KLANG OG KVALITET. Nr. 2. Juni 2011 =============================================================

Transkript

1 KLANG OG KVALITET Nr. 2. Juni 2011 =============================================================

2 Albions bestyrelse: Formand: Elmegårdsvej 57, Bellinge, 5250 Odense SV Tlf Kasserer og næstformand Knarreborg Møllevej 12, 5883 Oure Tlf Sekretær / reklameartikler Søvangen 11, Skt. Klemens, 5260 Odense S sekretaer@mc-albion.dk Ole Bay Larsen Jesper Hegaard Becky Harris Webmaster og K&K Redaktør Bjørnemosevej 21, 5230 Odense M Tlf webmaster@mc-albion.dk Medlemsadministrator Dalager 29, 5750 Ringe Tlf medlem@mc-albion.dk Christian Gyde Torben Kastholm Albions hjemmeside : Gæsteredaktører for dette blad: Erik Schjerning. NB! Nyt password pr. 1/6 til medlemsliste: dominator (små bogstaver) Næste gæsteredaktører af Klang & Kvalitet nr : Torben Kastholm, tlf , torbentkhg80@gmail.com. Deadline for næste nummer af Klang & Kvalitet er 15. august 2011 Forsiden: Dan Christoffersen med sin Triumph Bonneville T 140, årg. 79. Bagsiden: Dan Fischer & søn, og Dan s Triumph Bonneville årg

3 Formandens Linier. Så kom der endelig godt gang i 2011 sæsonen, og man må sige vi har været heldige med vejret indtil videre (to dage før deadline). Siden sidst har der været afholdt filmaften i Fraugde MC`s lokale, hvor vi havde investeret i nogle gamle motorsports film. Først i marts deltog Albion i UK Bike`s Englænderdag i Fangel med en stand. Dagen bød på hyggeligt samvær og en masse snak om alle de smukke englændere der var samlet der - et par nye medlemmer blev det også til. Derefter var der vores bustur til Stubbekøbing MC museum selv syntes jeg at det var en fin tur vi havde. De nyligt indkøbte film kunne passende genbruges, Odense Stubbekøbing og retur = i alt 4 film. Vanen tro forårsmønstring skærtorsdag og i modsætning til sidste år var vi i år super heldige med vejret, og rigtig mange havde fået liv i Englændern. Min egen lille optælling fik det til ca. 64 engelske cykler + div. Så det kan der ikke klages nok på, dog var jeg ved at få noget galt i halsen da jeg hørte prisen på kaffe. Det var ikke Albion-priser skulle jeg hilse og sige. Det første onsdagsmøde i rækken, har også været afholdt på Lundeborg havn med god tilslutning. Sidst men ikke mindst har der været afholdt Kaffemøde på Vejle brandstation hvor Lars Nissen til daglig arbejder. Efter kaffen var der spændende rundvisning på stationen. 3

4 En dag min gode kollega Michael og jeg gik i de endeløse lange gange i kælderen på OUH spurgte han Hvorfor er der ikke nogle der laver et kryds og tværs til KK? Rigtig god ide -Michael var frisk og tog opgaven på sig, længere omme i bladet finder I derfor en hjemmelavet MC kryds og tværs god fornøjelse. Igen i år bliver årets største højdepunkt i klubben Albion Rally, som afholdes i de smukke og hyggelige omgivelser ved Trente Mølle nær Fåborg. Håber at I igen er parate til at give en hånd med og melde jer til en vagt eller flere. Så tøv ikke med at kontakte Bjarne Madsen på tlf eller bjarne.k.madsen@privat.dk Eftertræffet bliver i år holdt lørdag d. 27/8 på Drejø ved Bents og Ingers fritidshus som ligger ved den gamle havn på Drejø. Eftertræffet er for alle som har hjulpet ved at tage vagter under Albion Rally. Plejer at være rigtig hyggeligt og uformelt hold muligheden for deltagelse åben ved at melde dig til en vagt eller flere Nyd foråret og sommeren med alt hvad dertil hører Ses derude, Ole Bay. 4

5 Gæsteredaktørens Klumme Formand Ole spurgte mig i rimelig god tid, om jeg havde lyst til at være gæsteredaktør af juniudgaven. Jeg svarede, at det ville jeg gerne, hvis det måtte blive lavet efter bedste evne. Mine små betænkeligheder gik på, om jeg kunne klare opgaven, så det kvalitetsmæssigt lever op til bladets og tidens standard. Der er jo unægtelig sket en udvikling med vores gode klubblad, til det bedre, særlig hvis man drager sammenligning med de første årgange af Klang & Kvalitet. Men det varede ikke længe, førend redaktør Gyde stod foran mig og tilbød næsten grænseløst støtte til alt det, der eventuelt falder udenfor min elektroniske fatteevne. Siden har redaktøren bevist, at det ikke bare var tom snak, - han er meget hjælpsom. Apropos K&K oprindelse. I de gode gamle dage ydede staten en uvurderlig støtte til distribution af foreningsblade, aviser og lignende. Desværre er det senere blevet sparet væk. Hvis nogle meget enkle regler blev overholdt, kunne foreninger sende deres medlemsblade ud til langt under frimærkeprisen. Jeg husker at Post & Telegrafvæsnet kontaktede mig, fordi jeg inden klubbens start undersøgte, hvilke krav der blev stillet, for at nyde godt af daværende ordning. Det vigtigste krav var klubbladets navn. Og bagsidens øverste del skulle være blank, til trykning af adressaten. De forklarede mig, at Danmark havde i tusindvis af små og store foreninger, derfor var det meget vigtigt, at jeg fandt på et navn, som ingen andre brugte. Hvis der var flere blade med samme navn, havde de svært ved at styre det. På det tidspunkt var klubben endnu ikke stiftet og derfor ingen bestyrelse, som jeg kunne rådføre mig med. På grund af den daværende englænderklubs tiltagende passivitet og opløsning, lavede jeg et par nødaviser, som jeg rundsendte til danske medlemmer af BMOC, som var en skandinavisk klub for engelske motorcykler. Klubben døde langsomt på grund af manglende organisation. Disse blade gav jeg navnet Klang & Kvalitet. Og hvorfor dette navn? Fordi jeg ville bruge et lidt spydigt navn, med relation til engelske motorcykler. Folk kunne så selv vurdere, om det var satire eller æresoprejsning. På det tidspunkt måtte man tit og ofte stå model til mange negative bemærkninger, når man kørte på eng. mc.: Kort og godt støj og skrot! Det sidste ville nok ikke sælge billetter, derfor vendte jeg det rundt. Og postvæsnet syntes det var et udmærket navn. Desuden henviser begge ord både til produkter og mennesker. Flere af de øvrige forslag, som f.eks.: Knasten, Stemplet, Pølen m.m., var allerede brugt. Tak for diverse bidrag til Klang & Kvalitet. Erik Schjerning 5

6 Albions Forårstur - helt til Sydøst Fyn Tiselholt Slot - ved vandet, øst for Vejstrup Ida ville gerne lave et kaffemøde lørdag den 18. juni og det fik hun så lov til, men... når hun nu bor så dejligt, tænkte vi, hvorfor så ikke se stedet både i solopgang og solnedgang. Derfor har vi overtalt Ida til at lægge plads til forårsturen, som så kommer til at foregå fra fredag den 17. til søndag den 19. juni. Ida sørger for at der er en grill, nogle stole og borde, plads til telte, toiletter og et sted vi kan hygge, hvis det mod forventning regner. Alle hjælper med at sætte op når vi ankommer. Klubben sørger for grillkul og... Der er købmand, brugs og bager indenfor 3-8 km. Så mon ikke der bliver hentet., i hvert fald morgenmad fælles. Kød, salat, brød, fisk, øl, vin og hvad I ellers vil fornøje ganen med fredag aften må I selv fragte til Tiselholt, enten inden I ankommer eller senere. Som sagt finder vi en fælles løsning om brød/kaffe lørdag og søndag morgen. Mad lørdag middag må vi håbe på at finde i forbindelse med en fællestur, hvem vil for øvrigt gerne lave den, fx fra 11-15, med stop i Nyborg eller Svendborg.?? :-) Lørdag, kl så er det vel her at Ida s kaffe og hjemmebragte kage skal nævnes. Mad og drikke lørdag aften køber I selvfølgelig selv på fællesturen eller senere, klubben og Ida nøjes med at fyre op i grillen som om fredagen. Vi mødes fra fredag kl. 16, eller i løbet af lørdagen, og giver Ida ro igen søndag efter morgenmad og oprydning. Du skal ikke melde til og du skal ikke forvente at nogen gør noget for dig, men ved at komme er du med til at gøre det hyggeligere både for dig selv og for andre, jo flere jo bedre - med måde. Hilsen klubben og Ida 6

7 McEnglændertræf Bornholm 08.,09.og10.juli2011 Sted:Smedehave Fårebrovejen Nexø (PålandevejenmellemÅkirkebyogNexødrejer dufratilvenstreca.5kmførnexø). Tilmeldingsenest15.JunitilBentOleLyngberg Engelskemc erharfortrinsret.deltagergebyr:kr75 Fredag: Klokken09.00åbnertræfpladsenhvormankanslåteltop.Drikkevarerkøbespåpladsen. Pølserogtilbehørkankøbesfrakl Musikogunderholdning. Vilduspisemedfredagaftenskaldugivebeskedvedtilmeldingen. Lørdag: Fællestur,socialtsamvær,helstegt.ogmusikogdans. HUSKATBESTILLEFÆRGEBILLETIGODTID! EVT.RØDEBILLETTER. Viglæderostilatsedig. Medvenlighilsen..Træfudvalget. 7

8 Forårsmønstring 2011 Det er Skærtorsdag, datoen er 21. april, vejret er fantastisk flot, temperaturen omkring 20 grader, grøftekanterne er pyntet med gule blomster og det grønnes i træer og buskadser. Jeg kører på min gamle Bonneville og er på vej til det magiske mødested: Hullet i Hækken. Når motorcyklister taler om Øen, så mener de selvfølgelig Isle of Man. Hvis Albion er snakker om hullet i hækken, så mener de naturligvis, dét smuthul Niels Bonneville opretholder i sin hæk ud mod Rugårds Landevej. Sådan har det været lige siden 1993, hvor Niels Bonneville og Albions daværende formand Ole Christoff opfordrede til, at interesserede mødes ved Hullet i Hækken. Og derfra køre i samlet flok, ad den mc-indbydende Rugårds Landevej til det årlige Forårsmønstring, som dengang blev holdt under den gamle Lillebæltsbro. Første gang Albion arrangerede dette traditionsrige Skærtorsdagsmøde, var d. 19. april Den gang blev det holdt ved Kongebrogården, på den fynske side af bæltet. Som én af de sidste, ankom jeg lidt før kl. 13 til Hullet i Hækken. Langs hækken holdt en lang række nypudsede motorcykler og skinnede i solen. Ca. halvtreds glade ansigter hilste på hinanden og gjorde sig klar til den forestående fællestur. Niels Bonneville og Dan Fischer ved Hullet i Hækken Der var engang, hvor vejret var bedre, skatten lavere og påskebryg indeholdt flere procenter. Det var dengang, en mand var en mand, og en kickstarter på en stor ét benet 500 cc., jævnligt brækkede et ben. Sådan er det ikke længere, de ældre motorcykler har fået gode præcise tændings-systemer, som gør startproceduren lettere. Det virker jo imponerende, når der i løbet af et øjeblik, sparkes liv i så mange gamle motorcykler. Sandt skal siges, at i takt med tiden kommer der flere og flere nyere maskiner med elstart, også i Albion regi. Det er positivt, at der næsten er kommet en bølge af nye engelske motorcykler i vores cirkler. Måske bare ærgerligt, at det indtil nu kun er Triumph, som har lykkedes med succes. 8

9 Vi må jo ikke glemme årsagerne til dannelse af englænderklubberne. For mig og mange andre, var det et forsøg på, at holde liv i de engelske motorcykler Vores drøm var (er) selvfølgelig: Igen nye motorcykler, - made in England. Da alle var kørt, holdt dagens måske fineste mc stadig ved hækken. Dens lidt svedige ejer Preben Vognmand Rasmussen så lidt opgivende på mig. Han tog hjelm og hansker af og forklarede, at det aldrig var sket før. Efter en kort pause trådte Preben igen på kickstarteren og AJS en startede omgående. Imens Preben igen iførte sig sit udstyr, holdt jeg gashåndtaget og fornemmede hvor fint og blødt motoren gik. I mellemtiden var hele kortegen over alle bjerge, eller i formegentlig nået ud omkring Bredbjerg. Preben Vognmand s AJS Silver Streak I forsøg på at hente feltet, fik den gamle baneracer kniven ud af den snoede landevej. Alene det store forhjul og halvt oplagte udstødning vidnede om, at der ikke var tale om et helt almindeligt familiekøretøj. Preben fortalte senere, at det er en AJS 18 SS Silver Streak, fra 1939, som fra ny var ejet af Egon Vallentin, der brugte den til jordbanerace. Senere var den i hænderne på en anden af de gamle væddeløbskørere, Ivar Heggman fra Allesø. Preben og Ivar har handlet den frem og tilbage et par gange. Og hver gang steg prisen mange procent. Det var nok vores held, at vi ikke mødte færdselspolitiet på det lige stræk før Morud. Bonnevillens speedometer var oppe og vise mindst ét klip i kørekortet. Flere gange overvejede jeg, at signalere til Preben, at han skulle dæmpe farten lidt på den 72 årige racer, selv om det jo var en unik oplevelse, at køre bagefter og nyde synet og lyden. Da Preben kunne skimte de bagerste i feltet, blev der slidt lidt ekstra på dæksiderne, gennem de mange sving ved Stillebæk og forbi Mørkenborg Kro. Kort efter var hele feltet hentet og farten blev naturligvis tilpasset dagens normale rytme. Da vi drejede ud på Bogense Middelfart landevejen ved S kovshøjrup, skete der et lille sidespring, som fik kortegen til at standse op. For os der kom bag fra, så det ud som om, en brunstig Commando var sprunget på en forårskåd Bonneville. Selv om det vistnok var ret harmløst, var det åbenbart vanskeligt at skille dem af, fordi de var viklet ind i hinanden. 9

