Struer Jernbaneklub. September BDno på vej til Struer, med sine mange farver.

Transkript

1 Struer Jernbaneklub September 2009 BDno på vej til Struer, med sine mange farver.

2 Formand: Egon Petersen EWP Kasserer: Erik Linaa EL Bestyrelsesmedlemmer: Kim Hansen KH Jimmy Koch JK Torben Kristensen TK Pr arbejde: Helle Larsen HL Jimmy Koch JK Redaktion: Helle og Bo Larsen BL Indholdsfortegnelse: Side 3: Side 7: Side 12: Side 13: Sidste nyt fra de aktive Tur til Skjoldenæsholm Ekstra ordinær generalforsamling Ringkøbing Nr. Omme jernbane (RNoj) Der er vedlagt et sæt nye vedtægter til klubbens medlemmer 2

3 Sidste nyt fra de aktive medlemmer i Struer jernbane klub Af Jimmy. Så er det atter blevet tid til at berette lidt om livets gang nede i remisen og hvad der ellers rører på sig i klubben. Sommertogene 2009 Når dette læses er sommertogene kørt for i år, vi kørte desværre kun to sommertog i sommeren En tur til Silkeborg over Skjern, og en tur til Viborg. Turen til Thisted måtte vi desværre aflyse, pga. problemer med vores strækningsradio, og det ene MH-lokomotiv havde vrøvl med et stangleje igen. Turen til Silkeborg må absolut betegnes som en succes, der var rigtig mange passager med, også selv om vi blev lidt forsinket i Ulfborg, takket værer fjernstyrringscentralen i Esbjerg. Var vi næsten en time senere i Silkeborg end annonceret. I forbindelse med Silkeborgturen skal især Jacob have en stor tak, for arbejdet med annoncering i aviserne i Ringkøbing, Skjern og Herning. Sommerturen til Viborg var ikke nær så godt besøgt, hvilket til dels nok skyldes manglende annoncering for turen, hvilket der meget gerne skulle være noget bedre styr på næste gang. Ny stålpersonvogn til klubben I sommerens løb har klubbens købt en nærtrafikvogn litra BDno. Vognen var/er en almindelig Bn-nærtrafikvogn bygget til DSB i 1977, til den sjællandske nærtrafik. Vognen blev senere bygget om hvor man fjernede alle sæderne i midten af vognen, så man kunne medbringe cykler, senere blev vognen brugt som barvogn i nogle fodboldtog som DSB kørte engang. Det er klubbens mening at vognen skal indrettes med borde og stole, og en mindre bar, så vognen kan bruges til fødselsdagsselskaber, firmaudflugter m.m. 3

4 Klubbens nyanskaffet BDno-vogn.(foto: JK) Udflugt til sporvejsmuseet Skjoldenæsholm på Sjælland Vi var en lille flok medlemmer der i august måned var en tur over og besøge sporvejsmuseet på Sjælland, (læs mere om denne tur inde i bladet). SR-læsegruppen Prebens læsegruppe er nu så langt, at de skal op til den afsluttende prøve i oktober måned, så held og lykke til jer alle i læsegruppen. Nye nøgler Der er desuden lavet nye nøgler til vores remise og Dh-vogn, da vi har haft mistanke til at der måske er nogen der har haft en nøgle, som de ikke skulle have. Bg 010 Nu lysner det endelig for personvognen Bg 010, et par arbejdsdage mere og vognen er snart klar til at komme ud og kører med passager igen, og med det store arbejde der er lagt i denne vogn skulle den meget gerne kunne holde i mange år fremover, selv om vejr og vind er hård ved materiellet der står udenfor. 4

