Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Uddannelsesplaner Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Udfyldes af institutionen (Klik på firkant og sæt kryds) Hedebocentret afd. Olufsgade Olufsgade 19, 7400 Herning hedebocentret@herning.dk Anne Margrethe Andersen Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge x Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. x 2

3 Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet x Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat x Hjemkommune: Herning Kommune Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) - unge med personlige og sociale problemstillinger. - Krop og bevægelse. - Værksted, natur og teknik. - Aspergers syndrom. - ADHD - Unge med tvangsproblematikker. - Unge med letvakt angst og uro. 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Olufsgade 19 er et differentieret døgntilbud uden døgndækning til 4 unge. Derudover har afdelingen et antal unge der bor i egne lejligheder i Herning og omegn, og som modtager ambulant behandling. Målgruppen er unge mellem 16 og 20 år med personlige og sociale problemer, som medfører behov for et socialpædagogisk døgntilbud, men hvor indsatsen i større grad kan målrettes indholds- og tidsmæssigt, således at der ikke er behov for personaleressourcer hele døgnet. Afdelingens tilbud retter sig primært mod unge, der kan indgå i et skole- /beskæftigelsesforløb, og som udviklingsmæssigt i større grad relaterer sig til ungdomsgruppen. Behov for direkte voksenomsorg kan derfor målrettes indholds- og tidsmæssigt, således at der ikke er behov for personaleressourcer hele døgnet. Afdelingen har ikke sovevagt. Medarbejdernes arbejdstid er fleksibelt placeret i tidsrummet på hverdage 8-22 med hovedvægten fra 14-22, samt hver 3. weekend. Olufsgade 19 er en del af Hedebocentrets afdelinger. Afdelingen er beliggende i bymiljø i Herning med let adgang til skoler - uddannelsesinstitutioner - fritidsaktiviteter m.v. 4

5 Alle unge har eget værelse samt fælleslokaler til brug for kreative aktiviteter m.v. Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) I Olufsgade er ansat: Afdelingsleder (delt med anden afdeling), stedfortræder for afdelingsleder samt 2 pædagoger. Derudover er der i afdelingen 2 støttebeboere. Deres rolle er som ressourcerige unge at indgå som ligeværdige gode kammerater og modeller i opbygning af den udviklende ungdomsgruppe. Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: x Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) x Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Navne: Lars Korsgaard Rasmussen Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Lise G. Isen 5

6 Formål: jf. lovgrundlag. Hedebocentret ejes af Herning kommune. Institutionen drives efter Servicelovens 67.2 og refererer dermed organisatorisk til Herning kommunes børne- og kulturudvalg. Med baggrund i også over 18-åriges behov for et målrettet ungdomstilbud optager Hedebocentret også unge i alderen år med hjemmel i Servicelovens 107 og 103 Hedebocentrets skal i henhold til ovenstående tilbyde socialpædagogisk behandling til unge, der ved optagelsen er mellem 14 og 23 år. De unge har psykiske, sociale og adfærdsmæssige problemer, der overstiger, hvad de selv eller deres omgivelser kan magte. Serviceloven og de I Herning kommune politisk besluttede mål og rammer danner grundlaget for Hedebocentret overordnede formål. I den forbindelse skal Hedebocentret fremstå med en faglig - brugeroplevet og organisatorisk kvalitet, der tilbyder ydelser, der kvalitativt kan imødekomme målgruppebehov og kommunale krav. Derudover skal Hedebocentret til stadighed have fokus på kommende krav og forventninger i takt med ændrede samfundsbetingelser, opgavefordeling og forandringer i behov indenfor ungeområdet. En høj faglig og brugeroplevet kvalitet er grundlaget i Hedebocentrets indsats, hvor dette betyder, at Hedebocentrets ydelser som minimum lever op til de med brugerne klargjorte og aftalte krav og forventninger. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Olufsgade 19 retter sig specifik mod unge med forskellige former for udviklings- og personlighedsforstyrrelser. Det vil f. eks sige unge med: - Aspergers syndrom eller lignende vanskeligheder af kontaktmæssig art 6

7 (autisme spektrum forstyrrelse), hvor den unge kan profitere af samvær med jævnaldrende. - Unge med ADHD. - Unge med tvangsproblematik (tvangstanker, rituel og tvangspræget adfærd sædvanligvis forbundet med angst). - Unge med letvakt angst og uro, kombineret med nedsat evne til at håndtere hverdagens almindelige udfordringer og belastninger. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Socialpædagogiske metoder: Udgangspunktet er et helhedssyn på den unges situation og færdigheder, hvor den styrende ramme for den konkrete socialpædagogiske indsats er de aftalte delområder og mål for den enkelte unges behandlingsplan. Pædagogisk arbejdes der med det komplekse samspil mellem: den unges personlige udvikling samt sociale og færdighedsmæssige kompetencer den unges sociale relationer herunder familie og netværk Den unges relationer til det omgivende samfund. Der arbejdes samtidig på alle tre plan og med vægt på at sikre den unge mulighed for tryghed, overblik og udvikling via voksenstøtte til etablering af den nødvendige struktur omkring de daglige opgaver og relationer. Metodisk tages der blandt andet udgangspunkt i principper fra Kognitiv behandling og social færdighedstræning. Ligesom der vil blive arbejdet med 7

8 systemiske tilgange, primært vedr. gruppeprocesser. I forhold til den enkelte unge vil der blive langt væk på Nuzo princippet, således at den unge opnår optimal udvikling, tilrettelagt ud fra dennes ressourcer. Med henblik på yderligere at kvalificere den sociale læringsproces og normdannelse for de indskrevne unge, indgår der i afdelingens dagligdag to støttebeboere. Støttebeboernes rolle er - som ressourcerige unge - at indgå som ligeværdige gode kammerater og modeller i opbygning af en udviklende ungdomsgruppe. Deltage i løsning af såvel de nødvendige daglige gøremål i et bofællesskab som i udvikling af afdelingens fælles fritidsaktiviteter. Som grundlag for behandlingen er beskrevet en fælles faglig og værdimæssig forståelsesramme for hele Hedebocentret. Det teoretiske gods og de væsentligste metoder hentes i 3 referencerammer, den psykodynamiske, den systemiske, og den kognitive. Fra den psykodynamiske tænkning henter vi især via tilknytnings begrebet - den livshistoriske forståelsesramme, samt begreber til at forstå de indre konflikter og dynamiske kræfter, som kan være på spil i personligheden. Fra systemisk tænkning henter vi især begreber til forståelsen af kommunikation interpersonelt og imellem systemer. Herunder også den betydning der ligger i sproget som kraft og som magtfuld medskaber af både det sociale og individuelle liv. Fra den kognitive tænkning henter vi især den grundforståelse, at ikke 8

9 funktionel og urealistisk tænkning udgør en væsentlig karakteristika ved psykiske forstyrrelser og vanskeligheder. Ved tænkning forstås den måde, vi mere eller mindre automatisk forstår og fortolker konkrete hændelser i hverdagen. Den praktiske udmøntning heraf sker ved at indsatsen tilrettelægges, så den følger 4 hovedspor: Symptomsporet med fokus på at afhjælpe og lindre specifikke symptomer Sporet for personlighedsudvikling Sporet for samfundsmæssig og kulturel deltagelse med fokus på den unges deltagelse i de samfundsgivne rammer for ungdomsliv gennem skole, arbejde og fritidstilbud samt Sporet for sociale relationer og netværk med fokus på at skabe og opretholde gode og bæredygtige relationer til andre. Mål for den social- pædagogiske behandling: - at skabe forudsætninger for, at den unge bliver i stand til at klare en tilværelse med mindre indgribende støtteforanstaltninger. - at understøtte, at den unge - med udgangspunkt i egne ressourcer og behov - udvikler forudsætninger og redskaber til størst mulig grad af selvforvaltning og oplevelse af egen formåen i afgrænsede og styrede forløb, som sikrer dem mod nederlag/angst - at skabe muligheder for, at den unge lærer samværsnormer, som gør det muligt for dem at være sammen med andre mennesker, så begge parter får udbytte af samværet m.h.p. at støtte opbygning og 9

10 fastholdelse af relationer til familie, jævnaldrende, beskæftigelse og fritidsaktiviteter. - at skabe forudsætninger for opfyldelse af den enkelte unges behandlingsplan via En klarlagt og individuelt tilpasset pædagogik. en tryghedsskabende, voksenstyret udformning af den daglige struktur, som sikrer læring i hverdagen, uden at den unge overvældes af usikkerhed/angst. et målrettet indhold i dagligdagen, der tager udgangspunkt i den unges ressourcer og erfaringsdannelse. kontaktforholdet mellem ung og medarbejder Styrede samspilsprocesser de unge imellem. Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Der er tilknyttet social- og psykologfaglig bistand i behandlingsplanlægningen via Hedebocentrets institutionssocialrådgivere og psykologer. Ligeledes er der samarbejde med den anbringende kommune og de unges sagsbehandlere. Endvidere samarbejdes der med den unges skole, beskæftigelse, arbejdsplads mv. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? De studerende i 2. og 3. praktikperiode har i gennemsnit 32,5 time pr. uge. Disse timer kan til tider være fordelt, så der nogle uger arbejdes flere timer og i andre uger arbejdes færre timer. Der skal forventes arbejde i hver tredje weekend. Arbejdstimerne er fordelt på aften og dag. Vi har fleksible arbejdstider mellem kl og

11 Hedebocentret har besluttet følgende føl ordning: Den studerendes første 20 timer er sammen med en fast medarbejder. Den studerende har på en 6 ugers norm ca. 25 timer sammen med praktikvejleder. Som oftest arbejder den studerende sammen med andet personale, men vil også have dage hvor vedkommende er alene i afdelingen. Øvrige oplysninger: For bedst muligt at kunne imødekomme kommuners, forældres og unges krav og forventninger og sikre en stadig forbedring og udvikling af Hedebocentrets ydelser og samarbejdsform, er der på Hedebocentret opbygget og implementeret et kvalitetsstyringssystem for den behandlingsmæssige indsats. Certificeringen er sket efter ISO 9001:2000. Kvalitetsstyringssystemet omfatter aftaleindgåelse, udvikling og gennemførelse af den behandlingsmæssige indsats inden for døgn, dag og ambulant behandling, som beskrevet i Hedebocentrets ydelseskatalog. Kvalitetsstyringssystemet er beskrevet i en håndbog. Kvalitetshåndbogen er tilgængelig for samtlige medarbejdere og udgør fundamentet for fastholdelse og udvikling af det etablerede kvalitetsstyringssystem, der sammen med medarbejderens kvalitetsholdning sikrer en effektiv styring, kvalitet i og udvikling af Hedebocentrets socialpædagogiske ydelser. 11

12 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? 12

13 færdigheder. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling 13

14 af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? Institutionen som praktiksted: Udfyldes af institutionen 14

15 Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Udfyldes af institutionen Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Udfyldes af institutionen Udfyldes af institutionen Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 15

16 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? I Olufsgade er arbejdet tilrettelagt ud fra, at den studerende er under uddannelse. Det vil sige, at vi i Olufsgade stiller os til rådighed med vejledning, introduktion, faglig sparring og undervisning. Det forventes derfor af den studerende, at denne tager aktiv del i arbejdet med egne læringsmål for praktikken, samt egen udvikling i forhold til forståelse af den pædagogiske institution. Praktikvejleder og den studerende evaluerer løbende på læringsmålene og laver opsamling på den studerendes arbejde med målene og udvikling af forståelse af den pædagogiske institution. I Olufsgade er den studerendes arbejde tilrettelagt på en sådan måde, at den studerende tager del i det daglige praksis pædagogiske arbejder, ligesom den studerende er involveret i den enkelte unges behandlingsarbejde, både hvad angår journalføring, observationer, teammøder, afd. møder, kursusdage mv. Det betyder, at den studerende kan indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, ligesom den studerende kan deltage i udviklings- og 16