10 I Middelfart bemærkede jeg, at Kurt Theils gik og søgte efter et eller andet på kørebanen. Jeg stoppede og spurgte, om han havde tabt noget: Jeg tabte min Lommelærke, svarede han. Og det kan jo være alvorligt nok. Det er ikke til og se det - - hvis man ikke lige ved det! Her i forårstiden ligger Restaurant Havglimt skjult bar massevis af sejlbåde, som endnu ikke er søsat. Men det lykkedes alligevel at finde frem til dagens mål, hvor der blev talt 64 parkerede engelske motorcykler plus en række andre spændende objekter. I restauranten havde personalet dækket op til os. Men på grund af det dejlige vejr, valgte nogle et bord på udendørsterrassen. Formanden lod et par små varslende bemærkninger sive - at vi ikke skulle forvente Albion-priser. På den måde fik vi en chance for, i tide at koble os fra rollen, som værgeløst kaffebordsoffer, endda uden den Kim Pedersen på Triumph Scrambler klassiske flødeskumslagkage. Kagefadet var erstattet af en ny udfordring, tilsat lidt malurt, der for hr. og fru Lagkage mindede om snyd på vægten. Dem der virkelig tager Påsken alvorlig, ofrer sig gerne for en større sag, nogle lader sig piske til blods, mens de slæber på tunge kors. Vi kunne nøjes med i tankerne, at ofre et stykke lagkage. Livsstilen og den bedste trivsel foregik ude omkring parkeringspladsen, hvor der var rigtig mange forskellige motorcykler og se på. Vel næppe to helt ens, en god balance mellem stort og småt, nyt og gammelt, ordinære og de lidt specielle. Ældste mc. var en Ariel årg. 1928, kørt fra Kolding af Knud Degnbøl. Lars Fransen fra Middelfart havde måske kørt korteste distance, i øvrigt på en meget fin Matchless G 80. Yvonne og Torsten Pedersen benyttede det gode vejr til, at lufte deres fine Daimler V 8 fra Erik Nielsen havde ikke fået sin Tiger Cub gjort forårsklar, var derfor kørende på scooter helt fra Køng. Han har i øvrigt lige købt en Terrier 150 cc., som er hentet til DK fra Tordenskjolds fødeby Trondheim. Og Jørgen Iversen lignede én, som stortrives med sin Street Triple i nye friske farver. Der blev lagt særlig mærke til, en rank person med pilothjelm på en helt ny Khaki Grøn Triumph Scrambler. Cyklen var forsynet med et flot designet oplagt to i én udstødning. Gode tunger drog sammenligninger med Steve McQueen, som i 1964 kørte ISDT på en Triumph Trophy. Men dagens sramblerkører var Kim Pedersen fra Fåborg, som fulgtes med Kirsten og Kurt Henriksen, der for øvrigt også kører på grøn Triumph, blot med 3 cyl. motor. 10

11 Efter et par hyggelige timer ved Lillebælt sammen med glade motorcyklister, opløstes forsamlingen individuelt. Og alt var atter roligt, - som før. E. S. Lars Frandsen på 1965 Matchless G80CS Jørgen Iversen på Triumph Speed Triple 11

12 DE GLEMTE HELTES DAG 2011 Encylinder-tur Så er det snart tid til en-cylindertur igen. His I vil med, så sæt kryds i kalenderen søndag den 7. august kl Mødested: Torvet, i Ringe centrum. Der gælder de samme regler som sidste år. Det er en tur for encylinder maskiner. Hvis man er så uheldig kun at have flercylindercykler, så må man tage tændrørshætter af indtil antallet af cylindre passer. Der vil blive udleveret ruteplan når I kommer. Husk madpakke og drikkevarer. Jeg håber vejret er med os, og at vi får en god tur i den fynske sommer, den må jo være her til den tid. Mød op med fuld tank og godt humør. Torben Kastholm 12

13 13

14 5. Del AJS 7R The Boy Racer 7R HVAD BLEV DER AF DEM? ET ORIGINALT 61 ÅR GAMMELT PROGRAM En lettere eksalteret Lars Vølund (tidligere formand for Albion) ringer mig op en søndag i april og fortæller glad, at han lige har erhvervet et program fra "Danske Jordbanemesterskaber 1950" på Fangel Banen. I programmet fremgår det at Henrik Bækgaard RMS stiller op på en AJS 7R. Albion klubben havde været på Bustur til MC museet i Stubbekøbing. På turen er der et Albion medlem der fortæller til Lars, at han var til stede på Fangel Banen i 1950 sammen med sin bror og at han stadig havde programmet fra løbet, han havde det med og forærede det til Lars. Albion medlemmet havde læst artiklerne i Klang&Kvalitet om Poul Kalørs AJS. Lars har foræret undertegnede programmet. LØBET PÅ FANGEL MOTORBANE 1950 Henrik Bækgaard (Født i 1911, død 1971) opnår en 2. plads i løbet den 01. oktober 1950, en placering som han ikke selv var tilfreds med. Han skriver i scrapbogen, at det var problemer med opvarmning af tændrøret, der var årsag til at kan kun blev nr. 2. Henrik Bækgaard havde store forventninger til 7R en og det var fuldt berettiget. AJS 7R motoren havde næsten dobbelt så mange HK som en standard 350 ccm AJS. Poul Kalør var jo også blevet Danmarksmester i 1949 med samme AJS 7R med motor nr. 48/7R/575. Henrik Bækgaard havde store motorsportsambitioner, og som tidligere skrevet blev AJS 7R motoren i december 1950 sendt til England for at blive opdateret på fabrikken efter de sidste nye specifikationer. (læs i 2. del). RAMMEN MODIFICERES AF 2 OMGANGE Efter GP løbet på Solitude i Tyskland den 26. august 1951 modificerer Henrik Bækgaard den fine 7R ramme! (Se billedet af modifikationerne). 14

15 Man kan stadig møde motorsportsentusiaster, der ryster på hovedet af disse modifikationer, det var virkelig en handling der gav genlyd i den danske motorsportsverden. Henrik Bækgaard var jo i forvejen ikke særligt godt lidt og nu havde hans kritikere virkelig noget at gå videre med. Henrik Bækgaard var ikke alene om at modificere rammen på AJS en, som tidligere skrevet i 4. Del. Jørgen Arenholtz blev dansk TT mester i 1965 på Ring Djursland med AJS rammen, hjul og gearkasse. Han lagde en T100 Triumph motor i AJS 7R rammen. Jørgen Arenholtz har skåret, og svejset i rammen for at tilpasse den til Triumph motoren. AJS en var kendt for, at havde fine bremser og gode køreegenskaber. Køreegenskaber der stadig var intakte og gode nok til et DM i TT. Henrik Bækgaards modifikationer af rørføringen omkring kronrøret, var nok alligevel ikke så tossede, selv om svejsningerne ligner noget som Robert Jacobsen kunne have stået for. Resultaterne af Henrik Bækgaards og Jørgen Arenholtz modifikationer er, at rammen har fået ændret rørføringen omkring kronrøret og ophænget til motoren er ikke længere tilpasset så der kan lægges en AJS motor i. Kronrørets modifikationer er vitale og som det kan ses af billede materialet, så er det helt utroligt som rørene er bøjet rundt. De rør der burde sidde forneden på kronrøret er ført op øverst og omvendt, det der burde sidde øverst sidder nu nederst. Henrik Bækgaard må have allieret sig med en beslagsmed med mod på livet. RAMMEN SENDES TIL BUGERS FRAME I ENGLAND AJS 7R rammen blev i 2010 sendt til Bugers Frames i England, for at de skulle bringe det tilbage til standardspecifikationerne, så AJS 7R motoren med nummer 48/7R/575 igen kan sidde som den skal i rammen. Desværre havde Bugers Frames i England ikke nogen jig der passede til en 1948 model og de turde ikke give sig i kast med opgaven, så rammen blev sendt retur uændret med en beklagelse. Der arbejdes dog ufortrødent videre på at få rammen ført tilbage til de originale specifikationer. At modificere på MC rammer er et job for specialister. At save, bukke og svejse på en ramme bør lægmænd overlade til eksperter. AJS 7R 1949/50-stel fra reservedelsliste 15

16 ER MOTOREN I VIRKELIGHEDEN EN G50 Motoren har (måske!) været på fabrikken i England i to omgange, første gang i 1950, og sidst i starten af 1960 erne for at blive opgraderet til en G50 (500 ccm). Det var jo Vagn Stevnhoved der erhvervede Henrik Bækgaards 7R (350 ccm) for at bruge motoren som reserve til hans G50. Ville en seriøs motorsportsmand som Vagn Stevnhoved i 1965 bruge en 350 ccm motor der sidst var blevet opgraderet i 1950 som reserve til hans 500 ccm G50 AJS. En +10 års periode er lysår i motorsport. Motor nr. 48/7R/575 har ikke været adskilt siden Vagn Stevnhoved ejede den. Motoren skal selvfølgelig renoveres inden den endelig sættes i rammen igen. Så det bliver ligesom juleaften x50, at se den blive skilt ad og at den bliver målt ud. Klang&Kvalitets læsere vil løbende blive orienteret om projektets udvikling. Der tages forbehold for unøjagtigheder i de viderebragte historier om AJS med motor nr. 48/7R7/575. Paul beton 16

17 17

18 18

19 NYT! Pazon Surefire / Smartfire Elektronisk tænding Sparx Generator & Powerbox. Styr kontakter. Champion Tændrør Sparx Elektronisk Tænding Cyl. Laderelæer 6/12Volt. Specialværktøj Haynes Manualer Alu Plejlstænger til Norton-Triumph-BSA Made in USA CHRISTOFF. TLF

20 20

21 Klang & Kvalitet for 25 år siden. ======================================================================= Danske Norton er længstkørende til Unicornrally. Ole Christoffersen, Dan Christoffersen og Hans Mangor til Enhorntræf i Holland: Efter mange forberedelser og lange diskussioner, besluttede vi at køre til Enhorntræf. Og det eneste vi på forhånd var enige om var, at omdrejningstællerne helst skulle holdes under 3000 o/m., eller r.p.m., og at vi skulle have godt med værktøj med. Vi startede torsdag formiddag den 8. maj, efter at have drukket kaffe i Gittes køkken i Korup. Det var tåget på Fyn og det regnede lidt i Sønderjylland. Vi kørte over grænsen ved Tønder og foretog nødvendige indkøb ved grænsesupermarkedet og servicestationen. Da det lykkedes os, at fordele de indkøbte ting på de i forvejen tætpakkede mc er, kørte vi videre mod Husum. Vi krydsede Ejderen og holdt middagspause med udsigt over marsklandet. Det var efterhånden blevet sommervejr, så det varede ikke mange km. inden vi holdt en lakridskonfektpause og kiggede på skibe, som sejlede på Kielerkanalen. Da vi nåede Glückstadt var det vores tur til, at sejle med færge over Elben. Vel i land igen nåede vi lige, at få Norton erne driftvarme, inden vi skulle sejle over floden Weser. Da vi startede Nortonerne på færgedækket, var vi næsten enige om, at nu skulle vi ikke stoppe før Holland. Men da vi fandt en alle tiders campingplads med legeplads i byen Leer, afbrød vi alligevel strømmen til de gode Lucas tændspoler. Vi rejste telte, lavede mad, spiste dejlig mad, vaskede op, snakkede om dagens oplevelser, rullede soveposerne ud, gik i seng og sov godt. Næste morgen da vi havde fået pakket sammen og fået leget færdig på legepladsen, startede vi op og krydsede snart grænsen til Holland i fin stil. Vi kørte nu en hel del på motorvej, men vi fik set fine ting alligevel, bl.a. den store og lange Zuiderseedæmning, samt mange kanaler og flotte tulipanmarker. Vejret var blevet lidt regnfuldt igen, så vi opgav at køre alt for meget turistkørsel, men stak næsen i sporet og af sted mod målet. Efterhånden som vi nærmede os, begyndte vi at se engelske motorcykler. Vi kiggede godt nok en ekstra gang, da der rullede en Matchless 500 twin med hel-lukket sidevogn og Wasp-forgaffel ind på motorvejsservicestationen, hvor vi var ved at påfylde benzin. Nu kunne der ikke være langt igen! De sidste kilometer fulgte vi bare efter hollandsk registrerede rigtige motorcykler, langs en fin kanal og ad nogle hyggelige biveje ud mod træfpladsen. 21

22 Træflokaliteterne fungerede normalt som rideskole, men i denne weekend havde de firbenede søgt andre græsgange. Inde i ridehuset var der opstillet en bar og en orkestertribune. Ude i staldene var der stumpemarked. Sent fredag aften ankom Oles engelske ven Louis til fods og med rygsækken på nakken. Triumph en havde sagt fæle metalliske lyde, på motorvejen i udkanten af London torsdag nat. Louis havde så fået transporteret den hjem til Cambrigde. Og han havde så startet mod Holland fredag morgen kl. 5. For en aftale er en aftale og han havde aftalt med Ole, at mødes ved dette træf. Da vi havde hjulpet Louis med, at stille hans telt op i Lucas-lampernes skær, gik vi op og drak en øl og gik derefter til ro. Der er en ting vi ikke må gå glip af, når vi er til Enhornstræf og det er fællesturen. Turen i år blev ledet af en flot Commando Roadster, og han havde en Rickman Trident og en Rocket 3 til at spærre vejen for den øvrige trafik, imens hele kolonnen passerede. Det lød mere end godt, når de to 3. cyl. med tre i én udstødning overhalede hele rækken af cykler, på de murstensbeklædte veje, på vej op til turlederen igen. En gang nåede de dog ikke frem til tiden og så måtte Dan og Ole agere vejspærring. Så derfor nåede de ikke at se Hollands hurtigste sideventilede BSA med sidevogn køre i grøften. Sidevognsmanden, - som ellers udviste stor talent med at kravle rundt på ekvipagen, mistede koncentrationen et øjeblik i et 90 graders sving. Heldigvis var der ikke en kanal, men kun en dyb grøft. Da jeg hjalp med at bakse den op på vejen igen, fandt jeg ud af årsagen til uheldet. Nede i bunden af sidevognen lå der en åben tobakspung og en halv-færdig rullet cigaret. Tobaksrygning er skadeligt. Umiddelbart efter var der forskellige konkurrencer, tovtrækning og ringridning, hvor passageren skulle ramme ringene. Der var tre ringe og man havde tre forsøg og hvis man fik fat i alle sammen, fik vinderen to glas øl. Det mest populære par kørte på en sideventilet 350 cc. Norton og kørerens udseende var i stil med cyklens alder, d.v.s. frisure med midterskilning, hvid lyseblå stribet skjorte uden flip og benklæder i mørkeblåt Holmensklæde, samt snørestøvler. Hans passager passede dog ikke rigtig ind i stilen med sit lettere punkede udseende. Efter aftensmaden skulle vi smage på den ene dåse Carlsberg øl, som vi havde slæbt med helt fra den dansk-tyske grænse for at dupere Louis. Den indeholdt 4 liter. Når Louis besøger Danmark har han altid 6 dåser Abbot Ale med og hvis tolderen spørger: Hvor mange øl har du med? svarer Louis: Seks dåser! Men han fortæller ikke noget om, at der er 2,5 l. i hver. Ud på aftenen da Ole var ved at lægge Dan i seng, blev jeg trukket op på tribunen og fik overrakt en pokal og blev tiljublet af menneskemængden. Vi havde kørt længst 900 km.. The unnaproachable Nortons. Da den sidste pokal var overrakt, fortsatte festen til den lyse morgen. 22

23 Søndag formiddag blev de flotteste motorcykler udstillet i ridehuset og vinderne blev en Les Williams replica Trident, en 1 cyl. Norton ES 2 og en Hesketh. Men nu var det tiden at forlade dette års vellykkede Unicorn Rally. Der var måske ikke så mange deltagere som tidligere, mente Ole, - hvad det så end skyldes. Vi startede op og kørte nordøst over mod Emmen. Turen gik lige igennem Hollands naturgasområde, hvor store vippepumper står og pumper gassen op overalt langs vejen. Ole og jeg blev enige om, at det må være dejligt afstressende, at stå og se sådanne pumper stå og nikke i sin baghave. 50 km. oppe i Tyskland overnattede vi i en lille by, Hebrum. Mandag formiddag kørte vi til Oldenburg og vi sejlede over Weser og Elben med de samme færger, som på turen derned. I Slesvig drejede vi mod Gelting, det er alle tiders landevej og her forulempede Ole Christoffersen vores indgåede 3000 omdr. aftale grundigt. Men som han sagde: Jeg bryder mig ikke om, at se færgers kølvandsstriber fra land. Hilsen Hans. Medl. Nr. 4 23

24 UK Bikes and parts for you! Anno 1939 Find og Køb dine reservedele På Postordre Vi sender overalt. Rep. af magneter og dynamo ombytning! Rep. af gearkasser og motorer. Åben hverdage mellem kl. 15 og 18 eller efter aftale Tlf UK Bikes Læssøegade Odense M *Ariel Ajs BSA Triumph Norton Sunbeam* 24

25 25

26 26

27 27

28 28

29 29

30 TUR TIL LINKÔPING. Hvis man har sans og smag, for gamle summende og brummende racermotorcykler i alle afskygninger, så er Sviestad, ( måske ) det skandinaviske Mekka. Sådan fornemmer jeg det hvert år, når vi nærmer os første weekend i august. I 2009 havde jeg fornøjelsen af, at slå følge med Ole Bay og Hans Mangor til det svenske klassiker-eldorado, som finder sted ca. 400 km. nord for Malmø. Det ligesom lå i luften, at vi skulle gentage succesen igen i Men da vi alle tre er gode til løse planer, havde vi ikke indgået nogle faste aftaler om en ny tur. Først ved det årlige Albion Rally, spurgte Ole Bay: Kører du onsdag eller torsdag? Tror nok, jeg svarede nogenlunde sådan: Æh bæ - tja, - syntes vi skal køre onsdag! Da vi senere spurgte Hans, lød hans svar noget i retningen af dette: Nja, - magneten på 88 ern er forkølet og Commando en har lidt ondt i maven! Men i takt med de mange gode sindspåvirkninger ved Albion Rally, fik Commando en det åbenbart betydeligt bedre. Da vi hilste af søndag formiddag, spurgte Hans: Hvad tid skal vi af sted på onsdag? Aftalen blev, at vi skulle mødes ved Hans i Langeskov kl. 10. Forinden blev vejrudsigterne nøje studeret. Der var varslet bedst vejr i det østlige Sverige, derfor besluttede vi, at sætte kursen mod den svenske østkyst og derfra fortsætte nord på. Ligesom året før, valgte Ole at køre på Guzzi Le Mans, Hans kørte Norton Commando 850 Mk.1, og jeg ( Erik ) kørte på Triumph Bonneville 750. Vi var enige om, så vidt muligt, at undgå motorveje på udturen. Derfor drejede vi allerede fra motorvejen ved Slagelse og skrånede ind over det smukke midtsjællandske landskab, med retning mod Frederikssund og Helsingør. Efter en kort, men skøn færgetur over Øresund, skød vi genvej gennem Helsingborg Centrum og kom hurtigt til E 4, som vi fulgte til Åstorp. Herfra var der fine og fredelige landeveje resten af turen til Linköping. Vi styrede i retning af Blekinge s sydkyst ved Sølversborg. Undervejs stoppede vi ved en vejkro, hvor vi satte os på udendørsterrassen. Her nød vi det fine vejr og Dagens Ret - med salat, fri drikkelse + kaffe. Alt sammen til en meget fornuftig pris, som vist er svær at matche i DK. Dagens mål var en campingplads i den lille spændende by Kristianopel, som ligger ved kysten, ud for sydspidsen af Øland. Vi ankom af snirklede og svingrige små asfaltveje. Og vi havde ikke været i Kristianopel ret mange minutter, førend vi fornemmede historiens vingesus. Så snart vi havde parkeret motorcyklerne, vandrede vi bogstavelig talt rundt, midt i Danmarkshistorien. I Kristianopel findes Sveriges mindste Vandrehjem, som oven i købet anbefaler sig selv til motorcyklister. 30

