Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE 2

3 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: (Klik på firkant og sæt kryds) Værkstedet Lundgården Thrigesvej Ikast og heini@ikast-brande.dk Heidi Nielsen Fredag Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne X Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. X Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold X 3

4 Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat X Hjemkommune: Ikast-Brande kommune Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) Beskyttet værksted for voksne med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. 4

5 5

6 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger 38 voksne brugere fordelt på 3 grupper. Aks-gruppen, Viften og Træværkstedet. Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Pædagoger, Omsorgsmedhjælpere, Værkstedsassistent tømrer. Praktikvejlederens kvalifikationer: (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: X Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) X Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Navne: Selma Berggreen, Benny Hald Vestergaard, Lene Eskesen Würtz Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Selma Berggreen, Benny Hald Vestergaard, Lene Eskesen Würtz Formål: jf. lovgrundlag g 104 iflg. Serviceloven 103 er beskyttet beskæftigelse 104 er aktivitets- og samværstilbud 6

7 Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Brugerne er i alderen fra 23 til 71 år og har forskellige former for nedsat fysisk/psykisk funktionsevne samt brugere med autisme (ex. asperger). Værkstedet Lundgården tager udgangspunkt i den enkelte brugers ønsker og forudsætninger. Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Hjemmevejledere, sagsbehandlere, pædagogiske konsulenter og personale på bostederne. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Nej Øvrige oplysninger: 7

8 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Den studerende bliver tilknyttet enten Aks-gruppen eller Viften. Aks-gruppen er et aktivitets- og samværstilbud. På Viften er der forskellige produktionsopgaver samt kreative aktiviteter. I begge grupper har den studerende mulighed for at deltage aktivt i det daglige pædagogiske og praktiske arbejde. På Lundgården som helhed arbejder vi med at opbygge og styrke positive relationer - både mellem brugere og personale og brugerne imellem. Der vil være mulighed for at planlæge, evaluere, opsamle og reflektere over egen praksis på morgenmøder, personale møder og i vejledningstimer samt i dagligdagen. 8

9 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: Det er Lundgårdens mål at tilbyde den enkelte bruger en bred vifte af beskæftigelses- og samværstilbud. Vi tager udgangspunkt i den enkelte brugers forudsætninger og ønsker samt har øje for brugerens specielle evner til gavn for fællesskabet. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. Vi prøver i den udstrækning, vi kan at tage hensyn til den enkelte brugers ønsker og behov. I forhold til det stigende krav af individualisering, mærker vi nogle andre behov fra vore yngre brugere. Vi forsøger så vidt muligt at efterkomme disse behov ved at medvirke til, at Værkstedet Lundgården forandrer sig i takt med omgivelsernes krav og forventninger. Vi forsøger at skabe en dagligdag, hvor vi veksler mellem det trygge, kendte og nye udfordringer. Vi vil gerne tilbyde et aktivt miljø, hvor brugeren individuelt eller sammen med andre får mulighed for at udvikle og vedligeholde deres færdigheder. Vi arbejder ud fra et overordnet humanistisk menneskesyn. Vi ved, at alle mennesker, uanset handicap kan udvikle sig og har ret til det. Alle skal have mulighed for at kommunikere også brugere uden verbalt sprog. På Lundgården bruger vi billedkommunikation og tegn til tale. Det er desuden vigtigt, at brugeren bliver anerkendt og føler sig værdsat samt set, lyttet til, respekteret og taget med på råd i alle personlige anliggender. Vi udarbejder demensskemaer og efter, at en del af personalet har været på neuropædagogisk grundkursus, har vi desuden et ønske om at få startet på udviklingsprofiler. En gang om året afholder vi handleplanmøde for den enkelte bruger, hvor sagsbehandler, pårørende, personale fra bosteder eller hjemmevejleder kan deltage. Hvis brugeren kan er han/hun selv medbestemmende om, hvem der skal deltage i mødet. Vi udveksler erfaringer på daglige morgenmøder samt på p-møder hver 14. dag. 9

