Jens Vilhelm Petersen, den klassiske dannelse og Odense Katedralskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jens Vilhelm Petersen, den klassiske dannelse og Odense Katedralskole"

Transkript

1 Jens Vilhelm Petersen, den klassiske dannelse og Odense Katedralskole Af Kim Beck Danielsen Odense Katedralskoles beliggenhed, Jernbanegade nr. 34, er ingen tilfældighed. Som en central uddannelsesinstitution gennem over sekshundrede år i byens historie, fik skolen stillet en passende grund til rådighed, da der opstod pladsproblemer i de gamle skolebygninger i Lille Gråbr~ \dres træde fra Byen havde med det industrielle gennembrud fået vokseværk i anden hal vdel af 1800-tallet. Industriens ekspansion og byens vækst betød, at Odense Slots køkkenhave matte stilles til rådighed for blandt andet Katedralskolen, Landsarkivet for Fyen og Jernbanegade. Nogenlunde samtidig med planerne om at flytte Katedralskolen, blev Jernbanegade i 1893 anlagt af Odense kommune. Katedralskolen fik således igen en plads i centrum af byen, og Jernbanegade blev udformet som en parisisk inspireret boulevard. Jernbanegade førte ud til den i maurisk stil ombyggede Statsbanegård,»Moskeen«, som var indviet i Fra Statsbanegården kom der en strøm af mennesker og varer til byen. På vejen til bymidten mødte den rej sende først Missionshotellet (0.1900), Landsarkivet for Fyen (1893), Odense Slot (1720), Odense Katedralskole (1894), Odense Teater ( 1914), Odense Museum (188S), Drengeborgerskolen (1880), Grand Hotel( 1896), Gråbrødre Kloster (Restaureret ), samt en del beboelsesejendomme. Den nyankomne var således klar over, at Odense var en by med ambitioner inden for kultur,politik og økonomi. Odense var da også i samtiden Danmarks tredjestørste by, og slutningen af forrige århundrede var en grunderperiode lokalt som nationalt. Der herskede blandt samfundets førende lag en udviklingsoptimisme, der satte sine afgørende spor overalt. At det samtidig var en periode med betydelige sociale forskelle kan også an Øses af bygningerne. Drengeborgerskolen (Jernbanegadeskole) er i si n nygotik og størrelse, trods alt, mere enkel end Katedralskolens palazzoagtige nyrenæssanee stil fra det IS. arhundredes Italien. Det var nemlig her, eliten skulle begynde sin uddannelse som kommende ledere og embedsmænd i staten og af private virksomheder. Odense Museum (Fyns Kunstmuseum) har græsk tempelform og i denne bygning skulle de skønne kunster udstilles til belæring for den besøgende. Landsarkivet for Fyen blev også udformet med inspiration i renæssanceidealerne, og minder mest af alt om et skatkammer, der skal rumme statsinstitutionernes dokumenter, regnskaber med mere. 67

2 OdelIse Ka tedralskole se/fra Jernbanegade ca For de nævnte bygninger i Jernbanegade gælder det, at de er fornemme monumenter for et samfund, der ønsker at vise, hvad det står for. Derfor måtte bygningerne nødvendigvis være monumentale og stærkt iøjnefaldende. De danner ved deres beliggenhed ud til Jernbanegade nærmest en monumental fron t, som fortæller meget om den borgerlige selvforståelse ved århundredets slutning. På en del af byens postkort fra perioden, viser man da også di sse fl otte bygninger frem. For at afkode de signaler, som blandt andet Odense Katedralskole udsender, kræves der viden om den klassiske dannelse og arkitektur. En viden som samtidens førende lag havde fået ved at modtage undervisning på blandt andet Odense Katedralskole. Arkitekten og den klassiske dannelse Da det var en kommende statsejet skole, der skulle opføres, blev det den kg!. bygningsinspektør Jens Vilhelm Petersen ( ) som fik overdraget opgayen. Jens Vilhelm Petersen var søn af tømrermester og brand major i Odense, Rasmus Petersen og dennes hustru Bolette Petersen. Med denne sociale baggrund var det naturligt, at Jens Vilhelm Petersen tog den store præli minæreksamen fra Odense Katedralskole. Om sit videre uddannelsesforløb har Jens Vilhelm Petersen i sin levneds- Ski ldring til ordenskapitlet skrevet fø lgende:»--. Efter -- Odense Katedralskole - - lærte jeg Tømrerhåndværket og gjorde Svendestykke i Foraaret Samme Efteraar kom jeg paa Kunstakademiet i Kjøbenhavn og fik i Aaret 1875 det- 68

3 tes Afgangsbevis som Arkitekt. i 1879 vandt jeg den Neuhausenske Præmie og i 1881 Akademiets lille guldmedaille. i Aarene reiste jeg 12 Maaneder i Tyskland, Frankrig og i Italien paa Studierejse. Samtidig med og efter at jeg havde gjennemgaaet Kunstakademiet fik jeg min praktiske Uddannelse under nuværende Professor ved Kunstakademiet, Arkitekt Hans J. Holm, paa hvis kontor jeg,--, var beskjæftiget fra ,dels som Tegner, dels som Konduktør ved byggeforetagender under Kjøbenhavns Magistrat.--«. Jens Vilhelm Petersens uddannelsesforløb er ganske tidstypisk for samtidens arkitekter. i 1881 vendte han tilbage til sin fødeby, og i juni 1889 blev han af indenrigsmini steriet ansat som kgl. bygningsinspektf\r for Fyns og Ribe stifter. De næste tredive år bley der med ham som arkitekt bl.a. opført tolv postbygninger, seks toldkammerbygninger, et seminarium, en døvstummeskaie og en katedralskole for staten, hvorti l kom et ganske stort antal private byggeopgaver. i arkitekturhistorien fremhæves blandt andet Odense Katedralskole,Toldkammerbygningen i Odense (1899) og Ane Margrete Petersens stiftelse ( ) ligeledes i Odense som:»--.smukke og karakteristiske eksempler pil hans virksomhed --.--". Når arkitekten valgte renæssancens og dermed antikkens former, må det nødvendigvis have været ud fra en forestilling om, at det klassiske form sprog fra antikkens Grækenland og republikkens Rom var idealet og skulle sætte normerne for byggeriet. Dette formsprog havde også optaget renæssancens arkitekter, der med bl.a. Leon Battista Alberti( ) i spidsen betragtede sig som den klassiske kunst arvtagere, hvis mål det var at genføde ånden og formerne fra den klassiske kunst. Alle kunstretninger efter den klassiske kunst blev betragtet som sekundære og ikke værd at beskæftige sig med. Udover renæssancens dyrkelse af den klassiske kunst form sprog blev opfindelsen af perspektivet afgørende, det vil sige regler der gjorde det muligt, at gengive vi rkeligheden realistisk på et lærred eller et stykke papir. Opfindelsen af perspektivet var centralt, fordi man nu kunne tegne udkast til det endelige projekt. Renæssancens stræben efter det mønstergyldige, herunder regler for hvad der er smukt og grimt, kom til at præge bygningskunsten helt frem ti l begyndelsen af det 20. århundrede. Som det fremgår, var renæssancen både et æstetisk projekt og et dannelsesprojekt. Datidens kunstnere søgte det fuldkomne og Leon Battista Alberti har formu leret det på følgende måde: «--. Det fu ldkomne er en harmonisk overensstemmelse mellem alle enkeltheder, således at man intet kan tilføje og intet trække fra uden at forstyn'e helheden.--«. Jens Vilhelm Petersen var i allerhøjeste grad også optaget af renæssancens arkitekter og deres program. Denne interesse førte ham til studier i Norditalien i 1877/78. Som det var skik blandt samtidens arkitekter har Jens Vilhelm Petersens skitseblok været flitt ig i brug, og der blev tegnet facader,trappegange,portaler,udsmykninger osv. til senere anvendelse. Jens Vilh. Petersens studietur blev påbegyndt i april måned 1877 og den gik blandt andet over Rostock, Hannovel', Braunschweig, Hildesheim, Køln, Liege, Bruxelles, Rouen ; Paris, Lyon, Tours, Orlean, Pavia, Torino, Milano, Genova, Pisa, Firenze,S iena, Orvieto, Rom, Napoli, Pompei m.fl. Mødet med den italienske kultur 69

4 og kunst var højdepunktet på studierejsen, og Jens Vilh. Petersen skrev til sine forældre, at endelig var han kommet til»la Bella Italia«. [ Firenze og Rom var han i længere perioder og der blev berettet detaljeret herom til forældrene. Det første brev hjem fra Firenze lyder således:»firenze d. 2den August. Vi have boet en nat på Hotel Boneiani, men det var for dyrt og Laurnann og Beck hayde i deres fællesstue en saadan mængde Væggelus at de matte ligge paa det bare Gulv uden noget Underlag. Nu ere vi installeret i et Hotel garni der er billigere og hedder Casa Nardini (Borgo San Apostoli). Vi have nu seet lidt af Florents Herligheder men kun meget lidt det indskrænker sig til kirken San Croce med tilhørende klostergang og Kapella Pazzi, men alene dette har i den grad overvældet os at vi nu først føle at vi ere i Italiens Land. - ere alle Kirker og Monumenter i den Grad righoldige,saa kan man vist aldrig blive færdige med Firenze. Vi have endvidere set og beundret Bronzedørene paa Baptisteriet ved Domkirken, og jeg sælter næsten Nicolas Pisanas over Ghiberti, hvis der overhovedet kan drages paraller mellem dem i det. Pisanas ere mere arkitektoniske medens Ghibertis har lagt an paa det Maleriske i Kompositionen.«. Overvældet af indtryk fra den første dag i Firenze satte man sig om aftenen til et godt middagsbord med den dejlige toskanske vin, så Jens Vilh. Petersen den følgende dag matte skrive»--. At Dagbogen er kort idag er begrundelsen paa for megen Vin til Aftensmaden.--<<. Opholdet i Firenze varede i over tre uger og de slore gamle renæssancernestre inden for billedkunst, skulptur og arkitektur blev studeret fra morgen til aften. En del af Jens Vilh. Petersens skitser fra delle ophold er bevaret. Udover dette var han i høj grad inspireret af J.D. Herholdt ( ) og sin læremester HJ. Holm som var ledende inden for den fri historicisme, der primært var inspireret af den Norditalienske renæssance og til dels af middelalderlige herregårde og kirker, idet der fra omkring 1860 fandt slore restaureringer sted af disse. Særligt begejstret var man for renæssancens røde danske slotte og herregårde. Af denne begejstring fødtes den såkaldte murstensarkitektur, som man betragtede som særlig national. At Jens Vilhelm Petersen har studeret den Italienske renæssance indgående fremgår også af, at han i sit bibliotek havde bøger om perioden. Et af disse værker var Hippolyte Taines ( )»Den Italienske kunsts filosofi«fra 1873, som var forskellige forelæsninger han havde holdt på»l'ecole des Beaux-Arts«i Paris. H. Taine var meget berømt i sin samtid og fik stor betydning for bl.a. professor Georg Brandes ( ) forfatterskab. I sit værk fremhæver H. Taine renæssancens store betydning inden for litteratur, billedkunst m.m. Om billedkunstneren og arkitekten Rafaels ( ) fresker skriver han: her»--.-- stemmer Farvens adruelighed med Skikkelsernes skulpturagtige Kraft og Solidhed, Ordningens rolige Arkitektur, Hovedernes Alvor og Enfold, det maadeholdne Liv i Stillingerne og den aandelige Klarhed og Høihed i udtrykket. --«~ o Af citatet fremgår det netop, at højrenæssancen stræbte efter den klassiske ro, højhed og harmoni. En stræben som også en del danske arkitekter i anden halvdel af 1800-tallet tog del i. Når Odense Katedralskole blev opført som nærmest et palads i renæssances til, skyldes det altså den interesse, som samtidens ledende arkitekter havde for antikken 70

5 og renæssancen,men stilen passede også ganske nøje til skolens profil. Som gammel latinskole var det jo netop den klassiske dannelse, der stod i centrum. Rektor i l890'erne var Peter Jacob Petersen ( ), der var discipel af J.N. Madvig ( ):»--.-- og som denne gennem trængt af den klassiske dannelse, om hvis uovertræffelighed han ikke nærede skygge af tvivl.--«. Dannelsen af skolens disciple skulle ske via nyhumanismen, som hovedparten af lærerne i de klassiske fag vedkendte sig. Ud fra denne pædagogik skulle udviklingen af menneskets evner ske gennem udviklingen af en enkelt af disse evner. De klassiske sprog var særligt velegnede til dette, da det gav træning af den logiske sans. Udover dette lærte man disciplene at værdsætte det gode og skønne. Endemålet var skabelsen af den ideale samfundsborger. På Odense Katedralskole var det stadig de klassi ske fag som stod i centrum, selvom lærde skoler i 1871 havde faet en matematisk/naturvidenskabelig linie. Den nye skolebygning blev således også et indslag i debatten om den enhedsskole, der var forladt i Grundplan, funktion og indretning Et centralt træk ved renæssancen er, at den er rationel. Renæssancen vil ordne og systematisere verden og derved gøre den overskuelig. Komposition kom derved til at spille en central rolle. I komposition blev symmetri et særkende for renæssancens bygninger, og således også for Odense Katedralskole, der er udformet som en trefløjet bygning i to etager. Hovedfløjen er den største og flankeres af to mindre sidefløje. For de tre fløje gælder det, at de har samme højde. Hovedfløjen er beliggende i længderetningen nord-syd og ligger parallelt med Jernbanegade. Hovedfløjens længde er 77 3/4 alen (en alen = 0,6277 m.) og en bredde på 25 alen og sidetløjene har målene 4l'h alens længde og en bredde på 17' h alen. Hovedfløjen har udover de to etager kælder og loft. Hoveddøren befinder sig midt på denne fløj og er centrum i bygningen. Igennem dette centrum går alle næsten automatisk ind ved første besøg. Hoveddøren er således en vigtig del af markeringen af de sociale spilleregler, der gælder for færdslen i bygningen. Hoveddøren leder ind til en vestibule, der er overdækket med en tøndehvælving og et todelt trappeparti som fører op til rektors nuværende kontor, ligeledes beliggende i centrum, der indtil ca var lærerværelse. Lærerværelsets placering i centrum svarer ikke helt til arkitektens grundtanke. Her burde Rektor fra begyndelsen have haft sit kontor, idet man herfra bedre kunne overvåge og styre skolen.når Rektor fik sit kontor i stueetagen skyldes det vel, at kontoret lå nærmere hans embedsbolig. Lærerne fik således også den egentlige overvågningsfunktion og Rektor kunne føre en mere tilbagetrukken rolle. For at nå frem til det sted, hvor Rektor og lærerne befandt sig, måtte man gå op ad det majestætisk udformede trappeparti og stemningen blev med det samme højtidelig og alvorsfuld. Om det centralt beliggende lærerværelse hedder det i den af arkitekten udsendte beskrivelse af skolen:» --o Over stueetagens Vestibule er lærerværelset beliggende; dette er forsynet med to sma aflukkede garderoberum.--«. I hoved fløjen befandt de enkelte klasseværelser sig også. De var af noget varieret 71