17 forandringsprocesser. Ligeledes deltager den studerende i et vist omfang i samarbejdet på tværs med øvrige samarbejdspartnere, såsom den unges skole, arbejdsplads, samt de unges forældre. Den studerende vil, hvis muligt, endvidere have muligheden for at følge behandlingsarbejdet på en konkret ung gennem hele praktikken og på baggrund af dette danne sig teoretisk og praksis viden omkring en bestemt målgruppe og derigennem kunne planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer. Ligeledes vil den daglige pædagogiske praksis danne grundlag for, at de studerende har muligheden for at dokumentere og formidle pædagogisk praksis, samt derigennem begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. På Hedebocentret findes der en bred vifte af faglighed, hvorfor det vil være muligt for den studerende at opsøge viden, erfaring, vejledning og undervisning i det omfang, den studerende selv finder det interessant og er opsøgende. De indikatorer, der er på, at den studerende lever op til kompetencemålene er, at den studerende er aktiv i dagligdagen med egne faglige kompetencer, overvejelser, egne læringsmål, samt observationer, analyser og refleksioner. Ligeledes er det indikatorer, at den studerendes refleksioner på baggrund af teoretiske og metodiske færdigheder, skaber viden for den studerende og derigennem skaber egen udvikling af forståelsen af 17

18 den pædagogiske institution. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? A) at mål og indsats tilrettelægges ud fra aftaler om krav og forventning (behandlingsplan) fra alle involverede. - bruger indflydelse - dokumentation - professionelt arbejde. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? B) behandlingsplanlægning, der vægter læring og udvikling ud fra individuelle forudsætninger. - bygger på et fagligt forståelsesgrundlag, som tidligere beskrevet. - Dokumentation - Struktur - Aktiviteter, relationer og socialt samvær. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. C) institutionen er i konstant udvikling og skaber tilbud ud fra behov, kunder og kultur. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? 18

19 d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? D) respekt, dialog og troværdighed kendetegner Hedebocentrets kultur. Arbejdet er organiseret ud fra kvalitetsledelse. E) Udvikling og høj faglighed kendetegner samarbejdet i institutionen. Der samarbejdes ligeledes med forældre, pårørende, de unges arbejdspladser, skoler, kommuner mv. Der foretages årlige kvalitets målinger på samarbejdet. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? F) I forhold til begrebet Magt kan vi som institution og personale stå i en situation, hvor vi må træffe beslutninger, som vi mener, er til den unges bedste. Men selvfølgelig i dialog med den unge. - kontaktpædagog - åbenhed, respekt, dialog og troværdighed. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Det er Hedebocentrets forventning til de studerende, at de vil indgå i det daglige pædagogiske arbejde med loyalitet overfor de beslutninger der er truffet, samt det pædagogisk arbejde der danner rammen i dagligdagen. Ligeledes er det en forventning at den studerende arbejder ud fra kvalitetshåndbogen og de ting der står skrevet i denne. Hedebocentret arbejder ud fra følgende nøglebegreber, som det forventes den studerende tager sit udgangspunkt i: Respekt, dialog og troværdighed er nøglebegreber i mødet og samarbejdet med ung, forældre og kommune. 19

20 Hedebocentret forventer desuden, at den studerende der bliver tilknyttet afdelingen, besidder en personlig modenhed, ansvarlighed og robusthed. Ligesom kørekort er en forudsætning. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Der foregår ofte arrangementer på tværs af alle Hedebocentrets afdelinger, det kan være fødselsdag, idrætsdag, juleværksteder mv. Ligeledes afholdes der årligt på afdeling Olufsgade 19 julefrokost, hvor nuværende og tidligere beboere er inviteret med. Endvidere kan der være ture der strækker sig over weekends samt en årlig ferietur i sommerferien. Ligeledes er der ca. hver tredje weekend aktivitetsweekend. De unge har indflydelse på, hvad der skal foregå disse weekends. Det kan være biografture, museer, sport, kanotur mm. Der er mange muligheder, som den studerende også kan deltage i. En gang om ugen er der aktivitetsaften, ofte en form for sport. Til dette formål, lejer afdelingen en idrætshal i vinterperioden, mens vi i sommerperioden ofte er udenfor. Aktiviteterne kan eksempelvis være fodbold, beachvolley, golf, orienteringsløb og meget andet. Endvidere er der et ugentligt husmøde, hvor de unge har mulighed for at få indflydelse på deres dagligdag. Hedebocentret har en overordnet målsætning for studerende i praktik. Den lyder: At den studerende ud fra et teoretisk grundlag (erhvervet på seminariet), udvikler faglig og personlig kompetence vedrørende den socialpædagogiske praksis i behandlingsarbejdet på en døgninstitution for unge mellem 14 20

