Fagforeningerne dannes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagforeningerne dannes"

Transkript

1 Fagforeningerne dannes I slutningen af 1800-tallet begyndte industrialiseringen for alvor i Danmark. De mange nye arbejdspladser trak landbefolkningen til byerne, hvor der var arbejde at få. I takt med at industrialiseringen tog fart, sluttede arbejderne sig sammen i fagforeninger for at kæmpe for bedre arbejdsvilkår og højere løn. Faglige foreninger var ikke ukendte for 1800-tallets arbejdere. Indtil 1862 var både svende og mestre medlemmer af de samme faglige foreninger, de såkaldte håndværkerlaug, der havde stor magt, fordi de f.eks. afgjorde, hvor mange udøvere et fag skulle have i en by. Håndværkerlaugene traf også beslutninger om prisen på arbejde inden for de enkelte fag. Med vedtagelsen af Loven om Næringsfrihed i 1857 blev lavene ophævet. Nu var der ikke længere lavene, men den frie konkurrence, der satte en helt ny dagsorden for prisdannelse. Men Næringsfrihedsloven blev der frihed til at starte virksomheder og princippet om udbud og efterspørgsel blev herefter afgørende for lønfastsættelsen på arbejdsmarkedet der som ordet antyder netop blev et marked. De nye fagforeninger, der blev dannet i tiden efter lavene, var sammenslutninger, der udelukkende bestod af arbejdere. Blandt de første, der stiftede fagforeninger i 1870'erne var typograferne. Allerede i 1885 var man kommet så langt, at de første landsforbund af fagforeninger blev dannet. I 1880'erne og 90'erne var der mange opgør mellem de nye fagforeninger og arbejdsgiverne. Næsten hver dag kunne man l aviserne læse om strejker. Navnlig 1 90'erne, hvor der var økonomisk fremgang for industrien og mangel på arbejdskraft, havde fagforeningerne med held gennemført en lang række strejker, der fyldte medlemmernes lønningsposer. Denne succes øgede også tilslutningen til arbejdernes organisationer. Arbejdsgiverne sluttede sig også sammen i Arbejdsgiverforeningen i Det var samme år som 39 landsdækkende fag foreninger dannede forløberen for LO, nemlig "De samvirkende Fagforbund". Dermed var der for alvor lagt op til den store kamp mellem arbejdere og arbejdsgivere, der fandt sted i Fagforeningernes start i Thisted Det var typograferne på den konservative Thisted Amtsavis, der i 1881 stiftede den første fagforening i Thisted. Den blev som så mange andre lokale fagforeninger startet ved, at en tilrejsende arbejder, der kendte fagforeningsarbejdet fra udlandet eller større byer i Danmark, tog initiativet. Efter typograferne fik murernes deres fagforening i Det var murersvenden Chr. Nielsen, der var kommet fra København, der var igangsætteren af "Murernes Understøttelseskasse", som den nye fagforening blev kaldt. Snart fulgte flere fag efter. Ved slutningen af århundredet var der stiftet fagforeninger indenfor alle de største håndværksfag. Men det var svært at få fagforeningerne til at fungere. Der var modstand både fra arbejdsgiverne og fra arbejderne selv. De faglærte arbejdere holdt hårdt på deres rettigheder overfor de ufaglærte i lønspørgsmål, og manglen på solidaritet i arbejderens egne rækker svækkede bevægelsen. "FORENINGEN AF FRIE ARBEJDERE" "De socialistiske fagforeninger", som de blev kaldt af arbejdsgiverne blev angrebet både på offentlige møder, i pressen og gennem afskedigelsen af arbejdere, der sluttede sig til fagforeninger. Både arbejdsmændenes og malernes lokale fagforeninger, der begge blev stiftet i 1897, blev tvunget til at opgive arbejdet efter få års eksistens. Arbejdernes frygt for at blive fyret var større en lysten til at blive fagforeningsmedlem.

2 Med dannelsen af arbejdsgiverforeningerne rundt omkring i landet gik arbejdsgiverne for alvor i offensiven. I Thisted var det en lokal højremand, konsul og tømmerhandler N.C. Andersen, der tog kampen op. Han stiftede i 1897 en forening, der fik navnet "Foreningen af Frie Arbejdere", som et modtræk til "de socialistiske fagforeninger". Foreningen af Frie Arbejdere samlede sine medlemmer både blandt arbejdere og arbejdsgivere. Det var én of hovedidéerne, men foreningen forbød sine medlemmer samtidig at være medlem af Socialdemokratiet. En anden af mændene bag den nye forening var en bankdirektør ved navn Vestergård. På den stiftende generalforsamling sagde han: "Der er talt så meget om fagforeningsbevægelsen og socialismen, men det forekommer mig, at man kun har sværmet om lyset ligesom et møl, uden at berøre det, der er brændpunktet. Hvorfor er hele denne socialistiske fagforeningsbevægelse rejst? Det er den i hvert menneske boende higen efter magt, den rene magtbrynje, der har fremkaldt denne bevægelse. Og når vi ser hen til, hvem det er, der leder disse folk, hvem er det så? (En stemme blandt tilhørerne: Arbejderne!) - Nej, det er netop ikke arbejderne - det er halvvejs forulykkede eksistenser, folk, der har smagt af kundskabens træ uden helt at kunne fordøje dens frugter. Folk, som har begyndt et studium uden at kunne føre det til ende, og det er uvidenheden hos de store masser, de benytter til selv at komme til magt og ære. Hellere vil jeg lade mig styre af en mand i kjole end af en mand i kofte, thi da får uvidenheden alt for stort råderum. Jeg vil tilråde alle til at støtte denne forening, hvor arbejderne kan stå frit og uafhængig og ikke behøver at blive slaver for dem, der vil mele deres egen kage ved arbejdernes uvidenhed". Bankdirektørens ord fik i årene frem til århundredeskiftet tilslutning fra en del arbejdere, bl.a. mange arbejdsmænd, der måske følte sig klemt mellem de faguddannede arbejdere og arbejdsgiverne. Men Foreningen af Frie Arbejdere fik ikke nogen lang levetid, selv om den i kampårene omkring århundredeskiftet blev et væsentligt talerør for arbejdsgivernes synspunkter. Thisted omkring århundredeskiftet De vanskeligheder, som mødte de første fagforeninger, kendes fra de fleste mindre danske købstæder. Med sine indbyggere omkring århundredeskiftet var Thisted på mange måder en typisk mindre jysk købstad, der både politisk og erhvervsmæssigt var præget af et stort opland. Men Thisted fik dog ry for at være en af partiet Højres bedste bastioner. Da venstremanden Christen Berg i 1882 begyndte udgivelsen af Thisted Amts Tidende (senere Thisted Dagblad) fik den i begyndelsen ikke nogen direkte betydning på det lokale politiske styrkeforhold. Avisen blev drevet med et stort underskud i de første 20 år. Kun langsomt øgede Venstre sin tilslutning blandt vælgerne, som i 1890'erne talte ca. 10% venstrefolk. Med få undtagelser var byens arbejdspladser meget beskedne håndværksvirksomheder med få ansatte. Kun maskinfabrikken Thy, hvor der arbejdede 30 faglærte smede og Thisted Uldspinderi med en tilsvarende arbejdsstyrke, skilte sig ud. Fra snedkerstrejke til lockout Tilfældigvis blev det en strejke, som Thisted-snedkerne deltog i, der gav startskuddet til den store landsdækkende arbejdskonflikt i 1899, der populært kaldes "storlockout' en". Det var en konflikt, der fik afgørende betydning for arbejdsmarkedets parter langt ind i det nye århundrede. I foråret 1899 indledte Thisted-snedkerne en konflikt sammen med kollegerne fra seks andre jyske byer for at opnå den samme løn, som snedkerne fik på øerne. Hovedorganisationerne (De Samvirkende Fagforeninger og Dansk Arbejdsgiverforening) blev inddraget i konflikten. Der blev fremsat et mæglingsforslag, som blev forkastet af svendene med et stort flertal. Snedkersvendene ville ikke bøje sig.

