Kombineret Ungdomsuddannelse

Transkript

1 lokal undervisningsplan for Kombineret Ungdomsuddannelse Vagt, Service og Sikkerhed. Taastrup afdelingen November

2 Indhold 1. Forord Om uddannelsen Fakta om Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Fælles værdier Ide- og værdigrundlag Mission Dannelsesideal Uddannelsens pædagogiske grundlag... 7 Læringsmiljø... 7 Kompetencestyret undervisning... 7 Helhedsorientering... 7 Undervisningsdifferentiering og individualisering... 7 Samarbejde Kvalitetssystem Overordnet bedømmelse Elevens forløbsplan Elevens arbejdsportfolio Kontaktpersonens opgaver under elevens uddannelse Ordensregler Fag og erhvervstræning i uddannelsen Anvendt taksonomi: Uddannelsens opbygning Vagt - Service - Sikkerhed Del Vagt - Service - Sikkerhed Del Vagt - Service - Sikkerhed Del Vagt - Service - Sikkerhed Del Prøver Præsentationsportfolio Vejleder/ eksaminator Censor Forberedelse af prøven Prøveafviklingen Forhold i forbindelse med prøveafviklingen Bedømmelse Fejl og mangler ved prøver Klager over prøver Uddannelsesbevis

3 1. Forord På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup vægter vi en stor bredde af værksteder, som kan tilgodese en meget bredt differentieret målgruppe, og som har et relevant indhold i forhold til, at de unge kan komme videre i uddannelse og arbejde. Vi vægter høj faglighed såvel hos lærere som hos vejledere samt et stort nærvær i forhold til skolens elever. Vi vægter et godt undervisningsmiljø og gør os umage i forhold til alle samarbejdspartnere. Vi oplever Produktionsskolen som en velfungerende skole, som har et godt image blandt unge, forældre, vejledere og blandt samarbejdspartere generelt. I 2006 og i 2015 blev skolen tildelt undervisningsmiljøprisen 'UMP' og vi arbejder fremadrettet på at beholde og udvikle det gode læringsmiljø. Denne lokale undervisningsplan for Den kombinerede Ungdomsuddannelse på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrups Greve afdeling, skal betragtes som omdrejningspunkt for skolens kvalitetscirkel. Den beskriver tydeligt mål og intentioner for undervisningen, hvor indhold og metoder åbent evalueres, og hvor evalueringen analyseres og resulterer i fremtidige mål for undervisningens mål og metoder. Der fokuseres på undervisningens tilrettelæggelse, undervisningens indhold, de valgte undervisningsmetoder, samt udstyr og rammer. Dette danner basis for en revurdering af handleplaner, så der opnås en kvalitetsudvikling af uddannelsen. Endvidere justeres undervisningsplanen løbende i overensstemmelse med nye bekendtgørelser og vejledninger, samt de input som tovholderskolen og de øvrige hjemstedsskoler bringer. Greve den Kim Hansen Forstander Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup 3

4 2. Om uddannelsen Uddannelsen som Erhvervsassistent i Vagt, service og Sikkerhed, udbydes med henblik på, at give eleven en grundviden og forståelse af områderne inden for vagttjeneste, bygningsvedligeholdelse, ejendomsservice, renovation og miljø samt service og rengøring Efter endt uddannelse kan eleven varetage jobfunktioner som erhvervsassistent inden for Vagt, Service og Sikkerhed: - Ejendomsservice - Gårdmandsarbejde - Rengøring Eleven tilegner sig kompetence inden for ovenstående områder, der efter endt uddannelse, gør det muligt, at søge videre på uddannelserne inden for Servicebranchens områder eller inden for vagtområdet. Uddannelsen tager 2 år, og er for elever, som er under 25 år og har afsluttet 9. og/eller 10. klasse. Det vil sige at undervisningspligten i folkeskolen skal være overstået, men det er ikke et krav at eleven har bestået folkeskolens afgangsprøve. Det er muligt at afslutte efter 1,5 år. Undervisningen foregår i hold og er forankret på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrups afdeling i Taastrup i tæt samarbejde med erhvervslivet og de andre udbydende uddannelsesinstitutioner. Den teoretiske undervisning integreres i videst muligt omfang i det praktiske arbejde, og der indlægges mulighed for individuelle forløb. Fra august 2015 har skolen udbudt Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) med en kapacitet i Taastrup afdelingen på et årligt optag af 64 elever. Skolen indgår som en af hjemstedskolerne i udbudsområdet Brøndby, Hvidovre, Ishøj, Vallensbæk, Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup og Rødovre med NEXT som tovholderskole. Denne undervisningsplan gælder for elever startet på Kombineret Ungdomsuddannelse efter 1. august 2016 og den er udarbejdet i henhold til følgende: - Lov om kombineret ungdomsuddannelse - Bekendtgørelse om kombineret ungdomsuddannelse - Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne 3. Fakta om Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup Skolens to afdelinger er placeret i landlige omgivelser på henholdsvis Grevevej 20, 2670 Greve og i by- og industrimæssige omgivelser på Rugvænget 7, 2630 Taastrup. Tune Kursuscenter er skolens største værksted og hører til Greve afdelingen. Kursuscentret drives på almindelige markedsvilkår og fungerer som en optimal træningsbane for eleverne indenfor samtlige uddannelser og forløb. Produktionsskolens målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse. Det drejer sig om den andel af en ungdomsårgang (p.t. ca. 20%), der ikke får en ungdomsuddannelse, enten fordi de ikke påbegynder en sådan uddannelse, eller fordi de ikke gennemfører den. Skolen kan desuden optage unge som led i en erhvervsgrunduddannelse (EGU) og unge som kan optages som Produktionsskolebaseret Erhvervsuddannelse (PBE) samt særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). 4

