Revideret version: juni Vejledning til valg af belysning

Transkript

1 Revideret version: juni 2016 Vejledning til valg af belysning

2 Indledning Denne vejledning er udarbejdet og revideret af CEICAD projektsekretariatet med hjælp fra projektgruppen Installationer. Vejledningen kan bruges som en tjekliste i forbindelse med indkøb og udskiftning af belysning. Hvert emne indeholder en kort beskrivelse og nogle opmærksomhedspunkter som kan hjælpe i processen omkring indkøb og drift af kunstig belysning. Det vil dog ofte være nødvendigt at lave yderligere research i referencerne i teksten eller på egen hånd. Vejledningen suppleres af udbudsmateriale fra belysningsprojekter hos partnerne, som kan give inspiration til kravspecifikationer og udbudsrelaterede problemstillinger. På de sidste sider af vejledningen er en referenceliste og en lille ordbog med korte forklaringer af de mest almindelige udtryk. Inden vejledningen tages i brug, er det vigtigt at få afklaret hvilke rammer den nye belysning skal fungere i. Det gælder blandt andet: Geometri/overflader Hvilke formål/aktiviteter rummet bruges til Hvem brugerne er (Pædagoger, kontorpersonale, børn, ældre, gæster i huset) Hvilke tidsrum det benyttes 2

3 Indhold INDLEDNING... 2 LOVKRAV OG ANBEFALINGER... 4 Lovkrav... 4 Arbejdstilsynets anbefalinger... 5 SÆRLIGE BEHOV... 5 Kontormiljøer... 5 Daginstitutioner... 5 Skoler... 6 Sport/fritid... 6 Ældrepleje... 6 Sygehuse... 7 Nødudgange... 7 STYRING OG REGULERING... 8 Principper... 8 Sensorer... 9 LYSKILDER LED...10 Sparepærer...10 Lysstofrør...10 Halogen...11 Sammenligning...11 BESPARELSESPOTENTIALE DRIFT OG VEDLIGEHOLD ORDLISTE REFERENCER

4 Lovkrav og anbefalinger Lovkrav Med overgangen til BR15 er den populære standard DS 700 udgået, hvorved den europæiske standard samt applikationsdokument er trådt i kraft. De nu gældende krav til belysningsstyrke, blændingsgrænse og farvegengivelse er angivet i DS/EN Lys og belysning Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser sammen med det nationale anneks DS/EN DK NA. I annekset er angivet en række andre værdier/krav end i DS/EN Værdierne i annekset anvendes altid, hvor dette er tilfældet. Det er kun hvor værdier markeret med kursiv og fed, der afviger fra DS/EN Herunder er angivet de mest relevante krav fra DS/EN Værdier/krav angivet med fed afviger fra DS/EN og står som angivet i DS/EN DK NA. Lokalitet/Arbejdssted Belysningsstyrke Blændingsgrænse Farvegengivelse [lux] [tal] [R a -indeks] Fælles adgangsområder Cirkulationsområder og gange Trapper og rulletrapper og -fortove Elevatorer Plejecentre, gangområder Kontorarbejde Læsning, skrivning og arb. Med tastatur Konference- og mødelokaler Offentlige områder Biblioteker Læseområder Bogreoler Uddannelsesbygninger Normalklasser og faglokaler uden særlige krav Auditorier, foredrags /forelæsningssale Bibliotek, bogreoler Bibliotek, læseområder Bade og omklædningsrum Sportshaller og svømmehaller Kunsthåndværkslokaler Tavler, mørke og lyse Daginstitutioner 1 Se DS/EN Lys og belysning Sportsbelysning 4