5 MH 304 Havde som omtalt i sidste blad en defekt cylinderforring, som siden hen er blevet skiftet, men desværre viste det sig at der var en defekt forring mere. Men når dette her læses skulle den gerne være køreklar igen. MH 302 Desværre har vi stadig en del problemer med kobbelstængerne på MH 302 sjovt nok er det kun på den ene side, men nu er der også sat nye lejer i på hele den ene side. Takket værer Preben og en stor tak for lån af presseren nede på Struer skibsværfts værksted. Bg 171 Vores kioskvogn har fået påsat nogle små trælister ved træpladesamlingerne indvendig i vognen, da beklædningen var begyndt at bue lige lovligt meget, hvilket nok skyldes fugt og at vognen stort set holder udendørs hele året rundt, Bent har stået for dette midlertidige arbejde, indtil vognen kommer ind til den helt store omgang. Köf ML 27 (VLTJ) Er igen kommet i drift, efter problemer med brændstoftilførslen. Den har også fået justeret bremser, da det begyndte at knibe med bremseeffekten når der var vogne på krogen. Strækningsradio Der har i løbet af sommeren været forsøg med at bygge en strækningsradio til MH 304, så begge MH-lokomotiverne har en brugbar strækningsradio, hvilket er påkrævet speciel ved kørsel på Thybanen, men der har været lidt problemer med at få det til at virke ordentlig, men mon ikke Bo og Erling får styr på det. Flytning af stopbom i spor 98 Det er lykkes at få flyttet den stopbom som Banedanmark havde sat op i spor 98, cirka meter længere tilbage hvilket giver lidt mere sporplads. Da vi i fremtiden ikke ved hvor meget spor vi kan råde over da Arriva til næste år har lejet sig ind i DSBs gamle MR-værksted. Og muligvis selv skal råde over nogle af sporene som vi har materiel holdende på. 5

6 Oprydning Dette emne har efterhånden været oppe at vende flere gange, desværre uden den større virkning. Men jeg håber at når nu Bg 010 kommer ud igen, at der bliver mulighed for at få indrettet vores tilbygning noget bedre, så der kan blive noget mere plads inde i remisen til at komme rundt på. Og vi bedre kan få vores værktøj m.m. op at hænge på nogle plader, så det bliver lettere at udfører diverse renoverings og reperationsopgaver. Reservedele Vi har stadig en masse reservedele liggende i adskillige godsvogne, noget er lagt på hylder andre dele ligger på gulvet i halvrådne papkasser m.m. Men vi har en gammel Q-vogn stående, desværre er taget utæt og dørene har også set bedre dage. Men med lidt nyt tagpap og et par nye brædder i dørene, kan vognen blive til en udmærket reservedelsvogn. Ligeledes har vi en Albani-ølvogn (litra Hbis). Der er meget egnet til europaller med større reservedele. Den skal dog lige tømmes for andre sager inden vi kan bruge den. Disse var ordene for denne gang, er du mere nysgerrig og gerne vil hvide hvad der foregå nede i klubben er du mere end velkommen til at kigge indenfor i klubbens remise. Der er næsten altid folk i remisen om lørdagen. 6

7 Medlemstur til sporvejsmuseet Skjoldenæsholm på Sjælland. Lørdag den 8. august var vi en lille flok på 7 voksne og 2 børn der drog af sted med IC-toget til København, vi skulle dog ikke længere end til Ringsted, hvor vi skulle skifte til regionaltog til Borup, og derfra videre med bus ud til sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm gods. Men da tog og busforbindelsen fra Borup og ud til sporvejsmuseet ikke rigtig passer sammen valgte vi at tage en taxa i stedet for. Men i Borup er det ikke sådan lige til at få en taxa, der hænger ganske vist et stort skilt ved stationen med en masse telefon- nummerer til taxa men ingen af den gav noget resultat. Men til sidst lykkes det at finde et nummer til Køge taxa i det lokale supermarked. Skilt ved indgangen til Sporvejsmuseet. (foto:jk) Vel ankommet til sporvejsmuseets parkeringsplads, går man op ad en lille trappe til et venteskur hvor man køber sin adgangsbillet til museet, billetten gælder også til kørsel med diverse sporvogne på hele området. Strækningen fra parkeringspladsen og op til selve sporvejsmuseet er en smalsporet strækning på ca. 150 meter. denne strækning befares bl.a. med sporvogne fra Århus sporveje eller en sporvogn fra Schweiz. 7

8 Vi kørte med sporvognen fra Schweiz og op til den ene remise, som dog ikke er en rigtig sporvognsremise, men det ligger man ikke mærke til. I denne remise har man indrettet en lille kiosk med toiletter samt diverse lokaler for sporvejsmuseets aktive medlemmer. Hallen rummer også sporvejsmuseets værksted for sporvogne og busser. Den tidligere Valby remise.(foto: JK) Til venstre for denne remise ligger en rigtig ægte sporvognsremise der tidligere stod i Valby i København fra 1901 til Hvor remisen så blev solgt til en lokal tømmerhandler i Herlev, men denne lukker i 1995, og museet for så mulighed for at pillen remisen ned og genopfører den på sporvejsmuseets område, det er en virkelig flot remise i rød bindingsværk med 1500 kvardrartmeter stort udstillingsområde. I denne remise er det meste af museets rullende materiel udstillet, dog ikke de smalsporede sporvogne der holder for sig selv i den anden remise. I sporvognsremisen er der ud over sporvogne og busser også en masse billeder, uniformer samt andre genstande som på en eller anden måde har haft med sporvejene at gøre. Desværre holder de udstillede sporvogne og busser tæt op ad hinanden hvilket skyldes pladsforholdene i remisen. 8

9 Derfor er det også museets store drøm af få bygget to haller mere, hvoraf den ene kun skal indeholde alle busserne, som også er en spændende historie i sig selv. Da det også er et kørende museum kan man også tage en sporvogn ud i skoven eller stå af på et af de stoppesteder man passere undervejs ud til sporsløjfen ved Ejlers Eg. Den strækning man her kører på er den gamle tracé fra den midtsjællandske jernbane mellem Ringsted og Frederikssund. Ude ved Eilers Eg kan man stige af og gå en tur i naturen, eller sidde ved en af bænkene og nyde sin kaffe eller en øl eller sodavand. Ud over danske sporvogne fra København, Århus og Odense råder man også over sporvogne fra Sverige, Norge, Tyskland, Schweiz og Australien. Kaffepause ved Eilers Eg, Bent, Bjarne og Bo.(foto: JK) Da vi ankom til museet kørte vi med en københavnsk sporvogn ud til sporsløjfen ved Eilers Eg, hvor vi nød vores kaffe m.m. inden vi kørte tilbage til selv museumsområdet med en dobbeltdækkersporvogn bygget 1915 til Frederiksberg sporveje, en virkelig flot vogn med god udsigt oppe fra taget. Der var også mulighed for at tage med guide rundt til de områder der normalt ikke er åbne for publikum, det kostede ikke ekstra man skulle bare hente en billet i kiosken. 9

10 Jeg syntes personlig at det var et rigtig spændende museum med rigtig mange flotte sporvogne og busser, der var rent og pænt alle steder og personalet var rigtig flinke og gode til at svare på spørgsmål. Billetprisen var også rimelig kun 80 kr. for en voksen til hele dagen det syntes jeg ikke er dyrt, i betragtning af hvad pengene går til. Jeg kan kun anbefale at man selv besøger sporvejsmuseet. Med offentlige transportmidler tog til Ringsted, skift til regionaltog til Borup og derfra med bus 249 til Skjoldenæsholm. Sporvogn fra Århus sporveje (foto: JK) 10

11 Nu kan du snart holde din helt egen fest i klubbens tog. Vi har indgået en låneaftale med DSB om at låne en af deres særlige vogne, der kun bruges ved særlige lejligheder. Vognen er en ombygget Bn vogn, der er omliteret til BDno. Vognen er indrettet til at holde selskaber i. DSB bruger ikke selv vognen, og derfor har den stået stille i det meste af sin tid, og kun været i brug i forbindelse med DSBs kørsel med de såkaldte fodboldtog. Kort efter vi fik en aftale om lån, og havde fået vognen til Struer, forslog DSB at vi kunne købe vognen, og da en sponsor meldte sig på banen, sagde vi straks ja til tilbuddet. Vi vil nu indrette vognen til vores eget brug, da den bærer præg af, at have stået stille længe, især er der meget graffiti på vognkassen, som skal væk, og vognen skal have sin røde farve igen. Der vil være flere muligheder, i vognen, dels vil den have 24 siddepladser, på de oprindelige sæder, der vil blive mulighed for, at sidde ved borde og stole, og der vil komme en lille bar og et par høje borde. Vognen kan så bruges i vores normale tog, hvor folk der køber i kiosken kan sidde og nyde udsigten, og endelig vil der være muligheder for at holde private selskaber, hvor bordene kan stilles efter eget ønske. Og der kan ske servering i vognen, eller der kan blive mulighed for tag selv buffet, vognen har lukket toiletsystem, så, selv om vognen holder stille vil der stadig være mulighed for at benytte toilettet. Vognen er bygget i 1977 som almindelig nærtrafikvogn, vognen er så senere ombygget til dette særlige formål. Nu skal vi i gang med en grundig rengøring, og en opmaling, samt have vognen gennemgået og gjort kar til syn, så vi kan få en tilladelse til at bruge vognen. Det er en vogn der uden tvivl vil være et godt aktiv for klubben. Bestyrelsen siger mange tak til sponsoren, der gjorde købet mulig uden at klubben skulle have penge op af lommen. Du kan allerede nu booke din fest i vognen, som vi regner med kan være i drift i Bestyrelsen 11

