Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper
|
|
- Lilian Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder om at skabe trivsel for alle børn. Når der skal etableres et konstruktivt forældresamarbejde, er det også vigtigt, at lærere og pædagoger indgår ligeværdigt. Både lærerne og pædagogerne ser børnene med forskellige briller og fra forskellige kontekster. Det er nødvendigt for forældresamarbejdet, at skolen rammesætter samarbejdet igennem hele skoletiden, ligesom det er vigtigt, at der er en overlevering af dette samarbejde, når klassen skifter lærere og pædagoger. En metode, hvorpå læreren og pædagogen i en klasse kan samarbejde om at skabe et konstruktivt forældresamarbejde, er Trivselsgruppemetoden. Metoden lægger op til, at alle forældre er engagerede i arbejdet med at skabe trivsel for alle børn. Trivselsgruppemetoden kan implementeres i alle klasser og startes op på et fælles forældremøde gerne ved skoleårets start. Trivselsgrupper er en metode til forældreinvolvering og -samarbejde med henblik på at fremme elevernes trivsel. Klassens forældre deles op i tre eller fire lige store grupper, og disse grupper har til opgave dels at planlægge et socialt arrangement for hele klassen, dels at få afstemt forventninger til hinanden og dels at tale om forskellige emner, der er relevante for børnene i den alder, de nu har: Børnefødselsdage, konflikter, brug af mobiltelefoner/devices, fester, overnatninger, alkohol m.m. Trivselsgrupperne involverer samtlige forældre i en klasse. Det generelt trivselsfremmende sigte gør metoden velegnet som forebyggende indsats mod mobning og mistrivsel. Den kan dog også anvendes mere indgribende for at ændre retning på et eventuelt uhensigtsmæssigt skole/hjem-samarbejde. Trivselsgruppemetoden er i den her beskrevne udgave specielt rettet til brug i indskolingen. Med en let tilpasning kan Trivselsgrupper dog også etableres på skolens øvrige klassetrin. Antagelserne bag 1
2 Antagelsen bag metodens forebyggende effekt er, at et barn ikke mobber sine forældres venners børn! Forældrenes kendskab til hinanden og åbenhed omkring deres børn øger forståelsen for mangfoldighed samt respekt og ansvar for hinanden blandt både børn og voksne. Formål Det helt overordnede formål med etablering af trivselsgrupper blandt forældrene i en klasse er at sikre elevernes trivsel. Forældrenes aktive medvirken i trivselsgrupperne har til hensigt: at opbygge et netværk, hvor forældrene kan bruge hinanden til sparring omkring forhold, der har med deres børn at gøre at aflive eventuelle myter at øge forståelsen for børnenes adfærd og forskellige vilkår/familieforhold at forebygge mobning blandt børnene og tage eventuelle konflikter i opløbet at bedre samarbejdet mellem skole/sfo og hjemmet samt mellem skole og SFO. Trivselsgruppemetoden kan implementeres i alle klasser og startes op på et fælles forældremøde gerne ved skoleårets start. Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin 1. Klassens lærer og pædagog inviterer klassens forældre til møde. Her deler de forældrene ind i de tre-fire trivselsgrupper. For at fremme nye bekendtskaber er det er en fordel at sammensætte grupper, hvor folk ikke kender hinanden alt for godt i forvejen, og hvor der er en ligelig fordeling af drenge- og pigeforældre. 2. I hver gruppe udpeges en repræsentant, der skal mødes med repræsentanterne fra de to øvrige trivselsgrupper samt klassens lærer og pædagog tre gange årligt (beregn ca. to timer pr. møde). Hensigten med disse møder er at sikre en udveksling af synspunkter og information imellem lærer, pædagog og forældrene i de enkelte trivselsgrupper. Det er vigtigt for begge parter at være orienteret om, hvilke emner og opgaver, der aktuelt er på banen. 3. Hver trivselsgruppe skal stå for et fælles arrangement for hele klassen. De bestemmer selv hvor, hvornår og hvor mange gange de skal mødes. Udover den praktiske 2
3 arrangementsplanlægning skal trivselsgruppens møder også have et indhold af mere social karakter. Ikke mindst i starten er det en god idé, at lærer og pædagog evt. i samarbejde med skolens AKT-team tilrettelægger arbejdet og udstikker bundne opgaver (diskussionsoplæg, et samtaleark eller lignende, jf. eksempel nedenfor) til gruppernes møder. Trivselsgrupperne er også at betragte som et forum, hvor klassens lærer/pædagog via kontakten til trivselsgrupperepræsentanterne kan tage relevante emner op og hente sparring i eventuelle konflikter. På den måde kan konflikter ofte tages i opløbet. 4. Trivselsgrupperne skal nå at afholde et første møde inden repræsentanternes møde med klasselærer og pædagog. Spørgsmål til afklaring på det første møde vil i hver gruppe typisk være: Hvad kan vi bruge vores trivselsgruppe til? Husk at det ikke kun er et festudvalg! Hvem indkalder til møderne? Hvem skriver referat og formidler dette videre til de andre grupper? Hvad ønsker vi, at møderne skal indeholde? Faste punkter på dagsordenen anbefales! Hvor skal møderne afholdes? I egne hjem eller på skolen? Hvor ofte skal vi mødes, og hvor lang tid skal der sættes af til møderne? Hvilket arrangement vil vi afholde? Og er det henvendt til både forældre og børn, eller er det kun for forældrene? Erfaringen fra viser, at forældrene indbyrdes i grupperne bruger hinanden som sparringspartnere og som praktiske grise fx ved afholdelse af børnefødselsdage o.a. Forældrene har fået lettere ved at kontakte hinanden, hvis der er noget, man på sit barns vegne lige har behov for at vende. Desuden har trivselsgruppernes etablering bevirket, at skolens personale nu hurtigere end tidligere bliver opmærksomt på eventuelle problemer i elevgruppen og kan tage hånd om det. På samme måde har skolens personale også fået budskaber ud til forældrene hurtigere og er på den måde også med til at sætte normerne for, hvordan børnene skal behandle hinanden. Trivselsgruppernes klassearrangementer har også været med til at styrke de sociale relationer mellem såvel børn som forældre, men også i forholdet til klassernes lærere og pædagoger har metoden haft en positiv effekt. 3
4 Til møderne mellem gruppernes repræsentanter og lærer/pædagog har der været mange spændende emner på bordet lige fra samtaler om, hvordan klassen fungerer til drøftelser af skolens visioner og indsatsområder. Konkrete øvelser, opgaver eller andre elementer i metoden På det første trivselsgruppemøde skal forældrene fortælle om sig selv og deres barn (man kan bruge samtalearket: Mit barn, som findes i bogen Alle sammen sociale inklusion af børn med ADKD i skolens fællesskaber, downloades gratis fra bogens hjemmeside, som kan findes på ). Denne samtale er vigtig, da åbenhed giver større forståelse for barnet og det miljø, som det kommer fra. Hermed kan man også bedre få en forståelse for et barn, hvis det pludselig ændrer adfærd (ved skilsmisse, dødsfald m.m.)» Der er mange, der spørger om, hvordan de kan få deres to-sprogede forældre med i trivselsgruppearbejdet. På vores skole (hvor vi har ca. 7% to-sprogede) har vi positiv erfaring med at sætte dem i den samme gruppe, så de kan støtte hinanden. Vores to-sprogede forældre bidrager aktivt til gruppen og melder tilbage, at de føler sig forstået og respekteret. Trivselsgrupperne giver således også en indsigt i de mange forskellige kulturer og baggrunde, der kan være i en klasse«. Citat fra en AKT-lærer Fordele ved metoden Trivselsgruppemetoden sikrer, at alle forældre er aktive medspillere i deres børns skoleliv og det har stor og direkte betydning for børnenes trivsel! Opsummerende kan man sige, at metoden: øger mangfoldighedsforståelsen og den gensidige forståelse mellem såvel børn som voksne forebygger mobning og tager konflikterne i opløbet potentielt inddrager alle forældre i en klasse bedrer samarbejdet mellem skole/sfo og hjemmet samt mellem skole og SFO, bl.a. gennem et højt informationsniveau mellem de samarbejdende instanser er med til at inkludere nye børn og forældre i klassens fællesskaber 4
5 Forhold man skal være særligt opmærksom på ved brug af metoden Det er vigtigt, at sammensætningen af de enkelte trivselsgrupper ændres hvert år, så der ikke opstår kliker blandt forældrene Det er ligeledes meget vigtigt at understrege, at trivselsgrupperne under ingen omstændigheder må blive et forum, hvor man kan tale negativt om enkelte børn. Som deltager i trivselsgrupperne skal man vise omsorg for alle børnene i klassen og omtale dem med respekt. Her er tale om inklusion og ikke eksklusion! Eventuelle eller potentielle ulemper og/eller begrænsninger ved metoden Der kan være forældre, der ikke ønsker at deltage i trivselsgrupperne. Af gode grunde hverken kan eller skal man forsøge at tvinge folk til noget, de af den ene eller den anden årsag ikke har lyst til. Man kan dog måske påvirke deres beslutning ved at: spørge de pågældende forældre, hvad der skal til for at få dem til at deltage. Det er vigtigt med åbenhed og lydhørhed fra begge sider appellere til den gode vilje det er børnenes trivsel, det handler om opfordre til, at de pågældende deltager i det omfang og på det ambitionsniveau, det er muligt respektere deres nej og sige, at de altid er meget velkomne, såfremt de på et senere tidspunkt skulle få mulighed for at være med Se også Bilag, som kan anvendes til metoden, er beskrevet i bogen: Alle sammen social inklusion af børn med ADHD i skolens fællesskaber (eller downloades gratis på bogens hjemmeside, som kan findes på: Bilagene hører til kapitlet Forældrefællesskabet: Bilag 16: Mit barn forældreoplæg på forældremødet Bilag 17: Min egen skolegang fra forældre til forældre Bilag 18: Ideer til emner på forældremøder Bilag 19: Om forventninger til forældresamarbejde Bilag 20: Forældrenes refleksion over fællesskaber i klassen Bilag 21: Mit barn fra forældre til de professionelle Bilag 23: Trivselsgrupper struktur Fælles professionspraksis lærer-pædagogsamarbejde for inkluderende læringsfællesskaber 5
Overordnede politikker Sundhedspolitik. Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper. Regler på skolen Mobilpolitik
Overordnede politikker Sundhedspolitik. Kommunikation Lejrskoler Fælles pædagogisk tilgang Skolehjem samarbejde Trivselsgrupper hvem gør hvad Quikguide Trivselsgrupper hvorfor? Skolehjemsamtaler Regler
Læs mereat medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende
Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs merePrincipper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole.
Side 1 Principper for skole-hjemsamarbejde på Marstal Skole. Hvad siger loven: Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Kapitel 1 Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne
Læs mereVÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER
VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig
Læs mereDen Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål
Den Gode Klasse Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål Forældremøder Struktur og indhold Etik for møder i Den gode klasse Guide til ordstyrer Hvad er Den Gode Klasse? Den Gode Klasse er et forældrestyret
Læs mereSkolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereAlle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs merePrincip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang
Princip for forældres deltagelse og samarbejde omkring skolens liv og barnets skolegang Formål: Forældrenes deltagelse i barnets skolegang skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar
Læs mereKROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER
KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Birkhovedskolen HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereDen gode klasse på Ulsted Skole
Den gode klasse på Ulsted Skole På Ulsted Skole er målet, at alle elever skal gå i en god klasse. På Ulsted Skole tror vi på at: Kendskab giver venskab, som forebygger mobning og konflikter. Sammenhold
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereMål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler
Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereBørnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET
Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET HVAD ER MOBNING? ANTIMOBBESTRATEGI Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold
Læs mereKontaktforældre på Bagsværd Skole
Kontaktforældre på Bagsværd Skole På Bagsværd Skole indgår forældrene som en aktiv og bidragende del af skolens hverdag. Bagsværd skole, Bagsværd Hovedgade 62, 2880 Bagsværd Telefon 39 57 31 00 E-mail:
Læs merePrincipper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Læs mereDen Gode Klasse på Tofthøjskolen
Den Gode Klasse på Tofthøjskolen Formål Den Gode Klasse er en samarbejdsform, som sigter på at styrke kendskabet og samarbejdet mellem forældrene i skolens klasser. Formålet er at styrke dialogen i forældregruppen
Læs merePRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole
PRINCIPPER FOR FORÆLDRESAMARBEJDE på Allerslev skole Et godt forældresamarbejde er grundlaget for en god skolegang. Forældresamarbejdet på Allerslev Skole skal være præget af gensidig respekt, forståelse
Læs mereSkole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole
Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for, at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
BRYLLE SKOLE HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereAnti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)
Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik) Klostermarksskolens værdigrundlag Hjerne og hjerte Vi vil være en god og dynamisk skole for elever og personale
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereByskovskolens ANTI-mobbestrategi
Vedtaget af skolebestyrelsen januar 2017 - Revideres juni 2018 Formål Formålet med anti-mobbestrategien er at sikre, at Byskovskolen er et trygt sted, hvor eleverne trives, deltager aktivt i undervisningen
Læs mereHurup Skoles. skole-hjemsamarbejde
Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereAlle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
Læs mereHerunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:
Strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelser i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede fokusområder.
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Læs merePrincipper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen
Principper for samarbejde mellem skole og hjem på Præstelundsskolen Indledning og værdigrundlag Med følgende principper for skole-hjemsamarbejde ønsker vi at skabe forudsætninger for et godt og åbent samarbejde
Læs mereNr. 2. Skole-hjem samarbejdet RO.
Nr. 2 Skole-hjem samarbejdet RO. Skole-hjem samarbejdet bygger på gensidig respekt mellem skolen og hjemmet gennem en åben og fordomsfri dialog, så børnene oplever, at de voksne samarbejder om at give
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereMobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole
Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.
Læs mereTemaerne er: Den gode relation Videndeling - Involvering og medinddragelse - Det kontaktløse samarbejde - Forebygge/løse problemer.
Udkast til strategi for forældresamarbejde på Kundby Skole/ SFO Alle skolebestyrelserne i Holbæk Kommune skal udarbejde en strategi i forhold til forældresamarbejde som en del af de af politikerne udpegede
Læs mereGældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag
Antimobbestrategi for Øster Nykirke Skole Gældende fra den 1. august 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag BEGREBER
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereMÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE
MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver
Læs mereFORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse,
DCUM anbefaler forældrehjulet, fordi det kan medvirke til at skabe gode FORÆLDREHJULET og inkluderende klassefællesskaber, hvilket er en forudsætning for god trivsel. På i Horsens arbejder de med forældreinvolvering
Læs mereKontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen
Kontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen Et frugtbart skolehjemsamarbejde er en vigtig forudsætning for børnenes trivsel og udvikling i skolen, idet det sikrer
Læs mereAntimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017
Antimobbestrategi for Resenbro Skole Gældende fra januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? I vores værdigrundlag fortæller vi, at Resenbro Skole er stedet, hvor alle børn og voksne gennem
Læs mereVærdiregelsæt på Holmebækskolen
Værdiregelsæt på Holmebækskolen Formål med værdiregelsæt Formelt set stilles der krav om, at alle folkeskoler skal udarbejde et værdiregelsæt jf. Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen. Ifølge
Læs mereGuldberg Skoles trivselsplan
Guldberg Skoles trivselsplan April 2018 Indsatser ved konflikter, drillerier og mobning Det kan være svært at skelne mellem konflikter, drillerier og mobning, men som udgangspunkt arbejder skolen ud fra
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereHadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan
Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.
Læs mereGældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,
Læs mereAntimobbestrategi for Stjernevejskolen
Antimobbestrategi for Stjernevejskolen Udarbejdet november 2011 revideret januar 2017 Formål: Elever på skolen skal leve op til skolens værdier, som de fremgår af skolens værdigrundlag. Som elev på skolen
Læs mereKarensmindeskolens. Trivselspolitik
Karensmindeskolens Trivselspolitik 1 Indledning I Karensmindeskolens målsætning har vi bl.a. fokus på empati, ansvarlighed, selvværd og livsglæde. Trivselspolitikken skal ses i forhold til disse værdier,
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
Gladsaxe Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller
Læs mereTrivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold
Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd... 1 Forord... 2 Vores målsætning... 2 Vores succeskriterier er:... 2 I praksis betyder det, at:... 3 Hvad forstår vi ved
Læs mereGiv dit barn en god skoletid! Trivsel og skole-hjem-samarbejde på Christianshavns Skole
Giv dit barn en god skoletid! Trivsel og skole-hjem-samarbejde på Christianshavns Skole Udgivet af Christianshavns Skoles skolebestyrelse August 2011 Indledning Man kunne fristes til at spørge om det virkelig
Læs mereALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE
ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE Revideret 1.-10.- 2015 INKLUSION ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE. At SKOLEN skal inkludere elever med særlige behov sættes der ikke spørgsmål ved. Men hvordan Skolen inkluderer elever
Læs mereGældende fra den August Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab
Antimobbestrategi for Suldrup Skole Gældende fra den August 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Suldrup Skole har visionen Vi tager alle et ansvar for det gode fællesskab Suldrup Skole
Læs mereTrivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole
Uddannelse og Arbejdsmarked Hovedgård Skole Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole Vision (hvorfor) Skolen er med til at sætte rammen for det gode børneliv. På den baggrund skal der løbende
Læs mereKONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN
KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN FORMÅL Kontaktforældreordningen har til formål at lette og fremme samarbejdet mellem skolen og hjemmene. Kontaktforældreordningen skal være med til at sikre, at både skolen
Læs mereMunkevængets Skole STÅR SAMMEN MOD MOBNING
HVAD ER MOBNING? Der er forskel på drilleri og mobning. Mobning er systematiske udstødelseshandlinger (kan være både fysiske og digitale), der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs mereFrederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?
Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs mereVed klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.
Det har værdi På Hjerm Skole og i SFO Perlen har vi i skoleåret 2012/2013 haft fokus på de værdier, der gør sig gældende for hele organisationens virke. Gennem værdioversigten på næste side gives du mulighed
Læs mereHåndbog for Trivselsråd
Inspiration til: Håndbog for Trivselsråd Hvad er et Trivelsråd Et Trivselsråd er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer og afvikler sociale
Læs mereat skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel
SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet
Læs mereBækkegårdsskolen. Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden?
Bækkegårdsskolen Den 18.12.2007 Skole, elever og forældre - hvad kan vi forvente af hinanden? Bækkegårdsskolen Bækkegårds Plads 2 3650 Ølstykke Vi ønsker alle, at vores børn får en positiv og udviklende
Læs mereAntimobbestrategi. Ganløse Skole og Slagslunde Skole
Antimobbestrategi Ganløse Skole og Slagslunde Skole 1 Formål 3 Begreber 4 Forebyggende 5 Indgribende 7 Når mobning er en realitet handleplan 8 2 Formål Vi accepterer ikke mobning på vores skole. Vi vil
Læs merePrincipper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole
Principper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole Kontaktforældre er et vigtigt bindeled mellem forældre, klassens lærere og skolebestyrelsen. Det er bl.a. gennem kontaktforældrene, at forældrerepræsentanterne
Læs mereKaren Blixen skolens anti- mobbestrategi
Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi Hvad er vores vision? Hvor skal værdiregelsættet lede os hen? Vi ønsker en skole hvor alle trives, og hvor alle er trygge ved at være. Vi tager ansvar for hinanden,
Læs mereToftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet?
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk Hvad laver vi i klasserådet? Klasserådet Et godt og velfungerende klasseråd kan bidrage på værdifuld måde til
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereVærdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse
Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole
Læs merePrincipper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole
Principper for God kommunikation og samarbejde på Ordrup Skole Principper Vi mødes i de forskellige fora, når det er relevant og efter behov. Som udgangspunkt afholder vi forældremøde og skole-hjemsamtale
Læs mereSkole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole
R Ø D O V R E K O M M U N E Nyager Skole Skole/hjem samarbejde og kommunikationspolitik på Nyager Skole Skole/hjem samarbejdet og kommunikationspolitikken er formuleret for alle involverede skolens parter.
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereAntimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013
KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og
Læs mereInklusion på Skibet Skole
Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre
Læs mereTil klasseforældrerådet på Dronninglund Skole
Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3
Læs mereGældende fra den 1. august 2017
Antimobbestrategi for Skolefællesskabet, Skals/Ulbjerg Gældende fra den 1. august 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe, udvikle og vedligeholde vores skoler og SFO'er som et
Læs mereBeders Skoles værdier og værdigrundlag
Beders Skoles værdier og værdigrundlag Udvikling, læring, trivsel, engagement og forpligtende fællesskaber Vi skaber rammer så børn og unge kan udvikle sig med henblik på at være fagligt og socialt kompetente,
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereMÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI
HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver
Læs mereVærdiregelsæt for Vester Mariendal Skole
Værdiregelsæt for Vester Mariendal Skole Vester Mariendal er en skole med godt 500 elever fordelt på normal- og specialklasser, hvoraf ca. 13 % har en to-kulturel baggrund. På skolen opleves elevgruppens
Læs mereAntimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen
Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen Strategien er udviklet i samarbejde med skolens børn, lærere, ledelse og skolebestyrelse. Trivsel og fællesskab Glade børn lærer bedst. Sådan siger børnene
Læs mereSkolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi
Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi Strategien inddeles i 1) Indledning og baggrund 2) Mål for Skolen på Sønderagers trivsels- og antimobbestrategi 3) Definition på mobning 4) Digital
Læs mereChristiansfeld Skole
Christiansfeld Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn
Læs merePrincipper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs merePrincipper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen
MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens
Læs mereTrivselspolitik. Kjellerup Skole
Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.
Læs mereGødvadskolens. Trivselspolitik
Gødvadskolens Trivselspolitik Forord På Gødvadskolen har vi lavet en trivselspolitik, som gælder for både undervisnings- og fritidsdelen, da skolebestyrelsen og skolens medarbejdere ønsker at fremme trivsel
Læs mereKÆRE KONTAKTFORÆLDRE. Allerførst tak fordi du har valgt at stille op.
KONTAKTFORÆLDRE KÆRE KONTAKTFORÆLDRE Allerførst tak fordi du har valgt at stille op. Et godt skolemiljø skabes gennem en god og åben dialog og et tæt samarbejde mellem skolens lærere, ledelse og forældre.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereGældende fra den 1. januar 2017
Antimobbestrategi for Tybjerg Privatskole Gældende fra den 1. januar 2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med skolens antimobbestrategi, ønsker vi dels at beskrive den forebyggende indsats,
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mere