5 Der er ingen nedre aldersgrænse for produktionsskoledeltagere, men de skal som hovedregel have afsluttet undervisningspligten. Produktionsskoleloven giver mulighed for, at skolen kan optage enkeltelever eller grupper af elever fra folkeskolens 8. og 9. kl. i særlige undervisningsforløb, der f.eks. kan etableres i henhold til folkeskolelovens 33. stk. 4. Sådanne forløb skal betales af den skole/kommune, der rekvirerer forløbet. Derudover kan produktionsskolen optage deltagere i særlige projekter som indtægtsdækket virksomhed. Den samlede produktionsskole har en undervisningskapacitet til 249 indskrevne produktionsskoledeltagere, 12 PBE -lærlinge, 10 EGU -elever, 10 STU- elever og 100 KUU-elever. 4. Fælles værdier På Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup har alle uanset køn, etnicitet, seksuel orientering og kulturel baggrund samme ret til uddannelse, personlig frihed og respekt. Skolen respekterer princippet om religiøs frihed i enhver henseende, og anser religionsudøvelse for en personlig og privat sag. Dialogen mellem skolens medarbejdere og skolens elever samt eleverne imellem hviler på åbenhed, ligeværd og respekt for det enkelte menneske og dets holdninger. Produktionsskolen tilbyder et fagligt, kompetent læringsmiljø i alle sine uddannelser og forløb og forventer, at alle deltager aktivt og konstruktivt i undervisning og produktion. På Produktionsskolen kender alle elever, lærlinge og produktionsskoledeltagere deres rettigheder og pligter i forbindelse med uddannelsesforløbet og får løbende information om, hvordan de klarer sig i uddannelsen eller forløbet. Produktionsskolen inddrager forældrene i samarbejdet om den enkelte elevs uddannelse indtil eleven er personlig myndig (18 år). Skolen forventer, at forældrene møder op og aktivt deltager og støtter op om elevens deltagelse i undervisningen og skolens sociale liv. Skolens regler om elevers, deltageres og lærlinges studie- og arbejdsaktivitet og adfærd er enkle og klare og håndhæves med konsekvens. 5. Ide- og værdigrundlag Det grundlæggende ide- og værdigrundlag på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup er at skabe et praktisk orienteret læringsmiljø, der kan give unge under 25 år lyst, mulighed og kompetencer til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare sig i et almindeligt job på arbejdsmarkedet. Det er tankegangen bag det praktisk orienterede læringsmiljø, at det skal stemme overens med de unges generelle forudsætninger og orienteringer og give dem troen på sig selv. Mange unge i Kombineret Ungdomsuddannelse oplever måske for første gang at der er brug for deres praktiske, tekniske eller kreative evner. Mange af de unge i denne uddannelse har svage kompetencer og forudsætninger, fordi deres sociale baggrund ofte er ringere og deres boglige kvalifikationer dårligere end andre unges. Disse unge har i høj 5

6 grad brug for at få vendt den negative spiral. De har brug for læringssucceser, der kan give dem lyst til at lære mere. På produktionsskolen får de unge mulighed for at lære på en anden måde end den, de har mødt i andre skoleformer. De møder en pædagogik, der tager udgangspunkt i praksis i at skulle udføre et reelt arbejde og bruge deres praktiske, kreative eller tekniske evner til at producere noget, som andre kan drage nytte af. De deltager i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor de tilegner sig sociale kompetencer og oplever anerkendelse og nødvendighed som centrale begreber. På værkstedet møder de engagerede og nærværende voksne, de kan identificere sig med og leve op til voksne der både fungerer som mester og mentor. Og de møder en pædagogisk tilgang til læring, der tager udgangspunkt i anerkendende relationer til de unge. Produktionens nødvendighed, arbejdsfællesskabet og de overskuelige mål og rammer gør, at disse unge bliver engagerede og får personlige sejre. Opnåelsen af konkrete faglige kompetencer kan ligeledes være med til at give de unge mere selvtillid og højne deres selvværd, hvad der er uhyre vigtige uddannelseskompetencer. De jeg kan -oplevelser, som de får på produktionsskolen, giver dem mod og vilje til at tænke uddannelse igen og opstille realistiske fremtidsplaner. 6. Mission Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup tilbyder bl.a. unge at starte på KUU. Produktionsskolens KUU-tilbud er en praksisnær skoleform, der giver unge mulighed for at lære på en anden måde end den, der tilbydes i andre skoleformer. Produktionsskolens særlige læringsmiljø sætter fokus på produktion og arbejdsfællesskab, dvs. læring ved at samarbejde med andre om at producere noget, der kan afsættes til Tune Kursuscenter og til kunder udefra eller anvendes på skolen i forbindelse med undervisningen. Det særlige læringsmiljø skal sikre den bedst mulige afklaring og udvikling af faglige, sociale og personlige kompetencer. 7. Dannelsesideal Pædagogikken på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup bygger på et humanistisk menneskesyn, som har udgangspunkt i, at skolens elever er frie væsener og ikke kun er produkt af arv og miljø. Man kan derfor ikke stille forudsatte forventninger til elevernes udvikling. Men som skoleform kan man være bevidst om at skabe et demokratisk læringsrum, hvor eleverne har mulighed for at udvikle sig under frihed og ansvar i et socialt arbejdsfællesskab, hvor eleven kan finde egne værdier og normer i en demokratisk sammenhæng. Heraf kan udledes 3 dannelseselementer: Eleverne skal udvikle sig til selvforvaltende og selvreflekterende mennesker. Dette betyder: At eleverne har medindflydelse under ansvar i værkstedets daglige processer. At lærerne fremstår som rollemodeller. At eleverne kvalificeres til at mestre arbejdslivet. 6

7 Eleverne skal lære at begå sig sammen med andre og udvise respekt og rummelighed. Dette betyder: At eleverne skal bibringes viden om almindelige gode omgangsformer. At eleverne udfordres ved skiftende samarbejdspartnere og arbejdsformer. At eleverne arbejder med deres hensynsfuldhed og tolerance i hverdagen. Eleverne skal indleve sig i en demokratisk skolekultur og derigennem udvikle sig til demokratiske mennesker. Dette betyder: At eleverne skal inddrages i de besluttende organer. At eleverne skal gives ligeværdig modstand på deres holdninger. 8. Uddannelsens pædagogiske grundlag Læringsmiljø KUU foregår som holdbaseret undervisning, hvor teori og praksis kombineres i anvendelsesorienteret, værkstedsbaseret undervisning i projekter. Undervisningen er differentieret, så den enkelte elev bliver udfordret på egne evner og interesser i udviklingen af relevante interesser. Kompetencestyret undervisning Undervisning og læring bestemmes af de konkrete og skiftende kompetencemål, som sættes ud for det enkelte undervisningsforløb. Kompetencestyret undervisning og læring er selve kernen i uddannelsen. Vi samarbejder med det lokale erhvervsliv om afgrænsning og indholdskonkretisering af de skiftende kompetencemål og gennemgående fag, som samarbejdslære, erhvervslære og arbejdspladslære. Hvert modul beskrives i separat undervisningsplan, der konkretiserer rammer, udstyr, mål, evaluering og læringsmiljø. Helhedsorientering Helhedsorienteringen indebærer integration mellem abstrakt teori og praktisk indlæring, integration mellem alment dannende og erhvervsfaglige emner og integration mellem hårde og bløde kvalifikationer. Teori og praksis supplerer og udfordrer hinanden og indgår i en inspirerende vekselvirkning. Ingen teori uden praksis og ingen praksis uden teori. Undervisningsdifferentiering og individualisering Eleverne fungerer inden for samme uddannelsesmæssige og fysiske ramme. Og eleverne arbejder under de samme mål- og indholdsbeskrivelser. Derudover tilstræber vi en høj grad af undervisningsdifferentiering, hvilket vil sige at undervisningen tilpasses den enkelte elevs læringsforudsætninger. Hensigten er at eleven i videst mulig udstrækning skal få lejlighed til at bruge sine ressourcer og få hjælp i forhold til sine svagheder. Individualisering indebærer, at eleverne ikke får lige behandling fra lærerens side, men at de får den behandling, de behøver. Læreren giver derfor forskellig undervisning til forskellige elever. Det er vigtigt at undervise differentieret, idet elevernes forudsætninger erfaringsmæssigt ofte er meget forskellige. Elevernes interesser falder desuden forskelligt inden for uddannelsens fagområder. Vores mål er, at gøre forskelligheden blandt eleverne til en fælles styrke. 7