10 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution: Vi er i opstarten af et udviklingsprojekt, hvor vi gennem en form for brugerarbejdspladsvurdering ønsker at øge og styrke relationerne mellem brugere og personale samt brugerne imellem. En positiv relation mellem pædagog og bruger er afgørende for, at brugeren kan opleve livskvalitet og udvikling. Derfor er det vigtigt, vi som personale er nærværende, lyttende og anerkendende. Brugere uden sprog stimuleres til at ytre sig via hjælpemidler, så som billedkommunikation eller tegn til tale. Vi anser kommunikation/dialog som en altafgørende faktor i samspil og konflikter. Desuden mener vi, at konflikter der kan løses, kan være lærerige i forhold til fremtidigt samspil mellem mennesker. Vi er meget bevidste om, at vi som personale nemt kan komme i en magtposition, og desuden er rollemodeller for vore brugere. Vi inddrager brugerne i alle de beslutninger der vedrører dem, og det skal være synligt for brugerne, hvor og hvornår de har medbestemmelse. Lundgården har et brugerråd som består af 1 bruger fra hver gruppe samt 1 personale. 10

11 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: En enkelt bruger er rask smittebærer af Hepatitis B. Hvis man ønsker det betaler Lundgården for vaccination mod Hepatitis B. Vi afholder morgenmøde hver dag på nær onsdag, hvor vi holder gruppemøde. Desuden har vi personalemøde tirsdag i ulige uger fra kl Udover dette har vi fælles personalemøde med Dagcenter Regnbuen to til tre gange om året. Den aftaler vi, når den studerende kommer på besøg før praktikken. Angivelse af relevant litteratur: Vis mig dit klædeskab, og jeg skal fortælle dig, hvem din socialpædagog er. Prøv lige at se. Jacgues Heikopff Hjerner på begynderstadiet, Svag funktion i højre hjernehalvdel og Udviklingsalder hos voksne udviklingshæmmede af Susanne Freltofte. Litteratur omhandlende Down Syndrom og Autisme. 11

12 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Hvis der er brug for det, har den studerende 2 timer om ugen. De to timer er skemalagt i den studerendes arbejdsplan. I første omgang forsøger institutionen selv at løse bekymringen/problemet sammen med den studerende. Hvis dette ikke lykkedes, henvender praktikvejlederen sig, efter aftale med den studerende, til den studerendes praktiklærer på seminariet og aftaler et møde. 12

13 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? I begge grupper er der mulighed for at den studerende selvstændigt kan planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer ud fra egne idéer. Den studerende har mulighed for at dokumentere og formidle pædagogisk praksis på morgenmøder, personalemøder og i vejledertimer, hvor den studerende også har mulighed for at forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. 13

14 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. Overordnet arbejder vi ud fra Ikast-Brande kommunes mål for vores område, som er: Livskvalitet, sundhedsfremmende aktiviteter, selvbestemmelse/medindflydelse. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? Vi tager udgangspunkt i den enkelte bruger og deres forudsætninger og ønsker for fremtiden. Vi forsøger at give dem selvbestemmelse og medindflydelse på deres dagligdag og inddrage dem i beslutninger, der vedrører dem. Udfordringen er, at det er voksne personer som på nogen områder er voksne, men på andre områder fungerer som børn på ca. 3-6 år. Derfor skal vi være meget opmærksomme på, hvornår den enkelte bruger har brug for vores støtte i forhold til selvbestemmelse og medindflydelse på eget liv. Værkstedet Lundgården er både en arbejdsplads og et aktivitets- og samværstilbud. Vi har mange traditioner i huset, som både brugere og personale værdsætter. Derudover har vi mange aktiviteter uden for huset, som vi deltager i. Det er vigtigt, at brugerne lærer at begå sig i samfundet både i og udenfor deres bo - og dagtilbud. Personalet i grupperne organiserer det pædagogiske arbejde ud fra Værkstedet Lundgårdens fælles mål. Personalet arbejder på tværs af grupperne og bruger hinanden som sparringspartnere i det daglige pædagogiske arbejde. Værkstedet Lundgården kendetegnes ved: Humor, tillid, glæde, musik og sang, respekt for forskellighed, stor ansvarlighed, åbne døre, at vi er gode til at bruge hinandens forskellige kompetencer, at der er en god dialog blandt alle i hele huset, og at vi forsøger at se udfordringer i stedet for begrænsninger. Vi lægger desuden vægt på at holde fast i Lundgårdens traditioner. Ledelsen arbejder ud fra dialog, tillid og ansvarlighed. Åben dialog, ansvarlighed, humor, pædagogiske diskussioner, tillid til hinanden, en god atmosfære, at vi er gode til at bruge hinandens forskellige kompetencer, respekt for hinandens forskellighed. Vi oplever, at et godt samarbejde blandt personalet giver en god atmosfære i hele huset. Vi samarbejder med personalet på bostederne, 14

15 f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? sagsbehandlere, konsulenter, hjemmevejledere. Det eksterne samarbejde kendetegnes ved, at vi har en god dialog. Dette bevirker, at brugerne oplever en tryghed omkring deres livssituation. Vi arbejder ud fra Servicelovens cirkulære omkring magtanvendelse. Hvis der er foretaget magtanvendelse, bliver der altid udfærdiget en skriftlig indberetning. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Se side 10 og 11 Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Se side 10 og 11 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Se side 10 og 11 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Se side 10 og 11 15

16 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne X Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. 16

17 (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Den studerende går ind i det daglige pædagogiske arbejde på lige fod med det øvrige faste personale. Den studerende udfører pædagogiske forløb ud fra egne ideer og færdigheder og skal både skriftlig og mundtlig redegøre for praktisk og teoretisk viden omkring personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. 17

18 Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? At den studerende indgår aktivt og selvstændigt i det daglige pædagogiske arbejde samt tager aktiv del i personalemøder, morgenmøder og handleplansmøder. Den studerende er ansvarlig for vejledertimernes indhold. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: Værkstedet Lundgården er et dagtilbud for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der er mulighed for at få større viden omkring Down syndrom, autisme/asperger og andre hjerneskader. Vi har grundlæggende viden omkring neuropædagogik og neuropsykologi. Vi bruger desuden billedkommunikation og tegn til tale. Vi lægger meget vægt på sundhedsfremmende aktiviteter og sang og musik. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? 18

19 b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision, interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. Værkstedet Lundgården afholder morgensamling/morgenmøder i grupperne hver morgen. Her snakker vi om, hvad der er sket siden sidst og planlægger dagen der kommer. Lundgården har et brugerråd, der består af en bruger fra hver gruppe samt 1 personale. Der bliver afholdt 4 brugerrådsmøder om året. Før hvert brugerrådsmøde bliver der afholdt et forbrugerrådsmøde i grupperne, hvor alle har mulighed for at komme med ideer til aktiviteter o.s.v. Forældre/pårørende er inviteret til et handleplanmøde en gang om året og er desuden altid velkomne i huset. Hvis brugeren ønsker og kan, er han/hun med til at udfærdige handleplanen samt deltager i mødet. Vi arbejder med Susanne Freltoftes udviklingsprofiler og demensskemaer fra Trinvold. Vi er desuden i opstarten af et udviklingsprojekt omhandlende arbejdspladsvurdering for voksne med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Kommunikation herunder billedkommunikation, tegn til tale, dialog og konfliktløsning er yderligere en vigtig del af vores dagligdag. Vi bruger både erfaringsbaseret viden samt deltager i kurser, som har relevans for vores område. Fra at være et værksted, der stort set var baseret på produktion er Lundgården nu blevet til et dagtilbud, hvor man både kan optjene løn samt være en del af et aktivitetsog samværs tilbud. Udviklingen er sket på baggrund af brugernes ændrede ønsker og behov samt mulighed for selvbestemmelse og medindflydelse på eget liv. De brugere der har mulighed for det, er med til at udfærdige deres egen handleplan. På personalemøder, temadage og kurser debatterer vi jævnligt værdier, holdninger og faglighed som giver os en større bevidsthed omkring det daglige pædagogiske arbejde. Vi har et samarbejde med diætist, hjemmeplejen og konsulenter, som også har deres gang i huset. Vi følger op på de ting, der skal følges op på, hvilket kun er til gavn for brugerne. Vi har respekt for hinandens kompetence områder. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? 19

20 Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Se side 10 og 11 Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Se side 10 og 11 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Se side 10 og 11 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Se side 10 og 11 20

21 CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? 21

22 f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? 22

23 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? e) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Vi har et humanistisk menneskesyn. Vi ved at alle mennesker uanset handicap kan udvikle sig og har ret til det. Vi tager udgangspunkt i den enkelte brugers forudsætninger gennem en bred vifte af beskæftigelses- og aktivitetstilbud.. Brugerne har brug for hjælp og støtte til at få en dagligdag med selvbestemmelse og medindflydelse på eget liv. Som personale er det vores opgave at brugerne føler sig set, lyttet til, respekteret og anerkendt. Brugerne har fysisk og psykisk nedsat funktionsevne som gør, at de har brug for hjælp, støtte, vejledning samt hjælpemidler for at få deres hverdag til at fungere. Vi lægger vægt på, at brugerne bliver behandlet med respekt og anerkendt for den person de er også udenfor Lundgårdens rammer. Hvis vi oplever eksklusion af brugerne både indbyrdes eller i nærmiljøet handler vi på det. I både omsorg, magt og relationer med brugerne er vi bevidste om, at vi er fag personer. 23

24 Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? h) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Vi er bevidste om, at vi har forskellige grænser, hvilket kræver meget dialog personalet imellem. Alle vore samarbejdspartnere og pårørende er altid velkomne i huset eller kan kontakte os pr. telefon. Vi har et årligt handleplanmøde for alle brugere, hvor vi i et samarbejde får udarbejdet handleplan for det kommende år. Vi afholder dagligt et personale morgenmøde samt morgensamling med brugerne. Desuden har vi personale møde hver 14. dag. Derudover har Lundgården et brugerråd, som holder møde 4 gange om året. Brugerne har medindflydelse og oplever tryghed ved samarbejdet. Sundhedsfremmende aktiviteter, kreative aktiviteter, produktions opgaver, ture ud af huset, traditioner så som sommerudflugt, Tysklands tur (hvor pårørende er inviteret med), Åbent hus, julemiddag m.m. Værkstedet Lundgården har et brugerråd som består af 1 bruger fra hver gruppe samt 1 personale. Der er valg til brugerrådet hver andet år. Forud for brugerrådsmøde afholder vi forbrugerrådsmøder i grupperne. Brugerne har selvbestemmelse og medindflydelse på eget liv. Vi arbejder ud fra Serviceloven samt Ikast-Brande kommunes overordnede målsætning der er: Livskvalitet, sundhedsfremmende aktiviteter, selvbestemmelse og medindflydelse. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? Brugerne har mange forskellige funktionsnedsættelser, hvor vi skal være bevidste om, at de pædagogiske behov er meget forskellige. Vi 24

25 forsøger at skabe de rammer, som den enkelte bruger har behov for og ønske om. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Vi bruger tegn til tale og billede kommunikation i forhold til brugere, der ikke har verbalt sprog. F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? 25

26 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? 26

27 f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse? g) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? j) Truede familier, sorg og krise. F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? 27