5 Legerum Sygehuse Se DS 703:1983, Retningslinier for kunstig belysning i sygehuse Arbejdstilsynets anbefalinger Arbejdstilsynet har udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan kunstig belysning bruges hensigtsmæssigt i arbejdsrum. Anbefalingerne dækker blandt andet, hvordan man undgår reflekser, flimmer og blænding. Se vejledningen her Arbejdstilsynet har ligeledes lavet en vejledning til måling og vurdering af belysningen i et lokale. Vejledningen kan læses her Særlige behov Kontormiljøer Kontormiljøer kan have meget forskellig udformning, lige fra små enkeltmandskontorer til store kontorlandskaber. Kontorer vil i de fleste tilfælde have vinduer til det fri, som muliggør udnyttelse af dagslys til at spare energi og forbedre indeklimaet. Det vil ofte være hensigtsmæssigt at lave zoneopdeling af kontoret, da vinduesrækken kan få dækket en betydelig del af belysningen af dagslys. Dette kan kombineres med dagslysstyring for at sikre optimal energibesparelse og korrekt belysningsstyrke hele dagen. Styring af lyset kan med fordel ske med bevægelsessensorer eller lignende. Lokalets udformning har stor indflydelse på, hvilken type sensor der er mest hensigtsmæssig. Se afsnittet om styring og regulering. Se mere i om effektiv belysning i kontorer på SBi her Daginstitutioner I lokaler hvor der opholder sig børn, stilles der store krav til lysets udformning. Daginstitutionens brugere, børn og voksne, betragter rum fra forskellig højde og opfatter derfor lyset forskelligt. Skiftende behov kræver større fleksibilitet i belysningen, hvor zoneopdeling kan udnyttes til at skabe mindre rum i rummet. Spotbelysning kan bruges til aktiviteter som kræver større præcision og opmærksomhed, f.eks. tegning og lignende håndarbejde. Andre steder kan en dæmpet belysning skabe et mere intimt miljø til f.eks. højtlæsning. Skygger og kontraster kan have en stor indflydelse på aktiviteterne i daginstitutioner, da de i høj grad hjælper til opfattelsen af dybde og forhold mellem forskellige genstande. En kombination af diffust og direkte lys (spot) kan opnå dette. Se mere i SBi-anvisning 238, Lys i daginstitutioner 5

6 Skoler Som med kontorer kan man i klasserum med fordel udnytte dagslyset til at spare energi og forbedre indeklimaet. Zoneopdeling af belysningen kan samtidig udnyttes til at henlede opmærksomheden fra eleverne på tavlen, bordet eller pladser til gruppearbejde. Forsøg med skrivebordslamper har vist gode resultater. Se mere om forsøget fra GATE 21 her på side 10 På mange skoler bruges nogle lokaler fra morgen til aften, mens andre lokaler kun bruges sporadisk. Med så mange brugere kan det være svært at implementere en kultur, hvor alle husker at slukke lyset når lokalet forlades. Ved at installere bevægelsessensorer vil man kunne reducere driftstiden og dermed opnå en besparelse. De nye smartboards som er opsat i mange klasseværelser kan stille ekstra krav til belysningen, da det ofte vil være nødvendig med en dæmpet belysning for at indholdet vises optimalt. Smartboards har desuden et stort elforbrug, så der kan opnås betydelige besparelser hvis driftstiden sænkes ved at slukke dem, når de ikke er i brug. Sport/fritid Belysning i sportshaller og lignende sportsanlæg stiller store krav til særligt belysningsstyrken og jævnhed i belysningen. Der kan blandt andet opleves ujævn belysningsstyrke på halgulvet, hvilket giver svage skyggetegninger, som kan forstyrre rumopfattelsen og give svære betingelser for sportsudøvere. Der bør laves lysberegninger på aktivitetsområder, så det sikres at forholdende er acceptable. I omkringliggende områder, herunder tilskuerområder og lignende, er belysningskvaliteten mindre afgørende. Det kan desuden være hensigtsmæssigt med en lavere belysningsstyrke i områder uden for det primære aktivitetsområde, da dette kan give bedre fokus for de aktive idrætsudøvere. Se den europæiske standard DS/EN 12193:2008, Lys og belysning Sportsbelysning Følgende tabel er sammensat af EN (Ref. No ) og et uddrag af EN og gælder for sportshaller, gymnastiksale og svømmehaller: DS/EN E av [lux] UGR L U O R a Ref. Nr. Belysningsklasse I Belysningsklasse II Belysningsklasse III ,60 80 Ældrepleje Beboerne i ældrepleje har særlige behov til belysningen, herunder belysningsstyrken. Behovet kan variere afhængigt af beboernes tilstand, dog kræves der generelt en højere belysningsstyrke til ældre, ligesom kontraster kan hjælpe svagtseende til bedre orientering og opfattelse af afstande. Det kan somme tider være hensigtsmæssigt at have svag belysning i uudnyttede lokaler i stedet for total mørke. Bruges der eksempelvis bevægelsessensor til lysstyring, vil rummet være svagt oplyst indtil lyset automatisk tændes, hvilket særligt kan være til gavn for demente

7 Sygehuse Sygehuse er kendetegnede ved at have en lang række funktioner som dækker alt fra operationsstuer, sengeafsnit, kontormiljøer, storkøkkener og meget andet. For en del af arbejdsopgaverne er det kritisk nødvendigt at have optimal belysning, mens andre områder, f.eks. teknikrum og lignende, har et mindre krævende behov for belysning. Belysning på sygehuse er et meget omfattende emne som er detaljeret beskrevet i DS 703:1983, Retningslinjer for kunstig belysning i sygehuse Nødudgange Der kræves særlig opmærksomhed på belysningen til nødudgange. Emnet beskrives ikke yderligere i denne vejledning, men der henvises i stedet til DS/EN 50172:2004, Belysningssystemer til nødudgange. 7

8 Styring og regulering Lysstyring er en af de mest effektive måder at sænke energiforbruget til belysning. Med den rette styring kan man sænke driftstiden betydeligt, uden at brugerne påvirkes af et ringere indeklima. Dette afsnit indeholder beskrivelser af nogle af de mest almindelige styringsprincipper og de sensorer som kan bruges til regulering af den kunstige belysning. Der henvises desuden til SBi-Anvisning 220 Lysstyring som indeholder en større oversigt over strategier og automatik samt en vejledning til valg af lysstyring. Principper Dæmpning Dæmpning af belysningen, hvad enten det foregår manuelt eller automatisk, har en effekt på indeklimaet. Dæmpning af lyset bør derfor bruges med omtanke, enten til at justere den samlede belysningsstyrke eller til at skabe zoner med forskellige aktiviteter. Manuel dæmpning af lyset kan f.eks. bruges i skoler eller daginstitutioner, hvor det samme lokale skal bruges til forskellige aktiviteter. Dæmpning kan med fordel benyttes sammen med dagslysstyring i rum, hvor dagslys kan dække eller bidrage til behovet for belysning. I rum med stort dagslysindfald kan det medføre store besparelser at dæmpe den kunstige belysning i perioder, hvor behovet for kunstig belysning er lavere. Måling af dagslyset kan foretages enten udendørs med en vejrstation eller inde i rummet. Urstyret Urstyring kan med fordel bruges i lokaler hvor de samme aktiviteter udføres hver dag eller uge. Urstyring kan kombineres med sensorer eller manuelt betjente kontakter, som kan tilsidesætte urstyringen midlertidigt. Manuel tænd auto sluk Automatisk sluk er en gammel og velkendt metode til at begrænse overflødigt strømforbrug til belysning. Løsningen bruges ofte til trappeopgange, kælder- og depotrum. Metoden går ganske enkelt ud på, at en timer startes når lyset tændes. Timeren slukker automatisk lyset efter et forudbestemt antal sekunder. Automatisk sluk bør ikke benyttes i rum, hvor en uventet afbrydelse kan føre til farlige situationer, f.eks. ved arbejde med maskiner. Det bør desuden være muligt at finde udgangen, selvom lyset er slukket. Bevægelsessensor En bevægelsessensor registrerer personers tilstedeværelse i et rum og aktiverer lyset. Kontinuerte målinger sørger for at belysningen forbliver tændt, indtil rummet forlades igen. Der findes flere metoder til at registrere tilstedeværelsen, se afsnit om sensorer. Bevægelsessensorer er brugt i mange sammenhænge, herunder kontorer, gangarealer, depoter mm. Ved opsætning af bevægelsessensorer er det særligt vigtigt at være opmærksom på rummets geometri og indretning, da sensorerne ofte skal placeres med direkte udsyn til f.eks. kontorarbejdspladser. 8

9 Sensorer Der findes et antal forskellige sensortyper til at registrere, om der er personer til stede i et rum. Herunder er oplistet de mest anvendte sensorer. Hver enkelt type kan monteres med forskellige linser, som ændrer følsomhed og rækkevidde. Det kan somme tider være en fordel at bruge en kombination af flere sensortyper for at opnå en optimal afdækning af hele rummet. Der kan findes en detaljeret vejledning til valg af sensorer i SBi-Anvisning 220. Passiv Infrarød (PIR) En passiv infrarød sensor måler ændringer i temperaturen i rummets overflader. PIR sensoren vil således registrere en højere temperatur på huden af en person, som kommer ind i rummet. Da det er ændringen i temperatur (og ikke selve temperaturen) der registreres, er det vigtigt at ændringen sker forholdsvist hurtigt og at temperaturforskellen fra de øvrige overflader er tilpas stor. En temperaturforskel på 5 grader mellem omgivelser og personen er tilstrækkeligt. Akustisk sensor En akustisk sensor fungerer som en mikrofon, der måler de ændringer i trykket, som skabes af lyde. Sensoren kan begrænses til at måle et begrænset spektrum, sådan at lyde som fuglekvidder og biler ikke aktiverer sensoren og dermed tænder lyset. En akustisk sensor kan være en fordel i rum hvor det er vanskeligt at placere en PIR sensor hensigtsmæssigt (eller hvor der skal placeres unødigt mange PIR sensorer for at afdække hele rummet). Ultralydssensor En ultralydssensor fungerer ved at registrere ændringer i, hvordan lyd reflekteres i rummet. Den kan registrere selv meget små bevægelser på få centimeter. Ultralydssensorer skal lige som PIR sensorer placeres hensigtsmæssigt for at dække alle relevante dele af rummet. Dagslysstyring Hvis der er tilstrækkeligt dagslys, skal indendørs arbejdspladser og fælles adgangsveje forsynes med automatisk dagslysstyring efter BR15. DS/EN beskriver mulighederne inden for digital dagslysstyring (DALI), zoneopdeling og opkobling. Ifølge BR15, har et arbejdsrum tilstrækkeligt dagslys, når det kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. på arbejdsplanet (fx i skrivebordshøjde, 85 cm over gulvplan). Der henvises til By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger samt SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 9

10 Lyskilder Dette afsnit beskriver kort de mest almindelige lyskilder og sammenligner til sidst farvegengivelse, farvetemperatur, energiklasser og levetid i et skema. LED LED eller Lys Emitterende Diode er betegnelsen for pærer baseret på lysdioder. LED pærer har gennemgået en stor udvikling de seneste år, hvor kvaliteten er steget og prisen faldet. Pærerne fås både som retningsbestemte spots og ikke-retningsbestemte pærer, som kan erstatte f.eks. glødepærer. LED pærer er kendetegnet ved et meget lavt energiforbrug og lang levetid. Ra-værdien for LED pærer ligger på og pærerne kan fås i farvetemperaturintervallet K. Dioderne tænder desuden omgående. En af de største udfordringer med LED lyskilder er varmeafgivelsen. Man bør være særligt opmærksom på, at varmen kan ledes bort, da levetiden ellers blive reduceret. LED lyskilder er relativt dyre i indkøb, men besparelsen vil i de fleste tilfælde kompensere for dette, både på grund af et reduceret strømforbrug samt lavere omkostninger til løbende udskiftninger Markedet for LED pærer kan være svært at gennemskue og det kan være svært (eller umuligt) at verificere påståede levetider, farvegengivelse mm. En del producenter har særligt problemer med farvegengivelsen, som ikke lever op til det lovede niveau. Man kan købe eller leje apparater der med en rimelig præcision måler kvaliteten af lyset. Står man foran et større indkøb af LED lyskilder, kan det være yderst gavnligt at få testet dem inden. Sparepærer Sparerpærer er, ligesom LED pærer, betydeligt mere energieffektive end glødepærer og halogenspots. Sparerpærer er billigere i indkøb end LED, men er til gengæld lidt dårligere på både effektivitet, levetid, og muligheder for farvetemperatur og Ra-værdi. Sparepærer har en opvarmningstid, hvor pæren ikke lyser ved fuld styrke omgående efter den bliver tændt. Opvarmningstiden kan variere fra pære til pære, samt afhænge af blandt andet rummets temperatur. Det kan være uhensigtsmæssigt at benytte sparepærer med lang opvarmningstid i rum der kun bruges i kortere intervaller, f.eks. toiletter. Hvis rummet benyttes i længere perioder, har opvarmningstiden kun lille betydning. Lysstofrør Lysstofrør er meget udbredt i større bygninger på grund af deres lave energiforbrug, lange levetid og relativt gode farvegengivelse. De findes både i varme og koldere farvetemperaturer og man kan vælge 5- pulver rør hvis der er krav til særligt god farvegengivelse. De fleste lysstofrør udsender en høj lysstyrke og anvendes derfor mest i områder med krav til meget lys. Lysstofrør kræver et specielt armatur. Det vil derfor ikke være muligt kun at ændre lyskilden på et senere tidspunkt, som det er tilfældet med sparerpærer/led. Det vil i så fald kræve en udskiftning af armaturet. 10

11 Halogen Halogenpærer er kendetegnet ved en høj Ra-værdi, at de lyser omgående efter tænding, samt at de er relativt billige indkøb. De har samtidig en lav effektivitet og levetid. Halogenpærer forventes at blive udfaset de kommende år i takt med at LED spots bliver bedre og billigere. Det kan på nuværende tidspunkt stort set altid betale sig at skifte en halogenpære ud med LED, da halogenspottet forbruger 5-8 gange mere strøm end LED spots. Dermed kan en udskiftning være tjent hjem på 1-2 år, hvor LED-spottet har en levetid på minimum 10 år. Sammenligning Herunder sammenlignes vigtige parametre for de fem lyskilder beskrevet ovenfor. Værdierne er vejledende og kan afvige fra det beskrevne i specialprodukter. Farvegengivelse (Ra) Værdi Glødepærer LED Sparepærer Halogen Lysstofrør Farvetemperatur (Kelvin) Værdi Glødepærer LED Sparepærer Halogen Lysstofrør Energiklasser (G A++) Værdi Glødepærer G E LED A A++ Sparepærer B A+ Halogen D C Lysstofrør A A+ Levetid (År) Værdi Glødepærer 1 LED Sparepærer 6 15 Halogen 2 3 Lysstofrør

12 Besparelsespotentiale Der er et stort besparelsespotentiale ved at udskifte til energieffektive lyskilder. Besparelsen består dels af et sænket energiforbrug og dels af en lavere udgift til udskiftning af lyskilden. Besparelsen på energiforbruget kan beregnes relativt simpelt hvis man kender brugstiden og effekten af hhv. den nye og den gamle lyskilde. Udskiftes en 60 W halogenpære med en brugstid på 10 timer dagligt til en 9,5 W LED pære med samme lysstrøm ser regnestykket sådan ud: Nuværende forbrug: 60 W * 10 timer * 260 dage / 1000 = 156 kwh Forbrug efter udskiftning: 9,5 W * 10 timer * 260 dage /1000 = 25 kwh Besparelse: 156 kwh 24,7 kwh = 131 kwh Med en elpris pr. kwh på 200 øre bliver den årlige besparelse derfor: 200 øre/kwh * 131 kwh = 262 kr. Den nye lyskilde vil derfor være tjent hjem inden for det første år alene ved energibesparelsen. Derudover kommer besparelsen til indkøb og udskiftning af nye lyskilder. En LED pære i god kvalitet kan koste 3-5 gange mere end en halogenpære, men holder op til 10 gange længere. En glødepærer skal udskiftes gange i LED pærens levetid. Samtidig forringes belysningen indtil lyskilden er udskiftet og driftspersonalet skal afsætte tid til udskiftning af lyskilder. Afhængig af rummets brug og varmebelastning kan udskiftning til en energieffektiv lyskilde øge varmebehovet, da den optagede effekt i lyskilden afsættes i rummet som varme. En tommefingerregel er at omkring halvdelen af besparelsen i el skal erstattes af et øget varmeforbrug, som dog er betydeligt billigere. I rum som ofte er plaget af overtemperaturer vil udskiftningen til dels modvirke dette. Varmetilførsel fra belysning vil dog kun have en mindre betydning sammenlignet med f.eks. høj solindstråling og varmebelastningen fra elever i et fyldt klasselokale. Drift og vedligehold Dokumentation for anvendte lyskilder Der skal som udgangspunkt ens lyskilder i ens armaturer for at skabe kontinuitet i belysningen og bevare det arkitektoniske udtryk. Derfor bør der laves en oversigt over alle typer armaturer og lyskilder i ejendommen, som kan sikre ensartethed og hjælpe til den løbende udskiftning og vedligeholdelse. Listen bør indeholde nedenstående information om lyskilderne, men kan suppleres med modelnummer for lyskilden, så der nemt kan bestilles erstatninger. Fatningstype Ra - værdi Farvetemperatur (Kelvin) Lysudbytte (lm/w) Dæmpbarhed 12

13 Rengøring Jævnlig rengøring er nødvendig for at opretholde belysningsstyrken. Lyskilder bør rengøres årligt eller oftere i miljøer, hvor de hurtigt bliver tilsmudsede. Lyset i et lokale påvirkes betydeligt af refleksioner fra vægge og inventar. Disse bør derfor ligeledes rengøres efter behov. Der bør udarbejdes en vedligeholdelsesplan som inkluderer rengøring og tilsyn med armaturer og omgivelser. Vedligeholdelsesplanen skal blandt andet tage højde for aktiviteterne i rummet og armaturernes udformning. 13

14 Ordliste Colour Rendering Indeks Se Farvegengivelse Driver Integreret del af LED pærer som brugs til at regulere spændingen. Energieffektivitet Forholdet mellem mængden af udsendt lys og energiforbruget. Defineret som lumen pr. watt [lm/w] Farvegengivelse Lyskildens evne til at gengive farver naturtro. Kaldes enten Color Rendering Index (CRI) eller Raværdi, som beskriver samme tal. Farvetemperatur Farvetemperaturen beskriver lysets egen farve og indikerer om lyset virker varmt eller koldt. Temperaturen angives i Kelvin [K], hvor skalaen går fra K. Jo højere farvetemperatur, jo koldere farve. Forkobling Lysstofrør og sparepærer kan ikke tilsluttes direkte til stikkontakten. Det er nødvendigt, at der indgår en forkobling, som transformerer strøm og spænding til den forsyning, pæren kræver. I sparepærer er forkoblingen indbygget i pærens sokkel. Integreret LED Visse armaturer leveres med integreret LED pærer som ikke umiddelbart kan udskiftes. Nogle kan dog skiftes ved brug af værktøj. Kelvin Temperaturangivelsen Kelvin. Se Farvetemperatur Levetid Pærens forventede levetid, ofte angivet i timer. Den forventede levetid kan variere meget afhængig af pærens type of brug. Lumen Se Lysstrøm Lysstrøm Det synlige lys fra en pære i alle retninger tilsammen. Angives i lumen (lm). Pærens emballage angiver, hvor mange lumen pæren udsender. To pærer, som har samme lumenværdi, giver lige meget lys, selvom de ikke bruger samme effekt. Lysstyrke Angiver lysstrømmen i en bestemt retning,. Enheden for lysstyrke er candela (cd) Lysudbytte Forholdet mellem den lysstrøm en lyskilde afgiver og den elektriske effekt som den optager. Angives i lm/w. Ra-værdi Se Farvegengivelse Retningsbestemt lys Lys som på grund af pærens udformning kun udsendes i en begrænset vinkel. Det gælder f.eks. spotpærer. 14

15 Sokkel Foden af pæren som bruges til sammenkobling med armaturet. Laves blandt andet med gevind eller stifter. Watt Pærens effektforbrug og dermed strømforbrug. Effektforbruget er ikke ensbetydende med lysstrømmen fra pæren. Transformer En transformer er nødvendig til visse typer pærer, herunder lavvolt halogenspot. Transformeren regulerer spændingen. 15

16 Referencer DS/EN , Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser DS/EN DK NA 3, nationalt anneks til ovenstående DS 703:1983, Retningslinjer for kunstig belysning i sygehuse DS/EN 12193:2008, Lys og belysning Sportsbelysning DS/EN 50172:2004, Belysningssystemer til nødudgange DS/EN , Grænseflade for digital lysstyring (DALI), styreenheder SBi-anvisning 220, Lysstyring SBi-anvisning 238, Lys i daginstitutioner SBi-anvisning 219, Dagslys i rum og bygninger By og Byg Anvisning 203, Beregning af dagslys i bygninger Spar Energi Kravspecifikationer til belysningsanlæg link Ny Pære Hvad skal jeg vide, før jeg køber? link Arbejdstilsynet Kunstig Belysning - At-vejledning A.1.5 Februar 2002 link Arbejdstilsynet Lys og belysning link SBi Effektiv belysning i kontor- og erhvervsbyggeri link Gate 21 Ny LED-belysning presser elforbruget i bund link side 10 Philips Inspirationsguide LED-kontorbelysning her Niko-Servodan Guide til den rigtige installationsløsning Lysstyring gjort enkelt link