6 støneise alt efter brugen. Klasseværelserne til»fysik og naturhistorieundervisningen«var de største, men ellers beskriver Jens Vilhelm Petersen i sin gennemgang af bygningerne klasseværelserne på følgende måde:»--. Skolestuer, som ere tagne i brug, have tomandsborde, kateder med stol,klassetavle og klasseskab. I Fysik- og naturhi storieklasserne er i hver et sæt hal vci rkelformede borde og bænke, hvoraf de bageste ere højere end de forreste, stol til læreren samt en klassetavle. Fysikklassen har desuden løse skodder til at sætte for vinduerne for at kunne gøre klassen mørk. I rummene til fysiske og naturhistoriske samlinger er langs begge sidevægge anbragt faste vægskabe med glasdøre og reoler.- -«. Som et udtryk for, at undervisningen var lærereentreret,,"ar katederet ikke på samme niveau som de almindeli ge skoleborde, men placeret på et podie, så eleverne så op til læreren. Blev man kaldt op til tavlen, måtte eleven træde op på podiet, hvor også katederet befandt sig. Skolebordene stod endvidere i rækker, hvilket også var med til at sætte læreren i centrum. Dørene ind til klasseværelserne er profilerede og har gennemsigtige glasruder, så det er muligt udefra, at danne sig et indtryk af, hvad der foregår i timen. Indvendigt var klasselokalerne:»--.udstyrede i al tarvelighed med glatpudsede og kalkfarvede vægge og lofter --«, og der var indlagt gas til belysn ing. Opvarmningen foregik ved hjælp af et varmeapparat, der var installeret i kælderen og via et sindrigt system sendte varm luft ud i lokalerne. Frikvartererne blev tilbragt i skolegården som dengang blev benævnt»iegeplads«, hvilket vel skal ses ud fra, skolen også havde mellemskole. Rektors position som lederen understreges i høj grad af, at der blev indrettet en passende bolig for denne i sydfløjen. Boligens grundplan og rumfordeling afspejler tidens repræsentative og patriarkalske ånd. Rektorboligen optog to etager, og stueetagen var den fineste. Det var her, Rektor med sin familie holdt til, og stuerne dannede rammen om deres borgerlige liv. Lejligheden rummede også»tvende værelser for rektor«, og understregede således denne persons vigtighed. Centralt i lejligheden var spisestuen og dagligstuen, som begge lå ud ti l haven. Der var dog ikke direkte forb indelse til haven, skulle man benytte denne, skete det via en trappe fra havestuen, lavet af granit med støbejernsgelænder, og man havde således en klar fornemmelse af, at det var to forskellige sfærer. Boligen var moderne og blev som sådan udstyret med kloset. Tilberedningen af rektorfamiliens daglige måltider foregik i kælderen, hvor ogsa stuepigen havde bolig. En elevator sørgede for, at maden kunne transporteres op til herskabet. Udover dette bestod kælderen af et: køkken,spisekammer,fadebur,pigekammer,strygestue, rullestue, vaske- og brændselsrum samt korridor med opgang til rektors gård.--. På loftet over biblioteket er tørreloft til rektorboligen, og på skolefløjens loft findes et par til boligen henhørende pulterkamre.- -«~o Alt i alt var boligen indrettet således, at rektor kunne koncentrere sig om det væsentlige - skolen -, uden at bekymre sig om praktiske gøremål, hvilket var under hans værdighed, ifølge samtidens takt og tone. Over rektorboligen fik skolens ret omfattende bibl iotek plads på l. sal. Som dannelsesinstitution måtte man selvfølgelig have et bibliotek. Bogen er et dannelsessymbol, og jo flere af disse desto bedre. Biblioteket fylder næsten hele l. sal, bortset 72

7 fra et par værelser, der tidligere blev anvendt som gæsteværelser for rektor. Biblioteket var allerede i I 890'erne ganske omfattende,grundlagt i midten af 1700-tallet, som et resultat af oplysningstiden.»1780 løbende alen boghylde«blev specialfremsti ll et til den nye skole, hvilket svarer til godt 1100 meter meter boghylder. Biblioteket rummer en del sjældenheder, som er blevet samlet gennem årene. Foruden rektors bolig var der også en pedel bolig, som lå i kælderen i hovedfløjen. Denne bolig er ikke af Jens Vi lhelm Petersen beskrevet i samme omfang som rektors udover, at:»--. I rektor- og pedel boligen findes indlagt gas til kogebrug og til belysning af de væsentligste rum. Med undtagelse af i pedellens dagligstue og enkelte af rektorboligens rum, som forstue, trappe og køkken,- - «. For rektor har det ikke haft nogen betydning med den manglende belysn ing, han opholdt sig jo ikke i køkkenet, i forstuen eller på trappen, derimod kunne pedellen givet hm e haft glæde af gaslys i dagligstuen. Forskellen i udstyr og be liggenhed mu naturligt ses i ønsket om en markering af de sociale forskelle, som sam tidens byggeri i høj grad signalerede. J nordfløjen befinder solennitetssalen (festsalen) og gymnastiksalen sig. Begge sale var centrale for skolens liv. J solennitetssalen blev der sunget morgensang, undervist, holdt sammenkomster og afholdt eksaminer og te rm i nspr~lver, og som afslutning på skoleåret kunne rektor her på passende vis uddele eksamensbeviser. Netop denne sal var med til at understrege det højtidelige og alvorsfulde i skolens virksomhed og dannelse. Gymnastiksalen var en nyskabelse, og det var samtidens opfattelse, at den fy siske dyrkelse af kroppen og den mere åndelige hang sammen. Det var helt i oldtidens ånd, og selve ordet gymnasium, hvad Katedralskolen jo også dengang var, stammer fra Grækenland. Det var en betegnelse for de øvelsesanstalter, hvor ungdommen blev uddannet i legemsøvelser. Selve ordet gymnastik betyder nøgen, og man hæftede det på legemsøyelser, fordi grækerne udførte deres øvelser n"gne. Ved den officielle indvielse af byggeriet, var det et gennemgående træk, ved de mange taler, at all e var meget fasci neret af den meget»moderne«og»hygiejniske«skole. Rektor drog i sin tale paralleller ti l tiden omkring 1800, hvor en skole havde maksimalt to rum. Heri undervistes flere klasser på en gang i dårl igt indrettede rum:»--.-- lave,mørke og simple, medens vi nu har fået dem høje,lyse og smukke,--«og han fortsatte, skolen:»--, er beregnet på at fyldestgøre de krav, som nu stilles ti l en saadan bygning, og vi antage, at det er lykkedes. Det er ikke faa krav, der stilles baade i hygiej nisk og pædagogisk retning.--«. Også om aftenen, ved festmiddagen på Odense Radhus, kredsede en del taler om dette aspekt. Det gjaldt f.eks. etatsråd og borgmester Johan George Christopher Koch ( ), der blandt andet sagde:»--. Jeg takker dem, hr. gehej mestatsraad, for, hvad de har gjort for, at vi kunne faa den ny skole, særlig fordi de havde et aabent øje for det berettigede i, at naar man skaber gode, tidssvarende skolelokaler for dem, der maa nøjes med et minimum af kundskaber, er det berettiget at fordre, at ogsaa andre samfundsklassers børn, der skal gaa videre, kan gaa i skole under forhold, hvor ikke legemet er udsat for at ødelægges. Jeg kan bekræfte, hvad rektor sagde i formiddags om de fordringer, som stilledes i gamle dage.--. Vi havde det anderledes indskrænket, og det var vel ogsaa derfor, vi blev de skrællinger, vi er.--«. 73

8 Borgmester Kochs tale er yderligere interessant derved, at det fremgår, at folkeskolerne først "ar blevet moderniseret og gjort tidssvarende, derefter kom gymnasierne. Et eksempel på dette er Drengeborgerskolen(Jernbanegadeskole) fra 1880 i Odense, som da den blev åbnet var meget moderne. Forklaringen på dette forhold er, at forståelsen for socialpolitiske foranstaltninger blandt de lavere samfundsgrupper hurtigt blev erkendt under industrialiseringen. Det var jo også her, der var sociale problemer. Form, dekoration og materialer I arkitekt Jens Vilhelm Petersens gennemgang af bygningen er der enkelte steder oplysni nger om anvendte materialer og dekoration. Omtalen er i omfang og ordvalg beskeden, om facadernes udsmykning hedder det, at de:»-- ere holdt i al tarvelighed --«og om vestibulen,hovedtrappen og solennitetssalen:»-- ere noget rigere udstyrede end de øvrige skolerum.--«. Baggrunden for denne beskedenhed er muligvis en vis ydmyghed overfor forbillederne i Danmark og Italien. I Danmark var det jo JD. Herholdts opførelse af Københavns Universitetsbibliotek i IS61, der blev banebrydende for den»norditalienske murstensarkitekturs«indfrireise herhjemme. Odense Katedralskole var således en del af en arkitektonisk retning, der bredte sig fra København og ud i det øvrige Danmark. Det var iøvrigt J.D. Herdoldts opfattelse, et en frigørelse af arkitekturen måtte ske i forhold til en ren og afklaret sti lhistorisk periode. Anden halvdel af ISOO-tallet var jo netop rig på stil forvirring. I renæssancen fandt han en afklaret stilperiode og tilligemed et humanistisk menneskesyn. Det karakteristiske ved renæssancens former og elementer er, at de er samlet efter en fast plan, og arkitekten kunne således her finde en løsning på sine problemer. Der var med andre ord et fælles udgangspunkt, og det var så op til den enkelte arkitekt, at udforme bygningen på et så højt kunstnerisk niveau som muligt. Hvor grækernes arkitektur var baseret på stenblokke, der kunne stables ovenpå hinanden efter faste regler og systemer, var romernes baseret på cementhvælv. Romerne fastlagde først bygningens størrelse (en kasse bestående af murværk), og uden på denne påsatte man de antikke former som søjler, gavltrekanter, gesimser, rundbuer med mere. Facaderne kom derfor til at spille den store rolle. Katedralskolen er bygget på samme måde, først en stor murstenskasse, den trefløjede bygning, og udenpå denne diverse dekorative elementer som facade. Katedralskolen skulle være repræsentativ og derfor måtte overgangen mellem det offentlige rum, Jernbanegade, og skolens verden markeres, så ingen var i tvivl om, hvad der var hvad. Der blev opført en rødstensmur i hvis midte der blev anbragt en portal. En portal er en kunstnerisk udformet indgang, og forbilledet for de fleste europæiske portaler er den romerske triumfbue. Katedralskolen fik af denne grund sin»romerske triumfbue«, udført i røde mursten med tag, spir og dragehoveder på tagrenden. Spir og dragehoveder var der hentet inspiration til fra de danske herregårde og kirker. Katedralskolens arkitekt havde blandt andet stået for nogle restaureringsarbejder på Set. Knuds kirke i Odense, og her kan man f.eks. genfinde dragehoveder på tagrenderne, samt glaserede sten. H vor skikken med at sætte dragehoveder på 74

9 Portalen Ira Jernbanegade. (F%: Ch, Glenstrup). tagrenderne stammer fra lader sig kun vanskeli gt fastslå. På middelalderens gotiske katedraler i f. eks. Frankrig kan man finde dragehoveder på tagrenderne. Betydningen af dette har ifølge overleveringen været at afskrække syndere, der ikke ville angre. Som symbol har dragen i mange kulturer været vigtig. J den kristne verden er dragen et negati vt symbol. Dragen er her legemliggørelsen af det djævelske og bliver af ærkeenglen Michael overvundet, hvorefter den styrter i helvede. Som på forbillederne kom der også inskriptioner på portalen og desuden nogle biomsterornamenter. Inskriptionerne er dels på latin og dels på dansk. Ud mod Jernbanegade er inskriptionen på latin, hvilket er et kraftigt signal om, at her ligger der en betydningsfuld uddannelsesinstitution. På latin står der: ),Literis et humanitati«, hvilket betyder»for Videnskab og Dannelse«. Samme inskription havde skolens facade båret, da den lå i Gråbrødrestræde. Mod skolegården står der:»kundskab er magt«, hvilket kan misforstås, men rektor satte tingene på plads, ved i sin indvielsestale, at præcisere meningen:»--. Men det Ord»Kundskab er Magt«er dog et farligt Ord, thi det kunne let misforstaas, som om Meningen var, at Kundskab var det samme som Magt, som om Hensigten med at erhverve sig Kundskab var at erhverve sig Map Vi mene dog dermed kun, at Kundskaben er en magt i li vet ved siden af andre Magter.--«. Triumfbuer indgik oprindeligt som en del af de triumftog, der blev afholdt i Rom, når man havde besej ret en fjende. Fanger og andet bytte blev ført gennem byen med sejrherren i spidsen og herunder også gennem triumfbuen. For Katedralskolens elever har det også gennem årene formet sig som et triumftog, når de efter veloverstået 75

10 eksamen, i hestevogn, kørte gennem skolens portal, for derefter at fortsætte»triumftoget«ude i byen. Muren, der går i forlængelse af portalen, kan ses som en beskyttelse af lærere og elever mod det omkringliggende samfund. Det var nemlig dengang skolens opfattelse, at eleverne i deres skoletid sku ll e dannes, uden samfundet blandede sig alt for meget. At det var alvorligt ment, kan blandt andet løses af kantaten ved indvielsen, som blev skrevet af adjunkt Zerlang. Heri hedder det om den nye skole:»--. Et værn mod mangen uverj rssky, et arnested for tankehvælvets gry --.--«og» med høje mure lyse og prægtige troner.«. I muren blev der ud mod gaden placeret et par sandstensfigurer som forestiller to ugler. Uglen symbol iserer Pall as Athenes skytsfugl og er et symbol på klogskab, ganske passende for en skole I udsmykningen af facaderne kom murstensarkitekturen til at stå sin prøve, og det vel i særlig grad i den del af bygningen, der vendte ud mod Jernbanegade. Det gennemgående træk er her, at den røde mursten har en fremtrædende placering Den røde mursten blev i samtiden betragtet som særlig national, moralsk rigtig og ærlig. Dette i kombination med det gode håndværk overalt i bygningen signalerede, at her trivedes dyd og kundskab. Med det var ikke kun den»almindelige«røde mursten, der skulle skabe dette indtryk. Der blev specialfremstillet en række forskellige formsten, glaserede og ikke glaserede, dels uden mønstre og dels med mønstre. Disse formsten er med til at give bygningsfacaden mere liv og understreger samtidig det fornemme og ophøjede ved skolen. Rosetten, li ljen og andre blomsterornamenter optræder overalt på skolen både i formstenene og på de malede områder. Rosetten og liljen er imidlertid det gennemgående ornament på skolen. De kendes helt ti lbage fra oldtiden og har været anvendt som dekorati vt indslag og ornament indtil det 20. århundrede. Særlig smuk er den ornamentfrise som bryder hovedindgangen og som har middelhavsfloraen som udgangspunkt. Odense Katedralskoles palazzostil understreges af, at der i vinduespartierne blev placeret klassiske søjler. I hovedbygningen er søjlerne, som er udført i granit, stiliseret og forenklet en del, hvi lket skyldes, at granit er svært at forarbejde. Granitten blev tillagt de samme værdier som mu rstenen. Skolens fundament er også udført i granit som en understregning af det solide. Den karakteristiske rundbueform er indført i vinduespartierne på første sal. Selve søjlerne er pilastre, det vil sige vægpi ller, der kun i et vist omfang er fri fra baggrunden. På sydfløjen og nordfløjen blev der ogsa i vinduespartierne anbragt søjler, og disse er mere i overensstemmelse med deres oprindelige forlæg. I en række af vinduespartierne er der anvendt jernbjælker, hvi lket for samtiden var meget nyt og overraskende. Jern hørte ikke til de klassiske materialer, men fo r tidens førende arkitekter var det fremtidens materiale. Den franske arkitekt Viollet-\e-Duc ( ) var fortaler for anvendelsen af jernkonstruktioner og skrev bl.a.»hvilke bygningskonstruktioner kræver vor tid?«i l dette værk gør han sig til tal smand for jernkonstruktioner kombineret med mursten eller eventuelt helt alene. Viollel-Ie-Duc skrev bl.a.:»--. Jern er i besiddelse af frem ragende egenskaber; vi bør koncentrere os om at udvikle disse egenskaber, ikke om al skj ule dem. Man kan godt fors tå, at en arkitekt, der er fortrolig 76

11 med praktiske kunstneriske midler, får den ide at rejse et meget stort bygningsværk, hmr skelettet er helt af jern, og at han ønsker en beklædning af sten.--«. Begejsttringen for jernet som fremtidens materiale var så stor, at A.G. Eiffel ( ) i I 880'erne byggede Eiffeltårnet som en stor jernkonstruktion, der skullle symbolisere fremskridtet og den industrielle verdens formåen. Også i Danmark var interessen vakt for det nye materiale og Jens Vilh. Petersen lod sig inspirere. At det i samtiden har været vovet, at man fritlagde jernbjælkerne kan blandt andet ses af, at Jens Vilh. Petersen paførte rosetter på jernbjælkerne. Med dette understregede han sin dybe gæld til antikken. Hovedbygningen præges yderligere af de to våbenskjolde som:»-ere udførte af Savonnieresten-«. Det ene forestiller det danske rigsvåben, og det andet er liljeprydet. Valget af liljen skal ses ud fra den baggrund, at li ljen indgår i Odenses byvåben. I Odense har man fundet liljen anvendt som ornament helt tilbage til middelalderen. Blomsten er et symbol på renhed og er samtidig kongernes blomst. Liljen bruges også i Firenzes byvåben, og det siges, at Firenze er grundlagt på en liljeprydet eng. Odense Katedralskoles interiørudsmykning er holdt i konsekvent pompeiansk stil. Særl igt meget er der gjort ud af hovedtrappen, vestibulen og solennitetssalen. Pompeiansk udsmykning fik sit gennembrud i Danmark i I 840'erne. Det var et kulturideologisk fænomen, hvor en del af samtidens nationalliberale borgere, anvendte den pompeianske interiørudsmykning i deres kamp mod enevælden. De var samtidens kulturradikale, der blandt andet med den nye dekorationskunst kæmpede for et borgerligt demokrati. Man gik helt tilbage til det gamle Pompei, fordi dette samfund rummede borgerlige idealer. D.G. Monrad ( ), der i I 840'erne var en fremtrædende nationalliberal politiker, taler og skribent, fik sin præstebolig udsmykket i pompeiansk stil. Om baggrunden for dette skrev han,:»-- i vor lille præstegaard skulle verdens store poeter og philosopher ei blot staa paa hylderne, men de skulle blive levende i vore Sjøle.--«. Oplevelsen skulle være total og give familien den rette åndelige stemning. På samme måde skulle elever og lærere på Katedralskolen komme i den rette åndelige stemning, når de gik rundt i huset. I modsætning til sine forbilleder består Katedralskolens pompeianske udsmykning hovedsageligt af forskellige ornamenter med udgangspunkt i floraen. I klasselokalerne og på gangene er der ingen egentlig dekoration, men de pompeianske farver er malet på paneler, skabe med mere. Særlig smuk er udsmykningen i solennitetssalen, som med sit kassetteloft nærmest får tempelkarakter. Den gamle talerstol fra I 840'erne, der også står i solennitetssalen, er også udsmykket i pompeiansk stil. Odense Katedralskole og det 20. århundrede Arkitekturen i det 20. århundrede har i hovedsagen været kendetegnet ved den funktionalistiske stilretnings dominans. Det moderne funktionalistiske byggeri bliver maskinfremstillet og består af lige linier, rette vinkler, beton, glas, stålkonstruktioner m.m. Med andre ord byggeri, der klart lægger afstand til de foregående århundreders bygge kunst. Den danske arkitekt og funktionalist Poul Henningsen ( ) var en af dem der skarpest kritiserede de tidligere tiders repræsentative byggeri, og så le- 77

