MILJØGODKENDELSE. kvægbruget Bratbjerg 1, 9460 Brovst. Registreringsblad. 12 miljøgodkendelse efter husdyrloven

Transkript

1 MILJØGODKENDELSE kvægbruget Bratbjerg 1, 9460 Brovst Registreringsblad Godkendelsesdato / offentliggørelse:22/ / 12/ Titel 12 miljøgodkendelse efter husdyrloven

2 Dato: 22/ Virksomhedens navn: Bratbjerg 1, 9460 Brovst CVR nr.: Matr. Nr.. 3a Ejerlav: Bratbjerg Ghd., Tranum Adresse: Bratbjerg 1, 9460 Brovst Virksomheds ejer: Lauge Klarskov Jakobsen Ansøger: Lauge Klarskov Jakobsen Vesthimmerlands Landboforening, Markedsvej 6, 9600 Års Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Mariane Eduardsen Kontrolleret af: Bettina Brøndum Andersen Ikke teknisk resumé Lauge Klarskov Jakobsen har ansøgt om miljøgodkendelse ( 11) af bedriften Bratbjerg 1 på adressen Bratbjerg 1, 9460 Brovst matr. nr. 3a, 3br, Bratbjerg Gde, Tranum. Ejendommen ligger ca. 2 km sydvest for Tranum i Jammerbugt Kommune. Den nuværende produktion er godkendt til 112 DE, fordelt på 90 malkekøer, 70 årskvier og 20 småkalve. Lauge Klarskov Jakobsen ønsker at udvide produktionen til 205 køer med kvieopdræt i alt 249,56 DE. Udvidelsesplanerne indebærer bygning af en ny foderlade med indbygget staldafsnit til kalvekvier og goldkøer. Derudover skal den eksisterende bindestald udnyttes bedre ved at etablere flere båse til malkekøerne i den vestlige ende af stalden. Det er desuden planlagt, at der skal laves fællesbokse til kalve og kælvningsbokse i en anden af de eksisterende bygninger. Der opføres også en ny gyllebeholder. Der er foretaget projekttilpasninger ved nedsættelse af husdyrtrykket og med ekstra efterafgrøder for at sikre at der ikke sker en øget udvaskning af fosfor og kvælstof til overfladevand. På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse efter 11 til drift af ovennævnte landbrugsejendom på de vilkår der er beskrevet i denne miljøgodkendelse. Godkendelsen er meddelt i medfør af Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006). 2

3 Indholdsfortegnelse: Ikke teknisk resumé... 2 Forord... 5 Sagens bilag... 5 Sagsforløb... 5 Andre tilladelser... 5 Offentliggørelse... 5 Lovgrundlag... 5 Meddelelse om godkendelse... 5 Klagevejledning og offentliggørelse... 6 Generelle vilkår... 8 Årsproduktion - staldbelægning... 9 Information og ændringer på virksomheden... 9 Ophør... 9 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold Afstande i forhold til naboer m.v Afstande i forhold til vandforsyning, veje m.v Anlæg Ventilation Ensilage Energi og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Sprøjtemidler og medicin Uheld og risici Gødningsproduktion og - håndtering Flydende husdyrgødning Fast gødning inkl. dybstrøelse Anvendelse af anden organisk gødning Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt Transport Støj Skadedyr Støv Lys Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealer Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til overfladevand og kvælstof til grundvand Renere Teknologi - BAT Tilsyn, kontrol og egenkontrol Beskrivelse og vurdering af det ansøgte Generelle forhold Indretning og drift

4 Ophør af husdyrbruget Dyrehold og husdyrgødning Transporter Udspredningsarealer Lugt, lys og støv Affald Støj Skadedyr Spildevand Vurdering i forhold til overfladevand Vurdering i forhold til natur Vurdering i forhold til grundvand Uheld og driftsforstyrrelser BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag Egenkontrol Management alternativ Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger Bilag 3: Transportveje Bilag 4: Arealoversigt udspredningsarealer og nitratklasser Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 6: Natur bilag Bilag 7: Kort over nedfældning inden for 1000 m fra større hede og overdrevsarealer Bilag 8: Oversigt over afstand til naboskel, off. Vej, vandløb m.m

5 Forord Lauge Klarskov Jakobsen har den 4/ ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse på bedriften beliggende på adressen Bratbjerg 1, 9460 Brovst. Der ansøges om tilladelse til at etablere et dyrehold på 249,56 DE i kvæg. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 75 dyreenheder, er udvidelsen omfattet af reglerne for miljøgodkendelse. Det ansøgte dyrehold består af 205 malkekøer (jersey) ~ 205 DE, 50 småkalve (0-6 mdr.) ~ 7,87 DE, 136 kvier (6 mdr.) kælvning) ~ 36,69 DE. Derudover skal den eksisterende bindestald udnyttes bedre ved at etablere flere båse til malkekøerne i den vestlige ende af stalden. Det er desuden planlagt, at der skal laves fællesbokse til kalve og kælvningsbokse i en anden af de eksisterende bygninger. Der opføres også en ny gyllebeholder. Sagens bilag Følgende bilag er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsmateriale af den 4/ og supplerende materiale af den 16/ og 16/ Sagsforløb Jammerbugt Kommune har den 4/ modtaget en ansøgning via det elektroniske ansøgningssystem. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse. Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og eventuelle øvrige nødvendige tilladelser til byggeriet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgørelse. Offentliggørelse Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort i lokalavisen den 12/ Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet og godkendelsen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr af 20. december 2006) Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse til udvidelse og drift af ovennævnte landbrugsejendom med mere end 75 DE på følgende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr af 20/ ). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, føre udvidelse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. 5

6 Klagevejledning og offentliggørelse Du kan påklage kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Afgørelsen kan påklages af dig eller enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m.v. Klagen behandles af Miljøklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og indsendes til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro eller via raadhus@jammerbugt.dk Kommunen vil herefter videresende evt. klage til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Fristen for at klage er senest ved kontortids ophør den 9/ En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal dog bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse, og en udnyttelse af en påklaget miljøgodkendelse sker for egen regning og risiko. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Mariane Eduardsen Team Miljø Jammerbugt Kommune 6

7 Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger. Bilag 3: Transportveje. Bilag 4: Arealoversigt udspredningsarealer og nitratklasser Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktivet Bilag 6: Natur og ammoniakdeposition Bilag 7: Kort over nedfældning inden for 1000 m fra større hede og overdrevsarealer Bilag 8: oversigt over afstand til naboskel, off. vej, vandløb m.m. Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Lauge Klarskov Jakobsen, Bratbjerg 1, 9460 Brovst Grethe Johansen Tranum Engevej 211, 9460 Brovst Jesper Sørensen Sønder Skoveng 9, 9460 Brovst Johnny Krouer Solberg, Sønder Skoveng 14, 9460 Brovst Kennet Johansen, Bratbjerg 12, 9460 Brovst Matthijs Westra, Tranum Engevej 156, 9460 Brovst Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via Post@aal.mim.dk. Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Vesterbro 81 B, Postboks 1826, 9100 Aalborg via nord@sst.dk. Kopi af denne afgørelse er sendt til: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Lauge Klarskov Jakobsen, Bratbjerg 1, 9460 Brovst Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via Post@aal.mim.dk. Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Vesterbro 81 B, Postboks 1826, 9100 Aalborg via nord@sst.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V mail@fiskeriforening.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: DN Jammerbugt, att. Hans Borglykke, Urballen 31, Øland Brovst hans@borglykke.com Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev per.sonne@mail.tele.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N info@ecocouncil.dk. Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Andre Vesthimmerlands Landboforening, Markedsvej 6, 9600 Års, att. Mette Højgaard Andersen mha@agrinord.dk. 7

8 Generelle vilkår Drift og indretning 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier og båse holdes tørre, samt at staldene og fordringsanlæg holdes rene. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Bratbjerg 1, 9460 Brovst. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende chr. nr Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser - også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: Når besætningen er nået op på 249,56 dyreenheder Besætningens/produktionens størrelse den 22/ (2 år efter godkendelsens dato) Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af godkendelse. Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40 stk. 2. Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i

9 Årsproduktion - staldbelægning 3. Ejendommen har tilladelse til et dyrehold på 205 malkekøer (jersey) ~205 DE, 50 småkalve (0-6 mdr.) ~7,87 DE, 136 kvier (6 mdr.) kælvning) ~ 36,69 DE i alt svarende til 249,56 DE 4. Den samlede produktion må ikke overstige 249,56 DE på årsplan. Inden for de enkelte husdyrgrupper tillades afvigelser i DE på +/- 5 % på årsplan, så længe det maximale antal DE ikke overstiges. 5. Den godkendte husdyrproduktion skal foretages jævnt fordelt over året. 6. Dyrene skal være udegående en del af året. Således, at der ved afgræsning udenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 17,7 DE. Og ved afgræsning indenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 38,28 DE. 7. Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden kunne fremlægges diverse planer, afregninger, regnskaber eller lignende, som dokumenterer størrelsen af ejendommens dyrehold. Information og ændringer på virksomheden 1. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune. 2. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen. Ophør 3. Ophører driften af det erhvervsmæssige dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. 4. Ved ophør af bedriften, skal ejer foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare undgås Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 9

10 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Placering i landskabet og bygningsmæssige forhold 5. Gyllebeholderen skal fjernes når den ikke længere er i drift. Afstande i forhold til naboer m.v. 6. Den nye gyllebeholder og nye staldbygning kan opføres indtil 30 meter fra naboskel. 7. Bygninger og gyllebeholder kan opføres i en afstand på minimum 15 meter til privat fællesvej / naboskel. Afstande i forhold til vandforsyning, veje m.v. 8. Den nye gyllebeholder og nye bygning skal overholde afstandskravene i husdyrlovens 8. Anlæg Ventilation 9. Ventilatorer skal renholdes og rengøres efter behov dog mindst en gang om året Ensilage 10. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode. 11. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 12. Kasseret ensilage fra ensilagepladsen eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Energi og vandforbrug 13. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang 14. Staldmekanik (mølleri, foderanlæg, ventilationssystem) renholdes og rengøres efter behov dog mindst en gang om året. Dette skal fremgå af egen-kontrol-journal 15. Mælkekøleanlægget / ventilationsanlægget skal serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Serviceringen skal foretages af autoriseret firma. Spildevand herunder regnvand 16. Eventuel nedsivning af overfladevand skal ske til særskilt nedsivningsanlæg (kræver særskilt tilladelse) 17. Tagvand kan ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer skal passere et veldimensioneret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller søer (kræver særskilt tilladelse) 18. Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og anvendes i henhold til reglerne for husdyrgødning og spildevand i husdyrgødningsbekendtgørelsen 19. Al vask af maskiner, redskaber, samt sprøjte skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. Udbringning skal ske jf. husdyr- 10

11 gødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning. Affald 20. Affald skal opbevares og bortskaffes efter Jammerbugt Kommunes regulativer 21. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af kommunens affaldsregulativ (haveaffald og skovaffald). 22. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter kommunens regulativer. 23. Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container (større dyr under kadaverkappe) eller lignende og placeres på et egnet sted efter aftale med tilsynsmyndigheden, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. 24. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og frie for affald. Evt. spild på offentlige veje i forbindelse med landbrugsmæssig drift (jord m.v.) fjernes hurtigst muligt. Sprøjtemidler og medicin 25. Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som særligt affald og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer 26. Lægemiddelrester og bruget kanyler skal bortskaffes via autoriserede kanaler som f.eks. kommunale modtageordninger. Ved særlige forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af indlægssedlen i pakninger. 27. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb 28. Medicinrester og rester af sprøjtemidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olieog kemikalieaffald. Uheld og risici 29. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: Alarmcentralen tlf.: 112 og efterfølgende underrette: Tilsynsmyndigheden Jammerbugt kommune Teknisk Forvaltning tlf.: Der skal udarbejdes en beredskabsplan for driftsuheld. Planen skal være indsendt til Jammerbugt Kommune senest den 1/ Beredskabsplanen skal udholdes ajourført og skal være at finde for alle medarbejdere på bedriften. Gødningsproduktion og - håndtering Flydende husdyrgødning 32. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9,0 måneder på husdyrbruget 33. Gyllebeholderne skal være forsynet med fast overdækning. alternativt kan flydelag anvendes mod, at flydelaget holdes intakt og løbende journaliseres i logbogen. 11

12 34. Ved opståede huller i flydelaget i forbindelse med bundvending, udbringning eller lignede, skal flydelaget reetableres indenfor 7 dage enten naturligt eller vha. f.eks. snittet halm eller lecanødder 35. Kravet om reetablering gælder ikke i forbindelse med udbringning, såfremt det er koncentreret i en sammenhængende periode. Der accepteres en periode på 2 uger uden tæt overdækning. 36. Monteres der en stationær pumpe på beholderen skal der sættes en låsemekanisme på pumpens startrelæ, således den kun kan startes af bedriftens personale. Startrelæ skal opsættes ved beholder så det straks opdages hvis pumpen startes ved en fejl. 37. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Såfremt gyllebeholderen afmeldes beholderkontrol, skal den gøres uanvendelig inden førstkommende 1. januar. Fast gødning inkl. dybstrøelse 38. Dybstrøelse skal i gennemsnit ligge mindst 3 måneder i stalden, før det kan betragtes som kompost. 39. Fast gødning, der ikke overholder kravet til opbevaring i markstak, skal opbevares på møddingsplads med fast bund og afløb til beholder eller opbevares i gyllebeholder. 40. Lagre af fast gødning uden daglig tilførsel skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning. Anvendelse af anden organisk gødning 41. Al anvendelse i markdriften af spildevandsslam, bioaske og øvrigt affald til jordbrugsformål, jordforbedrende midler samt øvrige produkter med indhold af kvælstof og fosfor skal årligt oplyses og dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt 42. Driften af husdyrbruget må ikke give anledning til unødige lugtgener for naboer. Transport Transport af husdyrgødning 43. Transport af flydende husdyrgødning på offentlig veje skal foregå i transportvogne, hvor åbninger skal være forsynet med låg eller lignende, så spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. 44. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil. Øvrig transport 45. Transport af foder og øvrige hjælpemidler til og fra ejendommen skal hovedsageligt finde sted mellem kl. 6 og kl Transport af dyr til og fra ejendommen skal fortrinsvist ske mandag til fredag i tidsrummet kl. 7 til kl. 18. Støj 47. Ejendommens bidrag til støj i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelse eller deres opholdsarealer, angivet som det ækvivalente, korrigerede lydtryksniveau i db(a): 12

