Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne

Transkript

1 Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade Søborg 7. marts 2008 LRA/hab/tsk Att.: Jørgen Bender-Pedersen Mail: Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte forslag i høring og har følgende bemærkninger. Indledningsvis skal bemærkes, at høringsfristen er uacceptabelt kort. Der er tale om et meget omfattende forslag med vidtgående konsekvenser. Desuagtet er forslaget sendt i høring uden noget høringsnotat, der beskriver de vigtigste elementer i forslaget. Fristen for at indgive høringssvar er kun 8 arbejdsdage hvilket ikke efterlader mulighed for at vurdere konsekvenserne tilstrækkeligt eller inddrage berørte medlemsvirksomheder. Det giver en lovgivningsproces ingen parter kan være tjent med. Vi forbeholder os derfor retten til efterfølgende bemærkninger. Generelle bemærkninger Dansk Erhverv støtter målet om at sikre forbrugerne adgang til klar og gennemskuelig information om de fødevarer, de køber, herunder at give forbrugerne information om næringsindholdet i fødevaren, så de kan træffe sundhedsbeviste valg. Uhensigtsmæssig ny reguleringsmetode Dansk Erhverv har gennem en årrække efterlyst en harmonisering på et højt niveau. Både for at sikre varernes fri bevægelighed men også for at skabe gennemsigtighed og undgå forvirring hos forbrugerne ved en ensartet mærkning, der kan sammenlignes på tværs af varer. I det lys er det positivt, at EU-Kommissionen har taget initiativ til fælles regler. Desværre vil effekten af såkaldt fleksible bottum-up-mekanisme modvirke den tilsigtede harmonisering. Når så megen regulering overlades til medlemsstaterne vil det føre til mange forskellige nationale ordninger. Det risikerer at skabe forvirring hos forbrugerne og vil give ulige konkurrenceforhold for erhvervet. Kommissionen angiver at virksomheder eller medlemslande kan anmelde sådanne ordninger som konkurrenceforvridende, hvilket er en omkostningsfuld metode for erhvervet. Dansk Erhverv kan derfor ikke støtte denne nye reguleringsform. Dansk Erhverv Tlf.: Børsen Fax: DK-1217 København K info@danskerhverv.com

2 Angivelse af næringsindhold i færdigpakkede og ikke færdigpakkede fødevarer Såfremt der er tale om færdigpakkede fødevarer er vi positive overfor forslaget om at give forbrugerne mulighed for at se næringsindholdet i fødevaren ved at påføre varen en næringsdeklaration. Det er dog helt afgørende, at man her får fastlagt nogle tolerancetærskler, der gør dette muligt i praksis. Næringsindholdet i frugt og grønt varierer eksempelvis efter årstiden og det samme gør fedtindhold i kød, afhængig af det enkelte dyr eller af racen. Det skal sikres, at en erhvervsdrivende ikke risikerer bøder, fordi tomaterne har fået mere sol og derfor er mere sukkerholdige end dem, der blev brugt den dag, næringsdeklarationen blev udformet. Dansk Erhverv kan ikke støtte et forslag om obligatorisk næringsdeklaration for ikke færdigpakkede fødevarer, hvor der er tale om salg over disken eller salg af måltider. Næringsindholdet ændrer sig, hvis en rød peber skiftes ud med en grøn eller hvis laksen i fiskepateen udskiftes med torsk. Det kræver grundige analyser at lave en retvisende næringsdeklaration. En næringsdeklaration er reelt kun praktisk mulig for meget standardiserede fødevarer. I en tid, hvor der er stor fokus på friske og sunde fødevarer der følger årstiden er det vigtigt at forslaget ikke ødelægger mangfoldigheden og variationen i de fødevarer, der tilbydes. Forslaget vil få store konsekvenser for de forretninger, som baserer deres udbud på fødevarehåndværket og det varierede udbud såsom restauranter, take-away, delikatesseafdelinger m.m. Oplysning om ingredienser, der forårsager allergier eller intolerans for ikkefærdigpakkede fødevarer For detailvirksomheder, der fremstiller fødevarer til den endelige forbruger er det helt afgørende, at oplysningspligten med hensyn til indhold af allergener begrænses til at omfatte de ingredienser, der er direkte tilsat fødevaren. Dette nævnes fordi, der i mindre produktionslokaler, f.eks. i forbindelse med produktion i detailvirksomheder, kan forekomme spor af ingredienser i miljøet, der er opført på listen over ingredienser, der forårsager allergier og intolerans i bilag III, som utilsigtet kan forekomme i den producerede fødevare. Det er ikke muligt for virksomheden at give oplysninger om disse utilsigtede indhold. Skriftstørrelse og krav til placering af informationen Dansk Erhverv er positive overfor ensartede mærkningsordninger, der er troværdige og let forståelige for forbrugerne og kan sammenlignes på tværs. Forslaget er dog alt for detaljeret og rigidt i forhold til form og placering af denne information. Ifølge forslaget skal der på forsiden af alle emballager over 10 cm 2 med en skriftstørrelse på mindst 3 mm. informeres om indhold af energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater, sukker og salt. Informationen skal gives både i forhold til indhold per 100 ml/100 gram, per portion og i forhold til dagligt anbefalet indtag. Vi er ikke imod at give den information, men vi er imod kravet om at give så mange informationer på forsiden af emballagen. Forslaget tager ikke højde for de mange forskellige former og størrelser på emballager og at nogle lande er flersprogede og derfor skal give informationen på flere sprog. Ikke mindst små emballager risikerer at den 2/5

3 obligatoriske information vil fylde det meste. Kravet om at informationen skal være på forsiden indebærer en risiko for, at de virksomheder, der i dag giver en meget udførlig og udvidet information til forbrugerne vil vælge kun at informere om det obligatoriske for at få plads til at fortælle om selve produktet. Den overskuelighed, der ligger i at forbrugeren kan læse alle relevante informationer samlet et sted vil blive sat over styr. EU-ernæringsmærke mangler Problemet med information på forsiden kunne være løst langt bedre med et fælles europæisk ernæringsmærke, som Dansk Erhverv længe har efterlyst. Det er skuffende, at forslaget ikke indeholder et oplæg til et sådant men i stedet lægger op til at fortsætte den eksisterende situation med forskellige nationale ernæringsmærker. Det skaber forvirring for forbrugerne med de mange forskellige mærker og det er dyrt for erhvervet. Portionsstørrelser Forslaget åbner op for at angive ernæringsindhold i forhold til portionsstørrelser, som det eksempelvis sker med GDA-mærkning og lader det være op til EU-Kommissionen at fastlægge disse portionsstørrelser. Dansk Erhverv finder det afgørende, at der hurtigt fastlægges ensartede og troværdige kriterier for portionsstørrelser for de forskellige fødevarer. Dette skal ske i åbenhed på baggrund af officielt anerkendte ernæringskriterier og med inddragelse af de nationale fødevarmyndigheder. Vi kan ikke støtte at det sker i lukket Komité i EU-Kommissionen. Mærkningsregler for alkohol Det er positivt at mærkning af alkohol er taget ud af denne forordning og behandles i et særskilt forløb. Frivillig information mærkning med oprindelsesland m.v. Forslaget gør det muligt for medlemslandene at fastlægge nationale regler for frivillig information om en række forhold, bl.a. mærkning med oprindelsesland. Det er vigtigt at disse ikke kommer til at virke som en barriere for den fri handel. EU-Kommissionen har annonceret, at den via anmeldelsessager om de nationale ordninger vil samle viden til brug for senere fælles initiativer. Det er en dyr og byrdefuld måde for erhvervslivet at indhente viden på, som ikke er acceptabel. Specifikke bemærkninger Artikel 9 og artikel 22 oplysning om ingredienser, der forårsager allergier eller intolerans For detailvirksomheder, der fremstiller fødevarer er det helt afgørende, at oplysningspligten med hensyn til indhold af allergener begrænses til at omfatte de ingredienser, der er direkte tilsat fødevaren. Dette nævnes fordi, der i mindre produktionslokaler, 3/5

4 f.eks. i forbindelse med produktion i detailvirksomheder, kan forekomme spor af ingredienser i miljøet, der er opført på listen over ingredienser, der forårsager allergier og intolerans i bilag III, som utilsigtet kan forekomme i den producerede fødevare. Det er ikke muligt for virksomheden at give oplysninger om disse utilsigtede indhold. Artikel 14 udformning af obligatoriske oplysninger Dansk Erhverv kan ikke støtte kravet om at informationen skal gives på forsiden af emballagen. Vi er enige i at informationerne skal være læsbare men kravet om en skriftstørrelse på 3 mm. er for rigidt. Artikel 32 angivelse pr. portion Dansk Erhverv finder det afgørende, at der hurtigt fastlægges ensartede og troværdige kriterier for portionsstørrelser for de forskellige fødevarer. Dette skal ske i åbenhed på baggrund af officielt anerkendte ernæringskriterier og med inddragelse af de nationale fødevarmyndigheder. Vi kan ikke støtte at de fastsættes af Kommissionen efter en forskriftsprocedure. I artikel 41 ikke-færdigpakkede fødevarer Det fremgår af artikel 1: Stk. 1 For fødevarer, der udbydes til den endelige forbruger og til storkøkkener uden at være færdigpakkede, eller for fødevarer, der pakkes på salgsstedet på anmodning af køberen eller er færdigpakkede med henblik på øjeblikkeligt salg, kan medlemsstaterne fastsætte nærmere regler for angivelse af de i artikel 9 og artikel 10 omhandlede oplysninger. Stk. 2 Medlemsstaterne kan bestemme, at nogle af oplysningerne omhandlet i stk. 1 ikke gøres obligatoriske, bortset fra oplysningerne omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra c) oplysning om allergener, når blot forbrugeren eller storkøkkenet får tilstrækkelige oplysninger. Vi skal gøre opmærksom på, at det for mange virksomheder i detailleddet vil være helt umuligt at overleve, såfremt oplysningerne i artikel 9 og 10 gøres obligatoriske i form af krav om mærkning eller skiltning, når der er tale om butiksfremstillede fødevarer, og fødevarer, der emballeres i forbindelse med salget. For mindre detailvirksomheder, der fremstiller fødevarer i butikken f.eks. i delikatesse- og slagterafdelinger, er det ikke nødvendigvis standardprodukter, der fremstilles. Der vil ofte være variationer i produkternes sammensætning afhængig af hvilke råvarer, der er til rådighed. Det vil derfor være urealistisk arbejdskrævende at skulle give oplysning om en eksakt næringsdeklaration og ingrediensliste. 4/5

5 Med henblik på at bevare mangfoldighed i produktsortiment og muligheden for nicheproduktion, samtidig med at man undgår unødvendigt ressourcespild, skal vi derfor opfordre til, at man i henhold til artikel 41 undlader at gøre oplysningerne i artikel 9 og artikel 10 obligatoriske for ikke-færdigpakkede fødevarer, hvor der er tale om salg over disken. Med venlig hilsen Dansk Erhverv Lone Rasmussen Fødevare- og forbrugerpolitisk chef 5/5