12 Ekstra ordinær generalforsamling. I Struer jernbaneklub Der indkaldes hermed til ekstra ordinær generalforsamling i Struer jernbaneklub Lørdag den 24 Oktober 2009 Kl. 10,00 for enden af Ringgaden 7600 Struer. I BDno vognen. 1. Valg af dirigent. Med følgende dagsorden. 2. Vedtagelse af nye love. 3. Eventuelt. Til alle aktive medlemmer i SJK Bestyrelsen afholder fællesmøde lørdag den 24 Oktober Kl. 16,00 i vores nye BDno vogn. Det er tanken at vi kan snakke om vinterens opgaver, hvad der røre sig i klubben, og måske løfte sløret lidt for et større projekt til næste år.?(kim) Vi laver en fællesspisning, hvor vi nyder lidt godt mad, til en lav pris, og ellers hygge og forsat snak. Vil du som aktiv være med, så skal du tilmelde dig senest den 15 oktober til undertegnet, med antal, af hensyn til indkøb af mad. Det er bestyrelsens håb, at rigtige mange af de aktive medlemmer vil deltage, så vi kan få en god debat, om vores fælles klub På gensyn og vel mødt. P.B.V. Kim 12

13 Ringkøbing - Nørre Omme jernbane (RNoJ) med i den store jernbanelov af 27. maj Af Jimmy Koch. Ringkøbing station (foto: JK) Da det sidste år var 100 år siden at privatbanen Ringkøbing - Nørre Omme var med på den store jernbanelov af 27. maj 1908, vil jeg her fortælle lidt om banens historie. Den 18. januar 1907 blev der i folketinget fremsat et forslag om anlæg af en lang række nye jernbaner, både statsbaner og privatbaner. Blandt statsbanerne var en bane fra Skjern over Videbæk, Nørre Omme og Aulum til Skive med en sidebane fra Nørre Omme til Ringkøbing. Men da sagen kom i landstinget blev det meste af Skjern-Skive banen opgivet igen, så det blev kun til en jernbane mellem Skjern og Videbæk. Og sidebanen fra Nørre Omme til Ringkøbing blev slettet fra statsbanerne og overført til privatbanelisten. Ringkøbing - Nørre Omme jernbane (RNoJ) var derfor med i den store jernbanelov af 27. maj Og da lovgrundlaget var til stede blev der handlet hurtigt. Allerede i efteråret 1908 blev linjen udstukket i terrænet og 13

14 detailprojekteringen kom i gang. I juni 1909 blev der givet eneretsbevilling til et udvalg, der havde Ringkøbings borgmester til formand. I september 1909 påbegyndtes arbejdet i terrænet, selve banestrækningen udførtes af entreprenør-firmaet Brinch, Nielsen & Wolder. Mens stationsbygningerne opførtes af lokale håndværkere efter tegninger af arkitekt Ulrik Plesner. Det var meget smukke bygninger, de findes alle sammen endnu undtagen Ørnhøj station. 1.april 1911 blev banens driftsbestyrer ansat, det blev ingeniør S. A. Sørensen der havde været bevillingshavernes tilsynsførende ingeniør på anlægget af banen. I løbet af sommeren 1919 blev der ansat 19 funktionærer, og den 14. november skete den festlige indvielse af banen. Et smukt pyntet særtog gennemkørte hele banen, og om aftenen var der stor festmiddag på Hotel Ringkøbing for de mange indbudte gæster. Dagen efter påbegyndtes den daglige drift med tre tog dagligt i hver retning på den 30,7 km lange private jernbane. Banen fik ikke som planlagt endestation i Nørre Omme, men i Ørnhøj. En del af banens rullende materiel blev dog leveret med ejendomsmærket RNoJ. Indtil banens forlængelse til Holstebro anvendtes ejendomsmærket RØJ (Ringkøbing - Ørnhøj - Jernbane). Ørnhøj-Holstebro banen Da planerne om Skjern - Nr. Omme-Aulum banen var fremme nedsattes der i Vinding et privat jernbaneudvalg, der ville undersøge mulighederne for nye jernbaneprojekter. Senere begyndte nogle folk fra landsbyen Vind at interessere sig for en jernbane Videbæk-Ørnhøj-Holstebro. Kort tid efter blev også Holstebro by interesseret, og man nåede hurtigt til enighed. Efter henstilling fra Holstebro frafaldt man jernbanen Nørre Omme- Vind-Vinding-Aulum, og på den sidste store jernbanelov af 20. marts 1918 var jernbanen Nørre Omme-Holstebro med. Der meddeltes eneretsbevilling den 24. marts 1920, og i 1922 begyndte man arbejdet med den nye jernbane. Selve anlæggelsen af den nye bane voldte ikke de store problemer, og den 28. august 1925 indviede man banen. 14

15 Ørnhøj-Holstebro banen fik straks driftfællesskab med Ringkøbing-Ørnhøj banen, men indtil 1. april 1953 førtes der særskilte regnskaber for de to baner. Hovedkontor og værksteder lå i Ringkøbing, driftsbestyreren boede også i Ringkøbing. Driftbestyrerboligen findes endnu i Ringkøbing lige over for stationen på en hjørnegrund. Ringkøbing-Ørnhøj banen blev bygget med 22,45 kg/m skinner mens Ørnhøj- Holstebro banen blev bygget med skinner der vejede 24,4 kg/m. Senere blev det meste af sporet fra Ørnhøj til Ringkøbing udskiftet med kraftigere skinner. Trafikken på Ørnhøjbanen Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro jernbane var først og fremmest en kulturbane. Banen kørte i en tyndt befolket egn og det gjorde den meget godt, så godt at banen selv døde af det i RØHJ var i hele sin levetid et eksempel på en veldrevet dansk privatbane. Man startede med tre tog i hver retning, og det var faktisk en god trafikbetjening og et enormt fremskridt i en egn, der før kun havde haft en daglig hestevognsforbindelse på nogle elendige veje. Da banen blev forlænget til Holstebro udvidede man køreplanen med fire tog dagligt hver vej, og seks tog i hver retning på søn og helligdage. I 1926 fik banen to store diesel-elektriske lokomotiver med pakrum, herved blev det muligt at udvide køreplanen og da man i 1931 anskaffede sig endnu et diesellokomotiv, blev brugen af damplokomotiver så godt som afskaffet. Damplokomotiverne blev nu kun anvendt som reserve og ved snerydning, herved blev banens driftsresultater noget bedre da det var meget dyrt at køre med damplokomotiver. Men som så mange andre jernbaner blev også RØHJ i begyndelsen af trediverne ramt af trafiknedgang. Det var især godstrafikken det gik ud over, lastbilerne var så småt ved at vinde frem på vejene der også var blevet forbedret. Man blev derfor desværre nød til at afskedige en stor del af personalet 1. april Blandt andet afskediges banens driftsbestyre S. A. Sørensen, der havde været med fra banens anlæggelse, han fortsatte dog som teknisk konsulent. Overassistent M. Sørensen blev ansat som ny driftsbestyre og det var han frem til banens lukning i

16 I de første 25 år frem til 1936 udførte banen et ganske godt transportarbejde. Der befordredes ca. 1,3 millioner rejsende, ca tons gods, heraf ton mergel og tons tørv, og i gennemsnit transporterede banen 9000 levende grise om året. Men tredivernes nedgang, blev vendt til en enorm trafikbelastning under og de første år efter 2. verdenskrig. Det var alle former for godstransporter især domineret af brunkulstransporterne, da disse var højest lå de på ca tons om året. Nogle år efter 2. verdenskrig gik det igen ned af bakke med godstransporterne, persontrafikken så lidt bedre ud der var stadig en del rejsende med banens tog. Derfor indkøbte man sidst i 1940erne to nye skinnebusser fra Scandia i Randers, det betød bedre komfort og en hurtigere hastighed. Godstrafikken så stadigvæk ikke for godt ud man fik et lille opsving sidst i 1950erne med nogle transporter for det danske forsvar, og lidt kunstgødning til det magre landbrug, men det fik lastbilerne hurtigt ødelagt. Banen nedlægges I slutningen af 1950erne faldt godstransporterne stadig, lige som flere og flere af banens gamle kunder fik råd til at købe en bil. Mange flyttede fra de små landejendomme og ind til byerne, hvilket også var en medvirkende årsag til trafiknedgangen. Omkring 1960 havde Ringkøbing- Ørnhøj-Holstebro jernbanen derfor udspillet sin rolle i det vestjyske, Industri fandtes der intet af i banens opland og landbruget fik sit transportbehov dækket med lastbiler. Derfor indstilledes den 26. august 1960 til generalforsamlingen, at banen ophørte med driften fra udgangen af driftåret hvor underskuddet toppede eller satte bundrekord. Det betød at Ørnhøjbanen trådte i likvidation fra 1. april 1961, hvilket vedtoges med stemmer af fremmødte. En veldrevet dansk kulturbanes saga var hermed ude. 16

17 Hvad der er tilbage af banen i dag anno 2009 I Holstebro findes sydbanegården, pakhuset og den tosporet remise stadig. Syd for Holstebro kan man stadig finde rester af banen bl.a. en stor jordvold.(foto: JK) I Nr. Felding er stationen sat i pæn stand der er opsat en skinnecykel foran stationsbygningen, ligeledes kan man se stationsskiltet endnu.(foto: JK) 17

18 I Sørvad ligger stationen på en stille villavej, hvis man ikke ved det kan man ikke umiddelbart se at det er en tidligere station, fra Sørvad går der en natursti ad den gamle bane ud til hovedvej 11. I Vind ligger stationen også stadigvæk, den er også nem at finde. Mellem Vind og Ørnhøj kan man finde forskellige dæmningsrester i landskabet. I Ørnhøj er stationen nedrevet i forbindelse med et vejanlæg. Grønbjerg station ligger stadig midt i byen, man har bygget lidt om på stationen ellers ligner den sig selv.(foto: JK) Syd for Grønbjerg går en lille sti på banens tidligere areal. I Muldbjerg er stationen godt gemt mellem en masse træer, men kan dog findes. Spjald station ligger i dag ud til en stille villavej, men syd for Spjald kan man cykle på resterne af den gamle bane ca. en kilometer. Lervang station ligger også godt gemt af vejen, men findes endnu. I No er den tidligere station i dag revisorkontor, fro No og mod Lervang findes og en mindre sti på banens tidligere areal. 18

19 I Ringkøbing findes der ikke mange spor af Ørnhøjbanen, det eneste der er tilbage er driftbestyrerboligen over for stationen. Der var tidligere også værksteder nord for stationen, i dag er der kun en græsplæne og lidt sump tilbage. Ørnhøjbanens remiseanlæg i Ringkøbing kort før banens nedlæggelse i 1961 En enkel Triangel motorvogn RØHJ M4, er bevaret hos Nordsjællandske jernbaneklub. Den er dog ikke kørerklar. 19

20 Aktiviteter resten af året Efterårstur: Lørdag 10. oktober Struer-Holstebro-Ringkøbing-Skjern. Juletog: Lørdag 5. december Søndag 6. december Lørdag 12. december Søndag 13. december Lørdag 19. december Søndag 20. december Herning-Silkeborg og Silkeborg-Ry. Herning-Silkeborg. Struer-Viborg. Struer-Ringkøbing-Skjern. følg med på hjemmesiden Nissetog i Struer. Yderlige informationer følg med på klubbens hjemmeside Ret til ændringer forbeholdes. 20