3 Dette skete i april 1899 og konflikten fortsatte ind i maj måned. Arbejdsgiverne gik i offensiven og stillede flere principielle krav til fagbevægelsen samtidig med, at man ville have stoppet de jyske snedkeres strejke. Arbejdsgiverne forlangte, at alle aftaler, som blev indgået mellem hovedorganisationerne fuldt ud skulle respekteres af underorganisationerne. Men snedkerne fortsatte strejken -.og arbejdsgiverne svarede igen 24. maj ved at lockoute svendene i 13 håndværksfag arbejdere var dermed inddraget i konflikten. Alt byggearbejde standsede i Thisted 24. maj, da de lokale håndværksmestre lockoutede 40 murere og tømrere. I forvejen var snedkerne jo allerede part i konflikten. Derimod forblev arbejdere, der ikke var medlemmer af fagforeningen, i arbejde. Byens maskinfabrikker blev foreløbig heller ikke lukket, fordi fabrikanterne stod uden for arbejdsgiverforeningen. Allerede 25. maj tog arbejdsgiverne i Thisted initiativ til at gøre lockouten så omfattende som muligt. Håndværksmestrene sammenkaldte leverandørerne af bygningsmaterialer til et møde, hvor man traf aftale om, at der kun måtte sælges materialer til dem, der kunne præstere en skriftligt tilladelse fra mesterorganisationen. Til gengæld lovede mesterorganisationen kun at handle med de leverandører, der tilsluttede sig aftalen. Dermed var de udelukkede svende forhindret i at skaffe sig arbejde uden om mestrene. Den store arbejdskonflikt skabte en voldsom debat i de to lokale aviser: højrebladet Thisted Amts Avis og venstrebladet Thisted Amts Tidende. Venstres presse stillede sig på de lockoutede arbejderes side og agiterede mod arbejdsgiverne og partiet Højre. Thisted Amts Tidende mente, "at løsningen på den sociale konflikt ikke skulle være et kølleslag, men en fredelig og fornuftig forhandling, som den arbejdendes organisationer stadig tilbyder". De lokale fagforeningsledere og socialdemokraterne brugte den støtte, som venstrepressens spalter tilbød dem. De udelukkede svende bad om befolkningens moralske støtte - og fik den også nogen. Derimod kneb det mere med den økonomiske støtte. Den 29. maj skrev de udelukkede tømrersvende i Thisted Amts Tidende: "...vi troede på, at strejker og lockouter i vort land var en saga blot, trods dette får vi ordre fra mestrene i dag, om at arbejdet i morgen er nedlagt, og ikke nok med det, men mestrene har også fået tømmerhandlerne til at gå ind på, at de ikke må levere en eneste pind, ja de går endog så vidt, at borgerne ikke kan få et bræt, inden de har en seddel fra mestrene. Sligt byder man byens borgere, sligt byder man svendene, hvoraf nogle var borgere i byen, før enkelte af mestrene, som går med hertil kunne knappe egne bukser. Vi overlader trøstigt alvorligt tænkende til at afgøre om sligt er skabt til at skabe enighed mellem mestrene og svendene i fremtiden." I modsætning til deres svende fremhævede de aktionerende mestre lockoutens nødvendighed. For arbejdsgiverorganisationerne og Thisted Håndværkerforening var konflikten et spørgsmål om at være herrer i eget hus: "Kun ved en fast sammenslutning af alle, som er imod socialismen, kan der dannes et værn mod de af socialisterne skabte sørgelige forhold" - skrev Håndværkerforeningens ledelse i aviserne 30. maj. Til trods for arbejdsgivernes manende ord havde en del af de udelukkede svende alligevel fået beskæftigelse uden om mestrene ved forskellige private arbejder. Trods dette og på trods af den økonomiske støtte, der blev ydet til de udelukkede gennem fagforbundene og indsamlinger, var lockouten en hård økonomisk belastning for de arbejderfamilier, den berørte. Deres nød gjorde, at brede lag af befolkningen fik sympati med arbejdernes organisationer. Arbejdermøderne

4 Thisted Socialdemokratiske Forening samlede mange tilhørere til sine møder i disse sommermåneder. Salene på Hotel Thy og Afholdshjemmet var fyldt til bristepunktet, når de socialdemokratiske talere orienterede om stridens gang. På et af disse møder agiterede den særligt indbudte taler fra Bagernes Forbund, forretningsfører Jensen for, at arbejdernes skulle oprette deres egne forretninger, således at man "handlede hos sig selv". Forretningsføreren udtalte sin skuffelse over den mellemstand af forretningsdrivende, som arbejderne i svundne tider havde bidraget til at opretholde - og som nu, da det kneb - ikke ville hjælpe arbejderne. Forretningsfører Jensens ide blev fulgt op. Den 22. juni blev der indbudt til et stort offentligt møde på Hotel Thy, hvor arbejdernes stilling til byens handlende og til Thisted Arbejderforening skulle drøftes. Det var nogle af Arbejderforeningens medlemmer, der stod som indbydere til mødet. De ønskede en dialog med de forretningsdrivende, og derfor havde man "vist d' herrer det hensyn Ikke at tage nogen fremmed taler herop til at banke dem af", som dirigenten udtrykte det. Dialog blev der nu ikke meget af. Men masser af kritik. To ledende lokale socialdemokrater, pottemagersvend Petersen og former Knudsen, skældte ud på de handlendes opførsel under konflikten. De to socialdemokrater truede de tilstedeværende handlende med, at man fra arbejderside ville melde sig ind i Arbejderforeningen i stort tal, hvis de handlende ikke ændrede signaler. Målet var at få Arbejderforeningen til at levere byggematerialer. Initiativet var på forhånd dømt til fiasko. På dette tidspunkt havde Arbejderforeningen ca medlemmer, men kun få var politisk på bølgelængde med den socialdemokratiske forening, derfor ville socialdemokraterne heller ikke kunne få støtte i konflikten på en generalforsamling. Højrebladet Thisted Amts Avis, kommenterede mødet på Hotel Thy således: "Det store offentlige møde på Hotel Thy var selvfølgelig ikke andet end et led i rækken af skumlerier, som de lokale socialist"førere" stiller an for at henlede opmærksomheden på sig. Først fik byens handlende en smuk omtale udstyret med de sædvanlige nette udtryk og vendinger, som nu engang hører med til den socialistiske veltalenhed. Det er let at indse, at mødet ikke er andet end et indledende skridt til erobring af Arbejderforeningen, der som bekendt ikke er nogen forening af arbejdere, men slet og ret en brugsforening." Thisted-socialdemokraternes idé om at overtage Arbejderforeningen var ikke ny indenfor fagbevægelsen - men tanken om at arbejderne skulle gå ind i kooperativer, der ikke var arbejderbevægelsens egne var aldrig blevet støttet af hverken fagbevægelsens eller socialdemokratiets ledere. Spørgsmålet havde været drøftet på en socialdemokratisk kongres så sent som i 1898, men nogen anbefaling af brugsforeningstanken var det ikke blevet til. Septemberforliget Storkonflikten fortsatte landet over - og stemningen blev mere og mere forbitret. I en resolution til Arbejdsgiverforeningens forhandlere tilsagde 250 af Thisted bys handlende og arbejdsgivere deres støtte til en fortsættelse af striden: "Vi håber ikke D' herrer må trættes", skrev borgerne i Thisted. Arbejdsgiverforeningen kvitterede for.henvendelsen ved at sende yderligere arbejdere på gaden. Hermed havde man udelukket (lock-outet) halvdelen af samtlige organiserede arbejdere. Både i Thisted og København forsøgte de liberale venstrefolk sig som mæglere. Thisted Amts Tidendes lederskribent skrev, at tilstanden var ved at føre for vidt. 5. september, efter 100 dages forløb, endte konflikten. De forhandlinger, der var blevet ført sommeren igennem endte med vedtagelsen af et forlig, som begge parter accepterede. Arbejdsmarkedets grundlov

5 Hvem der havde vundet konflikten er svært at afgøre, men septemberforliget fik stor betydning for arbejdsmarkedet I det næste århundrede. Den socialdemokratiske historiker, Oluf Betolt, giver forliget denne vurdering: "Septemberforliget, som unægtelig i sine hovedtræk blev udformet af arbejdsgiverne, blev ikke godkendt af arbejderne som et overgivelsesvilkår, men fordi det indeholdt det, der var tilstræbt og ført så mange bitre kampe om: Arbejdernes ret til organisation og de to hovedorganisationers gensidige respekteren af hinandens ret til medbestemmelse i arbejdsforhold. Septemberforliget har fra 1899 udgjort grundloven for arbejdsforholdene her i landet og grundloven for et system af kollektive overenskomster med tilhørende mæglings- og voldgiftsinstitutioner, som har gjort Danmark til et foregangsland for andre lande på dette område". Selv om fagforeningerne altså blev anerkendt i 1899, havde de lokale fagforeninger i Thisted store vanskeligheder med at skaffe medlemmer i tiden derefter. Eksempelvis blev Arbejdsmændenes Fagforening først reorganiseret i 1908.

6 ARBEJDSGIVERORGANISATIONERNE - EN ANALYSE Kilde er Thisted Amts Avis (3), (4), (5), (13) og (23) Arbejdsspørgsmål - Hvad er baggrunden for dannelsen of "Foreningen of Frie Arbejdere? - Hvem kan/skal optages som medlemmer of foreningen? - Med hvilke argumenter søger initiativtagerne at overbevise deltagerne ved det indledende møde? - Hvilke indvendinger har kritikerne? - Hvorledes skulle foreningen understøtte sine medlemmer? - Spiller foreningen nogen rolle under storlockout en i 1899? - Hvilke andre initiativer tages der i sommeren 1899 til at oprette sammenslutninger of arbejdsgivere? - Giv en vurdering of Thisced Amts Avis som kilde? STORLOCKOUT' EN EN ANALYSE Omfanget of konflikten: I Thisted Amts Avis: (5), (8), (10), (12) og (21) I Thisted Amts Tidende: (26), (28) og (29) Financiering og skruebrækkere: I Thisted Amts Avis: (9) og (15) Lokale møder i anledning of konflikten: Arbejdermøder: I Thisted Amts Avis: (7), (14) og (19)

7

8

9 - 39 I Thisted Amts Tidende: (31), (32) og (33) Arbejdsgivermøder: I Thisted Amts Avis: (9), (16) og (22) I Thisted Amts Tidende: (27), (29) og (32) Læserbreve: I Thisted Amts Avis: (10) og (11) "Episoder" I Thisted Amts Avis (7) ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL ANALYSEN - Lav på baggrund of kilderne en oversigt over omfanget of konflikten! - Hvem består arbejdersiden af? - Hvilke initiativer foretager arbejdersiden under konflikten? - Hvem arrangerer arbejdermøderne og hvilket formål havde disse møder? - Giv en karakteristik of arbejdermøderne! - Hvilken holdning har arbejderne til deres arbejdsgivere? - Hvem består arbejdsgiversiden af? t - Hvem tager initiativet til arbejdsgivernes møder og hvilket formål havde disse møder? - Giv en karakteristik of arbejdsgivernes møder? - Hvad er arbejdsgivernes holdning til arbejdernes organisationer? - Forekommer der under konflikten eksempler - på lokale konfrontationer mellem parterne? I bekræftende fald hvilke og hvorfor?

10

11

12 Er der tegn på at.visse personer har været særlig fremtrædende under konflikten? I bekræftende fald - hvilke personer er det? Begrund antagelsen! - Hvordan klarer parterne sig økonomisk under konflikten? Er der efter din mening tale om en økonomisk eller en politisk strid? - Karakteriser de to avisers behandling of konflikten! PERSON- OG STIKORDSREGISTER Afholdshjemmet 9, 25 Agrarforenlngen 32 Andersen, Niels Etatsråd 18 Andersen, N.C Konsul 6, 11, 13, 16, 24 Arbejderforening, Den fælles 11 Arbejderforening, Thisted 8, 26, 33 Arbejderpartiet 24 Arbejdsgiverforeningen 5, 25, 33 Arbejdsmænd 16 Arbejdsmændenes fagforening 6, 10 Asyl, Thisted 16 Balsen Former 16 Bayer, P.C. Direktør 14, 23 Bendixsen Fabrikant 15 Berg, Christen Politiker 7 Bramsen Politiker 33 Brugsforeningen Nordthy 27 Brugsforeninger 34 Bryghuset 24 Brøgger, L.P. Købmand 16 Christensen Cand.phil. 12 Christensen, Eske Tømrermester 25 Christensen, j. Købmand 24 Fabrikantforeningen 23 Forbundtere, murer- 24 Forening of Frie Arbejdere 6, 11, 14, 16, 23, 28 Gregersen, R. Arbejdsmand 24 Hansen Murermester 25 Herskin Købmand 16 Hotel Thy 9, 19, 24, 25, 31

13

14 Kilder: (1 ) Thisted Amts Avis EN NY SLAGS FAGFORENING er i disse dage bleven dannet i Århus. Den kalder sig "Den fælles Arbejderforening af 1897" og har til formål "at samle alle de faglærte arbejdere på fabrikkerne og statsbanens værksteder i Århus, som ikke sympatisere med de nuværende fagforeninger. Den vil drage omsorg for, at dens medlemmer ad fredelig vej opnå de bedst mulige vilkår i enhver retning. I denne henseende forpligtige medlemmerne sig til ikke at deltage i nogen skrue (strejke), forinden de lovene optagne (meget moderate) bestemmelser er bragt til udførelse. Denne forenings medlemmer vil derfor under en lock-out vedblivende kunne arbejde uforstyrrede. Foreningen skal være upolitisk. Foreningen tæller allerede op mod 300 medlemmer og viser sig nu under den i maskinfaget opståede konflikt at være til stor nytte. Det er hensigten med tiden at udvide foreningens område til hele landet. (2) Thisted Amts Avis "FORENING AF FRIE ARBEJDERE" Til det af "flere arbejdsgivere og arbejdere" indvarslede møde på Hotel Thy i går eftermiddags havde der indfundet sig et ikke ringe antal deltagere. Spørgsmålet, som det var mødets opgave at afgøre, var, om man skulle danne en "Forening af frie Arbejdere", bestående både af arbejdere og arbejdsgivere. Efter nogen diskussion pro et contra vedtoges det at nedsætte et udvalg til af arbejde videre for sagen. Konsul N.C. Andersen: Skønt jeg intet. særligt mandat har dertil, skal jeg dog på indbydernes vegne ønske alle velkommen. Som det vil være forsamlingen bekendt er der - om end ikke særlig her i byen - overalt en tendens til arbejdsnedlæggelser og striker (strejker). For om muligt at skabe et værn herimod er det, at vi have indbudt til dette møde. Vi have forhørt os rundt om i landet, og vi have da erfaret, at nogle steder have arbejdsgiverne samlet sig i foreninger, medens arbejderne på deres side have deres egne foreninger; men på sine steder have også både arbejdsgivere og arbejdere samlet sig i en fælles forening. Taleren oplæste en paragraf af en sådan forenings love, hvoraf fremgik, at foreningens formål er at understøtte virkelig trængende medlemmer og beskytte dem mod fagforeningstyranniet. I disse foreninger "Foreninger for frie Arbejdere", som de kaldes, er der to slags medlemmer, nemlig de ordentlige medlemmer, der bestå af arbejderne, deres indskud er 1 kr. og kontingentet 25 øre månedlig, og de overordentlige medlemmer, hvis bidrag jo kan fastsættes til fra 2 til 5 kroner om året. Foreningens midler anvendes udelukkende til fordel for arbejderne, men ingen kan blive medlem, når han samtidig er medlem af en socialdemokratisk forening. Sådanne små lokale foreninger ville langt bedre kunne støtte arbejderne end den for hele landet fælles fagforening. Taleren sluttede med at foreslå som dirigent Agent Tachau, der udtalte, at selv om mange kunne have arbejde i den gode tid af året, så var der dog også en død tid, hvor det kneb med at, skaffe arbejde, og det ville derfor være heldigt, om der rundt om kunne dannes sådanne foreninger, som kunne støtte arbejderne i den trange tid. Cand. Christensen: Længe have vi kendt de socialistiske fagforeninger, medens arbejdsgiverne først i de senere år er begyndt at slutte sig sammen, men foreninger, der samle både arbejdere og arbejdsgivere, er først komne frem i den allerseneste tid. Det er jo vor tids løsen, at man skal slutte sig sammen for at løfte i flok, og det kan vel også på en vis måde være rigtigt. Der blev før berørt, at man i den gode tid måtte sørge for, at kunne møde den trange tid; men den bedste måde at kunne opnå dette på forekommer mig at være gensidig forhandling mellem arbejder og arbejdsgiver, og her kan foreningen være til stor gavn for arbejderne. I disse foreninger bliver hvert medlem frit stillet, han kan komme og gå, når han vil, kan arbejde eller lade være, eftersom det passer ham selv; med andre ord, han bliver ikke stillet under den tvang, som hersker i fagforeningerne, der jo stundom forbyde deres medlemmer at arbejde, lade dem gøre strike efter en sløj tid, just som den gode arbejdstid begynder, og det turde være, at denne tvang ikke så

15 ganske sjældent er gået lovlig hårdt ud over arbejderne selv. I den slags foreninger, som der her er tale om at oprette, afgør den enkelte arbejder for sit eget vedkommende, om han vil arbejde eller ikke. - Men foreningen tæller ikke blot arbejdere, men og også arbejdsgivere, og gennem de berøringspunkter, som foreningen skaber, vil der opnås et bedre forhold mellem disse to klasser, særlig når arbejderne ser sig støttede og det går op for begge parter, at de aldeles ikke kunne undvære hinanden. ]eg tror, at en sådan forening vil kunne være til stor gavn ved at bringe arbejdere og arbejdsgivere nærmere til hinanden og betingelserne for, at de i fredelighed kunne komme udenom tvistepunkter. Dirigenten ville minde om Ordet: "Du skal elske din næste som dig selv!" Ville vi rigtig tænke over dette ord, ville det måske ikke være så trangt for den del af samfundet, som trænger til at tages under armene, jeg vil derfor opfordre til dannelsen af denne forening, at den kan blive til gavn for dem, den særligt er bestemt for. Pottemagersvend Pedersen holdt også på sammenslutning, men kunne bedst lide, om arbejderne stiftede deres egen forening, thi dette troede han kun var en limpind; ellers plejede arbejdsgiverne ikke at være så hjælpsomme overfor arbejderne. Der blev før sagt, at under en strike blev arbejderne tvungne til at gå med, men bestemmelsen om, hvorvidt en strike skal erklæres eller ikke, afgøres først af arbejderne selv ved almindelig stemmeflerhed; og der må afgørelsen vel også komme til at ligge, dersom der kommer tvistigheder i en forening, som der her foreslås dannet. Skibsbygger C. Petersen: Jeg skal fortælle en lille historie om, hvilken tvang, der kan udøves af fagforeninger. Der blev i sin tid gjort strike hos en bager i Køge, og hele striden drejede sig om, hvorvidt svendene skulle spise hos mestrene eller ej. Mestersvenden var så godt lønnet, at han med fornøjelse ville være bleven, selv om han ikke foruden denne gode løn havde fået kosten, men han blev tvungen til at strike med de andre. I de førte 5-6 uger fik han i understøttelse 10 kr. om ugen af strikekassen, siden mindre og til sidst slet intet; så var han fuldstændig ruineret og måtte til sidst melde sig til fattigvæsenet. Pottermagersvend Pedersen: Når man er medlem af en fagforening, må man selvfølgelig rette sig efter lovene. Konsul N.C. Andersen: Vi havde kun tænkt os, at foreningen skulle omfatte arbejdsmænd og ikke håndværkere. Når den unge, der før havde ordet, tvivler om arbejdsgivernes beredvillighed til at støtte deres arbejdere i trange tider og derfor mener, at dannelsen af den her foreslåede forening er en limpind, så tilbageviser jeg med foragt denne insinuation. I denne forening vil der ikke blive tale om tvang af nogen som helst art; her vil ikke være et så rent, skært og purt tyranni som det, at en arbejder skal spørge en fagforening, om han må arbejde for den eller den mand. Det vi ville ved denne forenings dannelse, er at dæmme op for den ufred og ufordragelighed, som har bredt sig mere og mere. Dirigenten: Her kan aldeles ikke være tale om nogen limpind, thi er en arbejder ikke tilfreds med foreningen kan han gå, og det var netop det, det frem for alt kom an på, at enhver havde sin frie vilje. Cand. Christensen kunne have lyst til at spørge pottemagersvend Petersen om en mand, når han stod i en fagforening, og denne ville erklære strike, så kunne komme ud af den, når han ikke ville være med til striken? Pottemagersvend Nielsen ville først og fremmest takke de mænd, som havde indbudt til dette møde og til dannelsen af den her omtalte forening, selv om jeg ikke skjøtter (synes) om at blive medlem af den, og jeg vil heller ikke med foragt tilbagevise den påstand, at det ikke skulle være arbejdsgiverens oprigtige mening, at ville hjælpe deres arbejdere. Jeg har selv været med til at strike engang. Men det var efter vor egen beslutning og ikke efter befaling fra fagforeningens bestyrelse. Et fagforeningsmedlem behøver absolut ikke at være socialist; han kan godt i politisk henseende stå aldeles fri og uafhængig. En mand, der kan og vil arbejde, kan altid hævde sin plads, men alligevel takker jeg for den gode tanke, der ligger til grund for dannelsen af den her påtænkte forening, thi der findes arbejdsgivere, der ikke ville hjælpe deres arbejdere, dersom de ved uheld og sygdom er komne tilbage.

16 Grosserer P.C. Bayer ville tilbagevise den fremsatte påstand om, at denne forening var en limpind til at fange arbejderne på. Der blev spurgt, hvorledes tvistigheder i arbejdsspørgsmål skulle afgøres; de henvises selvfølgelig til bestyrelsens afgørelse, altså ved simpel voldgift. Dersom der oprettes foreninger af arbejdere, er det lige så berettiget, at der oprettes foreninger af arbejdsgivere, men det kan kun skade at have sådanne tvende organisationer stående overfor hinanden, når man kan samle både arbejdsgivere og arbejdere i en forening. (Sluttet) (3) Thisted Amts Avis "FORENING AF FRIE ARBEJDERE" Bankdirektør Chr. Vestergård: Der er nu talt så meget om fagforeningsbevægelsen og socialismen, men det forekommer mig, at man kun har sværmet om lyset ligesom et møl uden at berøre det, der er brændpunktet. Hvorfor er hele den socialistiske og fagforeningsbevægelse rejst? Det er den i ethvert menneske boende higen efter magt, den rene magtbrynde, der har fremkaldt denne bevægelse. Og når vi så se hen til, hvem det er, der leder disse bevægelser, hvem er det så? (En stemme: Arbejderne!) Nej, det er netop ikke arbejderne, det er halvvejs forulykkede eksistenser, folk, der har smagt af kundskabens træ uden - helt at kunne fordøje dets frugter, folk, der har påbegyndt et studium uden at kunne føre det til ende, og det er uvidenheden hos den store masse, som de benytte til selv at komme til magt og ære. Socialismen fører så smukt et valgsprog: Frihed! lighed! og broderskab! at det gerne kunne have pranget over indgangen til Paradisets Have, men det var det samme valgsprog, som hørtes under den store revolution i 1789; men frugten dengang blev kun de hundrede tusinder, der måtte lade deres liv under guillotinen. Hellere vil jeg lade mig styre af en kjoleklædt end af en mand i kofte, thi da får uvidenheden alt for stort råderum. - Det er ganske vist, at den store arbejderstand ikke er sket sin ret gennem tiderne; først har gejstligheden, senere adelen været landets herrer, indtil absolutismen, det enevældige kongedømme indførtes. Men efterhånden blev folket sig mere og mere bevidst, mens samtidig oplysningen steg, og her må det erindres, at oplysningen ikke arbejdede sig op fra neden, men spredtes ud ovenfra, og det var ikke de små, men de store, der i slutningen af det forrige århundrede gennemførte alle de store reformer, der var til de smås gavn. - Dirigenten berørte før, at det kom an på at opfylde det gamle bud: Elsk din næste som dig selv! Ja, det var netop det, det kom an på, men socialismen, som den fremtræder nu, mangler det rette grundlag, netop kærligheden. Vi mennesker må og skal hævde vor frie vilje; det er den, der sætter os øverst i skabningens række. Jeg vil derfor tilråde alle, både store og små, at støtte denne forening, hvor arbejderne kunne stå fri og uafhængige og ikke behøver at blive slaver af dem, der blot vil mele deres egen kage ved arbejdernes uvidenhed. Dirigenten: Der blev før sagt, at den arbejder, der kan og vil arbejde, altid kan hævde sin plads, ja så vil jeg håbe, at der ikke bliver mange at tage under armene. Pottemagersvend Nielsen påstod, at fagforeningerne lededes af arbejderne selv, og tvang havde han aldrig mærket noget til, men det kunne godt være, at han måske havde været så heldig kun at have været på de steder, hvor tvang ikke anvendtes. Den i disse dage påbegyndte lock-out havde arbejderne vel også selv foranstaltet? Men sagen er, at mange arbejdere lide nød, selv når de har arbejde. Kunne denne forening hjælpe herpå, ville jeg hilse den med glæde, men dens bestemmelse er kun at søge fagforeningsbevægelsen dæmpet. Dirigenten gjorde opmærksom på den selvmodsigelse, der var i pottemagersvend Nielsens ord; før sagde han, at en mand, der kunne og ville arbejde, altid kunne hævde sin plads, og nu skildrer han arbejdernes nød. Det er ikke altid de største indtægter, der gør lykkeligst. Pottemagersvend Nielsen: Mine ord kunne meget godt forenes, thi jeg sagde, at mange arbejdere lide nød, skønt de stå i arbejde; og grunden dertil er, at lønnen er så ussel.

