Egebladet. Hverdagens små mirakler. Tema A1: Hverdagens små mirakler. Glædelig jul

Transkript

1 Hverdagens små mirakler. På Taastrup Realskole har vi inden for det sidste års tid, men specielt efter sommerferien, i indskolingen arbejdet med læring, leg og bevægelse. At elever lærer forskelligt, er ikke noget nyt, men at en stor del af en klasse ikke indlærer optimalt ved at se og høre forklaringer igen og igen, er noget nyt. Viden og forskning har gjort os opmærksomme på, at en stor del af en klasse helst skal være aktive for at tilegne sig og bruge nyt stof. I mange år har læreren undervist, dvs. forklaret, tegnet og fortalt oppe ved tavlen. Det gør læreren stadig, men det nye aspekt ligger i måden, eleverne efterfølgende arbejder med indlæringen af det nye og ukendte stof. Den nye viden har betydet, at lærerne i indskolingen i deres planlægning af undervisningen tager højde for, at eleverne ikke sidder på deres stole 5 lektioner om dagen, dag efter dag. Der bliver arbejdet meget kreativt og værkstedsorienteret, som det tydeligt ses i denne udgave af Egebladet, og både elever og lærere oplever hverdagens små mirakler. Eleverne er motiverede, de trives, selvtilliden stiger, og det bliver sjovere at gå i skole. Marianne Skaanderup Glædelig jul Egebladet Nummer årgang - december 2008 Tema A1: Hverdagens små mirakler

2 Besøg af politiet. med den, så den kan klatre over hegn. Vi fik også lov til at klappe hundene, hvis vi altså turde. Her i børnehaveklasserne har vi haft besøg af politiet. De kom med 2 politihunde, 1 motorcykel og 2 biler. Vi så de 2 politihunde i arbejde, de var søde og meget dygtige til at finde ting. Politimanden bar sin hund på skulderen for at træne Bagefter fik vi lov til at prøve motorcyklen og sidde inde i bilen, og til sidst kom Lars (far til Sara i 0.a) og Søren (motorcykelbetjenten) med ind, så vi kunne stille spørgsmål og røre ved håndjern og knippel og se tårespray, pistol, patroner, walkie-talkie og politiskilte. Det var rigtig spændende, og de fortalte os en masse ting. Tak for arrangementet til Saras far Lars, der er politimand. Hilsen alle børnene i de tre børnehaveklasser. Næste dag skulle der så pakkes sammen igen. Derefter blev der leget, bagt snobrød og nogle gik en tur i havnen. Lejrskolen sluttede torsdag kl. 16. Lejrskole Vejret havde været skønt. Alle var enige om, at det havde været en dejlig lejrskole og en stor oplevelse for os alle. Børnehaveklasserne. Børnene blev afleveret på Ishøj Vandrerhjem onsdag d. 8. oktober om morgenen. Da vi havde sagt farvel til forældrene, fik vi vores værelser, fik pakket lidt ud og valgt seng. Om formiddagen legede vi på vandrerhjemmets legeplads og hoppepuder. Så spiste vi vores frokost og gik en tur til stranden med fiskenet, kage og juice. Om aftenen var der nattøjsbal, fælles godnathistorie og så i seng. 2

3 Matematikværksteder evalueringshæfte samt en projektog en værkstedsdel. I 1.a trives eleverne med den måde, som Format arbejder med matematik på. Vi tager mange forskellige indgangsvinkler til matematikken. Eleverne udfordres og løser opgaver på flere niveauer. Dette giver eleverne succesoplevelser, som er altafgørende for enhver videre læring. I 1.a glæder vi os til at kaste os ud i nye udfordringer med matematikken. Line, klasselærer for 1.a Der er liv i klasseværelset, på gangen og i skolegården, når 1.a arbejder i matematikværksteder. I indskolingen har vi i starten af skoleåret fået et helt nyt matematikbogsystem: Format. Bogsystemet er nyudviklet og har en utraditionel indgangsvinkel til det at lære matematik. Vi lærer alle på forskellige måder, og det tager Format højde for. Bogsystemet lever op til de nye Fælles Mål II, som træder i kraft i Format består af elevbog, træningshæfter, Læsebogen hitter hos 1.c, så når det står på frilæsning, er det ofte den bog, eleverne kaster sig over. 1. c leger og lærerr Mælkepropper, viklere, dominospil, popcorn og store ordskilte er bare noget af det, som 1. c lærer at læse med, og de elsker at komme ud på gangene og bruge kroppen, mens de arbejder med at knække koden til læsningens spændende univers. Dog har vi ikke glemt fordybelsen i bøger og de mere traditio- nelle opgaver, men vekselvirkningen skaber en god harmoni i børnene og i deres arbejdsvaner. Og skønt er det som lærer at se, at børnene selv er i stand til at vælge de opgaver, der passer bedst til dem, når der er frit arbejde har man brug for en stille stund i læsehulen, eller skal der mere fart på og bevægelse! HHS Bygge sætninger på gulvet med store ordskilte er også en måde at træne læsning på og når det sker i sammenhæng med teksterne fra læsebogen, letter det lektielæsningen og forståelsen af det læste. Det kræver kondition, koncentration og smidighed at øve staveord i 1. c i hvert fald når bogstavtæppet kommer frem. 3

4 Læringsstile Dansk- og matematikundervisningen i 1.b foregår ofte i værksteder inden for et bestemt, fagligt område. I værkstederne er de 4 læringsstile repræsenteret (den auditive, den visuelle, den taktile og den kinæstetiske), og børnene arbejder selvstændigt, interesseret og med stor fordybelse på deres eget tilpassede niveau. Eleverne styrer selv deres værksteder, og vores rolle er forvandlet fra underviser til vejleder. Peter og Janne Glade lærere i 1.b Projekt: Sådan har børn i andre lande det... Ikke alle børn i alle lande har det på samme måde. Mange børn er heldige og lever godt med gode vilkår for kost og l Nogle børn lever meget fattigt, og familien har ikke altid råd til mad. Derfor må børnene arbejde og går ikke altid i sk 2.c havde et projekt i 3 dage om børn i andre lande Først så vi en film og børn fra Mexico, der arbejde for at tjene penge til familien, da de ikke havde mange penge. Vi s hvordan det var at hjælpe familien og arbejde for meget få penge Puha hvor var vi trætte, tørstige og sultne godt, vi fik noget frugt. Vi fortsatte dagen med at arbejde, så vi havde råd til vores madpakke skulle bl.a. finde søm Dagen efter lavede v Vi lavede bl.a. fodbolde, dåser til dåseskjul eller blyantholdere og vores egen drage. 4 og så kom drag et godt projekt Til jul skal vi sæl

5 Nogle citater fra eleverne i projektugen: Ej, hvor er det synd for de børn, de får jo næsten ik noget mad. Ej se, hvor tynd han er. Puha, hvor er det hårdt det her Jeg er tørstig Jeg drak det vand, jeg havde hentet på vej tilbage Hov, jeg har brugt alle mine penge på cykeltaxaen Hey, jeg fik ik noget løn Godt vi havde råd til alt vores mad og mælk Årh min bold er god Yeah, min drage kan flyve... ogi og skolegang. Men mange børn har ikke muligheden for at gå i skole eller går i skole ude i det ole. fri. å også nogle film om børn, der laver deres eget legetøj og finder på verdens bedste leg. Så skulle vi selv prøve, og mælk - dog delte vi de tjente lege-penge med vores familie... Vi og feje gården og køre cykeltaxa i vores eget legetøj ud af bl.a. poser, dåser, snor og aviser. erne op at flyve... det var en god afslutning på ge julekort og samle penge ind til at hjælpe fattige børn i andre lande Mange hilsner fra alle os fra 2. c 5

6 Små mirakler i 2.a Tit og ofte sker der små mirakler rundt omkring os. Det gør bare det hele lidt sjovere for både børn og voksne. Når børnene samarbejder i matematikværksteder i hverdagen, får mere bevægelse hver dag, og når de lærer at stave ved f. eks. at hoppe på et tastaturtæppe, så sker der pludselig nogle små, fantastiske mirakler. Pludselig handler det ikke kun om at lære nyt om navneord, minusstykker eller hvor vores organer sidder, men også om almindelig dannelse og en oplevelse af, at man er en del af det store fællesskab. Det kommer pludselig uden at vi næsten opdager det også til at handle om at arbejde godt sammen med nogen, man ikke ple- jer at arbejde i gruppe med det handler pludselig om, at børnene er i stand til at arbejde alene eller i grupper på gangarealerne uden at forstyrre andre, og pludselig handler det også om, at vi alle kan lære nye ting på forskellige måder. Dette er sjovt at opleve. I 2.a nyder vi til stadighed de små mirakler. Leg og bevægelse i 2.b I uge 41 og ugerne derefter havde vi særlig fokus på kroppen. 2. b løb orienteringsløb med poster, hvor man skulle gøre og røre for at løse opgaverne og komme videre. I natur og teknik var kroppen udgangspunkt for adskillige undersøgelser og eksperimenter. I værksteder arbejdede børnene med skelettet, organerne, puls i arbejde og hvile og meget mere. Popcorn, pommes frites, kæmpe kryds & bolle, viklere, hjul, flippere og propper er blot nogle af de lege og redskaber, 2. b tager i brug, når der læres. For 2. b er leg, bevægelse og kreativitet nemlig hverdag! De arbejder f.eks. i matematikværksteder og med drageprojekt i dansk, men nyder da også at fordybe sig i bøger og hæfter. 6

7 ø Halloween 3.kl. 7.c Snehvide 7

8 Sund mad årrhh hvaad???!!! Kære forældre og elever Kostpolitikken, som jo kan læses på skolens hjemmeside, er blevet rigtig godt modtaget hos både elever, forældre og lærere. En af grundene til det er selvfølgelig et stort fælles ønske om at være medvirkende til at forbedre børnenes mad og bevægelsesvaner. Den meget opmærksomme læser vil bemærke en lille, men alligevel betydningsfuld ændring i teksten! Som I ved, har vi opfordret alle klasser til at skifte kage i klassens time ud med frugt, grønt eller lignende sunde snacks. Vi vil ikke lade det bliver ved opfordringen. I kostpolitikken står der derfor nu: ønsker klassen at indtage noget fælles, skal dette være frugt, grønt eller sunde snacks. I skal dog huske, at til fødselsdage og på skolens festdage som fastelavn og juleafslutning er det stadig i orden at medbringe kage og lignende. Venlige, sunde hilsner fra Udvalget! Alletiders allehelgen Man tager 65 udklædte børn og tilsætter spøgelseshistorier, uhyggelige græskarlygter og en ægte heksedrik. Man lader det koge i 4 timer, og så har man haft en alletiders halloweendag. Fredag den 31. oktober samledes hekse, spøgelser, djævle og genfærd i billedkunstlokalet, hvor 3. klasserne fejrede halloween. Eller måske rettere allehelgensdag, som traditionen, hvor man mindes de døde, oprindeligt hedder. Daniel, Bine og Trine fortæller på side 7 om den sjove, men også lidt uhyggelige dag. Charlotte Holm Juul 8 Egebladet Ansvarshavende: Michael Dam Jensen Redaktion: Niels A. Hansen Anette Hareskov ege@t-r.dk Produktion: Fila Offset Næste nummers deadline: fredag den 23. januar 2009