Jens Vilhelm Petersen, den klassiske dannelse og Odense Katedralskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jens Vilhelm Petersen, den klassiske dannelse og Odense Katedralskole"

Transkript

1 Jens Vilhelm Petersen, den klassiske dannelse og Odense Katedralskole Af Kim Beck Danielsen Odense Katedralskoles beliggenhed, Jernbanegade nr. 34, er ingen tilfældighed. Som en central uddannelsesinstitution gennem over sekshundrede år i byens historie, fik skolen stillet en passende grund til rådighed, da der opstod pladsproblemer i de gamle skolebygninger i Lille Gråbr~ \dres træde fra Byen havde med det industrielle gennembrud fået vokseværk i anden hal vdel af 1800-tallet. Industriens ekspansion og byens vækst betød, at Odense Slots køkkenhave matte stilles til rådighed for blandt andet Katedralskolen, Landsarkivet for Fyen og Jernbanegade. Nogenlunde samtidig med planerne om at flytte Katedralskolen, blev Jernbanegade i 1893 anlagt af Odense kommune. Katedralskolen fik således igen en plads i centrum af byen, og Jernbanegade blev udformet som en parisisk inspireret boulevard. Jernbanegade førte ud til den i maurisk stil ombyggede Statsbanegård,»Moskeen«, som var indviet i Fra Statsbanegården kom der en strøm af mennesker og varer til byen. På vejen til bymidten mødte den rej sende først Missionshotellet (0.1900), Landsarkivet for Fyen (1893), Odense Slot (1720), Odense Katedralskole (1894), Odense Teater ( 1914), Odense Museum (188S), Drengeborgerskolen (1880), Grand Hotel( 1896), Gråbrødre Kloster (Restaureret ), samt en del beboelsesejendomme. Den nyankomne var således klar over, at Odense var en by med ambitioner inden for kultur,politik og økonomi. Odense var da også i samtiden Danmarks tredjestørste by, og slutningen af forrige århundrede var en grunderperiode lokalt som nationalt. Der herskede blandt samfundets førende lag en udviklingsoptimisme, der satte sine afgørende spor overalt. At det samtidig var en periode med betydelige sociale forskelle kan også an Øses af bygningerne. Drengeborgerskolen (Jernbanegadeskole) er i si n nygotik og størrelse, trods alt, mere enkel end Katedralskolens palazzoagtige nyrenæssanee stil fra det IS. arhundredes Italien. Det var nemlig her, eliten skulle begynde sin uddannelse som kommende ledere og embedsmænd i staten og af private virksomheder. Odense Museum (Fyns Kunstmuseum) har græsk tempelform og i denne bygning skulle de skønne kunster udstilles til belæring for den besøgende. Landsarkivet for Fyen blev også udformet med inspiration i renæssanceidealerne, og minder mest af alt om et skatkammer, der skal rumme statsinstitutionernes dokumenter, regnskaber med mere. 67

2 OdelIse Ka tedralskole se/fra Jernbanegade ca For de nævnte bygninger i Jernbanegade gælder det, at de er fornemme monumenter for et samfund, der ønsker at vise, hvad det står for. Derfor måtte bygningerne nødvendigvis være monumentale og stærkt iøjnefaldende. De danner ved deres beliggenhed ud til Jernbanegade nærmest en monumental fron t, som fortæller meget om den borgerlige selvforståelse ved århundredets slutning. På en del af byens postkort fra perioden, viser man da også di sse fl otte bygninger frem. For at afkode de signaler, som blandt andet Odense Katedralskole udsender, kræves der viden om den klassiske dannelse og arkitektur. En viden som samtidens førende lag havde fået ved at modtage undervisning på blandt andet Odense Katedralskole. Arkitekten og den klassiske dannelse Da det var en kommende statsejet skole, der skulle opføres, blev det den kg!. bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen ( ) som fik overdraget opgayen. Jens Vilhelm Petersen var søn af tømrermester og brand major i Odense, Rasmus Petersen og dennes hustru Bolette Petersen. Med denne sociale baggrund var det naturligt, at Jens Vilhelm Petersen tog den store præli minæreksamen fra Odense Katedralskole. Om sit videre uddannelsesforløb har Jens Vilhelm Petersen i sin levneds- Ski ldring til ordenskapitlet skrevet fø lgende:»--. Efter -- Odense Katedralskole - - lærte jeg Tømrerhåndværket og gjorde Svendestykke i Foraaret Samme Efteraar kom jeg paa Kunstakademiet i Kjøbenhavn og fik i Aaret 1875 det- 68

3 tes Afgangsbevis som Arkitekt. i 1879 vandt jeg den Neuhausenske Præmie og i 1881 Akademiets lille guldmedaille. i Aarene reiste jeg 12 Maaneder i Tyskland, Frankrig og i Italien paa Studierejse. Samtidig med og efter at jeg havde gjennemgaaet Kunstakademiet fik jeg min praktiske Uddannelse under nuværende Professor ved Kunstakademiet, Arkitekt Hans J. Holm, paa hvis kontor jeg,--, var beskjæftiget fra ,dels som Tegner, dels som Konduktør ved byggeforetagender under Kjøbenhavns Magistrat.--«. Jens Vilhelm Petersens uddannelsesforløb er ganske tidstypisk for samtidens arkitekter. i 1881 vendte han tilbage til sin fødeby, og i juni 1889 blev han af indenrigsmini steriet ansat som kgl. bygningsinspektf\r for Fyns og Ribe stifter. De næste tredive år bley der med ham som arkitekt bl.a. opført tolv postbygninger, seks toldkammerbygninger, et seminarium, en døvstummeskaie og en katedralskole for staten, hvorti l kom et ganske stort antal private byggeopgaver. i arkitekturhistorien fremhæves blandt andet Odense Katedralskole,Toldkammerbygningen i Odense (1899) og Ane Margrete Petersens stiftelse ( ) ligeledes i Odense som:»--.smukke og karakteristiske eksempler pil hans virksomhed --.--". Når arkitekten valgte renæssancens og dermed antikkens former, må det nødvendigvis have været ud fra en forestilling om, at det klassiske form sprog fra antikkens Grækenland og republikkens Rom var idealet og skulle sætte normerne for byggeriet. Dette formsprog havde også optaget renæssancens arkitekter, der med bl.a. Leon Battista Alberti( ) i spidsen betragtede sig som den klassiske kunst arvtagere, hvis mål det var at genføde ånden og formerne fra den klassiske kunst. Alle kunstretninger efter den klassiske kunst blev betragtet som sekundære og ikke værd at beskæftige sig med. Udover renæssancens dyrkelse af den klassiske kunst form sprog blev opfindelsen af perspektivet afgørende, det vil sige regler der gjorde det muligt, at gengive vi rkeligheden realistisk på et lærred eller et stykke papir. Opfindelsen af perspektivet var centralt, fordi man nu kunne tegne udkast til det endelige projekt. Renæssancens stræben efter det mønstergyldige, herunder regler for hvad der er smukt og grimt, kom til at præge bygningskunsten helt frem ti l begyndelsen af det 20. århundrede. Som det fremgår, var renæssancen både et æstetisk projekt og et dannelsesprojekt. Datidens kunstnere søgte det fuldkomne og Leon Battista Alberti har formu leret det på følgende måde: «--. Det fu ldkomne er en harmonisk overensstemmelse mellem alle enkeltheder, således at man intet kan tilføje og intet trække fra uden at forstyn'e helheden.--«. Jens Vilhelm Petersen var i allerhøjeste grad også optaget af renæssancens arkitekter og deres program. Denne interesse førte ham til studier i Norditalien i 1877/78. Som det var skik blandt samtidens arkitekter har Jens Vilhelm Petersens skitseblok været flitt ig i brug, og der blev tegnet facader,trappegange,portaler,udsmykninger osv. til senere anvendelse. Jens Vilh. Petersens studietur blev påbegyndt i april måned 1877 og den gik blandt andet over Rostock, Hannovel', Braunschweig, Hildesheim, Køln, Liege, Bruxelles, Rouen ; Paris, Lyon, Tours, Orlean, Pavia, Torino, Milano, Genova, Pisa, Firenze,S iena, Orvieto, Rom, Napoli, Pompei m.fl. Mødet med den italienske kultur 69

4 og kunst var højdepunktet på studierejsen, og Jens Vilh. Petersen skrev til sine forældre, at endelig var han kommet til»la Bella Italia«. [ Firenze og Rom var han i længere perioder og der blev berettet detaljeret herom til forældrene. Det første brev hjem fra Firenze lyder således:»firenze d. 2den August. Vi have boet en nat på Hotel Boneiani, men det var for dyrt og Laurnann og Beck hayde i deres fællesstue en saadan mængde Væggelus at de matte ligge paa det bare Gulv uden noget Underlag. Nu ere vi installeret i et Hotel garni der er billigere og hedder Casa Nardini (Borgo San Apostoli). Vi have nu seet lidt af Florents Herligheder men kun meget lidt det indskrænker sig til kirken San Croce med tilhørende klostergang og Kapella Pazzi, men alene dette har i den grad overvældet os at vi nu først føle at vi ere i Italiens Land. - ere alle Kirker og Monumenter i den Grad righoldige,saa kan man vist aldrig blive færdige med Firenze. Vi have endvidere set og beundret Bronzedørene paa Baptisteriet ved Domkirken, og jeg sælter næsten Nicolas Pisanas over Ghiberti, hvis der overhovedet kan drages paraller mellem dem i det. Pisanas ere mere arkitektoniske medens Ghibertis har lagt an paa det Maleriske i Kompositionen.«. Overvældet af indtryk fra den første dag i Firenze satte man sig om aftenen til et godt middagsbord med den dejlige toskanske vin, så Jens Vilh. Petersen den følgende dag matte skrive»--. At Dagbogen er kort idag er begrundelsen paa for megen Vin til Aftensmaden.--<<. Opholdet i Firenze varede i over tre uger og de slore gamle renæssancernestre inden for billedkunst, skulptur og arkitektur blev studeret fra morgen til aften. En del af Jens Vilh. Petersens skitser fra delle ophold er bevaret. Udover dette var han i høj grad inspireret af J.D. Herholdt ( ) og sin læremester HJ. Holm som var ledende inden for den fri historicisme, der primært var inspireret af den Norditalienske renæssance og til dels af middelalderlige herregårde og kirker, idet der fra omkring 1860 fandt slore restaureringer sted af disse. Særligt begejstret var man for renæssancens røde danske slotte og herregårde. Af denne begejstring fødtes den såkaldte murstensarkitektur, som man betragtede som særlig national. At Jens Vilhelm Petersen har studeret den Italienske renæssance indgående fremgår også af, at han i sit bibliotek havde bøger om perioden. Et af disse værker var Hippolyte Taines ( )»Den Italienske kunsts filosofi«fra 1873, som var forskellige forelæsninger han havde holdt på»l'ecole des Beaux-Arts«i Paris. H. Taine var meget berømt i sin samtid og fik stor betydning for bl.a. professor Georg Brandes ( ) forfatterskab. I sit værk fremhæver H. Taine renæssancens store betydning inden for litteratur, billedkunst m.m. Om billedkunstneren og arkitekten Rafaels ( ) fresker skriver han: her»--.-- stemmer Farvens adruelighed med Skikkelsernes skulpturagtige Kraft og Solidhed, Ordningens rolige Arkitektur, Hovedernes Alvor og Enfold, det maadeholdne Liv i Stillingerne og den aandelige Klarhed og Høihed i udtrykket. --«~ o Af citatet fremgår det netop, at højrenæssancen stræbte efter den klassiske ro, højhed og harmoni. En stræben som også en del danske arkitekter i anden halvdel af 1800-tallet tog del i. Når Odense Katedralskole blev opført som nærmest et palads i renæssances til, skyldes det altså den interesse, som samtidens ledende arkitekter havde for antikken 70

5 og renæssancen,men stilen passede også ganske nøje til skolens profil. Som gammel latinskole var det jo netop den klassiske dannelse, der stod i centrum. Rektor i l890'erne var Peter Jacob Petersen ( ), der var discipel af J.N. Madvig ( ):»--.-- og som denne gennem trængt af den klassiske dannelse, om hvis uovertræffelighed han ikke nærede skygge af tvivl.--«. Dannelsen af skolens disciple skulle ske via nyhumanismen, som hovedparten af lærerne i de klassiske fag vedkendte sig. Ud fra denne pædagogik skulle udviklingen af menneskets evner ske gennem udviklingen af en enkelt af disse evner. De klassiske sprog var særligt velegnede til dette, da det gav træning af den logiske sans. Udover dette lærte man disciplene at værdsætte det gode og skønne. Endemålet var skabelsen af den ideale samfundsborger. På Odense Katedralskole var det stadig de klassi ske fag som stod i centrum, selvom lærde skoler i 1871 havde faet en matematisk/naturvidenskabelig linie. Den nye skolebygning blev således også et indslag i debatten om den enhedsskole, der var forladt i Grundplan, funktion og indretning Et centralt træk ved renæssancen er, at den er rationel. Renæssancen vil ordne og systematisere verden og derved gøre den overskuelig. Komposition kom derved til at spille en central rolle. I komposition blev symmetri et særkende for renæssancens bygninger, og således også for Odense Katedralskole, der er udformet som en trefløjet bygning i to etager. Hovedfløjen er den største og flankeres af to mindre sidefløje. For de tre fløje gælder det, at de har samme højde. Hovedfløjen er beliggende i længderetningen nord-syd og ligger parallelt med Jernbanegade. Hovedfløjens længde er 77 3/4 alen (en alen = 0,6277 m.) og en bredde på 25 alen og sidetløjene har målene 4l'h alens længde og en bredde på 17' h alen. Hovedfløjen har udover de to etager kælder og loft. Hoveddøren befinder sig midt på denne fløj og er centrum i bygningen. Igennem dette centrum går alle næsten automatisk ind ved første besøg. Hoveddøren er således en vigtig del af markeringen af de sociale spilleregler, der gælder for færdslen i bygningen. Hoveddøren leder ind til en vestibule, der er overdækket med en tøndehvælving og et todelt trappeparti som fører op til rektors nuværende kontor, ligeledes beliggende i centrum, der indtil ca var lærerværelse. Lærerværelsets placering i centrum svarer ikke helt til arkitektens grundtanke. Her burde Rektor fra begyndelsen have haft sit kontor, idet man herfra bedre kunne overvåge og styre skolen.når Rektor fik sit kontor i stueetagen skyldes det vel, at kontoret lå nærmere hans embedsbolig. Lærerne fik således også den egentlige overvågningsfunktion og Rektor kunne føre en mere tilbagetrukken rolle. For at nå frem til det sted, hvor Rektor og lærerne befandt sig, måtte man gå op ad det majestætisk udformede trappeparti og stemningen blev med det samme højtidelig og alvorsfuld. Om det centralt beliggende lærerværelse hedder det i den af arkitekten udsendte beskrivelse af skolen:» --o Over stueetagens Vestibule er lærerværelset beliggende; dette er forsynet med to sma aflukkede garderoberum.--«. I hoved fløjen befandt de enkelte klasseværelser sig også. De var af noget varieret 71

6 støneise alt efter brugen. Klasseværelserne til»fysik og naturhistorieundervisningen«var de største, men ellers beskriver Jens Vilhelm Petersen i sin gennemgang af bygningerne klasseværelserne på følgende måde:»--. Skolestuer, som ere tagne i brug, have tomandsborde, kateder med stol,klassetavle og klasseskab. I Fysik- og naturhi storieklasserne er i hver et sæt hal vci rkelformede borde og bænke, hvoraf de bageste ere højere end de forreste, stol til læreren samt en klassetavle. Fysikklassen har desuden løse skodder til at sætte for vinduerne for at kunne gøre klassen mørk. I rummene til fysiske og naturhistoriske samlinger er langs begge sidevægge anbragt faste vægskabe med glasdøre og reoler.- -«. Som et udtryk for, at undervisningen var lærereentreret,,"ar katederet ikke på samme niveau som de almindeli ge skoleborde, men placeret på et podie, så eleverne så op til læreren. Blev man kaldt op til tavlen, måtte eleven træde op på podiet, hvor også katederet befandt sig. Skolebordene stod endvidere i rækker, hvilket også var med til at sætte læreren i centrum. Dørene ind til klasseværelserne er profilerede og har gennemsigtige glasruder, så det er muligt udefra, at danne sig et indtryk af, hvad der foregår i timen. Indvendigt var klasselokalerne:»--.udstyrede i al tarvelighed med glatpudsede og kalkfarvede vægge og lofter --«, og der var indlagt gas til belysn ing. Opvarmningen foregik ved hjælp af et varmeapparat, der var installeret i kælderen og via et sindrigt system sendte varm luft ud i lokalerne. Frikvartererne blev tilbragt i skolegården som dengang blev benævnt»iegeplads«, hvilket vel skal ses ud fra, skolen også havde mellemskole. Rektors position som lederen understreges i høj grad af, at der blev indrettet en passende bolig for denne i sydfløjen. Boligens grundplan og rumfordeling afspejler tidens repræsentative og patriarkalske ånd. Rektorboligen optog to etager, og stueetagen var den fineste. Det var her, Rektor med sin familie holdt til, og stuerne dannede rammen om deres borgerlige liv. Lejligheden rummede også»tvende værelser for rektor«, og understregede således denne persons vigtighed. Centralt i lejligheden var spisestuen og dagligstuen, som begge lå ud ti l haven. Der var dog ikke direkte forb indelse til haven, skulle man benytte denne, skete det via en trappe fra havestuen, lavet af granit med støbejernsgelænder, og man havde således en klar fornemmelse af, at det var to forskellige sfærer. Boligen var moderne og blev som sådan udstyret med kloset. Tilberedningen af rektorfamiliens daglige måltider foregik i kælderen, hvor ogsa stuepigen havde bolig. En elevator sørgede for, at maden kunne transporteres op til herskabet. Udover dette bestod kælderen af et: køkken,spisekammer,fadebur,pigekammer,strygestue, rullestue, vaske- og brændselsrum samt korridor med opgang til rektors gård.--. På loftet over biblioteket er tørreloft til rektorboligen, og på skolefløjens loft findes et par til boligen henhørende pulterkamre.- -«~o Alt i alt var boligen indrettet således, at rektor kunne koncentrere sig om det væsentlige - skolen -, uden at bekymre sig om praktiske gøremål, hvilket var under hans værdighed, ifølge samtidens takt og tone. Over rektorboligen fik skolens ret omfattende bibl iotek plads på l. sal. Som dannelsesinstitution måtte man selvfølgelig have et bibliotek. Bogen er et dannelsessymbol, og jo flere af disse desto bedre. Biblioteket fylder næsten hele l. sal, bortset 72

7 fra et par værelser, der tidligere blev anvendt som gæsteværelser for rektor. Biblioteket var allerede i I 890'erne ganske omfattende,grundlagt i midten af 1700-tallet, som et resultat af oplysningstiden.»1780 løbende alen boghylde«blev specialfremsti ll et til den nye skole, hvilket svarer til godt 1100 meter meter boghylder. Biblioteket rummer en del sjældenheder, som er blevet samlet gennem årene. Foruden rektors bolig var der også en pedel bolig, som lå i kælderen i hovedfløjen. Denne bolig er ikke af Jens Vi lhelm Petersen beskrevet i samme omfang som rektors udover, at:»--. I rektor- og pedel boligen findes indlagt gas til kogebrug og til belysning af de væsentligste rum. Med undtagelse af i pedellens dagligstue og enkelte af rektorboligens rum, som forstue, trappe og køkken,- - «. For rektor har det ikke haft nogen betydning med den manglende belysn ing, han opholdt sig jo ikke i køkkenet, i forstuen eller på trappen, derimod kunne pedellen givet hm e haft glæde af gaslys i dagligstuen. Forskellen i udstyr og be liggenhed mu naturligt ses i ønsket om en markering af de sociale forskelle, som sam tidens byggeri i høj grad signalerede. J nordfløjen befinder solennitetssalen (festsalen) og gymnastiksalen sig. Begge sale var centrale for skolens liv. J solennitetssalen blev der sunget morgensang, undervist, holdt sammenkomster og afholdt eksaminer og te rm i nspr~lver, og som afslutning på skoleåret kunne rektor her på passende vis uddele eksamensbeviser. Netop denne sal var med til at understrege det højtidelige og alvorsfulde i skolens virksomhed og dannelse. Gymnastiksalen var en nyskabelse, og det var samtidens opfattelse, at den fy siske dyrkelse af kroppen og den mere åndelige hang sammen. Det var helt i oldtidens ånd, og selve ordet gymnasium, hvad Katedralskolen jo også dengang var, stammer fra Grækenland. Det var en betegnelse for de øvelsesanstalter, hvor ungdommen blev uddannet i legemsøvelser. Selve ordet gymnastik betyder nøgen, og man hæftede det på legemsøyelser, fordi grækerne udførte deres øvelser n"gne. Ved den officielle indvielse af byggeriet, var det et gennemgående træk, ved de mange taler, at all e var meget fasci neret af den meget»moderne«og»hygiejniske«skole. Rektor drog i sin tale paralleller ti l tiden omkring 1800, hvor en skole havde maksimalt to rum. Heri undervistes flere klasser på en gang i dårl igt indrettede rum:»--.-- lave,mørke og simple, medens vi nu har fået dem høje,lyse og smukke,--«og han fortsatte, skolen:»--, er beregnet på at fyldestgøre de krav, som nu stilles ti l en saadan bygning, og vi antage, at det er lykkedes. Det er ikke faa krav, der stilles baade i hygiej nisk og pædagogisk retning.--«. Også om aftenen, ved festmiddagen på Odense Radhus, kredsede en del taler om dette aspekt. Det gjaldt f.eks. etatsråd og borgmester Johan George Christopher Koch ( ), der blandt andet sagde:»--. Jeg takker dem, hr. gehej mestatsraad, for, hvad de har gjort for, at vi kunne faa den ny skole, særlig fordi de havde et aabent øje for det berettigede i, at naar man skaber gode, tidssvarende skolelokaler for dem, der maa nøjes med et minimum af kundskaber, er det berettiget at fordre, at ogsaa andre samfundsklassers børn, der skal gaa videre, kan gaa i skole under forhold, hvor ikke legemet er udsat for at ødelægges. Jeg kan bekræfte, hvad rektor sagde i formiddags om de fordringer, som stilledes i gamle dage.--. Vi havde det anderledes indskrænket, og det var vel ogsaa derfor, vi blev de skrællinger, vi er.--«. 73

8 Borgmester Kochs tale er yderligere interessant derved, at det fremgår, at folkeskolerne først "ar blevet moderniseret og gjort tidssvarende, derefter kom gymnasierne. Et eksempel på dette er Drengeborgerskolen(Jernbanegadeskole) fra 1880 i Odense, som da den blev åbnet var meget moderne. Forklaringen på dette forhold er, at forståelsen for socialpolitiske foranstaltninger blandt de lavere samfundsgrupper hurtigt blev erkendt under industrialiseringen. Det var jo også her, der var sociale problemer. Form, dekoration og materialer I arkitekt Jens Vilhelm Petersens gennemgang af bygningen er der enkelte steder oplysni nger om anvendte materialer og dekoration. Omtalen er i omfang og ordvalg beskeden, om facadernes udsmykning hedder det, at de:»-- ere holdt i al tarvelighed --«og om vestibulen,hovedtrappen og solennitetssalen:»-- ere noget rigere udstyrede end de øvrige skolerum.--«. Baggrunden for denne beskedenhed er muligvis en vis ydmyghed overfor forbillederne i Danmark og Italien. I Danmark var det jo JD. Herholdts opførelse af Københavns Universitetsbibliotek i IS61, der blev banebrydende for den»norditalienske murstensarkitekturs«indfrireise herhjemme. Odense Katedralskole var således en del af en arkitektonisk retning, der bredte sig fra København og ud i det øvrige Danmark. Det var iøvrigt J.D. Herdoldts opfattelse, et en frigørelse af arkitekturen måtte ske i forhold til en ren og afklaret sti lhistorisk periode. Anden halvdel af ISOO-tallet var jo netop rig på stil forvirring. I renæssancen fandt han en afklaret stilperiode og tilligemed et humanistisk menneskesyn. Det karakteristiske ved renæssancens former og elementer er, at de er samlet efter en fast plan, og arkitekten kunne således her finde en løsning på sine problemer. Der var med andre ord et fælles udgangspunkt, og det var så op til den enkelte arkitekt, at udforme bygningen på et så højt kunstnerisk niveau som muligt. Hvor grækernes arkitektur var baseret på stenblokke, der kunne stables ovenpå hinanden efter faste regler og systemer, var romernes baseret på cementhvælv. Romerne fastlagde først bygningens størrelse (en kasse bestående af murværk), og uden på denne påsatte man de antikke former som søjler, gavltrekanter, gesimser, rundbuer med mere. Facaderne kom derfor til at spille den store rolle. Katedralskolen er bygget på samme måde, først en stor murstenskasse, den trefløjede bygning, og udenpå denne diverse dekorative elementer som facade. Katedralskolen skulle være repræsentativ og derfor måtte overgangen mellem det offentlige rum, Jernbanegade, og skolens verden markeres, så ingen var i tvivl om, hvad der var hvad. Der blev opført en rødstensmur i hvis midte der blev anbragt en portal. En portal er en kunstnerisk udformet indgang, og forbilledet for de fleste europæiske portaler er den romerske triumfbue. Katedralskolen fik af denne grund sin»romerske triumfbue«, udført i røde mursten med tag, spir og dragehoveder på tagrenden. Spir og dragehoveder var der hentet inspiration til fra de danske herregårde og kirker. Katedralskolens arkitekt havde blandt andet stået for nogle restaureringsarbejder på Set. Knuds kirke i Odense, og her kan man f.eks. genfinde dragehoveder på tagrenderne, samt glaserede sten. H vor skikken med at sætte dragehoveder på 74

9 Portalen Ira Jernbanegade. (F%: Ch, Glenstrup). tagrenderne stammer fra lader sig kun vanskeli gt fastslå. På middelalderens gotiske katedraler i f. eks. Frankrig kan man finde dragehoveder på tagrenderne. Betydningen af dette har ifølge overleveringen været at afskrække syndere, der ikke ville angre. Som symbol har dragen i mange kulturer været vigtig. J den kristne verden er dragen et negati vt symbol. Dragen er her legemliggørelsen af det djævelske og bliver af ærkeenglen Michael overvundet, hvorefter den styrter i helvede. Som på forbillederne kom der også inskriptioner på portalen og desuden nogle biomsterornamenter. Inskriptionerne er dels på latin og dels på dansk. Ud mod Jernbanegade er inskriptionen på latin, hvilket er et kraftigt signal om, at her ligger der en betydningsfuld uddannelsesinstitution. På latin står der: ),Literis et humanitati«, hvilket betyder»for Videnskab og Dannelse«. Samme inskription havde skolens facade båret, da den lå i Gråbrødrestræde. Mod skolegården står der:»kundskab er magt«, hvilket kan misforstås, men rektor satte tingene på plads, ved i sin indvielsestale, at præcisere meningen:»--. Men det Ord»Kundskab er Magt«er dog et farligt Ord, thi det kunne let misforstaas, som om Meningen var, at Kundskab var det samme som Magt, som om Hensigten med at erhverve sig Kundskab var at erhverve sig Map Vi mene dog dermed kun, at Kundskaben er en magt i li vet ved siden af andre Magter.--«. Triumfbuer indgik oprindeligt som en del af de triumftog, der blev afholdt i Rom, når man havde besej ret en fjende. Fanger og andet bytte blev ført gennem byen med sejrherren i spidsen og herunder også gennem triumfbuen. For Katedralskolens elever har det også gennem årene formet sig som et triumftog, når de efter veloverstået 75

10 eksamen, i hestevogn, kørte gennem skolens portal, for derefter at fortsætte»triumftoget«ude i byen. Muren, der går i forlængelse af portalen, kan ses som en beskyttelse af lærere og elever mod det omkringliggende samfund. Det var nemlig dengang skolens opfattelse, at eleverne i deres skoletid sku ll e dannes, uden samfundet blandede sig alt for meget. At det var alvorligt ment, kan blandt andet løses af kantaten ved indvielsen, som blev skrevet af adjunkt Zerlang. Heri hedder det om den nye skole:»--. Et værn mod mangen uverj rssky, et arnested for tankehvælvets gry --.--«og» med høje mure lyse og prægtige troner.«. I muren blev der ud mod gaden placeret et par sandstensfigurer som forestiller to ugler. Uglen symbol iserer Pall as Athenes skytsfugl og er et symbol på klogskab, ganske passende for en skole I udsmykningen af facaderne kom murstensarkitekturen til at stå sin prøve, og det vel i særlig grad i den del af bygningen, der vendte ud mod Jernbanegade. Det gennemgående træk er her, at den røde mursten har en fremtrædende placering Den røde mursten blev i samtiden betragtet som særlig national, moralsk rigtig og ærlig. Dette i kombination med det gode håndværk overalt i bygningen signalerede, at her trivedes dyd og kundskab. Med det var ikke kun den»almindelige«røde mursten, der skulle skabe dette indtryk. Der blev specialfremstillet en række forskellige formsten, glaserede og ikke glaserede, dels uden mønstre og dels med mønstre. Disse formsten er med til at give bygningsfacaden mere liv og understreger samtidig det fornemme og ophøjede ved skolen. Rosetten, li ljen og andre blomsterornamenter optræder overalt på skolen både i formstenene og på de malede områder. Rosetten og liljen er imidlertid det gennemgående ornament på skolen. De kendes helt ti lbage fra oldtiden og har været anvendt som dekorati vt indslag og ornament indtil det 20. århundrede. Særlig smuk er den ornamentfrise som bryder hovedindgangen og som har middelhavsfloraen som udgangspunkt. Odense Katedralskoles palazzostil understreges af, at der i vinduespartierne blev placeret klassiske søjler. I hovedbygningen er søjlerne, som er udført i granit, stiliseret og forenklet en del, hvi lket skyldes, at granit er svært at forarbejde. Granitten blev tillagt de samme værdier som mu rstenen. Skolens fundament er også udført i granit som en understregning af det solide. Den karakteristiske rundbueform er indført i vinduespartierne på første sal. Selve søjlerne er pilastre, det vil sige vægpi ller, der kun i et vist omfang er fri fra baggrunden. På sydfløjen og nordfløjen blev der ogsa i vinduespartierne anbragt søjler, og disse er mere i overensstemmelse med deres oprindelige forlæg. I en række af vinduespartierne er der anvendt jernbjælker, hvi lket for samtiden var meget nyt og overraskende. Jern hørte ikke til de klassiske materialer, men fo r tidens førende arkitekter var det fremtidens materiale. Den franske arkitekt Viollet-\e-Duc ( ) var fortaler for anvendelsen af jernkonstruktioner og skrev bl.a.»hvilke bygningskonstruktioner kræver vor tid?«i l dette værk gør han sig til tal smand for jernkonstruktioner kombineret med mursten eller eventuelt helt alene. Viollel-Ie-Duc skrev bl.a.:»--. Jern er i besiddelse af frem ragende egenskaber; vi bør koncentrere os om at udvikle disse egenskaber, ikke om al skj ule dem. Man kan godt fors tå, at en arkitekt, der er fortrolig 76

11 med praktiske kunstneriske midler, får den ide at rejse et meget stort bygningsværk, hmr skelettet er helt af jern, og at han ønsker en beklædning af sten.--«. Begejsttringen for jernet som fremtidens materiale var så stor, at A.G. Eiffel ( ) i I 880'erne byggede Eiffeltårnet som en stor jernkonstruktion, der skullle symbolisere fremskridtet og den industrielle verdens formåen. Også i Danmark var interessen vakt for det nye materiale og Jens Vilh. Petersen lod sig inspirere. At det i samtiden har været vovet, at man fritlagde jernbjælkerne kan blandt andet ses af, at Jens Vilh. Petersen paførte rosetter på jernbjælkerne. Med dette understregede han sin dybe gæld til antikken. Hovedbygningen præges yderligere af de to våbenskjolde som:»-ere udførte af Savonnieresten-«. Det ene forestiller det danske rigsvåben, og det andet er liljeprydet. Valget af liljen skal ses ud fra den baggrund, at li ljen indgår i Odenses byvåben. I Odense har man fundet liljen anvendt som ornament helt tilbage til middelalderen. Blomsten er et symbol på renhed og er samtidig kongernes blomst. Liljen bruges også i Firenzes byvåben, og det siges, at Firenze er grundlagt på en liljeprydet eng. Odense Katedralskoles interiørudsmykning er holdt i konsekvent pompeiansk stil. Særl igt meget er der gjort ud af hovedtrappen, vestibulen og solennitetssalen. Pompeiansk udsmykning fik sit gennembrud i Danmark i I 840'erne. Det var et kulturideologisk fænomen, hvor en del af samtidens nationalliberale borgere, anvendte den pompeianske interiørudsmykning i deres kamp mod enevælden. De var samtidens kulturradikale, der blandt andet med den nye dekorationskunst kæmpede for et borgerligt demokrati. Man gik helt tilbage til det gamle Pompei, fordi dette samfund rummede borgerlige idealer. D.G. Monrad ( ), der i I 840'erne var en fremtrædende nationalliberal politiker, taler og skribent, fik sin præstebolig udsmykket i pompeiansk stil. Om baggrunden for dette skrev han,:»-- i vor lille præstegaard skulle verdens store poeter og philosopher ei blot staa paa hylderne, men de skulle blive levende i vore Sjøle.--«. Oplevelsen skulle være total og give familien den rette åndelige stemning. På samme måde skulle elever og lærere på Katedralskolen komme i den rette åndelige stemning, når de gik rundt i huset. I modsætning til sine forbilleder består Katedralskolens pompeianske udsmykning hovedsageligt af forskellige ornamenter med udgangspunkt i floraen. I klasselokalerne og på gangene er der ingen egentlig dekoration, men de pompeianske farver er malet på paneler, skabe med mere. Særlig smuk er udsmykningen i solennitetssalen, som med sit kassetteloft nærmest får tempelkarakter. Den gamle talerstol fra I 840'erne, der også står i solennitetssalen, er også udsmykket i pompeiansk stil. Odense Katedralskole og det 20. århundrede Arkitekturen i det 20. århundrede har i hovedsagen været kendetegnet ved den funktionalistiske stilretnings dominans. Det moderne funktionalistiske byggeri bliver maskinfremstillet og består af lige linier, rette vinkler, beton, glas, stålkonstruktioner m.m. Med andre ord byggeri, der klart lægger afstand til de foregående århundreders bygge kunst. Den danske arkitekt og funktionalist Poul Henningsen ( ) var en af dem der skarpest kritiserede de tidligere tiders repræsentative byggeri, og så le- 77

12 des også Katedralskolens palazzostil. Om blandt andet historicismen i anden halvdel af forrige århundrede skrev han, at»--. Den almindelige formsans var gået til bunds i stilsnobberi, falsk symmetri og ornamentik. Stofsansen var kvalt i prisfornemmeiser om silke, fløjl, forgy ldning og marmor.--. Farven var påklistret klassebestemte forestillinger om, at fornemme farver skulle være lumre og indelukkede.--«. Funktionalismen sejrede og derfor skulle Katedralskolens tilbygning i 1960'erne være funktionalistisk. Det interessante ved denne bygning er den massive anvendelse af røde mursten i facaden ud mod den gamle skolebygn ing. Arkitekten har her tilsyneladende ikke turde al1\'ende nye materialer som beton m.m., men haft stort respekt for den gamle murstensarkitektur. At det så var i modstrid med funktionalisternes materialevalg betyder,at tilbygningen ikke er et stykke rent funkt ionalistisk arkitektur. Odense Katedralskole kan virke gammeldags og antikveret, men i de senere år har mange, nar de ser skolen, hæftet sig ved gennemført design og smukt håndværk og set kvaliteter i den tradition og historie, som de oprindelige bygninger repræsenterer. Denne forn yede interesse skal vel også ses ud fra post-modernismen som fra o har været en gennemgaende trend inden for arkitekturen. Post-modernismen tager blandt andet udgangspunkt i de klassiske arkitekturelementer som f.eks. buer og spjler og er tillige primært et æstetisk projekt. Odense Katedralskoles repræsentative historiserende udseende passer fint som inspirationskilde for post-modernistiske arkitekter, som dyrker sammenblandingen af forskellige stilarter og kunstretninger. Post-modernistiske arkitekter er oplevelsescentrerede og går skarpt imod funktionalisternes maskintankegang. Odense Katedralskoles arkitektur giver oplevelser, men fastholder dem i en historisk tankegang, der skaber perspektiv for det enkelte menneske med hensyn ti l fortiden,nutiden og fremtiden. Det sammen kan man sige om den række af bygninger som arkitekt Jens Vilh. Petersen byggede i og uden for Odense. Ki!dem.lterialc og litteratur: Udover den gængse loknl-,kunsl- og arkitekturhistoriske litteratur bygger næ r, ærende fremstilling på følgende værker:,>vor lærdoms bygning. Folkeskolens bygninger «( 1989). artiklen»arkitekturen fortæller skolehistori e«i Gymnasieskolen nr. J af Ni ng de Conick-Smith\<.»Odenses Bibliotekshistoric«( 1990) heri artikel af Ellen Pedersen. f\ lag. art. Kirsten NørregaanJ Pedersens artikler i følgende værker: ),D.G. Monrad - en kunstsamler i 1800-tall ct«(1993), ))N ivaagaard viser f\1arstrand«(1 992) og Acta Hyperborea Vol. 2 (1 990), i disse væ rker beskæftiger Kirsten Nørrgaard Pedersen sig med den pompeianske udsmykni ngsk um st i Danmark. Carl Johan Bryld m.n. "GL 100-S kole-stand-forening«(1990). Dorrit Andersen»Et godt og smukt hus<, ( 1993). Nationalmuseets Arbejdsmark 1994 s ),Pompeianske dekorationer og maleren Georg Christian Hilke r. I "Husker du vor skoletid på OK«(1 994) red. af Hans Henrik Jacobsen findes artiklen " Odense Katedralsko le som monument«af Kim Beck Danielsen. som dog er en meget forkortet udgave af den her foreliggende Jens Vilh. Petersens dannelsesrejse i 1877/78 er beskrevet af Kim Beck Danielsen iodensebogen 1998 s med titlen,) På tur til det store udland«. J. Mentz (red.) )iodense Katedralskoles Historie J «( 1984). Desuden er " Dansk Arkitektur gennem 20 aar «(1912) af K. Varming m.fl. god.finn Grandt-Nielsen»Huse i Odense«( 1995) og Vagn Lyhne m.f!» Tankebygninger. Arkitektur og kunsthåndværk «( 1994) har også været givtige. 78

13 Egentligt kildemateriale til skolens historie eksisterer i rigt mål. Jens Vilhelm Petersens arkiv opbc\ares i Land s'lrkivet for Fyen. Stadsarki vet og lokalhi storisk samling har været inddraget m.h. t. byggesager. billeder,kort osv. Jens Vilhelm Petersens levnedsskildring er fremskaffet fra Ordenskapi tlet. Heil centralt er endvidere»indbydclscsskri ft til Afgangseksamen og hovedeksamen \ed Odense Katedralskole i Aaret 1895«. heri findes megen omtale af skolebyg ningerne. Arkitekt Ebbe Lchn Petersen. barnebarn til Jens Vilh. Petersen. er endvidere i besiddelse af billeder, rejsebrevcnc fra studieturen. skitser. bøger m.m. som velvilligt har været udl ånt. Og en slor tak skal lyde for denne imødekommenhed. Endelig har Fyns Stiftstidende og Fyns Tidende fra årene 1893 og 1894 ogsa været anvendt. Kim Beck Dallielsen (j. 1956) er studentfra Odense KaTedralskole 1975 og calld. mag. i historie og danskfra OdelIse UniversiTeT Er ansat SOI/1 lektor ved Odense KaT edralskole og har bl.a. skrevet Fra sypige til håndarbejdslærer ( 1985), Den fynske motorvej (1985) samt el1 række Tidsskriftsartikler. 79

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen Hjem med sjæl Den gamle 1800-tals patriciervilla i oprindelig stand nord for København var umiddelbart ikke, hvad Helle Holstein og hendes familie havde forestillet sig som deres minimalistisk og stramt

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

rolige farver i sydfrankrig

rolige farver i sydfrankrig Af Vanessa Popplewell foto: Joanna Maclennnan/living Inside rolige farver i sydfrankrig Det fine franske hus emmer af historie og sydfransk charme. Husets beboere har sat det i stand fra kælder til kvist

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

MØDER OG KONFERENCER

MØDER OG KONFERENCER MØDER OG KONFERENCER INDHOLD LADEN... 5 STALDENE...7 SLOTTET... 9 HINDSGAVL...11 TEKNISKE FACILITETER SAMT LOKALEOVERSIGT... 12 SYDFLØJ KOSTALDEN RESTAURANT DEN HVIDE DAME RESTAURANT LOUISE HOVEDBYGNING

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Udlejningsprospekt Kontorlokaler

Udlejningsprospekt Kontorlokaler HANS PROBST CHRISTIANSHOLMS PARKVEJ 26 2930 KLAMPENBORG TELEFON 39 63 62 58 TELEFAX 39 63 02 38 EMAIL: INFO@HPEJENDOMME.DK GIRO 722-7175 Udlejningsprospekt Kontorlokaler Ny Kongensgade 9, 2.sal 1472 København

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE

ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE monier præsenterer ET STYKKE DANSK BYGNINGSHISTORIE DANTEGL FRA VOLSTRUP TEGLVÆRK ANNO 1882 Sni Sni O Uden nakke Uden nakke Uden nakke Uden nakke et naturligt produkt, der blot bliver smukkere med årene

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

New York, Columbus Circle

New York, Columbus Circle New York, Columbus Circle Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er der således skabt

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

Italiensk temperament med et dansk touch

Italiensk temperament med et dansk touch 12 Living Bolig SØNDAG DEN 24. FEBRUAR 2013 Italiensk temperament med et dansk touch Den italiensk/danske arkitekt, Anna Maria Indrio, har transformeret en 200 år gammel københavnerlejlighed til et hjem,

Læs mere

Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej.

Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej. Falstersvej 3-5 Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej. VUF består af to bygninger: Falstersvej 3-5 og Lindevangs Allé 8-12 VUF's bogdepot

Læs mere

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er

Læs mere

Klostermarksskolens historie

Klostermarksskolens historie Klostermarksskolens historie 1871 1880 Klostermarksskolen blev grundlagt i 1871 som forberedelsesskole til Aalborg Katedralskole. Før 1871 var det sådan, at latinskolen (gymnasiet) optog elever (drenge)

Læs mere

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004.

22. AALYKKESKOLEN. Senest er der gennemført udbygning med ny indskolingsafdeling i 2004. Bind III 22. AALYKKESKOLEN Ålykkegade 2, 6000 Kolding Aalykkeskolen bygget i 1904 som byens drengeskole er den ældst fungerende folkeskole i Kolding. I 1952 indrettede man faglokalerne tegning, biologi,

Læs mere

ET ANDALUSISK PAR A DIS

ET ANDALUSISK PAR A DIS bolig ET ANDALUSISK PAR A DIS I salatdronningen Tina Scheftelowitz sommerhus i Sydspanien er stemningen på én gang eksotisk og hjemlig. Her hersker der ikke én stil, men et eklektisk mix af marokkanske

Læs mere

i en galakse langt væk

i en galakse langt væk Caroline Legrands lejlighed i London er et univers for sig selv. Indretningsarkitekten har skabt en unik parallelverden med vintagefund fra 1900-tallet og eksklusiv kunst. Tekst: Mette Nexmand Foto: Douglas

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C

Butik 350 m 2. OLAV de LINDE. - til leje... Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik. Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C - til leje... Butik 350 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 8000 Århus C Totalrenoveret butik i den gamle chokoladefabrik Central beliggenhed i den ældre del af Århus midtby Ejendommen totalrenoveres med nye

Læs mere

Danish Smart House Eco

Danish Smart House Eco Danish Smart House Eco Valbæk Brørup Arkitekter Ryesgade 19A, 3. Sal DK- 2200 København N +45 30 11 99 00 post@vb-arkitekter.dk www.vb-arkitekter.dk Velkommen til DANISH SMART HOUSE ECO Det er med stolthed

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående

ASTRID ATELIER NOACKS. sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her...dét, der træder én i møde, er en enestående Bag de rå mure i Astrid Noacks Atelier, mærkes det, at man er et ganske særligt ASTRID sted. Som skabende kunstner MÅ man arbejde her....dét, der træder én i møde, er en enestående scenografi en stemning,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Det Musikalske St. Petersburg

Det Musikalske St. Petersburg Det Musikalske St. Petersburg 6 Dage / 5 Natter Dag 1 Ankomst til St. Petersburg. Ved ankomst er det transport til hotellet. Gruppen vil blive mødt af vores lokale quides, der er med under hele turen.

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Kontor + kælder 367 m²

Kontor + kælder 367 m² - til leje... Kontor + kælder 367 m² Pakhusgården, Rugårdsvej 101 5000 Odense C Attraktiv domicilejendom med stor synlighed Meget attraktiv beliggenhed mod Rugårdsvej - et lejemål med sjæl og atmosfære

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt

Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt Galleriet Slagelse - Udlejningsprospekt April 2007 1 Stenstuegade Løvegade Jernbanegade Nygade Casinotorvet Gl.Torv Klingeberg Nielsensminde Gørtlergade Anlægsstien Cityarkaden udvides, moderniseres og

Læs mere

KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen 2014 21.-25. maj DETAILPROGRAM. Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S

KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen 2014 21.-25. maj DETAILPROGRAM. Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S KØBENHAVNS MALERLAUGS REJSEFOND Forårsturen 2014 21.-25. maj DETAILPROGRAM Rejsearrangør: Profil Grupperejser A/S FLYTIDER 21MAJ14 København Milano / Malpensa 0825-1030 25MAJ14 Venedig København 1415-1615

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by

Nyopførte et-og to-plans rækkehuse. Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Nyopførte et-og to-plans rækkehuse Naturskøn beliggenhed i Roskilde by Side 2 Side 3 R O SK IL D E F J O R D Grøn idyl med 5 minutters kørsel til centrum og havn Side 4 Side 5 Bynært med effektiv hverdag

Læs mere

Går du en tur gennem Fulham i den vestlige del af London, kan

Går du en tur gennem Fulham i den vestlige del af London, kan Et londonsk rækkehus fra victoriatiden er af en dansk familie blevet forvandlet til et moderne fremtidshjem. Trådløs overvågning, fladskærme i de fleste rum og fjernbetjente gaspejse er blot nogle af de

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 56 1 Sammenfatning Ørstedsparken mellem

Læs mere

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau

Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Eksempler på eksamensspørgsmål til c- niveau Spørgsmålene nedenfor er alle fra før 2011, hvor eksamensprojektet blev indført på c-niveau, men de kan evt. bruges som inspiration i forbindelse med udformningen

Læs mere

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter.

loft på Nørrebro tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Arkitekter. loft på Nørrebro Odsherred kulturhistoriske museum Afskærmning af Jellingstenene tisvilde kunsthus stændertorvet i roskilde transformation af landejndom livsrum herning Falkonergårdens Gymnasium statens

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Møllebugten. Møllebugten

Møllebugten. Møllebugten Møllebugten Dette eksklusive byggeprojekt er beliggende i Sønderborg, som er en af de smukkeste byer i Danmark. Byen ligger ved Alssund og er omgivet af naturskønne skove og strande. Boligerne er placeret

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Castello delle Forme

Castello delle Forme Castello delle Forme Firenze MARCHE TOSCANA Assisi Perugia UMBRIEN Castello delle Forme Umbrien, Italiens grønne hjerte - centralt beliggende øst for Toscana, nord for Rom og med en masse spændende byer

Læs mere

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden

Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden Billedserie om Paris - Seinen med fotos af bl.a.: Notre Dame Katedralen - Nye kirkeklokker til katedralen - demonstration i kirken - Frihedsgudinden på Svaneøen - Maleri med Paris-motiv v. J. F. Willumsen

Læs mere

ONV Husene. www.m2.dk

ONV Husene. www.m2.dk ONV Husene www.m2.dk INDHOLD Arkitekttegnede huse Individualitet 4 Fleksibilitet 6 Funktionalitet 8 Kvalitet 10 Økonomi 12 Proces 14 Tid 16 M2 18 4 INDIVIDUALITET> Skræddersyet typehus INDIVIDUALITET

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

Louisiana DET ARABISKE NU

Louisiana DET ARABISKE NU Louisiana DET ARABISKE NU Tekst: Dorthe Bendtsen, arkitekt MAA og journalist DJ Foto: Mathilde Schjerning Byens Netværk har været en tur i Arabien. Eller i hvert fald noget der ligner! D. 6. marts var

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Ren minimalisme for ordensmennesker

Ren minimalisme for ordensmennesker Vibeke og Steffen von Monrath Bruun gik grundigt til værks, da de overtog et af de karakteri stiske Friis og Moltke-vinkelhuse på Tingstedet i Brabrand. Huset blev gennemrenoveret og fremstår i dag som

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Roskilde Katedralskole. VELUX ovenlysmoduler sætter lys og trivsel på skemaet

Roskilde Katedralskole. VELUX ovenlysmoduler sætter lys og trivsel på skemaet Roskilde Katedralskole VELUX ovenlysmoduler sætter lys og trivsel på skemaet Fotos: Stamers Kontor For oplysningens skyld Roskilde Katedralskole bygger til og åbner op Efter en årrække med stigende pladsproblemer,

Læs mere

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg 6 Nytænkning I En ny tilbygning og ny facade med store vinduespartier og stor indre gennemsigtighed har forvandlet Vissenbjerg Hallerne fra et mørkt og tillukket sted

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

TILLYKKE TIL ALLE MEDARBEJDERE

TILLYKKE TIL ALLE MEDARBEJDERE TILLYKKE TIL ALLE MEDARBEJDERE K.G. Hansen og Sønner a/s modtog i går aftes Billund ErhvervsFremmepris 2013. Prisen har vi kun modtaget fordi alle medarbejdere har været med til at gøre en stor indsats

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard UDVIKLING AF BOTANISK HAVE Prioritering af værdier Kulturstyrelsens Restaureringsseminar Januar 2012 Peder Elgaard 2 3 4 Mulighedskort fra idékonkurrencen (udskrevet april 2009) med anbefaling af at Sølvtorvskomplekset

Læs mere

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter!

- vi bygger på værdier og synergi! Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger. Ungdomsboliger. At løfte i flok. Men tag ikke fejl: værd at stræbe efter! ERHVERVSBYGGERI Etagebyggeri Tæt-Lavt byggeri Pleje- og Ældreboliger Renovering Skoler og institutioner Ungdomsboliger - vi bygger på værdier og synergi! Som familie løfter vi i flok... At løfte i flok

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

TINE GÅR FOR HVIDT AF HANNE SØGAARD. FOTO: BIRGITTA WOLFGANG DREJER. LÆSERSERVICE SIDE 146-147. www.altfordamerne.dk ALT 12/2010

TINE GÅR FOR HVIDT AF HANNE SØGAARD. FOTO: BIRGITTA WOLFGANG DREJER. LÆSERSERVICE SIDE 146-147. www.altfordamerne.dk ALT 12/2010 TINE GÅR FOR HVIDT TINE KJELDSEN BLIVER MERE POSITIV, NÅR HUN FÅR LYS. DER- FOR HAR HUN VALGT AT INDRETTE FAMILIENS BOLIG HVIDT I HVIDT TILSAT NORDISK ENKELHED OG ETNISKE STREJF. OG SÅ HAR HUN I ØVRIGT

Læs mere

Naturen trækkes ind i salonen

Naturen trækkes ind i salonen Naturen trækkes ind i salonen Personlig og en unik atmosfære har været kodeordene for René Beck, da han skulle indrette Uné ved Skodsborg Kurhotel og Spa. Dyrehaven og Øresund er inspirationskilderne i

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere