private arbejder. Trods dette og på trods af den økonomiske støtte, der blev ydet til de udelukkede gennem fagforbundene og indsamlinger, var lockouten en hård økonomisk belastning for de arbejderfamilier, den berørte. Deres nød gjorde, at brede lag af befolkningen fik sympati med arbejdernes organisationer. Arbejdermøderne

4 Thisted Socialdemokratiske Forening samlede mange tilhørere til sine møder i disse sommermåneder. Salene på Hotel Thy og Afholdshjemmet var fyldt til bristepunktet, når de socialdemokratiske talere orienterede om stridens gang. På et af disse møder agiterede den særligt indbudte taler fra Bagernes Forbund, forretningsfører Jensen for, at arbejdernes skulle oprette deres egne forretninger, således at man "handlede hos sig selv". Forretningsføreren udtalte sin skuffelse over den mellemstand af forretningsdrivende, som arbejderne i svundne tider havde bidraget til at opretholde - og som nu, da det kneb - ikke ville hjælpe arbejderne. Forretningsfører Jensens ide blev fulgt op. Den 22. juni blev der indbudt til et stort offentligt møde på Hotel Thy, hvor arbejdernes stilling til byens handlende og til Thisted Arbejderforening skulle drøftes. Det var nogle af Arbejderforeningens medlemmer, der stod som indbydere til mødet. De ønskede en dialog med de forretningsdrivende, og derfor havde man "vist d' herrer det hensyn Ikke at tage nogen fremmed taler herop til at banke dem af", som dirigenten udtrykte det. Dialog blev der nu ikke meget af. Men masser af kritik. To ledende lokale socialdemokrater, pottemagersvend Petersen og former Knudsen, skældte ud på de handlendes opførsel under konflikten. De to socialdemokrater truede de tilstedeværende handlende med, at man fra arbejderside ville melde sig ind i Arbejderforeningen i stort tal, hvis de handlende ikke ændrede signaler. Målet var at få Arbejderforeningen til at levere byggematerialer. Initiativet var på forhånd dømt til fiasko. På dette tidspunkt havde Arbejderforeningen ca medlemmer, men kun få var politisk på bølgelængde med den socialdemokratiske forening, derfor ville socialdemokraterne heller ikke kunne få støtte i konflikten på en generalforsamling. Højrebladet Thisted Amts Avis, kommenterede mødet på Hotel Thy således: "Det store offentlige møde på Hotel Thy var selvfølgelig ikke andet end et led i rækken af skumlerier, som de lokale socialist"førere" stiller an for at henlede opmærksomheden på sig. Først fik byens handlende en smuk omtale udstyret med de sædvanlige nette udtryk og vendinger, som nu engang hører med til den socialistiske veltalenhed. Det er let at indse, at mødet ikke er andet end et indledende skridt til erobring af Arbejderforeningen, der som bekendt ikke er nogen forening af arbejdere, men slet og ret en brugsforening." Thisted-socialdemokraternes idé om at overtage Arbejderforeningen var ikke ny indenfor fagbevægelsen - men tanken om at arbejderne skulle gå ind i kooperativer, der ikke var arbejderbevægelsens egne var aldrig blevet støttet af hverken fagbevægelsens eller socialdemokratiets ledere. Spørgsmålet havde været drøftet på en socialdemokratisk kongres så sent som i 1898, men nogen anbefaling af brugsforeningstanken var det ikke blevet til. Septemberforliget Storkonflikten fortsatte landet over - og stemningen blev mere og mere forbitret. I en resolution til Arbejdsgiverforeningens forhandlere tilsagde 250 af Thisted bys handlende og arbejdsgivere deres støtte til en fortsættelse af striden: "Vi håber ikke D' herrer må trættes", skrev borgerne i Thisted. Arbejdsgiverforeningen kvitterede for.henvendelsen ved at sende yderligere arbejdere på gaden. Hermed havde man udelukket (lock-outet) halvdelen af samtlige organiserede arbejdere. Både i Thisted og København forsøgte de liberale venstrefolk sig som mæglere. Thisted Amts Tidendes lederskribent skrev, at tilstanden var ved at føre for vidt. 5. september, efter 100 dages forløb, endte konflikten. De forhandlinger, der var blevet ført sommeren igennem endte med vedtagelsen af et forlig, som begge parter accepterede. Arbejdsmarkedets grundlov

5 Hvem der havde vundet konflikten er svært at afgøre, men septemberforliget fik stor betydning for arbejdsmarkedet I det næste århundrede. Den socialdemokratiske historiker, Oluf Betolt, giver forliget denne vurdering: "Septemberforliget, som unægtelig i sine hovedtræk blev udformet af arbejdsgiverne, blev ikke godkendt af arbejderne som et overgivelsesvilkår, men fordi det indeholdt det, der var tilstræbt og ført så mange bitre kampe om: Arbejdernes ret til organisation og de to hovedorganisationers gensidige respekteren af hinandens ret til medbestemmelse i arbejdsforhold. Septemberforliget har fra 1899 udgjort grundloven for arbejdsforholdene her i landet og grundloven for et system af kollektive overenskomster med tilhørende mæglings- og voldgiftsinstitutioner, som har gjort Danmark til et foregangsland for andre lande på dette område". Selv om fagforeningerne altså blev anerkendt i 1899, havde de lokale fagforeninger i Thisted store vanskeligheder med at skaffe medlemmer i tiden derefter. Eksempelvis blev Arbejdsmændenes Fagforening først reorganiseret i 1908.

6 ARBEJDSGIVERORGANISATIONERNE - EN ANALYSE Kilde er Thisted Amts Avis (3), (4), (5), (13) og (23) Arbejdsspørgsmål - Hvad er baggrunden for dannelsen of "Foreningen of Frie Arbejdere? - Hvem kan/skal optages som medlemmer of foreningen? - Med hvilke argumenter søger initiativtagerne at overbevise deltagerne ved det indledende møde? - Hvilke indvendinger har kritikerne? - Hvorledes skulle foreningen understøtte sine medlemmer? - Spiller foreningen nogen rolle under storlockout en i 1899? - Hvilke andre initiativer tages der i sommeren 1899 til at oprette sammenslutninger of arbejdsgivere? - Giv en vurdering of Thisced Amts Avis som kilde? STORLOCKOUT' EN EN ANALYSE Omfanget of konflikten: I Thisted Amts Avis: (5), (8), (10), (12) og (21) I Thisted Amts Tidende: (26), (28) og (29) Financiering og skruebrækkere: I Thisted Amts Avis: (9) og (15) Lokale møder i anledning of konflikten: Arbejdermøder: I Thisted Amts Avis: (7), (14) og (19)

7

8

9 - 39 I Thisted Amts Tidende: (31), (32) og (33) Arbejdsgivermøder: I Thisted Amts Avis: (9), (16) og (22) I Thisted Amts Tidende: (27), (29) og (32) Læserbreve: I Thisted Amts Avis: (10) og (11) "Episoder" I Thisted Amts Avis (7) ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL ANALYSEN - Lav på baggrund of kilderne en oversigt over omfanget of konflikten! - Hvem består arbejdersiden af? - Hvilke initiativer foretager arbejdersiden under konflikten? - Hvem arrangerer arbejdermøderne og hvilket formål havde disse møder? - Giv en karakteristik of arbejdermøderne! - Hvilken holdning har arbejderne til deres arbejdsgivere? - Hvem består arbejdsgiversiden af? t - Hvem tager initiativet til arbejdsgivernes møder og hvilket formål havde disse møder? - Giv en karakteristik of arbejdsgivernes møder? - Hvad er arbejdsgivernes holdning til arbejdernes organisationer? - Forekommer der under konflikten eksempler - på lokale konfrontationer mellem parterne? I bekræftende fald hvilke og hvorfor?

10

11

12 Er der tegn på at.visse personer har været særlig fremtrædende under konflikten? I bekræftende fald - hvilke personer er det? Begrund antagelsen! - Hvordan klarer parterne sig økonomisk under konflikten? Er der efter din mening tale om en økonomisk eller en politisk strid? - Karakteriser de to avisers behandling of konflikten! PERSON- OG STIKORDSREGISTER Afholdshjemmet 9, 25 Agrarforenlngen 32 Andersen, Niels Etatsråd 18 Andersen, N.C Konsul 6, 11, 13, 16, 24 Arbejderforening, Den fælles 11 Arbejderforening, Thisted 8, 26, 33 Arbejderpartiet 24 Arbejdsgiverforeningen 5, 25, 33 Arbejdsmænd 16 Arbejdsmændenes fagforening 6, 10 Asyl, Thisted 16 Balsen Former 16 Bayer, P.C. Direktør 14, 23 Bendixsen Fabrikant 15 Berg, Christen Politiker 7 Bramsen Politiker 33 Brugsforeningen Nordthy 27 Brugsforeninger 34 Bryghuset 24 Brøgger, L.P. Købmand 16 Christensen Cand.phil. 12 Christensen, Eske Tømrermester 25 Christensen, j. Købmand 24 Fabrikantforeningen 23 Forbundtere, murer- 24 Forening of Frie Arbejdere 6, 11, 14, 16, 23, 28 Gregersen, R. Arbejdsmand 24 Hansen Murermester 25 Herskin Købmand 16 Hotel Thy 9, 19, 24, 25, 31

13

14 Kilder: (1 ) Thisted Amts Avis EN NY SLAGS FAGFORENING er i disse dage bleven dannet i Århus. Den kalder sig "Den fælles Arbejderforening af 1897" og har til formål "at samle alle de faglærte arbejdere på fabrikkerne og statsbanens værksteder i Århus, som ikke sympatisere med de nuværende fagforeninger. Den vil drage omsorg for, at dens medlemmer ad fredelig vej opnå de bedst mulige vilkår i enhver retning. I denne henseende forpligtige medlemmerne sig til ikke at deltage i nogen skrue (strejke), forinden de lovene optagne (meget moderate) bestemmelser er bragt til udførelse. Denne forenings medlemmer vil derfor under en lock-out vedblivende kunne arbejde uforstyrrede. Foreningen skal være upolitisk. Foreningen tæller allerede op mod 300 medlemmer og viser sig nu under den i maskinfaget opståede konflikt at være til stor nytte. Det er hensigten med tiden at udvide foreningens område til hele landet. (2) Thisted Amts Avis "FORENING AF FRIE ARBEJDERE" Til det af "flere arbejdsgivere og arbejdere" indvarslede møde på Hotel Thy i går eftermiddags havde der indfundet sig et ikke ringe antal deltagere. Spørgsmålet, som det var mødets opgave at afgøre, var, om man skulle danne en "Forening af frie Arbejdere", bestående både af arbejdere og arbejdsgivere. Efter nogen diskussion pro et contra vedtoges det at nedsætte et udvalg til af arbejde videre for sagen. Konsul N.C. Andersen: Skønt jeg intet. særligt mandat har dertil, skal jeg dog på indbydernes vegne ønske alle velkommen. Som det vil være forsamlingen bekendt er der - om end ikke særlig her i byen - overalt en tendens til arbejdsnedlæggelser og striker (strejker). For om muligt at skabe et værn herimod er det, at vi have indbudt til dette møde. Vi have forhørt os rundt om i landet, og vi have da erfaret, at nogle steder have arbejdsgiverne samlet sig i foreninger, medens arbejderne på deres side have deres egne foreninger; men på sine steder have også både arbejdsgivere og arbejdere samlet sig i en fælles forening. Taleren oplæste en paragraf af en sådan forenings love, hvoraf fremgik, at foreningens formål er at understøtte virkelig trængende medlemmer og beskytte dem mod fagforeningstyranniet. I disse foreninger "Foreninger for frie Arbejdere", som de kaldes, er der to slags medlemmer, nemlig de ordentlige medlemmer, der bestå af arbejderne, deres indskud er 1 kr. og kontingentet 25 øre månedlig, og de overordentlige medlemmer, hvis bidrag jo kan fastsættes til fra 2 til 5 kroner om året. Foreningens midler anvendes udelukkende til fordel for arbejderne, men ingen kan blive medlem, når han samtidig er medlem af en socialdemokratisk forening. Sådanne små lokale foreninger ville langt bedre kunne støtte arbejderne end den for hele landet fælles fagforening. Taleren sluttede med at foreslå som dirigent Agent Tachau, der udtalte, at selv om mange kunne have arbejde i den gode tid af året, så var der dog også en død tid, hvor det kneb med at, skaffe arbejde, og det ville derfor være heldigt, om der rundt om kunne dannes sådanne foreninger, som kunne støtte arbejderne i den trange tid. Cand. Christensen: Længe have vi kendt de socialistiske fagforeninger, medens arbejdsgiverne først i de senere år er begyndt at slutte sig sammen, men foreninger, der samle både arbejdere og arbejdsgivere, er først komne frem i den allerseneste tid. Det er jo vor tids løsen, at man skal slutte sig sammen for at løfte i flok, og det kan vel også på en vis måde være rigtigt. Der blev før berørt, at man i den gode tid måtte sørge for, at kunne møde den trange tid; men den bedste måde at kunne opnå dette på forekommer mig at være gensidig forhandling mellem arbejder og arbejdsgiver, og her kan foreningen være til stor gavn for arbejderne. I disse foreninger bliver hvert medlem frit stillet, han kan komme og gå, når han vil, kan arbejde eller lade være, eftersom det passer ham selv; med andre ord, han bliver ikke stillet under den tvang, som hersker i fagforeningerne, der jo stundom forbyde deres medlemmer at arbejde, lade dem gøre strike efter en sløj tid, just som den gode arbejdstid begynder, og det turde være, at denne tvang ikke så

15 ganske sjældent er gået lovlig hårdt ud over arbejderne selv. I den slags foreninger, som der her er tale om at oprette, afgør den enkelte arbejder for sit eget vedkommende, om han vil arbejde eller ikke. - Men foreningen tæller ikke blot arbejdere, men og også arbejdsgivere, og gennem de berøringspunkter, som foreningen skaber, vil der opnås et bedre forhold mellem disse to klasser, særlig når arbejderne ser sig støttede og det går op for begge parter, at de aldeles ikke kunne undvære hinanden. ]eg tror, at en sådan forening vil kunne være til stor gavn ved at bringe arbejdere og arbejdsgivere nærmere til hinanden og betingelserne for, at de i fredelighed kunne komme udenom tvistepunkter. Dirigenten ville minde om Ordet: "Du skal elske din næste som dig selv!" Ville vi rigtig tænke over dette ord, ville det måske ikke være så trangt for den del af samfundet, som trænger til at tages under armene, jeg vil derfor opfordre til dannelsen af denne forening, at den kan blive til gavn for dem, den særligt er bestemt for. Pottemagersvend Pedersen holdt også på sammenslutning, men kunne bedst lide, om arbejderne stiftede deres egen forening, thi dette troede han kun var en limpind; ellers plejede arbejdsgiverne ikke at være så hjælpsomme overfor arbejderne. Der blev før sagt, at under en strike blev arbejderne tvungne til at gå med, men bestemmelsen om, hvorvidt en strike skal erklæres eller ikke, afgøres først af arbejderne selv ved almindelig stemmeflerhed; og der må afgørelsen vel også komme til at ligge, dersom der kommer tvistigheder i en forening, som der her foreslås dannet. Skibsbygger C. Petersen: Jeg skal fortælle en lille historie om, hvilken tvang, der kan udøves af fagforeninger. Der blev i sin tid gjort strike hos en bager i Køge, og hele striden drejede sig om, hvorvidt svendene skulle spise hos mestrene eller ej. Mestersvenden var så godt lønnet, at han med fornøjelse ville være bleven, selv om han ikke foruden denne gode løn havde fået kosten, men han blev tvungen til at strike med de andre. I de førte 5-6 uger fik han i understøttelse 10 kr. om ugen af strikekassen, siden mindre og til sidst slet intet; så var han fuldstændig ruineret og måtte til sidst melde sig til fattigvæsenet. Pottermagersvend Pedersen: Når man er medlem af en fagforening, må man selvfølgelig rette sig efter lovene. Konsul N.C. Andersen: Vi havde kun tænkt os, at foreningen skulle omfatte arbejdsmænd og ikke håndværkere. Når den unge, der før havde ordet, tvivler om arbejdsgivernes beredvillighed til at støtte deres arbejdere i trange tider og derfor mener, at dannelsen af den her foreslåede forening er en limpind, så tilbageviser jeg med foragt denne insinuation. I denne forening vil der ikke blive tale om tvang af nogen som helst art; her vil ikke være et så rent, skært og purt tyranni som det, at en arbejder skal spørge en fagforening, om han må arbejde for den eller den mand. Det vi ville ved denne forenings dannelse, er at dæmme op for den ufred og ufordragelighed, som har bredt sig mere og mere. Dirigenten: Her kan aldeles ikke være tale om nogen limpind, thi er en arbejder ikke tilfreds med foreningen kan han gå, og det var netop det, det frem for alt kom an på, at enhver havde sin frie vilje. Cand. Christensen kunne have lyst til at spørge pottemagersvend Petersen om en mand, når han stod i en fagforening, og denne ville erklære strike, så kunne komme ud af den, når han ikke ville være med til striken? Pottemagersvend Nielsen ville først og fremmest takke de mænd, som havde indbudt til dette møde og til dannelsen af den her omtalte forening, selv om jeg ikke skjøtter (synes) om at blive medlem af den, og jeg vil heller ikke med foragt tilbagevise den påstand, at det ikke skulle være arbejdsgiverens oprigtige mening, at ville hjælpe deres arbejdere. Jeg har selv været med til at strike engang. Men det var efter vor egen beslutning og ikke efter befaling fra fagforeningens bestyrelse. Et fagforeningsmedlem behøver absolut ikke at være socialist; han kan godt i politisk henseende stå aldeles fri og uafhængig. En mand, der kan og vil arbejde, kan altid hævde sin plads, men alligevel takker jeg for den gode tanke, der ligger til grund for dannelsen af den her påtænkte forening, thi der findes arbejdsgivere, der ikke ville hjælpe deres arbejdere, dersom de ved uheld og sygdom er komne tilbage.

16 Grosserer P.C. Bayer ville tilbagevise den fremsatte påstand om, at denne forening var en limpind til at fange arbejderne på. Der blev spurgt, hvorledes tvistigheder i arbejdsspørgsmål skulle afgøres; de henvises selvfølgelig til bestyrelsens afgørelse, altså ved simpel voldgift. Dersom der oprettes foreninger af arbejdere, er det lige så berettiget, at der oprettes foreninger af arbejdsgivere, men det kan kun skade at have sådanne tvende organisationer stående overfor hinanden, når man kan samle både arbejdsgivere og arbejdere i en forening. (Sluttet) (3) Thisted Amts Avis "FORENING AF FRIE ARBEJDERE" Bankdirektør Chr. Vestergård: Der er nu talt så meget om fagforeningsbevægelsen og socialismen, men det forekommer mig, at man kun har sværmet om lyset ligesom et møl uden at berøre det, der er brændpunktet. Hvorfor er hele den socialistiske og fagforeningsbevægelse rejst? Det er den i ethvert menneske boende higen efter magt, den rene magtbrynde, der har fremkaldt denne bevægelse. Og når vi så se hen til, hvem det er, der leder disse bevægelser, hvem er det så? (En stemme: Arbejderne!) Nej, det er netop ikke arbejderne, det er halvvejs forulykkede eksistenser, folk, der har smagt af kundskabens træ uden - helt at kunne fordøje dets frugter, folk, der har påbegyndt et studium uden at kunne føre det til ende, og det er uvidenheden hos den store masse, som de benytte til selv at komme til magt og ære. Socialismen fører så smukt et valgsprog: Frihed! lighed! og broderskab! at det gerne kunne have pranget over indgangen til Paradisets Have, men det var det samme valgsprog, som hørtes under den store revolution i 1789; men frugten dengang blev kun de hundrede tusinder, der måtte lade deres liv under guillotinen. Hellere vil jeg lade mig styre af en kjoleklædt end af en mand i kofte, thi da får uvidenheden alt for stort råderum. - Det er ganske vist, at den store arbejderstand ikke er sket sin ret gennem tiderne; først har gejstligheden, senere adelen været landets herrer, indtil absolutismen, det enevældige kongedømme indførtes. Men efterhånden blev folket sig mere og mere bevidst, mens samtidig oplysningen steg, og her må det erindres, at oplysningen ikke arbejdede sig op fra neden, men spredtes ud ovenfra, og det var ikke de små, men de store, der i slutningen af det forrige århundrede gennemførte alle de store reformer, der var til de smås gavn. - Dirigenten berørte før, at det kom an på at opfylde det gamle bud: Elsk din næste som dig selv! Ja, det var netop det, det kom an på, men socialismen, som den fremtræder nu, mangler det rette grundlag, netop kærligheden. Vi mennesker må og skal hævde vor frie vilje; det er den, der sætter os øverst i skabningens række. Jeg vil derfor tilråde alle, både store og små, at støtte denne forening, hvor arbejderne kunne stå fri og uafhængige og ikke behøver at blive slaver af dem, der blot vil mele deres egen kage ved arbejdernes uvidenhed. Dirigenten: Der blev før sagt, at den arbejder, der kan og vil arbejde, altid kan hævde sin plads, ja så vil jeg håbe, at der ikke bliver mange at tage under armene. Pottemagersvend Nielsen påstod, at fagforeningerne lededes af arbejderne selv, og tvang havde han aldrig mærket noget til, men det kunne godt være, at han måske havde været så heldig kun at have været på de steder, hvor tvang ikke anvendtes. Den i disse dage påbegyndte lock-out havde arbejderne vel også selv foranstaltet? Men sagen er, at mange arbejdere lide nød, selv når de har arbejde. Kunne denne forening hjælpe herpå, ville jeg hilse den med glæde, men dens bestemmelse er kun at søge fagforeningsbevægelsen dæmpet. Dirigenten gjorde opmærksom på den selvmodsigelse, der var i pottemagersvend Nielsens ord; før sagde han, at en mand, der kunne og ville arbejde, altid kunne hævde sin plads, og nu skildrer han arbejdernes nød. Det er ikke altid de største indtægter, der gør lykkeligst. Pottemagersvend Nielsen: Mine ord kunne meget godt forenes, thi jeg sagde, at mange arbejdere lide nød, skønt de stå i arbejde; og grunden dertil er, at lønnen er så ussel.

17 Bogtrykker Rasmussen: Det var en fejl, at indbydelsen til dette møde Ikke var underskrevet af navngivne mænd, og at det Ikke var blevet fremhævet, at indbydelsen kun gjaldt arbejdsmænd. Den lock-out, som pottemagersvend Nielsen havde omtalt, var sandelig fremkaldt af arbejderne selv. jeg vil anbefale, at man danner denne forening, men bidraget forekommer mig at være for lille; 40 øre om måneden kan nok udredes. Fabrikant Bendixsen var Ikke medindbyder til dette møde, men han fandt tanken god. Det ville kun kunne være til gavn, om arbejderne gennem en sådan forening kunne opnå en sådan betaling, som virkelig svarede til deres arbejde. Jeg er ikke medlem af nogen fabrikantforening, thi jeg vil ikke være tvungen til måske at sætte mine folk på gaden. Arbejdsmand Mads Nielsen takkede arbejdsgiverne, fordi jeg havde bragt dette møde i stand, men jeg vil råde arbejderne til nøje at overveje denne sag. Der er vel tvang i fagforeningen, men man vil blive fuldstændig uafhængig i denne også af vore arbejdsgivere, dersom vi ønske at træde ud af foreningen. Der er talt en hel del om den hjælp, der ydes arbejderne; men jeg har haft megen sygdom i min familie, og jeg siger, at skulle andre vente på hjælp lige så længe som jeg, så kommer den for sent. Dirigenten: Netop i sygdomstilfælde vil foreningen hjælpe, og der vil Ikke kunne blive tale om tvang. Konsul Andersen: Ikke een, men mange gange har jeg hørt arbejderne sige, at når de blot havde arbejde, led de ingen nød. - Det forekommer mig, at de her faldne udtalelser kun er en dårlig erkendtlighed for alt det, som de bedrestillede har gjort for arbejderne gennem Velgørenhedsselskabet, Asylet, fattige skolebørns bespisning o.s.v. Det arbejdsgiverne skulle i denne forening, er ikke andet end at være med til at give deres bidrag, som kun kommer arbejderne til gode. Det er ingen limpind, og kan en arbejder ikke være tilfreds i foreningen, har han jo ret til at gå, når han vil. Former Balsen fandt, at der var en sær frihed, der fandtes i denne forening, når medlemmerne ikke havde ret til at være i en fagforening. Købmand L. P. Brøgger fandt det lidt nøgent, at ikke arbejdsmændene heri byen havde så meget som villet udtale sig om det tilbud, som her blev dem gjort. Dirigenten afsluttede derefter forhandlingerne. Ved afstemningen over spørgsmålet om, hvorvidt man skulle skride til oprettelsen af den påtænkte forening, vedtoges dette med næsten alle stemmer, ganske enkelte undlod et stemme, og ingen stemte imod. Derefter nedsattes, som i går meddelt, et udvalg til at arbejde videre for sagen. (4) Thisted Amts Avis I går aftes afholdtes i Håndværkerforeningens sal efter indbydelse af 7 arbejdsmænd et privat møde af arbejdsmændene i Thisted, hvortil var indbudt købmand Brøgger, bogtrykker Rasmussen og købmand Herskind som talere arbejdsmænd havde givet møde. Efter en livlig diskussion, hvori arbejdsmændene også tog virksom del, angående den påtænkte "Forening for frie Arbejdere" i Thisted, indtegnedes strax 50 medlemmer, og mange flere ville sikkert følge inden søndag, da der skal afholdes konstituerende generalforsamling. (5) Thisted Amts Avis Snedkerstriken er nu indtrådt i et akut stadium. Fra formanden for snedkermestrenes organisation, Haslund i Hjørring, er i går hertil indløbet følgende telegram: "Jyllands snedkersvende udelukkes i morgen, alle Danmarks snedkersvende tirsdag morgen". Denne meddelelse kommer for så vidt overraskende tor udenforstående, som der synes at være god udsigt til mindelig overenskomst, og da sagens forhistorie er god at få forstand af, skulle vi kortelig gengive dens hovedpunkt. For en måneds tid siden var der en sammenkomst mellem mesterforeningens og svendeforeningens repræsentanter, og disse blev enige om en ordning, hvorefter arbejdet skulle genoptages den 17. april og et regulativ udarbejdes inden den 17. maj. Får så vidt var alt i orden, men bagefter er svendenes førere, rimeligvis komne i tanker om, at de