12 des også Katedralskolens palazzostil. Om blandt andet historicismen i anden halvdel af forrige århundrede skrev han, at»--. Den almindelige formsans var gået til bunds i stilsnobberi, falsk symmetri og ornamentik. Stofsansen var kvalt i prisfornemmeiser om silke, fløjl, forgy ldning og marmor.--. Farven var påklistret klassebestemte forestillinger om, at fornemme farver skulle være lumre og indelukkede.--«. Funktionalismen sejrede og derfor skulle Katedralskolens tilbygning i 1960'erne være funktionalistisk. Det interessante ved denne bygning er den massive anvendelse af røde mursten i facaden ud mod den gamle skolebygn ing. Arkitekten har her tilsyneladende ikke turde al1\'ende nye materialer som beton m.m., men haft stort respekt for den gamle murstensarkitektur. At det så var i modstrid med funktionalisternes materialevalg betyder,at tilbygningen ikke er et stykke rent funkt ionalistisk arkitektur. Odense Katedralskole kan virke gammeldags og antikveret, men i de senere år har mange, nar de ser skolen, hæftet sig ved gennemført design og smukt håndværk og set kvaliteter i den tradition og historie, som de oprindelige bygninger repræsenterer. Denne forn yede interesse skal vel også ses ud fra post-modernismen som fra o har været en gennemgaende trend inden for arkitekturen. Post-modernismen tager blandt andet udgangspunkt i de klassiske arkitekturelementer som f.eks. buer og spjler og er tillige primært et æstetisk projekt. Odense Katedralskoles repræsentative historiserende udseende passer fint som inspirationskilde for post-modernistiske arkitekter, som dyrker sammenblandingen af forskellige stilarter og kunstretninger. Post-modernistiske arkitekter er oplevelsescentrerede og går skarpt imod funktionalisternes maskintankegang. Odense Katedralskoles arkitektur giver oplevelser, men fastholder dem i en historisk tankegang, der skaber perspektiv for det enkelte menneske med hensyn ti l fortiden,nutiden og fremtiden. Det sammen kan man sige om den række af bygninger som arkitekt Jens Vilh. Petersen byggede i og uden for Odense. Ki!dem.lterialc og litteratur: Udover den gængse loknl-,kunsl- og arkitekturhistoriske litteratur bygger næ r, ærende fremstilling på følgende værker:,>vor lærdoms bygning. Folkeskolens bygninger «( 1989). artiklen»arkitekturen fortæller skolehistori e«i Gymnasieskolen nr. J af Ni ng de Conick-Smith\<.»Odenses Bibliotekshistoric«( 1990) heri artikel af Ellen Pedersen. f\ lag. art. Kirsten NørregaanJ Pedersens artikler i følgende værker: ),D.G. Monrad - en kunstsamler i 1800-tall ct«(1993), ))N ivaagaard viser f\1arstrand«(1 992) og Acta Hyperborea Vol. 2 (1 990), i disse væ rker beskæftiger Kirsten Nørrgaard Pedersen sig med den pompeianske udsmykni ngsk um st i Danmark. Carl Johan Bryld m.n. "GL 100-S kole-stand-forening«(1990). Dorrit Andersen»Et godt og smukt hus<, ( 1993). Nationalmuseets Arbejdsmark 1994 s ),Pompeianske dekorationer og maleren Georg Christian Hilke r. I "Husker du vor skoletid på OK«(1 994) red. af Hans Henrik Jacobsen findes artiklen " Odense Katedralsko le som monument«af Kim Beck Danielsen. som dog er en meget forkortet udgave af den her foreliggende Jens Vilh. Petersens dannelsesrejse i 1877/78 er beskrevet af Kim Beck Danielsen iodensebogen 1998 s med titlen,) På tur til det store udland«. J. Mentz (red.) )iodense Katedralskoles Historie J «( 1984). Desuden er " Dansk Arkitektur gennem 20 aar «(1912) af K. Varming m.fl. god.finn Grandt-Nielsen»Huse i Odense«( 1995) og Vagn Lyhne m.f!» Tankebygninger. Arkitektur og kunsthåndværk «( 1994) har også været givtige. 78

13 Egentligt kildemateriale til skolens historie eksisterer i rigt mål. Jens Vilhelm Petersens arkiv opbc\ares i Land s'lrkivet for Fyen. Stadsarki vet og lokalhi storisk samling har været inddraget m.h. t. byggesager. billeder,kort osv. Jens Vilhelm Petersens levnedsskildring er fremskaffet fra Ordenskapi tlet. Heil centralt er endvidere»indbydclscsskri ft til Afgangseksamen og hovedeksamen \ed Odense Katedralskole i Aaret 1895«. heri findes megen omtale af skolebyg ningerne. Arkitekt Ebbe Lchn Petersen. barnebarn til Jens Vilh. Petersen. er endvidere i besiddelse af billeder, rejsebrevcnc fra studieturen. skitser. bøger m.m. som velvilligt har været udl ånt. Og en slor tak skal lyde for denne imødekommenhed. Endelig har Fyns Stiftstidende og Fyns Tidende fra årene 1893 og 1894 ogsa været anvendt. Kim Beck Dallielsen (j. 1956) er studentfra Odense KaTedralskole 1975 og calld. mag. i historie og danskfra OdelIse UniversiTeT Er ansat SOI/1 lektor ved Odense KaT edralskole og har bl.a. skrevet Fra sypige til håndarbejdslærer ( 1985), Den fynske motorvej (1985) samt el1 række Tidsskriftsartikler. 79

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til indskolingen og mellemtrinnet Arkitektur er bygninger Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler.

I 1980 blev opført tilbygning i to etager ved den vestlige gymnastiksal indeholdende to børnehaveklasselokaler. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 NYVANGSSKOLEN 17. NYVANGSSKOLEN Rindsvej 2, 8900 Randers Nyvangsskolen er beliggende i den nordlige del af Randers midtby. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser

Natasha Skov & Line Ehmsen Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 3.5 Design C Projekt Indretning 5/5-2013. Fysiske omgivelser Fysiske omgivelser Indledning Ved Roskilde Tekniske Gymnasium overvejes pt. en bearbejdning af de fysiske rammer, således at disse i højere grad understøtter, afspejler og inspirerer et tidssvarende læringsmiljø.

Læs mere

Nogle moderne franske luksusbind

Nogle moderne franske luksusbind Nogle moderne franske luksusbind Af BENT ANDRÉE Den blændende teknik, som de bedste blandt de franske bogbindere er i besiddelse af, kan først rigtig vurderes, når man står med et af deres bogbind i hånden

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 77 99 70 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 77 99 70 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 77 99 70 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 77 99 70 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne.

De store vinduer er placeret mod nord, og de små mod syd for at lukke et smukt og roligt arbejdslys ind, der ikke overopheder klasselokalerne. Udbygning af Falkonergårdens Gymnasium Ens Men Forskellige Vores forslag til Falkonergårdens Gymnasiums nye udvidelse består af en ombygning af østfløjen til seks nye klasselokaler med tilhørende grupperum,

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

SAVE-vurdering af Holtegaard

SAVE-vurdering af Holtegaard SAVE-vurdering af Holtegaard Stuehuset Den arkitektoniske værdi En nyklassicistisk bygning opført formentlig i 1905 (bygningen er opført på fundamenterne af et ældre stuehus) i en periode, hvor stilarten

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Martin Nyrops tegninger af Rådhuset Oversigt over ikke detailregistrerede tegninger

Martin Nyrops tegninger af Rådhuset Oversigt over ikke detailregistrerede tegninger 1. Bygningstegninger UTOGRFEREDE TEGNINGER = lmindeligt hvidt papir B= Kalkérpapir C= Lærred I: Grundlægning II: Planer III: Facader og snit IV: tagværk V: Murværk, gulve, lofter m.m. VI: rkivreoler HÅNDTEGNINGER

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER

BOLIG GRÆKENLAND MELT BYHUS, HVOR FIRE DANSKE ARKITEKTER HAR SKABT EN UNIK FERIEBOLIG VED AT SKRÆLLE LAG EFTER BOLIG GRÆKENLAND AR KITEK TENS AF TRYK HØJLOFTEDE, KALKEDE RUM I DOUCE TONER. RÅ STENMURE, SORTMALEDE VÆGGE OG LOFTER OG ET LANGT KØKKENBORD OPHÆNGT I EN STÅLWIRE. PÅ DEN GRÆSKE Ø LESBOS LIGGER ET FANTASTISK

Læs mere

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab har fra 11. september til 7. december 2006 haft opstillet kunst-/videnskabsinstallationen Det talende bord i Cafébiografen,

Læs mere

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint

KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint KK96620 FAABORGSTOLEN Design: Kaare Klint BESKRIVELSE Faaborgstolen, der generelt anses for at være den første danske moderne designklassiker, blev startskuddet til en ny æra for dansk design og skabte

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

MØDER OG KONFERENCER

MØDER OG KONFERENCER MØDER OG KONFERENCER INDHOLD LADEN... 5 STALDENE...7 SLOTTET... 9 HINDSGAVL...11 TEKNISKE FACILITETER SAMT LOKALEOVERSIGT... 12 SYDFLØJ KOSTALDEN RESTAURANT DEN HVIDE DAME RESTAURANT LOUISE HOVEDBYGNING

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet.

PORTRÆT AF EN KONGE. Fordi Christian 4. har betydet så meget for Koldinghus, kan du finde mange kongeportrætter af ham inde på slottet. CHRISTIAN DEN 4. PÅ KOLDINGHUS Når du kommer ind på det gamle kongeslot Koldinghus, vil du opdage, at der på slottets vægge hænger masser af malerier. Mange af dem er portrætter. Men hvad er portrætter

Læs mere

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv

Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv Harsdorffs Hus på Kgs. Nytorv kontor med plads i verdenshistorien Kgs. Nytorv 3 5 Stuen 1050 København K 118 og 417 m² kontorlejemål på hovedstadens smukkeste plads eller samlet 535 m² Lejemålene er beliggende

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse.

TAK FOR INTERESSEN. 25 10 21 11 info@huskoncept.dk. Tak for din interesse. TAK FOR INTERESSEN Tak for din interesse. Det at købe hus er en stor og vigtig beslutning, som vi gerne vil hjælpe dig med. Vores koncept består af en række husmodeller, som du kan købe med de givne specifikationer.

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 84 elever har spørgeskemaet. Alle tal er angivet i antal/procent. Er der JA 51. Rum, der særligt tiltaler dig (f.eks. pga. stemningen, farverne eller indretningen)?

Læs mere

Gymnasieskolen. Hvilken rolle skal almendannelse spille i fremtidens gymnasium? TEMA: Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening. 21.

Gymnasieskolen. Hvilken rolle skal almendannelse spille i fremtidens gymnasium? TEMA: Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening. 21. Gymnasieskolen Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening 21. maj 2015 #5 TEMA: Hvilken rolle skal almendannelse spille i fremtidens gymnasium? TEMA OM ALMENDANNELSE TEMA OM DEN ALMENE DANNELSE Skolens

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering Udarbejdet af 8.B 2006 OBS1:Skolens tilføjelser eller kommentarer til elevernes forslag til handleplan vil stå efter hvert punkt i kursiv. Vurderingsskema for den Psykiske arbejdmiljø

Læs mere

1. Find skulpturen. Danserindebrønden

1. Find skulpturen. Danserindebrønden 1. Find skulpturen Danserindebrønden Mindre børn skal følges og vejledes af en voksen Opgaverne vil føre jer rundt på museet I skal også op på museets 1. sal Den finder du ved at gå op ad trappen i museumsbutikken

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Rokokoværker inden for billedkunsten

Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoværker inden for billedkunsten Rokokoens stilmæssige storhedstid ligger fra ca. 1720 1789 (den franske revolution). I Danmark var perioden ikke så lang, men varede ca. fra 1740 1770. Rokokoen kom

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SØLVGADE SKOLE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 17. juni 2013 Besigtiget af: Rikke Tønnes, Københavns Ejendomme Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen

50 BO BEDRE Nr. 1 2014. Af Marina Lykkesteen. Foto Andreas Mikkel Hansen Hjem med sjæl Den gamle 1800-tals patriciervilla i oprindelig stand nord for København var umiddelbart ikke, hvad Helle Holstein og hendes familie havde forestillet sig som deres minimalistisk og stramt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 14/15 Hf

Læs mere

Augsburg og Ulm. af Mads Vej-Hansen

Augsburg og Ulm. af Mads Vej-Hansen Augsburg og Ulm Efteråret 2009 af Mads Vej-Hansen I starten af oktober 2009 var vi på en forlænget weekend i Augsburg og Ulm. Vi rejste med toget fra Danmark torsdag morgen og var hjemme igen søndag aften.

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i

Slotsbanken blev undersøgt og restaureret i af Nationalmuseet, og arbejdet blev en manifestation af en national interesse og selvbevidsthed i Rejsen til Ribe Danskstudiets klassiker, rejsen til Ribe for 1. årgang, fandt i år sted 13.10-15.10 2005. I Ribe vandrer man rundt imellem forskellige tidsaldres kunst, arkitektur og bylandskab og gør

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Helende arkitektur. Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde

Helende arkitektur. Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde Helende arkitektur Børne- og Ungdomspsykiatrien i Roskilde Tegning stammer fra»mentale Rum arkitektur i psykiatrien aarhus arkitekterne«fa K TA OM H U S E T O G BYG G E PRO CE S April 2010 - Regionsrådet

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Tagudskiftning med intern udvidelse 1 HISTORIE / BAGGRUND Idrætscenteret i Grenaa blev bygget i 1980-81 og er resultatet af en indbudt konkurrence, som omfattede en helhedsplan

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.:

Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.: Billedserie om Paris - til inspiration eller gensynsglæde - om bl.a.: Louvre - Tuilerihaven Concordepladsen Champ Élysée - Napoleons Triumfbue - La Defence 1 P A R I S DEN HISTORISKE AKSE Inspiration Gensynsglæde

Læs mere

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers

12. HORNBÆK SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 12. HORNBÆK SKOLE HORNBÆK SKOLE H. C. Andersensvej 1, 8900 Randers Hornbæk Skole er beliggende i den vestlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture

I ét med naturen FRITIDSHUS. Tænk nyt når du tænker. Milano.Design.Furniture FREDAG 27. MARTS NR. / 2015 61 Tænk nyt når du tænker FRITIDSHUS PREMIERE FJORDHUSET I ROSKILDE WWW.EBK.DK I ét med naturen Rum og stuer blev åbnet op, og udsigten blev allestedsnærværende, da Camilla

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

UD TIL PROCES. KUNSTEN ud til folket, BA5-11, 2009 Arkitektur & Design, Aalborg Universitet

UD TIL PROCES. KUNSTEN ud til folket, BA5-11, 2009 Arkitektur & Design, Aalborg Universitet UD TIL PROCES KUNSTEN ud til folket, BA5-11, 2009 Arkitektur & Design, Aalborg Universitet 02 TITELBLAD Projekttitel: Projektperiode: 24/09/09-17/12/09 Gruppe 11, 5. semestre 2009 Arkitektur & Design,

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen

Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød. Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne - Hovedbiblioteket i Birkerød Kunst i Birkerød Salen Rudersdal Bibliotekerne, 2007 Tekst og layout: Torben Wilhelmsen Kilder: Weilbachs Kunstnerleksikon / Kunstindeks Danmark. Pedersen,

Læs mere

Udlejningsprospekt Kontorlokaler

Udlejningsprospekt Kontorlokaler HANS PROBST CHRISTIANSHOLMS PARKVEJ 26 2930 KLAMPENBORG TELEFON 39 63 62 58 TELEFAX 39 63 02 38 EMAIL: INFO@HPEJENDOMME.DK GIRO 722-7175 Udlejningsprospekt Kontorlokaler Ny Kongensgade 9, 2.sal 1472 København

Læs mere

HACK KAMPMANNS TING- OG ARRESTHUS I HORNSLET NU BIBLIOTEK OG EGNSARKIV

HACK KAMPMANNS TING- OG ARRESTHUS I HORNSLET NU BIBLIOTEK OG EGNSARKIV HACK KAMPMANNS TING- OG ARRESTHUS I HORNSLET NU BIBLIOTEK OG EGNSARKIV Den kendte arkitekt og kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann har stået for opførelsen af usædvanlig mange bygninger på Djursland. De

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Studietur til Firenze april

Studietur til Firenze april 2014 Studietur til Firenze 13.-17. april At være pædagog i Firenze Alle, der er ansatte i institutionerne er uddannede pædagoger. For at blive ansat, skal man indsende eksamenspapirer og dokumentere ens

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Domea Faaborg-Midtfyn Ældreboligselskab

Domea Faaborg-Midtfyn Ældreboligselskab Domea Faaborg-Midtfyn Ældreboligselskab 5 nye familieboliger i størrelsen 91 m² - 115 m² (to lejligheder på 1. sal med tilhørende værelse med toilet i stue etagen) Vester Mølle, beliggende på Lagonis Minde

Læs mere

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by

VÆRDIFULDE KULtURmILjøER I KøbEnhaVn KøbEnhaVnERnEs VELFÆRD 4.3 De Gamles by VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd De Gamles By 4.3 4.3 de gamles by Velfærdsinstitutioner De store, gennemtænkte byplaner, idealer om bedre boliger, om lys og luft, rekreation,

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Indvielse af ny indskolingsafdeling fredag den 17. august 2012

Indvielse af ny indskolingsafdeling fredag den 17. august 2012 Indvielse af ny indskolingsafdeling fredag den 17. august 2012 I fint vejr med blå himmel og høj sol kunne vi fredag den 17. august afvikle indvielsen af vores nye indskolingsbygning. Kl. 10.00 samledes

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning

Læs mere

En rundtur i Lyset på godt og ondt

En rundtur i Lyset på godt og ondt En rundtur i Lyset på godt og ondt Inden for de seneste 5-7 år er der sket en kolossal udvikling i Lyset. Der er blevet solgt rigtig mange huse, og det har blandt andet betydet at nye ejere er gået i gang

Læs mere

Gymnastikhallen der lader lyset tale

Gymnastikhallen der lader lyset tale 6 Gymnastikhallen der lader lyset tale Arkitektur I Gyngemosehallen i Gladsaxe er et sjældent eksempel på, hvordan en moderne idrætshal kan bygges til gymnastik og ikke til boldspil. Det giver muligheder

Læs mere

FARVEVALG. Det udemokratiske

FARVEVALG. Det udemokratiske Tekst: Anne Kathrine Spangsberg Foto: Kirsten Bille Det udemokratiske TO ARKITEKTER OG EN MALERMESTER STÅR FAST SAMMEN SOM»FARVETEAMET«, DER UDVÆLGER FARVERNE TIL CHRISTIANSBORGS LOKALER OG GANGE. DE DELER

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Kontor + kælder 367 m²

Kontor + kælder 367 m² - til leje... Kontor + kælder 367 m² Pakhusgården, Rugårdsvej 101 5000 Odense C Attraktiv domicilejendom med stor synlighed Meget attraktiv beliggenhed mod Rugårdsvej - et lejemål med sjæl og atmosfære

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

New York, Columbus Circle

New York, Columbus Circle New York, Columbus Circle Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er der således skabt

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere