Regnskabsmæssig behandling af andre hensatte forpligtelser

Transkript

1 Institut for regnskab Cand. Merc. Aud - Kandidatafhandling Vinter 2004 Forfatter: Tom Schneider Vejleder: Tage Rasmussen Regnskabsmæssig behandling af andre hensatte forpligtelser - Med henblik på regnskabsmanipulation Handelshøjskolen i Århus 2004

2 Cand. merc. aud. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Metodevalg og opgavestruktur Afgrænsninger Begrebsafklaring Litteratur- og kildekritik Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter IASB IASB s begrebsrammes formål Begrebsrammens opbygning Første niveau: Regnskabsbrugere og deres informationsbehov Andet niveau: Målsætning Tredje niveau: Grundlæggende forudsætninger Fjerde niveau: Kvalitative egenskaber Femte niveau: Årsregnskabet bestanddele Sjette niveau: Regnskabsmæssig behandling Kritik af begrebsrammen Perspektivering til hensatte forpligtelser Delkonklusion Motiver til regnskabsmanipulation Definition på regnskabsmanipulation Agent-teorien Indvirkning i årsregnskabet Perspektivering til begrebsrammen Delkonklusion Dansk Regnskabsregulering Årsregnskabsloven Regnskabsvejledninger Delkonklusion Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering Det retvisende billede Muligheder for regnskabsmanipulation Delkonklusion Belysning ved dansk regnskabspraksis Udvælgelsesmetode Regnskabsmæssige skøn Supplerende oplysninger... 86

3 Cand. merc. aud. Indholdsfortegnelse 6.4 Øvrige manipulationsmuligheder Delkonklusion Implementering af IAS-standarder IAS 37: Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventual aktiver Proposed Improvements to International Accounting Standards Delkonklusion Konklusion Litteraturliste... 99

4 Cand. merc. aud. Forord Forord Nærværende rapport repræsenterer kandidatafhandlingen på Cand. Merc. Aud studiet på Handelshøjskolen i Århus påbegyndt sommeren Formålet med afhandling er at fremvise en selvstændig evne til at dokumenterer en problemformulering, analyse, metodeanvendelse, kritisk vurdering og resultatfremlægning af den studerende. Bagerst i afhandlingen findes en komplet oversigt over anvendt litteratur. De kilder, som der er direkte refereret fra er angivet som fodnote afhandlingen. Hundslund, februar 2004 Tom Schneider

5 Cand. merc. aud. Abstract Abstract This thesis discusses the hypothesis, that under the Danish accounting legislation and standards regarding it is possible to manipulate the financial statements. The thesis focuses on manipulation in the exploitations of the possibilities within the framework of the regulations, which can have effect the user of the financial statement view of the company. For this discussion following topics will be discussed: 1. What are the motivations for doing manipulation and how does the manipulation effect the financial statement? 2. What possibilities for manipulation does the Danish accounting legislation and accounting standards address? 3. How can the manipulation in the Danish regulations be prevented? 4. Will the coming implementation of the international accounting standards IFRS (IAS) reduce the possibilities for manipulation? The thesis discusses the current Danish accounting regulations and the coming implementation of the international accounting standards. Based on the discussion the thesis concludes that there are no major possibilities for manipulation in connection with provisions in the financial statement. There exist a few possibilities. These are in the area of the assessment of what information those are relevant for the users of the financial statements. The motivation for manipulation within the frame of the accounting regulations are caused by the conflict of interests between the user and the provider of the financial statements. The provider tends to wants focus on his own interest by manipulating elements in the financial statements. The manipulation is often related to the financial position performance and cash flow of the enterprise. As mentioned above the possibilities for manipulation is in the provider s assessment of what information those are relevant for the users. Generally, the notes and supplementary schedules seem to be satisfactory for the users to made adjustments in their decisions. In the accounting regulations there are some minor problems about the wording. But the overall regulations seem to minimize these problems. There still needs to be done some small adjustment, but they are not really important or having great consequences. Furthermore, the thesis concludes that the coming implementation of the international accounting standards does not reduce the possibilities for manipulation in the provisions. The thesis only identifies minor differences between the Danish regulations and IAS-standards.

6 Indledning 1 Indledning Årsregnskabslov af medførte en skærpelse af anvendelsen af hensættelser i årsregnskabet. Begrebet hensættelser blev ændret til hensatte forpligtelser, da man fra lovgivningens side ønskede at understrege, at der kun måtte hensættes til forpligtelser. Tidligere var der mere lempelige anvendelsesmuligheder for hensættelser. Der var ikke nogen direkte krav om at hensættelser kun måtte indeholde forpligtelser. Dette medførte, at regnskabsaflæggeren bl.a. kunne hensætte til fremtidig vedligeholdelsesomkostning i årsregnskabet. Af lovteksten fremgik det, at der måtte hensættes beløb, som havde til formål at dække bestemte tab, forpligtelser eller omkostninger. Dette var naturligvis underlagt visse betingelser 2. I den tidligere årsregnskabslov var forsigtighedsprincippet 3 fremført som et væsentligt princip i forbindelse med værdiansættelser af poster i årsregnskabet. Bestemmelsen anses at kunne medføre overvurdering af hensættelserne, og derved fungerede som en skjult reserver for virksomheden. Dette på trods af forbudet imod skjulte reserver 4. Ligeledes indebar muligheden for at hensætte til fremtidige vedligeholdelsesomkostninger, at der kunne opbygges utilsigtede reserver. Endeligt var oplysningskravene ikke så omfattende, hvorved regnskabsbrugerne ikke umiddelbart havde mulighed for at gennemskue hensættelserne. Ovenstående muligheder bevirkede, at regnskabsaflæggeren havde mulighed for at manipulere med regnskabsbrugernes opfattelse af virksomhedens økonomiske stilling og indtjening. Disse utilsigtede konsekvenser medførte, at der i forbindelse med den nye årsregnskabslov blev tilføjede skærpede bestemmelser med hensyn til den regnskabsmæssige behandling af hensættelser. Det er forfatterens umiddelbare postulat, at regnskabsaflæggeren stadig har mulighed for at kunne manipulere med regnskabsbrugernes opfattelse af virksomheden i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser på trods af skærpelserne, der kom i med den nye årsregnskabslov. Dette forekommer indenfor rammerne af regnskabsreguleringen og kaldes i nærværende afhandling for regnskabsmanipulation 5. 1 Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. (Årsregnskabsloven). Lov nr. 448 af 7. juni Denne vil i det efterfølgende blive omtalt som Årsregnskabsloven (forkort. ÅRL) 2 Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskabs m.v. Lov nr. 526 af 17. juni 1996 med ændringer i Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskabs m.v. Lov nr. 526 af 17. juni 1996 med ændringer stk. 3 i Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskabs m.v. Lov nr. 526 af 17. juni 1996 med ændringer. 5 Begrebet uddybes i kapital 3: Motiver til regnskabsmanipulation 1

7 Indledning 1.1 Problemformulering I denne afhandling er det overordnede formål at belyse følgende hypotese: Regnskabsreguleringen af hensatte forpligtelser åbner mulighed for regnskabsmanipulation i årsrapporten. Til at undersøge denne hypotese bliver følgende delproblemer belyses: 1. Hvilke motiver har regnskabsaflæggeren til regnskabsmanipulation, og hvilke indvirkninger har dette i årsrapporten? 2. Hvilke muligheder for regnskabsmanipulation findes der i den danske årsregnskabslov og regnskabsvejledning? 3. Vil der i årsregnskabsloven og regnskabsvejledningen kunne forebygges imod regnskabsmanipulation? 4. Vil den kommende implementering af de internationale regnskabsstandarder IFRS (IAS) influerer på mulighederne for regnskabsmanipulation? Afhandlingen bygger på en deskriptiv fremstilling af relevante teorier og reguleringsgrundlag. Desuden vil konkrete eksempler fra danske børsnoterede selskabers årsrapporter bliver inddraget til at anskueliggør regnskabsmanipulationen. 1.2 Metodevalg og opgavestruktur Opdeling og disponeringen af spørgsmålene i problemformulering følger nedenstående struktur. De anførte numre refererer til afhandlingens kapitler: 2

8 Indledning Figur 1: Opgave struktur 2) Afklaringen af væsentlige aspekter til forståelse af hensatte forpligtelser i årsrapporten 3) Diskussion af motiver til regnskabsmanipulation og dens indvirkning på årsrapporten 4) Gennemgang af dansk regnskabsregulering med fokus på hensatte forpligtelser Årsregnskabsloven IASB begrebsramme Regnskabsvejledning 17 4) Diskussion af mulighederne for regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering 4) Diskussion af forebyggelse af regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering 5) Belysning ved dansk regnskabspraksis 6) Gennemgang af international regnskabsstandard vedrørende hensatte forpligtelser IAS 37 (IFRS) 6)Diskussion om implementering af IAS 37 (IFRS) vil forebygge regnskabsmanipulation 7) Hovedkonklusion Kilde: egen tilvirkning Indledningsvis vil afhandlingen afklare de væsentligste regnskabsteoretiske aspekter til forståelse af hensatte forpligtelser i årsrapporten. Dette foretages ud fra en gennemgang af IASB s begrebsramme, hvorfra begrebsrammes målsætning, grundlæggende forudsætning og kvalitative egenskaber perspektiveres til posten hensatte forpligtelser. 3

9 Indledning Med baggrund i afklaringen af årsrapportens elementer diskuteres, hvilke motiver regnskabsaflæggeren har til at påvirke regnskabsbrugernes opfattelse af virksomheden. Dette diskuteres ud fra en agentteoretisk synsvinkel. Teorien anskueliggør interessekonflikten mellem regnskabsbrugerne og -aflæggeren, samt hvorledes dette har indvirkning på årsrapporten og derved regnskabsbrugernes beslutnings grundlag. Fjerde kapitel indeholder en gennemgang af de relevante danske regnskabsreguleringer, der består af årsregnskabsloven samt den danske regnskabsvejledning 17. Der vil blive fokuseret på reguleringernes kvalitative krav og regnskabsmæssig behandling. Under den regnskabsmæssige behandling beskrives kriterierne for indregning, måling, klassifikation, samt supplerende oplysninger i årsrapporten. Gennemgangen af de danske regnskabsreguleringer efterfølges af en identifikation af hvilke muligheder der findes for regnskabsmanipulation. Der fokuseres på, hvorvidt de grundlæggende krav til årsrapporten, samt om detailreguleringen indeholder muligheder for regnskabsmanipulation med baggrund i regnskabsbrugerne motiver. Mulighederne for regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering opfølges af en diskussion om der kan forebygges imod regnskabsmanipulation. Vil ændringerne i reguleringen være hensigtsmæssigt ud fra begrebsrammens elementer. De identificerede problemstillinger bliver belyst ved udvalgte eksempler i dansk regnskabspraksis om behandling af hensatte forpligtelser i årsrapporten. Der fokuseres på, hvorvidt den anvendte regnskabspraksis kunne skyldes regnskabsmanipulation, og hvorvidt dette er et væsentligt problem. Koncernregnskaber fra børsnoterede selskaber i EU skal ifølge en EU forordning 6 følge IFRS (IAS)- standarderne fra Den respektive IAS-standard vedrørende hensatte forpligtelser vil derfor bliver gennemgået. Der diskuteres hvorvidt forskellene fra den nuværende standard om behandling af hensatte forpligtelser influerer på mulighederne for regnskabsmanipulation. Gennemgang og diskussion af regnskabsmanipulation i forbindelse med hensatte forpligtelser vil føre til en beeller afkræftelse af hypotesen om muligheder for regnskabsmanipulation. Herunder hvorvidt mulighederne er væsentlige og om implementering af IAS-standarder vil influerer på dette. 1.3 Afgrænsninger Formålet med afhandlingen er, at belyse de områder indenfor den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser, hvor muligheden for regnskabsmanipulation forekommer relevant. 6 Kilde: Deloitte & Touche: Introduktion til internationale regnskabsstandarder- IAS 4

10 Indledning Årsregnskabsloven anvender 3 typer klassifikationer af hensatte forpligtelser i balancen jf. skemaer for balancer og resultatopgørelser 7. Disse er: 1. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 2. Hensættelser til udskudt skat 3. Andre hensatte forpligtelser Anvendelsen af andre hensatte forpligtelser i årsregnskabet er oftest dannet på baggrund af regnskabsaflæggerens skøn over de forventede omkostninger. Hvorimod de øvrige typer er skabt på grundlag af en mere syntaktisk behandling. Da problemstillingen er mest relevant, hvor skøn er et væsentlig element, er det fravalgt at behandle hensættelser til pensioner og udskudt skat. I det efterfølgende bliver begrebet hensatte forpligtelser bliver anvendt, som betegnelse for andre hensatte forpligtelser. Posten hensættelser til udskudt skat udgøres hovedsageligt af de tidsmæssige afvigelser for beskatningen af indtjeningen mellem skatteregnskabet og årsregnskabet. Problemstillingen ved udskudt skat relaterer sig til, hvilke principper der skal anvendes til opgørelse af posten. Fremstillingen af dette emne afviger fra øvrige typer, da pålideligheden af posten baserer sig på valgte beregningsteknikker og i mindre grad på regnskabsaflæggerens forventning og skøn af fremtiden. Målingen af posten er derfor en anderledes og kompleks problemstilling, der vil kræve en selvstændig afhandling. I dansk praksis er de fleste pensionsforpligtelser afdækket eksternt gennem pensionsselskaber. Dette bevirker, at posten normalt ikke er særligt omfattende i dansk regnskabspraksis. Endvidere er måling af posten baseret på en aktuar beregning, der næppe indeholder de store regnskabsmæssige problemstillinger med hensyn til regnskabsmanipulation. En post under posten andre hensatte forpligtelser er underbalance i koncernregnskaber. I afhandlingen er det fravalgt at behandle underbalance i koncern regnskabet i hensatte forpligtelser. Dette skyldes, at denne type af hensatte forpligtelser opstår som følge af værdiansættelse af datterselskabets aktiver. Problemstillingen forekommer relevant når regnskabsmanipulation i værdiansættelse af aktiver diskuteres. For at belyse problemstillingen ville værdiansættelseskriterierne for aktiver skulle inddrages. Belysningen ved dansk regnskabspraksis omhandler børsnoterede selskaber på Københavns Fondsbørs. Årsrapporten udgør en væsentlig informationskilde for virksomhedens regnskabsbrugere. I unoterede selskaber bliver de fleste informationsbehov løst gennem de interne rapporteringer, da der er tætte relationer mellem regnskabsbrugerne og regnskabslæggeren. Denne afgrænsning medfører, at gennemgangen af bestemmelserne i 7 Årsregnskabsloven, bilag 2 5

11 Indledning Årsregnskabsloven ligeledes knytter sig til virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D 8. De undtagelser, der findes for de øvrige regnskabsklasser, behandles ikke. I tilknytning hertil, vil årsrapporter fra forsikringsselskaber og banker ikke blive inddraget, eftersom deres anvendelse af hensættelser er underlagt særskilt lovgivning. Tilgængeligheden af brugbare interne oplysninger til behandling af regnskabsmanipulation i årsrapporten, antages ikke at være muligt. Internt materiale fra regnskabsaflæggere til at vise muligheder for regnskabsmanipulation antages at møde modstand ved respondenten. Vedkommende vil næppe anerkende, at deres regnskabspraksis skyldes bagvedliggende motiver for regnskabsmanipulation. Afhandlingen er afgrænset til kun at behandle de eksterne regnskabsmæssige aspekter af problemstillingen. Interne oplysninger vil derfor ikke blive anvendt De muligheder for regnskabsmanipulation der udspringer af besvigelser vil ikke blive inddraget. Heraf følger, at de revisionstekniske diskussioner af posten hensatte forpligtelser ikke vil blive inddraget. Afhandling fokuserer på den type regnskabsmanipulation, som skyldes det spillerum regnskabsaflæggeren har for at fortolke det retvisende billede 9 indenfor regnskabslovgivningen. Problemformuleringen omhandler hensatte forpligtelser i årsrapporten, heraf følger at ledelsesberetning, ledelsespåtegning, årsregnskab, evt. koncernregnskab samt frivillige supplerende beretninger, er medtaget i det omfang disse er relevante Begrebsafklaring Igennem afhandlingen anvendes en række begreber, der påkræver en forklaring til den retmæssige forståelse herfor. Regnskabsbrugere Regnskabsbrugere er virksomhedens interessenter, der anvender årsregnskabet i deres beslutningsmodeller. Regnskabsaflæggere Dette begreb omfatte virksomheden, samt de personer der er ansvarlig for regnskabsaflæggelsen. Årsregnskab / årsrapport Årsregnskabet omfatter resultatopgørelsen, balance og tilhørende noter. Årsregnskabet indgår som del i årsrapporten, der også omfatter ledelsesberetningen, ledelsespåtegningen og revisorerklæringen. 8 Årsregnskabsloven anvender 4 kategorier af virksomheder størrelser, der bestemmer omfanget af reguleringskrav. Klasse D omfatter bl.a. børsnoterede selskaber, og omfatter de reguleringsmæssige krav for de øvrige regnskabsklasser. 9 Dette synspunkt vil blive diskuteret i kapitel 3: Motvier til regnskabsmanipulation 10 Kilde: Deloitte & Touche: Årsregnskabsloven 2001 s. 5 6

12 Indledning Regnskabsregulering Begrebet regnskabsregulering indbefatter regnskabslovgivningen, -standarder og -vejledninger, som de danske børsnoterede selskaber er omfattet af. Dette er Lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. (Årsregnskabsloven). Lov nr. 448 af 7. juni 2001, samt de gældende danske regnskabsvejledninger udstedt af Foreningen for Statsautoriserede Revisorer. Regnskabsmanipulation Ved regnskabsmanipulation forstås regnskabsaflæggerens mulighed for, at udnytte rammerne i regnskabsreguleringen til at påvirke regnskabsbrugernes opfattelse af virksomheden. Begrebet vil blive uddybet i kapitel 3. Hensatte forpligtelser Begrebet hensatte forpligtelser defineres i henhold til Årsregnskabslovens begrebsramme som: Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsårets eller tidligere regnskabsår 11. Begrebet omfatter ikke hensættelser til udskudt skat, pensioner og underbalance i koncernregnskaber jf. afgræsningerne. 1.5 Litteratur- og kildekritik Afhandlingen bygger på anvendelsen af såvel primær som sekundær litteratur. Udgangspunktet er IASB s begrebsramme, der bygger på både sekundær og primære kilder. Fortolkning af FASB s Conceptual Framework er medtaget som udfyldningsbidrag eftersom IASB s begrebsramme er baseret herpå. Gennemgang af regnskabsregulering bygger på primær litteratur i form af relevante love, bekendtgørelser og regnskabsvejledning. Dette er dog suppleret med sekundære kilders fortolkning af bestemmelserne. Regnskabsreguleringen bygger på gældende lovgivning og regnskabsstandarder ultimo Relevante ændringsforslag vil blive inddraget i det omfang dette er relevant. Belysningen ved danske regnskabspraksis bygger på en subjektiv vurdering af udvalgte danske årsrapporter, der behandler udvalgte problemstillinger. Der vil derfor ikke kunne udledes nogen generel problemstillinger i dansk regnskabspraksis. De praktiske eksempler skal blot illustrere, hvorledes behandling af hensatte forpligtelser kan forkomme og hvilke problematikker de kan indeholde. Belysningen er baseret på selskabernes officielle koncernregnskaber. 11 Årsregnskabslovens begrebsramme, bilag 1 afsnit C. Årsrapportens elementer. 7

13 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter 2 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Dette kapitel gennemgår de grundlæggende regnskabsmæssige begreber til forståelse af hensatte forpligtelser i årsrapporten. Begreberne skal anvendes som referenceramme for de væsentlige elementer, der indgår i den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser. Kapitlet indeholder afslutningsvis et afsnit, hvor posten hensatte forpligtelser 12 perspektiveres mod begrebsrammens aspekter med hensyn til postens formål i årsrapporten. Gennemgangen bygger på International Accounting Standards Board s (herefter IASB) begrebsramme publiceret i 1989 under den daværende organisation International Accounting Standards Committee (IASC). Valget af IASB s begrebsramme skyldes, at denne tager udgangspunkt i regnskabsbrugernes informationsbehov, og deraf deduktiv udleder de væsentlige aspekter i årsregnskabet. Herved stilles regnskabsbrugerne i centrum for formulering af begrebsrammens regnskabspolitik, hvilket anses for mest hensigtsmæssigt. Fastsættes regnskabsprincipper ud fra en semantisk synsvinkel vil anvendeligheden hos regnskabsbrugerne blive det sekundære formål. Årsrapporten skal afspejle virkeligheden, og dernæst tage hensyn til regnskabsbrugernes informationsbehov. Aspekterne i begrebsrammen repræsenterer målsætning, kvalitative krav og bestanddelene i årsregnskabet. Anvendelse af begrebsrammen til at formulere den normative regnskabspolitik har bred anerkendelse af de reguleringsudstedende organisationer. Dette gælder såvel opbygningen, som det indholdsmæssige. 13 IASB s begrebsramme bygger på FASB Conceptual Framework 14 og er som helhed sammenfaldende. Sidstnævnte kilde er derfor anvendt som udfyldning til forståelse af begrebsrammen. 2.1 IASB International Accounting Standards Board (IASB) er et uafhængigt organ, hvis formål at udarbejde globale regnskabsstandarder. IASB påbegyndte sit arbejde i april 2001, hvor den erstattede den tidligere organisation International Accounting Standards Committee som følge af omstruktureringen af organisationen. IASB s overordnede målsætning er 15 : a) at udvikle et enkelt sæt af forståelige globale regnskabsstandarder af høj kvalitet, der håndhæves, og som kræver at årsregnskabet og andre former for finansiel rapportering indeholder oplysninger af høj 12 Kilde: Definition af posten hensatte forpligtelser fremgår under afsnit 1.4.: Begrebsafklaring 13 Kilde: Claus Kronbak og Jesper Olsen: Regnskabsmæssig behandling af forpligtelser s Kilde: Claus Kronbak og Jesper Olsen: Regnskabsmæssig behandling af forpligtelser s Kilde: 8

14 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter kvalitet, gennemskuelighed og sammenlignelighed. Dette skal hjælpe deltagere på verdens kapitalmarkeder og andre brugere til at træffe økonomiske beslutninger. b) at fremme brugen og korrekt anvendelse af disse standarder og c) at frembringe konvergens mellem nationale regnskabsstandarder og internationale regnskabsstandarder på et højt kvalitetsniveau. IASB har overtaget alle standarder og fortolkningsbidrag udstedt under IASC, som fortsat er gældende. Ultimo 2003 foreligger der 34 internationale regnskabsstandarder (IAS er). Derudover er der udarbejdet 35 SICfortolkningsbidrag til regnskabsstandarderne. De kommende IAS standarder, som IASB vil udgive bliver benævnt International Financial Reporting Standards (IFRS er), og fortolkningsbidragene vil blive omdøbt til International Financial Reporting Interpretations Committee (IFRIC). IASB spiller i dag en væsentlig rolle i udarbejdelsen af regnskabsreguleringen. Dette skyldes den bredde international anerkendelse af organisationen Dette er bl.a. tilkendegivet fra EU s side, der ifølge en forordning fra juni 2001 pålægger børsnoterede selskaber, at aflægge deres koncernregnskab efter IASB s regnskabsstandarder. Endvidere er den danske årsregnskabslov og de danske regnskabsvejledninger ligeledes baseret på disse standarder. 2.2 IASB s begrebsrammes formål Den overordnede målsætning med IASB s begrebsramme er, at formulere en overordnet normativ regnskabspolitik og opnå bedre teoretisk sammenhæng mellem regnskabslove og -standarder. Den normative regnskabspolitik skal desuden afspejle samfundets interesser i virksomhedens regnskabsaflæggelse. Det har gennem tiderne været kendetegnende for regnskabsreguleringen, at disse ikke har været funderet i en eksplicit teoretisk målsætning, men på baggrund af selskabs- og skatteretslige bestemmelser samt politiske særinteresser og kompromiser. 16 Formålet med begrebsrammen opdeles i: 1. At angive de overordnede retningslinjer for regnskabslovgivning og regnskabsstandarder. 2. At hjælpe med regnskabsmæssige problemstillinger, hvor lovgivning eller standarder ikke behandler dette. 3. At hjælpe med regnskabsbrugernes forståelse for og tillid til årsregnskabet. 4. At hjælpe med sammenligneligheden mellem regnskabslovgivning og regnskabsstandarder. 16 Kilde: Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv s

15 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Foruden at begrebsrammen fastsætter den overordnede regnskabspolitik, indeholder begrebsrammen fastsættelser af fundamentale begreber og principper til forståelse af den regnskabsmæssige behandling. Begrebsrammen fokuser primært på oplysningerne i årsregnskabet, og behandler kun i begrænset omfang supplerende oplysninger. Den skelner ikke eksplicit mellem ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, ledelsespåtegning samt beretninger om miljø-, sociale og etiske forhold. Dette giver IASB s begrebsramme en svaghed i forhold til årsregnskabsloven, hvor de disse elementer er indgår. Sammenhængen mellem begrebsrammerne, regnskabsregulering og -praksis illustreres i nedenstående figur 2.1: Figur 2.1: Sammenhæng mellem begrebsrammerne, regnskabsregulering og praksis Begrebsramme Regnskabsregulering Kilde: Egen tilvirkning Regnskabspraksis Begrebsrammen udtrykker retningslinierne for regnskabsreguleringerne som vil blive afspejlet i regnskabspraksis. Er en problemstilling, opstået under regnskabspraksis, ikke reguleret i regnskabsreguleringen, skal regnskabsaflæggeren behandle problemstillingen ved brug af begrebsrammen. Udgangspunktet for behandlingen af hensatte forpligtelser i årsregnskabet søges derfor afledt af begrebsrammen. Begrebsrammen foreskriver kun de overordnede rammer, samt hvilke begreber der skal tages stilling til i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling. Overordnet kan man betragte begrebsrammen som fastsættelse af de overordnede formål, samt kvalitetskrav til årsregnskabet. 2.3 Begrebsrammens opbygning IASB s begrebsramme er opbygget deduktivt og går således fra det generelle niveau til mere specifikke niveauer. Den tager udgangspunkt i at identificere hvem der er årsregnskabets brugere og deres informationsbehov. Med baggrund i målgruppen fastsættes formålet med regnskabet, hvorefter de specifikke krav udledes. 10

16 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Begrebsrammens opbygning kan illustreres således Figur 2.2: Begrebsrammens niveauer Regnskabsbrugere Målsætning Grundlæggende forudsætninger Kvalitative egenskaber Årsregnskabets bestanddele Kilde: Egen tilvirkning Regnskabsmæssig behandling Det andet niveau fastsætter de grundlæggende forudsætninger, der skal være opfyldt således, at formålene kan blive opfyldt. Tredje niveau i begrebsrammens opbygning definerer de kvalitative egenskaber, som regnskabet skal opfylde under hensyntagen til de foregående niveauer. Begrebsrammen bliver herefter mere specifik, og definerer på fjerde niveau regnskabets bestanddele, der efterfølges af den regnskabsmæssige behandling for så vidt angår indregning og måling i årsregnskabet. Opbygningen af begrebsrammen er anderledes end FASB Conceptual Framework, som også er opbygget deduktiv og tager udgangspunkt i regnskabsbrugernes informationsbehov. I FASB Conceptual Framework indgår de grundlæggende forudsætninger som eksplicitte grundbegreber fra regnskabspraksis. Hvorimod de i IASB s begrebsramme indgår som valgte forudsætninger for at opfylde formålene. Det er kendetegnende for de to begrebsrammer, trods af deres forskellige placering og opbygning, at de overordnet set er meget ens. Det anses derfor ikke at havde indvirkning på fortolkning af begrebsrammerne. I IASB s begrebsramme repræsenterer de 4 øverste niveauer generelle og abstrakte begreber for årsregnskabet i sin helhed. De nederste to niveauer bliver mere konkrete i behandlingen af posterne i årsregnskabet. Gennemgangen af begrebsrammen vil for de nederste niveauer kan fokusere på de bestanddele og regnskabsmæssige behandling, som vedrører hensatte forpligtelser. 11

17 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter 2.4 Første niveau: Regnskabsbrugere og deres informationsbehov Første niveau i begrebsrammen tager udgangspunkt i at fastsætte hvem regnskabsbrugerne er og hvilke informationsbehov disse har. Herefter vælger begrebsrammen hvilke regnskabsbrugere og informationsbehov den ønsker at opfylde. De potentielle grupper af regnskabsbrugere udgør iflg. begrebsrammen 17 : 1. ejer 2. långiver 3. ansatte 4. leverandør 5. kunder 6. offentlige myndigheder 7. offentligheden Begrebsrammen erkender, at hver af disse regnskabsbrugere har et forskelligt informationsbehov til deres beslutningsformål. Samtidig anerkender begrebsrammen at indenfor de enkelte grupper er der et heterogent informationsbehov 18. Regnskabsbrugernes informationsbehov er i begrebsrammen simplificeret til 3 kategorier: Beslutning om ressource allokering, forvaltningskontrol, fordelingsopgave. Kendetegnende for førstnævnte er at den vedrører forudsigelse af den fremtidige udvikling, hvorimod de øvrige er bagudrettet Beslutning om ressource allokering Ressource indskydere i virksomheden ønsker et beslutningsgrundlag, hvori de kan træffe beslutning om de fortsat vil indskyde deres ressourcer. Deres informationsbehov består i ud fra de historiske regnskaber, at være i stand til at prognosticere virksomhedens udvikling. Investorerne ønsker at kunne forudsige, hvori deres kapital vil få deres største afkast i forhold til risikoen. De ansatte ønsker, at kunne vurdere virksomhedens fremtidsudsigter med henblik på lønudvikling, sikkerhed i ansættelse, samt personlige karrieremuligheder. Dette er blot to af de nævnte regnskabsbrugeres informationsbehov Forvaltningskontrol Forvaltningskontrollen er et bagudrettet informationsbehov. Det afdækker ressourceindskydernes behov for, at kunne vurdere hvorledes ressourceforvalterne har udnyttet disse, samt give mulighed for at kunne placere et ansvar for udnyttelse af ressourcerne. Foruden ressourceindskyderne har de offentlige myndigheder væsentlig 17 Kilde: IASC s begrebsramme pkt Kilde: IASC s Begrebsramme Pkt

18 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter interesse i forvaltningskontrollen, således disse kan foretage pris- og miljøkontrol selvom disse oftest erstattes af særskilte rapporteringspligter Fordelingsopgave Sidste kategori indenfor informationsbehov omfatter de interessenter, der er aflønnes af regnskabsaflæggerens resultat. Dette være sig udbyttede modtagende aktionærer, tantieme til bestyrelsen, samt resultataflønnet ledelse. Hvor de to ovenstående informationsbehov afdækker udefrastående regnskabsbrugers informationsbehov, omfatter denne udelukkende interne regnskabsbruger. For at kunne fordele overskuddet skal der foreligge en opgørelse over mulighederne herfor Begrebsrammens valg af brugergrupper og informationsbehov Regnskabsbrugerne kommer fra forskellige grupper, der alle har forskellige informationsbehov. Forskellen ligger i de forskellige beslutningsformål de enkelte interessenter har imellem og indenfor grupperne. En anden væsentlig forskel ligger i regnskabsbrugernes forudsætninger for at kunne forstå regnskabsinformationerne. Alle regnskabsbruger har forskellige forudsætninger for forståelse af regnskabsinformationerne, hvilket bliver afspejlet i deres informationsbehov. Niveau 1 i begrebsrammen skildrer regnskabsbrugernes forskelligartede informationsbehov. IASB mener ikke at regnskabet kan opfylde samtlige brugeres behov. Det er nødvendigt at foretage et valg af, hvilke informationsbehov regnskabsaflæggeren ønsker at opfylde, og derved opnå det mest informative regnskab. Der må derfor vælges en strategi, som tilgodeser de fleste regnskabsbrugere. Ligeledes er regnskabsaflæggeren nødt til, at tage stilling til hvilke regnskabsteknisk niveau han ønsker at anvende i regnskabsoplysningerne. Det er politisk uacceptabelt kun at tage hensyn til en gruppes informationsbehov. IASB har derfor valgt at regnskabsoplysninger skal tilpasses alle de nævnte gruppers informationsbehov 19. I modsætning hertil har FASB valgt, at årsregnskabet skal opfylde investorerne overordnede behov. FASB anser, at investorernes informationsbehov opfylder de øvrige regnskabsbrugeres informationsbehov bedst muligt. 20 FASB s valg virker logisk eftersom deres regnskabsstandarder stort set kun omfatter børsnoterede selskaber. Synspunktet forekommer dog ikke at være gældende i DK, hvor de færreste selskaber er børsnoteret. Det virker derfor mere hensigtsmæssigt at regnskabet skal tilpasses flere brugernes behov. Det har i tidernes løb ikke været muligt at påvise forskelle mellem brugernes informationsbehov gennem empiriske undersøgelse. Dette kan skyldes, at behovene indenfor grupperne er meget varierende. Dette er 19 Kilde: David Cairns m.fl. Applying International Accounting Standards 3rd Edition, s Kilde: Claus Kronbak og Jesper Olsen: Regnskabsmæssig behandling af forpligtelser, s

19 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter selvfølgeligt et problem, når IASB ønsker at formulere en begrebsramme, der skal opfylde flest regnskabsbrugeres behov. 2.5 Andet niveau: Målsætning Målsætningen med årsregnskabet er at hjælpe regnskabsbrugerne med deres økonomiske beslutninger med hensyn til ressource allokering, forvaltningskontrol og fordeling af ressourcer 21. Regnskabsoplysningerne begrænses dog af, at disse er bagudrettet og viser den historiske udvikling, og dermed ikke nødvendigvis afspejler den fremtidige udvikling. For at opnå denne målsætning har begrebsrammen formuleret, at den grundlæggende målsætning med det eksterne regnskab opfyldes bedst ved at hjælpe regnskabsbrugerne med at vurdere fremtidige pengestrømme samt sikkerheden for deres indsatte ressourcer 22. Begrebsrammen deducerer målsætning ned i 3 punkter: 1. Økonomisk stilling 2. Indtjening 3. Pengestrøm Økonomisk stilling Økonomisk stilling omfatter virksomhedens likviditet, solvens og økonomiske ressourcer. Ved likviditet forstås at regnskabet skal afspejle tilstedeværelsen af midler til betaling af de nærmest forekommende forpligtelser. Hvorimod solvens er rettet mod virksomhedens evne til at betale forpligtelserne på længere sigt. Overblikket over de økonomiske ressourcer skal bidrage til en forståelse af den hidtidige forvaltning, samt den fremtidige evne til at genere likvide midler Indtjening Indtjeningen skal afspejle virksomhedens evne til at frembringe likvide midler fra de indsatte ressourcer, samt sætte regnskabsbrugerne i stand til at vurdere, hvorvidt virksomheden kan udnytte yderligere ressourcer Pengestrømme Pengestrømmene skal være med til at fremvise virksomhedens evne til at genere likvide midler samt behov fra deres investerings- finansierings- og driftsmæssige aktiviteter generering. 21 Kilde: David Cairns m.fl. Applying International Accounting Standards 3rd Edition, s Kilde: IASB s Begrebsramme Pkt

20 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Noter og supplerende oplysninger I tilknytning til målsætningen anføres IASB s begrebsramme at, der skal give supplerende oplysninger om de forhold, der ikke indgår i regnskabet, og som er afgørende for brugerne til forståelse af målsætning, økonomiske stilling, indtjening eller pengestrøm. Dette omhandler normalt de risici og usikkerheder, der er forbundet hermed 2.6 Tredje niveau: Grundlæggende forudsætninger For at den opstillede målsætning i forrige niveau skal kunne blive opfyldt opstiller begrebsrammen 2 grundlæggende forudsætninger, der skal være opfyldt: 1. Periodisering 2. Going Concern Forudsætningen om periodisering knytter sig til, at regnskabet skal aflægges i henhold til at transaktioner og begivenhederne medtages når de finder sted, og ikke som et kontantregnskab. Going Concern henviser til, at regnskabets skal aflægges med fremtidig drift for øje. 2.7 Fjerde niveau: Kvalitative egenskaber Fjerde niveau i begrebsrammen fastsætter de kvalitative egenskaber af regnskabsinformationerne til regnskabsbrugernes informationsbehov, samt den opstillede målsætning. Afhandlingens gennemgang af begrebsrammen afviger nu IASB s fremstilling til fordel for FASB Conceptual frameworks behandling af emnet. Dette skyldes at FASB s Conceptual Framework har en mere overskuelig præsentation af kvalitative egenskaber. FASB opstiller de kvalitative egenskaber i et kvalitetshierarki med en opdeling af begreber i forskellige niveauer. Modellen indeholder en eksplicit betragtning om, at regnskabsoplysninger mødes af begrænsninger med hensyn til at nytteværdien skal være større end omkostningerne ved at fremstille oplysningerne, samt oplysningerne skal være væsentlige for at medtages. Gennemgang af de kvalitative egenskaber bliver fuldt op af en beskrivelse af de væsentligste forskelle mellem IASB begrebsramme og FASB Conceptual Framework. Udgangspunktet er stadig IASB s begrebsramme, men FASB er medtaget for en bedre belysning af de kvalitative egenskaber FASB s kvalitetshierarki 23 For at kunne medtage FASB kvalitetshierarki sammen med fremstillingen af IASB s begrebsramme kræves det, at de begge arbejder ud fra de samme regnskabsbrugere. Hvor IASB arbejder efter en bred skare af 23 Kvalitetshierarkiet stammer fra SFAC no. 2, maj 1980, der udgør sammen med SFAC no. 1, 4, 5 og 6 FASB Conceptual Framework. Gennemgangen er baseret på Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv 15

21 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter regnskabsbruger, har FASB valgt at fokusere på investorernes informationsbehov. Begrundelsen for FASB s valg er at de anser at investorernes informationsbehov tilgodeser de fleste regnskabsbrugeres behov. Ud fra denne betragtning anses det ikke at være noget problem at inddrage FASB s fremstilling. Begge kilder behandler som helhed de samme grundlæggende begreber, dog er der overordnet set ikke enighed om ordvalget. IASB s begrebsramme bygger stort set uden større ændringer på FASB Conceptual Framework 24, og FASB s opstilling anses at dække IASB kvalitative egenskaber. Figur 2.3: Kvalitetshierarkiet. Beslutningstagere og deres karakteristika Brugerspecifikke egenskaber Nytte > omkostning Forståelighed Beslutningsspecifikke egenskaber Nytteværdi Relevans Pålidelighed Primære egenskaber Feedback værdi Aktualitet Prognoseværdi Verificerbarhed Troværdig repræsentation Sekundære egenskaber Sammenlignelighed (konsistent) Neutralitet Væsentlighed Kilde: Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv s. 152 Begrebsrammen skelner mellem to former for egenskaber: Brugerspecifikke og beslutningsspecifikke egenskaber. Brugerspecifikke egenskaber dækker over til den enkelte regnskabsbrugers forudsætninger. De beslutningsspecifikke egenskaber fastsætter de begreber, der er gældende for alle regnskabsbrugere for at kunne drage nytte af oplysningerne i regnskabet. 24 Kilde: Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv s

22 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Brugerspecifikke egenskaber Forståelighed og nytteværdi Forståelighed knytter sig til, at regnskabsbrugerne forstår oplysningerne og derved får nytte af disse. Uforståelig information vil brugerne selvsagt ikke kunne anvende, da vedkommende ikke kan placere disse oplysninger i forhold til dennes beslutningsmodel. Nytteværdien omhandler, hvorvidt regnskabsbrugerne er bekendt med informationerne. Er oplysningerne allerede regnskabsbrugerne bekendt, og har de ingen nytte i beslutningsopgaverne fordi de allerede er indarbejdet. Kriterierne for, hvornår informationer er forståelige og nyttefulde er afhængig af den enkelte brugers forudsætning Beslutningsspecifikke egenskaber De beslutningsspecifikke egenskaber på det efterfølgende niveau består af de primære egenskaber relevans og pålidelighed, samt den sekundære egenskab sammenlignelighed. Kendetegnene for de beslutningsspecifikke egenskaber er, at de er generelle krav der er gældende for alle regnskabsbrugere. Egenskaberne vedrører kvaliteten af regnskabsinformationerne, og er uafhængig af regnskabsbrugernes forudsætninger. Relevans For at informationerne er relevante for regnskabsbrugerne skal de påvirke den anvendte beslutningsmodel. Informationer der ikke påvirker regnskabsbrugerne beslutninger anses for at være urelevant. Relevans opdeles i følgende egenskaber: 1. Prognose værdi: Informationerne anvendes i regnskabsbrugernes forudsigelsesmodeller. 2. Feed-backværdi: Informationerne gør det muligt, at bekræfte eller korrigere tidligere forventninger. 3. Aktualitet: Oplysningerne skal være tilgængelige for regnskabsbrugerne, når vedkommende skal anvende disse i deres beslutningsmodel. Er beslutningen truffet vil nye oplysninger ikke længere være relevante for regnskabsbrugerne. Pålidelighed Den næste primære egenskab siger, at informationerne skal være pålidelige, for at regnskabsbrugerne kan anvendes disse. FASB og IASC har i deres referenceramme defineret pålideligt som information fri for væsentlige fejl samt farvede påvirkninger, og som på troværdigvis indeholder det angivne eller hvad der med rimelighed kan forventes. 17

23 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Pålidelighed opdeles i følgende egenskaber: 1. Verificerbar: Oplysninger kan efterkontrolleres af uafhængige og fagligt kvalificeret observatører. Med andre ord kan oplysningerne karakteriseres som objektive. 2. Troværdighed: Oplysningerne skal måle og give udtryk for det regnskabsaflæggeren ønsker at vise. Det vedrører især, hvorvidt det fundamentale krav om økonomisk realisme er opfyldt. 3. Neutralitet: Oplysninger må ikke være farvede eller tilstræbe en særlig adfærd hos regnskabsbrugerne. Indenfor begrebet pålidelighed skal regnskabsaflæggeren foretage det valg, om han ønsker at give en troværdige præsentation på bekostning af mere verificerbare oplysninger. Indregnes aktiver efter verificerbarheden betyder dette at få aktiver vil kunne indregnes som følge af definitionen af aktiver. Til gengæld vil indregning af så mange aktiver som muligt fremme den troværdige præsentation. Der skal derfor være en vægtning, hvorvidt at regnskabsaflæggeren ønsker et mere pålideligt billede af formuen på bekostning af verificerbarheden eller den troværdige præsentation. FASB er blevet kritiseret for ikke at vejlede på hvilke niveau de finder pålidelighed tilfredsstillende. 25 Modsætning mellem relevans og pålidelighed I mellem begreberne relevans og pålidelighed er der et modsætningsforhold. Dette kan illustreres ved forholdet mellem historiske kostpriser og genanskaffelsespriser. Historiske kostpriser er mere verificerbare end genanskaffelsespriserne, da genanskaffelsespriser baserer sig på markedspriser, der ofte ikke praktisk kan opgøres. Til gengæld vil værdiansættelsen til genanskaffelsespriserne have en bedre prognose-værdi for regnskabsbrugen, da dette giver et mere aktuelt billede af virksomhedens værdier. Der skal foretages et valg mellem pålidelighed og relevans. De mere aktuelle værdier forbedrer regnskabsbrugernes forudsigelsesmodeller og herunder relevansen. Dette sker på bekostning af pålideligheden. Der skal findes et niveau, hvor kravene om relevans og pålidelighed begge opfyldes Sammenligneligheden Nederst i modellen indgår sammenligneligheden af regnskabsoplysningerne som sekundær kvalitet. Egenskaben bygger på, at det er muligt at sammenligne regnskabsposter over tid og mellem virksomheder. Regnskabsoplysningerne skal være konsistent med tidligere års regnskabspraksis. Regnskabspraksis og eventuelle ændringer heri skal desuden fremgå i regnskabsoplysningen, således det muliggør en sammenlignelse. Sammenligneligheden anses som sekundær egenskab, idet regnskabsaflæggeren skal tage hensyn til relevansen og pålideligheden før der tages hensyn til sammenligneligheden af regnskabsoplysningerne. 25 Kilde: Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv s

24 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter FASB s kvalitetshierarki angiver at regnskabsinformationer først og fremmest skal være forståelig og nyttefuld for den enkelte regnskabsbruger. Dernæst skal oplysningerne være relevant, pålidelige og sammenlignelige for at regnskabsbrugerne kan anvende dem i deres beslutningsmodel. De eneste begrænsninger for at regnskabsinformationerne opfylder disse betingelser er, at produktionsomkostningerne ved fremskaffelse af oplysninger er mindre end nytten af at få oplysningerne. For at medtage oplysninger skal de opfylde en cost- /benefit betragtning. Endeligt skal oplysningerne være væsentlige før det er berettiget at videregive oplysningerne. Uvæsentlige oplysninger vil betyde informations overload og regnskabsbrugerne vil blive vildledt i informationsstrømmen. Kriteriet for væsentlighed er at undladelse eller fejlagtigt opgørelse påvirker beslutningen IASB s begrebsramme IASB s begrebsramme anvender stort set de samme begreber som I FASB s kvalitetshierarki. Begrebsrammen nævner 4 principielle kvalitative egenskaber, men foretager ingen eksplicit rangordning som hos FASB. Begreber er: Forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed Forståelighed Begrebet følger samme definition som FASB s definition. IASB s begrebsramme understreger dog, at der forventes at regnskabsbrugerne har et rimeligt kendskab til såvel de forretningsmæssige, som de økonomiske forhold, samt regnskabsvæsen. Til forskel fra FASB mener IASB, at komplekse forhold ikke kan blive undladt med begrundelse at regnskabsbrugerne ikke forstår oplysningerne Relevans Relevansen lægger vægt på at regnskabsbrugerne kan anvende oplysninger til deres beslutninger, hvilket også er gældende hos FASB. Hvor væsentlighedskriterier er et overvejende krav, som er afgørende for at kunne realisere kvalitetshierarkiet, er kriteriet eksplicit nævnt under relevans og pålidelighed i IASB s begrebsramme. Dette bevirker, at væsentlighedskriterier skal ses ud fra om oplysningerne er relevante. For at oplysningerne betragtes som relevant skal de påvirke regnskabsbrugernes beslutninger, såfremt oplysningerne ikke indgik eller indeholdte fejl. Den ændrede opstilling af væsentlighedskriteriet har ingen forståelsesmæssige indvirkning i forhold til FASB s kvalitetshierarki. Aktualitets egenskab 26 anses i IASB s begrebsramme ikke kun at være en del af relevans, men en begrænsning på både relevans og pålideligheden. Tiden arbejder for, at oplysningerne bliver mere pålidelige da udfaldet af begivenheden eller transaktionen kendes. Den øgede pålidelighed sker på bekostning af relevansen, eftersom brugerne først får kendskab til begivenheden senere, og derved ikke når at reagere derefter. Aktualitet påvirker derfor forholdet mellem relevans og pålidelighed i kvalitetshierarkiet. 26 Omtalt som rettidighed 19

25 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Pålidelighed IASB s begrebsramme nævner ikke verificerbarhed som en del af de kvalitative egenskaber for pålidelighed. Derimod tilføjer den tre andre begreber: indhold frem for form, forsigtighed og fuldstændighed. Det fremgår eksplicit af begrebsrammen at oplysningerne betragtes pålidelig, når der er økonomisk realitet og indhold bag posterne. Begrebsrammen har medtaget forsigtighed som et selvstændigt område under pålidelighed. Hermed tilkendegiver begrebsrammen, at regnskabsaflæggeren skal tage hensyn til de usikkerheder og risici der knytter sig til regnskabsoplysningerne. Forsigtighed skal ses i sammenhæng med kravet om neutralitet, således at der ikke opstår bevidste over- eller undervurdering af posterne. 27 Begrebet fuldstændighed omfatter også væsentlighed. En undladelse af væsentlige oplysninger bevirker, at oplysningerne ikke er pålidelige. Dette krav anses i FASB s kvalitetshierarkiet, at være omfattet af det overvejende krav om væsentlighed, hvori IASB har valgt at fremstille væsentlighedskriterier i direkte sammenhæng med relevans og pålidelighed Sammenlignelighed Der er ingen væsentlige forskelle mellem FASB og IASB s forståelse af sammenlignelighed. FASB prioritere dog sammenligneligheden eksplicit som en sekundær egenskab, hvor relevans og pålidelighed tillægges større værdi. Begrebsrammen nævner dog, at det er uhensigtsmæssigt ikke at tilpasse den anvendte regnskabspraksis, når der findes mere relevante og pålidelige metoder 28. Det betragtes derfor at sammenligheden også her ligger under relevans og pålidelighed Opsummering Det fremgår af ovenstående, at IASB og FASB har forskellige opbygninger af de kvalitative egenskaber. I sin væsentlighed er de kvalitative krav dog ensbetydende, og der er tale om præcisering eller andet ordvalg. IASB anvender ikke en eksplicit prioriteringen af egenskaber, som det fremgår af FASB s kvalitetshierarki, men det forekommer at IASB implicit anvender disse betragtninger. 27 Kilde: David Cairns m.fl. Applying International Accounting Standards 3rd Edition, s Kilde: IASB s Begrebsramme Pkt

26 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Det er værd at bemærke, at IASB s begrebsrammen anvender forsigtighedsprincippet som et særskilt element i pålideligheden. Dette betyder, at usikkerheder skal indarbejdes i regnskabsoplysninger, dog under hensyntagen til neutralitetsprincippet. Enkelte begreber er præciseret i begrebsrammen, f.eks. omtales væsentlighed under begreberne relevans og pålidelighed i kvalitetshierarkiet. Hvorimod dette indgår som en eksplicit forudsætning for kvalitetshierakiet. Denne afhandlings anvendelse af de kvalitative egenskaber tager udgangspunkt i FASB s kvalitetshierarki med hensyn til de præciseringer IASB anvender. 2.8 Femte niveau: Årsregnskabet bestanddele Femte niveau i begrebsrammen behandler årsregnskabets bestanddele, der tager udgangspunkt i regnskabsmålsætningen om, at fremvise den økonomiske stilling, indtjening og pengestrøm. I regnskabsteorien findes der to aspekter, hvorledes årsregnskabet skal præsenteres. Det ene aspekt tilsiger, at årsregnskabet skal være præstations-orienteret, mens det andet aspekt er formue-orienterede tilgang. Præstations-orienteret vil sige at resultatopgørelsen tillægges størst værdi og balanceposterne er residual af posterne i resultatopgørelsen. Derudover vil definitionerne for resultatopgørelsen indeholde en specifikation af de indtægter og omkostningstyper, der ikke skal indeholdes i opgørelsen. Den præstations-orienterede tilgang bygger bl.a. på matching-princippet, hvilket betyder, at dette princip skal være indbygget i definitionerne på aktiver og forpligtelsen. Da matching-princippet er både svævende og forekommer vilkårligt, vil denne svaghed blive afspejlet i de tilhørende definitioner. 29 Den formue-orienterede tilgang fokuseres på balancens værdier, og resultat opgørelsen afspejler stort set kun ændringerne heri 30. Den formue-orienterede tilgang nedprioriterer pålideligheden på bekostning af relevansen. Balanceværdierne opgøres til de aktuelle værdier, der er mindre verificerbare end de historiske kostpriser. De aktuelle værdier medfører, at disse poster bliver opskrevet og den her afledte ikke realiserede værditilvækst indgår i regnskabet. Det forekommer mere relevant for regnskabsbrugere, at opnå indsigt i de aktuelle værdier der øger muligheden for at kunne forudsige de fremtidige indtjeningsmuligheder. En fuldkommen formue-orienterede tilgang anses ikke, at være realistisk i sin yderste konsekvens på grund af de subjektive målinger af balancens værdier. Der vil ikke kunne findes markeder, hvor de aktuelle værdier af samtlige af balancens elementer kan aflæses. Herved påvirkes muligheden for at verificere værdierne, og medfører en lavere pålidelighed i regnskabsoplysningerne. 29 Kilde: Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv s Egenkapitals posteringer vil ikke fremgå af resultatopgørelsen. 21

27 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Begrebsrammen følger den formue-orienterede tilgang, hvilket bl.a. skyldes at tilgangen er bedre egnet til begrebsrammen end en præstations-orienterede tilgang 31. Tilgangen medfører, at alle transaktioner vil kunne aflæses i balancen. Derudover anser IASB den formueorienterede tilgang som mere semantisk, da årsregnskabet herved afspejler et mere relevant billede af virksomheden iht. økonomiske stilling, ressource og pengestrømme. Endelig anses den formueorienterede tilgang, at være mere pragmatisk til prognoser for regnskabsbrugerne, eftersom værdierne afspejler de aktuelle markedspriser. Et semantisk årsregnskab er derfor mere praktisk anvendeligt for regnskabsbrugerne Økonomisk stilling Den økonomiske stilling relaterer sig til 3 elementer i årsregnskabet. Dette er: Aktiver, forpligtelser 32 og egenkapital. I årsregnskabet kan elementerne opdeles og klassificeres efter art og funktion, som kan bidrage til en bedre forståelse hos regnskabsbrugerne. 33 Hvis en post i årsregnskabet ikke indplaceres i en af ovenstående kategorier må den ikke indgå heri. De tre elementer vil blive gennemgået kort. Denne afhandlingen omhandler hensatte forpligtelser som en del af forpligtelser, og vil derfor uddybe denne del i gennemgangen. Definitionen på de to øvrige elementer er medtaget for at give et fuldstændig billede, men vil ikke blive nærmere behandlet Aktiver Aktiver er i begrebsrammen defineret som 34 : Et aktiv er en ressource, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden Det fremgår af definitionen, at aktiver er uafhængige af såvel definitionen på egenkapital og forpligtelser Egenkapital Egenkapital er i begrebsrammen defineret som 35 Egenkapital er den forskelsværdi, der fremkommer, når man fra alle virksomhedensaktiver fratrækker alle dens gældsposter. 31 Kilde: Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv s I begrebsrammen omtales forpligtelser, som gæld. I afhandling anvendes begrebet forpligtelser for at opnå en ensartet udtryk igennem afhandlingen. 33 Kilde: IASB s begrebsramme pkt Kilde: IASB s begrebsramme pkt. 49 (a) 35 Kilde: IASB s begrebsramme pkt. 49 (c) 22

28 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Egenkapitalen svarer således til residual af aktiver fratrukket forpligtelser. Dette betyder, at egenkapital er afhængig af størrelsen på aktiver og forpligtelser Forpligtelser Definitionen på forpligtelser, som er analog til definitionen af aktiver, er 36 : En gældspost (forpligtelse) er en nuværende forpligtelse for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at resulterer i et træk på virksomhedens ressourcer Den overordnede tilgang til forpligtelser følger den juridiske ejerteori, hvori forpligtelserne defineres ud fra ejernes synsvinkel. Aktiver tilhører ejerne og forpligtelserne anses som negative aktiver, hvorved forskellen mellem aktiver og forpligtelser svarer til ejernes formue. Tilgangen er i konsensus med den formueorienterede tilgang i begrebsrammen, fordi der primært tilstræbes at måle egenkapitalens værdi. Egenkapitalens bevægelse fra primo til ultimo anses som det økonomiske resultat for virksomheden. Definitionen ligger forankret i en semantisk definition, der afspejler den virkelige verden. Det vil derfor være muligt at kunne verificere posten empirisk. Under en præstations-orienterede tilgang vil definition være dannet på syntaktisk baggrund posteringer i resultatopgørelsen. Konsekvensen heraf ville være at forpligtelser ikke ville optræde, såfremt de ikke var skabt på de syntaktiske forhold i resultatopgørelsen. Dette vil ud fra regnskabsbrugerne synspunkt ikke være tilfredsstillende, eftersom de herved ikke kan danne overblik over de reelle forpligtelser, som pålægger regnskabsaflæggeren. Ud fra definitionen kan der afledes tre væsentlige kriterier for forpligtelser, hvilket er: 1. Afståelse af økonomisk ressourcer 2. Den forpligtende hændelse/transaktion har fundet sted 3. Aktuel forpligtelse Ad 1. Afståelse af økonomiske ressourcer Begrebsrammen indeholder nogle eksempler på hvad afståelse af økonomiske ressourcer er. Den nævner følgende eksempler 37 : Kontant betaling Overførsel af andre aktiver Tjenesteydelser Stifte anden forpligtelse Konvertere forpligtelse til egenkapital 36 Kilde: IASB s Begrebsramme pkt. 49 (b) 37 Kilde: IASB s Begrebsramme pkt

29 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Frafald eller fortabelse fra kreditor Option på at tegne aktiekapital, der opstår af omveksling fra forpligtelse til egenkapital, anses ikke som forpligtelse 38. Det ligger implicit i definitionen, at afståelsen skal overfor en anden entitet ellers vil der ikke være tale om afståelse af økonomiske ressourcer. Dette modificeres af, at det ikke er nødvendigt at kende den konkrete kreditor. Gruppen af kreditor skal kunne identificeres, og den konkrete kreditor kendes når forpligtelsen forfalder. I definitionen indgår begrebet forventet træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Begrebet forventet er ikke nærmere defineret i IASB s begrebsramme, og det kan derfor ikke fastlægges hvorvidt en sandsynlighed på 50 % eller % er nok til at dette kriterium er opfyldt. Det er dog bemærkelsesværdigt, at usikkerheden er indeholdt i definitionen, hvor det anses som en indregningsproblematik i andre begrebsrammer 39. Endeligt vil det være nødvendig under hensyn til forpligtelsens pålidelighed, at det er muligt at fastsætte størrelsen af den økonomiske fordel som skal afhændes. Begrebsrammen nævner dog specifik i pkt. 64, at definitionen på forpligtelser skal ses i et bredt perspektiv, og tillader derfor forpligtelsen, hvor størrelsen er skønnet. De øvrige betingelser skal dog være opfyldt. 40 Definitionen indeholder ikke noget krav om at det endelige forfaldstidspunkt skal kendes. Ad 2. Den forpligtende hændelse/transaktion har fundet sted. Regnskabsaflæggeren må kun medtage de forpligtelser, der har fundet sted. Dette betyder, at forventede forpligtelser ikke må medtages når den påførende hændelse eller transaktion ikke har fundet sted. Da årsregnskabet anses som et stilstandsbillede af virksomheden på balancedagen gør det, at kun forpligtelserne, der skyldes begivenheder før balancedagen, skal indregnes. Det er afhængig af de konkrete regnskabsreguleringer, hvorvidt væsentlige begivenheder efter balancedag skal medtages i årsregnskabet som supplerende oplysninger. Kvalitetskravet om at en forpligtende hændelse/transaktioner skal havde fundet sted overruler matching- og forsigtighedsprincipperne. Dette betyder at der ikke må foretages hensatte forpligtelser til omkostninger i forbindelse med udskiftning eller reparation af produktionsanlæg, på trods af dette vil betyde en bedre sammenhæng mellem indtægter og omkostninger. 38 Kilde: David Cairns m.fl. Applying International Accounting Standards 3rd Edition, s. 89 IASB 39 Kilde: Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv s Kilde: IASB s Begrebsramme pkt

30 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Ad 3. Aktuel pligt Definitionen afgrænser sig ikke kun til at omfatte juridiske forpligtelser, hvorfor konstruktive forpligtelser også er omfattet. De konstruktive forpligtelser er dog tilknyttet kravet om at være uundgåelige for regnskabsaflæggeren. En konstruktiv forpligtelse er uundgåeligt, når de er moralske eller sædvane bestemte. Herunder ligger det, at der skal være en væsentlig straf, såfremt regnskabsaflæggeren ikke opfylder forpligtelsen, og at straffen ikke behøver at være af likviditetsmæssige karakter. Har regnskabsaflæggeren mulighed for, at kunne hindre at forpligtelsen vil indtræffe, er det ikke en forpligtelse. Forpligtelsen kan ikke uden videre flyttes over til en anden uden kreditors samtykke, hvilket også svarer til finansierings-retten. Det uundgåelige skal forstås både i forhold til, hvad der er givet fra anden side som for eksempel skattevæsnet, men også i forhold til hvad selskabet selv forpligtiger sig til over for f.eks. medarbejderne Indtjening Det dobbelte bogføringsprincip medfører, at bevægelserne i den økonomiske stilling vil blive afspejlet i årsregnskabets indtjening i form af indtægter og omkostninger. Definitioner på indtjening tager ikke højde for, hvorvidt disse skal indgå i resultatopgørelsen eller ej. Dette fastlægges først under indregningskriterierne. Definitionerne på begge elementer er medtaget, således der opnås indsigt i hvorledes ændringer i forpligtelser medtages i årsregnskabet Indtægter Indtægter er defineret som 41 : Indtægter er stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigninger i egenkapitalen, når der bortses fra indskud fra ejerne. Det fremgår af definitionen, at fald i forpligtelserne anses som indtægter. Forpligtelser kan ikke ensidig betragtes som omkostninger. Indtægter omfatter såvel driftsindtægter, dvs. indtægter fra de ordinære aktiviteter, men også gevinster der opstår af de øvrige aktiviteter. Der sondres ikke i begrebsrammen mellem gevinster og driftsindtægter. 41 Kilde: IASB s Begrebsramme pkt. 70 (a) 25

31 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Omkostninger Definitionen på omkostninger er 42 : Omkostninger er fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form afgang eller værdiforringelse af aktiver eller pådragelse af forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen, når der bortses fra udlodninger fra ejere. Begrebet omfatter såvel de ordinære udgifter, som de tab der måtte opstå. Forpligtelser påvirker virksomhedens omkostninger, da en stigning i disse skal indregnes som omkostninger Egenkapitals posteringer Begrebsrammen omtaler også, at visse former for indtægter og omkostninger, der ud fra visse betragtninger, ikke bliver indeholdt i resultatopgørelsen. Disse posteringer omtales som egenkapitals posteringer, og omfatter opskrivning eller omvurdering af aktiver og forpligtelser. Definitionerne på indtægter og omkostninger betyder, at ændringer i forpligtelser, udover at påvirke den økonomiske stilling, også påvirker virksomhedens indtjening. 2.9 Sjette niveau: Regnskabsmæssig behandling Begrebsrammen opdeler den regnskabsmæssige behandling i to dele: Indregning og måling. Regnskabsaflæggeren tager i først omgang stilling til, hvorvidt posten skal indregnes og efterfølgende ved positivudfald opgøre størrelse af posten (dvs. måling). De valgte kriterier for indregning er blevet kritiseret for, at de stammede fra den gældende regnskabspraksis. Der forekommer derfor ingen radikale ændringer i begrebsrammen i forhold til praksis Indregning Ved indregning forstås, hvornår en begivenhed eller transaktion skal posteres på resultatopgørelsen og balancen. Indregning omhandler ikke de supplerende oplysninger om posterne, der beskrives i noterne eller årsberetningen. Indregningen er afgørende, og kan ikke erstattes af supplerende oplysninger. Indregning afskærer dog ikke supplerende oplysninger om posteringerne. Det er i regnskabsteorien fremført, at såfremt årsregnskabet blot indeholder relevante oplysninger indregner markedet disse oplysninger i deres beslutningsmodeller 43. Dette sker uanset om de er indregnet i resultatopgørelsen, balancen eller blot oplyst som supplerende oplysninger. IASB følger ikke dette synspunkt i 42 Kilde: IASB s Begrebsramme pkt. 70 (b) 43 Kapitel 5 diskuterer dette synspunkt nærmere 26

32 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter deres begrebsramme. Indregnes væsentlige poster ikke i resultatopgørelse og balance mister årsregnskabet sin helhed Den deduktive opbygning af begrebsrammen bevirker, at indregningskriterierne er afledt fra de ovenstående niveauer Begrebsrammen fastsætter 4 kriterier for, hvornår forpligtelse skal indregnes i regnskabet: 1. Definitionen af forpligtelse skal være opfyldt 2. Det er sandsynligt, at virksomheden vil afstå økonomiske ressourcer 3. Posten kan opgøres pålideligt. 4. Posten er relevant for regnskabsbrugerne Ad 1. Definition Posten skal opfylde definitionen på forpligtelse Ad 2. Sandsynligt, at virksomheden vil afstå økonomiske ressourcer Begrebsrammen konkretiserer ikke hvad der skal forstås ved sandsynlig. Er det en 50% - 50% eller 80% - 20% betragtning. Afståelsen af økonomiske ressourcer er dog konkretiseret jf. ovenstående. Ad 3. Pålidelig opgørelse Det er muligt at kunne opgøre forpligtelsen på et pålideligt grundlag. Det vil sige, at valget af måleattributter af det givne aktiv skal være pålideligt. Måleattributterne må derfor ikke være for subjektive eller vilkårlige, således de ikke er i overensstemmelse med de kvalitative krav. Opgørelsen skal være troværdig, dvs. indeholder hvad der med rimelighed kan forventes. Ad 4. Relevans Forpligtelsen skal påvirke beslutningsmodellen som regnskabsbrugerne anvender. Indregning af poster, som ikke influerer eller bekræfter regnskabsbrugernes beslutninger, skal ikke indregnes. Dette selvom posterne opfylder definitionerne og er målelig. Valget af måleattributter påvirker indregningskriterierne. Ændres et given forpligtelsesværdi på baggrund af de valgte kriterier skal dette selvfølgelig afspejles i indregningen i resultatopgørelsen eller balancen. Den væsentligste problemstilling med henblik på indregning ligger i sondringen mellem indregning i regnskabet og de supplerende oplysninger under noterne. IASB s begrebsramme omhandler kun oplysningerne i årsregnskabet, herunder forstået resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse, og behandler ikke offbalance poster. Problemet skyldes den glidende overgang der er mellem indregning i årsregnskabet og offbalance poster. Sondringen er afhængig af vurderingen af usikkerheden om forpligtelsen vil forfalde, og størrelsen herpå. Det er ikke ud fra begrebsrammen muligt at fastsætte nogle konkrete procentsatser for, hvornår noget er sandsynligt. Sondringen forekommer derfor at være vilkårlig. Begrebsrammen anfører dog, at 27

33 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter årsregnskabet skal indeholde supplerende oplysninger, der hjælper til forståelse af risici og usikkerheder. Hvilket kan hjælpe til, at give indsigt i vurderingen Måling Måleattributterne beskriver de kriterier posten skal værdifastsættes efter. Disse kan være direkte, hvor der tages udgangspunkt i et konkret aktiv eller indirekte, hvor markedsprisen for et tilsvarende aktiv anvendes. Måling af forpligtelsen er afhængig af valget af måleattributter, der kvantificerer posten. Udgangspunktet for årsregnskabet er at vejlede regnskabsbrugerne med deres økonomiske beslutninger, og valget af attributter er indenfor monetære måleenheder. Indenfor de monetære måleenheder skal der foretages en lang række valg om hvilke måleattributter, der skal vælges. Kvaliteten af den valgte måleattribut er afhængig af sammenhængen mellem den konkrete post. Denne sammenhæng skal dog opvejes imod måling og opfylde de grundlæggende formål til årsregnskabet. Der er f.eks. en klar sammenhæng mellem forpligtelsen og dennes kostpris, men dette er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at den valgte målemetode opfylder regnskabsbrugernes informationsbehov. Genanskaffelsesprisen vil være bedre at foretrække, da den præsenterer virksomhedens aktuelle værdier Måleattributter IASB s begrebsramme nævner forskellige attributter til måling af poster i årsregnskabet. Den formue-orienterede regnskabsteori bevirker, at de valgte attributter tager udgangspunkt i værdiansættelse af poster på balancen. De fem attributter er: - Historiske kostpriser - Genanskaffelsesværdier - Salgsværdier - Nettorealisationsværdi - Kapitalværdi Ved historiske kostpriser opgøres posten til provenuet, som blev modtaget ved forpligtelsens indgåelse. Opgøres forpligtelsen til genanskaffelsesværdien består posten af provenuet, som om at virksomheden etablerede forpligtelsen på balancedagen under samme rente og afdragsbetingelser. Salgsværdien er det kontantbeløb, som forpligtelsen kan sælges til på kapitalmarkedet. Nettorealisationsværdi består af de fremtidige pengestrømme fratrukket eventuelle direkte omkostninger. Endeligt opgøres kapitalværdien af forpligtelsen til de tilbagediskonterede pengestrømme. Valget mellem måleattributter ligger indenfor, at indregne kapitalværdien eller ej. Begrebsrammen nævner ingen metode den eksplicit foretrækker. 28

34 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter 2.10 Kritik af begrebsrammen Den overordnede kritik af IASB s begrebsramme bygger på, at den indirekte stræber mod et ideal regnskab. I dette idealregnskab har alle poster et semantisk indhold der stemmer overens med værdierne på et velfungerende marked uden vilkårlige fordelinger. Det forekomme utopisk, at der i praksis findes sådanne perfekte markeder, hvor posternes værdi kan opgøres på. Markedet vil kunne lide under manglende efterspørgsel eller udbud som vil influere på prisfastsættelsen. Værdiansættelsen vil derfor i enkelte tilfælde ske under arbitrære fordelinger. Eftersom markedsprisen eller den endelige kapitalværdi af et given aktiv ikke altid aflæses på markedet, er værdiansættelsen nødvendigt at bygge på udvalgte forudsætninger. Disse forudsætninger forekommer at være arbitrære. Derudover er begrebsrammen kritiseret for at den ønsker, at kunne præsentere regnskabsinformationer, således disse er klar til regnskabsbrugernes forudsigelsesmodeller. Den formue-orienterede tilgang bevirker, at der fokuseres for meget på de aktuelle markedsværdier, og derfor ikke fokuserer på de bagudrettede præsentationer. Forvaltningskontrollen synes at blive nedprioritet på bekostning af fremadrettet informationsbehov. Det tredje kritikpunkt omhandler begrebsrammens omfang. Begrebsrammen fokuser på at definere og udstikke retningslinjer for årsregnskabet og herunder kun resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse. De supplerende oplysninger i årsregnskabet som årsberetning eller noter behandles kun i et begrænset omfang. Endelig indeholder begrebsrammen ikke nogen retningslinjer for en nærmere klassifikation udover aktiver, egenkapital og forpligtelser i balancen. Formålet med at klassificere posterne er, at opstille posterne på en hensigtsmæssig måde, således de opfylder brugernes informationsbehov på den mest hensigtsmæssige måde. Klassifikationen af regnskabsposterne er op til fortolkningen af de kvalitative egenskaber Perspektivering til hensatte forpligtelser Ovenstående gennemgang fokuserede på de generelle egenskaber for forpligtelser i årsregnskabet. Nærværende afsnit perspektiverer posten hensatte forpligtelser i forhold til begrebsrammen. Begrebsrammen indeholder ingen selvstændig behandling af hensatte forpligtelser, men skal behandles efter de rammer, der er gældende for forpligtelser. Begrebsrammen nævner specifikt, at forpligtelser, der er skønnet med hensyn til posten størrelse og kan opgøres pålideligt, skal medtages. 29

35 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Økonomiske stilling, indtjening og pengestrømme Begrebsrammen arbejder ud fra, at regnskabet anvendes af en bred skare af regnskabsbrugere, og støtter deres økonomiske beslutninger med hensyn til allokering af ressourcer, forvaltningskontrol og fordeling af ressourcer. Dette opnås ved at give informationer om virksomhedens økonomiske stilling, resultat og pengestrømme. Øgede hensatte forpligtelser vil alt andet lige medføre at gældsandelen stiger, og derved forringes virksomhedens soliditet og likviditeten eftersom flere ressourcer bliver bundet til gælden. Dette kan både have konsekvenser for muligheden for at indfri forpligtelser i den nærmeste fremtid og på sigt. Virksomhedens økonomiske stilling påvirkes heraf. Ændringer i hensatte forpligtelser vil sædvanligt indgå under indtægter og omkostninger jævnfør definitionerne herpå. Kun i visse tilfælde tillader begrebsrammen, at ændringer kan foregår ved direkte egenkapitalsposteringer. Bevægelser i hensatte forpligtelser påvirker virksomhedens indtjening. Hensatte forpligtelser anses at påvirke virksomhedens pengestrømme, selvom posten er en ikke-likviditet formindskende post 44. Posten tilføjer ikke virksomheden likviditet, men bidrager til finansiering af virksomheden. Indfrielse af posten vil medfører afståelse af økonomiske ressourcer. Posten vil således give udtryk for, at der vil forekomme udadgående pengestrømme fra virksomheden Kvalitative egenskaber De kvalitative egenskaber i begrebsrammen lægger vægt på, at regnskabsoplysningerne skal være forståelige, relevante, pålidelige og sammenlignelige Forståelighed Forståelighed er afhængig af brugernes forudsætninger til forståelse af hensatte forpligtelser. Begrebsrammen foreskriver, at regnskabsoplysninger skal tilpasses en bred skare af regnskabsbrugere og komplekse oplysninger skal medtages, selvom de ikke umiddelbart forekommer forståelig. Den bredde målgruppe for regnskabet bevirker, at posten hensatte forpligtelser skal tilpasses dette. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at posten bliver opdelt i undergrupper som f.eks. garantiforpligtelser og erstatningssager. Kunder vil være interesseret i at vurdere virksomhedens garantiforpligtelser for at kunne vurdere eventuelle problemer med deres produkter. Offentligheden vil kunne have interesse i regnskabsaflæggeren holdning til ikke afgjorte erstatningssager vedrørende oprydning efter forurening. Kravet om den bredde målgruppe kan medføre en dybere opdeling af hensatte forpligtelser både med hensyn til klassifikation i balancen og supplerende oplysninger. En ensidig fremstilling, hvor kun det samlede beløb fremstilles, vil kun opfylde 44 Jens O. Elling m.fl.: Strategisk regnskabsanalyse s

36 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter informationsbehovet om fremtidige pengestrømme. En opdeling af posten vil give mere indsigt i de forskellige risici og usikkerheder, der er forbundet med de forskellige typer. Begrebsrammens betragtning omkring de komplekse forhold betyder, at hensatte forpligtelser til f.eks. retssager eller ikke afgjorte erstatningssager skal oplyse evt. komplekse forhold i tilknytning til posten. Regnskabsaflæggeren kan ikke undlade disse oplysninger med henvisning til, at regnskabsbrugerne ikke vil kunne forstå dette Relevans og pålidelighed Hensatte forpligtelser er påvirket af usikkerheden med hensyn til størrelsen og forfaldstidspunktet. Dette er medvirkende til, at der opstår en problematik omkring vægtningen mellem relevans og pålidelighed. For at kunne være pålidelig skal posten opgøres under hensyntagen til verificerbarhed. Dette modsiges dog af begrebet relevans, der fokuserer på prognoseværdien for regnskabsbrugerne. Usikkerheden vil i opgørelsen af posten medføre, at verificerbarheden forekommer at være svær. Til gengæld er det mere brugbar for regnskabsbrugerne at få oplyst den forventede størrelse, som er svære at verificere, da regnskabsaflæggeren er den eneste, som kan foretage en retmæssig vurdering heraf. Der skal findes en middelvej, der tillader at slække på verificerbarheden, og derved styrker prognoseværdien uden at dette medfører, at posten blive upålidelig. Begrebet pålidelighed indeholder et krav om at forsigtighed anvendes. Dette bevirker, at forpligtelsen skal tage hensyn til eventuelle forudseendelige usikkerheder og risici. Dette kan medføre en overvurdering af posten, eftersom at de indregnede usikkerhed og risici muligvis ikke blive anvendt. Den mulige overvurdering bevirker at hele forpligtelsen ikke bliver opbrugt, og derved kan prognoseværdien forringes, da forpligtelse ikke afspejler det mest sandsynlige forbrug. Uhensigtsmæssighed opstår på grund af begrebsrammens valgte vægtning mellem pålidelighed og relevans Sammenlignelighed Opgørelsen af posten hensatte forpligtelser indebærer, at regnskabsaflæggeren skal foretage en vurdering af forventningerne til fremtiden med hensyn til størrelse og forfaldstidspunkt. Dette er afgørende for at sondringen mellem forpligtelser, hensatte forpligtelser eller off-balance poster. Kriteriet om sammenlignelighed medfører, at behandlingen af hensatte forpligtelser må foretages ud fra tilsvarende regnskabspraksis eller regulering således dette bliver opfyldt. Da regnskabsaflæggerens skøn påvirker hvorvidt en forpligtelse skal behandles som hensat forpligtelse, er der behov for præcisering af behandlingen af skøn. Herved opnås mere ensartet behandling der styrker sammenligneligheden. Kravet om forståelighed, relevans og pålidelighed skal være opfyldt før der tages hensyn til sammenligneligheden. 31

37 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Regnskabsmæssig behandling Begrebsrammen sondrer ikke mellem forpligtelser og hensatte forpligtelser i den regnskabsmæssige behandling heraf. Behandling følger de angivne kriterier for forpligtelser. Er forpligtelsen sandsynlig og størrelsen herpå kan opgøres sandsynligt skal forpligtelsen indregnes. Ligeledes betyder det, at måling af den hensatte forpligtelserfølger metoderne for øvrige forpligtelser. Da usikkerheden med hensyn til hensatte forpligtelser størrelse og forfaldstidspunkt er større end ved øvrige forpligtelser. Dette vil logisk medføre et øget behov for supplerende oplysninger. De supplerende oplysninger skal afklare eventuelle usikkerheder og risici over regnskabsbrugerne, som kan påvirke forpligtelsen jf. begrebsrammens krav om supplerende oplysninger. Kravene til målsætning og kvalitative egenskaber medfører, at følgende typer af forpligtelser vil kunne anses som hensatte forpligtelser: 1. Retssager 2. Produktgarantier 3. Omstruktureringsomkostninger 4. Risici ved indgående kontrakter om varekøb 5. Igangværende eller besluttede hovedreparationer af anlæg og ovne 6. Særlige vedligeholdelses - og tilbagekøbsforpligtelser 7. Indløsningsforpligtelser vedrørende emballage Kendetegnende for disse forpligtelser er, at de er usikre med hensyn til størrelse og forfaldstidspunkt, samt uundgåelige for virksomheden. De nævnte typer vedrører kontraktlige eller konstruktive forpligtelser, der vil medføre væsentlig straf såfremt de ikke overholdes. 45 Kravene om den forpligtende begivenhed eller transaktion har fundet sted, samt at forpligtelsen medfører afståelse af økonomiske ressourcer, skal selvfølgelig også være opfyldt Delkonklusion Begrebsrammen bygger på at regnskabsoplysningerne skal tilgodese samtlige regnskabsbrugere i det omfang de kvalitative egenskaber tillader det. Regnskabet skal hjælpe den brede skare af regnskabsbrugere med deres beslutninger om ressource allokering, forvaltningskontrol samt fordeling af ressourcer. 45 Jf. kriteriet om aktuel pligt i henhold til definition på forpligtelser. 32

38 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter Dette formål afhjælpes ved at fremvise virksomhedens økonomiske stilling, indtjening og pengestrømme. Den økonomiske stilling afspejles gennem virksomhedens aktiver, forpligtelser og egenkapital. Ændringer i den økonomiske stilling vil blive afspejlet gennem indtjening under indtægter og omkostninger. Pengestrømme skal anvendes til at fremvise genereringen eller behovet for likvide midler. Fire væsentlige begreber er afgørende for kvaliteten af oplysningerne i årsregnskabet. Dette er forståelighed, pålidelighed, relevans og sammenlignelighed. Forståelighed er afgørende, men er påvirket af den enkelte regnskabsbrugeres forudsætning herfor. Dernæst er det afgørende, at oplysningerne er relevante og pålidelige, dette er dog et krav som er mere almen gældende og uagtet af regnskabsbrugerne forudsætninger. Modsætningsforholdene mellem relevans og pålidelighed bevirker, at der skal findes en balancegang, hvor begge egenskaber tilgodeses. Derudover anses sammenlignelighed også som en kvalitativ egenskab, således regnskabsoplysningerne kan sammenholder over år og mellem andre virksomheder. De kvalitative egenskaber begrænses dog af nytteværdien ved at fremstille oplysningerne, samt med hensyn til væsentligheden og aktualiteten af oplysningerne. Forpligtelser defineres i begrebsrammen som en nuværende forpligtelse for virksomheden, der er opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at resultere i et træk på virksomhedens ressourcer. Endvidere fremhæver begrebsrammen at en forpligtelse skal indregnes, når definitionen er opfyldt, og at det sandsynligt vil være mere afståelse af økonomiske ressourcer, som kan opgøres relevant og pålideligt. Begrebsrammen tillader at forpligtelser opgøres til historiske kostpriser, genanskaffelsesværdier, salgsværdier, nettorealisationsværdi eller kapitalværdi. Opgørelsesmuligheder for posten kan derfor spænde fra dens nominelle værdi til dens tilbagediskonterede værdi. Begrebsrammen har været kritiseret for at tilstræbe et idealregnskab, hvilket forekommer utopisk som følge af virksomhedernes forskelligartethed. Derudover behandler begrebsrammen kun i begrænset omfang fremstillingen af de supplerende oplysninger i årsregnskabet. Endeligt arbejder begrebsrammen kun med 3 klassificeringer af poster i balancen Det er derved op til regnskabsaflæggeren at fortolke begrebsrammen, hvorledes regnskabsbrugernes informationsbehov vil blive bedst opfyldt med hensyn til klassificering af oplysningerne. Begrebsrammen sondrer ikke mellem hensatte forpligtelser og øvrige forpligtelser. Dette medfører, at den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser følger forpligtelser. Der hører derfor de samme krav til med hensyn til målsætningen og kvalitative egenskaber. Hensatte forpligtelser påvirker virksomhedens økonomiske stilling, indtjening og pengestrømme. Årsregnskabet skal opfylde en bred skare af regnskabsbrugeres behov, og det kan medføre en opdeling af de hensatte forpligtelser, således de enkelte regnskabsbrugeres behov tilgodeses. Usikkerheden med hensyn til 33

39 Grundlæggende regnskabsmæssige aspekter størrelsen og forfaldstidspunktet for de hensatte forpligtelser indebærer, at der skal foretages supplerende oplysninger. Begrebsrammens vægtning mellem relevans og pålidelighed medfører, at den hensatte forpligtelse kan være overvurderet, da opgørelsen bliver foretaget under forsigtighedsprincippet. Kravet om sammenlignelighed bevirker, at en præcisering af skønnet med hensyn til størrelse og forfaldstidspunkt er nødvendigt. Den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser er ikke forskellig fra behandlingen af forpligtelser generelt. Usikkerheden omkring posten medfører et øget krav om supplerende oplysninger. 34

40 Motiver til regnskabsmanipulation 3 Motiver til regnskabsmanipulation Afhandlingen undersøger hypotesen om, at der i dansk regnskabsregulering er mulighed for regnskabsmanipulation. Kapitlet indeholder en nærmere afklaring af begrebet regnskabsmanipulation, samt hvilke motiver regnskabsaflæggeren har til dette. Dette bliver efterfulgt af en diskussion af hvilken indvirkning, dette har på årsregnskabet. 3.1 Definition på regnskabsmanipulation Denne afhandling omhandler den type af regnskabsmanipulation, som udspringer i at udnytte rammerne i årsregnskabsloven og regnskabsvejledninger til at påvirke regnskabsbrugernes opfattelse af virksomheden., Begrebet regnskabsmanipulation tolkes ofte med henblik på besvigelser i henhold til definitionen i den danske revisionsvejledning 21. Ifølge vejledningen består regnskabsmanipulation i bl.a. afgivelse af forkerte oplysninger, anvendelse af en forkert regnskabspraksis, udøvelse af bevidst forkerte regnskabsmæssige skøn, bogføring af transaktioner i forkert periode, udeladelse af informationer, manglende registrering af transaktioner og forfalskning eller ændringer af registrering, bilag og dokumenter. Det centrale i ovenstående definition er, at det udspringer af besvigelser og har til hensigt at fravige det retvisende billede klart. Regnskabsmanipulation skal ligeledes ses i tilknytning til at påvirke regnskabsbrugernes opfattelse af virksomheden. Hvor ovenstående definition fraviger det retvisende billede behandler denne afhandling den type af regnskabsmanipulation, der udspringer af fortolkning af det retvisende billede. Der er tale om, at regnskabsaflæggeren fortolker reguleringens detailbestemmelser som det retvisende billede. Dette er uagtet, at en fravigelse herfra ville give et mere retvisende billede. Argumentationen herfor ligger bl.a. i at formålet med regnskabsstandarder er at give regnskabsbrugerne indsigt i hvilke kriterier, som er anvendt til behandlingen heraf 46. Desuden er kravet om sammenlignelighed medvirkende til, at regnskabsaflæggeren tilstræber at anvende samme regnskabspraksis, som de øvrige benytter. Begrebet regnskabsmanipulationen, der behandles i denne afhandling, kan derfor sammenfattes som: Regnskabsaflæggerens muligheder indenfor rammer af regnskabsreguleringen, at påvirke regnskabsbrugernes opfattelse af virksomheden. Definitionen vil i det efterfølgende blive gennemgået ud fra en agentteoretisk betragtning, der underbygger denne. 46 Dette er bl.a. formålet med begrebsrammen iht. kapitel 2. 35

41 Motiver til regnskabsmanipulation 3.2 Agent-teorien Problemstillingen om regnskabsmanipulation kan anskueliggøres ud fra agent-teorien. Teorien er en generel økonomisk teori, som stammer fra finansieringsteorien. Teorien anvendes også i regnskabsteorien som en deskriptiv teori til at beskrive, forklare og forudsige fænomener i regnskabspraksis. 47 Teorien bygger på en væsentlig forudsætning om, at regnskabsentiteten består af en koalition af interessegrupper. Interessegrupperne er i et kontraktlignende samarbejde, hvor hver part forsøger at maksimere deres personlige velstand. Der arbejdes med to typer interessegrupper; ledelse og ejer. Ledelsen er de personer, der står for den daglige drift af entiteten og handler på ejernes vegne, som har stillet ressourcerne til rådighed. Med andre ord fungerer ledelsen som agent for ejer. Ledelsens opgave er at foretage beslutningerne. Samtidig skal ejerne overvåge, at ledelsen varetage deres interesser bedst muligt. Ejerne skal derfor have et informationssystem, der gør det muligt, at vurdere om ledelsen nu varetager ejerens interesse bedst muligt. Ejernes primære opgave er forvaltningskontrol overfor ledelsen, dvs. kontrollere deres forvaltning af ressourcerne. De øvrige beslutningsopgaver, hvad angår allokering af ressourcer og ressourcefordeling, påvirker også ejernes informationsbehov. Ejerne er interesseret i at kunne vurdere, hvorledes virksomheden forventer at udvikle sig. Dette være sig afkast og risiko for deres indsatte ressourcer. Endeligt har ejerne behov for, at kunne træffe beslutninger med hensyn til fordeling af årets resultat. Hvorvidt der skal foretages udlodning til investorerne eller give bonus til ledelsen. Ejerne skal havde ovenstående mulighed for at kunne forudsige udviklingen på baggrund af de regnskabsinformationer ledelsen giver Asymmetrisk information Mellem ledelsen og ejerne opstår en problemstilling, fordi ledelsen sidder med alle de daglige forretningsinformationer, hvilket ejerne er afhængig af at modtage. Ledelsen har monopol på regnskabsoplysninger, og dette forhold karakteriseres som asymmetrisk information. Problemstillingen medfører at ledelsen kan disponere efter egne interesser, som kan være i modstrid med ejernes interesser. Ejerne kan have risikoaversion, og ønsker at opnå bedst mulig afkast til laveste risiko. Derimod kan ledelsen være mere risikovillig. Risikofyldte aktiviteter indebærer oftest mulighed for større afkast, som ledelsen 47 Kilde: Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv s

42 Motiver til regnskabsmanipulation har mere interesse i. Et større afkast vil øge virksomheden indtjening, og derved fremstår ledelsens forvaltning af ressourcerne bedre. Ledelsen har, som nævnt, monopol på regnskabsoplysningerne og kan derfor havde interesse i at skjule denne adfærd for ejerne Moral Hazard Ovennævnte problemstilling kaldes for Moral Hazard, hvilket betyder at ledelsen har et skjult adfærd. Dette bevirker at ejerne er nødt til at overvåge om ledelsen følger ejernes mål. Løsning af problemstillinger kan være resultatafhængig lønning, således at der er konsistent mellem ledelsen og ejernes interesse. Resultatafhængig løn har den effekt, at ledelsen får incitament til at følge ejernes interesser. Ejerne påfører virksomheden øget overvågningen. Overvågningen vil medføre flere overvågningsomkostninger, der vil reducerer virksomhedens indtjening, og derved ledelsens aflønning. Ledelsen vil også blive belønnet ved, at udarbejde et informativt regnskab således at ejernes beslutningsopgaver bliver lettere og lavere overvågningsomkostninger. Afhængigheden mellem selskabets resultat og ledelses aflønning betyder dog, at ejerne er nødt til at få en uafhængig tredje part til at efterprøve, hvorvidt regnskabsoplysningerne er korrekte. Det sikres, at regnskabet ikke er oppustet, således dette øger ledelsens aflønning. Denne uafhængige part, revisoren, har brug for et kriteriesæt, hvorvidt oplysningerne er korrekte og korrekt fremstillet i årsregnskabet. Kriteriesættet udgøres af begrebsrammen og heraf afledte regnskabsreguleringer. Tilsidesætter ledelsen disse reguleringer vil dette medføre, at der skal anvendes flere overvågningsomkostninger om reguleringen bliver fuldt. Dette er ledelsen ifølge teorien ikke interesseret i. Regnskabsaflæggeren (ledelsen) er ikke interesseret i at overtræde kriteriesættet, men har stadigvæk egne interesser, der ønskes opfyldt. Ud fra denne betragtning antages det, at regnskabsaflæggeren vil forsøge, at påvirke regnskabet indenfor de rammer kriteriesættet tillader. Ledelsen følger kriteriesættet, men anvender de muligheder loven tillader, for at påvirke årsregnskabet, således deres egne behov bliver opfyldt. 3.3 Indvirkning i årsregnskabet Regnskabsaflæggerens motiver til at foretage regnskabsmanipulation afspejler sig i at udnytte mulighederne i, at påvirke virksomhedens økonomiske stilling og indtjening og sløre selskabets økonomiske udviklingsretning eller takt. 37

43 Motiver til regnskabsmanipulation Regnskabsmanipulationen kan have til hensigt, at undervurdere virksomhedens indtjening og økonomiske stilling, svingende indtjening eller virksomhedens økonomiske problemer. Begge elementer betyder, at virksomheden vil blive anset som værende risikofyldt og derved mindre attraktivt Undervurdere virksomhedens indtjening og økonomiske stilling Regnskabsaflæggeren kan have interesse i, at skjule virksomheden høje indtjening og gode økonomiske stilling. Konsekvensen ved at fremvise det reelle billede vil være, at dette kunne tiltrække nye konkurrenter som følge af den overnormale profit virksomheden præsterer. Endvidere kan den attraktive indtjening medføre øget skatte- eller miljøbyrder: Offentligheden og de offentlige myndigheder vil med udgangspunkt i det samfundsgivne mål om fordeling af ressourcer være interesseret i, at virksomheden betalte en større del de offentlige byrder. Dette vil øge virksomhedens omkostninger, herunder indtjening og fremtidig økonomiske stilling Svingende indtjening En af mulighederne for at skjule svingende indtjening er at foretage resultatudjævning. Regnskabsaflæggeren opbygger herved skjulte reserver, som kan anvendes til at flytte overskuddet fra et godt regnskabsår over til et dårligere regnskabsår. I gode regnskabsår opbygges reserverne, som efterfølgende vil blive forbrugt i dårlige år. Dette foretages ofte ved at hensætte til en kommende forpligtelse med et større beløb end nødvendigt. Når et dårligt regnskabsår indtræffer, tilbagefører regnskabsaflæggeren hensættelserne, som derved indgår positiv i indtjeningen 48. Motivet til at opbygge reserver er især relevant når regnskabsaflæggeren har et tilfredsstillende resultat, hvor omkostningerne kan gemmes i. Effekten bliver at gode regnskabsår vil blive mindre gode og at dårlige regnskabsår bliver bedre, da den opbyggede reserve tilbageføres i resultatet. Herved er regnskabsaflæggeren i stand til at kunne fremvise en stabil udvikling i virksomhedens indtjening. Investorer har generelt risiko aversion hvorfor regnskabsaflæggeren have incitament til at fortage resultatudjævning. En stabil indtjening vil blive tolket som, at der er lav risiko forbundet med investering i virksomheden. Dette vil gøre virksomheden mere attraktiv, og forbedre aktiekurserne Økonomiske problemer Regnskabsaflæggeren kan have et motiv til, at skjule virksomheden økonomiske problemer, da dette påvirker virksomhedens omdømme og derved regnskabsaflæggerens personlige velstand og personlig karriere. På et tidspunkt kan regnskabsaflæggeren være nødt til at oplyse de økonomiske problemer. Dette kan tilskynde regnskabsaflæggeren til at få alle dårlige nyheder ud på en gang. På denne måde påvirkes regnskabsbrugernes opfattelse af virksomheden, da alle dårlige nyheder kommer på en gang. Regnskabsbrugerne er ikke i stand til, at 48 Jf. definitionen på indtægter, der omfattede fald i forpligtelser. 38

44 Motiver til regnskabsmanipulation overskue alle de dårlige oplysninger og hæfter sig kun ved de væsentlige. Derved opnår regnskabsaflæggeren, at kunne skjule de øvrige dårlige nyheder overfor regnskabsbrugerne. Denne problematik kaldes for Big-bath. Et andet aspekt med hensyn til Big-bath problematikken angår indregningen i årsregnskabet. Ved at foretage en regnskabsmæssig udrensning af de tabsgivende aktiviteter er det muligt, at indregne tabene i årsregnskabet under hensatte forpligtelser 49. Dette kan være en fordel for regnskabsaflæggeren eftersom de realiserede tab de efterfølgende år allerede er indregnet i årsregnskabet. Dette påvirker indtjening for de efterfølgende år, da disse forekommer mere gunstige end hvis tabene var blevet indregnet løbende. Regnskabsbrugerne får herved indtryk af, at virksomheden året efter har overstået problemerne og er kommet på rette vej igen. 50 De respektive omkostninger er allerede indregnet og de efterfølgende års indtjening bliver derfor ikke påvirket heraf. Regnskabsaflæggeren kan ved at foretage store hensættelser i et regnskabsår anvende disse i de efterfølgende uden at indtjeningen bliver påvirket. Virksomhedens økonomiske stilling vil dog blive forringet, som følge af større forpligtelse og derfor lavere egenkapital. Problemstillingen udspringer af, at regnskabsaflæggeren tillægger matching og forsigtighedsprincippet stor vægt i deres regnskabsaflægning. En tolkning af matching-princippet kan medføre, at regnskabsaflæggeren hensætte til vedligeholdelsesomkostninger, som kan henføres til årets omsætning. Forsigtighedsprincippet kan medføre, at regnskabsaflæggeren hensætter til forventede tab så snart de truer. Begge fortolkninger af principperne bevirker, at indregning af periodens omkostninger og tab fremrykkes i årsregnskabet. Denne lempelige fortolkning af de regnskabsmæssige principper kan anvendes til at foretage et store hensættelser. Kort sagt, har regnskabsaflæggeren tilskyndelse til at tage alle tabene et år, da dette får de efterfølgende år til at ser bedre ud. Samtidig er regnskabsbrugerne ikke i stand til at gennemskue alle de dårlige nyheder, der kommer til deres kundskab. En hypotese siger, at ved et ledelsesskift, vil den nye ledelse foretage store hensatte forpligtelser ved at rydde op i den tidligere ledelses aktiviteter. Derved med baggrund i forsigtighedsprincippet, at hensætte til de forventede tab, hvilket vil være naturlig nok, da den tidligere ledelse sandsynligvis har været tilbageholdende med at hensætte for at forbedre det indeværende års indtjening. Den nye ledelse kan have incitament til at fortage store hensættelse, da dette vil påvirke de efterfølgende års indtjening iht. ovenstående. Ledelsen tager herved alle tabene i deres første regnskabsår, hvorefter de efterfølgende år bliver bedre. Ovenstående problemstillinger belyser, at selvom regnskabsaflæggeren følger de gængse regnskabsmæssige principper er denne i stand til påvirke regnskabsbrugernes opfattelse af regnskabet. 49 Kilde - Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv s Kilde - Jens O. Elling: Årsregnskabsteori i analytisk perspektiv s

45 Motiver til regnskabsmanipulation 3.4 Perspektivering til begrebsrammen Ovenstående gennemgang beskriver de motiver regnskabsaflæggeren har til regnskabsmanipulation, samt hvilke indvirkning dette har i årsregnskabet. Dette bliver i nærværende afsnit sammenholdt med begrebsrammen for at identificere hvilke elementer, der påvirkes heraf Regnskabsbrugernes informationsbehov Agentteorien beskriver interessekonflikten mellem ledelsen og ejerne, og hvorledes denne indvirker på den anvendte regnskabspraksis. Teorien kan også fortolkes til at være forholdet mellem virksomheden og offentlige myndigheder. Virksomheden kan have interesse i at undervurdere indtjening. En høj indtjening vil kunne medføre øgede skattebyrder som følge af en bedre fordeling af samfundets ressourcer. Virksomheden er interesseret i at beholde sin indtjening, hvorimod det offentlige har interesse i at få andel i indtjening til samfundet. Undervurdering af indtjeningen vil ligeledes kunne spille ind til lønforhandlinger, så mulighederne for lønforhøjelse fremstår små. Agenten er virksomheden og arbejdstagerne er principalen. Informationsbehovene med hensyn til ressource allokering, forvaltningskontrol og fordeling af ressourcer kan regnskabsaflæggeren havde motiver til at påvirke. Regnskabsaflæggere kan påvirke regnskabsbrugernes beslutning om ressource allokering ved at manipulere med de hensatte forpligtelser. En overvurdering i hensatte forpligtelser vil medføre forringet økonomisk stilling og indtjening. Dette vil kunne få regnskabsbrugerne til at indskyde flere ressourcer i virksomheden, såfremt der er positiv udsigter for fremtidig indtjening. Behovet for at få tilført yderligere ressourcer på er kun kortsigtet. En undervurdering af hensatte forpligtelser vil kunne anvendes til, at gøre virksomhedens indtjening og økonomisk stilling bedre. Dette vil kunne tiltrække yderligere ressourcer på grund af det høje afkast virksomheden præsterer. Regnskabsmanipulation af hensatte forpligtelse kan medføre en bedre indtjening, hvilket påvirker regnskabsbrugerne beslutning vedrørende forvaltningskontrol. Manglende indregning af hensatte forpligtelser vil alt andet lige få forvaltning af de indskudte ressourcer til at give et højere afkast, end det der reelt set er. En bedre indtjening og økonomisk stilling, som følge af mindre hensatte forpligtelse kan influere på beslutningen om fordeling af ressourcer. Et større overskud medfører, at ledelsens resultatafhængigt løn stiger. Regnskabsaflæggeren kan derved være interesseret i at manipulere med regnskabet, således vedkommende modtager en større del af det generede overskud. 40

46 Motiver til regnskabsmanipulation Målsætning Målsætningen med regnskabet er ifølge begrebsrammen, at vise virksomhedens økonomisk stilling, indtjening og pengestrømme, hvilket regnskabsaflæggeren kan ønske at påvirke. Ved økonomisk stilling kan regnskabsaflæggeren have til hensigt, at over- eller undervurdere de hensatte forpligtelser. En overvurdering af hensatte forpligtelser vil betyde, at forpligtelserne stiger, og egenkapital bliver mindre, hvilket kan sløre virksomhedens egentlige formue. Ved undervurdering vil soliditeten i virksomheden stige, og derved se mere solid ud. Fald og stigning i forpligtelser anses som henholdsvis indtægt og omkostning, og påvirker derved virksomhedens indtjening. Manglende anerkendelse af omkostning vil derfor forbedre virksomhedens indtjening. Dette vil blive afspejlet i virksomhedens økonomiske stilling, da forpligtelsen iht. til dobbeltbogholderisprincip ad denne vej indregnes i regnskabet. Er forpligtelsen undervurderet i den økonomiske stilling vil indtjeningen bliver overvurderet. Bevægelser i hensatte forpligtelser vil ligeledes influere på virksomhedens pengestrømme. En stigning vil medfører en forventning til fremtidig udgående pengestrømme, og et fald vil betyder at pengestrømmer er fragået virksomheden Kvalitative egenskaber Begrebsrammen indeholder 4 elementer, der er afgørende for kvaliteten for regnskabsposternes indhold Forståelighed Den grundlæggende egenskab for regnskabsoplysningens anvendelighed ligger i regnskabsbrugernes forståelse af posten. Regnskabsaflæggeren kan være interesseret i at gøre regnskabsoplysningerne mindre forståelige, således at regnskabsbrugerne ikke opnår indsigt i væsentlige problemområder for virksomheden. Regnskabsmanipulation vil kunne forekomme, såfremt de hensatte forpligtelser ikke fremkommer tilstrækkelig forståeligt i regnskabet. Dette kan skyldes, at klassifikationen af de hensatte forpligtelser ikke er hensigtsmæssigt, da posten ikke opdeles i de forskellige typer. Endeligt kan de supplerende oplysninger i årsregnskabet være en faktor, der gør regnskabet uforståelig for regnskabsbrugerne. Dette kan skyldes en uoverskuelig fremstilling eller regnskabsbrugernes forudsætning for, at kunne forstå regnskabet Relevans Regnskabsaflæggeren kan forsinke oplysningerne, således at regnskabsbrugerne ikke kan få af- eller bekræftet sine tidligere antagelser om posten, og derved påvirke vedkommendes beslutning. Er virksomhedens indtjening 41

47 Motiver til regnskabsmanipulation under pres kan dette betyde, at kreditorer ønsker sig mere sikkerhed i deres tilgodehavende. Årsregnskabet indeholde ikke de væsentlige oplysninger, der skal anvendes til at prognosticere udvikling, da usikkerhed og risiko ved posten ikke er nævnt. For eksempel kan regnskabet manipuleres således, at leverandøren ikke indser nogle likviditetsmæssige problemer, og derved beslutter sig for at opretholde kreditten hos virksomheden. Dette gør ledelsen i stand til at fortsætte virksomheden uændret for et stykke tid med håbet om at situationen vil ændre sig, således de økonomiske problemer fjerner sig Pålidelighed Begrebsrammen nævner specifikt at forsigtighed skal indgå som en del af pålideligheden. Dette kan tilskynde regnskabsaflæggeren til, at indregne forpligtelsen så snart denne truer, og medfører en overvurdering af denne. Konsekvensen bliver, at de efterfølgende regnskabsår bliver bedre, da en del af udgifterne allerede er indregnet i regnskabet. Kriteriet om neutralitet vil dog forhindre en bevidst over-/undervurdering af posten. Ved ikke at opfylde kravet om fuldstændighed ved hensatte forpligtelser i årsregnskabet kan posten blive undervurderet, og derved forbedre indtjeningen og den økonomiske stilling af virksomheden. Ligeledes kan der ved at inddrage hensatte forpligtelser uden reelt indhold ske en overvurdering af gældsandelen, hvorved den økonomiske stilling og heraf indtjening fremstå ringere end faktiske er. Endelig kan der foretages regnskabsmanipulation ved, at give en utroværdig præsentation, som gør regnskabsbrugerne ude af stand til, at vurdere de transaktioner og begivenheder der ligger bag. Postens indhold afspejler ikke, hvad regnskabsbrugerne med rimelighed kan forvente, at den vil indeholde. En mulig erstatningspligt kan præsenteres således, at regnskabsbrugerne ikke er i stand til at vurdere en pågældende sags forventede omkostninger, samt hvilke elementer der er afgørende for udfaldet. Sammenhængen mellem relevans og pålidelighed kan også udnyttes til at foretage regnskabsmanipulation. Regnskabsaflæggeren kan tolke enkelte regnskabsoplysninger, som værende relevante for regnskabsbrugen, da disse hjælper til forståelse af den fremtidige udvikling. Kravet om pålidelighed medfører, at regnskabsaflæggeren ikke må medtage oplysningen. Regnskabsaflæggeren kan derfor fortolke kravet om pålidelighed til at vægte størst og derfor ikke indregne posten, selvom denne ville være relevant for regnskabsbrugerne Sammenlignelighed Den underliggende kvalitative egenskab er at regnskabsoplysningerne skal være sammenlignelige. Denne egenskab kan regnskabsaflæggeren ønske at påvirke. Målsætningen med årsregnskabet er blandt andet, at kunne beslutte, hvor regnskabsbrugerne ønsker at placere sine ressourcer. Til dette er det nødvendigt, at regnskabsoplysninger er sammenlignelige mellem regnskabsår og virksomheder. Ved at skifte regnskabspraksis kan regnskabsaflæggeren påvirke sammenligneligheden mellem de enkelte regnskabsår. Ifølge begrebsrammen 42

48 Motiver til regnskabsmanipulation måde anvendte kriterier ikke ændres således at primo posten ikke er vurderet på samme grundlag som ultimo posten. Sammenligneligheden mellem virksomhederne kan være svær at opnå eftersom virksomhederne oftest er forskelligartede, og deres regnskabspraksis tilpasset herefter. Samtidig vil regnskabsaflæggeren derfor være interesseret i at tilpasse sin regnskabspraksis således at virksomheden økonomiske stilling, indtjening og pengestrømme forekommer bedre end hos den konkurrerende virksomhed. Dette aspekt forudsætter, at regnskabsbrugerne har valgt et fikspunkt i årsregnskabet til at vurdere virksomhederne imellem, da anvendt regnskabspraksis normalt vil kunne blive indarbejdet i sammenligningen. Den anvendte regnskabspraksis skal anføres som supplerende oplysning jf. IASB s begrebsramme. 3.5 Delkonklusion Kapitlet giver en nærmere afklaring på begrebet regnskabsmanipulation, og hvilke motiver der er hertil, samt hvilken indvirkning dette kan have for årsregnskabet. Regnskabsaflæggeren har motiver til regnskabsmanipulation i årsregnskabet for at opveje sine egne interesser frem for regnskabsbrugernes. Dette udøves ved at udnytte regnskabsreguleringens rammer til at påvirke regnskabsbrugernes beslutninger. Ud fra en agentteoretisk anskuelse har regnskabsaflæggeren motiver til dette, da dette maksimerer vedkommendes personlige interesser. En overtrædelse af rammerne bevirker, at virksomhedens overvågningsomkostninger stiger, som så vil resultere i en lavere aflønning af regnskabsaflæggeren. Agentteorien belyser interessekonflikten mellem regnskabsaflæggeren (ledelsen) og regnskabsbrugerne (ejerne). Teorien kan udvides til at omhandle andre regnskabsbrugere end ejerne, hvor parterne ønsker at tilgodese hver deres mål. Regnskabsmanipulationen kan anvendes til at undervurdere virksomhedens indtjening og økonomiske stilling for at undgå opmærksomhed, der vil tiltrække konkurrenter og øvrige byder. Regnskabsaflæggeren kan også ønske at sløre virksomhedens svingende indtjening. Svingende indtjening vil gøre virksomheden mindre attraktiv, fordi investering i virksomheden forekommer mere risikofyldt. Regnskabsbrugerne kan ved at opbygge skjulte reserver i virksomheden anvende disse til resultatudjævning. Endeligt kan regnskabsmanipulation anvendes til at skjule virksomhedens økonomiske problemer. Dette kan gøres ved at foretage et Big-bath, hvor alle dårlige nyheder kommer til omverdenen og bliver indregnet i årsregnskabet. De mange dårlige nyheder bevirker, at regnskabsbrugerne ikke er i stand til at vurdere alle oplysninger. Ligeledes vil indregning af de tabsgivende forpligtelser medvirke til, at de følgende år forekommer gunstigere, da omkostningerne allerede er indregnet. 43

49 Motiver til regnskabsmanipulation Perspektiveres regnskabsmanipulation til begrebsrammens elementer vil regnskabsmanipulation kunne anvendes til at påvirke regnskabsbrugernes informationsbehov og regnskabets målsætning. Overvurdering af de hensatte forpligtelser vil forringe den økonomiske stilling og indtjening for det pågældende regnskabsår. Hvorimod en undervurdering vil have den modsatte effekt. Begrebsrammens opstillede kvalitative egenskaber kan regnskabsaflæggeren ligeledes have motiver til at påvirke. Regnskabsbrugen vil ikke være i stand til at træffe de rigtige beslutninger på grundlag af uforståelige oplysninger, da vedkommende ikke er i stand til at gennemskue disse. Endvidere kan regnskabsaflæggeren holde relevante oplysninger tilbage, således at regnskabsbrugerne fortager sine valg under uaktuelle forudsætninger. I forbindelse med pålideligheden af oplysningerne kan regnskabsaflæggeren udnytte forsigtighedsprincippet. Det kan føre til en overvurdering af de hensatte forpligtelser, samt en fremskyndelse af indregning af omkostninger i årsregnskabet. Slækker regnskabsaflæggeren på kravet om en fuldstændig opgørelse af hensatte forpligtelser kan dette medføre en undervurdering af de hensatte forpligtelser. Indeholder posten ikke, hvad den forventes at indeholde kan det ligeledes påvirke regnskabsbrugernes opfattelse heraf, og derved også pålideligheden. Sammenhængen mellem relevans og pålidelighed kan have indvirkning på regnskabet. Vægter regnskabsaflæggeren pålideligheden størst vil dette kunne medføre, at relevante oplysninger ikke bliver medtaget på grund af dennes manglende verificerbarhed. Dette vil naturligt svække regnskabsbrugernes forudsætninger til at forudsige den fremtidige udvikling. Endeligt kan kravet om sammenlignelighed være medvirkende til, at regnskabsaflæggeren ønsker, at anvende en anden regnskabspraksis end hos de tilsvarende virksomheder. Virksomheden kan derved umiddelbart gøres sin økonomiske stilling og indtjening mere attraktiv. Det er ikke tilladt for regnskabsaflæggeren, at fremstille et regnskab, hvor primo tallene er udarbejdet på andet grundlag end ultimo tallene. Dette vil således svække sammenligneligheden mellem primo- og ultimotal. 44

50 Dansk regnskabsregulering 4 Dansk Regnskabsregulering Dansk regnskabsregulering består af to væsentlige kilder: Årsregnskabsloven og regnskabsvejledninger. Årsregnskabsloven er opbygget som en rammelov og indeholder selvsagt kun overordnede rammer for den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser. I årsregnskabslovens 136 anføres det, at Erhvervs- og selskabsstyrelsen er ansvarlig for, at udpege en organisation, der skal udarbejde de udfyldende regnskabsvejledninger. Primo 2004 er det endnu ikke afklaret, hvilken organisation Erhvervs- og selskabsstyrelsen uddelegerer opgaven til. Der debatteres stadig, hvorvidt Foreningen for Statsautoriserede Revisorer (herefter FSR) skal pålægges denne opgave, da de udgiver de nuværende danske regnskabsvejledninger. Selskaber, der er noteret på Københavns Fondsbørs, skal aflægge deres årsrapport i overensstemmelse med almindelige anerkendt danske regnskabsvejledninger 51. Det anses for tiden, at vejledningerne udstedt af FRS udgør de anerkendte danske regnskabsvejledninger 52. De danske regnskabsvejledninger anses uagtet af den manglende uddelegering i årsregnskabsloven, at udgøre udfyldningsbidrag til loven. Relationen mellem Årsregnskabsloven (forkort. ÅRL) og Regnskabsvejledninger (forkort. RV) bevirker, at kapitlet indleder med at gennemgå årsregnskabsloven. Herefter følger en nærmere gennemgang af den respektive regnskabsvejledning til udfyldning af bestemmelserne i ÅRL. Gennemgangen centrerer sig om de bestemmelser, der er relevant for at forstå den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser. Der inddrages derfor kun regnskabsvejledning 17, eftersom denne omhandler hensatte forpligtelser. De øvrige regnskabsvejledninger anses ikke relevant for den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelse. 4.1 Årsregnskabsloven Årsregnskabsloven, der trådte i kraft fra 1. januar 2002, indeholder væsentlige ændringer i forhold til den tidligere årsregnskabslov. Baggrunden for ændringen af den tidligere årsregnskabslov skyldes Regnskabsrådets rapport fra 1999, der påpegede behovet for grundlæggende modernisering af loven. Behovet skyldes til dels, at den tidligere gældende lovs generalklausul, om et retvisende billede, var for upræcist, og at årsregnskabet ikke tog hensyn til alle regnskabsbrugerne. Dette betød bl.a. at postene i årsregnskabet skulle tilstræbes at følge den formue-orienterede tilgang i stedet for den tidligere præstations-orienterede tilgang. Årsregnskabet skulle blive mere værdibaseret. 51 Kilde: Regler for notering på Københavns Fondsbørs A/S 26 stk Kilde: PriceWaterhouseCoopers Børshåndbogen, bilag

51 Dansk regnskabsregulering Den nye årsregnskabslov skulle gøre det muligt for virksomhederne, at kunne følge de internationale regnskabsvejledninger. Årsregnskabsloven måtte ikke hindre virksomhedernes muligheder for at aflægge regnskaber efter IAS-standarderne. Den stigende globale handel havde medført et behov regelharmonisering på regnskabsområdet, hvorfor dette var nødvendigt Grundlæggende bestemmelser Årsregnskabsloven indeholder grundlæggende bestemmelser, der er gældende for alle årsregnskabets bestanddele. Det er derfor naturligt, at tage udgangspunkt i disse generelle bestemmelser som influerer på hensatte forpligtelser Retvisende billede Årsregnskabslovens alt overvejende målsætning fremgår af 11 der tilkendegiver, at årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens/koncernens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat. Sammen med de kvalitative krav og regnskabsbrugernes informationsbehov beskrevet i den efterfølgende 12, udgør bestemmelserne de overordnede krav i loven. I bestemmelsen omtales det retvisende billede til at omfatte hele årsrapporten. Dette betyder at ledelsesberetning 53, ledelsespåtegningen og supplerende beretninger også er omfattet heraf. 11. Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Stk. 2. Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten. Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lovs 19-21, 23-77, , og i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Stk. 4. Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende, når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne lov, jf Bestemmelsen om det retvisende billede udgør lovens generalklausul. Generalklausulen fungerer som et fortolknings- og udfyldelsesbidrag på de områder loven ikke tager stilling til. Begrebet forekommer diffust, hvilke skyldes den pragmatiske tilgang, at det retvisende billede kan være forskelligt hos hver regnskabsaflægger. Det vil derfor ikke være muligt, at kunne definere et retvisende billede for samtlige virksomheder. En nærmere afklaring af det retvisende billede, skal udledes af de efterfølgende bestemmelser om kvalitative krav, regnskabsbrugerne informationsbehov samt grundlæggende forudsætninger. 53 Tidligere kaldet årsberetningen. 46

52 Dansk regnskabsregulering Suppleringskrav Loven foreskriver, at såfremt anvendelse af loven ikke giver et tilstrækkelige retvisende billede, skal der gives supplerende oplysninger i årsrapporten jf. 11 stk. 2. Det fremgår ikke direkte, hvor oplysninger skal fremgå,. Ud fra de øvrige bestemmelser må det antages, at være i ledelsesberetninger for generelle oplysninger eller i noterne, såfremt det kun vedrører enkelte aktiver eller grupper af aktiver. 54 Regnskabsaflæggeren er forpligtet til at give tilstrækkelige oplysninger, således at regnskabsbrugerne ikke vildledes eller holdes i uberettiget uvidenhed 55. Dette skal ske gennem en balancegang mellem tilstrækkelig information og begrebet informations overload, dvs. at regnskabsbrugen modtager for mange informationer til at kunne træffe rationelle beslutninger. Fravigelseskrav Opfyldes kravet om det retvisende billede ikke ved at følge lovens bestemmelser, har regnskabsaflæggeren pligt til at fravige bestemmelser, således at kravet bliver opfyldt. Fravigelsen skal oplyses i noterne med begrundelse samt beløbsmæssig indvirkning i årsregnskabet. Notekravene skal sikre, at regnskabsbrugerne stadig har mulighed for kunne sammenligne regnskabsoplysningerne under den normalt foreskrevne praksis. Fravigelserne skal anføres i regnskabet uanset hvor uanselige disse måtte være. Anser regnskabsaflæggeren det ikke for relevant at oplyse om fravigelse, ville fravigelsen heller ikke påvirke det retvisende billede. Indebærer de internationale regnskabsstandarder, som regnskabsaflæggeren følger, at lovens bestemmelser må fraviges, er ikke nok til begrundelse herfor. 56 Oftest er der velovervejet begrundelser bag de internationale regnskabsstandarder, og afvigelsen vil derfor kunne begrundes med et mere retvisende billede. Standarder er også omfattende Det retvisende billede er også gældende når regnskabsstandarder anvendes. Det er dog muligt, at fravige lovens bestemmelser med baggrund i regnskabsvejledningerne, såfremt standarderne fraviger lovens krav på grund af praktisk og hensigtsmæssigt anvendelse 136 stk pkt Kvalitets krav I lovens 12 præciseres kvalitetskravene til oplysningerne i årsrapporten som er med til at opfylde det retvisende billede. Overordnet betragtet skal årsrapporten indrettes efter regnskabsbrugernes behov for at opfylde dette. 12. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter 11, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes. 54 Kilde: Aksel Runge Johansen m.fl.: Kommentarer til årsregnskabsloven 4. udgave s Kilde: Aksel Runge Johansen m.fl.: Kommentarer til årsregnskabsloven 4. udgave s Kilde: Aksel Runge Johansen m.fl.: Kommentarer til årsregnskabsloven 4. udgave s

53 Dansk regnskabsregulering Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder mv., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører 1) placering af regnskabsbrugernes egne ressourcer, 2) ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og 3) fordeling af virksomhedens ressourcer. Stk. 3. Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer. I bestemmelsen omtales hvilke regnskabsbrugere årsrapporten skal tilgodese. Dette er en bred skare af interessegrupper, der typisk har interesse i de opremsede beslutningsopgaverne jf. stk. 2 nr Beslutningsopgaver og regnskabsbrugerne er de samme som nævnt i IASB s begrebsramme 57. Bestemmelsen omtaler ikke på hvilket forståelsesniveau, årsregnskabet skal fremstilles på. Det formodes, at regnskabsbrugerne har en vist regnskabsmæssig kundskab, men ikke på ekspertniveau som gældende i IASB s begrebsramme. Regnskabsbrugernes forståelsesniveau medfører, at loven forudsætter, at brugerne foretrækker den formueorienterede tilgang 58. Bestemmelsen nævner relevans og pålidelighed, som de elementære kvalitetskrav, som årsrapporten skal opfylde. Loven nævner ikke sammenlignelighed, som et kvalitetskrav. Det forudsættes at dette er indeholdt i ovenstående kvalitetskrav Grundlæggende forudsætninger De grundlæggende forudsætninger som årsrapporten skal bygge på fremgår af lovens 13. Bestemmelsen udfylder de abstrakte krav, der fremgår af de forrige bestemmelser. Dermed beskriver den de generelle implementeringskrav, der skal tages hensyn til ved fremstilling af årsrapporten. Forudsætningerne er udviklet gennem internationale standarder og udenlandsk lovgivning, såvel som dansk regnskabspraksis Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger: 1) Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed). 2) Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans). 3) Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå. 4) Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling. 5) Enhver værdiændring skal vises, uanset indvirkningen på egenkapital og resultatopgørelse (neutralitet). 6) Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling (periodisering). 7) Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens). 8) Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi). 57 jf. afsnit Kilde: Olaf Hasselager m.fl.: Kommentarer til årsregnskabsloven 3. udgave s. 61 (2001) 59 Kilde: Aksel Runge Johansen m.fl.: Kommentarer til årsregnskabsloven 4. udgave s Kilde: Aksel Runge Johansen m.fl.: Kommentarer til årsregnskabsloven 4. udgave s

54 Dansk regnskabsregulering 9) Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet). Stk. 2. Regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller, hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye forskrifter i henhold til lov eller ved nye standarder efter 136. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder 11, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. De nævnte forudsætninger skal altid overholdes, dog må bestemmelserne i nr. 6-9 fraviges under hensyntagen til det retvisende billede. Loven opstiller 9 grundlæggende forudsætninger: Klarhed Denne forudsætning betyder, at årsrapporten skal fremstilles klart og overskueligt. Oplysninger i årsrapporten skal være utvetydige og ikke være vildledende for at denne forudsætning er opfyldt. Dette betyder bl.a. at væsentlige oplysninger i årsrapporten ikke må drukne blandt uvæsentlige oplysninger. Forudsætning fremgår ikke af IASB s begrebsramme, men ligger underforstået i begrebet forståelighed. Substans Denne forudsætning vedrører indhold frem for formalia, dvs. regnskabsaflæggeren skal tage hensyn til det faktiske forhold. Dette betyder for eksempel at der for aktiver og forpligtelserne i årsregnskabet lægges mere vægt på det egentlige tilhørsforhold, end hvem den formelle ejer er. Væsentlighed Denne bestemmelse indeholder både væsentlighed og fuldstændighed, da disse begreber er nær beslægtede. Alle forhold skal indgå i årsrapporten med mindre disse er ubetydelige for regnskabsbrugerne. Det understreges dog at flere ubetydelige forhold samlet set kan være af væsentlig betydning for regnskabsbrugerne og skal derfor medtages. Going concern Årsrapporten skal afspejle virksomhedens værdier under fortsat drift. Såfremt denne forudsætning ikke er gældende skal regnskabspraksisen for dele eller hele virksomheden tilpasses hertil. Neutralitet Forudsætningen henviser til, at årsrapporten ikke må være påvirket af en forudbestemt holdning. Regnskabsaflæggeren kan have ønske om regnskabspraksis og skøn skal tilgodese deres behov. Dette kunne være ønsket om positiv egenkapital, resultatudjævning, eller bevidst indflydelse på årsregnskabet. Konsekvensen af forudsætningen er at alle værdiændringer i resultatopgørelsen og egenkapital skal fremstilles. I begrebsrammen er denne forudsætning en del af pålidelighedskravet. 49

55 Dansk regnskabsregulering Periodisering Værdiændringer, transaktioner og begivenheder skal medtages i årsrapporten efterhånden som de forfalder. Dette betyder, at de afholdte omkostninger til at fremskaffe virksomhedens indtægter medtages i resultatopgørelsen for samme år uanset betalingstidspunktet. Konsistens Indregnings- og målemetoder skal være ensartet indenfor de forskellige typer af aktiver og forpligtelser. Bruttoværdi Værdiændringer, transaktioner og begivenheder skal indregnes og måles særskilt. Dette betyder, at hver enkelt aktiv eller forpligtelse skal måles som et selvstændigt aktiv eller forpligtelse. Dette betyder, at et aktiv ikke må overvurderes som følge af en undervurdering for et andet aktiv. Formel kontinuitet Denne bestemmelse vedrører, at foregående års ultimo tal skal anvendes som åbningsbalance tal i årsrapporten. Herved opnår regnskabsbrugerne overblik over virksomhedens økonomiske udvikling. Foruden ovennævnte 9 forudsætninger tilknytter der sig en betingelse til årsrapporten jf. bestemmelsen stk. 2. Først og fremmest skal der være tale om reel kontinuitet, hvilket betyder at anvendt regnskabspraksis ikke må ændre sig fra det ene år til det andet. Dette betyder, at ændringer kun kan forekomme, såfremt den nuværende praksis ikke er i overensstemmelse med det retvisende billede. Ændringen skal derfor begrundes og indvirkningen fremgå i årsrapporten. Ovenstående gennemgang fremstiller de væsentlige grundlæggende bestemmelser for årsrapporten der stort set er i overensstemmelse med begrebsrammen. Kun rent lovteknisk bliver begreberne fremstillet anderledes i årsregnskabsloven. Gennemgangen anskueliggør de forudsætninger der forstås ved det retvisende billede. Den nærmere uddybning af det retvisende billede for hensatte forpligtelser fremkommer af efterfølgende Hensatte forpligtelser I den forrige årsregnskabslov blev hensatte forpligtelser omtalt som hensættelser, da det var muligt at foretage hensættelse, selvom der ikke eksisterede nogen egentlig forpligtigelse. Dette betød bl.a. at det var muligt at hensætte til fremtidige omkostninger. Fra lovgiverens side ønskede man at understrege, at der kun måtte hensættes beløb som opfyldte definitionen for forpligtelser 61. Et afgørende element til forståelse af hensatte forpligtelser er sondringen mellem gældsforpligtelser, hensatte forpligtelser, eventual forpligtelser og fjerne forpligtelser. De to førstnævnte bliver indregnet i balancen. Eventual forpligtelser anføres i noterne, og sidstnævnte bliver hverken indregnet eller omtalt i årsregnskabet. 61 Kilde: KPMG: Den nye Årsregnskabslov. s

56 Dansk regnskabsregulering Definition Definition på hensatte forpligtelser fremgår i lovens begrebsramme jf. bilag C - årsrapportens elementer. Hensatte forpligtelser: Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere regnskabsår Det fremgår af bestemmelsen at forpligtelser, der er usikre med hensyn til størrelsen eller tidspunktet for forfald, defineres som hensatte forpligtelser. Definitionen bygger på forpligtelser, foruden uvisheden med hensyn til størrelse og forfaldstidspunktet. De nærmere kriterier for hensatte forpligtelser udledes derfor fra kriterier til forpligtelser. Forpligtelser udgør i følge lovens begrebsramme: Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele. Ovenstående definitioner afleder følgende krav skal være opfyldt for, at man skal klassificere posten under hensatte forpligtelser. 1. Virksomheden har en forpligtelse. 2. Forpligtelsen er opstået på grund af tidligere begivenheder. 3. Forpligtelsen forventes at medfører afståelse af økonomiske fordele 4. Forpligtelsen eksisterer på balancedagen og vedrører samme eller tidligere regnskabsår. 5. Størrelsen af hensættelsen eller tidspunktet for afholdelse er uvis. Ad. 1 Forpligtelse Loven uddyber ikke, hvad der skal forstås ved forpligtelse. Der må både være tale om juridiske og konstruktive forpligtelser jf. ordlyden. Det er underforstået, at virksomhedens forpligtelse er uundgåelig og vil foreligge uanset virksomhedens handlemåde. En beslutning om at anskaffe et aktiv er næppe en forpligtelse. Dette skyldes, at beslutningen må forventes ikke at medføre et nettotræk på virksomhedens ressourcer. Beslutningen antages at være truffet på et fornuftigt beslutningsgrundlag, der ikke vil medføre direkte tab. 62 Viser det sig på sigt, at beslutningen er tabsgivende kan der selvfølgelig hensættes, det forudsætter dog at beslutningen er uundgåelig. Er forpligtelsen afhængig af en eller flere bekræftende omstændigheder er det nødvendigt, at vurdere hvorvidt disse vil indtræffe. Regnskabsaflæggeren skal vurdere, hvorvidt det er sandsynligt, at forpligtelsen vil indtræffe. Ved sandsynligt forstås, at sandsynligheden for at begivenhederne vil indtræffe er større end, at de ikke vil 62 Kilde: Aksel Runge Johansen m.fl.: Kommentarer til årsregnskabsloven 4. udgave s

57 Dansk regnskabsregulering forekomme 63. Dette betyder praktisk talt, at såfremt sandsynligheden er større end 50 % vil forpligtelsen indtræffe. Denne procentvise opgørelse er dog ikke pragmatisk for regnskabsaflæggeren. Ad. 2 Tidligere begivenheder Forpligtelsen skal være opstået på baggrund af en tidligere begivenhed. Dette betyder, at der ikke kan hensættes på grund af fremtidige begivenheder, der vil medføre en forpligtelse. Begivenhederne vil på nuværende tidspunkt være muligt at undgå, og er derfor ingen forpligtelse. Ad 3. Afståelse af økonomiske fordele Det tredje kriterie foreskriver, at forpligtelsen skal medføre afståelse af økonomiske fordele, også omtalt som ressourcer. Det ligger underforstået, at der er tale om afståelse til en anden entitet. At flytte økonomiske ressourcer fra en post til en anden i sammen entitet er ikke afståelse. Afståelse af økonomiske fordele skal anses som et nettotræk. Loven indeholder ikke krav om, at entiteten skal kendes blot modparten, som grupper, kan identificeres. Ad 4. Eksisterer på balancedagen og vedrører samme eller tidligere regnskabsår Forpligtelsen skal eksistere på balancedagen og vedrører samme eller tidligere regnskabsår. En forpligtelse, der ikke eksisterer på balancen vil naturligvis ikke kunne medtages. Dette betyder at fremtidige og indfriede forpligtelser ikke må indregnes. Ad. 5 Uvis størrelse eller forfaldstidspunkt. Usikkerheden med hensyn til størrelse eller forfaldstidspunkt er afgørende for, om forpligtelsen skal klassificeres som gældsforpligtelse, hensat forpligtelse eller eventual forpligtelse. Kravet om forfaldstidspunktets uvished alene betyder ikke nødvendigvis, at forpligtelsen skal klassificeres som hensat forpligtelse 64. Det grundlæggende krav om pålidelighed bevirker, at forpligtelsen kun må indregnes, når dette er opfyldt. Kan størrelsen på forpligtelsen ikke opgøres pålideligt vil forpligtelsen skulle indgå som eventual forpligtelse. Forpligtelsen skal indregnes så længe usikkerheden ikke påvirker pålideligheden i væsentlig omfang. Opgøres størrelsen på forpligtelsen uden usikkerhed vil der normalt være tale om en almindelig forpligtelse. Nedenstående diagram viser sondringen mellem de 4 typer af forpligtelser i henhold til ovenstående beskrivelse: 63 Kilde: KPMG: Den nye årsregnskabslov s Kilde: Aksel Runge Johansen m.fl.: Kommentarer til årsregnskabsloven 4. udgave s

58 Dansk regnskabsregulering Figur 4. 1: Afgrænsning af gældsforpligtelser, hensatte forpligtelser, eventual forpligtelser og fjerne forpligtelser Retlig/faktisk forpligtelse på balancedagen som resultat af tidligere begivenhed? NEJ Mulig forpligtelse, hvis eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder uden for virksomhedens kontrol? NEJ Der indregnes eller oplyses ikke noget JA JA JA Træk på økonomiske ressourcer sandsynligt? JA NEJ Afståelse af fremtidig økonomiske fordele meget usandsynlig? NEJ Pålidelig beløbsmæssig opgørelse kan foretages? NEJ Eventual forpligtelse JA Uvis med hensyn til beløbsstørrelse eller forfaldstid JA Hensat forpligtelse NEJ Gældsforpligtelse Kilde: Deloitte & Touche: Årsregnskabsloven 2001 Ovenstående diagram beskriver de momenter, som er afgørende for afgrænsning mellem gældsforpligtelser, hensatte forpligtelser, eventual forpligtelser og fjerne forpligtelser. En forpligtelse, der skal bekræftes af flere usandsynlige begivenheder, bliver anset som en fjern forpligtelse. Denne type af forpligtelser skal hverken indregnes eller omtales i årsregnskabet. Samme regnskabsmæssige behandling skal forpligtelser have der er afhængige af begivenheder, men der sandsynligvis ikke vil medføre afståelse af økonomiske ressourcer. En eventual forpligtelse eksisterer, når det ikke forekommer sandsynligt, men dog muligt, at forpligtelsen vil medføre et træk på de økonomiske ressourcer. Er forpligtelsen sandsynlig, men det forventede træk på de økonomiske ressourcer kan ikke opgøres pålideligt anses forpligtelsen som eventual forpligtelse. Dette betyder, at forpligtelsen ikke må indregnes i årsregnskabet, men skal omtales i noterne. Vil forpligtelsen medføre et sandsynligt træk på de økonomiske ressourcer, og dette kan opgøres pålideligt under hensyn til uvisheden omkring størrelse og forfald, er dette en hensat forpligtelse. Er der ingen uvished om forpligtelsens forfaldstidspunkt eller størrelse, skal forpligtelser klassificeres som gældsforpligtelse. Begge typer af forpligtelser indregnes i årsregnskabet, men behandles særskilt heri. 53

59 Dansk regnskabsregulering Regnskabsmæssig behandling af hensatte forpligtelser En forpligtelse, der opfylder betingelserne for hensatte forpligtelser, skal indregnes i årsregnskabet jf. ÅRL Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser, der påhviler virksomheden. Stk. 2. Hensatte forpligtelser kan måles til dagsværdi. Bestemmelserne i 37, stk. 1, pkt., finder anvendelse. Den hensatte forpligtelse indregnes i balancen og omkostningføres i resultatopgørelsen. Årsregnskabsloven indeholder der præcisering, at hensatte forpligtelser skal fremgå i resultatopgørelsen jf. 49 stk. 1. nr. 2, hvilket også er gældende for tilbageførsel af hensatte forpligtelser jf. 49 stk. nr. 3. Hensatte forpligtelser kan kun opstå ved direkte overførsel fra egenkapitalen som følge af ændringer i regnskabspraksis jf. ÅRL 51. Indregning og tilbageførsel af hensatte forpligtelser skal altid klassificeres i de aktiviteter og funktioner de vedrører. Eksisterende hensatte forpligtelser må kun anvendes til de formål, hvormed de er blevet dannet Måling af hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser kan måles til kostpris eller til dagsværdi, såfremt dette har væsentlig indvirkning på posten. Ansættes værdien af forpligtelsen til dagsværdi, skal dette ske under hensyn tagen til bestemmelserne i lovens 37 stk pkt. jf. 47 stk. 2. Værdien kan ifølge denne bestemmelse fastsættes efter følgende 3 prioriteret metoder: 1. Salgsværdi på et velfungerende marked 2. Salgsværdien for forpligtelsens enkelte bestanddele på et velfungerende marked. 3. Tilbagediskontering af nettopengestrømmene, såfremt der ikke eksisterer et velfungerende marked. Bestemmelsen foreskriver, at der ved indregning og måling af aktivet skal tages hensyn til risici og tab der måtte forekomme jf. 33 stk. 3. Usikkerhedsfaktorerne kan indeholdes i de forventede pengestrømme eller den anvendte tilbagediskonteringsfaktoren. Hensynet til forudsigelige risici og tab må dog ikke anvendes til bevidst over- eller undervurdering i henhold til neutralitetsprincippet jf. ÅRL 13 stk. 1 nr Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. Bruttoprincippet, nævnt under de kvalitative forudsætninger, bevirker at det ikke er tilladt at modregne eventuelle gevinster eller refusionsbeløb i posten. Dette er gældende selvom disse forekommer sandsynlige. Gevinster og refusionsbeløb skal indregnes som selvstændige aktiver, såfremt de opfylder definitionen af aktiv. 54

60 Dansk regnskabsregulering Klassificering i balancen I henhold til skemaet for opstilling af balance i beretningsform og kontoform jf. bilag 2 i Årsregnskabsloven, skal de hensatte forpligtelser opstilles under selvstændig romertalspost på linie med egenkapitalen og gældsforpligtelser. Hensatte forpligtelser opdeles iflg. balancens skematik i følgende arabertalsposter: 1. Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 2. Hensættelser til udskudt skat 3. Andre hensatte forpligtelser Det er kun sidstnævnte, der er relevant for denne afhandling. Loven indeholder ingen nærmere klassifikation af andre hensatte forpligtelse. Loven tillader dog, at posten kan yderligere specificeres eller sammendrage, hvor dette vil giver et mere overskueligt billede for regnskabsbrugerne jf Øvrige oplysningskrav Årsregnskabsloven indeholder krav til oplysninger vedrørende hensatte forpligtelser i årsrapporten. I noterne skal regnskabsaflæggeren forklare de hensatte forpligtelser med mindre de er uvæsentlige Virksomheden skal forklare 1) periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. 27, stk. 2, og 2) hensatte forpligtelser, jf. 47. Derudover skal ledelsesberetningen indeholde en beskrivelse af eventuelle usikkerheder eller usædvanlig forhold, der kan havde indvirkning på den generelle indregning eller måling i årsregnskabet jf. 77 stk. 1 nr. 2 og 3. Dette skal, så vidt det er muligt, beløbsmæssigt angives. I noterne eller i balancen skal der oplyses, hvorvidt forpligtelser er kortfristede eller langfristet. Dette krav må anses at omfatte hensatte forpligtelser, da disse udgør en undergruppe af forpligtelser. Hensatte forpligtelser er defineret som forpligtelser, der er uvisse med hensyn til forfald og størrelse. På trods af, at forfaldstidspunktet for hensatte forpligtelser kan være ukendt, må det antages også være gældende såfremt dette kan opgøres pålideligt. Endeligt skal de anvendte metoder til indregning og måling fremgå under et særskilt afsnit, kaldet anvendt regnskabspraksis i noterne jf Væsentlighedskravet fremgår af ÅRL 13 stk. 1 nr

61 Dansk regnskabsregulering I tilknytning til oplysningskravene skal det bemærkes, at loven foreskriver, at eventual forpligtelser skal oplyses særskilt i noterne 66. Dette giver regnskabsbrugerne indsigt i hvilke forpligtelser regnskabsaflæggeren vurderer til at være mindre sandsynlige eller ikke kan opgøres som pålidelige med hensyn til usikkerhed omkring størrelse herpå. Bestemmelserne i årsregnskabsloven følger intentionerne om, at det ikke er muligt at hensætte til fremtidig vedligeholdelse med mindre der foreligger en forpligtelse der til. En vigtig del til forståelse af den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser ligger i sondringen mellem de øvrige typer af forpligtelser. Uvisheden om størrelse og i nogen tilfælde forfaldstidspunktet er et væsentlig punkt, hvorvidt der er tale om en gældsforpligtelse eller hensatte forpligtelser. Dernæst vil en upålidelig opgørelse af forpligtelse medføre, at denne skal opføres under eventual forpligtelser. Endelig skal de forpligtelser der forekommer fjerne ikke nævnes eller indregnes i årsrapporten. Hensatte forpligtelser opgøres i kostpris eller til dagsværdi, når dette har væsentligt indvirkning på posten. I målingen af posten skal der tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der dog ikke må føre til bevidst overeller undervurdering. Dette betyder, at regnskabsaflæggeren skal være forsigtig i sin værdiansættelse i af den hensatte forpligtelse. Årsrapporten skal i ledelsesberetningen indeholde en beskrivelse af usikre eller usædvanlige forhold der kan øve indflydelse på indregning eller målingen. Noterne skal indeholde en forklaring af de hensatte forpligtelser med hensyn til type, usikkerhed og risici, samt den anvendte regnskabspraksis. 4.2 Regnskabsvejledninger 17 Den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser i Årsregnskabsloven er baseret på den internationale regnskabsstandard IAS På tidspunktet for lovens udarbejdelse var regnskabsvejledning (RV) 17 endnu ikke færdigbearbejdet, hvorfor der henvises til IAS 37. Regnskabsvejledning 17 er i sin væsentlighed ens med IAS 37. Samtidig fungerer denne som en logisk udfyldelsesbidrag til ÅRL, da børsnoterede selskaber på Københavns Fondsbørs er pålagt at følge vejledningen. Som omtalt i indledningen til dette kapitel er den formelle sammenhæng mellem Årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger endnu ikke blevet afklaret. Regnskabsvejledningerne er udstedt af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR). Formålet med vejledningen er at uddybe og supplere bestemmelserne i årsregnskabsloven. Vejledningerne udarbejdes indenfor rammerne af årsregnskabsloven under hensyntagen til de eksisterende internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) udsendt af International Accounting Standards Board (IASB). Der forekommer dog enkelte 66 ÅRL Kilde: KPMG Årsregnskabsloven af Nye krav og særlige problemstillinger s

62 Dansk regnskabsregulering fravigelser 68. På sigt vil IAS(IFRS)-standarderne udgøre regnskabsstandarderne, da børsnoterede koncernregnskaber i EU skal aflægges efter disse standarder fra 2005 i henhold til EU forordningen fra juni Regnskabsvejledningerne ønsker, at børsnoterede virksomheder og andre virksomheder med offentlighedens interesse følger denne. Det anbefales imidlertid, at andre erhvervsdrivende virksomheder der offentliggør årsrapporter, ligeledes følger vejledningerne. Dette skal ske under hensyntagen til de pågældende virksomheders art og særlige forhold 69. Gennemgangen af regnskabsvejledningerne omhandler udelukkende RV 17. De øvrige regnskabsvejledninger anses ikke at influere væsentlig på den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser. RV 1 omhandler de grundlæggende bestemmelser for årsrapporten, men årsregnskabslovens tilsvarende bestemmelser betragtes at være tilstrækkeligt til forståelse herfor. Vejledningen omfatter både hensatte forpligtelser, eventual forpligtelser og eventual aktiver. Førstnævnte vil kun blive behandlet, dog vil eventual forpligtelser blive omtalt, såfremt dette øger sondringen mellem disse og hensatte forpligtelser. Eventual aktiver vil ikke blive inddraget. Indledningsvis skal det fastslås at vejledningen ikke omhandler følgende 70 : 1. Indgåede kontrakter til senere opfyldelse, med mindre kontrakten er tabsgivende 2. Forsikringsvirksomheders policer med forsikringstagerne 3. Forhold, som er dækket af andre regnskabsvejledninger Første undtagelse er i overensstemmelse med definitionen på hensatte forpligtelser. Forpligtelsen skal vedrøre begivenheder før eller på balancedagen, og som forventes at resultere i et nettotræk for virksomheden. Afhandlingen har afgrænset sig fra at behandle forsikringsselskabers hensatte forpligtelser, hvorfor pkt. 2 vil ikke influerer. I tilknytning til pkt. 3, findes der primo 2004 ikke andre regnskabsvejledninger der underkender den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser i henhold til denne vejledning Definition På trods af andet ordvalg er den anvendte definition på hensatte forpligtelser den samme, som den der er anvendt i årsregnskabsloven. 5. En hensat forpligtelse er et beløb, der dækker forpligtelser, som er uvisse med hensyn til størrelse eller afviklingstidspunkt. 68 Afvigelser mellem RV 17 og IAS 37 bliver gennemgået i Kapitel Kilde: FSR: Forord til regnskabsvejledninger pkt RV 17 pkt. 2 57

63 Dansk regnskabsregulering Regnskabsvejledningen følger de samme kriterier, som anvendt under årsregnskabsloven. Det er stadig uvished med hensyn til størrelse og forfaldstidspunktet, samt pålideligheden der er afgørende for sondringen mellem gældsforpligtelser, hensat forpligtelser, eventual forpligtelser og fjerne forpligtelser. Regnskabsvejledningen præciserer at hensættelser i forbindelse med af- og nedskrivning af aktivers værdier ikke omfattes af hensatte forpligtelser. Dette være sig forventet tab på debitor, som ikke må indregnes som hensat forpligtelser, men aktiv posten skal nedskrives. Den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser er ensbetydende med tilsvarende bestemmelse i årsregnskabsloven. 15. En hensat forpligtelse skal indregnes når, og kun når: a) virksomheden på balancedagen har en retlig eller en faktisk forpligtelse som resultat af en tidligere begivenhed, b) det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, og c) der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Vejledningen uddyber enkelte elementer, som årsregnskabsloven ikke eksplicit tager stilling til. Dette er i tråd med rammelovens funktion. Gennemgangen vil uddybe områder, hvor vejledningen er mere specifik. Regnskabsvejledningen indeholder de samme 5 kriterier, som ÅRL nævner med hensyn til hensatte forpligtelser: 1. Virksomheden har en forpligtelse. 2. Forpligtelsen er opstået på grund af tidligere begivenheder. 3. Forpligtelsen forventes at medføre afståelse af økonomiske fordele 4. Forpligtelsen eksisterer på balancedagen og vedrører samme eller tidligere regnskabsår. 5. Størrelsen af hensættelsen eller tidspunktet for afholdelse er uvis. Ad 1. Forpligtelse Den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser fremgår af pkt. 15. Til forskel fra årsregnskabsloven præciserer vejledningen, at forpligtelsen vedrører både retslige og faktiske forpligtelser. En retslig forpligtelse opstår som følge af en aftale, lovgivning eller retspraksis. En faktisk forpligtelse opstår på baggrund af en berettiget forventning hos en 3. person, som følge af virksomhedens handlemåde eller udtryk. Ad 2. Tidligere begivenhed Endvidere understreges det i forklaringen af begrebet tidligere begivenhed, at forpligtelsen skal være opstået på grund af begivenheder før eller på balancedagen. Virksomhedens fremtidige handlemåde kan ikke påvirke forpligtelsens eksistens udover at afvikle denne. 58

64 Dansk regnskabsregulering Ad 3. Sandsynlig ressourcetræk Sandsynlighedsbegrebet er det samme som fremlagt under årsregnskabsloven. Vejledning uddyber, ved homogene forpligtelser skal der tages hensyn til det sandsynlige samlede træk. Ressourcetrækket skal anses som et nettotræk der reduceres virksomhedens egenkapital. Vejledningen nævner at bestillingen af aktiv til senere levering ikke kan anses som en hensat forpligtelse, selvom salgsaftalen er indgået. Forpligtelsens træk på de økonomiske ressourcer skulle gerne opvejes af værditilgangen af aktivet. Dette vil være det naturlige følge af at indgå sådanne aftaler. Skulle købsaftalen på en eller anden måde vise sig at være tabsgivende, skal der hensættes til tabet. Vejledningen understreger, at der skal være tale om forpligtelse overfor 3. mand jf. pkt. 21. Ad 4. Eksisterer på balancedagen og vedrører samme eller tidligere regnskabsår I pkt. 17 anføres det, at der foreligger en forpligtende begivenhed når virksomhedens eneste realistiske mulighed er at afvikle forpligtelsen. Hermed understreges det i vejledningen, at forpligtelsen skal være uundgåedelig. Ad 5. Uvis størrelse eller forfaldstidspunkt Regnskabsvejledningen uddyber ikke kriteriet om uvished med hensyn til størrelse eller forfaldstidspunkt. Uvisheden er dog stadig afgørende for at skelne mellem gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser Indregning i årsregnskabet Sondringen mellem forpligtelser, hensatte forpligtelser, eventual forpligtelser, fjerne forpligtelser og den afledte regnskabsmæssige behandling heraf er uændret i forhold til årsregnskabsloven. Forpligtelser og hensatte forpligtelser indregnes i balancen. Eventual forpligtelser omtales kun i noterne og fjerne forpligtelser hverken omtales eller indregnes. Pålidelig måling af forpligtelsens størrelse er igen afgørende for, hvorvidt forpligtelsen skal indregnes eller oplyses i noten. Vejledningen uddyber ikke, hvad der konkret skal forstås ved pålidelighed, og dette må derfor afklares i årsregnskabslovens bestemmelser. Posten skal opgøres, hvad der med rimelighed kan forventes at være indeholdt jf. ÅRL Måling Forpligtelsen måles ef regnskabsaflæggerens bedste skøn på balancedagen over de udgifter, der erfaringsmæssigt forventes at påløbe. Vejledningen anfører, at målingen skal kunne sidestilles med det beløb regnskabsaflæggeren vil kunne sælge forpligtelsen til hos en 3. mand. Ved flere homogene forpligtelser skal måling ske på grundlag af et vejet gennemsnit af sandsynligheder. Er der tale om enkeltstående forpligtelser skal andre muligheder overvejes. Umiddelbart vil dette bedste skøn være, hvor sandsynligheden forekommer at være størst. Vejledningen nævner dog, at alle mulige udfald skal betragtes. 59

65 Dansk regnskabsregulering Er der en række sandsynlige udfald, der væsentlig overstiger eller ligger under den mest sandsynlige udfald, skal disse overvejes 71. Dette er i tråd med forsigtighedsprincippet. Vejledningen nævner, at målingen af den hensatte forpligtelsen skal ske under forsigtighed med hensyn til risici og usikkerhed uden at postens størrelse bevidst over- eller undervurderes. De hensatte forpligtelser skal opgøres til dagsværdi, såfremt dette har en væsentlig indflydelse. Dette bevirker, at de nærmest kommende forpligtelser er mere byrdefulde end de forpligtelser, som ligger længere ud i tiden. Diskonteringsfaktoren skal afspejle de risici der er forbundet med forpligtelsen, samt det generelle renteniveau. Faktoren må dog ikke indeholde de risici der allerede er afspejlet i forpligtelsens forventede pengestrømme. I skønnet for de fremtidige omkostninger må der ifølge vejledningen tages højde for de fremtidige begivenheder, der forventes at påvirke omkostningsniveauet. Dette kunne f.eks. være at virksomheden opnåede erfaringer, der reducerede omkostningerne for garantireparationer eller udvikling af ny teknologi, der vil kunne reducerer produktionsomkostningerne. Det skal dog være sandsynligt, at denne fremtidige begivenhed forekommer. Vejledningen indskærper, at forventet gevinster ved salg og refusionsbeløb ikke må modregnes i det hensatte beløb. Gevinsten eller refusionen skal indregnes som et selvstændigt aktiv, såfremt definition for aktiv er opfyldt. Dette er i tråd med bruttoprincippet, som er nævnt i Årsregnskabsloven. Ændrer forudsætningerne sig for det bedste skøn af de hensatte forpligtelser, på en senere balancedag skal posten reguleres hermed. Tilbageførelsen skal sker over samme klassificering, som de blev oprettet i resultatopgørelsen. Måles den hensatte forpligtelse til dagsværdien skal denne stige i takt med, at forfaldstidspunktet kommer nærmere. Stigningen indregnes som renteomkostninger Anvendelse af hensatte forpligtelser Regnskabsvejledningen uddyber kun 3 typer af omkostninger med hensyn til deres behandling under hensatte forpligtelser. Dette er på ingen måde udtømmende for de muligheder, der forefindes. Nedenfor opridses de mulige eksempler på forpligtelser, der vil kunne indgå som hensatte forpligtelser 72. Garantiforpligtelser Returretsforpligtelser Oprydningsforpligtelse vedrørende miljøforurening Jubilæumsgratiale til medarbejder Omstrukturering Retssager, herunder ikke afgjorte erstatningssager 71 Kilde: Ernst & Young: Hensatte forpligtelser, eventual forpligtelser og eventual aktiver s Kilde: Ernst & Young: Hensatte forpligtelser, eventual forpligtelser og eventual aktiver, Bilag 6 60

66 Dansk regnskabsregulering Indløsningsforpligtelser vedrørende returemballage Tabsgivende kontrakter Igangværende eller besluttede hovedreparationer af anlæg og ovne Ovenstående eksempler på hensatte forpligtelser skal selvfølgelig opfylde kriterierne nævnt i afsnit Det betyder f.eks. at regnskabsaflæggeren ikke kan hensætte et beløb til en ikke afgjort erstatningssag når det forekommer usandsynlig, at der forekommer en erstatningspligt. Regnskabsvejledningen uddyber behandlingen af fremtidige driftstab, tabsgivende aftaler, samt omkostninger til omstrukturering. Fremtidige driftstab Det er udtrykkeligt nævnt i regnskabsvejledningen, at der ikke må hensættes til fremtidige driftstab. Fremtidige driftstabsomkostninger opfylder hverken definitionen eller kriterierne for indregning. Dette skyldes i særdeleshed, at dette kan undgås ved omlægning i virksomhedens drift, og der ikke uundgåelige. Endvidere er begivenheden, som medfører driftstabet, endnu ikke forekommet efter at produktionen ikke er foretaget. Tabsgivende aftale. Aftaler der er forbundet med uundgåelige udgifter og overstiger, hvad aftalen forventes at indbringe anses som tabsgivende. Disse kan hensættes i årsrapporten under hensyntagen til de generelle definitioner og indregningskriterier. Det afgørende for at aftalen kan betragtes som tabsgivende er, at nettoværdien er tabsgivende. En tabsgivende aftale må kun hensættes, såfremt det ikke kan indeholde i aktivets værdi. Omstrukturering Hovedreglen er at virksomhedens omkostninger til omstrukturering skal indregnes i årsrapporten efterhånden, som de forfalder. Omkostninger kan dog opføres som hensatte forpligtelser, såfremt de generelle definitioner og indregningskriterier er opfyldt. Vejledningen nævner følgende begivenheder, der kan foranledige hensatte forpligtelser Afhændelse eller afvikling af et forretningsområde - Nedlukning af forretningssteder eller omflytning af aktiviteter fra land eller region. - Ændring i ledelsesstruktur - Gennemgribende reorganisering med væsentlig indflydelse på basisaktiviteterne eller fokusområder For at kunne indregne omstruktureringsplanen som en hensat forpligtelse, skal der være en berettiget forventning for de berørte parter. Det kan være som følge af offentliggørelse af plan eller påbegyndelse af omstruktureringen. 73 RV 17 pkt

67 Dansk regnskabsregulering Omstruktureringsplanen skal foreligge senest på balancedagen og indeholde en detaljeret beskrivelse af virksomhedens aktiver, der er omfattet heraf. Herunder præciserer vejledningen, at følgende skal fremgå af den detaljerede plan Hvilke forretningsområder eller dele af virksomheden, der er omfattet af planen 2. Hvilke væsentlige forretningssteder, der er omfattet. 3. Det forventede antal medarbejder, som virksomheden skal godtgøre i forbindelse med fratrædelse 4. Udgifter som virksomheden forventes at afholde 5. Tidshorisonten for planen. Er beslutningen offentliggjort efter balancedagen, men inden årsrapportens offentliggørelse, skal dette omtales i ledelsesberetningen. De forventede omkostninger kan endnu ikke indregnes i årsregnskabet. Regnskabsvejledningen forventer at omstruktureringen påbegyndes snarest muligt efter balancedagen, således at det forekommer usandsynligt, at planen vil blive ændret. I modsatte fald forekommer det sandsynligt, at planen bliver ændret eller tilpasset inden den påbegyndes. I så fald må størrelsen på omstruktureringer være usikker, og forpligtelsen burde derfor medtages som eventual forpligtelser. En hensat forpligtelse må kun indeholde de omkostninger, som er direkte forbundet med omstruktureringen og som ikke vedrører virksomhedens fortsatte drift. Pkt. 82 nævner nogle af de omkostninger, der normalt vil kunne indeholdes i den hensatte forpligtelse. Dette være sig: 1. Fratrædelsesgodtgørelse 2. Nedlukning af produktionsanlæg 3. Godtgørelse i forbindelse med opsigelse af aftale 4. Oprydning / flytte udgifter 5. Reetableringsomkostninger 6. Afhændelsesudgifter. Kravet om, at ovenstående omkostninger ikke må være forbundet med virksomhedens fortsættende aktiviteter betyder, at omskolingsomkostninger af medarbejderne til fortsatte aktiviteter i virksomheden ikke må indgå. Endvidere er hensættelser til markedsføring og implementering af de nye systemer og distributionskanaler ikke tilladt. 74 Ernst & Young: Regnskabsvejledning 17: Hensatte forpligtelser, eventual forpligtelser og eventual aktiver s. 3 62

68 Dansk regnskabsregulering Oplysningskrav Noterne skal indeholde en beskrivelse af de hensatte forpligtelser og forventet forfaldstidspunkt. Endvidere skal beskrivelsen omtale de risici og usikkerheder, der er i forbindelse med opgørelse af beløbet. Indebærer den hensatte forpligtelse mulighed for refusion, skal dette omtales og forklare behandlingen af denne i årsregnskabet. Beskrivelsen i noterne skal indeholde en slags anlægsnote, der viser årets bevægelser indenfor hvert gruppe: - Hensættelser ved regnskabsårets begyndelse - Årets hensættelser - Årets forbrug - Tilbageførsel af hensættelser - Forrentning vedr. tilbagediskonteringen. - Hensættelser ved regnskabsårets afslutning I noterne skal de anvendte indregningskriterier og målingen beskrives under anvendt regnskabspraksis. Regnskabsvejledningen uddyber oplysningskravene om at anvendt regnskabspraksis skal omfatte de forskellige typer af hensatte forpligtelser. Hensatte forpligtelser, der har væsentlig indvirkning på årets resultat, skal enten anføres i en særskilt post i resultatopgørelsen eller specificeres i en note jf. pkt. 88. Omstændighederne omtales i ledelsesberetningen. En modifikation af oplysningskravene fremgår af pkt. 96. Under sjældne omstændigheder kan de påkrævede oplysninger undlades, såfremt dette vurderes at svække virksomhedens forhold til den pågældende begivenhed. Undtagelseskravet medfører dog ikke, at de generelle beskrivelser af posten kan undlades. Bestemmelsen vil være aktuel ved retssager, hvor de pågældende oplysninger vil kunne påvirke udfaldet. 4.3 Delkonklusion Den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser bygger på Årsregnskabslovens bestemmelser, og suppleres af den danske regnskabsvejledning nr. 17. Dette uagtet, at det formelle sammenhæng mellem årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledning endnu ikke er afklaret. Begge reguleringskilder er baseret på IAS 37, hvilket bevirker at fortolkningen af reguleringer er flydende, da de begge refereres fra samme kilde. Overordnet set skal den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser opfylde kravet om det retvisende billede. Opfyldes dette krav ikke, skal regnskabsaflæggeren enten give supplerende oplysninger eller fravige lovens detailbestemmelser. Fravigelsens skal anføres, og indvirkningen i årsregnskabet skal beløbsmæssigt anføres. De kvalitative krav til årsregnskabet er identisk med kravene i IASB s begrebsrammen. Ordvalget og opstillingen er dog forskellig. 63

69 Dansk regnskabsregulering Definitionen på hensatte forpligtelser er ensbetydende med definitionen i IASB s begrebsramme, samt mellem Årsregnskabsloven og Regnskabsvejledningen. Afgørende for definitionen på hensatte forpligtelser er således: 1. Virksomheden har en forpligtelse. 2. Forpligtelsen er opstået på grund af tidligere begivenheder. 3. Forpligtelsen forventes at medføre afståelse af økonomiske fordele 4. Forpligtelsen eksisterer på balancedagen og vedrører samme eller tidligere regnskabsår. 5. Størrelsen af hensættelsen eller tidspunktet for afholdelse er uvis. Væsentlig, i tilknytning hertil, er forståelse af sandsynlighedsbegrebet. Dette skal forstås som at, sandsynligheden for at begivenheden vil indtræffe er større end at den ikke indtræffer. Det er usikkerheden med hensyn til størrelse og forfaldstidspunkt, der er afgørende overfor sondringen mellem gældsforpligtelser, hensatte forpligtelser, eventual forpligtelser og fjerne forpligtelser. Kravet om pålidelighed betyder, at forpligtelsen vil skulle behandles som eventual forpligtelser, når dette ikke er opfyldt. Forpligtelsen skal ikke indregnes i årsregnskabet, men omtales i noterne. Er trækket på de økonomiske ressourcer eller fremtidige afhængige begivenheder usandsynlig, skal forpligtelsen hverken indregnes eller omtales i årsregnskabet. Måling af den hensatte forpligtelse skal foretages ud fra regnskabsaflæggerens erfaringsmæssigt bedste skøn. Et vægtet gennemsnit skal anvendes ved flere homogene forpligtelser. Ved enkelte stående forpligtelser skal der tages hensyn til de mulige udfald, selvom dette ikke repræsenterer det mest sandsynlige udfald. I målingen må der tages hensyn til sandsynlige begivenheder, der vil påvirke de forventede omkostninger. Loven og vejledningen tillader både at den hensatte forpligtelse opgøres til kostpris og dagsværdi. Dagsværdien skal anvendes, såfremt dette har væsentlig indvirkning på posten. Årsregnskabet skal i noterne indeholde en beskrivelse af de hensatte forpligtelser, samt en anlægsnote som viser årets bevægelser på posten. Beskrivelsen skal suppleres med omtale af eventuelle usikkerheder eller risici i forbindelse med posten. Væsentlige og generelle usikkerheder samt usædvanlige forhold, skal dog omtales i ledelsesberetningen. Beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis af de enkelte typer af hensatte forpligtelser skal ligeledes fremgå. Hensatte forpligtelser indgår som selvstændig post i balancen på linje med gældsforpligtelser og egenkapital. Under posten hensatte forpligtelse kan andre hensatte forpligtelser yderlige opdeles, såfremt de hjælper til forståelsen for regnskabsbrugerne. Regnskabsvejledningen uddyber og behandler 3 konkrete omkostningstyper. Dette er; fremtidig driftstab, tabsgivende aftaler og omstrukturering. Først og fremmest må der ikke foretages hensættelser til fremtidig 64

70 Dansk regnskabsregulering driftstab. Aftaler, som uundgåelig vil indebære udgifter der overstiger, hvad aftalen forventede at indbringe, skal hensættes som tabsgivende aftale. Omkostninger til omstrukturering skal normalt indregnes løbende. Ønsker regnskabsaflæggeren at kunne foretage hensættelser til de forventede omkostninger skal visse konkrete krav være opfyldt. Reguleringen er meget stram på dette område. Der pålægges således konkrete krav til de omkostninger, der må hensættes, samt de oplysninger, der skal være fremlagt før forpligtelsen kan vedkendes. Vejledningen sætter stramme grænse for, at ingen af de hensatte omkostninger må vedrøre virksomhedens fortsættende aktiviteter. 65

71 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering 5 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering Interessekonflikten mellem regnskabsbrugerne og regnskabsaflæggeren kan medføre, at regnskabsaflæggeren foretager regnskabsmanipulation for at tilgodese egen behov. I årsregnskabet ønsker regnskabsaflæggeren, at skjule virksomhedens reelle indtjening og økonomiske stilling ved udnyttelse af rammerne i regnskabsreguleringen. Dette giver sig bl.a. udslag i, at regnskabsaflæggeren undervurderer indtjeningen, skjuler svingende indtjening eller økonomiske problemer. I nærværende kapitel diskuteres de mulighederne for regnskabsmanipulation, der findes i Årsregnskabsloven og Regnskabsvejledning 17 med hensyn til hensatte forpligtelser. Diskussionen vil også inddrage om regnskabsreguleringerne kan tilpasses, således dette mindsker muligheden for regnskabsmanipulation. Uensartetheden imellem virksomheder kræver en vis form for fleksibilitet, således de overordnede formål om det retvisende billede opfyldes. Der findes ikke ét retvisende billede, men mange. Regnskabsreguleringen skal derfor kunne opfylde de uensartede forhold, der eksisterer imellem virksomhederne. Regulering er nødvendigt for at informationsbehovene, målsætningen og de kvalitative egenskaber i IASB s begrebsramme bliver opfyldt. Årsregnskabet skal afspejle virksomhedens økonomiske stilling, indtjening og pengestrømme på et forståeligt, relevant, pålideligt og sammenligneligt grundlag. 5.1 Det retvisende billede I denne forbindelse er det nødvendigt at diskutere fortolkningen af generalklausulen om det retvisende billede i lovgivningen. Diskussionen går på om detailreguleringen i årsregnskabsloven opfylder det retvisende billede, eller at det retvisende billede går forud for detailreguleringer. Anses detailbestemmelser, som udfyldning af det retvisende billede, skal regnskabet så vidt det er muligt behandles indenfor disse rammer. Regnskabsaflæggeren kan derved tillægge de foreskrevne principper større vægt i valget af regnskabspraksis. Dette medfører, at selvom oplysningerne i årsregnskabet er på kant med det retvisende billede følges bestemmelserne alligevel. Tillægges det retvisende billede at gå forud for detailbestemmelser, vil regnskabsaflæggeren skulle fravige derfra. Fravigelsesbestemmelsen i årsregnskabsloven vurderes sjældent at kunne forekomme. Formålene med regnskabsreguleringen er bl.a. at give regnskabsbrugerne indsigt i, hvorledes regnskabet bliver aflagt 75. Det forekommer derfor, at detailreguleringen skal følges. Kun i de tilfælde, hvor det er i direkte i strid med det retvisende billede, skal bestemmelserne fraviges. De omfangsrige oplysningskrav ved fravigelser antyder, at 75 Dette er bl.a. et af formålene med IASB s begrebsramme, der er beskrevet i kapital 2. 66

72 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering hensigten med fravigelsesbestemmelsen forekommer at være sjælden. Fravigelsen skal behørigt forklares sammen med den beløbsmæssige indvirkning i årsregnskabet. 76 Følger man lovens detailbestemmelser anses det retvisende billede normalt at være opfyldt. Dette skal ikke forstås som, at fravigelsesbestemmelsen aldrig anvendes, det kan kun ske ved sjældne omstændigheder. Fravigelse af lovens detailbestemmelser vil forringe sammenligneligheden af virksomheden mellem andre virksomheder. Det vil således blive sværere for regnskabsbrugerne, da vedkommende skal indarbejde de forskellige regnskabspraksis i hans sammenligning. Denne fortolkning af det retvisende billede betyder, at der kan fokuseres på detailbestemmelserne for mulighederne for regnskabsmanipulation. Regnskabsmanipulation betragtes ikke, at være relevant i forbindelse med fravigelsesbestemmelsen. De omfangsrige oplysningskrav betyder at regnskabsbrugeren bliver oplyst om fravigelsen, og hvorledes regnskabet ville have set ud, hvis detailbestemmelserne var blevet fulgt. 5.2 Muligheder for regnskabsmanipulation I kapitlet 3: Motiver til regnskabsmanipulation fremgik det, at regnskabsaflæggeren har monopol på regnskabsoplysninger, da de daglige forretningsinformationer går igennem ham. Vedkommende er umiddelbart den eneste, der kan foretage skønnet. De bagvedliggende personlige motiver kan medvirke til, at hans skøn bliver påvirket heraf. Skøn i regnskabsoplysninger betragtes derfor, at kunne give muligheder for regnskabsmanipulation. Dette skyldes, at regnskabsaflæggerens skøn er afgørende for den regnskabsmæssige behandling af de hensatte forpligtelser. Ifølge markedshypotesen vil alle oplysninger blive indarbejdet i beslutningsmodellerne på markedsniveau, blot disse er tilgængelige i årsrapporten.. Dette vil betyde, at såfremt oplysninger blot er anført et eller anden sted i årsregnskabet vil dette blive indarbejdet. Heraf vil det være logisk at slutte, at oplysninger blot skal fremgå et sted i årsregnskabet, så klarer markedskræfterne resten. Samtidig vil de supplerende oplysninger gøre regnskabsbrugeren i stand til at vurdere det anvendte skøn. Mulighederne for regnskabsmanipulation baseres derfor på to væsentlige områder: skøn og supplerende oplysninger Skøn Regnskabsaflæggerens skøn påvirker den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser. Skønnet påvirker både de overordnede rammer med hensyn til relevans for regnskabsbrugerne, men indgår også i kriterierne for indregning af den hensatte forpligtelse i årsregnskabet. 76 ÅRL 11 stk

73 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering Den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser er præget af skøn fra regnskabsbrugerne, og derfor kan vedkommendens subjektive holdninger have indvirkning på årsregnskabet. Skønnet kan påvirke både indregning og måling af den hensatte forpligtelse, hvorved regnskabsmanipulation kan forekomme. Som tidligere beskrevet har regnskabsaflæggeren monopol på regnskabsoplysninger, og det er derfor vedkommende der har de afgørende forudsætninger for kunne træffe dette skøn Relevant Årsregnskabet skal opfylde en bred skare af regnskabsbrugeres informationsbehov. Skønnes det, at en given hensat forpligtelse ikke relevant for regnskabsbrugerne vil oplysningerne herom i årsregnskabet være sparsom. Fortolkningen af relevant påvirker omfanget af oplysninger vedrørende hensatte forpligtelser. Den nuværende regulering anses for fyldestgørende, da for mange detaljer i årsregnskabet vil kunne fjerne fokus fra det væsentlige. Det kunne foretrækkes at der blev præciseres visse minimumskrav for oplysninger. Således bliver det regnskabsbrugeren der tage stilling til, hvorvidt oplysningerne er relevante og ikke regnskabsaflæggeren. Dette skal dog stadig ske under hensyntagen til begrebet information overload Hensatte forpligtelser Det fremgik af kapitlet om danske regnskabsreguleringer, at forpligtelsen skulle opfylde følgende krav for, at kunne indregnes som hensat forpligtelser årsregnskabet. 1. Virksomheden har en forpligtelse. 2. Forpligtelsen er opstået på grund af tidligere begivenheder. 3. Forpligtelsen forventes at medføre afståelse af økonomiske fordele 4. Forpligtelsen eksisterer på balancedagen og vedrører samme eller tidligere regnskabsår. 5. Størrelsen af hensættelsen eller tidspunktet for afholdelse er uvis. Kriterierne, der fremgår af punkterne 1, 2 og 4 vedrører forpligtelsens eksistens. Forpligtelsens skal være gældende på balancedagen og vedrøre samme eller tidligere regnskabsår. Anerkender regnskabsaflæggeren ikke forpligtelsen vil dette, afhængig af ressourcetrækket, påvirke omkostningerne og derved indtjening og den økonomiske stilling. Dette sker som følge af under-/overvurdering af virksomhedens hensatte forpligtelser. Dette vil i sidste ende påvirke regnskabsbrugernes beslutninger. Det ville være uhensigtsmæssigt at tillade indregning af forpligtelser, der vedrører fremtidig regnskabsår, hvor den forpligtende begivenhed endnu ikke er forekommet. Dette vil føre til en overforsigtig vurdering af virksomhedens hensatte forpligtelser. Regnskabsbrugerne vil ikke kunne forstå, hvilke forpligtelser vedkommende egentlig er forpligtet til, at opfylde. 68

74 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering Forpligtelsen forventes at medføre afståelse af økonomiske fordele Indregning af forpligtelser baserer sig på om det er sandsynligt, at forpligtelsen vil forekomme, og at denne kan opgøres pålideligt. Kravene til forpligtelser, der ikke opfylde disse kriterier, er at disse skal medtages som eventual forpligtelser. Dette betyder, at regnskabsbrugerne stadigvæk får indsigt i de pågældende forpligtelser, selvom regnskabsaflæggeren anser dem for ikke at være sandsynlige eller pålidelige. Regnskabsbrugerne kan tage disse betragtninger ind i vedkommendes beslutningsmodel. Et af kriterierne for at kunne indregne forpligtelsen som en hensat forpligtelse er, at den forventes at medføre afståelse af økonomiske fordele. Regnskabsbrugerne skal således skønne, hvorvidt det er sandsynligt om forpligtelsen vil opstå. Sandsynlig er defineret, som sandsynligheden for forpligtelsen indtræffer, er større, end at den ikke gør. Grænsen mellem sandsynlig og usandsynlig regnskabsaflæggeren kan påvirke det endelig udfald til egen fordel. Dette opvejes dog af kravene til oplysning af eventual forpligtelser Man kan diskuteres, om man skulle skærpe kravene for indregning af sandsynlig (>50 % sandsynlighed) til næsten sikker (>70-80 % sandsynlighed). Dette vil medføre en mindre grad af forsigtighed i årsregnskabet, da færre forpligtelser vil blive indregnet, da disse skal være meget sikre. Ifølge kvalitetshierarkiet vil pålideligheden øges eftersom usikkerheden i forbindelsen med den hensatte forpligtelse ikke er blevet indregnet i årsregnskabet. Forpligtelsen bliver mere verificerbar. Dette sker dog på bekostning af en lavere relevans i regnskabsoplysninger, da regnskabet ikke tager højde for en sandsynlig forpligtelse. Regnskabsbrugerne får derved ikke kendskab til den mulige forpligtelse, hvilket svækker prognose-værdien af regnskabsoplysningerne. I regnskabsmanipulationens øjemed kan en skærpelse af sandsynlighedskriterierne medføre, at regnskabsaflæggeren ikke medtager alle relevante oplysninger i årsregnskabet. Regnskabsaflæggeren kan undgå at indregne visse forpligtelse og derved manipulere med regnskabsbrugernes opfattelse af virksomheden. Dette vil, alt anden lige, medføre en styrket mulighed for regnskabsmanipulation. De nuværende krav forekommer tilfredsstillende, da denne opfattelse er forsigtig jf. kravet om pålidelighed i begrebsrammen. Størrelsen af hensættelsen eller tidspunktet for afholdelse er uvis. Regnskabsvejledningen foreskriver at hensatte forpligtelser skal opgøres til det bedste skøn, hvilket svarer til de udgifter de vil kunne sælge forpligtelsen til en 3. mand ud fra en rationel betragtning. Regnskabsaflæggeren har de bedste forudsætninger til at udøve skønnet over de forventede omkostninger. Konkrete indregningsmetoder vil næppe kunne anvendes. Da reguleringen skal omfatte alle typer virksomheder vil det være umuligt at kunne gennemføre og derved opretholde et retvisende billede Forsigtighed Målingen af den hensatte forpligtelser sker på grundlag af det forventede ressourcetræk, som opgøres efter regnskabsaflæggerens bedste skøn. Det bedste skøn afgøres som følge af erfaringerne på dette område. Der skal i målingen af den hensatte forpligtelse tages hensyn til forudseelige usikkerheder og risici. Regnskabsvejledning 17 uddyber samme princip. Forpligtelsen skal nødvendigvis ikke opgøres til det bedste skøn, men de udfald der 69

75 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering ligger væsentlig over denne, skal overvejes. Dette kan føre til en overforsigtig vurdering og dermed overvurderet post Forsigtighedsprincippet i regnskabsreguleringen betragtes at være en væsentlig kilde til regnskabsmanipulation. Dette skyldes muligheden for, at overvurdere den hensatte forpligtelse. I IASB s begrebsramme indgår forsigtighedsprincippet som et element under pålideligheden. Direkte udnyttelse af forsigtighedsprincippet er dog forhindret ved neutralitetsforudsætningen som ikke tillader, at de hensatte forpligtelser bevidst bliver over- /undervurderet. Overvurdering vil medføre, at det indeværende års indtjening og økonomiske stilling bliver undervurderet. Regnskabsaflæggeren kan overvurdere forsigtige skøn til at skjule virksomhedens reelle rentabilitet. Desuden vil overvurderingen bevirke, at muligheden for resultatudjævning foreligger. I de efterfølgende år kan regnskabsaflæggeren ændre skønnet til mindre forsigtighed, og derved tilbageføre hensættelser. Dette vil påvirke indtjeningerne positiv, da beløbet tilbageføres over indtjeningen. Opmærksomheden skal dog henledes på forudsætning om neutralitet. Herved må regnskabsaflæggeren ikke bevidst under- eller overvurdere hensatte forpligtelser for at afspejle personlige interesser. Forudsætningen om neutralitet vil derfor kunne hindre en bevist under- eller overvurdering. Forsigtighedsprincippet vil logisk medføre, at der hensættes mere end det bedste skøn vurderes til. Posten vil være tillagt et risikotillæg, samt hensynet til de mulige udfald der overstiger det bedste skøn. Da forsigtighedsprincippet er en del af regnskabsoplysningernes pålidelighed vil en svækkelse af dette princip medføre en større mulighed for regnskabsmanipulation. På trods af problemstillingen, anses det ikke muligt at fuldstændig eliminerer muligheden for manipulation. Forsigtighedsprincippet indgår som obligatorisk princip i regnskabsregulering, og regnskabsbrugerne har derfor klart kendskab til denne forudsætning for regnskabsaflæggelsen. Det burde derfor være forståeligt for regnskabsbrugerne, hvornår der ved måling af posten er taget hensyn til forudsigelige risici og usikkerheder. Posten er derfor sandsynligt overvurderet, men dette sikrer pålideligheden af oplysningen. Forsigtighedsprincippet kan endeligt anvendes til at udnytte Big-bath problematikken. Med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet kan regnskabsaflæggeren vælge, at rydde op i de tabsgivende aktiviteter. Der præsenteres et katastrofeår, hvor alle hensættelser foretages. Dette vil, alt andet lige, fører til at de efterfølgende år bliver bedre end det foregående år, såfremt omkostningerne bliver indregnet løbende. Endeligt medfører dette, at de dårlige oplysninger drukne i nyhedsstrømmen fra virksomheden. Regnskabsbrugerne er derved ikke i stand til at overskue samtlige oplysninger. Regnskabsreguleringen er på dette punkt klar. En forpligtelse skal indregnes, når denne er sandsynlig og kan opgøres pålidelig. Forpligtelsen skal indregnes, når den foreligger og kan ikke udskydes eller fremrykkes. Den er 70

76 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering selvfølgelig afhængig af regnskabsaflæggeren vurdering, men tilsidesættelse af dette vil være i strid med kriteriesættet Dagsværdi Regnskabsmanipulation kan afspejle sig også i anvendelsens af dagværdi. Hensynet til forsigtighedsprincippet indgår såvel i de forventede omkostninger samt diskonteringsraten. Det er dog udtrykkelig nævnt i regnskabsvejledningen, at dette ikke må indregnes dobbelt. Det vil sige både i omkostninger og diskonteringsraten. Regnskabsaflæggeren skal derved kunne skelne mellem at indregne forsigtighed i omkostninger og diskonteringsraten Valget af diskonteringsrate påvirker størrelsen på de hensatte forpligtelser, som ligger år foruden. Diskonteringsraten skal afspejle det generelle renteniveau plus tillæg for de konkrete risici. 77 Det er sidstnævnte tillæg for konkrete risici, som regnskabsaflæggerens er den eneste, der har forudsætninger til, hvilket gør at han kan manipulerer med denne. En forsigtigvurdering vil medfører en lav diskonteringsrate, der vil fremstille forpligtelsen mere byrdefuld i årsregnskabet. Jo lavere rate, des højere kapitalværdi. Supplerende oplysninger om risici og usikkerhed vil kunne forebygge regnskabsmanipulation. Oplysningen om anvendte tilbagediskonteringsrate vil give regnskabsbrugerne indsigt i de usikkerheder og risici, der er anvendt i kapitalværdien. Dette efterlader dog stadig muligheden for at indregne usikkerhed i pengestrømmene. Oplysningspligten i regnskabsreguleringen nævner, at usikkerhed og risici skal omtales. Det er op til regnskabsaflæggeren fortolkning, hvorvidt diskonteringsraten er omfattet heraf. Det ville være at foretrække, at dette krav blev gjort eksplicit, da årsregnskabet tilstræber at blive mere værdibaseret. Sammenligneligheden mellem regnskabsoplysninger, er en af de kvalitative egenskaber, som regnskabsaflæggeren har incitament til at påvirke. Loven indeholder valgmuligheder om hensatte forpligtelser skal opgøres til dagsværdi, såfremt dette er væsentligt. Den subjektive vurdering af væsentlighed, kan derfor anvendes af regnskabsaflæggeren til regnskabsmanipulation, og dermed påvirke virksomhedens indtjening og økonomiske stilling på kort sigt. I tilknytning til dagsværdi består muligheden for regnskabsmanipulation i regnskabsaflæggerens fortolkning af væsentlighed. Ifølge regnskabsreguleringen skal den hensatte forpligtelse opgøres til dagsværdi, såfremt dette har væsentlig indvirkning på posten. Indregnes den hensatte forpligtelse til dagsværdi vil forpligtelsen fremstå mindre byrdefuld. I indregningsåret bliver indtjeningen højere, da omkostningen ikke er fuldt indregnet end hvis forpligtelsen blev indregnet til kostpris. Gældsandelen vil være mindre end hvis denne indregnes til kostpris og 77 Pkt. 45 i RV 17 71

77 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering dette påvirker den økonomiske stilling. På sigt vil den forskellige behandling ikke have nogen konsekvenser i indtjeningen Fremtidige begivenheder I beløbet til hensættelse af forventede omkostninger skal regnskabsaflæggeren tage hensyn til fremtidige begivenheder, der sandsynligt vil indtræffe og påvirke omkostningerne. Den subjektive vurdering af dette kan bevirke, at regnskabsaflæggeren ikke tager hensyn hertil, da vedkommende ikke vurderer dette sandsynlig. Samtidig medfører kravet om pålidelig, at regnskabsaflæggeren ikke ønsker at tage hensyn til denne fremtidige begivenhed. Han anser ikke pålideligt, at kunne opgøre effekten heraf. Dette vil føre til en overvurdering af posten, da forventet reduktion ikke er modregnet. Dette er i tråd med forsigtighedsprincippet. Fremtidige begivenheder, der forventes at påvirke omkostningsniveauet, skal indregnes i den hensatte forpligtelse. Indregningen af dette påvirker oplysningernes pålidelighed, da de endelige konsekvenser ikke kendes, men dette styrker relevansen for regnskabsbrugerne. En slækkelse af kravet om indregning af fremtidige begivenheder, ville kunne medføre, at en over/undervurdere den hensatte forpligtelse. Hvis denne pligt ikke eksisterede, vil regnskabsaflæggeren have mulighed for at manipulerer regnskabsbrugerne. Det forekommer derfor nødvendig, at havde denne bestemmelse med, og i ændret heri vil ikke kun yderligere forbygge regnskabsmanipulation. Den manglende pålidelighed, samt usikkerhed af en fremtidige begivenhed vil sandsynligt medfører til en overvurdering af de hensatte forpligtelser. Regnskabsaflæggeren vil ikke kunne være i stand til at kunne modregne konsekvenserne heraf. Dette kan følge til en uhensigtsmæssig påvirkning af den økonomiske stilling og indtjening Modregning af refusioner og gevinster Det er ikke tilladt at modregne salg af aktiver og refusioner i de hensatte forpligtelser. Det forekommer heller ikke muligt, at kunne reducere muligheden for regnskabsmanipulation ved at tillade modregning. Herved bliver salget eller refusionen bliver skjult for regnskabsbrugerne og modsiger bruttoprincippet. Behandlingen af tilhørende refusioner og gevinster skal oplyses i årsregnskabet Regnskabsbrugeren før derved kendskab til dette, og er i stand til at vurdere nettoeffekten af den hensatte forpligtelse Tabsgivende aftaler Forsigtighedsprincippet medfører at tabsgivende aftaler skal indregnes som hensat forpligtelser. Dette bidrager til, at regnskabsaflæggeren kan indregne tabene, og indtjeningen vil for de efterfølgende år blive bedre end ved løbende indregning. 72

78 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering Skal nettotrækket udelukkende betragtes, som det modtagne aktivs værdi er mindre købsprisen. Eller kan andre fordele, som ikke anses som aktiv indgå, i denne betragtning. Vil værdien af en kontakt, der ikke kan indregnes som aktiv, kunne betragtes omfattet af nettotrækket, såfremt den er tabsgivende. I så fald vil det være muligt for regnskabsaflæggeren at kunne hensætte til tab, der endnu ikke er realiseret for sådanne kontrakter. Ifølge RV 17 er aftaler, der er forbundet med uundgåelige udgifter og overstiger, hvad aftalen forventes at indbringe tabsgivende. Ifølge ordlyden i bestemmelsen i regnskabsvejledning omtales nettotrækket ikke kun til aktiver. Dette medfører, at kontakter hvor nytten er mindre end de uundgåelige udgifter kan hensættes. Dette er i tråd med forsigtighedsprincippet, som begrebsrammen anser at styrke pålideligheden af regnskabsoplysningerne. Det anses, også at styrke relevansen, da tabene fremgår i virksomhedens økonomiske stilling Omstrukturering Kravene for hensatte forpligtelser til omstrukturering er meget detailleret og muligheden for manipulation udspringer af bestemmelsernes valgfrihed. Den nuværende ordlyd af bestemmelsen i RV 17 vurderes, at tillade indregne løbende eller hensætte. Omkostningerne kan hensættes, såfremt de opfylde betingelserne herfor, men som hovedregel anser regnskabsreguleringen, at omkostninger indregnes løbende. Denne valgmulighed svækker sammenligneligheden, da regnskabsaflæggeren kan anvende den praksis, der understøtte vedkommendes motiver. Regnskabsaflæggeren vil være interesseret i at få omkostninger til omstrukturering indregnet som hensættelser. Dette vil give en bedre indtjening for virksomheden de efterfølgende år. For at forebygge denne form for regnskabsmanipulation, ville det foretrækkes, at valgfriheden mindskes. Kravet om, at hensatte forpligtelser skal indregnes, anses at forebygge regnskabsmanipulation. Der er pligt til at indregne denne type af forpligtelser. Ordlyden af regnskabsvejledningens bestemmelse foretrækkes at blive ændret, således der ikke er tvivl om at disse forpligtelser skal indregnes, hvorimod de øvrige relaterede omkostning løbende indregnes Supplerende oplysninger I regnskabsteorien anvendes hypotesen om markedsefficiens, kaldet EMH-hypotesen, til at forklare regnskabsinformationernes påvirkning af kursdannelsen. I den semi-stærke form vil alt offentlig tilgængelig information vil blive indarbejdet i kursen. Den effektive kursdannelse sker på grundlag af markedet som helhed. Den enkelte regnskabsbruger kan agere irrationelt, men hele markedet vil som helhed agere rationelt. EMH hypotesen 73

79 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering nævner ikke, at informationsbehovet fungerer optimalt 78, men at markedet reagerer optimalt efter de tilgængelige oplysninger. Det kan udledes af hypotesen, at alt relevant information i årsregnskabet vil blive indarbejdet i markedet, uanset hvorledes dette er nævnt heri. De supplerende oplysninger i årsregnskabet, med hensyn til hensatte forpligtelser vil uanset præsentationsform blive indarbejdet i markedet. Det er dog kun offentliggjorte oplysninger, der vil indvirke på kursen. Indeholde årsregnskabet ikke relevante og væsentlige informationer vil dette give en forkert kursdannelsen, da oplysninger ikke er indarbejdet heri. Regnskabsaflæggeren kan derfor være interesseret i at undgå, at give oplysninger i årsregnskabet, da dette vil kunne påvirke bedømmelsen af regnskabet. Undladelse af de supplerende oplysninger vurderes derfor, at kunne give mulighederne for regnskabsmanipulation. Denne antagelse begrænses dog af antagelsen om information overload, hvilket betyder at regnskabsbrugerne får for mange oplysninger til at kunne træffe en rationel beslutning. Det er derfor nødvendigt at finde det niveau, hvor regnskabsbrugerne kun får de forståelig, relevante, pålidelig og sammenlignelige oplysninger, således informationsbehovet bliver opfyldt jf. begrebsrammen Regnskabsbrugernes informationsværdi Regnskabsbrugerne vil med kendskab til regnskabsreguleringen være i stand til at gennemskue den regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser. Både IASB s begrebsramme og årsregnskabsloven forudsætter, at regnskabsbrugerne har et vist kendskab til regnskabsteknikken. Oplysninger i årsregnskabet vil markedet, som helhed, kunne indarbejde i deres beslutningsmodeller. Dette uanset om disse indregnes i årsregnskabet eller fremgår som supplerende oplysninger.. Eksempelvis kan regnskabets manglende uddybning af de hensatte forpligtelser med hensyn til usikkerhed og risici medføre at markedet reagerer forkert på denne oplysning. Regnskabsaflæggeren undlader oplysninger, fordi han ikke vurderer oplysningerne for relevante og pålidelige. De påkrævede oplysningskrav til hensatte forpligtelser vedrører noteoplysninger, herunder anvendt regnskabspraksis og ledelsesberetningen. I noterne skal hensatte forpligtelser forklares, og eventuelle usikkerhed og risici skal omtales. Derudover skal årets bevægelser i posten fremgå. De anvendte indregningskriterier og værdiansættelsesmetode skal beskrives for de enkelte typer af hensatte forpligtelser i anvendt regnskabspraksis. Generelle usikkerheder og usædvanlige forhold, der kan påvirke posten, skal omtales i ledelsesberetningen. Regnskabsaflæggerens motiver til regnskabsmanipulation kan influere på deres skøn. Problemstillingen kan dog afhjælpes ved ovenstående oplysningskrav. Oplysningskravene burde reducere muligheden for regnskabsmanipulation, da oplysningerne i flg. EMH-hypotesen burde blive indregnet i markedet. Problemstillingen er dog mere relevant, såfremt den enkelte regnskabsbruger anvender et fikspunkt i 78 Eldon S. Hendriksen og Michael F. Van Breda: Accounting Theory s

80 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering årsregnskabet, 79 eller ikke har forudsætningerne herfor. Kravene til supplerende oplysninger om hensatte forpligtelser forekommer at være tilstrækkelige til, at opfylde kravet om forståelige oplysninger. Loven præciserer dog ikke, som IASB s begrebsramme gør, at komplekse oplysninger ikke må undlades for så vidt disse er væsentlige. Væsentlighedskriteriet nævnes dog som grundlæggende forudsætninger for regnskabet i 13, men da regnskabet skal udarbejdes til en bred skare af regnskabsbrugere forekommer det, at komplekse oplysninger kan undlades, dog ikke uden at posten indregnes eller beskrives overordnet i noterne. Derudover indeholder regnskabsvejledningen en mulighed for at undlade oplysninger, såfremt offentliggørelse er skadelig for virksomheden. Den nævnte problemstilling kan være relevant i forbindelse med uafsluttede erstatningssager. Indregning af en forpligtelse til dækning af evt. erstatningspligt kan medføre at regnskabsaflæggeren tilkendegiver overfor omverden, at den er erstatningspligtig. Denne undtagelse vil kunne anvendes af regnskabsaflæggeren til at skjule væsentlig oplysninger for regnskabsbrugen. Efter ordlyden i bestemmelsen i sjældne tilfælde må det betragtes som, at denne kun må anvendes i få tilfælde. Dette vil ud fra et forhandlingssynspunkt være en ringe tilkendegivelse. Regnskabsreguleringen indeholder ingen specifikke krav til opdeling af den hensatte forpligtelse i balancen udover de generelle bestemmelser med hensyn til opdeling og sammendragelse af arabertalsposter. Det er derfor op til regnskabsaflæggerens hensyntagen til regnskabsbrugerne og postens væsentlighed. 5.3 Delkonklusion Interessekonflikten mellem regnskabsaflæggeren og -brugeren kan medføre regnskabsmanipulation. Fravigelse af detailbestemmelser skal oplyses i årsregnskabet med beløbsmæssig indvirkning herpå. Mulighederne for regnskabsmanipulation anses derfor ikke væsentlig i fravigelse af detailbestemmelserne. Regnskabsmanipulation skal derfor søges i afledt af at udnytte detailbestemmelserne. Regnskabsaflæggerens monopol på regnskabsoplysninger medfører, at hans subjektive holdning kan påvirke skønnet. Supplerende oplysninger vil kunne belyse forudsætningerne for skønnet. Dette vil på markedsniveau sikre en bedre kursdannelse, men kan betyde irrationel handling fra den enkelte regnskabsbruger. Skønnet og de supplerende oplysninger anses som kilder til regnskabsmanipulation. Skønnet har indflydelse på, om regnskabsaflæggeren anser regnskabsoplysningerne for relevante for regnskabsbrugeren. Anser regnskabsaflæggeren regnskabsoplysningerne for urelevante vil de ikke blive medtaget eller uddybet i årsregnskabet. Samtidig kan for mange oplysninger i årsregnskabet forvirre regnskabsbrugeren. Denne overordnede målsætning findes derfor hensigtsmæssigt, trods regnskabsaflæggerens indflydelse herpå. Der kunne dog præciseres visse minimumskrav, således at regnskabsbrugeren kan tage stilling til, hvorvidt oplysningerne er relevante. 79 Eldon S. Hendriksen og Michael F. Van Breda: Accounting Theory s

81 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering Indenfor definitionen af hensatte forpligtelser influerer regnskabsaflæggerens skøn på vurderingen af sandsynligheden og størrelsen på forpligtelsen. Et mindre forsigtigt sandsynlighedsbegreb vurderes ikke at kunne forebygge regnskabsmanipulation. Den vil derimod svække prognoseværdien. Opgørelse af størrelsen på den hensatte forpligtelse vil ligeledes ikke kunne ændres. Regnskabsreguleringen indeholder krav om, at værdiopgørelsen af posten skal ske under hensyntagen til forsigtighedsprincippet. Dette påvirker selvfølgelig muligheden for, at regnskabsaflæggeren hensætter mere end umiddelbart forventet. Kravet om forsigtighed er en del af oplysningernes pålidelighed, og overvurdering er derfor nødvendig. Muligheden for bevidst overvurdering er forhindret ved forudsætningen om neutralitet. Den hensatte forpligtelse kan opgøres til dagværdi, såfremt denne er væsentlig. Det er op til regnskabsaflæggerens vurdering om denne er væsentlig. Der kan derfor i fortolkningen af væsentlighed opstå mulighed for regnskabsmanipulation, da dette kan påvirke virksomhedens økonomiske stilling. Anvendes dagsværdien skal forsigtigheden enten indregnes i de forventede pengestrømme eller anvendte diskonteringsrate. Oplysningerne med hensyn til usikkerhed og risici indgår i den nuværende regulering, men en pligt til at oplyse den anvendte diskonteringsrate ville kunne hjælpe regnskabsbrugeren. Sandsynlige fremtidige begivenheder skal der tages hensyn til i de forventede omkostning. Men kravet om pålidelighed og forsigtighed kan være medvirkende til at regnskabsaflæggeren ikke ønsker at indregne disse. Dette kan fører til regnskabsmanipulation på dette punkt. Tilladelse af modregning af refusioner og gevinster vil være imod bruttoprincippet og forhindre regnskabsbrugeren i at gennemskue posten. Oplysningskravene om behandling af refusion og gevinster anses, at være tilfredsstillende for regnskabsbrugeren. Forsigtighedsprincippet medvirker til at de tabsgivende aftaler ikke kun omfatter kontrakter tilknyttet aktiver men også øvrige kontrakter. Dette er dermed i overensstemmelse med kravet om pålidelighed. Kravene for hensatte forpligtelser til omstrukturering er meget detaljeret og muligheden for manipulation ligger i regnskabsvejlednings ordvalg. Ifølge RV 17 skal omkostningerne, som hovedregel, indregnes løbende. Det burde understreges at forpligtelser til omstrukturering skal hensættes. Sondringen mellem gældforpligtelser, hensatte forpligtelser og eventual forpligtelser er præget af regnskabsaflæggerens vurdering af sandsynligheden for hvorvidt dette kommer til forfald og størrelsen herpå. Regnskabsreguleringen lægger vægt på at supplerende oplysninger fremgår i årsregnskabet, således at regnskabsbrugerne er i stand til, at kunne foretage sine egne vurderinger af den hensatte forpligtelse. De supplerende oplysninger om eventual forpligtelser gør markedet i stand til at vurdere om forpligtelsen burde være indregnet i årsregnskabet som hensat forpligtelse. 76

82 Regnskabsmanipulation i dansk regnskabsregulering Da regnskabsoplysninger skal tilpasses en bred skare af regnskabsbrugere, i følge til IASB s begrebsramme kan komplekse oplysninger for regnskabsbrugerne derfor undlades. Dette kan medføre, at ikke alle oplysninger vil blive indregnet i beslutningsmodellerne, og at regnskabsaflæggeren derved kan skjule oplysninger for regnskabsbrugerne. De supplerende oplysninger for de hensatte forpligtelser forefindes i noterne under anvendt regnskabspraksis og under posten hensatte forpligtelser. Væsentlige usikkerheder skal dog omtales i ledelsesberetningen. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt præsentationen i årsregnskabet er forståelig for regnskabsbrugerne med hensyn til fremstilling og informationsbehov. Endeligt har regnskabsaflæggeren mulighed for at undlade oplysninger, der vil kunne skade virksomheden. I disse tilfælde skal oplysningerne erstattes af en mere generel beskrivelse. På trods af muligheden for regnskabsmanipulation vil en slækkelse af denne bestemmelse kunne medføre skade på virksomheden Nytteværdien ved at give disse oplysninger kan derfor ikke være tilfredsstillende. Kravene til de supplerende oplysninger i regnskabsreguleringen anses stort set at opfylde de informationsbehov, som begrebsrammen forudsætter. En præcisering af, at komplekse oplysninger skal medtages vil kunne forhindre regnskabsmanipulation. Regnskabsaflæggeren får derved ikke har mulighed for ikke at medtage oplysninger, som regnskabsbrugerne ikke forventes kunne forstå disse. Der er tale om små justeringer for at kunne forebygge regnskabsmanipulation. Kravene er indeholdt i regnskabsreguleringen, men præcisering af enkelte bestemmelser vil yderligere forebygge dette. En opstramning, med hensyn til at komplekse oplysninger skal medtages, anses at kunne hindre regnskabsmanipulation. Desuden vil en præcisering i regnskabsvejledningen at omstrukturering skal hensættes bidrage til bedre sammenlignelighed. Regulering af de nuværende områder, der kun omfattes af de generelle kriterier og bestemmelser, vil næppe kunne føre til en forbedring af det retvisende billede. Eftersom at regnskabsaflæggeren har monopol på regnskabsoplysningerne, anses kravene til supplerende oplysninger at være tilstrækkelig for regnskabsbrugerne, at vurdere forventningerne til de hensatte forpligtelser. Øget oplysningskrav vil kunne begrænse regnskabsbrugernes muligheder for at kunne foretage irrationelle beslutninger. 77

83 Belysning af regnskabspraksis 6 Belysning ved dansk regnskabspraksis Nærværende kapital ønsker at anskueliggøre muligheder for regnskabsmanipulation ud fra udvalgte eksempler i dansk regnskabspraksis. Det er vigtigt at understrege, at denne belysning ved regnskabspraksis ikke skal føre til en signifikant bevisførelse for mulighederne for regnskabsmanipulation. Belysningen er medtaget for at diskutere de fremkomne muligheder i foregående kapital ud fra subjektive udvalgte praktiske eksempler. Formålet med belysningen er, at fremhæve eksempler i dansk regnskabspraksis og ud fra en ekstern synsvinkel, og anskueliggøre mulighederne for regnskabsmanipulation heri. Belysningen illustrerer eksempler indenfor regnskabsmæssige skøn og supplerende oplysninger. De udvalgte årsrapporter er ikke i strid med gældende dansk regnskabsregulering. Alle årsrapporter er med revisor påtegning uden forbehold. 6.1 Udvælgelsesmetode Belysningen begrænser sig til kun til, at anskue årsrapporten fra den eksterne synsvinkel, hvor årsrapporten er den eneste informationskilde. Som nævnt under afgrænsninger vil en intern belysning af mulighederne for regnskabsmanipulation næppe kunne blive troværdig på grund af regnskabsaflæggeren modvilje til at indse regnskabsmanipulation. De nødvendige interne oplysninger anses ikke at være valide, og påvirket af regnskabsaflæggerens holdning hertil. Afhandlingen fokusere på de oplysninger der er præsenteret i årsrapporten, da denne skal indeholde de relevant og væsentlige oplysninger til brug for regnskabsbrugerne. Den eksterne vinkel medvirker til, at væsentlighedskriteriet for at medtage regnskabsoplysninger er svær at vurdere rigtigheden af. Kun de fremstillede oplysninger i årsrapporten kan der tages stilling til. Dette bevirker en ensidig fremstilling. Belysningen begrænses af regnskabsaflæggerens fortolkning af, hvilke oplysninger der er relevante og væsentlige for regnskabsbrugerne. Vurderer regnskabsaflæggeren, at uddybningen af regnskabsoplysninger ikke er relevant begrænser dette belysningen. De underliggende oplysninger fremgår ikke af årsrapporten, og det er ikke muligt at vurdere, hvor fremstillingen i årsrapporten er korrekt. Dette er en væsentlig begrænsning ved belysningen. 78

84 Belysning af regnskabspraksis Ud fra gennemgangen af dansk regnskabsregulering vil hensatte forpligtelser blive behandlet i årsrapporten under følgende elementer: Placering i årsrapport Bemærkning Balance Postens størrelse og klassificering under passiverne Ledelsesberetning Omtale af generel usikkerhed og usædvanlige forhold, der kan påvirker årsregnskabet Anvendt regnskabspraksis Indregnings- og måle kriterierne Tilhørende note Årets bevægelser på hensatte forpligtelser Forklaring af hensatte forpligtelser Beskrivelse af evt. usikkerheder og risici. Forventet forfaldstidspunkt Evt. oplysninger om fravigelse Evt. supplerende oplysninger Gennemgangen af de udvalgte årsrapporter følger ovenstående behandlingsmåde for at finde oplysninger om de anvendte hensatte forpligtelser. Balancen gennemlæses for at se, hvorvidt de hensatte forpligtelser er væsentlige i årsregnskabet. Ledelsesberetningen gennemgås med henblik på omtale af generelle usikkerheder eller usædvanlig forhold, som kan have indvirkning på de hensatte forpligtelser. Derefter inddrages anvendt regnskabspraksis og om denne er anderledes end detailbestemmelser i reguleringen. Herunder vurderes note oplysninger om eventual forpligtelser og øvrige forpligtelser. Disse medtages for at opnå et fuldstændigt billede af virksomhedens forpligtelser, og derved indsigt i deres vurdering af forpligtelsens pålidelighed og sandsynlighed. Endelig vurderes de supplerende oplysninger i noterne til forklaring af de hensatte forpligtelser. Er der nogle forhold i beskrivelsen, som kunne illustrerer regnskabsmanipulation. Det vil sige; vil der være alternative muligheder for regnskabsmæssig behandling, som vil kunne påvirke virksomhedens økonomiske stilling og indtjening Udvalgte årsrapporter Årsrapporterne er subjektiv udvalgt blandt børsnoterede selskaber på Københavns Fondsbørs noteret ultimo november 2003, hvor det seneste årsregnskab er aflagt efter årsregnskabsloven af 2001, samt regnskabsvejledningerne udstedt af FSR. Da årsregnskabsloven kun har været gældende for årsrapporter for 2002 kan der ikke foretages nogen tidsmæssig sammenligning af årsrapporterne. Årsrapporterne er udvalgt på baggrund af behandlingen af hensatte forpligtelser, som illustrerer de fremkomne problemstillinger med hensyn til regnskabsmanipulation. 79

85 Belysning af regnskabspraksis Endeligt bygger belysningen på virksomhedernes koncernregnskaber, da de børsnoterede virksomheden i vidt omfang fungerer som holdingselskaber. Moderselskabets årsregnskab er derfor uden væsentlig selvstændigt aktivitet, som influerer på omfanget af hensatte forpligtelser. Følgende årsrapporter fra nedenstående selskaber er udvalgt 80 : 1. Carlsberg 2. Bryggeri gruppen 3. IC Companies 4. AS DS Svendborg 5. William Demant 6. GN Store Nord Kendetegnende for alle udvalgte eksempler er, at der er revisor påtegningen uden forbehold, og årsrapporten anses ikke, at være i strid med det retvisende billede. De respektive årsrapporter er vedlagt som bilag på Cd-rom. 6.2 Regnskabsmæssige skøn Udarbejdelsen af årsregnskabet er afhængig af regnskabsaflæggerens skøn på visse områder. Dette kan påvirke, både indregningen og målingen af visse typer af forpligtelser, og derved gøre regnskabsbrugerne i stand til af udfører regnskabsmanipulation Sandsynligt ressourcetræk Anser regnskabsaflæggeren forpligtelsen som usandsynlig eller størrelsen herpå for upålidelig kan dette føre til at forpligtelsen ikke indregnes i årsregnskabet. Et eksempel, herpå er den anvendte regnskabspraksis mellem Carlsberg og Bryggeri-gruppen Carlsberg og Bryggeri-gruppen Sammenlignelighed er en væsentlig egenskab ved regnskabsoplysninger. Behandlingen af hensatte forpligtelser i årsregnskabet er samtidig afhængig af regnskabsaflæggerens skøn. Dette betyder, at såfremt regnskabsaflæggeren vælger to forskellige skøn til at vurdere hensatte forpligtelser vil dette medføre forskellig behandling af hensatte forpligtelser. Carlsbergs og Bryggeri-gruppens behandling af tilbagebetalingsforpligtelser for returemballage er forskellig. Det fremgår af Carlsbergs årsrapport, at tilbagebetalingsforpligtelser indregnes i balancen, hvorimod Bryggerigruppen har placeret tilbagebetalingsforpligtelser som en eventual forpligtelse i noterne. 80 Årsrapporterne er udvalgt blandt 102 årsrapporter, der har været tilgængelig på selskabernes eller Københavns Fondsbørs hjemmeside. 80

86 Belysning af regnskabspraksis Uddrag af Carlsbergs anvendte regnskabspraksis. Uddrag af passiver i balance for Carlsberg Uddrag af Bryggeri-gruppens anvendte regnskabspraksis. 81

87 Belysning af regnskabspraksis Uddrag af bryggeri-gruppens note vedrørende eventualforpligtelser Konsekvensen af den uensartede regnskabsmæssige behandling medfører at Carlsbergs soliditet forekommer lavere, end hvis de fulgte Bryggeri-gruppens regnskabspraksis. Den økonomiske stilling ville forekomme bedre, som følge af den forbedrede indtjening, da omkostningerne hertil ikke er indregnet. Begge årsrapporter indeholder en måling af størrelsen på indløsningsforpligtelsen, så markedet vil iflg. EMHhypotesen indregne den forskellige praksis i kursdannelsen. For den enkelte regnskabsbruger, der anvender et fikspunkt til sammenligningen mellem virksomheden, vil dette kunne føre til en forkert sammenligning, når der ikke korrigeres for forskellen i anvendt regnskabspraksis. Forskellen mellem den uensartede regnskabspraksis antages at bestå af regnskabsaflæggerens vurdering af om forpligtelse ikke forekommer sandsynlig eller ikke kan opgøres pålideligt. En af bevæggrundene kunne skyldes, at Bryggerigruppen vurderer træk på virksomhedens ressourcer usandsynligt eftersom de forpligtelser, der bliver indløst, bliver erstattet af nye forpligtelser jf. going concern forudsætningen. Der anses derfor ikke at forekomme noget nettotræk på de økonomiske ressourcer. Ligeledes kan Bryggeri-gruppen vurdere, at størrelsen på forpligtelsen ikke er pålidelig. De interne forhold for tilbagebetalingsforpligtelserne kendes ikke, og det kan ikke vurderes hvilken tilgang, der giver det retvisende billede. De supplerende oplysninger i årsrapporten indeholder muligheder til at kunne forbedre sammenligningen ved at korrigere herfor. Men som fiks-punkt vil sammenligneligheden blive skæv. 82

88 Belysning af regnskabspraksis Forsigtighed Forsigtighedsprincippet i måling af den hensatte forpligtelse vil kunne medfører en overvurdering af de hensatte forpligtelser og aflede en undervurderet indtjening og egenkapital. Forsigtigheden er en nødvendig del af regnskabsoplysningernes pålidelighed, dog må der ikke bevidst anvendes over-/undervurdering jf. IASB s begrebsramme IC Companies A/S Problematikken omkring forsigtighed belyses ved IC Companies årsrapport for Årsrapporten indeholder en hensat forpligtelse til butiksleje for tabsgivende butikker under afvikling. Dette fremgår både af ledelsesberetningen og anvendt regnskabspraksis. Denne praksis er nævnt i ledelsesberetningen. Regnskabsaflæggeren ønsker derved, at tilkendegive supplerende oplysninger for at opfylde det retvisende billede. Uddrag fra anvendt regnskabspraksis. Uddrag fra tilhørende note I noterne anføres det at i de hensatte forpligtelser for tabsgivende lukkebutikker er taget højde for evt. positiv bidrag fra driften. De hensatte forpligtelser afleder to punkter med hensyn til deres berettigelse. 1. Kan husleje anses for tabsgivende aftale? 2. Må der modregnes for forventet indtægt fra driften i posten? Tabsgivende aftale Det må ud fra bestemmelse i ÅRL antages at husleje forpligtelserne vedrører en uundgåelig udgift for virksomheden. Årsrapporten nævner, at de omtalte lejemål ikke kan opsiges. Derudover uddyber RV 17, at en 83

89 Belysning af regnskabspraksis aftale anses for tabsgivende, såfremt de uundgåelige udgifter overstiger hvad aftalen forventes at indbringe. I dette tilfælde må hvad aftalen forventes at indbringe, være salget fra lejemålene. Da huslejeforpligtelserne ikke er indregnet som aktiv medfører dette naturligt, at aktivet ikke kan nedskrives, og derfor skal hensættes. Modregning af forventet indtægt I regnskabsvejledningen nævnes det udtrykkeligt at forventet salg af aktiver ikke må indregnes i de hensatte forpligtelser, men skal indregnes som selvstændigt aktiv. jf. RV 17 pkt. 49. Det forekommer derfor at være i strid med ovenstående, at der indregnes med forventede indtægter fra driften. De forventede indtægter burde i stedet indregnes som et aktiv, såfremt de opfyldte de givne betingelser herfor. Dette modsiges dog af definitionen på tabsgivende aftaler, hvor aftale anses for tabsgivende, såfremt de uundgåelige udgifter overstiger hvad aftalen forventes at indbringe. De forventede indtægter er således modregnet i huslejeforpligtelsen. Set i betragtning af IC Companies årsrapport forekommer problemstillingen ikke væsentligt til at manipulere virksomhedens økonomiske stilling og indtjening. Beslutningen er truffet og kan ikke ændres. Det forekommer derfor ikke relevant for regnskabsbrugerne, at omkostningen indregnes løbende, da denne skal anses som en sunk-cost. Den regnskabsmæssige behandling viser dog en problemstilling, der vil kunne anvendes til at indregne fremtidig indtjening og derved undervurdere den hensatte forpligtelse. Dette er dog nødvendigt som følge af forsigtighedsprincippet Dagsværdi Det næste eksempel vil illustrere, hvorledes regnskabsaflæggeren kan fortolke begrebet væsentlig i forbindelse med at anvende dagsværdi til måling af hensatte forpligtelser AS DS Svendborg årsrapport 2002 DS Svendborg har i sin årsrapport for 2002 hensat forpligtelser til reetablering af oliefelter. De hensatte forpligtelser opgøres på grundlag af konkrete skøn, hvilket er i overensstemmelse med reguleringen. Virksomheden har valgt at opgøre forpligtelsen til kostpris jf. anvendt regnskabspraksis. 84

90 Belysning af regnskabspraksis Uddrag af anvendt regnskabspraksis Uddrag af tilhørende note til andre hensatte forpligtelser Oliefelter må forventes at havde en lang levetid, og det antages at en del af disse forpligtelser først forfalder om en årrække. Det kunne derfor betragtes, at forpligtelsen burde være opgjort til dagsværdi, hvilket vil medføre at forpligtelsen fremstår mindre byrdefuld i regnskabet. Dette vil naturligvis påvirke virksomhedens økonomiske stilling, da størrelsen på posten bliver mindre ved denne praksis. Årsrapporten indeholder ikke oplysninger om forventet forfaldstidspunkt der kan af- eller bekræfte ovenstående antagelse. Der har i 2002 ikke været brugt nogle af de pågældende hensatte forpligtelse i 2002, hvilket muligvis kan bekræfte, at forpligtelserne vedrører en længere tidshorisont. Regnskabsvejledningen siger, at forpligtelser skal tilbagediskonteres, såfremt dette har væsentlig effekt på måling af forpligtelsen. Set fra årsrapporten som helhed vil en tilbagediskontering næppe have nogen væsentlig effekt, da posten repræsenterer en meget ringe størrelse. Regnskabsvejledningen henviser dog væsentligheden i forhold til den konkrete forpligtelse. Konsekvensen af en tilbagediskontering vil være, at den hensatte forpligtelse forekommer mindre byrdefuld. En del af omkostningerne vil blive indregnet som finansielle udgifter i takt med, at forpligtelsen nærmer sig forfaldstidspunktet. Den valgte regnskabspraksis kan skyldes, at virksomheden ønsker at skjule virksomhedens reelle indtjening og økonomiske stilling. Dette er dog en udokumenteret antagelse, men bygger på at virksomheden i 2003 forhandlede om de fremtidige olierettigheder i Nordsøen. 85

91 Belysning af regnskabspraksis 6.3 Supplerende oplysninger Regnskabsreguleringen pålægger virksomheden, at give supplerende oplysninger i årsrapporten med hensyn til hensatte forpligtelser. Kravene er dog afhængige at virksomheden betragter oplysningerne som relevante for regnskabsbrugerne. Manglende oplysninger kan således skyldes at regnskabsaflæggeren anser flere oplysninger for at være vildledende for regnskabsbrugerne William Demant og GN Store Nord De sidste eksempler ønsker at belyse forskellen i, hvor informative hensatte forpligtelser kan fremstilles i årsrapporten. William Demant har i deres regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelse behandlet de hensatte forpligtelser som en samlet gruppe, der omfatter omkostninger til omstrukturering, pensioner og garanti forpligtelser Uddrag af William Demants anvendt regnskabspraksis Uddrag af William Demants tilhørende note Virksomheden er meget sparsom med oplysningerne vedrørende deres hensatte forpligtelser i årsregnskabet. Den anvendte regnskabsmæssige behandling forekommer, at opfylde regnskabsreguleringens bestemmelser. Loven og regnskabsvejledningens krav til opdelingen af posten er underlagt regnskabsaflæggerens fortolkning af væsentlig og relevante oplysninger for regnskabsbrugerne. 86

92 Belysning af regnskabspraksis GN Store Nords behandling af hensatte forpligtelser forekommer derimod mere informativt. Deres fremstilling af hensatte forpligtelser indeholder en opdeling i forskellige grupper, samt en fyldestgørende beskrivelse og forventet tidspunkt for forfald. Uddrag af GN Store Nords anvendte regnskabspraksis 87

93 Belysning af regnskabspraksis Uddrag af GN Store Nords tilhørende note: GN Store Nords regnskabsmæssige behandling af hensatte forpligtelser indeholder en underopdeling af de forskellige typer. Derudover indeholder noterne en beskrivelse af de enkelte typer af hensatte forpligtelser med hensyn til formål og forfaldstidspunkt. På trods af at de nævnte eksempler er udtryk for enkeltstående regnskabspraksis, forekommer der store udsving i dansk regnskabspraksis med hensyn til graden af informationer. Den forskellig behandling af hensatte forpligtelser skyldes, som nævnt, regnskabsaflæggerens fortolkning af væsentlig og relevant information til regnskabsbrugerne. Den manglende dybere regulering vil derfor kunne medføre, at regnskabsaflæggeren er i stand til at gøre informationer mindre forståelige for regnskabsbrugerne. Regnskabsbrugerne opnår ikke kendskab til de bagvedliggende forklaringer, hvilket kan betyde at han agerer irrationelt. Herved kan regnskabsaflæggeren foretage regnskabsmanipulation, da regnskabsbrugeren ikke bliver i stand til at sammenligne oplysninger på grund af de udetaljerede oplysninger. 88