18 ikke havde fået citronen tilstrækkelig presset, hvorfor de, i stedet for at bevirke arbejdets genoptagelse til anførte tid, lod afholde afstemninger blandt de strikende svende og ved at udsende telegrammer gennem "Ritzaus Bureau" til landets blade søgte at forplumre sagen og give det udseende af, at det var svendene, der modsatte sig den af førerne trufne overenskomst. Dette lykkedes også: den sidste afstemning fandt sted i torsdags i svendenes fag foreninger i Ålborg, Hjørring, Thisted, Horsens, Silkeborg, Fredericia og Kolding, og i al fald i nogle af disse byer fastholdt svendene deres tidligere beslutning om ikke at godkende overenskomsten. Der var fra hovedkvarteret sendt repræsentanter til de nævnte byer (undtagen Thisted), og skønt det officielt hed sig, at disse anbefalede den trufne ordning, er der ingen tvivl om, at de i stedet for have pustet til ilden, thi hvis de kun havde ladet svendene vide, at når disse absolut ville strike, måtte det blive på egen regning, uden støtte fra strikekassen, så havde afstemningen nok fået et andet udfald. Under disse omstændigheder var der ikke andet for mestrene at gøre end at erklære lock-out, således som det er sket. Spørgsmålet er nu, om denne vil indskrænke sig til snedkerfaget alene eller brede sig videre. Heri Thisted er antallet af de ferierende snedkersvende kun ca Den af "Foreningen for frie Arbejdere" nedsatte voldgift angående lønspørgsmålet for arbejdsmænd har efter indhentede oplysninger fra andre steder i torsdags aftes afgivet sin kendelse; denne gik ud på, at fra førstkommende mandag er timelønnen for løst arbejde heri byen forhøjet til 30 øre. (6) Thisted Amts Avis LOKALE EFTERRETNINGER Den fremgangsmåde, der, som i lørdags omtalt, af de socialistiske partiledere er udvist overfor snedkerstriken og som nu har ført til en almindelig arbejdsnedlæggelse i snedkerfaget over hele landet, tyder på, at det er, arbejdsførernes hensigt at foranledige generallock-out over hele linien, en almindelig lønkamp i alle arbejdsfag nu i forårets travleste tid. Mulig lykkes det arbejdsgiverforeningen med etatsråd N. Andersen i spidsen ved sin besindige optræden endnu denne gang at afvende faren, men man må gøre sig det klart, at selv i det tilfælde betyder det dog kun en udsættelse, thi efter de socialistiske fagforeningers overmodige optræden i de senere år og stedse stigende fordringer er det næsten utænkeligt andet, end at en sådan kamp på liv og død mellem arbejdere og arbejdsgivere engang i nær fremtid må finde sted. Vi havde ved tidligere lejlighed fremhævet heri bladet, at kampen mod den fremtrængende socialisme kun med nogen styrke kan føres af Højre, knap nok af de Moderate, idet Venstrereformpartiet ved sin ubegribelige valg-alliance med socialdemokraterne selv har slået sig våbnene ud af hænderne. Venstre mænd og Venstres blade er bange for at støde deres allierede for hovedet, og de sidste med samt deres redaktører er ofte tillige af materielle grunde nødt til at holde gode miner med det stedlige socialdemokrati, selv om de måske ikke hjerteligt sympatiserer med dette. I de byer, hvor der endnu ingen socialdemokratiske blade findes, frygter venstreredaktørerne for, at oprettelsen af et sådant skal skade dem i deres næringsvej, og selv i byer med en socialdemokratisk presse er dog de radikale blade bange for at miste for mange abonnenter blandt arbejderne og tør derfor ikke tage bladet fra munden. Dette forhold svækker i høj grad den modstand mod Socialdemokratiet, uden hvilket dette sikkert vil brede sig endnu mere end hidtil, til stor skade for den næringsdrivende middelstand i byerne og for den jordejende landbostand, til hvilken turen snart vil komme og til dels allerede er kommen, navnlig på Øerne. Selvfølgelig ville venstrebladene ikke indrømme, at sagen forholder sig således som den her er fremstillet, men det gør den nu alligevel, og hensigten med disse linier er at vise - for dem, der ville se - hvor alle, der ville være med til at yde modstand mod det socialdemokratiske partityranni, sluttelig må samles. Med hensyn til den nu fremtvungne lock-out kan endnu anføres, at den omfatter ca svende, hvoraf 200 i Århus og 100 i Horsens, idet udelukkelsen gælder samtlige svende såvel hos snedkermestrene som hos tømrermestrene, maskinsnedkere, savværker og andre, der benytte snedkersvende, henhørende under dansk snedkerforbund. Afstemningen blandt snedkersvendene i de 7 jyske byer, hvor der var strike, gav til resultat, at 88

19 svende stemte for overenskomsten og 133 stemte imod. Det er altså knap 50, en forholdsvis ubetydelig brøkdel af landets snedkersvende, som bærer ansvaret for en katastrofe, hvis følger kunne blive uberegnelige. (7) Thisted Amts Avis LOKALE EFTERRETNINGER Socialistmødet i går på Runddelen i Plantagen talte ca. 300 deltagere, iberegnet kvinder, børn og halvvoksne læredrenge. Af byen næringsdrivende borgere sås kun få. En herværende smed, Jørgensen bød velkommen og gav herefter ordet til skrædder Danielsen fra Aalborg, der med udgangspunktet 8-timers arbejdsdagen holdt et af de sædvanlige socialistiske agitationsforedrag. Taleren var af den anskuelse, at den af socialisterne fordrede normalarbejdsdag kunne gennemføres i alle erhverv, også i landbruget, men den burde påbydes ved lov, og dette kunne ikke ske på anden måde, end ved at socialdemokratiet skaffede sig tilstrækkelige repræsentanter på tinge, hvorfor han anbefalede så stor tilslutning som muligt til de faglige og politiske organisationer. Taleren var, med rette, utilfreds med nærværende blads udtalelser om socialismen og navnlig med den lille notits, hvori vi anbefalede vore meningsfæller ikke at fylde op ved de socialistiske demonstrationsmøder; når han imidlertid særlig ankede over ordet "storborgerrak", må vi dog give udfald på æren over at have opfundet denne betegnelse, der skyldes socialistpressen selv. Efter foredraget opfordrede smed Jørgensen til diskussion, men da ingen meldte sig, sluttede han mødet, der kun havde varet i tre kvarter, med et leve for normalarbejdsdagen og forkyndte, at der om aftenen var bal på "Hotel Thy" for alle medlemmer af fagforeningerne og af "Socialdemokratisk Forbund". Fra forsamlingen udbragtes et leve for skrædder Danielsen, og dermed var det "større" møde forbi. (7) Thisted Amts Avis LOKALE EFTERRETNINGER - Som et nyt bevis på socialistisk fagforeningstyranni er følgende meddelelse tilstillet os: For ca. 14. dage siden blev en på det herværende svineslagteri fast ansat bødker afskediget fra sin plads, idet fagforeningen på et møde havde vedtaget, at han ikke længere måtte arbejde på slagteriet. Grunden dertil var et personligt mellemværende mellem ham og mestersvenden, og da det lykkedes ham at få fagforeningen på sin side, måtte bødkeren naturligvis bort fra slagteriet, skønt dettes bestyrer ikke havde noget at udsætte på manden. Ved den nævnte afstemning i fagforeningen var der imidlertid et par af slagteriets arbejdere, som havde undladt at stemme, og dette måtte hævnes. På et nyt møde i foreningen for nogle dage siden foreslog da formanden for fagforeningen, at også disse to skulle fjernes, og da en af hans kampfæller støttede forslaget ved at erklære, at mesteren på slagteriet havde udtalt, at det også var hans og direktørens mening, at de to svende mistede deres pladser, vedtoges beslutningen eenstemmigt. Men da de to nu brødløse arbejdere vidste, at ingen af deres overordnede på slagteriet havde haft noget at klage på dem, gik de dagen efter til slagtermesteren og spurgte om det var sandt, at han havde ønsket deres fjernelse fra slagteriet. Han benægtede dette og gav dem følgende skriftlige erklæring, som er os forevist: "Hermed erklærer jeg, at jeg aldrig har udtalt mig at hverken F. Jensen eller Christian Jensen skulle fra slagteriet. C.G. Muse, slagtermester. Nu er altså tre flittige og ordentlige arbejdere, alle med familier, blevne arbejdsløse på grund af fagforeningens brutale adfærd. Det er således ikke længere arbejdsgiverne, der antage og afskedige deres arbejdere, men fagforeningerne der bestemme, hvem de må have i deres brød og hvem Ikke. Man kan forstå, at disse utålelige tilstande efterhånden bevirke, at der hos arbejdsgiverne over hele landet fremtvinges en stemning, der bærer hen i mod en afgørende kamp mellem dem og de socialistiske fagforeninger. Disses magt må brydes, hvis der nogensinde skal kunne opstå rolige arbejdsforhold i vort samfund.

20 (8) Thisted Amts Avis LOKALE EFTERRETNINGER Lock-outen omfatter heri byen ca. 50 arbejdere, nemlig 13 tømrere, et lignende antal snedkere og en snes murere og murerarbejdsmænd. I Nykøbing anslåes antallet af arbejdsløse til mellem 200 og 300, hvoraf hovedparten er formere, smede o.s.v. fra Christensens jernstøberi. (9) Thisted Amts Avis LOKALE EFTERRETNINGER Den store arbejdsnedlæggelse er altså efter bestemmelsen bleven gennemført over hele landet på en enkelt undtagelse nær. Efter at det i går var blevet bekendt, at murer- og tømrerforeningen i Frederikshavn havde svigtet sine kolleger og nægtet at efterkomme ledelsens ordre, hørtes kun eenstemmig fordømmelse af en sådan bryden ud af rækkerne, og ikke blot fra arbejdsgivernes side faldt der stærke udtryk om, at d' herrer "skruebrækkere" i Frederikshavn måtte føleligt få at vide, hvad kollegiale hensyn kræve. Vi har tidligere henstillet til den del af publikum, der skal have arbejde udført, mens lock-outen varer, om ikke at stille for store fordringer til mestrene og skulle hertil føje en anmodning om ikke at tage udelukkede folk til at udføre arbejdet. Nogle kunne måske være tilbøjelige til at gøre dette af medlidenhed, men denne er i dette tilfælde ilde bevendt, thi svendene skulle, så vidt vides, afgive halvdelen af den således vundne fortjeneste til strejkekasserne, og herved bidrages jo netop til at holde kampen gående så meget længere. Den almindelige mening synes mere og mere at stille sig på arbejdsgiverforeningens side, idet man indrømmer, at lige overfor de socialistiske fagforeningers overmod og upålidelighed var en kamp nødvendig for at skaffe ordnede arbejdsforhold til veje. Men heraf følger, at den begyndte kamp må føres til ende, således at hvad udfald den end får, bliver dette bestemmende for en årrække. Det er derfor alt for tidligt, når der allerede i nogle blade tales om mægling mellem parterne: En forhandling nu ville være det samme som forvrøvling. I aftes afholdtes heri byen et møde af leverandører i bygningsartikler og mestrene i de fag, hvor der er erklæret lock-out; leverandørerne forpligtede sig her til, så længe den nuværende lock-out varer, ikke at levere eller sælge bygningsmaterialer til andre i,,thisted by, end de af mesterorganisationen angivne tømrer-, murer- og snedkermestre samt til de private folk, der i hvert enkelt tilfælde medbringe en skriftlig erklæring fra en af disse mestre. Til gengæld har mestrene forpligtet sig til ikke at handle, hverken direkte eller indirekte, med de bygningsleverandører, som ikke underskriver overenskomsten eller med vidende og vilje leverer materialer til de udelukkede svende. (10) Thisted Amts Avis ARBEJDSSTANDSNINGEN I THISTED Når i denne tid to eller flere er samlet, er det almindelige samtaleemne vistnok den store arbejdsstandsning, og det er jo ikke uden grund, thi vi kalder den en ulykke for vort land. Der kunne i den anledning trænges til nogle bemærkninger for at forebygge mulige misforståelser. Først skal vi da fremhæve, at der ved enkelte lejligheder spørges os, om vi hører med til de strikende? Vi skal overfor de borgere, som har den opfattelse, at det er os, som har nedlagt arbejdet, oplyse, at vi ikke har mindste andel eller skyld i, at arbejdet er nedlagt, men at det er mestrene, som uden at angive nogen grund, i al fald ikke overfor os, har afskediget os. Det er altså mestrene og ikke os, som striker. Vi har tidligere levet i enighed og i god forståelse med vore mestre, og vi havde grund til at håbe, at det kunne fortsættes, da vi nu i foråret har fået oprettet en arbejdskontrakt, som de alle har erklæret sig tilfredse med, og sat deres navn under. Vi har altid anset arbejdsnedlæggelse for noget, som skulle undgås, hvis det på nogen måde kunne. Tømrerforbundet har derfor oprettet en kontrakt med mestrenes centralforening både for Jylland og Østifterne, om at mulige uenigheder mellem mestre og svende skal forelægges en voldgiftsret,