17 Bogtrykker Rasmussen: Det var en fejl, at indbydelsen til dette møde Ikke var underskrevet af navngivne mænd, og at det Ikke var blevet fremhævet, at indbydelsen kun gjaldt arbejdsmænd. Den lock-out, som pottemagersvend Nielsen havde omtalt, var sandelig fremkaldt af arbejderne selv. jeg vil anbefale, at man danner denne forening, men bidraget forekommer mig at være for lille; 40 øre om måneden kan nok udredes. Fabrikant Bendixsen var Ikke medindbyder til dette møde, men han fandt tanken god. Det ville kun kunne være til gavn, om arbejderne gennem en sådan forening kunne opnå en sådan betaling, som virkelig svarede til deres arbejde. Jeg er ikke medlem af nogen fabrikantforening, thi jeg vil ikke være tvungen til måske at sætte mine folk på gaden. Arbejdsmand Mads Nielsen takkede arbejdsgiverne, fordi jeg havde bragt dette møde i stand, men jeg vil råde arbejderne til nøje at overveje denne sag. Der er vel tvang i fagforeningen, men man vil blive fuldstændig uafhængig i denne også af vore arbejdsgivere, dersom vi ønske at træde ud af foreningen. Der er talt en hel del om den hjælp, der ydes arbejderne; men jeg har haft megen sygdom i min familie, og jeg siger, at skulle andre vente på hjælp lige så længe som jeg, så kommer den for sent. Dirigenten: Netop i sygdomstilfælde vil foreningen hjælpe, og der vil Ikke kunne blive tale om tvang. Konsul Andersen: Ikke een, men mange gange har jeg hørt arbejderne sige, at når de blot havde arbejde, led de ingen nød. - Det forekommer mig, at de her faldne udtalelser kun er en dårlig erkendtlighed for alt det, som de bedrestillede har gjort for arbejderne gennem Velgørenhedsselskabet, Asylet, fattige skolebørns bespisning o.s.v. Det arbejdsgiverne skulle i denne forening, er ikke andet end at være med til at give deres bidrag, som kun kommer arbejderne til gode. Det er ingen limpind, og kan en arbejder ikke være tilfreds i foreningen, har han jo ret til at gå, når han vil. Former Balsen fandt, at der var en sær frihed, der fandtes i denne forening, når medlemmerne ikke havde ret til at være i en fagforening. Købmand L. P. Brøgger fandt det lidt nøgent, at ikke arbejdsmændene heri byen havde så meget som villet udtale sig om det tilbud, som her blev dem gjort. Dirigenten afsluttede derefter forhandlingerne. Ved afstemningen over spørgsmålet om, hvorvidt man skulle skride til oprettelsen af den påtænkte forening, vedtoges dette med næsten alle stemmer, ganske enkelte undlod et stemme, og ingen stemte imod. Derefter nedsattes, som i går meddelt, et udvalg til at arbejde videre for sagen. (4) Thisted Amts Avis I går aftes afholdtes i Håndværkerforeningens sal efter indbydelse af 7 arbejdsmænd et privat møde af arbejdsmændene i Thisted, hvortil var indbudt købmand Brøgger, bogtrykker Rasmussen og købmand Herskind som talere arbejdsmænd havde givet møde. Efter en livlig diskussion, hvori arbejdsmændene også tog virksom del, angående den påtænkte "Forening for frie Arbejdere" i Thisted, indtegnedes strax 50 medlemmer, og mange flere ville sikkert følge inden søndag, da der skal afholdes konstituerende generalforsamling. (5) Thisted Amts Avis Snedkerstriken er nu indtrådt i et akut stadium. Fra formanden for snedkermestrenes organisation, Haslund i Hjørring, er i går hertil indløbet følgende telegram: "Jyllands snedkersvende udelukkes i morgen, alle Danmarks snedkersvende tirsdag morgen". Denne meddelelse kommer for så vidt overraskende tor udenforstående, som der synes at være god udsigt til mindelig overenskomst, og da sagens forhistorie er god at få forstand af, skulle vi kortelig gengive dens hovedpunkt. For en måneds tid siden var der en sammenkomst mellem mesterforeningens og svendeforeningens repræsentanter, og disse blev enige om en ordning, hvorefter arbejdet skulle genoptages den 17. april og et regulativ udarbejdes inden den 17. maj. Får så vidt var alt i orden, men bagefter er svendenes førere, rimeligvis komne i tanker om, at de

18 ikke havde fået citronen tilstrækkelig presset, hvorfor de, i stedet for at bevirke arbejdets genoptagelse til anførte tid, lod afholde afstemninger blandt de strikende svende og ved at udsende telegrammer gennem "Ritzaus Bureau" til landets blade søgte at forplumre sagen og give det udseende af, at det var svendene, der modsatte sig den af førerne trufne overenskomst. Dette lykkedes også: den sidste afstemning fandt sted i torsdags i svendenes fag foreninger i Ålborg, Hjørring, Thisted, Horsens, Silkeborg, Fredericia og Kolding, og i al fald i nogle af disse byer fastholdt svendene deres tidligere beslutning om ikke at godkende overenskomsten. Der var fra hovedkvarteret sendt repræsentanter til de nævnte byer (undtagen Thisted), og skønt det officielt hed sig, at disse anbefalede den trufne ordning, er der ingen tvivl om, at de i stedet for have pustet til ilden, thi hvis de kun havde ladet svendene vide, at når disse absolut ville strike, måtte det blive på egen regning, uden støtte fra strikekassen, så havde afstemningen nok fået et andet udfald. Under disse omstændigheder var der ikke andet for mestrene at gøre end at erklære lock-out, således som det er sket. Spørgsmålet er nu, om denne vil indskrænke sig til snedkerfaget alene eller brede sig videre. Heri Thisted er antallet af de ferierende snedkersvende kun ca Den af "Foreningen for frie Arbejdere" nedsatte voldgift angående lønspørgsmålet for arbejdsmænd har efter indhentede oplysninger fra andre steder i torsdags aftes afgivet sin kendelse; denne gik ud på, at fra førstkommende mandag er timelønnen for løst arbejde heri byen forhøjet til 30 øre. (6) Thisted Amts Avis LOKALE EFTERRETNINGER Den fremgangsmåde, der, som i lørdags omtalt, af de socialistiske partiledere er udvist overfor snedkerstriken og som nu har ført til en almindelig arbejdsnedlæggelse i snedkerfaget over hele landet, tyder på, at det er, arbejdsførernes hensigt at foranledige generallock-out over hele linien, en almindelig lønkamp i alle arbejdsfag nu i forårets travleste tid. Mulig lykkes det arbejdsgiverforeningen med etatsråd N. Andersen i spidsen ved sin besindige optræden endnu denne gang at afvende faren, men man må gøre sig det klart, at selv i det tilfælde betyder det dog kun en udsættelse, thi efter de socialistiske fagforeningers overmodige optræden i de senere år og stedse stigende fordringer er det næsten utænkeligt andet, end at en sådan kamp på liv og død mellem arbejdere og arbejdsgivere engang i nær fremtid må finde sted. Vi havde ved tidligere lejlighed fremhævet heri bladet, at kampen mod den fremtrængende socialisme kun med nogen styrke kan føres af Højre, knap nok af de Moderate, idet Venstrereformpartiet ved sin ubegribelige valg-alliance med socialdemokraterne selv har slået sig våbnene ud af hænderne. Venstre mænd og Venstres blade er bange for at støde deres allierede for hovedet, og de sidste med samt deres redaktører er ofte tillige af materielle grunde nødt til at holde gode miner med det stedlige socialdemokrati, selv om de måske ikke hjerteligt sympatiserer med dette. I de byer, hvor der endnu ingen socialdemokratiske blade findes, frygter venstreredaktørerne for, at oprettelsen af et sådant skal skade dem i deres næringsvej, og selv i byer med en socialdemokratisk presse er dog de radikale blade bange for at miste for mange abonnenter blandt arbejderne og tør derfor ikke tage bladet fra munden. Dette forhold svækker i høj grad den modstand mod Socialdemokratiet, uden hvilket dette sikkert vil brede sig endnu mere end hidtil, til stor skade for den næringsdrivende middelstand i byerne og for den jordejende landbostand, til hvilken turen snart vil komme og til dels allerede er kommen, navnlig på Øerne. Selvfølgelig ville venstrebladene ikke indrømme, at sagen forholder sig således som den her er fremstillet, men det gør den nu alligevel, og hensigten med disse linier er at vise - for dem, der ville se - hvor alle, der ville være med til at yde modstand mod det socialdemokratiske partityranni, sluttelig må samles. Med hensyn til den nu fremtvungne lock-out kan endnu anføres, at den omfatter ca svende, hvoraf 200 i Århus og 100 i Horsens, idet udelukkelsen gælder samtlige svende såvel hos snedkermestrene som hos tømrermestrene, maskinsnedkere, savværker og andre, der benytte snedkersvende, henhørende under dansk snedkerforbund. Afstemningen blandt snedkersvendene i de 7 jyske byer, hvor der var strike, gav til resultat, at 88

19 svende stemte for overenskomsten og 133 stemte imod. Det er altså knap 50, en forholdsvis ubetydelig brøkdel af landets snedkersvende, som bærer ansvaret for en katastrofe, hvis følger kunne blive uberegnelige. (7) Thisted Amts Avis LOKALE EFTERRETNINGER Socialistmødet i går på Runddelen i Plantagen talte ca. 300 deltagere, iberegnet kvinder, børn og halvvoksne læredrenge. Af byen næringsdrivende borgere sås kun få. En herværende smed, Jørgensen bød velkommen og gav herefter ordet til skrædder Danielsen fra Aalborg, der med udgangspunktet 8-timers arbejdsdagen holdt et af de sædvanlige socialistiske agitationsforedrag. Taleren var af den anskuelse, at den af socialisterne fordrede normalarbejdsdag kunne gennemføres i alle erhverv, også i landbruget, men den burde påbydes ved lov, og dette kunne ikke ske på anden måde, end ved at socialdemokratiet skaffede sig tilstrækkelige repræsentanter på tinge, hvorfor han anbefalede så stor tilslutning som muligt til de faglige og politiske organisationer. Taleren var, med rette, utilfreds med nærværende blads udtalelser om socialismen og navnlig med den lille notits, hvori vi anbefalede vore meningsfæller ikke at fylde op ved de socialistiske demonstrationsmøder; når han imidlertid særlig ankede over ordet "storborgerrak", må vi dog give udfald på æren over at have opfundet denne betegnelse, der skyldes socialistpressen selv. Efter foredraget opfordrede smed Jørgensen til diskussion, men da ingen meldte sig, sluttede han mødet, der kun havde varet i tre kvarter, med et leve for normalarbejdsdagen og forkyndte, at der om aftenen var bal på "Hotel Thy" for alle medlemmer af fagforeningerne og af "Socialdemokratisk Forbund". Fra forsamlingen udbragtes et leve for skrædder Danielsen, og dermed var det "større" møde forbi. (7) Thisted Amts Avis LOKALE EFTERRETNINGER - Som et nyt bevis på socialistisk fagforeningstyranni er følgende meddelelse tilstillet os: For ca. 14. dage siden blev en på det herværende svineslagteri fast ansat bødker afskediget fra sin plads, idet fagforeningen på et møde havde vedtaget, at han ikke længere måtte arbejde på slagteriet. Grunden dertil var et personligt mellemværende mellem ham og mestersvenden, og da det lykkedes ham at få fagforeningen på sin side, måtte bødkeren naturligvis bort fra slagteriet, skønt dettes bestyrer ikke havde noget at udsætte på manden. Ved den nævnte afstemning i fagforeningen var der imidlertid et par af slagteriets arbejdere, som havde undladt at stemme, og dette måtte hævnes. På et nyt møde i foreningen for nogle dage siden foreslog da formanden for fagforeningen, at også disse to skulle fjernes, og da en af hans kampfæller støttede forslaget ved at erklære, at mesteren på slagteriet havde udtalt, at det også var hans og direktørens mening, at de to svende mistede deres pladser, vedtoges beslutningen eenstemmigt. Men da de to nu brødløse arbejdere vidste, at ingen af deres overordnede på slagteriet havde haft noget at klage på dem, gik de dagen efter til slagtermesteren og spurgte om det var sandt, at han havde ønsket deres fjernelse fra slagteriet. Han benægtede dette og gav dem følgende skriftlige erklæring, som er os forevist: "Hermed erklærer jeg, at jeg aldrig har udtalt mig at hverken F. Jensen eller Christian Jensen skulle fra slagteriet. C.G. Muse, slagtermester. Nu er altså tre flittige og ordentlige arbejdere, alle med familier, blevne arbejdsløse på grund af fagforeningens brutale adfærd. Det er således ikke længere arbejdsgiverne, der antage og afskedige deres arbejdere, men fagforeningerne der bestemme, hvem de må have i deres brød og hvem Ikke. Man kan forstå, at disse utålelige tilstande efterhånden bevirke, at der hos arbejdsgiverne over hele landet fremtvinges en stemning, der bærer hen i mod en afgørende kamp mellem dem og de socialistiske fagforeninger. Disses magt må brydes, hvis der nogensinde skal kunne opstå rolige arbejdsforhold i vort samfund.

20 (8) Thisted Amts Avis LOKALE EFTERRETNINGER Lock-outen omfatter heri byen ca. 50 arbejdere, nemlig 13 tømrere, et lignende antal snedkere og en snes murere og murerarbejdsmænd. I Nykøbing anslåes antallet af arbejdsløse til mellem 200 og 300, hvoraf hovedparten er formere, smede o.s.v. fra Christensens jernstøberi. (9) Thisted Amts Avis LOKALE EFTERRETNINGER Den store arbejdsnedlæggelse er altså efter bestemmelsen bleven gennemført over hele landet på en enkelt undtagelse nær. Efter at det i går var blevet bekendt, at murer- og tømrerforeningen i Frederikshavn havde svigtet sine kolleger og nægtet at efterkomme ledelsens ordre, hørtes kun eenstemmig fordømmelse af en sådan bryden ud af rækkerne, og ikke blot fra arbejdsgivernes side faldt der stærke udtryk om, at d' herrer "skruebrækkere" i Frederikshavn måtte føleligt få at vide, hvad kollegiale hensyn kræve. Vi har tidligere henstillet til den del af publikum, der skal have arbejde udført, mens lock-outen varer, om ikke at stille for store fordringer til mestrene og skulle hertil føje en anmodning om ikke at tage udelukkede folk til at udføre arbejdet. Nogle kunne måske være tilbøjelige til at gøre dette af medlidenhed, men denne er i dette tilfælde ilde bevendt, thi svendene skulle, så vidt vides, afgive halvdelen af den således vundne fortjeneste til strejkekasserne, og herved bidrages jo netop til at holde kampen gående så meget længere. Den almindelige mening synes mere og mere at stille sig på arbejdsgiverforeningens side, idet man indrømmer, at lige overfor de socialistiske fagforeningers overmod og upålidelighed var en kamp nødvendig for at skaffe ordnede arbejdsforhold til veje. Men heraf følger, at den begyndte kamp må føres til ende, således at hvad udfald den end får, bliver dette bestemmende for en årrække. Det er derfor alt for tidligt, når der allerede i nogle blade tales om mægling mellem parterne: En forhandling nu ville være det samme som forvrøvling. I aftes afholdtes heri byen et møde af leverandører i bygningsartikler og mestrene i de fag, hvor der er erklæret lock-out; leverandørerne forpligtede sig her til, så længe den nuværende lock-out varer, ikke at levere eller sælge bygningsmaterialer til andre i,,thisted by, end de af mesterorganisationen angivne tømrer-, murer- og snedkermestre samt til de private folk, der i hvert enkelt tilfælde medbringe en skriftlig erklæring fra en af disse mestre. Til gengæld har mestrene forpligtet sig til ikke at handle, hverken direkte eller indirekte, med de bygningsleverandører, som ikke underskriver overenskomsten eller med vidende og vilje leverer materialer til de udelukkede svende. (10) Thisted Amts Avis ARBEJDSSTANDSNINGEN I THISTED Når i denne tid to eller flere er samlet, er det almindelige samtaleemne vistnok den store arbejdsstandsning, og det er jo ikke uden grund, thi vi kalder den en ulykke for vort land. Der kunne i den anledning trænges til nogle bemærkninger for at forebygge mulige misforståelser. Først skal vi da fremhæve, at der ved enkelte lejligheder spørges os, om vi hører med til de strikende? Vi skal overfor de borgere, som har den opfattelse, at det er os, som har nedlagt arbejdet, oplyse, at vi ikke har mindste andel eller skyld i, at arbejdet er nedlagt, men at det er mestrene, som uden at angive nogen grund, i al fald ikke overfor os, har afskediget os. Det er altså mestrene og ikke os, som striker. Vi har tidligere levet i enighed og i god forståelse med vore mestre, og vi havde grund til at håbe, at det kunne fortsættes, da vi nu i foråret har fået oprettet en arbejdskontrakt, som de alle har erklæret sig tilfredse med, og sat deres navn under. Vi har altid anset arbejdsnedlæggelse for noget, som skulle undgås, hvis det på nogen måde kunne. Tømrerforbundet har derfor oprettet en kontrakt med mestrenes centralforening både for Jylland og Østifterne, om at mulige uenigheder mellem mestre og svende skal forelægges en voldgiftsret,

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Kendelse i faglig voldgift (FV ):

Kendelse i faglig voldgift (FV ): Kendelse i faglig voldgift (FV2010.0062): Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB) for A (faglig medarbejder Jannie Andersen) mod Dansk Byggeri for Johny Larsen Snedkerier A/S (konsulent Henrik Olsen)

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN

SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Dok. nr. 340-2014-78032 SORØ KOMMUNE FORRETNINGSORDEN Forretningsorden for Byrådet i Sorø Kommune Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for

Læs mere

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.

1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer. Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,

Læs mere

Vedtægter for Danske Kliniske Onkologers Organisation

Vedtægter for Danske Kliniske Onkologers Organisation 1 Organisationens navn er Danske Kliniske Onkologers Organisation 2 Organisationens formål er at varetage medlemmernes faglige, organisatoriske, økonomiske og kollegiale interesser 3 Medlemskab 3.1 Organisationen

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 10. april 2013 blev der i sag 189-2012 KK og MM mod Ejendomsmægler AA v/advokat LL afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 7. august 2012 har KK og MM indbragt ejendomsmægler AA for Disciplinærnævnet

Læs mere

Forretningsorden for Thisted Byråd

Forretningsorden for Thisted Byråd Forretningsorden for Thisted Byråd Side 0 Indholdsfortegnelse Byrådets møder --------------------------------------------------------- 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse -- 4 Side Beslutningsdygtighed,

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse

FORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af

Læs mere

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune

Forretningsorden. For. Kommunalbestyrelsen. i Lejre Kommune Forretningsorden For Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd

Forretningsorden for. Sønderborg Kommunes byråd Jura og Byrådssekretariatet 30-01-2014 Sags nr.: 13/47871 Forretningsorden for Sønderborg Kommunes byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Automobil Sport

Vedtægter for Aarhus Automobil Sport Som ønsket på generalforsamlingen i 2015, så har bestyrelsen gennemgået vedtægter for Aarhus Automobil Sport. Mange af ændringerne er foretaget med udgangspunkt i DIF s standardvedtægter. Tekster, som

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Kendelse af 2. november 2015

Kendelse af 2. november 2015 Kendelse af 2. november 2015 i faglig voldgift nr. FV 2015.0097 Kristelig Fagforening (advokat Henning Friis Overgaard) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (advokat Bjørn Carlsen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899

Vedtægter. for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Vedtægter for Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn Stiftet den. 6. april 1899 Foreningens navn og formål 1 Foreningens navn er Håndværkerforeningen for Hørsholm og omegn. Dens formål er at virke

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune

Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Forretningsorden for Byrådet i Favrskov Kommune Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10.

Læs mere

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for Roskilde Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Roskilde Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2.

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R

V E D T Æ G T E R F O R VEDTÆGTER FOR Vedtægter for BYG Morsø Mesterforening 1 - Navn og hjemsted Foreningens navn er BYG Morsø Mesterforening. 2 - Formål Foreningens formål er at samle virksomheder, der udøver byggefaglig virksomhed,

Læs mere

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Forretningsorden Herlev Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jfr.

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form

Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Udsendelse af udlændinge, før flygtningenævnets afgørelse foreligger i skriftlig form Ombudsmanden måtte anse det for overordentlig kritisabelt, at direktoratet for udlændinge hidtil i praksis»normalt«havde

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor)

VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Vedtægt og bemærkninger til vedtægt er udarbejdet af akademikerorganisationerne den 18. august 2009 VEDTÆGT FOR AKADEMIKERKLUBBEN (i den private sektor) Virksomhedsnavn 1. Navn. Klubbens navn er virksomhedsnavn.(herefter

Læs mere

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen

REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen REFERAT af Hvidegårdens Grundejerforenings ordinære generalforsamling tirsdag den 29. marts 1983, kl. 19,30, på Hotel Fortunen D A G S O R D E N 1. Valg af dirigent 2. Beretning for 1982 3. Regnskab for

Læs mere

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent. Referat af generalforsamling for Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afholdt torsdag d. 26. marts 2009 kl. 1700 hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen, Sankt Knudsvej 2, 3., 1903 Frederiksberg

Læs mere

Assens Byråds Forretningsorden

Assens Byråds Forretningsorden Assens Byråds Forretningsorden Forretningsorden Assens Byråd 2014 Forretningsorden for Assens Byråd Byrådets møder. 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn

Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn Vedtægter for Ejendomsfunktionærenes Fagforening Fyn Formålsparagraf: Fagforeningens formål er i samvirke med Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning og Serviceforbundet at søge alle, der

Læs mere

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune

Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Forretningsorden for Udvalget for Ældre og Handicappede i Halsnæs Kommune Møder i Udvalget for Ældre og Handicappede 1. Udvalget for Ældre og Handicappedes møder afholdes som udgangspunkt på rådhuset i

Læs mere

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark

Forretningsorden for regionsrådet i Region Syddanmark Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 12 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner (i det følgende

Læs mere

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri

Vedtægter. for Gulvsektionen under Dansk Byggeri Maj 2015 Vedtægter for Gulvsektionen under Dansk Byggeri 1 / 8 Indhold 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Medlemmets forpligtelser 6 Eksklusion 7 Generalforsamling 8 Bestyrelsen 9 Regnskab

Læs mere

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod

Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Kendelse af 13. januar 2015 i faglig voldgift FV2014.0143: 3F København (faglig sekretær Henrik Forchhammer) mod Danske Mediers Arbejdsgiverforening, DMA for Post & Medier ApS (advokat Katja Holbech Mårtensen)

Læs mere

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder.

Forretningsorden for. Randers Byråd. Byrådets møder. Forretningsorden for Randers Byråd Byrådets møder. 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. lov om kommunernes styrelse 10. Stk. 2. Følgende

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007

FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 FORRETNINGSORDEN FOR REBILD BYRÅD 1. januar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder... 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse.... 3 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse....

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD BORGMESTERSEKRETARIATET FORRETNINGSORDEN FOR ODSHERRED BYRÅD GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD

FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD FORRETNINGSORDEN FOR SLAGELSE BYRÅD Byrådets Forretningsorden Side 1 BYRÅDETS MØDER Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. Lov om kommunernes

Læs mere

Tisvildelejeforeningen

Tisvildelejeforeningen Dagsorden Generalforsamling Tisvildelejeforeningen 22 juni kl. 10.00 Tisvildeleje 1. Valg af dirigent og referent. Tisvildelejeforeningen 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse

Læs mere

Forretningsorden for Regionsrådet

Forretningsorden for Regionsrådet Forretningsorden for Regionsrådet Regionsrådets møder 1. Regionsrådets møder er offentlige. Regionsrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 51 i lov om regioner og om nedlæggelse

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat fra den ordinære Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamling SAS Fotoklub DANMARK Torsdag den 10 Februar 2011. kl: 1900 Dagsorden. iht. vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

Forretningsorden for Aabenraa Byråd

Forretningsorden for Aabenraa Byråd Forretningsorden for Aabenraa Byråd Fra 1. maj 2014 Indholdsfortegnelse Byrådets møder... 1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse...

Læs mere

A/B Chr. Svendsensgården Referat af ordinær generalforsamling 2014

A/B Chr. Svendsensgården Referat af ordinær generalforsamling 2014 A/B Chr. Svendsensgården Referat af ordinær generalforsamling 2014 År 2014, tirsdag den 29. april, kl. 19.00, afholdtes ordinær generalforsamling i Halgreensgade 9, fælleslokalet i gadeplan. For generalforsamlingen

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I E/F BREMERGÅRDEN

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I E/F BREMERGÅRDEN Ejerne i E/F Bremergården REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I E/F BREMERGÅRDEN År 2013, den 29. april, afholdtes ordinær generalforsamling i E/F Bremergården på Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København

Læs mere

Forretningsorden VEJEN BYRÅD

Forretningsorden VEJEN BYRÅD Forretningsorden VEJEN BYRÅD Indhold Vejen Byråds møder.................................................. 2 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse........................ 3 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

V E D T Æ G T E R for Dansk Byggeri, Nedbrydningssektionen

V E D T Æ G T E R for Dansk Byggeri, Nedbrydningssektionen V E D T Æ G T E R for Dansk Byggeri, Nedbrydningssektionen Sektionens navn er DANSK BYGGERI, NEDBRYDNINGSSEKTIONEN. Dens hjemsted er Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, 1015 København K. 1. 2. Sektionens

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR NORDFYNS KOMMUNALBESTYRELSE Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre,

Læs mere

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse

Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden Langeland Kommunalbestyrelse Forretningsorden for Kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune Kommunalbestyrelsens møder. 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Forretningsorden. for. Bestyrelsen for Mandø Fællesråd.

Forretningsorden. for. Bestyrelsen for Mandø Fællesråd. Forretningsorden for Bestyrelsen for Mandø Fællesråd. 1. Bestyrelsens konstituering 1.1 Valg næstformand, sekretær og kasserer. (Valg af formand sker på Fællesrådets generalforsamling.) Bestyrelsen vælger

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 17. maj 2011 blev der i sag 133-2010 KK v/ advokat AA mod Ejendomsmægler HH afsagt sålydende Kendelse Ved brev af 1. juli 2010 har KK ved advokat AA, indbragt ejendomsmægler HH for Disciplinærnævnet

Læs mere

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag

Vedtægter for. Dyrlægeskovens Lodsejerlag Vedtægter for Dyrlægeskovens 1. Navn, stiftelse og hjemsted Lagets navn er Dyrlægeskovens. Laget er stiftet af ejerne af matr. nr. 97a, 98c og 99i Nykøbing Sj. købstads vestre lyng, matr. nr. 79, Nykøbing

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Afdeling 13 Da jeg ventede et barn i 1929 måtte jeg udsætte fagforeningsarbejdet et stykke tid, men efterhånden havde jeg fået forbindelse med flere telefonister,

Læs mere

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret

Nyhedsbrev. Ansættelses- og arbejdsret Nyhedsbrev Ansættelses- og arbejdsret LØNMODTAGER HAVDE IKKE KRAV PÅ UDBETALING AF FEM IKKE-AFHOLDTE FERIEFRIDAGE FRA LØNMODTAGERNES GARANTIFOND En medarbejder kan ikke kræve ikke-afholdte feriefridage

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0200): Fagligt Fælles Forbund for Murersjakket, René Bay Lodahl, Frank Lindholm og Per René Nielsen, på byggepladsen Vitus Bering i Horsens (Opmåler Jens A. Knudsen)

Læs mere

KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i

KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i KLUBVEDTÆGTER for medlemmer af Dansk El-Forbund i Klubbens navn Indhold: Klubvedtægter 1 Klubbens formål og virke 2 Klub/Fællesklub 3 Medlemmernes kollegiale pligter 4 Urafstemning 5 Generalforsamling

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN

VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN VEDTÆGTER FOR SKIVE SØSPORTS HAVN 1 FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er "SKIVE SØSPORTS HAVN". Foreningens hjemsted er Skive Kommune. Foreningens adresse er Strandvejen 26, 7800 Skive. 2 FORENINGENS

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 30. august 2016 Sag 192/2016 A kærer bortvisningen af ham fra et retsmøde i sagen: Anklagemyndigheden mod T Kæren angår bortvisningen af A fra et retsmøde i en straffesag

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993.

af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. Hovedaftalen af 1973 med ændringer pr. 1. marts 1981, 1. marts 1987 og 1. januar 1993. 1 Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Forretningsorden for Faxe Byråd

Forretningsorden for Faxe Byråd Tekst der tilføjes i forretningsordenen er markeret med blåt Tekst der slettes i forretningsordenen er markeret med rødt Forretningsorden for Faxe Byråd 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Danish Muslim Aid

VEDTÆGTER. for. Danish Muslim Aid VEDTÆGTER for Danish Muslim Aid Med hjemmel i Kongeriget Danmarks Grundlov, 67 1, og med respekt for det land vi lever i og dets love, skal de nedenfor gældende regler gælde indenfor vor forening: 1. Navn,

Læs mere

Forretningsorden for Byrådet

Forretningsorden for Byrådet Initialer: ANE Sag: 306-2014-4887 Dok.: 306-2014-63165 Oprettet: 18. marts 2014 Forretningsorden for Byrådet Byrådets møder 1 Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Vedtægter for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker 1 Foreningens navn Foreningens navn er Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. 2 Formål Foreningens formål er at sikre, at

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Håndværksrådets formand Niels Techen bød gæster og repræsentanter velkommen. Herefter præsenterede han

Læs mere

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune

Holbæk Kommune. Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Holbæk Kommune Forretningsorden for byrådet i Holbæk Kommune Byrådsmøder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog bestemme, at enkelte sager behandles for lukkede døre, jf. 10 i lov om kommunernes

Læs mere

Vedtægter. for. Kranbranchen

Vedtægter. for. Kranbranchen Vedtægter for Kranbranchen Som vedtaget den 10. februar 1989 og med de på generalforsamlingen den 23. marts 2007 og 9. april 2010 vedtagne ændringer. Seneste vedtagne ændringer på generalforsamling den

Læs mere

Forslag til nye Vedtægter

Forslag til nye Vedtægter Snekkersten Borgerforening Forslag til nye Vedtægter Vedtægter for Snekkersten Borgerforening (SBF) 1. Foreningens navn og hjemsted. Foreningens navn er Snekkersten Borgerforening og den er stiftet den

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3

INDHOLDSFORTEGNELSE. Byrådets møder Side 3. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Byrådets møder Side 3 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Side 3 Beslutningdygtighed, mødeledelse og sagernes forelæggelse Side 3 Underudvalg Side 4 Medlemmernes deltagelse

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Stilling sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

Forretningsorden for Hørsholm Kommune

Forretningsorden for Hørsholm Kommune Forretningsorden for Hørsholm Kommune November 2001 Indholdsfortegnelse 1 Kapitel I... 1 1.1 Kommunalbestyrelsens møder... 1 2 Kapitel II... 1 2.1 Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1

Læs mere

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ]

Jeg har besluttet mig for at acceptere det fremsendte købstilbud på kr. 1.800.000 samt overtagelse 01.11.2010 [ ] 1 København, den 6. juni 2011 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Gert Stokkendal Dæmningen 64 7100 Vejle Nævnet har modtaget klagen den 9. december 2010. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker VEDTÆGTER for LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER 1 Navn Sammenslutningens navn er LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER. 2 Hjemsted Lodsejersammenslutningens

Læs mere

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse:

BILAG A. Regler for. generalforsamlingens. indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: BILAG A Regler for generalforsamlingens indkaldelse, afstemninger m.m. Indholdsfortegnelse: Indkaldelse... 1 Deltagere... 2 Åbning af generalforsamlingen... 3 Protokol... 4 Dirigent... 5 Beslutningsdygtighed,

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar)

Vedtægter For Hvalsø Brugsforening. (Begrænset ansvar) Vedtægter For Hvalsø Brugsforening (Begrænset ansvar) Navn og hjemsted: Par. 1: Foreningens navn er Hvalsø Brugsforening Amba. Brugsforeningen har sit hjemsted i Hvalsø. Formål: Par. 2: Brugsforeningens

Læs mere

Bech-Bruun Dragsted V E D T Æ G T E R. for. IT-foreningen Alexandra. Maj 2004

Bech-Bruun Dragsted V E D T Æ G T E R. for. IT-foreningen Alexandra. Maj 2004 Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Århus C Tlf. 89 31 00 00 Fax 89 31 01 01 J.nr. 021577-0010 jbs/spe/jn V E D T Æ G T E R for IT-foreningen Alexandra Maj 2004 standardbreve1 K A P

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE

FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE FORRETNINGSORDEN FOR HVIDOVRE KOMMUNALBESTYRELSE Forretningsordenen for Hvidovre Kommunalbestyrelse Kommunalbestyrelsens møder Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse Beslutningsdygtighed, mødeledelse

Læs mere