Ekspeditionen til Det lykkelig Arabien beskrevet som et projekt

Transkript

1 Ekspeditionen til Det lykkelig Arabien beskrevet som et projekt Margart Riis

2

3 Forord Ekspeditionen til Det lykkelige Arabien startede med en ide i Det var Johann David Michaelis, der fik den. Et projekt kan først betegnes som færdig, når det er gennemført og der er blevet orienteret om det. Carsten Niebuhrs: Beskrivelse af Arabien ud fra egne iagttagelser og i landet selv samlede efterretninger udkom på dansk i 2009, så man kan med lidt god vilje regne projektets gennemførelses tid fra 1753 til Heldigvis er der ikke mange projekter, der tager så lang tid. Da projektforløbet er meget udførligt beskrevet af ekspeditionsdeltagere er det muligt at beskrive de enkelte faser og hvad der ellers har karakteriseret gennemførelsen af projektet. Selvom projektets hovedvægt ligger i slutningen af syttenhundrede tallet, så er der så mange lighedspunkter med moderne projekter, at læseren af i dag kan have udbytte af at læse om gennemførelsen af det gamle projekt. Fremstillingen vil blive systematiseret efter projektbeskrivelsen Den kgl. instruks af Først ses på opfyldelsen af de opgaver, de mål der var gældende for den samlede ekspedition. Dernæst ses på de enkelte deltageres opfyldelse af deres specifikke mål. Årsagen til min interesse for dette emne blev vagt dels ved at læse Thorkild Hansen: Det lykkelige Arabien, dels gennem en to måneders rejse i området i Nivå foråret Margart Riis margartriis@kabelmail.dk

4 4

5 Indholdsfortegnelse Idefasen 07 Interessenter 08 Projektets rådgivere 08 Udvælgelse af deltagerne 09 Frederik Christian von Haven 09 Naturforsker og filolog Peter Forsskål 09 Landmåler og matematiker Carsten Niebuhr 10 Læge Christian Carl Kramer 11 Dragon Berggren 11 Tegner og maler Georg Wilhelm Baurenfeind 11 Oversigt over deltagerne 11 Afsluttende vurderinger af: Projektet: Ekspeditionen til Det lykkelige Arabien Litteraturliste 36 Projektbeskrivelsen Den kgl. Instruks af Kort beskrivelse af rejsen Realiseringen af projektbeskrivelsen 16 Realiseringen af den generelle projektbeskrivelse 16 Tidsskema 18 Den manglende leder 18 Dokumentation og dagbøger 20 Relationerne mellem araberne og ekspeditionens deltagere 21 Opkøb af håndskrifter 24 Medsendte og eftersendte spørgsmål 26 Forsskåls realisering af målene i projektbeskrivelsen 27 Kramers realisering af målene i projektbeskrivelsen 30 Niebuhrs realisering af målene i projektbeskrivelsen 30 Baurenfeind realisering af målene i projektbeskrivelsen 34 5

6 6

7 Idefasen Under oplysningstiden blev der sat spørgsmål tegn ved en række af kristendommens dogmer. I tiden troede man på oplysningen og den kritiske fornuft betydning. I 1753 holdt professor, bibelforsker og orientalist Johann David Michaelis et foredrag for Videnskabernes Akademi i Göttingen, hvor han efterlyste svar på de mange spørgsmål, der fandtes omkring bibelens beskrivelser af geografi og naturhistorie. Svarene kunne ikke findes ved spekulative overvejelser, men kun ved rejser til de bibelske steder i Ægypten og Arabien. Bernstorff udvidede Michaelis ide til også at omfatte forhold, der ikke direkte havde relationer til bibelen. Der skulle tegnes kort over Det lykkelige Arabien navnet skyldes en oversættelsesfejl. Der menes egentlig det sydlige Arabien Yemen. Det var tanken, at kun den del af Ægypten, der havde bibelsk interesse, skulle beskrives. Øvrige ægyptiske forhold var tidligere blevet beskrevet bl.a. gennem F. L. Nordens værker. Endvidere skulle der indsamles håndskrifter, beskrives dyr og planter samt foretage sproglige studier. Michaelis forestillede sig, at finansieringen kunne ske ved at interesserede lærde i hele Europa investere i projektet, mod at de udformede nogle spørgsmål, som den rejsende skulle påtage sig at besvare. Bemærk at Michaelis kun regnede med at sende én mand af sted. Bibelforsker og orientalist Johann David Michaelis Den danske konge Fredrik den V var kendt som en fremsynet regent, der var åben overfor oplysningstidens videnskabelige diskussionen. Derfor prøvede Michaelis gennem udenrigsminister Johan Hartvig Ernst Bernstorff at gøre kongen interesseret i det arabiske projekt. Bernstorff viste straks stor interesse for projektet. Udenrigsminister, friherre von Johan Hartvig Ernst Bernstorff Billedet viser en mand med overbevisningskraft. Han skulle nok få kong Frederik den Femte overbevist om, at for at kaste glans over majestæten var det ikke nok med én mand. For at stå sig i den europæiske forskerkonkurrence skulle der flere lærde til ligesom, der skulle forskes i flere område. Forskningsmæssig var Sverige i front. Sverige havde Linné til at forgylde kongehuset. Hidtil havde man forsøgt sig med at indkalde botanikeren Oeder, for at han kunne anlægge en 7

8 botanisk have og forestå udgivelsen af det kostbare værk: Flora Danica, der skulle fordunkle Linnés fattige billedværker. Kong Frederik den femte Det var ikke blot Sverige, der skulle imponeres, det var også resten af Europa, hvor hjælp til videnskab var noget af en modesag. Den enevældige fyrste, der optrådte som velynder af videnskab, erhvervede berømmelse i Europas lærde verden. Interessenter Michaelis var naturligvis interesseret i, at den ide, han havde fået, blev realiseret. En af deltagerne var elev af Linné, derfor var Linné interesseret i gennem ham at få en viden om de planter, den kommende ekspedition undersøgte. Et skib bestemmer sin position ved at fastlægge den breddegrad og den længdegrad skibet befinder sig på. I midten af syttenhundredetallet var det forbundet med mange problemer at bestemme længdegraden. Mange skibe led forlis på grund af dårlige navigation. Søfartsnationen England havde derfor udsat en belønning til den, der kunne løse problemet med at fastlægge længdegraden. Breddegraden kunne bestemmes ved en sekstant eller dens forløber, som blev benyttet under ekspeditionen, et astrolabium som astronomen Tobias Mayer havde gradinddelt. Længdegraden kunne bestemmes ved hjælp af solhøjden og et kronometer eller ved iagttagelser af himmellegemer. Det sidste var Tobias Mayers speciale. Han udrustede ekspeditionen med tabeller, som skulle gøre det muligt at bestemme længdegraden. Ud over nærmest at være projektherrer så var Bernstorff i høj grad også interessent. Gik det galt med projektet, så var det hans ansvar. Det kunne være en af grundene til udvidelsen af ekspeditionen sandsynligheden for at det skulle gå galt blev mindre. Måske har han haft en énmandsekspedition i tankerne. Den var sendt af sted fra Universitetet i Göttingen mod Amerika, men dens forsker endte i Londons fattigkvarter efter at drukket alle pengene op. En af udenrigsminister Bernstorffs medarbejdere gesandten i Konstantinopel von Gähler var stærkt interesseret i at ekspeditionen lykkedes, ellers kunne han nok imødese et hurtigt karriereskift. Projektets rådgivere Michaelis havde stor indflydelse på hvad ekspeditionen skulle beskæftige sig med gennem sin udarbejdelse af: Fragen an eine Gesellschaft gelehrter Männer, die auf Befehl Ihro Majestät Königs von Dänemark nach Arabien reisen. Desværre nåede disse hundrede spørgsmål først ekspeditionen i Men nogle af dem må have nået frem til at blive indføjet i projektbeskrivelsen: Den kgl. Instruks af Andre spørgsmål kom fra såvel Universitetet i København som fra Universiteter andre steder i Europa. Alle med henblik på at skabe et solidt grundlag for projektbeskrivelsen. 8

9 Professor J. C. Kalls kommer i sine bemærkninger (dateret 26. august 1760) til udkastet til projektbeskrivelsen ind på nødvendigheden af at beherske det arabiske sprog inden ekspeditionen påbegyndes, og foreslår derfor at deltagerne lærer arabisk hos Maronitterne i Rom, på samme måde som en af de kommende deltagere professor von Haven havde gjort det. Kalls mener derfor, at ekspeditionen tidsmæssigt skal udvides til mere end 2 år. Ønsket om at finde gamle kodices (håndskrifter) af den hebraiske og græske bibel vil vanskeligt kunne opfyldes, hvis der rejses over Tranquebar (dansk koloni i Indien). Bernstorff bad også professorerne P. Ascanius og G. C. Oeder om bemærkninger til projektbeskrivelsen. De foreslår, at projektopgaverne fordeles således, at professor Forsskål alene tager sig af naturhistorien. Matematikeren Carsten Niebuhr såvel de relevante undersøgelse inden for almen naturvidenskab som af geografi og astronomi. Da mange af planter og dyr som Forsskål måtte finde er vanskelige at opbevare foreslås det, at der knyttet en maler og tegner til projektet. De foreslår endvidere, at der knyttes en læge til ekspeditionen. Begrundelsen herfor er, at lægen ud over at klare sygdomme hos ekspeditionens medlemmer også da læger er meget agtede i de arabiske lande kunne medvirke til værdifulde kontakter blandt højtstående arabere. Professor C.G. Kratzensteins bemærkninger til udkastet til projektbeskrivelsen indeholder forslag til indsamling af dyr og opbevaring af dem bl.a. hvordan bløddyr kan opbevares i alkohol. Endvidere giver Kratzenstein anvisninger på, hvordan længe- og breddegrader kan fastslås. Udvælgelse af deltagerne Frederik Christian von Haven Von Haven var blevet udvalgt til ekspeditionen af Michaelis, som von Haven studerede hos i Göttingen. Han var rejst til Göttingen for at studere blandt andet orientalske sprog, efter at han var blevet magister i teologi fra Københavns Universitet i I slutningen af 1759 til von Haven til Rom for at lære arabisk hos de syriske maroniter munke. Da von Haven var den først udnævnte regnede han med at blive ekspeditionens leder, da det ikke blev tilfældet, så i det mindste kassemester. Det blev han heller ikke. Det var derfor en skuffet von Haven, der drog med ekspeditionen til Arabien. Da von Haven kom hjem fra sin rejse til Rom, havde Niebuhr og Forsskål allerede truffet hinanden. Von Haven forelagde det urimelige i at rejse til Tranquebar, når de egentlig skulle til Ægypten og til Arabien. Efter de tres samtale med Bernstorff blev den ændrede rute godkendt af kongen. Von Havens forslag om en ændret rute var dels praktiske baseret men også baseret på en stærk hensyntagen til von Havens manglende sødygtighed. Naturforsker og filolog Peter Forsskål Forsskål var født i Helsingfors Han var noget af et vidunderbarn, idet han allerede i en alder af 10 år startede på Universitetet i Uppsala. Som 13-årig beherskede han hebraiske. Det var dog som naturforsker han var elev af Linné, at Michaelis foreslog ham som deltager i ekspeditionen, selvom han var i Göttingen for at studere filosofi og orientalske sprog. 9

10 klare, at de syv store trækasser, som Niebuhr sendte hjem til Københavns Universitet først blev åbnet, da professor Ascanius blev afskediget i Da var det meste af samlingen gået til i råd og svamp. Landmåler og matematiker Carsten Niebuhr Landmåler og matematiker Carsten Niebuhr fik sin matematiske uddannelse ved Universitetet i Göttingen. Professor Peter Forsskål I 1759 lagde Forsskål sig ud med den politiske elite i Sverige ved at trykke bogen: Tankar om borgerliga friheten. Det kunne være en grund for Forsskål til at forlade Sverige. Niebuhr afslog Bernstorffs tilbud om at en professortitel svarende til den, der var blevet tilbudt rejsefællerne von Haven og Forsskål. Ikke en gang titlen som kaptajn kunne han acceptere. Med ingeniør-løjtnant stillede han sig tilfreds. For at deltage i ekspeditionen stille Forsskål krav om at få titlen professor, få 500 rigsdaler før og under ekspeditionen og derefter en pension på livstid. Desuden stillede han et krav, der i høj grad kom til at præge ekspeditionen: Den skulle ikke have nogen leder, alle skulle være lige. Med sig fra Sverige havde Forsskål en ung medicinsk kandidat J.P. Flack, der også var elev af Linné. Han anmodede den danske regering om måtte få ham med på rejsen som sin medhjælper. Det blev afslået, idet man allerede havde besluttet at sende en dansk læge med Kramer. Forsskåls urimelighed gik især ud over J. G. Kratzenstein, professor i naturvidenskab og medicin ved Københavns Universitet. Kratzenstein havde dimitteret Kramer. Forsskåls og Kratzensteins skænderier resulterede i at Kratzenstein fik indføjet en paragraf i projektbeskrivelse, hvori det bl.a. hedder, at samtlige indsamlede naturalier skal uden undtagelse sendes til København. Bernstorff fik det dog mildnet til, at Forsskål måtte beholde dubletter. At professor Ascanius også havde haft uoverensstemmelser med Forsskål, kan måske for- Ingeniør-løjtnant Carsten Niebuhr Forsskåls krav om ligestilling ingen ledelse af ekspeditionen passede godt til Bernstorff vurderinger af deltagerne. Hverken Forsskål eller von Haven egnede sig som ledere, dertil var de for arrogante, hidsige og intolerante. Carsten Niebuhr var med forsagte og bondske væsen samt uden akademisk uddannelse heller ikke nogen mulighed. Ved en tilfældighed opdagede Bernstorff, at Niebuhr selv havde betalt sine instrumenter, i modsætning til von Haven og Forsskål der ustandselig prøvede på at få snabelen ned i statskassen. Til de tos for- 10

11 trydelse udnævnte Bernstorff Niebuhr til kassemester. Læge Christian Carl Kramer Kramer tog den medicinske doktorgrad med afhandlingen: Specimen insectologiae danicae danske insektarter ordnet efter Linnés system. Michaelis havde hellere set en unge student, Hensler, deltage i ekspeditionen og gik endda så vidt som at sige, at havde han deltaget, så måske flere af deltagerne forsat været i live. Dragon Berggren Dragon Berggren var ansat som tjener. Han havde gjort tjeneste hos en svensk husaroberst. Tegner og maler Georg Wilhelm Baurenfeind Tegner og maler George Wilhelm Baurenfeind kom til København som elev af Johann Martin Preisler. Han fik i 1759 Akademiets guldmedalje. Oversigt over deltagerne Navn Nationalitet Alder 1761 Von Haven Dansk 33 år Forsskål Svensk 29 år Niebuhr Tysk 28 år Kramer Dansk 29 år Berggren?? Baurenfeind Tysk 33 år Projektbeskrivelsen Den kgl. Instruks af Den kgl. Instruks af fandtes i flere udgaver før denne, der må betragtes som den ekspeditionen skulle benytte som grundlag for sit virke. Den efterfølgende gengivelse er forkortet en del. Det er dog søgt at bevare lidt af den sprogtone, der karakteriserede den oprindelige tekst. Vi Frederik den Femte, af Guds nåde konge til Danmark, Norge, de Venders og Gothers, hurtug til Slesvig og Holsten, Stormarn og Ditmarske, greve til Oldenborg og Delmenhorst osv., allernådigst vil, at de på Vor befaling og bekostning til Det lykkelige Arabien rejsende (alle navnene) allerunderdanigst skal give agt på følgende: 1 De rejsende skal i fællesskab gøre så mange opdagelser for videnskaben som muligt. 2 Skal foretage en rejse til Det lykkelige Arabien og må ikke foretage omveje eller afvigelse fra rejseruten i håb om at gøre opdagelser. Hvis et forslag om en ændring af rejseruter fremkommer, droppes forslag, hvis blot én modsætter sig afvigelsen af rejseruten. 3 Udrejsen foretager de ad søvejen til Konstantinopel og derfra over Alexandria og Kairo og det røde hav til Mokka. I Konstantinopel vil de få hjælp af gesandten S.W. von Gähler. Opholdet i Det lykkelige Arabien skal vare to - tre år. Som det første skal de sørge for at opnå talefærdighed i arabisk. 4 På sørejsen skal von Haven hjælpe Niebuhr med de arabiske øvelse, hvis han forlanger det. 5 De skal søge at trænge så dybt ind i Arabien som muligt og ofte skifte opholdssted, så de ikke blot lærer kysten at kende, men også landet. Vi vil i nåde, at de betjener sig af den tilknyttede mediciner, til at besøge flere steder, for så vidt dette kan gøre, uden at de udsætter sig for livsfare. 6 De rejsende er fuldstændig lige i forhold til hinanden, og ingen af dem kan - ligegyldigt 11

12 under hvilket foregivende tiltage sig nogen autoritet eller overlegenhed overfor de andre. Tvivlsspørgsmål afgøres ved afstemning, idet der dog aldrig kan vedtages noget, som går imod denne instruks. 7 Carsten Niebuhr skal være kassemester. 8 Hver enkelt rejsende skal føre dagbog uafhængig af de andre. 9 Dagbøgerne skal så ofte som det er muligt sendes i afskrift til Moltke. 10 Samtlige rejsende skal beflitte sig på den største høflighed over for Arabiens indbyggere. De må ikke gøre indsigelser mod deres religion, og endnu mindre må de give tilkende, at de foragter den. Så lidt som det hensigten med denne instruks at indskærpe dem moralens almindelig pligter, så forbydes det dem at kaste nogen form for uretmæssig kærlighed på sådanne gifte eller ugifte personer, som kunne vække den orientalske hævngerrighed. 11 Må bruge op til 2000 rigsdaler på opkøb af manuskripter. Naturhistorikeren 2/5, filologen 2/5 og matematikeren 1/5. Manuskripterne sendes til Moltke eller afleveres ved hjemkomsten. 12 Der ønskes kopier af indskrifterne på Gebel al-mocatib. 13 Rejse samlet hjem over Basra via Aleppo og Smyrna. 14 Svare på de spørgsmål, der fremsendes af Michaelis. 15 Besvarelsen af spørgsmålene sendes løbende sammen med afskrifter af dagbøgerne til Moltke og ikke til andre steder. 16 Forsskål skal iagttage de forskrifter som Linné har givet for rejsende. De bøger, som er nødvendige til hans formål, er på Vor bekostning blevet anskaffet og overdraget ham. 17 Vi forudsætter allernådigst, at han i Uppsala, vil have gjort sig bekendt med de afskrifter af arabiske naturhistoriske forfattere, som befinder sig der. Eftersom vi også erfarer, at han allerede har beskæftiget sig med den filologiske fortolkning af bibelen, så befaler Vi naturhistorikeren hellig de naturalier, som forekommer i Bibelen, og som til dels stadig er ukendte, en særlig omhu. 18 For de naturalier, som han nævner, skal han tilføje de arabiske navne og udtrykke dem både med latinske og arabiske bogstaver. 19 For planternes vedkommende skal der fremsendes både tørrede og frø, for at man kan anvende og dyrke disse. Det lange ophold skulle gøre det muligt at lære planterne at kende i de forskellige tilstande. Han skal ligeledes give agt på planternes brug og på mineralernes forarbejdning. 20 Vort Ostindiske og Almindelige Handelskompagne vil give deres skibskaptajner ordre til at modtage og bringe kister med naturalier om bord. Vort krigsskib vil være behjælpeligt med at opfiske koraler, konkylier, havdyr etc. og på landjorden at fælde træer o.l. 21 Hvor det ikke er muligt at udføre visse naturalier f.eks. dyr, som er ukendte hos os, at få frembragt farvelagte tegninger. 12

13 22 Sin opmærksomhed skænker han ved given lejlighed vejr, varme, ebbe og flod, især i den arabiske havbugt, visse skikkes indflydelse på menneskenes formering m.m. alt som Linné har anbefalet en naturhistoriker, som søger at vinde faglig erfaring. 23 Medicineren Kramer bliver af Os tilforordnet som medlem af rejseselskabet til dettes bedste i almindelighed og til hjælp i tilfælde af sygdom, og også fordi, efter hvad erfaringen viser, en læges faglige kvalifikationer ofte vil være til nytte og gavn for Orientens indbyggere. 24 Frem for alt pålægger Vi tillige kandidat Kramer. at han undervejs, skal forberede sig og hengive sig til studiet af det arabiske sprog. Vi ønsker så meget desto mere, at han studere dette sprog med særlig iver, eftersom det vil lette hans og hans rejsefællers adgang til Arabiens mange egen, så snart han taler det tilstrækkeligt til at kunne behandle fornemme arabere for deres sygdomme. 25 Derudover er det endvidere hans særlige pligt nøje at give agt på sygdommenes historie, især sådanne, som er særegne for disse lande. Han skal flittigt indhente oplysning om, hvilke antimidler og hvilken diæt, der skal anvendes imod sådanne. 26 Han skal også, så vidt hans formåen tillader, være villig til at tjene araberne med sin viden, og det på en sådan måde, at han derved skaffer sine rejsefæller de Mægtiges gunst. Men herved skal han være meget varsom og omhyggelig med ikke at anvende nogen form for farlige medikamenter og med ikke at foranledige, at det, Vi har valgt som et middel til at opnå kærlighed, pådrager ham og rejseselskabet had og hævn. 27 Matematikeren pålægger Vi først og fremmest at tage sig af geografien, især for så vidt den berigtiges ved en nøjagtig bestemmelse af længe- og breddegrader med hensyn til bestemmelse af afstanden mellem det ene og andet sted. På grundlag af sine rejser og de fortællinger, han hører, gør han udkast til et forbedret kort over Arabien. 28 Eftersom bjerge, kilder og floder er de mest uforanderlige og ældste mindesmærker i geografien og kun i ringe grad er underkastet de ødelæggelser eller forandringer, som rammer de største byer, så skal han give nøje agt på disse mindesmærker i Arabien. Så ofte, som det er muligt, skal han søge at give bestemte og matematiske begreber om bjergenes højde; enten ved hjælp af egentlige målinger eller ved beregninger på grundlag af barometeret. 29 Navnene på byer, bjerge, dale, floder, bække og kilder osv. optegner han omhyggeligt med arabiske bogstaver. 30 Det vil være velbehageligt, dersom han bekymrer sig om den historiske del af geografien, antallet af indbyggere, frugtbarheden i landene, erhvervene, byernes af- og tiltagende vækst. 31 Det hidtil nævnte er hans hovedbeskæftigelse, som ikke må vige for noget anden. Det følgende pålægges ham kun for så vidt som det ikke bevirker noget afbræk i denne hovedbeskæftigelse. Det ønskes, at han anstiller iagttagelse over den årlige mængde nedbør. Ved havene kan han ligeledes, søge at observere de bjerge, som fortsætter under havets overflade, f.eks. om strædet Bab al-mandeb forbinder Asien og Afrika. I samme arabiske havbugt skal han give agt på ebbe og flod 13

14 samt på højden af disse - frem for alt, dersom han skulle komme nær den udløber deraf, som israelitterne i fordums tid gik over. 32 Observere den sjældne tildragelse, at Venus går gennem solen den 6. juni Det vil være meget tilfredsstillende, dersom han gjorde anmærkninger om forholdet mellem fødsler og dødsfald på den ene side og levende på den anden side, i særdeleshed om polygamiets indflydelse på stigningen og nedgangen i befolkningstallet samt om forholdet mellem de to køn i Orienten. Endvidere ønskes polygamiets udbredelse på henholdsvis land og i byerne. 34 Assistere de øvrige rejsedeltagere i besvarelsen af matematiske spørgsmål. 35 Von Haven mærker sig som filolog landets sæder og skikke, hovedsagelig dem, som kaster lys over den Hellige Skrift og de mosaiske love. 36 Han sammenligner dialekterne i de arabiske lande, som han rejser igennem, med det, som man i Europa ved derom. 37 Han er omhyggelig med, til udlægning af Bibelen, at samle det i det arabiske sprog, som ikke findes i bøger og leksika, det provinsielle og det jævne, og i denne forbindelse hver gang nedskrive de bemærkede talemåder i en sådan sammenhæng, at europæiske lærde, som ikke selv rejser til Arabien, alligevel er i stand til at dømme. 38 Han mærker sig araberne palæografi og søger at udforske alt, hvad der er muligt vedrørende deres såvel som hebræernes og syrernes alfabet. 39 Hvor det er muligt, søger han flere oplysninger om sabiernes hemmelige sprog. 40 Det, som han kan bringe i erfaring om arabernes gamle hedenske skikke og om afgudsdyrkelse før Muhammeds tid, optegner han omhyggeligt. 41 Han skal dokumentere eventuelle afvigende læsemåder í hebraiske og græske bibelkodices for at overbevise kritiske lærde i Europa. 42 Han skal bestræbe sig på at aftegne gamle arabiske og andre orientalske indskrifter. 43 Eftersom Vi allernådigst medsende maleren Bauernfeind på denne rejse, så instrueres denne herved om villigt at gå samtlige rejsende til hånde ved udfærdigelsen af de tegninger og malerier, som de pålægger ham at udføre. Især skal det være hans første pligt at yde professor Forsskål hjælp i så henseende. Gøres vitterlig under Vor kongelige hånd og Vort fortrykte segl. Givet på Vort slot Jægersborg den 15.december Frederik R. Kort beskrivelse af rejsen 1761 Den 4. januar sejler et dansk krigsskib Grønland med ekspeditionen ombord mod Konstantinopel. De forsøger flere gange at komme igennem Skagerrak, men må sejle tilbage til Helsingør. Den søsvage von Haven foreslår at rejse over land. Det er umuligt på grund af ekspeditionens tunge udrustning. 14

15 1762 Efter mange plagerier får von Haven dog lov til selv at rejse ad landevejen til Marseille. Her møder han ekspeditionen, der har sejlet nord om England. Fra Marseille går turen gennem Middelhavet over Malta til Konstantinopel (Istanbul), hvor de ankommer 30. juni. Her opholder de rejsende sig frem til september. Carsten Niebuhr var syg i 2 måneder under opholdet i. I november ankommer de til Cairo, hvor det egentlige projekt skal starte. Her går tiden med indbyrdes strid og kævl.. Grønland 1762 I august tager de med en pilgrimskaravane mod Mekka. Kun Niebuhr og von Haven benytter lejligheden til en afstikker fra Suez til Sinai halvøen, inden hele holdet tager med skib til den arabiske by Jiddah ved Det røde Hav. To måneder senere sejler de videre til havnebyen Luhayyah i Yemen Yemen var oprindelig endemålet for deres rejse. Her får især Niebuhr og Forsskål meget ud af deres rejser i landet, men her bliver de rejsende ramt af sygdom først dør von Haven af malaria den 25. maj i Mokka og den 11. juli dør Forsskål. Resten af holdet beslutter at tage fra Yemen (Sana hovedstaden i Yemen) til Bombay i Indien. De tager med et engelsk skib til Bombay. Under overfarten dør Baurenfeind den 29. august 1763 og Berggren den 30. august Den 17. februar dør lægen Kramer, og Niebuhr står nu alene tilbage som den sidste eks- 15

16 peditionsdeltager. Niebuhr er selv meget syg og tvivler på, at han kan klare turen enten over land eller til søs hjem. Carsten Niebuhr modtager Michaelis: Fragen an eine Gessellschaff Gelehrter Männer, die auf Befehl Ihro Majestät des Königes von Dännemark nach Arabien reisen, trykt Værket er på 500 sider. Nogle af de hundrede spørgsmål er bragt som bilag. Efter en afstikker til Surat nord for Bombay og efter at have sørget for hjemtransport af manuskripter og papirer beslutter Niebuhr at drage hjem over land, som planlagt. Hjemrejsen starter i december Realiseringen af den generelle projektbeskrivelse. Selvom det ikke direkte fremgår af projektbeskrivelsen så var succeskriteriet for rejsen til Arabien. at Frederik den femtes blev kendt blandt Europas lærde som en moderne monark. At ekspeditionen fyldte meget i samtiden ses bl.a. af, at den bliver omtalt i inskriptionen på rytterstatuen af Frederik den femte, der står på Amalienborg Slotsplads. Inskriptionen slutter med:. og Sorø genoprettedes, og lærde Skoler stiftedes i Bergen og Trondhjem; og videnskabelige Sysler gavmildt fremmedes ved Udsendelse af Lærde til Østerland Hjemrejsen giver mulighed for et længere ophold i Persepolis, hvor Niebuhr udfærdiger meget nøjagtige kopier af de indskrifter, der er på ruinerne. Derfra over Basra, Bagdad, Aleppo til Konstantinopel, hvor Niebuhr genoptager nogle observationer og opmålinger, som han ikke nåede under sit første ophold Fra Konstantinopel går hjemrejsen over Bukarest, Warszawa, Leipzig og Göttingen 1767 Niebuhr kommer til København den 20. november. Realiseringen af projektbeskrivelsen I den kongelige instruks af er 1 til og med 10 af mere generel karakter mens de resterende paragrafer indeholder opgaver for de enkelte ekspeditionsdeltagere. Det er derfor naturligt at benytte den samme systematik, når realiseringen af projektbeskrivelsen skal vurderes. Frederik den femtes rytterstatue. Rytterstatuen er udført af Saly. Det tog 14 år at udføre den og den kostede lige så meget som de omgivne palæer. Projektet var kendt på universiteterne i Europa allerede inden rejsen var påbegyndt, idet universiteterne blev opfordret til at stille spørgsmål til ekspeditionen. Linné skriver: O, lykkelige Nation, hvem det er tilladt under en sådan Konge så længe at nyde Fredens 16

17 Goder og dyrke de gode Muser. Selvom denne smigrende udtalelse siger noget om den opmærksomhed den kommende ekspedition vakte, så viser den også Linnés interesse i at få ekspeditionens sol til at skinne lidt på ham selv. Den kgl. Instruks af projektbeskrivelsen indeholder ikke et krav om, hvordan ekspeditionens resultater skulle offentliggøres endsige afsætter penge til det. Det virker uforståelig, idet det er i direkte modstrid med hovedmålet med ekspeditionen. At ekspeditionen alligevel blev så kendt som den gjorde skyldes i høj grad Carsten Niebuhr, der sørgede for udgivelsen af dels egne værker dels også Forsskåls observationer illustreret af Baurenfeind. Selvom kong Frederik den femte ikke har megen fornøjelse af det i dag, så er hans navn kommet frem i lyset som følge af de seneste år udgivelser og genudgivelser. Senest er Carsten Niebuhrs beskrivelser endelig kommet på dansk. Den første der nærmest gjorde ekspeditionen til folkeeje var Thorkild Hansen med sin: Det lykkelig Arabien. Selvom projektbeskrivelsen på mange måder er forbilledlig men sine detaljerede angivelser af hvad ekspeditionen skal beskæftige sig med og hvordan, så indeholder den spiren til to konflikter. En af von Havens opgaver var at indkøbe håndskrifter og foretage afskrivninger af inskriptioner, som kunne det ske i Konstantinopel, Cairo, på Sinai halvøen og måske i Sana hovedstaden i Yemen. I modsætning hertil skulle de øvrige ekspeditionsdeltageres opgaver som oftest løses uden for byerne og i hvert tilfælde slet ikke i Konstantinopel og Cairo. Et andet konfliktområde opstod som følge af den manglende leder. Talrige forsinkelser og uoverensstemmelser deltagerne imellem kan henføres til dette område. Der bliver forstærket af von Havens og Forsskåls diskussionslyst Der er ikke noget, der tyder på, at der har været en projektplan, der viste hvornår ekspeditionen skulle være i Konstantinopel og hvornår i Cairo? På tidsskemaet på næste side ses det, at der går 11 måneder fra ankomsten til Konstantinopel til ekspeditionen når Suez. Noget af forklaringen findes i ekspeditionens manglende kendskab til arabisk. Det var tanken, at von Haven, der jo havde fået undervisning i arabisk i Rom, skulle undervise Niebuhr og de øvrige deltagere i sproget. Men da han drog over land til Marseille, gik meget af den tid tabt, der kunne have været anvendt til formålet. Niebuhr havde ganske vist fået undervisning i arabisk af Michaelis, men havde erfaret at hans lærer absolut ikke sad inde med noget rigt kendskab til sproget. Niebuhr lejede i stedet en araber til at undervise sig i sproget. Arabisk kvinde med kaffesæk Forsskål lærte sig hurtigt sproget og var så velbevandret i det, at han kunne tale sig ud af de konflikter med araberne. Man uvilkårlig kommer i, når man ikke er bekendt arabisk skik og brug. Da en sheik tog hans turban, sagde han to arabere, der overværede det: I beduiner, man tror i jeres land, at frankerne til en hver tid er sikre under jeres beskyttelse. Jeg har begivet mig ind blandt jeres landsmænd. Hvis I altså tillader at jeres bekendt plyndrer mig, så vil jeg fortælle til mine 17

18 Tidsskema for rejsen til Arabien Dato ÅR:MD:DA Begivenhed Von Haven bliver magister i teologi Peter Forsskål får doktorgraden i Göttingen for et filosofisk emne Baurenfeind får akademiet guldmedalje Von Haven rejser til Rom i slutningen af året for at lære arabisk Den kgl. instruks Ekspeditionen sejler fra København mod Konstantinopel med orlogsskibet "Grønland" Von Haven ankommer til Marseille "Grønland" ankommer til Marseille "Grønland sejler fra Marseille Forsskål og Niebuhr går i land på Malta Ankomst til Konstantinopel Von Haven nægter Forsskål at aflevere et rekommendationsbrev. Von Haven skriver i sin dagbog, at han er plaget af mus, rotter, lopper og væggelus Brevet til von Gähler med arsenikforgiftningsanklagen mod von Haven. Forsskål, Niebuhr og Baurenfeind underskriver Ekspeditionen ankommer til Alexandria. Baurenfeind skriver at Forsskål har fundet 172 nye plantearter. En af dem blev døbt Baurenfeindia Ekspeditionen forlader Cairo sammen med en karavane til Suez Von Haven og Carsten Niebuhr drager til Sinai Von Haven og Carsten Niebuhr kommer tilbage fra Sinai Ekspeditionen ankommer til Loheia ( Al-Luhayya) i Yemen Von Haven dør af malaria i Mokka Afrejse fra Mokka Peter Forsskål dør i Yemen Forsskål dør Baurenfeind dør Berggren dør Kramer dør Niebuhr kommer til Persepolis Niebuhr rejser fra Persepolis dels på grund af at hans tjener døde dels på grund af egen sygdom Niebuhr kommer til København Forsskåls arbejder udgives af Carsten Niebuhr Forsskåls arbejder udgives af Carsten Niebuhr. landsmænd, at man hos jer ikke møder hverken trofasthed eller tro. Niebuhr løste i stedet konflikterne med drikkepenge. Den manglende leder Gang på gang kommer det til stridigheder mellem ekspeditionsdeltagerne, stridigheder som en leder måske kunne have løst. Von Haven og Kramer var de eneste dansksprogede 18

19 deltagere, hvilket knyttede dem sammen. En rolle som Forsskål havde fremkaldt med sin isnende uforskammethed, da deltagerne var tromlet sammen i København. Men det var vel kommet til et punkt. hvor Kramer var træt af rollen som von Havens svorne forbundsfælle. I Konstantinopel havde von Haven købt to brev arsenik, som han havde bedt Kramer opbevare. I forbindelse med købet var von Haven kommet med mystiske trusler mod Forsskål. Kramer fortalte Forsskål om von Havens indkøb, ved at give denne oplysning gjorde han sig populær hos den, der før havde mødt ham med foragt. Forsskål betragtede oplysningen som et middel til at komme den forhadte kollega til livs. Forsskål blev så forskrækket over oplysningen, at han sendte et klagebrev, som Niebuhr og Baurenfeind også underskrev. Niebuhr skriver til von Gählers (konsulen i Konstantinopel), at han ville ønske at von Haven selv benyttede arsenik, derved kunne han helbrede sig selv for alt ondt. Hvis Niebuhr selv skulle blive udsat for et sådant attentat håbede han, at han som officer kunne hævne misgerningen; thi det er hæderligere at dø som en kavaler end som en fej stakkel. Hele konflikten omkring arsenikken eskalerede til et krav om von Havens fjernelse fra ekspeditionen. Hvis en leder af ekspeditionen havde modtaget denne klage, havde han ved nogle enkle undersøgelser kunnet konstatere og/eller løse konflikten: At den indkøbte mængde svarede til den mængde, som der gik til to portioner brækmiddel. At von Haven måske havde tænkt sig at benytte arsenikken til den plager, han beskriver i sin dagbog - mus, rotter, lus og væggelus. At en så alvorlig anklage ville være ødelæggende for nationens ære og al den ære og al den tillid, hvormed verdens mest fremragende videnskabsmænd følger ekspeditionen. At lederen selv opbevarede eller destruerede arsenikken. Undervejs opstår der utallige skænderier. Forsskål og Kramer skændes om adgang til at fiske fra kanonportene. To nationaliteter - en dansk von Haven og en svensk Forsskål - ryger i totterne på hinanden over en svensk minister Tessin. Von Haven kalder Forsskål for noget, der ville være forbudt før pornoen frigivelse. Forsskål kræver en undskyldning som han først opnår, da von Gähler blander sig. En af Baurenfeinds mange plancher Når der er seks ekspeditionsdeltagere og der kun er tre værelser og en sofa på gangen. Så opstår der ballade. Von Haven tog værelset med et bord og to stole, Forsskål og Baurenfeind valgte et sammen, Kramer fik det sidste værelse mens Niebuhr fik sofaen på gangen den første nat, men så blev Kramer smidt ud af sit værelse med den begrundelse, at Niebuhr havde værdier for piastre (italiensk sølvmønt). Her ses Niebuhr træde i karakter, idet enden på konflikten i Alexandria blev, at Kramer og Niebuhr delte værelset om dagen. Niebuhr sov der om natten, mens Kramer sov på sofaen på gangen. Niebuhr sengeklæder blev opbevaret hos von Haven om dagen. 19

20 Konflikterne toppede, da rejsefællerne nægtede at tage med von Haven til Skriftbjerget på Sinaihalvøen. Denne konflikt endte med, at von Haven tog af sted med Niebuhr som eneste følgesvend. En leder ville ikke kunne have løst alle de opståede konflikter, men kunne have afdæmpet dem. Lederens håndtering af arsenikproblemet kunne have sparet megen tid. Et eksempel på en leders behandling af en konflikt er diskussionen af, hvor længe opholdet i Konstantinopel skal være. Von haven henviser til et brev fra Moltke (opbygger en magtbasse) om forlængelse af opholdet i Konstantinopel for at lære græsk, tyrkisk og arabisk. Kramer er på hans side. Sikkert ikke fordi han er enig med von Haven, men snarere fordi han ser Forsskål som sin modstander (før arsenikkrigen). Von Gähler påtager sig lederroller ved at komme med følgende indvendinger: Det er imod kongen instruks, hvis de bliver. Han har ikke modtaget noget fra Bernstorff om opholdets længde. De kan ikke lære arabisk i Konstantinopel. Man er ikke sikker på. At pesten er overstået. Han kunne yderlig have stillet spørgsmål om nødvendigheden af at lære tyrkisk. Græsk var nødvendig af hensyn til håndskrifterne og arabisk endnu mere nødvendig, da det var grundlaget for at gennemføre ekspeditionen. Von Gählers ide, med at deltagerne skal underskrive regnskaberne, er god, for den sikrer Niebuhr mod, at deltagerne vender tilbage til noget, som de er blevet orienteret om tidligere. Krævede kun en ledelsesindsats fordi, det ikke var beskrevet i projektbeskrivelsen. Dokumentation og dagbøger Mens Forsskål og Carsten Niebuhr bruger dagbøgerne til at notere videnskabelige iagttagelser, fx folks sædvaner og skikke, så er von Havens meget optaget af hvordan andre reagerer på ham. Sætter de pris på hans akademiske færdigheder? Hvem inviterer ham? Han vurderede sine kollegaer, måske ikke så meget for at beskrive dem som for at fremhæve sig selv. De konflikter med de øvrige deltagere som han beskriver, har normalt ham selv som vinder. Hans faglige opgaver bliver næsten ikke omtalt. Kun lidt om hvilke håndskrifter han får fat på. Von Havens dagbog fra rejsen til Sinaibjerget betegner Bernstorff som indholdsløs. Fisker fra Jeddah Forsskål dagbog fra rejsens begyndelse frem til 6. april 1761 når hjem til Moltke. De andres kommer først senere. Det Forsskål ser både indenfor sine områder og indenfor tilgrænsende områder går den direkte vej fra øjnene til pennen. Dagbøgerne lyser lang væk af hans utrolige flid. Dagbøgerne er kronologisk ordnet. Som den eneste overlevende var Carsten Niebuhr i stand til selv at bearbejde udgivelsen af sine iagttagelser i Arabien. Ansvaret for ekspeditionens resultater bliver med de andres død lagt over på hans skuldre. Det medfører, 20