Et billede af dansk design udfordringer og perspektiver

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et billede af dansk design udfordringer og perspektiver"

Transkript

1 Et billede af dansk design udfordringer og perspektiver

2 Et billede af dansk design udfordringer og perspektiver Publikationan kan bestilles hos: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Tlf: Mail: Publikationenen kan også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside Oplag 500 stk. Pris 125,00 kr. inkl. moms. ISBN Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: Design Manipulation.as Trykt i Danmark, april 2007 af: Litoprint Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf:

3 Et billede af dansk design udfordringer og perspektiver

4

5 Indholdsfortegnelse Forord 7 1. Introduktion Sammenfatning: Udfordringer for dansk design Metode og overblik Kortlægning og overblik Antal virksomheder i designbranchen Beskæftigelse Omsætning Eksport Delbrancher i designbranchen Delbrancher i designbranchen Beskæftigelse inden for designbrancher Omsætning inden for delbrancher Eksport inden for delbrancher Organisering af designvirksomhederne Virksomhedernes størrelser Ejerstruktur Prismodeller Virksomhedernes kompetenceprofil Netværksrelationer 4. Designs udbredelse i erhvervslivet 9.1. Designuddannede Designuddannedes beskæftigelse Designtunge brancher Designuddannedes andel i andre brancher i erhvervslivet Ikke-designuddannedes andel i andre brancher i erhvervslivet Andelen af køb af designydelser i forskellige brancher Designprofil International sammenligning International sammenligning af branchens struktur 74

6 6.2. Designbranchens præstationer i en international kontekst Design competitive index Internationalt omdømme indeks Indeks over internationale designpriser Internationale virksomheders placering af designafdelingerne Danske designvirksomheders førende internationale konkurrenter Samlet international vurdering International klyngedannelse Placeringen af designafdelinger inden for forskellige brancher Det internationale omdømme inden for forskellige design delbrancher Danske delbranchers internationale konkurrenter 87 Appendix 89 6

7 Forord Godt design betyder, at produkter og ydelser kan bære en højere pris. Det viser undersøgelser både herhjemme og i udlandet. Virksomheder, der anvender design, klarer sig bedre end andre virksomheder. 1 Derfor er design vigtig for danske virksomheders konkurrenceevne. Det var bl.a. baggrunden for, at regeringen i efteråret 2005 nedsatte Udvalg om styrkelse af dansk design, hvis anbefalinger blev offentliggjort i foråret Udvalget anbefalede, at der gennemføres en målrettet indsats mod professionalisering af designbranchen og mere erhvervsrettede designuddannelser. Udvalget pegede også på, at der var behov for en undersøgelse af styrker og svagheder i de forskellige delbrancher inden for designområdet og de konkrete udfordringer, som branchen står overfor. Nærværende analyse Et billede af Dansk Design giver et nyt videngrundlag for den videre indsats på designområdet. Analysen bekræfter, at designudvalgets anbefalinger adresserer nogle af de helt centrale udfordringer. Og den viser, at der er behov for en fortsat indsats, hvis dansk designs potentiale for alvor skal udnyttes som konkurrenceparameter i den globale konkurrence. Sideløbende med designanalysen Et billede af Dansk Design har regeringen udarbejdet politikoplægget DesignDanmark, som giver et samlet overblik over regeringens initiativer og tiltag på designområdet. DesignDanmark er regeringens bud på at skabe optimale rammebetingelser for anvendelsen af design i dansk erhvervsliv. Men som analysen viser, vil der ligeledes være behov for en indsats i den danske designverden, hvis potentialet i design skal udnyttes optimalt i Danmark. Både designbranchen og designerne skal løbende arbejde med en fortsat professionalisering, så de bliver i stand til at møde både danske og udenlandske erhvervskunders stigende forretningsmæssige og designfaglige krav til leverandører af designydelser. God læselyst. Finn Lauritzen Direktør, Erhvervs- og Byggestyrelsen 1 Se fx Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003): Designs økonomiske effekt, British Design Council (2006): Design in Britain

8 8

9 1. Introduktion Kvaliteten af designvirksomheders og designeres arbejde er selvsagt et afgørende vilkår for anvendelsen af design i dansk erhvervsliv. Hvis danske virksomheder skal have mulighed for at anvende design på et højt fagligt niveau, skal de for det første have adgang til at købe designydelser hos kompetente designvirksomheder. For det andet skal de have adgang til designfaglig arbejdskraft af høj kvalitet, hvis de ønsker at ansætte designere selv. I maj 2006 konkluderede regeringens designudvalg Udvalg om styrkelse af dansk design at design kan være en løftestang for dansk erhvervsliv i den globale konkurrence. For det første fordi varer i sig selv bliver mere værd, hvis design, brugervenlighed og funktionalitet er i top. For det andet fordi design kan være med til at optimere virksomheders processer og produktudvikling. For det tredje fordi designbranchen er et videnerhverv, der vil kunne begå sig selvstændigt på det internationale marked. Udvalget pegede samtidigt på, at der er et stykke vej endnu, hvis dansk design igen skal være globalt førende og være en konkurrenceparameter for Danmark. Dette baserede udvalget på en række hypoteser: Mange virksomheder i designbranchen er ikke store nok til at kunne løse større og mere komplekse opgaver for både danske og internationale erhvervskunder. Danske designere har ikke i tilstrækkelig grad forretningsmæssige kompetencer og fokus på kundens behov. Udviklingen i designfaget kræver, at designvirksomhederne integrerer flere faglige discipliner i innovationsprocessen både designfaglige og kompetencer inden for eksempelvis marketingresearch, for brugeradfærd, teknologi, antropologi og psykologi. Designuddannelserne har indtil nu haft svært ved at opnå acceptabel tilknytning til arbejdsmarkedet for deres nyuddannede, og faguddannede designere sætter ikke i fuldt omfang deres kompetencer i spil i en erhvervsmæssig sammenhæng. Mange virksomheder har et begrænset kendskab til de forretningsmæssige potentialer i design, og til hvordan man i praksis kommer i gang med at anvende design. Det er med til at begrænse udbredelsen af design. Overordnet set var det udvalgets konklusion, at der både er behov for at professionalisere designerne og designbranchen og at udbrede anvendelsen af design i det øvrige erhvervsliv, hvis dansk design igen skal blive 9

10 førende, og hvis design for alvor skal blive et konkurrenceparameter for danske virksomheder. På den baggrund tester nærværende rapport udvalgets hypoteser. Formålet er at undersøge, hvilke konkrete udfordringer der skal overvindes i den danske designverden, for at danske virksomheder har de bedst mulige vilkår for at anvende design. Derfor undersøges for det første den overordnede udvikling og struktur i designbranchen i sammenligning med en række øvrige erhverv. For det andet undersøges styrker og udfordringer i den danske designbranche og den danske arbejdsstyrke af designere. Endelig undersøges dansk designs position i en international kontekst. 1.1 Sammenfatning: Udfordringer for dansk design Udvikling og udfordringer i designbranchen En velfungerende designbranche er et vigtigt vilkår for de virksomheder, der bruger design til at gøre deres produkter og ydelser mere attraktive for kunder og brugere. Designbranchen defineres i denne analyse som virksomheder, der leverer specialiserede designydelser som input til andre virksomheder i forbindelse med udvikling af produkter og ydelser. Regeringens designudvalg pegede på, at der er en særlig udfordring i forhold til at sikre vækst i designbranchen. Rigtig mange små designvirksomheder har ifølge udvalget vanskeligt ved at levere mere komplekse ydelser til erhvervskunder. Analysen underbygger denne hypotese, Høj samlet vækst i designbranchen gennem de seneste ti år Designanalysen viser, at designbranchen overordnet set er inde i en positiv udvikling. Omsætningen og antallet af virksomheder er firdoblet, og eksporten er seksdoblet i perioden 1995 til virksomheder omsætter i dag for 3,5 mia. kr. og eksporterer for 800 mio. kr. Det betyder, at designbranchen er blevet et eksporterhverv, hvor en stigende andel af omsætningen eksporteres til udlandet. Antallet af beskæftigede i branchen er også steget. Der har med andre ord været fremgang på alle fronter. men stadig hovedsageligt små virksomheder med lav omsætning Men analysen peger også på, at den positive udvikling ikke har medført ændringer i designbranchens struktur. Designbranchen består primært af mange virksomheder med en eller to beskæftigede og kun få store virksomheder. Således beskæftiger over 90% af virksomhederne kun én person, og kun omkring 1% har ti ansatte eller flere. Meget få kommer ind i et egentligt vækstforløb, idet et meget stort antal virksomheder starter, mens få vokser i omsætning og beskæftigelse. Langt hovedparten af de nye virksomheder opnår kun en meget lav omsætning og forbliver enmandsvirksomheder. 10

11 Små virksomheder klarer sig ikke så godt som de store De helt små designvirksomheder har generelt set en lavere omsætning pr. beskæftiget og eksporterer en mindre del af deres salg end de større designvirksomheder. Dette indikerer, at mange designvirksomheder ikke har tilstrækkelig volumen til at løse større og mere komplekse opgaver for både danske og internationale erhvervskunder. Dette hænger sammen med, at de fleste designvirksomheder kun beskæftiger sig med én designdisciplin. Virksomhederne placerer sig som oftest enten inden for kommunikationsdesign, digitaldesign, produktdesign, mode- og tekstildesign eller indretning. Det er kun få designvirksomheder, der breder sig over flere discipliner. De nye designdiscipliner som servicedesign og brugerdreven innovation er næsten ikkeeksisterende. Der er således meget rum for, at flere designvirksomheder bliver bedre til at løse mere komplekse, tværfaglige og strategiske opgaver for kunderne. Mange af designvirksomhederne er enkeltmandsejede. Designvirksomheder, der er organiserede som selskaber, klarer sig generelt bedre end de, der er enkeltmandsejede. Flere kunne med fordel inddrage flere tværfaglige kompetencer Analysen peger også på, at der er et stort potentiale, hvis designbranchen i større grad formår at inddrage analytiske og tværfaglige kompetencer. Virksomheder, der kobler designkompetencer med andre kompetencer - eksempelvis handelshøjskolebaggrund, universitetsbaggrund eller ingeniørbaggrund klarer sig bedre end designvirksomheder, der er snævert designfaglige. Det handler dels om, at små designvirksomheder i sagens natur kun har få forskellige kompetencer, og dels om, at mange større designvirksomheder ikke i tilstrækkelig grad inddrager brede kompetencer, der kan være med til at brede virksomhedernes forretningsområde ud. og øge samarbejdet med andre virksomheder, kunder og leverandører Et andet centralt element er virksomhedernes samarbejde med andre. 45% af designvirksomhederne har ikke samarbejdet med andre om udvikling af produkter og ydelser gennem en periode på to år, selvom de designvirksomheder, der har en høj grad af samarbejde med andre, klarer sig bedre. Kun 24% har samarbejdet med kunder, 29% med leverandører og 29% med andre designvirksomheder om udvikling af produkter og ydelser. For de små designvirksomheder viser det sig, at de, der ofte samarbejder med andre designvirksomheder, klarer sig bedre end de, der ikke gør. Dette kan således være en måde at kompensere for, at de helt små kun har få kompetencer selv og bliver nødt til at samarbejde med andre, hvis de skal løfte flere og større opgaver. For designbranchen som helhed 11

12 gælder det, at de, der ofte samarbejder med kunder og særligt leverandører, klarer sig bedre end de, der ikke gør. Det er således afgørende for virksomhederne, at de formår at samarbejde med værdikæden. Erhvervslivets brug af design Design kan være en konkurrenceparameter for danske virksomheder i mange forskellige brancher. Det kræver, at Danmark uddanner nogle af de bedste designere i verden, hvis design skal udbredes til alle dele af erhvervslivet. Det gælder både i forhold til forretningsforståelse, men også i forhold til at sikre, at de opnår tværfaglig indsigt, stærke teoretiske værktøjer og er i stand til at følge med i udviklingen inden for de nyere designdiscipliner. Regeringens designudvalg pegede på, at designuddannelserne indtil nu har haft svært ved at opnå acceptabel tilknytning til arbejdsmarkedet for deres nyuddannede, og at de faguddannede designere samtidigt har svært ved at sætte deres kompetencer i spil i det øvrige erhvervsliv. Analysen underbygger denne hypotese. Analysen viser, at design og designere spiller en rolle mange steder i dansk erhvervsliv. Således er der mere end designere i den danske arbejdsstyrke. Og designerne arbejder i et bredt spektrum af virksomheder i forskellige dele af dansk erhvervsliv. Hovedparten arbejder uden for designbranchen i forskellige brancher, eksempelvis inden for forretningsservice, undervisning, industrien og andre steder. Samtidig er der rigtig mange brancher, som køber design hos designvirksomheder, og anvender det i produktionen. Dog er der meget, der tyder på, at mange designeres kompetencer ikke er tilstrækkeligt erhvervsrelevante, fordi en stor andel af de designuddannede er beskæftiget i stillinger, hvor designelementet er meget begrænset. Mange designere bruger ikke deres designkompetencer Analysen viser, at der tilsyneladende er et beskæftigelsesmæssigt problem for de designuddannede. Arbejdsløsheden er dobbelt så stor for designuddannede som i den danske arbejdsstyrke generelt. Der er mange designuddannede, der ikke udnytter deres designkompetencer i deres arbejde. I arbejdsstyrken er der over designere med en erhvervsfaglig designuddannelse, knap med en kort videregående designuddannelse og knap med en videregående designuddannelse af tre års varighed eller mere. Næsten halvdelen af designerne med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse er beskæftiget i stillinger, der ikke er designrelevante. For designere med en videregående designuddannelse af tre års varighed eller længere er hver fjerde beskæftiget i stillinger, der definitivt ikke er designrelevante. Dette indikerer således, at der blandt alle tre uddannelsesgrupper er mange, hvis uddannelse ikke er målrettet nok i forhold til erhvervslivet. 12

13 Stor forskel i erhvervslivets anvendelse af design Analysen viser også, at der er stor forskel på niveauet for anvendelsen af design i forskellige brancher. Således viser det sig, at det særligt er mange traditionelle designerhverv, såsom beklædningsindustrien, træ-, papir- og grafisk industri og møbelindustrien, der er relativt designtunge brancher. Herudover er særligt forretningsservice en stærk forbruger af designydelser, både i kraft af at have mange designere ansat og i kraft af, at design udgør en relativt stor andel af inputtet i produktionen. Men der er også mange brancher, som næsten ikke køber designydelser udefra, og som næsten ikke ansætter designere. Internationalisering af dansk design Regeringens designudvalg pegede på, at Danmark på designområdet har stolte traditioner, og at det gennem de seneste år er lykkedes at rette fornyet international opmærksomhed mod dansk design. Ifølge udvalget er det dog nødvendigt, at dansk design udvikles, hvis Danmark igen skal være blandt de førende designnationer. Ifølge udvalget er det derfor afgørende at skabe et stærkt og offensivt brand, som kan understøtte afsætning af danske designprodukter i udlandet og tiltrække internationale virksomheders opmærksomhed på Danmark. En konkret problemstilling er, at kun få designvirksomheder har internationale referencer, og at det derfor er nødvendigt at sikre, at danske designvirksomheder bliver bedre til at begå sig på de internationale markeder. Danmark lige under førergruppen af lande Analysens resultater viser, at Danmark ligger lige under en førende gruppe lande, der dominerer den internationale designscene. Danmark ligger i feltet af både små, mellemstore og store lande lige efter Storbritannien, USA, Japan og Tyskland, der opnår den største anerkendelse og høster flest designpriser ved internationale priskonkurrencer. Resultaterne peger på, at Danmark i flere sammenhænge ligger på linje med lande som Frankrig, Holland, Italien og Sydkorea. Danmark er det land i verden, der vinder ottendeflest priser ved internationale designpriser. Og dansk design opnår en femteplads i et internationalt omdømmeindeks, hvor designorganisationer fra hele verden er blevet spurgt til hvem, der er førende inden for design. Dansk design er blevet et eksporterhverv Sammenlignet med en række andre europæiske lande ser udviklingen i den danske designbranche sund ud. Denne udvikling gælder særligt for internationaliseringen, idet den danske designbranche har haft en stigende eksport både som helhed, men også set i forhold til omsætningen, over de seneste ti år. Designbranchen har udviklet sig til at være et eksporterhverv, der i dag eksporterer en fjerdedel af omsætningen. Dette er overordnet set 13

14 en positiv udvikling. Særligt fordi der er indikationer på, at eksport blandt virksomheder generelt er en positiv forudsætning for yderligere vækst. Stort potentiale i tiltrækning af internationale investeringer i Danmark Der er således et stort potentiale i internationaliseringen af den danske designbranche. Blandt andet i forhold til at tiltrække internationale virksomheders designafdelinger til Danmark. Der er allerede flere store virksomheder, der har placeret deres designafdelinger i Danmark, men der er et potentiale i at tiltrække flere fra lande som Sverige, Belgien og Holland Metode og overblik I dette afsnit defineres designbranchen og rapportens centrale præstationsparametre. Der gives endvidere et overblik over rapportens struktur og metode. I nærværende analyse defineres designbranchen snævert: Som de virksomheder, der leverer specialiserede designydelser. Det betyder, at branchen operationelt defineres som de virksomheder, der indgår i brancherne indretningsdesignere samt industriel design og formgivning. 2 De virksomheder, der baserer en stor del af deres nyudvikling på design, men ikke har design som primær ydelse, defineres i stedet som designbaserede virksomheder. I denne sammenhæng indgår fremstillingserhverv eller serviceerhverv således ikke i definitionen af designbranchen. I analysen bruges primært to mål for designvirksomhedernes præstationer: Omsætning pr. beskæftiget og eksportandel. Omsætning pr. beskæftiget Omsætning pr. beskæftiget fremkommer ved, at virksomhedens samlede omsætning divideres med virksomhedens beskæftigede, inklusive ejeren. Omsætning pr. beskæftiget kontrollerer således automatisk for størrelsesforskelle mellem virksomheder. Det anvendes som mål for, om virksomhederne formår at generere en høj omsætning i forhold til dens størrelse og medarbejderressourcer. Det er forudsætningen for at kunne tiltrække og aflønne kompetent arbejdskraft, og det er udtryk for, at virksomhedens produktion har en kvalitet, som gør, at kunder er villige til at aflønne den højt. 2 Branchekoderne og (DB03). 14

15 Eksportandel Eksportandel defineres som virksomhedens samlede eksport divideret med virksomhedens samlede omsætning. Det er således muligt at sige, hvor mange procent af omsætningen der eksporteres til udlandet. Det er udtryk for, om virksomhedernes varer er afsættelige på et internationalt marked, og om virksomhederne har øjnene rettet mod de internationale muligheder. Inden for iværksætterstatistik peges der på, at eksport er en drivkraft for vækst. Derfor betragtes eksport også som et sundhedstegn. Struktur Kapitel 2 gennemgår den overordnede udvikling i branchen. Kapitlet er baseret på statistiske overbliksdata over branchens overordnede struktur og udvikling og sammenlignes med en række øvrige videnerhverv. Kapitlet bygger på data fra Danmarks Statistik. Kapitel 3 og 4 er baseret på en survey med svar fra over 600 af de største danske designvirksomheder. I kapitel 3 undersøges det, hvordan virksomhederne fordeler sig på delbrancher, samt hvordan de enkelte delbrancher klarer sig på omsætning og eksport. I kapitel 4 undersøges, hvorvidt virksomhedernes organisationsform har betydning for virksomhedernes omsætning og eksport. Virksomhedernes præstationer bliver analyseret med udgangspunkt i virksomhedernes forretningsmodeller, kompetenceprofiler og netværksrelationer. Formålet er at undersøge svagheder i den danske designbranche og undersøge, hvilke elementer der skaber en succesfuld designvirksomhed. Kapitel 5 undersøger designeres og designs udbredelse i en række andre erhverv og bygger på data fra Danmarks Statistik, fordelt på en række forskellige brancher. Kapitel 6 undersøger dansk designs position i et internationalt perspektiv. Det bygger på indsamling af data for designbranchen fra en række europæiske landes statistikbureauer. Der opstilles i kapitlet indeks over, hvilke lande der er førende inden for design. Datamaterialet er tilvejebragt fra en række forskellige kilder, herunder indhentning af data fra europæiske statistikbureauer, en websurvey med internationale designorganisationer samt en kortlægning over, hvor internationale designvirksomheder placerer deres designafdelinger. 1

16 16

17 2. Kortlægning og overblik Regeringens designudvalg pegede i rapporten Dansk Design 06 på, at designbranchens størrelsesstruktur betyder, at design ikke udbredes tilstrækkeligt i erhvervslivet, og at kun få designvirksomheder kan begå sig internationalt. Formålet med dette kapitel er at tage temperaturen på designbranchens overordnede struktur og udvikling. Derfor vil kapitlet give et overblik over designbranchen med udgangspunkt i en række nøglekarakteristika som antal virksomheder, beskæftigede, omsætning og eksport. 3 For at udpege strukturelle karakteristika, der er særlige for designbranchen, sammenlignes med en række videnerhverv, hvis ydelser også i høj grad er specialiseret videntilførsel til andre erhverv. Det drejer sig om arkitektvirksomheder og reklamebureauvirksomheder, hvis kunder, ydelser og metoder har meget til fælles med designbranchen, samt anden virksomhedsrådgivning og rådgivende ingeniører inden for produktions- og maskinteknik, som leverer andre typer af vidensbaserede ydelser til andre virksomheder. Kapitlet bygger på registerdata fra Danmarks Statistik. Sammenfatning Designbranchen er inde i en positiv udvikling. For aktive virksomheder (med en omsætning over kr. årligt) gælder det, at den samlede beskæftigelse i perioden er steget med 56% til 3000 personer, mens den samlede omsætningen er steget med 59% til 2,9 mia. kr. Medtager man de inaktive virksomheder, gælder det, at omsætningen for hele designbranchen er firdoblet siden midten af 1990 erne til 3,3 mia. kr. Branchen er præget af stor iværksætteraktivitet, og antallet af designvirksomheder er firdoblet i løbet af de seneste 10 år. Den positive udvikling har ikke ændret branchen strukturelt. Branchen består stadig af mange små virksomheder. Mere end 9 ud af 10 designvirksomheder beskæftiger kun én person det gælder også for designvirksomheder, der har eksisteret i mere end ti år. Branchens samlede omsætningsvækst skyldes således hovedsageligt en tilgang af virksomheder og knapt så meget, at virksomhederne generelt er blevet større. I de seneste ti år har designbranchen udviklet sig til at være et egentligt eksporterhverv. Eksporten er seksdoblet fra til knap 800 mio. kr. Eksportandelen er næsten fordoblet, og eksporten udgør nu en fjerdedel af bran 3 Brancherne (indretningsarkitekter) og (industriel design og formgivning). 17

18 chens samlede salg. Endelig viser analysen, at designbranchen primært er lokaliseret omkring København og Århus. Det er en særlig udfordring, at mange af designbranchens virksomheder ikke kommer ind i et egentligt vækstforløb, men forbliver små med en meget lav omsætning. Branchen er karakteriseret ved en stærk iværksætterdynamik, men det er også nødvendigt med et vækstlag samt en skare store virksomheder, der kan løfte mere komplekse opgaver for erhvervskunder. Dette er også en udfordring, hvis internationaliseringen af designbranchen skal fortsætte. Branchen har været inde i en positiv udvikling med en stigende eksportandel, men for at gøre virksomhederne i stand til at profitere maksimalt på dette skal branchens internationaliseringskompetencer være i top. Sammenhængen mellem virksomhedernes størrelse, forretningsmæssige kompetencer, evnen til at håndtere leverandør- og kunderelationer og virksomhedernes præstationer inden for omsætning eller eksport undersøges nærmere i kapitel Antal virksomheder i designbranchen Den danske designbranche er kendetegnet ved primært at bestå af små virksomheder. Designbranchen består af mere end 4500 virksomheder, hvoraf over 90% har 0 ansatte. Der er således mange virksomheder, der udelukkende beskæftiger indehaveren, mens der til gengæld er meget få store designvirksomheder. Samlet set har kun omkring 1% eller ca. 40 virksomheder 10 eller flere ansatte, jf. figur 1. Figur 1: Designvirksomheder fordelt på størrelse ,1% 1,% 91,3 8,7% 0,% 0,3% 0,1% 3,2% 0 Ansatte 1 Ansat 2 4 Ansatte 5 9 Ansatte Ansatte Ansatte Ansatte Kilde: Det centrale virksomhedsregister (cvr.dk). 4 Kilde: Kørsel i cvr.dk , Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 18

19 Designbranchen er en branche i vækst med mange nytilkomne virksomheder. Antallet af virksomheder har været stærkt stigende siden midten af 1990 erne, hvor branchen bestod af 1200 virksomheder. Målt i antallet af virksomheder er branchen således firdoblet over en periode på 10 år. En stor del af de helt små virksomheder har dog meget lille eller ingen aktivitet. Ifølge Danmarks Statistik skal en designvirksomhed enten have et halvt årsværk eller en omsætning på over kr årligt for at blive betragtet som en aktiv virksomhed. I 2004 var næsten halvdelen af virksomhederne i designbranchen ifølge denne definition inaktive, jf. figur 2. 5 Figur 2: Virksomheder i designbranchen Virksomheder i alt Aktive virksomheder Antal virksomheder i designbranchen År Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). Firmaernes køb og salg. Det er imidlertid langt fra alle virksomheder, der vokser sig store. Dette kan ses ved, at den absolutte vækst i antallet af virksomheder er væsentligt større end væksten af aktive virksomheder i branchen. Selvom antallet af aktive designvirksomheder er steget med over 60% i perioden 1999 til 2004, er der stadig en stor gruppe virksomheder, der aldrig for alvor kommer op at stå. Det betyder, at de enten kommer til at fungere som bibeskæftigelse, eller at ejeren har en relativt lav indkomst, eventuelt suppleret med overførselsydelser. Designbranchen er således præget af kraftig 5 Kilde: Specialkørsel foretaget af Danmarks Statistik: Firmaernes køb og salg. I 2001 ændrede Danmarks Statistik opgørelsesform for statistikken firmaernes køb og salg med en overgang fra SE-nr. til CVR-nr., hvilket implicerer et dataspring med en mindre usikkerhedsfaktor. Dette gælder for alle tabeller fra statistikken firmaernes køb og salg. Tallene viser dog ikke alarmerende udsving mellem 2000 og

20 iværksætteraktivitet med en tilgang af mange små virksomheder, der ikke vokser sig store. Den samlede omsætning for aktive og inaktive virksomheder var på 3,3 mia. kr. i 2005, hvilket er en firdobling siden I resten af kapitel 2 indgår kun de aktive virksomheder, der har en årsomsætning på over kr Dette svarer til 1813 virksomheder i Sammenlignes tilgangen af aktive virksomheder, er designbranchen dog også præget af en større tilgang end den private sektor i almindelighed. Endvidere har branchen væsentligt større udsving i tilgangen af virksomheder end den private sektor som helhed, jf. tabel 1. Tabel 1: Nettotilgangen af aktive virksomheder i % År Private sektor Designbranchen ,4% 19,7% ,0% 1,6% ,2% 9,3% ,1% 1,8% ,4% 14,6% Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). Den geografiske fordeling af branchen viser, at der er en tendens til at klumpe sig sammen omkring de store byer. Over halvdelen af de danske designvirksomheder er lokaliserede i Storkøbenhavn, som i dette tilfælde er defineret som Københavns og Frederiksberg kommuner samt det tidligere Københavns Amt. Den næststørste koncentration af designvirksomheder findes omkring Århus. Antallet af designere er særligt overrepræsenterede i forhold til samlet indbyggertal i hovedstaden. I Århus modsvarer andelen af designvirksomheder andelen af indbyggere i Århus i forhold til resten af befolkningen, jf. tabel 2. Tabel 2: Geografisk fordeling af virksomheder i designbranchen Andel Andel Storkøbenhavn 52,7% Ribe Amt 1,2% Bornholm 0,4% Vejle Amt 4,4% Frederiksborg Amt 7,6% Ringkøbing Amt 1,9% Roskilde Amt 3,6% Århus Amt 12,4% Vestsjællands Amt 2,4% Viborg Amt 1,6% Storstrøms Amt 1,8% Nordjyllands Amt 3,5% Fyns Amt 4,8% I alt 99,8 Sønderjyllands Amt 1,5% Kilde: Det centrale virksomhedsregister (cvr.dk). 20

21 2.2. Beskæftigelse Den positive udvikling i antallet af virksomheder afspejler sig også i beskæftigelsesudviklingen. Der er en tæt sammenhæng mellem antallet af virksomheder og antallet af beskæftigede, hvilket hænger sammen med den store andel af enkeltmandsvirksomheder. De aktive virksomheder i designbranchen beskæftigede i alt personer i 2004, inklusive ejerne af enkeltmandsvirksomheder. Den samlede beskæftigelse i branchen er steget med 1066 personer fra 1999 til Det svarer til, at beskæftigelsen i designbranchen i perioden er steget med 56%, jf. figur 3. Figur 3: Antal virksomheder og beskæftigede i designbranchen Aktive virksomheder Beskæftigede i aktive virksomheder Antal År Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). Sammenligner man antal beskæftiget pr. virksomhed i designbranchen med andre videnerhverv, er antallet af beskæftigede pr. virksomhed i designbranchen meget lav. Og branchens størrelsesstruktur har ikke ændret sig siden Der er i gennemsnit stadig under 2 ansatte i virksomhederne i designbranchen mod omkring 7 ansatte i den private sektor som helhed, jf. figur 4. 21

22 Figur 4: Gennemsnitligt antal årsværk pr. virksomhed Årsværk År Designbranchen Anden virk. rådgivn. f. rådg. vedr. planlægning, kontrol, rationalisering Arkitektvirksomhed Reklamebureau-virksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions og maskinteknik Den private sektor i alt Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). At designbranchen gennemsnitligt består af meget små virksomheder, skyldes ikke alene, at hovedparten af virksomhederne er nye. Andelen af virksomheder med mere end én beskæftiget stiger over tid, men kun meget lidt. Selv blandt de aktive virksomheder er det således kun meget få, der vokser sig store og beskæftiger mere end en enkelt person. Langt hovedparten af designvirksomhederne forbliver enkeltmandsvirksomheder, jf. tabel 3. Tabel 3: Sammenhængen ml. virksomhedernes størrelse og alder Størrelse Virksomhedernes alder (antal år) (beskæftigede) >10 Alle 1 98,3% 95,4% 94,9% 90,0% 95,0% 2 5 1,3% 3,1% 3,4% 5,9% 3,1% ,4% 1,3% 1,1% 2,2% 1,2% >10 0,0% 0,2% 0,6% 2,0% 0,6% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Vækstfonden (2006): Dansk Design en god forretning? 22

23 2.3. Omsætning Den positive udvikling i antallet af designvirksomheder og i beskæftigelsen afspejles ligeledes i branchens samlede omsætning, der er steget med 59% siden Udviklingen i omsætningen korresponderer således forholdsmæssigt med udviklingen i beskæftigelsen i branchen såvel som med udviklingen i antallet af virksomheder. Væksten i den samlede omsætning kan således i høj grad være udtryk for, at mange nye virksomheder entrerer på markedet og derved genererer en øget aktivitet i branchen. I 2004 var den samlede omsætning for designbranchen således på knap 3 mia. kr., jf. tabel 4. Tabel 4: Samlet omsætning i designbranchen i mio. kr I alt Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). Omsætningsmæssigt er designbranchen på trods af den positive udvikling stadig en lille branche. Dette gælder også i sammenligning med andre videnserhverv, hvor branchens samlede omsætning svarer til under to tredjedele af arkitektbranchens og en fjerdedel af reklamebureaubranchen, jf. figur 5. Figur : Samlet omsætning i udvalgte videnerhverv 2004 Omsætning (mio. kr) Designbranchen Anden virk. rådgivn. f. rådg. vedr. planlægning, kontrol, rationalisering Arkitektvirksomhed Reklamebureau-virksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions og maskinteknik Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). Udviklingen i omsætning er imidlertid mere positiv: Designbranchen har med en vækst på 60% fra 2001 til 2004 gennemgået en meget po- 23

24 sitiv udvikling sammenlignet med de andre videnerhverv. Væksten er samtidig kendetegnet ved at være meget jævn i modsætning til de andre videnerhverv, hvor væksten enten har været lavere eller været præget af større udsving, jf. figur 6. Figur 6: Udviklingen i samlet omsætning. Index: 1999 = 100 i den enkelte branche Index: 1999 = Designbranchen Anden virk. rådgivn. f. rådg. vedr. planlægning, kontrol, rationalisering. Arkitektvirksomhed Reklamebureau-virksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions og maskinteknik Den private sektor i alt År Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). Designbranchen er også på omsætningssiden præget af, at den udgøres af små virksomheder. Branchen har den laveste gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed, men ligger dog kun umiddelbart efter anden virksomhedsrådgivning, jf. figur 7. Figur 7: Gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed 2004 Omsætning (mio. kr) Designbranchen Anden virk. rådgivn. f. rådg. vedr. planlægning, kontrol, rationalisering. Arkitektvirksomhed Reklamebureau-virksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions og maskinteknik Den private sektor i alt Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). 24

25 Udviklingen i omsætning pr. virksomhed er kendetegnet ved, at designbranchen har gennemgået en meget positiv udvikling i perioden sammenlignet med de øvrige videnerhverv. Til gengæld har branchen oplevet en negativ udvikling fra Dette fald i den gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed modsvarer stigningen i antallet af virksomheder og beskæftigede fra 2003 til Denne stigning i antallet af virksomheder kommer således efter en periode med stigende omsætning pr. virksomhed. Dette tyder på, at den positive udvikling i den relative omsætning har trukket flere virksomheder ind på markedet. Disse er dog så små, at de trækker den gennemsnitlige omsætning ned. I den private sektor som helhed har der været en mere stabil vækst på knap 20% i perioden , jf. figur 8. Figur 8: Udviklingen i omsætning pr. virksomhed. Index: 1999 = 100 i den enkelte branche Index: 1999 = År Designbranchen Anden virk. rådgivn. f. rådg. vedr. planlægning, kontrol, rationalisering. Arkitektvirksomhed Reklamebureau-virksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions og maskinteknik Den private sektor i alt Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). Mens designvirksomhederne halter bagefter, hvad angår omsætning pr. virksomhed, går det bedre, hvis man ser på den gennemsnitlige omsætning pr. beskæftiget. Selvom designbranchen halter noget efter den private sektors gennemsnit på 1,8 mio. kr. pr. beskæftiget, ligger designbranchen med ca. 1 mio. kr. pr. beskæftiget på højde med både arkitekter og konsulentvirksomheder inden for anden virksomhedsrådgivning, jf. figur 9. 2

26 Figur 9: Gennemsnitlig omsætning pr. årsværk 2,0 1,8 Omsætning (mio. kr) 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 1 Designbranchen Anden virk. rådgivn. f. rådg. vedr. planlægning, kontrol, rationalisering. Arkitektvirksomhed Reklamebureau-virksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions og maskinteknik Den private sektor i alt Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). At designbranchen ligger på niveau med nogle af de øvrige videnerhverv på dette område, skal ses i sammenhæng med en lille virksomhedsstørrelse målt i omsætning og beskæftigelse pr. virksomhed. Dette indikerer, at den værdiskabende del af medarbejderne i designbranchen udgør en større andel end i de øvrige erhverv. Det kan således skyldes, at kun relativt få designvirksomheder har stabsfunktioner som sekretærer, økonomiafdelinger, markedsføringsafdelinger etc. At både designbranchen, reklamebureauer og anden virksomhedsrådgivning har en væsentligt lavere omsætning pr. medarbejder end den private sektor som helhed, kan skyldes, at der netop er tale om videnerhverv, hvor input i produktionen er lav i forhold til andre produktionsvirksomheder. Udviklingen i omsætning pr. medarbejder har over en femårig periode været nogenlunde status quo. Efter en positiv udvikling i perioden fra 2000 til 2003 er der en tendens mod faldende omsætning pr. beskæftiget fra 2003, som bringer omsætningen tilbage på 1999-niveau. Faldet mellem 2003 og 2004 er parallelt med faldet i omsætning pr. virksomhed. Da antallet af virksomheder i designbranchen er proportionalt med beskæftigelsen, har stigningen i antallet af virksomheder været medvirkende til, at antallet af beskæftigede steg relativt kraftigt fra 2003 til Den positive udvikling i omsætning pr. beskæftiget er således efterfulgt af, at flere virksomheder og dermed beskæftigede har gjort deres indtog i branchen jf. figur

27 Figur 10: Udviklingen i omsætning pr. årsværk. Index: 1999 = 100 i den enkelte branche Index: 1999 = År Designbranchen Anden virk. rådgivn. f. rådg. vedr. planlægning, kontrol, rationalisering. Arkitektvirksomhed Reklamebureau-virksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions og maskinteknik Den private sektor i alt Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). Selvom designbranchen er en lille branche med få ansatte, har den oplevet en relativ stor vækst i perioden sammenlignet med den private sektor. Sammenlignes den relative udvikling i omsætning og beskæftigelse samtidigt, ses at designbranchen klarer sig rigtigt godt sammenlignet med den private sektor generelt og også med andre videnerhverv. I diagrammet repræsenterer akserne den relative vækst i henholdsvis omsætning og beskæftigelse, jf. figur 11. Figur 11: Procentvis ændring i omsætning og beskæftigelse i forhold til den private sektor Designbranchen Anden virk. rådgivn. f. rådg. vedr. planlægning, kontrol, rationalisering Arkitektvirksomhed Reklamebureau-virksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions og maskinteknik Den private sektor i alt Procentvis ændring i beskæftigede Procentvis ændring i omsætning Kilde: Danmarks statistik: Regnskabsstatistik (REGN6, REGN7). 27

28 2.4. Eksport Eksport er en vigtig forudsætning for mange virksomheders vækst. Således har væsentligt flere vækstiværksættere eksport allerede i etableringsåret end andre virksomheder. 6 Derfor er det også afgørende for designvirksomhederne, at de får internationale kunder. Eksport af designydelser kan både forstås som eksport af produkter, hvor virksomheden producerer et endeligt produkt i en fysisk form, men også som eksport af grafiske og digitale løsninger. Herudover kan det forstås som salg af ydelser, der har konsulentkarakter som konceptudvikling, idéudvikling og research mv., se tekstboks for eksempel: Case studie: Designeksport DESIGNNORD 14 ansatte. Placering: Århus og Taiwan. DESIGNNORD har mange udenlandske kunder og har kontorer i Århus og Taiwan. Virksomhedens kerneområder er strategisk design, produktdesign indenfor lyd & lys, biotek, elektronik, telecom og maskinanlæg, interface design, afsætningsdesign (Mercantile Design) incl emballage, promotion, og POS, brand udvikling og web. Blandt kunder kan nævnes ZyXel Inc.(Taiwan,) Tetra Pak (Danmark), Tetra Pak Hoyer (USA, Italien, Brasilien), Dali AS, (Danmark), RTX Telecom (Danmark), Royal Scandinavian Bathrooms A/S (Danmark), Procare International Inc. (Taiwan), DRS Electronics Ltd (Hong Kong), Telit Telecom SpA (Italien), Plaisio Computers SA (Grækenland) mv. DESIGNNORD s design har vundet priser både i Europa, Asien og USA. Udviklingen i eksporten af designydelser viser, at designbranchen gennem det seneste årti har udviklet sig til at være en eksportsucces. Designbranchen eksporterede tilsammen for 789 mio. kr. i 2005 mod 132 mio. kr. i 1995, jf.tabel 5. Tabel : Designbranchens eksport i mio. kr Eksport Kilde: Danmarks statistik: Momsstatistik. 6 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Iværksættere og nye virksomheder, nøgletal

29 Designbranchens eksport udgør dermed en begrænset del af den samlede danske eksport, men hvis udviklingen følges over tid, har den været meget kraftig. Dette skyldes både, at branchens samlede omsætning er steget, og at eksportandelen er steget parallelt. Sammenlignes der således med den private sektor som helhed, er det bemærkelsesværdigt, at designbranchens samlede eksport er seksdoblet mellem 1997 og 2005, jf. figur 12. Figur 12: Eksport Index: 199 = 100 i den enkelte branche Index: 1999 = År Designbranchen Anden virk. rådgivn. f. rådg. vedr. planlægning, kontrol, rationalisering. Arkitektvirksomhed Reklamebureau-virksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions og maskinteknik Den private sektor i alt Kilde: Danmarks statistik: Momsstatistik. Det er dog ikke blot den absolutte udvikling, der er interessant. Eksporten udgør en stigende andel af designbranchens samlede salg. Det er en afgørende udvikling for designbranchen, at den i stigende grad bliver i stand til at sælge en større andel af ydelserne til udlandet. Det er med til at forbedre fundamentet for designvirksomhedernes fortsatte udvikling. I 2005 udgjorde eksporten ca. en fjerdedel af designernes samlede salg. Dermed 7 I 2001 ændrede Danmarks Statistik opgørelsesform for statistikken firmaernes køb og salg med en overgang fra SE-nr. til CVR-nr., hvilket implicerer et dataspring med en mindre usikkerhedsfaktor. Dataspringet er markeret med en knækket kurve. 29

30 udgør eksporten dobbelt så stor en andel af det samlede salg som i midten af 1990 erne. Sammenlignes med andre brancher, er designbranchen igen kendetegnet ved en støt positiv udvikling, jf. figur 13. Figur 13: Udviklingen i eksportandel ,50 0,45 0,40 0,35 Eksportandel 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, År Designbranchen Anden virk. rådgivn. f. rådg. vedr. planlægning, kontrol, rationalisering. Arkitektvirksomhed Reklamebureau-virksomhed Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions og maskinteknik Den private sektor i alt Kilde: Danmarks statistik: Momsstatistik. 30

31 3. Delbrancher i designbranchen Regeringens designudvalg pegede i rapporten Dansk Design 06 på, at dansk designs styrke ligger i en unik formgivningstradition med en evne til at forene æstetik og funktionalitet i produktudviklingen. Samtidig pegede udvalget på, at det er nødvendigt at undersøge, inden for hvilke designdiscipliner Danmark har en konkurrencemæssig fordel. Endelig pegede udvalget på, at der er en nyudvikling inden for designbranchen, hvor nye metoder er opstået ved at integrere faglige discipliner inden for eksempelvis marketingresearch, forbrugeradfærd, teknologi, antropologi og psykologi. Formålet med dette kapitel er på denne baggrund at undersøge, hvilke delbrancher inden for design der klarer sig bedst på en række økonomiske parametre. Kapitlet er baseret på en survey blandt mere end 600 af de største designvirksomheder i Danmark. Surveyen er efterfølgende kørt sammen med virksomhedernes nøgletal hos Danmarks Statistik. 8 Sammenfatning Virksomhederne i designbranchen grupperer sig i fem forskellige delbrancher: Kommunikationsdesign, digital design, produktdesign, indretning samt modeog tekstildesign. Kun få virksomheder i de enkelte delbrancher har aktiviteter, der overlapper på tværs af delbrancherne. Samtidig er det kun en begrænset del af designvirksomhederne, der arbejder med de seneste trends inden for design såsom brugerdreven innovation og servicedesign. Resultaterne peger på, at den mest internationaliserede delbranche er modeog tekstildesign. Designvirksomheder inden for mode og tekstil eksporterer mest pr. virksomhed og mest i forhold til omsætning, selvom disse er blandt de mindste designvirksomheder målt i beskæftigede pr. virksomhed. Det er samtidig den delbranche, der har den højeste omsætning pr. beskæftiget. Endelig har mode- og tekstildesign den største geografiske spredning. Delbrancherne produktdesign og indretning har flest ansatte pr. virksomhed, men har ellers stort set samme kendetegn som mode- og tekstildesign. Virksomheder inden for produktdesign er størst målt i ansatte. De har den næststørste omsætning pr. beskæftiget, og det er den delbranche, der har de 8 Se appendiks B for metodebeskrivelse og beskrivelse af data. 31

32 bedste eksporttal efter mode- og tekstildesign. Delbranchen indretningsarkitekter ligger på alle parametrene lige efter produktdesign. Begge delbrancher er koncentreret omkring København og Århus. Kommunikationsdesign udgør den største delbranche i antal virksomheder, men har sammen med digitaldesign den laveste omsætning pr. virksomhed og pr. beskæftiget, og de eksporterer kun en meget lille andel af omsætningen. Til gengæld har kommunikationsdesign den højeste overskudsgrad. Virksomhederne er i høj grad koncentreret i København. Resultaterne peger på, at dansk design primært gør sig gældende internationalt inden for en række af de traditionelle designområder, som det vil være muligt at fremme markedsføringen og salget af. Mens mode- og tekstildesignerne er den branche, der klarer sig bedst på flere parametre, er den største trussel, at mode- og tekstildesignvirksomhederne er så små, at der kan være barrierer i forretningsdriften, som de ikke kan overskride alene. Der er endvidere et særligt indsatsområde i forhold til virksomheder inden for kommunikationsdesign og digital design, som både er små, har en lav omsætning pr. beskæftiget og en lav eksport. En særskilt udfordring er, at kun meget få virksomheder inden for de forskellige delbrancher breder sig ind over de andre designdiscipliner. Det betyder, at mange designvirksomheder kan have svært ved at løse mere komplekse opgaver, som kræver inddragelsen af forskellige designdiscipliner Delbrancher i designbranchen Virksomhederne i undersøgelsen blev bedt om at udpege de designdiscipliner, som bedst betegner deres primære aktivitetsområder. De havde mulighed for at svare kommunikationsdesign, produkt- og industriel design, interiør- og udstillingsdesign, mode- og tekstildesign, digital- og multimediedesign, service design, brugerdreven innovation samt andet. Det har på denne baggrund været muligt at identificere fem specialiserede delbrancher under designbranchen: 1. Kommunikationsdesign. Virksomhederne i denne gruppe laver grafisk design, skiltedesign, tryk, branding og corporate identity. Kun få procent af virksomhederne i denne gruppe har aktiviteter inden for de øvrige designdiscipliner. 2. Digital design. Virksomhederne i denne gruppe laver hjemmesider, animationer samt komponenter til film og tv, computerspil etc. Herudover laver to tredjedele i gruppen kommunikationsdesign, mens kun få procent i grupperne har de andre discipliner som centrale aktiviteter. 32

33 3. Produkt- og industriel design. Virksomhederne i denne gruppe designer forbrugsprodukter, møbler etc., og lever næsten udelukkende af denne form for design. 4. Indretningsarkitekter. Disse virksomheder er dedikeret til indretning både i forbindelse med private hjem, men i stigende grad også domicilindretning samt indretning af danske og internationale butiks-, hotel- og restaurationskæder. Kun få i denne delbranche har aktiviteter inden for de øvrige områder.. Mode- og tekstildesign. Mode- og tekstilvirksomhederne er fokuseret inden for deres område og kun få breder sig ud til de øvrige områder. 9 Kun få af virksomhederne arbejder med de nyere discipliner brugerdreven innovation og servicedesign som et af deres forretningsområder. Således svarer kun 3% af virksomhederne, at de arbejder med servicedesign, og 2% med brugerdreven innovation. Det er særligt virksomheder inden for kommunikationsdesign, der arbejder med servicedesign (8%), mens det er under 3% i alle de øvrige brancher. Brugerdreven innovation er mest udbredt inden for digital design (5%) og produktdesign (4%). Som resultat af det opereres der i det følgende med fem delbrancher: Kommunikationsdesign, digitalt design, produktdesign, indretningsarkitekter og mode- og tekstildesign Se tekstboks for eksempler på virksomheder i de enkelte delbrancher: Case studie: Kommunikationsdesign Rumfang 7 ansatte. Placering: København. Rumfang arbejder med visuel kommunikation indenfor web, magasiner, corporate identity, beretninger og information. Blandt kunder kan nævnes Kræftens Bekæmpelse, Universitetsavisen, MT Højgaard, Vækstfonden m.fl. Rumfang er ISO kvalitetscertificeret. I konkurrence med to andre designbureauer vandt Rumfang i oktober måned opgaven med at udvikle en ny designlinje til Hillerød Kommune. Opgaven indebar også en fortolkning af det byvåben, der tidligere på året blev kåret som vinder i en designkonkurrence blandt borgerne. 9 Se appendiks B for fordeling af virksomheder inden for forskellige designdiscipliner. 33

34 Idé Skilte 12 ansatte. Placering: Horsens. Idé Skilte har specialiseret sig indenfor skilte. Firmaet leverer ydelser indenfor henvisningsskilte, facader, pyloner, byggepladsskilte, udstillinger mv. Idé Skilte har vundet IF Design Award Contest Case studie: Digital design 108 A/S 40 ansatte. Placering: København A/S udvikler mange former for digitalt design: Design til web, flash, infostandere og tv-skærme. I mange projekter arbejdes med brugercentreret design, og brugerne involveres aktivt i research-, design- og evalueringsfaserne. Blandt kunder indenfor digitalt design kan nævnes Carlsberg, DR, Folketinget, Udenrigsministeriet, Alm. Brand, Det Kongelige Teater m.fl A/S er en af de virksomheder inden for digital design, der også arbejder med kommunikationsdesign. Et tredje centralt forretningsområde er servicedesign. Spild af Tid 4 ansatte. Placering: København. Spild af Tid arbejder med animationer, illustrationer og grafik til film, TV, print og New Media. Spild af Tid blev stiftet i 2000 af fire tegnere og grafikere fra Danmarks Designskole og modtog i 2002 Den Danske Designpris. Inden for digital design har firmaet bl.a. lavet diverse animerede program-introer til forskellige tv-programmer på DR1, DR2, TV2 og TV2 News, hjemmesider for bl.a. Københavns Universitet samt musikvideoer og hjemmesider for flere forskellige danske bands. Inden for kommunikationsdesign har Spild af Tid bl.a. lavet illustrationer og tryk for flere aviser, magasiner, DSB, TDC og forskellige bands. For det danske band Nephew og dets seneste plade har Spild af Tid lavet en samlet løsning med pladeomslag og musikvideo med en ensartet grafisk stil, der også anvendes på bandets hjemmeside, t-shirts, plakater og singler. Spild af Tid vandt en grammy for musikvideoen. 34

35 Case studie: Produktdesign Designit 76 ansatte. Placering: Århus, København, Paris, München & Oslo. Designit tilbyder en integreret designydelse, der kan bidrage til virksomheders produktskabelse ved at inddrage design fra idéen til det endelige produkt og den efterfølgende marketing. Designit har leveret ydelser til firmaer som Bang & Olufsen, Novo Nordisk, Microsoft Business Solutions, Modulex, Mercedes- Benz, Redgreen, og Trip Trap Denmark. I løbet af de sidste fire år har Designit åbnet afdelinger i København (2003), Paris (2005), og senest i München (2006). Designit s har bl.a. udarbejdet FlexPen for og i samarbejde med Novo Nordisk. FlexPen er en insulinpen, der i udseendet minder om en kuglepen. Jacob Jensen Design 10 ansatte. Placering: Hejlskov ved Skive. Jacob Jensen grundlagde sit firma i 1958 og har siden tegnet en række kendte og prisbelønnede produkter. Han er især kendt for det klassiske formsprog for Bang & Olufsen, som han gennem tiden har tegnet 234 produkter for, Kirk (telefoner), Rosti (Margrethe-skålen), Vestas (vindmøller), støvsugere (Nilfisk) og hårde hvidevarer (Gaggenau). I dag designer firmaet bl.a. tandlægestole, mobile reoler, hårde hvidevarer, headsets, rundkørsler, grafisk identitet (for Socialdemokratiet mv.) og i eget navn bl.a. ure, briller, telefoner, vejrstationer og køkkener. Case studie: Indretningsarkitekter Riis Retail A/S 168 ansatte. Placering: Kolding. Riis Retail er et indretningsarkitektfirma, der har specialiseret sig i indretningen af butikker, både i Danmark og i andre europæiske lande. Riis Retail har over de sidste ti år designet indretningen i over 500 butikker, blandt andet for store kæder som Illum, Vila, Only, Lego, Veromoda, Jack Jones, Selected, Bestseller, Bolia, Bo Concept og 3

36 Bang & Olufsen. Firmaets ansatte inkluderer mere end tyve projektledere og adskillige medarbejdere i designstillinger som f.eks. metal og teknisk designarbejde. 10% er designuddannede. Udover de faste medarbejdere besidder Riis Retail et europæisk kontaktnetværk, der inkluderer over 3000 håndværkere og designudbydere. Tobi 30 ansatte. Placering: Værløse. Tobi er et butiksindretningsfirma, der tilbyder indretning af butikker i Danmark. Der er fokus på fleksible indretningsløsninger, som giver en optimal mulighed for at skabe omsætning, og som kan hjælpe butikkerne til at differentiere sig. Tobi blev grundlagt i 1972 og har på nuværende tidspunkt 30 ansatte, der inkluderer professionelle indretningsarkitekter og arkitekter. Tobi samarbejder med en lang række virksomheder, bl.a. BR Legetøj, Toys R Us, Neye Lædervarer, Disney shop in shop, Aldo Sko, Hunkemöller, B.O. Bøger, Troelstrup, Odense ZOO, FDM rejsebureau og FDM testcenter. Case studie: Mode- og tekstil Rützou 20 ansatte. Placering: København. Susanne Rützou startede modevirksomhed i eget navn i 2000 med 3 ansatte. Siden er virksomheden vokset til 20 ansatte, som varetager hele processen fra design og produktudvikling til salg og distribution. Susanne Rützou har vundet flere priser for sit tøjdesign, både i eget navn og for andre tøjnavne. Rützou eksporterer 70% af sin kollektion, primært til England og Frankrig. NOIR 8 ansatte. Placering: København. NOIR er en modevirksomhed, der blev stiftet i NOIR er fra starten sat strategisk op til global markedsføring og salg. Med en strategisk holdning til design samt et koncept med fokus på bæredygtighed har NOIR bl.a. været på forsiden af Vogue. NOIR åbnede i september 2006 London Fashion Week. NOIR udarbejder bl.a. pelskollektioner for Birger Christensen A/S samt en speciel kollektion til receptioner og standpersonale for Novo Nordisk. 36

37 Den største gruppe virksomheder udgøres af de virksomheder, der arbejder med kommunikationsdesign. Den næststørste delbranche i undersøgelsen er produktdesignerne efterfulgt af mode- og tekstilvirksomheder samt den digitale delbranche. Den mindste delbranche er indretningsdesignerne, jf. figur 14. Figur 14: Virksomheder fordelt på delbranche % Delbranche 30% 25% Antal 20% 15% 10% 5% 0% 32% 1% 21% 14% 16% Kommunikationsdesign Digitaldesign Produktdesign Indretning Mode- og tekstildesign Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. Fordelingen af designvirksomheder viser, at der er klyngedannelse omkring København og i mindre grad Århus. Dette er i store træk gældende for de fleste af delbrancherne. Det er særligt virksomheder inden for kommunikationsdesign og digitaldesign, der er koncentreret i hovedstadsområdet. Det skal dog fremhæves, at også Vestsjælland markerer sig i denne branche. Århus-området markerer sig især som provinsens stærkeste designcentrum inden for delbrancherne indretning samt produktdesign. Mode- og tekstildesign har den største geografiske spredning. Her ligger en del virksomheder i Ringkøbing og Vejle amter. Dette hænger formodentligt sammen med områdernes erhvervs- og uddannelsesstruktur. Det tidligere Ringkøbing amt har traditionelt været kendt for en stærk tekstilindustri, ikke mindst i Herning-Ikast området, der også er hjemsted for TEKO-centrets mode- og tekstiluddannelser. Det tidligere Vejle Amt er hjemsted for Designskolen i Kolding, og begge områder har en lige så stor andel af virksomheder inden for mode- og tekstildesign som Århus-området jf. tabel 6. 37

38 Tabel 6: Den geografiske fordeling af delbrancher K o m m u n i - k a t i o n D i g i t a l d e s i g n P r o d u k t I n d r e t n i n g M o d e - o g t e k s t i l I a l t S t o r k ø b e n h a v n 60 % 55 % 48 % 45 % 43 % 50 % F r e d e r i k s b o r g A m t 8 % 3 % 6 % 9 % 6 % 6 % R o s k i l d e A m t 5 % 3 % 1 % 6 % 6 % 4 % V e s t s j æ l l a n d s A m t 2 % 8 % 3 % 2 % 6 % 4 % S t o r s t r ø m s A m t 1 % 3 % 2 % 2 % 2 % 2 % F y n s A m t 1 % 7 % 5 % 6 % 4 % 4 % S ø n d e r j y l l a n d s A m t 3 % 0 % 3 % 2 % 4 % 2 % R i b e A m t 2 % 2 % 2 % 0 % 0 % 2 % V e j l e A m t 2 % 2 % 2 % 3 % 8 % 3 % R i n g k ø b i n g A m t 2 % 3 % 2 % 5 % 8 % 3 % Å r h u s A m t 11 % 10 % 17 % 17 % 8 % 14 % V i b o r g A m t 1 % 0 % 5 % 2 % 4 % 2 % N o r d j y l l a n d s A m t 2 % 2 % 2 % 3 % 2 % 2 % I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Kilde: Rambøll Management (survey) og Danmarks Statistik Beskæftigelse inden for delbrancherne Produktdesignvirksomhederne i undersøgelsen er, efterfulgt af indretning og digital design, de største med hensyn til antal ansatte. Mode- og tekstildesignvirksomhederne er de næstmindste virksomheder. Virksomhederne inden for kommunikationsdesign er de mindste virksomheder, jf. figur 15. Figur 1: Gennemsnitligt antal beskæftigede i årsværk 2004 Antal i årsværk Delbranche 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 1,6 2,6 2,9 2,7 1,7 2,2 0 Kommunikationsdesign Digitaldesign Produktdesign Indretning Mode- og tekstildesign Samlet Kilde: Rambøll Management (survey) og Danmarks Statistik. 38

39 Omsætning inden for delbrancher Omsætningen pr. virksomhed varierer ligeledes mellem brancherne. Kommunikationsdesign og digital design har en væsentligt lavere omsætning pr. virksomhed end de øvrige brancher. Dette er særligt markant i lyset af, at virksomhederne inden for digital design beskæftigelsesmæssigt er store. Produktdesignvirksomhederne og indretningsdesignerne har den største omsætning pr. virksomhed, jf. figur 16. Figur 16: Gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed 2004 Mio. Kr Kommunikationsdesign Digitaldesign Produktdesign Delbranche 2,1 2,9,2 4,7 3,7 3, Indretning Mode- og tekstildesign Samlet Kilde: Rambøll Management (survey) og Danmarks Statistik. Omsætningen pr. beskæftiget er højst inden for mode- og tekstilbranchen, efterfulgt af produktdesign og indretning. Den mindste omsætning pr. beskæftiget findes i kommunikationsdesign og digitaldesign, jf. figur 17. Figur 17: Gennemsnitlig omsætning pr. beskæftiget i mio. kr. i 2004 Mio. Kr. 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0 Kommunikationsdesign Digitaldesign Produktdesign Delbranche 1,4 1,1 1,8 1,7 2,2 1,6 Indretning Mode- og tekstildesign Samlet Kilde: Rambøll Management (survey) og Danmarks Statistik. 39

40 Eksport inden for delbrancher Mode- og tekstildesign har den højeste eksport pr. virksomhed. Modsat er kommunikationsdesign og digital design kendetegnet ved en relativ lille eksport. De to grupper virksomheder kommunikationsdesign og digitaldesign der samlet set udgør den største del af den danske designbranche, har således en lille eksport, jf. figur 18. Figur 18: Gennemsnitlig eksport pr. virksomhed i mio. kr Mio. Kr. 1,5 1,0 0,5 0 0,1 0 Kommunikationsdesign Digitaldesign Produktdesign Delbranche 0,9 0,7 1,3 0, Indretning Mode- og tekstildesign Samlet Kilde: Rambøll Management (survey) og Danmarks Statistik. Forskellen mellem kommunikations- og digitaldesignerne og resten af designbranchen går igen, hvis eksporten sammenlignes med omsætningen. Således er det kun en meget lille del af kommunikations- og digitaldesignvirksomhederne, der har en udenlandsk kunde. Produktdesignerne og mode- og tekstildesignvirksomhederne ligger over gennemsnittet med den relativt største eksport, jf. figur 19. Figur 19: Eksportandel af samlet omsætning 2004 Andel i procent Delbranche 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2% 2% 18% 16% 34% 14% Kommunikationsdesign Digitaldesign Produktdesign Indretning Mode- og tekstildesign Hele branchen Kilde: Rambøll Management (survey) og Danmarks Statistik. 40

41 4. Organisering af designvirksomhederne Regeringens designudvalg pegede i rapporten Dansk Design 06 på en række forhold, som er vigtige for designbranchens vækst og udnyttelsen af design i det øvrige erhvervsliv. For det første betyder designvirksomhedernes begrænsede størrelse, at erhvervslivet har vanskeligt ved at få dækket alle designbehov af én leverandør. For det andet har designvirksomhederne ifølge udvalget ikke tilstrækkelige forretningsmæssige kompetencer til at indgå i maksimalt samarbejde med erhvervslivet. For det tredje er der i stigende grad forretningspotentiale for designvirksomheder, der kobler designkompetencer med marketingresearch, teknologiske kompetencer, viden om forbrugeradfærd og analytiske kompetencer som fx psykologi og antropologi. I dette kapitel analyseres derfor sammenhængen mellem virksomhedernes organisering, medarbejdersammensætning og medarbejderrelationer samt designvirksomhedernes økonomiske præstationer. Kapitlet er baseret på en survey blandt over 600 af de største designvirksomheder i Danmark. 10 Sammenfatning Designbranchen består af mange små virksomheder, men de større designvirksomheder har en større omsætning pr. beskæftiget og højere eksportandel end de mindre designvirksomheder. I forlængelse heraf viser det sig, at selskaber klarer sig bedre end designvirksomheder, der er enkeltmandsejede. Alligevel er hovedparten af designvirksomhederne enkeltmandsejede. Endvidere viser det sig, at de mest succesfulde virksomheder er kendetegnet ved at anvende en pris for deres ydelser, der er baseret på en fastsat pris pr. opgave eventuelt med del i en efterfølgende profit. Mange designvirksomheder fakturerer i stedet en timepris for deres arbejde. I forlængelse heraf klarer de designvirksomheder, der ofte samarbejder med kunder og leverandører om udvikling af produkter og ydelser, sig bedre end andre designvirksomheder. Langt hovedparten samarbejder dog ikke med deres værdikæde. For de helt små designvirksomheder er der sammenhæng mellem gode præstationer og samarbejde med andre designvirksomheder. 10 Se appendiks B for metodebeskrivelse og beskrivelse af data. 41

42 Analysen understøtter, at virksomheder, der anvender tværfaglige kompetencer, klarer sig bedre end andre designvirksomheder. De virksomheder, der kobler designere med ingeniører, handelshøjskoleuddannede og universitetsuddannede, er både større og klarer sig bedre end andre målt i omsætning pr. beskæftiget og eksport. Det tyder på, at der er et forretningspotentiale for dem, der kobler designkompetencer med viden om markedet og forbrugeradfærd, teknologiske kompetencer og analytiske kompetencer. Designvirksomheder med en designfaglig direktør ansætter dog primært designere og kun i lille udstrækning personer med andre kompetencer. Resultaterne peger på, at der er behov for øget opmærksomhed mod designvirksomhedernes forretningsmodel, organisering og kompetencer. Det er vigtigt, at designvirksomhederne organiserer deres forretningsmodel på den mest hensigtsmæssige måde, og at designbranchen i større omfang får og opbygger netværk med deres værdikæde. Det handler ikke kun om, at designerne får øget forretningsforståelse, eller at designvirksomhederne i større omfang indoptager forretningsmæssige kompetencer såvel som andre analytiske kompetencer. Det handler også om at sikre øget tværfaglighed i branchen. Endelig er det vigtigt med virksomhedernes størrelse allerede fra starten. Eventuelt i form af, at flere starter virksomheder som partnere i stedet for at starte op selvstændigt. Men også for de store virksomheder er der et potentiale i at organisere sig mest hensigtsmæssigt Virksomhedernes størrelse Designbranchen er kendetegnet ved mange, meget små virksomheder. De små virksomheder i designbranchen kan betyde, at det kan være svært at honorere designkøberes krav, særligt de mere komplekse og krævende opgaver. Hvis opgaverne bliver større, mere komplekse og presset af en kort tidshorisont, kan virksomhedernes volumen være afgørende for, om de kan løse opgaven. Men virksomhedernes volumen kan også være afgørende for, om køberne har tillid til, at de kan løse deres opgaver. Derfor stilles i dette afsnit skarpt på sammenhængen mellem virksomhedernes størrelse og deres økonomiske præstationer. Undersøgelsen viser, at designvirksomhederne klarer sig bedre, jo større de er. Der er en positiv sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og omsætningen pr. beskæftiget og eksportens andel af omsætningen. Jo større virksomhederne er, jo større omsætning formår de at skabe for hver medarbejder. Dog er der en tendens til, 42

43 at virksomheder med over 10 ansatte ikke har så stor en omsætning pr. beskæftiget som virksomheder med mellem 6 og 10 beskæftigede. Dette kan eventuelt hænge sammen med, at en større virksomhed har behov for flere tværgående og overordnede funktioner eller andre lokalebehov end helt små virksomheder, men det har ikke været muligt at afklare dette med undersøgelsen. Det er særligt de helt små virksomheder, der har svært ved at skabe en høj omsætning pr. beskæftiget. Ligeledes er eksportandelen væsentligt mindre for de helt små virksomheder. Og der er en uafbrudt positiv sammenhæng mellem virksomhedernes størrelse og deres eksportandel. Større designvirksomheder har en bedre eksportandel end små designvirksomheder, jf. tabel 7. Tabel 7: Virksomheders størrelse målt i ansatte, omsætning og eksport Beskæftigede Omsætning Omsætning pr. beskæftiget Eksportandel 1 2 0,8 mio. kr. 0,5 mio. kr. 5% 3 5 2,7 mio. kr. 0,7 mio. kr. 16% ,3 mio. kr. 1,1 mio. kr. 18% > 10 15,3 mio. kr. 0,8 mio. kr. 22% Gennemsnit 2,9 mio. kr. 0,6 mio. kr. 10% Kilde: Survey, Rambøll Management A/S, egne beregninger. Dette er i overensstemmelse med anden erhvervsøkonomisk statistik, der bl.a. peger på, at de virksomheder, der allerede fra starten etableres som selskaber med ansatte, ser ud til at klare sig bedre end andre nyetablerede virksomheder Ejerstruktur I dette afsnit undersøges sammenhængen mellem virksomhedernes ejerstruktur og virksomhedernes præstationer inden for størrelse, omsætning pr. beskæftiget og eksportandel. Langt de fleste virksomheder i designbranchen er enkeltmandsejede. Dette hænger sammen med branchens struktur af virksomheder med kun en eller to beskæftigede. En fjerdedel af virksomhederne er anpartsselskaber, mens lidt mere end hver tiende er aktieselskab, jf. figur Erhvervs- og Byggestyrelsen (2006): Iværksættere og nye virksomheder, nøgletal

44 Figur 20: Virksomhedernes fordeling på ejerstruktur 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 62% Enkeltmandsejet 38% Aps eller A/S Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. Ejerstrukturen hænger naturligt sammen med virksomhedernes størrelse. De små virksomheder er ofte et enkeltmandsværk, mens partnerejede virksomheder og aktieselskaber kræver flere involverede interessenter allerede fra starten. Særligt partnereje er i mange tilfælde udtryk for, at flere er gået sammen om at starte fælles virksomhed. Hermed kan virksomhederne allerede i opstartsfasen overkomme de ulemper, der kan være ved at være en lille virksomhed. Størrelsesfordelingen viser sig også at være skæv med hensyn til virksomhedernes ejerstruktur. Kun meget få af de helt små virksomheder er organiserede som parterejede eller aktionærejede selskaber. De små virksomheder er i stedet organiserede som enkeltmandsejede virksomheder. Hovedparten af designvirksomhederne i den mellemstore gruppe er partnerejede. Hovedparten af virksomhederne i den helt store gruppe er aktieselskaber, jf. tabel 8. Tabel 8: Virksomhedsstørrelse og ejerstruktur Beskæftigede > 10 I alt Enkeltmandsejet 87% n = % n = 42 11% n = 7 8% n = 3 62% n = 391 Aps eller A/S 14% n = 52 69% n = 95 89% n = 54 93% n = 36 38% n = 237 I alt 101% n = % n = % n = % n = % n = 628 Kilde: Survey, egne beregninger. 44

45 Selskaberne er bedre til at skabe en høj omsætning pr. medarbejder end de enkeltmandsejede virksomheder. Der er flest enkeltmandsejede virksomheder blandt de virksomheder, der har den laveste omsætning pr. beskæftiget, og selskaberne er klart overrepræsenteret blandt de virksomheder, der har størst omsætning pr. beskæftiget i forhold til den andel, de udgør generelt set, jf. figur 21. Figur 21: Ejerform og omsætning pr. beskæftiget Virksomheder fordelt på grupper efter omsætning pr. beskæftiget 100% 90% 6% 62% 29% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 33% 36% 71% 0% Bedste 10% Bedste 25% Dårligste 25% Enkeltmandsejet Aps eller A/S Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. Også blandt virksomheder med den højeste eksportandel er aktie- og partnerselskaberne overrepræsenteret, mens meget få enkeltmandsejede virksomheder er blandt dem, der eksporter den største del af deres omsætning, jf. figur 22. Figur 22: Ejerstruktur og eksportandel Virksomheder fordelt på grupper efter eksportandel 100% 90% 84% 71% 30% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 16% 27% 70% 0% Bedste 10% Bedste 25% Dårligste 25% Enkeltmandsejet Aps eller A/S Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. 4

46 Opsummerende er det selskaberne, der klarer sig bedst med hensyn til omsætning og eksport, mens enkeltmandsvirksomhederne klarer sig dårligst. Dette falder sammen med, at de store virksomheder klarer sig væsentligt bedre end de små virksomheder. De helt store virksomheder er ofte aktieselskaber, og helt store virksomheder klarer sig godt i sammenligning med andre. Også partnerejede virksomheder klarer sig godt, hvilket er sammenfaldende med, at mellemgruppen af designvirksomheder klarer sig bedre end de helt små. At det er selskaber, der klarer sig bedst, er sammenfaldende med den generelle iværksætterstatistik, der viser, at nye virksomheder etableret som selskaber har en betydeligt højere gennemsnitlig omsætning end personligt ejede nye virksomheder i etableringsåret og en væsentligt bedre eksport. Og selskaberne har en betydeligt større sandsynlighed for at overleve og opnå vækst end de personligt ejede nye virksomheder. 12 Stiftelsen af en partnerejet virksomhed sikrer således med større sandsynlighed tilstedeværelsen af forskellige kompetencer og volumen allerede fra starten, hvilket gør virksomhederne i stand til at løfte vanskelige opgaver. Fordelt på brancher viser det sig, at det særligt er virksomheder inden for kommunikationsdesign og mode- og tekstildesign, der er enkeltmandsejede virksomheder. Det er interessant set i lyset af, at brancherne klarer sig så forskelligt. Mode- og tekstildesignerne formår således at klare sig godt på trods af deres ejerstruktur. Inden for produktdesign og indretning er der til gengæld en tendens til, at flere virksomheder er selskaber. Dette hænger i høj grad sammen med, at det også er blandt disse brancher, man finder de største virksomheder, jf. tabel 9. Tabel 9: Ejerstruktur i forskellige delbrancher Inden for kommunikationsdesign er der færre aktionærejede virksomheder (7%) og flere enkeltmandsejede virksomheder (68%) end gennemsnitligt. Inden for digitalt design er fordelingen af virksomheder på ejerstruktur lig fordelingen for alle virksomheder. Blandt virksomheder inden for produktdesign er der markant færre enkeltmandsejede virksomheder (3%) og markant flere partnerejede (31%) og aktionærejede virksomheder (16%). Blandt indretningsarkitektvirksomheder er der markant færre enkeltmandsejede virksomheder (3%) og markant flere partnerejede (31%) og aktionærejede virksomheder (16%). Inden for mode- og tekstildesign er der relativt mange enkeltmandsejede virksomheder (74%) og særligt færre aktionærejede virksomheder (%). 12 Erhvervs- og Byggestyrelsen: Iværksættere og nye virksomheder, nøgletal

47 4.3. Prismodeller Det er afgørende for en virksomhed, at den får den pris for ydelsen, som den reelt er værd. Hvis virksomhederne tager for få penge for en opgave, snyder de i realiteten sig selv. Prisfastsættelse af en uhåndgribelig ydelse som en designydelse kan imidlertid godt være vanskelig. Der er forskellige måder, virksomhederne forsøger at håndtere dette på. I dette afsnit undersøges sammenhængen mellem virksomhedernes prismodel og deres økonomiske præstationer. I afsnittet undersøges følgende prismodeller, som designbranchen i undersøgelsen har oplyst, at den anvender: En fastsat pris for opgaven, som sikrer, at virksomheden får et fast beløb. Dette gør designvirksomhederne mere afhængige af at kunne fastsætte prisen ud fra, hvad opgaven er værd for kunden, og fastsætte prisen korrekt ved kontraktindgåelse. Samtidig får virksomhederne et incitament til at nedbringe omkostningerne i forbindelse med opgavens udførelse. En fastsat pris for opgaven med en procentdel af den efterfølgende profit for produktet samt royalties medfører, at designvirksomhederne deler en del af risikoen for produktets succes eller fiasko med producenten. Time/dagspris medfører risikoen for, at virksomheden ikke får del i den reelle værdi, som designydelsen har for kunden, men kun får dækket dens produktionsomkostninger. Der er en klar overvægt af virksomheder, der tager en fast pris for opgaven. Næsten 6 ud af 10 designvirksomheder anvender denne aflønningsform. Derefter følger gruppen af virksomheder, der tager en timepris eller dagspris for gennemførelsen af opgaven. 3 ud af 10 designvirksomheder anvender denne aflønningsform. Endeligt er det få designvirksomheder, der knytter designet sammen med en efterfølgende andel af profitten for de produkter, som deres design anvendes i, eller anvender andre aflønningsformer jf. figur 23. Figur 23: Prismodeller i designbranchen 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3% 4% 6% 4% 28% Fastsat pris Fastsat pris for Timepris/ Royalties fra Andet for opgaven opgaven samt pro- dagspris rettigheder centdel af profit Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. 47

48 Blandt de virksomheder, der har størst omsætning pr. beskæftiget, er en fastsat pris den mest udbredte prismodel. Her skal det også fremhæves, at blandt de virksomheder, der klarer sig bedst, benytter en større andel fast pris samt procentdel af profit som aflønningsform. Til gengæld er der ingen af de bedste 10% af virksomhederne, der anvender royalties fra rettigheder, mens timepris/dagspris næsten ikke er udbredt blandt dem, der har den bedste omsætning pr. beskæftiget. jf. figur 24. Figur 24: Prismodel og omsætning pr. beskæftiget 100% Virksomheder fordelt på grupper efter omsætning pr. beskæftiget 90% 80% 16% 7% 6% 24% 14% 2% 70% 8% 13% 3% 11% 37% 60% 50% 40% 30% 64% 62% 20% 47% 10% 0% Bedste 10% Bedste 25% Dårligste 25% Andre aflønningsformer Fastsat pris samt procentdel af profit Timepris/dagspris Fastsat pris Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. Eksportandelen hænger også sammen med prismodellen: Timeprismodellen er næsten ikke-eksisterende blandt de virksomheder, der eksporterer mest. De eksporterende virksomheder bruger for langt overvejende en fastprismodel. Over to tredjedele af de bedste 10% anvender fastpris, mens kun godt halvdelen af de dårligste 75% anvender fastpris, og en tredjedel anvender time-/dagspris, jf. figur

49 Figur 2: Virksomhedens generelle prismodel og eksportandel Virksomheder fordelt på eksportandel 100% 90% 16% 21% 1% 2% 80% 6% % 8% 70% 12% 30% 60% 50% 40% 30% 20% 69% 62% 3% 10% 0% Bedste 10% Bedste 25% Dårligste 25% Andre aflønningsformer Fastsat pris samt procentdel af profit Timepris/dagspris Fastsat pris Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. Opsummerende er der en klar sammenhæng mellem virksomhedernes prismodel og virksomhedernes økonomiske præstationer. Der er forskel på udbredelsen af forskellige prismodeller i de forskellige delbrancher. Særligt er der mange virksomheder, der anvender time- eller dagspris inden for kommunikationsdesign og digital design, mens disse ikke er særligt udbredt blandt de øvrige delbrancher. Inden for produktdesign, indretning samt mode- og tekstildesign er der til gengæld relativt få virksomheder, der anvender time- eller dagspris Virksomhedernes kompetenceprofil I dette afsnit undersøges virksomhedernes uddannelsesmæssige kompetenceprofil og sammenlignes med deres økonomiske præstationer. Det undersøges således, om der er en sammenhæng mellem medarbejdernes 49

50 forskellige uddannelser og virksomhedens økonomiske præstationer. Designbranchen beskæftiger mange forskellige kompetencer. Der er dog en relativt stærk designfaglig profil. Således har over halvdelen af de beskæftigede i branchen enten en lang designuddannelse (33%), en arkitektuddannelse (12%) eller en kort designuddannelse (9%). Til gengæld er den forretningsorienterede og analytiske gruppe bestående af handelshøjskoleuddannede (6%), universitetsuddannede (7%) eller ingeniøruddannede (3%)relativtbeskeden.Entredjestørregruppebestårafpersoner,derenten er faglærte (12%), ufaglærte (7%) eller kontoruddannede (3%), jf. figur 26. Figur 26: Fordeling af faggrupper i procent 35% Uddannelser 30% 25% 20% 15% 10% 5% 9% 33% 12% 7% 6% 3% 3% 12% 7% 9% 0% Kort designuddannelse Lang designuddannelse Arkitekt Universitetsuddannede Handelshøjskoler Ingeniører kontoruddannede Faglærte Ufaglærte Andre Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. Virksomhederne i designbranchen kan overordnet set fordeles i tre grupper med markant forskellig medarbejdersammensætning. 13 Designfaglig profil. Virksomhederne i denne gruppe er karakteriseret ved at have væsentligt flere medarbejdere med en designfaglig (kort eller lang designuddannelse eller arkitektuddannelse) uddannelse end gennemsnittet af designvirksomhederne. Gennemsnitligt har 74% af medarbejderne blandt denne gruppe virksomheder designfaglig uddannelse, mens 11% har en analytisk og 8% en håndværksfaglig uddannelse. Analytisk profil. Virksomhederne i denne gruppe er kendetegnet ved, at over gennemsnittet af de ansatte har en analytisk uddannelse (universitet, handelshøjskole eller ingeniør). Gennemsnitligt har 57% 13 Se appendiks B for sammensætningen af de enkelte kompetenceprofiler. 0

51 af medarbejderne blandt denne gruppe virksomheder en analytisk uddannelse, mens 26% har en designfaglig uddannelse. 13% har en håndværksfaglig uddannelse. Håndværksfaglig profil. Virksomhederne i den tredje gruppe er kendetegnet ved, at der gennemsnitligt er flere med en håndværksmæssig uddannelsesprofil (faglærte, ufaglærte eller kontoruddannede). Det gælder for 75% af medarbejderne i denne gruppe virksomheder, mens 15% har en designfaglig uddannelse, og 6% har en analytisk uddannelse. Grupperes virksomhederne efter kompetenceprofil og beskæftigelse, er det mest markante resultat, at der er sammenhæng mellem virksomhedernes kompetenceprofil og størrelse. Blandt de analytiske virksomheder er der en langt større andel mellemstore eller store virksomheder end blandt virksomhederne med designfaglig eller håndværksmæssig profil, jf. tabel 10. Tabel 10: Fordeling af kompetenceprofil på beskæftigelse Beskæftigede > 10 Designfaglig 57% 29% 8% 6% 100% profil n = 162 n = 82 n = 24 n = 16 n = 284 Analytisk 35% 35% 17% 12% 100% profil n = 40 n = 41 n = 20 n = 14 n = 115 Håndværks- 56% 24% 13% 7% 100% profil 67 = 391 n = 28 n = 16 n = 8 n = 119 Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. Den størrelsesmæssige forskel kan være en forklaring på, at virksomhederne med en analytisk profil er mest tværfaglige, fordi flere ansatte øger sandsynligheden for, at der er flere forskellige uddannelser repræsenteret. Denne forklaring synes da også at gælde for de virksomheder, der har en analytisk og håndværksmæssig profil, idet fagspredningen er størst blandt de virksomheder, der er partnerejede eller aktionærejede, og dermed blandt de største virksomheder. Dette er dog ikke tilfældet med de designfaglige virksomheder, idet 84% af de ansatte i partnerejede virksomheder eller aktieselskaber har en designfaglig uddannelse. 14 Det viser sig, at virksomheder med en analytisk kompetenceprofil har den største omsætning pr. beskæftiget. Dette gør sig gældende på tværs af størrelsesgrupper. Desuden viser det sig, at omsætningen stiger med 14 Se appendiks B for sammensætningen af de enkelte kompetenceprofiler. 1

52 virksomhedens størrelse. Dog ser det ikke ud til, at de designfaglige virksomheder formår at høste gevinsten ved at vokse sig store, jf. tabel 11. Tabel 11: Omsætning pr. beskæftiget i forsk. kompetenceprofiler Beskæftigede Designfaglig Analytisk Håndværksmæssig 1 2 0,4 mio. kr. n = ,8 mio. kr. n = ,23 mio. kr. n = 23 0,6 mio. kr. n = 27 0,9 mio. kr. n = 27 0,9 mio. kr. n = 24 0,5 mio. kr. n = 57 0,7 mio. kr. n = 16 0,6 mio. kr. n = 85 I alt 0, mio. kr. n = 201 0,9 mio. kr. n = 78 0,6 mio. kr. n = 8 Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. De analytisk stærke virksomheders førerposition er knap så stærk i forhold til eksportandelen. Her er der en klar positiv sammenhæng mellem størrelsen og eksportens andel af den samlede omsætning for alle tre grupper. Jo større virksomhed, jo større eksportandel. Mellem de tre kompetencegrupper er det mest bemærkelsesværdige, at de designfaglige virksomheder eksporterer klart mest blandt de små virksomheder, mens de mindste virksomheder med en håndværksmæssig profil næsten ikke har nogen eksport. Samtidig viser det sig dog, at de designfaglige virksomheder mister lidt af pusten i forhold til de andre kompetenceprofiler, jo større de er. Således stiger eksportandelen markant stærkere blandt både de analytiske og håndværksmæssige virksomheder med størrelsen, så de største har en højere eksportandel, end det er tilfældet med de designfaglige virksomheder jf. tabel 12. Tabel 12: Eksportandel fordelt på kompetenceprofil Beskæftigede Designfaglig Analytisk Håndværksmæssig % n = % n = % n = 29 I alt 12% n = 207 6% n = 28 11% n = 30 20% n = 22 12% n = 80 1% n = 60 13% n = 21 22% n = 13 7% n = 94 Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. 2

53 Samlet set ser det ud til, at der er en sammenhæng mellem virksomhedernes kompetenceprofiler og virksomhedernes præstationer. Særligt hvad angår omsætning pr. medarbejder. De analytiske virksomheder klarer sig bedst uanset størrelse. Til gengæld viser det sig, at sammenhængen er mindre klar, hvad angår eksport; her er det mere afgørende, om virksomhederne er store eller små. De virksomheder, der har medarbejderkompetencer med en handelshøjskole-, universitets- eller ingeniøruddannelse, klarer sig bedre end andre designvirksomheder, når det gælder omsætningen per medarbejder, men ikke bedre, når det gælder eksportandel. Både hvad angår omsætning, og hvad angår eksport, er det værd at bemærke, at størrelseseffekten er mindre for virksomheder med en designfaglig profil end for de øvrige virksomheder. Virksomhederne med en designfaglig profil udnytter således ikke i samme omfang som de øvrige virksomheder, at deres ydelser kan afsættes internationalt. Delbrancherne har forskellige kompetencesammensætninger. Det viser sig, at virksomheder inden for kommunikationsdesign i høj grad er kendetegnet ved en designfaglig profil, særligt med få analytisk uddannede. Dette er i overensstemmelse med, at kommunikationsdesign på en række parametre er den delbranche, der klarer sig dårligst. Inden for digital design er der særligt en overvægt af medarbejdere med en kort designuddannelse, men her er flere analytisk uddannede end gennemsnitligt. Til gengæld er delbrancherne produktdesign og indretning kendetegnet ved i høj grad at have en analytisk profil. Dette harmonerer med, at det er to af de delbrancher, der klarer sig godt, hvad angår omsætning per medarbejder og eksport. Inden for indretning er der samtidigt væsentligt flere arkitekter. Endelig falder mode- og tekstildesignerne lidt uden for mønstret, idet virksomheder her i høj grad har en designfaglig profil, men alligevel klarer de sig godt på alle parametre. På tværs af alle brancher er der en nogenlunde ligelig fordeling af medarbejdere med en håndværksfaglig profil, jf. tabel 13. 3

54 Tabel 13: Kompetencefordelinger i forskellige delbrancher I delbranchen kommunikationsdesign er der særligt overvægt af personer med lang designuddannelse (42%), samt færre arkitekter (8%) og analytisk uddannede (10%). Der er særligt overvægt af personer med kort designuddannelse (17%) og lidt flere analytisk uddannede (18%), mens der er færre arkitekter (6%) i delbranchen digital design i forhold til gennemsnittet i designbranchen. Delbranchen produktdesign er kendetegnet ved markant færre personer med kort (2%) eller lang designuddannelse (22%), og flere arkitekter (17%) og analytisk uddannede (23%). Blandt virksomhederne inden for indretning findes særligt færre af personer med kort (%) og lang designuddannelse (23%) og lidt flere analytisk uddannede (18%), mens der er væsentligt flere arkitekter (2%) end i gennemsnittet i designbranchen. Der er særligt overvægt af personer med lang designuddannelse (42%) inden for mode- og tekstildesign og væsentlig færre arkitekter (2%) end gennemsnitligt. 4.. Netværksrelationer Som det fremgår af afsnit 4.3, er branchen kendetegnet ved, at mange virksomheder har en meget smal kompetenceprofil. Dette gælder ikke mindst de rent designfaglige virksomheder. Hvis virksomhederne ikke har så mange forskellige kompetencer in-house, kan de være afhængige af gode netværksrelationer for at kunne løse flere forskellige opgaver. I dette afsnit undersøges, om der er en sammenhæng mellem virksomhedernes netværksrelationer og præstationer. Virksomhederne har haft mulighed for at svare på, hvem de har haft samarbejde med inden for de seneste to år før undersøgelsen i forbindelse med udvikling af produkter og ydelser. Knap halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen har ikke haft noget samarbejde med nogen i forbindelse med udvikling af produkter og ydelser gennem de seneste to år forud for undersøgelsen. Til gengæld er der nogle virksomheder, der har samarbejdet med flere end én part. Knap en tredjedel har haft samarbejde med leverandører, knap en tredjedel har haft samarbejde med andre designvirksomheder, og omkring hver fjerde har haft samarbejde med kunder. Kun hver tiende har haft samarbejde med private konsulentvirksomheder, mens næsten ingen har haft samarbejde med universiteter og øvrige videninstitutioner, jf. figur 27. 4

55 Figur 27: Samarbejde med udvalgte parter gennem de seneste 2 år 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 24% 29% 29% Kunder Leverandører Andre designvirksomheder Samarbejdspartnere Universiteter og højere læreanstalter 2% 3% Øvrige vidensinstitutioner Private konsulentvirksomheder 9% 4% Intet samarbejde Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. Undersøgelsen viser, at de største virksomheder oftere samarbejder med andre end de små. Det er især kunder og leverandører, de største virksomheder samarbejder med. Der er knap så mange, der ofte samarbejder med andre designvirksomheder. Og det er kun få af de største designvirksomheder, der ofte samarbejder med andre designvirksomheder, jf. tabel 14. Tabel 14: Andel der ofte samarbejder med udvalgte samarbejdspartnere fordelt på størrelse Samarbejde med... Beskæftigede > 10 Gennemsnit Kunder 9,5% 22,4% 28,1% 31,7% 16,3% Leverandører 11,5% 24,7% 35,9% 22% 18,2% Designvirksomheder 11,8% 17,6% 6,3% 4,9% 12,3% Kilde: Survey foretaget af Rambøll Management, egne beregninger. Analysen viser, at det samlet set er godt for omsætningen og eksporten med meget samarbejde i værdikæden, mens samarbejde med designvirksomheder har mindre eller ingen betydning. Der er sammenhæng mellem, hvor intensivt virksomhederne samarbejder med andre i forbindelse med udvikling af produkter og ydelser,

56 og virksomhedernes omsætning pr. beskæftiget. Det afhænger dog både af hvem, virksomhederne samarbejder med, og virksomhedernes størrelse. De virksomheder, der inden for de seneste to år ofte har samarbejdet med kunder, klarer sig lidt bedre end de andre virksomheder. Sammenhængen er dog kun mindre, og for de helt små er der ingen forskel. De virksomheder, der ofte har haft samarbejde med leverandører om udvikling af produkter og ydelser, klarer sig til gengæld væsentligt bedre end de virksomheder, der ikke har. Alligevel er det kun hver sjette designvirksomhed, der inden for de seneste to år ofte har haft samarbejde med leverandører. Dette gælder tilsyneladende for de helt små designvirksomheder samt for de største designvirksomheder. For de mellemstore virksomheder ser tendensen ud til, at der er en negativ sammenhæng. De designvirksomheder, der samarbejder med andre designvirksomheder, har en bedre omsætning pr. beskæftiget end de, der ikke gør. Dette gælder særligt for de helt små virksomheder. For de mellemstore er det næsten udlignet, og for de store designvirksomheder er sammenhængen omvendt. Dog er datagrundlaget spinkelt for de helt store designvirksomheder. Det er dog i sig selv bemærkelsesværdigt, at de store designvirksomheder fravælger samarbejdet med andre designvirksomheder, jf. tabel 15. Tabel 1: Samarbejde med andre parter og omsætning pr. beskæftiget Omsætning pr. Kunder beskæftigede Ofte Ikke ofte Leverandører Ofte Ikke ofte Designvirksomheder Ofte Ikke ofte 1 2 Beskæftigede 0,5 mio Kr n = 29 0,5 mio Kr n = 260 0,8 mio Kr n = 38 0,4 mio Kr n = 251 0,8 mio Kr n = 38 0,4 mio Kr n = Beskæftigede 0,9 mio Kr n = 30 0,8 mio Kr n = 66 0,7 mio Kr n = 25 0,9 mio Kr n = 71 0,9 mio Kr n = 24 0,8 mio Kr n = Beskæftigede 1,1 mio Kr n = 27 1,0 mio Kr n = 47 1,3 mio Kr n = 22 0,9 mio Kr n = 42 0,5 mio Kr n = 3 1,1 mio Kr n = 61 Samlet 0,8 mio Kr n = 76 0,6 mio Kr n = 373 0,9 mio Kr n = 8 0,6 mio Kr n = 364 0,8 mio Kr n = 6 0,6 mio Kr n = 384 Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. Virksomhedernes samarbejde med kunder ser også ud til at have en moderat sammenhæng med, hvor stor en andel af deres omsætning virksomhederne eksporterer. Blandt de helt små virksomheder har de, der ofte 6

57 samarbejder med kunder, en lavere eksportandel end de, der ikke gør. For de større virksomheder er det dog omvendt. De små designvirksomheder, der ofte har samarbejde med leverandører om udvikling af produkter og ydelser, har en markant højere eksportandel end de virksomheder, der ikke har. For de større virksomheder har de virksomheder, der ofte har samarbejde med leverandører, en lidt mindre eksportandel end de, der ikke har. For samarbejde med designvirksomheder er sammenhængen dog helt klar. De designvirksomheder, der samarbejder ofte med andre designvirksomheder om udvikling af produkter og ydelser, har en lavere eksportandel end de, der ikke gør. Dette gør sig gældende i alle størrelsesgrupper, jf. tabel 16. Tabel 16: Samarbejde med andre parter og eksporthandel Ofte Kunder Ikke ofte Ofte Leverandører Ikke ofte Designvirksomheder Ofte Ikke ofte 1 2 Beskæftigede 5% n = 32 9% n = % n = 41 5% n = 267 4% n = 39 9% n = Beskæftigede 11% n = 30 10% n = 70 8% n = 25 11% n = 75 9% n = 23 11% n = Beskæftigede 20% n = 16 18% n = 52 18% n = 21 19% n = 47 4% n = 3 19% n = 65 Samlet 10% n = 78 10% n = % n = 87 8% n = 392 % n = 6 11% n = 414 Kilde: Survey, Rambøll Management, egne beregninger. Det er særligt virksomheder inden for produktdesign og indretning, der ofte har samarbejde med kunder og leverandører. Dette er sammenfaldende med, at virksomhederne er størst inden for disse to grupper. Det gælder delvist også virksomheder inden for digitalt design, der også relativt ofte har samarbejde med andre designvirksomheder. Virksomheder inden for kommunikationsdesign er kendetegnet ved en lav grad af samarbejde med andre. Mode- og tekstildesignere er den branche, der har lavest grad af samarbejde med kunder og leverandører, men de klarer sig alligevel ret godt som samlet branche, jf. tabel 17. 7

58 Tabel 17: Samarbejde med andre parter fordelt på delbrancher Lidt færre virksomheder inden for kommunikationsdesign har ofte samarbejde med kunder (10%), leverandører (13%) og andre designvirksomheder (8%) end gennemsnitligt. Lidt færre virksomheder inden for kommunikationsdesign har ofte samarbejde med kunder (10%), leverandører (13%) og andre designvirksomheder (8%) end gennemsnitligt. I delbranchen digital design har flere ofte samarbejde med leverandører (23%) og andre designvirksomheder (18%) end i designbranchen som helhed. Blandt virksomhederne inden for produktdesign har en markant større andel af virksomhederne ofte samarbejde med kunder (28%) og leverandører (26%). Inden for indretning har markant flere har ofte samarbejde med kunder (25%) og leverandører (26%). Markant færre virksomheder inden for mode- og tekstildesign har ofte samarbejde med kunder (7%) og leverandører (9%). Dette kan hænge sammen med, at virksomhederne inden for kommunikations- samt tekstil- og modedesign generelt er mindre end de andre designvirksomheder. Dog er det bemærkelsesværdigt, at kommunikationsvirksomhederne også i mindre omfang samarbejder med andre designvirksomheder, fordi det generelt set ellers er små virksomheder, der ofte samarbejder med andre designvirksomheder. Virksomheder inden for produktdesign og indretning er kendetegnet ved, at markant flere ofte har samarbejde med kunder og leverandører. Dette er sammenfaldende med, at disse to brancher klarer sig bedst efter mode- og tekstildesign. 8

59 . Designs udbredelse i erhvervslivet Regeringens designudvalg pegede i rapporten Dansk Design 06 på, at design er relevant for stort set alle virksomheder på linje med IT. Design er ikke kun relevant for virksomheder, der udbyder designprodukter, men også for helt almindelige produkter og inden for det offentlige. Derfor er det en hovedudfordring at fremme en både bredere og mere ambitiøs brug af design i erhvervslivet. Samtidig påpegede udvalget, at der fortsat udestår nogle opgaver med hensyn til at måle kvaliteten af designuddannelserne, som blev reformeret i 2003, herunder om de nye uddannelser har den rigtige kvalitet og relevans i forhold til erhvervslivets behov. I dette kapitel undersøges erhvervslivets anvendelse af design med udgangspunkt i designernes uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, koncentration i forskellige brancher samt forskellige branchers køb af designydelser. Kapitlet er baseret på data fra Danmarks Statistik. 15 Sammenfatning Designere arbejder ikke kun i designbranchen. Langt hovedparten arbejder i andre dele af erhvervslivet. En del af disse arbejder med design i produktionsvirksomheder som Bang & Olufsen og Bestseller, men en stor del arbejder med noget helt andet end design. I alt er der ca designuddannede i arbejdsstyrken i dag. De udgør 0,5% af den samlede danske arbejdsstyrke. Heraf har ca en mellemlang eller lang videregående designuddannelse. De øvrige designere er fordelt på to store grupper af ca designere med en kort videregående designuddannelse og ca med en erhvervsfaglig designuddannelse. Derudover er der en lille gruppe ikke-designuddannede designere. Ledigheden på 9,9% for designuddannede er dobbelt så høj som for arbejdsstyrken generelt. 27% af de langtuddannede designere og 46% af de øvrige designere betræder stillinger, der kan defineres som definitivt ikke-designrelevant arbejde. Branchen forretningsservice, hvori selve designbranchen findes, indeholder det største antal af designuddannede med 36% af de langtuddannede og 21% af de øvrige designuddannede. Den næststørste branche for langtud 15 Se appendiks C for yderligere beskrivelse af data og metode. 9

60 dannede designere er træ-, papir- og grafisk industri, mens den næststørste branche for kortuddannede designere er engroshandel. Ser man i stedet på andelen af designuddannede i de forskellige brancher, er tekstil- og læderindustri den mest designtunge branche med en andel af designuddannede på 4% mod 0,51% i gennemsnit. Det er hovedsageligt kortuddannede designere eller erhvervsfagligt uddannede designere, der sidder her. Træ-, papirog grafisk industri har den næststørste andel af designuddannede og er samtidig den branche, der er mest tung på langtuddannede designere. Energi- og vandforsyning har den næststørste andel af kort- og erhvervsfagligt uddannede designere, mens forretningsservice har den næststørste andel af de langtuddannede. Endeligt viser det sig, at de brancher, hvor indkøb af designydelser udgør en stor andel af det samlede indkøb, også er at finde blandt de brancher, der har de største andele af designere beskæftiget. Dette peger samlet set på, at der er en udfordring i at sikre, at designernes kompetencer har en erhvervsrelevans. Både for at afhjælpe den høje arbejdsløshed og at sikre, at designernes designkompetencer anvendes på arbejdspladsen..1. Designuddannede I dette kapitel defineres lange designuddannelser som designrelevante videregående uddannelser på 3 år og derover, dvs. uddannelser der normalt kaldes mellemlange og lange uddannelser samt bacheloruddannelser. Korte designuddannelser defineres som videregående designuddannelser under 3 år samt erhvervsfaglige uddannelser, som kan være både over og under 3 år. Forskellen mellem korte videregående og erhvervsfaglige uddannelser er lille, som kapitlet vil vise senere: De to grupper er omtrent lige store, forskellen i ledighed er lille, og andelen af beskæftigede i en ikke-designrelevant stilling er ens. Endelig er deres uddannelsesmæssige teoretiske uddannelse på skole i begge tilfælde kortere, end det er tilfældet for de mellemlange og lange videregående designuddannelser. Derfor betragtes de som en gruppe, og der gås i dybden med forskellen mellem lange og øvrige uddannelser Udvælgelsen af designrelevante uddannelser følger samme kriterier som afgrænsningen af designbranchen. Dvs. at der er udvalgt uddannelser, der er relevante for indretning samt industriel design og formgivning. Appendiks C1 og C2 viser en mere fyldestgørende liste over de uddannelser, der er vurderet til at være designrelevante, og de uddannelseskoder, der ligger til grund for data i dette kapitel. 60

61 I 2003 blev der iværksat en reform af de lange designuddannelser. Det betyder, at uddannelserne nu er 5-årige med en 3-årig grunduddannelse og en 2-årig overbygningsuddannelse. Dermed findes der 6 uddannelsessteder i Danmark, der tilbyder en designuddannelse på fem år: Danmarks Designskole, Designskolen i Kolding, Kunstakademiets Arkitektskole, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet. Uddannelserne ved Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet er dog egentlige ingeniøruddannelser, men der er enkelte linjer, der har design som omdrejningspunkt. Herudover findes en række uddannelser med en 3-4-årig designuddannelse. Disse er bl.a. industriel designer (på TEKO), professionsbacheloruddannelsen i grafisk kommunikation (på Den Grafiske Højskole), professionsbacheloruddannelser i karakteranimation og i tekstile fag og formidling, diplomingeniør i integreret design og i interaktivt design (på Syddansk Universitet) samt Glas- og Keramikskolen på Bornholm. Blandt de korte videregående designuddannelser findes designteknolog, multimediedesigner og e-designeruddannelsen; alle på 2 år. Endelig findes der en lang række forskellige erhvervsuddannelser samt flere private SU-godkendte uddannelser. Nogle er over tre år. Eksempel på et uddannelsessted med design TEKO Center Danmark er en brancheskole inden for mode- og livsstil. Erhvervsskolen, der oprindeligt blev etableret af tekstil- og beklædningsindustrien, udbyder i dag erhvervsungdomsuddannelser samt uddannelse på akademi- og bachelor niveau. Uddannelserne er udviklet i samarbejde med og målrettet branchens virksomheder. Samarbejdet med branchens virksomheder foregår både i forbindelse med udvikling, gennemførelse og i forbindelse med efteruddannelse. Fremtidige behov afdækkes i en analyse, der gennemføres hvert andet år. Uddannelserne tager udgangspunkt i kombinationen design og business. Den studerende skal gennem tværfaglige forløb, have indsigt i hele værdikæden og samtidig et fagligt speciale inden for design, indkøb eller afsætning. De studerende undervises af undervisere med erhvervserfaring og af gæstelærere fra erhvervslivet og andre vidensinstitutioner. De praksisrettede uddannelser har alle et produktfagligt indhold inden for en 61

62 ten tekstil/ beklædning eller møbel/interiør området. TEKO udbyder i dag tre internationale linier inden for design, indkøb og afsætning. Der er en ledighed på under 4%. Cirka 90% er beskæftiget inden for relevant jobområde. TEKO Seeds er skolens eget iværksætterhus samt studentervæksthus. TEKO ligger i Herning og har omkring 1000 årselever/studerende. Over har en designuddannelse i Danmark, hvilket er en stigning på 25% siden 1996, hvor der var omkring har en lang videregående designuddannelse på tre år eller derover, hvoraf indgår i arbejdsstyrken personer har en erhvervsfaglig eller kort designuddannelse, hvoraf indgår i arbejdsstyrken. Der er dermed cirka seks gange så mange designuddannede med en erhvervsfaglig eller kort designuddannelse som langtuddannede designere. Ledigheden er høj for designerne, idet den i november 2005 var på 9,9% mod 5,3% for hele den danske arbejdsstyrke. Ledigheden er noget højere for de designere, der har en lang designuddannelse, end for designere med en kort designuddannelse, jf. tabel 18. Tabel 18: Designuddannedes arbejdsmarkedsstatus, 200 Kort uddannelse Antal % Lang uddannelse Antal % I alt Antal % I beskæftigelse ,6% ,2% ,1% Ledige ,4% ,8% ,9% I alt i arbejdsstyrken % % % Uden for arbejdsstyrken I alt Kilde: Danmarks Statistik. Inden for gruppen af kortuddannede er der en mindre forskel i ledigheden mellem korte videregående og erhvervsfaglige uddannelser. Begge grupper er væsentligt større end gruppen med en lang designuddannelse. Der er lidt over med en kort videregående designuddannelse og lidt over med en erhvervsfaglig designuddannelse. Ledigheden er 10,4% for korte videregående uddannelser og 8,1% for erhvervsfaglige uddannelser. Ledigheden er altså væsentligt lavere for begge grupper, end det er tilfældet for dem med en lang designuddannelse. 62

63 Der er således en stigende ledighed blandt designuddannede, desto længere uddannelsen er..2. Designuddannedes beskæftigelse De fleste designeruddannede arbejder uden for selve designbranchen. Ud af de i alt beskæftigede designuddannede arbejder 709 personer eller 5% i selve designbranchen. 17 Der er dog meget stor forskel på, i hvor høj grad kortuddannede og langtuddannede designere finder arbejde i designbranchen. 3,3% af alle med en kort designuddannelse arbejder i designbranchen, hvorimod det samme gælder for 16% af alle med en lang uddannelse. 18 De fleste designere finder arbejde i forretningsservice. Det gælder både for kort- og langtuddannede designere med hhv. 21 og 36%. Samlet set finder 23% af de designuddannede arbejde her. Herefter finder næsten hver femte designer med designuddannelse på over tre år arbejde inden for træ-, papir og grafisk industri. En relativt lille andel af designerne med kort designuddannelse finder arbejde her. Herudover finder de langtuddannede designere primært arbejde inden for brancherne foreninger, kultur og renovation samt undervisning, engroshandel og sociale institutioner. De kortuddannede designere fordeler sig over langt flere brancher end de langtuddannede. Mere end halvdelen af de langtuddannede designere er koncentreret i to brancher (forretningsservice samt træ-, papir- og grafisk industri); det samme gælder for under en tredjedel af de kortuddannede (forretningsservice samt engroshandel). Herefter er der en meget stor spredning af de kortuddannede designere, jf. tabel 19. Tabel 19: Designuddannelse fordelt på brancher og længde af uddannelse 200 Lang designuddannelse 3 år eller derover Kort (< 3 år) eller erhvervsfaglig designuddannelse Branche Antal Andel Antal Andel Forretningsservice ,2% ,9% Træ-, papir- og grafisk industri ,9% 336 2,8% Foreninger, kultur og renovation 150 7,4% 741 6,3% Fortsættes næste side 17 Designbranchen er defineret som undergrupperne Indretningsarkitekter og Formgivning og industrielt design, som tæller hhv. 78 og 631 designuddannede, i alt Kilde: Danmarks Statistik. 63

64 Lang designuddannelse 3 år eller derover Kort (< 3 år) eller erhvervsfaglig designuddannelse Branche Antal Andel Antal Andel Undervisning 149 7,4% 753 6,4% Engroshandel undtagen med biler 131 6,5% ,3% Sociale institutioner 113 5,6% 931 7,9% Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 83 4,1% 766 6,5% Møbelindustri og anden industri 42 2,1% 198 1,7% Jern- og metalindustri 28 1,4% 774 6,6% Offentlig administration 20 1,0% 596 5,0% Tekstil- og læderindustri 20 1,0% 387 3,3% Kemisk industri og plastindustri 20 1,0% 164 1,4% Transport 18 0,9% 275 2,3% Sundhedsvæsen 17 0,8% 200 1,7% Finansiering og forsikring 13 0,6% 126 1,1% Post og tele 13 0,6% 305 2,6% Bygge og anlæg 12 0,6% 305 2,6% Udlejning og ejendomsformidling 11 0,5% 165 1,4% Hoteller og restauranter 0 0,0% 263 2,2% Energi- og vandforsyning 0 0,0% 164 1,4% Sten-, ler- og glasindustri 0 0,0% 127 1,1% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 0 0,0% 131 1,1% Brancher med under 1% ,0% 176 1,5% Andre og Uoplyst aktivitet I alt ,0% ,0% Kilde: Danmarks Statistik. Designernes beskæftigelse i forskellige brancher er ikke i sig selv udtryk for, om de bruger deres designkompetencer i forbindelse med arbejdet. På baggrund af registerdata i Danmarks Statistik er det imidlertid muligt at undersøge stillingskategorierne for 60% af de designuddannede med længere designuddannelse (3 5 år) samt 76% af de kortuddannede. De øvrige sidder i en uoplyst stilling. Undersøgelsen viser, at de designuddannede sidder i mange forskellige stillingskategorier i de forskellige brancher. De fleste af dem er ikke opført som designere. Mange kan arbejde med design i andre stillinger, f.eks. inden for teknisk arbejde, administration, ledelse samt salg og formidling, hvor de designfaglige kompetencer spiller en rolle i udførelsen af opgaverne. Men det kan ikke siges med sikkerhed. Metoden har der 19 Fiskeri, råstofudvinding, landbrug, gartneri og skovbrug, autohandel, service og tankstationer. 64

65 for været at gennemgå alle stillingskategorier og udvælge de stillinger, som definitivt ikke er designfaglige. Det kan være stillinger inden for personpleje, pasning, kasseekspedition samt visse stillinger inden for kontorarbejde etc % af de kort- eller erhvervsfagligt uddannede og 27% af de langtuddannede sidder i stillinger, der definitivt ikke er designfaglige. Det tyder således på, at næsten dobbelt så stor en andel af designere med en kort videregående designuddannelse på under 3 år eller en erhvervsfaglig uddannelse ikke udnytter deres uddannelse i forbindelse med jobbet, som det er tilfældet for personer med en videregående designuddannelse på 3 år eller mere. Hertil kommer en høj arbejdsløshed på 9,9%. Ser man på de to grupper af kortuddannede korte videregående uddannelser under tre år og erhvervsfaglige uddannelser er der ingen forskel. Andelen i en ikke-designfaglig stilling i de to grupper er hhv. 43,5% og 43,6%. 21 Analysen har ikke undersøgt, hvorvidt der er forskelle inden for disse to grupper af kortuddannede. Som beskrevet i kapitel 5.1 og i appendiks C består både de korte videregående og de erhvervsfaglige designuddannelser af mange forskellige faglige retninger på mange forskellige typer uddannelsesinstitutioner. Det er derfor tænkeligt, at der er flere korte designuddannelser, hvorfra kandidaterne har større succes med at finde designrelevant arbejde..3. Designtunge brancher Det foregående afsnit viser, at designerne arbejder i mange forskellige brancher. Antallet af designere i en branche kan være udtryk for, hvor designtung en branche er. Det samme kan en branches køb af designydelser. Det er dog nødvendigt at relatere antallet af designere til branchens samlede antal beskæftigede og branchens køb af designydelser i forhold til branchens samlede køb for at afgøre, om branchen er specielt designintensiv. Derfor undersøges, hvilke brancher der er mest designintensive med hensyn til designernes andel af beskæftigelsen i branchen og designydelsernes andel af branchens samlede indkøb. 20 For en oversigt over stillinger, der er blevet betegnet som ikke-designfaglige stillinger, se appendiks C. 21 Grunden til at begge tal er mindre end i den samlede gruppe (46 %) er, at Danmarks Statistik af diskretionshensyn fjerner stillingskategorier, hvis antallet er under 8. Dette sker for nogle af stillingskategorierne, når den samlede gruppe opdeles i de to grupper. 6

66 .3.1. Designuddannedes andel i andre brancher i erhvervslivet I dette afsnit identificeres de brancher, der er mest designtunge målt i branchernes anvendelse af designkompetent arbejdskraft. Tekstil- og læderindustrien er den branche med den største andel af designuddannede. Herefter følger brancherne træ-, papir- og grafisk industri, forretningsservice samt energi- og vandforsyning. I tekstil- og læderindustrien udgør designerne hele 4%, mens de i de øvrige nævnte brancher udgør 1 2% af de beskæftigede. Dette skal ses i forhold til, at de designuddannede i alt kun udgør 0,51% af det samlede antal beskæftigede i Danmark. Træ-, papir- og grafisk industri har den største andel af langtuddannede designere (0,67%), mens andelen af kortuddannede er 0,59%. Dette er også den eneste branche, hvor der er en større andel af langtuddannede end kortuddannede. Tekstil- og læderindustrien har mange designere (3,86%), primært kortuddannede. Det samme gør sig gældende for Energi- og vandforsyning, som har den næststørste andel af kortuddannede, men ingen langtuddannede designere, jf. tabel 20. Tabel 20: Designuddannedes andel i brancher, 200 Beskæftigede i branchen i alt Andel kortuddannede designere Andel langtuddannede designere Andel i alt i Tekstil- og læderindustri ,86% 0,20% 4,06% Træ-, papir- og grafisk industri ,59% 0,67% 1,26% Forretningsservice ,94% 0,28% 1,22% Energi- og vandforsyning ,14% 0,00% 1,14% Engroshandel undtagen med biler ,85% 0,08% 0,93% Møbelindustri og anden industri ,74% 0,16% 0,90% Sten-, ler- og glasindustri ,82% 0,00% 0,82% Kemisk industri og plastindustri ,60% 0,03% 0,63% Foreninger, kultur og renovation ,52% 0,10% 0,62% Jern- og metalindustri ,46% 0,02% 0,48% Detailh. og reparationsvirks. undt. biler ,41% 0,04% 0,45% Undervisning ,37% 0,07% 0,44% Offentlig administration ,40% 0,01% 0,41% Udlejning og ejendomsformidling ,36% 0,02% 0,39% Post og tele ,32% 0,04% 0,36% Sociale institutioner ,29% 0,03% 0,32% Landbrug, gartneri og skovbrug ,32% 0,00% 0,32% Råstofudvinding ,26% 0,00% 0,26% Transport ,23% 0,01% 0,24% 66

67 Beskæftigede i branchen i alt Andel kortuddannede designere Andel langtuddannede designere Andel i alt Finansiering og forsikring ,17% 0,02% 0,19% Bygge og anlæg ,18% 0,01% 0,19% Hoteller og restauranter ,18% 0,00% 0,18% Sundhedsvæsen ,13% 0,01% 0,14% Autohandel, service og tankstationer ,14% 0,00% 0,14% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri ,10% 0,00% 0,10% Fiskeri ,00% 0,00% 0,00% Uoplyst aktivitet ,90% 0,35% 1,25% I alt ,44% 0,07% 0,1% Kilde: Danmarks Statistik Ikke-designuddannede designeres antal og andel i erhvervslivets brancher Der findes også en gruppe designere, der ikke har nogen designuddannelse, men alligevel udfører designfagligt arbejde. De kan have mange forskellige uddannelser, eksempelvis arkitekter og ingeniører, men alligevel sidde i en jobfunktion, hvor design er deres primære arbejdsområde. Dette er et udtryk for, at virksomhederne investerer i design, selvom designernes kvalifikationer kan komme fra andre uddannelser. I 2005 var der personer i denne kategori. Hertil skal lægges, at cirka en fjerdedel af personerne på det danske arbejdsmarked står i en uoplyst stillingskategori i Danmarks Statistiks fagklassifikation, hvorfor det må formodes, at endnu flere arbejder i en designstilling uden at være klassificeret som sådan. Det viser sig, at tekstil- og læderindustrien har den største andel af personer knap 1% i designstillinger uden designuddannelse. Samme branche havde også den største andel af uddannede designere, primært med kort designuddannelse. Samlet set udgør designerne ca. 5% af beskæftigelsen i denne branche. Møbelindustrien er den branche med den næststørste andel i designstillinger uden en egentlig designuddannelse. Der er således næsten lige så mange designere uden designuddannelse i branchen som designere med en kort designuddannelse. Og fire gange så mange som designere med en lang designuddannelse. Herudover findes den største andel af beskæftigede i designstillinger uden designuddannelse i detailhandel og reparationsvirksomhed, træ- papir og grafisk industri, engroshandel samt forretningsservice, som også alle er blandt de brancher, der havde flest designuddannede ansat, jf. tabel

68 Tabel 21: Designere uden designuddannelse fordelt på brancher, 200 Branche Antal i branchen Andel i branchen Tekstil- og læderindustri 85 0,85% Møbelindustri og anden industri 158 0,59% Detailh. og reparationsvirks. undt. biler 299 0,16% Træ-, papir- og grafisk industri 86 0,15% Engroshandel undtagen med biler 220 0,14% Forretningsservice 271 0,10% Foreninger, kultur og renovation 90 0,06% Transport 6 0,04% Jern- og metalindustri 57 0,03% Kemisk industri og plastindustri 16 0,03% Offentlig administration 1 0,03% Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 17 0,02% Øvrige brancher 71 0,01% Uoplyst aktivitet 1 0,00% I alt ,05% Kilde: Danmarks Statistik. Samlet set ser der ud til at være en sammenhæng mellem andelen af designere med designuddannelse og andelen af personer uden designuddannelse i designstillinger i forskellige brancher. Brancher med mange designuddannede prioriterer også på anden vis design Andelen af køb af designydelser i forskellige brancher I det foregående er det slået fast, at der er en række brancher, der i højere grad end andre anvender designkompetencer. Udover at ansætte designere kan virksomheder tilføre deres produkter og ydelser et designelement ved at købe designydelser hos designvirksomheder. En branches køb af designydelser er således også et udtryk for, hvor designtung en branche er. I dette afsnit ses på designkøbets andel af branchens samlede indkøb, dvs. relateret i forhold til det samlede indkøbs størrelse. 22 Designbranchens indenlandske salg er målrettet en lang række forskellige brancher. Det er dog særligt virksomheder inden for forretningsservice, 22 I dette afsnit ses på delbrancher på 111-branche niveau, hvor forrige afsnit så på 27-branche niveau. 68

69 der anvender et stort input af design i deres produktion set i forhold til øvrige inputs i produktionen. Forretningsservice er blandt de brancher, der har flest designere ansat. Det er også her, designbranchen hører under. Andre delbrancher inden for forretningsservice rådgivende ingeniører og arkitekter, anden forretningsservice, forskning og udvikling samt i mindre omfang revision og bogføring, rengøring samt reklame- og markedsføring er blandt de brancher, hvor design udgør den allerstørste andel af virksomhedernes samlede input i produktionen. Også møbelindustrien samt energi- og vandforsyning er blandt de brancher, der både har mange designere ansat og køber relativt meget design. Tekstil- og læderindustrien og træ-, papir- og grafisk industri er de brancher, der har de stærkeste designkompetencer inhouse målt i designeres andel af den samlede beskæftigelse. Til gengæld er design en marginal del af tekstil- og læderindustriens indkøb. Forlagsvirksomhed, der hører under grafisk industri, er blandt de brancher, der køber en moderat mængde designydelser. Organisationer og foreninger samt medicinalindustrien (under kemisk industri) er blandt de brancher, hvor antallet af ansatte designere og købet af designydelser ligger lige under de mest designtunge brancher, jf. figur 28. Figur 28: Designs andel af input i produktionen ,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,1% Rådgivende ingeniører og arkitekter Anden forretningsservice Finansiel service Forskning og udvikling Vandforsyning Organisationer og foreninger Generel offentlig administration Sociale institutioner for børn... Møbelindustri Medicinalindustri Varmeforsyning Hoteller Post og tele videregående uddannelsesinstitutioner Folkeskoler Revision og bogføring Forlagsvirksomhed pengeinstitutter Rengøringsvirksomhed Reklame og markedsføring Forlystelser, kultur og sport Kilde: Danmarks Statistik: Input/output-tabeller og nationalregnskab (NAT07). 23 I figuren er kun medtaget brancher, hvor design udgør over 0,2 % af deres samlede input. Brancheniveauet er 111. Den samlede liste fremgår af appendiks C. Køb af design er defineret som køb fra designbranchen. Designbranchens køb fra designbranchen er ikke med i opgørelsen. 69

70 Sammenligner man med foregående afsnit om designernes beskæftigelse i forskellige brancher, er der således en hvis sammenhæng. Mange af de brancher, der har et stort indkøb af designydelser, hører til i de brancher, der også har en stor andel af designere i beskæftigelsen. Det gælder de forskellige former for forretningsservice samt vand- og varmeforsyning og møbelindustri Designprofil På baggrund af ovenstående afsnit kan man sammenligne de forskellige branchers niveau af designkompetencer, kaldet designprofil. I dette afsnit opstilles en samlet designprofil for de forskellige brancher i erhvervslivet baseret på branchernes andel af de tre grupper af kort-, langt- og ikke-designuddannede designere samt branchernes indkøb af designydelser, jf. tabel 22. Tabel 22: Designprofil blandt brancher i erhvervslivet Stort designkøb Lavt designkøb Brede designkompetencer Forretningsservice Tekstil- og læderindustri; Træ, papir og grafisk industri Hovedsageligt kortog ikke-designuddannede designere Energi- og vandforsyning; Møbelindustri og anden industri; Kemisk- (medicinal) og plastindustri Engroshandel; Sten-, ler-, og glasindustri Lav andel af designkompetencer Offentlig administration; Finansiering; Undervisning; Post- og tele; Sociale institutioner Fiskeri, Landbrug, gartneri Jern- og metalindustri; Transport; Detailhandel og reparation; Bygge- og anlæg, Udlejning-, og ejendomsformidling Brede designkompetencer Tekstil- og læderindustri er den branche, der tiltrækker den største andel fra kort- og ikke-designuddannede designere, og som har den tredjestørste andel af langtuddannede designere. Dermed er den ikke kun den mest designtunge branche, men også den med de bredeste kompetencer. Træ-, papir- og grafisk industri er kendetegnet ved at være den branche med den klart største andel med en længere designuddannelse. Herudover har branchen en moderat andel af designere med kort eller ingen designuddannelse. Begge disse brancher er således kendetegnet ved at have et højt designindhold. De køber dog kun 70

71 få designydelser, hvilket tyder på, at de har tilstrækkeligt med designkompetencer inhouse. Forretningsservice er til gengæld kendetegnet ved både at have en relativ stor andel af designere med både korte og lange uddannelser samt ved at købe relativt mange designydelser hos designbranchen. Hovedsageligt kort- og ikke-designuddannede Engroshandel har den fjerdestørste andel af både kort- og ikke-designuddannede designere, og næsten ingen langtuddannede designere beskæftiget. Branchens køb af designydelser ligger dog lavt. Det samme gør sig gældende for sten-, ler og glasindustri. Energi- og vandforsyning, møbelindustri samt kemisk industri er kendetegnet ved at have en pæn andel designere med kort eller ingen designuddannelse. Samtidig er det brancher, der køber relativt mange designydelser. Dette indikerer således, at brancherne ikke kan få dækket deres designbehov med de designkompetencer, de har ansat, men har behov for assistance ude fra. Lav andel af designkompetencer Endelig er en lang række brancher kendetegnet ved at have meget få designere ansat. Det gælder særligt flere industritunge erhverv, men også den offentlige sektor og et par liberale erhverv. Blandt disse er offentlig administration, finansering, undervisning, sociale institutioner og postog tele dog blandt de 15 brancher, hvor design udgør den relativt største andel af inputtet i produktionen. 71

72 72

73 6. International sammenligning Regeringens designudvalg pegede i rapporten Dansk Design 06 på, at design udgør en international styrkeposition for Danmark, men at det var nødvendigt at forsøge at afklare, hvor Danmark ligger i dette billede. Formålet med dette kapitel er at identificere, hvilke områder i verden den danske designbranche skal forsøge at måle sig med, hvis den skal blive en spiller på et højt internationalt niveau. Derfor vil kapitlet tage temperaturen på den danske designbranches udvikling sammenlignet med en række andre lande, Kapitlet vil også identificere de førende inden for de designdiscipliner, som den danske designbranche er særlig stærk på. Det er begrænset, hvor meget direkte sammenligneligt data der findes med henblik på at sammenligne designbranchen i forskellige lande. Der er derfor indsamlet en række forskellige data med henblik på at kunne undersøge sammenhængende tendenser på tværs af disse data. Sammenfatning England er det land i Europa, hvor designbranchen har gennemgået den mest markante positive udvikling. Der er tale om en branche i vækst med væsentligt flere virksomheder, beskæftigede og en større omsætning end i andre lande. Den danske designbranche har gennemgået den næst mest positive udvikling i forhold til Finland, Tyskland, Østrig og Sverige. Denne vurdering skyldes særligt, at designbranchens samlede omsætning steg relativt mere i Danmark end i disse lande, og at der i Danmark samtidig er en stigning i antallet af virksomheder og beskæftigede. Danmark ligger rigtigt godt placeret, hvis kvaliteten af design måles og vurderes i udlandet. Samlet set ser Danmark ud til at være blandt de bedste lande lige efter store lande som USA, Tyskland, Japan og Storbritannien. Der, hvor Danmark halter bagefter, er i forhold til placeringen af de store internationale virksomheders designafdelinger. Danmark har lige nu for få designafdelinger til at kunne manifestere sig som førende internationalt designland målt i antallet af designafdelinger. Tyskland ligger sammen med USA i top inden for de designdiscipliner, som udgør dansk designs styrkepositioner produktdesign, indretning samt mode- og tekstildesign om end den engelske designbranche også ligger godt inden 73

74 for disse. Den engelske designbranche ser specielt ud til at være førende inden for kommunikations- og digitaldesign, som i kapitel 3 samlet set viste sig at være den delbranche i den danske designbranche, som var mindst internationalt orienteret. På dette område er den danske designbranche meget lidt internationalt orienteret. Resultaterne peger på, at design udgør en klar styrkeposition for Danmark, og at dansk design har et godt ry og gode resultater sammenlignet med andre lande. Den danske designbranche har dog den komparative ulempe, at der er få internationalt stærke virksomheder i Danmark, der kan levere en kvalificeret efterspørgsel efter designydelser International sammenligning af branchens struktur I dette afsnit sammenlignes udviklingen i designbranchen i Danmark med udviklingen i andre lande på baggrund af de oplysninger, det har været muligt for Danmarks Statistik at indhente hos en række europæiske landes statistikbureauer 24 med udgangspunkt i de danske branchekoder for designbranchen. Der kan være mindre forskelle på, hvilke designdiscipliner der er registreret i de forskellige lande. I alle lande er der dog tale om specialiserede designydelser, som er placeret under hovedbranchen forretningsservice, ligesom det er tilfældet i Danmark. Der kan ligeledes være forskelle i den indsamlingsmetode, de forskellige statistiskbureauer anvender. Eksempelvis kan bagatelgrænsen for, hvor stor en virksomhed skal være for at indgå i registret, være forskellig fra land til land. Derfor er fokus i dette afsnit på at sammenligne udviklingen i de forskellige lande med henblik på at undersøge, om den danske designbranches positive udvikling er enestående eller et generelt træk. I tabellerne er landene rangordnet, således at det land, der performer bedst i 2004/05, står øverst, og så fremdeles i hver enkel tabel. Der har været en positiv udvikling i antallet af virksomheder i designbranchen i stort set alle lande. Det kan overraske lidt, at Sverige er det land med flest designvirksomheder i Europa og væsentligt flere end i de store lande Storbritannien og Tyskland. Dette kunne pege på, 24 Finland: Tilastokeskus; Sverige: Statistiska centralbyrån; Tyskland: Statistisches Bundesamt Deutschland; Storbritannien: National Statistics; Østrig: Statistik Austria. Herudover har Holland, Grækenland, Litauen og Spanien oplyst, at de ikke har en egentlig designbranche, som det er muligt at isolere på baggrund af registerdata. 74

75 at de svenske tal omfatter en større andel af virksomhederne end de øvrige lande. Det viser sig også, at der i Sverige i 2004 kun var knap virksomheder, der beskæftigede flere end ejeren selv. Dette er dog væsentligt flere, end der findes i Danmark. Den engelske designbranche oplever en markant tilstrømning af nye virksomheder. Der er kommet hele 73% flere virksomheder til fra 2003 til Dette skyldes i særlig grad en tilstrømning af helt små virksomheder, idet der i 2004 var virksomheder med under 10 ansatte mod i Der er ikke sket en ændring i indsamlingsmetoden mellem 2003 og 2004, jf. tabel 23. Tabel 23: Antal designvirksomheder i udvalgte lande Tendens Sverige UK Tyskland Danmark Finland Østrig Kilde: Danmarks Statistik. Den samlede beskæftigelse i designbranchen peger på, at Danmark ligesom Storbritannien og Finland er inde i en positiv beskæftigelsesmæssig udvikling. Sverige oplever som det eneste land en negativ udvikling. Da det er den modsatte udvikling i forhold til antallet af virksomheder, tyder det ikke kun på, at de svenske virksomheder bliver mindre målt i antallet af beskæftigede. Det tyder også på, at langt flere små virksomheder indgår i undersøgelsen, jf. tabel 24. Tabel 24: Samlet beskæftigelse i designbranchen Tendens UK Tyskland Sverige Danmark Østrig Finland Kilde: Danmarks Statistik. Beskæftigelsen er under 1 pr. virksomhed i Sverige. Dette skyldes, at det kun er de ansatte, der indgår i tallene, mens ejeren af enkeltmandsejede 7

76 virksomheder ikke er regnet med. Uanset om der er forskel på indsamlingsmetoderne i de forskellige lande, fremgår det af tallene, at små designvirksomheder er et generelt fænomen på tværs af Europa. Ligeledes peger det på, at udviklingen står i stampe i alle landene i sammenligningen. I Storbritannien, Sverige og Finland er der en tendens mod gennemsnitligt færre beskæftigede i virksomhederne. I Storbritannien skyldes dette en særlig stor vækst i antallet af firmaer fra 2003 til 2004 med mellem 1 og 9 ansatte. Der er ikke sket en ændring i det gennemsnitlige antal ansatte for virksomheder med 1 til 9 ansatte og heller ikke i gruppen af virksomheder med over 10 virksomheder. Ingen lande har oplevet strukturel udvikling, der medfører større virksomheder, jf. tabel 25. Tabel 2: Beskæftigelse pr. virksomhed Tendens UK 4,1 3,2 Tyskland Danmark Østrig 1,9 1,7 1,7 1,6 1,8 1,8 1,6 1,8 1,6 1,6 Finland 1,9 1,8 1,6 1,6 Sverige 0,6 0,5 0,4 0,4 Kilde: Danmarks Statistik. Kun Storbritannien og Danmark har oplevet en vækst i designbranchens omsætning. Væksten i omsætningen i den engelske designbranche er på næsten 50% fra 2003 til På linje med væksten i antallet af firmaer og beskæftigelse er den engelske designbranche således den branche, der er i størst vækst. Den svenske designbranches samlede omsætning er også relativ stor, og væsentligt større end den danske. Men den har sammen med den tyske og østrigske designbranche gennemgået en periode med faldende omsætning siden 2001, jf. tabel 26. Tabel 26: Omsætning i designbranchen i mia. kr Tendens UK 14,8 21,8 Sverige 6,6 6,3 5,5 5,4 Tyskland 4,4 4,0 3,8 3,9 Danmark 2,0 2,3 2,6 2,9 Finland 0,6 0,5 0,5 0,6 Østrig 0,7 0,5 Kilde: Danmarks Statistik. 76

77 I hovedparten af landene i sammenligningen har der været faldende gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed siden Det er et særsyn i forhold til de øvrige lande i sammenligningen, at den danske designbranche har haft en stigende omsætning pr. virksomhed fra 2001 til Faldet i gennemsnitlig omsætning fra 2003 til 2004 i Storbritannien og Danmark skyldes primært væksten i antallet af virksomheder i branchen, jf. tabel 27. Tabel 27: Gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed i mio. kr Tendens UK 4,1 3,5 Danmark 1,5 1,6 1,8 1,6 Tyskland 1,0 0,9 0,8 0,8 Sverige 0,9 0,7 0,7 0,7 Østrig Finland 0,8 0,6 0,9 0,6 0,6 0,6 Kilde: Danmarks Statistik. At den strukturelle udvikling størrelsesmæssigt er gået i stå, gælder ikke kun i Danmark. Designbranchen ser ud til generelt at opleve stagnation. I Danmark, Sverige og Storbritannien, hvor der genereres størst omsætning pr. beskæftiget, har der været stigninger i den relative omsætning. I Danmark og Sverige ser det dog ud til at være gået i stå. I Storbritannien har der været en mindre vækst, men det er ikke muligt at sige noget om den langsigtede tendens. Den danske udvikling i omsætning pr. beskæftiget er på linje med de fem øvrige europæiske lande gået i stå, jf. tabel 28. Tabel 28: Omsætning pr. beskæftiget i mio. kr Tendens Sverige 1,4 1,6 1,7 1,7 UK 1,0 1,1 Danmark 0,9 1,0 1,1 1,0 Tyskland 0,5 0,5 0,5 0,5 Østrig 0,6 0,4 Finland 0,4 0,4 0,4 0,4 Kilde: Danmarks Statistik. 77

78 6.2. Designbranchens præstationer i en international kontekst Dansk design er verdenskendt. Ikke mindst på baggrund af de præstationer, som er opnået i forbindelse med de danske møbelklassikere i midten af det 20. århundrede. Tidligere undersøgelser peger imidlertid på, at dansk design har været på kanten til at miste sin internationale førerposition. 25 Den danske designbranche har imidlertid været inde i en sund udvikling siden midten af 1990 erne. I dette afsnit undersøges på denne baggrund, hvilken position dansk design har internationalt, og hvem Danmark skal sammenligne sig med. Der findes ikke data, der entydigt kan afklare, hvilke lande eller regioner der er førende inden for design. Derfor opstilles i dette afsnit fem forskellige indeks, der alle peger på, hvem der er førende inden for design. De skal samlet set give en indikator for dansk designs konkurrenter og inspirationskilder. Til slut i afsnittet sammenlignes den danske designbranches internationale udsyn i det femte indeks med resultaterne i de fire første indeks Design competitiveness index Design competitiveness index 26 er baseret på en interviewundersøgelse i forbindelse med World Economic Forums Global Compeitiveness Report. Respondenterne er i de enkelte lande blandt andet blevet bedt om at vurdere en række udsagn, hvoraf nogle kan tages som udtryk for, hvor gode landets virksomheder er til at anvende design. Der er således tale om en indenlandsk vurdering af, hvor godt og gennemgribende design er i de forskellige lande. Indekset placerer Danmark på en femteplads efter Japan, USA, Tyskland og Schweiz. Også Sverige og Finland er på top ti, men efter Danmark, jf. boks. Design Competitiveness Index Top Japan 2. USA 3. Tyskland 4. Schweiz. Danmark 6. Frankrig 7. Finland 8. Sverige 9. Belgien 10. Østrig Kilde: Designium 2006: Global Design Watch. 25 Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003): Dansk design en erhvervsøkonomisk analyse. 26 Designium (2006): Global design watch. 78

79 Internationalt omdømme indeks En anden fremgangsmåde er at spørge fagpersoner i forskellige lande, om hvilke lande der er førende inden for design. Erhvervs- og Byggestyrelsen har gennemført en international websurvey blandt 170 designorganisationer i verden, der er medlemmer af de tre internationale brancheorganisationer ICSID, IFI og ICOGRADA for industrielt design, indretningsarkitekter og grafiske designere. Foreningen Danske Designere repræsenterer Danmark i alle tre organisationer. 38% har besvaret dele af skemaet. 25% har besvaret samtlige spørgsmål. Respondenterne fik mulighed for at udpege de tre nationer, de mente var førende indenfor design. Der er i vidt omfang sammenfald mellem landenes placering i omdømmesurveyen og placeringen på ovennævnte design competitiveness indeks. Syv af nationerne går igen begge steder. Mest bemærkelsesværdigt er det, at Storbritannien og Italien, der slet ikke figurerer på design competitiveness index, placerer sig i top på omdømmesurveyen. Danmark sniger sig begge steder lige akkurat ind i top fem. Der er stor europæisk overrepræsentation på top ti. Selvom undersøgelsen blev gennemført på engelsk, vurderes dette i sig selv ikke at være udslagsgivende for det markante udfald. 30 af de i alt 64 besvarelser af spørgeskemaet var ikke europæisk baserede, 27 jf. boks. Omdømme blandt inter - nationale designorgani - sationer Top Storbritannien 2. Italien 3. USA 4. Holland. Danmark 6. Tyskland 7. Japan 8. Finland 9. Sverige 10. Frankrig Kilde: Websurvey Indeks over internationale designpriser Et tredje mål for designs anerkendelse er, hvorvidt designet er i stand til at vinde designpriser ved de store internationale designprisuddelinger. Indsamlingen er baseret på uddelingen af priserne IDEA (USA), Good Design (USA), Red Dot (Tyskland), If (Tyskland) og Design for Asia (Hong Kong) Disse priser er alle kendetegnet ved at være internationalt åbne og anerkendte samt ved, at der uddeles et markant antal priser om året. Så 27 Metoden uddybes i appendiks D.1. 79

80 ledes uddeler Red Dot flere hundrede priser årligt. Da flere af prisuddelingerne kun oplyser producenten af varens land og ikke designerens land, er det kun producentlandene, der indgår i optællingen. Indekset afspejler således, hvor god erhvervslivet er til at anvende design i en international sammenhæng. Der er en væsentlig overvægt af priser til hjemlandene ved de tyske og amerikanske prisuddelinger. For at neutralisere hjemmebanefordelen er Tyskland og USA blevet tildelt en procentdel af priserne i hjemlandene, som svarer til deres placering i de prisuddelinger, der ligger i de øvrige lande. Dette ændrer ved antallet af priser, som henholdsvis Tyskland og USA opnår, men ikke på placeringen. Resultatet er på mange måder parallelt med de to foregående indeks. Tyskland, Japan og USA er også her toneangivende. Det er således tre af de største industrilande i verden, der ligger helt i top. Danmark indtager en ottendeplads, hvilket er flot i lyset af den danske økonomis begrænsede størrelse. Italien, Schweiz, Holland, Østrig og Belgien har alle opnået en placering på et af de tidligere indeks. Til gengæld er det overraskende, at Storbritannien ikke kommer i top ti. Indekset indikerer således, at det danske erhvervsliv er meget bevidst om arbejdet med design, 28 jf. boks. Internationale design - priser Top Tyskland 2. USA 3. Japan 4. Schweiz 5. Holland 6. Italien 7. Sydkorea 8. Danmark 9. Østrig 10. Belgien Kilde: Dansk Design Center Internationale virksomheders placering af designafdelingerne Et fjerde mål for en international sammenligning af landenes placering på designranglisten er at se på, hvor i verden de største multinationale virksomheder placerer deres designafdelinger. Det må formodes, at virk-somhederne enten placerer designafdelingerne der, hvor de af andre årsager placerer vigtige strategiske eller produktionsmæssige afdelinger, eller i områder, som de vurderer er særligt designstærke. Erhvervs- og Byggestyrelsen har undersøgt, hvor de 400 største virksomheder og 100 mest innovative virksomheder har placeret deres designafdelinger. 29 Det er i høj grad de steder, hvor der i forvejen er en stærk industriel og kommerciel koncentration. Således ser det ud til, at USA og i særlig grad Californien er førende i 28 Metoden uddybes i appendiks D Fremgangsmåden fremgår af appendix D.2. 80

81 forhold til at tiltrække internationale virksomheders designafdelinger. Det gælder også, hvis der kontrolleres for placeringen af designafdelinger uden om virksomhedernes egne hovedkvarterer. Herefter kommer de asiatiske lokomotiver Japan og Kina samt de store europæiske industrilande Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Danmark er placeret på en delt 22.-plads sammen med Luxembourg, Rusland, Thailand og Vietnam, jf. kort 1. Kort 1: Fordeling af design afdelinger N = 268. Virksomhedernes hovedkvarterer er inkluderet. 30 Califonien 16% Minnesota 2% New York 2% Texas 2% 1. USA 2. Japan 3. Tyskland 4. Storbritanien Sverige 2%. Kina Storbritanien 6% NL 2% Frankrig Tyskland 7% 7. Italien Singapore Frankrig 6% Spanien Italien 3% 10. Indien Spanien 3% Korea Sverige Sydkorea 2% Kina 6% Japan 11% Indien 2% Singapore 3% 30 Note: Lande med under 1,5% af designafdelingerne repræsenteres med en enkelt prik. 81

82 6.2.. Danske designvirksomheders førende internationale konkurrenter Det femte indeks er baseret på en survey blandt danske designvirksomheder, som er blevet spurgt om, hvor deres førende internationale konkurrenter befinder sig. Formålet med dette indeks er todelt. For det første at supplere de øvrige indeks med henblik på at trække på designbranchens faglige viden om designverdenen. For det andet at undersøge, om den danske designbranche orienterer sig mod de steder i verden, hvor de værste konkurrenter og bedste inspirationsmuligheder ligger. Danmark er luget ud af undersøgelsen for at undgå en overrepræsentation. Den danske designbranches syn på de internationale sværvægtere på designområdet er meget sammenlignelig med de fund, der er gjort i det øvrige afsnit. Særligt Storbritannien, Tyskland og USA placeres i top som i de øvrige indeks. jf. boks. Dansk designs førende internationale konkur - renter Top Storbritannien 2. Tyskland 3. USA 4. Sverige 5. Italien 6. Frankrig 7. Kina 8. Holland 9. Norge 10. Japan Kilde: Survey, Rambøll Management. Samtidig afslører indekset dog også, at de danske designvirksomheder er relativt meget orienteret mod lande i Danmarks umiddelbare nærhed. Sverige ligger bedre end på de andre indeks, mens Norge for første gang er repræsenteret. Til gengæld føler de danske designvirksomheder sig stort set ikke udsat for konkurrence fra Finland, der ellers ligger godt på flere af de øvrige indeks. Dog har designbranchen ikke kun globalt udsyn i forhold til USA, men også i forhold til Kina og Japan. Den danske designbranche har således i nogen grad fingeren på pulsen med hensyn til den internationale dimension, idet der er et stort sammenfald med resultaterne fra de øvrige indeks. Der er dog en tendens til, at det særligt er de europæiske lande, der er i den danske designbranches søgelys, mens særligt Japan undervurderes. Dette hænger givetvis sammen med, at danske designvirksomheder kun i mindre omfang er direkte eksponeret for konkurrence fra designvirksomheder uden for Europa. 82

83 Samlet international vurdering Indeksene peger samlet set på, at USA, Tyskland, Japan og Storbritannien er førende designnationer. Japan, USA og Tyskland indgår i top ti af alle indeks og opnår flere topplaceringer. Storbritannien opnår det bedste omdømme. Det gælder både i den internationale survey og i surveyen gennemført blandt danske designvirksomheder. Samtidig ligger Storbritannien nummer fire, hvad angår internationale designafdelinger. Der er således en tendens til, at de stærke industrinationer topper de forskellige indeks. Dette hænger sandsynligvis sammen med deres store rolle i den globale økonomi, men også med at efterspørgslen efter design er størst i de lande. Ikke desto mindre lykkes det også for mindre lande som Danmark, Holland, Schweiz og Sverige at klemme sig ind foran ældre industrilande lande som Frankrig og Italien samt de nye asiatiske industrinationer Kina, Korea og Taiwan på flere indeks. Dansk design har et godt omdømme i udlandet, ikke mindst i lyset af Danmarks lille størrelse. Men en udfordring for den videre udvikling af dansk design er netop den danske økonomis begrænsede størrelse. Med henblik på at udnytte dansk designs gode ry er det derfor en udfordring at sikre, at den danske designbranche i fremtiden enten i større omfang formår at servicere de store virksomheders behov for designløsninger, eller at dansk designs omdømme er tilstrækkeligt stærkt til at sikre, at internationale virksomheder ønsker at placere deres designafdelinger i Danmark International klyngedannelse De lande i verden, der lader til at være førende inden for design, er USA i særlig grad Californien Japan, Tyskland og Storbritannien, mens Danmark sammen med lande som Italien, Frankrig, Holland og Sydkorea også ligger godt i det internationale billede. Formålet med dette afsnit er at identificere, hvor forskellige designdiscipliner er særligt stærke med udgangspunkt i de forskellige indeks, som er opstillet ovenfor. I det omfang, de forskellige tilgange peger i samme retning, kan der være tale om en tendens. kort 2 og kort 3 illustrerer, at det er forskelligt, hvad de enkelte geografiske områder er stærke på Placeringen af designafdelinger inden for forskellige brancher Med udgangspunkt i undersøgelsen af verdens 400 største og 100 mest innovative virksomheders placering har virksomhederne været delt 83

84 op i forskellige brancher. Det er særligt i forhold til de brancher, der fylder godt blandt de største virksomheder elektronik- og telebranchen samt automobilindustrien at det har været muligt at identificere særlige koncentrationer. Andre brancher er samlet i øvrig industri, jf. kort 2. Kort 2: Placering af designafdelinger i verden opdelt efter branche 31 Elektronik- og teleindustrien Automobilindustrien Øvrig industri 31 Størrelsesforholdene mellem cirklerne er udtryk for den procentvise fordeling af designafdelinger in- den for de enkelte brancher. 84

85 Elektronik- og teleindustriens placering af designafdelinger er godt spredt. Californien er med 15% af de identificerede designafdelinger førende center for dette i verden, mens der er relativt få designafdelinger i branchen i resten af USA. Herefter er det Japan (12%) og Kina (8%), hvilket er udtryk for Japans etablerede position på verdensmarkedet og Kinas boomende økonomi. I Europa er koncentrationen stærkest i Frankrig (7%) og Storbritannien (6%). Singapore, Indien, Tyskland og Italien følger længere nede på listen med hver 4% af de identificerede designafdelinger i elektronik- og teleindustrien. For bilindustriens vedkommende er der en tendens til en endnu stærkere koncentration på verdensplan. Californien sidder på 21% af de identificerede designafdelinger. Herudover er der en markant koncentration i Japan og Tyskland, der hver har 14% af de identificerede designafdelinger. Herfra er der langt til de næste lande, som er Frankrig, Spanien, Sydkorea og Kina med hver 5%. For øvrig industri er billedet noget anderledes. Mest markant er det, at Californien fylder væsentligt mindre med kun 7% af designafdelingerne, og at det østlige USA i højere grad træder frem. På verdensplan er det således Storbritannien, primært London, og Minnesota (alle i Minneapolis), der med hver 9% af designafdelingerne er de førende. Det er virksomheder inden for forskellige brancher som Allianz inden for forsikring, online spillekæden Ladbrokes samt finansvirksomheden Credit Suisse, der har placeret designafdelinger i Storbritannien, og en god blanding af virksomheder som 3M og elektronikvirksomheden Medtronic samt fødevarekæden Supervalu, der har placeret sig i Minnesota. Herefter følger Japan og de amerikanske stater Georgia og Californien med hver 7%. I Georgia er alle designafdelingerne koncentreret i Atlanta og tæller bl.a. virksomhederne Whole Food Market, 3M og Kimberly-Clarke Det internationale omdømme inden for forskellige design delbrancher 170 designorganisationer og designcentre i hele verden har haft mulighed for at svare på en spørgeskemaundersøgelse om designs omdømme i forskellige lande. 38% har svaret på nogle og 25% på alle spørgsmål. Her blev der spurgt til, hvilke områder i verden der var førende inden for en række udvalgte designdiscipliner: Kommunikationsdesign, brugerdreven innovation, digital- og multimediedesign, mode- og tekstildesign, produkt- og industriel design samt interiør-, udstillingsdesign og indretning, jf. Kort 3. 8

86 Kort 3: Designorganisationers holdning til globalt førende klynger inden for udvalgte designdiscipliner. Cirklerne på kortet illustrerer forholdet mellem antal let af points, som de enkelte lande modtog. For hver gang en respondent placerede et land på en første plads, modtog landet to points, mens der blev tildelt ét point for andenpladser. Kommunikationsdesign Brugerdreven innovation Digital- & Multimediedesign Mode- & Tekstildesign Produkt- & Industrieldesign Interiør- & udstillingsdesign, indretning Resultaterne viser, at det klart er Storbritannien, der har det bedste omdømme inden for kommunikationsdesign med USA langt efter. Til gengæld er USA førende inden for den tilgrænsende disciplin digitalog multimediedesign med Storbritannien på en andenplads. Med kommunikationsdesign menes corporate identity, branding, markedsføring etc., mens digital- og multimediedesign i højere grad er webdesign, animation, systemdesign, computerspil etc. Inden for de øvrige designdiscipliner er der et noget færre antal svar i undersøgelsen. Inden for produkt- og industriel design er det i høj grad Tyskland og Italien efterfulgt af Holland, USA og Japan. Sammenholdes dette med uddelingen af internationale designpriser, er der en høj grad af sammenfald mellem resultaterne af omdømmesurveyen og antallet af internationale designpriser. Alle fem lande ligger således i top 6 på indekset for internationale designpriser i afsnit 6.2. Herudover viser det sig, at USA vurderes at være førende inden for feltet brugerdreven innovation, mens Italien vurderes at være førende inden for interiør- og udstillingsdesign samt mode- og tekstildesign. 86

87 Danske delbranchers internationale konkurrenter De danske designvirksomheder er blevet spurgt om, hvor deres internationale konkurrenter befinder sig. De danske designvirksomheder mener, at deres førende konkurrenter inden for produktdesign, som ifølge afsnit 3 er blandt de danske styrkepositioner, findes i Tyskland med USA og Storbritannien på de to efterfølgende pladser. Dette ligner i høj grad fundene i den globale undersøgelse i afsnit og Dog kan der være en risiko for at undervurdere Holland og Japan inden for disse områder. Inden for indretning, som ligeledes var en styrkeposition, vurderer de danske designvirksomheder, at Tyskland ligger i top, efterfulgt af Italien, som også i den globale undersøgelse fik en god placering. Inden for mode- og tekstildesign, som der ikke er noget globalt sammenligningsgrundlag for i denne undersøgelse, indtager Storbritannien, Frankrig og Tyskland de første pladser. De danske designvirksomheder inden for kommunikations- og digitaldesign, som jf. afsnit 3 har det svært og ikke er særligt internationalt orienteret, udpeger deres største internationale konkurrenter i Storbritannien efterfulgt af USA, Tyskland og Sverige. De danske designvirksomheders syn på, hvilke steder i verden der er førende inden for deres respektive designdiscipliner, svarer dermed i høj grad til det samlede billede fra undersøgelsen om placeringen af henholdsvis de internationale virksomheders designafdelinger samt omdømmeindekset. Dette viser, at danske designvirksomheder er opmærksomme på, hvor de skal søge inspiration og finde deres konkurrenter, jf. tabel 29. Tabel 29: Danske designvirksomheders syn på internationalt førende designklynger Kommunikationsog digitaldesign (n=67) Produktdesign (n=40) Indretning (n=20) Mode- og tekstil (n=34) Storbritannien (39%) Tyskland (35%) Tyskland (35%) Storbritannien (21%) USA (16%) USA (23%) Italien (25%) Frankrig (18%) Tyskland (13%) Storbritannien (20%) Storbritannien (20%) Tyskland (18%) 87

88 88

89 Appendix Indholdsfortegnelse A.1. Designvirksomheders størrelse 90 A.2. Regnskabsstatistik og firmaers køb & salg (Momsstatistik) 90 B.1. Virksomhedssurvey 91 B.2. Omsætning pr. beskæftiget ift. til størrelse i andre brancher. 98 C.1. Oversigt over designuddannelser 99 C.2. Uddannelseskoder til korte og lange designuddannelser 101 C.3. Designuddannedes beskæftigelse med designrelevans 103 C.4. Ikke-designuddannede designere 105 C.5. Designs andel af input i produktionen 105 D.1. Web-survey 107 D.2. Firmaers designafdelinger 108 D.3. Internationale designpriser 110 E.1. Spørgeskema til virksomhedssurvey 111 E.2. Spørgeskema til Web-survey

90 Appendix A A.1. Designvirksomheders størrelse Tabel 31: Designvirksomheder fordelt på størrelse Ansatte Antal % ,4% ,2% ,1% ,5% ,5% ,3% ,06% I alt % A.2. Regnskabsstatistik og firmaers køb & salg (momsstatistik) I rapporten har de to erhvervsstatistikker Regnskabsstatistik og Firmaers Køb & Salg (Momsstatistikken) dannet grundlag for mange af analyserne. 33 I begge registre findes data for designbranchen, som dog divergerer grundet forskellige indsamlingsmetoder. Indsamlingsmetode Regnskabsstatistikken har en indbygget bagatelgrænse, der for designbranchen udelukker virksomheder med en omsætning på under Disse virksomheder bliver dog heldigvis dækket af momsstatistikken, der dog ikke er så detaljeret som regnskabsstatistikken (se nedenfor). Regnskabsstatistikken er udarbejdet på grundlag af de obligatoriske regnskabsoplysninger til skattevæsnet (SLS-E systemet), samt på et spørgeskema årligt udsendt til virksomheder. Spørgeskemaet blev først indført for designbranchen i 1999, hvilket umuliggør at sammenligne perioderne fra før og efter. Momsstatistikken er udelukkende udarbejdet på grundlag af oplysninger leveret af told og skat. Den dækker alle virksomheder, der er momsregistrerede dvs. har en årlig afgiftspligtig omsætning på over I 2001 gik momsstatistikken fra at være baseret på indberetningsenheden (SE-numeret) til den juridiske enhed (CVR-nummeret). Dette har medført, at tallene fra før 2001 er blevet registreret lidt anderledes end dem efter Kilde: Kørsel i cvr.dk , Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 33 Danmarks Statistik; varedeklaration; regnskabsstatistikken. S. 1. Danmarksstatistik; varedeklaration; firmaers køb og salg (momsstatistik). S

91 Indhold Regnskabsstatistikken giver mulighed for at undersøge virksomheder og brancher på en lang række variable fra virksomhedernes regnskaber, herunder omsætning, beskæftigelse og antal virksomheder. Momsstatistikken indeholder virksomheders indenlandske og udenlandske salg, samt indenlandske og udenlandske køb. En vigtig forskel på de to statistikker er distinktionen mellem omsætning og salg. Omsætning (regnskabsstatistikken) indeholder virksomhedernes hovedprodukter, mens salg (momsstatistikken) indeholder alt salg. Hvis virksomhederne således sælger en maskine, som de ikke længere skal bruge, indgår den ikke i omsætning. Det gør den til gengæld i salg (momsstatistikken). Offentliggørelse Regnskabsstatistikken er baseret på virksomhedsregnskaber afsluttet i perioden fra 1. maj til 30. april året efter. Regnskabsstatistikken for året 2004 dækker således perioden fra 1. maj 2004 til 30. april Momsstatistikken udkommer en gang om måneden med ca. 45 dages forsinkelse. Der udkommer en årlig opgørelse for det forgangne kalenderår. Det er den årlige opgørelse, der er benyttet i denne rapport. Forskellen i udgivelsestidspunkt medfører, at firmaer i den mellemliggende tid kan have flyttet branche, og populationerne i de to statistikker er derfor ikke er helt overlappende. Samtidig betyder det, at de to år ikke kan sammenlignes direkte, fordi det er to forskellige perioder, de dækker. Kilde: Danmarks statistik Appendix B B.1. Virksomhedssurvey Formålet med denne survey var at identificere de karakteristika, der kendetegner de økonomisk set mest succesfulde designvirksomheder, og identificere designbranchens styrkepositioner. Surveyen blev gennemført af Rambøll Management A/S i juli og august 2006 blandt virksomheder i den danske designbranche. Designbranchen er operationaliseret som et udtræk fra Købmandsstandens Oplysningsbureau af virksomheder fra branchekoderne indretningsarkitekter (748710) og industriel design og formgivning (748720). 91

92 Samlet blev 1226 virksomheder udtrukket. Alle var aktive virksomheder med en årlig omsætning på over Virksomheder med mere end én beskæftiget er blevet prioriteret i undersøgelsen. Dette er ikke repræsentativt for branchen som helhed, men skyldes et bevist valg om at inkludere et uforholdsmæssigt stort antal større virksomheder i stikprøven for at identificere karakteristika ved de mest succesfulde firmaer. Der var 638 svar. Heraf var 11 dubletter, hvilket giver en effektiv svarprocent på 51%. Spørgeskemaundersøgelsen er efterfølgende blevet koblet med registerdata fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik. Da regnskabsstatistikken p.t. ikke rækker længere end til 2004, er der også i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt ind til virksomhedernes nøgletal, såsom omsætning, den aktuelle beskæftigelse samt omsætning og eksport i det seneste regnskabsår. Spørgeskemaet fremgår af appendiks E.1. På denne baggrund er virksomhederne i undersøgelsen fordelt efter antal beskæftigede. Sammenlignet med fordelingen i designbranchen som helhed betyder dette, at undersøgelsen ikke er repræsentativ. Til gengæld afspejler undersøgelsens resultater i høj grad forholdene blandt de største danske designvirksomheder, jf. figur 29. Figur 29: Respondenter fordelt på antal beskæftigede 34 Størrelse 100% 80% 60% 40% 20% 10% % 6% 9% 27% 3% 2% 1% 2% 0% 0 1 til 2 3 til 5 6 til til 20 >20 Suvey Årsværk Alle designvirksomheder 34 I enkeltmandsvirksomheder er beskæftigede opgjort som ansatte+1. I partnerejede virksomheder er beskæftigede opgjort som ansatte+2, jf. Danmarks Statistiks opgørelse af beskæftigede: dk/vejviser/dokumentation/times/emnegruppe/emne/variabel.aspx?sysrid=275627&timespath=

93 Sammenholdes undersøgelsens respondenters geografiske fordeling med oversigten over designbranchens samlede geografiske fordeling, fremgår det, at fordelingen i datasættet i høj grad modsvarer designbranchens geografiske fordeling. Designvirksomhederne er overvejende placeret omkring København og Århus. Herudover er kun meget få virksomheder placeret i andre amter, jf. tabel 30. Tabel 30: Geografisk fordeling af respondenter Fordeling survey 3 Fordeling designbranchen 36 Københavns kommune 33,4% 35,5% Frederiksberg kommune 4,4% 5,6% Københavns Amt 13,4% 11,6% Frederiksborg Amt 6,4% 7,6% Roskilde Amt 4,2% 3,6% Vestsjællands Amt 3,7% 2,4% Storstrøms Amt 1,7% 1,8% Bornholm 0,0% 0,4% Fyns Amt 3,7% 4,8% Sønderjyllands Amt 2,5% 1,5% Ribe Amt 1,7% 1,2% Vejle Amt 3,2% 4,4% Ringkøbing Amt 3,5% 1,9% Århus Amt 13,6% 12,4% Viborg Amt 2,2% 1,6% Nordjyllands Amt 2,2% 3,5% I alt 99,8% 99,8% Delbrancher Virksomhederne i undersøgelsen blev bedt om at udpege de designdiscipliner, som bedst betegner deres primære aktivitetsområder. De havde mulighed for at svare kommunikationsdesign, produkt- og industriel design, interiør- og udstillingsdesign, mode- og tekstildesign, digital- og multimediedesign, service design, brugerdreven innovation samt andet. Delbrancherne i undersøgelsen er identificeret ved hjælp af en statistisk klyngeanalyse, der benyttes til at identificere og adskille potentielle relativt homogene grupper indenfor en given population. Opdeling foregår 35 Rambøll Management og Danmarks Statistik

94 på baggrund af de variable, man gerne vil identificere grupper inden for. Således har baggrunden for opdelingen i denne rapport været spørgsmålet om, inden for hvilke designdiscipliner respondenterne anser sig selv at befinder sig (indretning, produktion etc.). Klyngeanalysen benytter en algoritme, der til at begynde med anser hver enkel case for en separat gruppe, for dernæst at kombinere grupper, der ligner hinanden, indtil kun en gruppe er tilbage. Samtidig oplyses forskellen på grupperne i en lighedsmatrice. På denne måde er det muligt at se, hvilken inddeling dvs. i hvor mange grupper populationen er opdelt der giver de mest adskilte kategorier. Flere grupper vil selvfølgelig føre til mere forskellige grupper indtil hver gruppe kun består af en case men ved at undersøge lighedsmatricen er det muligt at identificere, hvor de største forskelle mellem grupper viser sig. Den er gennemført som en hierarkisk klyngeanalyse efter metoden average linkage within groups. Her er ensartetheden mellem to klynger defineret ved den gennemsnitlige afstand mellem alle mulige par af enheder, efter de eventuelt er slået sammen. Klyngeanalysen er endvidere gennemført på baggrund af blokafstand, hvilket vil sige summen af de numeriske forskelle for alle variable. Det er således baseret på følgende formel, med standardiserede variable: m BLOCK(i,k) = X ji X jk j=1 I forhold til opdelingen i designdelbrancher viste det sig, at en inddeling af respondenterne i fem grupper førte til en væsentligt mere adskilt gruppering end fire grupper, mens en inddeling i seks grupper ikke bevirkede en væsentlig ændring i den relative forskel i mellem dem. Det har på denne baggrund været muligt at identificere fem specialiserede delbrancher under designbranchen: Kommunikationsdesign Virksomhederne i denne gruppe er karakteriseret ved at lave grafisk design, skiltedesign, tryk, branding og corporate identity. Kun få procent af virksomhederne i denne gruppe har aktiviteter inden for de øvrige designdiscipliner. Digital design Virksomhederne i denne gruppe laver hjemmesider, animationer, film og tv, computerspil etc. Herudover laver to tredjedele i gruppen kommunikationsdesign, mens kun få procent i grupperne har de andre discipliner som centrale aktiviteter. 94

95 Produkt- og industriel design Virksomhederne i denne gruppe designer forbrugsprodukter, møbler etc. og lever næsten udelukkende af denne form for design. Indretningsdesign Disse virksomheder er dedikeret til indretning både i forbindelse med private hjem, men i stigende grad også domicilindretning samt indretning af danske og internationale butiks-, hotel- og restaurationskæder. Kun få i denne delbranche har aktiviteter inden for de øvrige områder. Mode- og tekstildesign Mode- og tekstilvirksomhederne er fokuseret inden for deres område, og kun få breder sig ud til de øvrige områder. Der er en intuitiv sammenhæng mellem designdisciplinerne for de designvirksomheder, der indgår i de fem hovedområder, som centrerer sig omkring de fem discipliner kommunikationsdesign, digital design, produktdesign, indretning samt mode- og tekstildesign, jf. tabel 31. Tabel 31: Den procentvise fordeling af virksomhedernes primære aktivitetsområder inden for de fem delbrancher Virksomhedernes primære aktivitetsområde Digital design Kommunikationsdesign Produktdesign Indretning Mode- og tekstildesign Kommunikationsdesign (grafisk design, tryk, branding, corporate identity, informationsdesign) 87,3% 67,4% 6,9% 9,1% 6,0% Produkt- og industriel design (forbrugsprodukter, møbler, industriel design) 2,4% 12,6% 97,8% 27,3% 11,9% Interiør- og udstillingsdesign (detail design, design af arbejdsstationer, lys, udstillingsdesign) 1,5% 9,5% 1,5% 100,0% 2,0% Mode- og tekstildesign (mode og tekstiler) 0% 0% 0% 2,3% 97,0% Digital- og multimediadesign (hjemmesider, animation, film og tv, digitalt design, interaktionsdesign) 2,9% 97,9% 1,5% 2,3% 0,0% Servicedesign (udvikling af services, der er designet til bestemte oplevelser) 8,3% 1,1% 0,8% 0% 2,0% Fortsættes 9

96 Virksomhedernes primære aktivitetsområde Digital design Kommunikationsdesign Produktdesign Indretning Mode- og tekstildesign Brugerdreven innovation/ etnografiske undersøgelser (innovation der tager afsæt i brugernes ikkeerkendte behov) 2,9% 0% 3,8% 0% 2,0% Andet 5,9% 5,3% 8,6% 11,6% 3,0% Ved ikke 1,5% 0% 0% 0% 0% Økonomiske præstationer Designvirksomhederne i undersøgelsen har haft mulighed for at svare på, hvilken ejerstruktur de har, hvordan de afregner over for deres kunder (prismodel), hvor ofte de har samarbejdet med andre parter i forbindelse med udvikling af produkter og ydelser, samt hvilken uddannelsesmæssig baggrund virksomhedens ansatte har. Med udgangspunkt i dette sammenlignes virksomhedernes økonomiske præstationer vedrørende deres omsætning, eksport, beskæftigelse og lignende for virksomhedernes seneste regnskabsår. Fordeling efter omsætning og eksportandel I afsnittet sammenlignes de 10% af designvirksomhederne, der har den højeste omsætning pr. beskæftiget og eksportandel, samt de 25%, der har den højeste omsætning pr. beskæftiget og eksportandel, med de 75% af virksomhederne, der har den laveste omsætning pr. beskæftiget og mindste eksportandel. De 10% af virksomhederne, der tjener bedst, har en omsætning på 9 mio. kr. årligt eller mere, og en eksportandel på 31% eller mere. De bedste 25% har en omsætning på 3 mio. kr. eller mere og en eksportandel på kun 2% eller mere. De 75% af designvirksomhederne har en omsætning på under 3 mio. kr., en omsætning pr. beskæftiget på under 1,3 mio. kr. og en eksportandel på under 2%, jf. tabel 32. Tabel 32: Percentilgrænser for de bedste 10% og 2% Sætning Omsætning pr. beskæftiget Eksportandel Øverste 10% 9,0 mio. kr. 1,575 mio. kr. 31% Øverste 25% 3,0 mio. kr. 0,8 mio. kr. 2% Kompetenceprofiler I rapportens kapitel fire blev de adspurgte virksomheder grupperet in- 96

97 den for tre kompetenceprofiler. Disse var: Designfaglig profil, Analytisk profil samt Håndværksfaglig profil. Profilerne er opbygget omkring to faktorer: Direktørens uddannelse og medarbejdernes uddannelse. En sammenligning af disse to parametre viste, at der var et overraskende stort sammenfald mellem dem. Virksomheder, hvis direktør havde en analytisk uddannelse, havde stor tildens til at ansætte medarbejdere med analytisk baggrund, mens virksomheder med designfaglig direktør oftere ansatte medarbejdere med designbaggrund osv. Dette muliggjorde at opdele virksomhederne i tre relativt adskilte kompetencegrupper. Grundet at mange enkeltmandsvirksomheder enten ikke har en egentlig direktør, eller ikke havde oplyst dennes uddannelse, er der kun data om direktørens uddannelse fra 219 ud af de 627 virksomheder. For at muliggøre en opdeling af de resterende virksomheder i kompetenceprofilerne undersøgtes medarbejdersammensætningen inden for de virksomheder, der allerede var klassificeret. Virksomheder blandt de resterende 419 blev kategoriseret således: Hvis andelen af deres designfaglige medarbejdere var lig eller oversteg gennemsnittet af andelen af designfagligt uddannede inden for kompetence gruppen Designfaglig Profil, blev de kategoriseret inden for denne. Hvis andelen af analytisk uddannede oversteg andelen inden for den analytiske profil, blev de kategoriseret inden for denne. Hvis andelen af håndværksfagligt uddannede oversteg andelen inden for den håndværksfaglige profil, blev de klassificeret inden for denne, jf. tabel Tabel 33: Den gennemsnitlige medarbejdersammensætning inden for kompetenceprofilen designfaglige virksomheder Uddannelser Alle virksomheder (n = 271) Partnerejede / aktionærejede (n = 103) Kort designuddannelse 10% 6% Lang designuddannelse 46% 56% Arkitekt 18% 22% Universitetsuddannede 5% 2% Handelshøjskoleuddannede 4% 1% Ingeniører 2% 1% Kontoruddannede 5% 2% Faglærte 3% 3% Ufaglærte 0% 2% Andre 6% 5% 97

98 Tabel 34: Den gennemsnitlige medarbejdersammensætning inden for kompetenceprofilen analytiske virksomheder Uddannelser Alle analytiske virksomheder (n = 119) Partnerejede / aktionærejede (n = 66) Kort designuddannelse 6% 5% Lang designuddannelse 13% 15% Arkitekt 7% 4% Universitetsuddannede 26% 20% Handelshøjskoleuddannede 25% 14% Ingeniører 6% 11% Kontoruddannede 2% 5% Faglærte 5% 8% Ufaglærte 6% 6% Andre 5% 12% Tabel 3: Den gennemsnitlige medarbejder sammensætning in - den for kompetenceprofilen: Håndværksfaglige virksomheder Uddannelser Alle håndværksfaglige virksomheder (n = 114) Partnerejede / aktionærejede (n = 41) Kort designuddannelse 1% 2% Lang designuddannelse 14% 13% Arkitekt 0% 3% Universitet 1% 4% Handelshøjskole 5% 7% Ingeniører 0% 0% Kontoruddannede 9% 14% Faglærte 42% 30% Ufaglærte 24% 20% Andre 3% 9% B.2. Omsætning pr. beskæftiget ift. til størrelse i andre brancher Tabel 36: Omsætning pr. beskæftiget ift. virksomhedens stør - relse inden for forretningsservice generelt og den private sektor som helhed Omsætning pr. beskæftiget i mio. kr. Antal beskæftigede Forretningsservice Private sektor I alt

99 Appendiks C C.1. Oversigt over designuddannelser LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER (Videregående uddannelser over tre år) -årige videregående uddannelser Danmarks Designskole. København. 106 kandidater i Designskolen Kolding. 76 kandidater i Århus Arkitektskole. 28 kandidater i 2005 fra Institut for Design ud af i alt 147 kandidater fra hele skolen. Fordelt på linjerne Industriel produktdesign (18 kandidater) og Arkitekturens detaljer rum / aptering / møbel (10 kandidater). Kunstakademiets Arkitektskole. København. 20 kandidater i 2005 fra afdelingen Arkitektur, design og industriel form ud af i alt 164 kandidater fra hele skolen. Aalborg Universitet. Ca. 40 kandidater i 2005 fra instituttet Arkitektur & Design (overbygningerne Industriel Design og Digital Design) ud af i alt 61 kandidater fra hele instituttet. Første kandidater blev uddannet i Danmarks Tekniske Universitet DTU. Ingeniøruddannelsen Design & Innovation, oprettet Første færdiguddannede i Forventet ca årige videregående uddannelser (mellemlange videregående uddannelser) Professionsbacheloruddannelsen i grafisk kommunikation, 3 år. Den Grafiske Højskole i København (29 kandidater i 2006) og på CVU Sønderjylland (19 kandidater i 2006 første årgang). Industriel designer, 3½ år. Findes på TEKO i Herning, hvor det er en 1½ års overbygning til den 2-årige designteknolog, der udbydes flere steder. 39 kandidater i industriel design i (TEKO uddannede 224 designteknologer i 2005). Professionsbacheloruddannelsen i tekstile fag og formidling, 3½ år. Håndarbejdets Fremmes Seminarium i København og Textilseminariet i Viborg. Professionsbachelor i karakteranimation. 3½ år. CVU midtvest. Glas- og Keramikskolen, 3 år. Bornholm. 17 kandidater i Multimediedesigneruddannelsen, 3½ år. En række erhvervsskoler i hele landet. Diplomingeniør Integreret design, 3½ år. Syddansk Universitet i Odense Diplomingeniør Interaktivt design, 3½ år. Syddansk Universitet i Sønderborg. 2-årige kandidatuddannelser Inden for IT-design findes der 2-årige kandidatuddannelser i oplevelsesdesign, multimedier og audiodesign på Aalborg Universitet, Århus Universitet og IT- Vest; i digital design og kommunikation og medieteknologi og spil på IT-Universitetet samt i interaktive medier på Roskilde Universitetscenter. 99

100 Kommende lange og mellemlange designuddannelser Master i design. Kunstakademiets Arkitektskole i København. 2 år deltid. Starter september KORTE DESIGNUDDANNELSER (Videregående uddannelser under tre år samt alle erhvervsfaglige uddannelser) De erhvervsfaglige designrelevante uddannelser (normalt kaldet erhvervsuddannelser eller ungdomsuddannelser) fordeler sig på en lang række forskellige uddannelsessteder. Nogle uddannelser er: skiltemaler (3¼ ½ år), teknisk designer (2½ 3 år), metalsmed (4 år), ædelsmed (4 år) og beklædningshåndværker (2 år 8 md. 3 år 2 md.). Blandt de større videregående korte uddannelser under 3 år (normalt kaldet erhvervsakademiuddannelser) findes de toårige uddannelser til designteknolog nævnt ovenfor, multimediedesigneruddannelsen og e-designeruddannelsen. Designteknolog findes på TEKO samt Nordjyllands Erhvervsskole NOEA, BEC Design i Ballerup (tidl. Hellerup Tekstil-Akademi) og EUC Syd i Sønderborg. Endelig findes der flere private SU-godkendte toårige ikke-videregående uddannelser: Columbineskolen, Københavns Mode- og Designskole, Margrethe-Skolen og Fashion Design Akademiet i København samt Tekstilhåndværkerskolen i Aalborg, Århus Skrædderskole og Alexandra-Skolen i Frederikshavn. Kilde: Undervisningsministeriet, under tema design. 100

101 C.2. Uddannelseskoder til korte og lange designuddannelser De uddannelser, der ligger til grund for den statistiske data, er udvalgt på baggrund af personens uddannelseskode, nærmere bestemt personens højest fuldførte uddannelse i november Inddelingen er derfor ikke helt identisk med ovennævnte uddannelsessteder. Data viser alle nulevende personer med en af disse uddannelseskoder. Der kan derfor være uddannelseskoder, der ikke længere udbydes, og derfor ikke er at finde blandt ovennævnte uddannelsessteder. Ligeledes kan der være uddannelseskoder med 0 personer, fordi koderne er fra nyere uddannelser, hvorfra ingen endnu er uddannet, eksempelvis Design-innovat.,civ.bach., som er Design & Innovation-uddannelsen fra DTU beskrevet ovenfor. Eller der kan være 0 personer, fordi alle med den kode har fortsat deres uddannelse, og derfor har en anden kode som højeste fuldførte uddannelse. Andre uddannelser har ikke særskilte koder for deres linjer/overbygning/specialer. Det gælder kandidater fra Institut for Design på Århus Arkitektskole, der alle registreres som arkitekter, og kandidater fra instituttet Arkitektur & Design på Aalborg Universitet, der registreres som civilingeniør. Endelig kan der i sjældne tilfælde være 0 personer, fordi ingen har gået på eller fuldført uddannelsen; typisk inden for en bestemt overbygning. Opdelingen i korte og lange uddannelser er dog den samme for både uddannelsessteder -og koder, jf. tabel 37. Tabel 37: Uddannelser Uddannelser Antal Korte uddannelser Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb (erhvervsuddannelser) 320 Digital media Grafisk integrator Digital integrator Multimedie integrator Multimedie animator Web-integrator Grafisk i øvrigt Teknisk designer Teknisk tegner I alt erhvervsfaglige Korte videregående uddannelser Kunsthåndværk/Design Design.grund, kommunik Design.grund,grafisk Design.grund, digital 101

102 Uddannelse Antal Kunsthåndværk., guld/sølv Design.grund, rum/produkt Design.grund, keram./glas Design.grund, illustrat Design.grund, møbel/rum Design.grund, intera.medi Design.grund, tekstil Design.grund, industriel Design.grund, beklædning Designer, indretning Design.grund, mode Kunsthåndværker una Multimediedesigner Multimediedesigner Mediekoordinator Akm.økon., designmanagem Akm.økon., intern.telekom Akm.økon, kommuni/formidl Akm.økon., markedskommuni Akm.økon., grafisk kommun 4098 Designteknolog Designteknolog Konfektionstekniker Trikotagetekniker Tekstiltekniker Farveritekniker Indkøbstekniker Industriel designer Modeltekniker Produktudvikler Modelkonstruktør Industriel designer, overbygn. designteknolog Industriel design., overb E-designer E-designer I alt korte videregående Lange uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Kunsthåndværk Design.over, grafisk Design.over, kommunik Design.over, digital Design.over, møbel/rum Design.over, rum/produkt 102

103 Uddannelse Antal Designer,unika Design.over, keramik/glas Design.over, illustrat Design.over, industriel Design.over, mode Design.over, intera.medie Designer, guld og sølv Design.over, tekstil Design.over, beklædning 0980 Grafonom Grafonom,tekn./ledelse Mediepro/ledelse, prof.ba Grafonom, kommunikation Grafisk kommunikation Bachelor uddannelser Design innovation Design-innovat., civ.bach Lange videregående uddannelser 6300 Bildende kunst Grafik, videregående Datalogi-IT Design-komm-medie, mas I alt lange Total, nulevende personer med en designuddannelse C.3. Designuddannedes beskæftigelse med designrelevans Stillingskategorierne til vurdering af designrelevans i de designuddannedes stillinger er de såkaldte DISCO-koder fra Danmarks Statistik. Disse går på tværs af brancher. Der findes ikke én stillingskategori for at arbejde med design. Titlen designer indgår kun i DISCO 3471 Arbejde med dekoration, design, illustration og indretning dekoratør, design, grafisk konsulent, indretningsarkitekt, tegner. Men designarbejde indgår i mange andre kategorier også. En designuddannet person, der arbejder i eksempelvis DISCO 7433 Skrædder-, modist- og hattemagerarbejde, 37 Grafonom: Grafonomer er betegnelsen på to forskellige faggrupper: Dem, der beskæftiger sig med tekniske og økonomiske opgaver i den grafiske industri, og dem, der arbejder med grafisk kommunikation. Grafonomer tilrettelægger driften og leder arbejdet i den grafiske industri. De kan også arbejde i virksomhedens ledelse, hvor de arbejder med planlægning og budgetter. 103

104 arbejder således også med design. Andre er mere tvivlsomme som f.eks. undervisning i folkeskoler eller opsøgende salgsarbejde. Andre igen kan siges definitivt ikke at være designfaglige, eksempelvis ingeniørarbejde vedrørende svagstrøm eller stillinger inden for personlig omsorg. Metoden har derfor været at udgrænse de ikke-designfaglige stillinger. Nedenstående tabel viser alle de DISCO-koder, som er blevet vurderet til definitivt ikke at være designfaglige, jf. tabel 38. Tabel 38: Stillingsbetegnelser defineret som definitivt ikke designrelevant arbejde 2144 Ingeniørarbejde vedrørende svagstrøm; 2145 Ingeniørarbejde vedrørende ikke-elektriske motorer og maskinanlæg; 3111 Teknikerarbejde inden for fysik, kemi, astronomi, meteorologi, geologi med videre; 3112 Teknikerarbejde vedrørende bygninger og anlæg; 3113 Teknikerarbejde vedrørende elektriske anlæg med videre; 3114 Teknikerarbejde vedrørende elektroniske anlæg med videre; 3115 Teknikerarbejde vedrørende maskiner og røranlæg, eksklusive vedligeholdelse af maskiner om bord på skibe; 3152 Arbejde vedrørende kontrol af miljø, sikkerhed og kvalitet; 3211 Teknikerarbejde inden for biologi, medicin med videre. Biologiassistent, hospitalslaborant; 3225 Assistentarbejde vedrørende tandpleje; 3231 Sygeplejearbejde; 3320 Pædagogisk arbejde med børn under den undervisningspligtige alder; 3330 Omsorgsarbejde med handicappede mennesker; 3433 Revisions- og regnskabsarbejde; 3480 Arbejde med tilknytning til religion; 4000 Kontorarbejde; 4113 Edb-indtastningsarbejde; 4114 Andet indtastningsarbejde på regnemaskine med videre; 4115 Alment kontorarbejde; 4121 Beregningsarbejde i forbindelse med bogføring, lønadministration og revision; 4122 Beregningsarbejde i forbindelse med finansielle transaktioner, statistik med videre; 4131 Registreringsarbejde vedrørende lagerføring af færdige produkter og produktionsmidler; 4132 Registreringsarbejde vedrørende ordrer, forbrug og lignende samt kontrol med overholdelsen af produktionsprogrammer; 4142 Post- og betjentarbejde; 4190 Internt kontorarbejde i øvrigt; 4212 Arbejde med registrering af pengetransaktioner, veksling af valuta med videre; 4221 Rejsebureauarbejde; 4222 Receptionsarbejde; 4223 Telefonomstillingsarbejde; 5000 Salgs-, service- og omsorgsarbejde; 5111 Betjening af passagerer og besætning, eksklusive ekspedientarbejde; 5112 Kontrol- og informationsvirksomhed under rejser; 5122 Tilberedning af måltider; 5123 Serveringsarbejde; 5131 Børnepasning i private hjem; 5132 Plejearbejde på institutioner; 5133 Omsorgsarbejde i private hjem; 5169 Overvågnings- og redningsarbejde i øvrigt; 5220 Ekspedient-, kasse- og demonstrationsarbejde; 7137 Elektrikerarbejde; 7139 Bygningsarbejde (finish) i øvrigt; 7223 Maskinelt præcisionsarbejde i metal og indstilling af metalforarbejdningsmaskiner; 8211 Betjening af maskiner inden for metalindustrien; 8232 Betjening af ma 104

105 skiner inden for plastindustrien; 8262 Betjening af væve- og strikkemaskiner; 8263 Betjening af symaskiner; 8264 Betjening af maskiner til efterbehandling; 8269 Betjening af andre maskiner inden for tekstil-, skind- og lædervareindustrien; 8271 Betjening af maskiner inden for slagte- og fiskeindustrien; 8272 Betjening af maskiner ved produktion af mejeriprodukter; 8281 Montering af mekaniske maskiner; 8282 Montering af elektrisk udstyr; 8283 Montering af elektronisk udstyr; 8284 Monterings- og samlebåndsarbejde ved produktion af metal-, gummi- og plastvarer; 8287 Monterings- og samlebåndsarbejde i øvrigt; 8290 Betjening af industrimaskiner i øvrigt, 8322 Kørsel af hyre- og varevogn; 8323 Kørsel af bus; 8324 Kørsel af last- og tankbil med videre; 8334 Truckførerarbejde; 9000 Andet arbejde; 9113 Salgs- og servicearbejde primært ved telefon; 9130 Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde; 9132 Rengørings- og køkkenhjælpsarbejde i øvrigt; 9141 Tilsyns-, vicevært- og pedelarbejde; 9152 Vagtarbejde; 9312 Jord- og kloakarbejde samt andet anlægsarbejde; 9313 Medhjælp ved bygningsarbejde; 9320 Manuelt arbejde inden for fremstillingsvirksomhed; 9330 Manuelt transport- og lagerarbejde, hvor der ikke anvendes maskiner eller køretøjer. Note: Kun stillingskategorier, hvor der sidder designuddannede (nov. 2005) indgår i listen. Numrene refererer til stillingskategoriernes DISCO-kode. C.4. Ikke-designuddannede designere I modsætning til de designuddannede er der her brugt en positiv definition og relativt snæver definition af designstillinger, idet ikke-designuddannede designere er defineret som én stillingskategori, DISCO 3471 (se ovenfor). Det skyldes dels, at denne kategori altovervejende er designrelevant. Dels skyldes det, at det er væsentligt mere usikkert at sige noget om designrelevans for andre stillingskategorier for de ikkedesignuddannede end for de designuddannede. C.. Designs andel af input i produktionen Designkøb defineres som en given branches samlede køb inklusive moms af ydelser fra brancherne indretningsarkitekter (DB ) samt industriel design og formgivning (DB ) i Dette er efterfølgende sammenholdt med det samlede input i produktionen i samme år baseret på nationalregnskabet NAT07, jf. tabel

106 Tabel 39: Designs andel af input i produktionen for alle brancher (111-grupper). Design køb (mio. kr.) Samlet køb (mio. kr.) Designs andel af køb Rådgivende ingeniører og arkitekter ,250% Anden forretningsservice ,001% Finansiel service ,859% Forskning og udvikling ,811% Vandforsyning ,780% Organisationer og foreninger ,741% Generel offentlig administration ,674% Sociale institutioner mv. for børn og unge ,667% Møbelindustri ,652% Medicinalindustri ,623% Varmeforsyning ,607% Hoteller ,531% Post og tele ,482% Videregående uddannelsesinstitutioner ,359% Folkeskoler ,271% Revision og bogføring ,248% Forlagsvirksomhed ,229% Pengeinstitutter ,224% Rengøringsvirksomhed ,208% Reklame og markedsføring ,201% Forlystelser, kultur og sport ,200% Sociale institutioner mv. for voksne ,169% Drikkevareindustri ,165% Fremst. af byggematerialer af metal ,142% Trykkerier ,140% Dagbladsvirksomhed ,139% Realkreditinstitutter ,126% Lufttransport ,111% Fremst. af landbrugsmaskiner ,102% Fremst. af husholdningsapparater ,098% Beklædningsindustri ,095% Fremst. af industrimaskiner ,090% Fremst. af diverse metalprodukter ,083% Restauranter ,083% Fremst. af ovne og køleanlæg ,071% Bygning af skibe og både ,065% Bagerforretninger ,058% Elforsyning ,057% Træindustri ,053% Gymnasier og erhvervsfaglige skoler ,043% Tekstilindustri ,039% Papirindustri ,038% Læder- og fodtøjsindustri ,038% Landbrug ,020% Slagterier ,017% Skibsfart ,009% Gasforsyning ,006% Kilde: Danmarks Statitisk, Nationalregnskab (NAT07). 106

107 Appendix D D.1. Web-survey En af de datakilder anvendt til den del af rapporten, der har beskæftiget sig med design internationalt, har været en web-survey udsendt til designforeninger rundt om i verden. Formålet med denne survey var først og fremmest at prøve at lokalisere de vigtigste design nationer, samt hvis muligt at identificere eventuelle designklynger inden for specifikke designdiscipliner (f.eks. digitalt design, produktdesign etc.). Sekundært til dette blev det søgt at få klargjort, hvilke designdiscipliner respondenterne troede ville opleve den største vækst inden for de næste år, samt hvilke rammebetingelser de mente havde den største betydning for vækst inden for designbranchen. Fremgangsmåde og metode Surveyen blev sendt ud til medlemmerne af tre internationale design sammenslutninger: The International Federation of Interior Architects/Designers International Council of Graphic Design Associations International Council of Societies of Industrial design Medlemmerne af disse sammenslutninger er hovedsagligt interesseorganisationer og foreninger som f.eks. Danske Designere men inkluderer også statssponserede foretagender som f.eks. Dansk Design Center og British Design Council. Desuden blev surveyen udsendt til seks designcentre, som ikke var medlemmer af sammenslutningerne, men som vi havde opnået kontakt til gennem Dansk Design Center. Ca. to uger efter surveyen blev sendt af sted, blev en rykker afsendt til alle, der ikke allerede havde svaret på surveyen. Surveyens opbygning Da surveyen skulle sendes ud til en stor gruppe af vidt forskellige foreninger spredt over hele verden, var det afgørende, at den var let forståelig og så kort som muligt. Den bestod derfor af syv korte spørgsmål, der havde til formål at besvare de ovenfor nævnte problemstillinger. Det blev bedømt, at en længere survey med flere spørgsmål i for høj grad ville sænke svarprocenten. En lignende survey udsendt i 2003 havde givet en problematisk lav svarprocent, og enkelthed blev derfor prioriteret højt denne gang. Spørgeskema fremgår af appendiks E2. 107

108 Besvarelser Ud af de i alt 170 respondenter, surveyen blev sendt ud til, trykkede 64 på linket til surveyen, og 42 af disse svarede på alle spørgsmål. Dette giver en svarprocent på 25%, hvilket kan anses for højt i undersøgelser som denne. Besvarelserne kom fra respondenter over hele verden, og selv om Europa var forholdsvist stærkere repræsenteret end andre regioner (34 ud af de 64 fra Europa), anses det ikke for en uforholdsmæssig overrepræsentation, da dette kontinent også er stærkt repræsenteret blandt de internationale sammenslutningers medlemmer. Mulige konklusioner Det lykkedes med denne web-survey at opnå nogle valide resultater i forhold til de stillede spørgsmål. Der er dog kun tale om en strømpil i forhold til den internationale placering af de forskellige lande. Der er ikke tale om en autoritativ afklaring af, hvilke landes design der er bedst. Det var muligt ud fra resultaterne at opstille en top 10 liste over, hvilke lande respondenterne fra designforeningerne opfattede som førende inden for design. Det var også muligt både at identificere, hvilke designdiscipliner der forventes at få den største vækst i den nærmeste fremtid, samt hvilke rammebetingelser der anses for mest essentielle for denne vækst. At identificere hvilke lande, der er stærke inden for hvilke design discipliner, har dog vist sig vanskeligt, da kun få områder opnåede et højt nok antal stemmer til at kunne siges at være signifikant. D.2. Firmaers designafdelinger Denne undersøgelse havde til formål at identificere, hvilke steder i verden store og innovative multinationale selskaber har valgt at lokalisere deres designafdelinger. På denne måde skulle det være muligt at identificere eventuelle designklynger, både for designbranchen generelt og hvis muligt for individuelle brancher. Fremgangsmåde og metode Udgangspunktet for valget af virksomheder var Forbes liste: The World s 2000 Largest Public Companies. Her blev de 100 virksomheder med den højeste omsætning udvalgt, og disse blev kontaktet via . Desuden blev det via søgning på deres hjemmesider forsøgt at identificere deres designcentres placering. Efter at have kontaktet de første 100 firmaer havde det kun været muligt at indsamle information fra 14 af dem, og det blev derfor besluttet at udvide 108

109 undersøgelsen. Efter med ringe udbytte at have forsøgt at ringe til firmaer, der ikke havde svaret på forespørgslerne, blev det besluttet at udvide undersøgelsen til de næste 300 mest omsættende virksomheder. Det blev i denne forbindelse besluttet at udelukke olieselskaber, banker samt andre finansielle selskaber fra undersøgelsen, da erfaring fra de første 100 selskaber og især telefonopkaldende havde vist, at disse tilsyneladende højest var i besiddelse af en markedsføringsafdeling. Efter at de første 400 selskaber på Forbes listen var blevet gennemgået, blev undersøgelsen udvidet til de 100 mest innovative selskaber som defineret af BusinessWeek. Der var her en del gengangere, så det anslås at i alt ca. 450 selskaber blev overvejet i forbindelse med undersøgelsen. Af disse tilhørte lidt over 100 de brancher, der var blevet valgt fra, hvilket betyder at ca. 350 virksomheder blev kontaktet. Besvarelser Der blev i alt fundet designafdelinger fra 86 forskellige virksomheder, dvs. en svarprocent på 25% ud af de 350. Disse virksomheder havde tilsammen 268 design afdelinger lidt over tre i gennemsnit. Afdelingerne var dog ikke ligeligt fordelt. Adskillige angav kun en designafdeling, mens f.eks. Sony-Ericsson angav 24. Det var muligt at opdele respondenterne i tre store grupper: Tele- & Elektronikindustrien, Automobilindustrien, og resten. De 32 virksomheder i Tele- & Elektronikindustrien havde tilsammen opgivet 140 designafdelinger, Automobilindustriens 23 virksomheder opgav 80 afdelinger, mens de resterende 29 virksomheder opgav 46. Denne opdeling gjorde undersøgelsen problematisk i den forstand, at to industrier var forholdsvist stærkt overrepræsenteret, men gav samtidig mulighed for at undersøge mulige designklyngedannelser inden for de specifikke industrier. Overrepræsentationen både i forhold til andelen af firmaer og designafdelinger skyldes højst sandsynligt, at der inden for begge industrier er mange virksomheder blandt de største, samt at de har tradition for stort og organiseret brug af design, og derfor er vant til at håndtere designrelaterede spørgsmål. Mulige konklusioner Det er med denne undersøgelse lykkedes at identificere klyngedannelser inden for Tele- & Elektronikindustrien og Automobilindustrien. Det store antal af designafdelinger og det faktum, at stort set alle spurgte virksomheder inden for de to industrier har svaret gør det her muligt at opstille konklusioner. Til gengæld har det relativt lave antal designafdelinger fra virksomheder uden for de to brancher gjort det problematisk at sige noget med sikkerhed om tendenser i andre brancher. For at kunne opklare 109

110 eventuelle designklyngedannelser inden for disse vil det være nødvendigt at udvide undersøgelsen betydeligt, eller alternativt kun at kontakte den eller de brancher, hvor man vil identificere mulige klynger. D.3. Internationale designpriser mest vindende nationer Fem designpriser danner grundlag for undersøgelsen af verdens mest vindende nationer. Kriteriet for udvælgelsen af designpriser er, at de er internationale dvs at det er muligt for lande fra hele verden at indstille produkter/projekter til prisen. Undersøgelsen indeholder priserne if, IDEA, Design for Asia, Good Design og Red Dot). Listen er opgjort ud fra dokumentation fundet på de respektive designprisers websites eller via materiale direkte fremsendt af designprisernes pressetjeneste. Listen er opgjort efter, hvilke nationer der har vundet de respektive priser. Et land får kun kredit for samme pris én gang. I de tilfælde, hvor designere eller producenter af forskellig nationalitet har været involveret i produktet, tæller alle nationer dog med. Dvs. at én pris i disse tilfælde krediteres flere lande. I de tilfælde, hvor samme producent har vundet priser for forskellige produkter samme år, tæller hvert produkt med. I de tilfælde, hvor producent og designer ikke er af samme nationalitet, krediteres prisen producentens nationalitet. Krediteringen følger den nation, der har indstillet produktet til den respektive designpris. Dvs. at et produkt fra en international virksomhed som eksempelvis Nokia ikke altid krediteres Finland, hvis det er tilmeldt fra en afdeling i eksempelvis Tyskland. I disse tilfælde krediteres den regionale producent. Metodiske overvejelser Der er klar hjemmebanefordel til Tyskland og USA i forhold til de fire priser, der har deres ophav i disse lande. To af de fem priser kommer fra USA, og to af de fem priser kommer fra Tyskland. Der er taget højde for denne hjemmebanefordel ved at tildele landene en andel af priserne i deres hjemland, som svarer til andelen af de priser, de har vundet ved prisuddelingerne ved fremmed grund. Dette har nedjusteret de to landes forspring på listen, men har ikke ændret på den indbyrdes placering af landene. I og med, at optællingen bygger på producentens nationalitet, er der endvidere mange priser til lande, der traditionelt har 110

111 stor produktion. For eksempel scorer Japan, Korea og Taiwan mange priser, selvom produktets design eller virksomhedens egentlige oprindelsesland måske er europæisk. Endelig er der stor overvægt af priser til tekniske produkter med asiatiske producenter. Det giver igen en høj koncentration af priser til lande som Japan, Taiwan og Korea. Appendix E E.1. Spørgeskema til virksomhedssurvey 1. Hvilket år blev virksomheden etableret? 2. Virksomhedens ejerskabsstruktur? Svarmulighder: Enkeltmandsvirksomhed, Ejet af en eller flere partnere (Aps eller lignende), Aktionær-ejet (A/S), Ejet af en anden dansk designvirksomhed, En del af en dansk virksomhed inden for anden branche, Dansk filial af int. designvirksomhed, Dansk filial af int. virksomhed inden for anden branche, Andet. 3. Hvor mange ansatte har virksomheden? (estimer antal fuldtidsansatte) 4. Hvor mange ansatte havde virksomheden i 2001? (estimer antal fuldtidsansatte) 6. Hvordan fordeler antallet af ansatte i virksomheden sig på følgende uddannelser: Kortere designuddannelser (1 2 år) Lange designuddannelser (3 år eller mere) Arkitekt, Universitet Handelshøjskole Ingeniører Kontoruddannede Faglært Andre 7. Hvor stor omsætning havde virksomheden i seneste regnskabsår (estimer bruttoomsætningen før skat, angiv i kroner)? 8. Hvor stor omsætning havde virksomheden i 2001 (estimer bruttoomsætningen før skat, angiv kroner). 111

112 9. Hvor stor eksport havde virksomheden i seneste regnskabsår i kroner (estimer, hvis ingen eksport angiv 0 kroner) 10. Hvor stor en eksport havde virksomheden i 2001 (estimer, hvis ingen eksport angiv 0 kroner) 10. Hvor stor en eksport havde virksomheden i 2001 (estimer, hvis ingen eksport angiv 0 kroner) 11. Hvilken/ hvilke af følgende kategorier betegner bedst virksomhedens primære aktivitetsområde/ aktivitetsområder? Kommunikationsdesign (grafisk design, tryk, branding, corporate identity, informationsdesign) Produkt- og industriel design (forbrugsprodukter, møbler, industriel design) Interiør- og udstillingsdesign (detail design, design af arbejdsstationer, lys, udstillingsdesign) Mode- og tekstildesign (mode og tekstiler) Digital- og multimediadesign (hjemmesider, animation, film og tv, digitalt design, interaktionsdesign) Service design (udvikling af services, der er designet til bestemte oplevelser) Brugerdreven innovation/ etnografiske undersøgelser (innovation der tager afsæt i brugernes ikke-erkendte behov) Andet 11,1. Hvordan vurderer du, at det er gået med den generelle efterspørgsel inden for de seneste 3 år inden for følgende områder? Kommunikationsdesign (grafisk design, tryk, branding, corporate identity, informationsdesign) Produkt- og industriel design (forbrugsprodukter, møbler, industriel design) Interiør- og udstillingsdesign (detail design, design af arbejdsstationer, lys, udstillingsdesign) Mode- og tekstildesign (mode og tekstiler) Digital- og multimediadesign (hjemmesider, animation, film og tv, digitalt design, interaktionsdesign) Service design (udvikling af services, der er designet til bestemte op levelser) Brugerdreven innovation/ etnografiske undersøgelser (innovation der tager afsæt i brugernes ikke-erkendte behov) Andet 12. Inden for hvilket/ hvilke markeder er jeres kunder hovedsageligt placeret? 112

113 Medicinalindustri og Kemisk industri Mode- og tekstilindustri Maskineindustri, plastindustri og anden industri Møbelindustri Bygge og anlæg Handel, hotel og restauration Forretningsservice, finansiel service og anden privat service Den offentlige sektor Til private forbrugere Andet Ved ikke 13. Hvad er virksomhedens primære forretningsmodel/ prismodel Fastsat pris for opgaven Fastsat pris for opgaven samt procentdel af profit Timepris/ dagspris Royalties fra rettigheder. A conto beløb ved indgåelse af kontrakt Andet Ved ikke 14. Hvilken uddannelse har virksomhedens adm. direktør/ejer? Kort designuddannelse (1-2 år) Lang designuddannelse (3 år eller mere) Arkitekt Universitet Handelshøjskole Ingeniør Kontoruddannet Faglært Ufaglært Anden Ved ikke 1. I hvilken grad har virksomhedens medarbejdere følgende kompetencer Tekniske og teknologiske It og software Kundekompetencer Processstyring Forretningskendskab 113

114 Evne til at dele viden med andre faggrupper Evne til at indgå i internationale samarbejder Kreative kompetencer 16. I hvilken grad kan virksomheden rekruttere medarbejdere med følgenden kompetencer Tekniske og teknologiske It og software Kundekompetencer Processstyring Forretningskendskab Evne til at dele viden med andre faggrupper Evne til at indgå i internationale samarbejder Kreative kompetencer Andet 17. I hvilken grad har medarbejdere, der kommer direkte fra danske uddannelsesinstitutioner følgende kompetencer? Tekniske og teknologiske It og software Kundekompetencer Processtyring Forretningskendskab Evne til at dele viden med andre faggrupper Evne til at indgå i internationale samarbejder Kreative kompetencer Andet I hvilken grad er følgende kompetencer vigtig for din virksomhed Tekniske og teknologiske It og software Kundekompetencer Processstyring Forretningskendskab Evne til at dele viden med andre faggrupper Evne til at indgå i internationale samarbejder Kreative kompetencer 18. Har virksomheden inden for de seneste to år samarbejdet med andre i Danmark i forbindelse med udvikling af nye produkter og ydelser? 114

115 19. Med hvem har virksomhederne samarbejdet i Danmark inden for de seneste to år (sæt gerne flere kryds)? Kunder Leverandører Andre designvirksomheder Universiteter og højere læreanstalter Institutioner (non-profit) der formidler og sælger viden om ny teknologi (Ingeniørbranchen, Risø, GTS-institutter etc.) Institutioner (non-profit) der formidler og sælger viden om brugerbehov, markedsudvikling, trends etc. (DDC, offentlige og ikke-kommercielle analyse Private konsulentvirksomheder Andre, hvem 20. Hvor ofte har virksomheden samarbejdet i Danmark inden for de seneste to år? Kunder Leverandører Andre designvirksomheder Universiteter og højere læreanstalter Institutioner (non-profit) der formidler og sælger viden om ny teknologi (Ingeniørbranchen, Risø, GTS-institutter etc.) Institutioner (non-profit) der formidler og sælger viden om brugerbehov, markedsudvikling, trends etc. (DDC, offentlige og ikke-kommercielle analyse Private konsulentvirksomheder Andre, hvem Svarmuligheder: -Sjælent, af og til, ofte. 21: Hvor tilfreds har virksomheden været med samarbejdspartnere i forbindelse med udviklingen af nye produkter og ydelser? Kunder Leverandører Andre designvirksomheder Universiteter og højere læreanstalter Institutioner (non-profit) der formidler og sælger viden om ny teknologi (Ingeniørbranchen, Risø, GTS-institutter etc.) Institutioner (non-profit) der formidler og sælger viden om brugerbehov, markedsudvikling, trends etc. (DDC, offentlige og ikke-kommercielle analyse 11

116 Private konsulentvirksomheder Andre, hvem Svarmuligheder: Meget utilfreds, Utilfreds, Hverken eller, Tilfreds, Meget tilfreds, Ved ikke. 23. Hvordan fordelte de kunder som virksomheden havde i 200 sig geografisk (ca. procent)? Svarmuligheder: Lokale (placeret i jeres nuværende amt), Nationale, Internationale 24. I hvilke land/lande befinder jeres førende internationale konkurrenter sig? E.2. Spørgeskema til Web-survey Q1: Which countries do you consider to be the global leaders within the design business? Q1,1: Leader Q1,2: Second Q1,3: Third Q2: Which design disciplines do you consider to be the most important in your country? Q2,1: Most important Q2,2: Second most important Svarmuligheder: Digital and multimedia design, Communications design, Product and industrial design, Interior and exhibition design, Fashion and textiles design, User centred innovation, Do not know. Q3: You have chosen (indsæt svar Q2,1) as the most important design discipline in your country. Which country do you consider to be the global leader within this discipline? Q4: Which country do you consider to be the global leader within (indsæt svar Q2,2) design discipline? Q: In which disciplines do you expect the largest growth within the design industry over the next years? Q5,1: Largest growth Q5,2: Second largest growth 116

117 Svarmuligheder: Digital and multimedia design, Communications design, Product and industrial design, Interior and exhibition design, Fashion and textiles design, User centred innovation, Do not know, Other. Q6: In your experience what is the importance of the following conditions for the design sector? Svarmuligheder: Improving education of designers, Building up/improving networks for designers, Improving patent rights for design, The presence of knowledge centers, Government programs and investment, Varied demand for design, Public-private collaboration, National design brand, Qualification of designers, Presence of good design schools. Q7: Are we allowed to contact you again if we have any follow up questions to your answers? Q8: Do you know of any interesting websites were we could find more information about design in your country? 117

118

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland

Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Kortlægning af de kreative erhverv i Region Midtjylland Hovedrapport Del 1 Analyse udarbejdet af Konsulentfirmaet NyX for Kulturby 2017 og Region Midtjylland 2009-2010 Indholdsfortegnelse 1. DE KREATIVE

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design

Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Februar 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for kreative erhverv design Sammenfatning Danmarks kreative erhverv står stærkt. Dansk design og arkitektur

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND Danmarks Vækstråd DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR DANSKE FREMSTILLINGSERHVERV JUNI 2011 KOLOFON Forfattere: Kunde: Dato: Juni 2011 Kontakt: Martin H. Thelle, Svend Torp Jespersen,

Læs mere

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport 14. maj 2013 Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Analysens formål, fokus og opbygning 8 2.1. Formålet med analysen 9 2.2. Struktur og opbygning 9 3.

Læs mere

Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen

Et forspring i vidensamfundet. Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv. Patent- og Varemærkestyrelsen Et forspring i vidensamfundet Nye perspektiver på intellektuel ejendomsret i dansk erhvervsliv Patent- og Varemærkestyrelsen Februar 2005 1 2 Forord De seneste år har danske virksomheder for alvor taget

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 Visionen og hvordan vi kommer derhen... 5 Vækstteamets vision... 5 Målsætninger... 5 Vækstteamets anbefalinger...

Læs mere

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER

Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER Vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger ANBEFALINGER Januar 2013 Sammenfatning Virksomhederne inden for sundheds- og velfærdsområdet har over de seneste 20 år fået stigende betydning for dansk økonomi.

Læs mere

Erhvervsstyrelsen. Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser

Erhvervsstyrelsen. Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser Erhvervsstyrelsen Big Data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv potentialer, barrierer og erhvervspolitiske konsekvenser December 2013 Indholdsfortegnelse: Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning, perspektiver

Læs mere

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE FORORD Bestyrelser kan gøre en forskel Hvert år ser tusindvis af nye danske virksomheder dagens lys. Det styrker konkurrencen

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

Balanced Scorecard og Strategikortlægning

Balanced Scorecard og Strategikortlægning Balanced Scorecard og Strategikortlægning Balanced Scorecard og Strategikortlægning af BDO-professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Handelshøjskolen i Århus og projektmedarbejder Heine K. Bang, hekb@asb.dk,

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014

Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 5 6 12 14 19 27 28 31 33 35 37 39 40 41 42 43 Leder Bygge- og anlægsbranchen generelt Branchens vilkår Økonomi- og risikostyring i bygge-

Læs mere

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK

Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Analyse af dansk handel og investeringer med BRIK Udenrigsministeriet Erhvervs- og Vækstministeriet Ministeriet for Videnskab, Innovation og Videregående Uddannelser Januar 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse

Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse Torben Pilegaard Jensen & Søren Haselmann Tilgang til professionsbacheloruddannelserne og de nyuddannedes beskæftigelse En beskrivende analyse Publikationen Tilgang til professionsbacheloruddannelserne

Læs mere

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA?

HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? Dokumenttype Rapport Dato Marts 2014 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER I DE GRØNLANDSKE ERHVERVSSEKTORER FREM MOD 2025 HVOR KAN UDVIKLINGEN KOMME FRA? POTENTIALER OG FALDGRUBER

Læs mere

Værdiskabelse ved anvendelse af CSR i livsstilsbranchens design-orienterede SME ere

Værdiskabelse ved anvendelse af CSR i livsstilsbranchens design-orienterede SME ere Værdiskabelse ved anvendelse af CSR i livsstilsbranchens design-orienterede SME ere Mogens Dilling-Hansen* Susanne Jensen** *Professor (MSO), Aarhus Universitet, Institut for Marketing og Organisation,

Læs mere

Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger

Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Juni 2013 Danmark i arbejde Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger Juni 2013 Indhold Sammenfatning. 7 Potentialer og udfordringer

Læs mere

Jan Stentoft Arlbjørn Teit Lüthje Ole Stegmann Mikkelsen Jakob Schlichter Lisa Thoms. Danske producenters udflytning og hjemtagning af produktion

Jan Stentoft Arlbjørn Teit Lüthje Ole Stegmann Mikkelsen Jakob Schlichter Lisa Thoms. Danske producenters udflytning og hjemtagning af produktion Jan Stentoft Arlbjørn Teit Lüthje Ole Stegmann Mikkelsen Jakob Schlichter Lisa Thoms 13:02 Danske producenters udflytning og hjemtagning af produktion DANSKE PRODUCENTERS UDFLYTNING OG HJEMTAGNING AF PRODUKTION

Læs mere

rapport fra megavind Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft

rapport fra megavind Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft rapport fra megavind Danmarks fremtid som kompetencecentrum for vindkraft Indhold Forord Sammenfatning 1 Baggrund 9 1.1 Danmark som kompetencecentrum for vindkraft 10 2 Vindkraft i et systemskifte 13 2.1

Læs mere

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet

Danmark Det mest digitale land i verden. Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Danmark Det mest digitale land i verden Visioner til den nye regering fra erhvervslivet Juni 2015 1 Indholdsfortegnelse visionsoplæg Indledning 4 Resumé 6 1. Verdens bedste digitale infrastruktur 10 1.1.

Læs mere

uddannelse og innovation analyserapport 4

uddannelse og innovation analyserapport 4 uddannelse og innovation analyserapport 4 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere