Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Transkript

1 Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder om at skabe trivsel for alle børn. Når der skal etableres et konstruktivt forældresamarbejde, er det også vigtigt, at lærere og pædagoger indgår ligeværdigt. Både lærerne og pædagogerne ser børnene med forskellige briller og fra forskellige kontekster. Det er nødvendigt for forældresamarbejdet, at skolen rammesætter samarbejdet igennem hele skoletiden, ligesom det er vigtigt, at der er en overlevering af dette samarbejde, når klassen skifter lærere og pædagoger. En metode, hvorpå læreren og pædagogen i en klasse kan samarbejde om at skabe et konstruktivt forældresamarbejde, er Trivselsgruppemetoden. Metoden lægger op til, at alle forældre er engagerede i arbejdet med at skabe trivsel for alle børn. Trivselsgruppemetoden kan implementeres i alle klasser og startes op på et fælles forældremøde gerne ved skoleårets start. Trivselsgrupper er en metode til forældreinvolvering og -samarbejde med henblik på at fremme elevernes trivsel. Klassens forældre deles op i tre eller fire lige store grupper, og disse grupper har til opgave dels at planlægge et socialt arrangement for hele klassen, dels at få afstemt forventninger til hinanden og dels at tale om forskellige emner, der er relevante for børnene i den alder, de nu har: Børnefødselsdage, konflikter, brug af mobiltelefoner/devices, fester, overnatninger, alkohol m.m. Trivselsgrupperne involverer samtlige forældre i en klasse. Det generelt trivselsfremmende sigte gør metoden velegnet som forebyggende indsats mod mobning og mistrivsel. Den kan dog også anvendes mere indgribende for at ændre retning på et eventuelt uhensigtsmæssigt skole/hjem-samarbejde. Trivselsgruppemetoden er i den her beskrevne udgave specielt rettet til brug i indskolingen. Med en let tilpasning kan Trivselsgrupper dog også etableres på skolens øvrige klassetrin. Antagelserne bag 1

2 Antagelsen bag metodens forebyggende effekt er, at et barn ikke mobber sine forældres venners børn! Forældrenes kendskab til hinanden og åbenhed omkring deres børn øger forståelsen for mangfoldighed samt respekt og ansvar for hinanden blandt både børn og voksne. Formål Det helt overordnede formål med etablering af trivselsgrupper blandt forældrene i en klasse er at sikre elevernes trivsel. Forældrenes aktive medvirken i trivselsgrupperne har til hensigt: at opbygge et netværk, hvor forældrene kan bruge hinanden til sparring omkring forhold, der har med deres børn at gøre at aflive eventuelle myter at øge forståelsen for børnenes adfærd og forskellige vilkår/familieforhold at forebygge mobning blandt børnene og tage eventuelle konflikter i opløbet at bedre samarbejdet mellem skole/sfo og hjemmet samt mellem skole og SFO. Trivselsgruppemetoden kan implementeres i alle klasser og startes op på et fælles forældremøde gerne ved skoleårets start. Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin 1. Klassens lærer og pædagog inviterer klassens forældre til møde. Her deler de forældrene ind i de tre-fire trivselsgrupper. For at fremme nye bekendtskaber er det er en fordel at sammensætte grupper, hvor folk ikke kender hinanden alt for godt i forvejen, og hvor der er en ligelig fordeling af drenge- og pigeforældre. 2. I hver gruppe udpeges en repræsentant, der skal mødes med repræsentanterne fra de to øvrige trivselsgrupper samt klassens lærer og pædagog tre gange årligt (beregn ca. to timer pr. møde). Hensigten med disse møder er at sikre en udveksling af synspunkter og information imellem lærer, pædagog og forældrene i de enkelte trivselsgrupper. Det er vigtigt for begge parter at være orienteret om, hvilke emner og opgaver, der aktuelt er på banen. 3. Hver trivselsgruppe skal stå for et fælles arrangement for hele klassen. De bestemmer selv hvor, hvornår og hvor mange gange de skal mødes. Udover den praktiske 2

3 arrangementsplanlægning skal trivselsgruppens møder også have et indhold af mere social karakter. Ikke mindst i starten er det en god idé, at lærer og pædagog evt. i samarbejde med skolens AKT-team tilrettelægger arbejdet og udstikker bundne opgaver (diskussionsoplæg, et samtaleark eller lignende, jf. eksempel nedenfor) til gruppernes møder. Trivselsgrupperne er også at betragte som et forum, hvor klassens lærer/pædagog via kontakten til trivselsgrupperepræsentanterne kan tage relevante emner op og hente sparring i eventuelle konflikter. På den måde kan konflikter ofte tages i opløbet. 4. Trivselsgrupperne skal nå at afholde et første møde inden repræsentanternes møde med klasselærer og pædagog. Spørgsmål til afklaring på det første møde vil i hver gruppe typisk være: Hvad kan vi bruge vores trivselsgruppe til? Husk at det ikke kun er et festudvalg! Hvem indkalder til møderne? Hvem skriver referat og formidler dette videre til de andre grupper? Hvad ønsker vi, at møderne skal indeholde? Faste punkter på dagsordenen anbefales! Hvor skal møderne afholdes? I egne hjem eller på skolen? Hvor ofte skal vi mødes, og hvor lang tid skal der sættes af til møderne? Hvilket arrangement vil vi afholde? Og er det henvendt til både forældre og børn, eller er det kun for forældrene? Erfaringen fra viser, at forældrene indbyrdes i grupperne bruger hinanden som sparringspartnere og som praktiske grise fx ved afholdelse af børnefødselsdage o.a. Forældrene har fået lettere ved at kontakte hinanden, hvis der er noget, man på sit barns vegne lige har behov for at vende. Desuden har trivselsgruppernes etablering bevirket, at skolens personale nu hurtigere end tidligere bliver opmærksomt på eventuelle problemer i elevgruppen og kan tage hånd om det. På samme måde har skolens personale også fået budskaber ud til forældrene hurtigere og er på den måde også med til at sætte normerne for, hvordan børnene skal behandle hinanden. Trivselsgruppernes klassearrangementer har også været med til at styrke de sociale relationer mellem såvel børn som forældre, men også i forholdet til klassernes lærere og pædagoger har metoden haft en positiv effekt. 3

4 Til møderne mellem gruppernes repræsentanter og lærer/pædagog har der været mange spændende emner på bordet lige fra samtaler om, hvordan klassen fungerer til drøftelser af skolens visioner og indsatsområder. Konkrete øvelser, opgaver eller andre elementer i metoden På det første trivselsgruppemøde skal forældrene fortælle om sig selv og deres barn (man kan bruge samtalearket: Mit barn, som findes i bogen Alle sammen sociale inklusion af børn med ADKD i skolens fællesskaber, downloades gratis fra bogens hjemmeside, som kan findes på ). Denne samtale er vigtig, da åbenhed giver større forståelse for barnet og det miljø, som det kommer fra. Hermed kan man også bedre få en forståelse for et barn, hvis det pludselig ændrer adfærd (ved skilsmisse, dødsfald m.m.)» Der er mange, der spørger om, hvordan de kan få deres to-sprogede forældre med i trivselsgruppearbejdet. På vores skole (hvor vi har ca. 7% to-sprogede) har vi positiv erfaring med at sætte dem i den samme gruppe, så de kan støtte hinanden. Vores to-sprogede forældre bidrager aktivt til gruppen og melder tilbage, at de føler sig forstået og respekteret. Trivselsgrupperne giver således også en indsigt i de mange forskellige kulturer og baggrunde, der kan være i en klasse«. Citat fra en AKT-lærer Fordele ved metoden Trivselsgruppemetoden sikrer, at alle forældre er aktive medspillere i deres børns skoleliv og det har stor og direkte betydning for børnenes trivsel! Opsummerende kan man sige, at metoden: øger mangfoldighedsforståelsen og den gensidige forståelse mellem såvel børn som voksne forebygger mobning og tager konflikterne i opløbet potentielt inddrager alle forældre i en klasse bedrer samarbejdet mellem skole/sfo og hjemmet samt mellem skole og SFO, bl.a. gennem et højt informationsniveau mellem de samarbejdende instanser er med til at inkludere nye børn og forældre i klassens fællesskaber 4

5 Forhold man skal være særligt opmærksom på ved brug af metoden Det er vigtigt, at sammensætningen af de enkelte trivselsgrupper ændres hvert år, så der ikke opstår kliker blandt forældrene Det er ligeledes meget vigtigt at understrege, at trivselsgrupperne under ingen omstændigheder må blive et forum, hvor man kan tale negativt om enkelte børn. Som deltager i trivselsgrupperne skal man vise omsorg for alle børnene i klassen og omtale dem med respekt. Her er tale om inklusion og ikke eksklusion! Eventuelle eller potentielle ulemper og/eller begrænsninger ved metoden Der kan være forældre, der ikke ønsker at deltage i trivselsgrupperne. Af gode grunde hverken kan eller skal man forsøge at tvinge folk til noget, de af den ene eller den anden årsag ikke har lyst til. Man kan dog måske påvirke deres beslutning ved at: spørge de pågældende forældre, hvad der skal til for at få dem til at deltage. Det er vigtigt med åbenhed og lydhørhed fra begge sider appellere til den gode vilje det er børnenes trivsel, det handler om opfordre til, at de pågældende deltager i det omfang og på det ambitionsniveau, det er muligt respektere deres nej og sige, at de altid er meget velkomne, såfremt de på et senere tidspunkt skulle få mulighed for at være med Se også Bilag, som kan anvendes til metoden, er beskrevet i bogen: Alle sammen social inklusion af børn med ADHD i skolens fællesskaber (eller downloades gratis på bogens hjemmeside, som kan findes på: Bilagene hører til kapitlet Forældrefællesskabet: Bilag 16: Mit barn forældreoplæg på forældremødet Bilag 17: Min egen skolegang fra forældre til forældre Bilag 18: Ideer til emner på forældremøder Bilag 19: Om forventninger til forældresamarbejde Bilag 20: Forældrenes refleksion over fællesskaber i klassen Bilag 21: Mit barn fra forældre til de professionelle Bilag 23: Trivselsgrupper struktur Fælles professionspraksis lærer-pædagogsamarbejde for inkluderende læringsfællesskaber 5