21 og 23 år. Endvidere har Hedebocentret en fast introduktionsplan til studerende, som skal gennemgås de første tre måneder af praktikken, samt en konkret plan over praktikforløbet på Hedebocentret. Hedebocentret afholder forbesøg med kommende studerende, hvor en levnedsbeskrivelse vil blive gennemgået. Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen udleveres ved forbesøget. Angivelse af relevant litteratur: Børn der er anderledes hjernens betydning for barnets udvikling, af Anegen Trillingsgaard, Mogens A. Dalby, og John R. Østergaard. Gyldendals akademiske bogklubber. - kapitlerne: KRAP kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik, af Lene Metner og Peter Storgård. Forlaget Dafolo. Hedebocentrets interne litteraturkanon. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Vejledning: Den studerende tilbydes minimum en times vejledning pr. uge. Den studerende har mødepligt til vejledningstimerne. Den studerende skal indgå aktivt i planlægningen af vejledningens indhold. Den studerende er ansvarlig for planlægningen af vejledningstimerne i samarbejde med vejleder, herunder lave en dagsorden. Den studerende skriver referat af vejledningstimerne med kopi til vejleder. 21

22 Den studerende har ansvaret for en halv uge forinden at aflevere evt. materiale til vejleder som ønskes drøftet. Selve dagen for vejledningen aftales indbyrdes med vejleder, så det tilrettelægges efter, hvordan det passer ind med arbejdsplanen for den studerende. Der forefindes endvidere en plan over emner der skal drøftes under praktikforløbet på Hedebocentret. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Såfremt praktikforløbet ikke forløber tilfredsstillende henvender den studerende eller praktikvejleder sig til Hedebocentrets forstander. Her aftales samtale med deltagelse af den studerende, praktikvejleder, praktiklærer fra seminariet og Hedebocentrets forstander. Under samtalen rådgives den studerende om det fortsatte praktikforløb, herunder om evt. skift af praktiksted. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne om opsigelse mv. i overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for pædagogstuderende i lønnet praktik. Ellers varetages kontakten af både studerende og vejleder i det omfang det skønnes nødvendigt. Herunder med deltagelse i 2/3 samtaler. Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. 22

23 De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer x Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: x Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: x Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? 23

24 Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? I Olufsgade er arbejdet tilrettelagt ud fra, at den studerende er under uddannelse. Det vil sige, at vi i Olufsgade stiller os til rådighed med vejledning, introduktion, faglig sparring og undervisning. Det forventes derfor af den studerende, at denne tager aktiv del i arbejdet med egne læringsmål for praktikken, samt egen udvikling af professionsidentitet og færdigheder. Praktikvejleder og den studerende evaluerer løbende på læringsmålene og laver opsamling på den studerendes arbejde med målene og udvikling af professionsidentitet og faglige kompetencer. I Olufsgade er den studerendes arbejde tilrettelagt på en sådan måde, at den studerende tager del i det daglige praksis pædagogiske arbejder, ligesom den studerende er involveret i den enkelte unges behandlingsarbejde, både hvad angår journalføring, observationer, teammøder, afd. møder, kursusdage mv. Ligeledes deltager den studerende i et vist omfang i samarbejdet på tværs med flere forskellige samarbejdspartnere, såsom den unges skole, arbejdsplads, samt de unges forældre. Den studerende vil endvidere, så vidt det er muligt, have muligheden for at følge behandlingsarbejdet for en konkret ung gennem hele praktikken og på baggrund af dette danne sig teoretisk og praksis viden omkring en bestemt målgruppe og derigennem yde en målrettet indsats. 24

