> Studiehåndbog 2006/2007. Bacheloruddannelsen Studieplaner Regelsamling

Transkript

1 > Studiehåndbog 2006/2007 Bacheloruddannelsen Studieplaner Regelsamling

2 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2006/2007 JULI

3 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Forord...4 Praktiske oplysninger...5 DTU s organisation...7 Undervisningsåret, tidsfrister, modulskema og eksamensskema...9 Studieophold i udlandet Studieplan for Bachelor i Teknisk Videnskab Resumé af reglerne for bacheloruddannelsen Beskrivelse af bachelorlinjerne Bachelor i Bioteknologi Bachelor i Byggeteknologi Bachelor i Design & innovation Bachelor i Elektroteknologi Bacheloruddannelsen i Fysik og Nanoteknologi Bachelor i Kemi og Teknologi Bachelor i Kommunikationsteknologi Bachelor i Matematik og Teknologi Bachelor i Medicin og Teknologi Bachelor i Miljøteknologi Bachelor i Produktion og Konstruktion Bachelor i Softwareteknologi Bachelor i Sundhed og Produktion Regelsamling Velkommen til studiet Regler for undervisning Regler for eksamen Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov m.v SU (Statens Uddannelsesstøtte) Gæstestuderende Betalingsuddannelser på DTU, for studerende uden for EU/EØS Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling IT-sikkerhed, disciplinære foranstaltninger og bekendtgørelser

4 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 006/2007 Forord Studiehåndbogen har til formål at oplyse om uddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet. Bogen indeholder oplysninger om studieplaner samt andre vigtige oplysninger, som skal bruges i planlægningen af studiet. I bilagene bagest i bogen findes de studieordninger som ligger til grund for studieplanerne. Det er Afdelingen for Uddannelse og Studerendes ønske, at Studiehåndbogen skal være et nyttigt værktøj til brug ved studierne på DTU. Studieplaner for studerende optaget på uddannelser vinteren 2004/05 eller før er beskrevet på DTU s hjemmeside på hvor Studiehåndbogen findes under Uddannelse. Eventuelle ændringer til Studiehåndbogen vil løbende blive ajourført på hjemmesiden. Beskrivelser af de enkelte kurser kan ses i DTU s elektroniske kursuskatalog på Afdelingen for Uddannelse og Studerende, juni

5 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Praktiske oplysninger Hovedadresse Danmarks Tekniske Universitet Anker Engelundsvej 1 Bygning 101A 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: Fax: [email protected] Hvis du kender lokalnummeret, kan du ringe lokal nr. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Bygning 101A Tlf.: Fax: [email protected] Studieinformationen Studieinformationen er åben for personlig henvendelse mandag torsdag 9-16, fredag Der er lukket i de studerendes ferier og fridage undtagen i sommerferien, hvor der annonceres særlige åbningstider på CampusNet. [email protected] Du kan også træffe os telefonisk: SU: eller Dispensationer: Deltidsuddannelse: , [email protected] Gæstestuderende fra danske uddannelsesinstitutioner: , [email protected] Den Centrale Studievejledning Studievejledningen kan hjælpe med at planlægge et studieforløb, svare på konkrete spørgsmål vedrørende reglerne om fx meritoverførsel og fortælle om, hvilke muligheder du har for at søge en dispensation, hvis du ikke opfylder kravene i studieordningen. Vejlederne er godt orienterede om, hvad der besluttes i DTU s kollegiale organer, og en samtale med dem vil derfor kunne lette dit arbejde med at lægge en studieplan. Studievejledningen arrangerer jævnligt informationsmøder om eksamensprojekter, bachelorprojekter m.m. Du kan også bruge studievejledningen, hvis du har personlige eller økonomiske problemer, der påvirker dit studium. Studievejlederne har tavshedspligt, og du kan henvende dig anonymt. Tlf.: Åbningstid: Mandag-fredag [email protected] International Vejledning International Vejledning vejleder udenlandske gæstestuderende, studerende på internationale MSc og danske studerende, der vil studere i udlandet. 5

6 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 006/2007 Tlf.: Fax: Åbningstid: mandag-fredag PhD-uddannnelse Bygning 101A, 2. sal Tlf.: eller Levnedsmiddelcentret Søltofts Plads DTU, bygning 221 Tlf.: Studenterrådgivningen I Studenterrådgivningen kan du få hjælp til at løse problemer af mere personlig karakter. Studenterrådgivningen tilbyder individuel rådgivning og terapi. Studenterrådgivningen har tilknyttet en sekretær, en socialrådgiver og en psykolog. Der kan aftales tid hos Studenterrådgivningens sekretær. Bygning 101 E 1. sal Tlf Træffetid: Mandag-tirsdag 9-15 Onsdag 9-13 Henvendelse mandag onsdag bedst mellem 12 og 13 [email protected] Studenterpræst Samme sted som Studenterrådgivningen finder du studenterpræsten Jørgen Bo Christensen, som du kan tale med om både religiøse og ikke-religiøse spørgsmål og problemer. Studenterpræsten tilbyder samtaleforløb og eksistentiel vejledning. Træffetid: tirsdag-fredag [email protected] Der kan aftales tid hos studenterpræstens sekretær Evy Toolenaar Tlf.: [email protected] Studenterorganisationen Polyteknisk Forening (PF) Bygning 101E, 1. sal Tlf.: Åbningstid: Mandag: Tirsdag-torsdag: Fredag: [email protected] 6

7 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET DTU s organisation DTU er underlagt universitetsloven og lov om DTU s overgang til selveje, og med udgangspunkt i disse er der udarbejdet et sæt vedtægter for DTU, som fastlægger kompetencen for ledelsen, de forskellige kollegiale og andre organer på DTU. Vedtægterne findes på DTU s hjemmeside. I det følgende findes en kort gennemgang af kompetencerne i relation til uddannelsesområdet: Bestyrelse Direktion Rektor og prorektor Universitetsdirektør Dekaner Institutledere og advisory boards Akademisk Råd Tværgående uddannelsesudvalg Studieledere Institutstudienævn De centrale tværgående merit- og dispensationsudvalg. Bestyrelsen er DTU s øverste myndighed. Den fastlægger retningslinjer for DTU s langsigtede virksomhed, strategi og organisation og indgår udviklingskontrakt med ministeriet. Rektor har ansvaret for den daglige ledelse af universitetet og træffer beslutning i alle sager, der ikke er henlagt til andre organer. Rektors stedfortræder er prorektor. Rektor uddelegerer ansvar til prorektor, universitetsdirektøren og et antal funktionsdekaner. Sammen med rektor udgør disse DTU s direktion. DTU er inddelt i 14 institutter og centre, som ledes af en institutleder/direktør. Institutterne varetager universitetets opgaver inden for uddannelse, forskning og innovation og institutlederen rådgives af et advisory board. Akademisk Råd har til opgave at tildele PhD- og doktorgrader samt at udtale sig til rektor om centrale strategiske uddannelses-, forsknings- og innovationsplaner. Uddannelsesdekanerne har det overordnede ansvar for udviklingen og kvaliteten af uddannelserne. Uddannelsesdekanerne rådgives af rådgivende tværgående uddannelsesudvalg om uddannelsesstruktur, nye uddannelsestiltag og kvalitetsmekanismer. Uddannelsesdekanerne udpeger en studieleder for et uddannelsesområde af en passende størrelse og sammenhæng (bachelorlinje, kandidatretning eller diplomretning). Studielederne er, på tværs af de enkelte institutters fagudbudsansvarlige over for dekanen for, at det pågældende uddannelsesområde udvikles på tilfredsstillende måde. Der er ligeledes udpeget en studieleder for levnedsmiddeluddannelserne, som refererer til dekanen for civilingeniøruddannelsen. Der er nedsat studienævn på de enkelte institutter. Institutstudienævnet har ansvar for formulering og planlægning af kurser inden for instituttets område, deres evaluering, censur og udvikling. Nævnet har endvidere til opgave at indholdsudfylde de relevante uddannelsesområder, som nævnet har et specielt ansvar for. Generelle merit- og dispensationsansøgninger behandles i centrale tværgående merit- og dispensationsudvalg. 7

8 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 006/2007 De studerende er repræsenteret i bestyrelsen, akademisk råd, de rådgivende tværgående uddannelsesudvalg, institutstudienævnene samt merit- og dispensationsudvalg. 8

9 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Undervisningsåret, tidsfrister, modulskema og eksamensskema Undervisningsårets inddeling Året deles i to semestre begyndende den mandag, der ligger nærmest ved henholdsvis den 1. september og den 1. februar. Hvert undervisningssemester er opdelt i tre perioder: En 13-ugers periode med teoriundervisning, projektarbejde og øvelser (laboratorieøvelser eller regneøvelser). Derefter eventuelt en undervisningsfri periode. Eksamensperiode på ca. 2 uger, hvor der afholdes eksamen i kurser, der er afviklet i 13- ugersperioden. En 3-ugers periode med normalt et kursus, hvor der arbejdes i en sammenhængende periode. Dette gælder aktiviteter som laboratorieøvelser, projektarbejde og kurser, hvor en ret kort teorigennemgang efterfølges af en case, nogle praktiske øvelser eller lignende. Efterår ugers periode Vintereksamen ugers periode i januar Tirsdag Mandag Begge dage inkl. Ferier og fridage: (alle dage inkl.) Efterårsferie: Juleferie: Vinterferie: Forår ugers periode benyttes fredagsskema Undervisningsfrie perioder (Begge dage inkl.) Sommereksamen ugers periode i juni Mandag mandag (Begge dage incl.) (fridag den ) Ferier og fridage: (alle dage inkl.) Påskeferie: Fridag: St. Bededag: Kr. Himmelfartsferie: Pinseferie: Grundlovsdag:

10 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 006/2007 Undervisningsåret 2007/2008 Efterårssemesteret 2007: Mandag den 3. september 2007 Forårssemesteret 2008: Mandag den 4. februar 2008 Modulskemaet I 13-ugers perioden undervises der efter følgende faste modulskema: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag A 3A 5A 2B 4B Pause A 4A 5B 1B 3B Som grundregel har et kursus på 10 point en hel skemagruppe til rådighed. Det betyder, at et kursus, der er placeret i skemagruppe 1, har undervisning mandag i tidsrummet kl og torsdag kl Et kursus på 5 point har en halv skemagruppe til rådighed til undervisning, fx 2A, og der er derfor undervisning mandag i tidsrummet kl Der kan eventuelt være undervisning kl Til en bestemt skemahalvgruppe er der knyttet en bestemt eksamensdag. Man kan derfor være sikker på, at hvis man har undervisning i 2 forskellige skemahalvgrupper, så er der også eksamen på 2 forskellige dage. Skemagruppeplaceringen og eksamensplaceringen for de enkelte kurser fremgår af kursusbeskrivelserne. For at få antallet af hver skemagruppe til at være det samme i løbet af semestret kan det bestemmes, at der på enkelte dage undervises efter et andet ugedagsskema. Tidsfrister for tilmelding til undervisning og eksamen Til- og afmelding foregår på CampusNet via og skal foretages i de fastsatte tilmeldingsperioder. Tilmeldingsperioderne er de samme hvert år. Tilmeldingsperioder Til undervisning i 13-ugers perioderne Efterår: Forår: Til undervisning i 3-ugers perioderne Januar: Juni: Til eksamen Vinter Sommer Afmelding af eksamen Afmelding af eksamen skal ske senest 15 hverdage før første dag i eksamensperioden. Eksamensskema Umiddelbart efter 13-ugers perioden er der evt. en undervisningsfri periode efterfulgt af eksamensperiode. Eksamensskemaet giver mulighed for at deltage i eksamen i alle kursuskombinationer, der er mulige ifølge undervisningsskemaet. 10

11 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Vintereksamen December 2006 Dato E1-A E1-B E2-A E2-B E3-A Lørdag E3-B E4-A E4-B E5-A E5-B Skemagruppe/kursusnr., 01009, , 02393, Sommereksamen Maj Juni 2007 Skemagruppe/kursusnr. Dato F1-A F1-B ,01009, ,02393, F2-A F2-B F3-A F3-B F4-A F4-B F5-A F5-B Point og tidsforbrug Studieforløbets omfang måles i ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk svarer til 60 ECTS-point. Til hvert kursus er knyttet et pointtal, som er udtryk for den studerendes forventede tidsforbrug til kurset. Et 10-pointskursus forudsætter en belastning på ca. 280 timer (dvs. 1 point svarer til ca. 28 timer). Timetallet inkluderer både den tid, der anvendes til at følge undervisningen, og tiden til forberedelse og evt. rapportskrivning, eksamen og lign. 11

12 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 006/2007 Studieophold i udlandet Som DTU studerende har du masser af muligheder for at udbygge din ingeniøruddannelse med vigtige internationale kompetencer ved at tage et semester eller to til udlandet i løbet af din studietid. Virksomhederne efterspørger i stadig stigende grad kompetencer, der primært opnås ved udlandsophold: et internatonalt netværk, sproglige kompetencer, indsigt i andre kulturer og evnen til at begå sig på den internationale arena. Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du ønsker med dit udlandsophold. Ønsker du at studere, få erhvervserfaring i form af praktik eller ligger ambitionen snarere i at lære et bestemt sprog eller land bedre at kende? Det er vigtig at gøre sig motiverne klart for at få et vellykket ophold. Planlægning Generelt er det en god ide at vente med at tage af sted til man har et ordentligt fagligt grundlag, dvs. når man har afsluttet de grundlæggende kurser i uddannelsen. Du skal under alle omstændigheder som bachelorstuderende og diplomingeniørstuderende have afsluttet 2 semestre. Som studerende på overbygningen eller kandidatuddannelsen skal du have gennemført mindst et semester for at få tildelt en studieplads fra DTU. Mange ting skal afklares, så det er ikke for tidligt at starte med de overordnede overvejelser 1½ år før. Den praktiske planlægning finder sted et halvt til et helt år før endelig afrejse, afhængigt af din destination. Hvornår? Det anbefales, at du kontakter din studieleder, retningskoordinator eller en relevant faglærer. De kan være til hjælp med at spore dig ind på de rette muligheder. Nogle retninger og linjer har udarbejdet en liste med udenlandske universiteter, som kan anbefales i forhold til retningens specialiseringer. I mange tilfælde vil være et godt tidspunkt at tage af sted på dvs semester på bacheloruddannelsen, diplomingeniøruddannelsen og 2. semester på kandidatuddannelsen. Hvorhen? DTU har aftaler med nogle af de bedste tekniske universiteter i Europa, USA, Australien, Latinamerika og Asien. På under Internationalt Samarbejde kan du finde alle vores partner universiteter. Ansøgning Ansøgningsfristerne varierer for de forskellige universiteter. Du kan finde de specifikke oplysninger på Forhåndsmerit Et udlandsophold skal kunne godskrives på studiet ved DTU. Du skal have en forhåndsgodkendelse af merit for at få udbetalt dit rejsestipendium og for at få din SU med til udlandet. Opholdet må ikke være studietidsforlængende. I Studievejledningen i Afdelingen for Uddannelse og Studerende på DTU kan du få information om de krav, der netop gælder for dit studium mht. antal kurser pr. semester, kursusindhold, projektarbejder osv. Når du vender hjem vil du også blive vejledt om den endelige meritoverførsel. 12

13 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Finansiering Ud over at modtage stipendier fra DTU har du mulighed for at søge mange private fonde, der giver støtte til udlandsophold. På kan du under Infosite for Studerende finde opslag over aktuelle og kommende legater. Vær opmærksom på at nogle fonde har ansøgningsfrister i løbet af efteråret. Du kan få yderligere oplysninger hos: Den internationale vejledning Bygning 101 A, stuen Telefonnummer: [email protected] Portalen: Åbningstiderne er: mandag fredag fra

14 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Studieplan for Bachelor i Teknisk Videnskab Civilingeniøruddannelsen på DTU består af en 3-årig bacheloruddannelse (BScEng) og en 2- årig kandidatuddannelse (cand. polyt.) Studieplanen er gældende for studerende optaget på civilingeniøruddannelsen i 2004 eller senere. Bacheloruddannelsen er en teknisk-naturvidenskabelig grunduddannelse, der på en naturvidenskabelig basis giver en omfattende indføring i og forståelse af af et teknologisk fagområde og dets begreber, modeller, metoder og anvendelser. Uddannelsen medvirker desuden til at udvikle dine sociale og kommunikative kompetencer, så du bliver i stand til at udnytte den faglige viden i samarbejde med andre. Det primære formål med bacheloruddannelsen er at kvalificere dig til at gennemføre en kandidatuddannelse, enten på DTU eller på et andet dansk eller udenlandsk universitet. Studieordningen for bacheloruddannelsen trådte i kraft ved studiestart i september For studerende optaget i 2004 gælder desuden: Kursus i studieintroduktion, er obligatorisk Følgende kurser er ikke obligatoriske: 01008, 26007, 26008, 02101, 02102, 02631, At der for nogle linjer vil være yderligere kurser under teknologiske linjefag at vælge blandt. Bacheloruddannelsens fag Uddannelsens kurser er kategoriseret i 4 blokke: - Naturvidenskabelige grundfag - Teknologiske linjefag - Projekter og almene fag - Valgfrie fag Naturvidenskabelige grundfag De naturvidenskabelige grundfag omfatter tre obligatoriske kurser: Matematik 1, Fysik 1 og Grundlæggende kemi eller Almen kemi. Derudover skal du opnå mindst 10 point fra nedenstående liste af kurser: Matematik Sandsynlighedsregning /02403 Statistik /10042/10044 Fysik Biovidenskab Diskret matematik og databaser /26202 Indledende fysisk kemi Elektromagnetisme (kun for Elektro- og Kommunikationsteknologi) Elektromagnetisme for fysikere (kun for Fysik og Nanoteknologi) For hver bachelorlinje angives, hvilke kurser der er mest relevante. Teknologiske linjefag De teknologiske linjefag udgør den ingeniørfaglige basis for den enkelte bachelorlinje og giver forudsætninger for at kunne følge en eller flere retninger under kandidatuddannelsen. I denne blok udbydes en række kurser, hvoraf du skal vælge et nærmere specificeret antal. De teknologiske linjefag er angivet under beskrivelsen af de enkelte bachelorlinjer. 14

15 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Projekter og almene fag Projekter og almene fag omfatter et kursus i ingeniørarbejde, et programmeringskursus, et fagprojekt, et kursus i ingeniørfagets videnskabsteori samt det afsluttende bachelorprojekt. Alle de nævnte studieelementer er obligatoriske, men indholdet varierer bachelorlinjerne imellem. Kurset Ingeniørarbejde ligger på studiets første semester. Valgfrie fag I denne blok kan du frit vælge blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af det anbefalede studieforløb på de enkelte bachelorlinjer. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik eller kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din valgte bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Vælger du mere end de krævede point i grupperne Naturvidenskabelige grundfag og Teknologiske linjefag, vil disse tælle med i gruppen af valgfrie fag. Bachelorlinjerne i Fysik og Nanoteknologi, Design og Innovation samt Medicin og Teknologi afviger på enkelte af områderne fra den generelle struktur. Studieplanlægning Bacheloruddannelsen er normeret til 6 semestre (3 år). Den valgfrie blok og muligheden for at vælge blandt flere kurser i blokken med Naturvidenskabelige grundfag og Teknologiske linjefag betyder, at der er flere mulige studieforløb for hver bachelorlinje. De anbefalede studieforløb er opbygget under hensyn til kravene om, at 1/3 af uddannelsen skal bedømmes med ekstern censur og at 2/3 af uddannelsen skal bedømmes efter 13skalaen. Vælger du andre studieforløb, skal du sikre dig, at disse krav opfyldes, ligesom du skal være opmærksom på kursernes faglige forudsætninger og skemaplaceringer. Som vejledning er der udarbejdet en række anbefalede studieforløb, du kan finde ved at benytte henvisningen på internetbeskrivelsen af de enkelte bachelorlinjer. Studiet regler og krav For at erhverve bachelorgraden skal du opnå 180 point på en af DTU s 13 bachelorlinjer. Et kursus er bestået, når du mindst har opnået karakteren 6 eller fået bedømmelsen bestået. Tidsfrister For at bevare retten til at deltage i undervisning og eksamen skal du have bestået 1. årsprøve senest 2 år efter dit optagelsestidspunkt. 1. årsprøve er bestået, når du har bestået 35 point blandt de Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag og Ingeniørarbejde. Den samlede bacheloruddannelse skal være gennemført inden for 6 år. Ved usædvanlige forhold som længerevarende sygdom eller lignende kan du søge dispensation for tidsfristerne. Studievejlederne kan hjælpe med ansøgning om dispensation. Bachelorprojekt Formålet med bachelorprojektet er, at du på kvalificeret vis kan formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen. Bachelorprojektet skal være på 15 eller 20 point og ligger på 5. eller 6. semester. Den samlede projektperiode må ikke overstige 5 måneder. De Naturvidenskabelige grundfag og Teknologiske linjefag samt fagprojekt er naturlige forudsætninger for bachelorprojektet. Du kan lave dit bachelorprojekt alene eller sammen med en medstuderende. Du må først begynde på dit bachelorprojekt, når du har bestået 90 point inklusive dit fagprojekt. Projektet udføres normalt ved et institut med tilknytning til den bachelorlinje, som du følger, men kan efter aftale med bachelorstudielederen udføres ved andre institutter. 15

16 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Projektet kan også udføres i samarbejde med en virksomhed eller et andet universitet. Du skal indgå aftale om bachelorprojekt med din vejleder og tilmelde dig på instituttet, som sørger for at indberette aftalen elektronisk til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Den ansvarlige vejleder skal være fastansat på DTU. Ved tilmeldingen fastlægger du, sammen med din vejleder, arbejdsbelastningens fordeling på 13- og 3-ugers perioderne samt start og frist for aflevering. Du må først begynde på projektet, når du har modtaget en bekræftelse pr. fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Du skal overholde den aftalte projektperiode. Du kan dog søge merit- og dispensationsudvalget om dispensation for tidsfristen på grund af uforudsigelige forsinkelser. Hvis du ikke overholder afleveringsfristen, har du brugt et eksamensforsøg, og der skal derfor indgås en ny aftale om bachelorprojekt. Resumé af reglerne for bacheloruddannelsen Du skal: Bestå 1. årsprøve, som er 35 point blandt de Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag samt Ingeniørarbejde, senest 2 år efter optagelsen Opfylde kravene til Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag samt Projekter og Almene fag knyttet til den valgte bachelorlinje Bestå et bachelorprojekt på 15 eller 20 point Have karakterer efter 13-skalaen i mindst 2/3 af de opnåede point Have gennemført mindst 1/3 af uddannelsen bedømt med ekstern censur Afslutte studiet (opnå 180 point) inden for 6 år efter optagelsen Beskrivelse af bachelorlinjerne Der findes selvstændige beskrivelser af bachelorlinjerne: Bioteknologi Byggeteknologi Design og Innovation Elektroteknologi Fysik og Nanoteknologi Kemi og Teknologi Kommunikationsteknologi Matematik og Teknologi Medicin og Teknologi Miljøteknologi Produktion og Konstruktion Softwareteknologi Sundhed og Produktion Der er fælles første 1. semester for følgende linjer: Bioteknologi og Miljøteknologi Byggeteknologi samt Produktion og Konstruktion Elektroteknologi og Kommunikationsteknologi Matematik og Teknologi samt Softwareteknologi 16

17 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Bioteknologi Generelt om linjen Målet med Bioteknologi bacheloruddannelsen er at uddanne ingeniører, der kan varetage fremtidens bioteknologiske forskning, udvikling og produktion. Du vil lære hvorledes bioteknologien kombinerer viden fra en lang række discipliner, og opleve at bioteknologi på DTU giver dig et solidt fagligt biovidenskabeligt fundament, sammen med en forståelse for den industrielle procesteknik. Du vil også lære hvorledes de biologiske processer i den levende celle kan udnyttes til udvikling af ny medicin, bæredygtige produktionsmetoder og bedre udnyttelse af bioressourcer. Desuden bliver du i stand til at vurdere økonomiske såvel som etiske aspekter ved den moderne bioteknologi. Som bachelor i bioteknologi fra DTU står en række muligheder åbne for dig. Du er kvalificeret til direkte at fortsætte din uddannelse på kandidatniveau på DTU eller et andet dansk eller udenlandsk universitet. DTU's master i Bioteknologi giver dig mulighed for at specialisere dig indenfor de følgende områder: Biomedicinsk mikrobiologi, Biobrændsel og biokemikalier, Bioinformatik, Funktionelle fødevarer og "nutrigenomics" eller fødevarebioteknologi. Du kan også vælge DTU's master i systembiologi, som er en spydspidsuddannelse på grænsen mellem biovidenskab og bioinformatik. Alternativt kan du specialisere dig inden for tilgrænsende områder som kemiteknik, kemi, miljøteknologi, micro- og nanoteknologi eller computervidenskab. De første to semestre På 1. semester har du kurser fælles med studerende, der har valgt Miljøteknologilinien. Kurserne omfatter Matematik, Kemi, Illustreret uorganisk kemi og Design af Bio- og Miljøteknologiske processer. Målet med Design af Bio- og Miljøteknologiske processer er at give dig en forståelse for moderne ingeniørarbejde og give dig inspiration til dine fortsatte studier. På 1. semester har du en teoretisk mulighed for at tage et valgfrit kursus på 5 point, men vi har tilmeldt dig til kurset Biovidenskab, ligesom vi har tilmeldt dig alle de andre kurser på 1. semester, når du starter på Bioteknologi bachelorstudiet. På 2. semester afslutter du matematikkurset og kurset Illustreret uorganisk kemi. Derudover skal du vælge kurser på i alt 20 point. Vi anbefaler kraftigt at du vælger kurserne Biokemi og Datalogi for K-retningen, samt Organisk kemi. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 Fortsætter 2. semester Design af Bio- og Miljøteknologiske processer Fortsætter i januar Almen kemi 5 point Illustreret uorganisk kemi Fortsætter 2. semester Biovidenskab 5 point 3-ugers perioden, januar Design af Bio- og miljøtekniske processer 10 point 17

18 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Illustreret uorganisk kemi 2,5 point Biokemi 5 point Eksperimentel biokemi 5 point Valgfrit kursus 5 point 3-ugers perioden, juni Valgfrit kursus 5 point På 2. semester skal du vælge kurser svarende til 5 point. Kurserne kan vælges frit blandt de udbudte civilingeniørkurser, men bachelorlinjen foreslår, at du i 13-ugers perioden vælger følgende kursus: Organisk kemi 1 5 point Linjens kurser Bacheloruddannelsen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Matematik 1 17,5 point Fysik 1 10 point Almen kemi 5 point Illustreret uorganisk kemi 2,5 point Du skal vælge yderligere 10 point fra denne liste af naturvidenskabelige grundfag: Diskret matematik og databaser 5 point Matematik 2 5 point Introduktion til statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2* 7,5 point Fysik 2* 5 point Fysik 2* 5 point Indledende fysisk kemi for biovidenskaberne 5 point Biovidenskab 5 point * Du kan kun vælge en af versionerne af Fysik 2 Kurserne Biovidenskab og Indledende fysisk kemi er oplagte valg på bachelorlinjen i Bioteknologi, men også statistik og matematik 2 er vigtige redskabsfag for visse retninger. Biovidenskab er desuden forudsætningsfag for alle efterfølgende biokurser 18

19 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Teknologiske linjefag I fagblokken af teknologiske linjefag skal du som minimum bestå 45 point, og du kan vælge mellem kurserne: Organisk kemi 1 5 point Biokemi 5 point Eksperimentel biokemi 5 point Molekylær mikrobiologi 10 point Fermenteringsteknologi 10 point Anvendt biodiversitet 5 point Introduktion til bioinformatik 5 point Introduktion til systembiologi 5 point Kemisk og biokemisk procesteknik 10 point Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag og uddannelsens to projekter. Vi foreslår, at du gennemfører fagprojektet på dit 3. semester og afslutter uddannelsen med bachelorprojektet på det 6. semester Design af Bio- og Miljøteknologiske 10 point processer Datalogi for K-retningen 5 point Fagprojekt 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Bioteknologi udarbejdet en række anbefalede studieforløb. Se de anbefalede studieforløb på Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B 19

20 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Mogens Kilstrup Biocentrum-DTU Bygning 301 Tlf.: [email protected] 20

21 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Byggeteknologi Generelt om linjen Det overordnede mål med Byggeteknologilinjen på DTU er at uddanne ingeniører, der kan være med til at udforme, planlægge og bygge byer, bygninger, veje og trafiksystemer med mere. Du får indblik i planlægning, projektering og opførelse af bygningskonstruktioner samt udbygning og vedligeholdelse af samfundets infrastruktur. Du får forståelse for samspillet mellem valg af bygningsmaterialer og udformningen af de bærende konstruktioner. Du lærer om planlægning og styring af byggeprocessen, og om hvordan de enkelte bygninger indgår i en byplan. Du får en grundlæggende viden om bygningsenergi og konstruktionsmekanik, som er basis for rationel dimensionering, design og udførelse. Byggeteknologi skaber løsninger i en kompleks verden: Din konstruktion skal kunne opføres, og omkostningerne må ikke være for store. Derfor går den matematiske og fysiske forståelse hånd i hånd med praksis. Gennem hele uddannelsesforløbet lægges der vægt på syntese, anvendelse af teori på praktiske problemer og IT. Byggeteknologi er tværfagligt. Styring og ledelse af byggeprocessen fra CAD-model over udførelse til drift og vedligeholdelse kræver overblik og indsigt i projektledelse. Byggeprojekter udføres i tværfaglige teams, så du lærer at begå dig i samarbejdet med fx arkitekter, producenter, entreprenører, bygherrer, brugere og myndigheder. De første to semestre På 1. semester følger du kurserne Matematik 1 og Fysik 1. Begge disse kurser løber over to semestre og afsluttes i 2. semester. Kurset Ingeniørarbejde omfatter tegning og CAD og introducerer til arbejdet med ingeniørmæssige problemstillinger inden for dit faglige område: Hvad er det egentlig, en ingeniør laver? Og hvordan angribes en ingeniøropgave? Disse kurser følger du sammen med studerende fra Produktion og Konstruktionslinjen. I januar er der i 3-ugers perioden et kursus i Byggeteknik. På 2. semester ligger 2. del af kurserne Matematik 1 og Fysik 1. Herudover skal du vælge et antal faglige kurser. Det anbefales at tage Bygningsmekanik (bærende konstruktioner). Herudover skal du vælge to 5 point kurser, og det anbefales, at du vælger blandt disse kurser: Bygningsenergi, Bygningsmaterialer, Bygningsmaterialer, anvendelse og forsøg samt Byplanlægning. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Matematik 1 - temaøvelser fortsætter 2. semester Fysik 1 fortsætter 2. semester Ingeniørarbejde 10 point 3-ugers perioden, januar Byggeteknik 5 point 2. semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point 21

22 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ Bygningsmekanik fortsætter 3. semester Valgfrit kursus Du skal vælge mellem Bygningsmaterialer 5 point Bygningsenergi 5 point 3-ugers perioden, juni Valgfrit kursus Du skal vælge mellem Bygningsmaterialer, anvendelse og forsøg 5 point Grundkursus i byplanlægning 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på Byggeteknologilinjen er: Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point Herudover skal du vælge mindst 10 point fra denne liste: Matematik 2 5 point Diskret matematik og databaser 5 point 02402/ Statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2* 7,5 point Fysik 2* 5 point Fysik 2* 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Biovidenskab 5 point * Du kan kun vælge en af versionerne af Fysik 2. Kurserne Matematik 2, Diskret matematik og databaser, Statistik, Sandsynlighedsregning og Fysik 2 er naturlige valg på bachelorlinjen i Byggeteknologi. Se i øvrigt de anbefalede studieforløb på 22

23 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Teknologiske linjefag På Byggeteknologilinjen udbydes følgende kurser, blandt hvilke du skal vælge 45 point: Betonkonstruktioner 5 point Byggeteknik 5 point Grundkursus i byplanlægning 5 point Bygningsenergi 5 point Bygningsmaterialer 5 point Bygningsmekanik 10 point Bygningsinstallationer 1 5 point Rammekonstruktioner 5 point Geoteknik, grundkursus 5 point Strømningsmekanik 1 5 point Grundkursus i veje og trafik 5 point Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske, og den indeholder almene ingeniørfag samt uddannelsens to projekter: Fagprojekt og Bachelorprojekt. Bachelorprojektet er det afsluttende projekt på bacheloruddannelsen, mens fagprojektet foreslås gennemført på 4. semester Ingeniørarbejde 10 point Programmering 5 point Fagprojekt 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Byggeteknologi udarbejdet fire anbefalede studieforløb. Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B

24 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb uden 5 point valgfri kursus) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Per Goltermann BYG DTU, Bygning 118 Tlf [email protected] 24

25 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Design & innovation Generelt om linjen Det er målet at uddanne bachelorer i Design & Innovation, der har en grundlæggende teknisk indsigt og kan gennemføre kreativt teambaseret udviklingsarbejde i dialog med brugere og andre interessenter. Bacheloruddannelsen giver dig det nødvendige faglige grundlag til et videregående studium på kandidatuddannelsen. Endvidere vil du som bachelor i Design & Innovation kunne fortsætte dit studium på en kandidatuddannelse ved et dansk eller udenlandsk universitet. Som designingeniør vil du blive en organisatorisk og socialt orienteret fornyer af den teknologiske udvikling i samfundet og erhvervslivet. Her bliver din rolle at gennemføre et idéskabende projektarbejde og tilrettelægge den samlede udviklingsproces ud fra en overordnet vision og målsætning. Derfor er design både en social og en teknologisk problemløsning og fornyelse, hvor forskellige fag som fx IT, materialeteknologi, medicin, økonomi, miljø, mekanik og elektronik skal spille sammen og udnytte teknikkens muligheder og begrænsninger i en kreativ helhed. Projektarbejdet er den røde tråd i studieforløbet. En kæde af projekter, der bygger videre på hinanden i udfordring og sværhedsgrad, danner rygraden i uddannelsen og guider dig gennem forløbet. Projektarbejdets idé er grundlæggende at forene learning by doing med et struktureret læringsforløb, hvor vægten lægges på de dele af praksis, der er afgørende for opnåelse af en bestemt kompetence. Projekterne henter teori og metoder fra teknologiske linjefag og naturvidenskabelige grundfag. De første to semestre 1. semester: Mød teknikkens verden. Det første semester skal indfange din opmærksomhed på den samlede uddannelses sammensætning af temaer, motivere til fordybelse i studiet og identitetsskabelse, etablere socialt miljø og introducere den særlige studieform, der knytter sig til syntese, refleksion og værdibevidsthed. Opgaven i det gennemgående projekt Brugerorienteret design er at foreslå et nyt design af et stykke inventar til det offentlige rum. Teknologiske linjefag i semestret er: Visuel kommunikation og Produkters brug og design. Det naturvidenskabelige grundfag er Mekanik og materialer. 2. semester: Det gode produkt. Det andet semester fokuserer på produktets fremtagning, dvs. forløbet fra idéens undfangelse til produktets ibrugtagning og anvendelse. Dette forløb iagttages ud fra flere vinkler som produktets funktionalitet, egenskaber, opbygning og fremstilling samt den sociotekniske kontekst (brugere, brug, kultur, producent, afsætning, konkurrenceforhold mv.) Projektet på 2. semester Produktanalyse og redesign skal du gennemføre i samarbejde med en industrivirksomhed, og opgaven er at analysere et givet produkt og dets kontekst samt at gennemføre et redesign af produktet inden for et indsatsområde, hvor analysen har afsløret potentiale for forbedring. Semestrets teknologiske linjefag er Teknologianalyse samt enten Elektronik design eller Objekter og programmel, mens det naturvidenskabelige grundfag er Lineære og differentiable matematiske modeller. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Brugerorienteret design fortsætter i januar Visuel kommunikation 5 point 25

26 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ Mekanik og materialer 10 point Produkters brug og design 5 point 3-ugers perioden, januar Brugerorienteret design 10 point 2. semester 13-ugers perioden Lineære og diff. matematiske modeller fortsætter 3. semester Produktanalyse og redesign fortsætter i juni Teknologianalyse 5 point Valgfrit kursus 5 point 3-ugers perioden, juni Produktanalyse og redesign 15 point På 2. semester skal du vælge et af nedenstående kurser svarende til 5 point Objektorienteret design og 5 point programmering Elektronik design 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag. Alle kurserne i disse tre blokke er obligatoriske. Endelig er der en blok, der består af de Valgfrie fag. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Lin. og diff. matematiske modeller 10 point Signaler og lineære systemer 5 point Lys, materialer, visualitet 5 point Mekanik og materialer 10 point Dynamik og svingninger 5 point Termodynamisk modellering 5 point Felter og strømninger 5 point Teknologiske linjefag De obligatoriske teknologiske linjefag er: Visuel kommunikation 5 point Objektorienteret design og programmering 5 point Elektronik design 5 point Design af mekatronik 10 point Industriel design 5 point Teknologianalyse 5 point Design af arbejdsprocesser 5 point Scenarier og koncepter 5 point 26

27 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er ligeledes obligatoriske: Brugerorienteret design 10 point Produkters brug og design 5 point Produktanalyse og redesign 15 point Workspace design 10 point Bachelorprojekt 15 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Design & Innovation udarbejdet anbefalede studieforløb, der kan findes ved at benytte henvisningen på internetbeskrivelsen af de enkelte bachelorlinjer. Se Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb uden 5 point valgfri kursus) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 35 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også 27

28 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Per Boelskifte Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion Bygning 404 Tlf.: [email protected] 28

29 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Elektroteknologi Generelt om linjen Det overordnede mål med bachelorlinjen i Elektroteknologi er at uddanne ingeniører med indsigt i de elektriske og elektroniske systemer, som i dag er en uomgængelig del af hverdagen og samfundslivet, og som også fortsat vil undergå rivende udviklinger for at kunne opfylde fremtidens krav og forventninger. Du vil lære, at den elektriske og elektroniske verden er baseret på et samspil mellem intelligens (software) og fysisk realisering (hardware), og at elektroingeniørens opgave i vid udstrækning er at bygge bro mellem den rene computer science og den virkelige verden med dens fysiske muligheder og begrænsninger. Væsentlige elementer i studiet er elektriske kredsløb, analog og digital elektronik, elektromagnetisme, elektriske signaler samt anvendelser inden for områder som fx akustik og lyd, radiobølger, styring og robotter, elforsyning, måling og instrumentering. Undervisningen på bachelorniveau i Elektroteknologi giver dig en grundlæggende viden, som kan danne basis for fortsatte studier på kandidatniveau (civilingeniør), eller som med passende kursusvalg kan kvalificere dig til at varetage basale funktioner inden for elektroområdet. Uddannelsen vil med passende valg af kurser også give mulighed for, at du på kandidatuddannelsen kan vælge en specialisering inden for tilgrænsende områder som fx kommunikation, chipteknologi eller computer science. De første to semestre På 1. semester følger du kurser sammen med studerende, der har valgt bachelorlinjen i Telekommunikation og Internetteknologi. Du begynder med Matematik, Digital elektronik samt Ingeniørarbejde. Sidstnævnte giver en introduktion til ingeniørarbejde inden for fagområderne elektro- og kommunikationsteknologi, og målet er, at du fra starten skal få indblik i, hvad ingeniørarbejde går ud på og dermed få inspiration til dine fortsatte studier. På 2. semester afslutter du matematikkurset. Derudover indeholder studieplanen Indledende programmering (fælles med Telekommunikation og Internetteknologi), det efterfølgende Programmeringsprojekt samt Analog elektronik. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Matematik 1 - temaøvelser fortsætter 2. semester Digital elektronik 10 point Ingeniørarbejde fortsætter i januar 3-ugers perioden, januar Ingeniørarbejde 10 point 2. semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Indledende programmering 5 point Analog elektronik 10 point 29

30 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ ugers perioden, juni Programmeringsprojekt 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point Herudover skal du vælge mindst 10 point fra denne liste: Diskret matematik og databaser 5 point Matematik 2* 5 point Statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2** 7,5 point Fysik 2** 5 point Fysik 2** 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Biovidenskab 5 point Elektromagnetisme* 5 point af 10 point *) For bachelorlinjen i Elektroteknologi vil kurserne i Matematik 2 og Elektromagnetisme i praksis være uomgængelige valg. **) Du kan kun vælge én af versionerne af Fysik 2. Teknologiske linjefag Digital elektronik og Analog elektronik, der udgør i alt 20 point på de første to semestre, hører til denne kategori. Programmeringsprojekt, Elektromagnetisme samt Signaler og lineære systemer i kontinuert tid vil i praksis være uomgængelige valg. Du skal vælge mindst 45 point blandt kurserne: Digital elektronik 10 point Analog elektronik 10 point Programmeringsprojekt 5 point Grundkursus i akustik og støj 5 point Reguleringsteknik 1 5 point Elektromagnetisme 5 point af 10 point Trådløs kommunikation 5 point Signaler og lineære systemer i kontinuert tid 5 point Elteknik 5 point Elektronisk måling og instrumentering 5 point 30

31 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske. Gruppen indeholder de almene ingeniørfag samt uddannelsens to projekter. Vi foreslår, at du gennemfører fagprojektet på dit 4. semester og afslutter uddannelsen med bachelorprojektet på 6. semester Indledende programmering 5 point Fagprojekt 10 point Ingeniørarbejde 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Elektroteknologi udarbejdet en række anbefalede studieforløb, der kan findes ved at benytte henvisningen på internetbeskrivelsen af de enkelte bachelorlinjer. Se Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. 31

32 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Lars Drud Nielsen Ørsted DTU, Bygning 349 Tlf.: [email protected] 32

33 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bacheloruddannelsen i Fysik og Nanoteknologi Generelt om linjen Formålet med bacheloruddannelsen i Fysik og Nanoteknologi på DTU er at give de studerende et solidt naturvidenskabeligt fundament med klare perspektiver inden for de teknologiske anvendelser af fysik og nanovidenskab. Fysik og Nanoteknologibacheloruddannelsen giver dig den nødvendige basis for at fortsætte på specialiserede studier på kandidatniveau enten på DTU eller på andre universiteter. I løbet af bacheloruddannelsen får du en stærk baggrund inden for fysik og matematik, som er nødvendig for at tage de mere specialiserede kurser. En række fagområder introduceres, og disse lægger op til en specialisering i kandidatstudiet. Fagområderne præsenteres gennem de teknologiske linjefag inden for nanoskala materialefysik, optik og fotonik samt biofysik og komplekse systemer. De første to semestre Centralt på 1. og 2. semester ligger kurset Fysik og nanoteknologi, som introducerer spændende fysik og teknologiske anvendelsesperspektiver. Kurset indeholder en række koncentrerede faglige forløb inden for moderne fysik. I efteråret 2006 og foråret 2007 vil forløbene handle om carbon nanotubes, magnetisme og harddisk nanoteknologi, halvleder nanostrukturer, hydrodynamik og lab-on-a-chip teknologi, lysledere og endelig nanopartiklers elektronstruktur og reaktivitet. I hvert forløb introduceres et nyt fysikemne med forskningsog anvendelsesperspektiver. Forløbene vil både være eksperimentelle og teoretiske. Fysik og nanoteknologi kurset giver dig mulighed for at arbejde i helt nyindrettede studenterlaboratorier, blandt andet Nanoteket, som fx råder over en række skanning probe mikroskoper til studier af atomar og nanoskala strukturer på overflader. På 1. semester skal du udover Fysik og nanoteknologi kurset også have et indledende matematikkursus samt et kursus i mekanik. Matematikkurset fortsætter på 2. semester, hvor kurset Termodynamik og statistisk fysik også ligger. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Matematik 1 temaøvelser fortsætter 2. semester Fysik og nanoteknologi (ingeniørarbejde) fortsætter i januar Mekanik og fysisk modellering 10 point 3-ugers perioden, januar Fysik og nanoteknologi (ingeniørarbejde) fortsætter 2. semester 2. semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Matematik 1 temaøvelser 2,5 point Fysik og nanoteknologi 15 point Termodynamik og statistisk fysik 5 point Valgfrie kurser 10 point Som det valgfrie kursus i 13-ugers perioden på 2. semester, anbefales det fx at tage: 33

34 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ Grundlæggende kemi 5 point Indledende programmering i Matlab 5 point Numeriske algoritmer 5 point 3-ugers perioden, juni I juni anbefales det, at du tager fx: Modellering - anvendt matematik 5 point Introduktion til statistik 5 point Indledende programmering i Matlab 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige fag på denne bachelorlinje er: Matematik 1 17,5 point Matematik 1 temaøvelser 2,5 point Mekanik og fysisk modellering 5 af 10 point Termodynamik og statistisk fysik 5 point Grundlæggende kemi 5 point Derudover vil det være hensigtsmæssigt, at du tager et eller flere matematikkurser, primært Matematik 2 men også Sandsynlighedsregning eller Statistik samt Elektromagnetisme for fysikere, som også indgår som teknologisk linjefag. Du skal tage kurser svarende til mindst 10 point fra listen nedenfor: Diskret matematik og databaser 5 point Matematik 2 5 point Introduktion til statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Elektromagnetisme for fysikere 5 point af 10 point Indledende fysisk kemi for 5 point biovidenskaberne Biovidenskab 5 point Teknologiske linjefag Du skal vælge 35 point fra nedenstående liste af kurser: Elektromagnetisme for fysikere 5 point af 10 point Kvantemekanik 10 point Nanoskala materialefysik 10 point Introduktion til komplekse systemer og 5 point kaos Introduktion til biofysik 5 point Optik og fotonik 10 point Anvendt matematik for fysikere 5 point Kurserne Elektromagnetisme for fysikere og Kvantemekanik fungerer som forudsætninger for de mere avancerede kurser på listen, og det er derfor nødvendigt at tage disse. 34

35 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Projekter og almene fag Alle kurser fra nedenstående liste over projekter og almene fag er obligatoriske. De første to kurser ligger på 1. og 2. semester. Fagprojektet er et selvstændigt eksperimentelt eller teoretisk arbejde, som forløber over en 13-ugers periode og den efterfølgende 3-ugers periode. Det anbefales, at du gennemfører fagprojektet på 3. eller 4. semester. Bacheloruddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt på 6. semester Fysik og nanoteknologi 15 point (ingeniørarbejde) 02631/ Indledende programmering i Matlab 5 point Fagprojekt (fysik og nanoteknologi) 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Fysik og Nanoteknologi udarbejdet en række eksempler på anbefalede studieforløb, der kan findes på: achelorstudium.aspx. Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb uden10 point valgfri kurser) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B

36 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Jane Hvolbæk Nielsen Institut for Fysik Bygning 312 Tlf.: [email protected] 36

37 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Kemi og Teknologi Generelt om linjen Bachelorlinjen Kemi og Teknologi har som mål at være indledningen til et civilingeniørstudium præget af en bred kemisk indsigt og dennes praktiske anvendelser. Kemiske produkter er med til at skabe et godt livsgrundlag for samfundet - og som studerende på Kemi og Teknologi bachelorlinjen lærer du at være kreativ og at anvende matematisk, fysisk og kemisk viden i forskning og udvikling af produkter og produktionsmetoder, herunder lægemidler. Som led i uddannelsen bliver du også trænet i at samarbejde og tage ansvar for projekter. Undervisningen på bachelorniveau i Kemi og Teknologi danner basis for fortsatte studier på kandidatniveau især inden for områderne kemi og kemiteknik. Med et passende valg af kurser kan du også relativt nemt fortsætte inden for bioteknologiområdet samt miljø- eller materialeområdet. På bachelorlinjen Kemi og Teknologi får du opbygget en grundlæggende viden i almen, uorganisk, organisk, biologisk og fysisk kemi, i kemiske analysemetoder, kemisk syntese og produktudvikling samt kemisk procesteknik foruden matematik og fysik. Gennem dine muligheder for frit valg af kurser kan du så præge din bacheloruddannelse i retning af et af ovennævnte områder men fx også med vægt på økonomi og ledelse. De første to semestre På 1. semester følger du de obligatoriske kurser i matematik og kemi sammen med de andre studerende, der er tilmeldt bachelorlinjerne Bioteknologi, Miljøteknologi samt Sundhed og Produktion (kun kemi). Derudover følger du et kursus, der introducerer til ingeniørarbejde inden for dit fagområde. Her får du et indblik i, hvordan ingeniører arbejder med kemi og teknologi. Endelig følger du øvelser i uorganisk kemi. På 2. semester afslutter du kurset i matematik. I studieplanen indgår videre de grundlæggende kurser i organisk og fysisk kemi samt et eksperimentelt laboratoriekursus i analytisk kemi eller et kursus i kemisk produktudvikling. I 3-ugers perioden i juni kan du opnå yderligere færdigheder i eksperimentel kemi gennem laboratoriekurset i kemisk syntese. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Almen kemi 5 point Uorganisk kemi fortsætter i januar Øvelser i uorganisk kemi 2,5 point Ingeniørarbejde kemi og teknologi fortsætter i januar 3-ugers perioden, januar Uorganisk kemi 5 point Ingeniørarbejde kemi og teknologi fortsætter 2. semester 2. semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Indledende fysisk kemi for kemikere 5 point Organisk kemi 1 5 point Ingeniørarbejde kemi og teknologi 10 point 37

38 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Valgfrie kurser 10 point 3-ugers perioden, juni Valgfrie kurser - se nedenfor På 2. semester skal du vælge kurser svarende til 10 point. Kurserne kan vælges frit blandt de udbudte civilingeniørkurser, men vi foreslår, at du vælger to ud af følgende tre kurser: Kemisk syntese (3-ugers perioden, juni ) 5 point Laboratoriemetodik 5 point Kemisk og biokemisk produktanalyse 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på bachelorlinjen er: Matematik 1 17,5 point Fysik 1 10 point Almen kemi 5 point Øvelser i uorganisk kemi 2,5 point Du skal derudover vælge mindst 10 point fra denne liste: Diskret matematik og databaser 5 point Matematik 2 5 point Statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2* 7,5 point Fysik 2* 5 point Fysik 2* 5 point Indledende fysisk kemi for kemikere 5 point Biovidenskab 5 point * Du kan kun vælge en af versionerne af Fysik 2 Kurserne Indledende fysisk kemi for kemikere og Biovidenskab vil være relevante for linjen. Teknologiske linjefag Du skal vælge mindst 45 point fra listen af teknologiske linjefag Kemisk syntese 5 point Uorganisk kemi 5 point Fysisk kemi 2 5 point Laboratoriemetodik 5 point Organisk kemi 1 5 point Organisk kemi 2 (fra E2006) 5 point Kemisk og biokemisk produktanalyse 5 point Introduktion til reaktionsteknik 5 point 38

39 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Matematiske modeller for kemiske systemer (fra 5 point F2006) Kemisk og biokemisk procesteknik (fra E2006) 10 point Materialelære 5 point Dine valg af kurser vil afhænge af dit ønske om at præge din uddannelse i teknologisk eller fagkemisk retning. Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske, idet dog Datalogi for Kemikere og Bioteknologer kan erstattes af andre godkendte programmeringskurser. Gruppen omfatter ingeniørfag og projekter, hvis indhold vil afhænge af dine interesseområder: Fagprojekt 10 point Datalogi for Kemikere og Bioteknologer (fra 5 point F2006) Ingeniørarbejde kemi og teknologi 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point Vi foreslår, at du gennemfører fagprojektet på dit 3. eller 4. semester og afslutter uddannelsen med bachelorprojektet på uddannelsens 6. semester. Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Kemi og Teknologi udarbejdet en række anbefalede studieforløb, der kan findes på forslag-jan05.pdf. Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B 39

40 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi, eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Rasmus Fehrmann Kemisk Institut Bygning 206 Tlf.: [email protected] 40

41 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Kommunikationsteknologi Generelt om linjen Formålet med bacheloruddannelsen i Kommunikationsteknologi på DTU er at uddanne ingeniører, som kan arbejde med forskellige emner inden for kommunikationsteknologi, og som kan deltage i udviklingen af fremtidens kommunikationsnetværk, som er centrale for bl.a. fremtidens arbejdspladser. Du vil lære om forskellige områder af kommunikationsteknologi som f.eks. hvordan man kan kommunikere via optiske fibre, mobilkommunikation, hvordan store komplekse netværk som f.eks. Internettet fungerer, hvordan man kan kode information så det kan overføres hurtigere, samt anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) i organisationer. Undervisningen på bachelorniveau giver en grundlæggende viden om forskellige områder inden for kommunikationsteknologi. Denne viden kan du bruge til at fortsætte dine studier på kandidatniveau eller den kan kvalificere dig til at varetage forskellige funktioner, fx inden for drift og vedligehold af kommunikationsnetværk. De første to semestre På 1. semester vil du følge kurser sammen med studerende, der har valgt Elektroteknologilinjen. Du skal følge et obligatorisk kursus i matematik, som giver dig den matematiske baggrund for at følge tekniske kurser dette kursus fortsætter på 2. semester. Derudover skal du følge et kursus, som dels introducerer dig til at studere ved DTU, med emner som studieteknik og studieplanlægning, og dels giver dig et indblik i, hvad det vil sige at arbejde som ingeniør. I dette kursus skal du bl.a. gennemføre en række projekter inden for både kommunikationsteknologi og elektroteknologi for at give dig inspiration til dine fortsatte studier. Endelig indgår kurset Digital elektronik i studieplanens 1. semester. På 2. semester afslutter du det obligatoriske matematikkursus. Herudover indeholder studieplanen et introduktionskursus i kommunikationsteknologi, hvor du får et indgående kendskab til en række centrale områder som f.eks. mobilkommunikation, Internettet og transmissionssystemer. Endvidere skal du følge et indledende kursus i programmering, hvor du så i den efterfølgende 3-ugers periode i juni får mulighed for at anvende din viden om både kommunikationsteknologi og programmering på et eller flere større programmeringsprojekter. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Matematik 1 - temaøvelser fortsætter 2. semester Digital elektronik 10 point Ingeniørarbejde fortsætter i januar 3-ugers perioden, januar Ingeniørarbejde 10 point 2. semester 13-ugers perioden 41

42 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Indledende programmering 5 point Introduktion til kommunikationsteknologi 10 point 3-ugers perioden, juni Programmeringsprojekter i kommunikationsteknologi 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen i Kommunikationsteknologi består af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på bachelorlinjen er: Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point Desuden skal du vælge mindst 10 point blandt nedenstående kurser. Det er primært Matematik 2, Sandsynlighedsregning, Elektromagnetisme samt Diskret matematik og databaser, der er relevante for denne bachelorlinje Diskret matematik og databaser 5 point Matematik 2 5 point Introduktion til statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Biovidenskab 5 point Elektromagnetisme 5 point af 10 point Teknologiske linjefag Du skal vælge 45 point af de teknologiske linjefag. De teknologiske linjefag for bachelorlinjen er: Algoritmer og datastrukturer I 5 point Software engineering 1 5 point Digital elektronik 10 point Elektromagnetisme 5 point af 10 point Signaler og lineære systemer i kontinuert 5 point tid Introduktion til optisk kommunikation 10 point Introduktion til kommunikationsteknologi 10 point Introduktion til mobilkommunikation 10 point Projekter og almene fag I denne gruppe finder du følgende obligatoriske kurser for uddannelsen: 42

43 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Indledende programmering 5 point Fagprojekt Bachelor i 10 point Kommunikationsteknologi Ingeniørarbejde 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 point Det anbefales, at du gennemfører fagprojektet på 4. semester, og bachelorprojektet på 6. semester. Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Kommunikationsteknologi udarbejdet en række anbefalede studieforløb, der kan findes på Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til 43

44 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Lars Staalhagen COM DTU Bygning 343 Tlf.: [email protected] 44

45 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Matematik og Teknologi Generelt om linjen Det overordnede mål med bachelorlinjen i Matematik og Teknologi er at uddanne ingeniører, der kan anvende og udvikle matematiske værktøjer til løsning af teknologiske, videnskabelige, ledelsesmæssige og samfundsmæssige problemer i et tværfagligt perspektiv. Udover traditionelle færdigheder i matematikken og dens anvendelser er et væsentligt element i uddannelsen tilegnelse af kompetencer i matematisk modellering og implementering af algoritmer på computer. Det tværfaglige perspektiv understreges af, at matematiske modeller udvikles inden for mange og vidt forskellige fagdiscipliner. Derfor er en bred polyteknisk tilgang til denne bachelorlinje vigtig, og det påskønnes, at studerende på linjen tager kurser inden for øvrige udbud i DTU s kursuskatalog. Undervisningen på bachelorniveau i Matematik og Teknologi giver en basisviden, der kan danne grundlag for fortsatte studier på kandidatniveau på DTU. En bachelorgrad i Matematik og Teknologi kan tillige give mulighed for at studere på en kandidatuddannelse inden for et beslægtet fagområde. Dette kan du forberede ved at vælge kurser på en sådan beslægtet uddannelseslinje under bachelorstudiet. Bachelorlinjen i Matematik og Teknologi sigter mod beskæftigelse inden for brede og til tider utraditionelle områder i industri, økonomi, rådgivning, energisektoren, underholdningsbranchen, den offentlige sektor, undervisning og forskning. Vil du høre mere om, hvor kandidater med en matematisk baggrund finder beskæftigelse, kan du kontakte Informatik og Matematisk Modellering eller Institut for Matematik. De første to semestre Det 1. semester er fælles for de to bachelorlinjer Matematik og Teknologi samt Softwareteknologi. Fagene består af kurserne Matematik 1 og Ingeniørarbejde. Det sidstnævnte kursus er på 10 point fordelt med 5 point i 13 ugers perioden og 5 point i 3- ugers perioden. Kurset giver indblik i ingeniørens multidisciplinære arbejdsområde gennem et simuleret produktudviklingsforløb og vil give inspiration til dine fortsatte studier. De to sidste kurser på første semester er Diskret matematik og databaser, samt et kursus i programmering. På 2. semester fortsætter Matematik 1, og du følger Sandsynlighedsregning og Statistik, som er forudsætningsfag for flere senere kurser på bachelorlinjen. Det samme gælder for Diskret matematik og databaser på 1. semester samt Matematik 2, der typisk tages på 3. semester. Har du interesse herfor, kan du eksempelvis vælge de øvrige ikke-matematiske naturvidenskabelige grundfag senere i studiet. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Matematik 1 - temaøvelser fortsætter 2. semester Diskret matematik og databaser 5 point Indledende programmering 5 point Ingeniørarbejde fortsætter i januar 3-ugers perioden, januar Ingeniørarbejde 10 point 45

46 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Sandsynlighedsregning 5 point Valgfrie kurser 10 point 3-ugers perioden, juni Introduktion til statistik 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point Du kan frit vælge 10 point fra denne liste: Introduktion til statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2* 7,5 point Fysik 2* 5 point Fysik 2* 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Biovidenskab 5 point Du kan kun vælge en af versionerne af Fysik 2. Teknologiske linjefag Derudover skal du bestå 45 point blandt følgende kurser: Diskret matematik og 5 point databaser Matematik 2 5 point Partielle differentialligninger - 10 point anvendt matematik Algebra med anvendelser 5 point Modellering og beregninger 10 point Introduktion til 5 point operationsanalyse Lineær statistisk analyse 10 point Billedanalyse, vision og computer grafik 10 point 46

47 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag samt uddannelsens to projekter. Vi foreslår, at du gennemfører fagprojektet på dit 4. semester og afslutter uddannelsen med bachelorprojektet på 6. semester Indledende programmering 5 point Ingeniørarbejde 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Fagprojekt 10 point Bachelorprojekt 15 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Matematik og Teknologi udarbejdet en række anbefalede studieforløb, der kan findes på Ugeskema: Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. 47

48 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Mads Peter Sørensen Institut for Matematik Bygning 303 Tlf.: [email protected] 48

49 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Medicin og Teknologi Generelt om linjen Medicin og Teknologi er et tværfagligt studium, der kombinerer det sundhedsvidenskabelige og det tekniske fagområde. Som uddannet ingeniør kommer du til at udforske og designe fremtidens metoder og medicinske udstyr til undersøgelse og behandling af sygdomme. Det kan fx være overvågning af hjertet, hvor intelligente computerprogrammer bestemmer, om en patients hjerte fungerer normalt, eller om patienten har brug for en pacemaker. Det kan også være højteknologiske scannere, der præcist afslører, hvor kirurgen skal føre sin kniv for at fjerne en kræftsvulst. Undervisningen foregår både på DTU og Københavns Universitet (KU). For at sikre et godt studiemiljø og skabe sammenhæng for de studerende, der går på to universiteter, er der oprettet særlige projektrum på DTU. Projektrummene danner basis for det sociale miljø og projektarbejdet. Hver studerende får tilknyttet en underviser som tutor til vejledning i studieforløbet. Uddannelsen har fokus på klassisk teknisk videnskab: Matematik, fysik, kemi, medikoteknik, elektronik, digital signalbehandling mv. og inden for sundhedsvidenskab: Cellebiologi, anatomi, fysiologi og patofysiologi (læren om legemets tilstand og dets funktioner under sygdom), biomekanik og videnskabsteori. Undervisningen bliver kombineret med praktiske øvelser, hvor vi fx måler de bioelektriske signaler fra dine muskler og dit hjerte. I løbet af uddannelsen skal du have to længerevarende projektophold på et hospital, i en virksomhed eller på en forskningsinstitution. Bacheloruddannelsen i Medicin og Teknologi er designet således, at du bliver introduceret til de seks dominerende medicotekniske specialiseringsområder: Biomekanik, bioelektricitet, medicinsk billeddannelse, fysiologiske modeller, fysiologiske transportmekanismer og signalanalyse. På denne måde vil du være i stand til at vælge et spændende bachelorprojekt. De første to semestre Du vil opleve uddannelsens store faglige bredde allerede det første år, hvor du skal have grundlæggende kurser på både KU og DTU. Du vil således allerede fra første dag opbygge et tilhørsforhold til to spændende, men særdeles forskellige, uddannelsesinstitutioner. På 1. semester skal du have matematik og medicoteknik på DTU og humanbiologi og sygdomslære på KU. I matematikkurset vil du modtage den matematikundervisning, alle bachelorstuderende på DTU skal have. Kurset i medicoteknik introducerer dig til teknikkens anvendelse inden for sundhedssektoren. Du vil lave målinger på dig selv og lære at lave edbprogrammer til analyse af dine målinger. I januar vil du prøve at måle fysiologiske signaler fra dyr og mennesker på Panum Instituttet. På. 2. semester gør du kurserne i matematik, humanbiologi og sygdomslære færdige og tager et kursus i grundlæggende kemi på DTU. Der er også plads til et valgfrit kursus på 2. semester. Selv om du skal tage kurser på to institutioner på samme semester, er ugeskemaet tilrettelagt således, at du ikke skal være på DTU og KU samme dag. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Matematik 1 - temaøvelser fortsætter 2. semester Introduktion til medicoteknik 5 point KU001 Humanbiologi og sygdomslære fortsætter 2. semester 49

50 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ ugers perioden, januar KU002 Fysiologiske målinger og målemetoder 5 point 2. semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Grundlæggende kemi 5 point KU001 Humanbiologi og sygdomslære 20 point Valgfrit kursus 5 point 3-ugers perioden, juni Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Projekter og almene fag, Teknologiske linjefag og Valgfrie kurser Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Matematik 2 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point Teknologiske linjefag De teknologiske linjefag på Medicin og Teknologi er alle obligatoriske og kan opdeles i Medicinske linjefag (life science) og Medicotekniske linjefag. Medicinske linjefag KU001 Humanbiologi og sygdomslære KU003 Bevægeapparatets biomekanik KU004 Cellebiologi KU005 Modellering af fysiologiske systemer KU006 Introduktion til klinisk praksis på hospital 20 point 10 point 7,5 point 5 point 5 point Medicotekniske linjefag Elektronik og måleteknik 5 point Kardiopulmonal biomekanik 5 point Elektrofysiologi 5 point Medicinsk billeddannelse 5 point Signaler og lineære systemer i kontinuert tid 5 point Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag og uddannelsens projekter. Vi foreslår, at du gennemfører dit bachelorprojekt på 6. semester. 50

51 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Programmering 5 point Introduktion til medicoteknik 5 point KU002 Fysiologisk måling og målemetoder 5 point KU007 Videnskabsteori 2,5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Medicin og Teknologi udarbejdet et anbefalet studieforløb, der kan findes på Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A KU001 se sis.ku.dk E5A E2B E4B KU001 se sis.ku.dk Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A KU001 se sis.ku.dk E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A KU001 se sis.ku.dk F5A F2B F4B KU001 se sis.ku.dk Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A KU001 se sis.ku.dk F5B F1B F3B KU001 se sis.ku.dk Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 30 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du 51

52 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Vælger du at fortsætte på den efterfølgende kandidatuddannelse i Medicin og Teknologi, anbefales det at du bruger 10 af dine valgfrie point enten på kurset Anvendt signalbehandling (10 point) eller på kurserne Biomaterialer (5 point) og Styrkelære 1 (5 point). Studieleder Kaj-Åge Henneberg, Ørsted DTU, Bygning 349, lok. 220 Tlf [email protected] 52

53 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Miljøteknologi Generelt om linjen Det overordnede mål med Miljøuddannelsen på DTU er at uddanne ingeniører, der er i stand til at forebygge og løse miljøproblemer samt udnytte naturlige ressourcer og råstoffer. Du vil lære, at miljøteknologi og ressourceudnyttelse bør være baseret på en integreret systemforståelse og et bæredygtigt perspektiv. Væsentlige elementer i studiet er hensynet til forureningsproblemer og ressourceforekomster, økonomi, forvaltning, etik/moral og andre emner, der er vigtige for samfundet. Undervisningen på bachelorniveau i Miljøteknologi giver en grundlæggende viden, der kan danne basis for fortsatte studier på kandidatniveau, eller den kan kvalificere dig til at varetage basale funktioner inden for miljø- og ressourceområdet. De specialiseringsmuligheder, der findes på kandidatniveau på Miljøretningen i dag, viser fagområdets bredde: Miljøteknologi, Vandressourcer og Miljømanagement samt Olie- og gasteknologi. Uddannelsen vil også, afhængig af dine valgfag, give mulighed for, at du på kandidatuddannelsen kan specialisere dig inden for et område, der grænser op til Miljøteknologi, fx bioteknologi, kemi og kemiteknik, produktion og ledelse, energi eller byggeri. På Bachelor i Miljøteknologi skal du opbygge grundlæggende viden inden for en række områder som fx miljølære, økologi, geologi, hydrologi, hydraulik, fysik, kemi, biologi, mikrobiologi, matematik og renere teknologi. De første to semestre På 1. semester følger du de fleste kurser sammen med studerende, der har valgt Bioteknologilinjen. Du begynder med kurserne i matematik og kemi. Disse kurser er grundlæggende fag for ingeniører. Der indgår også kurset Illustreret uorganisk kemi, som indeholder laboratorieøvelser, samt Miljø og Bæredygtighed der introducerer dig til miljøområdet. Desuden følger du et kursus, som giver en introduktion til ingeniørarbejde inden for dit faglige område. Målet med dette kursus er, at du fra starten skal få indblik i, hvad ingeniørarbejde går ud på og dermed få inspiration til dine fortsatte studier. På 2. semester afslutter du matematikkurset og kurset i Illustreret uorganisk kemi. Ellers er der mulighed for selv at præge dit uddannelsesforløb, men der er nogle oplagte kurser. Biovidenskab er et naturvidenskabeligt grundfag, som fokuserer på grundlaget for biologisk liv cellen. Organisk kemi vil hjælpe dig til at forstå, hvad det er for nogle forbindelser, der ender i miljøet; Geologi som bl.a. vil give dig en indsigt i, hvordan geologiske processer påvirker og har påvirket jordens naturlige miljø; og Indledende fysisk kemi som er vigtig for forståelsen af mange af processerne i miljøet. I 3-ugers perioden i juni måned har du mulighed for yderligere at fordybe dig i geologi gennem et feltkursus. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Design af Bio- og Miljøteknologiske fortsætter i januar processer Miljø & bæredygtighed 5 point Almen kemi 5 point Illustreret uorganisk kemi fortsætter 2. semester 3-ugers perioden, januar Design af Bioog Miljøteknologiske processer 10 point 53

54 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/ semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Illustreret uorganisk kemi 2,5 point Du skal i 13-ugers perioden og 3-ugers perioden vælge i alt 20 point blandt nedenstående kurser: Geologi 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Organisk kemi 1 5 point Biovidenskab 5 point 3-ugers perioden, juni Feltkursus geologi 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Matematik 1 17,5 point Fysik 1* 10 point Fysik 1* 10 point Almen kemi 5 point Illustreret uorganisk kemi 2,5 point * Du kan kun vælge en af versionerne af Fysik 2. Du skal endvidere vælge mindst 10 point fra listen herunder. Kurserne i Biovidenskab, Fysisk kemi, Statistik og eventuelt Matematik 2 er relevante for mange aspekter af Miljøteknologilinjen Diskret matematik og databaser 5 point Matematik 2 5 point Introduktion til statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2* 7,5 point Fysik 2* 5 point Fysik 2* 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Biovidenskab 5 point * Du kan kun vælge en af versionerne af Fysik 2. Teknologiske linjefag Som miljøingeniør skal du med stor sandsynlighed arbejde med jord og vandrelaterede problemstillinger, og derfor udbyder vi et grundkursus i geologi og et grundkursus i 54

55 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET strømningsmekanik, samt et mere dybdegående kursus i hydrologi. Det vil også være naturligt, at du læser vores to procesorienterede fag: Miljøtekniske processer og Miljøteknisk mikrobiologi. Du skal vælge kurser svarende til 45 point blandt følgende kurser: Miljøtekniske processer 10 point Miljøteknisk mikrobiologi 5 point Miljø og bæredygtighed 5 point Miljøteknik i ulande 5 point Grundlæggende hydraulik 5 point Hydrologi 10 point Geologi 5 point Naturlige energiressourcer 5 point Bæredygtig produktion 10 point Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag samt uddannelsens to projekter. Vi foreslår, at du gennemfører fagprojektet på dit 4. semester, og afslutter uddannelsen med bachelorprojektet på 6. semester Programmering 5 point Ingeniørarbejde 10 point Fagprojekt 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Miljøteknologi udarbejdet en række anbefalede studieforløb, der kan findes på Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B 55

56 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Rasmus Jakobsen Miljø & Ressourcer Bygning 115, rum 137 Tlf.: [email protected] 56

57 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Produktion og Konstruktion Generelt om linjen Det overordnede mål med Produktion og Konstruktionslinjen på DTU er at uddanne ingeniører, der er i stand til at forestå løsning af produktionsmæssige og konstruktionsmæssige problemer. Disse spænder fra det rent organisatoriske med tilrettelæggelse/udvikling af en produktion til, hvorledes et givet produkt formgives og konstrueres, således at det bedst opfylder sit formål. At opfylde sit formål skal i denne sammenhæng forstås meget bredt, fra bruger-funktion til proces-krav. Undervisningen på bachelorniveau i Produktion og Konstruktion giver dig en grundlæggende viden, der kan danne basis for fortsatte studier på kandidatniveau, eller den kan kvalificere dig til at varetage basale ingeniørmæssige funktioner i erhvervslivet. Uddannelsen giver umiddelbart adgang til kandidatuddannelser inden for områder som: Produktionsteknologi, materialer, konstruktion, ledelse, energi og vindmøller. De første to semestre På det 1. semester følger du kurser sammen med studerende, der har valgt bacheloruddannelsen Bygningsteknologi. Det er kurserne Matematik 1 og Fysik 1, som begge fortsætter på 2. semester. Desuden skal du have kurset Ingeniørarbejde, hvor du får et fagligt indblik i forskellige ingeniørmæssige problemstillinger inden for området. I 3-ugers perioden i januar får du et intensivt værkstedskursus, hvor du prøver forskellige bearbejdningsmetoder og lærer om forskellige materialer stål, plast, glasfiber, etc. På 2. semester skal du afslutte de tre kurser i Matematik og Fysik samt kurset Produktionsteknologi teori, som giver dig en mere teoretisk behandling af det, du arbejdede med i 3-ugers kurset. Foruden Styrkelære 1, der giver dig en grundlæggende forståelse for, hvorledes kræfter påvirker og forplanter sig i konstruktioner, skal du selv vælge et kursus svarende til 5 point. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Matematik 1 - temaøvelser fortsætter 2. semester Fysik 1 fortsætter 2. semester Ingeniørarbejde inkl. CAD 10 point 3-ugers perioden, januar Produktionsteknologi - øvelser 5 point 2. semester 13-ugers perioden Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point Styrkelære 1 5 point Produktionsteknologi - teori 5 point 3-ugers perioden, juni Valgfrit kursus 5 point 57

58 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point Herudover skal du vælge 10 point fra følgende liste af kurser: Diskret matematik og databaser 5 point Matematik 2 5 point Statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2* 5 point Fysik 2* 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Biovidenskab 5 point * Du kan kun vælge en af versionerne af Fysik 2. Det anbefales på denne bachelorlinje, at vælge blandt følgende kurser: Matematik 2, Statistik, Sandsynlighedsregning og Fysik 2. Teknologiske linjefag Kurserne i denne fagblok definerer selve bachelorlinjen. Af de 60 kursuspoint i nedenstående liste skal du vælge i alt 45 point. Du skal selv vælge, om du vil lægge hovedvægten på Produktion eller Konstruktion, men du kan ikke helt fravælge et af områderne Grundlæggende skibs- og offshoreteknik 5 point Fluid Mekanik 5 point Energiteknik 5 point Styrkelære 1 5 point Styrkelære 2 5 point Konstruktion og problemløsning 5 point Materialelære 5 point Procesteknik 5 point Produktionsteknologi - teori 5 point Produktionsteknologi - øvelser 5 point Introduktion til produktion, styring og ledelse 10 point 58

59 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Projekter og almene fag Alle kurserne i denne fagblok er obligatoriske. Blokken består af de almene ingeniørfag samt uddannelsens to projekter. Vi vil foreslå, at du gennemfører dit fagprojekt på 4. semester og afslutter uddannelsen med bachelorprojektet på 6. semester. Det tilstræbes, at projektarbejdet har karakter af CDIO (Conceive, Design, Implement and Operate) Programmering 5 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Ingeniørarbejde 10 point 41801/ Fagprojekt 10 point Bachelorprojekt 15 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Produktion og Konstruktion udarbejdet en række anbefalede studieforløb, der kan findes på Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B 59

60 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. Studieleder Niels Houbak Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion Bygning 402 Tlf.: [email protected] 60

61 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Softwareteknologi Generelt om linjen Software indgår i stadig stigende grad ved løsning af dagens teknologiske udfordringer. Vi bruger programværktøjer til at beskrive, visualisere og regne på tekniske konstruktioner, og programmer indgår som integrerede, indlejrede styringskomponenter i apparater og maskiner. Ved softwareteknologi forstås alle de metoder, teknikker og teorier, der tilsammen gør det muligt at omsætte en visionær idé til en fungerende computerbaseret applikation: Modeller, analyseteknikker, udviklingsmetoder, designprincipper, programmeringssprog, oversættere, data- og vidensrepræsentationer, operativsystemer, netværk, processorer, specialenheder mv. Bachelorlinjen i Softwareteknologi giver en indføring i principperne for, hvordan dagens softwareteknologi er bygget op med henblik på at kunne forfine og videreudvikle den. Studiet er baseret på grundlæggende matematiske og datalogiske begreber som fundament for konstruktion af systemer af høj kvalitet og pålidelighed. Programmering i traditionel forstand er selvfølgelig et basalt element i uddannelsen, men generelt går softwareteknologi i en retning, hvor komponenter beskrevet på et højt abstraktionsniveau kombineres til funktionsdygtige og pålidelige løsninger, der realiseres gennem oversættelse til kombinationer af programkode og mere eller mindre specialudviklede computerarkitekturer. De første to semestre På 1. semester starter du med at lære centrale begreber og udtryksformer i et moderne programmeringssprog helt fra grunden. Derudover skal du følge et kursus i klassisk ingeniørmatematik samt et kursus i diskret matematik, der er specielt rettet mod datalogiske anvendelser. Endelig giver kurset i ingeniørarbejde indblik i ingeniørens multi-disciplinære arbejdsområde gennem et simuleret produktudviklingsforløb. Hele 1. semester er fælles med linjen i Matematik og Teknologi. På 2. semester afsluttes det obligatoriske matematikkursus. Det grundlæggende kendskab til programmering udbygges via et kursus i at konstruere effektive algoritmer samt kurset software engineering, der illustrerer nødvendigheden af at gribe programmeringen systematisk an: At opdele i velafgrænsede delproblemer og udvikle disse i en række faser. Herudover skal du vælge kurser svarende til 10 point. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 2. semester Matematik 1 - temaøvelser fortsætter 2. semester Diskret matematik og databaser 5 point Indledende programmering 5 point Ingeniørarbejde fortsætter i januar 3-ugers perioden, januar Ingeniørarbejde 10 point 2. semester 13-ugers perioden 61

62 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Algoritmer og datastrukturer 15 point Software engineering 15 point Valgfrit kursus 5 point 3-ugers perioden, juni Valgfrit kursus 5 point Linjens kurser Bachelorlinjen er sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag. Naturvidenskabelige grundfag De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på linjen er: Matematik 1 17,5 point Matematik 1 - temaøvelser 2,5 point Fysik 1 10 point Grundlæggende kemi 5 point Du skal vælge mindst 10 point fra denne liste: Diskret matematik og databaser 5 point Matematik 2 5 point Statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik 2* 7,5 point Fysik 2* 5 point Fysik 2* 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Biovidenskab 5 point * Du kan kun vælge en af versionerne af Fysik 2. Teknologiske linjefag I linjens teknologiske linjefag skal du vælge 45 point blandt følgende kurser: Algoritmer og datastrukturer 1 5 point Indlejrede systemer 10 point Datalogisk modellering 10 point Software engineering 1 5 point Computerarkitektur 10 point Parallelle systemer 10 point Deklarativ modellering 10 point Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske, og den indeholder de almene ingeniørfag samt uddannelsens to projekter. Vi foreslår, at du gennemfører fagprojektet på dit 4. semester og afslutter uddannelsen med bachelorprojektet på 6. semester. 62

63 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Indledende programmering 5 point Ingeniørarbejde 10 point Fagprojekt 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Bachelorprojekt 15 point Anbefalede studieforløb Som vejledning har studielederen for bachelorlinjen i Softwareteknologi udarbejdet en række anbefalede studieforløb, der kan findes på Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Du kan vælge at tage de kurser, der ligger inden for rammerne af de anbefalede studieforløb. Du kan også benytte valgfriheden til at følge kurser inden for videregående matematik, fysik og kemi. Eller du kan vælge mere generelle kurser fx inden for ledelse og økonomi. Endelig kan du benytte de valgfrie kurser til at ændre fokus i din uddannelse, så du kvalificerer dig til kandidatuddannelser, som din oprindelige bacheloruddannelse ikke umiddelbart giver adgang til. 63

64 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Studieleder Hans Henrik Løvengreen Informatik og Matematisk Modellering Bygning 322 Tlf.: [email protected] 64

65 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bachelor i Sundhed og Produktion Generelt om linjen Det overordnede formål med denne nye linje på DTU er at uddanne ingeniører, som er særlig godt rustet til at løse de udfordringer, den moderne lægemiddel- og fødevareindustri stiller. I den moderne lægemiddelindustri drejer det sig til stadighed om at producere ny og bedre medicin og i den internationalt orienterede del af fødevareindustrien satses der nu stærkt på at producere sundere produkter, herunder decideret sundhedsfremmende fødevarer. I både den industrielle fremstilling af lægemidler og i produktionen af fødevareingredienser er der brug for ingeniører, der har fokus på, hvordan den nyeste teknologi inklusive bioteknologi, kan anvendes til at udvikle og fremstille bedre produkter. Uddannelsen retter sig mod specialiseringer på kandidatuddannelsen inden for hhv. Lægemidler, Funktionelle Fødevarer og Nutrigenomics, men kan også føre til kandidatuddannelser indenfor bioteknologi og procesteknologi. De anbefalede studieforløb er opbygget med følgende faglige udvikling for øje: Human fysiologi og ernæring - kemi og medicinalkemi -matematik og statistik bioaktive stoffer, bioinformatik og nutrigenomics procesteknik og produktion. På denne uddannelse starter du således med at lære om sundhed via kurser om human fysiologi, biokemi og ernæring, og du får forståelse for årsager til forskellige velfærdssygdomme og en introduktion til eksperimentel biomedicin. Samtidig får du en grundig indføring i kemi, herunder indsigt i biologiske molekylers kemi, og du introduceres til medicinalkemi og kemisk syntese af nye lægemidler. Du lærer om bioaktive komponenter i kosten og får viden om, hvordan man vurderer disse stoffers effekter ved brug af genetiske responsmetoder, nutrigenomics og bioinformatik. Fordi uddannelsen sigter mod industriel produktion af lægemidler og fødevarer, får du grundig indføring i forskellige produktionsteknologier og i biokemisk procesteknik, som anvendes i industriel skala. Du får viden om, hvordan man kan forsøge at forudsige, hvad der sker i både biologiske systemer og i storskalaprocesser ved hjælp af matematiske modeller. Hele vejen igennem studiet lærer du, hvordan man opsamler, analyserer og fortolker forsøgs- og procesdata. Du indføres også i, hvordan man anvender fundamental fysisk-kemisk viden til at analysere og forstå komplekse produkters funktion og opførsel i forskellige sammenhænge, f. eks. i kroppen og i industrielle processer. I hele studieforløbet lægges der vægt på at anvende moderne, kreative undervisningsformer, hvor hands-on erfaring samt tema- og projektarbejde indeholdende realistiske problemstillinger er i højsædet. Herved udvikles de bløde kompetencer, som evnen at arbejde projektbaseret i teams og at præsentere og formidle viden, hvilken industrien stærkt efterspørger. Afhængigt af hvilken specialisering du satser på i den efterfølgende kandidatuddannelse, kan du derudover vælge fag, der handler om brug af bioteknologiske metoder til fremstilling af sundhedsfremmende fødevarer, fermenteringsteknologi, analyse af kemiske stoffer ved hjælp af spektroskopiske metoder, organisk syntesekemi, produktanalyse og procesregulering. De første to semestre På det 1. semester vil der blive gjort meget ud af at definere selve uddannelsens hensigt, fokusområder og indhold med det formål at skabe en fælles identitet på denne nye uddannelse. På første semester er der også stor opmærksomhed på at introducere den mere selvstændige studieform og at etablere et godt socialt miljø blandt de studerende. Dette sker primært i det kursus, der hedder Sundhed, sygdom og teknologi. Kurset introducerer faglige problemstillinger vedrørende produktion af henholdsvis lægemidler og funktionelle fødevarer 65

66 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 og indeholder temaer om behandling versus forebyggelse af udvalgte velfærdssygdomme. Der vil også være virksomhedsbesøg. Der er ingen decideret eksamen, men kursen evalueres på basis af flere forskellige projektpræsentationer under forløbet. I dette fag indgår også de studieintroducerende aktiviteter, som introduktion til EDB-systemer på DTU, Studievejledning, Introduktion til DTUs bibliotek osv. De to naturvidenskabelige grundfag i semestret er hhv. Biovidenskab og Almen kemi, og det teknologiske linjefag er Human fysiologi. Semestret afsluttes med et eksperimentelt fag i Medicinsk Mikrobiologi på i januar. På 2. semester fokuseres der på biokemi og introduktion til bioinformatik. Organisk kemi og eksperimentel organisk kemi, hhv. eksperimentel biokemi, kobles på som grundlag for kurser på 4. semester i medicinalkemi og fødevarebioteknologi. Desuden ligger første del af matematik 1 på 2. semester. Studieplan for det første år: 1. semester 13-ugers perioden Almen kemi 5 point Biovidenskab 5 point Sundhed, sygdom og teknologi 10 point Human fysiologi 5 point 3-ugers perioden, januar Introduktion til eksperimentel biomedicin 5 point 2. semester 13-ugers perioden Matematik 1 fortsætter 3. semester Illustreret uorganisk kemi 2,5 point Organisk kemi 5 point Biokemi 5 point Introduktion til bioinformatik 5 point 3-ugers perioden, januar Valgfrit kursus 5 point På 2. semester kan du vælge et 5 point kursus blandt alle udbudte kurser. Bachelorlinjen foreslår, at du vælger et af følgende kurser: Eksperimentel organisk kemi 5 point Eksperimentel biokemi 5 point Liniens kurser Som de andre bachelorlinjer på DTU er linjen Sundhed og Produktion sammensat af fire fagblokke: Naturvidenskabelige grundfag, Teknologiske linjefag, Projekter og almene fag samt Valgfrie fag. Som det omtales senere, foreligger der tre forskellige anbefalede studieforløb. 66

67 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Naturvidenskabelige Grundfag I fagblokken naturvidenskabelige grundfag skal du bestå minimum 45 point. De obligatoriske naturvidenskabelige grundfag på bachelorlinjen Sundhed og Produktion er: Matematik 1 17,5 point Fysik 1 10 point Almen kemi 5 point Illustreret uorganisk kemi 2,5 point Herudover skal du vælge mindst 10 point naturvidenskabelige grundfag fra denne liste: Diskret matematik og databaser 5 point Matematik II 5 point Introduktion til statistik 5 point Sandsynlighedsregning 5 point Fysik II (Kurset oprettes senere) 5 point Indledende fysisk kemi 5 point Biovidenskab 5 point Kurserne Biovidenskab, Introduktion til statistik og Indledende fysisk kemi er anbefalede valg på bachelorlinjen Sundhed og Produktion. Teknologiske linjefag Blandt de teknologiske linjefag skal du som minimum bestå 45 point. Du kan vælge mellem kurserne: Organisk kemi 1 5 point Organisk kemi 2 5 point Introduktion til medicinalkemi 5 point Introduktion til eksperimentel biomedicin 5 point Biokemi 5 point Human fysiologi 5 point Bioaktive stoffer og nutrigenomics 5 point Introduktion til bioinformatik 5 point Ernæring 5 point Kemisk og biokemisk procesteknik 10 point Matematiske modeller for kemiske systemer 5 point Projekter og almene fag Alle kurserne i denne gruppe er obligatoriske, og du skal tage i alt 45 point. Du kan til dels selv vælge, hvornår i studieforløbet du tager kurserne. Vi foreslår dog, at du tager Sundhed, Sygdom og Teknologi på 1. semester, gennemfører fagprojektet på 3. semester og afslutter med bachelorprojektet på 6. semester Sundhed, sygdom og teknologi 10 point Fagprojekt, pharmacokinetik 10 point Ingeniørfagets videnskabsteori 5 point Brugerorienteret programmering 5 point Bachelorprojekt 15 eller 20 point 67

68 BACHELOR I TEKNISK VIDENSKAB 2006/2007 Anbefalede studieforløb Der foreligger anbefalede studieforløb for hele bachelorlinjen Sundhed og Produktion. Der findes tre lidt forskellige anbefalede forløb, afhængigt af om du ønsker senere kandidatspecialisering i Lægemidler eller i Funktionelle Fødevarer og Nutrigenomics eller ønsker at fokusere mere på den produktionsteknologiske aspekt. Der findes tre forskellige anbefalede forløb afhængigt af, om du ønsker senere kandidat-specialisering i Lægemidler, Funktionelle Fødevarer og Nutrigenomics eller Produktionsteknologi. Ugeskema Ugeskema for 1. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag E1A E3A E5A E2B E4B Pause Pause Pause Pause Pause E2A E4A E5B E1B E3B Ugeskema for 2. semester (jf. anbefalet studieforløb) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag F1A F3A F5A F2B F4B Pause Pause Pause Pause Pause F2A F4A F5B F1B F3B Valgfrie fag I denne blok skal du vælge 45 point blandt de udbudte civilingeniørkurser. Det anbefales, at du vælger de valgfrie kurser, der ligger inden for rammerne i de anbefalede studieforløb. Du kan dog også benytte valgfriheden til at følge helt andre kurser, fx videregående kurser i kemi, matematik, fysik, programmering eller generelle kurser om fx laboratoriemetodik, medicinsk mikrobiologi, risikovurdering i kemiske industrier, strategisk planlægning, generel produktionsteknik eller andet. Studieleder Lars Hellgren BioCentrum-DTU Bygning 224 Tlf.: [email protected] 68

69 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Regelsamling 1. Velkommen til studiet 1.1 Studiekort Studerende skal have et gyldigt studiekort. Studiekortet er personligt og må ikke overdrages til andre. Du skal medbringe studiekortet som legitimation ved eksamen, når du henvender dig i Studieinformationen og som adgangskort til DTU s databarer. Du får studiekortet tilsendt, når du bliver optaget på DTU. Du skal forny kortet i august/september måned hvert år i forhallen ved Studieinformationen i bygning 101. Hvis dit studiekort bliver væk, skal du henvende dig i Studieinformationen for at få kortet spærret og få et nyt. Prisen for et erstatningskort er 50 kr. Sammen med studiekortet får du et password. Det giver adgang til databarerne, til Portalen og til CampusNet, som bl.a. benyttes ved tilmelding til undervisning og eksamen. 1.2 Vigtige meddelelser om studiet Studiemeddelelser fra Afdelingen for Uddannelse og Studerende sættes op på Portalen. Studiemeddelelserne er vigtige, og DTU forudsætter, at de er kendt af de studerende. Institutterne sætter meddelelser om undervisning op i den bygning, hvor der undervises, eller som meddelelser på CampusNet/ Portalen. 1.3 Rygning Rygning er ikke tilladt indendørs på DTU. 1.4 Forsikringsforhold for studerende Som studerende på DTU er du ikke omfattet af de almindelige regler om arbejdsmiljø og er derfor heller ikke omfattet af nogen arbejdsskadeforsikring eller anden forsikring. Du er således selv ansvarlig for dine forsikringsforhold under studiet. Polyteknisk Forening har 21. juni2006 oplyst, at der er tegnet en kollektiv ulykkesforsikring, der omfatter studerende under ophold på DTU. Forsikringen er kun tegnet for ét år ad gangen. Hvis PF s forsikring ikke forlænges, er det en mulighed at tegne en fuldtidsulykkesforsikring. Studerende optaget på DTU s diplomingeniørretning Arktisk Teknologi er ikke dækket af PF s forsikring under opholdet i Grønland, så de studerende opfordres til at tegne en fuldtidsforsikring i denne periode. 1. Forsikring under praktikophold (diplom- og levnedsmiddelingeniørstudiet) Under praktikophold i Danmark, der indgår som obligatorisk del af uddannelsen, er du dækket af praktikstedets lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Ved indgåelse af aftale om praktik bør du sikre dig, at arbejdsgiveren er klar over denne forpligtelse. Ved praktikophold uden for Danmark bør du tegne en rejseforsikring med sygeforsikring, da det gule sygesikringsbevis kun dækker ved rene ferierejser. Du skal sikre dig, at den tegnede forsikring dækker de aktuelle forhold. 2. Forsikring under individuelle projekter, inkl. virksomhedsprojekter Du er som hovedregel ikke forsikret under projekter, der udføres på en anden institution eller i en virksomhed. Du henvises til selv at få spørgsmålet afklaret i virksomheden og tegne de relevante forsikringer. 3. Forsikring under studieophold i udlandet Ved studieophold, der enten er støttet af rejsestipendier eller er selvfinansieret, er du kun dækket af dine egne forsikringer, også for så vidt angår sygdom. Du bør sikre dig, at den REGELSAMLING 69

70 REGELSAMLING 2006/2007 tegnede forsikring dækker de aktuelle forhold. Der kan tegnes forsikring gennem PF eller via dit eget forsikringsselskab. De danske universiteter har indgået en aftale om tilbud af rejseforsikringer, se Hvis du framelder dig Folkeregisteret i forbindelse med udlandsophold, kan du efter hjemkomst fra visse lande være omfattet af en karensperiode på 6 uger, for så vidt angår sygesikringen. Der kan tegnes forsikring for denne periode. 2. Regler for undervisning 2.1 Tilmelding til kurser Du skal være tilmeldt undervisning for at følge kurser, laboratorieøvelser, kursusarbejder, gruppearbejde og lign., få informationer via CampusNet samt få undervisningsmateriale (noter m.v.). Du må ikke tilmelde dig kurser, hvor du allerede har opnået bedømmelsen 6 eller derover (13-skalaen), bestået (karakterskala bestået/ikke bestået). Ved fornyet tilmelding vil disse kursustilmeldinger blive afvist. Et kursus gennemføres normalt kun, hvis der er mindst 5 studerende tilmeldt. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. En underviser kan afbryde et kursus, hvis ikke mindst 3 studerende regelmæssigt følger undervisningen. Andre regler for minimumsdeltagelse kan være angivet i kursusbeskrivelsen. Hvis der i kursusbeskrivelsen kun er angivet diplom som type (ud over deltidsuddannelse), er kurset kun åbent for diplomingeniørstuderende; civilingeniørstuderende vil blive afmeldt. Hvis type angiver både diplom og BSc Eng, er kurset åbent for både diplom- og BSc Eng studerende. Det kan dog angives i bemærkningerne til kursusbeskrivelsen, at kurset er forbeholdt diplomingeniørstuderende, men at BSc Eng studerende er velkomne i det omfang, der er ledige pladser. Du kan kun deltage i én lodtrækning for hver skemaplacering, og du må derfor kun tilmelde dig ét kursus i hver skemaplacering, hvis der er deltagerbegrænsning på kurserne. Tilmeldingssystemet forhindrer ikke, at du tilmelder dig flere kurser, selv om der er skemasammenfald. Afdelingen for Uddannelse og Studerende vil inden lodtrækning foretage en tilfældig afmelding af dine kurser, hvis du er tilmeldt kurser med skemasammenfald, så du kun er registreret på ét kursus med deltagerbegrænsning (i hver skemaplacering). Det er dit ansvar, at dine tilmeldinger på CampusNet er korrekte. BSc Eng og diplomingeniørstuderende, der starter på 1. semester, samt gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse bliver tilmeldt kurser af Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Al anden tilmelding foretages af den studerende selv. Du kan se tidsfrister m.v. i Studiehåndbogens kapitel 4.[ny titel fra BL] REGELSAMLING 2.2 Forudsætninger for kurser Forudsætninger og regler for deltagelse findes i kursusbeskrivelserne. Obligatorisk Kurser, der er angivet som obligatorisk forudsætning, skal af sikkerhedsmæssige grunde være bestået, før du kan deltage i kurset. Du kan tilmelde dig kurset og deltage i evt. lodtrækning, hvis du har bestået forudsætningskurserne eller er tilmeldt eksamen i forudsætningskurserne. 70

71 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Faglig De anførte kurser er udgangspunkt for undervisningen, men kræves normalt ikke bestået inden tilmelding eller deltagelse i undervisning eller eksamen. Ønskelig Kurser eller faglige områder den kursusansvarlige ønsker, at du er bekendt med. Hvis du ikke opfylder forudsætningerne, har du ikke krav på at få faglig vejledning og kan om nødvendigt bortvises fra undervisningen. Der påhviler undervisere, instruktører og lign. et ansvar for, at øvelser og andre laboratorieog værkstedsaktiviteter foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt. De skal derfor give omhyggelig instruktion. Hvis du viser manglende forståelse for de sikkerhedsmæssige problemer og/eller ikke følger instruktioner, kan du bortvises fra undervisningen. 2.3 Deltagelse i kurser med deltagerbegrænsning Rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende vil deltage i evt. lodtrækning forud for gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse. Eftertilmelding til kurser med deltagerbegrænsning kan kun ske efter aftale med underviseren. Gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse vil få plads på overtegnede kurser forud for de fuldtidsstuderende, der melder sig efter tilmeldingsfristen. Diplomingeniør-/levnedsmiddel-kurser Det kan angives i bemærkningerne til kursusbeskrivelsen, at kurset er forbeholdt diplomingeniørstuderende, men at civilingeniørstuderende er velkomne i det omfang, der er ledige pladser. (Se afsnit 2.1, nr. 7) I tilfælde af overtegning til et diplomkursus kan det undtagelsesvis blive nødvendigt at afvise tilmeldinger også fra diplomingeniørstuderende. I disse tilfælde har førstegangstilmeldte fortrinsret. De nærmere regler fastsættes i øvrigt af dekanen. Civilingeniør-/levnedsmiddel-kurser Der foretages lodtrækning blandt de rettidigt tilmeldte studerende efter nedenstående regler. Gæstestuderende, der er optaget på et udenlandsk universitet, er på forhånd sikret et vist antal af de udbudte pladser, forudsat at de opfylder de sikkerhedsmæssige forudsætninger. Studerende, der er optaget på de internationale MSc uddannelser, vil få plads uden om lodtrækningen på de kurser, der er obligatoriske ifølge deres studieplaner. På de øvrige kurser indgår internationale MSc studerende i evt. lodtrækning på samme måde som overbygningsstuderende. 1. Kurser med obligatoriske forudsætninger Du kan kun deltage i et kursus, hvis du har bestået eventuelle obligatoriske forudsætninger inden kursets start. De obligatoriske forudsætninger fremgår af kursusbeskrivelsen. Hvis forudsætningskurser er fagpakke- og kernestofkurser, er forudsætningerne opfyldt, hvis du har opnået karakteren 5. Overbygningsstuderende og studerende på de engelske MSc uddannelser kan deltage i lodtrækningen, hvis de ved tilmeldingen over for underviseren dokumenterer, at forudsætningskravene er opfyldt, selv om de obligatoriske forudsætningskurser ikke er bestået på DTU, men fx er meritoverført. 2. Kurser med faglige forudsætninger De studerende, der har bestået forudsætningskurserne, og de studerende, der afventer karakter i forudsætningskurserne, deltager på lige fod i lodtrækningen. Hvis forudsætningskurser er fagpakke og kernestofkurser, er forudsætningerne opfyldt, hvis du har opnået karakteren 5. Det forudsættes, at overbygningsstuderende og MSc-studerende opfylder de faglige forudsætninger til de valgte kurser, og de deltager derfor i lodtrækning på lige fod med de studerende, der har bestået forudsætningskurserne. REGELSAMLING 71

72 REGELSAMLING 2006/2007 Afvisning af studerende fra overtegnede kurser Hvis du ikke møder op og heller ikke har kontaktet underviseren og fået skriftlig godkendelse af senere fremmøde, kan du ikke beholde din plads på et overtegnet kursus efter nedenstående tidspunkter. Din plads vil så overgå til den af de tilstedeværende reserver, der har det laveste nummer på reservelisten. 13-ugers perioden: Efter undervisningens afslutning på kursets første undervisningsdag. 3-ugers perioden: Fire timer efter kursets start. 2.4 Deltagelse i undervisning -obligatoriske opgaver Du har generelt ikke mødepligt, men i en del kurser (øvelseskurser, laboratoriekurser etc.) er aktiv deltagelse dog en forudsætning for at bestå. Ved projekter kan fremlæggelse og opponering på andres fremlæggelse være obligatorisk. Aflevering af opgaveløsninger og rapporter kan være et tilbud eller indgå som en del af eksamen. Du kan kun forvente at få rettet hjemmeopgaver, der er afleveret til tiden. 2.5 Frist for undervisningsmateriale og pensumlister Alt stof, hvori der kan stilles opgaver eller spørgsmål til eksamen, bør foreligge ved semestrets start, dog senest i forbindelse med den undervisningsaktivitet hvortil det knytter sig. Materiale, der indgår i eksamens-pensum, skal foreligge senest 3 uger før undervisningsperiodens udløb sammen med pensumbeskrivelse eller anden læsevejledning, der klart beskriver, hvad der indgår i eksamenskravene. 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser Væsentlige ændringer til kursusbeskrivelserne skal senest foreligge følgende datoer: juni for 13-ugers perioden i efteråret - november for 3-ugers perioden i januar november for 13-ugers perioden i foråret april for 3-ugers perioden i juni. Undtagelsesvis kan der foretages ændringer i løbet af undervisningsperioden, hvis der er enighed herom mellem underviseren og alle de tilmeldte studerende, og studienævnet godkender ændringen. Proceduren i disse særlige tilfælde er: REGELSAMLING 1. Forslaget til ændring drøftes eksempelvis til en forelæsning. 2. Ændringsforslaget formuleres skriftligt og sendes til godkendelse hos studienævnet. 3. Herefter udsendes forslaget via CampusNet til alle tilmeldte studerende som en meddelelse. Meddelelsen skal klart markere, at der er tale om et forslag, som gennemføres, med mindre der kommer indsigelse fra en eller flere studerende. Der gives de studerende en frist på mindst 14 dage til at komme med indvendinger mod ændringen. 4. Hvis der ikke indløber indvendinger mod ændringsforslaget, udsender underviseren en ny meddelelse, som offentliggør, at der ikke har været indvendinger mod ændringen, som herefter er vedtaget. 5. Evt. ændringer i kursusbeskrivelserne bør foretages tidligt i semestret. De godkendte ændringer vil løbende blive ajourført i kursusbeskrivelserne på DTU s hjemmeside 72

73 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 2.7 Specialkurser, projekter og ph.d.-kurser Specialkurser Indholdet af et specialkursus aftales mellem den/de studerende og en vejleder. Tilmelding til specialkurser foregår på institutterne på en elektronisk tilmeldingsblanket, som sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende inden undervisningsperiodens start. Pointstørrelsen for et specialkursus kan være 5 25 med spring på 2½ point. 5 point svarer til ca. 140 timers arbejde. Den indgåede aftale om et specialkursus er bindende for begge parter og kan kun ændres efter ansøgning til det relevante studienævn. Samarbejde med en virksomhed Et specialkursus eller projekt kan udføres helt eller delvist i en virksomhed i Danmark eller i udlandet. Det faglige indhold skal aftales vejleder. Det er vejlederens ansvar at sikre et tilstrækkeligt højt fagligt/teoretisk niveau i opgaven. Projektet dokumenteres i en rapport. Ved fastlæggelsen af pointtallet skal der alene tages hensyn til den forventede arbejdsbelastning ved projektet, hvilket betyder, at længden af opholdet i virksomheden ikke i sig selv er pointudløsende. Den studerende skal selv finde en virksomhed, men mange institutter har kontakter til en række virksomheder. Kontrakt Det anbefales, at der udarbejdes en kontrakt, som underskrives af den studerende, vejleder og virksomheden, da alle tre parter skal være enige om projektoplægget. Indholdet af kontrakten skal beskrive de vigtigste forhold omkring projektet: Projekttitel/oplæg, konkrete arbejdsopgaver, forventet arbejds- og mødetid, længden af opholdet i virksomheden etc. samt eventuelt ønske fra virksomheden om fortrolighed. På hvert institut er der en kontraktansvarlig, som kan hjælpe med udarbejdelsen af kontrakten, se Portalen: Det anbefales, at projekter i samarbejde med virksomheder først gennemføres i den sidste del af studiet. Forsikring Under ophold i en virksomhed i forbindelse med et projekt dækker den af Polyteknisk Forening tegnede forsikring ikke. Ph.d. kurser MSc studerende kan efter aftale med vejleder følge lektioner på ph.d.-kurser som en del af et specialkursus. Tilmeldingen foregår på instituttet. 2.8 Sygdom eller andet lovligt forfald Hvis du pga. sygdom eller andet lovligt forfald ikke kan deltage i obligatoriske undervisningselementer eller gennemføre laboratorie- eller tegnestueaktiviteter, skal du give besked til den ansvarlige underviser snarest muligt. Du kan ansøge om at få den obligatoriske aktivitet gentaget eller afløst af en tilsvarende aktivitet, men du har ikke krav på andet end at tage aktiviteten om, næste gang kurset gennemføres. Du skal, hvis det forlanges, indsende lægeattest, som du selv betaler. (Se afsnit 3.5 Sygdom ved eksamen). 2.9 Evaluering af undervisningen Der afholdes via CampusNet evaluering af undervisningen på alle kurser ved semestrets afslutning. Evalueringerne behandles af institutternes studienævn. REGELSAMLING 73

74 REGELSAMLING 2006/ Klage over undervisning og vejledning Hvis du er utilfreds med undervisningen på et kursus eller med vejledningen i forbindelse med et projekt (fx polyteknisk midtvejsprojekt, bachelorprojekt eller eksamensprojekt), skal du straks henvende dig til underviser/vejleder for at få problemet løst. Jo hurtigere henvendelsen sker, jo større er muligheden for, at problemerne løses. Hvis denne henvendelse ikke løser problemerne, er der fastlagt følgende regler for klager over undervisning/vejledning: Klagen skal være begrundet og indgives senest 14 dage efter afslutningen af undervisningsforløbet. Klagen, der skal være skriftlig, sendes til instituttets studienævn. Studienævnet informerer institutlederen og sørger for, at underviser/vejleder høres. Studienævnet sender snarest muligt svar til dig med kopi til institutleder. Institutleder træffer, på baggrund af Studienævnets svar, afgørelse om eventuelle tjenstlige foranstaltninger i forhold til underviser/ vejleder. Kan du ikke acceptere studienævnets besvarelse, skal du inden 2 uger klage til dekanen for den pågældende uddannelse. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. Dekanens afgørelse kan ikke påklages, med mindre der er begået retlige fejl. Hvis du mener, at der er retlige mangler ved dekanens afgørelse, kan du klage til ministeriet. Klagefrist: 2 uger fra at dekanens afgørelse er meddelt. 3. Regler for eksamen 3.1 Tilmelding og afmelding Tilmeldingsfrister: - Vintereksamen: 1. november - Sommereksamen: 15. april Alle aktiviteter der skal indgå i uddannelsen, skal bedømmes. For at få en bedømmelse skal du være tilmeldt eksamen for aktiviteten. Alle kursustilmeldinger overføres til eksamenstilmeldinger. Du kan ikke deltage i en eksamen eller få bedømt fx en afløsningsopgave, hvis du ikke er tilmeldt eksamen i kurset. Du skal tilmelde dig via CampusNet, hvis du vil deltage i eksamen i andre/flere kurser end dem, der er overført fra kursustilmeldingerne. Det kan fx være deltagelse i reeksamen eller sygeeksamen. Det er dit ansvar, at du er korrekt tilmeldt til eksamen. Du kan ikke tilmelde dig til eksamen i kurser, du har bestået, dvs. hvor du har opnået bedømmelsen 6 eller derover (13-skalaen), bestået (karakterskala bestået/ ikke bestået) eller godkendt (bedømmelsen godkendt/ikke godkendt). REGELSAMLING Mht. delprøver i et kursus er hovedreglen: Beståede delprøver kan ikke tages om inden for samme kursusforløb. Hvis et kursus er bestået, kan ingen delprøver tages om. Et kursus er bestået, når den samlede vurdering af alle delprøver er mindst 6 eller bestået. Undtagelsesmuligheden er: Det kan fastlægges i kursusbeskrivelsen, at beståede delprøver kan erstatte delprøver i et efterfølgende kursusforløb. I særlige tilfælde kan studienævnet give en studerende dispensation til, at beståede delprøver erstatter delprøver i et efterfølgende kursusforløb. 74

75 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Du har 3 eksamensforsøg i hvert kursus. Der kan søges dispensation til yderligere forsøg, hvis det begrundes i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed kan ikke rummes inden for usædvanlige forhold. (Se afsnit 4.3 Dispensation). Selv om et kursus findes i flere udgaver med forskellige kursusnumre, har du kun tre forsøg samlet. Du har krav på, at der afholdes eksamen i et kursus, selv om der ikke har været afholdt undervisning, hvis du er dumpet i kurset i semestret før eller er registreret som syg ved eksamen i semestret før. Er der til en eksamen ikke tilmeldt studerende, der opfylder disse krav, kan eksamen blive aflyst. De tilmeldte studerende vil i så fald blive underrettet skriftligt herom. Du kan senest afmelde dig en eksamen 15 hverdage før første dag i eksamensperioden. Efter afmeldingsfristen tæller tilmeldingen som et eksamensforsøg. Hvis du udebliver fra en eksamen, du er tilmeldt til, tæller det som et eksamensforsøg. Udeblivelsen medfører ikke, at du har krav på, at der afholdes eksamen i det efterfølgende semester, men du kan deltage, hvis eksamen af anden grund afholdes. Du kan deltage i eksamen i to kurser i samme skemagruppe, hvis eksamenerne ikke afholdes som skriftlige eksamener i samme eksamenshalvgruppe. Alle eksamensresultater vil fremgå af dit karakterblad, og dit eksamensdiplom vil indeholde alle beståede eksamener inden for din studieordning. For gæstestuderende og studerende på deltidsuddannelse gælder særlige regler for eksamenstilmelding. (Se afsnittene: Gæstestuderende og Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling.) Eksamensprojekter, bachelorprojekter og kandidatspecialer er ligeledes eksamener, men tilmeldingen forgår via en indberetning fra dit institut. der henvises i øvrigt til studieplanerne for de enkelte uddannelser. 3.2 Bedømmelsesformer og karaktergivning Halvdelen af diplomingeniøruddannelsen og en tredjedel af DTU s øvrige uddannelser skal evalueres med ekstern censur. Bedømmelsesform og karakter-skala skal angives i kursusbeskrivelserne. Bedømmelsen kan ske enten i 13-skalaen eller med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøver skal afspejle kursets mål og indhold. De kan være skriftlige, praktiske eller mundtlige eller en kombination af disse, fx som forskellige delprøver i kursusforløbet. Studienævnet træffer i forbindelse med godkendelse af kursusbeskrivelsen beslutning om, hvilken bedømmelsesform, herunder delprøver, der skal benyttes i kurset. Et kursus kan enten bedømmes ved helhedsvurdering eller ved et vægtet gennemsnit af delkaraktererne. Benyttes helhedsvurdering, oplyses resultater for delprøver ikke. Benyttes delkarakterer, er den samlede karakter det vægtede gennemsnit af delkaraktererne. Det er således muligt at bestå kurset samlet, uanset at ikke alle delprøver er bestået. I kursusbeskrivelsen angives, hvilken vægt der ved bedømmelsen lægges på de enkelte delprøver. Karaktererne 13 og 00 kan ikke gives ved afrunding. En samlet karakter på 6 kan ikke opnås ved oprunding. REGELSAMLING 75

76 REGELSAMLING 2006/2007 Ændring af bedømmelsesform og karakterskala i kurser på civilingeniøruddannelsen skal godkendes af studienævnet, efter retningslinjer fastsat af dekanen. Ændringer på diplomkurser skal godkendes af dekanen. Projekter, der helt eller delvis gennemføres i private virksomheder, kan af hensyn til oplysninger om virksomhedshemmeligheder, know how og lignende i opgaven, behandles som fortrolige, og den mundtlige fremlæggelse kan lukkes for offentligheden. Det kan aftales, at rapporten ikke må gøres offentligt tilgængelig. Fortrolighed og lukning af fremlæggelse skal aftales med vejleder og institutleder. Se i øvrigt Ved bedømmelse af skriftlige arbejder, herunder eksamens- og bachelorprojekt, vægtes det faglige indhold tungest. Den studerendes formuleringsevne indgår med en mindre men dog betydende vægt ved bedømmelsen, mens staveevnen kun indgår med ringe vægt. Eksaminationsgrundlaget for et eksamensprojekt skal være aftalt på forhånd mellem den studerende og vejleder. Det skal være aftalt om evt. bilag indgår i bedømmelsesgrundlaget. Skriftlige arbejder, rapporter og lign. skal afleveres på papir, med mindre andet er aftalt med underviseren. De angivne bedømmelsesformer er nærmere beskrevet nedenfor. Andre bedømmelsesformer skal godkendes af det relevante studienævn. Mht. bedømmelse af eksamensprojekter, bachelorprojekter, kandidatspecialer, m.v. henvises i øvrigt til regler om disse i studieplanerne. Mundtlig prøve Som udgangspunkt er alle mundtlige prøver offentlige, men kan på grund af særlige omstændigheder lukkes for offentligheden. Mundtlige prøver kan afholdes over flere dage. Det aftales med de studerende, hvilke dage der benyttes udover den fastsatte eksamensdag (Se afsnit 2.6 Rettelser til kursusbeskrivelser). Skriftlig prøve Prøven er altid enkeltmands. Varigheden angives i kursusbeskrivelsen. Eksamensopgaven skal foreligge på undervisningssproget. Ved eksamen, hvor al undervisning og alt undervisningsmateriale er på engelsk, skal eksamensopgaven kun findes på engelsk. Ved blandet dansk/engelsksproget undervisning skal eksamensopgaverne findes på begge sprog. Eksamensbesvarelsen kan uanset undervisningssproget afleveres på dansk. REGELSAMLING Brug af hjælpemidler til skriftlig eksamen skal meddeles ved kursets start, hvis det ikke fremgår af kursusbeskrivelsen. (Se afsnit 3.3. Brug af hjælpemidler ved eksamen) Institutterne har ansvaret for udarbejdelsen af eksamensopgaverne. Opgaverne godkendes af den eller de undervisere, der har stået for undervisningen i det pågældende kursus. Opgaverne skal endvidere godkendes af den eller de censorer, der skal deltage i bedømmelsen af besvarelserne. Som en vejledning for de studerende skal der i forbindelse med formulering af skriftlige eksamensopgaver angives, hvilken vægt de enkelte opgaver (spørgsmål) tænkes tillagt ved bedømmelsen. Hvis der til en skriftlig eksamen tilmelder sig færre end 10 studerende, har underviseren ret til indtil en uge efter eksamenstilmeldingsfristen at ændre bedømmelsesformen til mundtlig eksamen. Denne tilrettelægges under passende hensyntagen til, at de studerende har forventet skriftlig eksamen. Ved en eventuel ændring i bedømmelsesformen skal instituttet underrette de studerende herom. Hvis eksamensformen ændres til mundtlig eksamen, kan underviseren anmode de tilmeldte studerende om at henvende sig på instituttet vedr. 76

77 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET planlægning af eksamen. Hvis underviseren og alle de tilmeldte studerende er enige herom, kan i stedet vælges en anden godkendt bedømmelsesform. Praktisk prøve udført som en del af undervisningen eller som en afsluttende prøve Kurser bestående af øvelser (laboratoriekurser, værkstedskurser mv.) kan løbende bedømmes, eller der kan udføres en praktisk prøve i slutningen af kurset. Ved løbende bedømmelse skal godkendelseskriterierne være kendt ved undervisningens start. Prøverne kan være enkeltmands eller gruppevis (max. 6 studerende), idet der også her skal ske en individuel bedømmelse. De enkelte studerendes indsats skal klart fremgå af arbejdet. Skriftlige arbejder, rapporter, hjemmeopgaver eller lignende udarbejdet i løbet af undervisningsperioden, eventuelt med efterfølgende mundtlig eksamination Eksamen i et kursus kan bestå af udarbejdelsen af skriftlige arbejder, rapporter, opgaver eller lignende udarbejdet i løbet af undervisningsperioden. Arbejdet kan udføres enkeltmands eller i grupper (max. 6 studerende). Sker det i grupper, skal gruppeprojekterne efterfølges af en mundtlig eksamination, efter reglerne for individuel bedømmelse ved gruppeprojekter. En vejledende vægtning mellem rapport og fremlæggelse kan angives i kursusbeskrivelsen (fx ligeligt, mindre men dog betydende vægt, 0-50 %). Fastlæggelse af tidspunkt for fremlæggelsen skal ske i samråd med de studerende. 3.3 Brug af hjælpemidler ved eksamen Generelt skal eksamensopgaverne være udformet således, at det ikke bliver en eksamen i brug af hjælpemidler. Vægten skal lægges således, at du prøves i din faglige viden på eksamenstidspunktet. Du må ikke skaffe dig uberettiget adgang til informationer under eksamen. Derfor må du ikke medbringe mobiltelefon eller lignende. Det, der afleveres som opgavebesvarelse, skal være udarbejdet under prøven. Medbragte skemaer, modeller m.v. vil ikke indgå i bedømmelsen. Nogle få redskaber, der ikke giver ny information under prøven, men kan sikre korrekt form og beregning, må medbringes: Du må altid anvende almindelige ordbøger. Dvs. retskrivningsordbogen, nu-dansk ordbog og sprogordbøger, svarende til Gyldendals røde ordbøger. Men ikke fx tekniske eller kliniske ordbøger. Du må medbringe en almindelig lommeregner, med mindre instituttet stiller lommeregner til rådighed og angiver dette i kursusbeskrivelsen. Medbragte lommeregnere må ikke rumme andet end regnefunktioner. En bærbar PC er må således ikke medbringes som lommeregner. Der kan i kursusbeskrivelsen være angivet tre kategorier af hjælpemidler: 1. Ingen hjælpemidler udover almindelige ordbøger og lommeregner, jf ovenfor, tilladt (Lommeregner må ikke medbringes, hvis instituttet stiller lommeregner til rådighed). 2. Skriftlige hjælpemidler (dvs. bøger, noter, gamle hjemmeopgaver m.v., men ikke tekniske hjælpemidler) 3. Alle hjælpemidler tilladt (dvs. udover skriftlige også bærbare pc er) Lommeregnere, pc er og andre elektroniske hjælpemidler må ikke have displays, der kan ses af andre end den, som anvender apparatet, udsende lydsignaler eller på nogen måde kunne kommunikere med andre elektroniske hjælpemidler i eller uden for eksamenslokalet. Tilladte hjælpemidler til skriftlig eksamen fremgår af kursusbeskrivelsen. REGELSAMLING Der gøres opmærksom på, at du selv er ansvarlig for medbragte hjælpemidler, og det gælder generelt, at DTU ikke stiller nogen form for faciliteter til rådighed for brug af disse. Der vil 77

78 REGELSAMLING 2006/2007 ikke blive givet ekstra tid, hvis de medbragte hjælpemidler har fejlfunktion, mangler strøm eller lign. Der gælder særlige regler for studerende på SPS ordningen. De skal for hver eksamen have godkendt de hjælpemidler de udover de tilladte har brug for. 3.4 Forlænget tid til eksamen Hvis du kan dokumentere en funktionsnedsættelse eller lignende, der har specifik betydning for, hvordan du kan gennemføre en skriftlig eksamen, kan du søge om forlænget tid til eksamen. Funktionsnedsættelse eller lignende kan fx være ordblindhed. Er dansk ikke dit modersmål, og er din adgangsgivende eksamen ikke dansk, kan du søge ekstra tid til skriftlige eksamener i kurser, hvor eksamen kun foregår på dansk. Dispensation gives i så fald for et begrænset tidsrum efter optagelsen og kun til studerende optaget på en dansksproget fuldtidsuddannelse. Der kan evt. også søges dispensation fra kravet om, at der ved skriftlige opgaver skal lægges vægt på stave- og formuleringsevner. Det vil ikke fremgå af dit endelige diplom, hvis du har fået ekstra tid ved eksamen. Evt. ansøgning om ekstra tid skal afleveres i Studieinformationen inden udløbet af tilmeldingsfristen til eksamen (vintereksamen 1. november og sommereksamen 15. april). 3.5 Sygdom ved eksamen Hvis du pga. sygdom ikke kan deltage i en eksamen eller må forlade eksamen, skal du senest en uge efter eksamensperioden sende en lægeattest til Studieinformationen, hvis dine eksamener i sygdomsperioden ikke skal tælle som et eksamensforsøg. Du skal selv betale for attesten. Hvis du bliver syg under selve prøven, skal du underrette en eksamensvagt eller eksaminator, inden du forlader eksamen. Følgende regler gælder for udfærdigelsen af lægeattesten: Du skal senest kontakte lægen på eksamensdagen, evt. pr. telefon. Som attest bruges en uarbejdsdygtighedserklæring. Er sygdomsperioden på lægeattesten af kortere varighed, har attesten gyldighed i 14 dage efter udstedelsen. Er sygdomsperioden af længere varighed, har lægeattesten gyldighed i 4 uger efter udstedelsen. Eksamen i det eller de kurser, hvor du har været sygemeldt, aflægges normalt ved næste eksamenstermin. (Se afsnit 3.8 Afholdelse af reeksamen og sygeeksamen). REGELSAMLING Hvis du på grund af dokumenteret sygdom ikke kan overholde en af de fastsatte tidsfrister for studiet, forlænges fristen uden ansøgning, indtil der igen afholdes eksamen i kurset (typisk næste eksamenstermin). Hvis du trods sygdom gennemfører en prøve, tæller prøven som et forsøg. Opstår der i din nærmeste kreds sygdom, eller indtræffer der alvorlige begivenheder, der kan påvirke din eksamenspræstation, anbefales det, at du henvender dig i Studieinformationen for at få vejledning i, hvordan du skal forholde dig. Hvis du bliver syg, mens du laver bachelorprojekt, speciale eller eksamensprojekt, skal du underrette vejlederen omgående. Hvis du ønsker projektperioden forlænget pga. sygdom, 78

79 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET kan instituttet dispensere til en kortere forlængelse. Ved længerevarende sygdom kan du på baggrund af lægeattest få eksamensprojektperioden forlænget ved henvendelse i Studieinformationen. 3.6 Censorer Det fremgår af kursusbeskrivelsen, om der er ekstern censur. Som hovedregel anvendes der censorer: - Ved bedømmelse af eksamensprojekt, bachelorprojekt, kandidatspeciale m.v. - Ved mundtlig eksamen - På BSc Eng uddannelsen i teknologiske linjefag, hvor det er muligt og naturligt. Eksamensbekendtgørelsen fastsætter, at både eksaminator og censor under voteringen skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen. Notaterne er til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse ved en eventuel klagesag. 3.7 Tidsfrister for karaktergivning Eksamen/13-ugers kurser Senest 3 uger efter sidste dag i eksamensperioden. 3-ugers kurser Juni: Senest 6 uger efter sidste dag i 3-ugers perioden. Januar: Senest 3 uger efter sidste dag i 3-ugers perioden. Ingeniørpraktik Senest 4 uger efter afleveringsdatoen. Ved aflevering i sommerferieperioden - medio juni til medio august - dog 7 uger efter. Eksamensprojekter/Bachelorprojekter/kandidatspecialer/ m.v. Karakteren gives i forbindelse med den mundtlige fremlæggelse. Fremlæggelsen skal ske senest 4 uger efter afleveringen af den skriftlige rapport; ved afleveringsfrist i sommerferieperioden - medio juni til medio august - dog 7 uger efter. Kan fristen undtagelsesvis ikke overholdes, underrettes den studerende og Afdelingen for Uddannelse og Studerende. (Se afsnit 3.12 Datering af diplom). Hvor intet andet er nævnt, er tidsfristen eksklusiv juleferie og faste fridage, men ikke undervisningsfrie perioder. Såfremt tidsfristerne undtagelsesvis ikke kan overholdes, skal instituttet sende besked via CampusNet eller til de tilmeldte studerende. Meddelelsen skal indeholde oplysning om grunden til forsinkelsen og dato for, hvornår karaktererne kan forventes. Kopi af meddelelsen sendes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. 3.8 Afholdelse af reeksamen og sygeeksamen Der afholdes re- og sygeeksamen i den efterfølgende ordinære eksamenstermin typisk i samme skemagruppe og eksamenshalvgruppe som den ordinære eksamen. Du skal selv melde dig til eksamen. Bedømmelsesformen ved en reeksamen kan være en anden end ved den ordinære eksamen. Information om bedømmelsesform fås på instituttet. REGELSAMLING Hvis du dumper eller har været syg ved en eksamen i den eksamenstermin, hvor du skulle have afsluttet din uddannelse, har du mulighed for reeksamen i samme eksamenstermin eller 79

80 REGELSAMLING 2006/2007 i umiddelbar forlængelse heraf. Hvis du ønsker en reeksamen/sygeeksamen, skal du henvende dig i Studieinformationen senest en måned efter karakterafleveringsfristen. 3.9 Snyd ved eksamen og anden bedømmelse DTU betragter det som eksamenssnyd, hvis du til en prøve afleverer arbejde, der ikke er din egen selvstændige præstation til den pågældende prøve, eller hvis du anvender ikke tilladte hjælpemidler ved en prøve. DTU betragter det ligeledes som eksamenssnyd, hvis du giver en anden studerende hjælp til at overtræde reglerne for eksamen. Som eksempler på eksamenssnyd kan nævnes afskrift fra andre, afskrift fra egne tidligere prøver og kommunikation om opgaveløsninger under individuelle prøver under opsyn. Et skriftligt arbejde kan kun danne grundlag for bedømmelse én gang. Arbejder, der tidligere er bedømt på DTU eller andre uddannelsesinstitutioner, kan ikke indgå i fornyet bedømmelse, uanset den opnåede karakter. Reglerne for citat og kildehenvisning i skriftlige opgaver er, at citater skal angives med citationstegn ved begyndelse og slutning af citatet, og der skal enten i parentes eller note henvises til kilden for citatet. Hvor der ikke citeres direkte, men dog bygges på en bestemt kilde, skal denne angives i parentes eller note. Det skal indberettes til Afdelingen for Uddannelse og Studerende, hvis der opstår formodning om overtrædelse af reglerne for eksamen. Overtrædelse kan medføre sanktioner. (Se afsnit 8.2 Disciplinære foranstaltninger). Efter høring af den/de indberettede studerende træffer Afdelingen for Uddannelse og Studerende/dekanen for den pågældende uddannelse afgørelse i sagen. Hvis den studerende mener, at der er retlige mangler ved afgørelsen, kan den studerende klage til DTU inden for en frist på to uger. Disse regler er fastsat af rektor for DTU i medfør af Universitetsloven af 8. maj 2003, 14 stk Klager over eksamen Fristen for klager over eksamener er 2 uger efter offentliggørelsen af bedømmelsen på CampusNet. For mundtlige eksamener er det 2 uger efter afholdelse af eksamen. (Hvor intet andet er nævnt, er tidsfristen eksklusiv helligdage og faste fridage, men ikke undervisningsfrie perioder). En klage over eksamensbedømmelse skal være skriftlig og begrundet. Klagen sendes til Studieinformationen. Klagen skal indeholde navn, adresse, studienr. samt kursusnr. for det berørte kursus. Klagen forelægges underviser og censor. Hvis du ikke er enig i underviserens og censors afgørelse i klagesvaret, kan du anke afgørelsen. Fristen er to uger fra, at du har fået meddelt bedømmernes afgørelse. Anken sendes til Studieinformationen. REGELSAMLING 3.11 Datering af diplom Hvis du afslutter studiet med et bachelorprojekt, eksamensprojekt eller speciale, vil dit diplom blive dateret med datoen for den mundtlige fremlæggelse. For at være bedst muligt stillet ved arbejdsløshed skal du være tilmeldt arbejdsløshedskassen senest 14 dage efter datoen på dit diplom. Hvis du slutter med pointtilskrivning for kurser, vil dit diplom blive dateret med den dato, hvor det sidste kursus er bestået. Du kan være kommet i den situation, at du har gennemført et kursus, ud over hvad der kræves for at opfylde studieordningens krav. Det kan så være uklart, hvilket kursus der er dit sidste. I så fald skal du henvende dig i Afdelingen for Uddannelse og Studerende og træffe nærmere aftale om datering af dit diplom. 80

81 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 4. Meritoverførsel, studieophold i udlandet, dispensation, orlov m.v. 4.1 Meritoverførsel Studier gennemført ved en anden (dansk eller udenlandsk) videregående uddannelse kan meritoverføres, hvis undervisningen svarer til et af DTU s kurser eller har et fagligt niveau svarende hertil (universitetsniveau). For diplomingeniørstuderende kan der meritoverføres fra ingeniørhøjskoler. Det er dog ikke alle kurser, der kan overføres. Kurser, der falder uden for uddannelsernes fagområde, meritoverføres ikke. Meritoverførsel kan medføre ændringer i studieplanernes krav om fx beståelseskrav og tidsfrister for gennemførelse af studiet. De kurser, der meritoverføres til DTU, skal være bedømt til mindst karakteren 6, bestået eller godkendt. Kandidatspecialet kan ikke meritoverføres Ved meritoverførsel skal du være opmærksom på, at mindst 90 point af dit studium inkl. dit afsluttende projekt skal opnås ved aktiviteter gennemført på DTU. Ved meritoverførsel skelnes mellem, om et kursus falder inden for eller uden for de fagområder, som dit studie ved DTU omfatter. Højst 15 point på bachelor- og 10 point på kandidatuddannelser må være opnået uden for det specifikke fagområde, forudsat at de er generelt ingeniørrelevante. For den 5-årige uddannelse efter studieordninger før 2004 er det 15 point. Hvis du kun mangler at gennemføre dit afsluttende projekt, men ellers opfylder alle krav i din uddannelse, kan du ikke søge om meritoverførsel af yderligere point. Hvis et DTU-kursus dækkes af et kursus fra en anden uddannelsesinstitution, overføres karakteren, hvis der er givet karakter efter 13-skalaen. I andre tilfælde overføres karakteren bestået. Studieaktiviteter, der er gennemført mere end 5 år før optagelsen, kan ikke meritoverføres. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra denne regel. Det samme gælder kurser gennemført på DTU ved genoptagelse eller ny optagelse på en DTU-uddannelse. Du kan søge om at få forhånds-godkendt både danske og udenlandske studieophold. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at undervisningen er på universitetsniveau, dvs. svarende til DTU s, samt angivelse af arbejdsbelastningen. Forhåndsgodkendelse af udlandsophold sikrer, at du er registreret studieaktiv i det semester, hvor du på grund af studieophold evt. ikke er tilmeldt undervisning på DTU. For yderligere information henvises til Studievejledningen eller Studieinformationen. Ansøgning om meritoverførsel skal vedlægges evt. forhåndsgodkendelse, kursusbeskrivelse og dokumentation for beståelse af kurset/kurserne. Desuden skal der vedlægges en officiel beskrivelse, af den karakterskala, kurset er bedømt efter. Hvis du ikke har en forhåndsgodkendelse, skal ansøgningen også indeholde dokumentation for universitetsniveau og arbejdsbelastning. Meritoverførselsskema samt vejledning kan fås i Studievejledningen, hvor også det udfyldte skema skal afleveres. DTU s institutter afgiver udtalelse, hvis kurset skal erstatte et DTU kursus, om evt. faglig pointspærring til DTU-kurser, samt om kurset/kurserne falder inden for eller uden for DTU s fagområder. REGELSAMLING 81

82 REGELSAMLING 2006/2007 Civilingeniøruddannelsens merit- og dispensationsudvalg (CMDU) og Diplomingeniøruddannelsens merit- og dispensationsudvalg (DMDU) fastlægger retningslinier for administrative afgørelser og træffer i øvrigt afgørelse om merit og dispensation. Diplom- og levnedsmiddelingeniørstuderende, der før optagelsen har gennemført en videregående teknikeruddannelse, kan få dele af denne uddannelse meritoverført. Nærmere oplysninger fås hos studieretningens uddannelses-leder/studieleder. 4.2 Studieophold i udlandet Ordinære studerende på alle studieretninger har mulighed for at tage på studieophold i udlandet. En grundig beskrivelse af studiemulighederne og ansøgningsfrister finder du i brochuren Ta et semester i udlandet, som du kan hente i Sektionen for Internationalt Samarbejde. Brochuren indeholder også oversigter over de universiteter, som DTU har udvekslingsaftaler med. Den obligatoriske ingeniørpraktik på diplom- og levnedsmiddelingeniørstudiet kan gennemføres i udlandet. Se afsnittene om diplom og levnedsmiddelpraktik. Du kan søge DTU om økonomisk støtte under udlandsopholdet, når opholdet er meritgivende eller på anden måde indgår som en del af studiet på DTU. Ansøgningsfrist: 2. maj og 2. oktober. For at komme i betragtning til stipendier gennem Sokrates-programmet og DTU s internationaliseringspulje skal følgende betingelser være opfyldt: Du skal være indskrevet på DTU. Du skal have opnået mindst 60 point svarende til 1 års normeret studium. BSc Eng og kandidatstuderende på individuel studieplan samt studerende på overbygning skal have gennemført mindst 20 point på civilingeniøruddannelsen. Du må ikke tidligere have modtaget internationaliseringsmidler fra DTU. Du kan maksimalt få støtte til 12 måneders studie-/praktikophold. Studerende på overbygningsuddannelsen kan maksimalt få støtte til 1/2 år (svarende til 30 point). For Sokrates-ansøgere gælder en mindste opholdsperiode på 3 måneder. For andre ansøgere gælder en mindste opholdsperiode på 1 måned. Du skal være fuldtidsstuderende under opholdet, dvs. læse det normerede antal point, så studietiden ikke forlænges. Dvs. at du skal følge kurser, gennemføre specialkursus, projektarbejde eller godkendt praktik under udlandsopholdet. I alt minimum 20 point/semester. Ansøgere under et Sokrates-program må ikke betale studieafgift til værtsuniversitetet. For Sokrates-ansøgere gælder endvidere regler for statsborgerskab: Du skal enten være statsborger i et af EU-landene, i Norge, Island, Liechtenstein, Cypern, Tyrkiet, Bulgarien eller Rumænien. REGELSAMLING Hvis du ikke er statsborger i et af ovennævnte lande, skal du have permanent opholdstilladelse, officiel status som flygtning eller være statsløs i Danmark. Hvis du har andet statsborgerskab end dansk, kan du ikke umiddelbart regne med at få stipendium til studieophold i det land, hvori du har statsborgerskab. Stipendieansøgning kan udskrives fra DTU s hjemmeside på afhentes i Den Internationale Studievejledning eller i Studieinformationen i bygning 101. Se desuden legatopslag på Portalen 82

83 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 4.3 Dispensation Hvis du fx ikke overholder de tidsfrister, der er angivet i studieordningen, eller du dumper i 3. eksamensforsøg i et obligatorisk kursus, kan du kun fortsætte studiet, hvis du opnår en dispensation. DTU kan dispensere fra disse regler på baggrund af usædvanlige forhold, og du gøres opmærksom på, at manglende studieegnethed ifølge eksamensbekendtgørelsen ikke kan rummes inden for usædvanlige forhold. DTU kan afmelde dig, hvis du ikke opfylder studieordningens krav, med mindre du har søgt dispensation. Du vil altid blive adviseret i god tid inden. Hvis du får behov for at søge dispensation i dit studium, anbefales det, at du kontakter Studievejledningen og får pjecen Om at søge dispensation ved DTU. Pjecen er udgivet af studievejlederne. En dispensationsansøgning skal være begrundet og vedlagt en realistisk studieplan for dit videre studium. Det anbefales, at du udarbejder en ny studieplan i samråd med en studievejleder. Studieplanen skal sikre, at du har tilstrækkelig tid til at følge undervisningen i de berørte kurser. Har du fået dispensation til et ekstra eksamensforsøg, skal dette eksamensforsøg gennemføres hurtigst muligt. Hvis du søger dispensation på baggrund af fx sygdom, kan DTU kræve sygdommen dokumenteret i form af en lægeattest, som du selv skal betale. Dispensationsansøgninger skal afleveres i Studieinformationen. 4.4 Orlov Du kan søge orlov uden begrundelse, når du har været tilmeldt eksamener, der svarer til et års studier (60 point) ved den uddannelse, du er indskrevet på. I hele studietiden kan du højst få orlov uden begrundelse i ét studieår. Du kan enten søge orlov en gang for et helt år, eller to gange af max. et semesters varighed pr. gang. Du kan derudover søge orlov med særlig begrundelse fx på grund af barsel, sygdom eller militærtjeneste. Hvis du er dumpet i 3. eksamensforsøg i et obligatorisk kursus eller er faldet for en tidsfrist, kan du først søge evt. orlov, når du har opnået dispensation til fortsat studium. Al studieaktivitet skal ophøre i orlovsperioden. I det semester, hvor du har holdt orlov, må du ikke deltage i eksamen, 3-ugers kurser eller aflevere eksamensprojekt, selv om orloven er udløbet. Under alle former for orlov stoppes eventuel SU, og tidsfrister i din studietid forlænges med orlovsperioden (regnet i hele semestre). For at deltage i valg til de styrende organer skal du være indskrevet den første i den måned, valget udskrives, og fortsat være studerende ved valgets afholdelse. Du kan kun udøve din stemmeret og bevare din valgbarhed under orlov af mere end 6 måneders varighed, hvis orlovsperioden udløber senest ved funktionsperiodens begyndelse. Du skal i orlovsperioden holde dig orienteret om de studiemeddelelser, DTU offentliggør Hvis du i orlovsperioden bliver optaget på en anden uddannelse, skal du efter orlovsperioden sørge for at afmelde det ene af studierne, da du kun må være indskrevet som aktiv studerende på én uddannelse. Du skal aflevere orlovsansøgningen i Studieinformationen senest 3 uger inde i den søgte orlovsperiode. Speciel ansøgningsblanket kan udskrives fra oversigt over blanketter på Portalen, eller afhentes i Studieinformationen. Reglerne er udarbejdet i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående uddannelser nr. 149 af 6. marts 2006 REGELSAMLING 83

84 REGELSAMLING 2006/2007 Videnskabsministeriets bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne nr. 362 af 20. maj Afmelding fra studiet Hvis du ønsker at afmelde dit studium på DTU, skal du sende et underskrevet brev om det til Studieinformationen. Du kan ikke være indskrevet ved mere end en heltidsuddannelse ad gangen, med mindre du tager kurser med henblik på meritoverførsel og som gæstestuderende. 5. SU (Statens Uddannelsesstøtte) SU gives normalt kun til danske statsborgere. Er du udenlandsk statsborger, har du dog under visse betingelser mulighed for at få SU til din uddannelse. Læs betingelserne på For at være berettiget til SU skal du være studieaktiv, og du må ikke være mere end 12 mdr. forsinket i din uddannelse. Hvis du modtager SU, kontrollerer Afdelingen for Uddannelse og Studerende, om du er studieaktiv. Kontrollen foretages en til to gange hvert semester. Antal klip til uddannelsen Du kan max. få SU til den normerede studietid + 12 måneder. Normeret studietid på: Diplomingeniørstudiet: 3 1/2 år (heraf 3 år med SU og 6 måneder med praktik, der normalt er lønnet). BSc Eng studiet 3 år og kandidatstudiet: 2 år. Antal tildelte klip vil fremgå af din støttemeddelelse. Hvis du tidligere har brugt SU-klip på en videregående uddannelse, vil disse blive trukket fra det antal klip, du har til din nuværende uddannelse. SU-klippe-kortet vil ofte først blive reguleret efter første SU-udbetaling. Løn i en del af uddannelsen Modtager du i en periode løn som led i din uddannelse, er du ikke SU-berettiget i denne periode. Hvis du fx får løn for gennemførelse af et projekt, skal du derfor henvende dig i Studieinformationen for at få din SU standset i den periode, hvor du modtager løn. Studieaktiv Du er studieaktiv, når du opfylder pointkravene i nedenstående skema. REGELSAMLING Klip Point Klip Point Klip Point Klip Point Klip Point

85 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET I skemaerne er der ud for hvert klip angivet det antal point, du mindst skal have opnået for at få klippet udbetalt. Det er antal opnåede point, der tæller, ikke eksamenstilmeldinger. Ud for hvert klip er angivet det antal point, du mindst skal have opnået for at få dette klip udbetalt. Eksempel: For at få klip nr. 13 udbetalt, skal du mindst have opnået 5 point. Civilingeniørstuderende optaget i september 2003 eller tidligere skal følge pointskalaen, der fremgår af Portalen, Studieinaktiv Hvis du ikke opfylder pointkravet, når der laves aktivitetskontrol, vil du blive erklæret studieinaktiv, og du er først støtteberettiget og kan søge SU igen fra den måned, du har opnået det krævede antal point. Det er ikke eksamenstilmeldinger, der tæller, men kun antal opnåede point. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan få befordringsrabat, hvis du er erklæret studieinaktiv. Specialpædagogisk støtte (SPS) SPS er en støtteordning, der skal sikre, at studerende med et fysisk eller psykisk handicap (inkl. læse- eller skrivevanskeligheder) så vidt muligt kan gennemføre en videregående uddannelse på lige fod med andre. SPS skal søges hos SU-styrelsen gennem DTU hurtigst muligt efter optagelsen. Ansøgningsskema og yderligere oplysninger findes på SU-styrelsens hjemmeside eller ved henvendelse i Afdelingen for Uddannelse og Studerende. 6. Gæstestuderende (Diplomingeniør-, bachelor- eller kandidatstuderende fra en anden videregående uddannelsesinstitution) Du kan følge kurser som gæstestuderende på DTU, hvis du er indskrevet som heltidsstuderende på en anden videregående uddannelse. For at blive indskrevet som gæstestuderende skal din nuværende uddannelsesinstitution forhåndsgodkende, at du kan få DTU-kurserne meritoverført til din nuværende uddannelse. Er du HD-studerende, kan du ikke blive indskrevet som gæstestuderende på DTU, da HDstudiet er udbudt som en deltidsuddannelse. Du henvises derfor til at tilmelde dig kurser på DTU under deltidsuddannelse. DTU s kursusudbud fremgår af DTU s hjemmeside Der gælder følgende specielle regler for gæstestuderende: Adgangskrav Som gæstestuderende skal du opfylde de almindelige adgangskrav til ingeniørstudierne. Hvis du har en udenlandsk eksamen, kræves det dog ikke, at du har bestået danskprøve for at blive optaget. Det er i stedet op til dig selv at vurdere, om du har de fornødne dansk- /engelskkundskaber til at kunne følge undervisningen, men underviseren kan bortvise dig fra undervisningen, hvis du hæmmer undervisningen pga. manglende sprogkundskaber. Tilmeldingsfrister Efterårssemestret: 13-ugers perioden: 1. august 3-ugers perioden: 1. december Forårssemestret: 13-ugers perioden: 1. januar 3-ugers perioden: 15. maj REGELSAMLING Det gælder dog for udenlandske gæstestuderende, at EU-borgere skal have meldt sig til DTU henholdsvis 1. december og 1. juli, mens studerende fra lande uden for EU skal have meldt 85

86 REGELSAMLING 2006/2007 sig til DTU henholdsvis 1. november og 1. april. Udenlandske gæstestuderende optages kun gennem udvekslingsaftaler. Tilmelding Du kan tilmelde dig elektronisk på DTU s hjemmeside eller afhente en tilmeldingsblanket i Studieinformationen i bygning 101. Pris Deltagelse i kurser og eksamen er gratis for gæstestuderende. Kurser Du kan tilmelde dig alle kurser undtagen sprogkurser, praktik på diplom- og levnedsmiddelingeniøruddannelserne samt enkelte andre kurser. Det fremgår af kursusbeskrivelserne, hvilke kurser det drejer sig om. Læreanstalternes Fælles Kurser følger en særlig tilmeldingsprocedure. Lodtrækning I en evt. lodtrækning om pladserne på et kursus med deltagerbegrænsning vil de rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende få plads før gæstestuderende. Eksamen Du kan kun deltage i en eksamen, hvis du er tilmeldt undervisningen i semestret umiddelbart forud. Dine tilmeldinger bliver overført som eksamenstilmeldinger, ca. 14 dage inden tilmeldingsfristen til eksamen udløber. Hvis du dumper til en eksamen, har du samme rettigheder til reeksamen og sygeeksamen som heltidsstuderende. (Se afsnit 3. Regler for eksamen) Tilmelding til reeksamen kan ske ved at kontakte Studieinformationen i følgende perioder: - Vintereksamen: 15. oktober - 1. november - Sommereksamen: april april. 7. Betalingsuddannelser på DTU, for studerende uden for EU/EØS 7.1. Hvem skal betale? EU/EØS statsborgere skal ikke betale studieafgift på studieprogrammer, da studieafgifterne for disse er finansieret af den danske stat. Landene er Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Østrig, Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn samt Island, Liechtenstein og Norge Alle andre lande defineres som ikke EU/EØS lande og statsborgere skal fra 1. august 2006 betale studieafgift på videregående uddannelser i Danmark. REGELSAMLING Følgende ikke EU/EØS statsborgere vil dog fortsat være fritaget for at betale studieafgift: Studerende der er udvekslet med danske studerende efter aftale mellem et dansk universitet og et eller flere universiteter i udlandet. Studerende med tidsubegrænset eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark. Studerende der har fået tildelt statsfinansieret friplads med stipendium efter 19 stk. 6 i lov om universiteter (se afsnit 4 nedenfor). 86

87 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Studerende der er optaget på DTU s bacheloruddannelse, diplomuddannelse og MSc programmer før 1. august 2006 eller før og som stadig er studieaktive. Studerende, der har dobbelt statsborgerskab i både et EU land og et ikke EU land Pris for betalingsstuderende på DTU s uddannelser Studieafgiften for betalingsstuderende på DTU s uddannelser er DKK / Euro pr. studieår. Dog med undtagelse af Diplomingeniøruddannelsens ½ års praktik, som koster DKK Alle priser er udarbejdet på baggrund af finanslov Pris for betalings-gæstestuderende Gæstestuderende fra ikke EU/EØS lande, der er optaget på DTU uden om en udvekslingsaftale, er ifølge lovgivningen forpligtet til at betale studieafgift. DTU s Section for International Affairs (herefter International Affairs) optager almindeligvis ikke studerende, der kommer uden for udvekslingsaftaler. DTU s institutter optager imidlertid et antal ikke EU/EØS studerende uden for udvekslingsaftaler. Disse studerende kommer ofte til DTU via faglige kontakter og skriver som regel projekt i stedet for at tage kurser (evt. kombineret med et enkelt kursus eller to). Institutterne skaffer selv bolig til disse studerende. Ifølge gældende lovgivning er DTU fremover forpligtet til at opkræve studieafgift for disse studerende: Lov om ændring af lov om universiteter (universitetsloven); LBK nr 280 af 21/03/2006. Prisen for betalings-gæstestuderende er DKK /6.750 Euro pr. påbegyndt semester. I løbet af et semester har de studerende ret til at deltage i alle aktiviteter de ønsker inden for programmet (projekt og/eller kurser). Studerende, der deltager i aktiviteter svarende til mindre end 30 points pr. semester skal også betale DKK /6.750 Euro pr. semester. Betalings-gæstestuderende er i øvrigt underlagt de samme betalingsbetingelser og regler vedr. studiet som betalingsstuderende på de ordinære uddannelser (jf betalingsbetingelserne nedenfor). Der skal mht. gæstestuderende fra andre danske universiteter laves ad hoc aftaler, så vi undgår at studerende indskrevet ved f.eks. KU skal betale dobbelt Statsfinansieret friplads med stipendium og tuition waivers Et begrænset antal statsfinansierede scholarships, der dækker studieafgift og leveomkostninger, vil være til rådighed for meget velkvalificerede ansøgere til DTU s MSc programmer i Alle ansøgere tages i betragtning til scholarships, dvs. at der ikke skal indsendes en separat ansøgning om scholarships. Det forventes at et antal tuition waivers vil være til rådighed for meget velkvalificerede ansøgere til DTU s MSc programmer i Yderligere informationer om scholarships og tuition waivers er tilgængeligt hos International Affairs. REGELSAMLING 87

88 REGELSAMLING 2006/ Betalingsbetingelser Betalingsfrister og -betingelser Betaling for studieafgiften opkræves pr. semester og det er ikke muligt at betale i mindre rater (f.eks. to rater pr. semester). Studerende kan også vælge at betale for et helt studieår af gangen. Betalingsfristerne er: Bachelor i teknisk videnskab Diplomingeniøruddannelsen 1. september for efterårssemestret 1. februar for forårssemesteret MSc degree programmerne* 1. juli for efterårssemesteret 1. december for forårssemesteret *AUS kan i særlige tilfælde fastsætte anden betalingsfrist f.eks. optagelse udenfor de ordinære optagelsesterminer. I udgangspunktet betales for gennemførelse af i alt henholdsvis 180 points (bachelor), 210 (diplom) og 120 (MSc) med normeret belastning på 30 point pr. semester. I løbet af et semester har de studerende ret til at gennemføre lige så mange aktiviteter indenfor programmet (projekter og/eller kurser) som de ønsker. Studerende på bachelor- og diplomuddannelsen eller MSc programmerne, der gennemfører færre aktiviteter end de 30 normerede points pr. semester skal også betale DKK /6.750 Euro pr. semester. Prisen for Diplomingeniøruddannelsens praktik er DKK /1420 Euro pr. semester. Studerende, der ikke har færdiggjort studiet på normeret studietid, har ret til at færdiggøre uddannelsen i løbet af yderligere et studieår uden at skulle betale studieafgift. Studerende, der ikke har færdiggjort uddannelsen på normeret studietid + et år (dvs. inden 1. september) skal derefter betale DKK /6.750 Euro pr. påbegyndt semester. Hvis Diplomingeniøsuddannelsens semesterpraktik gennemføres senere end normeret studietid + 1 år, skal der betales DKK /1.420 Euro. Studerende, der færdiggør studiet på mindre end de normerede antal semestre, skal betale studieafgift for det fulde antal semestre samt eventuelt praktik. Udsættelse af betalingen Hvis en studerende ikke er i stand til at betale studieafgift inden de fastsatte betalingsfrister kan han/hun ansøge om en udsættelse på op til 3 måneder. Ansøgningen skal foregå skriftligt og skal afleveres i Studieinformationen/International Affairs senest 14 dage inden den officielle betalingsfrist. Dekanen for den pågældende uddannelse træffer afgørelse i sagen. REGELSAMLING Hvis den studerende ikke har betalt studieafgiften inden den aftalte frist vil den studerende blive afmeldt det studieadministrative system, hvorved den studerende ikke kan tilmelde sig eksamen. Udsættelse af betalingen vil kun blive bevilliget i særlige tilfælde. Studerende der ikke betaler til tiden Første semester studerende, der ikke har betalt studieafgiften ved studiestart, og som ikke har opnået en aftale med Afdelingen for Uddannelse og Studerende om udsættelse, vil ikke få udleveret studiekort før studieafgiften er betalt. 88

89 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Studerende på øvrige semestre, der ikke betaler studieafgiften til tiden vil umiddelbart efter betalingsfristen få tilsendt et rykkerbrev. Hvis den studerende ikke har betalt studieafgiften efter to uger vil han/hun få tilsendt endnu et rykkerbrev. Hvis den studerende to uger efter at det andet rykkerbrev er sendt fra DTU endnu ikke har betalt studieafgiften vil den studerende blive afmeldt det studieadministrative system, hvorved den studerende ikke kan tilmelde sig eksamen. Den studerende vil blive genåbnet i det studieadministrative system umiddelbart efter at restancen er betalt. Orlov Betalingsstuderende er underlagt DTU s generelle regler for orlov. Dog er betalingsstuderende forpligtet til at aflevere orlovsansøgningen til Studieinformationen/International Affairs mindst 14 dage før betalingsfristen, hvis de vil undgå at betale studieafgift for det pågældende semester. Studerende der påbegynder en orlov efter at semesteret er startet og som ikke har søgt om orlov inden betalingsfristen, vil ikke få tilbagebetalt studieafgiften. I tilfælde af alvorlig sygdom eller død (egen, partners eller nærmeste families) vil der kunne søges om at få tilbagebetalt studieafgiften for indeværende semester. Ansøgning (samt dokumentation) om at få tilbagebetalt studieafgiften skal foregå skriftligt og skal afleveres i Studieinformationen/ International Affairs senest 3 uger inde i orlovsperioden. Dekanen for den pågældende uddannelse træffer afgørelse i sagen. Det er ikke ved orlov muligt at opnå tilbagebetaling af studieafgiften for et igangsat semester (f.eks. hvis det viser sig at eksamensresultaterne ikke lever op til forventningerne) i andre tilfælde end ved alvorlig sygdom og død (egen, partners eller nærmeste families). Afmelding fra studiet Betalingsstuderende er underlagt DTU s generelle regler for afmelding fra studiet. Dog skal betalingsstuderende, der ønsker at afmelde sig studiet, aflevere en skriftlig afmelding til Studieinformationen/International Affairs senest 14 dage inden semesterstart, hvis de vil undgå at betale studieafgift for det pågældende semester. Når/hvis studiet genoptages Når studiet genoptages efter orlov eller efter afmelding fra studiet, skal der betales fuld studieafgift uanset om den studerende på et tidligere tidspunkt har fulgt (men ikke gennemført) kurser der indgår i programmet efter orloven/genoptag af studiet. Tilbagebetaling Første-semester-studerende, der endnu ikke er indskrevet på DTU: Studerende, der har betalt studieafgift, og som af forskellige grunde (f.eks. manglende opholdstilladelse) ikke indskriver sig på DTU, vil få tilbagebetalt den fulde studieafgift efter 1. oktober/1. marts. Første-semester-studerende, der er startet på første semester: Studerende, der springer fra studiet inden 1. november/1. april i deres første semester på DTU, har ret til at få tilbagebetalt 50% af studieafgiften eks. udgifter til bankgebyrer uanset årsagen til frafaldet. Kun studerende, der afleverer en skriftlig afmelding til Studieinformationen/International Affairs senest 1. november/1.april i deres første semester på DTU, vil få udbetalt 50% af studieafgiften eks. udgifter til bankgebyrer. REGELSAMLING Øvrige tilfælde: 89

90 REGELSAMLING 2006/2007 I tilfælde af alvorlig sygdom eller død (egen, partners eller nærmeste families) vil der kunne søges om at få tilbagebetalt studieafgiften for indeværende semester. Ansøgning (samt dokumentation) om at få tilbagebetalt studieafgiften skal foregå skriftligt og skal afleveres i Studieinformationen/ International Affairs senest 3 uger efter at afmeldingen er afleveret i Studieinformationen/ International Affairs. Dekanen for den pågældende uddannelse træffer afgørelse i sagen. Studerende der har betalt for et fuldt studieår og som afmelder sig studiet senest 14 dage inden starten på det andet semester i studieåret har ret til at få tilbagebetalt studieafgiften eks. udgifter til bankgebyrer for det andet semester. Studieafgifter vil normalt ikke blive tilbagebetalt for studerende, der har passeret 1. november/1. april på deres første semester på DTU. Dog vil skriftlige ansøgninger om tilbagebetaling blive taget i betragtning i særlige tilfælde (dvs. i tilfælde hvor ansøgeren kan påvise at DTU ikke har levet op til sine forpligtelser). Ansøgningen skal foregå skriftligt og skal afleveres i Studieinformationen/ International Affairs. Dekanen for den pågældende uddannelse træffer afgørelsen i sagen. Ansøgninger om tilbagebetaling af studieafgifter, der er indgivet mere end et år efter betalingen vil ikke komme i betragtning Studieophold i udlandet Studerende, der opholder sig i udlandet (f.eks. på et udenlandsk universitet), som en del af uddannelsen på DTU, skal fortsat betale studieafgift til DTU Studieskift Studerende på uddannelserne har ret til at skifte uddannelsesprogram i henhold til reglerne i DTU s studiehåndbog. Studerende der skifter program skal som udgangspunkt betale fuld studieafgift for de normerede studieår. De skal desuden betale fuld studieafgift for studier, der ligger udover normeret studietid + 1 år. Studerende, der har skiftet program og som evt. (f.eks. pga. meritoverførsel fra det tidligere program til det nye program) færdiggør uddannelsen på mindre end de normerede semestre, skal kun betale studieafgift for hvert påbegyndt semester Merit Meritoverførsel fra hjemuniversitetet (kun for studerende på MSc degree programmer): Studerende på DTU s MSc uddannelser, som ønsker at meritoverføre kurser taget på deres hjemuniversitet, kan med godkendelse fra programkoordinatoren meritoverføre kurser for maximalt 30 point. REGELSAMLING Den studerende skal betale undervisningsafgift efter en forholdsmæssig beregning. De/den første rate/rater betales fuldt ud, prisen justeres først i sidste rate af betalingen. Et ECTS point koster DKK (225 Euro) Meritoverførsel fra DTU: En MSc studerende der tidligere har været gæstestuderende på DTU kan overføre maximalt 60 point optjent på DTU. Reglerne for meritoverførsel står beskrevet i studiehåndbogen. Undervisningsafgiften vil blive justeret efter en forholdsmæssig beregning. De/den første rate/rater betales fuldt ud, prisen justeres først i sidste rate af betalingen. Et ECTS point koster DKK (225 Euro) 90

91 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET 7.9. Uddannelsesafgift under Åben Uddannelse For at sikre en ensartet pris på DTU s uddannelser fastsættes uddannelsesafgiften under Åben Uddannelsen ligeledes til DKK pr. år. Udgiften vil således udgøre DKK 1710 pr. ECTS. Denne pris gælder for såvel kurser under civilbachelor, diplomingeniøruddannelsen og kandidatuddannelserne. For masteruddannelserne under deltidsuddannelse udgøres prisen af STÅ (undervisningstakst + bygningstakst) samt egenbetaling. Prisen vil variere fra uddannelse til uddannelse. Det bemærkes, at Studieafgiften for studerende under åben uddannelse opkræves kursus for kursus, men afgiften for fuldtidsstudierne opkræves hvert semester. Betalingsfrister og betingelser for Åben Uddannelse Åben Uddannelse fastholder sine nuværende frister og betingelser, idet prisen for studerende fra ikke-eu/eøs-lande, der ikke er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark forhøjes med takstkatalogets undervisnings- og bygningstakst og jf. ovenfor. Deltagerbetalingen giver ret til at følge undervisningen og deltage i de med undervisningen forbundne prøver og eksaminer. Det er en forudsætning for deltagelse i undervisningen, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen opkræves én gang pr. semester. Er deltagerbetalingen ikke betalt ved betalingsfristens udløb, bliver du automatisk afmeldt det pågældende kursus uden yderligere varsel. Betalingsfristen fremgår af fakturaen. Når fakturaen er betalt, er tilmeldingen bindende, og beløbet kan ikke refunderes. 8. Deltidsuddannelse, kompetenceudvikling Deltidsuddannelse på DTU omfatter: Tompladsordningen. Her udbydes de ledige pladser på hovedparten af DTU s ordinære kurser til studerende som deltidsuddannelse. Særligt tilrettelagte kurser. DTU tilbyder enkeltfag, der er fagspecifikke kurser udbudt på deltid. Masteruddannelser på deltid. 2årige forløb specielt tilrettelagt for ledere og specialister med erhvervserfaring. Kursusudbud for deltidsuddannelse kan ses på DTU s hjemmeside Der gælder følgende specielle regler for studerende på deltidsuddannelse: Adgangskrav Studerende, der ønsker at følge kurser på tompladsordningen under deltidsuddannelse, skal opfylde de almindelige adgangskrav til ingeniørstudierne. For de særligt tilrettelagte forløb/kurser kan der være yderligere forudsætninger, der skal være opfyldt inden optagelsen, fx krav om erhvervserfaring. Ansøgere med udenlandsk eksamen skal dog ikke have bestået danskprøve for at blive optaget. Det er i stedet op til den enkelte studerende selv at vurdere, om han/hun har de fornødne dansk-/ engelskkundskaber til at kunne følge undervisningen. Såfremt en studerende hæmmer undervisningen pga. manglende sprogkundskaber, kan underviseren bortvise den studerende fra undervisningen. Vær opmærksom på at udenlandske studerende skal have opholdstilladelse for at kunne søge optagelse under deltidsuddannelse, hvis de opholder sig mere end 3 måneder i Danmark. Ordinært optagne fuldtidsstuderende på DTU kan ikke følge kurser under deltidsuddannelse, men henvises til at følge undervisningen inden for studieordningens rammer. REGELSAMLING 91

92 REGELSAMLING 2006/2007 Tilmeldingsfrister Kurser på DTU s ingeniøruddannelser: Efterårssemestret: 13-ugers perioden: 1. august 3-ugers perioden: 1. december Forårssemestret: 13-ugers perioden: 1. januar 3-ugers perioden: 15. maj Tilmeldingsfristerne for de øvrige kurser varierer og fremgår af DTU s hjemmeside Kursusgebyr Kursusgebyret varierer efter kursustype og fremgår af DTU s hjemmeside Kurser Studerende under deltidsuddannelse kan tilmelde sig alle ordinære DTU-kurser, hvor der i kursusbeskrivelsen under type er anført: Udbydes under deltidsuddannelse, eller hvis underviseren inden tilmeldingsfristen har givet skriftlig tilladelse til den studerende. Tilladelse kan dog ikke gives på fx sprogkurser, eller praktik på diplom- og levnedsmiddelingeniøruddannelserne. Lodtrækning I tilfælde af lodtrækning på kurser med deltagerbegrænsning prioriteres rettidigt tilmeldte fuldtidsstuderende før studerende på deltidsuddannelse. Eksamen Studerende under deltidsuddannelse kan kun deltage i eksamen, hvis de har været tilmeldt og har betalt for undervisningen i semestret umiddelbart forud. Tilmeldingerne fra undervisningen overføres automatisk som eksamenstilmelding og skal ikke checkes af den studerende. Deltidsstuderende, der dumper til en eksamen, har samme rettigheder til ordinær reeksamen og sygeeksamen som ordinære studerende (se Regelsamlingen afsnit 3 Regler for eksamen). Studerende under deltidsuddannelse følger ud over ovenstående reglerne for ordinære studerende. Reglerne i afsnit 7 er fastsat efter bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni IT-sikkerhed, disciplinære foranstaltninger og bekendtgørelser REGELSAMLING 9.1 DTU s IT-sikkerhedspolitik IT-sikkerhed handler om at undgå: - Uautoriseret brug af DTU s IT-systemer - Illegal anvendelse og kopiering af programmel - Kompromittering af data (dvs. at uvedkommende uberettiget får adgang til data) Reglerne for DTU s IT-systemer findes tre steder: 1. Her i Studiehåndbogen står de generelle regler for anvendelse af alle DTU s ITsystemer. Reglerne er fastsat af DTU med hjemmel i Universitetslovens 14 stk. 6 og det regelgrundlag, der i øvrigt findes for at anvende IT. 2. På opslag i DTU s databarer finder du reglerne for den enkelte databar. Her finder du også navn og adresse på den databaransvarlige og en vejled- 92

93 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET ning i, hvordan du henvender dig til databar support, hvis der opstår problemer i databaren. 3. På DTU s hjemmesider finder du alle regler. Også de mere specifikke regler der gælder for enkelte systemer. Reglerne og ændringer i reglerne gælder fra den dag, de er offentliggjort. De omfatter alle på DTU, uanset om man kender dem eller ej. Det er derfor nødvendigt, at du holder dig orienteret på hjemmesiden. Kopiering og beskyttelse af data og programmel DTU har betalt licens for sine IT-systemer, og der er copyright på dem. Det betyder, at programmerne ikke må kopieres og/eller benyttes på andre maskiner. Du må først kopiere programmel efter at have indhentet godkendelse fra den driftsansvarlige, også selv om det er teknisk muligt at kopiere uden at bryde sikkerhedssystemet. Data og programmer i andre brugeres filsystemer er disse brugeres private ejendom. Det er ikke tilladt at forsøge at skaffe sig adgang til sådanne data uden forudgående aftale, med den der ejer data. Dette gælder også, selv om adgangen kan ske uden at bryde sikkerhedssystemet. Netværkskoblede IT-systemer DTU s IT-systemer er via netværk forbundet med mange andre private og offentlige ITsystemer på Internettet. Det er kun tilladt at benytte DTU s systemer og netforbindelserne til at kommunikere med andre systemer via decideret offentlige nettjenester såsom anonym filoverførsel, elektronisk post og www-browsere. Det er ikke tilladt at anvende andre systemer (fx via terminalprotokoller, remote execution og lign.) uden forudgående tilladelse fra de relevante organisationer i form af en brugerregistrering. Enhver form for forsøg på at bryde DTU s eller andre organisationers sikkerhedssystemer er ikke tilladt. DTU s netværkskoblede systemer registrerer trafikken på systemerne. Skadeprogrammer (virus og lign.) Der kan optræde skadelige programmer, såkaldt virus, orm m.m., som kan udbredes både tilsigtet og utilsigtet. Enhver bruger skal overholde de sikkerhedsforanstaltninger, der måtte blive meddelt enten af den driftsansvarlige eller af den kursusansvarlige underviser/vejleder. DTU s databarer Hvis du har gyldigt bruger-id, har du adgang til DTU s databarer. Gæster har kun adgang sammen med en DTU-ansat. Skemalagt undervisning har 1. prioritet, og alle reservationer skal respekteres. Spil og anden underholdning på databarens udstyr har altid laveste prioritet, og må kun finde sted i tidsrummet Der må ikke ændres på noget udstyrs opstilling/tilslutning eller på printernes konfiguration. Det er forbudt at slukke for CPU-enheder, printere etc. Pause/screen-lock er maksimalt tilladt i 10 minutter. Det er ikke tilladt at spise, drikke eller ryge i databaren, og man må ikke sidde på bordene. Unødig støj skal undgås. Anvisninger fra den ansvarlige for databaren skal følges. Ressourceforbrug Alle ressourcer i form af CPU- og memory-kapacitet, terminaladgang, diskplads, netværkstrafik mv. er begrænsede og må derfor kun benyttes efter deres formål, dvs. til forskning, undervisning og administration. Hvis du bruger specielle faciliteter (fx laserprint) udover en rimelig mængde, fx laser-print af manualer, mangfoldiggørelse af rapport etc., kan DTU kræve betaling. REGELSAMLING 93

94 REGELSAMLING 2006/2007 Diskplads og backup Du får tildelt en kvote for diskforbrug (disc quota), som ikke må overskrides. Overforbrug kan medføre sletning af dine filer på et vilkårligt tidspunkt, så det samlede diskforbrug kommer under kvoten. Du kan ikke overføre en ubrugt kvote til andre brugere. DTU foretager ikke back-up af brugerfiler. Regler for at publicere information på DTU s IT-systemer Du må ikke anvende DTU s IT-systemer kommercielt. Indholdet må ikke krænke dansk lovgivning. Ophavsretlige regler skal overholdes. Fx må DTU s net og servere ikke bruges til uautoriseret fildeling. Personoplysninger skal håndteres i henhold til gældende lovgivning. DTU s ry må ikke skades af den publicerede information. Indholdet skal være sobert. Du må ikke publicere materiale, der kan virke ærekrænkende eller generelt stødende. Du må ikke belaste IT-systemerne unødigt, fx ved diskforbrug og nettrafik, uden forudgående aftale med den lokalt systemansvarlige og eventuelt den ansvarlige for DTU-nettet. Enhver www-side skal være mærket med forfatterens navn og adresse samt dato for seneste ændring. Kun officiel DTU-information må bære DTU s logo. Overtrædelser samt forsøg på overtrædelse af IT-brugerregler Overtrædelse indberettes i første omgang til den, der er ansvarlig for det anvendte udstyr. Den ansvarlige kan inddrage brugerrettigheder øjeblikkelig. DTU træffer derefter afgørelse. Hvis du overtræder DTU s regler om IT, kan det medføre at DTU midlertidigt eller permanent inddrager din ret til at anvende DTU s IT-systemer. Du risikerer også disciplinære sanktioner efter DTU s regler. I grove tilfælde risikerer du permanent bortvisning fra DTU. Overtrædelser af Straffeloven vil blive overdraget til politiets efterforskning. 9.2 Disciplinære foranstaltninger I henhold til Universitetslovens 14 stk. 6 har rektor fastsat følgende regler for studerende ved DTU: Regler og andre forskrifter for studerendes handlemåde og adfærd på DTU skal overholdes. Overtrædelse vil medføre konsekvenser, som afhængig af overtrædelsens karakter kan strække sig fra en påtale til permanent bortvisning fra studiet ved DTU. Studerende skal herudover efterleve overordnede etiske normer for studerende og ansatte ved alle universiteter og højere læreanstalter, og bevidste handlinger i strid med sådanne normer, som ikke i fuldt omfang vil være nedskrevet i faste regler, vil kunne få samme konsekvenser som nævnt under pkt. 5 og 6. REGELSAMLING De studerende bør under deres studier ved universitetet optræde hensynsfuldt og ordentligt af hensyn til universitetets uforstyrrede funktion. De studerende har således pligt til at tage hensyn til andre studerende og ansatte og til universitetets ejendom, bygninger og ejendele, når de færdes på universitetets område. Dette indebærer blandt andet, at støjende adfærd, spisning, indtagelse af drikkevarer, rygning mv. ikke må finde sted på måder eller steder, hvor det medfører ulempe for andre. De studerende har pligt til at overholde ordens og sikkerhedsforskrifter, der fremgår af skiltning, opslag mv. i laboratorier, biblioteker, undervisnings-, eksamens- og mødelokaler, på gange og i kantiner samt på de omkringliggende arealer. Sager om disciplinære foranstaltninger behandles normalt af den leder/underviser, der er ansvarlig for det pågældende lokale eller den pågældende aktivitet, dvs. læreren 94

95 2006/2007 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET (ved problemer i forbindelse med undervisning), institutledelse (ved problemer i instituttets lokaler) eller en tilsynsførende ved særlige aktiviteter, fx i databarer. Lederen/underviseren kan indkalde den studerende til en samtale om sagen og kan om nødvendigt give den studerende en mundtlig eller skriftlig advarsel mod at gentage en overtrædelse. Lederen/underviseren drager omsorg for, at bestemmelserne i Forvaltningsloven følges, herunder at den studerende får lejlighed til at udtale sig i sagen, før der træffes afgørelse. Hvis lederen/underviseren skønner, at overtrædelsen vil medføre alvorligere sanktioner end advarsel jf. punkt 6., indberetter vedkommende sagen til Afdelingen for Uddannelse og Studerende. En underordnet leders afgørelse kan indbringes for rektor. Rektors afgørelse kan indbringes for ministeriet i henhold til Universitetslovens 34. Overtrædelse af straffelovgivningen og anden lovgivning begået af studerende i forbindelse med aktiviteter på DTU indberettes til rektor og anmeldes til politiet. Dette gælder eksempelvis stofmisbrug. Overtrædelser af lovgivning vil, udover den politimæssige behandling, også blive behandlet og sanktioneret af DTU. Rektor har følgende sanktions-muligheder: 1. Tildeling af advarsel. 2. Bortvisning fra eksamen og annullering af eksamensresultater. 3. Bortvisning fra universitetet for en begrænset periode eller permanent. En advarsel vil betyde, at en efterfølgende overtrædelse af reglerne vil blive vurderet som gentagelsestilfælde. Bortvisning fra en eksamen kan omfatte alle prøver i samme eksamenstermin og medføre, at alle karakterer fra den pågældende eksamenstermin bortfalder. Bortvisningen kan også gælde kommende eksamener i form af eksamenskarantæne. Bortvisning fra universitetet kan finde sted, hvor der er tale om grov eller gentagen overtrædelse af de regler og normer, der er nævnt ovenfor, og hvor rektor finder det nødvendigt at anvende denne alvorlige sanktion for at sikre universitetets uforstyrrede funktion eller samfundets tillid til de eksamener, der aflægges ved universitetet. Bortvisning fra universitetet indebærer, at den studerende bliver slettet som studerende, og at den pågældende er udelukket fra al deltagelse i undervisning eller eksamen. Ved bortvisning for en begrænset periode genoptages den studerende automatisk, når bortvisningsperioden er udløbet. Ved afgørelsen af om bortvisning skal finde sted, og i givet fald om dette skal ske for en begrænset periode eller permanent, vil der blandt andet blive lagt vægt på overtrædelsens konkrete skadevirkning for universitetet, eventuelle forudgående advarsler, risikoen for gentagelse, hensynet til bevarelse af respekten for arbejdet på universitetet, samt om universitetets interesser kan tilgodeses tilstrækkeligt ved en mindre indgribende sanktion. 9.3 Bekendtgørelser m.m. De bekendtgørelser, cirkulærer og anordninger, der har betydning for studerende og ansatte ved DTU, findes på Sidst opdateret 3. juli 2006 REGELSAMLING 95