8 I et samarbejde mellem lærere og elever kan elevernes forskellige forudsætninger og interesser benyttes i bestræbelserne på at opnå såvel de fælles mål som de individuelle. Det kan bl.a. gøres ved at den enkelte elev påtager sig bestemte roller og funktioner igennem forløbet og aktivt deltager i planlægning og evaluering af de enkelte projektforløb. Elevens medindflydelse og de individuelle valgmuligheder sikres gennem klare og synlige målbeskrivelser og et dialogbaseret samarbejde mellem lærere og elever. Samarbejde Elevernes sociale udvikling betyder en del i vores uddannelse. Elever, som lærer at samarbejde og omgås andre, får et rigere liv både i og uden for skolen. Når lærere og elever samarbejder, lærer de demokrati i praksis. De må give og tage og indgå kompromiser for sammen at nå et fælles mål. God kommunikation er en forudsætning for et godt samarbejde. Eleverne stimuleres til at lytte til hinanden og til at give udtryk for oplevelser og meninger. Dersom der opstår konflikter, må eleverne opmuntres til at bearbejde dem. Konfliktsituationer kan give eleverne mulighed for at udvikle sig. Hvor meget læreren skal blande sig, er bl.a. afhængig af elevernes modenhed; følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt. Elevernes spontanitet, kreativitet og evne til medindflydelse stimuleres, og eleverne skal have mulighed for at arbejde med problemer, der optager dem, og hvor de bliver opfordret til at samarbejde med andre for at løse forskellige opgaver. 9. Kvalitetssystem Kvalitetssystemet er aftalt mellem de deltagende skoler i udbudsområdet. Formålet med kvalitetssystemet er at sikre, at institutionssamarbejdets udbudte uddannelser er relevante i forhold til det lokale arbejdsmarkedsbehov for arbejdskraft og i forhold til målgruppens (elevernes) ønsker og interesser. Der udarbejdes en gang årligt en samlet selvevalueringsrapport. Denne udarbejdes af tovholderinstitutionen og baseres på afrapportering fra alle institutioner i samarbejdet. Tovholderinstitutionen udarbejder en skabelon til brug for institutionernes selvevaluering og delrapporter. Der skal i selvevalueringerne være fokus på elevernes og virksomhedernes inddragelse i kvalitetsudviklingen og resultatvurderingen. Dette sker med henblik på, hvordan de opsamlede erfaringer kan omsættes til konkrete indsatser til forbedring af uddannelserne. Den samlede rapport og institutionernes delrapporter skal indeholde følgende: En elevtilfredshedsmåling blandt eleverne på institutionens uddannelse. Her skal der være særligt fokus på at forbedre uddannelserne, så de er relevante for målgruppen. Derudover skal følgende registreres løbende og samles i den årlige selvevalueringsrapport. Frafaldsstatistik Årsager til frafald (som oplyst af eleverne) Hvad eleven overgår til (anden uddannelse, beskæftigelse mv.) En måling blandt de samarbejdende virksomheder rettet mod deres tilfredshed med uddannelsen i forhold til uddannelsens kvalitet, relevans og arbejdskraftbehovet 8

9 En analyse af om uddannelsen imødekommer det lokale arbejdskraftbehov. Her kan eksterne analyser og virksomheder uden for samarbejdet i lokalområdet med fordel inddrages udover ovenstående. En analyse med inddragelse af relevante lærere og ledere i forhold til uddannelsens kvalitet og evt. behov for faglig og pædagogisk ajourføring. På baggrund af ovenstående beskrives eventuelle indsatser, og der udarbejdes handleplaner med tydelig angivelse af, hvad der skal gøres, hvornår og hvordan der følges op, samt hvilke resultater man forventer af indsatsen. Efter den første selvevalueringsrapport skal der i de følgende rapporter inkluderes en udførlig afrapportering af indsatserne. Tovholderinstitutionen samler delrapporterne og skriver en samlet selvevalueringsrapport, der dækker hele institutionssamarbejdet. Tovholderinstitutionen følger i den forbindelse op på, om institutionernes bidrag lever op til de beskrevne kriterier i kvalitetssystemet dette i særdeleshed i forbindelse med de beskrevne indsatser, handleplaner og afrapporteringer af indsatserne. Rapporten lægges på tovholderinstitutionens hjemmeside. Evalueringen behandles i styregruppen, og der gennemføres en årlig konference, hvor samarbejdspartnerne kan erfaringsudveksle og udvikle uddannelserne yderligere. 10. Overordnet bedømmelse Elevens arbejde dokumenteres kontinuerligt via elevens arbejdsportfolio, der dannes på baggrund af de individuelle forløbsplaner. Gennem dialog omkring arbejdsportfolioen vurderes eleven løbende. Kontaktpersonen afholder endvidere regelmæssig evaluering i form af gruppevejledning af hele KUUholdet. Formålet med den løbende bedømmelse er at konstatere elevens standpunkt, samt at vejlede ved konstateret manglende viden og færdighed i de tre KUU- fag, samt i de specifikke erhvervsrelevante kvalifikationer, der er indeholdt i uddannelsen. Formålet med den løbende bedømmelse er endvidere at evaluere undervisningens indhold og metoder. Eleverne bedømmes desuden i det daglige arbejde gennem lærernes kommentarer og vurdering af elevernes arbejde, engagement og deltagelse. De løbende evalueringer er procesorienterede, så de kan vise at den viden, eleven har tilegnet sig, også kan bruges i nye situationer. Elevens arbejdsportfolio fungerer som omdrejningspunkt for selvevaluering og dialog med kontaktperson og lærer. Eleven skal have indblik i egen læreproces ved selv at reflektere over læreprocessen, og ved at læreren gør de enkelte trin i læreprocessen synlige. Det handler om at eleven får skærpet sine mentale funktioner som evnen til at huske, analysere, reflektere, løse problemer, vurdere forskellige angrebsvinkler på et problem, vurdere om strategien er den rigtige og meget mere. Efter perioder med erhvervstræning, bliver eleven vurderet af de lokale private virksomheder, hvor erhvervstræningen planlægges og udøves. Denne vurdering indgår i elevens arbejdsportfolio. Undervisning efter anden uddannelseslovgivning gennemføres og dokumenteres ved den uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde den pågældende undervisning. Denne institution udsteder bevis for den gennemførte undervisning/prøve. 9

10 Elevens kontaktperson sikrer at eleven orienteres om de lokale regler, krav til produktion og erhvervstræning m.m., som bedømmelsen bygger på. Den afsluttende eksamen, der kan finde sted efter 3.del eller 4.del, er en mundtlig eksamination over elevens præsentationsportfolio og vurderes som bestået/ikke bestået efter gældende regler i følge bekendtgørelsen. Tovholderinstitutionen udsteder herefter et uddannelsesbevis til eleven. 11. Elevens forløbsplan Elevens kontaktperson skal udarbejde en foreløbig forløbsplan for eleven på baggrund af den uddannelsesplan Ungdommens Uddannelsesvejledning har udarbejdet for eleven og på baggrund af en kompetencevurdering af eleven. Kompetencevurderingen skal gennemføres inden to uger fra uddannelsens påbegyndelse. Vurderingen skal foretages på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse og beskæftigelse. Vurderingen skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til det valgte erhvervstema. Elevens kontaktperson skal tage initiativ til justering af elevens forløbsplan, når der er behov herfor, og skal tage initiativ til at Ungdommens Uddannelsesvejledning kontaktes, hvis det skønnes nødvendigt at justere elevens uddannelsesplan. I elevens forløbsplan angives målet med elevens uddannelsesforløb, hvordan målet realiseres og den forventede varighed. Elevens forløbsplan skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Navn, bopæl og personnummer. 2) Valg af erhvervstema. 3) Mål for de faglige, personlige og sociale kompetencer, eleven skal søge at opnå under uddannelsen. 4) Uddannelsens starttidspunkt. 5) Hvorvidt uddannelsen forventes afsluttet efter 3. eller 4. del. 6) Hvordan uddannelsens enkelte dele forventes at bidrage til opfyldelse af elevens mål med uddannelsen. 7) Hvordan eleven skal arbejde med arbejdsportfolio og præsentationsportfolio 8) Hvilke fag på minimum D-niveau, som elever forventer at afslutte med en prøve. 9) Hvor undervisningen skal foregå. 10) Hvordan transport mellem bopæl og uddannelsessted skal foregå. 11) Hvordan eventuel transport mellem skiftende uddannelsessteder skal foregå. 12) Deltagelse i erhvervstræning. 13) Eventuel deltagelse i specialundervisning eller modtagelse af anden specialpædagogisk bistand. 14) Tidspunkt for næste samtale med kontaktpersonen. 10

11 12. Elevens arbejdsportfolio Eleven skal gennem hele uddannelsesforløbet arbejde med en arbejdsportfolio. Arbejdsportfolien skal struktureres med afsæt i elevens forløbsplan, og skal bidrage til løbende dokumentation af elevens læring. Arbejdsportfolien skal indgå som et redskab ved de vejledningssamtaler, eleven deltager i under uddannelsesforløbet, og kan danne grundlag for justeringer af elevens forløbsplan. Arbejdsportfolien skal indeholde følgende: 1) Elevarbejder og dokumentation herfor, herunder fx produkter, fotografier og videooptagelser fra skoleundervisning og erhvervstræning, som viser elevens indsats og fremskridt. 2) Eventuelle beviser og dokumentation for gennemført undervisning. Eleven skal udarbejde en præsentationsportfolio i sin afsluttende del af uddannelsen som grundlag for den afsluttende prøve. Præsentationsportfolien skal indeholde udvalgt og bearbejdet materiale, som bredt dokumenterer elevens læringsudbytte og aktuelle standpunkt. 13. Kontaktpersonens opgaver under elevens uddannelse Kontaktperson udpeges lokalt. Kontaktpersonens hovedopgaver er følgende: Forløbsplan: Kontaktpersonen skal ved uddannelsens start udarbejde en foreløbig forløbsplan i samarbejde med eleven. Den nærmere fastlæggelse af elevens forløbsplan sker i samarbejde mellem eleven, kontaktperson og UUvejleder på baggrund af en kompetencevurdering af eleven. Denne forløbsplan evalueres løbende hver tredje måned i samarbejde mellem eleven og kontaktpersonen. Portfolio-ansvarlig: Eleven skal gennem uddannelsen løbende udarbejde en arbejdsportfolio. Kontaktpersonen skal støtte og vejlede i arbejdet med elevens portfolio og er ansvarlig for, at denne løbende opdateres. Praktikkoordinator: Kontaktpersonen er bindeled mellem eleven og praktikstedet (erhvervsforlagt undervisning) og skal støtte og vejlede eleven gennem praktikken. Kontaktpersonen besøger løbende eleven på praktikstedet. Fastholdelse og gennemførelse: Kontaktpersonen er den kontinuerlige voksenkontakt gennem uddannelsen og skal følge og støtte elevens fastholdelse, udvikling og gennemførelse af uddannelsen. 14. Ordensregler Når du har valg at være elev på Den Kombinerede Ungdomsuddannelse på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrups afdeling i Taastrup, har du pligt til: At møde hver dag og komme til tiden. 11

12 At deltage aktivt i det daglige arbejde, arbejdsfællesskabet og aktiviteterne. At være en god kammerat. At have medansvar for at holde skolen pæn og ren. At sige nej til mobning også på de sociale medier. At acceptere, at mobiltelefoner ikke må forstyrre undervisningen. Hvis du ryger cigaretter eller E. cigaret: At overholde kun at ryge, hvor dette er tilladt. Ikke at besidde, sælge, bruge eller indtage euforiserende stoffer eller alkohol på, eller i nærheden af skolens bygninger og områder. At du er en god repræsentant for din skole og uddannelse, når du er i erhvervstræning, på ekskursioner og andet ud af huset. At acceptere, at din uddannelse afbrydes, hvis du ikke følger ovenstående regler. Ved sygdom skal du ringe til din lærer hver morgen mellem kl

13 15. Fag og erhvervstræning i uddannelsen Vagt - Service - Sikkerhed Undervisningstemaer\arbejdspladslære, samarbejdslære, erhvervslære Del 1 Uger Del 2 Uger Del 3 Uger Del 4 Uger Førstehjælp/brandbekæmpelse 1 1 Dansk D Matematik D Hygiejne 2 2 Grundlæggende viden om kommunikation, kundebetjening og serviceformidling 2 1 1,5 1,5 6 x x x Uger i alt Arbejdspladslære Samarbejdslære Erhvervslære Vagtens opgaver, service og sikkerhed x x x Grundlæggende viden om bygningsvedligeholdelse, ejendomsservice, natur og grønne områder. Økologi og miljø. 2, x x x Grundlæggende viden, rengøringsservice Arbejdsmiljøregler og arbejdspladspladssikkerhed 1 1,5 1,5 1,5 5,5 x x x 0,5 0, x x x Ergonomi og fysisk træning x x x Erhvervstræning Uger i alt Anvendt taksonomi: Begynder: Arbejder regelorienteret / opskriftorienteret Deltageren har arbejdet med teknikken/funktionen, men skal have præcise instruktioner. Øvet: Rutineret: Kompetent: Arbejder erfaringsbaseret Deltageren har begyndende overblik over arbejdsprocessen, men har stadig behov for nogen instruktion. Arbejder i nogen grad selvstændigt Deltageren har overblik over arbejdsprocessen, men har ind imellem brug for råd og vejledning. Arbejder selvstændigt Deltageren vurderer og korrigerer selv arbejdsprocessen og kan selv være med til at vurdere kvaliteten. Kan instruere andre i opgaven. 13

14 17. Uddannelsens opbygning Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse, hvor eleven undervises 33 timer ugentligt med fokus på en praktisk tilgang til læring. Uddannelsen er bygget op af 4 dele, hvor hver del varer 20 uger. Vagt - Service - Sikkerhed Del 1 Begynder: Arbejder regelorienteret. Deltageren har arbejdet med teknikken/funktionen, men skal have præcise instruktioner. Begynder Mål niveau Gennemført Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse m. bevis 1 uge Dansk D 3 uger Matematik D 2 uger Personlig hygiejne og produktionshygiejne m. bevis 2 uger Grundlæggende viden om Kommunikation, kundebetjening og serviceformidling 2 uger - Introduktion til Egenkontrol - Introduktion til fødevarekontrol - Kommunikationsbevidsthed - Service og attitude bevidsthed - Kundens behov og forventninger - Planlægning - IT / Medie - Introduktion til arbejdsmarkedet Grundlæggende viden om vagtopgaver, brancheforhold og relaterede samfundsforhold. 3 uger - Introduktion til vagtformer - Introduktion til vagtbranchen - Introduktion til vagtens hovedopgaver 14

15 - faglige kvalifikationer - Personlige kvalifikationer - Introduktion til retsregler - Praktiske øvelser/cases/situationsspil Grundlæggende viden om Bygningsvedligeholdelse, natur og grønne områder. Økologi og miljø 2,5 uger - Introduktion til værkstøjskendskab - Introduktion til mindre opgaver i vedligeholdelse af bygningsdele - Introduktion til arbejdet med grønne arealer - Kendskab til naturen over året og arbejdsopgaverne der følger dette. - Introduktion til varme, ventilation, el og vandforsyning, div. varmekilder og ventilation - Introduktion til affaldssortering, økologi og miljø Grundlæggende viden rengøringsservice. 1 uge - Introduktion til rengøring og opvask - Introduktion til rengøringsudstyr - Introduktion til metoder - Introduktion til rengøringsmidler / materialekendskab - Introduktion til hygiejne personlig fremtræden. Arbejdsmiljøregler og arbejdspladssikkerhed 0,5 uge - Introduktion til arbejdsmiljøregler indenfor bygge og anlægsbranchen - introduktion til arbejdsmiljøregler v. rengøringsarbejde Ergonomi og fysisk træning 1 uge Erhvervstræning 2 uger 15

16 Vagt - Service - Sikkerhed Del 2 Øvet: Arbejder erfaringsbaseret Deltageren har begyndende overblik over arbejdsprocessen, men har stadig behov for nogen instruktion. Mål niveau Øvet Gennemført Dansk D 3 uger Matematik D Grundlæggende viden om Kommunikation, kundebetjening og serviceformidling - Kommunikationsbevidsthed 2 uger 1 uge - Service og attitude bevidsthed - Kundens behov og forventninger - Planlægning - IT / Medie - Receptionsarbejde, gæsteteknik og teknik - Arbejdsmarkedet Grundlæggende viden om vagtopgaver, brancheforhold og relaterede samfundsforhold. 3 uger - Introduktion til arbejdsmarkedsforhold - Service og kvalitet - Personlig fremtræden og kommunikation - Straffeloven/Grundloven/Retsplejeloven - Praktiske øvelser/cases/situationsspil Grundlæggende viden om Bygningsvedligeholdelse, natur og grønne områder. Økologi og miljø 4 uger - Værkstøjskendskab 16

17 - Mindre opgaver i vedligeholdelse af bygningsdele - Arbejdet med grønne arealer - Kendskab til naturen over året og arbejdsopgaverne der følger dette. - Varme, ventilation, el og vandforsyning, div. Varmekilder og ventilation - Affaldssortering, økologi og miljø Grundlæggende viden rengøringsservice. 1,5 uge - Rengøring og opvask - Rengøringsudstyr - Metoder - Rengøringsmidler / materialekendskab - Hygiejne Personlig fremtræden. Arbejdsmiljøregler og arbejdspladssikkerhed 0,5 uge - Introduktion til arbejdsmiljøregler indenfor bygge og anlægsbranchen - introduktion til arbejdsmiljøregler v. rengøringsarbejde Ergonomi og fysisk træning 1 uge Erhvervstræning 4 uger 17

18 Vagt - Service - Sikkerhed Del 3 Mål niveau Rutineret Gennemført Rutineret: Arbejder i nogen grad selvstændigt. Deltageren har overblik over arbejdsprocessen, men har ind imellem brug for råd og vejledning. Dansk D 2 uger Matematik D 2 uger Grundlæggende viden om Kommunikation, kundebetjening og serviceformidling 1,5 uge - Kommunikationsbevidsthed - Service og attitude bevidsthed - Kundens behov og forventninger - Planlægning - IT / Medie - Receptionsarbejde, gæsteteknik og teknik - Arbejdsmarkedet Grundlæggende viden om vagtopgaver, brancheforhold og relaterede samfundsforhold. 2 uger - Sikringsteknik - Vagtens hovedopgaver og funktion - Rapportering - Forebyggelse og håndtering af konfliktsituationer - Praktiske øvelser/cases/situationsspil 18

19 Grundlæggende viden om Bygningsvedligeholdelse, natur og grønne områder. Økologi og miljø 3 uger - Værkstøjskendskab - Mindre opgaver i vedligeholdelse af bygningsdele - Arbejdet med grønne arealer - Kendskab til naturen over året og arbejdsopgaverne der følger dette. - Varme, ventilation, el og vandforsyning, div. Varmekilder og ventilation - Affaldssortering, økologi og miljø Grundlæggende viden Rengøringsservice. 1,5 uge - Rengøring og opvask - Rengøringsudstyr - Metoder - Rengøringsmidler / materialekendskab - Hygiejne Personlig fremtræden. Arbejdsmiljøregler og arbejdspladssikkerhed 1 uge -arbejdsmiljøregler indenfor bygge og anlægsbranchen - arbejdsmiljøregler v. rengøringsarbejde - introduktion til arbejdsmiljøregler i vagtbranchen Ergonomi og fysisk træning 1 uge Erhvervstræning 6 uger 19

20 Vagt - Service - Sikkerhed Del 4 Kompetent: Arbejder selvstændigt Deltageren vurderer og korrigerer selv arbejdsprocessen og kan selv være med til at vurdere kvaliteten. Kan instruere andre i opgaven. Mål niveau Kompetent Gennemført Matematik D 2 uger Grundlæggende viden om Kommunikation, kundebetjening og serviceformidling 1,5 uge - Kommunikationsbevidsthed - Service og attitude bevidsthed - Kundens behov og forventninger - Planlægning - IT / Medie - Receptionsarbejde, gæsteteknik og teknik - Arbejdsmarkedet Grundlæggende viden om vagtopgaver, brancheforhold og relaterede samfundsforhold. 1 uge - Introduktion til vagtuddannelser - Repetition - Afslutningsevent Grundlæggende viden om Bygningsvedligeholdelse, natur og grønne områder. Økologi og miljø 4 uger - Værkstøjskendskab - Mindre opgaver i vedligeholdelse af bygningsdele - Arbejdet med grønne arealer - Kendskab til naturen over året og arbejdsopgaverne der følger dette. - Varme, ventilation, el og vandforsyning, div. Varmekilder og ventilation - Affaldssortering, økologi og miljø 20

21 - Arbejdsmiljøregler indenfor bygge og anlægsbranchen Grundlæggende viden om rengøringsservice. 1,5 uge - Rengøring og opvask - Rengøringsudstyr - Metoder - Rengøringsmidler / materialekendskab - Hygiejne Personlig fremtræden. Arbejdsmiljøregler og arbejdspladssikkerhed 1 uge -arbejdsmiljøregler indenfor bygge og anlægsbranchen - arbejdsmiljøregler v. rengøringsarbejde - arbejdsmiljøregler i vagtbranchen Ergonomi og fysisk træning 1 uge Erhvervstræning 8 uger 21

22 18. Prøver Eleven kan afslutte fag på minimum D-niveau med prøve efter de for faget gældende bestemmelser. 19. Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en portfolioprøve, der afholdes i 4. del af uddannelsen. Hvis elevens forløbsplan ikke omfatter uddannelsens 4. del, afholdes den afsluttende prøve i 3. del af uddannelsen. Præsentationsportfolio Eleven skal udarbejde en præsentationsportfolio, som grundlag for den afsluttende prøve. Elevens optagelse på kombineret ungdomsuddannelse er samtidig tilmelding til portfolioprøven. Eleven påbegynder arbejdet med sin præsentationsportfolio 4 uger før prøven og har som led i undervisningen 2 uger til udarbejdelsen heraf. Eleven modtager vejledning frem til prøvens afholdelse. Præsentationsportfolien skal indeholde udvalgt og bearbejdet materiale fra elevens arbejdsportfolio, som bredt dokumenterer elevens læringsudbytte og aktuelle standpunkt. Arbejderne må ikke tidligere være bedømt. Præsentationsportfolien har til formål at vise elevens tilegnelse af kompetencemål inden for elevens beskæftigelsesprofil. Vejleder/ eksaminator Tovholderinstitutionen udpeger en vejleder for eleven, der tillige skal være eksaminator ved prøven. En eksaminator skal mindst have faglige og pædagogiske kvalifikationer som en censor. Vejleder skal påse, at præsentationsportfolioen lever op til prøvekravene. Vejleder/ eksaminator sender præsentationsportfolioen til censor 2 uger før prøvens afholdelse. Censor Tovholderinstitutionen udpeger censor og er ansvarlig for, at den udpegede censor opfylder nedenstående krav. En censor skal have 1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Inden prøven informerer institutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censors virksomhed. Censor må ikke være ansat i det institutionssamarbejde, hvor han/hun skal virke som censor. Ved fordeling af censorarbejdet skal det så vidt muligt sikres, at der 1) inddrages censorer fra flere institutionssamarbejder og censorer evt. fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 22

23 2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet, 3) ikke forekommer individuel gensidig censur inden for en periode på 2 år og 4) ikke forekommer individuel gentagen censur inden for en periode på 2 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår. Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt. Censor skal påse, at prøven afvikles i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat om kombineret ungdomsuddannelse, herunder medvirke til og påse, at prøven gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, samt medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen. Forberedelse af prøven Det påhviler institutionen at orientere eleverne om prøvereglerne, der skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Prøveafviklingen Tovholderinstitutionen er ansvarlig for prøveafviklingen. Prøven afholdes som en mundtlig, individuel prøve, der tager udgangspunkt i elevens præsentationsportfolio. Der er ingen forberedelsestid. Eksaminationen varer 30 minutter inklusive votering og består af en samtale om elevens læringsudbytte. Eksaminanden benytter sin præsentationsportfolio til at forklare og dokumentere den opnåede kompetence. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden.censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eleven, og som af tovholderinstitutionen er udpeget til at være vejleder i forbindelse med prøven. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder vejleders/eksaminators forfald på grund af sygdom, kan tovholderinstitutionen udpege en anden til at vejlede og eksaminere eleven. Forhold i forbindelse med prøveafviklingen En eksaminand, der kommer for sent til en prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Eksaminander, der på grund af sygdom er forhindret i at gennemføre prøven, skal snarest muligt have tilbudt en ny prøve. Prøven kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, 23

24 når (tovholder)institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Bedømmelse Bedømmelsen foretages som en helhedsvurdering af eksaminandens individuelle mundtlige præstation og præsentationsportfolien, herunder individuelle dele af gruppefremstillede elementer i præsentationsportfolien. Bedømmelsen er en vurdering af, om eksaminanden i tilstrækkelig grad har tilegnet sig kompetencemålene. Præstationen bedømmes som bestået eller ikke bestået. Ved uenighed er censors bedømmelse afgørende. Fejl og mangler ved prøver Bliver institutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder institutionen omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Institutionen beslutter, om omprøven skal ske ved den oprindelige eksaminator og censor. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Klager over prøver Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eleven til tovholderinstitutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eleven er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, kan klage indgives på elevens vegne, såfremt eleven har givet vedkommende fuldmagt hertil. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Klagen kan vedrøre prøveforløbet eller bedømmelsen. Tovholderinstitutionen forelægger straks klagen for eksaminator og censor, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Institutionen kan bestemme, at der gives en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke. Eksaminator og censor skal hver for sig udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Tovholderinstitutionen afgør klagen på grundlag af eksaminator og censor faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) tilbud om omprøve eller 2) at klageren ikke får medhold i klagen. Kun når eksaminator og censor er enige om det, kan tovholderinstitutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Tovholderinstitutionens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest 2 måneder efter, at modtagelse af klagen er indgivet til institutionen. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal tovholderinstitutionen hurtigst muligt underrette klagere herom med angivelse af begrundelse herfor og 24

25 oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Uddannelsesinstitutionen skal straks give klageren, eksaminator og censor meddelelse om afgørelsen. Det er alene klageren, der kan acceptere tilbud om omprøve. Accept af tilbud om omprøve skal ske senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Omprøve skal finde sted snarest muligt. Til omprøven udpeges ny censor, og der kan udpeges en ny eksaminator. 20. Uddannelsesbevis Uddannelsesbevis udstedes af tovholderinstitutionen NEXT efter reglerne i Bekendtgørelse om Kombineret Ungdomsuddannelsen,