Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: (Klik på firkant og sæt kryds) Bo-, Rehabiliterings- og Aktivitetstilbuddet Tagdækkervej Tagdækkervej Hammel tagdaekkervej@ps.rm.dk Tove Stræde (Afdelingsleder) Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne X Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. X 2

3 Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold X Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat X Hjemkommune: Favrskov Kommune Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) Erhvervet hjerneskade, fysisk handicap, voksne 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Der er tre afdelinger: Bostøtten, Rehabiliteringsafdelingen og Dagtilbuddet (samværs- og aktivitetstilbud). Der bor 19 borgere i Bostøtten, 6 i Rehabiliteringsafdelingen og der er 15 pladser i dagtilbuddet. Der er i alt 23 lejligheder og en overvågningsstue (til 2 personer) I dagtilbuddet: Pædagoger, ergoterapeut, omsorgshjælper. I Bostøtten: pædagoger, ergoterapeuter, sosuhjælper/assistenter. I rehabiliteringen er der sosu-hjælper/assistenter, ergoterapeuter, fysioterapeut og pædagoger (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: 1 Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) 1 Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Navne: Bitten Ejstrup Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Tove Stræde, afdelingsleder og pædagog. 4

5 Formål: jf. lovgrundlag. Der arbejdes ud fra servicelovens Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse med behov for specialiseret støtte til almindeligt dagligt liv. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Tagdækkervej arbejder med en struktureret, målrettet og individuel indsats. Udgangspunktet er en neuropædagogisk og helhedsorienteret handicapforståelse. Neuropædagogikken giver samtidig medarbejderne et fælles sprog, som understøtter det tværfaglige samarbejde. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Eksterne faggrupper: Psykologer, læger, sygeplejersker, neurologer og socialrådgivere samt fysioterapeuter. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Der er altid mindst 5 på arbejde ad gangen Øvrige oplysninger: Ferie aftales med afdelingslederen. Arbejdstiderne ligger indenfor flg. tidsrum

6 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? -a- Den studerende får udleveret en arbejdsplan, hvor vedkommende indgår i den daglige pædagogiske praksis. Der vil blive tilbudt et introduktionsforløb, hvor den studerende følger hver faggruppe dog primært praktikvejleder. Introduktionsforløbet afsluttes når den studerendes læringsmål er afklaret. Derudover tilbydes introduktionssamtale med afdelingsleder team-/fagkoordinator og centrale medarbejdere. -b- Relationsarbejdet er en gennemgående del af det daglige arbejde. Via dialog og aktivt samvær der tager udgangspunkt i borgerens fortidige og aktuelle habitus, diagnose og interesser arbejdes der relationelt. 6

7 -c- For hver borger er der udarbejdet en individuel plan som beskriver mål og delmål; et afsæt til det faglige arbejde. Den studerende deltager i personalemøder teammøder monofaglige møder og supervision hvor pædagogiske tilrettelægges og evalueres. -d,e,f- Der tilbydes vejledningstimer minimum hver 14. dag med vejleder samt deltagelse i personalemøder og teammøder hver 14. dag. Desuden deltagelse i monofaglige pædagogmøder hver 6. uge og supervision. Den studerende får mulighed for at øve sig i at lave iagttagelser, dokumentere det skriftligt i Bosted og diskutere dem på vejledningstimerne og ved team- og personalemøder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: -a- Der arbejdes ud fra servicelovens Ud fra en 141 handleplan udarbejdes i samarbejde med borgeren en individuel plan, som danner grundlag for indsatsen. Indsatsen tager afsæt i en helhedsorienteret handikapforståelse, tværfaglighed og neuropædagogisk viden. Fokus er brugerinddragelse, inklusion, bedst mulig brug af egne ressourcer og skabelse og fastholdelse af socialt netværk. Udgangspunktet er: borgerens handleplan jf. 141 (udarbejdes af hjemkommunen) borgerens aktuelle livskompetencer borgerens tidligere livserfaring, interesser, værdier og evner 7

8 Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. Herudover er der fokus på at vedligeholde de funktioner der er bevaret efter skaden. -b- Som regionalt socialt tilbud (indenfor den offentlige sektor i Danmark) har lovgivning stor betydning for den måde der arbejdes på. Det drejer sig om fx forvaltningsloven og offentlighedsloven (herunder fx tavshedspligt og notatpligt). Arbejde med kvalitet og sikkerhed også med til at definere rammerne for det pædagogiske arbejde. Der arbejdes med følgende ydelsesspecifikke standarder (jf. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område): Kommunikation Brugerinddragelse Individuel plan Medicinhåndtering Utilsigtede hændelser Magtanvendelse -c- Målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade og/eller en varig og betydelig fysisk funktionsnedsættelse og har behov for en individualiseret og målrettet støtte i hverdagen (ADL). Det kan fx skyldes: manglende mulighed for selvstændigt at varetage hverdagens elementære gøremål som fx: personlig hygiejne, rengøring, madlavning, spisning mv. varierende grader af accept og/eller erkendelse af de erhvervede begrænsninger begrænsede kommunikationsfærdigheder adfærd der vanskeliggør socialt samvær nedsat virkelyst/initiativ manglende evne til at overskue og strukturere hverdagen -d- Der arbejdes ud fra regionens værdier: Dialog, dygtighed og dristighed. Der arbejdes ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme og et holistisk menneskesyn. Der arbejdes med inddragelse af borgerens tidligere liv og erfaringer. Der er fokus på ejerskab af eget liv, selvstændiggørelse og samfundsdeltagelse. 8

9 -e- På teammøder reflekteres over relevante strategier i forhold til den enkelte borgers situation og den individuelle plan. Personalet reflekterer over hverdagens opgaver og bruger hinandens faglige kompetencer og erfaringer ved daglige planlægningsmøder, teammøder og personalemøder. Derudover er der sagssupervision ved ekstern psykolog ca. hver 6. uge. Bostedsystemet benyttes til dokumentation. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution: -a, b- Der er fokus på respekt, tydelighed, og dialog i den pædagogiske proces. Ud fra en neuropædagogisk tilgang ydes der støtte med fokus på selvstændighed, kompensation og opøvelse af mestringsstrategier. For at sikre at der er kontinuitet i den pædagogiske proces er alle opgaver detaljebeskrevet. I forbindelse med de årlige statusmøder er der i samarbejde med borgeren udarbejdet en plan for det kommende år med beskrivelse af mål og delmål. Hver beboer har en primær og en sekundær kontaktperson. -c- Personalet har en professionel forpligtelse til at skabe de bedst mulige betingelser for konstruktiv dialog herunder at tage højde for borgers evt. kognitive/kommunikative begrænsninger. Der arbejdes anerkendende og konfliktnedtrappende. -d- Etiske og faglige refleksioner er en del af hverdagen på Tagdækkervej. De er en naturlig del af personalemøderne, monofaglige møder og sagssupervision. Der tilstræbes en bevidsthed om pædagogens magtposition i den asymmetriske relation. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det 9

10 pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Beboerne må have husdyr, hvorfor allergi overfor hunde og katte er uhensigtsmæssigt. I tilbuddet kan der være borgere med konfliktskabende adfærd. Personalemøder, supervision, monofaglige møder, fællesarrangementer. Derudover kan der være mulighed for at deltage i Lokal Medudvalgs møder (LMU), politikmøder, sikkerhedsmøder, statusmøde, beboerrådsmøde, pårørendemøde o.l. Personalemøder, monofaglige møder, supervision, fællesmøder. Derudover kan der være mulighed for at deltage i Lokal Medudvalgs møder (LMU), møder i AMR-gruppen, statusmøde, beboerrådsmøde, pårørendemøde o.l. 32,5 timer om ugen der indgår i et fast rul på 6 uger. Der vil være dag- og aftenvagter samt vagter hver 3. weekend. Der er mulighed for at komme med ønsker til arbejdsplanen, hvis der er bestemte forhold der gerne skal tages hensyn til. Det tilstræbes at praktikant og praktikvejleder jævnligt har sammenfaldende vagter. Angivelse af relevant litteratur: Den studerende finder relevant litteratur sammen med vejlederen Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der gives vejledning minimum hver. 14. dag 2 timer, den studerende forventes at skrive dagsorden og referat hver gang. Det forventes at den studerende forventes at skrive dagsorden og referat hver gang med udgangspunkt i udfordringer og iagttagelser fra hverdagen (logbog) samt læringsmål og praktikdokument. 10

11 Forud for vejledningen er der udarbejdet en forventningsaftale. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Kontakt etableres gennem afdelingsleder. I første omgang vil bekymring/problemer blive taget op i en dialog med den studerende. Afdelingsleder og uddannelsesinstitutionen vil blive inddraget efter behov. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) 11

12 Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? -a- Den studerende indgår i den daglige pædagogiske praksis og får udleveret en arbejdsplan. Praktikvejleder og den studerende aftaler hvorledes der kan arbejdes med læringsmålene. Der vil blive tilbudt et introduktionsforløb, hvor den studerende følger hver faggruppe dog primært praktikvejleder. Introduktionsforløbet afsluttes når den studerendes læringsmål er afklaret. Derudover tilbydes introduktionssamtale med afdelingsleder team-/fagkoordinator og centrale medarbejdere. Den praktikstuderende vil i det omfang linjefag er relevant få mulighed for at inddrage sit linjefag. -b- Den studerende får mulighed for at deltage i udviklings- og forandringsprocesser sammen med kollegaerne. Den studerende får så vidt muligt tilbud om at deltage i udfærdigelsen af en borgers individuelle plan og deltage i et statusmøde. -c- Den studerende deltager i team- og personalemøder, hvor pædagogiske processer tilrettelægges og evalueres. Den studerende gives desuden mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere et pædagogisk forløb. I et samarbejde med borgerens kontaktperson og borgeren selv forventes det at den studerende tager initiativ til at indgå i nye pædagogiske processer. -d- Gennem Bosted dokumenteres og formidles pædagogisk praksis. Det forventes at den studerende videreformidler sine iagttagelser via Bosted og diskuterer dem på vejledningstimerne 12

13 og/eller på personalemøderne og de monofaglige møder. -e- Der tilbydes samt deltagelse i personalemøder hver 2. uge. Desuden deltagelse i supervision ca. hver 6. uge og monofaglige møder for pædagogiske personale ca. hver 6. uge. Der gives i disse fora mulighed for at praktikanten kan begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: -a- Følgende gennemgås og drøftes med praktikanten: borgerens handleplan jf. 141, individuel plan og statusbeskrivelse borgerens aktuelle livskompetencer borgerens tidligere livserfaring, interesser, værdier og evner som sammenholdes med de ressourcer borgeren er tildelt. -b, c- Gennem faglig vejledning skabes mulighed for refleksion over ovennævnte begreber sammenholdt med det pædagogiske arbejde med voksne med erhvervet hjerneskade. Desuden er der fokus på brugerinddragelse og inklusion. 13

14 udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? Det pædagogiske fokus er at skabe struktur og genkendelighed i hverdagen for at give det bedst mulige læringsrum, og de bedste muligheder for at være aktivt deltagende i samfundslivet. På grund af beboernes forskellige diagnoser og hermed forskellige ressourcer og begrænsninger er den pædagogiske praksis kendetegnet ved individuelle hensyn og brugerinddragelse. -d- Der tilbydes samtale med afdelingsleder team- /fagkoordinator og centrale medarbejdere. -e- Det tværfaglige samarbejde vægtes højt og der er ansat pædagoger, social og sundhedsassistenter (SOSA), ergo- og fysioterapeuter. Et udgangspunkt for at kunne indgå i et tværfagligt samarbejde er sikkerhed i det monofaglige fokus, og derfor har hver faggruppe hver 6. uge et 2 timers møde for at skabe rum til de fagspecifikke diskussioner. Det eksterne samarbejde består af: socialrådgiver, sygehuse, læger, psykologer, fysioterapeuter og skole/aktivitetscentre. Samarbejdet varetages gennem udførelsen af de borgerrettede ydelser, dokumentation og gennem regelmæssig mødeaktivitet. Den studerende får mulighed for at deltage aktivt i interne samarbejdsrelationer og mere iagttagende ved møder med eksterne samarbejdspartnere. Praktikanten inddrages aktivt i udfærdigelsen af borgerens statusbeskrivelse og individuel plan. -f- Borgerne bor i egne lejligheder og brugerinvolvering og brugerinddragelse er udgangspunkt for alt samarbejde. Der bliver reflekteret over magt og etik i den institutionelle ramme i vejledningstimerne, ved personalemøder og øvrige fora, hvor pædagogiske strategier drøftes. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på Beboerne må have husdyr, hvorfor allergi overfor hunde og katte er uhensigtsmæssigt. 14

15 institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? I tilbuddet kan der være borgere med konfliktskabende adfærd. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Personalemøder, supervision, monofaglige møder, fællesarrangementer. Derudover kan der være mulighed for at deltage i Lokal Medudvalgs møder (LMU), politikmøder, sikkerhedsmøder, statusmøde, beboerrådsmøde, pårørendemøde o.l. Personalemøder, monofaglige møder, supervision, fællesmøder. Derudover kan der være mulighed for at deltage i Lokal Medudvalgs møder (LMU), møder i AMR-gruppen, statusmøde, beboerrådsmøde, pårørendemøde o.l. 32,5 timer om ugen der indgår i et fast rul på 6 uger. Der vil være dag- og aftenvagter samt vagter hver 3. weekend. Der er mulighed for at komme med ønsker til arbejdsplanen, hvis der er bestemte forhold der gerne skal tages hensyn til. Det tilstræbes at praktikant og praktikvejleder jævnligt har sammenfaldende vagter. Angivelse af relevant litteratur: Den studerende finder relevant litteratur sammen med vejlederen Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Der gives vejledning en gang om ugen i 1-2 timer, den studerende forventes at skrive dagsorden og referat hver gang med udgangspunkt i udfordringer og iagttagelser fra hverdagen (logbog) samt læringsmål og praktikdokument. Forud for vejledningen er der udarbejdet en forventningsaftale. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i Kontakt etableres gennem afdelingsleder. I første omgang vil bekymring/problemer blive taget op i en dialog med den studerende. Afdelingsleder og uddannelsesinstitutionen vil 15

16 praktikforløbet) blive inddraget efter behov. 16

17 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne X Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. 17

18 (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: 1 Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? -a- Den studerende får udleveret en arbejdsplan, hvor vedkommende indgår i den daglige pædagogiske praksis. Der vil blive tilbudt et introduktionsforløb, hvor den studerende følger hver faggruppe dog primært praktikvejleder. Introduktionsforløbet afsluttes når den studerendes læringsmål er afklaret. Derudover tilbydes introduktionssamtale med afdelingsleder team-/fagkoordinator og centrale medarbejdere. -b- Med udgangspunkt i tilbuddets målgruppe (voksne med erhvervet hjerneskade og/eller fysiske funktionsnedsættelser) får den studerende mulighed for selvstændigt at tilrettelægge og gennemføre en målrettet indsats. -c- Gennem refleksion med vejleder sammenholdes indsatsen med de faglige diskurser i forhold til den specifikke borgergruppe. -d- Gennem præsentation af neuropædagogiske strategier, gennemgang af borgernes individuelle plan og statusbeskrivelse og refleksion over praksis i følgende fora: vejledningstimer, personalemøder, supervision og monofaglige møder for pædagogiske personale. -e- Ved at indgå i monofaglige og tværfaglige sammenhænge sættes fokus på 18

19 professionsidentitet, handlegrundlag og udvikling i et tværfagligt miljø. Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? -a- Den studerende indgår i hverdagens opgaver på lige fod med det øvrige personale. Den studerende indgår aktivt i faglige diskussioner både i hverdagen og i mødevirksomhed. Her er specielt fokus på faglige diskussioner i en tværfaglig og neuropædagogisk kontekst. -b- Den studerende skal gennem kendskab til individuel plan og statusbeskrivelse være i stand til at opstille faglige pædagogisk begrundede mål. -c,d- Den studerende forventes at være aktiv, udvise selvstændighed og ansvarlighed i det specialiserede pædagogiske arbejde. Herunder også at videreformidle overvejelser over mulige nye tiltag. Den studerende forventes at planlægge, gennemføre og evaluere et pædagogisk forløb og fremlægge og begrunde det overfor kollegaerne. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: -a- Det pædagogfaglige arbejdsområde i forhold til borgere i botilbud med erhvervet hjerneskade og fysiske funktionsnedsættelser, herunder hvordan kan plejeopgaver indgå i det pædagogiske arbejde så værdighed, indflydelse og respekt fastholdes. Opgavefeltet dækkes i en tværfaglig kontekst. 19

20 arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision, interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. -b- Derudover arbejdes med konfliktløsningsstrategier, brugerinddragelse, pårørendesamarbejde og dokumentation via Bosted. Der tilbydes faglig supervision ved ekstern supervisor. -c- Inklusion set i et samfundsmæssigt perspektiv. Viden om somatiske og psykiske diagnoser samt viden om kognitive problemstillinger og misbrug. Evidensbaseret viden og effektevaluering -d- Ved deltagelse i introduktionsmøder for nyansatte og via interview med afdelingsleder. -e,f- Ved deltagelse i monofaglige møder, ved vejledningssamtaler og gennem tværfagligt samarbejde. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til 20

21 løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Beboerne må have husdyr, hvorfor allergi overfor hunde og katte er uhensigtsmæssigt. I tilbuddet kan der være borgere med konfliktskabende adfærd. Personalemøder, supervision, monofaglige møder, fællesarrangementer. Derudover kan der være mulighed for at deltage i Lokal Medudvalgs møder (LMU), politikmøder, sikkerhedsmøder, statusmøde, beboerrådsmøde, pårørendemøde o.l. Personalemøder, monofaglige møder, supervision, fællesmøder. Derudover kan der være mulighed for at deltage i Lokal Medudvalgs møder (LMU), møder i AMR-gruppen, statusmøde, beboerrådsmøde, pårørendemøde o.l. 32,5 timer om ugen der indgår i et fast rul på 6 uger. Der vil være dag- og aftenvagter samt vagter hver 3. weekend. Der er mulighed for at komme med ønsker til arbejdsplanen, hvis der er bestemte forhold der gerne skal tages hensyn til. Det tilstræbes at praktikant og praktikvejleder jævnligt har sammenfaldende vagter. Angivelse af relevant litteratur: Den studerende finder relevant litteratur sammen med vejlederen 21

22 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Der gives vejledning minimum hver. 14. dag 2 timer, den studerende forventes at skrive dagsorden og referat hver gang. Det forventes at den studerende forventes at skrive dagsorden og referat hver gang med udgangspunkt i udfordringer og iagttagelser fra hverdagen (logbog) samt læringsmål og praktikdokument. Forud for vejledningen er der udarbejdet en forventningsaftale. Kontakt etableres gennem afdelingsleder. I første omgang vil bekymring/problemer blive taget op i en dialog med den studerende. Afdelingsleder og uddannelsesinstitutionen vil blive inddraget efter behov. 22

23 CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? 23

24 f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? 24

25 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Der arbejdes ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme. Hermed fås et kendskab til borgerens ressourcer og begrænsninger, hvilket giver mulighed for at tilrettelægge hverdagen, så der sker en læring gennem succesoplevelser. Der arbejdes målrettet med at skabe struktur og overskuelighed i hverdagen, så genkendeligheden kan styrke borgerens mulighed for at være aktivt deltagende. En stor del af borgerne har erhvervet en hjerneskade efter det fyldte 16. år, hvilket betyder at de tidligere har været selvforsørgende samfundsborgere med familie. Andre borgere har haft funktionsbegrænsninger hele livet (cerebral parese). Den sidste gruppe har en progredierende lidelse (sclerose). For alle gælder, at der er et stort ønske om at leve på de samme vilkår og med de samme muligheder som personer uden støttebehov. Dette kræver stor respekt i mødet med borgeren, samt empati og forståelse for borgerens nuværende og tidligere livsvilkår, men også stor fokus på hvilke muligheder den enkelte har for at leve et så selvstændigt liv som muligt. Brugerinddragelse og medindflydelse kræver også et stort relations- og motivationsarbejde for at skabe de bedst mulige betingelser for personlig udvikling. Der er tale om kognitive samt fysiske funktionsnedsættelser, hvilket gør at struktur, guidning af både verbal og taktil art er nødvendig for at klare ADL-funktioner. Flere borgere benytter kørestol. 25

26 Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? Der er de nødvendige hjælpemidler til rådighed for at skabe de optimale arbejdsvilkår for personalet. Da Tagdækkervej har været en del af Smarthomeprojektet er der installeret mange tekniske hjælpemidler i huset, som støtter borgernes mulighed for omverdenskontrol. d) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? Der lægges stor vægt på at borgeren tager aktivt del i samfundet, og benytter de servicefunktioner der findes i nærmiljøet (eks. indkøb, frisør, lægehuse, bibliotek, kulturhus, fysioterapeut, kiropraktor). Der gives mulighed for at deltage i arrangementer i nærområdet. Der søges om ledsagerordning til de borgere det er relevant for, hvilket giver mulighed for yderligere at deltage aktivt i samfundets tilbud. Internt lægges stor vægt på mulighed for at deltage i det sociale fællesskab i huset. Der tilbydes aktiviteter om aftenen som borgerne kan være sammen om. e) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? Den neuropædagogiske tilgang giver overblik over borgerens ressourcer og begrænsninger og hermed også hvilken tilgang der vil være mest hensigtsmæssig i støtten. For at samarbejdet kan lykkes er det krævet at relationen er i orden, hvilket kontaktpersonsordningen også er et udgangspunkt for. Der er altid fokus på borgerens mulighed for selvbestemmelse og her er dialogen og motivationsarbejdet en pædagogisk opgave. f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? Samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere er forudsat borgerens samtykke hertil. Er den på plads er der et tæt og åbent samarbejde med borgerens sociale netværk. Samarbejdet både internt og eksternt tager udgangspunkt i Regionens værdier (dialog - dygtighed dristighed) g) Aktiviteter og For at imødekomme behovet for deltagelse i aktiviteter uden for huset søges der 26

27 udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. ledsagerordning til de beboere, der har mulighed for at profitere af det. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? h) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? Der arbejdes med følgende ydelsesspecifikke standarder (jf. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område): Kommunikation Brugerinddragelse Individuel plan Medicinhåndtering Utilsigtede hændelser Magtanvendelse Der er udarbejdet lokale tilføjelser til alle standarder. Konkrete eksempler på brugerinddragelse i hverdagen: i handleplanen tages primært udgangspunkt i borgerens ønsker borgeren tilbydes altid at deltage i alle møder om egen person nedsættelse af et beboerråd, som ledelsen holder møde med 4-6 gange om året, beboernes inddragelse i ansættelse af nyt fast personale månedlige møder med køkkenassistenten for at planlægge den kommende menu i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Servicelovens F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? Da Tagdækkervej har været en del af Smarthomeprojektet findes flere tekniske hjælpemidler i huset for at kompensere for borgernes fysiske funktionsnedsættelser. Der tages i kompensationsstrategier udgangspunkt i den neuropædagogiske viden om ressourcer. For eksempel kan det nævnes, at for at kompensere for de kognitive funktioner arbejdes der bl.a.. med 27

28 struktur og overskuelighed for at kompensere for skader på de eksekutive systemer i hjernen. Desuden arbejdes med verbal og taktil guidning, fotobeskrivelser eller korte signalbeskrivelser af opgaven når arbejdshukommelsen er skadet. k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Der arbejdes primært med verbal kommunikation, enkelte borger bruger piktogrammer som ekstra støtte. F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? 28

29 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? 29

30 f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse? g) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? j) Truede familier, sorg og krise. F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? 30