Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide

Transkript

1 Lavenergiforarbejdning af plast hvad findes der af konkrete tiltag og løsninger? Gennemgang af RECIPE best practice guide

2 Hvad er: Projektet er igangsat i 2005 af EU under. Intelligent Energi Europe programme Projektnavnet: Reduced Energy Consumption In Plastics Engineering

3 Projektet er udarbejde af: Rapra Technology (UK) AIMPLAS, Association de Investigacion de Materials Plasticos (Spain) ASCAMM Plus Servicios Tecnolôgicos, S.L. (Spain) British Plastics Federation (UK) CRIFF-Wallonie (Belgium) Danish Technology Institute (Denmark) ICT Fraunhofer Institut für Chemische Technologie (Germany) Pole European de Plasturgie (France)

4 Projektet blev startet med en analyse: Firmaer som deltog: * 165 firmaer deltog i denne analyse. * De fleste var i kategorien ansatte med en omsætning på 75 mill. kr. * Flest fra Tyskland, Spanien og England. * 8 forskellige plastprocesser. * Gennemsnitlig alder på maskinerne var 9 år. * 60 % af firmaerne arbejder i døgndrift, 5 dage om ugen med en udnyttelsesgrad på 75 %. Specifikt energiforbrug: * Fabrikkernes gennemsnitlige specifikke energiforbrug er 2,87 kw/kg/hr. * Det svinger fra 0,63 kw/kg/hr for kompoundering til 6,2 kw/kg/hr for vacuum thermoformning. * Alder og design på bygninger har en forsvindende lille indflydelse på SEF. * SEF er højere for små maskiner og lavere for elektriske vs. hydrauliske maskiner.

5 Pris på og kilde af energi: * Den gennemsnitlige pris på energi i Europa var i ,08 Euro/kWh. * I England bruger 80 % både gas og el, i Spanien bruges hovedsageligt el. * I Tyskland køber 70 % fra en lokal el-leverandør. Energibevidsthed: * 30 % har en skreven energipolitik, men kun 5 % har en Energichef. * 20 % har haft energi audit inden for de sidste 5 år, mest i England. * 40 % har brugt energikonsulenter. * 30 % overvåger energiforbruget på hver enkelt maskine. * Energibevidstheds score, med en max. score på 16, blev udregnet for hvert firma. 60 % scorer mindre end 4, og kun 1 % lå med en score på

6 Ud af dette arbejde er der kommet: European Best Practice Guide. * Forstå dit energiforbrug * Alternativ energi * Sprøjtestøbning * Extrusion * Blæsestøbning * Rotationsstøbning * Thermoformning * Komposit fremstilling * Kompressionsstøbning * Periferiudstyr * Energistyring

7 Forstå dit energiforbrug: Før vi kan reducere vores energiforbrug, skal vi forstå hvor og hvornår vi bruger energi. * Hvornår du bruger energi * Hvorfor du bruger energi * Hvor du bruger energien * Hvor meget energi du bruger Plastprocessen er en cyklus af flere energiforbrug, men mange firmaer er ikke klar over, hvordan energiforbruget er fordelt mellem produktivitet og standby. Hvor meget energi bruger vi på maskiner, som er gået i alarm, eller ved produktionsskift. For at få en bedre forståelse af hvordan vores daglige energiforbrug fordeler sig over døgnet, er det nødvendigt at lave et diagram over energiforbruget

8 Diagrammet viser et døgns energiforbrug. Basisforbruget ville have godt af en kritisk analyse.

9 Kritiske tidsperioder: Hvorfor er alt lyset tændt sidst på dagen, når alle er gået hjem, og regøringspersonalet først kommer 3 timer senere? Hvorfor har direktøren brug for varme på alle radiatorerne, når han er alene på kontoret først på aftenen? Hvorfor bruger du energi?: Energiforbruget er ikke altid bestemt af produktionen, andre faktor såsom vejret kan ændre på forbruget. Overvågning og mål: Overvåge det aktuelle energiforbrug på hele fabrikken. Sammenligne disse resultater måned for måned. Sæt nye mål for forbedringer af energiforbruget.

10 Hvor bruger du energien? Det største energiforbrug i plastindustrien er: * Motor og drev på maskinerne * Procesvarme Tørring, smelten af materialet * Proceskøling Vand, luft, temperering * Belysning produktion, kontor, lager Hvor meget energi bruger du? Det kan godt betale sig at have en medarbejder, som har ansvaret for firmaets energiforbrug. Det er ikke kun elværket, som skal have betaling, afgifterne er også store. Fabrikken set ude fra: * Se hvad der sker på jeres grundstykke. * Identificere uøkonomiske energiforbrug. * Identificere muligeheder for besparelser.

11 Da mønsteret ændrer sig løbende gennem dagen, er det vigtigt at gennemføre en serie af rundture, som for eksempel: * Om natten * I weekenden * Når rengøringspersonalet er på arbejde * I frokostpausen

12 Hvad skal vi kigge efter, når vi udfører fabrikken set udefra * Motor og maskiner som kører, men ikke er i produktion * Produktionslinier, som er slukket ned, men periferiudstyret kører stadigvæk * Hvor er den største motor? * Hvorfor har motoren den størrelse som den har? Kan en mindre motor gøre det samme arbejde mere effektivt? * Er køleanlægget sat på den rigtige temperatur, yder den mere, end der forbruges? * Kan der bruges frekvens regulering i stedet? * Er vacuumpumpen placeret rigtigt, således at der ikke forekommer for store tab på linien? * Er trykluftskompressor placeret rigtigt, er trykket korrekt? * Belysning, kontorerne, produktionen, lager og udendørs? * Centralvarmesystemet? * Kontorudstyr: Computer, printer, kopimaskiner etc.?

13 Når vi har forstået hvornår, hvor, hvorfor og hvordan vi bruger energien, kan vi begynde at kontrollere og reducere vores omkostninger og forbrug. Act Now! 8 tips til en energi effektiv virksomhed 1. Hvis det ikke behøver at være tændt, sluk det. 2. Hvis det skal være tændt, så optimer processen. 3. Find ud af hvor meget I bruger på energi, dette vil give en god basis at overvåge jeres kommende energibesparelser ud fra. 4. Udarbejd en energi chekliste. 5. I en større virksomhed kan en 20 % energibesparelse faktisk repræsentere den samme fordel på bundlinen som et øget salg på 5 %. 6. Check procesvarmen og køling for at sikre de er indstillet rigtigt på temperatur, hastighed og timing. 7. Udfør Fabrikken set udefra, og identificer energiforbruget. 8. Overvåg jeres energiforbrug for at se, hvor effektivt jeres energibesparelser er blevet.

14 Sprøjtestøbning: På figuren nedenfor ses hvordan energien typisk fordeler sig på en sprøjtestøbeproces:

15 Energien, der skal bruges på at sprøjtestøbe et emne, afhænger af mange faktorer: * Design, størrelse og komplexitet af værktøj bestemmer størrelsen af maskinen, jo større maskine jo mere energi forbruges der. * Skal der bruges varmekanal, hydrauliske kerner eller indsatser? * Periferiudstyr såsom materialetørring og værktøjsvarme. * Hvilken type materiale. * Cyklustiden bestemmer, hvor længe pumpe eller elektromotor skal køre. * Efter sprøjtestøbning er der håndtering af emner, såsom robot, transportbånd og pakkelinier.

16 Eksempel: Isolering af cylinder * Kortere opstartstid * Reduktion af elektrisk forbrug * Færre temperatursvingninger * Beskytter personalet

17 Eksempel: Frekvensregulering af maskine * Forbedre proceskontrol * Mulighed for at styre flere motorer * Reducere motor energitab * Opnå en blødere kørsel med maskinen

18

19

20

21 Tak for opmærksomheden Mere info omkring: European Best Practice Guide Kig ind på: