FORUNDERSØGELSESRAPPORT SVM Trelleborg Enge , Hejninge sogn

Transkript

1 Trelleborg Enge , Hejninge sogn Beretning for boringer, detektorafsøgninger og forundersøgelser i vådområderne ved Trelleborg i forbindelse med forskningsprojektet "Kongens Borge" i perioden 1/7 17/ D344: Engområderne ved Trelleborg med Tudeås nuværende og tidligere forløb i forgrunden Resumé Forundersøgelse bestående af 207 boringer, 3 håndgravede og 8 maskingravede felter i vådområderne ved ringborgen Trelleborg viste gode bevaringsforhold for organisk materiale mellem Nordporten og Tudeå. En 1 2 m bred og op til 80 cm dyb rende kan følges fra Tudeå i nord til vest for sydporten, nogenlunde i forlængelse af den østlige voldgrav. Lidt syd for Tudeå har renden et andet udseende, idet den bliver 4 m bred og kan have direkte forbindelse til åen. Bevaringsforholdene for organisk materiale var specielt gode i denne grøft, hvis top ligger under havets overflade. Fundene fra undersøgelsen består af et cirkulært træskjold med ornamenteret håndtag, et muligt stykke skibstømmer, et træstykke med runer, ca. 40 kg knogler (svin, hest, ko, får/ged), klinknagler, saks, østersøkeramik, glasperler, tenvægte. Der er fundet kulturlag ved nordog sydporten, som er en blanding af affald udsmidt fra borgen samt fra aktivitetsområder. Området ved nordporten er det bedste bud på et område, hvor yderligere undersøgelser kan give oplysninger om aktiviteter relateret til skibe og søfart. s. 1/52 Udskr :01Z:\Arkæologi\Journal\01135 Trelleborg Enge\Viden\SV

2 Indhold Resumé... 1 Årsag og sagshistorie... 3 Deltagere... 3 Lokalisering og topografi... 3 Indmåling... 4 Metode og beskrivelse... 5 MUD, jordprøver, C14 datering Fundtyper og datering GIS og data Undersøgelsens resultat Gennemgang af felter Gennemgang af vikingetidige lag og anlæg fra flere felter Gennemgang af fund Vurdering og evt. fremtidige tiltag Litteratur SVM01135 bilag 1: Profilbilag med tegninger og beskrivelse SVM01135 bilag 2: Forklarende tegningsbilag, oversigtskort, felt 6 og 7 SVM01135 bilag 3: Digitale udgravningsfoto SVM01135 bilag 4: Naturvidenskabelige rapporter og Elna Møllers rapport fra NM SVM01135 Bilag 5: Anlægs-, fund-, lag-, tegnings- og fotolister SVM01135 Bilag 6: Genstandsfotos s. 2/52 Udskr :01

3 Årsag og sagshistorie Forundersøgelsen er en del af forskningsprojektet "Kongens Borge", der er et fællesprojekt for Forhistorisk Museum Moesgård, Århus Universitet, Nordjyllands Museum, Sydvestsjællands Museum, Museumscenter Års og Nationalmuseet (se Projektets hovedformål er at undersøge de udstrakte vådområder ved de vikingetidige ringborge (Aggersborg, Fyrkat og Trelleborg) og afklare deres marine tilknytning og hvordan trelleborgene relaterede sig til den maritime dimension af tidens militære infrastruktur. Målet med de arkæologiske undersøgelser er identifikation af eventuelle aktivitetsområder relateret til skibe og søfart. Projektet er finansieret af Dr. Margrethes den Andens Arkæologiske fond og Augustinusfonden. Deltagere Deltagere: Andres S. Dobat (Moesgård Museum/Aarhus Universitet), Per T. Mandrup Christensen, (Moesgård Museum), Pia Lindholt (Moesgård Museum), Mads Thastrup (Moesgård Museum), Morten Pedersen (Sydvestsjællands Museum) og Kirsten Christensen (Sydvestsjællands Museum). Maskinkraft blev leveret af Vækst og Miljø og målepunkterne er indmålt af DKS. Fundene er konserveret af Moesgårds Konserveringsafdeling, prøverne er gennemset af Marianne H. Andreasen, Renée Enevold og Peder Mose Jensen, knoglerne er artsbestemt af Jakob Kveiborg, alle fra Moesgårds Naturvidenskabelige afdeling, genstandene er fotograferet af Rogvi Johansen, Moesgårds Fotolab, Peter Jensen, Moesgårds IT afdeling har hjulpet med rentegningen af profiler. Lokalisering og topografi Ringborgen Trelleborg ligger på Sydvestsjælland på en mindre landtange dannet af de senglaciale afsmeltingsdale, hvor nu Tudeå og Vårby å har deres løb. De to åer løber sammen ca. 300 m vest for Trelleborg, hvorefter åløbet fortsætter de sidste godt 3 km til udløbet i Storebælt. Området mellem Trelleborg (rød cirkel) og Storebæltskysten på 1880 kort Copyright Kort og Matrikelstyrelsen. s. 3/52 Udskr :01

4 De tilstødende vådområder ligger ca. 1 m o DNN og er ofte oversvømmet i vintermånederne. Mod nord stiger terrænet til m o DNN og her danner Tudeå et fremspringende næs, hvor Næsby ved Stranden er beliggende. Mod syd - sydvest stiger terrænet tilsvarende til ca. 9 m O DNN. Undergrunden består af gult ler på morænen og forskellige vandafsatte lag i engområderne. Under vikingeborgen ligger et befæstet anlæg fra yngre stenalder samt affaldsgruber fra førromersk jernalder. Omkring vikingeborgen findes en del fund fra yngre stenalder og vikingetid/middelalder. Vest for Gl. Forlev er tidligere fundet vikingetidige brandgrave ( ). Der er fundet et grubehus med østersøkeramik ( ) sydvest for ringborgen. Øst for ringborgen er rige detektorfund ( ) fra yngre jernalder middelalder og nord for Tudeå er detektorfund fra vikingetid middelalder ( ). I 1990 erne blev Tudeå lagt tilbage i et sydligere forløb, hvorved der blev fundet adskillige trægenstande, stenalderfund og et større stykke stof ( ) / 122 / 112 / 18 * 4 / 120/ $ 15, 110 ' 77 / 99 $ 114 $ 11 /' / 103 *' 6 *' / '/'*$ / * $*' 8 ' 16 /$ 19 / 20 $/$ 40 ' 44 '/ 41 / 5 / 64 *,/*,* 2 *' 3 De registrerede lokaliteter ( omkring Trelleborg vist på 1880 kort Copyright Kort og Matrikelstyrelsen. Indmåling Der blev ikke udlagt et sammenhængende målesystem ved forundersøgelsen. Alle boringer (B1- B207) blev markeret med træpæle med fortløbende B-nummer. Alle pælene blev indmålt af landmåler med GPS med alle 3 koordinater i System34Sj. Detektorfelterne og søgegrøfterne (F1-F11) blev markeret med 2-4 træpæle med fortløbende P- nummer (P1-P217), som igen blev målt ind af landmåler med GPS med alle 3 koordinater. Nivellering er foretaget i forhold til udvalgte punkter, som også er indmålt af landmåler med gps i System34Sj med stor nøjagtighed. s. 4/52 Udskr :01

5 Felt 1: indmålt ved P1-P4. Der er ikke foretaget nivellering. Felt 2: indmålt ved punkterne P Der er ikke foretaget nivellering. Felt 3: indmålt i forhold til P Der er ikke udsat niveausnor, men jordoverfladen på T16 har koten 0,417 (vest) og 0,499 m o DNN (øst). Felt 4: indmålt i forhold til P Vestprofil er tegnet i forhold til en niveaulinie mellem P45 (kote 0,135 m o DNN) og P46 (kote 0,14 m o DNN) og den vestlige østprofil til en linie 40 cm lavere = kote -0,26 m o DNN. Ved tegningen af snittet gennem A1 blev overfladen regnet for vandret og til sidst nivelleret i forhold til den udsatte linie mellem P45 og P46. I vest er koten -0,29 m o DNN og i øst kote -0,25 m o DNN. Den østligste del af feltet er indmålt i forhold til afstanden til P41-42 afsat med cirkelslag i MapInfo. Niveausnoren på østprofil sat i koten -0,10 m o DNN. Felt 5: Feltet er indmålt i forhold til punkter P , som markerer 0 m (P102) og 40 m (P103) punktet for profiltegningen. Til fast punkt for niveaulinier valgtes jordoverfladen ved nedbanket træpæl P61 med koten 1,650 m o DNN og alle nivellementer skal relateres til denne kote. Sydprofilen er tegnet i forhold til to niveaulinier med hhv. koten 0,44 m o DNN (vest) og koten 0,94 m o DNN (øst). Felt 6: indmålt ved punkterne P , samt 2 felter med jordprøver ved P Til fast punkt for nivellering er valgt top af jordoverflade ved B100 med koten 0,713 m o DNN og alle nivellementer skal relateres til denne kote. Sydprofilen er indtegnet i forhold til to niveaulinier med hhv. koten 0,14 m o DNN (vest) og koten 0,54 m o DNN (øst). Snit gennem A3 er tegnet i forhold til en niveausnor i kote 0,19 m o DNN. Felt 7: indmålt ved punkterne P Nivellementer i forhold til top af jordoverflade ved BS100 med kote 0,713 m o DNN og alle nivellementer skal relateres til denne kote. Nordprofil er tegnet i forhold til en niveaulinie i kote 0,22 m o DNN og sydprofilen er tegnet i forhold til 2 udsatte linier i hhv. kote 0,26 m o DNN (øst) og kote -0,04 m o DNN (vest). Felt 8: indmålt ved punkterne P Nivellementer i forhold til top af jordoverflade ved BS93 med koten 0,477 m o DNN og alle nivellementer skal relateres til denne kote. Sydprofilen er tegnet i forhold til 2 udsatte linier i hhv. kote 0,437 m o DNN (øst) og kote 0,237 m o DNN (vest). Felt 9: indmålt ved punkterne P Nivellementer i forhold til top af jordoverflade ved B76 med koten 0,802 m o DNN og alle nivellementer skal relateres til denne kote. Vestprofilen er tegnet i forhold til en udsat linie med koten 0,982 m o DNN. Østprofilen er tegnet i forhold til en udsat linie med koten 0,70 m o DNN. Felt 10: Indmålt ved punkterne P Nivellementer i forhold til top af jordoverflade ved B13 med koten 0,533 m o DNN og alle nivellementer skal relateres til dette tal. Østprofilen er tegnet i forhold til 2 udsatte linier hhv. i kote 0,38 m o DNN (syd) og kote -0,12 m o DNN (nord). Nordenden af profilen er indtegnet i forhold til en linie med koten -0,12 m o DNN. Felt 11: grøfterne er indmålt med punkterne P , P , P Jordoverfladen ved 0-punktet (P) for nordprofilen blev valgt som fast punkt for udsætning af niveaulinier i dette felt. Punktet har koten 1,059 m o DNN og alle niveaulinier skal relateres til dette tal. Metode og beskrivelse De arkæologiske undersøgelser tog udgangspunkt i de fugtige engområder omkring ringborgen for at afklare, om der var gode bevaringsforhold for organisk materiale. Derfor blev undersøgelserne indledt med en lang række boringer for at få en fornemmelse af stratigrafien i området, afklare de forskellige lags bevaringsforhold samt evt. få organisk materiale med op i boret. Boringer blev udført på den måde, som havde vist sig at være effektiv på Fyrkat. Med et jordbor blev boret ca. 50 cm ned, hvorefter boret blev trukket op. Lagfølgen blev beskrevet med hensyn til farve og s. 5/52 Udskr :01

6 indhold, og lagenes tykkelse blev målt på boret med en tommestok. De næste 50 cm blev trukket op med boret og beskrevet på samme måde. Boringerne er fortløbende nummereret fra B01 - B207. Fra B14 og frem blev boringerne foretaget med et ca. 20 cm højt sneglebor for at få større prøvemængde op og lagene blev beskrevet på samme måde. Fund af træ og andet organisk materiale blev indsamlet, relateret til lag eller boring og fortløbende x-nummereret. Beskrivelse af lagene i jordboret D01 Alle boringerne blev markeret med en træpæl med boringens nummer, og disse blev målt af landmåler med gps. Træpælenes placering blev for en sikkerheds skyld indmålt med håndholdt gps mellem landmålerbesøgene, men denne indmåling er ikke anvendt. Boringerne blev jævnt spredt over sydsiden af Tudeå og nordsiden af Vårby å, fra ringborgen og ud i engområdet vest for, hvor der var en halvcirkelformet lavning, som fulgte ydersiden af volden samt mellem Tudeås gamle og nye forløb (se nedenstående kort). Boringernes placering (rød prik) sat ind på 1880 kort Copyright Kort og Matrikelstyrelsen. s. 6/52 Udskr :01

7 For at få en fornemmelse af stratigrafien blev der konstrueret en boreprofil ud fra boringernes placering og lagenes tykkelse/dybde fra beskrivelsen. Der blev i alt konstrueret 9 boreprofiler nord, vest og syd for ringborgen, mens boreprofilerne BP10,BP11 nord for Tudeå ikke blev konstrueret. Boreprofil 4 Boreprofil 11 Boreprofil 5 Boreprofil 3 Boreprofil 2 Boreprofil 10 Boreprofil 6 Boreprofil 1 Boreprofil 7 Boreprofil 8 Boreprofil 9 Fordelingen af boreprofiler vist med blåt, boringer vist med rødt på 1880 kort. Copyright Kort og Matrikelstyrelsen. Beskrivelsen af alle boringerne er i MUD skrevet ind i anlægslisten under B+ nummer, selvom der ved undersøgelsen blev skelnet mellem boringer med jordbor (B) og med sneglebor (BS). I beskrivelse er noteret BS, når det var snegleboret, der blev anvendt. Fund blev indsamlet, relateret til lag eller felt, sorteret efter materiale og fortløbende x-nummereret. Fundene blev indsamlet, da de kunne vise, hvor der var gode bevaringsforhold for organisk materiale. Efter afslutningen af udgravningen blev de fleste af fundene fra boringerne kasseret, da de var for små (> 1cm 3 ) til, at det kunne afgøres hvilken trægenstand, de kom fra. Detektorafsøgning Vest og syd for ringborgen blev med 3 stålmålebånd udsat i alt 8 felter på 20 x 20 m, som blev afsøgt med detektor. Hjørnerne af felterne blev markeret med træpæle, som blev indmålt af landmåler med GPS. Der fremkom en del recente metalgenstande (kotøjr, kæder), som med det samme blev kasseret. Enkelte jerngenstande (x29-33) blev gemt, men endeligt kasseret ved gennemgangen af fundmaterialet i forbindelse med rapportskrivningen. Nord for ringborgen og Tudeå blev ligeledes med 3 stålmålebånd udsat i alt 20 felter på 20 x 20 m markeret med træpæle. 9 udvalgte felter blev afsøgt med detektor. Udvælgelsen skete efter fund af klinknagler, hvor de nærliggende felter blev afsøgt. Fund af klinknagler eller dele heraf samt andre mulige vikingetidige metalgenstande blev indmålt med håndholdt gps. På nedenstående kort er vist hvilke felter, der blev afsøgt. s. 7/52 Udskr :01

8 Felt 11 Felt 9 Felt 1 Felt 10 Felt 5 Felt 4 Felt 3 Felt 8 Felt 7 Felt 2 Felt 6 Placeringen af detektorfelter (firkant), Afsøgte detektorfelter (grå firkant) og søgegrøfter (Felt 1-11) (rød) på 1880 kort. Copyright Kort og Matrikelstyrelsen. Gravning af felter (søgegrøfter) (beliggenhed se ovenstående kort) Felt 1. De første boringer blev foretaget ved ringborgens nordport, hvor der ved udgravningen i 1942 var fundet vikingetidskamme (se rapport for udgravning ved nordporten ved Elna Møller, bilag 4). Boringerne B6-13 gav massivt træ i stor dybde samt i ca. 30 cm s dybde (B11) og der blev åbnet et felt på 1 x 1 m. Der blev gravet til ca. 20 cm under græstørven og fladen blev dokumenteret i foto, tegning 1:10 samt en beskrivelse. Foto af østprofilen. Feltet blev markeret med 4 træpæle. Felt 2 blev gravet lige nord for Vårby å, hvor det var vanskeligt at bore pga. mange mindre sten samt en række meget store sten. I Aa. Roussells rapport fra NM fra 1943 er omtalt en dækkende brolægning nord for Vårby å, og det var hensigten at klarlægge de her fundne stens funktion og evt. sammenhæng med den tidligere fundne brolægning. Fladen og profilet blev dokumenteret i foto og feltet blev markeret med 4 træpæle. Felt 3 Et 1 x 2 m felt mellem BS177 og 178 nord for Tudeås nuværende forløb for at afklare stratigrafien og bevaringsforholdene for organisk materiale. Feltet blev anlagt omtrent på det sted, hvor tekstilet, der blev indleveret i 1990 erne, skulle være fundet, og hvor der var omdannet træ i de nærliggende boringer. Feltet blev gravet med håndkraft og fundene blev indsamlet for hvert lag for sig. Der blev standset ved et sandlag med skaller (L230), hvor vandet begyndte at sive ind. Østprofilen blev dokumenteret i foto, tegning og beskrivelse. s. 8/52 Udskr :01

9 Felt 3. Gravning af felt D024 Felt 4 Et uregelmæssigt felt på 6,5 x 8,6 m beliggende ud for udløbet af indre voldgrav mellem markvejen og Tudeå, hvor der er en 4-5 m bred stribe med vådbund langs åen. Feltet blev lagt, hvor der var kommet træ med op i boringerne, specielt i BS38. Der blev startet med et 2,5 x 2,5 m felt, hvor gravemaskinen gravede jorden op i tynde lag, og fladen blev afsøgt med detektor på den østlige del. Dernæst fortsattes med den vestlige del, hvor der blev standset ved et sandlag (L4) med fund af træspåner, flint og knogler, som blev indsamlet. Derunder fremkom et lag af håndstore sten (L5), som blev dokumenteret i fladen. Der fortsattes til top af blåler (L6) under stenlaget. Vestprofilen blev dokumenteret ved foto og tegning 1:20. Dernæst blev feltet udvidet mod syd langs vestprofilen efter samme procedure som ved den første del af feltet. Dernæst udvidelse af feltet mod nord ud mod Tudeå, hvor der på grund af indsivende vand fra åen blev gravet hurtigt og fladen med stenlægningen ikke blev dokumenteret. Der var forskellig stratigrafi i vest- og østprofil, og derfor blev den nordlige del af den vestlige østprofil også dokumenteret. Denne østprofil viste en dobbeltbundet nedgravning og feltet blev udvidet mod øst, hvorved rende A1 var synlig i fladen og denne blev dokumenteret ved foto og tegning. For at få afklaret konstruktionen af og stratigrafien i A1 blev lagt et snit vinkelret på renden og denne sydprofil blev dokumenteret i foto og tegning. Til sidst blev udtaget en jordsøjle med prøver af lagene (J07). A1 er gravet ned i et tørvelag med mange fund (knogle, træ, sten) fra vikingetiden og for at få flere fund fra ringborgens brugsperiode, blev feltet udvidet yderligere mod øst. Dokumentation af feltudvidelsen og østprofil ved foto, tegning og beskrivelse. En del af sandlaget med tørveklatter (L234) blev gravet op til vandsoldning og tildækket med presenning. Jorden blev senere vandsoldet gennem 6 x 6 mm sold uden resultat. Felt 5 Et 1,8 m bredt og 44 m langt øst-vest orienteret felt øst for slyngningen af den nye Tudeå. Feltet blev gravet for få et indblik i Tudeås tidligere forløb og udvikling for at få afklaring af besejlingsforholdene i vikingetiden samt registrere mulige aktivitetsspor uden for borgen. I stenalderen var dette område en del af en fjord med direkte forbindelse til Storebælt. s. 9/52 Udskr :01

10 Feltet blev trukket fra kanten af morænen og til ca. 10 m fra Tudeå. Feltet blev gravet med maskine, hvor jorden blev gravet op i tynde lag og fladen forsøgsvis afsøgt med detektor, men uden held, så det blev hurtigt opgivet. Et område med en del store sten samt fund af træ blev dokumenteret i fladen ved foto, tegning og nivellering, men ellers blev fladen ikke registreret. Afgravningen blev stoppet ved top af tørvelag med skaller (L37) eller sandlag (L48), da de blev vurderet til at være afsat i stenalderen. Sydprofil blev renset op med spade/skovl og ske efterfulgt af foto i sektioner med landmålerstokke. Efter udsættelse af niveausnor blev sydprofilen dokumenteret i tegning og beskrivelse. Der blev i ikke udtaget naturvidenskabelige prøver. Felt 6 Et 48 m lang og 1,8 m bredt felt mellem ringborgens sydport og Vårby å med 2 udvidelser mod nord, et felt på 5 x 1,8 m langs Vårby å samt 2 små felter til udtagning af jordprøver. Feltet skulle afklare eventuelle relationer mellem forborgen og Vårby Å; i hvor høj grad forborgen havde været orienteret mod Vårby å; om var der aktivitet i området i vikingetid og hvorvidt der var en direkte forbindelse mellem borgen og åen. Feltet blev placeret så langt mod syd som muligt for at få indblik i det område, der ligger længere mod syd. Felt 6. Start på gravningen af feltet D100 Gravningen af feltet startede så tæt på forborgen som muligt og fortsatte så tæt på åløbet, som det kunne lade sig gøre. Tættest på ringborgen fandtes et kulturlag og fladen og den opgravede jord blev afsøgt med detektor, da der viste sig at være vikingetidige metalgenstande i. Afgravningen af den østlige del blev standset og det mørke kulturlag (L64) dokumenteret ved tegning i flade efterfulgt af nivellering. Hvor der ikke var kulturlag bevaret, blev der gravet af til blågråt sand (L62) eller brunt tørv (L60). Sydprofilen blev renset op, fotograferet og tegnet 1:20 efterfulgt af beskrivelse. Ved gravning med håndkraft i det mørke kulturlag dukkede en grube (A2) op, som blev tegnet ind på fladetegningen. Dernæst blev gruben snittet Ø-V med spade og profilet tegnet 1:10 efterfulgt af en beskrivelse. Resten af jorden (L ) i gruben er udtaget til jordprøver (J13, J14). Senere blev en del af kulturlaget (L64) blev gravet op og vandsoldet ved Vårby å igennem et sold med maskestørrelse på 5 x 5 mm. s. 10/52 Udskr :01

11 For at klarlægge stratigrafien langs Vårby å blev feltet udvidet mod nordvest. Vestprofilen ved Vårby å blev udelukkende fotodokumenteret, da der var samme stratigrafi, som på den vestlige del af hovedfeltet. Ved en mindre udvidelse af feltet mod nord dukkede en taksbue (x122) op. Dokumentation i foto samt tegning af fundet. I den østlige del af sydprofilen blev iagttaget en fordybning og fladen blev renset op, hvorved der fremkom en rende (A3), som blev dokumenteret i fladen. Et maskingravet snit gennem renden blev dokumenteret i foto, tegning 1: 10 og beskrivelse. Der blev udtaget jordprøver af lagene L217-L221 (J8-J12). Ved udtagning af jordprøver i nordvestsiden af det maskingravede snit fremkom et større træstykke og feltet blev udvidet, så træstykket kunne komme op i et stykke. Det viste sig at være et træskjold x163, som blev taget op i præparat. Efterfølgende er udtaget flere jordprøver: en jordsøjle af L56 til pollenanalyse (J23), af gytjelaget ældre end A3 (J24) og af kulturlaget (L64) i udvidelsen af F6 (J25). Felt 7 Et 13 m langt og 1,8 m bredt felt, liggende nord for felt 6 og gravet for at klarlægge rendens (A3) videre forløb mod vest. Der blev gravet af til top af blåt sandet ler (L77), hvor renden stod tydelig i fladen. Dokumentation af del af fladen i foto, tegning 1:20 samt beskrivelse. Renden blev gravet igennem med maskine samt spade og ske. Fund af større stykker træ i renden blev dokumenteret i foto, tegning og nivellering. Sydprofilen blev renset op med spade og ske og fotodokumenteret i mindre sektioner. Efter udsætning af niveausnor blev profilet tegnet 1:20 efterfulgt af en lagbeskrivelse. Nordprofilen gennem A3 blev ligeledes dokumenteret på samme måde. Felt 8 Et 22 m langt og 1,8 m bredt felt, syd for ringborgens vestport. Feltet blev gravet for at klarlægge rendens (A3) videre forløb og udformning på dette sted samt forholdet mellem borgområdet indenfor A3 og engområdet udenfor A3. Der blev startet så tæt på borgen som muligt for at finde det kulturlag, som fandtes i F6, men ikke i F7. Der blev gravet af til groft lyst sandlag (L105) under de vikingetidige lag (L103,L104, L106, L107). Fladen med A3,A4,A5 blev dokumenteret i tegning 1:20 og beskrivelse. I toppen af A3 lå et ikke tolkbart anlæg A4, som blev snittet 3 steder og snittet blev fotograferet. Et større muligt tildannet træstykke (x175) i toppen af A3 blev dokumenteret i tegning og foto, inden det blev taget op. Den østlige del af sydprofilen blev renset op med spade og ske, fotograferet i sektioner og tegnet i 1:20 efter udsætning af niveausnore samt beskrevet. Skelgrøften A5 blev snittet med maskine, fotograferet og beskrevetm hvorefter den pga. indtrængende vand hurtigt blev tildækket. Renden A3 blev gravet med maskine i tynde lag og sydprofilen blev renset op med spade og graveske og fotograferet i sektioner. Efter udsættelse af niveausnor blev resten af profilen tegnet efterfulgt af en beskrivelse. Felt 9 Et 6,0 x 9,5 m felt vest for nordporten og 35 m fra Tudeå. Feltet er gravet for at klarlægge rendens udseende og orientering i forhold til Tudeå og ringborgens nordport. Der blev startet med en knapt 10 m lang og 1,8 m bred NV-SØ orienteret grøft for at lokalisere det præcise forløb af rende A3. Fladen med nedgravningskanterne til renden A3 blev dokumenteret i tegning og nivellement. På den sydlige del gravedes af til et gult sand lag (L130) og på den nordlige del blev gravet til bund af rende A3 og ned i blålersundergrunden (L125). Sydvestprofilen blev renset op, fotograferet i sektioner og tegnet i 1:20 efter udsætning af niveausnor efterfulgt af en lagbeskrivelse. s. 11/52 Udskr :01

12 Snittet gennem renden A3 var ikke vinkelret på dens forløb, så for at få et vinkelret snit blev feltet udvidet mod øst. I den vestlige del af feltet var der flere fund af dårligt bevarede klinknagler, så samtidig med gravningen af udvidelsen blev fladen afsøgt med detektor. Dette resulterede i mange stumper recent jern (pigtråd og lign) og blev hurtigt opgivet. Igen blev top af renden og nedgravnings-kanterne dokumenteret ved tegning og nivellement. Der blev gravet ned til tørvelaget (L202) under renden eller til et lyst sandlag (L199). Østprofilen blev renset op og dokumenteret i foto, tegning og beskrivelse. Der blev udtaget flere jordprøver og jordsøjler til pollenanalyse (J26-29). Et stykke formodet reb (x179) blev opsamlet i toppen af renden og fundsted blev indtegnet og nivelleret. Dernæst blev fundet taget op i gipspræparat. Felt 10 Et 12 x 1,8 m felt ved nordporten af ringborgen for at lokalisere Nørlunds felter, især felt 5, hvor der blev fundet vikingetidskamme (jvf. rapport Nordporten ved Elna Møller, bilag 4) og for at få styr på deres og vores stratigrafi i forhold til hinanden. Peter Jensen fra Moesgårds IT afdeling havde lagt Nørlunds udgravningsfelter ind på Google Earth ud fra oplysningerne fra Elna Møllers rapport om felternes placering i forhold til afstanden fra ringborgens midte (se nedenstående). Alle boringerne blev lagt ind på samme kort og på grundlag af dette kort blev felt 10 placeret. 4 Felt 10 Felt Nørlunds felter vist med hvidt, boringer vist med rød prik, 2008-felter (F9,F10) vist med blåt. Google Earth Gravningen startede så tæt på Tudeå som muligt, hvor der var hegnspæle og pigtråd i de øverste lag. Mod nord blev gravet af til et gråbrunt gytjelag (L158) under et groft sandlag (L157). Dette lag blev gravet igennem med håndkraft for at få daterende fund. Ca. midt i feltet fremkom en del træ, som blev dokumenteret i fladen. Så vidt muligt blev alle fund under opgravningen markeret i østprofilen med et manilamærke og et søm for at kunne bidrage til en datering af lagene. Helt mod syd fremkom et kulturlag (L139) med en del vikingetidige fund: klinknagler, østersøkeramik, knogler og træ. Klinknaglerne indeholdt så lidt metal, at de ikke gav signal til detektoren og derfor ikke kunne findes på denne måde. Så for at få så mange fund som muligt blev dette s. 12/52 Udskr :01

13 kulturlag gravet op og lagt i en bunke, som senere blev vandsoldet gennem i sold med 6 x 6 mm maskestørrelse. Mod syd blev gravet af til top af skalgytje (L144) eller sandlaget lige over (L143). Afrensning og fotodokumentation af den sydlige del af østprofilen. I forbindelse med afrensningen faldt et stykke stof (x208) ud af profilen og dette blev taget op. Lagene dykker kraftigt fra syd mod nord og for at få styr på terrænet og et muligt gammelt åløb, blev der gravet af til toppen af skallaget midt i feltet. Klinknaglerne i lag L140 er velbevarede (ligger under -1 m koten) i modsætning til længere mod syd, hvor de næsten ikke indeholder metal (ligger over 0 m koten). Ved gravning i L142 dukkede flere fiskeknogler op, som blev registeret ved foto (D ). Lige nord for det første træ i fladen dukkede mere træ og flere sten op. Det består af en række vandretliggende kraftige vidjer og en del sten, der lå tværs over feltet dvs. langs med det nuværende åløb. Det blev besluttet at frilægge området så godt, som det kunne lade sig gøre, selv om der blev kæmpet med den kraftige indstrømning af vand fra åen, som hele tiden sivede/løb ind i feltet. Træ og sten lå sammen og tolkes som en faskine langs kanten af åen. Denne blev dokumenteret i foto og omridset af faskinen blev tegnet ind på oversigtstegningen og nivelleret. Felt 10. Ved frilægning af området med faskinen blev brugt en vandpistol drevet af en pumpe i åen. På den måde blev beskadigelsen af træet kun minimal D224 Faskinen blev fjernet og det sidste af østprofilen blev dokumenteret. Prøverne J15, J16, J17 og J18 er udtaget af lagene L140, L146, L147 og L148 ved faskinen. Der er udtaget træ til C-14 datering. Tekstilstykket i østprofilen (x208) lå ved siden af en træpind og for at få mere af dette stof blev feltet udvidet mod øst. Med gravemaskine blev gravet et ca. 90 cm bredt og 1,40 m langt snit vinkelret på profilet. Maskinen gravede af til sandlag L142, hvorefter der blev skiftet til graveske. Fundene blev samlet ind for hvert lag for sig. Der blev fundet lidt tekstil omkring pinden og dette blev taget op i gipspræparat under samme fundnummer som det første stykke stof. s. 13/52 Udskr :01

14 Felt 10. Vandsoldningen af jorden fra kulturlag L139 blev foretaget med vand fra Tudeå D242 Felt 11 Et 1,8 m bredt og sammenlagt 185 m langt øst-vest orienteret felt nord for felt 5 og supplerer derfor denne stratigrafi. Længere mod nord er i forbindelse med gravning af en sø konstateret et gammel åslyng ( ). På grund af indsivende vand blev der ikke gravet et sammenhængende felt, men 4 mindre felter (grøft I-IV), som kunne dokumenteres og tildækkes, inden de blev fyldt med vand. Stratigrafien var det vigtigste og da mængden af fund og anlæg i felt 5 var begrænset, blev felt 11 gravet forholdsvis groft og fladen blev ikke dokumenteret undtagen nedgravningen til et recent kabel mod øst. Der blev gravet et lille stykke ned i cardiumgytjen (L167), som er dateret til stenalder ud fra fund af et neolitisk randskår (x232). Nordprofilen blev renset op og dokumenteret i foto, tegning og beskrivelse. Fund blev indsamlet for hvert lag og hver feltdel for sig. Der udtaget en jordsøjle (J19) af L til pollenanalyse og makrofossilanalyse. Ved undersøgelsens afslutning blev de sidste fund transporteret til Forhistorisk Museum Moesgård. Her blev fundene sorteret, evt. kasseret, udvalgt til datering og udvalgt til konservering, hvilket foretages af Moesgårds Konserveringsafdeling. Genstandene er fotograferet af Moesgård fotolab. Jordprøverne blev gennemgået og udvalgt til analyse, hvilket blev foretaget af Moesgårds Naturvidenskabelige afdeling. Profiltegningerne blev rentegnet i MapInfo af Per Mandrup. MUD, jordprøver, C14 datering I MUD (Museernes udgravningsdata) er A anvendt til anlæg, B er boringer, D er brugt til digitalfoto, F er felt, J er brugt til jordprøver, L er brugt til lag, T er brugt til tegninger, X er brugt til fund. Anlæg, boringer og felter findes i anlægslisten, lag findes i laglisten, jordprøver og fund i fundlisten, udgravningsfoto i fotolisten og tegninger i tegningslisten. I anlægslisten under beskrivelser af boringer er følgende forkortelse anvendt: tg: tørvegytje, s: sand, g:gytje, l: ler s. 14/52 Udskr :01

15 Omnummerering af lag i MUD. Ved undersøgelsen er alle lag fortløbende nummeret indenfor hvert felt for sig og hver gang begyndende med lag 1. I forbindelse med rentegningen af profiler og indtastningen i MUD er lagene fortløbende nummeret i en og samme liste begyndende med L1. I laglisten står lagenes oprindelige nummer samt felt under "karakteristisk indhold". I fundlisten står det fortløbende lagnummer under "relationer", mens det oprindelige lagnummer står under "beskrivelse". Undtagelse: lag 20, 21 og 22 i felt 4 er identiske med lag 13,14 og 15 i samme felt og indgår derfor ikke i den fortløbende nummerering. Jordprøver Der er udtaget sammenlagt 31 jordprøver (J1-J31) til pollenanalyse og makrofossilanalyser. Dels som prøver udtaget af enkelte lag og dels jordsøjler med flere sammenhængende lag. Der er udtaget jordprøver og 1 jordsøjle af rende A1 i felt 4 (J1-7) for at klarlægge rendens dannelse, funktion og brugstid. Der er udtaget jordprøver af rende A3 i felt 6, 9, for at afklarede dens dannelse, funktion og brugstid. Samtidig er der udtaget prøver for at afklare det omgivende landskab fra felt 9. Fra felt 10 er udtaget jordprøver over faskinen. Fra felt 11 er udtaget prøver for at afklare lagenes afsætning i forhold til tilvoksningen af fjordarmen og skiftet sø - å. C14 dateringer. Der er blevet udtaget 13 prøver til C-14 analyse. Redegørelsen for udtagelsen af de specifikke objekter til C-14 analyse er beskrevet nedenunder. C-14 prøverne bliver analyseret på Leibniz- Labor für Altersbestimmung und Isotopenforschung, Christian-Albrechts-Universität i Kiel, Tyskland. Felt 3: Der er udtaget to prøver (x51, x56) til C-14 analyse. Dette sker for at få dateret lagene i profilen, der består af forskellige former for gytje- og sandlag. Dateringerne af disse lag skal være med til at kaste lys over Tudeås udviklings historie. Felt 6: Der er udtaget tre prøver til C1-14 analyse. En prøve er udtaget med henblik på dateringen af et fragment af en taksbue (x122), en prøve (x151) er udtaget med henblik på dateringen af A3, og endelig er der taget en prøve (x121) til støtte for dateringen af det yngste lag som A3s nedgravning skærer. Felt 9: I felt 9 er der udtaget tre prøver. En prøve (x179) er udtaget for at belyse tidsrummet, hvor A3 går ud af funktion. To prøver fra J26 er udtaget i de nederste lag (L211, L212) i A3 for at belyse A3s anlæggelsestidspunkt og start. Felt 10: I felt 10 er der udtaget fire prøver til C-14 analyse. En prøve (x243) er til datering af faskinen A7. De øvrige tre prøver er til understøttelse for dateringer udvalgte lag i feltet: x208: tekstil overgang mellem L140 og L142, x240: træ fra L151,x242: træ fra L146. Felt 11: Der er udtaget en prøve fra J20 af L162 til C-14 analyse: Denne prøve skal være med til at underbygge teorien om, at det samme lag (lignende lag) kan genfindes i flere områder, hvilket laget i sig selv giver udtryk for. Resultat afventer. Dendrodateringer Felt 7: de to træstolper (x157,x158) er udtaget til dendrodatering, resultat afventer. s. 15/52 Udskr :01

16 Kassation af genstande I forbindelse med boringerne blev alle træstykker indsamlet og fortløbende x-nummereret, for at afklare, hvor der var bevaret træ. Mange af disse træstykker blev senere kasseret, da de er for små til at kunne give flere informationer. Det er noteret i fundlisten under beskrivelse, hvis fundet er kasseret. Der er efter hjemtagningen kasseret mange af træstykkerne, især spåner, pinde, vidjer og mindre tilhuggede stykker. Det er ligeledes noteret i fundlisten under beskrivelse. Detektorfundne metalgenstande fra engen vest for borgen er i det fleste tilfælde senere kasseret, da mange af dem kan være recente og derfor ikke har relation til vikingeborgen. Fundtyper og datering Der blev gravet 11 felter/søgegrøfter og fundet 1 rende vest om borgen, 4 stolpehuller som kan være til en bro eller anden overgang over renden, 1 mulig afløbsrende til indre voldgrav, 1 kogestengrube, 1 skelgrøft samt 2 kulturlag. Oldtid Ældre stenalder Yngre stenalder Bronzealder Ældre jernalder Yngre jernalder Vikingetid Middelalder Nyere tid Anlæg Anlæg - Grube 1 Anlæg - Skelgrøft 1 Landfærdsel (bro, overgang.) 4 Maritim Lokalitet (faskine, 1 åbredssikring Militærvæsen ( rende ), 1 Militærvæsen ( afløbsrende ) 1 Militærvæsen (kulturlag) 2 GIS og data Fladetegninger er rentegnet af Kirsten Christensen. Alle fladetegningerne er scannet og gemt som png-filer under Kp2000Sj. Alle indmålingspunkterne er indmålt af landmåler med gps i System34Sj og mailet til museet som txt- eller TID-filer. Disse er lagt i landmålermappen under S34Sj. Disse filer er med Mifftrans konverteret til Kp2000 og lagt i landmålermappen under Kp2000. Ved rentegning af fladetegningerne er følgende tabeller anvendt: ANLÆG (Anlægnr., Delaf, T, Snit, Bemærkning, Fund, SVM), FELTER (Feltnr, SVM, Bemærkning), STEN (Sten, SVM), TRÆ (Træ, SVM), METALFUND (Nr, x, y, Type), NIVELLEMENT (DNN, SVM, sigteplan, tegnniv, T-nr). Alle nivellementer er omregnet til m o DNN. Til fladetegningerne er anvendt følgende signaturer: Felter Anlæg Boreprøve Fund Fund Træ Sten Nivellement m o DNN Nivellement m u DNN Træ Sten s. 16/52 Udskr :01

17 Profiltegningerne er rentegnet og tolket af Per Mandrup. Alle profiltegningerne er scannet og gemt som JPG-filer. Filerne er derefter fikseret i UTM zone 32 (ED50). Efter rentegningen er de omregnede niveauer til DNN sat ind på tegningerne med blå krydser og koten er skrevet på. Blå tal hvis det er m o DNN og røde tal hvis det er m u DNN. Ved de udprintede profiltegninger er anvendt følgende signaturer: Vikingetid Vikingetidsanlæg Stenalder Ældre end stenalder Yngre end vikingetid Sten Udateret Nyere Tid Træ Fede optrukne streger er sikre nedgravningskanter, mens tyndere streger er usikre Undersøgelsens resultat Naturvidenskab og andre analyser Der er udtaget 31 prøver til forskellige naturvidenskabelige analyser: pollen og makrofossil. De nærmere undersøgelser og udvælgelse af specifikke prøver er beskrevet i de kursoriske rapporter: Pollen_Vurdering Trelleborg ved Renée Enevold og i SVM01135 Trelleborg Enge, vanddruknet materiale ved Marianne Høyem Andreasen. 4 pollenprøver fra felt 6 og 9 er analyseret af Renée Enevold (se Pollen_rapport Trelleborg) og 2 vådprøver fra felt 9 er gennemgået af Peder Mose Jensen (se Vurdering af potentiale i J26 (L211,L212)). Alle naturvidenskabelige analyser se bilag 4. Knoglematerialet er artsbestemt og en nærmere gennemgang af knoglematerialet findes i SVM01135 Knoglerapport ved Jacob Kveiborg (se bilag 4). Der er indsendt 13 prøver til dendrodatering og C14 datering. Hvor der foreligger resultater er de skrevet ind under de respektive felter. Dendrodatering af skjoldet x163 ved Niels Bonde, Nationalmuseet og overfladeanalyser af skjoldet x163 NM_Vikingeskjold Trelleborg ved Mads Chr. Christensen, Nationalmuseet (se bilag 4). Gennemgang af felter I det følgende vil udgravningsresultaterne for hvert felt blive gennemgået. Lag og anlæg fra flere felter vil blive beskrevet samlet til sidst. Alle profiler er lagt i et separat bilag med tegninger (se bilag 1), hvor de nærmere detaljer bliver gennemgået. Felt 1 Nord for nordporten og lige syd for Tudeås nuværende forløb. De fremkomne træstykker viste sig, at være hegnspæle og det detektorfundne metal var fra den tilhørende pigtråd. I østprofilen sås en skrå nedgravning, som ikke var tydelig i fladen. Feltet blev hurtigt opgivet, da fundene var recente. s. 17/52 Udskr :01

18 Felt 1. Den afdækkede flade. De tynde pinde markerer fund, som viste sig at være recente D009 Felt 2 Lige nord for Vårby å. Der ligger ikke en sammenhængende sten lægning langs Vårby å. Stenene kan stamme fra en oprensning af åen, ligesom i den vestlige del af felt 6. Stenene ligger over et sandlag samt et tørvelag. Der er ikke grundlag for yderligere undersøgelser ved dette felt. Felt 2. Den afdækkede flade med de spredtliggende sten D013 s. 18/52 Udskr :01

19 Felt 3 Felt mellem Tudeås to forløb. Der er ikke registeret anlæg i dette felt. Stratigrafien i østprofilen viser forskellige former for vådbundslag i form af sand- og gytjelag med et omrodet lag af muld og sand fra etableringen af det nye åløb øverst. I ca. 95 cm dybde fremkom det første sandlag og derunder endnu et sandlag indeholdende snegleskaller. I de nederste lag blev der registreret fund, som ved udgravningen formodedes at kunne være fra vikingetiden. En C14 datering af en hesteknogle fra gytjelaget L229 dateres til AD, og sandlaget (L230) derunder er C14 dateret på en knogle til AD, svarende til tidlig vikingetid. Fund: I forbindelse med gravningen af feltet fremkom der er del materiale i form af knogler og træ. Træet bestod blandt andet af hugspåner, vidjer og tilspidsede pinde. Naturvidenskab. C14 datering af x51 fra L229 (hesteknogle) til 562+/-25BP, en sigma afvigelse cal. AD, 68,3 %. To sigma afvigelse cal. AD, 95,4 %. Denne datering betyder, at området er ved at gro til i middelalderen. x56 fra L230 (knogle) dateres til 1327+/-27 BP, en sigma afvigelse cal. AD, 68,3 %. To sigma afvigelse cal. AD, 95,4 %. Felt 3, østprofil D027 Sammenfatning og videre perspektiv. Stratigrafien i felt 3 tyder på, at området i vikingetiden går fra et marint stadie med forskellige aflejringer af sand, hvor området har stået under vand (indsø/fjordarm eller å,) til et tilgroningsstadie med aflejringer bestående af gytjelag i løbet af middelalderen. Gytjerne i felt 3 er meget bastante og viser ikke tegn på at være sammenbrændte som i felterne 5 og 11. Dette kunne tyde på, at gytjerne er dannet i meget våde miljøer (rørskov eller lign.). Der er i dette felt ikke, som ved felterne 4 og 10, spor af åbrinker tilhørende en tidligere å- eller søbred, så disse må derfor formodes at skulle findes i andre områder. Muligheden for, at disse brinker er eroderet totalt væk, er selvfølgelig til stede, men det anses for at være usandsynlig. Umiddelbart kunne det virke som om, at området oprindeligt har været en sø, der så er groet til med tiden. Yderigere indikerer snegleskallerne i det nederste lag, at der er tale om et ferskvandsmiljø. At s. 19/52 Udskr :01

20 der skulle være tale om et åløb virker usandsynlig, da alle lagene er vandrette, og dette burde kun være tilfældet midt i et åløb, men det er selvfølgelig også en mulighed. Lagenes sammensætning med marinsand efterfulgt af sumpgytje er helt anderledes end i de andre felter, dette sammenholdt med fundene stiller nogle interessante spørgsmål til området. Feltet er det eneste mellem de to forløb af Tudeå og profilen viser derfor også en anden stratigrafi end de øvrige felter. Yderligere undersøgelser vil skulle udrede, hvordan området har set ud i borgens funktionstid. Har der været åbent vand (marint sand) eller er området ved at gro til (sivskov)? Det er også i dette område mellem de to åløb, at besejlingsforholdene for området i borgens funktionstid skal afklares. Felt 4 Beliggende ud for udløbet af indre voldgrav. I dette felt blev registeret en stenlægning L5 samt en rende A1 i flade og snit. -0,52 BS039-0,61-0,61-0,355 BS038 Vestprofil -0,48-0,29-0,41-0,23-0,13-0,35-0,23-0,2-0,26-0,42-0,31-0,15 Vestlige østprofil -0,36 Snit A1-0,265 Hvæssestenx92-0,735-0,435-0,275-0,405-0,205 BS037 BS036 0,08 0,17 0,25 0,14-0,1-0,050,03-0,19-0,055-0,145-0,115 Østprofil 0,24 0,17 0,87 0,12 BS Meter Felt 4. Plantegning med placeringen af stenlægning L5 samt rende A1 samt de forskellige profiler Stenlægningen L5 består af sten i meget forskellig størrelse. Den ligger lige over blåleret. Der er fundet træ, knogler og flintredskaber mellem stenene og stenlægningen kan ikke dateres med sikkerhed, da fundene kan være sekundært aflejrede. Ved Nørlunds udgravninger fandt de en lignende stenlægning lige over blåleret i felterne nord for nordporten (nær felt 10/2008) og som kan være fra vikingetiden, men også ældre (Elna Møller: Rapport for udgravning bilag 4). s. 20/52 Udskr :01

21 A1 Renden A1 blev først erkendt i den vestlige østprofil, som en aflang dobbeltbundet nedgravning. I fladen fremstod A1 meget tydelig som en ca. 1 m bred rende kantet af en tynd stribe silt, der i nordlig retning løb ud mod Tudeå og i sydlig retning løb ind mod den indre voldgrav. I profilen ses tydelig, at A1 er gravet ned gennem to meget våde gytjelag (L10,L12) med fund af vikingetids genstande (hvæssesten x92,x93) og ned til blåleret (L6). Nedgravningen viser, at A1 blev anlagt som en nærmest kasseformet rende med rette sider. Felt 4. Lagene i A1 veksler mellem gytje, silt og organiske lag bestående af nedfaldne blade o. l. (sort dynd). Det virker nærmest som om, der i perioder har været stillestående vand, hvor der er blevet aflejret dynd. Efterhånden sker der en gytje tilvækst, der afløses af rindende vand hvor der aflejres silt. Denne proces kan observeres to-tre gange D070. Ud fra lagene kan man med sikkerhed sige, at der i visse perioder har været stillestående vand (gytjen) i renden A1, mens der i andre perioder har været rindende vand (silten), hvorefter der er sket en ophobning af plantemateriale, der med tiden blev til dynd. Denne skiftende funktion leder tankerne hen på en mulig funktion som overløbsrende/afvandingskanal for den indre voldgrav, som er blevet oprenset, hvorved silten og dyndet kan aflejres. Silten er så fin og ren i konsistens, at den kan være resultatet af en bevidst udlæggelse for at fore/tætne renden. Gennemgang af profiler Stratigrafien i de 3 profiler er meget forskellig. Vestprofilen (for detaljer se bilag 1) viser et udsnit af den tidligere åbrink, hvortil der kan knyttes flere vådbundsaflejringer i form af gytjer og marint sand. Det virker til, at flere af lagene indeholder fund, som er sekundært aflejret i lagene. Det kan derfor være svært at fastslå reelle dateringer af de forskellige lag. Men disse lag kan ikke være ældre end vikingetid, da de indeholder vikingetidsgenstande. Det kan heller ikke med sikkerhed fastslås, at L5 stenlægningen er vikingetidig, men den virker ikke omlejret. Lagene er primært blevet afsat i et meget vådt miljø, enten i regulært vand eller i ekstremt sumpede omgivelser muligvis en form for sivskov e.l. De sydligste ca. 2 m af profilen indeholder forholdsvis tørre aflejringer, hvilket underbygger teorien om, at der er tale om en åbrink. s. 21/52 Udskr :01

22 Felt 4. Den nordlige del af vestprofilen med stenlægning L5 nederst (01135D055) Den vestlige østprofil ligger knapt 2 m øst for den ovennævnte vestprofil, men er meget anderledes. Lagene består af forskellige gytjeaflejringer over et forhistorisk marint sandlag, som er ældre end vikingetid samt det rendelignende anlæg A1. Stenlægningen L5 findes ikke i denne profil og det er desværre ikke muligt at få en relation mellem den og renden A1. Felt 4. Den vestlige østprofil 01135D053 s. 22/52 Udskr :01

23 Østprofilen består af forskellige gytje og tørvelag over blåler, men ingen regulære sandlag eller stenlægninger. Felt 4 østprofilen 01135D071 Fund: I felt 4 blev indsamlet en stor mængde fund, primært i form af træ, knogler og flint. Af de mere bemærkelsesværdige fund skal x103 nævnes. Det er en let forarbejdet trægenstand af uvis funktion, hvorpå der er ristet to runer. De to runer er en A- og en K-rune. Af andre fund kan nævnes en hvæssesten (x92) og fragment af samme (x93), som blev fundet umiddelbart udenfor A1 i L12, i det niveau, hvor A1 kunne erkendes i fladen. Man må derfor formode, at der er en vis tidsmæssig samhørighed mellem vikingetidige genstande og A1. Desuden blev der fundet en del trægenstande f.eks. en trænagle (x59) og et fragment af et træfad (x110). A og K rune på x103 Moesgård fotolab s. 23/52 Udskr :01

24 Naturvidenskab Der blev i forbindelse med udgravningen af feltet udtaget floteringsprøver (J1 J6) samt en af en jordsøjle (J07) fra A1 med henblik på naturvidenskabelige analyser, så som pollen og makrofossiler. Af de udtagne prøver er J1-J3 blevet kursorisk undersøgt (se Marianne H. Andreasen: rapport over vanddruknet materiale bilag 4). To af de tre undersøgte prøver er vurderet evt. egnet til analyse, mens en prøve ikke er egnet til analyse. Det bør dog nævnes, at der i J1 og J3 blev fundet dafnieæg, som almindeligvis kun optræder i stillestående vand. Der blev udtaget en større jordprøve af L4 i felt 4 (J31) som øvelsesobjekt. I denne prøve blev fundet frø fra bulmeurt. Bulmeurt er en lægeplante og kan f.eks. bruges til smertelindring. Planten er desuden også fundet i den rige kvindegrav 4 på Fyrkat. Fra jordsøjlen J7 af A1 blev der udtaget 3 prøver med henblik på pollenundersøgelser for at vurdere potentialet af prøverne. Ved denne forundersøgelse viste 2 prøver potentiale til videre analyse, mens den sidste evt. kunne bruges til videre analyse (se R. Enevold: pollenvurderingsrapport, bilag 4). Sammenfatning og videre perspektiv. En sammenfatning af lagene fra de fire profiler i felt 4 viser, at der i den vestlige side af feltet er lag fra meget våde miljøer i form af deciderede vandafsatte sandlag eller gytje tilvækst. Hvorvidt L5 er en regulær stenlægning, og om den er vikingetidig, kan ikke fastslås med sikkerhed. Man må dog formode, at der er tale om en bevidst udsmidning af sten, der så danner et stenlægningslignende lag. Bare et par meter mod øst (vestlige østprofil) skifter lagene karakter og udgøres her primært af gytjer, dvs. at de meget sandede aflejringer og stenlægningen forsvinder. Til gengæld bliver der erkendt et anlæg, A1, som tydelig er gravet ned igennem de nederste gytjelag, hvilket viser, at disse må være dannet inden anlæggelsen af A1. Desværre er det ikke muligt at få en relation mellem renden A1 og stenlægningen L5. Renden A1 er gravet ned i lag med vikingetidsgenstande, hvilket ikke daterer renden med sikkerhed, men den antages at være vikingetidig. A1 Felt 4. Rende A1s placering i forhold til indre voldgrav Google Earth Renden A1 virker, ud fra orienteringen, som om den forbinder den indre voldgrav med Tudeå og skal muligvis tolkes som en form for overløbsrende til voldgraven. Da arealet mellem rende A1 og indre voldgrav ikke er afdækket, har vi ikke sikkerhed for en forbindelse mellem de to anlæg. På luftfoto fra 1930 erne (afbildet i J. Jensen 2004 s 382) ser det ud til, at indre voldgrav, inden s. 24/52 Udskr :01

25 opgravningen, har en afslutning mod nord mod Tudeå s senere forløb. Der kan derfor ikke på denne måde skaffes sikkerhed for en relation mellem indre voldgrav og rende A1. En afdækning af et større område mellem indre voldgravs nordende og Tudeå vil af- eller bekræfte rendens evt. funktion i forhold til indre voldgrav og Tudeå. De afsatte sandlag i den vestlige profil skal/kan formentlig kobles sammen med sandlagene i felt 10, hvilket kan give et fingerpeg om, at der har været et forholdsvis ensartet miljø fra den vestligste del af felt 4 og minimum hen til felt 10 en strækning på godt 100 m, mens der sker en ændring af lagene længere mod øst uden for selve borgområdet. Dette kan muligvis afklares ved yderligere gravgravningsfelter i området. Generelt kan man sige, at fundmængden og bevaringsforholdene for organisk materiale i felt 4 var overordentlig gode. Det virker dog til, at en del af lagene repræsenterer materiale fra omrodede lag, som med tiden er blevet aflejret ved åbredden. Det var ikke ualmindeligt at finde flint, hugspåner fra træ eller trægenstande i samme lag. Felt 5. Øst for slyngningen af den nye Tudeå. I dette felt blev registeret en samling store sten samt tilhugget træ i fladen. Begge dele må ud fra stratigrafien og nivellementerne dateres til stenalder. x111-0,289-0, ,469-0,439-0,349-0,249-0,139 Meter Felt 5. Stenlægning og træfund Stratigrafien viser, at området bærer præg af vådbundsaflejringer i form af marint sand, gytje- og tørvelag, som næsten konsekvent er vandret afsatte. Dette tyder på, at området, som i felt 11, har fremstået som en sø eller lavvandet fjord, der med tiden er groet til. Der er ikke spor efter et tidligere åløb. En overgang mellem det tørre område morænen og det regulære vådbundsområde giver sig til udtryk i, at lagene på de østligste 9 m af feltet er svagt stigende og bliver markant tørrere. I denne sammenhæng er det det mørke lag L32 af gråbrunt fedtet ler med en gummilignende konsistens, der er interessant. Laget er et udtryk for en meget sammenbrændt gytje. Laget løber hele vejen igennem profilet, men var betydelig mere usammenhængende i strukturen på det tørre stykke mod øst. Dateringen af lagene lader sig kun gøre ud fra stratigrafien og sammenligning med lignende lag i de andre felter. L32 tolkes som værende af samme type som lignende lag i felt 6, 7, 8, 9 og 11. I felterne 6-9 er det dette lag, det yngste lag, anlæg A3 skærer, og man kan derfor formode, at laget er ældre end / samtidig med vikingetiden. Man kan derfor formode, at lag under L32 er ældre end borgen, mens der kan være lag over L32, som er samtidige eller yngre end borgen. s. 25/52 Udskr :01

26 Felt 5. Skråbillede af del af sydprofilen med de vandrette jævnbrede lag. Vikingetidslaget ses som en mørk stribe lige under det hvide sandlag D078 Fund Der blev fundet en del tilhugget træ, muligvis fra fiskegærde, som ud fra stratigrafien dateres til stenalder. Fra samme bundlag kommer en moseeg, hvorfra der vil blive taget en prøve til dendrodatering. Sammenfatning og videre perspektiv. Det må konkluderes, at der i området ikke har været den store aktivitet i vikingetiden. Ud fra sammensætningen af lag må man antage, at området i vikingetiden har været præget af sumpede arealer tæt på det nuværende åløb og måske et ret vådt engområde længst væk fra den nuværende å. Antager man, at L32 repræsenterer borgens tid og tiden før borgen, kan man konkludere, at der i vikingetiden ikke har stået åben/strømmende vand i området, men at der senere har gjort det, hvilket ses af sandlagene over det mørke gytjelag. De videre perspektiver i området er ret begrænsede ud over et generelt billede af kanten af vådområdet umiddelbart udenfor borgen. Felt 6 Felt mellem ringborgens sydport og Vårby å (bilag 2). I området tæt på forborgen blev der registreret et anlæg, A3, der i fladen fremstod som en rendelignende nedgravning på ca. 1,5 m bredde og mere end 5 m s længde. Mellem ringborgen og renden ligger et vikingetidigt kulturlag (L64) med en del fund primært i form af knogler, bearbejdet tak, jerngenstande, keramik. I den vestlige del af renden er i fladen registreret et sandet lag med dyreknogler og længere mod øst endnu et kulturlag L56, i hvis østende der er fundet et område med bearbejdet tak (x121). Endvidere blev i fladen registreret en kogestensgrube A2 beliggende mellem borgen og rende A3. I den trækulsholdige fyld fandtes dyreknogler. Gruben ligger under kulturlaget og dateres til ældre end vikingetid. s. 26/52 Udskr :01

27 x121 0,353 Kulturlag 2/L56 x128 x164 0,263 x163 0,173 0,143 Snit 0,053 0,113 0,033-0,017 0,073 0,533 0,573 0,593 A ,643 0,633 2 x120 Kulturlag 1/L64 A2 0,693 0, Den østlige del af felt 6 med kulturlag L64 og L56, fundstedet for skjoldet x163 og hjulnavet x164. Bearbejdet tak x121 er C14 dateret til AD. A3 I nordvestprofilen af A3 står de skrå nedgravningskanter meget skarpt mod det gule og blå moræneler. Renden er 1,5 m bred i toppen og ca. 75 cm bred i bunden, der ligger ca.0,45 m u DNN. Inde i renden findes nederst flere sandlag overlejret af et gytjelag. Derover er endnu et sandlag overlejret af opfyldningslag og nedskredet materiale fra siderne. De øverste lag indeholder en del fund af knogler og andre genstande og kan med sikkerhed dateres til vikingetid. Ud fra de afsatte lag i A3 ser det ud til, at anlægget først har været præget af let gennemstrømmende vand, hvor der er aflejret forskellige sandlag, dernæst en periode med mere stillestående vand, hvori der er opstået aflejringer indeholdende meget gytje, mens det øverste lag, der består af sand, igen bærer præg af en let gennemstrømning af vand. Felt 6. Nordvestprofil gennem A3. Skjoldet x163 er fundet i gytjelaget under den lyse sandstribe D0134 I sydprofilen bestod lagene primært af vådbundslag i form af marint sand, tørv og gytjer. Ligeledes kunne der udskilles lag i tilknytning til A3 samt kulturlag og moræne aflejringer. Øst for renden er kulturlaget cm tykt, og det er i profilen registreret som et sammenhængende lag, der går henover selve A3 og umiddelbart virker til at forsegle anlægget. Der må i virkeligheden være tale om to til tre forskellige lag, der alle indeholder fund fra vikingetid. Laget øst for A3 er et regulært kulturlag (L64), laget udenfor A3 er et gytjelag (L56) indeholdende en del fund fra vikingetiden. s. 27/52 Udskr :01

28 Laget hen over A3 må betegnes som en form for opfyldningslag og formentlig udskridning af kulturlaget. Dette lag er ikke blevet udskilt separat ved registreringen af profilen. Tolkningen af forholdet mellem A3 og de omkringliggende lag er vanskeliggjort af, at A3 er blevet snittet meget skråt, f.eks. er A3 næsten 4 m bred i dette snit (se nedenstående detailtegning) L53 L64 L72 L69 L64/L56 L70 L71 L67 L68 0,54 m o DNN L62 L56 L Meter Felt 6. Del af sydprofilen med det skrå snit af A3 Vest for A3 består lagene de første ca. 15 m af forskellige tørvelag uden de store gytjeaflejringer svarende til et eng- / vådbundsområde. På resten af profilet bliver området betydeligt vådere, og lagene består af gytjer, marine sandaflejringer, tørvelag osv. Ændringen kan også ses af L62, der efter 15 m skal findes dybere end før de 15 m og efter 26 m forsvinder/dykker. Ud fra profilen kan man derfor udlede, at A3 er anlagt på grænsen til morænen, der fortsætter øst for A3. Desuden kan man konkludere, at område fra A3 og 15 m mod vest kan betegnes som et vådt engområde indeholdende et tyndt gytjelag samt overlejrende tørvelag. De næste ca m ændrer engen karakter for til sidst at blive til et mere regulært vådområde, der karakteriseres af en blanding af gytjer, tørv og marine sandaflejringer. Lagene er i hele feltet primært vandret afsatte, på nær ved skiftet mellem eng og vådbundsområdet, hvor lagene er let skrånende. L56 er et meget sammenbrændt gytjelag og indeholder i toppen en del fund fra vikingetiden. Laget starter umiddelbart vest for A3 og kan tydeligt genfindes i hele profilens længde, hvilket viser, at det vikingetidige åløb må have løbet omtrentligt, hvor åen løber i dag eller vest herfor. Fund. På overgangen L217 og L218 i A3 kom gravningens bedste fund i form af et næsten helt skjold (x163), som er dendrodateret til efter 905 e.kr. Endvidere kunne træet proveniensbestemmes til Norges vestfjorde (Stavanger området). Der blev endvidere i felt 6 fundet andre trægenstande, hugspåner osv. Af de øvrige trægenstande bør nævnes x164, der formentlig skal tolkes som et forarbejde til et hjulnav samt en trænagle (x152). I L56 blev der fundet det meste af en fåresaks (x117) samt skår af østersøkeramik. Desuden blev der i lagene L56 og L64 fundet en del bearbejdet tak og knogle samt en del uforarbejdede knogler. I denne sammenhæng kan nævnes fundet af en næsten hel enkeltkam (x170) fra A3. Omkring 20 m vest for renden blev fundet et ca. 50 cm langt stykke taks, som ud fra sin udformning må være en del af en bue. s. 28/52 Udskr :01

29 Bue x122 in situ. C14 dateret til tiden omkring Kristi fødsel Naturvidenskab. Der er udtaget 10 prøver fra A2, A3 og kulturlaget L56/L64. 5 prøver (JP8, JP9, JP10, JP11, JP12) fra A3 er kursorisk gennemset for at bedømme deres potentiale. 1 er egnet til analyse, 2 er måske egnede og 2 er ikke egnede til videre makrofossilanalyser (jf. rapport ved Marianne H. Andreasen, bilag 4). En gennemgang af 2 af disse prøver med vurdering af deres pollenbevaring viser gode bevaringsfold for pollen (se R. Enevold: Pollenvurderingsrapport bilag 4). Pollenanalyse af J23 (P6,2) viser et åbent landskab med spredt trævækst, svage tegn på dyrkning og urtevegetationen har stået uforstyrret længe (jf R. Enevold: Pollen_rapport Trelleborg bilag 4). C14 dateringer: X121 bearbejdet tak dateret til 894 +/- 36 BP. En sigma afvigelse cal. AD, 25 %. To sigma afvigelser cal. AD, 95,4 %., området kan ses på tegning X122: taksbue fra L60: Dateres til /-29 BP, en sigma afvigelse 46 cal. BC til 20 cal. AD. To sigma afvigelse 95 cal. BC til 59 cal. AD, 95,4 %. X151: hesteknogler fra L218 i A3: Datering 1234+/-29BP, en sigma afvigelse cal. AD, 68,3 %. To sigma afvigelse cal. AD, 95,4 %. Sammenfatning og videre perspektiver. Et samlet billede af området omkring felt 6 kan beskrives således, at der op til forborgen er foregået en større aktivitet, der afspejles i kogegruben A2 samt i et ret kraftigt kulturlag løbende ned til og delvist over A3. A3 må karakteriseres som en rende/voldgrav, der adskiller borgområdet fra Vårby å. Skjoldet er dendrodateret til efter 905, mens en hesteknogle fra samme lag (L218) er C14 til AD. Der findes dog ligeledes spor efter en vis aktivitet de første meter vest for A3. Aktiviteten umiddelbart vest for A3 kan karakteriseres som udsmid fra borgområdet. Der er ikke tale om et egentlig kulturlag men snarere om spredte deponeringer, hvilket området med bearbejdet tak, x121, viser. Fundene er aflejret i toppen af L56, hvilket indikerer, at toppen af dette lag er samtidig med borgen. Takken x121 er C14 dateret til AD. Noget kunne tyde på, at der i området har været aktivitet både samtidig med A3 og efter, at A3 er gået ud af funktion. Arealet vest for A3 kan samlet beskrives sådan, at det i borgens funktionsperiode har været præget af våd eng minimum de første m, hvorefter det muligvis har været mere vådt ud mod Vårby å. Der er dog intet, der tyder på, at Vårby å i vikingetiden har løbet tættere på borgen, end den gør i dag. Dette underbygges af, at lag L56 kan følges i profilen hele feltet igennem. Bevaringsforholdene er i området ret forskellige. I tilknytning til A3 er de ret gode for organisk materiale, da renden ligger omkring 0 m-koten, men til gengæld er den dårlig for metalgenstande, s. 29/52 Udskr :01

30 hvilket ses af, at der manglede nitter i kammen og skjoldet var uden metalgenstande. I selve engområdet bærer de yngre gytje- og tørvelag kraftig præg af at være sammenbrændte, og der er bevaringsforholdene ikke specielt gode for organisk materiale. De videre perspektiver for undersøgelser i området er en nærmere undersøgelse af A3 for at klarlægge dets relation til borgen og forborgen, og ikke mindst at finde ud af, hvor anlægget starter og dets relation til indre voldgrav. En undersøgelse af kulturlaget mellem borgen og renden kan afgøre, hvilken aktivitet, der er foregået på dette sted og om den har været rettet specielt mod Vårby å. Felt 7 Ligger lidt nord for felt 6 (bilag 2). I dette felt blev A3 i fladen registeret som en op til 1,4 m bred rende, som fortsatte i begge profiler. I og omkring A3 blev der registeret en del træ i form af vidjer eller spinkle pæle (5-8 cm i diameter) og en del meget dårligt bevaret træ. De spinkle pæle er nedrammede i eller langs østkanten af A3 og kan opfattes som resterne af en forstærkning af renden. A9 x158 0,233 A10 Stolpehul? A8 x157 0,293 x166-0,447 0,033-0,067-0,427-0,367-0,237-0,077 A3-0,057 x165 0,003 Stolpehul A6 i profil meter Felt 7: tegning af fladen med anlæg (grå). Træ: grøn, nivellement: blå m o DNN, rød m u DNN Godt 4 m nordøst for renden blev registreret to stolpehuller (A8, A9) med kraftige pæle (x157 og x158) med en indbyrdes afstand på 1,6 m. Endvidere blev der i fladen observeret en række svage runde aftegninger, der lignende stolpehuller (A10) og lige sydvest for A3 blev registeret en lignende stolpehul med aftryk af stolpe (ved -0,427 m u DNN). Disse fyldskifter blev snittet, men det kunne ikke med sikkerhed fastslås, om der var tale om bunden af stolpehuller. I sydprofilen blev erkendt et stolpehul (A6). Bunden af dette stolpehul ligger ca. 20 cm under DNN. Det er mulighed, at stolpehullet skal tolkes som en del af borgkomplekset. Sammen med de to træstolper x157 (bundkote i -0,067) og x158 (bundkote i -0,037) og de mulige fyldskifter i fladen øst for A3 kan stolpehullerne tilnærmelsesvis danne to rækker, der løber vinkelret ind på A3. Ser man samlet på disse anlæg ledes tankerne hen på en overgang over renden. I sydprofilen bestod lagene primært af forskellige vådbundsaflejringer i form af tørv, gytje og marint sand samt et undergrundslag. s. 30/52 Udskr :01

31 L85 er det sammenbrændte gytjelag, som sammenlignes med tilsvarende lag fra felt 5, 6, 8, 9 og 11. Laget kan desværre ikke relateres i forhold til A3. Derunder ligger L78 og L79, som kan være vikingetidige, da de går henover og ned i A3. I A3 ligger to lag (L87-88) henholdsvis en gytjeaflejring i bunden og en højere beliggende tørveaflejring, der indeholdt en del pinde osv. Disse pinde lå primært i toppen af nedgravningen. De to lag formodes at være opstået i A3s funktionstid, og de tilhører derfor vikingetiden. L73 A3 L85 L81 L79 L86 L77 A6 L79 0,26 m o DNN -0,04 o DNNL84 L73 L79 L74 L80 L78 L L77 L88 L Udsnit af sydprofil med stolpehul A6 og A3. Den sikre nedgravningskant er markeret med fed streg. På tegningen af sydprofilen ser det umiddelbart ud til, at lagene L79 og L80 løber henover A3, hvilket i så fald vil sige, at disse lag skulle være yngre end A3. Den østlige nedgravningskant til A3 var tydelig under L80, så A3 er formodentlig også gravet igennem dette lag. Da L80 er et sandlag vil en nedgravningskant ikke være så stabil, som i de dybereliggende ler- eller tørvelag. Så vi må konkludere, at kanten af A3 er faldet sammen og der er dumpet/skredet materiale fra L80 og L79 ned i A3. A6 Er et 40 cm bredt og 35 cm dybt stolpehul i sydprofilen ca. 3 m øst for renden. Ved tegningen af sydprofilen er det tolket som A6 bliver overlejret af L79 og L80. Hvis man ser på foto D165, er lagene ovenover omrodede og A6 kan være betydelig yngre end først antaget. Renden A3 fremstår i dette snit som værende ca. 1,4 m bred og cm dyb med bund i -0,50 m under DNN. Aflejringerne i renden består af gytje og tørv. Ud fra denne sammensætning af materiale må man konkludere, at der ikke har været en større gennemstrømning af vand. Det vand, der har stået i A3, har været stillestående, og A3 er med tiden groet til. Den østlige nedgravningskant er ikke længere tydelig og en del af de overliggende lag er dumpet ned i renden. I fladen var der små pinde langs østsiden af renden og de kan være sat for at holde på kanten. Felt 7. Snit gennem A3 i sydprofilen 01135D158 s. 31/52 Udskr :01

32 I nordprofilen af renden kan der udskilles 3 forskellige lag af vådbundsaflejringer bestående af sand, tørv og gytje inde i rende A3. Den østlige nedgravningskant er usikker, da der igen er neddumpet materiale. Fund De primære fund i felt 7 var pælene x157 og x158, som måske er resterne af en plankevej i engområdet. I og omkring A3 blev der fundet en del træ primært vidjer, pinde, pæle og hugspåner. Felt 7. Den nordlige stolpe x158 in situ 01135D144 Naturvidenskab De to træpæle (x157 og x158) er udtaget til dendrokronologiske analyser. Afventer resultat. Sammenfatning og videre perspektiv Ud fra profilerne i felt 7 kan man udlede, at feltet er anlagt i et vådbundsområde. Alle lag, der ikke tilhører konstruktioner, består af naturlige vådbundsaflejringer så som sand, tørv og gytje. Bevaringsforholdene i området omkring A3 var gode for organisk materiale. I selve engområdet bærer de yngre gytje- og tørvelag kraftig præg af at være sammenbrændte, og der er bevaringsforholdene ikke specielt gode for organisk materiale. Ud fra fundsammensætningen må man formode, at der i området ikke har været den store aktivitet, selv om der er tegn på en mulig overgang over renden. De videre perspektiver i området afhænger af, om de to pæle (x157 og x158) kan dateres til vikingetid og ringborgens funktionstid. Hvis det kan sandsynliggøres, at de har relation til borgen kan de ud fra deres beliggenhed i forhold til renden være en del af en overgang over renden. En afdækning af et større område vil kunne klarlægge, hvor denne overgang fører hen og dermed også, hvordan færdslen i område har været. Felt 8 I fladen blev registreret tre anlæg, renden A3, et utolket anlæg A4 og en nyere tids skelgrøft (A5). A3 fremstår i fladen som 1,70 2,00 m bred. I snittet er den omkring 2 m bred med skrå s. 32/52 Udskr :01

33 nedgravningskanter og flad bund. Bunden af renden ligger ca. -0,80 m under DNN, dvs. der er fald fra felt 6-7 og hertil. Renden er på dette sted gravet igennem et tørvelag og siderne står meget skarpt. Tørvelagene indikerer, at renden er anlagt i et vådområde med meget fugtig eng eller lignende. Kulturlag A4 x175-0,103-0,453-0,023 A3-0,413 0,077 0,057-0,053-0,083-0,073 A Meter Felt 8 med anlæg A3, A4, A5 og kulturlag A4 er en kantet, 15 cm bred og 5 cm dyb nedgravning med en sandet tørvefyld. Den ligger henover den vestlige nedgravningskant til A3 og i tilknytning til et større stykke træ (x175). Funktionen af A4 er ikke klarlagt, men da den klart er yngre end A3 er den ikke relevant i denne sammenhæng. A5 er den opfyldt skelgrøft /matrikelskel, som på dette sted er ca. 2 m bred og 55 cm dyb med jævnt afrundet bund og sider. Der blev i sydprofilen registreret en række vådbundsaflejringer i form af gytje, sand, ler og tørv. Endvidere blev der registreret et kulturlag (L103) på de 7 østligste meter. Det har samme struktur som kulturlaget i felt 6 og tolkes derfor som et kulturlag, selvom der ikke er fund fra det. Umiddelbart derunder ligger det gråsorte gytjelag (L104), som er der yngste lag, der bliver skåret af A3. Laget kan i indhold sammenlignes med lignende lag i felt 5, 6, 7, 9 og 11. I felterne 6, 7 og 9 udgør disse lag de yngste lag, som bliver skåret af A3, hvilket indikerer, at toppen af lag L104 svarer til anlæggelsestidspunktet af A3. Felt 8. Snit gennem A3. Sikker nedgravningskant er tyk streg, usikker er tyndere streg I A3 kunne der udskilles to lag. Det øverste lag (L110) tolkes pga. den store mængde af pinde og vidjer som et nedskridningslag og/eller forstærkning af østsiden af renden ligesom i felt 7. I bunden s. 33/52 Udskr :01

34 af A3 bestod fylden af marin tørv med aftryk af cardiumskaller (L111), hvilket er ret overraskende, da disse skaller hører til et salt-/ brakvandsmiljø. Laget skal muligvis opfattes som en sammenblanding af nedskredet materiale fra siderne af A3 og en naturlig tilgroningsfase af A3. Lagene inde i renden tyder på en ringe vandgennemstrømning. Fund I tæt tilknytning til A3 blev fundet en del træ, primært i form af vidjer, tilspidsede pæle og hugspåner. Naturvidenskab Der er udtaget en prøve (JP30) fra A3 og det kursoriske gennemsyn af den viste at den er velegnet til videre makrofossilanalyser (jf. rapport ved Marianne H. Andreasen bilag 4). Sammenfatning og videre perspektiv Ser man på lagenes sammensætning, bærer lagene øst for A3 tydeligt præg af at være tørrere og mere sammenbrændte end vest for A3. I området vest for A3 er lagene vådere, men man må stadig sige, at de lag, som dateres til vikingetid eller yngre, bærer præg af at være sammenbrændte. Ud fra profilen kan man se, at der i området mellem borgen og A3 sker en aktivitet i form af aflejring af kulturlag, som ikke er særligt tykt eller indeholder fund. Det må ud fra kulturlagets udstrækning formodes, at der ikke har været den store aktivitet i området Selv om lagene i området består af vådbundslag så som tørv, gytje og marint sand, er bevaringsforholdene ikke optimale, hvilket kan ses på de ret sammenbrændte tørve- og gytjelag. Kun i området i og omkring A3 er bevaringsforholdene gode. Disse dårlige bevaringsforhold er muligvis årsagen til de manglende fund i kulturlaget. De videre perspektiver for området omkring felt 8 er at få et bedre kendskab til A3s udstrækning samt et bedre overblik over udstrækningen og indholdet af kulturlaget L103. Felt 9. Felt vest for nordporten. I dette felt var A3 det eneste anlæg, der blev registreret i fladen. Som det fremgår af nedenstående tegning blev renden ikke snittet vinkelret i den første, vestlige grøft, idet renden på dette sted drejer mere mod øst end først antaget. Det var nødvendigt at udvide feltet mod øst for at få et snit vinkelret på. Det betyder, at A3 har forskelligt udseende i de to profiler. s. 34/52 Udskr :01

35 0,392 A3 0,352 0,292 0,252 Østprofil 0,342 x197 0,302 Vestprofil 0,342 0,282 0,422 0, Meter Felt 9. Øverste synlige niveau af A3 I østprofilen kunne tydeligt udskilles to anlæg, både skelgrøften A5 og rende A3. De registrerede lag bestod af forskellige vådbundslag i form af tørve-, sand- og gytjelag. A5 er ca. 1 m bred og 35 cm dyb med dobbeltbund. Renden A3 er godt 4 m bredt i toppen, godt 2,5 m bred i selve renden og ca. 60 cm dyb. Bundene af renden ligger omkring -0,25 m u DNN, hvilket er ca. 0,50 m højere end i felt 8 syd for vestporten. I profilen kunne de lag, der tilhørte anlæg A3, tydelig udskilles, idet nedgravningskanten til A3 var særdeles tydelig, og man kunne i visse tilfælde se de enkelte spadestik fra gravningen. Den nordlige nedgravningskant er med trappetrin, måske fordi A3 er gravet ned i forskellige sandholdige lag. I A3 var afsat blev kraftige sandaflejringer samt mindre striber af gytjeaflejringer. Henover A3 var der afsat muld- og vækstlag. Pga. den meget tydelige nedgravningskant til A3 kunne man let udskille de(t) lag, som nedgravningen først skar. Igen er det det meget sammenbrændte gytjelag med gummiagtig konsistens (L198/206). Lag med tilsvarende indhold er fundet under samme forhold og ligeledes i tilknytning til A3 andre steder vest for borgen, dog ikke lige så tydeligt som i felt 9. Det betyder, at toppen af L198/206 må være lig med den flade, hvor anlæggelsen af A3 er startet og at alle lag derunder er ældre end vikingetid. s. 35/52 Udskr :01

36 Felt 9, østprofil med sandlagene i rende A D202 I vestprofilen kunne udskilles to anlæg, både det moderne A5 og den vikingetidige A3. Her er nedgravningen til renden A3 ca. 5,5 m, mens selve renden ca. 4 m bred og 0,50 m dyb med meget skrå nedgravningskanter. Bunden ligger ca. -0,30 m under DNN, hvilket er ca. 0,50 m højere end i felt 8. Felt 9, skråbillede af vestprofil med snit gennem A D192 s. 36/52 Udskr :01

37 Derudover forskellige tør- og våndbundsaflejringer i form af muld, tørve-, sand- og gytjelag fra vikingetid samt ældre og yngre. I A3 blev der udskilt seks lag, som primært omfattede kraftige sandaflejringer samt mindre striber af gytjeaflejringer. Både sand- og gytjeaflejringerne i A3 vidner om en vandfyldt rende/voldgrav, specielt de kraftige sandlag vidner om ret kraftig gennemstrømning af vand i anlægget, mens gytjeaflejringerne vidner om mere stillestående vand. Selv om aflejringerne i A3 er op til 65 cm tykke, kan man ikke sige noget sikkert om længden af A3 s funktionstid. De lag, som A3 er gravet ned i, omfattede forskellige former for vandrette lag (tørv, gytjer og sandlag) afsat i et vådområde. Området syd for A3 må da også betegnes som foden af morænebakken, selv om der ikke er registret undergrund. Fund: I felt 9 er der gjort en del fund, primært i direkte tilknytning til A3. Her bør nævnes x179, som var 4-5 stykker tekstil, der var bundet sammen med et stykke bast. På grund af en svag tjærelugt har det været overvejet, om der er tale om en tjærekost. X179 kan også være kalfatringsmateriale. Felt 9 tekstil x179 liggende in situ. C14 dateret til AD 01135D196 Bevaringsforholdene for træ i de meget kompakte sandaflejringer var ikke speciel gode, men der blev dog fundet en del hugspåner og andre mindre træstykker i A3. Derfor var det ret overraskende, at stoffet x179 stadig var bevaret. I de øvre lag over A3 blev fundet 2 klinknagler, hvilket tyder på, at flere af disse lag er omrodede. Naturvidenskab Der er udtaget 3 prøver fra A3 og 1 prøve fra det yngste lag, som A3 er gravet gennem, til pollenanalyser. En gennemgang af 3 af prøverne vurderer, at halvdelen af prøverne er egnede til pollenanalyse, mens resten vil kræve forlænget tælletid (se R. Enevold: Pollenvurderingsrapport bilag 4). s. 37/52 Udskr :01

38 Der er lavet pollenanalyse af 3 prøver fra dette felt. J28 (P9,6), det yngste lag som A3 er gravet igennem: græsningseng (oversvømmet i vinterhalvåret) med vandtolerante træer, hårdt græsningstryk, dyrkning af rug og byg på de nærliggende marker. J26 (P9,2) nederste lag i bunden af renden: mange fyrrepollen, som kan være vand- og vindtransporterede, planter af overdrevskarakter, mindre græsningstryk, dyrkning af byg og muligvis rug J267(P9,5): slutningen af rendens brugstid: græs dominerer fortsat, få træer, intensivering af agerbruget. De viser alle et åbent landskab med dominans af græsser og med en nuanceret anthropogen påvirkning. Der er tegn på dyrkning, men mest i den yngste prøve (jf Pollen_rapport ved R. Enevold bilag 4). En kursorisk gennemgang af vådprøver fra jordsøjlen J26 viser, at blandingen af planter fra tørt land, brednær vegetation og åbnet vand tyder på en voldgrav. En arkæobotanisk analyse kan ikke anbefales, da mængden af uforkullet materiale er begrænset (se P. M. Jensen: Vurdering af potentiale i J26 (L211,L212)). Felt 9. De undersøgte pollenprøver vist på østprofilen Prøver til C-14 analyse, alle fra A3: J26 fra L211: makrofossiler; J26 fra L212: makrofossiler x179 blev dateret til 978+/-79 BP. En sigma afvigelse cal. AD, 68,3 %. To sigma afvigelser cal. AD, 91,6 %. De øvrige afventer. Sammenfatning og videre perspektiv Det mest bemærkelsesværdige i felt 9 er A3 s udformning, idet den på dette sted er ca. 2,5 m bred og 0,7 m dyb. Bunden af renden ligger også højere end i snittene syd for. Sandaflejringerne i bunden af renden vidner om meget kraftig vandgennemstrømning. A3 minder på dette sted nærmest om en regulær voldgrav, hvilket understøttes af analyser af de nedre lag. Renden har retning mod Tudeå og den kraftige gennemstrømning i renden kan skyldes en direkte forbindelse med åen. Området omkring felt 9 kan i dag betegnes som et ret tørt engområde, hvilket har bevirket, at bevaringsforholdene i området er ret dårlige mht. bevaring af organisk materiale. Kun i og omkring selve A3 var der bevaret træ. At der i området har været en stor aktivitet vidner fundene af jerngenstande samt tekstilet og de øvrige fund om. Udenfor A3 er der ikke fundet spor efter aktivitet fra vikingetiden. Det skal dog siges at de lag, man forbinder med vikingetiden, er ret tynde og meget sammenbrændte. Sammenligner man A3 i felt 9 med A3 i de øvrige felter, er forskellen meget stor. s. 38/52 Udskr :01

39 Felt 9. Renden A3 s beliggenhed i forhold til Tudeå, som ses som en lys stribe bag træerne 01135D204 Pollenanalyser viser, at renden er anlagt i et græsningseng, som sandsynligvis har været oversvømmet i vinterhalvåret. I rendens funktionstid har der derfor været mulighed for, at der kunne komme vand fra Tudeå ind i renden. Det er ikke klarlagt, om det udelukkende skyldes den forhøjede vandstand i åen i vinterhalvåret, eller om der har været direkte forbindelse mellem åen og renden. De nederste sandlag inde i renden er vandrette og kan måske skyldes oversvømningen af området, men de højere liggende sandlag inde i renden vidner om turbulent vand, hvilket må tolkes som direkte forbindelse mellem Tudeå og renden. Evt. yderligere undersøgelser i dette område vil have til formål at afklare, om der har været direkte forbindelse mellem renden og Tudeå samt om renden har forbindelse med renden i felt 8. En videre undersøgelse i området ved felt 9 vil være med til at give en forståelse for den aktivitet, der er foregået i området mellem Tudeå og nordporten og samtidig kaste lys over konstruktionen af selve borgområdet. Felt 10. Et felt nord for nordporten for at få sammenhæng med Nørlunds udgravningsfelter. Lagene i profilerne var ikke brudte, så det lykkedes ikke at få kontakt til Nørlunds felt 5. I dette felt blev registreret en del vandretliggende træ, et kulturlag med mange vikingetidsfund samt en faskine A7. I feltet blev registreret en del store vandretliggende træstykker i stil med dem som Nørlund fandt. Træet lå i så dybtliggende lag, at det må være fra stenalderen. I den sydlige del af feltet fandtes et op til 35 cm tykt kulturlag (L139) med mange fund i form af keramik, metal, træ og stof fra vikingetiden. Laget indeholder også en del flintredskaber og afslag, som må være omlejrede. Dette lag svarer til kulturlaget i felt 6 nær ringborgens sydport. s. 39/52 Udskr :01

40 Felt 1-1,07-1,12 A7-1,19-1,21-0,85-1,09-1,13 Felt 10 Felter Anlæg Træ Klinknagler Meter Felt 10 med anlæg og træfund Nivellement m under DNN Sten Faskinen A7 lå midt i feltet og er konstrueret ved, at der tættest på åen var en række vandretliggende kraftige vidjer i cm s bredde, der var støttet op af en lodretstående pæl. Desuden var der på indersiden en del større sten, som formodentligt har fungeret som opfyldning og støtte for konstruktionen, som så bliver ca 90 cm bred. Faskinen er bevaret i en højde af cm kan opfattes som en forstærkning af selve åbrinken. Der blev i lagene omkring faskinen fundet store mængder træ primært i form af hugspåner o.l. men også klinknagler, samt x218, der formodes at være et fragment af en skibsdel (formentlig et knæ). s. 40/52 Udskr :01

41 Felt 10. Faskinen A7 set fra nord (fra åen) 01135D218 Lagene i østprofilen bestod af flere forskellige typer. Tæt på åen var lagene en blanding af gytje- og sandaflejringer, mens lagene på kanten af morænen bestod af tørv, muld og sand. Lagene er i dette felt meget skråt aflejrede, hældende indefra det tørre land og ud mod Tudeå i modsætning til de vandrette vandaflejrede lag i felt 11. Der var tydelige ændringer af lagene og fundindholdet afhængigt af, om de var placeret i det våde eller tørre område. Det vil sige, at laget i bund og grund bestod af de samme materialer (sand, sten, ler osv.), men at det ændrede karakter fra det våde til det tørre. L140 er et sådant eksempel. Lagene kan opdeles i tre dateringskategorier: Lagene yngre end vikingetid bestod på tørt land af muld og tørv og i vådbundsområdet af en gytjeaflejring. Vikingetidslagene omfatter både tørbundsog vådbundsaflejringer samt kulturlag og omrodede lag. Lagene ældre end vikingetid består af tørvegytje med skaller og sandlag med tørv. Fund: I forbindelse med gravningen af felt 10 blev der indsamlet et meget stort fundmateriale, som primært skyldes den meget store aktivitet i området og de gode bevaringsforhold for organisk materiale. Udover det mulige knæ (x218) blev fundet et træstykke med borehul (x248), hvis funktion ikke kendes. Af andre trægenstande bør nævnes flere trænagler samt meget bearbejdet træ, hugspåner, vidjer, tilspidsede pæle osv. Ud over de mange træfund fremkom der knapt 60 jerngenstande. I kulturlaget var jerngenstandene meget dårligt bevarede og den endelige identificering var afhængig af røntgenfoto. Det viste sig, at der var fund af 44 hele eller fragmenterede klinknagler i feltet. Derudover blev gjort fund af en enkelt kam, slibesten, keramik og meget andet. Keramikken består af østersøkeramik fra kulturlaget samt et enkelt skår fra lag 6. Et enkelt skår (x228) dekoreret med en linie med huller dateres til mellemneolitisk tragtbæger per. IV, men det må være omlejret, da der i samme lag er fundet et stykke stof x208, som er C14 dateret til vikingetid. s. 41/52 Udskr :01

42 Et stykke træ (x218) med tilhuggede sider og et tilhørende borehul er muligvis toppen af et knæ til et skib. Moesgård fotolab. Naturvidenskab Der er udtaget prøver fra lagene i østprofilen. 4 prøver (JP15, JP16, JP17, JP18) er kursorisk gennemset for at bedømme deres potentiale. De 3 er egnet til analyse og den sidste er evt. egnet til videre makrofossilanalyser (jf. rapport ved M. H. Andreasen bilag 4). C-14 datering: X208 (tekstil fra overgang mellem L140 og L142): Dateres til 1115+/-23 BP. En sigma afvigelse cal. AD, 68,3 %. To sigma afvigelser cal. AD, 95,4 %. X240 (træ fra L151) Dateres til 1225+/-27 BP. En sigma afvigelse cal. AD, 68,3 %. To sigma afvigelser cal. AD, 95,4 %. Laget ligger klart over faskine A7. X242 (træ fra L146) Dateres til 1150+/-27 BP. En sigma afvigelse cal. AD, 68,3 %. To sigma afvigelser cal. AD, 95,4 %. Laget ligger klart over faskine A7. x243 (træ fra overgangen mellem L144 og L149 (faskinen)): Dateres til 5779+/-42 BP, en sigma afvigelse cal. BC, 64,2 %. To sigma afvigelse cal. BC, 95,4 %. Det tyder på, at dette stykke træ er omlejret stenalder træ. Sammenfatning og videre perspektiv Området ved felt 10 viser stor aktivitet mellem nordporten og Tudeå. Tæt ved borgen ses et kraftigt kulturlag, som indeholder en meget stor mængde fund deriblandt store mængder træ, samt en ret betydelige mængde jerngenstande primært i form af klinknagler. Længere mod nord (mod Tudeå) blev der i de nederste lag fundet resterne af et faskinelignende anlæg (A7). 2 prøver af træ fra lagene over faskinen er C14 dateret til hhv AD og AD. Faskinen ligger i L142, som dels indeholder et stykke mellemneolitisk keramik (x228) og dels har en C14 datering til AD af et stykke stof (x208) fundet i toppen af laget. Et stykke træ fra laget under faskinen er dateret til BC, så der er meget ringe afstand mellem lagene fra (ældre) stenalder og vikingetid på dette sted. Det tyder på, Tudeå (som alle åer) har flyttet sig frem og tilbage og derved omlejret materiale på dette sted. Det kan ikke udelukkes, at faskinen har været i brug i flere perioder. Imellem faskinen og kulturlaget findes der en række vandafsatte lag. I disse lag findes der store mængder fund primært vikingetidige, men også enkelte flintgenstande. Dette kunne tyde på, at disse lag er lettere omrodede. s. 42/52 Udskr :01

43 Ud fra lagenes sammensætning kunne det tyde på, at åen efter vikingetiden har ædt sig ind i å- brinken mod syd og omlejret de forskellige lag. Man må derfor formode at den vikingetidige å- brink har gået ud til faskinen, der har fungeret som en forstærkning af selve å-brinken. De videre perspektiver i området er meget store, men også krævende, idet fund og lag fra stenalder til vikingetid er blandet sammen, formodentlig af Tudeå s bevægelser. En udvidelse omkring faskinen for at fastslå anlægges udstrækning og udformning samt datering vil kræve mange C14 dateringer. Disse skal være udtaget af i sikre/faste konstruktioner, fordi der har været så stor aktivitet fra åen. Det er desuden i dette felt, at det eneste stykke skibstømmer er fundet. Yderligere gravning i kulturlaget nærmest borgen vil kunne vise hvilke aktiviteter der foregået omkring nordporten. Felt 11: Felt bestående af 4 grøfter (I-IV) i engen øst for Tudeås nuværende forløb. Der blev ikke registreret forhistoriske anlæg i grøfterne. Karakteristisk for lagene i størstedelen af disse nordprofiler er, at lagene er vandrette og ubrudte, hvilket kan forklares ved vandafsatte aflejringer og forskellige tilgroningsfaser. Lagene bestod af forskellige former for gytjer og sandlag i de nederste lag, hvorover der var tørvelag, sekundært tilførte lag og et muldlag. Man kan derfor med sikkerhed konkludere, at åen ikke på noget tidspunkt har løbet øst for det nuværende forløb. Næsten alle de lag, der blev registreret i den første grøft, kunne følges helt ind til morænekanten. Lagene havde over den lange strækning i visse tilfælde ændret farve, men kun så lidt, at der i bund og grund stadig var tale om samme lag. De ændringer man kunne observere i lagene var, at de tæt på morænen var mere sammenbrændte end ved åen. I den østligste del af den østlige grøft IV er lagene let skrånende fra øst mod vest, hvilket sammen med at morænelaget dukker op i bunden indikerer, at feltet nåede kanten af den tidlige fjordarm. Det mest interessante lag i denne profil er det fedtede gråsorte fint lerede gytjelag Ll162, der kan kendes fra de andre felter med vandret afsatte lag og som antages at være samtidige. Felt 11. Eksempel på den ensartede stratigrafi. Vikingetidslaget L162 ses som en sort stribe over det tykke lyse sandlag og rødbrune tørvegytjelag D0249 s. 43/52 Udskr :01

44 Dateringen af de forskellige lag er primært gjort på baggrund af stratigrafiske dateringer lagene imellem. Det eneste helt sikre daterbare lag var cardiumgytjen (L167) nederst, hvori der blev fundet neolitisk keramik (x232). Vikingetidslaget (L162) er blot dateret på sammenligning med tilsvarende lag gjort i andre felter under udgravninger og er derfor meget usikkert dateret. Fund. Tæt ved Tudeå blev i cardiumgytjen fundet et enkelt skår (x232), der ud fra ornamentik og gods dateres til neolitikum. I samme lag blev der også fundet nogle få dyreknogler. Med hensyn til yderligere datering af de forskellige lag blev der i det næstøverste lag fundet jernskrot (dvs. pigtråd o.l.). Laget bar tydeligt præg af at være omrodet. Naturvidenskab Der er udtaget en prøver fra profilen. 1 prøve (J20) er kursorisk gennemset og er velegnet til videre makrofossilanalyser (jf. rapport ved Marianne H. Andreasen bilag 4). Der er udtaget C-14 materiale fra J20, L162 til datering. Afventer resultat. Sammenfatning og videre perspektiver. De vandrette, ubrudte lag i dette felt viser, at Tudeå ikke har løbet øst for sit nuværende forløb. Udviklingen i området er derfor følgende: i bunden et saltvandsmiljø efterfulgt af et ferskvandsmiljø, så en tilgroningsfase og slutteligt tørveaflejringer. De videre perspektiver for området ved felt 11 omhandler udelukkende naturvidenskabelige undersøgelser i form af en pollenserie sammenkoblet med makrofossilanalyser fra udvalgte lag. Dette vil kunne give nye oplysninger omkring Tudeås udvikling. En pollenserie fra dette område vil ikke være så influeret af borgen, som det vil være tilfældet i de andre områder. Derfor vil en sådan pollenserie fremstå som en grundserie for et større område og vil have stor betydning for tolkningen af andre pollenprøver, hvortil der er stillet specifikke spørgsmål. Makrofossilanalyserne vil kunne bruges til at understøtte en pollenserie. Gennemgang af vikingetidige lag og anlæg fra flere felter. Det sammenbrændte sorte gytjelag (L32 i felt 5, L(64/)56 i felt 6, L85 i felt 7, L104 i felt 8, L198, L132/134 i felt 9, L162 i felt 11) Ved rentegningen og den nøjere gennemgang af profiltegningerne opdagede Per Mandrup, at flere lag havde en speciel beskrivelse, hvilket ikke var blevet erkendt fuldt ud ved udgravningen. Det drejer sig om de mørke gråsorte gummiagtige fedtede lerede gytjelag i felterne 5, 6, 7, 8, 9 og 11. Ud fra de stratigrafiske iagttagelser må være det samme lag eller udtryk for det samme lag. Der er ingen sikkerhed for, at der har været et sammenhængende hele vejen rundt om borgen. Der er udtaget flere jordprøver af laget og i følge de naturvidenskabelige rapporter er flere af disse prøver velegnede til analyse. Da en stor del af stratigrafien og dateringerne er baseret på, at der er tale om det samme lag i en stor del af området, ville det være oplagt at lave disse analyser. Der er lavet pollenanalyse af en enkelt prøve, men der er ikke lavet analyser af selve laget mht. indhold, aflejring osv. s. 44/52 Udskr :01

45 BP5 F9 BP6 BP7 F8 BP8 F7 F6 Luftfoto med renden, rød: renden registreret i felter, blå: renden i boreprofiler. Google Earth Renden A3 er en mindst 290 m lang rende vest for ringborgen. Den er registeret i felt 6, 7, 8 og 9 (F6-F9) samt i 4 boreprofiler (BP5-BP9). Renden er synlig på luftfoto som en lys halvcirkel vest om borgen (se ovenstående). I terrænet ses den som en lille sænkning, der er vandfyldt i vinterhalvåret. I profilerne i felterne 6, 7 og 8 er det en 1,0 1,5 m bred rende med lag, som er afsat med ringe vand gennemstrømning efterfulgt af tilgroning, mens den i profilerne i felt 9 er ca. 3,5 m bred og fyldt med vandafsatte sandlag med stærkere gennemstrømning af vand og muligvis har sammenhæng med Tudeå. Ændringen i rendens udseende må ske mellem felt 8 og 9. Ud fra bundkoten i snittene så er der fald på renden fra felt 6 over felt 7 til felt 8, mens bunden i felt 9 ligger ca. 0,5 m højere. Der er derfor ikke sikkerhed for at det er samme rende hele vejen. Mellem felt 8 og 9 er der lavet 4 rækker boringer, hvor ud fra boreprofilerne BP5- BP8 er rekonstrueret. I den rekonstruerede boreprofil BP8 er nedgravningen ca. 5 m bred, men det kan forklares ved, at der i det nord for liggende felt 8 fandtes både rende A3 og skelgrøft A5, som ser ud til af løbe sammen længere mod syd, hvor boreprofilen er. I de rekonstruerede boreprofiler BP7 og BP6 er renden under 3 m bred. I den rekonstruerede boreprofil B5 (mellem vestporten og felt 9) er renden op mod 5 m bred, så ændringen i rendens udseende sker ved eller nord for vestporten. De rekonstruerede boreprofiler er ikke rentegnede, da de er tegnet/konstrueret i målestoksforholdet 1:10 lodret og 1:50 vandret for at kunne overskue ændringerne. Der er mange usikkerheder i dem og målingerne af rendens bredde skal tages med forbehold, men tendensen er klar. Derfor kan bundkoterne fra boreprofilerne heller ikke bruges til at klarlægge, hvor bunden af rende begynder at stige. s. 45/52 Udskr :01

46 Næsten al den aktivitet, der er blevet påvist i området, ligger mellem renden og borgen, så renden kan derfor opfattes som en skillelinje/grænse mellem borgen og det øvrige område vest for borgen. Rendens funktion er ikke fastlagt, men som det ses på ovenstående luftfoto, så ligger den i forlængelse af indre voldgrav. Den er dog meget mindre end den indre voldgrav, som er op mod 18 m bred og 4 m dyb. Den sydlige del af renden ligger forskudt mod syd i forhold til den sydlige afslutning af indre voldgrav. Renden ligger i større afstand fra volden end indre voldgrav. Især mod nord forløber renden i større afstand fra volden og den ser mere ud til at fortsætte mod Tudeå end bøje ind mod nordporten. I Trelleborgpublikationen fra 1948 nævner Jessen (s ) en ca. 50 m lang og ca. 3 m bred synlig rendelignende sænkning langs voldfoden, vest for nordporten. Denne rende blev snittet nær dens østlige afslutning. Bunden af renden ligger omkring 0 m koten og der er sandet gytje og sand i bunden af den. Denne rende minder om A3 og kan have relation til den, men der mangler en sikker placering af snittene ved nordporten. Kulturlag Der blev fundet kulturlag i felt 6, 8, 10. Især i felt 6 og 10 var der mange genstandsfund i laget, hvilket viser, at aktiviteten og udrømningen af materiale har været stor ved nord- og sydporten. I følge Nørlund (1948, s. 59) bliver vestporten efter branden lukket til med en plankevæg, så derefter kan det ikke forventes, at affaldet fra borgen smides ud denne vej. Gennemgang af fund Fundmaterialet består af 255 x-numre og 31 J-numre med genstande af flint, glas, jern, jord, metal, ler, knogle/tak, slagge, sten, tekstil, træ. dd mangler der foto af de sidste genstande, så illustrationerne er få og bilag 6 er ikke med i rapporten. Flint Flintmaterialet (x21,x22,x27,x60,x65,x66,x71,x106,x135,x150,x185,x227,x231,x239) består af skrabere, afslag og flækkekniv og er opsamlet i de fleste felter. Det viser, at bosættelsen i stenalderen og tiden før ringborgens opførelse har været omfattende. Flere af flintredskaberne er fundet i lag med C14- daterede vikingetidsgenstande og må da være omlejrede. Glas 2 små blå glasperler (x236) er fundet ved soldningen af kulturlaget i felt 10. Jern/metal Størstedelen af metalfundene udgøres af klinknagler (x74,x75,x76,x77,x81,x87,x89,x181,x182, x189,x204,x205,x206,x207,x209). Efter røntgenfoto er der identificeret i alt 59 klinknagler eller dele deraf, fortrinsvis fra felt 10 (44 stk.). Fra kulturlaget i felt 10 kommer et stykke jern med et ca. 3 mm rundt hul (x204), som kan være det sidste af en nittepladestang. Ved detektorafsøgning nord for Tudeå er opsamlet 12 klinknagler eller nitteplader, en lille jernkniv (x72) samt et blylod (x83). Et andet lod (x180) er fundet i felt 9 sammen med 3 klinknagler. Fra kulturlaget i felt 6 blev opsamlet stumper af en 18 cm lang saks af fåresakstypen (x117) samt et hammerhoved (x127). s. 46/52 Udskr :01

47 Jord 31 jordprøver (J1-J31) er indsamlet til pollen- og makrofossilanalyse. Prøverne er gennemgået kursorisk for at klarlægge deres potential (se rapporter ved Renée Enevold og Marianne Høyem Andreasen bilag 4). Der er lavet pollenanalyser og kursorisk gennemgang af nogle af flere af prøverne fra felt 9 og en enkelt fra felt 6 (se rapporter ved Peder Mose Jensen og Renée Enevold bilag 4). Hovedlinierne i resultaterne er beskrevet under de respektive felter. Eksempler på østersøkeramik (x229), tenvægt (x235) og glasperle (x236) fra kulturlaget i felt 10 SVMfoto Keramik/ler De fleste skår (x125,x178,x229,x250) er af østersøtypen og kommer fra kulturlaget i felt 10. De er dekoreret med vandrette furer og bølgelinier. Randskårene har lige afskårne rande. Keramikken er af Vipperovtype og passer med de yngste af østersøskårene fra Nørlunds udgravning. To skår dateres til yngre stenalder ud fra deres gods og dekoration. Det ene (x228) må være omlejret, da der er fundet et C14 dateret stykke vikingetidstekstil i samme lag. Det andet skår (x232) er fundet i cardiumgytjen og daterer det nederste lag i felt små koniske tenvægte af ler (x235) blev fundet ved soldningen af kulturlaget i felt 3. Endelig er der opsamlet klumper af lerklining fra rende A3 i felt 6 (x197), fra kulturlaget (L139) og det underliggende lag (L140) i felt 10 (x230, x235,x252), men deres funktion er ikke klarlagt. Knogle og tak Knoglerne er artsbestemt af Jakob Kveiborg (se knoglerapport, hvor lag 3 og 4 i felt 10 svarer til L139 og L140 bilag 4) og der er repræsenteret husdyr (høns, hund, svin, kvæg, ged, får, hest i to størrelser) fisk (ål, sild, hornfisk, torskefisk, ulk, rødspætte, gedde, aborre), fugle (svane, gæs, and, råge/krage) og vilde pattedyr (mus, rotte, kat/mårdyr, kronhjort). En enkelt knogle fra kulturlaget i felt 10 er muligvis af menneske (x221). Alle mennesker burde i vikingetiden være begravet på gravpladsen øst for borgen, så der burde ikke findes løse menneskeknogler i et vikingetidslag, men det kan være en ældre knogle, som er omlejret. Der er forskel i deponeringen i rende A3 og i felt 10. Knoglematerialet fra felt 10 afspejler slagte-/husholdningsaffald, mens der i rende A3 også er hesteknogler og kamaffald. En enkelt meget stor hesteknogle kan være et forarbejde til en skøjte (x155), som der blev fundet flere slidte eksemplarer af ved Nørlunds udgravning. Felt 6. Enkeltkam uden bevarede nitter x170 ACL foto s. 47/52 Udskr :01

48 Bearbejdet tak og afsavede takender (x104,x121,x126, x193, x199,x251,x291) viser, at der har fundet kamproduktion sted på borgen. F. eks. blev lidt syd for rende A3 i felt 6 fundet et område med en del bearbejdet tak (x121). Nørlund påviste kamproduktion i vestportens sene fase efter branden. De 2 enkeltkamme består af 2 skinner og tandplader sat sammen med nitter. Kammen (x170) fra felt 6 har ikke bevaret nitterne, mens kammen (x200) fra felt 10 blev fundet i så dybtliggende lag, at nitterne er bevaret. Slagge Der er fundet sikker vikingetidsslagge (x249) i kulturlaget i felt 10, mens de øvrige fund af slagge ikke kan dateres og kan være recente. Sten En hvæssesten og et forarbejde til samme af rødviolet skiffer (x91,x92) er fundet i det lag, som rende A1 i felt 4 er gravet ned i. Et muligt forarbejde til en hvæssesten (147) er opsamlet ved felt 6 og i kulturlaget i felt 10 er fundet en slibesten af grå skiffer (x237). Endelig er der i nærheden af felt 4 opsamlet en halv stridsøkse (x142), som stammer fra den tidligere stenalderbosættelse. Tekstil I felt 9 blev fundet 4-5 stykker tekstil af kipervævet uld, uldhår og snor sammenbundet med et stykke bast (x179) til en kost eller kalfatringsmateriale. Det er C14 dateret til 978+/-79 BP. Et andet stykke valket stof (x208) viklet om en pind fandtes i felt 10 i L142 og det er C14 dateret til 1115+/- 23 BP. Træ Der blev indsamlet træ under 116 fundnumre. En stor del blev kasseret (55 fundnumre) fordi stykkerne var for små eller ikke kunne give ny viden. Størstedelen af det gemte træ er forskellige tilhuggede træstykker, pinde, spåner, klodser, brædder, nagler osv. Af egentlige genstande kan nævnes et stykke af et fad (x110), hovedet af en strikkepind (x203), skibsdel (x218), håndtag (x224) der ligner det på skjoldet, samt et skjold (x163), et muligt hjulnav (x164) og en bue (x122). X 210 stykke af fad og x203 hoved af strikkepind? Moesgård fotolab s. 48/52 Udskr :01

49 Fra toppen af rende A3 i felt 6 kommer et fund af et unikt, cirkulært træskjold (x163). Skjoldet består af den cirkulære skjoldplade og det oprindelig på bagsiden anbragte håndtag. Skjoldpladen er ca. 85 cm i diam. og sammensat af 7 brædder af fyrretræ af varierende tykkelse fra ca. 8 mm i den centrale del og mindre end 4 mm ved kanten. Det formodentlige cirkulære håndtagshul har en diam. på 111 mm. Der var ikke bevaret spor efter en skjoldbule. Dimensionen på håndtagshullet passer med skjoldbuler af jern fundet ved Nørlunds udgravning. Skjold x163 set fra bagsiden med håndtaget liggende på plads Moesgård fotolab På bagsiden af skjoldet har været påsat et håndtag med nagler, som ikke var bevaret. Håndtaget udgøres af en 35 cm lang og let buet stykke bøgetræ med nittehuller både omkring midten og i enderne. Midt på grebet findes et ca. 6 cm bredt ornamentbånd udført i karvsnit. Ornamentikken består af et fletbåndsmotiv og en tynd stribe med geometrisk mønster. Ornamentikken på den midterste del af håndtaget til skjoldet (x163) Moesgård fotolab s. 49/52 Udskr :01

50 Analyser af skjoldet viser spor af bemaling på ydersiden med hvid (blycarbonat) og rød (jernoxid) farve. På en af plankerne fandtes spor af skind, men ikke nok til at konkludere, at skjoldet har været beklædt med skind. De små huller langs skjoldranden er ikke nitte- eller syhuller, men skyldes planterødder (jvf. rapport ved Mads Chr. Christensen, Bevaringsafdelingen Brede bilag 4). Dendrodatering: de to bredeste skjoldbrædder dækker tilsammen over 137 år af træernes vækst og den sidste årring er dannet i år 905. Der er ikke bevaret splint. Fyrretræet har vokset i Vestnorge, i området ved Atlanterhavskysten, vest for de norske fjelde (oplyst af Niels Bonde Nationalmuseet). Skjoldet er det første fra vikingetiden her i landet, men det ligner de skjolde, som blev fundet på Gokstadskibet i Norge. Disse skjolde var lavet af tynde plader af nåletræ og metaldelene var bevaret. De var bemalede med forskellige farver. Langs den ydre rand var der små huller, men der var ingen spor efter et overfladebetræk. I nærheden af skjoldet blev opsamlet et 15 x 20 cm træstykke (x164) med centralt hul. Stykket er foreløbig bestemt som et forarbejde til et hjulnav. Det mulige hjulnav fundet tæt ved rende A3 i felt 6 x164. Moesgård fotolab I en udvidelse af felt 6 dukkede et ca. 45 cm langt træstykke (x122) op. Træsorten er bestemt til taks og ud fra udformningen er det bestemt til et fragment af en bue. Der er foretaget en C14 datering af buen til /-29 BP, hvilket svarer til tiden omkring Kristi f. Vurdering og evt. fremtidige tiltag Projektets formål var ved boringer og udgravninger i vådområdet at afklare bevaringsforholdene for organisk materiale og udpege aktivitetsområder, som kan relateres til skibe og søfart. Generelt er der gode bevaringsforhold for organisk materiale (træ, knogle, tekstil) i de fugtige engområder, som er blevet undersøgt her. Der er indsamlet meget træ, 2 stykker tekstil og ca. 40 kg dyreknogler fra især rende A3 og kulturlagene i felt 10, så der er gode muligheder for at finde træ, der kan relateres til skibe eller skibsreparation. s. 50/52 Udskr :01

51 Der blev ved felt 10 fundet to stykker træ med gennemboring, og heraf kan det ene være fra et knæ til et skib eller en vogndel. I betragtning af, at der i feltet er opsamlet ca. 160 stk. træ fordelt på 17 fundnumre, er mængden af skibsrelaterede træstykker ikke overvældende. Til gengæld er bevaringsforholdene for metal mere specielle. F.eks. var der ikke bevaret metal på skjoldet ligesom nitterne var forsvundet i en kam fundet tæt ved i felt 6. Der er også i dette felt fundet en saks og et hammerhoved i kulturlaget tæt på borgen, men ingen af dem var velbevarede. I felt 10 var metalgenstandene dårligt bevarede i kulturlaget tæt på borgen, mens de var velbevarede i å-aflejringerne. Efter røntgen af de indsamlede jernklumper er 59 identificeret som klinknagler. Om de alle er fra skibe eller de kan have haft andre funktioner er ikke afgjort. Felt 9 Felt 10 Felt 4 Området nord for ringborgens nordport og Tudeå vist på 1880-kort. Stjerne viser fund af klinknagle eller dele af. Copyright Kort og Matrikelstyrelsen Området ved nordporten og Tudeå viser stor aktivitet i form af kulturlag med mange vikingetidsfund, klinknagler samt meget træ, heraf det eneste stykke skibstømmer. Dette område er det bedste bud på et område, hvor yderligere undersøgelser kan give oplysninger om aktivitetsområder relateret til skibe og søfart. Til gengæld har Tudeås naturlige bevægelser gjort, at der er eroderet af sydbredden, hvilket betyder, at stenalderlagene er blandet sammen med vikingetidslagene. Ved denne undersøgelse blev der registreret en smal rende vest om ringborgen. Denne er synlig på luftfoto (bl.a. forsiden af projektbeskrivelsen) og står i vinterhalvåret som en vandfyldt halvcirkel i engen mellem de to åer. Renden har to forskellige udformninger, dels som rende og dels som voldgrav, så måske er der to render. I renden blev fundet et cirkulært træskjold, som er det første fra vikingetiden her i landet. Renden vest om ringborgen må opfattes som en del af hele forsvarsanlægget og bør derfor undersøges i for en afklaring af dens forhold til resten af ringborgen og dennes konstruktion. Den kan stå i forbindelse med indre voldgrav, som er af en helt anden dimension. En undersøgelse af rendens afslutninger for at finde relationen til Tudeå og indre voldgrav er oplagte objekter for at forstå ringborgens konstruktion og funktion. Dette falder dog ikke indenfor denne projektbeskrivelse. Fundmængden er stor, især fra kulturlagene ved felt 6 og 10. Med undtagelse af skjoldet er alle fundene af typer, som blev fundet ved Nørlunds udgravning af ringborgen, så yderligere undersøgelser vil formodentlig kunne give et mere nuanceret billede af genstandsmaterialet. Da s. 51/52 Udskr :01