31 Campingpladsen er omgivet af en imponerende bymur, som man bør gå mindst én, eller helst flere ture oppe på. Det var også en fin oplevelse, med en aftentur gennem byens få smalle gader, hvor roser slynger sig op af små idylliske træhuse. Vi besøgte også kirken, hvor der findes en særlig fin kirkestol, som i 1600-tallet blev indrettet til Christian d. 4.. Historie: I begyndelsen af 1600-tallet var Blekinge en del af Danmark. Den danske grænseby Avaskär, som lå lidt nord for Kristianopel, var svær at forsvare. Derfor lod Christian d. 4. bygge en ny fæstningsby på en ø, med op til ni meter høje mure omkring. Byen stod klar i 1606 og havde ca. 700 indbyggere, hvoraf en tredjedel var soldater. Kongen opkaldte byen efter sin nyfødte søn Christian. ( mener svenskerne ) Men mon ikke det snarere skulle ha været, endnu et monument over ham selv. Hans drøm var, at bygge nordens største renæssance by, som skulle kunne måle sig med Konstantinopel, - det nuværende Istanbul. Året 1611 blev en katastrofe for byen. Ca. 60 km. længere mod nord, befandt den svenske konge Karl d. 9. sig på Kalmer Slot. Og det var jo fristende for Chr. 4., at foretage nogle små hurtige overraskelsesangreb nordpå, nærmest for at tirre Karl. Men klogt var det ikke. Selv om danskerne nu havde en stor moderne fæstningsby, var byen slet ikke ordentligt forberedt på angreb nordfra, simpelthen på grund af for få soldater. Kong Karl sendte sin kun 16 år gamle søn Gustav Adolf, på en straffeekspedition til Kristianopel. Civilbefolkningen flygtede ind i kirken, fordi de troede, at det var et fredhelligt sted. Kirken og hele byen blev brændt af og alle undtagen præsten døde. Danskerne byggede igen byen op. En ny og stærkere by og kirke stod færdig i I de følgende år fortsatte krigene og svenskerne løb det meste af Danmark over ende. Denne gang kom svenskerne syd fra, op gennem Holstein og snart satte de sig på hele Jylland. Isvinteren hjalp dem, så de kunne gå over isen til Fyn; Langeland, Lolland, Falster og Sjælland. Svenskerne slog lejr ved Brønshøj, som dengang lå lidt uden for København. Et stormløb mod den danske hovedstad mislykkedes. Kun ved hjælp af international mægling i Roskilde, undgik danskerne en total udslettelse. Det danske rige blev halveret. Skåne, Halland og Blekinge blev svensk, selv om lokalbefolkningen jo var dansk / skånsk m.v. Svenskerne frygtede, at danskerne og deres danskvenlige modstandsfolk Gøngerne og Snaphanerne, ville forsøge at generobre Kristianopel. Hvilket de også gjorde under den skånske krig i Men danskerne holdt kun byen i et år. Herefter rev svenskerne byen ned, brugte materialerne længere mod syd, hvor Karl Gustav d. 11. byggede en helt ny fæstningsby, - det nuværende Karlskrona. De dansksindede i Kristianopel, blev tvunget til at overvære en bestialsk henrettelse af 70 Snaphaner. 31

32 I Skåne fortsatte partisanerne deres modstand mod svenskerne. Det sluttede først i begyndelsen af 1800-tallet. Torsdag Vi forlod Kristianopel og fortsatte nogle få kilometer op langs kysten til Brömsebro. Selv om der ikke var så meget at se på, brugte vi lige et par minutter på dette historiske sted, som også har haft en betydning for vores land. Først og fremmest findes der en fin gammel stenbro over den lille å, som i sin tid dannede grænse mellem Sverige og Danmark. Desuden er der et par plancher, der kort fortæller om de forhandlinger, som fandt sted her i 1641 og 45. Fredsstenen fra 1645 står der stadig. Turen fortsatte ad E 22 til Oskarshamn. Det var en fin, men meget trafikeret og derfor kedelig vej. Måske fordi jeg kørte på den mindste cykel, syntes Ole og Hans, at jeg skulle køre forrest. Det var i orden for mig, men så måtte de også finde sig i mine pludselige indskydelser undervejs. F.eks. blev jeg ofte kaffetørstig og kunne uden varsel finde på at stoppe, hvis jeg så et Cafe skilt. Sådan gik det lidt nord for Oskarshamn. Et lille rødt træhus med udendørs borde, fik min længsel efter Kaffe og Vafler til at skrige: Stop! Heldigvis syntes Hans og Ole, at det var en god ide. I princippet er vi ligeglade, om gæstgiveren er hun eller hankøn. Men erfaringen viser, at det ofte betyder en stor forskel, på den service vi får. Her var det en flink ældre skægget Gubbe, som modtog vores ordre på 3 x kaffe m. vafler. I mens han rørte dej sammen, stegte vafler og kogte kaffe, kunne vi let ha skiftet et par dæk, på samme tid. Men da vi endelig fik det serveret, smagte det ekstra godt. 32 Ole og Hans udstråler ægte svensk veltilpashed

33 Cafeejeren fortalte os, at det var en af de bedste dage i hans liv, fordi han efter lukketid skulle ud og hente en brugt Ducati, som han havde købt. Vi takkede for kaffen og ønskede ham Held og Lykke med Ducati en. På et tidspunkt havde jeg lyst til og forlade E 22 og ved hjælp af min indbildte retningssans, sigtede jeg efter Vimmerby, som lå i nordvestlig retning. Normalt er jeg ret god til at ramme nogenlunde rigtigt. Men pludselig delte vejen sig i et Y. En hurtig beslutning bestemte, at vi skulle til venstre, - så det gjorde vi. Efter nogle minutters kørsel, blev jeg mere og mere klar over, at det sikkert var forkert, fordi den snoede vej gik lidt for meget i sydlig retning. Jeg håbede på, at der snart kom et vejkryds, så vi havde mulighed for at ændre kurs. Vi kørte og kørte, grusvejen snoede sig som en ål. Hans mente, at den gamle rallykører Bjørn Valdegaard, måtte bo ved sådan en vej. Endelig kom vi til en større asfaltvej, hvor jeg skyndsomt drejede mod nord. Vi havde ikke kørt mange meter her, førend jeg genkendte flere ting. Jeg måtte tilstå, at vi vist nok havde kørt her tidligere på dagen. Da de to andre tog det pænt, gjorde vi et nyt forsøg, som heldigvis var i den rigtige retning. Vi kom forbi Astrid Lindgrens Värden, ved Vimmerby, men stoppede først 50 km. længere mod nord i Kisa. Her købte vi proviant, så vi kunne klare den kommende weekend, uden at skulle handle ind. Da vi var ved at pakke varerne på cyklerne, kom et modent ægtepar og kiggede på motorcyklerne. Manden var englænder og svensk gift. Han var selv gammel motorcyklist og særlig Norton en kaldte hændelser frem i hans ansigt. Afslutningsvis sagde han med et glimt i øjet: Jeg må ikke snakke med motorcykelfolk for min frue! Hans svenske kone slog en høj latter op, - hvorpå de ønskede os god tur. Fra Kisa fortsatte vi mod Åtvidaberg, en strækning på 45 km., som vækkede lysten til personlige udfordringer. Selv om vi kørte moderat til frisk ad den kurverige vej, blev vi pludselig sat på plads af en moderne motorcykel, hvor der var fire udstødningsrør, som tittede frem under sædet. I øjenkrogene genkendte vi det legendariske mærke på tanken, MV Agusta. Og skal man forbikøres, må det da gerne være af en MV. Nu begyndte vi at lugte savsmuld. Og en lille time senere nåede vi turens mål - Linköping Motorstadion, også kaldt Sviested. Ligesom tidligere år, rejste vi vores tre små telte i det afmærkede campingområde, som var reserveret til Trialkørerne. For snart mange år siden, var det ganske normalt, at vi købte os et lille telt, af god kvalitet med henblik på, at det skulle holde i mange år. Nu er det nærmest modsat. Ole kunne stolt fremvise et splinternyt telt, som han havde købt i Silvan, det havde kostet godt og vel en timeløn. Det så virkelig fornuftigt ud, især til én person. Men i løbet af weekenden viste det sig, at det ikke var beregnet til at bruge i regnvejr. Da formanden kom hjem, fik Silvan deres telt tilbage. Mit telt var et medlemstilbud fra Brugsen, som for 5 år siden kostede knap 300 kr. Pløkkerne var aldeles ubrugelige og overseglet kan kun lukkes udefra. Men 33

34 det er rummeligt og vandtæt. Pløkkerne har fået en trimning, så bardunerne ikke længere falder af. Hans s lille telt må siges, at være af god kvalitet. Det har kostet 90 kr. og har holdt i mange sæsoner. Når jeg ser det, tænker jeg tit på romanen: Borte med Blæsten. Siden Commando en er blevet ombygget i Caféracer stil, har han altid en stor og tung rygsæk med på langtur. Og når den bliver parkeret i teltet, holdes det ved jorden. Hans klager aldrig, heller ikke over sit telt i regnvejr. Dog har vi observeret, at han ofte hænger tøj til tørre efter regnvejr. Hans har vist nordens tyndeste liggeunderlag, det fylder mindre end Kerteminde Avis. Fredag : Linköping Motorstadion / Sviestadbanen er en af Sveriges 11 asfaltbaner. Længde: 2137 meter. Banerekord: 52 sekunder for en omgang. Hele arealet er på kvadratmeter. Indeholder også Go Kart-bane på 1020 m.. Speedway-bane 335 m.. Permanent Endurospor på 3 km.. Motocross-bane 1853 m.. Trialområde. Køreteknisk anlæg og mere.. Svenske køreskoleelever skal bl.a. lære at beherske udskridninger på forskellige underlag, især på grus og glatte veje. Fredag kl.8,30 var det slut med, at ligge og gasse sig i soveposen. Høje skarpe toner trængte gennem teltdugen, træningen for 50 cc. var i gang. Vi skyllede Ole s pulverkaffe ned og skyndte os hen til RR-banen. Næste klasse var nemlig Førkrigsklassen - de gamle maskiner fra før Netop de gamle stivstellede var sjove at se. Maskinerne er typisk på 500 cc., de fleste med støbejernsmotorer, som f.eks. BSA, AJS, Ariel, Monark/Albin, Matchless, Norton, Royal Enfield, Rudge, Triumph, Husqvarna og flere. På grund af et tidspresset program, trænede disse maskiner sammen med 175 cc., som er mange år yngre. Eksempelvis Honda, Ducati, HVA, Bultaco, Minsk, Puch, Kovrovec, MZ og flere. Det skal være en rigtig god 175-kører, hvis det skal lykkes at hænge på de bedste af de gamle. Motorcykler fra trediverne skal man ikke tage fejl af. Flere af de gamle 1 cyl. motorer har 4 ventiler. f.eks. Ariel TT og Rudge. Nogle af de gamle Monark er har Albin racermotorer, bygget i aluminium, eller måske dét der er endnu lettere. Vi må heller ikke glemme BSA M 33, som sagtens kan indeholde vasse G.S. biter. Med moderne dæk og olie, samt en gammel rutineret ræv i sadlen, - - så går det bare stærkere, end man forestiller sig. Efter hvert heat var det muligt og krydse banen, så man kunne komme til inderbanen og dermed også ryttergården. Hver gang lågerne åbnedes, strømmede folk i begge retninger. At bevæge sig rundt mellem hundredvis af spændende gamle racere, er rent eventyr. Man kan opleve de fine maskiner, de hurtige, de sjove, de berømte, de sjældne. Og hele tiden træffer man beslægtede sjæle, som er ude i samme ærende. Her i blandt adskillige fra Albion. Udenfor asfaltbanen foregik mange andre ting. Bl.a. var der stumpemarked og flere salgsboder af nye fristende ting, mest til motorsport. Derfor var det oplagt en gang i 34

35 mellem, at koble lidt af fra racing og gå på opdagelse. I takt med tiden ankom flere og flere motorcyklister. Overalt hvor der var en ledig og anvendelig plads blev der rejst små telte. Det vil være uoverkommeligt, at nævne alle de bekendte vi traf til dette race. Men i et hjørne ved crossbanen traf vi nogle, som alligevel bør fremhæves. Her holdt en Gold Star og en B 33 med danske nummerplader. Det viste sig at være Ulla og Bjarne fra Fåborg, som var ude på en rigtig lang - langtur. De fulgtes med Flemming fra Bornholm, der kørte på Commando 750 og Bertil fra Skåne, som kørte på en fin Trident T 150. Det var virkelig en frisk præstation, at køre så langt på to gamle 1 cylindrede BSA er fra 50 erne. Og Linköping var bare første etape. De skulle videre til Trollstigen i det vestlige Norge og derefter til Lucas Rally ved Evje i Sydnorge. Bjarne servicerer Ullas BSA, mens Ulla, Ole, Flemming og Bertil ser til En rigtig god markering, netop i 2010, hvor det var 100 år siden, at BSA lavede de første motorcykler. ( håber Klang & Kvalitet bliver beriget med en turberetning ) 35

36 Lørdag: I takt med tiden, var vores lille teltlejr blevet omringet af mange hyggelige campister. Uanset i hvilken retning man kiggede, var der Albion er i sigte. Gitte og Ole Christoff var ankommet med to Tiger Cub s. Vi var fem danskere, som skulle deltage i det klassiske 2 Dages Trial. Både lørdag og søndag skulle vi starte kl. 10 og var først i mål midt på eftermiddagen. Derfor havde jeg ikke lejlighed til at opleve så meget andet. Hvilket var lidt ærgerligt, men det var jo dét, jeg havde valgt. De fem danske deltagere var: Michael Andersen der kørte Honda TLR 250, Hans Jørn Beck Fantic 125, Tomas Willer på en meget fin Triumph Tiger Cub, Ole Christoff Tiger Cub og undertegnede også på Cub. Det bør lige nævnes, at Hans Jørn er i fuld gang med at ombygge en BSA M 20 til trial. Han har dog valgt, at bruge en B 31 motor i stedet for den sideventilede. Jeg glæder mig til, at se ham tumle rundt på en ægte klassiker, som i bedste fald kan komme ned i nærheden af Fantic ens vægt, gange to. Hans Jørn er en rigtig dygtig trialkører, derfor bliver det spændende at følge ham. Der findes maskinklasser for stivstellede, - hvis det kan friste nogen. Vores formand Ole Bay skruer i øjeblikket på en BSA C 15, som garanteret også bliver sjov at køre på, derude hvor vejene slutter. Jeg vil ikke trætte læserne med alt for meget trialstof. Bare lige slå kendsgerningen fast, at danske trialkørere aldrig har været på niveau med vores nordiske venner. Men indenfor Classic Trial, sker det alligevel af og til, at danskere viser pæne præstationer. Lørdag aften lagde regnen en dæmper på festlighederne. I RR-ryttergården var der som sædvanlig irsk folkemusik, masser af folk og god stemning. Vi stuvede os sammen i Michael s store telt, hvor der var tørvejr og almindelig råhygge. Søndag: Egentlig havde teltpladsen et pænt græstæppe, men lige under græsset findes lerjord. Efter en lang nats regn og mange mennesker der vandrede frem og tilbage, opstod der et forfærdeligt søle. Vandet synker langsomt i ler og finder vej til de laveste steder, hvor der dannes kæmpe vandpytter. Derfor hoppede folk rundt mellem teltene, som balletdansere søndag morgen. Hans, Ole og jeg listede op til Speedwaybanen, hvor der fandtes et komfortabelt cafeteria, som tilbød morgenkomplet til billige penge. Vi stillede os i køen ved disken. Da Ole kom frem til ekspeditionen, spurgte damen: Vil du ha havregrød? Formanden fik en slem forskrækkelse og sagde: Hva! Alt blev normalt igen, da damen forklarede, at der også var et Ta selv bord med brød, æg, ost, o.s.v.. Ved siden af vores bord, sad gamle venner fra bl.a. Esbjerg. Det var Åge, Gunnar, Helmer, Erik Kran og flere, som alle kørte på Hinkley Triumph. Det er blevet en tradition for dem, at besøge Sviestad hvert år. 36

37 Kl. 10 startede søndagens Trialkonkurrance. Og sektionerne skulle gennemkøres fra modsat side, i forhold til lørdag. De ret dybe vandhuller, som vi skulle igennem om lørdagen, var bestemt ikke blevet lettere. Heldigvis fik vi nogle gode tips fra danske venner, som var ude og kigge på. De fortalte, at dér og dér var der dybe huller, som mange blev hængende fast i. Vi slap nogenlunde helskindet i gennem det meste. Så snart Trial et var slut, begyndte vi at pakke sammen. Undersiden af teltbundene var umulig at få rent og tørt. Det blev pakket på bedste måde og senere rengjort hjemme. Inden vi kørte, skulle vi lige se et par af de afsluttende roadrace. Eneste minus var, at 750 cc. klassen var tyndt besat. Fordi der samtidig var et vigtigt race i England, som var tællende til EM. Alligevel var der masser af fight, det var bare nogle andre end de sædvanlige, der sloges om sølvtøjet. Ligesom de foregående år, var det vanskeligt og nå alt det, man gerne ville se. Alligevel lykkedes det også, at se lidt speedway og motocross. På en måde misunder jeg lidt dem, som ikke selv skal deltage. Tror og håber, at de oplever meget mere og på en dejlig afslappende måde. På hjemturen begyndte det at regne efter få kilometers kørsel. Derfor valgte vi motorvej fra Linköping til Odense. Vi stoppede kun for at tanke benzin og spise. Endnu en gang måtte Ole og jeg tåle den ydmygelse, at hver gang vi fyldte tanken op, så skulle Hans bare ha på for en svensk 100 kr. seddel. Norton ens tank er dobbelt så stor som Bonnevillen s, - og så bruger den kun det halve benzin. Da vi kom vest for Storebælt var vejene tørre og det havde de vist været i mange dage. En rigtig god tur var slut. Erik Schjerning Trial i ordets egentlige forstand - en Triumph TRW under officiel test i Skotland. 37

38 38

39 AJSogMatchlessMadpakketur2011 Åretsmadpakketurfinderstedsøndagden21.augustvedVejle,hvorviharplanlagtenturrundti ådalenoggrejsdalen. Vimødeskl.10.00forandengamlebrugsforeningpåKoldingvejiNyHøjensydforVejle. Dervilværeenkeltestopundervejs,ogviharlavetenaftaleometbesøghosAntonStormlund, somharenspændendemekanisksamling.antonharbl.a.danmarksenestebevaredekinoorgel frastumfilmensdage,somhanvildemonstrereforos.seevt.nærmerepå Tilmeldingerikkenødvendig.Huskatmedbringeolie,drikkelseogmadpakketilegetforbrug. Velmødt! Ib(tlf )ogChristian(tlf ) 39

40 Matchless G15CSR Tre testkørere fra AMC på hver deres Matchless G15CSR, ca G15CSR var en af de såkaldte hybrider, hvor Norton Atlas motor, Norton nav og Norton forgaffel blev parret med Matchless stel og blikdele. Der blev i alt bygget ca hybrider, hvoraf størsteparten var G15CS (Scrambler-versionen), som primært gik til USA. Til hjemmemarkedet produceredes G15 mk. II, som var en roadstermodel med dybe skærme og lidt mere morfar, mens the Ton-up boys kunne få en G15CSR, fabrikkens café racer leveret med tilbageflyttersæt, tilbagestrøgne rør, stor kromtank og ace-bars (knækstyr). Så vidt jeg ved var G15CSR den eneste fabriksleverede café racer, og den var god for knap 110 mph. Der blev produceret 500 stk. Matchless G15CSR og 50 stk. AJS 33CSR (og ligesom ved Rocket GoldStar har ca. det dobbelte antal heldigvis overlevet). /CGY 40

41 Motorcyklisten Johannes V. Jensen. Forfatteren Johannes Vilhelm Jensen fik Nobelprisen i Litteratur i Udover at være en usædvanlig succesrig forfatter, havde han mange andre kvaliteter. F.eks. var han glad for at køre på motorcykel. I krigsårerne omkring 1916 havde Jensen en Invicta på 678 cc.. Motorcyklen var forsynet med en to cyl. sideventilet Jap V-motor. Invicta blev bygget på Francis-Barnett-fabrikken i Coventry fra Else og Johannes havde to sønner, Jens og Villum. Sidstnævnte udgav nogle af sine erindringer, om sin far og miljøet omkring ham. Bogen hedder: Min fars hus. Gæsteredaktøren har venligst lånt bogen af Jensen-familien med det formål, at gengive et udpluk i Klang & Kvalitet, fra et af bogens mange sjove kapitler, som hedder: På motorcykel til Tibirke. I 1916 fik far en motorcykel. Han var først i fyrrerne og det var formegentlig første gang i hans liv, at han havde råd til mere end almindelig spartansk levevis. Det var en seks hestes Invicta. Tanken var rød, der var en lille oliepumpe oven på tanken, som skulle betjenes med hånden. Olien dryppede synligt i et lille glaskammer, ned i de ædlere dele så længe man huskede at holde tryk på. Der var en bagagebæger bagpå, og der var anbragt en firkantet pude, som mor skulle sidde på. Forgaflen havde ingen større vandring, fordi far altid af sikkerhedshensyn, strammede møtrikkerne alt for hårdt. Der var ingen større komfort, bagtil var der overhovedet ingen affjedring, så det har rigtignok været strengt at sidde bagpå. Koblingen var hård, det var noget med korkpropper, man startede med et piv og et ryk. Der var ikke meget vægt på forhjulet, når mor sad bagpå, det var let at komme til at slingre. Far havde denne motorcykel i flere år. Da han fik den var benzinen rationeret, man søgte hver gang om et kvantum. Fars første større udflugt var over Fyn og til Ærø. Han fik 30 pund benzin til denne udflugt, udlagt i depoter. Dengang købte man benzin i pundvis, så ejendommeligt det lyder i dag. Far fragtede en ekstra dunk, som var utæt, i sin rygsæk. De blev våde af benzin begge to. Hvor mor må have døjet på de ture! En sommer, da vi var på landet kom der nogle motorvanskeligheder. Jeg tror Aage Marcus var på besøg. Sammen fik de motorcyklen bakset op i fars værksted. Her skilte de, de suspekte dele ad og stod ved høvlebænken og betragtede dem. Til slut samlede de det hele og fik den med stort besvær motorcyklen ned på vejen igen. Starten var svær, motoren gik uregelmæssigt og der kom meget røg ud. Far holdt godt fast i de små celluloidhåndtag, da han startede, og det gik med et helt usædvanligt ryk. På styrets højre side sad to små håndtag, på fælles sokkel, som dirigerer gas og luft. Far indstillede dem, så han kunne få en lind fremfart, men i stedet rasede cyklen af med ham og han forsvandt i en olie-støvsky. Vi hørte ham med undren og ængstelse 41