Bondegårdens læreplan Redigeret oktober 2014.

Transkript

1 Bondegårdens læreplan Redigeret oktober Børn gør det rigtigt, hvis de kan Forord Bondegården er en naturbørnehave, hvor børnene er ude det meste af dagen. Udendørs- og nærmiljøet er omdrejningspunktet i hverdagen og læreplanen vil derfor tage udgangspunkt i børnenes oplevelser i naturen. Vi har børn i alderen 0-6 år, hvilket gør, at vi kan fokusere på hele barnets udvikling og dermed styrke barnet i dets kompetenceudvikling. De større børn lærer at være opmærksomme på mindre børn, og de mindre børn lærer bl.a. lege, etik, empati og omsorg af de større børn. På Bondegården er der et stort udeareal, hvor børnene kan fordybe sig i legen i små rum, hvor de voksne ikke altid kan se dem. Hvad er en læreplan? I forhold til lov om dagtilbud 8, er alle dagtilbud forpligtet til at udarbejde en pædagogisk læreplan. Den skal være beskrivende i forhold til, hvorfor vi gør som vi gør og hvordan vi gør det. Læreplanen skal tage udgangspunkt i følgende seks temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling. 2. Social kompetence. 3. Sprog. 4. Krop og bevægelse. 5. Naturen og naturfænomener. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. Læring På Bondegården mener vi, at læringen foregår i alt, hvad børnene foretager sig. Det være sig fri leg, relationer og planlagte aktiviteter. Der er også mulighed for at være sig selv. Vi synes, det er vigtigt, at vi som voksne delagtiggør os på en anerkendende og vejledende måde overfor børnene. Vi tager udgangspunkt i børnenes naturlige nysgerrighed, som er omdrejningspunktet for al læring. Vi er bevidste om at møde hvert barn, hvor det er udviklingsmæssigt. På Bondegården arbejder vi meget bevidst med børn i mindre grupper i mange af hverdagens situationer. Det være sig samling, spisning, garderoben samt pædagogiske planlagte aktiviteter. Dette gør vi, da vi mener det giver børn en bedre mulighed for at blive set og hørt. Det vil sige, at vi typisk er en voksen til 4-7 børn afhængig af deres alder. At arbejde bevidst med mindre grupper har givet personalet en fokus på at støtte og hjælpe børn med særlige behov i hverdagens situationer.

2 Børn med særlige behov Vi har valgt at definere børn med særlige behov, som børn der i en periode har brug for særlig støtte. Dette kan f.eks. være: I forhold til sprogudvikling I forhold til motorisk udvikling I forhold til sociale relationer i forhold til særlig sensitivitet I forhold til indkøringsperiode På Bondegården vil vi som fagpersonale i disse forhold tilrette vores hverdag så disse børn har et øget fokus/ nærvær med personalet og vi vil i samråd med forældrene, hvis det skønnes nødvendigt, samarbejde med PPR om tværfaglig indsats. I hverdagen vil vi arbejde bevidst med barnet ved siden af den voksne, så den voksne kan hjælpe og støtte barnet i sin udvikling. F.eks: Børn med sproglige udfordringer er tæt ved den voksne i dialogisk læsning samt samtaler i dagligdags situationer. Børn med motoriske udfordringer går ved siden af den voksne på tur samt ved leg på legepladsen. Børn med særlig sensitivitet kan f.eks. få lov til at komme før ind i garderoben end de andre børn, så der er ro omkring barnet samt mulighed for at støtte barnet i sociale relationer i mindre grupper.

3 Alsidig personlig udvikling Vi er alle i besiddelse af vores egen personlighed. Når vi tager stilling til en given situation, vil vores udgangspunkt være forskelligt, ligesom vores måde at tackle en given situation vil være forskellig. Men da vi skal være sammen med andre mennesker i mange timer om dagen, er vi nødt til at have en viden og en forståelse for, vores egen personlighed for at kunne indgå i et fællesskab. Udelivet giver muligheder for et personligt rum, hvor der er plads til at mærke sig selv og andre. Der er plads til, at barnet kan rode, hoppe, danse, grave, prøve kræfter med sig selv og udvikle sig i sit eget tempo. Børnene har større muligheder for at vælge til og fra, hvilket begrænser konflikter, og der er også mulighed for bare at være sig selv. De voksnes opgave er at give barnet den frihed, det magter, så udviklingen foregår i barnets tempo. MÅL: Derfor er det vigtigt at barnet har mulighed for: - At tilegne sig sociale erfaringer. - At udfolde sig som en stærk og alsidig person. - At opleve sig selv som en værdifuld deltager i det sociale fællesskab. METODE: Dette forsøger personalet at sikre ved at: - Lære barnet at sætte grænser for andre og sig selv ved at personalet aktivt støtter og respekterer barnets følelser. - Acceptere barnets følelser og respektere dets signaler ved at anerkende og sætte ord på barnets følelser. - Lære barnet at tage stilling til sine ønsker ved at personalet støtter barnet i være vedholdende i nogle situationer, men også kan hjælpe barnet til at erkende, at ønsket ikke kan blive opfyldt lige nu. Mere konkret kan det siges således: At vi som voksne har til opgave at støtte barnet i at kunne give udtryk for, hvad han/hun vil i den sociale kontakt med andre, for så derigennem at styrke barnets selvværd. Vi voksne er der for børnene, uanset deres alder. Har børnene brug for hjælp, hjælper vi. Det er de voksnes fornemmeste opgave er at være med til at udvikle barnets kompetencer, så vi, når tiden for skolestart nærmer sig, kan træde tilbage og betragte barnet som værende uafhængig i små hverdagsopgaver og selv løse konflikter i fuld respekt for sig selv og sine omgivelser. TEGN: Dette ser vi f.eks. ved: - At barnet kører uden om de andre, når de færdes på legepladsen. - At barnet selv opsøger nærvær.

4 - At barnet inviterer til leg. - At barnet sætter grænser for egen deltagelse og har øje for andres grænse. Sociale kompetencer De sociale kompetencer styrkes i naturen, hvor der både er plads til fællesskabet og til stille væren. De små børn lærer på legepladsen at begå sig i sociale sammenhænge via fælles leg og ved at observere de andre børn. Den store stamme kan kun flyttes når man samarbejder. Hulen bliver bygget i fællesskab, og børnene hjælper ham ned, som var kommet for langt op i træet. Kammerater er en vigtig del af børnehavelivet. Legen indeholder elementer, hvor børnene udfordrer hinanden. De skal lære at skelne mellem rimelige og urimelige krav. De skal øve sig i at fastholde sig i legen. Børnene bliver oftest bedre og bedre til at se hinandens behov, og de voksne støtter dem i at hjælpe hinanden. Børnene vil også gerne hjælpe de små troldunger, og udviser empati for de små og deres behov. MÅL: Derfor er det vigtigt at barnet har mulighed for: - At indgå i sociale fællesskaber. - At øve sig i socialt samspil. METODE: Dette forsøger personalet at sikre ved at: - At barnet lærer at indgå i fri leg. - At barnet lærer at deltage i en styret aktivitet. Mere konkret kan det siges således, at på bondegården arbejder vi bevidst med små grupper, for at kunne støtte børnene i de sociale situationer, der opstår i løbet af dagen, når man er flere mennesker sammen. Den voksnes rolle er her at gå bag ved barnet og observere og være reflekterende, så den voksne kan træde til og være ved siden af barnet med støtte og guiden, hvis der opstår en situation som barnet eller gruppen ikke selv magter at løse hensigtsmæssigt. Det samme gælder, når vi opfodrer børnene til den frie leg på legepladsen. Den voksne er sig bevidst om de interaktioner, der er mellem børnene og er altid klar til at hjælpe dem, med støtte og anerkendelse af det enkelte barns følelser. Vi tænker meget i den gode leg, hvor de sociale kompetencer er i spil og hvor man viser respekt for andre. Hvor det er ok at blive sur, men hvor man også skal arbejde med demokrati og lære at indordne sig, uden at give slip på sin egen personlighed. Det viser sig i mange dagligdag situationer. Situationer, hvor den voksne går ved siden af børnene og støtter dem i at deles om legetøjet, vente på tur og være opmærksomme på hinandens følelser og behov. På bondegården går den voksne også ind i konfliktløsningen gennem dialog, som er tilpasset det enkle barns alder og udvikling.

5 Den voksne planlægger aktiviteter, hvor børnene skal være fælles om at løse en opgave, og opfordrer dem til at hjælpe hinanden; her går den voksne foran barnet og børnene lærer at deltage i en styret aktivitet. Den voksne er gennem kompetencehjulet bevidst om de børn, som har brug for ekstra støtte i sociale situationer og vi er klar til at gå ved siden af disse børn og hjælpe dem med det, de synes kan være svært. Vi tænker i kammeratskabsgrupper for at styrke børnenes indbyrdes relationer og gøre det trygt f.eks. at skifte fra gruppe til gruppe. TEGN: Dette ser vi f.eks. ved: - At der foregår lege, hvor børn er med på egne præmisser. - At de kan indordne sig i socialt samspil (små rollespil). - At de udviser empati, når et andet barn slår sig. Sproglig udvikling Sprog er noget der bruges og læres i samspil med andre. I naturen er der rig mulighed for at finde begreber, kommunikerer, fortæller historier og lærer symboler at kende. De små på omkring et år, som ikke mestrer det verbale sprog endnu, bruger kropssprog. For at udvikle børnenes sprog, arbejder vi med mange aktiviteter, hvor sprog indgår, men også børnenes leg er en vigtig del af udviklingen; de er nødt til at gøre sig forståelige. I Kalundborg kommune er der ansat en pædagog til at varetage sprogscreening. Pædagogen vil kontakte dig med tilbud om sprogscreening af dit barn. Denne screening vil så fortælle, hvorvidt dit barn har brug for ekstra sprogstøtte. MÅL: Derfor er det vigtigt at barnet har mulighed for: - At kunne tilegne sig sproglig kompetence. METODE: Dette forsøger personalet at sikre ved at: - At lave et sprogstimulerende miljø. Mere konkret kan det siges således, at på Bondegården arbejder de voksne med dialogisk læsning ved aktivt at medinddrage børnene i fortællingen af bogen. Børnene bliver præsenteret for historier og fortællinger som i ord og billeder er med til at bevidstgøre vores virkelighed. De voksne bruger dagligdagens aktiviteter f.eks. maddage og garderoben til at styrke børnenes ordforråd og begrebsverden. Personalet bruger sproget i samspillet med børnene, når den voksne lærer dem at kunne give udtryk for deres følelser (glæde, ked af det, sur og skuffet) på en konstruktiv måde. På Bondegården har de voksne fokus på den sansemotoriske udvikling i for hold til den sproglige udvikling, der er gennem kroppen og legen, at barnet øver sig i at tænke, tale, lytte og forstå. Denne fokus er personalet bevidste om i vores pædagogiske temaarbejde. Der arbejdes i mindre grupper for at understøtte et udviklende sprogmiljø.

6 De børn, som har sproglige udfordringer, har i næsten alle aktiviteter en voksen ved sin side til at støtte og hjælpe barnet med sproget og forståelsen af den igangværende aktivitet. TEGN: Dette ser vi f.eks. ved: - At børn får læst og selv læser bøger. - At børn kommunikerer med hinanden. - At børn går og synger, når de leger. Krop og bevægelse På Bondegården bevæger børnene sig meget, med store og små bevægelser. Hver dag er de på legepladsen, hvor de kan udfolde sig. De har mulighed for at klatre i træer, save eller snitte i træ, løbe på bakker eller måske de vil gynge eller cykle. Dét at mærke græsset mod sin krop gør noget ved ens sanser. Naturen er verdens bedste gymnastiksal. Her får børnene lov til at udfolde sig efter evne og behov. Finmotorikken udvikles både ved stillesiddende aktiviteter, som kan være voksenstyrede, men sandelig også i kampen om at fange en regnorm, en snegl eller andet småkryb. Sidst men ikke mindst ved vintertid, hvor der er en del tøj at tage af og på. Vi mener, det er vigtigt at styrke hele kroppen og tager børnene med på udfordrende ture, f.eks. ud over markerne. Her skal man alt efter årstiden, koncentrere sig: måske må man ikke gå i afgrøderne, og samtidig er det et meget ujævnt terræn. MÅL: Derfor er det vigtigt at barnet har mulighed for: - At opleve glæde ved at bruge sin krop og være i bevægelse. - At udvikle sig motorisk. METODE: Dette forsøger personalet at sikre ved at: - At opmuntre dem til at bruge sin krop. - At være fysisk aktiv sammen med dem. Mere konkret kan det siges således: At vi som voksne aktivt opmuntrer og støtter børnene til at bruge deres kroppe både grov og finmotorisk. Dette gør de voksne bevidst ved at lege bevægelses lege og regel lege, hvor personalet aktivt går foran og sætter legen i gang ved bevidst at have et pædagogisk formål, f.eks. kan alle kravle/hoppe/trille. Børnene vil andre gange blive inddraget og være dem som finde på forskellige aktiviteter, men stadig, hvor den voksne er styrende i legen. Personalet er også meget bevidste om at støtte op om de lege, som børnene selv sætter i gang ved at være aktivt deltagende. Det kan f.eks. være fangeleg op og ned af bakkerne, eller gå på jagt efter smådyr, grave efter regnorm. Vi har fokus på at tilrettelægge aktiviteterne på den måde at kroppen bliver stimuleret og sanserne bliver skærpet. Dette kan være årstids-, eller aktivitets bestemt. Som

7 f.eks. bare tæer i sandkassen om sommeren, smag af bær i bærspiralen, regn og blæst i håret og kulden på kinderne om vinteren. Aktiviteter som maddage, hvor finmotorikken skal udfordres ved at skrælle, skære og pille. Ude kan der hamres, saves og snittes med dolk i træ. TEGN: Dette ser vi f.eks. ved: - At barnet selv inviterer til fysisk aktivitet. - At der sker en motorisk udvikling. Naturen og naturfænomener Naturen er omdrejningspunktet for vores hverdag. Vi tager udgangspunkt i den natur, der omgiver os. Vi oplever på egen krop naturen, som ændres i takt med årstiderne. Alt vejr skal i det omfang det er sikkert, opleves og mærkes. Det er i naturen, man ofte konfronteres med begreber som liv og død, og hvor følelser kommer til udtryk, når noget er ulækkert, farligt eller smukt. Store sten, træstubbe og grene stimulerer barnets fantasi, og oplevelser som lyden af summende insekter eller duften af våd skovbund giver varige erindringer. Respekten for miljøet læres gennem oplevelsen af det. MÅL: Derfor er det vigtigt, at barnet har mulighed for: - At opleve glæde ved at være i naturen og udvikle respekt for natur og miljø. - At erfare natur som rum for leg og fantasi. - At gøre sig erfaringer med natur og naturfænomener. METODE: Dette forsøger personalet at sikre ved: - At have tid til fordybelse og sanse i naturen. - At barnet mærker årstidernes skiften og derved oplever alt slags vejr. Mere konkret kan det siges, at de voksne går foran og skærper børnenes interesse for udeliv, ved at give plads til fordybelse og sansning i aktiviteten. Det er personalets opgave at vise begejstring for dyrelivet og planteriget og derved begejstret beskrive naturen ( er det ikke smukt med den gule rapsmark og prøv at dufte ) samt at vise børnene den flotte morgenhimmel. I naturen er det vigtigt, at der er tid, ro og nærværende voksne, der respekterer børnenes leg, ideer, fund og undersøgelser. De voksne er bevidste om at bruge naturens ramme og materiale og forener derigennem oplevelserne i naturen med skabelsen af små og store kunstværker. Personalet lærer børnene at blive miljøbevidste, ikke at smide affald i naturen, samt vi en gang om året samler affald op i grøftekanten. Det hele kommer med hjem, hvor det sorteres og køres på genbrugspladsen for at aflevere det i de rigtige containere. De voksne planlægger aktiviteter efter årstiden, hvor vi finder spiselige ting i naturen, som tages med hjem for at forarbejde og smage (bær, æbler, rodfrugter, hyldeblomst osv.) Ofte bliver disse ting

8 tilberedt på bål. På Bondegården har vi høns som vuggestuen passer. For at lære omsorg og respekt for dyrene i børnehaven, har de voksne fokus på insekter og smådyr, som de får lov til at komme i glas, for at nærstudere dyret. Men til aften skal de lukkes ud igen, de skal tilbage til naturen og deres miljø. TEGN: Dette ser vi f.eks ved: - At barnet viser glæde ved at komme ud. - At barnet har kendskab til naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier Der bliver samlet materialer fra naturen, som kan bruges til kreative aktiviteter. Der tegnes i sandet, der bygges, leges og fortælles eventyr. På Bondegården findes der mange traditioner. Afholdelsen af den enkelte tradition kan ændre sig efter, hvad der er børnenes behov. Kultur for Bondegården er også at arbejde bevidst med børnene i mindre grupper i mange af hverdagens situationer og pædagogiske planlagte aktiviteter. Derved mener vi børnene får en bedre mulighed for at blive set og hørt. Vi følger kalenderåret, afholder de højtider, der er tradition for i Danmark, og taler om, hvorfor vi har dem. MÅL: Derfor er det vigtigt, at barnet har mulighed for: - At kende de danske traditioner. - At udtrykke sig kunstnerisk og kreativt. METODE: Dette forsøger personalet at sikre ved: - At barnet får mulighed for at formidle kultur, og at de voksne støtter det i at afprøve forskellige udtryksformer. - At have adgang til materialer og redskaber, der støtter barnets egen skabende kultur. - At deltage i kulturelle, traditionelle og kunstneriske tilbud. Mere konkret kan det siges således, at på Bondegården gør vi det ved at give børnene mulighed for at prøve forskellige materialer og redskaber. Både gennem planlagte pædagogiske aktiviteter, hvor den voksne går foran og viser børnene et færdigt produkt som de skal efterligne. Men også ved dagligt at opfordre børnene til at tegne, save, snitte og klistre. Den voksne på Bondegården går foran med fortællinger og eventyr, beretninger fra historien og dagligdagen. Vi bruger også drama og sang, rim og remser til at opnå en forståelse for værdier og udtryksformer. Vi går gerne foran og viser forskellige metoder, men vi træder samtidigt gerne til side og lader børnene vise os, hvad de har af ideer. På Bondegården har vi faste traditioner som hjælper os med at formidle kultur og de danske traditioner.

9 TEGN: Dette ser vi f.eks. ved: - Barnets glæde ved at udtrykke sig kreativt. - Barnet husker traditioner fra år til år. Bondegårdens formidling af kultur og traditioner - Jul med masser af hygge i mørket, julefest og sange. - Bondegårdsnissen der flytter ind i laden og får risengrød af os. - Juletræet, som alle børn er med til at pynte og lave pynt til. - Juletur med teater. - Fastelavn med tøndeslagning, udklædning og fastelavnssange og -boller - Påske med påskefest. - Sommerfest med familie. - Bondegårdens fødselsdag. - Børnenes fødselsdag, gerne med hjemmebesøg. - Gallafest og overnatning for de store. - Bedsteforældredag/blomsterdag. - Gamle og nye sange i hverdagen. - Male, klippe, klistre. - Arbejdslørdage for børn og deres forældre. - Deltage i kulturarrangementer arrangeret af Kalundborg kommune. Dokumentation og evaluering Vi dokumenterer og evaluerer i vores hverdag. Det synliggør både vores arbejde i forhold til os som personale, men også overfor forældrene. Vi evaluerer på vores mål, metoder og tegn i forhold til dagligdagen på personalets temadag, som afholdes én gang årligt. - Forældresamtaler mindst én gang årligt. - Digitalkamera: Billeder bliver lagt ud på intranettet og på digital billederamme - Barnets bog: Barnet får den med hjem, når det stopper på Bondegården. - Temaer, Smitt - Evaluering af den pædagogiske praksis på personalemøder - Daglig snak med forældre. - Nyhedsbrev. - Kryds-af-bogen.

10 Børnemiljø 2013/14 I henhold til Dagtilbudsloven skal børnemiljø tænkes ind i læreplanen. På Bondegården har vi valgt at benytte os af materialet fra DCUM. I dette materiale er der forskellige metoder til at arbejde med børnemiljø og læreplaner. Vi har valgt at bruge metoden SMITT. SMITT-metoden er et dokumentationsprincip i forhold til de pædagogiske overvejelser over hvordan og hvorfor, vi netop har valgt emnerne og hvilke pædagogiske tanker der ligger bag tilrettelæggelsen af de valgte forløb, både i forhold til de 6 læreplanstemaer og børnemiljøvurdering. Vi vil efterfølgende evaluere på børnenes reaktioner, tegn og oplevelser af de fastlagte emner. Dette vil vi gøre gennem samtaler i hverdagen og observationer. Evaluering af børnemiljøvurdering 2013 og Vi har erfaret at det er svært at måle på temaer som ikke gentages igen. Nogle af de temaer som blev tilrettelagt i 2012 er ikke gentaget og andre er lavet over faste aktiviteter i hverdagen. Vi har derfor valgt i 2013 og 2014 at tilrettelægge vores SMITT over læreplanstemaerne, for at vi fremadrettet vil kunne måle genkendelighed og ejerskabsforhold. Målet er, at børnene vil kunne genkende forløb og aktivt give udtryk for, hvad de kan huske fra de forskellige temaer. Dette med øje for, at børnene aktivt deltager i evalueringen og komme med udmeldinger, som viser os om børnene har været i et læringsmiljø og hvad de positivt/negativt har fået med sig. I løbet af 2013 har vi derfor arbejdet med læreplanstemaer over. Barnets alsidige personlige udvikling. (Børnenes egne stamtræs huse) Sproglig udvikling. (Eventyr) Krop og bevægelse. (Hej skal vi lege) Natur og Naturfænomener. (Naturens dag) I løbet af 2014 har vi derfor arbejdet med læreplanstemaer over. Kulturelle udtryksformer og værdier. (Julen og Lygtefest) Sociale kompetence. (Massage) Natur og naturfænomener. (Naturens dag) Krop og bevægelser. (Hej skal vi lege) Barnets alsidige personlige udvikling. (Refleksbetjent)

11 Barnets alsidige personlige udviklingen: (Børnenes egne stamtræs huse tema) Fysisk Vi prioriterer, at børnene fysisk selv kan få fat i deres hus (familietræ), lige når de har lyst. Psykisk: Når jeg bliver hørt og forstået, lyttet til i samling eller i dialog med andre mennesker, betyder det noget for mit selvværd. Når vi snakker om familiemønstre og får opklaret hvem feks. mormor og morfar egentlig er ( mors mor og far) giver det også forståelse for, hvem jeg er og hvor jeg kommer fra. Æstetiske: Det er værdifuldt for mennesket at vide, vi er en del af et særligt fællesskab som familien. Sproglig udvikling: (Eventyr tema) Fysisk: At børnene leger og opfører skuespil for hinanden, hører Cd'er med fortællinger, som er underbygget med musik. Børn som laver stemmerne om i forhold til deres rolle. Psykisk: At børnene snakker om de forskellige elementer fra eventyr f. eks. Trolde Ulven, bjørnen, når vi i andre sammenhænge har talt om / læst bog med disse elementer og de f.eks. siger, det er lige som ulven og de tre grise. Æstetisk: At børnene leger / opfører de eventyr og fortællinger som var planlagte også længe efter, at temaet var slut. Krop og bevægelse: (Hej, skal vi lege? tema) Børnene har været meget interesseret i at deltage i aktiviteterne. Fysisk: Børnene udforsker legepladsen, og finder nye muligheder at indrette sig på. Psykisk: Børnene oplever fællesskabet på Bondegården på tværs af grupperne, med mulighed for at skabe nye relationer og venskaber. Æstetisk:

12 Børnene udvikler deres kreativitet og fantasi. Børnene får stimuleret sanserne. Børnene afprøver nye ting. Natur og Naturfænomener. (Naturens dag tema) Børnepersperktiv: Børnene har under forløbet med råvarer fra naturen spurgt til, om vi også skulle besøge ham med bierne igen (Det gjorde vi sidste år). Børnene har som en naturlig kommentar efter en dejlig varm og tør sommer sagt: når deres tøj er blevet lidt vådt skidt pyt, det tørrer i solen Fysisk: - At børnene skræller, skærer, og smager på råvarer og færdigt produkt - At børnene til nogle aktiviteter må sidde ved borde (forarbejdningsprocessen), men ved andre aktiviteter skal bevæge sig og indsamle materiale. - At børnene mærker forskel på vindens styrke ved at sidde i sandkassen eller oppe på bakkerne. Psykisk: - Glæden ved at mærke vinden i deres hår, ansigt samt at mærke læ og solens varme stråler. - Glæden ved at deltage og mestre aktiviteten. - Glæden ved at være en del af et fællesskab og lave noget, andre kan lide. - Glæden ved at se egne og andres ting blive beundret. Æstetiske: - Børnene får stimuleret deres sanser ved de forskellige smagsoplevelser. - Børnene begejstres over kreativiteten og det at skabe noget flot. - Børn får kendskab til at nogle sanser, primært blive stimuleret ude i vindens susen, andre i læ, og af solens stråler. Kulturelle udtryksformer og værdier. (Julen samt Lygtefest tema) Vores families kultur har meget at sige om, hvem vi er, og hvordan vi handler. Samtidigt er vores families værdier og traditioner en stor del af vores personlighed. At barnet skaber produkter der har et formål til julen eller lygtefesten giver barnet en følelse af, at det skabte har en værdi også for andre end det selv. Fysisk: Vi er beviste om at materialerne er tilgængelige i børnehøjde. Vi tager vores forholdsregler med hensyn til sikkerhed når vi tænder lygter.

13 Psykisk: Når barnet bliver hørt og forstået, lyttet til når det fortæller en historie eller en ide, betyder det noget for barnets selvværd. Når barnet får lov til at fortælle noget fra dets families traditioner og værdier giver det barnet en følelse af at jeg er noget i kraft af min familie og det det gør mig til mig. Når vinteren er over os, med gråvejr og mørke giver det psykisk overskud at fokusere på lyset og fællesskabet. Æstetisk: Det er værdifuldt for mennesket at vide, at vi er en del af et særligt fællesskab som familien og venner. Der er en stemning ved lygter der lyser i mørke, en følelse der kan vække varme i mennesker. Børnepersperktiv: Børnene på Bondegården har traditioner forbundet med julen på Bondegården, f.eks nissen i laden, der giver gaver, er noget børnene snakker om hele året og som de glæder sig til. Derudover elsker de at pynte op med glimmer og palietter og nyder den frihed de har i brug af materialer. Når vi samtaler om julen på Bondegården giver vi dem mulighed for rigtig at blive hørt af både voksne og børn når de fortæller om deres traditioner. Det er godt også for de børn som normalt ikke kommer så meget til orde at havde noget betydningsfuldt at fortælle om. Social kompetence. (Massage) Børneperspektiv: Børnene nyder ofte aktiviteter, hvor den voksne har meget øjenkontakt og hvor der er én til én tid. Det at den voksne er meget nærværende og giver den omsorg, der er forbundet med massage eller kropsmaling, gør noget for den sociale kontakt. Det præger også børnene i deres kontakt til andre, lige som ringe i vandet. At gå tur med et andet barn i hånden kan være svært, hvis man ikke føler sig anerkendt af sin makker. Derfor er det vigtigt at øve fælles respekt for hinanden i gå-tur situationer så det bliver til gode oplevelser. Børnene bruger meget tid på at holde i hånd i løbet af ugen og derfor er det vigtigt for dem at vide, at de kan havde tillid til hinanden.

14 Fysisk Vi indretter et af rummene så det inspirere til massage, med madrasser på gulvet og stille musik samt duft olie. Vi laver ansigtsmaling værksted ved de små bænke, så så mange børn som muligt kan være deltagene og kan kikke med. Vi tænker over hvilke børn der holder hvem i hånden. Psykisk Nogen børn kan have svært ved at blive masseret på visse steder på kroppen og det kan være en hjælp at vi har valgt det kun er få børn af gangen som kommer ind i massage rummet og at hvert barn har en voksen for sig selv. Rummets opbygning er med til at få barnet til at slappe af og give slip, det behøver ikke tænke på andet end musikken og velbehaget ved at blive nusset. Den gode oplevelse vil oftest gøre at barnet selv får lyst og mod til at give andre massage. Når børnene selv vælger hvad de vil males som og de får anerkendelse af deres valg af institutionens voksne og børn oplever de følelsen af være rigtig og nye legerelationer kan opstå når man sammen er blevet til sommerfugle eller Spidermann. Æstetisk Rummet til massage er indrette med musik og dufte der er med til at skabe en ny oplevelse for børnene, en eksotisk stemning som gør noget ved både børn og voksne der er der sammen. Ansigts maling i ansigtet eller på kroppen er med til at forandre os i øjeblikket, vi kan blive løver, sommerfugle eller Spidermann og det kan give et tvist i legens univers på dagen. Natur og naturfænomener. (Naturens dag) Fysisk: Opleve bålpladsens funktion. At lave mad på bålet. Være med til at gøre bålpladsen klar og holde den vedlige. Opleve tage på tur for at hente noget på marken med en traktor, for så at komme hjem for at tilberede grøntsagerne Psykisk Være med i et fællesskab Æstetisk: Børnene får stimuleret deres sanser Den nære hygge der er ved at side ved bålet og se hvad der bliver kogt i gryden

15 Børnene får oplevelsen af at være med til høste noget, for senere at smage på høsten. Dufte til pæren, smage på æblegrøden. Oplevet den hårde rødbede kan blive til en blød rødbede Krop og bevægelse. (Hej, skal vi lege? tema) Fysisk: børnene oplever vi kan bruge legepladsen eller området omkring børnehaven på en anden måde end vi plejer. Hennings gårdsplads,der blev forvandlet til en cykelbane. Psykisk Børnene får oplevelsen af et stort fællesskab, hvor alle grupper deltager på det niveau de kan deltage. Æstetisk Børnene får stimuleret deres sanser ved brug af kroppen. Barnets alsidige personlig udvikling. (Refleksbetjent tema) Fysisk Børnene er selv med til at rengøre vores refleksveste og får på den måde et kendskab til hvor vigtige de er at have på når vi går på tur. Psykisk At få oplevelsen at at få en viden gennem et forløb. En viden der kan bruges til noget ved fx at blive refleks betjent. Æstetisk Børnene er delt op i mindre grupper der kan give ro til fordybelsen.