25 På Hedebocentret findes der en bred vifte af faglige kompetencer, hvorfor det vil være muligt for den studerende at opsøge viden, erfaring, vejledning og undervisning i det omfang, den studerende selv finder det interessant og er opsøgende. De indikatorer, der er på, at den studerende lever op til kompetencemålene er, at den studerende er aktiv i dagligdagen med egne faglige kompetencer, overvejelser, egne læringsmål, samt observationer, analyser og refleksioner. Ligeledes er det indikatorer, at den studerendes refleksioner på baggrund af teoretiske og metodiske færdigheder, skaber viden for den studerende og derigennem skaber den egen udvikling af professionsidentitet. Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Der henvises til ovenstående punkt. Endvidere er Olufsgades forventning, og indikator på at kompetencemålene er opfyldte, at den studerende gennem arbejdet med specialisering, vejledning, faglig sparring, refleksioner og undervisning formår at opstille pædagogiske mål for konkret målgruppe og anvende egen viden, indsigt og færdigheder i det daglige arbejde, og derigennem skabe professionsforståelse. 25

26 professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? a) Arbejdsområder og opgavefelt: Socialpædagogisk behandlingsarbejde. Kvalitetsledelse. Observationer i dagligdagen. Dokumentation. Kontaktpædagogarbejde. Samtale/Dialog. Familie arbejde. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision,interview, livshistorie? b) Handleformer og pædagogiske metoder: Udredningskoncept ud fra forskellige skemaer. Kognitive metoder. Systemiske metoder. Fælles faglig forståelsesgrundlag. Observationer. Supervision. Livsbog. Helhedssyn på den unges totale situation, hvor der arbejdes med samspillet mellem den unges personlige udvikling, sociale relationer, samt relationer til det omgivende samfund. At sikre den unge tryghed, 26

27 c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. overblik og udvikling via en forudsigelig skemalagt struktur omkring de nære daglige opgaver og relationer. c) Professionens vidensformer: Respekt, dialog og troværdighed. Udvikling. Diagnoser. Omsorg. Kognitive, psykodynamiske og systemiske metoder og teori. Litteraturkanonen. Dokumentation/kvalitetsstyring Udredningskoncept. d) Modernisering, historie og kulturel udvikling: Behandlingsplaner på hver enkelt ung. Kvalitetsledelse. Unge råd. Brugerpaneler. e) Professionsbevidsthed og identitet: Introduktions forløb Uddannelsespakke Menneske syn MUS samtaler Supervision Vidensdeling Interne kurser Eksterne kurser Mentor ordning Litteraturkanon f) Tværprofessionelle opgaver: Socialrådgiver 27

28 F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? HK ere Ergoterapeuter Psykologer Sagsbehandlere Arbejde, skole mv. UU-vejledere Uddannelse Læger Psykiatere Det er Hedebocentrets forventning til de studerende, at de vil indgå i det daglige pædagogiske arbejde med loyalitet overfor de beslutninger der er truffet, samt det pædagogisk arbejde der danner rammen i dagligdagen. Ligeledes er det en forventning at den studerende arbejde ud fra kvalitetshåndbogen og de ting der står skrevet i denne. Ligeledes arbejde Hedebocentret ud fra følgende nøglebegreber, som det forventes den studerende tager sit udgangspunkt i: Respekt, dialog og troværdighed er nøglebegreber i mødet og samarbejdet med ung, forældre og kommune. Hedebocentrets forventer desuden, at de studerende der bliver tilknyttet afdelingen besidder en personlig modenhed og robusthed. Der foregår ofte arrangementer på tværs af alle Hedebocentrets afdelinger, det kan være fødselsdag, idrætsdag, juleværksteder mv. Ligeledes afholdes der årligt på afdeling Olufsgade 19 julefrokost, hvor nuværende og tidligere beboere er inviteret med. Endvidere er der flere sommer ture (kolonier), Hver tredje weekend er der aktivitetsweekend, hvor de unge deltager aktivt i, hvilke aktiviteter der skal foregå. Det kan være biografture, museer, sport, kanotur mm. Der er mange muligheder, som den studerende også kan deltage i. 28

29 Endvidere er der et ugentlig husmøde, hvor de unge har mulighed for at få indflydelse på deres dagligdag, samt motions torsdage, hvor svømmehal, motionscenter og gåture mv. er på programmet. Andet: Hedebocentret har en overordnet målsætning for studerende i praktik. Den lyder: At den studerende ud fra et teoretisk grundlag (erhvervet på seminariet), udvikler faglig og personlig kompetence vedrørende den socialpædagogiske praksis i behandlingsarbejdet på en døgninstitution for unge mellem 14 og 23 år. Endvidere har Hedebocentret en fast introduktionsplan til studerende, som skal gennemgås de første tre måneder af praktikken, samt en konkret plan over praktikforløbet på Hedebocentret. Hedebocentret afholder forbesøg med kommende studerende, hvor en levnedsbeskrivelse vil blive gennemgået. Den studerendes arbejdsplan: Arbejdsplanen udleveres ved forbesøget. Angivelse af relevant litteratur: Børn der er anderledes hjernens betydning for barnets udvikling, af Anegen Trillingsgaard, Mogens A. Dalby, og John R. Østergaard. Gyldendals akademiske bogklubber. - kapitlerne: KRAP kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik, af Lene Metner og Peter Storgård. Forlaget Dafolo. 29

30 Hedebocentrets interne litteraturkanon. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Vejledning: Den studerende tilbydes minimum en times vejledning pr. uge. Den studerende har mødepligt til vejledningstimerne. Den studerende skal indgå aktivt i planlægningen af vejledningens indhold. Den studerende er ansvarlig for planlægningen af vejledningstimerne i samarbejde med vejleder, herunder lave en dagsorden. Den studerende skriver referat af vejledningstimerne med kopi til vejleder. Den studerende har ansvaret for en halv uge forinden at aflevere evt. materiale til vejleder som ønskes drøftet. Selve dagen for vejledningen aftales indbyrdes med vejleder, så det tilrettelægges efter, hvordan det passer ind med arbejdsplanen for den studerende. Der forefindes endvidere en plan over emner der skal drøftes under praktikforløbet på Hedebocentret. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Såfremt praktikforløbet ikke forløber tilfredsstillende henvender den studerende eller praktikvejleder sig til Hedebocentrets forstander. Her aftales samtale med deltagelse af den studerende, praktikvejleder, praktiklærer fra seminariet og Hedebocentrets forstander. Under samtalen rådgives den studerende om det fortsatte praktikforløb, herunder om evt. skift af 30

31 praktiksted. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne om opsigelse mv. i overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for pædagogstuderende i lønnet praktik. Ellers varetages kontakten af både studerende og vejleder i det omfang det skønnes nødvendigt. Herunder med deltagelse i 2/3 samtaler. CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Udfyldes af institutionen F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? 31

32 d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen 32

33 arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Udfyldes af institutionen F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? 33

34 c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? e) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? h) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. 34

35 F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Behandlingen tager udgangspunkt i et helhedssyn på den unges totale situation. Dette forudsætter, at der behandlingsmæssigt arbejdes med personlige udvikling, sociale relationer herunder familie og netværk, samt den unges relationer til det omgivende samfund. Pædagogisk arbejdes derfor på alle 3 planer, men med hovedvægt på at sikre den unge tryghed, overblik og udvikling via en forudsigelig skemalagt struktur omkring de nære daglige opgaver og relationer. Som grundlag for behandlingen er beskrevet en fælles faglig og værdimæssig forståelsesramme for hele Hedebocentret. Det teoretiske gods og de væsentligste metoder hentes i 3 referencerammer, den 35

36 psykodynamiske, den systemiske, og den kognitive. (Se ovenstående uddybning af referencerammerne). Den praktiske udmøntning heraf sker ved at indsatsen tilrettelægges, så den følger 4 hovedspor: - Symptomsporet. - Sporet for personlighedsudvikling. - Sporet for samfundsmæssig og kulturel deltagelse. - Sporet for sociale relationer og netværk. b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? Målgruppen er unge personlige og sociale problemer, hvor indsatsen kan målrettes indholds- og tidsmæssigt, således at der ikke er behov for personaleressourcer hele døgnet. Afdelingens tilbud retter sig primært mod unge, der kan indgå i et skole- /beskæftigelsesforløb, og som udviklingsmæssigt i større grad relaterer sig til ungdomsgruppen. Olufsgade 19 retter sig specifik mod unge med forskellige former for udviklings- og personlighedsforstyrrelser. Det vil f. eks sige unge med: - Aspergers syndrom. - Unge med ADHD. - unge med OCD. - Unge med tvangsproblematik - Unge med letvakt angst og uro De unge kan endvidere i perioder være berørte af depressioner, psykotiske symptomer og andre psykiske problemstillinger. 36