> Studiehåndbog 2006/2007. Bacheloruddannelsen Studieplaner Regelsamling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "> Studiehåndbog 2006/2007. Bacheloruddannelsen Studieplaner Regelsamling"

Transkript

1 > Studiehåndbog 2006/2007 Bacheloruddannelsen Studieplaner Regelsamling

2 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 JULI

3 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Forord...4 Praktiske oplysninger...5 DTU s organisation...7 Undervisningsåret, tidsfrister, modulskema og eksamensskema...9 Studieophold i udlandet Studieplan for Bachelor i Teknisk Videnskab Resumé af reglerne for bacheloruddannelsen Beskrivelse af bachelorlinjerne Bachelor i Bioteknologi Bachelor i Byggeteknologi Bachelor i Design & innovation Bachelor i Elektroteknologi Bacheloruddannelsen i Fysik og Nanoteknologi Bachelor i Kemi og Teknologi Bachelor i Kommunikationsteknologi Bachelor i Matematik og Teknologi Bachelor i Medicin og Teknologi Bachelor i Miljøteknologi Bachelor i Produktion og Konstruktion Bachelor i Softwareteknologi Bachelor i Sundhed og Produktion Regelsamling Velkommen til studiet Regler for undervisning Regler for eksamen Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov m.v SU (Statens Uddannelsesstøtte) Gæstestuderende Betalingsuddannelser på DTU, for studerende uden for EU/EØS Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling IT-sikkerhed, disciplinære foranstaltninger og bekendtgørelser

4 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 006/2007 Forord Studiehåndbogen har til formål at oplyse om uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet. Bogen indeholder oplysninger om studieplaner samt andre vigtige oplysninger, som skal bruges i planlægningen af studiet. I bilagene bagest i bogen findes de studieordninger som ligger til grund for studieplanerne. Det er Afdelingen for Uddannelse og Studerendes ønske, at Studiehåndbogen skal være et nyttigt værktøj til brug ved studierne på DTU. Studieplaner for studerende optaget på uddannelser vinteren 2004/05 eller før er beskrevet på DTU s hjemmeside på hvor Studiehåndbogen findes under Uddannelse. Eventuelle ændringer til Studiehåndbogen vil løbende blive ajourført på hjemmesiden. Beskrivelser af de enkelte kurser kan ses i DTU s elektroniske kursuskatalog på Afdelingen for Uddannelse og Studerende, juni

5 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Praktiske oplysninger Hovedadresse Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1 Bygning 101A 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: dtu@adm.dtu.dk Hvis du kender lokalnummeret, kan du ringe lokal nr. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Bygning 101A Tlf.: Fax: uddannelse@adm.dtu.dk Studieinformationen Studieinformationen er åben for personlig henvendelse mandag torsdag 9-16, fredag Der er lukket i de studerendes ferier og fridage undtagen i sommerferien, hvor der annonceres særlige åbningstider på CampusNet. studvejl@adm.dtu.dk Du kan også træffe os telefonisk: SU: eller Dispensationer: Deltidsuddannelse: , studaau@adm.dtu.dk Gæstestuderende fra danske uddannelsesinstitutioner: , gaest@adm.dtu.dk Den Centrale Studievejledning Studievejledningen kan hjælpe med at planlægge et studieforløb, svare på konkrete spørgsmål vedrørende reglerne om fx meritoverførsel og fortælle om, hvilke muligheder du har for at søge en dispensation, hvis du ikke opfylder kravene i studieordningen. Vejlederne er godt orienterede om, hvad der besluttes i DTU s kollegiale organer, og en samtale med dem vil derfor kunne lette dit arbejde med at lægge en studieplan. Studievejledningen arrangerer jævnligt informationsmøder om eksamensprojekter, bachelorprojekter m.m. Du kan også bruge studievejledningen, hvis du har personlige eller økonomiske problemer, der påvirker dit studium. Studievejlederne har tavshedspligt, og du kan henvende dig anonymt. Tlf.: Åbningstid: Mandag-fredag studvejl@adm.dtu.dk International Vejledning International Vejledning vejleder udenlandske gæstestuderende, studerende på internationale MSc og danske studerende, der vil studere i udlandet. 5

6 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 006/2007 Tlf.: Fax: Åbningstid: mandag-fredag PhD-uddannnelse Bygning 101A, 2. sal Tlf.: eller Levnedsmiddelcentret Søltofts Plads DTU, bygning 221 Tlf.: Studenterrådgivningen I Studenterrådgivningen kan du få hjælp til at løse problemer af mere personlig karakter. Studenterrådgivningen tilbyder individuel rådgivning og terapi. Studenterrådgivningen har tilknyttet en sekretær, en socialrådgiver og en psykolog. Der kan aftales tid hos Studenterrådgivningens sekretær. Bygning 101 E 1. sal Tlf Træffetid: Mandag-tirsdag 9-15 Onsdag 9-13 Henvendelse mandag onsdag bedst mellem 12 og 13 dtu@studraadgiv.dk Studenterpræst Samme sted som Studenterrådgivningen finder du studenterpræsten Jørgen Bo Christensen, som du kan tale med om både religiøse og ikke-religiøse spørgsmål og problemer. Studenterpræsten tilbyder samtaleforløb og eksistentiel vejledning. Træffetid: tirsdag-fredag pastor@adm.dtu.dk Der kan aftales tid hos studenterpræstens sekretær Evy Toolenaar Tlf.: toolenaar@mail.dk Studenterorganisationen Polyteknisk Forening (PF) Bygning 101E, 1. sal Tlf.: Åbningstid: Mandag: Tirsdag-torsdag: Fredag: pf@pf.dtu.dk 6

7 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DTU s organisation DTU er underlagt universitetsloven og lov om DTU s overgang til selveje, og med udgangspunkt i disse er der udarbejdet et sæt vedtægter for DTU, som fastlægger kompetencen for ledelsen, de forskellige kollegiale og andre organer på DTU. Vedtægterne findes på DTU s hjemmeside. I det følgende findes en kort gennemgang af kompetencerne i relation til uddannelsesområdet: Bestyrelse Direktion Rektor og prorektor Universitetsdirektør Dekaner Institutledere og advisory boards Akademisk Råd Tværgående uddannelsesudvalg Studieledere Institutstudienævn De centrale tværgående merit- og dispensationsudvalg. Bestyrelsen er DTU s øverste myndighed. Den fastlægger retningslinjer for DTU s langsigtede virksomhed, strategi og organisation og indgår udviklingskontrakt med ministeriet. Rektor har ansvaret for den daglige ledelse af universitetet og træffer beslutning i alle sager, der ikke er henlagt til andre organer. Rektors stedfortræder er prorektor. Rektor uddelegerer ansvar til prorektor, universitetsdirektøren og et antal funktionsdekaner. Sammen med rektor udgør disse DTU s direktion. DTU er inddelt i 14 institutter og centre, som ledes af en institutleder/direktør. Institutterne varetager universitetets opgaver inden for uddannelse, forskning og innovation og institutlederen rådgives af et advisory board. Akademisk Råd har til opgave at tildele PhD- og doktorgrader samt at udtale sig til rektor om centrale strategiske uddannelses-, forsknings- og innovationsplaner. Uddannelsesdekanerne har det overordnede ansvar for udviklingen og kvaliteten af uddannelserne. Uddannelsesdekanerne rådgives af rådgivende tværgående uddannelsesudvalg om uddannelsesstruktur, nye uddannelsestiltag og kvalitetsmekanismer. Uddannelsesdekanerne udpeger en studieleder for et uddannelsesområde af en passende størrelse og sammenhæng (bachelorlinje, kandidatretning eller diplomretning). Studielederne er, på tværs af de enkelte institutters fagudbudsansvarlige over for dekanen for, at det pågældende uddannelsesområde udvikles på tilfredsstillende måde. Der er ligeledes udpeget en studieleder for levnedsmiddeluddannelserne, som refererer til dekanen for civilingeniøruddannelsen. Der er nedsat studienævn på de enkelte institutter. Institutstudienævnet har ansvar for formulering og planlægning af kurser inden for instituttets område, deres evaluering, censur og udvikling. Nævnet har endvidere til opgave at indholdsudfylde de relevante uddannelsesområder, som nævnet har et specielt ansvar for. Generelle merit- og dispensationsansøgninger behandles i centrale tværgående merit- og dispensationsudvalg. 7

8 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 006/2007 De studerende er repræsenteret i bestyrelsen, akademisk råd, de rådgivende tværgående uddannelsesudvalg, institutstudienævnene samt merit- og dispensationsudvalg. 8

9 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Undervisningsåret, tidsfrister, modulskema og eksamensskema Undervisningsårets inddeling Året deles i to semestre begyndende den mandag, der ligger nærmest ved henholdsvis den 1. september og den 1. februar. Hvert undervisningssemester er opdelt i tre perioder: En 13-ugers periode med teoriundervisning, projektarbejde og øvelser (laboratorieøvelser eller regneøvelser). Derefter eventuelt en undervisningsfri periode. Eksamensperiode på ca. 2 uger, hvor der afholdes eksamen i kurser, der er afviklet i 13- ugersperioden. En 3-ugers periode med normalt et kursus, hvor der arbejdes i en sammenhængende periode. Dette gælder aktiviteter som laboratorieøvelser, projektarbejde og kurser, hvor en ret kort teorigennemgang efterfølges af en case, nogle praktiske øvelser eller lignende. Efterår ugers periode Vintereksamen ugers periode i januar Tirsdag Mandag Begge dage inkl. Ferier og fridage: (alle dage inkl.) Efterårsferie: Juleferie: Vinterferie: Forår ugers periode benyttes fredagsskema Undervisningsfrie perioder (Begge dage inkl.) Sommereksamen ugers periode i juni Mandag mandag (Begge dage incl.) (fridag den ) Ferier og fridage: (alle dage inkl.) Påskeferie: Fridag: St. Bededag: Kr. Himmelfartsferie: Pinseferie: Grundlovsdag:

10 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 006/2007 Undervisningsåret 2007/2008 Efterårssemesteret 2007: Mandag den 3. september 2007 Forårssemesteret 2008: Mandag den 4. februar 2008 Modulskemaet I 13-ugers perioden undervises der efter følgende faste modulskema: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag A 3A 5A 2B 4B Pause A 4A 5B 1B 3B Som grundregel har et kursus på 10 point en hel skemagruppe til rådighed. Det betyder, at et kursus, der er placeret i skemagruppe 1, har undervisning mandag i tidsrummet kl og torsdag kl Et kursus på 5 point har en halv skemagruppe til rådighed til undervisning, fx 2A, og der er derfor undervisning mandag i tidsrummet kl Der kan eventuelt være undervisning kl Til en bestemt skemahalvgruppe er der knyttet en bestemt eksamensdag. Man kan derfor være sikker på, at hvis man har undervisning i 2 forskellige skemahalvgrupper, så er der også eksamen på 2 forskellige dage. Skemagruppeplaceringen og eksamensplaceringen for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. For at få antallet af hver skemagruppe til at være det samme i løbet af semestret kan det bestemmes, at der på enkelte dage undervises efter et andet ugedagsskema. Tidsfrister for tilmelding til undervisning og eksamen Til- og afmelding foregår på CampusNet via og skal foretages i de fastsatte tilmeldingsperioder. Tilmeldingsperioderne er de samme hvert år. Tilmeldingsperioder Til undervisning i 13-ugers perioderne Efterår: Forår: Til undervisning i 3-ugers perioderne Januar: Juni: Til eksamen Vinter Sommer Afmelding af eksamen Afmelding af eksamen skal ske senest 15 hverdage før første dag i eksamensperioden. Eksamensskema Umiddelbart efter 13-ugers perioden er der evt. en undervisningsfri periode efterfulgt af eksamensperiode. Eksamensskemaet giver mulighed for at deltage i eksamen i alle kursuskombinationer, der er mulige ifølge undervisningsskemaet. 10

11 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Vintereksamen December 2006 Dato E1-A E1-B E2-A E2-B E3-A Lørdag E3-B E4-A E4-B E5-A E5-B Skemagruppe/kursusnr., 01009, , 02393, Sommereksamen Maj Juni 2007 Skemagruppe/kursusnr. Dato F1-A F1-B ,01009, ,02393, F2-A F2-B F3-A F3-B F4-A F4-B F5-A F5-B Point og tidsforbrug Studieforløbets omfang måles i ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk svarer til 60 ECTS-point. Til hvert kursus er knyttet et pointtal, som er udtryk for den studerendes forventede tidsforbrug til kurset. Et 10-pointskursus forudsætter en belastning på ca. 280 timer (dvs. 1 point svarer til ca. 28 timer). Timetallet inkluderer både den tid, der anvendes til at følge undervisningen, og tiden til forberedelse og evt. rapportskrivning, eksamen og lign. 11

12 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 006/2007 Studieophold i udlandet Som DTU studerende har du masser af muligheder for at udbygge din ingeniøruddannelse med vigtige internationale kompetencer ved at tage et semester eller to til udlandet i løbet af din studietid. Virksomhederne efterspørger i stadig stigende grad kompetencer, der primært opnås ved udlandsophold: et internatonalt netværk, sproglige kompetencer, indsigt i andre kulturer og evnen til at begå sig på den internationale arena. Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du ønsker med dit udlandsophold. Ønsker du at studere, få erhvervserfaring i form af praktik eller ligger ambitionen snarere i at lære et bestemt sprog eller land bedre at kende? Det er vigtig at gøre sig motiverne klart for at få et vellykket ophold. Planlægning Generelt er det en god ide at vente med at tage af sted til man har et ordentligt fagligt grundlag, dvs. når man har afsluttet de grundlæggende kurser i uddannelsen. Du skal under alle omstændigheder som bachelorstuderende og diplomingeniørstuderende have afsluttet 2 semestre. Som studerende på overbygningen eller kandidatuddannelsen skal du have gennemført mindst et semester for at få tildelt en studieplads fra DTU. Mange ting skal afklares, så det er ikke for tidligt at starte med de overordnede overvejelser 1½ år før. Den praktiske planlægning finder sted et halvt til et helt år før endelig afrejse, afhængigt af din destination. Hvornår? Det anbefales, at du kontakter din studieleder, retningskoordinator eller en relevant faglærer. De kan være til hjælp med at spore dig ind på de rette muligheder. Nogle retninger og linjer har udarbejdet en liste med udenlandske universiteter, som kan anbefales i forhold til retningens specialiseringer. I mange tilfælde vil være et godt tidspunkt at tage af sted på dvs semester på bacheloruddannelsen, diplomingeniøruddannelsen og 2. semester på kandidatuddannelsen. Hvorhen? DTU har aftaler med nogle af de bedste tekniske universiteter i Europa, USA, Australien, Latinamerika og Asien. På under Internationalt Samarbejde kan du finde alle vores partner universiteter. Ansøgning Ansøgningsfristerne varierer for de forskellige universiteter. Du kan finde de specifikke oplysninger på Forhåndsmerit Et udlandsophold skal kunne godskrives på studiet ved DTU. Du skal have en forhåndsgodkendelse af merit for at få udbetalt dit rejsestipendium og for at få din SU med til udlandet. Opholdet må ikke være studietidsforlængende. I Studievejledningen i Afdelingen for Uddannelse og Studerende på DTU kan du få information om de krav, der netop gælder for dit studium mht. antal kurser pr. semester, kursusindhold, projektarbejder osv. Når du vender hjem vil du også blive vejledt om den endelige meritoverførsel. 12

13 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Finansiering Ud over at modtage stipendier fra DTU har du mulighed for at søge mange private fonde, der giver støtte til udlandsophold. På kan du under Infosite for Studerende finde opslag over aktuelle og kommende legater. Vær opmærksom på at nogle fonde har ansøgningsfrister i løbet af efteråret. Du kan få yderligere oplysninger hos: Den internationale vejledning Bygning 101 A, stuen Telefonnummer: intcouns@adm.dtu.dk Portalen: Åbningstiderne er: mandag fredag fra

14 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Studieplan for Bachelor i Teknisk Videnskab Civilingeniøruddannelsen på DTU består af en 3-årig bacheloruddannelse (BScEng) og en 2- årig kandidatuddannelse (cand. polyt.) Studieplanen er gældende for studerende optaget på civilingeniøruddannelsen i 2004 eller senere. Bacheloruddannelsen er en teknisk-naturvidenskabelig grunduddannelse, der på en naturvidenskabelig basis giver en omfattende indføring i og forståelse af af et teknologisk fagområde og dets begreber, modeller, metoder og anvendelser. Uddannelsen medvirker desuden til at udvikle dine sociale og kommunikative kompetencer, så du bliver i stand til at udnytte den faglige viden i samarbejde med andre. Det primære formål med bacheloruddannelsen er at kvalificere dig til at gennemføre en kandidatuddannelse, enten på DTU eller på et andet dansk eller udenlandsk universitet. Studieordningen for bacheloruddannelsen trådte i kraft ved studiestart i september For studerende optaget i 2004 gælder desuden: Kursus i studieintroduktion, er obligatorisk Følgende kurser er ikke obligatoriske: 01008, 26007, 26008, 02101, 02102, 02631, At der for nogle linjer vil være yderligere kurser under teknologiske linjefag at vælge blandt. Bacheloruddannelsens fag Uddannelsens kurser er kategoriseret i 4 blokke: - Naturvidenskabelige grundfag - Teknologiske linjefag - Projekter og almene fag - Valgfrie fag Naturvidenskabelige grundfag De naturvidenskabelige grundfag omfatter tre obligatoriske kurser: Matematik 1, Fysik 1 og Grundlæggende kemi eller Almen kemi. Derudover skal du opnå mindst 10 point fra nedenstående liste af kurser: Matematik Sandsynlighedsregning /02403 Statistik /10042/10044 Fysik Biovidenskab Diskret matematik og databaser /26202 Indledende fysisk kemi Elektromagnetisme (kun for Elektro- og Kommunikationsteknologi) Elektromagnetisme for fysikere (kun for Fysik og Nanoteknologi) For hver bachelorlinje angives, hvilke kurser der er mest relevante. Teknologiske linjefag De teknologiske linjefag udgør den ingeniørfaglige basis for den enkelte bachelorlinje og giver forudsætninger for at kunne følge en eller flere retninger under kandidatuddannelsen. I denne blok udbydes en række kurser, hvoraf du skal vælge et nærmere specificeret antal. De teknologiske linjefag er angivet under beskrivelsen af de enkelte bachelorlinjer. 14

15 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Projekter og almene fag Projekter og almene fag omfatter et kursus i ingeniørarbejde, et programmeringskursus, et fagprojekt, et kursus i ingeniørfagets videnskabsteori samt det afsluttende bachelorprojekt. Alle de nævnte studieelementer er obligatoriske, men indholdet varierer bachelorlinjerne imellem. Kurset Ingeniørarbejde ligger på studiets første semester. Valgfrie fag I denne blok kan du frit vælge blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af det anbefalede studieforløb på de enkelte bachelorlinjer. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik eller kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din valgte bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Vælger du mere end de krævede point i grupperne Naturvidenskabelige grundfag og Teknologiske linjefag, vil disse tælle med i gruppen af valgfrie fag. Bachelorlinjerne i Fysik og Nanoteknologi, Design og Innovation samt Medicin og Teknologi afviger på enkelte af områderne fra den generelle struktur. Studieplanlægning Bacheloruddannelsen er normeret til 6 semestre (3 år). Den valgfrie blok og muligheden for at vælge blandt flere kurser i blokken med Naturvidenskabelige grundfag og Teknologiske linjefag betyder, at der er flere mulige studieforløb for hver bachelorlinje. De anbefalede studieforløb er opbygget under hensyn til kravene om, at 1/3 af uddannelsen skal bedømmes med ekstern censur og at 2/3 af uddannelsen skal bedømmes efter 13skalaen. Vælger du andre studieforløb, skal du sikre dig, at disse krav opfyldes, ligesom du skal være opmærksom på kursernes faglige forudsætninger og skemaplaceringer. Som vejledning er der udarbejdet en række anbefalede studieforløb, du kan finde ved at benytte henvisningen på internetbeskrivelsen af de enkelte bachelorlinjer. Studiet regler og krav For at erhverve bachelorgraden skal du opnå 180 point på en af DTU s 13 bachelorlinjer. Et kursus er bestået, når du mindst har opnået karakteren 6 eller fået bedømmelsen bestået. Tidsfrister For at bevare retten til at deltage i undervisning og eksamen skal du have bestået 1. årsprøve senest 2 år efter dit optagelsestidspunkt. 1. årsprøve er bestået, når du har bestået 35 point blandt de Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag og Ingeniørarbejde. Den samlede bacheloruddannelse skal være gennemført inden for 6 år. Ved usædvanlige forhold som længerevarende sygdom eller lignende kan du søge dispensation for tidsfristerne. Studievejlederne kan hjælpe med ansøgning om dispensation. Bachelorprojekt Formålet med bachelorprojektet er, at du på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Bachelorprojektet skal være på 15 eller 20 point og ligger på 5. eller 6. semester. Den samlede projektperiode må ikke overstige 5 måneder. De Naturvidenskabelige grundfag og Teknologiske linjefag samt fagprojekt er naturlige forudsætninger for bachelorprojektet. Du kan lave dit bachelorprojekt alene eller sammen med en medstuderende. Du må først begynde på dit bachelorprojekt, når du har bestået 90 point inklusive dit fagprojekt. Projektet udføres normalt ved et institut med tilknytning til den bachelorlinje, som du følger, men kan efter aftale med bachelorstudielederen udføres ved andre institutter. 15

16 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Projektet kan også udføres i samarbejde med en virksomhed eller et andet universitet. Du skal indgå aftale om bachelorprojekt med din vejleder og tilmelde dig på instituttet, som sørger for at indberette aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Den ansvarlige vejleder skal være fastansat på DTU. Ved tilmeldingen fastlægger du, sammen med din vejleder, arbejdsbelastningens fordeling på 13- og 3-ugers perioderne samt start og frist for aflevering. Du må først begynde på projektet, når du har modtaget en bekræftelse pr. fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Du skal overholde den aftalte projektperiode. Du kan dog søge merit- og dispensationsudvalget om dispensation for tidsfristen på grund af uforudsigelige forsinkelser. Hvis du ikke overholder afleveringsfristen, har du brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om bachelorprojekt. Resumé af reglerne for bacheloruddannelsen Du skal: Bestå 1. årsprøve, som er 35 point blandt de Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag samt Ingeniørarbejde, senest 2 år efter optagelsen Opfylde kravene til Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag samt Projekter og Almene fag knyttet til den valgte bachelorlinje Bestå et bachelorprojekt på 15 eller 20 point Have karakterer efter 13-skalaen i mindst 2/3 af de opnåede point Have gennemført mindst 1/3 af uddannelsen bedømt med ekstern censur Afslutte studiet (opnå 180 point) inden for 6 år efter optagelsen Beskrivelse af bachelorlinjerne Der findes selvstændige beskrivelser af bachelorlinjerne: Bioteknologi Byggeteknologi Design og Innovation Elektroteknologi Fysik og Nanoteknologi Kemi og Teknologi Kommunikationsteknologi Matematik og Teknologi Medicin og Teknologi Miljøteknologi Produktion og Konstruktion Softwareteknologi Sundhed og Produktion Der er fælles første 1. semester for følgende linjer: Bioteknologi og Miljøteknologi Byggeteknologi samt Produktion og Konstruktion Elektroteknologi og Kommunikationsteknologi Matematik og Teknologi samt Softwareteknologi 16

17 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Bioteknologi Generelt om linjen Målet med Bioteknologi bacheloruddannelsen er at uddanne ingeniører, der kan varetage fremtidens bioteknologiske forskning, udvikling og produktion. Du vil lære hvorledes bioteknologien kombinerer viden fra en lang række discipliner, og opleve at bioteknologi på DTU giver dig et solidt fagligt biovidenskabeligt fundament, sammen med en forståelse for den industrielle procesteknik. Du vil også lære hvorledes de biologiske processer i den levende celle kan udnyttes til udvikling af ny medicin, bæredygtige produktionsmetoder og bedre udnyttelse af bioressourcer. Desuden bliver du i stand til at vurdere økonomiske såvel som etiske aspekter ved den moderne bioteknologi. Som bachelor i bioteknologi fra DTU står en række muligheder åbne for dig. Du er kvalificeret til direkte at fortsætte din uddannelse på kandidatniveau på DTU eller et andet dansk eller udenlandsk universitet. DTU's master i Bioteknologi giver dig mulighed for at specialisere dig indenfor de følgende områder: Biomedicinsk mikrobiologi, Biobrændsel og biokemikalier, Bioinformatik, Funktionelle fødevarer og "nutrigenomics" eller fødevarebioteknologi. Du kan også vælge DTU's master i systembiologi, som er en spydspidsuddannelse på grænsen mellem biovidenskab og bioinformatik. Alternativt kan du specialisere dig inden for tilgrænsende områder som kemiteknik, kemi, miljøteknologi, micro- og nanoteknologi eller computervidenskab. De første to semestre På 1. semester har du kurser fælles med studerende, der har valgt Miljøteknologilinien. Kurserne omfatter Matematik, Kemi, Illustreret uorganisk kemi og Design af Bio- og Miljøteknologiske processer. Målet med Design af Bio- og Miljøteknologiske processer er at give dig en forståelse for moderne ingeniørarbejde og give dig inspiration til dine fortsatte studier. På 1. semester har du en teoretisk mulighed for at tage et valgfrit kursus på 5 point, men vi har tilmeldt dig til kurset Biovidenskab, ligesom vi har tilmeldt dig alle de andre kurser på 1. semester, når du starter på Bioteknologi bachelorstudiet. På 2. semester afslutter du matematikkurset og kurset Illustreret uorganisk kemi. Derudover skal du vælge kurser på i alt 20 point. Vi anbefaler kraftigt at du vælger kurserne Biokemi og Datalogi for K-retningen, samt Organisk kemi. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 Fortsætter 2. semester Design af Bio- og Miljøteknologiske processer Fortsætter i januar Almen kemi 5 point Illustreret uorganisk kemi Fortsætter 2. semester Biovidenskab 5 point 3-ugers perioden, januar Design af Bio- og miljøtekniske processer 10 point 17

18 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Illustreret uorganisk kemi 2,5 point Biokemi 5 point Eksperimentel biokemi 5 point Valgfrit kursus 5 point 3-ugers perioden, juni Valgfrit kursus 5 point På 2. semester skal du vælge kurser svarende til 5 point. Kurserne kan vælges frit blandt de udbudte civilingeniørkurser, men bachelorlinjen foreslår, at du i 13-ugers perioden vælger følgende kursus: Organisk kemi 1 5 point Linjens kurser Bacheloruddannelsen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Matematik 1 17,5 point Fysik 1 10 point Almen kemi 5 point Illustreret uorganisk kemi 2,5 point Du skal vælge yderligere 10 point fra denne liste af naturvidenskabelige grundfag: Diskret matematik og databaser 5 point Matematik 2 5 point Introduktion til statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2* 7,5 point Fysik 2* 5 point Fysik 2* 5 point Indledende fysisk kemi for biovidenskaberne 5 point Biovidenskab 5 point * Du kan kun vælge en af versionerne af Fysik 2 Kurserne Biovidenskab og Indledende fysisk kemi er oplagte valg på bachelorlinjen i Bioteknologi, men også statistik og matematik 2 er vigtige redskabsfag for visse retninger. Biovidenskab er desuden forudsætningsfag for alle efterfølgende biokurser 18

19 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Teknologiske linjefag I fagblokken af teknologiske linjefag skal du som minimum bestå 45 point, og du kan vælge mellem kurserne: Organisk kemi 1 5 point Biokemi 5 point Eksperimentel biokemi 5 point Molekylær mikrobiologi 10 point Fermenteringsteknologi 10 point Anvendt biodiversitet 5 point Introduktion til bioinformatik 5 point Introduktion til systembiologi 5 point Kemisk og biokemisk procesteknik 10 point Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag og uddannelsens to projekter. Vi foreslår, at du gennemfører fagprojektet på dit 3. semester og afslutter uddannelsen med bachelorprojektet på det 6. semester Design af Bio- og Miljøteknologiske 10 point processer Datalogi for K-retningen 5 point Fagprojekt 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Bioteknologi udarbejdet en række anbefalede studieforløb. Se de anbefalede studieforløb på Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B 19

20 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Mogens Kilstrup Biocentrum-DTU Bygning 301 Tlf.: mki@biocentrum.dtu.dk 20

21 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Byggeteknologi Generelt om linjen Det overordnede mål med Byggeteknologilinjen på DTU er at uddanne ingeniører, der kan være med til at udforme, planlægge og bygge byer, bygninger, veje og trafiksystemer med mere. Du får indblik i planlægning, projektering og opførelse af bygningskonstruktioner samt udbygning og vedligeholdelse af samfundets infrastruktur. Du får forståelse for samspillet mellem valg af bygningsmaterialer og udformningen af de bærende konstruktioner. Du lærer om planlægning og styring af byggeprocessen, og om hvordan de enkelte bygninger indgår i en byplan. Du får en grundlæggende viden om bygningsenergi og konstruktionsmekanik, som er basis for rationel dimensionering, design og udførelse. Byggeteknologi skaber løsninger i en kompleks verden: Din konstruktion skal kunne opføres, og omkostningerne må ikke være for store. Derfor går den matematiske og fysiske forståelse hånd i hånd med praksis. Gennem hele uddannelsesforløbet lægges der vægt på syntese, anvendelse af teori på praktiske problemer og IT. Byggeteknologi er tværfagligt. Styring og ledelse af byggeprocessen fra CAD-model over udførelse til drift og vedligeholdelse kræver overblik og indsigt i projektledelse. Byggeprojekter udføres i tværfaglige teams, så du lærer at begå dig i samarbejdet med fx arkitekter, producenter, entreprenører, bygherrer, brugere og myndigheder. De første to semestre På 1. semester følger du kurserne Matematik 1 og Fysik 1. Begge disse kurser løber over to semestre og afsluttes i 2. semester. Kurset Ingeniørarbejde omfatter tegning og CAD og introducerer til arbejdet med ingeniørmæssige problemstillinger inden for dit faglige område: Hvad er det egentlig, en ingeniør laver? Og hvordan angribes en ingeniøropgave? Disse kurser følger du sammen med studerende fra Produktion og Konstruktionslinjen. I januar er der i 3-ugers perioden et kursus i Byggeteknik. På 2. semester ligger 2. del af kurserne Matematik 1 og Fysik 1. Herudover skal du vælge et antal faglige kurser. Det anbefales at tage Bygningsmekanik (bærende konstruktioner). Herudover skal du vælge to 5 point kurser, og det anbefales, at du vælger blandt disse kurser: Bygningsenergi, Bygningsmaterialer, Bygningsmaterialer, anvendelse og forsøg samt Byplanlægning. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Matematik 1 - temaøvelser fortsætter 2. semester Fysik 1 fortsætter 2. semester Ingeniørarbejde 10 point 3-ugers perioden, januar Byggeteknik 5 point 2. semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point 21

22 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ Bygningsmekanik fortsætter 3. semester Valgfrit kursus Du skal vælge mellem Bygningsmaterialer 5 point Bygningsenergi 5 point 3-ugers perioden, juni Valgfrit kursus Du skal vælge mellem Bygningsmaterialer, anvendelse og forsøg 5 point Grundkursus i byplanlægning 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på Byggeteknologilinjen er: Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point Herudover skal du vælge mindst 10 point fra denne liste: Matematik 2 5 point Diskret matematik og databaser 5 point 02402/ Statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2* 7,5 point Fysik 2* 5 point Fysik 2* 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Biovidenskab 5 point * Du kan kun vælge en af versionerne af Fysik 2. Kurserne Matematik 2, Diskret matematik og databaser, Statistik, Sandsynlighedsregning og Fysik 2 er naturlige valg på bachelorlinjen i Byggeteknologi. Se i øvrigt de anbefalede studieforløb på 22

23 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Teknologiske linjefag På Byggeteknologilinjen udbydes følgende kurser, blandt hvilke du skal vælge 45 point: Betonkonstruktioner 5 point Byggeteknik 5 point Grundkursus i byplanlægning 5 point Bygningsenergi 5 point Bygningsmaterialer 5 point Bygningsmekanik 10 point Bygningsinstallationer 1 5 point Rammekonstruktioner 5 point Geoteknik, grundkursus 5 point Strømningsmekanik 1 5 point Grundkursus i veje og trafik 5 point Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske, og den indeholder almene ingeniørfag samt uddannelsens to projekter: Fagprojekt og Bachelorprojekt. Bachelorprojektet er det afsluttende projekt på bacheloruddannelsen, mens fagprojektet foreslås gennemført på 4. semester Ingeniørarbejde 10 point Programmering 5 point Fagprojekt 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Byggeteknologi udarbejdet fire anbefalede studieforløb. Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B

24 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb uden 5 point valgfri kursus) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Per Goltermann BYG DTU, Bygning 118 Tlf pg@byg.dtu.dk 24

25 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Design & innovation Generelt om linjen Det er målet at uddanne bachelorer i Design & Innovation, der har en grundlæggende teknisk indsigt og kan gennemføre kreativt teambaseret udviklingsarbejde i dialog med brugere og andre interessenter. Bacheloruddannelsen giver dig det nødvendige faglige grundlag til et videregående studium på kandidatuddannelsen. Endvidere vil du som bachelor i Design & Innovation kunne fortsætte dit studium på en kandidatuddannelse ved et dansk eller udenlandsk universitet. Som designingeniør vil du blive en organisatorisk og socialt orienteret fornyer af den teknologiske udvikling i samfundet og erhvervslivet. Her bliver din rolle at gennemføre et idéskabende projektarbejde og tilrettelægge den samlede udviklingsproces ud fra en overordnet vision og målsætning. Derfor er design både en social og en teknologisk problemløsning og fornyelse, hvor forskellige fag som fx IT, materialeteknologi, medicin, økonomi, miljø, mekanik og elektronik skal spille sammen og udnytte teknikkens muligheder og begrænsninger i en kreativ helhed. Projektarbejdet er den røde tråd i studieforløbet. En kæde af projekter, der bygger videre på hinanden i udfordring og sværhedsgrad, danner rygraden i uddannelsen og guider dig gennem forløbet. Projektarbejdets idé er grundlæggende at forene learning by doing med et struktureret læringsforløb, hvor vægten lægges på de dele af praksis, der er afgørende for opnåelse af en bestemt kompetence. Projekterne henter teori og metoder fra teknologiske linjefag og naturvidenskabelige grundfag. De første to semestre 1. semester: Mød teknikkens verden. Det første semester skal indfange din opmærksomhed på den samlede uddannelses sammensætning af temaer, motivere til fordybelse i studiet og identitetsskabelse, etablere socialt miljø og introducere den særlige studieform, der knytter sig til syntese, refleksion og værdibevidsthed. Opgaven i det gennemgående projekt Brugerorienteret design er at foreslå et nyt design af et stykke inventar til det offentlige rum. Teknologiske linjefag i semestret er: Visuel kommunikation og Produkters brug og design. Det naturvidenskabelige grundfag er Mekanik og materialer. 2. semester: Det gode produkt. Det andet semester fokuserer på produktets fremtagning, dvs. forløbet fra idéens undfangelse til produktets ibrugtagning og anvendelse. Dette forløb iagttages ud fra flere vinkler som produktets funktionalitet, egenskaber, opbygning og fremstilling samt den sociotekniske kontekst (brugere, brug, kultur, producent, afsætning, konkurrenceforhold mv.) Projektet på 2. semester Produktanalyse og redesign skal du gennemføre i samarbejde med en industrivirksomhed, og opgaven er at analysere et givet produkt og dets kontekst samt at gennemføre et redesign af produktet inden for et indsatsområde, hvor analysen har afsløret potentiale for forbedring. Semestrets teknologiske linjefag er Teknologianalyse samt enten Elektronik design eller Objekter og programmel, mens det naturvidenskabelige grundfag er Lineære og differentiable matematiske modeller. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Brugerorienteret design fortsætter i januar Visuel kommunikation 5 point 25

26 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ Mekanik og materialer 10 point Produkters brug og design 5 point 3-ugers perioden, januar Brugerorienteret design 10 point 2. semester 13-ugers perioden Lineære og diff. matematiske modeller fortsætter 3. semester Produktanalyse og redesign fortsætter i juni Teknologianalyse 5 point Valgfrit kursus 5 point 3-ugers perioden, juni Produktanalyse og redesign 15 point På 2. semester skal du vælge et af nedenstående kurser svarende til 5 point Objektorienteret design og 5 point programmering Elektronik design 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag. Alle kurserne i disse tre blokke er obligatoriske. Endelig er der en blok, der består af de Valgfrie fag. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Lin. og diff. matematiske modeller 10 point Signaler og lineære systemer 5 point Lys, materialer, visualitet 5 point Mekanik og materialer 10 point Dynamik og svingninger 5 point Termodynamisk modellering 5 point Felter og strømninger 5 point Teknologiske linjefag De obligatoriske teknologiske linjefag er: Visuel kommunikation 5 point Objektorienteret design og programmering 5 point Elektronik design 5 point Design af mekatronik 10 point Industriel design 5 point Teknologianalyse 5 point Design af arbejdsprocesser 5 point Scenarier og koncepter 5 point 26

27 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er ligeledes obligatoriske: Brugerorienteret design 10 point Produkters brug og design 5 point Produktanalyse og redesign 15 point Workspace design 10 point Bachelorprojekt 15 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Design & Innovation udarbejdet anbefalede studieforløb, der kan findes ved at benytte henvisningen på internetbeskrivelsen af de enkelte bachelorlinjer. Se Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb uden 5 point valgfri kursus) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 35 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også 27

28 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Per Boelskifte Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion Bygning 404 Tlf.: pb@mek.dtu.dk 28

29 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Elektroteknologi Generelt om linjen Det overordnede mål med bachelorlinjen i Elektroteknologi er at uddanne ingeniører med indsigt i de elektriske og elektroniske systemer, som i dag er en uomgængelig del af hverdagen og samfundslivet, og som også fortsat vil undergå rivende udviklinger for at kunne opfylde fremtidens krav og forventninger. Du vil lære, at den elektriske og elektroniske verden er baseret på et samspil mellem intelligens (software) og fysisk realisering (hardware), og at elektroingeniørens opgave i vid udstrækning er at bygge bro mellem den rene computer science og den virkelige verden med dens fysiske muligheder og begrænsninger. Væsentlige elementer i studiet er elektriske kredsløb, analog og digital elektronik, elektromagnetisme, elektriske signaler samt anvendelser inden for områder som fx akustik og lyd, radiobølger, styring og robotter, elforsyning, måling og instrumentering. Undervisningen på bachelorniveau i Elektroteknologi giver dig en grundlæggende viden, som kan danne basis for fortsatte studier på kandidatniveau (civilingeniør), eller som med passende kursusvalg kan kvalificere dig til at varetage basale funktioner inden for elektroområdet. Uddannelsen vil med passende valg af kurser også give mulighed for, at du på kandidatuddannelsen kan vælge en specialisering inden for tilgrænsende områder som fx kommunikation, chipteknologi eller computer science. De første to semestre På 1. semester følger du kurser sammen med studerende, der har valgt bachelorlinjen i Telekommunikation og Internetteknologi. Du begynder med Matematik, Digital elektronik samt Ingeniørarbejde. Sidstnævnte giver en introduktion til ingeniørarbejde inden for fagområderne elektro- og kommunikationsteknologi, og målet er, at du fra starten skal få indblik i, hvad ingeniørarbejde går ud på og dermed få inspiration til dine fortsatte studier. På 2. semester afslutter du matematikkurset. Derudover indeholder studieplanen Indledende programmering (fælles med Telekommunikation og Internetteknologi), det efterfølgende Programmeringsprojekt samt Analog elektronik. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Matematik 1 - temaøvelser fortsætter 2. semester Digital elektronik 10 point Ingeniørarbejde fortsætter i januar 3-ugers perioden, januar Ingeniørarbejde 10 point 2. semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Indledende programmering 5 point Analog elektronik 10 point 29

30 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ ugers perioden, juni Programmeringsprojekt 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point Herudover skal du vælge mindst 10 point fra denne liste: Diskret matematik og databaser 5 point Matematik 2* 5 point Statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2** 7,5 point Fysik 2** 5 point Fysik 2** 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Biovidenskab 5 point Elektromagnetisme* 5 point af 10 point *) For bachelorlinjen i Elektroteknologi vil kurserne i Matematik 2 og Elektromagnetisme i praksis være uomgængelige valg. **) Du kan kun vælge én af versionerne af Fysik 2. Teknologiske linjefag Digital elektronik og Analog elektronik, der udgør i alt 20 point på de første to semestre, hører til denne kategori. Programmeringsprojekt, Elektromagnetisme samt Signaler og lineære systemer i kontinuert tid vil i praksis være uomgængelige valg. Du skal vælge mindst 45 point blandt kurserne: Digital elektronik 10 point Analog elektronik 10 point Programmeringsprojekt 5 point Grundkursus i akustik og støj 5 point Reguleringsteknik 1 5 point Elektromagnetisme 5 point af 10 point Trådløs kommunikation 5 point Signaler og lineære systemer i kontinuert tid 5 point Elteknik 5 point Elektronisk måling og instrumentering 5 point 30

31 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske. Gruppen indeholder de almene ingeniørfag samt uddannelsens to projekter. Vi foreslår, at du gennemfører fagprojektet på dit 4. semester og afslutter uddannelsen med bachelorprojektet på 6. semester Indledende programmering 5 point Fagprojekt 10 point Ingeniørarbejde 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Elektroteknologi udarbejdet en række anbefalede studieforløb, der kan findes ved at benytte henvisningen på internetbeskrivelsen af de enkelte bachelorlinjer. Se Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. 31

32 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Lars Drud Nielsen Ørsted DTU, Bygning 349 Tlf.: ldn@oersted.dtu.dk 32

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi

Studiestart E juni Anbefalede studieforløb. Bachelor i Byggeteknologi i Byggeteknologi Studiestart E204 6 juni 204 Anbefalede studieforløb Der er udarbejdet fire forslag til studieforløb, som du kan bruge, når du skal vælge kurser. Ét studieforløb har bygningskonstruktioner

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi kemi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOTEKNOLOGI bioteknologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i bioteknologi. Her

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

> Studiehåndbog 2006/2007. Diplomingeniøruddannelsen. Studieplaner Regelsamling

> Studiehåndbog 2006/2007. Diplomingeniøruddannelsen. Studieplaner Regelsamling > Studiehåndbog 2006/2007 Diplomingeniøruddannelsen Studieplaner Regelsamling DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 AUGUST 2006 2 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I kemi og teknologi KEMI OG TEKNOLOGI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i kemi

Læs mere

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I nanoscience nanoscience I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i nanoscience. Her er

Læs mere

Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet

Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet Fysik og Nanoteknologi Danmarks Tekniske Universitet DFS debatmøde Niels Bohr Institutet den 21. april 2006 Henrik Bruus på vegne af COM Institut for Kommunikation, Optik og Materialer FYS Institut for

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I DATALOGI DATAlogI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i datalogi. Her er en beskrivelse

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI biologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i biologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll

Undervisning i geoteknik ved DTU. Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Anette Krogsbøll Undervisning i geoteknik ved DTU Ingeniører fra DTU forskellige undervisningsformer forskellige studieordninger Grundlæggende geoteknik obligatorisk del

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I geoteknologi science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I geoteknologi science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I geoteknologi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I GEOTEKNOLOGI Geoteknologi I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i geoteknologi. Herer

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010

Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010 Studieordning for bacheloruddannelsen i farmaci, 2010 Juli 2010 Studieordningen er fastsat i henhold til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings Bekendtgørelse af 29. juni 2010 om bachelor-

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI MATEMATIK-ØKONOMI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematikøkonomi.

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

Diplomingeniøruddannelse (3½ år)

Diplomingeniøruddannelse (3½ år) Diplomingeniøruddannelse (3½ år) Uddannelsen er et tværfagligt studium, som vil give dig en bred viden om kemiteknik, samtidig med at du lærer om international business: virksomhedsøkonomi, markedsføring,

Læs mere

FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I. FYSiK. SCienCe.aU.dK

FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I. FYSiK. SCienCe.aU.dK FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I FYSiK SCienCe.aU.dK 2 BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK FYSIK I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i fysik. Her er en beskrivelse af uddannelsens

Læs mere

Optag 2016 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2016 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Optag 2016 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Bachelor i Medicin og Teknologi

Bachelor i Medicin og Teknologi Bachelor i Medicin og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Medicin og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Medicine and Technology) Om studieordningen Denne studieordning

Læs mere

Optag 2010 Kandidatuddannelsen

Optag 2010 Kandidatuddannelsen Optag 21 Kandidatuddannelsen Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Optag 2011 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2011 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Optag 211 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på

Læs mere

Optag 2015 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2015 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Optag 2015 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Nikolaj Knøsgaard Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget

Læs mere

Optag 2013 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2013 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Optag 213 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende, der er optaget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i nanoscience ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2013 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel,

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I GEOlogi science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I GEOLOGI GEOlogI I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i geologi. Her er en beskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I it science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I IT IT I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i it. Her er en beskrivelse af uddannelsens indhold

Læs mere

Optag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Optag 2018 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Bachelor i Matematik og Teknologi

Bachelor i Matematik og Teknologi Bachelor i Matematik og Teknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Matematik og Teknologi) Bachelor of Science in Engineering (Mathematics and Technology) Om studieordningen Denne

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Anbefalede forløb Differentialgeometri og parametrisk design (5 point) 01035/01037 Matematik 2 (5 point)

Anbefalede forløb Differentialgeometri og parametrisk design (5 point) 01035/01037 Matematik 2 (5 point) Anbefalede studieforløb for studiestart 2017 Der er udformet et antal anbefalede studieforløb som eksempler på samlede studieforløb: Energi som giver en specialisering indenfor energi i bygninger Konstruktions

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik

Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik 1. Formål På civilingeniøruddannelsen i Optik og elektronik specialiserer man sig inden for fagområdet optik og elektronik gennem

Læs mere

faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer science.au.dk

faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer science.au.dk faglig information 2011/2012 bacheloruddannelsen I Jordbrug, fødevarer og miljø science.au.dk 2 Bacheloruddannelsen i Jordbrug, fødevarer og miljø Jordbrug, fødevarer og miljø I denne folder kan du læse

Læs mere

Optag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør

Optag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Optag 2017 Kandidatuddannelsen, civilingeniør Profil af de optagne Afdelingen for Uddannelse og Studerende Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil af de studerende der er optaget på DTU. Profilen

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI

AARHUS UNIVERSITET EFTERÅR 2013 BIOLOGI HOLDTIME BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI BIOLOGI BIRGITTE JENSEN OG MARIE BUCHARDT STUDIEVEJLEDERE FOR BIOLOGI UNI VERSITET DAGENS EMNER Studievejledning Andre vejledningstilbud Eksamen Sidefagsstuderende Bacheloruddannelsens opbygning (Førsteårsprøven)

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Slagelse

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Slagelse Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Slagelse Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 9 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi September 2009 (Revideret med virkning 1. sep.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik med et tilvalgsfag (September 2010) (Revideret med virkning pr. 1. sep. 2012) De overordnede

Læs mere

Kemi og Biotekn. Diplomingeniøruddannelse (3½ år)

Kemi og Biotekn. Diplomingeniøruddannelse (3½ år) Kemi og Biotekn Diplomingeniøruddannelse (3½ år) Kemiingeniørens domæne Kemiingeniørens arbejdsfelt spænder bredt: drift og udvikling af processer, produktudvikling, rådgivning, tilsyn og undervisning.

Læs mere

KANDIDAT ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

KANDIDAT ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET KANDIDAT ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 17.15-18.00-3. års studerende Bachelorprojekt Kandidatopbygning Kandidatprogram Speciale Kandidatoptag SU Dimensionering Fremdriftsreform

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Lokaleoversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2016

Lokaleoversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2016 oversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2016 Bioteknologi Morgenkaffe: Kl. 09.00 1SV+1SØ 1SV+1SØ 26050 27002 Indledende kemi for Biovidenskab biovidenskaberne 27007 Bioteknologi

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding Bilag til studieordningen for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi, HA 1 af 8 Denne linjebeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag September 2017 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING

Læs mere

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet

Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Studievejledning HA(it.)-studiet 2008/2009 INDHOLD - HA(it.)-studiet Forord... 3 Hvor henvender man sig... 4 Kort over Handelshøjskolen... 5 Indledning... 6 1. del undervisning... 7 Oversigt over fagene...

Læs mere

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi

Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Bachelor i Fysik og Nanoteknologi Officiel titel Bachelor i teknisk videnskab, BSc Eng. (Fysik og Nanoteknologi) Bachelor of Science in Engineering (Physics and Nanotechnology) Om studieordningen Denne

Læs mere

HA(jur.)-studiet 2012

HA(jur.)-studiet 2012 HA(jur.)-studiet 2012 Indhold Indledning... 2 Kvalifikationsmål... 3 Uddannelsens opbygning... 4 1. del - undervisning... 7 1. del prøver... 8 Oversigt over prøverne... 8 Prøvebeskrivelser... 9 Bedømmelse...

Læs mere

REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn onsdag den 18. september 2013 kl i lokale 094

REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn onsdag den 18. september 2013 kl i lokale 094 Dato: 6. november 2013 Reference: J.nr.: REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn onsdag den 18. september 2013 kl. 9.15 i lokale 094 I mødet deltog: formand professor Poul Nielsen (IFK), professor

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED ODENSE UNIVERSITET Indhold: 1. Uddannelsens omfang og forudsætninger 2. Uddannelsernes indhold 3. Generelle eksamensbestemmelser 4. Andre bestemmelser

Læs mere

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige

Læs mere

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET

BACHELOR ORIENTERING. Studievejleder Mette W. Frederiksen AARHUS UNIVERSITET BACHELOR ORIENTERING Studievejleder Mette W. Frederiksen 1 PROGRAM 16.15-17.00-2. års studerende Kemi Tilvalg og sidefag Medicinalkemi Studieretninger Bachelorkontrakt Bachelorprojekt Fremdriftsreform

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i medicinalkemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i medicinalkemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

MPRA FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS

MPRA FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS Studieordning for Master of Pharmaceutical Affairs Studieordningen er fastsat i

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Lokaleoversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2017

Lokaleoversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2017 oversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2017 Bioteknologi 4. 1SV+1SØ 1SV+1SØ 26050 27002 Indledende kemi for Biovidenskab biovidenskaberne Aud. 54 Aud. 53 27007 Bioteknologi

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Lokaleoversigt for første uge af diplomingeniørstudiet Semesterstart efterår 2016

Lokaleoversigt for første uge af diplomingeniørstudiet Semesterstart efterår 2016 oversigt for første uge af diplomingeniørstudiet Semesterstart efterår 2016 Byggeri og Infrastruktur Kl. 08.00-12.00 Bæredygtigt boligbyggeri og Bæredygtigt boligbyggeri og Bæredygtigt boligbyggeri og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i datalogi-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) D E T N A T U R V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) De overordnede bestemmelser, der danner ramme for

Læs mere

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev.

Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. Rammer for bachelor- og kandidatuddannelser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet September 2015 (rev. 2016) Dette rammedokument gælder for bachelor- og kandidatstudieordningerne

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag

Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag Studievejledning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab og Bacheloruddannelsen i Samfundsfag September 2009 Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag Aarhus Universitet 2 INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEVEJLEDNING

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn tirsdag den 21. oktober kl i lokale U69

REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn tirsdag den 21. oktober kl i lokale U69 Dato: 10. december 2014 REFERAT af møde i Det Naturvidenskabelige Studienævn tirsdag den 21. oktober kl. 10.15 i lokale U69 I mødet deltog: formand professor Poul Nielsen (FKF), lektor Thomas J. D. Jørgensen

Læs mere

Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først.

Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først. Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Politik og Administration Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først. Kursusgange: Hold: 1 ation

Læs mere

> Studiehåndbog 2006/2007

> Studiehåndbog 2006/2007 > Studiehåndbog 2006/2007 Overbygningsuddannelsen 2002 Studieplaner Regelsamling DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 JANUAR 2007 2 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Lokaleoversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2018

Lokaleoversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2018 oversigt for første uge af civilingeniørstudiet Semesterstart efterår 2018 Bioteknologi 3. 1SV+1SØ 27007 Bioteknologi og formidling Bygning 303 Aud. 22 1SV+1SØ Aud. 51 26050 27002 Indledende kemi for Biovidenskab

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSIT ET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2013) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere