Vejleder: Niels Steenholdt. Revision af besvigelser - med fokus på udviklingen i standarderne

Transkript

1 Hovedopgave Cand.Merc.Aud. Erhvervsøkonomisk Institut Forfattere: Pia Meldgaard Sahra Albrecht Vejleder: Niels Steenholdt Revision af besvigelser - med fokus på udviklingen i standarderne Handelshøjskolen i Århus Oktober 2006

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE- OG MODELVALG DEFINITIONER AFGRÆNSNINGER BESVIGELSER DEFINITIONER PÅ BESVIGELSER IAASB s definition på besvigelser AICPA s definition på besvigelser ACFE s definition på besvigelser TYPER AF BESVIGELSER Misbrug af aktiver Regnskabsmanipulation Enron BESVIGELSESTREKANTEN Motivationen bag besvigelser Cressey s motivationsfaktorer Andre motivationsfaktorer Mulighederne for at begå besvigelser DELKONKLUSION REVISION AF BESVIGELSER REVISIONSPROCESSEN...33 Figur 3.1: Revisionsprocessen Risikovurderingshandlinger Forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder intern kontrol Kontrolmiljø Virksomhedens risikovurderingsmodel Informationssystemet, herunder de tilknyttede forretningsprocesser, der er relevante for regnskabsaflæggelse, samt kommunikation Kontrolaktiviteter Overvågning af kontroller Vurdering af risiciene for væsentlig fejlinformation RS 330 Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici Generelle reaktioner på regnskabsniveau Reaktioner på revisionsmålsniveau Test af kontroller Substanshandlinger Vurdering af tilstrækkelighed og egnethed af opnået revisionsbevis BESVIGELSESSTANDARDERNE RS 240 Revisors pligt til at overveje besvigelser og fejl ved revision af regnskaber Besvigelser og fejl og deres karakteristika Den øverste ledelses og den daglige ledelses ansvar Revisors pligter

3 Professionel skepsis Planlægningsdrøftelser Revisionsrisiko Handlinger, når omstændighederne indicerer mulig fejlinformation Dokumentation Udtalelser fra den daglige ledelse Kommunikation Revisor er ikke i stand til at afslutte opgaven Opsummerende om RS 240 Revisors pligt til at overveje besvigelser og fejl ved revision af regnskaber RS 240 Revisors ansvar for at overveje besvigelser ved revision af regnskaber (ajourført) Indledning Besvigelsers karakteristika Den øverste ledelses og den daglige ledelses ansvar En revisions iboende begrænsninger i forhold til besvigelser Revisors ansvar for at opdage væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser Professionel skepsis Drøftelser i revisionsteamet Risikovurderingshandlinger Identifikation og vurdering af risiciene for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser Reaktioner på risiciene for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser Generelle reaktioner Reaktioner på revisionsmålsniveau Reaktioner på risici for ledelsens tilsidesættelse af kontroller Vurdering af revisionsbevis Den daglige ledelses udtalelser Kommunikation med den øverste ledelse og den daglige ledelse Revisor er ikke i stand til at fortsætte opgaven Dokumentation Generelle ændringer Øget professionel skepsis Øget fokus på ledelsen Den forøgede detaljeringsgrad Konsekvenser af indførslen af RS 240 ajourført SAS 99, Consideration of fraud in a financial statement audit ISA 240 The auditor s responsibility to consider fraud in an audit of financial statements Indledning Målsætning Definitioner Krav Professionel skepsis Drøftelser i revisionsteamet Risikovurderingshandlinger

4 Reaktioner på risiciene for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser Revisor er ikke i stand til at fortsætte opgaven Kommunikation med den øverste ledelse og den daglige ledelse Kommunikation med lovgivende og kontrollerende myndigheder Dokumentation Høringssvar til ISA Opsummerende om ISA Delkonklusion OPDAGELSE OG FOREBYGGELSE AF BESVIGELSER OPDAGELSE Opdagelsesteknikker FOREBYGGELSE AF BESVIGELSER Medarbejderbesvigelser Ledelsesbesvigelser Revisionskomiteens rolle ved forebyggelse af besvigelser Skepsis Styrke komiteens forståelse for virksomheden Brainstorm for at identificere besvigelsesrisici Brug af etiske regler for at vurdere kultur omkring regnskabsaflæggelse Motivere til et anmeldelses system Udvikle et bredt netværk af information og tilbagemelding NYE TENDENSER Ledelsesmæssig finansiel gennemsigtighed Øget brug af anti-fraud specialister Organization Fraud Deterrence Program Tendenser i Forensic Accounting DELKONKLUSION KONKLUSION ENGLISH SUMMARY LITTERATURLISTE

5 1 Indledning De fleste virksomheder vil i deres levetid i større eller mindre grad blive ramt af besvigelser. Mange vil opleve at ansatte foretager misbrug af aktiver, mens kun nogle få vil opleve at ledelsen og evt. medarbejderne begår regnskabsmanipulation. I bedste fald vil følgerne kun være et mindre tab af aktiver eller en mindre mistet indtægt, mens en virksomhed der oplever besvigelser i værste fald kan blive tvunget til at dreje nøglen om. Gennem de seneste år har der været adskillige større regnskabsskandaler, der har rystet aktionærerne og mindsket tilliden til ledelsen i selskaberne. Men skandalerne har måske først og fremmest sat spørgsmålstegn ved værdien af revision. I de store skandaler, der har medført betydelige tab for aktionærerne, blev spørgsmålet hvor var revisoren henne? ofte stillet. Offentligheden kunne ikke forstå, at de af virksomhederne aflagte og af revisorerne godkendte regnskaber pludselig viste sig at være oppustede eller direkte misvisende. Hvilken nytte har regnskabsbrugerne af revisionen, når revisor ikke er i stand til at opdage disse omfattende ulovligheder, og i nogle tilfælde har ignoreret eller endda medvirket hertil? Dette er den klassiske problemstilling omkring forventningskløften som revisorbranchen altid har stået overfor. Skandalerne har blot i større grad tydeliggjort denne forventningskløft mellem revisor og regnskabsbrugerne. Regnskabsbrugerne har altid haft en urealistisk forventning til revisor hvad angår hans rolle overfor besvigelser i regnskabet og opdagelsen af disse. Dette er dog ikke revisors primære opgave. Set ud fra aktionærernes synspunkt, hvad skal revisionen da bruges til, når revisor ikke kan sikre et fejlfrit regnskab og dermed garantere, at de foretager deres investeringer på baggrund af korrekte oplysninger? Denne forventningskløft har altid eksisteret, idet revisor aldrig kan garantere at et regnskab er fuldstændigt retvisende, og dermed ikke påvirket af besvigelser, samtidig med at regnskabsbrugerne i mere eller mindre grad forventer at et regnskab godkendt af revisor ikke indeholder fejl. Denne forventningskløft kom i den grad i fokus efter de store regnskabsskandaler, da offentligheden måtte indse at en blank revisionspåtegning ikke udelukker fejl i regnskabet. 4

6 Pressen proklamerede en krise i revisionsbranchen og revisorerne blev tvunget til at tage deres rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant op til revurdering. Noget skulle gøres for at rette op på branchens image. Det måtte undersøges om revisors arbejdsmetoder kunne forbedres for at undgå lignende situationer i fremtiden. En konsekvens af dette har været større fokus på forensic accounting hos revisionsvirksomhederne. Flere af de større revisionsvirksomheder har således oprettet særskilte afdelinger, der specifikt beskæftiger sig med forebyggelse, opdagelse og bekæmpelse af besvigelser. Desuden er der i USA blevet oprettet en organisation der beskæftiger sig med samme interesseområde, og som også står for uddannelsen af de såkaldte CFE er, certified fraud examiners. En anden konsekvens af revisionsbranchens skrantende image har været en stramning af standarderne. I USA blev der først og fremmest strammet op på regnskabslovgivningen efter de store skandaler, men også revisionsvirksomhederne oplevede konsekvenserne med den nye SAS 99, der bød på nye og mere omfattende metoder til afdækning af besvigelser. I den internationale revisionsverden fulgte man efter et par år trop med tilblivelsen af ISA 240, der ligesom SAS 99 havde væsentlige ændringer på menuen. Udgivelsen af SAS 99 og ISA 240 må ses som et forsøg på at ændre og forbedre revisionsmetoderne. Med ISA 240 forbliver revisors ansvar for at opdage besvigelser uændret, men revisor pålægges flere arbejdsopgaver og et øget dokumentationskrav. Kravene til revisors arbejdsopgaver er blevet mere detaljerede, men hvorvidt dette rent faktisk forbedrer revisors mulighed for at opdage besvigelser, vil fremtiden vise. Standarden har imidlertid allerede fået nogle modstandere. Nogle mener at standarden ikke ændre noget som helst, men blot er blevet til for at revisorstanden kan sige at de gør noget ved problemet. Andre mener at standarden er for vidtrækkende og skyder gråspurve med kanoner. Endvidere mener nogle, at de øgede dokumentationskrav bliver for stor en mundfuld for de mindre revisionsvirksomheder, der ikke har den fornødne kapacitet til at opfylde kravene. 1.1 Problemformulering Problemformuleringen i denne afhandling er inspireret af den senere tids store erhvervsskandaler, der har sat fokus på revisors ansvar og pligter i forbindelse med besvigelser. Derfor vil formålet med denne afhandling være at afklare hvilke muligheder, 5

7 revisor har for at opdage besvigelser samt hvilken vejledning, revisor har til rådighed. Hovedspørgsmålet er dermed følgende: Hvilke krav stilles til revisor mht. opdagelse af besvigelser i forbindelse med revision af et regnskab, og hvorledes udvikler disse krav sig? Denne afhandling vil derfor primært fokusere på den hjælp og vejledning, revisor får fra revisionsstandarderne. Men for at forstå standardernes vejledning, er det nødvendigt også at kigge på den bagvedliggende teori. Afhandlingen indledes derfor først med et afsnit omkring begrebet besvigelser, for at danne fundamentet for resten af afhandlingen. Indledningsvist i dette afsnit gennemgås forskellige definitioner af begrebet besvigelser. Definitionerne er valgt udfra de standarder, der behandles i denne afhandling samt en definition fra ACFE den amerikanske besvigelsesforening, hvis undersøgelse, der bliver refereret til gennem afhandlingen. Dernæst følger en gennemgang af begreberne misbrug af aktiver samt regnskabsmanipulation, hvor der bliver givet nogle forskellige eksempler. Denne del vil være understøttet af ACFE s undersøgelse. Den efterfølgende del af dette afsnit er bygget op omkring besvigelsestrekanten, der er et centralt element af teorien bag besvigelser. Under denne model vil der blive set nærmere på motivationen bag besvigelser, hvor det vil være ledelsens motivation til at begå besvigelser, der primært fokuseres på. Der vil også blive set nærmere på mulighederne for at begå besvigelser, hvor det interne kontrolmiljø i virksomheden vil være i fokus, da det er ved svage interne kontroller, at risikoen for besvigelser er størst. Den sidste del af besvigelsestrekanten, retfærdiggørelse, vil ikke blive nærmere beskrevet i denne afhandling. Der vil løbende igennem dette afsnit blive inddraget eksempler på besvigelser, der har været i erhvervslivet, for at perspektivere teorien til praksis. Efter at have fået indblik i teorien bag besvigelser, vil standarderne blive behandlet. Indledningsvist vil selve revisionsprocessen blive gennemgået for at danne grundlag for det arbejde, revisor forventes at udføre i forbindelse med revision af besvigelser. Derefter bliver selve besvigelsesstandarderne behandlet. Først vil der være en beskrivelse af den gamle RS 240 for at afklare, hvilke grundlæggende krav, der stilles til revisor i forbindelse med revision 6

8 af besvigelser. Derefter vil ændringer og tilføjelser i forhold til den gældende standard og konsekvenserne heraf blive beskrevet og analyseret. Da den gældende RS er kraftigt påvirket af den amerikanske standard SAS 99, vil denne standard også blive gennemgået med henblik på at fremhæve forskellene og lighederne til RS 240. I denne forbindelse vil der blive set på de erfaringer, USA har gjort sig siden implementeringen af SAS 99 i Grundet de store ligheder der er mellem de to standarder vil de amerikanske erfaringer, med visse forbehold, efterfølgende blive overført til danske forhold. IAASB er imidlertid allerede i gang med en opfølgning til den nyindførte RS 240. Den skal være færdig i juli Opdateringen af ISA 240 er en del af et større projekt, hvor IAASB s formål er at forbedre klarheden i standarderne. Som afrunding på afsnittet omhandlende besvigelsesstandarderne vil denne opdaterede standard blive gennemgået for at få indblik i den nyeste udvikling. Herunder vil høringssvarene fra medlemslande, virksomheder og organisationer blive inddraget med det formål at se på deres holdninger til udviklingen, og til revisors vejledning mht. besvigelser generelt. Efter at have behandlet de muligheder revisor får stillet til rådighed for at opdage væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser i en revision af et regnskab i standarderne, er det oplagt at se på, hvilke muligheder teorien giver. Det er essentielt for forståelsen af udviklingen i standarderne at have indblik i de muligheder teorien giver med hensyn til opdagelse og forebyggelse af besvigelser. Det efterfølgende afsnit vil derfor beskrive den bagvedliggende teori omkring både opdagelse og forebyggelse af besvigelser og analysere dette i forhold til, hvad der er medtaget i standarden. Da ledelsen har en unik mulighed for at tilsidesætte de interne kontroller, vil der også blive fremstillet nogle løsningsforslag fra AICPA til hvorledes en revisionskomite kan minimere sandsynligheden for dette. Som en afrunding på dette afsnit vil der blive set på den fremtidige udvikling indenfor Forensic Accounting. Slutteligt vil en konklusion følge op på alle de delkonklusioner, der er gjort undervejs i afhandlingen. En samlet konklusion, der inddrager væsentlige dele af delkonklusionerne vil dermed besvare problemformuleringen. 7

9 1.2 Metode- og modelvalg For bedst muligt at besvare problemformuleringen, er følgende metode blevet valgt: Afhandlingen består af følgende 3 elementer: teorien bag besvigelser, standarderne og teorien for forebyggelse og opdagelse af besvigelser. Da både teori og standarder tager udgangspunkt i besvigelsestrekanten inddrages denne løbende gennem afhandlingen. Under besvigelsestrekantens delelement, muligheder, er COSO s interne kontrol model anvendt til at beskrive de interne kontroller i en virksomhed ligesom denne model også er gennemgående for RS Definitioner Definitionen på besvigelser i denne afhandling vil være den samme som i RS 240, da det er denne standard, der danner udgangspunkt for afhandlingen. Definitionen er som følger: En bevidst handling udført af en eller flere personer blandt den daglige ledelse, den øverste ledelse, medarbejdere eller tredjeparter, hvor vildledning for at opnå en uberettiget eller ulovlig fordel er involveret. 1.4 Afgrænsninger Denne afhandling beskæftiger sig udelukkende med revision af besvigelser på det teoretiske plan, da ingen af forfatterne har den fornødne praktiske erfaring med besvigelser. Dette er samtidig en begrundelse for at der ikke i højere grad fokuseres på revisionsprocessen. Denne afhandling vil kun spartansk beskæftige sig med selve revisionsprocessen. Det betyder, at der ikke vil foreligge en nærmere fortolkning af RS 315: Forståelse af virksomheden og dens omgivelser og vurdering for væsentlig fejlinformation eller RS 330: Revisors handlinger som reaktion på vurderede risici, men blot en gennemgang heraf. Derfor er der heller ikke lagt større fokus på interne kontroller, end hvad der findes i afsnittet under muligheder for at begå besvigelser. 8

10 Grundet den brede anvendelsesmulighed i COSO s interne kontrol model, er det kun denne model, der bliver anvendt i afhandlingen. Det er ligeledes denne model der danner grundlaget for RS 315 og RS 330. Der vil derfor ikke blive behandlet andre modeller for interne kontroller. Ligeledes vil den kommende ISA 240 heller ikke blive nærmere fortolket, da denne endnu ikke er implementeret. Den eneste form for fortolkning er via gennemgangen af høringssvarene og de dertil følgende kommentarer. Af praktiske årsager behandles høringssvarene efter 1. juni 2006 ikke. Da det ikke har været muligt at finde tilstrækkeligt af materiale angående erfaringerne med implementeringen af SAS No. 99 i USA, foreligger der blot begrænsede kilder til dette afsnit. Dette er ikke en selvvalgt afgrænsning, men en naturlig konsekvens af, at SAS No. 99 blot har været i anvendelse i 4 år, og det er derfor ikke muligt at udtale sig om de mere langsigtede konsekvenser. 9

11 2 Besvigelser Nærværende afsnit vil først behandle IAASB s definition på besvigelser ved at se på de enkelte dele under definitionen. Derefter vil denne definition blive sammenholdt med forskellige definitioner på besvigelser, der findes i andre standarder samt en definition fra AICPA. Efter at have klarlagt begrebet besvigelser, vil det næste skridt være, at undersøge begreberne regnskabsmanipulation og misbrug af aktiver (korruption er ikke del af denne afhandlings område). Fokus vil primært ligge på regnskabsmanipulation og ledelsesbesvigelser med henblik på at følge systematikken i RS 240. I forbindelse med at få klarlagt de forskellige definitioner er det også nødvendigt, at se på selve begrebet besvigelser, og herunder besvigelsestrekanten. Motivationen bag besvigelser samt mulighederne for at begå besvigelser vil blive nærmere behandlet. Igen vil der tages højde for, at ledelsesbesvigelser er det overordnede fokus i RS 240. Under nærværende afsnit vil der blive inddraget eksempler fra virkelige besvigelsessager, hvor det skønnes relevant. Ligeledes vil forskellige resultater fra diverse undersøgelser også inddrages i dette afsnit. Slutteligt vil der samles op på de forskellige definitioner, og IAASB S definition samt fokus i standarden vil blive sat i forhold til begrebet besvigelser med de forskellige elementer gennemgået i nærværende afsnit. 2.1 Definitioner på besvigelser Det er svært at finde en entydig definition på besvigelser. Sammenhængen mellem de forskellige definitioner, der er givet gennem tiderne er, at de alle definerer besvigelser og regnskabsmanipulation som et bevidst bedrag med intention om at skade eller ødelægge. Det er så denne forkerte bevidste handling, der kan varieres mht. definition og differentieres i en uendelighed. De definitioner der er valgt medtaget i denne afhandling omfatter naturligvis den definition, der bruges i de internationale standarder og dermed også de danske standarder, men også definitionen fundet i den amerikanske pendant SAS 99 samt en definition fra ACFE. Den 10

12 amerikanske standards definition er medtaget, da en stor del af standardfastsættelsen influeres herfra. Da denne standard samtidig behandles senere i afhandlingen, er det oplagt også at have definitionen under behandling. Den sidste medtagne definition fra ACFE skyldes, at de nyskabelser, der gøres indenfor besvigelsesområdet, stammer fra ACFE, der både forsker i og uddanner specifikke medarbejdere indenfor dette område IAASB s definition på besvigelser Da denne afhandling først og fremmest fokuserer på standarderne, er det oplagt, at tage udgangspunkt i IAASB og FSR s definition på besvigelser. Det er også denne definition, der vil være gældende for den resterende del af afhandlingen. IAASB og FSR vælger at definere besvigelser som: En bevidst handling udført af en eller flere personer blandt den daglige ledelse, den øverste ledelse, medarbejdere eller tredjeparter, hvor vildledning for at opnå en uberettiget eller ulovlig fordel er involveret. 1 Denne definition består af flere delelementer. For det første skal der være tale om en bevidst handling. Tidligere blev ordet tilsigtet anvendt frem for bevidst, da der ved ikke tilsigtede handlinger var tale om fejl. Da der ikke er den store semantiske forskel på tilsigtet og bevidst, må dette fremstå som en afgrænsning af besvigelser fra fejl, der også i den nye standard defineres som en utilsigtet fejlinformation i regnskabet. At handlingen skal være bevidst understreger også sagens alvor. Bevidste handlinger er velovervejede og gennemtænkte, og en indikation på, at personen har overvejet for og imod handlingen og de efterfølgende konsekvenser. Det næste element i definitionen er, at besvigelsen kan udføres af en eller flere personer blandt den daglige ledelse, den øverste ledelse, medarbejdere eller tredjepart. Dette åbner op 1 RS

13 for både ledelses- og medarbejderbesvigelser samt sammensværgelser. Personkredsen i definitionen omfatter både ansatte og udenforstående. Besvigelser begået af tredjepart alene er i realiteten alment tyveri. Denne form for besvigelser er langt fra den mest omfattende, men hvis man i stedet ser på besvigelser begået af tredjepart i samarbejde med medarbejdere, er billedet et helt andet. Mange virksomheder har oplevet sammensværgelser mellem medarbejdere og udenforstående ifølge for eks. KPMG s undersøgelse. 2 Endnu et element i definitionen er forudsætningen om, at der er tale om vildledning. Der er ikke nogen nærmere afgrænsning af dette meget omfangsrige begreb, men set i sammenhæng med de efterfølgende afsnit i standarden, der inddeler besvigelser i misbrug af aktiver og regnskabsmanipulation, må begrebet vildledning være i form af enten misbrug eller manipulation af virksomhedens ressourcer og aktiver. Begrebet vildledning understreger, at der er tale om en bevidst handling for at bedrage andre. Vildledning indebærer, at handlingen er med bagtanker, der tilsigter at give et anderledes billede af virkeligheden. Dette element af definitionen understreger endvidere også det kriminelle i handlingen. Elementet virker mest tiltænkt på regnskabsmanipulation, da der her kan være adskillige forskellige måder for at ændre billedet af virksomhedens finansielle stilling alle gennem vildledning af regnskabsbrugerne og revisorerne. Men også med hensyn til medarbejderbesvigelser og sammensværgelser er vildledning nødvendig, da gerningsmanden naturligvis ikke ønsker at blive opdaget i sine ulovligheder. Slutteligt skal det være hensigten at opnå en uberettiget eller ulovlig fordel. Vildledning og bevidst handling i sig selv er ikke kriminelt, før der er opnået en uberettiget eller ulovlig fordel. Fordelen kan enten være for gerningsmanden selv eller for en anden. Gerningsmanden eller en anden person skal altså være bedre stillet efter handlingen, end før han begik den. Med hensyn til selve fordelen gerningsmanden opnår ved besvigelsen, er den mest oplagte fordel af besvigelser af økonomisk art. Men der kan også være tale om andre former af fordele. Specielt under resultatstyring kan fordelen bestå i en markedsmæssig fordel eller opnåelse af specifikke nøgletal for at tilfredsstille analytikere. Endnu en alternativ form for 2 KPMG fraud survey 12

14 fordel kan være ved en medarbejders forsøg på at opnå et bestemt resultat, hvor fordelen kan bestå i en forfremmelse, bonus eller lignende AICPA s definition på besvigelser Gennem ASB udgiver AICPA deres regnskabsstandarder. Den amerikanske pendant til RS 240 hedder SAS no. 99. Heri findes følgende definition på besvigelser: An intentional act that results in a material misstatement in financial statements that are the subject of an audit 3 Den amerikanske standard medtager også den bevidste handling i definitionen, men den nævner til gengæld intet om personkredsen. Dette specificeres heller ikke senere i standarden, men ledelse, medarbejdere og tredjepart bliver nævnt som mulige gerningsmænd, hvilket er i overensstemmelse med IAASB s definition. Vildledning er heller ikke del af AICPA s definition. Hensigten synes ikke at have nogen betydning for AICPA, da de i stedet vælger at fokusere på resultatet. Det sidste element i den danske definition, opnå uberettiget eller ulovlig fordel, findes heller ikke i AICPA s definition. Der er dermed tydelige forskelle mellem de to definitioner. IAASB fokuserer i definitionen mere på personerne, der begår besvigelsen både med henblik på hvem de er, men også deres hensigt. AICPA vælger i stedet at fokusere på resultatet af besvigelsen i definitionen der skal være tale om en væsentlig fejlinformation i regnskabet, og dette regnskab skal være under revision. Den sidste del giver ikke meget mening, da det dermed udelukker besvigelser i regnskaber udenfor revision. På den anden side kan dette også fortolkes som en konsekvens af de mange forskellige definitioner på besvigelser, og derfor har AICPA valgt på denne måde at afgrænse sig fra denne problematik. AICPA s definition er en meget bred definition, der afgrænses nærmere i de efterfølgende afsnit i standarden, ligesom hos IAASB. Derfor kommer betydningen af de to definitioner ved nærmere eftersyn til at ligne hinanden. 3 SAS no

15 2.1.3 ACFE s definition på besvigelser ACFE er en amerikansk organisation specialiseret i besvigelser. Deres definition afviger en smule fra IAASB s definition. Definitionen på occupational fraud er som følger: The use of one s occupation for personal enrichment through the deliberate misuse or manipulation of the employing organization s resources or assets 4 Også i denne definition er der tale om en bevidst handling som hos IAASB. Til gengæld har denne definition en anderledes personkreds end hos IAASB, hvilket skyldes at dette er definitionen på occupational fraud, der i selve ordlyden ikke omhandler tredjepart. I USA er fokus ved besvigelser også lagt på virksomhedens personale, da det er her, der kan ske størst skade mht. det økonomiske omfang af besvigelsen. Elementet vildledning i IAASB s definition er hos ACFE specificeret i misbrug eller manipulation af virksomhedens ressourcer og aktiver. Dermed udelukker denne definition muligheden for, at besvigelser kan opstå på andre måder. Men da der i litteraturen endnu ikke er fremkommet andre former for besvigelser end misbrug af aktiver, regnskabsmanipulation og korruption, er det ikke nødvendigt med et begreb så dækkende som vildledning. Det sidste element, en opnået fordel, er hos ACFE specificeret i en personlig fordel. Det er endvidere i det efterfølgende specificeret, at der skal være tale om en direkte eller indirekte personlig økonomisk fordel. Dette kunne skyldes, at USA i vid udstrækning bruger forskellige bonusordninger, der må siges at lægge et betydeligt pres på medarbejdere og ledelse til at manipulere med tallene. 2.2 Typer af besvigelser Når de fleste teoretikere skal inddele besvigelser i forskellige kategorier, bliver de som oftest opdelt i misbrug af aktiver, regnskabsmanipulation og korruption. De forskellige standarder vælger imidlertid blot at inddele besvigelser i aktiver og regnskabsmanipulation. Dette kan skyldes mange ting. Muligvis fordi korruption ikke i sig selv resulterer i en væsentlig fejlinformation i regnskabet og dermed ikke regnskabsmæssigt set er et problem, muligvis 4 Report to the Nation

16 fordi korruption i andre tilfælde er dækket ind under regnskabsmanipulation i forsøget på at skjule korruptionen. Figur 2.1 viser andelene af de forskellige typer af besvigelser i AICPA s undersøgelse fra Det ses, at misbrug af aktiver er den hyppigste form for besvigelser, men at det dog er regnskabsmanipulation, der har det største gennemsnitlige tab for virksomhederne. Det er derfor oplagt, at de udstedte revisionsstandarder vælger at fokusere på ledelsesbesvigelser i så høj en grad, som de gør. For selvom misbrug af aktiver er den hyppigste form for besvigelse, er det i sjælden grad dem, der resulterer i katastrofale følger for virksomheden. Figur 2.1: Oversigt over hyppigheden af de forskellige typer af besvigelser Kategori Misbrug af aktiver Regnskabsmanipulation Korruption Procentdel af sagerne 91,5 % 10,6 % 30,8 % Gennemsnitligt tab i dollars $ $ $ Kilde: Report to the Nation 2006, s. 10 Nedenfor følger en gennemgang af begreberne misbrug af aktiver og regnskabsmanipulation. Korruption er ikke omfattet af denne afhandling, da det ikke er omfattet af de senere behandlede standarder. Fokus vil, som i standarderne ligge på ledelsesbesvigelser og regnskabsmanipulation, hvilket bevirker, at misbrug af aktiver og medarbejderbesvigelser ikke bliver berørt på samme måde Misbrug af aktiver Misbrug af aktiver omfatter i RS 240 tyveri af virksomhedens aktiver og eksemplificeres ved underslæb, tyveri af fysiske aktiver eller immaterielle rettigheder, betaling af varer og tjenesteydelser, der ikke er modtaget samt privat benyttelse af virksomhedens aktiver. Disse 15

17 forsøges skjult ved falske eller vildledende registreringer eller dokumenter. Endvidere understreges det i standarden, at misbrug af aktiver ofte begås af medarbejdere for forholdsvist små, uvæsentlige beløb. 5 Misbrug af aktiver kan opdeles i rent monetært misbrug og misbrug af lageret og andet. Monetært misbrug er klart den største del af misbrug af aktiver ifølge ACFE over 80 %. ACFE har gennem tidligere undersøgelser og forskning identificeret de 8 mest anvendte metoder i USA. To af metoderne omhandler penge på vej ind i virksomheden; skimming, enhver form for tyveri af virksomhedens penge før de bogføres, og tyveri af virksomhedens penge efter de er bogført. De resterende 6 kategorier omhandler penge på vej ud af virksomheden; svindel med regninger, udnyttelse af attestationsret, checkbedrageri og forfalskning, manipulation af løn, kontobedrageri og falske kasseudlæg mv. Disse kategorier optræder også i danske besvigelsessager. Ifølge KPMG s undersøgelse, udgør udnyttelse af attestationset til private køb, misbrug af kreditkort, falske kasseudlæg og lignende 24 ud af 67 tilfælde af medarbejderbesvigelser. Også for ledelsesbesvigelser er dette den største gruppe. 6 Af de 3 kategorier af ikke monetære typer af misbrug af aktiver, ACFE medtager i deres undersøgelse, udgør tyveri af lager klart den største del. Derudover er tyveri og misbrug af information samt tyveri eller misbrug af værdipapirer også medtaget i undersøgelsen, men udgør kun tilsammen 5 %. Ifølge ACFE var 91,5 % af undersøgelsens sager misbrug af aktiver. På trods af dette var det gennemsnitlige tab dog en hel del mindre end i sager, der omhandlede regnskabsmanipulation. Undersøgelsen viste endvidere, at trods størstedelen af sagerne var rent misbrug af aktiver, var en fjerdedel af sagerne sket i forbindelse med korruption. 7 Den danske undersøgelse er lidt anderledes bygget op end den amerikanske, men også her udgør misbrug af aktiver en betydelig del af besvigelsessagerne. 8 5 RS KPMG fraud survey 7 Report to the Nation 2006, s KMPG fraud survey 16

18 De fleste sager af misbrug af aktiver bliver begået af medarbejderne, men når det er ledelsen, der misbruger aktiver, er tabet større. Det er i de fleste tilfælde en administrativ leder frem for en operationel, der begår besvigelsen. Ligheden mellem denne type besvigelse for hhv. ledelsen og medarbejderne er ganske ens de primære forskelle består normalt i besvigelsens størrelse, effekten på besvigelsen fra gerningsmandens autoritære position i virksomheden samt omfanget af aktiviteten Regnskabsmanipulation RS 240 foreskriver, at regnskabsmanipulation indebærer tilsigtet fejlinformation i regnskabet for at vildlede regnskabsbrugerne. Generel regnskabsmanipulation eksemplificeres i standarden med manipulation, forfalskning eller ændring af bogføringen eller underliggende dokumentation, forkert præsentation eller undladelse af information, samt bevidst forkert anvendelse af regnskabspraksis. Standarden understreger endvidere, at regnskabsmanipulation ofte består af den daglige ledelses tilsidesættelse af kontroller. Endvidere kan regnskabsmanipulation ifølge standarden være et resultat af ledelsens forsøg på at resultatstyre. 10 Ifølge ACFE s undersøgelse har regnskabsmanipulation enorme økonomiske konsekvenser for virksomhederne på trods af, at de kun udgør godt 10% af samtlige besvigelsessager. Undersøgelsen inddeler regnskabsmanipulation i 5 kategorier; skjulte forpligtelser, fiktive indtægter, ukorrekte værdiansættelser af aktiver, udelukkelse af væsentlige informationer i årsrapporten, og ukorrekte periodeafgrænsninger. 11 Regnskabets væsentligste formål er, at give regnskabsbrugerne nyttig information om virksomhedens økonomiske forhold. Dermed indeholder regnskaber vigtig information for regnskabsbrugerne om de økonomiske forhold i virksomheden, som ikke er offentligt tilgængeligt andre steder. Da disse informationer anvendes til adskillige forskellige formål, såsom investering, kreditgivning, forvaltning og offentlig regulering, er det naturligvis i brugernes interesse at regnskabet er revideret og til at stole på. 9 Corporate Fraud, s RS Report to the Nation 2006, s

19 Regnskabsmanipulation starter ofte som små tiltag eller upassende justeringer, der ikke er af væsentlig betydning for regnskabet, men som langsomt bevæger sig over i omfattende manipulation der resulterer i væsentlige fejlinformationer i regnskabet. Forskellige undersøgelser har bekræftet teorien om, at det typisk er topledelsen, der begår regnskabsmanipulation. De har på grund af deres anciennitet adgang til at dække over besvigelser på en måde, som andre medarbejdere ikke har mulighed for. Som regel er det også topledelsen, der har motiverne til at begå denne form for besvigelser. Motiverne kan bl.a. være forskellige nøgletal, som finansanalytikere benytter sig af til at vurdere virksomhedens præstationsevner. Der er mange forskellige muligheder for at begå regnskabsmanipulation. Resultatstyring er en af de mest hyppige former for regnskabsmanipulation, hvilket måske skyldes den gråzone, resultatstyring er en del af. At resultatstyring er en gråzone, skyldes at lovgivningen i en vis grad tillader resultatstyring, og det er derfor problematisk at fastsætte en generel grænse for hvornår det kan betegnes som lovlig resultatstyring, og hvornår der er tale om ulovlig regnskabsmanipulation. Men ellers varierer metoderne fra direkte forfalskede transaktioner til periodeafgrænsningsforrykkelser. Den førstnævnte type er den mere aggressive udgave, og anses for at være af mere væsentlig betydning for regnskabet end for tidligt/sent registrerede transaktioner og hændelser. Det er ikke kun de økonomiske konsekvenser, der er problemet med regnskabsmanipulation markedets tillid til virksomheden, og til årsregnskaber generelt, bliver svækket yderligere jo flere sager, der kommer frem i lyset. En undersøgelse af Davidson, Worrell og Lee (1994) viste dog, at offentligheden ikke reagerer lige kraftigt på alle former for besvigelser. Skatteundvigelser, tyveri af forretningshemmeligheder og overbetaling fra kunder var ikke noget, markedet reagerede på, hvorimod korruption, fikserede priser og regnskabsmanipulation resulterede i negative udsving i virksomhedens markedsværdi. Men det er ikke alle tilfælde af regnskabsmanipulation, der kommer offentligheden til kende, enten fordi de ikke bliver opdaget, eller fordi virksomheden vælger at holde det skjult for offentligheden grundet de medfølgende negative konsekvenser for virksomheden. 18

20 Af de besvigelsessager, der kommer til offentligheden til kende, er der en lang række af andre negative konsekvenser, regnskabsmanipulation kan føre med sig. Regnskabsmanipulation kan i værste fald føre til at virksomheden går bankerot. Men andre relevante og knapt så dramatiske konsekvenser kan være, at det bliver nødvendigt for virksomheden at skifte ejere, eller at udskifte den del af ledelsen, der har deltaget i besvigelsen, og dermed mister virksomheden måske en ellers erfaren og dygtig del af ledelsen Enron Enrons kollaps er historien om en virksomhed i forrygende vækst, der valgte at fokusere på morgendagens omsætning frem for dagens indtjening gennem tvivlsomme forretningsmetoder, heriblandt decideret regnskabsmanipulation og regnskabspyntning. Virksomheden var i 2001 den 7. største virksomhed i USA. Det hele startede i 1985 ved en fusion af 2 selskaber i Nebraska. Herved opstod et gastransmissionsselskab ved navn Enron, med Kenneth Lay som direktør og bestyrelsesformand. De første år udviste Enron stor succes, og virksomheden besluttede sig derfor for at udvide virksomheden til nye markeder. Men succesen var ikke længere nok. Derfor fandt Andrew Fastow (økonomidirektør) i samarbejde med Jeffrey Skilling (adm. direktør) og Ken Lay i 90 erne på at oprette en række skuffeselskaber med det formål, at skjule gældsposter og generere store indtægter til Enron. Så længe Enron ikke ejede mere end halvdelen af virksomhederne, skulle resultaterne ikke konsolideres i regnskabet, og optrådte derfor kun som en lille fodnote, som de færreste havde interesse for. Men Enron tjente ikke længere penge. Og gælden voksede sig større og større i skuffeselskaberne og de blev sværere at holde skjult. Den 16. oktober blev starten på nedturen for Enron, da virksomheden udgav deres regnskabsrapport for 3. kvartal, der viste et tab på 12 Financial Statement Fraud, s og

21 638 millioner. I slutningen af november indgav Enron endeligt en chapter 11 bankruptcy protection, den amerikanske pendant til betalingsstandsning. Efterfølgende har det vist sig, at Enrons finansielle konstruktion var så kompliceret, at ingen havde en reel chance for at gennemskue, hvad der egentlig foregik i virksomheden. For Enron var kreativ bogføring en kunstart, de tjente spandevis af penge på. I årene havde Enron en nettogevinst på $ 2,3 milliarder, men samtidig et endnu større skattemæssigt underskud. Det lykkedes for virksomheden ikke at betale en eneste cent i skat i de pågældende 3 år, og Enrons skatteafdeling har været et regulært profitcenter for virksomheden med samme komplicerede transaktioner, der prægede resten af virksomheden. Efter sigende opgav myndighederne at gennemskue denne konstruktion Besvigelsestrekanten For at kunne afdække besvigelser i en virksomhed, er det nødvendigt at forstå, hvorfor besvigelser forekommer. Cressey s hypotese, bedre kendt som besvigelsestrekanten, bygger på, at der er 3 forhold, der skal være tilstede, for at en person begår besvigelser. Hans hypotese er baseret på en undersøgelse fra 50 erne. 13 Kejserens nye klæder, s

22 Figur 2.2: Besvigelsestrekanten Muligheder Pres Motivation Kilde: Occupational Fraud and Abuse Det første forhold, der skal være opfyldt, er motivation, også kaldet pres, der bygger på et udeleligt problem. Hvad der kan anses som et udeleligt problem er en subjektiv vurdering, men Cressey inddeler udelelige problemer i 6 kategorier; overskridelse af beføjelser, personlig fiasko, forretningsmæssige problemer, fysisk isolation, bedre status og arbejdstagerarbejdsgiver forhold. 14 Det andet forhold, der skal være opfyldt, er muligheden for at begå besvigelser. Såfremt der ikke foreligger muligheder for at begå besvigelser, fx i form af svage interne kontroller, kan der heller ikke opstå besvigelser i virksomheden. Det sidste forhold er gerningsmandens evne til at ræsonnere sig ud af besvigelsen. En person kan rationalisere sig ud af situationen ved enten at se sine gerninger som ikke-kriminelle, retfærdige eller som del af en situation, han ikke selv kontrollerer. Cressey s hypotese er med til at forklare mange besvigelsesårsager, men man må dog tage højde for, at tingene har ændret sig siden 1950 erne. Mange professionelle mener, at der nu også er mennesker, der begår besvigelser af kedsomhed eller af den simple årsag, at de kan Se detaljerne under afsnittet motivation bag besvigelser 15 Occupational Fraud and Abuse, s

23 Nedenfor vil de forskellige motivationsfaktorer til at begå besvigelser blive gennemgået. Da fokus, som i standarderne, ligger på regnskabsmanipulation og ledelsesbesvigelser, vil det være dette område, der bliver behandlet i denne afhandling Motivationen bag besvigelser Undersøgelser har vist, at der er en direkte sammenhæng mellem gerningsmandens position i virksomheden og størrelsen af besvigelsen. Jo højere oppe i hierarkiet han befinder sig, desto højere bliver tabet for virksomheden Report to the Nation viser, at på trods af at ejerne/ledende medarbejdere kun står for 19,3 % af besvigelsessagerne, er det gennemsnitlige tab for virksomhederne $ Almindelige medarbejdere står for 41,2 % af sagerne, men her er der kun et gennemsnitligt tab på $ Undersøgelsen viste også, at jo højere årlig løn, gerningsmanden modtog, jo højre uddannelse og jo længere medarbejderen havde været i virksomheden, desto større blev tabet for virksomheden. Slutteligt viste undersøgelsen også, at i over 87,9 % af sagerne havde gerningsmanden ingen tidligere kriminel historie. 16 Når der er tale om erhvervsskandaler, er det i de fleste tilfælde direktøren i virksomheden, der direkte eller indirekte har motiveret til besvigelserne. Og når sagen så bliver offentligt kendt, nægter han et hvert kendskab til sagen, og fralægger sig ansvaret. Følgende gennemgås nogle af de bevæggrunde en leder kan have for at begå besvigelser i sin egen virksomhed Cressey s motivationsfaktorer Overskridelse af beføjelser: Historisk set har det vist sig, at overskridelse af beføjelser er den stærkeste motivation til at udøve besvigelser. Når en person oplever at de, som en betroet medarbejder overskrider deres beføjelser og dette medfører en økonomisk forpligtelse, føler den pågældende person ofte, at dette skal holdes hemmeligt. I mange tilfælde føler de, at andre roller i deres liv, som fx mand og fader, afspejles negativt af det faktum, at de ikke er i stand til at leve op til rollen som betroet medarbejder. 16 Report to the Nation 2006, s

24 Personlig fiasko: Der er mange forskellige arter af personlige fiaskoer. De kan stamme fra økonomiske forhold eller på baggrund af en fejlvurdering eller dårligt planlagte aktiviteter. Stolthed forhindrer i de fleste tilfælde en person i at indrømme sine fejltagelser for en person, der er i stand til at afhjælpe problemet, og derfor vælges det at dække over fejlen. Forretningsmæssige problemer: Cressey anser dette som et selvstændigt motiv, da mange forretningsmænd ser forretningsmæssige problemer som en konsekvens af udenforstående forhold som inflation, høje renter osv. Få mennesker er i stand til at gå fra en synkende skude i form af deres virksomhed. Der hersker en evig optimisme, når det kommer til ens virksomhed derfor er mange villige til at gå langt for virksomhedens overlevelse. 17 Et eksempel på en betroet medarbejder, der overskred sine beføjelser i sin stræben efter personlige succes, og som blev ramt af uheld på aktiemarkedet, findes i sagen om Barings Bank og Nick Leeson. Nick Leeson, en stræbsom ung mand, blev sendt til en mindre afdeling af Barings Bank i Singapore, hvor han formodede at skabe formidable resultater på handel med derivater. Som belønning for dette modtog han en bonus på Men da Nick Leeson ikke var den mest kompetente finansmand, udviklede det hele sig til en række dårlige investeringer, hvor markedet viste sig at spille imod ham. Leeson forsøgte at dække over disse tab ved at investere endnu mere. Forfulgt af en god portion uheld, lykkedes det aldrig at hente tabene ind, men i stedet blev det stille og roligt forøget. Det lykkedes dog Leeson i en årrække at skjule tabene ved at bogføre dem på konto 88888, og på forskellige klientkonti. I februar 1995 gik det op for ledelsen i London, at Leeson havde pådraget banken en katastrofal gæld. På det tidspunkt var gælden på konto på 827 millioner, og Barings Bank, der ellers var en af verdens ældste banker, gik i betalingsstandsning og blev senere solgt til et hollandsk selskab for Fysisk isolation: Såfremt en person rent fysisk er isoleret fra de personer, der kan afhjælpe problemet, vil han forsøge at dække over problemet. 17 Occupational Fraud and Abuse, s Kejserens nye klæder, s

25 Bedre status: Denne type af problemer beskrives ofte som en person, der lever over evne eller bruger sine penge ukontrolleret. Cressey var mere interesseret i de underliggende adfærdsmæssige handlinger. Han mener, at problemet opstår, når en person erkender, at han ikke længere økonomisk kan følge med, og problemet bliver dermed udeleligt, når han ikke længere føler, at hans levestandard kan opnås. Arbejdstager-arbejdsgiver forhold: Det typiske problem er en utilfreds medarbejder. Utilfredsheden kan stamme fra lønnen, følelsen af for meget overarbejde og for lidt påskønnelse fra arbejdsgiveren. Problemet bliver udeleligt, når personen føler, at en konfrontation med arbejdsgiveren vil true hans stilling i virksomheden. Ligeledes er hævngerrighed også en stærk motivation for en utilfreds medarbejder Andre motivationsfaktorer Overdreven identificering med virksomheden: Alle virksomhedsledere identificerer sig i nogen grad med deres virksomhed. Dette er ganske normalt. Men når en leder identificerer sig med virksomheden i en sådan grad, at hans personlige succes eller overlevelse afhænger af virksomhedens, opstår der et incitament for lederen til at begå besvigelser for at sikre virksomheden, og dermed også ham selv. Sådanne situationer er særligt mulige, hvis det er en leder, der har opstartet virksomheden, fået den offentliggjort og bygget den op til dens nuværende status. For individer, der har bygget deres selvværd op omkring deres virksomhed, vil en mulig offentliggørelse af virksomhedens dårlige drift repræsentere en direkte trussel, der kræver at lederens proaktive handling. Ifølge terror management teorien forsøger individet at dække over sin angst/frygt ved hjælp af et højt selvværd. Derfor kan regnskabsmanipulation ses som et forsøg på at bevare det høje selvværd hos lederen samt forhindre, at hans offentlige person udsættes for ydmygelse. Ego: Alle mennesker higer efter at bevare deres selvværd. Specielt mennesker med et kæmpe ego, som hos mennesker med stærke narcissistiske tendenser. På trods af hvordan sådanne mennesker giver udtryk for at være, er de hurtige til at føle angst som et resultat af modløshed 19 Occupational Fraud and Abuse, s

26 og fornemmelsen af intet at være værd. Derfor udvikler de forskellige metoder, fra rationalisering og fornægtelse til forøgelse af deres ego og overdreven egoisme med medfølgende berettigelse, når deres selvværd er truet og deres angstfornemmelse er høj. Et individ i en sådan tilstand, er dermed i stand til at bortforklare sine handlinger, eller ligefrem at eksistere i en fiktiv verden, hvor de er urørlige, og de kan derfor ændre spillets regler. De fleste virksomhedsledere er egoistiske, og mange i en sådan grad at man nærmest kan kalde dem narcissistiske. Når en leder at denne kategori kombineres med et usamarbejdsvilligt arbejdsmiljø og derfor forsvarer sit ego, kan det resultere i regnskabsmanipulation. 20 Johannes Petersen, direktør i Nordisk Fjer, er et eksempel på en enspænder fra beskedne kår med et enormt behov for accept og anerkendelse. I 1951 blev Petersen ansat i Nordisk Fjer under direktøren, Hans Ove Lange. Han anerkendte den unge mands indsats, og gjorde ham til direktør af Fyens Fjerfabrik. Men da direktør Lange gik bort i 1961 blev det den mangeårige sekretær, Hildur Friis-Hansen, der overtog posten. Dette passede ikke Johannes Petersen, der i 1969 gik til bestyrelsen og fik Friis-Hansen afsat for selv at overtage direktørstolen. Johannes Petersen havde en storstilet plan han ville kontrollere det sidste led i værdikæden, og oprettede derfor nye datterselskaber og fabrikker. Med denne ekspansion følger dog en stor gældssætning, og da planen slår fejl, blandt andet på grund at dårlige resultater i specielt USA, der ikke synes at ville skifte fra tæpper til dyner, begynder besvigelserne i selskabet. Svindel med valutakurser og fiktive kommissioner fra licens og patent indtægter, kunstigt opskrevne værdier på maskiner solgt mellem koncernens fabrikker og Nordisk Fjer Holding, konstant ændrede regnskabsprincipper og 8 forskellige revisionsselskaber er eksempler på hvad Petersen gjorde for at holde liv i Nordisk Fjer. Men det hele endte alligevel i konkurs, da Københavns Fondsbørs opdagede et fiktivt salg til en hollandsk holdingselskab. 21 Familiehensyn: I familiedominerede virksomheder opstår et andet problem: familie ære og forventninger. I disse virksomheder er familiens ære afhængig af virksomhedens succes, og 20 Too Good to be True 21 Kejserens nye klæder, s

27 derfor får det ekstra stor betydning hvorvidt der er reelle eller urealistiske forventninger, virksomhedens leder skal leve op til. Eftersom direktørstolen går fra fader til søn, kan der opstå et behov hos lederen for at bevise overfor ham selv og omverdenen, at han er værdig til at besidde posten. Når deres beslutninger viser sig at være forkerte, eller de er udsat for et usamarbejdsvilligt miljø, opstår et overvældende behov for at foregive, at de ønskede resultater er opnået, hvilket hjælpes på vej af det familiedominerede miljø, der eksisterer i virksomheden. Personlige finansielle belønninger: I nogle virksomheder belønnes topledelsen med finansielle bonuser ved opnåelse af bestemte resultater. Dette har i nogle virksomheder medført, at lederne omhyggeligt vælger den regnskabsmetode, der viser sig at være mest profitabel for virksomheden og i forlængelse deraf også for lederen selv. Interessant nok har undersøgelser indikeret, at de virksomheder som baserer lønnen på profitrelaterede bonuser, i realiteten er de virksomheder, der har de laveste kompensationspakker. Dette kan resultere i at disse virksomheder tiltrækker mindre kvalificerede ledere, der føler sig tvunget til at manipulere regnskaberne for at opnå deres bonusser. Det har vist sig motiverende at udskyde resultatpåvirkende tal, hvis man alligevel ikke kan opnå sin bonus, eller hvis man allerede har opnået sin maksimale bonus. 22 Overlevelse: Virksomheder, der balancerer på fallittens rand, er under et større pres end ellers for at levere acceptable regnskabsresultater. Ellers risikerer de at miste ny kapital, at overskride aftalekrav til deres banklån eller at miste tilliden fra kunder og leverandører. Med sådanne bekymringer følger et stort pres, der kan føre til, at lederen forhindres i at se samtlige konsekvenser af deres handlinger. Den stress og det pres, en leder i sådanne virksomheder er under, kan føre til, at regnskabsmanipulation bliver en acceptabel løsning på problemet for en leder, der ellers ikke har haft tanker om besvigelser før. Vækststrategi: I nogle tilfælde er regnskabsmanipulation ikke et resultat af et pres på lederen, men nærmere en form for vækststrategi for virksomheden. Det kan for eksempel være for at 22 Too Good to be True 26