Belysningssystemer GUIDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Belysningssystemer GUIDE"

Transkript

1 GUIDE Belysningssystemer Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i AppStore eller Androide Market 1

2 INDHOLD BELYSNINGSSYSTEMER... 3 Symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer... 3 Energioptimale belysningssystemer... 3 GRUNDLAG FOR DIMENSIONERING AF BELYSNINGSANLÆG... 4 TJEKLISTE... 5 YDERLIGERE INFORMATION Udgivet oktober

3 BELYSNINGSSYSTEMER Målet for et energivenligt belysningssystem er et lavt årligt elforbrug pr. m 2 gulvareal og en god belysningskvalitet, således at der altid er den rette belysning i alle områder af arbejdslokalerne på de rette tidspunkter. For at opnå et energivenligt belysningssystem er det nødvendigt med omhyggelig planlægning, beregning, komponentvalg og dokumentation af anlæggene. Regulering af belysningen, effektive lyskilder, effektive armaturer og differentiering af belysningen giver gode muligheder for at begrænse energiforbruget, reducere varmebelastningen fra belysning og samtidig opnå god belysningskvalitet. Symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer Belysningssystemer skal passes og plejes for at fungere korrekt. Dette gælder også den tilhørende automatik der styrer og regulerer systemerne. Det ses dog ofte, at disse systemer ikke drives og vedligeholdes efter forskrifterne fra leverandøren eller installatøren, hvilket ofte medfører ringe belysningskomfort for bygningens brugere og højere energiforbrug end nødvendigt. Typiske symptomer på energi-ineffektive belysningssystemer er: For høj eller for lav belysningsstyrke Tilsmudsede armaturer og lyskilder Ingen styring og regulering af belysningen (f.eks. ure, bevægelsesmeldere eller dagslysstyring) Høj installeret effekt pr. m 2 Højt elforbrug pr. m 2 Energioptimale belysningssystemer For at opnå en energioptimal drift af et belysningssystem, er det vigtigt at det er dimensioneret korrekt. En korrekt dimensionering kræver, at der er foretaget en analyse og vurdering af det reelle behov, som anlægget skal dække (behovsanalyse). På baggrund af behovsanalysen vælges, blandt andet vha. et lysberegningsprogram, den optimale systemudformning med de mest energieffektive komponenter (armaturer, lyskilder og forkoblinger) samt det mest energioptimale styrings- og reguleringsudstyr (ur, bevægelsesmeldere eller lysfølere). 3

4 GRUNDLAG FOR DIMENSIONERING AF BELYSNINGSANLÆG Belysningsanlæg skal dimensioneres, så de lever op til kravene i Bygningsreglementet: Belysningen i arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal overholde kravene i DS 700 (krav til belysningsstyrke, blændingsgrænse og farvegengivelse m.m.) Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med effektiv belysning. Energieffektiv belysning indebærer bl.a. anvendelse af lyskilder med en virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/w (lysstofrør eller kompakt lysstofrør) og effektbelysning samt arbejdslamper på over 15 lm/w (kompakt lysstofrør, sparepærer eller LED pærer) Arbejdsrum mv. og fælles adgangsveje skal forsynes med dagslysstyring. I rum med begrænset dagslysadgang kan dagslysstyring dog udelades Arbejdsrum mv. med lejlighedsvis benyttelse og fælles adgangsvej skal forsynes med bevægelsesmeldere, dog ikke hvis slukning af lyset kan give anledning til ulykker, eller hvis lyskilderne ikke er egnet dertil. Belysningsanlæg i arbejdsrum mv. skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter Unødvendigt energiforbrug til belysning skal undgås. Unødvendigt energiforbrug kan undgås ved at overholde ovennævnte krav samt ved: Reduktion af driftstider (ur, bevægelsesmeldere eller lysfølere) Anvendelse af effektive armaturer: Et godt armatur skal have en lysfordeling, hvor lysets retninger og styrke passer til synsopgaven, et blændingstal, der overholder de anbefalede grænser, samt en passende virkningsgrad (effektivitet). Desuden skal armaturet være let at rengøre og vedligeholde, og dets konstruktion og robusthed skal være afpasset efter arbejdspladsens karakter. Armaturer bør vælges i samråd med en belysningskonsulent og ud fra oplysninger i armaturfabrikanternes kataloger, lystekniske beregninger og subjektive iagttagelser Anvendelse af reflektorer i armaturer for lysstofrør Anvendelse af lyse farver i lokalerne Anvendelse af energibesparende forkoblinger Systematisk vedligeholdelse af anlæg 4

5 TJEKLISTE Spørgsmål Slukkes belysningsanlægget når lokalerne forlades, f.eks. efter rengøring, i forbindelse med pauser eller efter arbejdstid? Er anlægget opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter? Vurderes det, at belysningsstyrken overholder kravene i DS 700? Er der monteret reflektorer i armaturer med lysstofrør? Er lokalet malet i mørke farver? Anvendes der gløde- eller halogenglødelamper til almenbelysning? Anvendes der glødelamper til effektbelysning? Anvendes der energivenlige HF- forkoblinger i armaturer for lysstofrør? Er der et stort dagslysindfald gennem vinduer? Vedligeholdes anlægget regelmæssigt? Svar Løsning Se 1 Se 2 Se 3 Se 4 Se 5 Se 6 Se 7 Se 8 Se 9 Se Der er en udbredt tendens til at lade lyset brænde, også når der ikke er behov herfor. Slukkes lyset konsekvent i lokaler, hvor ingen opholder sig, og hvor der kun kommer personer i kortere tidsrum, vil energiforbruget i mange lokaler blive reduceret så meget, at det ikke er rentabelt at iværksætte yderlige foranstaltninger. 2. Zoneopdeling sikrer, at der er mulighed for at begrænse brugstiden mest muligt. Zoneopdelingen udføres f.eks. ved, at belysningsarmaturerne nær vinduer kan udgøre én zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre én eller flere selvstændige zoner. Der monteres manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone. 3. Til enhver arbejdsopgave kræves der en vis belysningsstyrke. Belysningsstyrken er forholdet mellem den lysstrøm i lumen der rammer en flade og dennes areal i m 2. Enheden for denne størrelse er lux. I DS 700 er der foreskrevet retningslinjer for belysningsstyrker til diverse opgaver. Ifølge DS 700 skal der f.eks. på kontorer med vedvarende læsning og skrivning være en belysningsstyrke på 500 lux, mens der på kontorer med lejlighedsvis læsning og skrivning skal være en belysningsstyrke på 200 lux. 5

6 4. I mange armaturer, for lysstofrør, vil man ofte opleve, at der ikke er monteret reflektorer. Reflektorer forøger lysudbyttet fra armaturerne, hvilket i mange tilfælde kan medføre, at antallet af armaturer kan reduceres. Reflektoren må ikke give anledning til generende blænding. 5. Farvevalget i et lokale har stor betydning for belysningsniveauet. Mørke farver på væg og loft kan medføre, at en relativ stor procentdel af lyset ikke reflekteres. Herved er det nødvendigt at installere flere armaturer end nødvendigt. 6. Valget af lyskilder til almenbelysning har stor betydning for elforbruget til belysningsanlægget. Når man skal vurdere de valgte lyskilder skal man være opmærksom på følgende: Lyskildernes effekt målt i W Til hvilket formål lyskilderne anvendes, herunder lyskildernes evner til at gengive farver (Ra-indeks) Lysudbyttet den udsendte lysmængde fra armaturet pr. installeret effekt målt i lumen/w Lyskildernes levetider Som tidligere nævnt skal der ifølge Bygningsreglementet benyttes lyskilder med virkningsgrad for almenbelysningen på over 50 lm/w (nyprojektering og renovering). Dette indebærer, at der skal benyttes lysstofrør eller kompakt lysstofrør til almenbelysning. I nedenstående tabel ses Center for Energibesparelsers krav til belysningsanlæggets maksimale effektoptag i forhold til arealernes størrelse (nyprojektering og renovering). Rummets anvendelse Kontorer og daginstitutioner Undervisnings- og mødelokaler Gangarealer Maksimalt effektoptag [W/m 2 ]

7 7. Valget af lyskilder til effektbelysning har stor betydning for elforbruget til belysningsanlægget. Når man skal vurdere de valgte lyskilder skal man være opmærksom på de samme forhold som ved almenbelysning (se punkt 6). Som tidligere nævnt skal der ifølge Bygningsreglementet benyttes lyskilder med virkningsgrad for effektbelysningen på over 15 lm/w. Dette indebærer, at der skal benyttes kompaktlysstofrør, sparepærer, metalhalogen lyskilder eller LED pærer til effektbelysning. 8. Alle lysstofrør og højtryksdamplamper skal bruge forkobling til at begrænse strømmen gennem lampen. Tidligere benyttedes udelukkende induktive jernkernespoler til dette. De er holdbare og modstandsdygtige overfor over-spændinger, men de har et stort energitab. Disse spoler har fortsat stor udbredelse. Til lysstofrør og kompaktlysstofrør forhandles tillige elektroniske forkoblinger, der arbejder med højfrekvente lampestrømme (HF-spoler). Disse giver en energibesparelse i forhold til de induktive spoler på 25 %. Halogenglødelamper forsynes fra specialtransformere. Konventionelle jernkernetransformere har sædvanligvis et tab på ca. 25 % af lampebelastningen. Elektroniske transformeres tab er mindre end det halve. Nedenfor ses eksempler på systembelastninger for anlæg med lysstofrør: Rørtype[W] Lysstofrør Induktiv spole [W] Elektronisk forkobling [W] Eksempel I et lokale er der installeret 20 armaturer med 4 x 18 W lysstofrør. Driftstiden for anlægget udgør timer pr. år. Effektoptaget med induktive spoler kan beregnes til ca. 2,2 kw. Effektoptaget med elektroniske forkoblinger kan beregnes til ca. 1,5 kw. Elbesparelsen ved anvendelse af elektronisk forkoblinger udgør: (2,2 kw 1,5 kw) h/år = kwh/år. 7

8 9. Dagslyset er vigtigt for vort velbefindende. Derfor foreskriver Arbejdstilsynets vejledninger og Bygningsreglementet, at arbejdsrum skal være velbelyste med dagslys. Det er også økonomisk fordelagtigt at udnyttes dagslyset. Selv om vi ikke kan styre dagslysets styrke, farve og retning, kan vi alligevel udnytte det i døgnets lyse timer. Hvor store besparelser der kan opnås ved at udnytte dagslyset afhænger af dagslysfaktoren (DF). Dagslysfaktoren, angiver i procent, hvor meget dagslys, der når ind i lokalet til en arbejdsplads. Dagslysfaktoren er vanskelig at beregne, idet der er mange parametre at tage hensyn til. Til gengæld er den let at måle. I modstående figur ses hvorledes dagslysfaktoren måles. Reguleringsmetoder Nedenfor beskrives to metoder som med fordel kan anvendes til regulering af belysningsanlæg i lokaler. On/off regulering Den simpleste regulering er en automatisk tænd/sluk funktion af belysningen ved hjælp af en lys sensor. Lys sensoren sørger for at belysningsanlægget ikke tændes, hvis dagslys niveauet er tilstrækkeligt højt. Kontinuerlig regulering Ved kontinuerlig regulering sker der en regulering af belysningen efter dagslysniveauet. Når dagslysniveauet stiger vil reguleringen søge at fastholde en ønsket belysningsstyrke i lokalet ved at dæmpe den kunstige belysning. Som det ses på figuren afhænger den mulige elbesparelse af forholdet mellem det ønskede belysningsniveau i lokalet og dagslysfaktoren. Dagslysfaktoren er et mål for, hvor meget lys der er indendørs i forhold til ude. Når dette forhold er beregnet kan man aflæse besparelsespotentialerne på figurerne. Besparelsespotentialerne er angivet i forhold til, at belysningen ellers ville være tændt i hele brugstiden (kl. 8-17) Eksempel I et lokale er der, med slukket lys, målt en middelbelysningsstyrke på 75 lux. Belysningsstyrken udendørs er Elbesparelser ved on/off regulering af belysningen El-besparelser af kwh (%) Nordvendt vindue Sydvendt vindue Belysningsstyrke i lokale / dagslysfaktor Elbesparelser ved kontinuert regulering af belysningen El-besparelser af kwh (%) Nordvendt vindue Sydvendt vindue Belysningsstyrke i lokale / dagslysfaktor

9 målt til lux. Den ønskede middelbelysningsstyrke i lokalet er 200 lux. Dagslysfaktoren kan beregnes til: 75 lux/7.000 lux = 0,01 Forholdet mellem den ønskede belysningsstyrke i lokalet og dagslysfaktoren kan beregnes til: 200 lux/0,01 = Ved kontinuerlig regulering af belysningen kan der, iflg. ovenstående figur til højre, opnås en besparelse på ca. 60 %. 10. Systematisk, energibevidst vedligehold giver både driftsmæssige og økonomiske fordele. Men vedligeholdet foregår ikke altid systematisk, og der er heller ikke altid tilstrækkelig fokus på sammenhængen mellem energiforbrug og vedligehold. Systematisk, energibevidst vedligehold handler om at optimere belysningsanlægget driftsmæssigt og dermed også energimæssigt. Det indebærer, at vedligeholdet planlægges og gennemføres med faste intervaller og ikke blot løbende efterhånden, som behovet opstår. Manglende vedligeholdelse af belysningsanlæg medfører et unødvendigt energiforbrug og for lidt lys på arbejdspladserne. Det er ikke ualmindeligt, at lyskildernes lysnedgang samt tilsmudsning reducerer lysudsendelsen på eksempelvis kontorer med 20 %. Alle belysningsanlæg forringes med tiden. Forringelsen er især stor i den første tid, efter at anlægget er taget i brug: Lyskilderne udsender mindre lys med tiden pga. naturligt slid Lyskilderne brænder ud nogle gange før tid pga. defekter, varme, slag og rystelser Støv, fedt og andet snavs sætter sig på armaturer og lyskilder samt på vægge og lofter, hvorved lyset ikke kan nå frem til det sted, hvor det skal bruges Armaturerne ændres f.eks. ved korrosion af metaldele og gulning af plastdele eller ved simpel beskadigelse. 9

10 YDERLIGERE INFORMATION Ved systematisk vedligehold kan forringelsen af belysningsanlægget mindskes. I enhver virksomhed, skole, institution m.m. bør der således udarbejdes en vedligeholdelsesplan, som indeholder instrukser om hvordan og hvornår vedligeholdelsen skal gennemføres samt hvem der er ansvarlig for at vedligeholdelsen bliver gennemført. En vedligeholdelsesplan kan indeholde: Rengøring af lyskilder og reflektorer efter behov, dog mindst én gang pr. år Rengøring af armaturer Rengøring af vinduer og ovenlys Udskiftning af lyskilder, udskift systematisk lyskilder efter anbefalet brændetid Kontrol af belysningen, udskift snarest defekte lyskilder Terminer for maling af loft og vægge Mange gamle belysningsanlæg er overdimensioneret fra starten for at tage hensyn til manglende vedligeholdelse. Man bør i stedet for projektere ud fra løbende vedligeholdelse af belysningsanlægget. De ekstra omkostninger herved modsvares af de lavere udgifter til drift og afskrivning af belysningsanlægget samt mindre energi udgift. Lysstyring, SBi-anvisning 220, Claus Reinhold, Steen Traberg-Borup, Anette Hvidberg Velk, Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2008 Lysdioder til Belysning 2008 Status for fremtidens lyskilder, Elsparefonden, Lysteknisk Selskab (Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder) Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Se også hjemmesiden: 10

11 Om Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar Der er afsat 32 mio. kroner fra 2008 til og med 2011 til etablering og drift af Videncentret. Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. Gregersensvej 1 Bygning Taastrup Tlf

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Dansk Center for Lys UNGT LYS Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner etc. Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, netværk,

Læs mere

Belysning Energieffektivisering

Belysning Energieffektivisering Belysning Energieffektivisering Indholdsfortegnelse Belysning...2 Energieffektiviseringer...2 Belysningsniveau...3 Adfærdsrelaterede besparelsesmuligheder...3 Sluk for unødigt brændende lys...3 Lyskilden...4

Læs mere

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Registrering Der foretages en entydig registrering af: anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg zone areal almen belysning, installeret effekt i brugstiden,

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1 Belysning 0 1 EL BELYSNING Belysning Elforbrug til belysning omfatter: Forbrug i benyttelsestiden Forbrug uden for benyttelsestiden Standby forbrug Der skelnes mellem to former

Læs mere

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10%

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lyskvalitet og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Problem: vi har begrænsede energi-resourcer kunstlys bruger energi hele

Læs mere

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Bæredygtige og innovative belysningsløsninger? Den gode og energirigtige belysningsløsning? Rette mængde lys, på rette sted og på det rette tidspunkt. (Gælder såvel ved nye anlæg som ved renovering af

Læs mere

BR s nye energibestemmelser

BR s nye energibestemmelser BR s nye energibestemmelser (Dokumentation iflg. SBI-anvisning 213 og Be06, samt energimærkning af nye og gamle bygninger) Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab EU-direktiv: Energy Performance of Buildings

Læs mere

Lys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys

Lys Kvalitet Energi. Glødepærens udfasning. Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Glødepærens udfasning Lys Kvalitet Energi Astrid Espenhain, Dansk Center for Lys Hvad er lys? Lyskildetyper Hvad skal man vælge? Lovstof og energibestemmelser Udskiftningsmuligheder i d Spektralfordeling

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift BELYSNING Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Kontorer Lejlighedsarbejde Vedvarende arbejde Gange og trappe 200 lux 500 lux 50 lux Rengøring af

Læs mere

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København.

Ny belysning i boligen. Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ny belysning i boligen Omø, 30. oktober 2012 Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Energiingeniør Energivejleder Energitjek i boliger, mm. av@energitjenesten.dk

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring!

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Store besparelse ved anvendelse af lysstyring! Simpel lysstyring Intelligent lysstyring ! " # $ %&& ' Regler er til for at bliver overholdt, men private virksomheder kan vælge at bestemme selv. Men er

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Vejledning til valg af belysning

Vejledning til valg af belysning Vejledning til valg af belysning Indhold INDLEDNING... 3 LOVKRAV OG ANBEFALINGER... 4 Lovkrav... 4 Arbejdstilsynets anbefalinger... 5 SÆRLIGE BEHOV... 5 Kontormiljøer... 5 Daginstitutioner... 5 Skoler...

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ERHVERV. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ERHVERV Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMT OG KOLDT VAND 02 Koldt vand 02 Varmt vand 03 EL 16 Belysning 16 Andet elforbrugende

Læs mere

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Torben Dalsgaard Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker Energibesparelser Hvorfor? Hvor? Hvordan? Hvorfor? Klimaet Politisk Pengene Hvor? Vedvarende energi Nye bygninger Eksisterende

Læs mere

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn.

Der skal normalt være dagslys i arbejdsrum samt mulighed for udsyn. Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-vejledningen beskriver Arbejdstilsynets krav

Læs mere

Indlæg til DCL høringssvar, BR15 og DS/EN inkl. nationalt applikationsdokument

Indlæg til DCL høringssvar, BR15 og DS/EN inkl. nationalt applikationsdokument Generelt/ Per Reinholdt, Fagerhult BR15 6.5.3, stk. 1 Bestemmelsen kan normalt opfattes som opfyldt, hvis DS/EN 12464-1 Lys og belysning Belysning ved arbejdspladser Del 1: Indendørs arbejdspladser, med

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 Indholdsfortegnelse: Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0 Indhold Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0... 2 Kom godt i gang...

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

Lyskilder ÅF Lighting

Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder ÅF Lighting Lyskilder Elektriske lyskilder Glødelamper/ temperaturstrålere Udladningslamper/ luminescensstrålere Lysdioder Natrium Kviksølv Standard 230 V Halogen Lavtryk Højtryk Lavtryk Højtryk

Læs mere

Status for Program LED til belysning

Status for Program LED til belysning Status for Program LED til belysning Kenneth Munck, direktør er et videncenter, der indsamler og formidler viden om lys og belysning. Vi giver uvildige svar og gode råd samt afholder kurser, seminarer

Læs mere

Indregulering af varmeanlæg

Indregulering af varmeanlæg GUIDE Indregulering af varmeanlæg i parcelhuse og andre mindre bygninger INDHOLD INDREGULERING AF VARMEANLÆG... 3 Symptomer på manglende indregulering... 3 Definition på indregulering... 3 Et anlæg i balance...

Læs mere

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER

LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER LYS, SUNDHED og ÆLDRE - OM LYSKVALITET OG MÅLINGER Aikaterini Argyraki, Carsten Dam-Hansen, Jakob Munkgaard Andersen, Anders Thorseth, Dennis Corell, Søren S. Hansen, Peter Poulsen, Jesper Wollf og Paul

Læs mere

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder

Læs mere

Energigennemgang af Harders Boghandel

Energigennemgang af Harders Boghandel 0 Energigennemgang af Harders Boghandel Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET

BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER GODT LYS PÅ KONTORET INDHOLD 4 FORORD 7 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER 8 DAGSLYS 10 KUNSTIG BELYSNING 11 SAMSPIL MELLEM DAGSLYS OG KUNSTIG

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008 Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Nyt Bygningsreglement BR08 Ikrafttræden 1/2 2008 Indtil 1/8 2008 kan både BR95 og BR08 anvendes Efter 1/8 2008 anvendes udelukkende BR08 Hvad er der

Læs mere

Revideret version: juni Vejledning til valg af belysning

Revideret version: juni Vejledning til valg af belysning Revideret version: juni 2016 Vejledning til valg af belysning Indledning Denne vejledning er udarbejdet og revideret af CEICAD projektsekretariatet med hjælp fra projektgruppen Installationer. Vejledningen

Læs mere

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger 1. udgave, 2008 90 80 70 60 50 40 30 20 Dagslys i rum og bygninger Dagslys i rum og bygninger Kjeld Johnsen Jens Christoffersen SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008

SBi-anvisning 220 Lysstyring. 1. udgave, 2008 SBi-anvisning 220 Lysstyring 1. udgave, 2008 Lysstyring Claus Reinhold Steen Traberg-Borup Anette Hvidberg Velk Jens Christoffersen SBi-anvisning 220 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration

GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER. BAR Privat Kontor og Administration GODT LYS PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 GODT LYS PÅ KONTORET 4 5 6 10 13 14 16 17 18 19 BELYSNING OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER

Læs mere

1. udgave, 2000 Vejledningen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center - Tlf. 36 14 31 31 Varenummer 172003 www.asc.amr.dk

1. udgave, 2000 Vejledningen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center - Tlf. 36 14 31 31 Varenummer 172003 www.asc.amr.dk LYS&LYD giver virksomhederne et værktøj, de kan bruge til deres vurdering af lys- og lydforhold. Samtidig giver vejledningen forslag til eventuelle forbedringer. Branchevejledningen er udgivet af: Branchearbejdsmiljørådet

Læs mere

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen

Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug. Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen Lys i daginstitutioner Kvalitetslys med lavt elforbrug Kjeld Johnsen Inge Mette Kirkeby Astrid Espenhain Katrin Barrie Larsen SBi-anvisning 238 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011

Læs mere

EFU INDHOLDSFORTEGNELSE. Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning Rekv. 7 Prod :48 Ordre EFU

EFU INDHOLDSFORTEGNELSE. Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning Rekv. 7 Prod :48 Ordre EFU 44168 INDHOLDSFORTEGNELSE Belysning - lovgivning...3 Opgaver - Belysning - lovgivning...7 2-14 Rekv. 7 Prod. 29-11-2005-11:48 Ordre 10717 EFU BELYSNING - LOVGIVNING Indledning omkring lovgivningsområder

Læs mere

Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004

Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed. Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Delrapport til Elforsk PSO-projekt nr. 343-004 April 2012 Laboratoriemålinger af lyskilders spændingsafhængighed Forfattere: Claus M. Hvenegaard,

Læs mere

Energiresultat Transportministeriets Departement

Energiresultat Transportministeriets Departement Energiresultat Transportministeriets Departement Resultat af energiforbedringer foretaget i Transportministeriets Departement i perioden 2008 og 2009 Beregninger udført af Lene Kuszon, Dansk Standard maj

Læs mere

SBi 2009:09. Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper

SBi 2009:09. Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper SBi 2009:09 Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper Kontorbelysning baseret på energieffektive arbejdslamper Kjeld Johnsen Helle F. Rasmussen Anne Iversen Carsten Fischer Carsten P. V.

Læs mere

Energigennemgang af Onur Frugt

Energigennemgang af Onur Frugt Energigennemgang af Onur Frugt Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Center for Miljø Københavns miljønetværk Kalvebod Brygge 45, Postboks 259, 1502 København K, 3366 5800

Læs mere

Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet

Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Computer- og dagslysstyret kunstlys på Rigshospitalet Formål med projekt Konkretisering af behov for patienter og personale Brugerbaseret forbedring af belysningsforhold, v.hj.a. lysregistrering samt brugerundersøgelse

Læs mere

2Besparelse og kundetilfredshed

2Besparelse og kundetilfredshed Invitation til miniseminarer København Vi gentager successen Århus S pot på 2Besparelse og kundetilfredshed Miniseminar om lysstyring og indregulering Energieffektiv belysning med behovsstyring De nye

Læs mere

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Vær sikker på, at lysstyrken (målt i lumen) passer til dit formål. Se oversigten Farvel til watt - Goddag til lumen

Læs mere

Bilag A. Indholdsfortegnelse

Bilag A. Indholdsfortegnelse Bilag A Fortolkning af visse bestemmelser i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning, som ændret ved bekendtgørelse nr. 721 af 22. juni 2006. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lys som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø. Lys Denne DCUM-vejledning handler om lys på skoler og uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor lys er vigtigt, samt forskellen på dagslys og kunstigt lys. Herudover beskrives, hvilke lovmæssige krav der

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab 2007-2008 Lysteknisk Selskab - Engholmvej 19-3660 Stenløse - Tlf.: 47 17 18 00 - Fax: 47 17 08 32 Web: www.lysteknisk.dk - E-mail: information@lysteknisk.dk

Læs mere

Krav til elforbruget i belysningsanlæg i offentlige og private bygninger

Krav til elforbruget i belysningsanlæg i offentlige og private bygninger December 2008 Krav til elforbruget i belysningsanlæg i offentlige og private bygninger 2008-2020 Udarbejdet af Dansk Center for Lys Forfattere: Kenneth Munck, Civ.ing., Vibeke Clausen, Civ.ing. Indhold

Læs mere

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

EDB -lokaler APV Fase 1 Skema 5 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet

Energihandlingsplan for Beskæftigelsesministeriet for Beskæftigelsesministeriet 2008 Oversigt: Grundlag for handlingsplanen side 3 Beskæftigelsesministeriet forbrug side 5 Tekniske besparelsestiltag side 6 Håndbog i energirigtigt indkøb side 20 Energimærke

Læs mere

Energigennemgang af Matas, Amagercentret

Energigennemgang af Matas, Amagercentret 0 Energigennemgang af Matas, Amagercentret Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget

Læs mere

Kontor. Kontorbelysning. Kombiner et LED-armatur med et intelligent lysstyringssystem for at opnå størst mulig effektivitet og besparelse

Kontor. Kontorbelysning. Kombiner et LED-armatur med et intelligent lysstyringssystem for at opnå størst mulig effektivitet og besparelse er Kontor Kombiner et LED-armatur med et intelligent lysstyringssystem for at opnå størst mulig effektivitet og besparelse Energibesparelser på op til 65% til kontorbelysning: CoreLine Recessed LED34S

Læs mere

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Version 3.04 side 1 af 10 Mærkenr 112215 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr 333-075946-001 Adresse Nørrevangsskolen, Rosenkildevej 88 Udarbejdet af RAMBØLL Adresse

Læs mere

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996

At-VEJLEDNING. Kunstig belysning. A.1.5 Februar 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 At-VEJLEDNING A.1.5 Februar 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.16 af januar 1996 Kunstig belysning Vejledning om kunstig belysning på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Udskiftning af 12 V 10 W stifthalogen belysning med 2,5 W A+ stift belysning

Udskiftning af 12 V 10 W stifthalogen belysning med 2,5 W A+ stift belysning Beslutning 7 ændrede værdier belysning Vedr. udskiftning til stifter, pærer eller spots ringere end A+ samles under 0-værdi. Der udarbejdes ikke dokumentationsark, men udelukkende en læs let tekst. se

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Læs mere på bagsiden. Hent appen Lysguiden NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Læs mere på bagsiden. Hent appen Lysguiden NY PÆRE. - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Hent appen Lysguiden Læs mere på bagsiden NY PÆRE - hvad skal jeg vide, før jeg køber? Gode råd til dig, der skal skifte pære 1 Gå efter en -pære med energimærke A+, når du køber ny pære. -pærer bruger

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Det rigtige LED-lysrør hver gang. LED-lyskilder

Det rigtige LED-lysrør hver gang. LED-lyskilder LED-lyskilder LED-lysrør Det rigtige LED-lysrør hver gang Philips MASTER LED-lysrør-sortimentet er den idelle løsning. Hvad enten du vil have høj energieffektivtet eller det bedste lysudbytte. Det rigtige

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Lyskilder til boligen. din guide til energirigtig indretning med lys

Lyskilder til boligen. din guide til energirigtig indretning med lys Lyskilder til boligen din guide til energirigtig indretning med lys 2 Indhold Lyskilden styrer elforbruget..................... 4 Teknisk om lyskilder......................... 6 Glødepærer.............................

Læs mere

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1

Klasselokale nr: APV - Fase 1 Skema 1 Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER

ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte

Læs mere

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010

Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Fysisk APV Serviceafdelingens opgaver skoleåret 2009 2010 Jf. årshjulet for sikkerhedsarbejdet på Kolind skole gennemføres hermed APV trin 1 for 75 fløjen med faglokaler. Dette er en opsummering på arbejdet,

Læs mere

Energigennemgang af Café Retro

Energigennemgang af Café Retro 1 Energigennemgang af Café Retro Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og at fremme

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima

Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Felt- og spørgeskemaundersøgelse. Generelt om kontor og indeklima Vinduer og dagslys $I.MHOG-RKQVHQ'DJVO\VJUXSSHQ6WDWHQV%\JJHIRUVNQLQJVLQVWLWXW6%, Lyset, og i særlig grad dagslyset, har altid været omtalt som en meget væsentlig faktor for vores oplevelse af rum. Ikke

Læs mere

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen

Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen Bilag i energihandlingsplan for Arbejdsskadestyrelsen 2007 Bilagsoversigt: BILAG 1. Grundlag for handlingsplanen side 3 BILAG 2. Arbejdsskadestyrelsens forbrug side 5 BILAG 3. Tekniske besparelsestiltag

Læs mere

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING

Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Nyt lys på fremtiden GIV DINE KUNDER BESKED OM GOD OG ENERGIEFFEKTIV BELYSNING Belysningskampagnen 2009 De gamle pærer har mistet gløden Elsparefonden vil gerne hjælpe med at gøre den kommende udfasning

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer

Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer LED-belysning Indendørs belysning Fleggaard Saniståls Centrallager Case Study Grønnere profil hos Sanistål og øget arbejdssikkerhed med nye LED-armaturer Philips' rådgivere agerede utroligt professionelt,

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER

AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER AB Lindstrand 08/2013 EVALUERING AF DAGSLYS I BOLIGER IFM. OPSÆTNING AF ALTANER 35 43 10 10 PETER JAHN & PARTNERE A/S pjp@pjp.dk HJALMAR BRANTINGS PLADS 6 www.pjp.dk 2100 KØBENHAVN Ø Formål og læsevejledning

Læs mere

Energieffektiv drift og vedligehold GUIDE

Energieffektiv drift og vedligehold GUIDE GUIDE Energieffektiv drift og vedligehold Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1 indhold Energieffektiv drift og

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Energieffektiv drift og vedligehold GUIDE NYHEDSBREV

Energieffektiv drift og vedligehold GUIDE NYHEDSBREV GUIDE Energieffektiv drift og vedligehold Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV 1 INDHOLD ENERGIEFFEKTIV DRIFT OG VEDLIGEHOLD... 3 Symptomer på manglende energieffektiv drift og vedligehold... 3 ENERGIOPTIMAL

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

LTS - møde den 25. august Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi. Lysteknisk Selskab

LTS - møde den 25. august Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi. Lysteknisk Selskab Dagens emner: DS S-61: Normer og standarder Revision af DS700 CEN standardisering: Lys og energi Dansk Standard Standardiseringsarbejdet foregår i Dansk Standard S-61 Belysning. Arbejdet omhandler udarbejdelse

Læs mere

LED ARMATUR MED RF-SENSOR. Med Master-Master trådløs forbindelse. Bestillingsnr. 441515

LED ARMATUR MED RF-SENSOR. Med Master-Master trådløs forbindelse. Bestillingsnr. 441515 LED ARMATUR MED RF-SENSOR Med Master-Master trådløs forbindelse Bestillingsnr. 441515 Dette armatur er ideelt at bruge til trappeopgange, gangarealer m.m. Armaturet har et højt lysudbytte, og giver et

Læs mere

Teknisk notat. Sct. Severin - AT Elektriske installationer. Kontrolleret : Vedlagt : Kopi til : 1 GENNEMGANG PÅ SCT. SEVERIN SKOLE

Teknisk notat. Sct. Severin - AT Elektriske installationer. Kontrolleret : Vedlagt : Kopi til : 1 GENNEMGANG PÅ SCT. SEVERIN SKOLE Teknisk notat Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 8220 3500 F +45 8220 3501 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Sct. Severin - AT Elektriske installationer 30. oktober 2012 Projekt: 14.9093.65 Udarbejdet

Læs mere

Stil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne. 1 stil krav til dit arbejdslys

Stil krav til dit arbejdslys. En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne. 1 stil krav til dit arbejdslys Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 stil krav til dit arbejdslys Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 3 Tilpasning efter aktivitet og behov 4 Krav til belysningen

Læs mere

Stil krav til dit arbejdslys

Stil krav til dit arbejdslys TEMA Fysisk arbejdsmiljø Stil krav til dit arbejdslys En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne Indhold 3 Godt lys giver færre sygedage 3 Tilpasning efter aktivitet og behov 4 Krav til belysningen

Læs mere

Krav til rummet Dagslys og belysning

Krav til rummet Dagslys og belysning Krav til rummet Dagslys og belysning Af Jens Christoffersen, ph.d., seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og komfort Mennesket er ikke skabt til at opholde sig indendørs

Læs mere

Hvad kan smart bygningsteknologi gøre for din bygning? -en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi

Hvad kan smart bygningsteknologi gøre for din bygning? -en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi Hvad kan smart bygningsteknologi gøre for din bygning? -en introduktion til bygningsejere og driftsansvarlige om smart bygningsteknologi Tænk smart, når du renoverer I dag er bygningsteknologier blevet

Læs mere

INDENDØRS OG UDENDØRS BE- LYSNING

INDENDØRS OG UDENDØRS BE- LYSNING INDKØBSMÅL Partnerskabet medlemmer har forpligtet sig til: 16. juni 2015 At følge de fælles konkrete indkøbsmål At have en indkøbspolitik, hvoraf det fremgår, at miljøhensyn er en væsentlig parameter i

Læs mere

Vurdering af besparelsespotentialet for elforbrug i etageejendomme

Vurdering af besparelsespotentialet for elforbrug i etageejendomme Vurdering af besparelsespotentialet for elforbrug i etageejendomme Udgivet december 2014 2 Vurdering af besparelsespotentialet for elforbrug i etageejendomme INDHOLD 1 Introduktion... 3 2 Konklusion...

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Energimærke 2005. Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO Version 3.04 side 1 af 10 Mærkenr 112213 Energimærke 2005 Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO BBR nr 333-056186-001 Adresse Biblioteket, ny del, Stenstuegade 14 Udarbejdet af RAMBØLL Adresse

Læs mere

Udskiftning af større cirkulationspumper

Udskiftning af større cirkulationspumper Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Udskiftning af større cirkulationspumper I mange ejendomme cirkuleres varmen stadig med en cirkulationspumpe af en ældre type,

Læs mere

Energigennemgang af Den Glade Gris

Energigennemgang af Den Glade Gris 0 Energigennemgang af Den Glade Gris Energivejleder: Miljø- & Energikonsulent Pia Gade for Center for Miljø Formål Formålet med energigennemgangen er at afdække energibesparelser især i elforbruget og

Læs mere