Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller

Transkript

1 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller Vurdering af besparelsespotentiale August 2014 Revideret: Oktober 2014

2 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller Vurdering af besparelsespotentiale August 2014 Revideret: Oktober 2014 Dokumentnr. A Version 02 Udgivelsesdato Revision Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MOE LRO TMB

3 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Forudsætninger Generelt Strålevarmeanlæg Solceller Solvarme Varmepumper Lysstyring Belysningsarmaturer Hårde Hvidevare 10 3 Nøgletal og prioriteringsliste Nøgletal 11 4 Energiteknisk gennemgang Alhede Hallerne Bjerringbro Idrætspark Finderuphøj Hallen Hald Ege Hallen Houlkær Hallen Jet Hallen Klejtrup Kultur- og Multicenter Langsø Hallen Løgstrup Hallen Møldrup Hallen Møllehøj Hallen Overlund Hallen Rødkærsbro Hallen Sahl Minihal Skals Idræts- og Svømmehal Stoholm Fritids- og Kulturcenter Tjelecenteret Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter Vestfjends Hallen Østfjends Hallen 83 5 Bilag Projekter indsendt til forvaltningen Besparelsesforslag opstillet efter tilbagebetalingstid 88

4 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller Oplyste energi- og vandforbrug 94

5 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 3 1 Indledning Viborg Kommune har besluttet at investere i energibesparende foranstaltninger i kommunens selvejende idrætshaller. Formålet med denne rapport er at indkredse de bedste projekter i de 20 haller som er omfattet, og på den baggrund opstille en prioriteret liste efter energimæssige og økonomiske forhold. Dette gøres på baggrund af en energiteknisk gennemgang af alle ejendommene. For hver af hallerne opstilles forslag til energibesparende foranstaltninger beskrevet ved: Kort beskrivelse af forslaget Besparelse Investering Simpel tilbagebetalingstid Rentabilitet defineret ved: (besparelse)x(levetid)/(investering). Levetider er defineret i Bygningsreglement BR2010. Mange energibesparende indgreb kan gennemføres uden at investere mere end nogle kvalificerede mandtimer. Her tænkes på en kritisk gennemgang af alle tekniske anlæg for at sikre: At automatik er indstillet, så ingen anlæg (pumper, ventilatorer, varmeanlæg, saunaer m.m.) er i drift når der ikke er behov. At rumtemperaturen sænkes om natten hvor det er muligt. At rumtemperaturen ikke er for høj for hver grad rumtemperaturen sænkes, spares der ca. 5 % om året i varme. At diverse udstyr ikke står tændt unødvendigt (Slush ice maskiner, sodavandsautomater o.l.). Følgende haller er omfattet: Alhede Hallerne Trehusevej 7, Frederiks, 7470 Karup Bjerringbro Idrætspark Vestre Ringvej 7, 8850 Bjerringbro Finderuphøj Hallen Spættevej 7, 8800 Viborg Hald Ege Hallen Birgittelystvej 2, 8800 Viborg Houlkær Hallen Odshøjvej 65, 8800 Viborg Jethallen Stadionvej 59, 7470 Karup

6 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 4 Klejtrup Kultur- og Multicenter Vandværksvej 3B, 9500 Hobro Langsø Hallen Haugårdsvej 17A, 8830 Tjele Løgstrup Hallen Vordevej 1, 8831 Løgstrup Møldrup Hallen Rugvænget 2, 9632 Møldrup Møllehøj Hallen Bruunshåbvej 25B, 8800 Viborg Overlund Hallen Toftegårdsvej 8, 8800 Viborg Rødkærsbro Hallen Brandstrupvej 25, 8840 Rødkærsbro Sahl Minihal Kløservejen 10, 8850 Bjerringbro Skals Idræts- og Svømmehal Kærvej 9, 8832 Skals Stoholm Fritids- og Kulturcenter Søndergade 56, 7850 Stoholm Tjelecenteret Tjelevej 9, Ørum, 8830 Tjele Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter Fjordglimt 1, Ulbjerg, 8832 Skals Vestfjends Hallen Dåsbjergvej 25, Vridsted, 7800 Skive Østfjends Hallen Kalkværksvej 1B, 8800 Viborg

7 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 5 2 Forudsætninger 2.1 Generelt Bygningerne er besigtiget sammen med halinspektøren eller dennes repræsentant. Der er primært fokuseret på tekniske installationer, fordi erfaringen viser at efterisolering af klimaskærmen ofte medfører relativt lange tilbagebetalingstider. Forslagene skal opfattes som enkeltstående. Dette skal forstås på den måde, at der ikke er taget hensyn til, at gennemførelsen af ét forslag kan have indflydelse på besparelsen i et andet forslag. Vurdering af klimaskærmens isoleringsforhold er primært baseret på tegninger over eksisterende forhold som er hentet i Viborg Kommunes filarkiv. Nøgletal er opstillet på baggrund af oplyste forbrugstal - jf. bilag 5.2. Der har ikke været energimærker til rådighed. Investeringer er skønnede ud fra COWIs erfaringstal samt tilbud på tilsvarende ydelser. Budgettal er inkl. 20% til dækning af diverse omkostninger til supplerende undersøgelser, projektering, tilsyn og uforudsete udgifter. Besparelser er beregnede eller skønnet ud fra COWIs erfaringstal. Følgende priser er benyttet i forbindelse med beregning af en energibesparelses værdi: - Fjernvarme: Angivet under den enkelte bygning - Naturgas: 6,03 kr./m³ svarende til 0,62 kr./kwh ved en kedelvirkningsgrad på 0,9. - El: 1,53 kr./kwh - Vand: 42,61 kr./m³ Alle beløb er eksklusiv moms og prisbasis juli Der er ikke indregnet fremtidige prisstigninger samt forrentning af den investerede kapital. Angivne tilbagebetalingstider (TB) er derfor simple tilbagebetalingstider. Det forventes, at alle besparelser kan sælges til et energiforsyningsselskab for 0,30 kr./kwh. Dette tilskud er ikke medtaget i beregningerne. Der skal laves aftale med et energiforsyningsselskaber inden arbejder igangsættes. For hver af hallerne er der angivet en relativ besparelse. Besparelsen er beregnet på baggrund af oplyste benyttelsestider og årlige forbrug. Den relative besparelse er for nogle haller usandsynlig høj (især for elforbru-

8 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 6 get). Dette er angivet med (?) ved den relative besparelse, og kan skyldes fejl i registrerede forbrug samt fejl i forudsætninger om benyttelsestider. Forholdet bør kontrolleres inden prioriteringslisten færdiggøres. 2.2 Strålevarmeanlæg Mange haller bygget i perioden er opvarmet med et ventilationsanlæg med recirkulation og mulighed for tilsætning af friskluft efter behov (manuelt). I flere af hallerne er det foreslået, at udskifte disse anlæg med et vandbaseret strålevarmeanlæg. Årsagen hertil og forudsætninger for beregningerne - er følgende: Med et luftbaseret opvarmningsanlæg vil der være en stor forskel mellem temperaturen ved gulv og ved loft (7-17 grader) til forskel fra strålevarme, hvor temperaturforskellen er noget mindre (1-2 grader). Dette medfører et noget større varmetab gennem tagfladen i hele varmesæsonen ved luftvarme end ved strålevarme. I det efterfølgende er der regnet med en årlig varmebesparelse på 20 % ved strålevarme i forhold til luftopvarmning (leverandører af strålevarmeanlæg skriver om besparelser på op til 40 % om året!). Ventilationsanlægget bruger el til drift af ventilator(er) i hele varmesæsonen. I det efterfølgende er der regnet med at driftstiden for ventilationsanlægget reduceres med 3000 timer om året (varigheden af varmesæsonen i et normalår er 5448 timer). Oftest er ventilationsanlæggene indstillet til at køre med % recirkulation fordi friskluftbehovet i en sportshal med begrænset tilskuerkapacitet ikke er særlig stor. På grund af diverse utætheder i spjældene vil der ofte være noget mere friskluft på anlægget og dermed et større varmeforbrug til opvarmning. Det forhold er ikke indregnet i de efterfølgende beregninger. Det er forudsat, at den eksisterende tagkonstruktion ikke skal forstærkes for at strålevarmeanlægget kan installeres. Skal undersøges nærmere inden en evt. installation. 2.3 Solceller På de ejendomme, hvor der er foreslået solcelleanlæg, er anlægsstørrelsen betinget af flere forhold. Nettomålerordningen for net tilsluttede solcelleanlæg blev ændret forrige år fra årsafregning til timeafregning. Dvs. at de kwh der produceres skal bruges med det samme. En evt. overproduktion (eller manglende forbrug i en periode) kan sælges til el-nettet til er pris på omkring 0,60 kr./kwh. Denne pris er en del lavere end købsprisen.

9 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 7 På den baggrund bør der som udgangspunkt ikke installeres et anlæg, der producerer mere el, end det den enkelte hal kan bruge på timebasis. Da mange sportshaller typisk er lukket om sommeren og i resten af året primært benyttes "når solen er gået ned", er der ikke mange solskinstimer tilbage til at producere el som hallen kan få gavn af på timebasis. Det kan overvejes at etablere et anlæg, som er tilpasset hallens stilstandsforbrug. Alt i alt vil det kræve en nærmere undersøgelse af hver enkelt ejendom og dets forbrugsmønster mht. el for at kunne vurdere rentabiliteten tilstrækkeligt præcist. Samtidig skal der i hvert enkelt tilfælde undersøges om det pågældende tag er dimensioneret til at kunne bære et solcelleanlæg. Derfor er investering for solcelleanlæg udregnet jf. foreliggende tilbud. Tilbagebetalingstiden for investeringen er korrigeret med hensyn til forventet momentanforbrug (hvor stor andel af elproduktion der kan anvendes umiddelbart). Sluttelig kan det nævnes, at føringsvejen til hovedtavlen ikke er så kritisk, da det i princippet kun er træk af kabel fra inverter til hovedtavle. 2.4 Solvarme For solfangeranlæg gælder det samme forhold som for solcelleanlæg, at forbruget skal være tidsmæssigt sammenfaldende med produktionen. Er der meget lidt forbrug om sommeren, så kan denne type anlæg dårligt betale sig. Den billige fjernvarme, som er tilfældet for flere af hallerne, medfører at tilbagebetalingstiden er lang for et solvarmeanlæg. Som for solceller kræver solfangere en tilpas tagflade med god orientering og tilpas hældning. Der er dog ikke den samme følsomhed over for skyggegivere. I modsætning til solceller, så er føringsvejen mere kritisk ved solvarme. Solfangerarealet skal være tæt på varmecentralen for at undgå for store tab, og der skal være mere plads til føringsvejen. 2.5 Varmepumper En del af hallerne er forsynet med billig fjernvarme. Dette forhold alene medfører en lang tilbagebetalingstid ved installation af varmepumper til rumopvarmning og varmt brugsvand. De fleste haller er af ældre dato. Dette medfører, at varmegivere (radiatorer m.m.) ikke er dimensioneret til lavtemperaturdrift som er det optimale ved varmepumpedrift. Installation af varmepumper vil typisk kræve 50 % større radiatorareal for at kunne levere tilstrækkelig (lavtemperatur) varme.

10 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller Lysstyring Ved at montere bevægelsesdetektorer med dagslysføler til at tænde og slukke for lyset sikres det, at lyset ikke tænder, hvis der er tilstrækkeligt med dagslys i lokalet og at lyset slukkes når der ikke længere er aktivitet i det pågældende lokale. Dette giver op til 20 % i energibesparelse i forhold til manuel tænding. Etablering af lysstyring med bevægelsesdetektorer omfatter følgende arbejder: Montering af detektorer i lokalet, til 100% dækning. Installation/kabeltræk imellem detektorer og eltavle (hvor styringen placeres). Indbygning af komponenter i eltavler. Indregulering af lysstyringen. Den samlede omkostning for etablering af lysstyring (bevægelsesdetektor (PIR)) er anslået til kr ,- pr. hal. I sekundære lokaler som omklædning, toiletter, gangearealer, depoter, teknikrum, m.m. kan der med fordel monteres en bevægelsessensor (hvor dette ikke er gjort i forvejen), til sikring af at belysningen er slukket når der ikke er personer i lokalet/området. Montering af en bevægelsessensor vil andrage kr.: Inden dette udføres skal det undersøges om lyskilderne i det pågældende område er egnede til tænding med bevægelsessensor. Hvis ikke anbefales det at udskifte disse til egnede typer. 2.7 Belysningsarmaturer De eksisterende belysningsanlæg er primært udført med belysningsarmaturer bestykket med 58W TL-D lysstofrør. Bestykningen kan være både 2 eller 3 rør. De eksisterende belysningsanlæg udført med 3x58W lysstofrør vil kunne leverer ca. 300 Lux, beregnet som nyanlægsværdi. Det svarer til klasse III, jf. DS707(Lys og Belysning Sportsbelysning). Klasse III: Konkurrence på lavt plan som f.eks. lokale konkurrencer eller Konkurrencer imellem små klubber, hvor der almindeligvis ikke er tilskuer. Almindelig træning, skoleidræt og fritidsaktiviteter vil også høre ind under denne kategori. Ved at udskifte de eksisterende belysningsanlæg, til nye og tidssvarende belysningsarmaturer, bestykket med LED lyskilder, vil der kunne opnås en anslået besparelse på 50% af det nuværende elforbrug (ved manuel tænding). De nye belysningsanlæg er beregnet til at kunne give 300 Lux, der svarer til belysningsklasse III jf. DS707 (Lys og Belysning Sportsbelysning).

11 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 9 Nye belysningsarmaturer: Det armatur vi har udført vores beregninger med, er følgende belysningsarmatur: Philips, GentleSpace Gen2. Dette armatur har en L70-brændtid på timer, som betyder at armaturets lysudbytte efter timer er reduceret til 70 %. Samtidig indeholder armaturet en funktion kaldet "Constant Light Output". Her reguleres armaturet ned, så det starter med en mindre lys-output, og efterfølgende reguleres lys-outputtet op, såedes at armaturet leverer samme belysningsstyrke i hallen efter de timer er gået. På denne måde kan belysningsarmaturets brændtid forlænges væsentligt inden det når ned på det der svarer til 70 % af nyværdien. GentelSpace leveres også i en variant der er marinelakeret, så det kan anvendes i Svømmehaller. Armaturet "Ball proof certificeret" jf. DIN Ved indkøb af belysningsarmaturer til opgaven, vil det være en fordel at dette udføres som en bygherreleverance hvor bygherre indkøber den samlede mængde armaturer. På denne måde opnås der en bedre rabat, da der samlet set er omkring belysningsarmaturer der kan udskiftes. Listeprisen for belysningsarmaturet er ca. kr.: 6.000,-. Ved et samlet indkøb vil armaturet formegentligt indkøbes til kr.: 3.000,- Beregningsforudsætninger for nye belysningsarmaturer: Beregninger af rentabilitet er baseret på forudsætninger i BR10 tabel 2 hvor levetiden for et belysningsarmatur er sat til 15 år. Da levetiden for lyskilden imidlertid er timer medfører det, at den reelle levetid for armaturet er 23 år hvis den årlige tændtid er 3000 timer. Rentabiliteten er derfor reelt 53% højere end angivet under de enkelte haller. Samlet indkøb af alle armaturer dvs. en pris pr. armatur på kr ,-. Der monteres bevægelsessensorer på alle tændinger, hvor dette ikke er etableret.

12 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 10 Budgettal for udskiftning af belysningsarmaturer (en til en) indeholder: Leje af lift. Montørtimer. Bortskafning af gl. belysningsarmaturer. For at forøge armaturernes effektivitet og højne belysningskvaliteten, kan det anbefales, at lofter og vægge holdes i lyse farver, da lysreflektionen fra disse er væsentlige større end fra mørke farver. 2.8 Hårde Hvidevare Et sted hvor det også er besparelser på elsiden at finde, er på Hårde Hvidevare. Der hvor en idrætsforening lejer et/eller flere lokaler i hallen, har de typisk opstillet et/flere køleskabe. Disse vil tit være af ældre model, og dermed ikke specielt energivenlige. Et andet sted er der hvor der er opstillet slush-ice maskiner, køleskabe med glaslåger (typisk et sponsorkøleskab fra f.eks. Coca-Cola), automater med kolde drikkevare, m.m.. Her kan der med fordel monteres et ur foran enheden, som slukker for det når der ikke er aktiviteter i hallen, og tænder for enheden tidsnok til at indhold er kølet ned til brug når behovet er der. Ved valg af Hårde Hvidevare kan der med fordel stilles krav til at de som minimum skal være A+ mærket, og med en henvises til:

13 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 11 3 Nøgletal og prioriteringsliste 3.1 Nøgletal I energihåndbogen udgivet oktober 2002 findes der efterfølgende nøgletal for energi- og vandforbrug i sportshaller og svømmehaller. Nøgletallene stammer fra ELO-ordningens indrapporteringer i perioden , og udtrykker det årlige forbrug pr. m². Varmeforbruget er korrigeret til et normalår. Sportshal: 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil Fjernvarme kwh/m 2 Naturgas kwh/m 2 El 27,9 36,3 47,8 kwh/m 2 Vand M³/m 2 0,3 0,4 0,5 Svømmehal: 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil Fjernvarme kwh/m 2 Naturgas kwh/m 2 El 92,1 133,2 176,7 kwh/m 2 Vand M³/m 2 1,5 3,0 4,3

14 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 12 For hallerne i Viborg kommune er nedenstående forbrug pr. m² beregnet på baggrund af oplyste årsforbrug. Varmeforbruget er korrigeret til et normalår. Sportshal Opvarme med fjernvarme: Varme kwh/m² El kwh/m² Vand M³/m 2 Finderuphøj Hallen 43,7 21,7 0,18 Houlkær hallen 99,5 27,1 0,24 Klejtrup Kultur- og Fritidscenter 50,6 14,9 0,11 Løgstrup hallen 96,6 21,7 0,18 Møldrup hallen 80,2 27,8 0,17 Overlund Hallen 95,3 18,7 0,41 Rødkærsbro Hallen 56,4 29,7 0,23 Stoholm Kultur- og Fritidscenter 88,0 28,3 0,21 Tjele Centeret 57,4 24,5 0,27 Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter 64,9 16,2 0,05 Nøgletal 25 % fraktil 69,0 27,9 0,3 Nøgletal 50 % fraktil 92,0 36,3 0,4 Sportshal Opvarme med naturgas: Varme kwh/m² El kwh/m² Vand M³/m 2 Hald Ege Hallen 69,8 47,3 0,21 Langsø Hallen 57,5 9,5 0,14 Møllehøj Hallen 67,8 25,8 0,12 Sahl Minihal 87,4 17,1 0,18 Østfjends Hallen 87,5 39,9 0,23 Jet Hallen 76,9 39,0 0,19 Vestfjends Hallen 71,1 13,3 0,24 Nøgletal 25 % fraktil 76,0 27,9 0,3 Nøgletal 50 % fraktil 95,0 36,3 0,4 Sportshal og svømmehal Opvarme med fjernvarme: Varme kwh/m² El kwh/m² Vand M³/m 2 Alhede Hallerne 119,4 46,7 0,47 Bjerringbro Idrætspark 192,4 77,3 1,01 Skals Idræts- og Svømmehal 152,4 54,1 0,67 Nøgletal 25 % fraktil 248,0 92,1 1,5 Nøgletal 50 % fraktil 357,0 133,2 3,0

15 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 13 4 Energiteknisk gennemgang 4.1 Alhede Hallerne Bygningsbeskrivelse: Alhede Hallerne er et bygningskompleks på i alt 5281 m². Komplekset består af en svømmehal, 2 idrætshaller (Hal 1 og Hal 2) samt et kulturhus og diverse omklædningsrum, møderum, cafeteria m.m. Bygningerne er opført over en periode fra 1969 til Overordnet set fremstår alle bygninger i en god stand som modsvarer deres alder. Hallerne har en belægning på ca timer. Lokalerne benyttes af Frederiks Skole i dagtimerne. Klimaskærm: Ydervægge er overvejende hulmure med røde teglsten udvendigt (isolering mm). Skrå tagflader (hallerne og kulturhuset) er beklædt med bølgeplader (isolering mm), og flade tage (omklædningsrum m.m.) er beklædt med pap (isolering 200 mm). Tag over Hal 1 er efterisoleret til i alt 200 mm isolering. Vinduer er 2-lags termoruder. Varmeinstallationer: Bygninger opvarmes med fjernvarme leveret fra Frederiks Varmeværk (0,45 kr./kwh). Der er 2 fjernvarmestik: Et er ført ind i teknikkælder under svømmehal til opvarmning af svømmehal m.m.. FF/FR=66/42 o C ved besigtigelsen Et er ført ind i et teknikrum i den østlige ende af Hal 1 til opvarmning af Hal 1, Hal 2 og Kulturhus m.m.. FF/FR=60/36 o C ved besigtigelsen.

16 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 14 Hal 1: Brugsvandsveksler til produktion af forblandet varmt vand til omklædningsrum i tilknytning til Hal 1. Ventilationsanlæg (1969) til opvarmning af Hal 1. Anlægget er et recirkulationsanlæg med én ventilator og med mulighed for tilførsel af friskluft (Driftsform: 0 % friskluft om vinteren og 50 % om sommeren). I hallen blæses ind ved gulv gennem riste i trin langs hallen sider og udsugning gennem riste ved gavl. Pumpe i blandesløjfe til varmeflade er type Alpha Pro Manuel blandesløjfe med returventil til radiatoranlæg til omklædningsrum m.m. Pumpe er ny (Magna). Ingen mulighed for automatisk natsænkning. Returtemperatur ved besigtigelse var 40 o C. I teknikrum mangler der isolering på flere komponenter og på 2-3 m rør. Varmtvandsrør er isoleret med rørskåle af skum (tykkelse mm). Kulturhus: Opvarmet med radiatorer via en blandesløjfe pumpe UPS Hal 2: Hallen opvarmes med et vandbaseret strålevarmeanlæg. Varmt forblandet brugsvand til omklædningsrum ved Hal 2 produceres i veksler. Alle rør omkring veksler mangler isolering. Svømmehal: Svømmehal opvarmes og ventileres via ventilationsanlæg (Menerga m³/h) opstillet i teknikkælder. Anlægget er energirenoveret indenfor de seneste år. Pumpe i tilhørende varmeflade er type Alpha Pro Isolering af blandesløjfe er mangelfuld. Bassintemperatur stort bassin 28 o C og varmtvandsbassin 32 o C. Varmt forblandet brugsvand til omklædningsrum produceres i veksler fabrikat Redan. Begyndende tæring på rør omkring veksler. Ventilation: Hal 1: Se under varmeinstallation Kulturhus: Naturlig ventilation. Udsugningsanlæg i rum til spinning. Styres manuelt af brugerne. Hal 2: Udsugningsventilator i hver gavl. Kører 2 timer pr. døgn via et ur. Mekanisk ventilation i 6 omklædningsrum via ventilationsaggregat med krydsveksler opstillet på tag (Genvex 1600 m³/h). Svømmehal: Se under varmeinstallation.

17 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 15 Omklædningsrum ventileres af samme anlæg som også ventilerer svømmehallen. Dette er ikke optimalt fordi driftstider og driftsparametre ikke er ens for de 2 områder. Der bør installeres et nyt anlæg som kun betjener omklædningsrum. El og belysning: Der er et ønske om at få installeret et solcelleanlæg på taget af Hal 1. I forslaget er medtaget konkret tilbud. Besparelsen og tilbagebetalingstiden er udregnet på baggrund af et forventet momentanforbrug på 80 %, dvs. overskudsproduktion på 20 % sælges til nettet. I forbindelse med efterisolering af taget i Hal 1 blev der installeret nyt belysningsanlæg i hallen. I Hal 2 består belysningsanlægget af 48 armaturer hver med 3 rør á 58W. Manuel tænding i 2 zoner. I svømmehal består belysningsanlæg af 52 armaturer hver med 2 rør á 58W. Manuel tænding. Fokusområder: Ingen anlæg (ventilation, pumper, belysning m.m.) bør være i drift, når der ikke er behov. Automatik, ure m.m. kontrolleres og justeres. Tag over svømmehal er ifølge tegninger kun isoleret med 100 mm. På grund af den høje rumtemperatur i hallen bør dette forbedres. Efterisoleringen bør medtages i forbindelse med evt. overvejelser omkring en renovering af taget. Udsugningsanlæg bør forsynes med styring så de ikke kører unødvendigt f.eks. kan de forsynes med en timer. Opvarmning af Hal 1 bør ændres til et strålevarmeanlæg så temperaturgradienten i rummet reduceres og temperaturen ved loftet derved reduceres. Derudover reduceres elforbruget en del fordi ventilatoren i ventilationsanlægget kun skal køre når der er behov for udluftning i hallen. Installation af energieffektive pumper, hvor det mangler. Teknisk isolering af pumper, ventiler og rørstykker, som mangler det. Tilstand og drift af belysningsanlæg.

18 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 16 Forslag til energibesparende foranstaltninger: Forslag: Besparelse Investering TB Rentabilitet (kr.) (kr.) (år) (Al) Solcelleanlæg på taget af Hal 1 (indgår ikke i den relative ,2 besparelse) 1,5 (Al) Nyt belysningsanlæg i Hal ,9 1,7 (Al) Nyt belysningsanlæg i Svømmehal ,6 1,7 (Al) Udskiftning af pumper til nye energieffektive pumper ( ,6 stk.) 1,0 (Al) Efterisolering af ventiler, pumper, rørstykker mv. i teknikrum 4, ,6 (Al) Strålevarmeanlæg i Hal 1 (som i Hal 2) ,6 2,3 (Al) Renovering af tag på svømmehal ,3 (Al) Nyt ventilationsanlæg til omklædningsrum ved svømmehal ,3 1,0 SUM Relativ besparelse Fjernvarme: 12 % El: 19 % Vand 0 % Mangelfuld isolering af varmeinstallation i teknikrum ved Hal 1..

19 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 17 Varmt brugsvand til svømmehal og omklædningsrum. Mangelfuld isolering og begyndende tæring.

20 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller Bjerringbro Idrætspark Bygningsbeskrivelse: Bjerringbro Idrætspark er et bygningskompleks på i alt 7040 m². Komplekset består af en svømmehal, 2 idrætshaller (Hal 1 - opvisningshal og Hal 2 - træningshal) samt diverse omklædningsrum, fitness-center, møderum, cafeteria m.m. Bygningerne er opført over en periode fra 1969 til En større tilbygning med en ny træningshal pågår. Hertil kommer et klubhus beliggende ved fodboldbanerne på i alt 543 m². Opførelsesår 1978/2008. Overordnet set fremstår alle bygninger i en god stand som modsvarer deres alder. Der er et CTS-anlæg til styring, regulering og overvågning af alle tekniske anlæg. Hallerne har en belægning som skønnes til 3000 h/år. Klimaskærm: Ydervægge er overvejende hulmure med gule teglsten udvendigt (isolering mm). Ifølge tegninger over eksisterende forhold er ydervæggen i Hal 1 ud mod Vestre Ringvej en massiv murstensvæg. Tage er flade og belagt med pap. Isolering skønnes til 200 mm. Vinduer er overvejende 2-lags termoruder. Varmeinstallationer: Bjerringbro Idrætspark er fjernvarmeforsynet fra Bjerringbro Varmeværk (0,47 kr./kwh). Fjernvarme er ført ind centralt i bygningen i teknikrum beliggende mellem Hal 1 og Hal 2 (FF/FR=71/39 o C under besigtigelsen). Klubhuset har eget fjernvarmestik (FF/FR=48/39 o C under besigtigelsen). Der er meget varmt i teknikrummet hvilket skyldes manglende isolering af indbyggede komponenter (ventiler, snavssamlere, pumper, rør m.m.). Varmt brugsvand produceres i veksler med ladekreds til beholder (1000 liter). Ladekredspumpe forekommer noget stor (550W). Pumpe til cirkulation af varmt brugsvand er type UPE 25-40B. Anlægget er med forblandet vand til brusere.

21 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 19 I teknikrummet er der 2 blandesløjfer til radiatoranlæg pumper type UPE Fra teknikrummet distribueres ublandet fjernvarme frem til decentrale blandeanlæg rundt i bygningskomplekset: Ventilation i fitness pumpe type Alpha Pro Ventilation i omklædningsrum v. Hal 1 pumpe type UPE Ventilation i kantine og køkken pumpe type UPE Ventilation i rum til varmtvandsbassin pumpe type UPE zonevarmeflade pumpe type UPE Ventilation i omklædningsrum v. svømmehal pumpe type UPE Ventilation i spinning pumpe type Alpha Pro Ventilation i Hal 1 pumpe type UPE Ventilation i Hal 2 pumpe type Magna (ny). Ventilation i svømmehal pumpe type Magna (ny). Omklædnings- og baderum opvarmes med gulvvarme, hallerne via ventilationsanlæg og øvrige rum med radiatorer. I de 2 haller bør opvarmning ændres til strålevarmeanlæg. Der er registreret en del uisolerede varme rør rundt i bygningen. Ventilation: Som supplerende grundlag for vurdering af de energibesparende forslag angående ventilation er der benyttet 2 energirapporter udarbejdet af Energi Midt dateret henholdsvis 26. maj 2011 og Juni Hal 1 opvarmes og ventileres af et ventilationsaggregat opstillet på taget. Anlægget er med roterende veksler og recirkulation. Friskluftmængden reguleres efter CO₂-indhold i rumluften. Det foreslås, at ændre anlæggets driftsform til udelukkende at være et friskluftanlæg (udelukkende styring efter CO₂-indhold). Opvarmning overtages af et strålevarmeanlæg. Herved spares bl.a. opvarmning af utilsigtet friskluft ved 100 % recirkulation på det nuværende anlæg jf. rapport fra EnergiMidt. Hal 2 opvarmes og ventileres af et ventilationsaggregat opstillet i teknikrum. Anlægget er med varmegenvinding men uden recirkulation. Friskluftmængden reguleres efter CO₂-indhold i rumluften. Det foreslås, at ændre anlæggets driftsform til udelukkende at være et friskluftanlæg (udelukkende styring efter CO₂-indhold). Opvarmning overtages af et strålevarmeanlæg. Herved spares bl.a. opvarmning af unødvendig friskluft på grund af manglende recirkulation jf. rapport fra EnergiMidt. Svømmehal opvarmes og ventileres af et ventilationsanlæg med en krydsveksler opstillet i teknikrum. Det foreslås at udskifte anlægget med et nyt med en bedre virkningsgrad (modstrømsveksler) og mere energieffektive motorer og ventilatorer. Rum med varmtvandsbassin opvarmes og ventileres af et ventilationsanlæg med en krydsveksler opstillet i teknikrum over køkken. Det foreslås at udskifte

22 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 20 anlægget med et nyt med en bedre virkningsgrad (modstrømsveksler) og mere energieffektive motorer og ventilatorer. Fitness ventileres af et ventilationsaggregat opstillet på tag. Omklædningsrum ved Hal 1 ventileres af et aggregat opstillet i teknikrum under tribune. Kantine og køkken ventileres af et aggregat opstillet i teknikrum over køkken. Omklædnings- og baderum i forbindelse med svømmehal ventileres af et aggregat opstillet i teknikrum over køkken. Lokale til spinning ventileres af et aggregat opstillet i teknikrum bag ved scene. Derudover findes der diverse udsugningsanlæg. El og belysning: Belysningsanlæg i Hal 1 består af 56 stk. 2x58W belysningsarmaturer, og 24 stk. 400W metalhalogen. Tændinger er manuelle. Belysningsanlæg i Hal 2, består af 36 stk. 3x58W belysningsarmaturer på pirtænding. Belysningsanlæg i Svømmehal består af 26 stk. pendler på pir-tænding. Investering for solcelleanlæg er udregnet jf. foreliggende tilbud. Besparelsen og tilbagebetalingstiden er udregnet på baggrund af et forventet momentanforbrug på 80 %, dvs. overskudsproduktion på 20 % sælges til nettet. Fokusområder: Ingen anlæg (ventilation, saunaer, pumper, belysning m.m.) bør være i drift, når der ikke er behov. Driftstider kontrolleres/justeres via CTSanlæg. Teknisk isolering af pumper, ventiler og rørstykker, som mangler dette. Udskiftning af ældre pumper. Der er evt. flere end dem som er medtaget i besparelsesforslaget. Der etableres strålevarme i Hal 1 og Hal 2. Ventilationsanlæg til svømmehal og varmtvandsbassin skiftes. Tilstand og drift af belysningsanlæg.

23 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 21 Forslag til energibesparende foranstaltninger: Forslag: Besparelse Investering TB Rentabilitet (kr.) (kr.) (år) (Bj) Nyt belysningsanlæg hal ,7 1,7 (Bj) Nyt belysningsanlæg hal ,8 1,7 (Bj) Nyt belysningsanlæg Svømmehal ,7 1,7 (Bj) Nyt solcelleanlæg på Svømmehal (indgår ikke i den relative ,8 besparelse) 1,9 (Bj) Udskiftning af pumper til nye energieffektive pumper ( ,5 stk.) 3,1 (Bj) Efterisolering af ventiler, pumper, rørstykker mv. i teknikrum 3, ,6 (Bj) Strålevarmeanlæg i Hal ,0 5,0 (Bj) Strålevarmeanlæg i Hal ,1 9,8 (Bj) Nyt ventilationsanlæg til svømmehal ,0 3,3 (Bj) Nyt ventilationsanlæg til varmtvandsbassin ,4 3,1 SUM Relativ besparelse Fjernvarme: 43 % El: 29 % Vand: 0% Eksempler på manglende isolering.

24 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 22 Eksempel på pumpe (ladekredspumpe) som bør skiftes (for stor?).

25 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller Finderuphøj Hallen Bygningsbeskrivelse: Finderuphøj Hallen har et samlet etageareal på 1857 m² inkl. tilhørende omklædnings- og baderum, depoter og cafeteria. Bygningen er opført 1978 med en tilbygning i Overordnet set fremstår bygningen i en god stand som modsvarer dens alder. Hallen har en belægning på 3700 timer om året. Hallen benyttes af Finderuphøj Skole i dagtimerne. Klimaskærm: Ydervægge er hulmure med brune teglsten udvendigt (isolering mm). Taget er beklædt med tagpap ovenpå isolering (tykkelse ukendt). Hallen bestyrelse har planer om en renovering af taget. Vinduer er 2-lags termoruder. Varmeinstallationer: Bygningen opvarmes med fjernvarme leveret fra Viborg Varmeværk (0,61 kr./kwh). Stik er ført ind under bygningen og frem til centralt placeret teknikrum. FF/FR=63/44 o C under besigtigelsen. Hallen opvarmes med ventilationsanlæg. Øvrige rum af radiatorer. Om vinteren opfattes hallen som kold. På baggrund af nøgletal tyder noget på, at der kan være noget galt med varmanlæggets kapacitet. Varmeforbruget er lavest af alle omfattede haller. I teknikrum er der 2 blandesløjfer tilsluttet automatik af ældre dato. Begge blandesløjfer er forsynet med nye pumper type Magna. Den ene er til radiatoranlæg og den anden til ventilationsanlæg. Begge pumper kørte, selv om der ikke var noget varmebehov. Varmt brugsvand produceres i veksler med ladekreds til varmtvandsbeholder (ARO). Ladekredspumpe er type UP og pumpe til cirkulation af varmt brugsvand er type UP Anlægget styres af automatik Danfoss ECL (ur 2,5 time foran). Begge pumper var i drift. Anlægget er forsynet med blandesystem til forblanding af vand til brusere.

26 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 24 Brugsvandsrør ligger synligt ved loft mangler isolering. Ventilation: Anlæg til ventilering og opvarmning af hallen er et ældre anlæg (1976) med én ventilator (4,0 kw) og recirkulation og frisklufttilførsel. Normal drift er 100 % recirkulation. Anlægget styres af ur og er med dag- og nattermostat. Indblæsning via dyser i rund kanal langs den ene side og udsugning via riste ved gulv i samme side. Der er mekanisk udsugning fra omklædningsrum, toiletter og cafeteria i alt er der 7 udsugningsanlæg. Alle anlæg kørte unødvendigt under besigtigelse, så det antages at de kører konstant. El og belysning: Belysningsanlæg i hallen er relativt nyt ca. 3 år gammelt. Anlægget består af 24 armaturer hver med 4 lyskilder á 49 W. Kan tændes/slukkes i 2 grupper. Er styret via PIR-sensorer. Selvom dette anlæg sikkert ikke er tjent hjem endnu, indeholder energibesparende foranstaltninger alligevel en post for nyt belysningsanlæg. Så kendes budgettallet når en udskiftning bliver aktuel. Der er ikke PIR-sensor på lyset i 3 bade- og omklædningsrum (4x2x36W) og i 2 toiletter (3x36W). I redskabsrum og i opvarmningsrum er der PIR-sensor. Fokusområder: Ingen anlæg (ventilation, pumper, belysning m.m.) bør være i drift, når der ikke er behov. Automatik, ure m.m. kontrolleres og justeres. Her tænkes bl.a. på pumper (2x115W) i anlæg til produktion af varmt brugsvand. Automatik til styring af varmeanlæg skiftes Udsugningsanlæg bør forsynes med styring så de ikke kører unødvendigt f.eks. kan udsugningsanlæg i omklædningsrum forsynes med fugtstyring. Opvarmning af hallen bør ændres til et strålevarmeanlæg. Eksisterende ventilationsanlæg bibeholdes til ventilation. Teknisk isolering af pumper, ventiler og rørstykker, som mangler det. Udskiftning af ældre pumper. Tilstand og drift af belysningsanlæg.

27 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 25 Forslag til energibesparende foranstaltninger: Forslag: Besparelse Investering TB Rentabilitet (kr.) (kr.) (år) (Fi) Udskiftning af automatik til varmanlæg ,6 2,3 (Fi) Isolering af brugsvandsrør ,8 7,8 (Fi) Strålevarme i hallen ,1 2,5 (Fi) Automatik på udsugningsanlæg ,1 13,2 (Fi) Udskiftning af pumper i brugsvandsanlæg (2 stk.) ,0 4,0 (Fi) Nyt belysningsanlæg ,4 1,7 SUM ,5 Relativ besparelse Fjernvarme: 49 % (?) El: 70 % (?) Vand: 0 % Gammel automatik på varmeanlæg. Uisolerede brugsvandsrør ved loft.

28 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 26 Tagventilatorer uden styring.

29 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller Hald Ege Hallen Bygningsbeskrivelse: Hald Ege Hallen har et samlet etageareal på 1762 m² inkl. tilhørende omklædnings- og baderum, depoter, cafeteria og opvarmningsrum. Bygningen er opført 1986 med en senere tilbygning omkring 1994 (fremgår ikke af BBR). Overordnet set fremstår bygningen i en god stand som modsvarer dens alder. Hallen har en belægning på ca h/år. Hallen benyttes af Hald Ege Skole i dagtimerne. Klimaskærm: Ydervægge er hulmure med røde teglsten udvendigt (isolering 125 mm). Taget er beklædt med bølgeplader og over hallen er der 150 mm isolering og over øvrige rum er der 200 mm. Der er planer om renovering af taget i forbindelse med en forestående større tilbygning. Vinduer er 2-lags termoruder. Varmeinstallationer: Bygningen opvarmes via eget gasfyret kedelanlæg. Tidligere er hallen blevet opvarmet via en tilslutning til Hald Ege Skoles varmeanlæg. Teknikrummet er placeret centralt i bygningen. Ikke specielt varmt svarende til overvejende god isolering. Hallen opvarmes med ventilationsanlæg. Øvrige rum af radiatorer og gulvvarme. I hallens ovenlys er der installeret el-varme for at modvirke kondensdryp på halgulvet. En udskiftning af ovenlyset bør overvejes. I teknikrum er der 2 blandesløjfer tilsluttet automatik. Blandesløjfe til radiator- /gulvvarmeanlæg er med en pumpe type UPS (trin 3/125W). Blandesløjfe til ventilationsanlæg til hallen er ligeledes med en pumpe type UPS (trin 3/125W). Begge pumper kørte unødvendigt under besigtigelsen, selv om der ikke var varmebehov. Der mangler isolering på omløb på varmemanifold. Varmt brugsvand produceres i varmtvandsbeholder. Anlægget er forsynet med blandesystem til forblanding af vand til brusere.

30 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 28 Ventilation: Anlæg til ventilering og opvarmning af hallen er et ældre aggregat fra 1986 med 2 ventilatorer (indblæsning 5,5 kw og udsugning 4,0 kw), recirkulation og varmeflade. Normal drift er 95 % recirkulation. Indblæsning via dyser i rund kanal langs den ene side og udsugning via riste i væg ved gulv i samme side. Anlægget styres af ur, og er dags dato indstillet til at køre konstant hver dag. Den relativt lange driftstid skyldes (ifølge halinspektøren) problemer med gulvet, hvis det ikke kører så meget. Driftstiden bør forsøgsvis nedsættes Omklædnings- og baderum ventileres af et ventilationsaggregat med varmegenvinding og varmeflade opstillet i tagrum. Anlægget startes/stoppes via PIRsensorer i hvert rum. Aktivering af sensor i ét rum medfører ventilation i alle rum. Klublokale, cafeteria, opvarmningsrum m.m. ventileres af et ventilationsaggregat med varmegenvinding og varmeflade opstillet i tagrum. Anlægget startes/stoppes via et ur. El og belysning: Belysningsanlæg i hallen er relativt nyt ca. 3 år gammelt. Er styret via PIRsensorer. Der er PIR-sensor på lyset i alle øvrige rum med undtagelse af klublokale/cafeteria (her sørger bestyrer for at slukke). Fokusområder: Ingen anlæg (ventilation, pumper, belysning m.m.) bør være i drift, når der ikke er behov. Specielt bør driftstiden på ventilation i hallen søges nedsat. Udskiftning af ovenlys i hallen. Opvarmning af hallen bør ændres til et strålevarmeanlæg. Eksisterende ventilationsanlæg bibeholdes til ventilation. Det forudsættes at ventilationsanlæggets driftstid kan reduceres med 80 % uden at gulvet tager skade. Teknisk isolering af pumper, ventiler og rørstykker, som mangler det. Udskiftning af ældre pumper. Tilstand og drift af belysningsanlæg.

31 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 29 Forslag til energibesparende foranstaltninger: Forslag: Besparelse Investering TB Rentabilitet (kr.) (kr.) (år) (Ha) Strålevarme i hallen ,6 4,5 (Ha) Udskiftning af pumper i varmeanlæg (2 stk.) ,7 6,3 SUM ,5 Relativ besparelse Varme: 12 % El: 35 % Vand: 0 % Manglende isolering på omløb på varmemanifold. Gamle pumper som bør skiftes.

32 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 30 Ventilationsanlæg til hal driftstid reduceres (hvis det er muligt).

33 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller Houlkær Hallen Bygningsbeskrivelse: Houlkær Hallen har et samlet etageareal på 2496 m² inkl. tilhørende omklædnings- og baderum, depoter, cafeteria, selskabslokaler og opvarmningsrum. Bygningen er opført 1990 med en senere tilbygning i 2008 (fremgår ikke af BBR). Overordnet set fremstår bygningen i en god stand som modsvarer dens alder. Hallen har en belægning på ca h/år. Hallen benyttes af Houlkær Skole i dagtimerne. Klimaskærm: Ydervægge er hulmure med røde teglsten udvendigt (isolering 125 mm). Taget over hallen er beklædt med bølgeplader. Tagbeklædningen er nyligt udskiftet. Det viste sig ikke at være muligt/rentabelt at forbedre isoleringen (dispensation) så den lever op til kravet i BR10. Tag over sidebygninger er ligeledes beklædt med bølgeplader, og loftet er isoleret med mm. Vinduer er 2-lags termoruder. Varmeinstallationer: Bygningen opvarmes med fjernvarme fra Viborg Varmeværk (0,61 kr./kwh). Stikledning er ført ind i fælles teknikrum. FF/FR=58/47 o C ved besigtigelsen. Der er ikke specielt varmt i teknikrummet svarende til en overvejende god teknisk isolering. Hallen opvarmes med ventilationsanlæg. Øvrige rum af radiatorer og gulvvarme. I teknikrum er der 2 blandesløjfer tilsluttet automatik. Blandesløjfe til radiatoranlæg er med en pumpe type UPE og blandesløjfe til ventilationsanlæg til hallen er med en pumpe type Wilo. Der er en decentral shunt til gulvarme i tilbygning (2 nye omklædningsrum) med en pumpe type Wilo (ældre model). Rumregulering af gulvvarme er taget ud af drift pga. hærværk mod rumtermostater. Styres manuelt via fremløbstemperatur. Varmt brugsvand produceres i varmtvandsbeholder. Anlægget er forsynet med blandesystem til forblanding af vand til brusere. Cirkulationspumpe er urstyret, men kørte unødvendigt under besigtigelsen ur skal justeres.

34 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 32 Ventilation: Anlæg til ventilering og opvarmning af hallen er et ældre aggregat fra 1990 med 1 ventilator, recirkulation/friskluft og varmeflade. Ventilator er med 2 hastigheder. Normal drift er lav hastighed og 100 % recirkulation. Indblæsning via dyser i rund kanal langs den ene side og udsugning via rist i væg. I hallens tag er der 3 tagventilatorer som bruges til udluftning. Kører kortvarigt ca. hver 3. time. De 3 ældste bade- og omklædningsrum ventileres af hver sin tagventilator styret af en hygrostat. De 2 nye bade- og omklædningsrum ventileres af en fælles manuelt styret tagventilator (kørte unødvendigt under besigtigelse). I mødelokale, selskabslokaler og cafeteria er der manuelt styrede udsugningsanlæg som brugerne normalt husker at stoppe. Automatik bør overvejes. El og belysning: Belysningsanlæg i hallen består af 30 armaturer hver med 4x58W. Lyset styres manuelt i 3 grupper (der er ikke PIR-sensor tilsluttet). Der er PIR-sensor på lyset i 3 omklædningsrum. Der er ikke PIR-sensor på lyset i de 2 nye omklædningsrum samt i klublokale, depot, selskabslokaler og cafeteria. Fokusområder: Ingen anlæg (ventilation, pumper, belysning m.m.) bør være i drift, når der ikke er behov. Opvarmning af hallen bør ændres til et strålevarmeanlæg. Eksisterende ventilationsanlæg bibeholdes til ventilation. Det forudsættes at ventilationsanlæggets driftstid kan reduceres med 80 %. Automatik på manuelt styrede udsugningsanlæg. Udskiftning af ældre pumper. Tilstand og drift af belysningsanlæg.

35 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 33 Forslag til energibesparende foranstaltninger: Forslag: Besparelse Investering TB Rentabilitet (kr.) (kr.) (år) (Ho) Automatik på tagventilator i 2 nye omklædningsrum ,6 7,8 (Ho) Nyt belysningsanlæg ,0 1,7 (Ho) Strålevarme i hallen ,5 2,4 (Ho) Udskiftning af pumper i varmeanlæg (3 stk.) ,5 3,1 SUM ,3 Relativ besparelse Fjernvarme: 12 % El: 36 % Vand: 0 % Manuel styring af udsugningsanlæg Ældre pumpe og demonterede rumstyringer til gulvvarmeanlæg.

36 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller Jet Hallen Bygningsbeskrivelse: Jet Hallen har et samlet etageareal på 2565 m² inkl. tilhørende omklædnings- og baderum, depoter, cafeteria og selskabslokaler. Bygningen er opført 1979 med en senere tilbygning i Overordnet set fremstår bygningen i en god stand som modsvarer dens alder. Hallen har en belægning på ca h/år. Klimaskærm: Ydervægge er hulmure med gule teglsten udvendigt (isolering 125 mm). Tilbygningen er beklædt med stålplader og isoleret med 240 mm. Taget over hallen er relativt nyt, og er beklædt med bølgeplader og isoleret med 200 mm. Tag over omklædningsrum er ligeledes beklædt med bølgeplader, og loftet er isoleret med 200 mm. Tag over cafeteria m.m. er beklædt med pap og isoleret med 200 mm. Hallens gavle er isoleret med 150 mm. Tag over tilbygning er beklædt med pap og er isoleret med 240 mm isolering. Vinduer er 2-lags termoruder. Yderdør i foyer er meget utæt. Varmeinstallationer: Bygningen opvarmes med eget naturgasfyret kedelanlæg bestående af 3 atmosfæriske kedler (Weishaupt) styret i kaskade. Opstillet i teknikrum i kælderen. Hallen opvarmes med ventilationsanlæg. Øvrige rum af radiatorer og gulvvarme. I teknikrum er der en blandesløjfe til radiatoranlæg med en pumpe type UPS (90W). Til varmeflader i ventilationsanlæg er der 2 pumper type UPS (430W) og type UM (110W). Derudover er det ene ventilationsanlæg med varmegenvinding via væskekoblede batterier pumpe hertil er type UPC (140W). Varmt brugsvand produceres i en varmtvandsbeholder. Anlægget er forsynet med blandesystem til forblanding af vand til brusere. Cirkulationspumpe er type UP 20-15N (75W). Ventilation: Som supplement til vurdering af forslag til energibesparende tiltag er benyttet en energirapport udarbejdet af Energigruppen, juni Anlæg til ventilering og opvarmning af hallen (VE01) er et ældre aggregat fra 1979 med 2 ventilator (2 x 3,1 kw), recirkulation/friskluft og varmeflade.

37 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 35 Normal drift er 100 % recirkulation med begge ventilatorer i drift. Indblæsning via riste i væg i den ene side og udsugning via riste i trin i modsatte side. I hallens tag er der 4 taglemme som manuelt bruges til udluftning. Anlægget startes/stoppes via et ur overstyret af en rumføler. Anlæg til ventilering af omklædningsrum og cafeteria (anlæg VE02) er ligeledes at ældre anlæg fra Anlægget er med varmeflade og varmegenvinding via væskekoblede batterier. Anlægget er opbygget så der ventileres samtidig i cafeteria og i omklædningsrum det er ikke muligt at adskille de 2 områder. Til ventilering af skydebaner i kælderen er der etableret et nyere anlæg opstillet udvendigt på terræn. Anlæggene VE01 og VE02 er opstillet i teknikrum i kælder. Friskluftindtag og afkast via kanaler i terræn og fritstående ventilationsskorstene. I tilbygning ventileres naturligt eller via enkeltrumsanlæg (Airmaster). I skytteforeningens klublokale i kælderen er der opstillet en affugter (380W) på grund af problemer med indtrængende fugt. Fugtindtrængningen bør søges stoppet så affugter også kan stoppes. El og belysning: Belysningsanlæg i hallen består af 36 gamle armaturer hver med 125W lyskilde (skal varme op). Lyset styres manuelt i 3 grupper. Der er ikke PIR-sensor tilsluttet. Anlægget bør udskiftes. Dette belysningsanlæg opfylder formegentlig ikke klasse III, hvilket vil give en længere tilbagebetalingstid, på et anlæg der opfylder gældende krav. Der er PIR-sensor på lyset i øvrige rum med undtagelse af cafeteria. Fokusområder: Ingen anlæg (ventilation, pumper, belysning m.m.) bør være i drift, når der ikke er behov. Opvarmning af hallen bør ændres til et strålevarmeanlæg. Eksisterende ventilationsanlæg bibeholdes til ventilation. Det forudsættes at ventilationsanlæggets driftstid kan reduceres med 80 %. Behovsstyring af ventilationsanlæg VE02 omklædningsrum/cafeteria. Fugtindtrængning i kælder stoppes så affugter kan fjernes Udskiftning af ældre pumper. Nyt belysningsanlæg i hallen. Tilstand og drift af belysningsanlæg.

38 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 36 Forslag til energibesparende foranstaltninger: Forslag: Besparelse Investering TB Rentabilitet (kr.) (kr.) (år) (Je) Ny yderdør i foyer ,6 (Je) Strålevarme i hallen ,1 4,2 (Je) Udskiftning af pumper i varmeanlæg (5 stk.) ,7 1,8 (Je) Nyt belysningsanlæg (8) ,8 SUM ,5 Relativ besparelse Varme: 10 % El: 28 % Vand: 0 % Utæt yderdør Gamle pumper skiftes.

39 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller 37 Affugter stoppes.

40 Energibesparende foranstaltninger i selvejende idrætshaller Klejtrup Kultur- og Multicenter Bygningsbeskrivelse: Centeret har et samlet etageareal på 2405 m². Centeret består af en håndboldhal og en danse- og aktivitetshal. Derudover tilhørende omklædnings- og baderum, depoter, cafeteria, fitness og klublokaler. Centeret er opført i 1977 med senere tilbygninger i 1984, 2000 og Overordnet set fremstår bygningerne i en god stand som modsvarer deres alder. Centeret har en belægning på ca h/år. Skolen benytter lokalerne i dagtimerne. Klimaskærm: Ydervægge er hulmure med røde teglsten udvendigt (isolering 125 mm). Taget over hallen er beklædt med bølgeplader og isoleret med mm. Tag over omklædningsrum er ligeledes beklædt med bølgeplader, og loftet er isoleret med 200 mm. Vinduer er 2-lags termoruder. Varmeinstallationer: Bygningen opvarmes med fjernvarme leveret af Klejtrup Kraftvarmeværk (0,58 kr./kwh). Både håndboldhallen og danse-/aktivitetshallen er opvarmet med varmventilatorer ophængt på væg. Øvrige rum opvarmes af radiatorer. Fjernvarmestik er ført ind i centralt beliggende teknikrum. FF/FR = 62/37 o C under besigtigelsen. Der er ingen blandesløjfe til regulering af fremløbstemperatur til radiatorer. Der mangler isolering på rørtilslutninger til gennemstrømningsvandvarmer. Varmt brugsvand produceres i gennemstrømningsvandvarmere. Pumpe til cirkulations af varmt vand er type Alpha2 (18W). Pumpen er ikke urstyret. I blandesløjfe til ventilationsvarmeflade i anlæg til ventilering af omklædningsrum er der indbygget en pumpe type UPS (45W). Ventilation: I håndboldhallens ældste del er der et manuelt betjent ventilationsanlæg som ifølge halinspektør meget sjældent benyttes (hvis det skulle ske, bør det forsynes med automatik).