13 Tidsrum Mandag fredag kl Lørdag kl Grænse db(a) 55 Mandag fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdage kl Alle dage 40 kl Tabel 1. Støjgrænser. Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). Normal kørsel med traktor og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af støjgrænserne i ovenstående vilkår. 48. Virksomheden skal, for egen regning, dokumenterer at støjvilkår overholde, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommen omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger, ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. 49. Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at vilkår nr. 47 ikke kan overholdes. Støjmålingerne skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. Skadedyr 50. Der skal på landbruget foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 51. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Støv 52. Landbrugsproduktionen må ikke give anledning til væsentlige støvgener udenfor ejendommens arealer. 53. Fodersiloer m.v. skal indrettes, så støvgener i forbindelse med evt. indblæsning af foder undgås. Dette kunne for eksempel være ved anvendelse af cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys 54. Mellem solnedgang og solopgang skal porte holdes lukkede og andre staldåbninger afskærmes for at reducere lysgenerne for omboende. Portene kan dog åbnes kortvarigt ved ind- og udkørsel 55. Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyst kun er tændt i op til en halv time ad gangen. Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier 56. Etablering og sløjfning af olietanke skal ske i henhold til Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, Bekendtgørelse nr. 729 af 14. juni 2007 eller den til enhver 13

14 tid gældende bekendtgørelse på området. 57. Opstilling af plasttanke henvises til Beredskabsstyrelsens vejledning til opstilling af plasttanke. 58. Ved påfyldning af diesel og ved opbevaring af olieprodukter skal det ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealer 59. Udbringning af flydende husdyrgødning på sortjord og græsmarker inden for 1000 m til de såkaldte 7 naturarealer må kun foretages ved nedfældning. Vilkåret omfatter følgende arealer: H1, H2, H3, H4, H5, 7-8-9, , 16, 17, 19, 20, 21, 24-1 og Thomsen (se bilag 7) 60. Fra 1. januar 2011 skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning. 61. Ved udbringning af husdyrgødning på ubevoksede arealer skal det nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. 62. For overdrevsarealet nord for ejendommen (se bilag 7) gælder følgende: a. arealet skal afgræsses b. arealet må ikke gødes c. Der må kun supplementfodres i vinterhalvåret 63. På overdrevsarealet vest for ejendommen skal opvækst træer og buske begrænses ved beskæring. Påvirkning af søer og vandløb 64. Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, dræn eller søer. Kvælstof og fosfor til overfladevand og kvælstof til grundvand 65. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 192,9 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,74 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 66. Der skal anvendes sædskifte K12. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedr. enkeltbetalingsordningen. 67. Der skal for bedriftens samlede arealer anvendes et sædskifte hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør mindst 73 % af harmoniarealet. Det er således 3 % ekstra i forhold til de generelle regler for en ejendom med op til 2,3 DE kvæg/ha. 68. For alle 73 % gælder plantedirektoratets betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha, bl.a. at græs og efterafgrødearealer ikke må ompløjes før efter 1. marts samt at græsarealer, der skal ompløjes det følgende forår ikke må tilføres husdyrgødning i perioden 31. august til 1. marts 69. Fosforoverskuddet må ikke overstige 7,0 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 70. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller 14

15 ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Renere Teknologi - BAT 71. Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stald og gødningsopbevaringsanlæg. 72. Ved substitution af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at substitutionen sker til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 73. Anlæg der er særligt energiforbrugende, f.eks. ventilations- og mælkekøleanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt. 74. Mælkekøleanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes således, at det altid kører energimæssigt optimalt. Tilsyn, kontrol og egenkontrol 75. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 76. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 15

16 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Beskrivelse Agrinord har på vegne af Lauge Klarskov Jakobsen søgt om miljøgodkendelse til at udvide eksisterende kvægproduktion fra 111,94 DE til 249,56 DE. Udvidelsen sker på adressen Bratbjerg 1, 9460 Brovst. Udvidelsesplanerne indebærer bygning af en ny foderlade med indbygget staldafsnit til kalvekvier og goldkøer. Derudover skal den eksisterende bindestald udnyttes bedre ved at etablere flere båse til malkekøerne i den vestlige ende af stalden. Det er desuden planlagt, at der skal laves fællesbokse til kalve og kælvningsbokse i en anden af de eksisterende bygninger. Der opføres også en ny gyllebeholder. Nærmeste naboejendomme der ikke ejes af ansøger ligger ca. 250 m nordvest, ca. 500 m vest og 500m øst for driftsbygningerne på Bratbjerg 1. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Anlægget og arealerne ligger i "jordbrugsområde" i henhold til Nordjyllands Amts regionplan Ejendommen er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskytteseslinjer samt kirke- og skovbyggelinjer. Afstandskrav i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt Afstandsforhold fra staldbygning/gyllebeholdere Aktuel afstand Lovens krav Fælles vandindvindingsanlæg 860 meter > 50meter Enkelt vandindvindingsanlæg - >25 meter Sø/vandløb 65 meter til dræn > 15 meter Offentlig vej, privat fællesvej 20 meter >15 meter Levnedsmiddelvirksomhed Over 4 km > 25 meter Naboskel 65 meter > 30 meter Beboelse på samme ejendom 75 meter > 15 meter Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Ændringen/udvidelsen vil ikke forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige, geologiske-, eller rekreative værdier i området. Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. 16

17 Indretning og drift Beskrivelse Stalde Udvidelsesplanerne indebærer bygning af en ny foderlade med indbygget staldafsnit til kalvekvier og goldkøer. Derudover skal den eksisterende bindestald udnyttes bedre ved at etablere flere båse til malkekøerne i den vestlige ende af stalden. Det er desuden planlagt, at der skal laves fællesbokse til kalve og kælvningsbokse i en anden af de eksisterende bygninger. I tilbygningen skal der være foder opbevaring og et afsnit med kalvekvier og goldkøer. Der opføres også en ny gyllebeholder. Staldenes indretning ses i nedenstående skema, og deres placering ses af bilag 2. Bratbjerg1 Før udvidelsen Efter udvidelsen Antal årsdyr Staldtype Antal årsdyr Staldtype Årskøer 90 Bindestald med riste 171 Bindestald med riste Årskøer (golde) Årskøer (golde) Årskvier (6-25 mdr.) Årskvier (0-6 mdr.) Småkalve (0-10 mdr.) Årskvier (10-22 mdr.) Årskvier (22-23 mdr.) Spaltegulvboks Dybstrøelse, hele arealet Sengestald, fast gulv, min. 2 % fald mod centralt placeret dræn Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse, hele arealet Spaltegulvboks Fordelingen af dyr (Jersey) på staldtype før og efter udvidelsen. Sengestald, fast gulv, min. 2 % fald mod centralt placeret dræn Det er desuden planen, at der skal bygges en ny gyllebeholder på 2500 m 3, gyllebeholderen skal etableres ved siden af den eksisterende gyllebeholder på modsatte side af vejen. Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit. Ensilage og foder Ensilage opbevares i køresilo. Der er plads til 1 mio. FE. Ensilage opbevares i markstak og i wrapballer. Korn og tilskudsfoder opbevares på beton under tag i foderlade med plads til ca. 30 ton. Placering er angivet på oversigtstegning (bilag 2) 17

18 Sprøjtemidler Marksprøjte rengøres indvendig på mark. Udvendig vask sker på møddingsplads, hvilket ikke resulterer i større mængder pesticidrester. Påfyldning af marksprøjte sker på fast plads med afløb til gyllebeholder. Afvask af sprøjteudstyr sker på mark eller fast plads med afløb til gyllebeholder. Bedriften fører lovpligtig sprøjtejournal hvoraf detaljerede oplysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dosering og dato for behandling fremgår. Journalen føres senest 7 dage efter behandling og opbevares i 5 år på bedriften. Vandforbrug Nudrift Forbrug af drikkevand: 3500 m 3 Drikkevandsspild: under 1 pct, inkluderet i forbrug af drikkevand. Forbrug af vaskevand stalde: m 3 Forbrug af vaskevand maskiner: 50 m 3 Ansøgt Forbrug af drikkevand: m 3 Drikkevandsspild: under 1 pct, inkluderet i forbrug af drikkevand. Forbrug af vaskevand stalde: ca m 3 Forbrug af vaskevand maskiner: 50 m 3 Drikkevandingssystemet vedligeholdes og rengøres således, at vandspild undgås. Vandrør ses efter med jævne mellemrum, og lækager repareres. Energiforbrug FORBRUG AF RÅVARER, ENERGI OG VAND (tons,m 3,kg,l) Resurse Nudrift Ansøgt Opbevaring (f.eks. tanktype, bygning og indretning) Dieselolie til traktorer m.v l l På anden ejendom Elforbrug kwh kwh Drikkevand og vaskevand (drift) 4550 m m 3 Fyringsolie forbrug: Ingen. Opvarmning sker ved varmegenvinding fra staldluft og varmepumpe i forbindelse med køletank. Der er naturlig ventilation i alle produktionsbygninger og dermed ikke energiforbrug til dette. Der er etableret sensorer/bevægelsesmelder på hovedparten af det udendørs lys. Der etableres dagslysstyring i den nye kostald, så lyset automatisk slukker når der er tilstrækkeligt dagslys. Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes til opvarmning af stuehus. 18

19 Energibesparende foranstaltninger Der er etableret varmegenvinding på køletank til malkeanlæg. Der etableres naturlig ventilation i de nye stalde. Den mekaniske ventilation vedligeholdes og renholdes således, at det altid fungerer optimalt, og der ikke bruges energi på unødigt ventilation. Energi Nord anmodes om at lave et energicheck på ejendommen. Olietanke På ejendommen er der en overjordisk dieselolietank fra 2004 på 1800 liter. Forbruget af diesel er anslået til liter efter udvidelse af dyreholdet. Der opbevares ca. 200 l olie i tromler/dunke på ejendommen. Olien opbevares på fast gulv under tag. Der opbevares ikke kemikalier udenfor sprøjtesæsonen. Kemikalier opbevares i aflåst og frostfrit rum/skab Stalde Stald, ensilageplads og gyllebeholdere etableres i henhold til landbrugets byggeblade og BAT-byggeblade (bedst tilgængelige teknik). Vurdering Jammerbugt kommune vurderer, at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning. Ophør af husdyrbruget Beskrivelse Ved virksomhedens eventuelle ophør, vil stalde blive rengjort og gyllekummerne tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål vil inventar og tekniske anlæg blive fjernet, og bygningerne tilpasset det nye formål. Hvis bygningerne ikke skal anvendes efter ophør, vil stalde og opbevaringsanlæg blive taget ud af drift i henhold til reglerne beskrevet om 10 års beholderkontrol. Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. Dyrehold og husdyrgødning Beskrivelse Dyrehold Dyreholdet ønskes udvidet fra en produktion på 111,94 DE til 249,56 DE. 19

20 Bratbjerg 1 Før udvidelsen Efter udvidelsen Antal Antal DE Antal Antal DE Ændring i DE Årskøer Småkalve (0-6 mdr.) 20 3, ,87 4,77 Småkalve (6-23 mdr.) 70 18, ,69 17,85 Total 111,94 249,56 137,62 Tabel 1. Fordelingen af dyr på type og dyreenheder (DE) før og efter udvidelsen. Husdyrgødning Udvidelse af dyreholdet medfører en forøget produktion af husdyrgødning. Der produceres således årligt 3796 m 3 gylle inkl. drikkevandsspild og 242 tons dybstrøelse. Opført-årstal Sidst kontrolleret - dato (10 års beholderkontrol) Volumen- tons Gyllebeholder Gyllebeholder Gyllekanaler 400 Ny Gyllebeholder I alt 4700 Gyllebeholderne har dykket indløb, og der føres logbog over flydelaget. Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 4700 tons. Med en årlig produktion af gylle på 3796 tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til 9 måneder, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1, som var gældende på godkendelsestidspunktet. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i besætningen, dog forudsat, at det samlede antal DE ikke overskrides, idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Husdyrgødning Håndteringen af gødning foregår som gylle og dybstrøelse. Der er i vilkår 32 stillet krav om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet til gylle. Da opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er beregnet til 9 måneder, opfyldes kravet. 1 Husdyrgødningsbekendtgørelsen: bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 20

21 Ammoniakfordampningen reduceres væsentlig ved overdækning af kompost- og ensilagestakke. Såfremt det er muligt bør udspredningen af kompost ske direkte fra stald. Herved reduceres ammoniakfordampningen yderligere. Transporter Beskrivelse Ejendommens beliggenhed bevirker, at hovedparten af ejendommens transporter sker ad offentlig vej. Gylletransporter og transporter med markafgrøder er sæsonbetonet, medens øvrig transporter med dyr og foder er jævnt fordelt over hele året. Den interne transport på ejendommen er indrettet så den giver minimum gene for naboer. Til- og frakørselsforhold på ejendommen fremgår af oversigtstegningen af ejendommen. Art Antal transporter pr. år/måned/uge Før udvidelse Efter udvidelse Tidspunkt Levering af dyr nej Nej Afhentning af dyr til slagteri 1pr. uge 2 pr. uge 7-16 Afhentning af døde dyr 2 pr. md. 2 pr. md Afhentning af mælk Hver anden dag Hver anden dag 7-16 Levering af foder 1 pr. md. 1 pr. md. Afhentning af afgrøder 0 0 Afhentning af gylle udenfor 0 0 sæson Levering af gylle udenfor sæson 0 0 Dybstrøelse 2 gange om året 2 gange om året Dagtimer Der er ikke transport med traktor gennem tæt beboede områder på ruten. Transport til arealer ved Sandmosevej foregår med lastbil. Transportveje ses på bilag 3 og 3a. Vurdering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår indenfor normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Det ansøgte vil betyde en forøgelse af antallet af transporter til og fra ejendommen. Forøgelsen af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener om omkringboende. 21

22 Udspredningsarealer Beskrivelse Type Udspredningsareal Harmoni, DE/ha DE, i alt Ejet 98,3 2,3 236,09 Lejet 12,5 2,3 28,75 Total, ejet areal 110,8-254,84 DE Sønder Skoveng Brovst 98,64 1,4 40 DE1 Total, gylleaftaler 98,64-40 DE 1 For gylleaftalerne er der oplyst det totale udspredningsareal og det antal DE der afsættes. På Sønderskovvej 9, udbringes der også husdyrgødning fra anden side eller fra eget husdyrhold. Tabel 3. Arealer fordelt på ejede og lejede arealer samt gylleaftaler. I Tabel 3 er Lauge Klarskov Jakobsens egne udspredningsarealer opgjort til 98,3 ha. Husdyrgødningen udbringes med 2,3 DE/ha på Lauge Klarskov Jakobsens egne arealer og på lejede arealer. Det generelle harmonikrav på ejendommen efterkommes. Lauge Klarskov Jakobsen har en gylleaftale, hvor der afsættes 40 DE, gyllen aftalen er på Sønder Skoveng 9, Brovst. Ansøgning om godkendelse af arealerne er indsendt særskilt. Lauge Klarskov Jakobsen ejer 49,5 ha udover udbringningsarealet, arealerne omfatter dels 3 arealer og dels arealer omfattet af fredning, Lauge Klarskov Jakobsen forestår selv naturpleje af disse arealerne ved at lade kreaturerne afgræsse arealerne i sommerhalvåret. Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 4. Vurdering Stort set alle bedriftens arealer ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og byer. Enkelte arealer ligger ikke helt så hensigtsmæssigt, så det henstilles at arealerne dyrkes i henhold til begrebet godt landmandskab og der bør tages et særligt hensyn ved driften af disse arealer. Endvidere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen eller evt. en 16 godkendelse til arealerne. Lugt, lys og støv Beskrivelse Lugt Mange forhold kan influere på lugtbidraget. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning og styring, belægningsgrad, 22

23 strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, overbrusningsanlæg og hygiejne i stalden. Endvidere vil management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd især være vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. I forbindelse med ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er lugtbidraget i ansøgningssystemet for den ønskede udvidede produktion beregnet, jf. nedenstående skema: Byzone Samlet Bebyggelse Enkelt bolig ny Ny Ukorrigeret geneafstand 204,79 m 115,12 m Korrigeret geneafstand Geneafstand, nudrift Områdetype Beregningsmodel Vægtet gennemsnitsafstand Fmk 64,76 19,62 m 6,22 m 51,44 m Genekriterie overholdt? Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser / byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelser / byzone indenfor 1,2 gange geneafstand. Genekriterie overholdt. Korrigeret geneafstand kortere end vægtet gennemsnitsafstand. Udvidelse af dyreholdet medfører øget geneafstand. Hensynet til naboer skal tilgodeses, og for så vidt angår vurderingen af om produktionen kan give anledning til lugtgener, kan der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, idet genekriterierne kan betragtes som et givet områdes tålegrænse, dvs. den maksimale miljømæssigt acceptable belastning af et område. Der er foretaget konkrete beregninger af lugtgenerne ved udvidelsen af dyreholdet. Beregningerne er foretaget i forhold til enkeltbeboelser uden landbrugspligt, samlet bebyggelse og byzone. Beregningerne viser, at der for det ansøgte husdyrhold mindst skal være 64,76 m fra det vægtede lugtmidtpunkt af staldkomplekset til nabobeboelse. 115,12 m til samlet bebyggelse og 204,79 m til byzone. Nærmeste naboer, Bratbjerg 3 og 5 er at betragte som enkeltboliger (begge ejendomme ejes af Lauge Klarskov Jakobsen) og den beregnede geneafstand efter udvidelse af dyreholdet er ca. 65 meter. Afstanden til nærmeste naboer fra nærmeste stald er ca. 80 meter. Lugtvejledningens geneafstand tager udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldan- 23

24 læg til en nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes det betyder, at nærmeste nabo er beliggende udenfor tålegrænsen. På baggrund af beregningerne og disse afstande kan det jævnfør beregningerne på husdyrgodkendelse.dk konkluderes, at genekriteriet overholdes. Der er ikke foretaget lugtreducerende tiltag, f.eks. ændret ventilation, luftrensning, køling. Lys Der etableres dagslysstyring i den nye kostald, så lyset automatisk slukker når der er tilstrækkeligt dagslys. Der er udendørs lys ved alle stalde. Støv Der er ikke særlig støvende adfærd i forbindelse med driften af ejendommen. Vurdering Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendommen, Bratbjerg 3 og 5, da de ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af den størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller såfremt Jammerbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten udenfor ejendommen reduceres. Lys Det vurderes, at driften sammenholdt med de vilkår, der er stillet for belysning ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende. Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til begrebet godt landmandskab, at for at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Affald Alm. affald og farligt affald Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema: AFFALD Affaldstype Opbevaring Bortskaffelse Dagrenovation Ved stuehus Kommunal ordning Døde dyr Se bilag 2 DAKA Emballage fra sprøjtemidler Kommunal ordning Sprøjtemidler De indkøbte sprøjtemidler bruges op 24

25 Døde dyr Opbevares under fast overdækning. Placering fremgår af oversigtstegning, bilag 2. Bortskaffes gennem DAKA. (EAK-kode ). Fast affald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Olie- og kemikalieaffald Der opbevares ikke farligt affald på ejendommen. Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, hvorfor der skal der føres register over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Det er BAT, at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen kan minimeres. Støj Beskrivelse Ejendommens støjkilder er hovedsageligt malkerobot, gyllepumpe, foderanlæg og samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen. Støjkilder Type Driftsperiode Tiltag til begrænsning af støj Placering Malkeanlæg 2 gange i døgnet Gyllepumper 1-2 timer ugentlig Udenfor stald Dgl. Brug af traktor 1 time Transport af levende dyr Ved ud/indbinding af kvier og salg af dyr Det er vurderet, at der ikke er støjgener der kan erkendes udenfor ejendommen, derfor skønnes det ikke nødvendigt med tiltag mod støj. Ansøger er ikke bekendt med om ejendommens støj skulle have været påklaget på et tidligere tidspunkt. Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis ensilering og efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne. Det forhold, at ventilationen er naturlig ventilation, er en foranstaltning, som reducerer ejendommens samlede støjniveau. Vurdering Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i forbindelse med meddelelse af denne godkendelse. Skadedyr Beskrivelse Generel bekæmpelse af skadedyr: Der opretholdes generelt en god hygiejnisk standard og der foretages jævnlig oprydning, af fx. foderspild, plastik. Der lukkes af til foderopbevaring. 25

26 På ejendommen benyttes den kommunale rottebekæmpelse. Der er opstillet rottekasser omkring bygningerne på ejendommen. De tilses ca. 12 gange om året. Der er ikke behov for fluebekæmpelse. Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. Spildevand Beskrivelse Det er beregnet, at 1100 m 3 /år spildevand fra stalde og vaskepladser, ledes til gyllebeholderen m 3 af denne mængde spildevand er indregnet i vedlagte kapacitetsberegning. SPILDEVAND Spildevandstype Årlig mængde, ca. m 3 /år Opsamling / bortskaffelse Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Sanitært spildevand (drift) 170 m 3 /år trikstank Mælkerum og malkestald 1100 m 3 /år Gylle Tagvand fra stalde Dræn og overflade Vurdering Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner og ikke mindst sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det udspredes sammen med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning. Risici Spild af kemikalier og udslip af gylle Minimering af risiko for uheld Beskrives under egenkontrol. Ved pumpning af gylle er der altid overvågning. Der er generator der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises i øvrigt til afsnit om management og egenkontrol. Minimering af gene og forurening ved uheld Der udarbejdes en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften vejledes i beredskabsplanen. 26

27 Vurdering i forhold til overfladevand Ansøgning Ved den ansøgte produktion vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,0 Ansøgt ,9 2,3 1,74 Det samlede udbringningsareal er 110,8 ha. Der er ansøgningen angivet, at der skal benyttes referencesædskiftet K12. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i langt overvejende grad i oplandet til Limfjorden (77 %), mens resten afvander til Skagerrak. Arealerne ligger i opland til vandløbene Krogsig Vandløbet og Vestre Kanal. Kystvande (habitat) Arealerne afvander til Limfjorden via vandløb ved: Nibe /Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 5. Kvælstof tilførsel til Limfjorden Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 2 (89,29 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 1 (21,51 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 68,9 % af harmonikravet (1,58 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 61,5 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I den aktuelle sag benyttes efterafgrøder på 3 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 61,2 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 57,7 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor tilførsel til Limfjorden 27

28 Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 2 (60,80 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 0 (50,00 ha). 89,29 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 73,62 ha lavbundsarealer. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 5,4 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -7,6 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 7,0 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Porsgrøften (Vestre Kanal) på en strækning af 600 meter. Vandløbet er 69- beskyttet. Vandløbet er ikke målsat. Tranum Å Vestre Del (Vestre Kanal) på flere strækninger af tilsammen meter. Vandløbet er delvist 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3 Karpefiskevand og forureningsgrad II-III. Vandløbet overholdt målsætningen i Vurdering Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af vandløbene beliggende op til udbringningsarealer. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede søer: Sø på matriklen 3br, Bratbjerg Gde., Tranum. Sø på matriklen 3br og 5ø, Bratbjerg Gde., Tranum. Vurdering Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søerne. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Der er udpeget 2 m bræmmer mellem sø og de dyrkede arealer. Det vurderes, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af søerne beliggende op til udbringningsarealerne. Samlet vurdering Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område 28

29 Limfjorden Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 89,29 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,02 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en større kvælstofudvaskning 61,2 kg N/ha i forhold til nudrift 57,7 kg N/ha. Det vurderes dog, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Fosforoverskuddet stiger fra -7,6 kg P/ha/år til 5,4 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 2. Næsten halvdelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 45 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. 2 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 29

30 Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Vurdering i forhold til natur Ammoniakpåvirkning fra stald og lager Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktabet fra stalde og gylletanke stiger fra 601 til 1360 kg N/år svarende til en meremission på 759 kg N/år. Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner Der er ikke via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition eftersom ejendommen ikke ligger indenfor bufferzone 2 for naturarealer, der er omfattet af husdyrlovens 7. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger adskillige beskyttede naturarealer, der ikke er store nok til at være omfattet af husdyrlovens 7. Kommunen har foretaget en beregning af ammoniakdepositionen på tre af disse arealer. 1. Et overdrev ca. 70 m nordvest for ejendommen (nr. 1 jf. kortbilag 6) 2. Et overdrev ca. 80 m nordøst for ejendommen (nr. 2 jf. kortbilag 6) 3. En mose ca. 500 m nordøst for ejendommen (nr. 3 jf. kortbilag 6) For de to arealer, som ligger mindre end 300 m fra ejendommen, er det ikke muligt. med de tilgængelige værktøjer, at beregne den eksakte merdeposition. En beregning af depositionen i en afstand på 300 m i samme retning gav for naturareal 1: 0,4 kg/ha og for naturareal 2: 0,7 kg i merdeposition. Det må forventes at merdepositionen på naturarealerne er væsentlig større. Naturareal Baggrundsbelastning Ejendommens bidrag Deposition naturarealer Ejendommens bidrag Samlet deposition Merdeposition (nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) nr. jf. kortbilag kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år ,1 0,0 13,4 0,1 Beregnet vha. ansøgningssystemet. Baggrundsbelastning for Jammerbugt Kommune; kilde: Atmosfærisk deposition 2007, NOVANA, Faglig rapport DMU nr Beskrivelse af naturareal, tålegrænser, mm De tre arealer blev besigtiget den 22. juni De to overdrev havde status af sure overdrev med en tålegrænse i intervallet fra kg N/ha/år. Beskrivelserne bygger desuden på luftfototolkninger og andet tilgængeligt materiale. 30

31 De to overdrev beliggende nordøst og nordvest for ejendommen udgøres sandsynligvis af en gammel kystskrænt. Arealet nordøst for ejendommen har tidligere været benyttet til udvinding af sand og der ligger en gammel tinglyst ret fra 1840 ifølge ejer. Arealet nordvest for ejendommen er en langstrakt skråning, som afgræsses med kreaturer. Arealerne blev besigtiget den 22. juni sammen med ansøger Lauge Klarskov Jakobsen. Naturareal 1 (overdrev) Arealet har tidligere været afgræsset med kreaturer, og der har løbende været udvundet sand fra en mindre sandgrav på arealet. Sandgraven er delvist blevet opfyldt med overjord og byggematerialer i forbindelse med udgravning til de nye staldbygninger. Den gamle landevej har ifølge ejeren ligeledes gennemskåret arealet og ligger nu begravet under overjorden på en del af arealet. I forbindelse med besigtigelsen blev der på det flade relativt tilgroede areal rundt om selve sandgraven registreret Almindelig Kællingetand, Bølget Bunke, Eng-Gedeskæg, Lancetvejbred, Hare-Kløver, Gul Kløver, Hvidtjørn, Almindelig Hundegræs, Fløjlsgræs, Stilkeg, samt en række arter der signalerer forstyrrelse, tilgroning og næringspåvirkning så som Ager-Tidsel, Stor Nælde, Bjerg-Rørhvene, Rynket Rose, Bjerg-fyr, Vild Kørvel, m.fl. Selve skrænten og det flade areal på toppen af sandgraven havde et noget bedre artsindhold med arter som Fåre-Svingel, Prikbladet Perikon, Gul Snerre, Almindelig Kællingetand, Håret Høgeurt, Tidlig Dværgbunke, Sand-Star, Engelskgræs, Blåhat, m.fl. Det vurderes, at arealet stadig har karakter af græs- og kratdomineret overdrev, samt at der på arealet er en række arter der indikerer god naturtilstand for surt overdrev (Fåre- Svingel, Almindelig Kællingetand), samtidig er der også en række arter, der indikerer forstyrrelse og næringspåvirkning. Arealet har et samlet areal på 0,5 ha. Naturareal 2 (overdrev) Arealet var afgræsset med kreatur. Ejeren oplyste at arealet ikke har været gødsket eller omlagt i nyere tid. Arealet var relativt fladt tættest på ejendommen, men havde gode bakkede partier i den modsatte nordlige del. I forbindelse med besigtigelsen blev der registreret Almindelig Kællingetand, Fåre-Svingel, Djævelsbid, Læge-Ærenpris, Lancet-vejbred, Håret Høgeurt, Hedelyng, Pille-Star, Vellugtende Gulaks, Sand-Star, Almindelig Hvene, Hvidtjørn m.fl. Det vurderes, at arealet har karakter af græsdomineret overdrev, samt at der på arealet er en række arter der indikerer god naturtilstand for surt overdrev (Pille-Star, Fåre-svingel, Almindelig Kællingetand, Læge-Ærenpris). Arealet har et samlet areal på 1,1 ha. Samlet set udgør de to overdrev et areal på 1,6 ha. Overdrevene udgør dermed størrelsesmæssigt ikke et 7-areal i form af et overdrev på mindst 2,5 ha. Sure overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år. Det vurderes at med den ansøgte drift vil den nedre tålegrænse blive væsentligt overskredet. Det kan dermed ikke udelukkes, at arealerne bliver påvirket væsentligt af stigningen i ammoniakdeposition som ligger mellem de beregnede 0,4 kg N/ha/år (>300 m) og 3,7 kg N/ha/år (lineær ekstrapolation <300 m). 31

32 Kommunen vurderer pga. bl.a. overdrevenes gode kvalitet (flere indikatorarter og dermed en indikation af at overdrevene er i god tilstand), at overdrevet falder i kategorien særlige tilfælde, hvor kommunen er forpligtigtet til at vurdere, om der skal stilles skærpede vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Begge overdrev vurderes, at have et godt artsindhold med flere indikatorarter. Det ene overdrev bærer til dels præg af jorddeponering og næringspåvirkning, mens det andet overdrev har en meget fin strukturtilstand. Det er dog Jammerbugt Kommunes vurdering, at de to overdrev ikke har en sådan karakter og kvalitet, at der bør stilles skærpede krav. Jfr. beslutning i Teknik- og Miljøudvalget d. 27. november Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura2000-arealer ligger ca. 2,7 km fra ejendommen. Det drejer sig om nr. 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien, der ligger ca m mod nordøst Den øgede ammoniakfordampning medfører ikke en beregningsmæssig påviselig merdeposition på naturtyper indenfor dette Natura2000-område. Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant, at beregne bidrag til luftbåren N-belastning i det nævnte Natura 2000-områder. Bedriftens andel af den luftbårne N-belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og øget ammoniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N- deposition. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakemission som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Udbringningsarealer Projekttilpasninger Udbringningsarealerne ligger minimum 0,2 km fra Natura 2000 områder. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Udbringningsarealerne ligger minimum 180 m. fra Natura 2000 områder. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Udbringningsarealerne (nr. H1, H2, H3, H4, H5, 7-8-9, , 16, 17, 19, 20, 21, 24-1 og Thomsen ) ligger mindre end 1000 m fra 7 arealer, hvorfor der på disse arealer stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed (se bilag 7). Der er registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. 32

33 Afregistrering. Et enkelt udbringningsareal er registreret som beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det gælder for følgende udbringningsarealer: Jammerbugt Kommune har ved gennemgang af gamle luftfoto fundet, at arealerne også før 1992 var i omdrift med en omlægnings hyppighed på under 7 år. Jammerbugt Kommune vil med baggrund i denne analyse, afregistrere dette areal. Fredninger. Følgende udbringningsarealer H1, H2, H3, H4 og H5 ligger indenfor fredninger. I henhold til fredningskendelsen for Lien, Fosdalen og Sandmosen er landbrugsarealer på marint forland (arealtype 9) undtaget af fredningskendelserne, om at der ikke må foretages opdyrkning og gødskning. Det vil sige, at landbrugsarealerne H1, H2, H3, H4 og H5 forsat må dyrkes. Fortidsminder på udbringningsareal. Der er ikke registreret fredede fortidsminder, hvor der ifølge gældende lovgivning er forbud mod jordbehandling i en bræmme på 2 m. omkring fortidsmindet. Forbuddet mod jordbehandling er også gældende for fortidsminder i markskel eller marknære arealer. Der er ikke konflikt med beskyttede diger på arealerne. De fleste arealer ligger i regionalt naturområde, mens nogle ligger i naturområde og andre i jordbrugsområde jf. Regionplan Enkelte arealer og dele af arealer ligger indenfor økologisk forbindelse jf. Regionplan Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På og umiddelbart op til husdyrbrugets arealer er kommunen i øvrigt ikke bekendt med forekomster af planter og dyr, som er omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben. Spidssnudet frø Stor vandsalamander. Jammerbugt Kommune vurderer herefter at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, 33

34 sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Odder, damflagermus og vandflagermus er optaget på rødlisten 1997 som sårbare. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udspredningsarealer eller andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Vurdering i forhold til grundvand Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område. Uheld og driftsforstyrrelser Beskrivelse I forbindelse med at der er søgt om miljøgodkendelse af udvidelse af produktionen, er der angivet at der udarbejdes en beredskabsplan. Udarbejdelse af beredskabsplan giver en mulighed for at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen tager stilling til de områder, hvor der er risiko for, at der kan se uheld eller driftsforstyrrelser, samt oplyser hvad der skal ske, hvis uheldet er ude. Vurdering En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af benzin og diesel samt ved pumpning af mælk. 34

35 Udover at være BAT, så er det Jammerbugt Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være en stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store uheld som f.eks. brand, hærværk og lignende. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være kendt af gårdens ansatte m.fl., der har sin daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen skal den være let tilgængelig og synlig. Det vurderes, at ejendommen har søgt at sikre sig mod uheld og driftsforstyrrelser ved at der udarbejdes og indsendes en beredskabsplan. BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. Management Ansøger har redegjort for: Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Affald bortskaffes efter gældende kommunale regulativer. Rengøring i og omkring bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for luft og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der udarbejdes EndagesFoderKontrol (EFK) efter behov. Der er fast dyrlægeaftale. Der udarbejdes mark- og gødningsplaner for bedriften. Kvælstoftilførslen korrigeres årligt i forbindelse med kvælstofprognosen der offentliggøres omkring 1.april (Nprognosen afhænger af klimaet de enkelte år). Fodersammensætningen tilpasses løbende afhængig af bl.a. udbytte og kvalitet af grovfoder. Der føres sprøjtejournal, medicinjournal og logbog for gylletanke. Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Staldteknologi Staldindretning på ansøgt ejendom På ejendommen er bibeholdes gulvsystemerne i de eksisterende stalde, i den nye stald etableres et gulv der kan sidestilles med det bedste staldsystem. Gulvsystemet er fastgulv med hældning mod et centralt placeret dræn. Redegørelse for anvendelse af BAT Med henblik på at reducere NH3-emmisionen fra staldanlægget er det i henhold til BREF (2003) generelt BAT i svinestalde at reducere overfladearealet hvorfra der kan ske NH3- fordampning, at fjerne gyllen hyppigt fra gyllekanaler, at afkøle gødningsoverfladen samt 35

36 at bruge overflader der er nemme at rengøre. En tilsvarende effekt kan opnås i kvægstalde ved etablering af skrabere ovenpå spalter eller ved etablering af fast drænet gulv med skrabere. Ligeledes kan ammoniakfordampningen reduceres ved skrabere i kanalen hvorved gyllen hyppigt kan fjernes. I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Hensigtsmæssig drift og renere teknologi Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Medarbejderne er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Affald bortskaffes efter gældende kommunale regulativer. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for luft og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Forbrug af vand og energi Vandforbrug Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vandforbruget registreres. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Energiforbrug Der er naturlig ventilation i de fleste produktionsbygninger og dermed ikke et energiforbrug til ventilation. Der anvendes lavenergi-belysning. Der er etableret sensorer/bevægelsesmelder på hovedparten af det udendørs lys. Der etableres dagslysstyring i den nye kostald, så lyset automatisk slukker, når der er tilstrækkeligt dagslys. Opbevaring/behandling Ansøger har redegjort for: Opbevaring af gødning Gylletanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Tanken er dimensioneret til at modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det at der senest 14 dage efter at der igen er gylle i tanken er etableret flydelag. 36

37 Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Tankene er tilmeldt/tilmeldes de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tankene hvert 10. år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst muligt omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Der tilføres ikke husdyrgødning på marken når: den er mættet med vand, er oversvømmet eller er dækket med sne. Det tilføres ikke gødning på stærkt skrånende arealer eller i nærheden af vandløb. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet Foder Ansøger har redegjort for: Fodrestrategi Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Der tages analyser fa alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på bedriften. Et tiltag i dette arbejde vil være, at der årligt udarbejdes et grønt regnskab for bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning. Fravalg af staldteknologi Forsuring Der installeres ikke forsuringsanlæg idet der er tale om en staldtype med fast gulv og skraber i den nye stald. Der vil derfor kun kunne opnås en reduktion i ammoniakfordampningen fra lagertanken svarende til ca. 1 %. Det er dermed ikke rentabelt at installere forsuringsanlæg. Ejendommen kan i øvrigt opfylde de 20 % ammoniakreduktion på anden vis og da ejendommen heller ikke ligger ikke i umiddelbar nærhed af sårbar natur er forsuringsanlægget fravalgt. 37

38 Gyllekøling I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Præfabrikeret drænet gulv Præfabrikeret drænet gulv er fravalgt i stalden idet den bygges om og tilpasses til det eksisterende system. I den nye stald er der valgt et system der kan sidestilles med de præfabrikerede gulve, blot støbt på ejendommen. Luftrensning Det er ikke muligt at etablere luftrensning idet alle/hovedparten af produktionsbygningerne er med naturlig ventilation. Luftvaskeren med syre er så dyr at etablere, at det vurderes at være uproportionalt. Desuden må det vurderes, at der ikke umiddelbart er problemer med ammoniakdepositionen i området der er 1,4 km til nærmeste 7 areal og der er 2,7 km nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde på land, EF habitatområdet Lien med Underlien. Overdækning af gylletanke Der er ikke etableret fast overdækning på gylletanken/tankene. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Egenkontrol Der føres lovpligtig logbog angående flydelag på gyllebeholder en gang om måneden. Der er lovpligtigt tilsyn med gyllebeholdere hvert 10. år. Sundhedsrådgivning kommer hver 5. uge. Mark- og gødningsplanlægning. Gennemgang af markbruget med planteavlskonsulent efter behov. Gennemgang af husdyrbruget med kvægkonsulent efter behov. Management Løbende efteruddannelse af både ansatte og ejer på bedriften. Der laves mark og gødningsplaner for ejendommen. Der udarbejdes en beredskabsplan for ejendommen i forbindelse med denne miljøgodkendelse. Energi Nord anmodes om at lave et gratis energicheck på ejendommen. Ejendommens bygninger, inventar, maskiner og tekniske installationer efterses jævnlig og nødvendige reparationer udføres. Transport til og fra ejendommen foregår stille og roligt, for at begrænse støj og støvgener for omboende. Arbejdet på bedriften tilrettelægges således, at omgivelserne påvirkes mindst muligt. 38

39 0 - alternativ Eksempel 1 Lauge Klarskov Jakobsen købte i 2007 Bratbjerg 1, og solgte samtidig en anden ejendom. Med denne investering ønsker Lauge Klarskov Jakobsen nu at have sin husdyrproduktion på Bratbjerg 1. Det er Lauge Klarskov Jakobsens klare opfattelse, at der er i alle henseender er udviklingspotentiale for produktionen på Bratbjerg 1. Med de planlagte investeringer på ejendommen vil han kunne opnå en mere rationel produktion, end hvis han skulle bibeholde den nuværende produktion. Eksempel 2 Lauge Klarskov Jakobsen ser en udvidelse af produktionen på Bratbjerg 1, som det vigtigste element i at udleve visionen for sin og bedriftens fremtid; Landbruget skal være rationelt og bæredygtigt økonomisk og skal give ejeren og ansatte en spændende hverdag. Dette kræver en fortsat udvikling af produktionen. Den fortsatte økonomiske og udviklingsmæssige fremgang skaber også en mere rationel bedrift, som har behov for og kan bære ekstra mandskab. Derved får Lauge Klarskov Jakobsen større frihed til sin familie og fritidsaktiviteter. Derved vurderer Lauge Klarskov Jakobsen, at nul-alternativet ikke er relevant for ham. Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. 39

40 40 Bilag 1: Lokalisering

41 Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger 41

42 Bilag 3: Transportveje. 42

43 Bilag 4: Arealoversigt udspredningsarealer og nitratklasser 43

44 Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 3 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra til Dette svarer til den generelle tendens i Danmark 4 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet. Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set 5, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket 3 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 4 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008) DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008). 44

45 størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet ( ) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden. Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal (hektarstøtte areal) (ha) Limfjorden (samlet) ( ) Langerak (57.054) Nibe / Gjøl Bredning (83.157) Halkær Bredning (16.899) Løgstør Bredning (37.497) Skive Fjord; Lovns Bredning; Risgaarde (81.683) Bredning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt Hjarbæk Fjord (73.886) Kås Bredning; Venø Struer bugt; Sallingsund, (38.498) Lysen Bredning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund (45.545) Marinareal (ha) Oplandsareal / Marinareal (3) (17) (6) (28) (1) (4) (30) (2) (2) Husdyrtryk 2007 (DE/ha) 0,78 0,94 1,26 1,12 1,10 1,09 1,19 1,19 45

46 Nissum Bredning (34.915) (3) 1,20 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 6 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 7. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 8 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen 9, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen 10 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 11. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 12. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 13 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jor- 6 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 7 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 9 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 10 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 12 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 13 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 46

47 dens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 14. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 15. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. 14 Se 15 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr

48 Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 16. Jf. Basisanalysen 17 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 19 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 20 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 21 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 22. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 23. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vand- 16 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 18 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 19 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 20 Se 21 Se side 36 i Markager et al (2006) 22 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 23 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 48

49 rammedirektivets basisanalyse del II 24 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 25. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 26. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 27. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 28 tilsvarende denne. 24 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 25 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 28 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 49

50 Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 29 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 30, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 31 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. 29 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 30 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 31 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 50

51 Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 32, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 89,29 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,1 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en større kvælstofudvaskning 61,2 kg N/ha i forhold til nudrift 57,7 kg N/ha. Det vurderes dog, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Fosforoverskuddet stiger fra -7,6 kg P/ha/år til 5,4 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 33. Lidt under halvdelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer 32 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 33 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 51

52 men robuste arealer (ca. 45 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt. 52

53 Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden Limfjordsovervågningen. Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr

54 Bilag 6: Natur bilag 54

55 Bilag 7: Kort over nedfældning inden for 1000 m fra større hede og overdrevsarealer 55

56 Bilag 8: Oversigt over afstand til naboskel, off. Vej, vandløb m.m. 56