Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014"

Transkript

1 Analyse af byggeog anlægsbranchen. Oktober 2014

2

3 Indholdsfortegnelse Leder Bygge- og anlægsbranchen generelt Branchens vilkår Økonomi- og risikostyring i bygge- og anlægsbranchen Forventninger til fremtiden Analyse af de fem underbrancher Anlægsentreprenører Bygningsentreprenører Murerbranchen Tømrerbranchen Betonbranchen Grundlag for analysen Deloittes branchegruppe for bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeri Anvendte hoved- og nøgletal Kontaktpersoner i Deloitte Byggeanalysen

4 4

5 Leder Af Lars Storr-Hansen, adm. direktør for Dansk Byggeri og Thomas Frommelt, partner i Deloitte Et år præget af lav aktivitet og stagnation Den danske bygge- og anlægsbranche er præget af det lave aktivitetsniveau i nybyggeriet. Det forventede opsving er svagt, og optimismen er begrænset. Statens, regionernes og kommunernes samlede aktivitetsniveau forventes i bedste fald at være uændret fremadrettet, og meget indikerer, at BoligJobordningen ikke opretholdes. Som følge heraf forventes aktiviteten vedrørende reparation og vedligeholdelse at falde i Ifølge den seneste konjunkturanalyse fra Dansk Byggeri vil den samlede beskæftigelse falde med ca personer i Anlægsentreprenørerne er eneste lyspunkt i branchen, og er præget af de mange igangsatte offentlige investeringer i infrastruktur. Udviklingen i indtjeningen er positiv, og soliditeten er stabil i forhold til sidste år. Det er fortsat afgørende for branchen, at den private efterspørgsel - fra virksomheder og privatpersoner - vokser i de kommende år. Renterne er historisk lave, og der er tegn på, at forbruget er begyndt at stige, men det er uvist, hvor vedvarende de positive signaler vil være. På baggrund af analysen vil vi fremhæve følgende forhold: Andelen af virksomheder, der har overskud, er svagt faldende fra 2012 til 2013, men set over en 3-årig periode er andelen af virksomheder med overskud forbedret væsentligt til at det er 55% af virksomhederne i branchen, der har overskud 3 år i træk. Det primære resultat pr. ansat er uændret for branchen som helhed, og for de fleste underbrancher. Det primære resultat pr. ansat stiger for anlægsentreprenørerne. Soliditetsgraderne er på et uændret niveau for de fleste virksomheder, men er svagt stigende for de største virksomheder. Likviditetsgraden er forbedret for særligt de største virksomheder, hvilket tyder på en forbedret betalingsevne i branchen. Pris er fortsat den væsentligste paramenter på flertallet af opgaver, og det forventes fortsat at være tilfældet i de kommende år. Kreditgivningen og begrænsningen af garantistillelser fra banker mv. er fortsat en væsentlig udfordring for branchen, og er et vilkår, der ikke er blevet forbedret i året, der er gået. Flere og flere kommuner indfører kædeansvar. Det kan være meget vanskeligt for små og mellemstore virksomheder at opnå og administrere de fornødne garantier hertil. Kæde ansvar kan derfor udelukke mange små og mellemstore virksomheder fra at kunne deltage i kommunale bygge- og anlægsopgaver. Fokus på lønsomhed og risikostyring Udfordringerne i branchen er ikke lette at overkomme for den enkelte virksomhed. Med en fokuseret indsats mener vi, at det er muligt at øge produktiviteten og indtjeningen. Dette kræver en række tiltag i den enkelte virksomhed, herunder særligt: Forbedret risikostyring Mere effektiv sags- og byggestyring Fokusering på kernekompetencer og skarpere udvælgelse af projekter, der skal bydes på Optimering af arbejdskapitalen Styrkelse af interne processer og kompetencer Vi mener, at der er grund til optimisme i bygge- og anlægsbranchen, men det seneste år har ikke givet den forventede positive udvikling i det samlede aktivitetsniveau og den positive udvikling i nøgletallene fra sidste år har ikke kunnet fortsættes. Der skal ske en forbedring af branchens rammevilkår, og en stigning i den private efterspørgsel, før branchen kan løftes til et højere indtjeningsniveau. I analysen giver vi et veldokumenteret billede af, hvordan økonomien og fremtidsmulighederne ser ud for bygge- og anlægsbranchen. Vi har gennemgået de forhold, som vi finder væsentlige for branchen, og har angivet forbedringsforslag, hvor vi finder det relevant. Vi håber, at byggeanalysen vil give dig ny og nyttig viden, som du kan bruge til at optimere din virksomhed. Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information, er du altid velkommen til at kontakte os. Du ønskes god læselyst. Dansk Byggeri og Deloitte Byggeanalysen

6 Bygge- og anlægsbranchen generelt I det følgende gennemgår vi de økonomiske nøgletal for branchen. Analysen fokuserer på indtjening, soliditet og pengebinding, afkast til investorer og långivere, men ser også nærmere på virksomheder i farezonen for konkurs. Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Stagnation i indtjeningen I 2012 steg indtjeningen pr. ansat for alle virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, dog ikke virksomheder med 5-10 ansatte der oplevede et mindre fald. Den positive udvikling fortsatte ikke i 2013, hvor indtjeningen pr. ansat gennemsnitligt stagnerede. Virksomheder med ansatte realiserede faktisk en lavere indtjening end året før, men lå dog fortsat på et højere indtjeningsniveau pr. ansat end i De mellemstore virksomheder med ansatte fastholdt i 2013 den stærke position fra året før, set i forhold til de gennemsnitlige indtjeningstal for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Fordelt på underbrancher er det tydeligt, at entreprenører beskæftiget med byggeri og virksomheder beskæftiget med beton, når et højere resultat pr. ansat end gennemsnittet for byggeriets underbrancher ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Stagnationen i indtjening pr. ansat for stort set alle virksomhedsstørrelser gælder også, når man ser på udviklingen af indtjening, fordelt på underbrancher. Kun anlægsentreprenørerne udviser en markant stigning i indtjeningen i forhold til Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på underbrancher) Gennemsnit Byggeri Beton Byggeri Murere Byggeri Tømrere Byggeri Øvrige Entreprenør Anlæg Entreprenør Byggeri 6

7 Stabile soliditetsgrader Den gennemsnitlige soliditetsgrad, som er forholdet mellem egenkapitalen og balancesummen, steg i 2012 år med 1,3 procentpoint og nåede næsten 30%. I 2013 er soliditetsgraden uændret og ligger stadig lige under 30%. Opdelt på underbrancher har beton den højeste soliditetsgrad med 38%, mens det hos anlægsentreprenørerne er cirka 32%. Især virksomhederne i betonbranchen har altså en væsentlig højere soliditet end den samlede byggebranche. Murerbranchen har igennem de seneste 3 år haft den laveste soliditet, men ligger stadig tæt på de øvrige underbrancher. Der er derfor ingen brancher, som skiller sig særligt negativt ud. Arbejdskapitalen vokser Arbejdskapitalen, der er omsætningsaktiver fratrukket kortfristede gældsforpligtelser, ligger som tidligere år på et højere niveau for de store virksomheder. Det skyldes, at de store virksomheder har større projekter, som løber over længere perioder. Desuden er fakturerings- og betalingsfrister typisk længere. Det øger pengebindingen i virksomhedernes tilgodehavender. Generelt ser vi en stigning på ca. 15% i arbejdskapitalen i forhold til 2012, hvor niveauet var uændret i forhold til året før. Kun de mellemstore virksomheder (26-50 ansatte) oplevede en nedgang i arbejdskapitalen i Soliditetsgrad (opdelt på virksomhedsstørrelser) 33% 32% 31% 30% 29% 28% 27% 26% 25% ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Soliditetsgrad (opdelt på underbrancher) 40% 38% 36% 34% 32% 30% 28% 26% 24% 22% Gennemsnit Byggeri Beton Byggeri Murere Byggeri Tømrere Byggeri Øvrige Entreprenør Anlæg Entreprenør Byggeri Arbejdskapital pr. ansat (opdelt på størrelse) ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Byggeanalysen

8 Likviditetsgrad (opdelt på virksomhedsstørrelser) 1,55 1,50 1,45 1,40 1,35 1,30 Forbedret betalingsevne Likviditetsgraden, der er forholdet mellem omsætningsaktiver og kortfristede gældsforpligtelser, har efter et lille fald i 2012 stabiliseret sig på nogenlunde samme niveau i De største virksomheder i branchen har stadig en lavere likviditetsgrad end de små, men forskellen er blevet væsentlig mindre. De store virksomheder har forbedret deres likviditet betydeligt. 1,25 1,20 1, ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Falder likviditetsgraden under 1, får virksomhederne problemer med at betale deres løbende gældsforpligtelser. Cirka en tredjedel af virksomhederne havde i 2011 en likviditetsgrad under 1. Selvom vi så et lille fald i den gennemsnitlige likviditetsgrad i 2012, har flere virksomheder formået at hæve deres likviditetsgrad over 1. Derfor er det nu kun en fjerdedel af virksomhederne, som har en likviditetsgrad under 1. Likviditetsgrad Andel af virksomheder med en likviditetsgrad under 1 1,60 1,55 1,50 1,45 1, Andel af virksomheder med likviditetsgrad under 1 (%) Gennemsnit Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 25% 22% 21% 22% 21% 20% 20% 18% 18% 18% 16% 29% 28% 27% 26% 25% 24% 23% Procent Faldende afkast Afkast af investeret kapital er et nøgletal for ejernes vurdering af virksomheden. Det udtrykker, hvor stort det årlige afkast til ejerne og långivere har været af den kapital, de har investeret i virksomheden. Der har i branchen været en generel nedgang i afkast i forhold til De mindre virksomheder blev hårdest ramt af nedgangen, mens de største virksomheder fastholdt samme niveau som året før. De mellemstore virksomheder (26-50 ansatte) skiller sig positivt ud med et øget afkast på 1 procentpoint i forhold til De største virksomheder har stadig et lavere afkast end de små. Årsagen er øget konkurrence på store byggeprojekter, dårlig projektstyring internt i virksomhederne, samt et større pres fra udenlandske leverandører på de største byggeopgaver i Danmark. 15% 13% 13% 12% 10% 5% 0% Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte 8

9 Fordelingen af afkast af den investerede kapital er næsten uændret i forhold til Faldet i det gennemsnitlige afkast af investeret kapital har altså ikke påvirket fordelingen mellem virksomhederne. Bedre bundlinje Branchen har i 2013 oplevet en lille tilbagegang i antallet af virksomheder med overskud. 79% af virksomhederne har formået at præstere et overskud mod 81% året før. Antallet af virksomheder med overskud i et enkelt år er faldet. Til gengæld har der været en markant fremgang i virksomheder med vedvarende overskud. 42% af virksomhederne i sidste års analyse havde haft overskud i 3 sammenhængende år, mens hele 55% af virksomhederne i årets analyse har haft overskud i 3 år. Der er en overvægt af mindre virksomheder med underskud. Næsten hver fjerde af disse havde underskud i 2013, mens det blandt de mellemstore (26-50 ansatte) kun var hver sjette virksomhed, der gav underskud. Generelt er billedet pænt for virksomheder over 10 ansatte. Det er de mindste virksomheder, som trækker gennemsnittet i den forkerte retning. Fordeling af afkast af investeret kapital 100% 90% 80% 48% 47% 70% 60% 50% 10% 10% 40% 30% 24% 24% 20% 10% 17% 19% 0% < 0% 0-10% 10-15% > 15% Antal virksomheder med hhv. overskud og underskud 100% 90% 80% 70% 60% 75% 81% 79% 50% 40% 30% 55% 20% 10% 25% 19% 21% 0% Overskud alle 3 år Underskud Overskud Andel af virksomheder med underskud i seneste regnskabsår (opdelt på virksomhedsstørrelser) 21% 24% År % 17% 19% 18% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Byggeanalysen

10 Højere end 15% Afkast af investeret kapital Lavere end 10% Højere end 10% 29% 49% Virksomheder i fare for konkurs Efter vores vurdering er en virksomhed i fare for at gå konkurs, når soliditetsgraden er under 15%, og den investerede kapital samtidig bliver forrentet med mindre end 10%. Lav soliditet og dårligt afkast vidner ofte om en virksomhed, som er båret af fremmedfinansiering og har problemer med at levere afkast af investeringerne, foretaget med denne finansiering. Soliditet Lavere end 15% 15% 7% De seneste år har vi set en klar forbedring, hvor andelen af virksomheder i farezonen er blevet mindre. Med den generelle stagnation i bygge- og anlægsbranchen i år er den positive udvikling imidlertid endt, og andelen af virksomheder i farezonen er derfor uændret fra Virksomhederne i farezonen vurderes at være i fare for konkurs inden for få år, med mindre de forbedrer deres indtjening væsentligt eller får tilført ny likviditet. Andel af virksomheder i farezonen (afkast af inv. kapital lavere end 10 % og soliditet lavere end 15 %) 25% Som tidligere år finder vi den største del af virksomheder i farezonen blandt de små virksomheder. Set på tværs af virksomhedsstørrelserne har forholdet dog udjævnet sig i forhold til 2012, hvor de mellemstore (26-50 ansatte) havde klart færrest i farezonen, mens de nu er nogenlunde på niveau med de øvrige grupper. 20% 15% 10% 17% 14% 12% 11% 12% 5% 0% 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte Andel i farezonen Gennemsnit 10

11 Byggeanalysen

12 Branchens vilkår Den danske bygge- og anlægsbranche er under forandring med et stigende internationalt pres fra store internationale virksomheder, som gerne vil bidrage til de store danske infrastruktur- og byggeprojekter. Samtidig er der et pres fra udenlandske arbejdere, der gerne vil til Danmark og arbejde. Der er sket en del ændringer i bygge- og anlægsbranchens rammevilkår i indeværende år. Vi beskrevet de væsentligste indenfor selskabsret, skat, regnskab og revision, men det kræver yderligere drøftelser og undersøgel ser i den enkelte virksomhed før eventuel implemntering. Skat/regnskab/revision Myndighederne har indført en række nye tiltag og administrative lettelser for de små og mellemstore virksomheder: Etablering af iværksætterselskaber. Det er fra 1. januar 2014 blevet muligt at stifte IVS-selskaber med 1 kr. i kapital. IVS-selskaber er i al væsentlighed lovreguleret som anpartsselskaber. Selskabsskatteprocenten er nedsat til 24,5% i 2014, 23,5% i 2015 og 22% i 2016 og frem. Størrelsesgrænserne og kredittiderne er sat op for afregning af moms fra 1. januar Virksomheder med nettoomsætning på 0-15 mio.kr. årligt afregner moms kvartalsvis og har 40 dages kredittid og virksomheder med nettoomsætning på mio.kr. årligt afregner moms månedsvis og har 60 dages kredittid. Virksomheder, der afholder udviklingsomkostninger og har underskud, kan under skattekreditordningen tilbagesøge skatteværdien af udviklingsomkostningerne fra SKAT, og få beløbet udbetalt i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen. Fravalg af revision for selskaber med nettoomsætning under 8 mio.kr., balancesum under 4 mio.kr. og 12 medarbejdere. Dette omfatter også holdingselskaber, der tidligere ikke kunne fravælge revision, selvom de ikke oversteg størrelsesgrænserne. Tilvalg af udvidet gennemgang frem for revision for selskaber med nettoomsætning under 72 mio.kr., balancesum under 36 mio.kr. og 50 medarbejdere. Elektronisk indberetning af årsregnskaber, selskabsselvangivelser, udbytteattester mv. Al kommunikation med de offentlige myndigheder sker fremadrettet via den digitale postkasse. Arbejdsudleje I 2014 har SKAT præciseret, at der ikke er tale om arbejdsudleje, når arbejde, udført i Danmark af de udenlandske medarbejdere/den udenlandske virksomhed: 1. ikke er integreret i den danske virksomheds forretningsområde, eller 2. er tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed. Når SKAT frem over skal vurdere, om arbejdet er tilstrækkeligt udskilt til en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, vil de lægge vægt på, at arbejdet er afgrænset og ydelserne individualiseret i forhold til de ydelser, som den danske virksomheds egne ansatte leverer. I den forbindelse er det vigtigt at fastslå, om det er den udenlandske eller den danske virksomhed, der bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde - og at det derfor er en integreret del af den udenlandske virksomheds forretningsområde. Bærer den danske virksomhed den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko, taler det for arbejdsudleje. Er det omvendte tilfældet, taler det for en entrepriseaftale. Virksomhedsskatteordningen indgreb Et flertal i Folketinget har den 9. september 2014 strammet reglerne vedrørende virksomhedsskatteordningen, så nogle af fordelene ved ordningen er væk. Indgrebet er rettet mod virksomhedsordninger med negativ indskudskonto, samt de tilfælde hvor aktiver i virksomhedsordningen er stillet til sikkerhed for privat gæld. Indtil nu har det været muligt at indskyde privat gæld i virksomhedsskatteordningen og afdrage på den med midler, der kun har været beskattet med 24,5%. I en række tilfælde er konsekvensen af indskuddet af privat gæld, at indskudskontoen er blevet negativ. 12

13 Fremover kan man ikke længere overføre privat gæld til virksomhedsskatteordningen, såfremt det medfører, at indskudskontoen bliver negativ og opnå en skattemæssig fordel, ligesom man ikke længere kan bruge ordningen til at finansiere privatforbrug. I de tilfælde skal indskudskontoen udlignes, før man igen må spare op via ordningen, og dermed udskyde den endelige beskatning. Skattemæssige underskud registrering hos SKAT Loven indebærer, at alle skattepligtige selskaber har pligt til at foretage en digital engangsregistrering af eksisterende skattemæssige underskud, som eksisterer ved udgangen af indkomståret Engangsregistreringen af underskud indgår som en del af den kommende digitalisering af selvangivelsen, således at SKAT fra og med indkomståret 2014 automatisk kan beregne og fordele fremførselsberettigede underskud til årsopgørelse for hhv. sambeskattede selskaber mv. og særbeskattede selskaber mv. Perioden for indberetning af underskud mv. til og med indkomståret 2013 vil løbe fra den 1. oktober 2014 til den 1. august Såfremt der ikke sker rettidig registrering, bortfalder underskuddene. Kommende ændringer/relevante forhold Regeringen har besluttet at iværksætte udarbejdelsen af en ny byggepolitisk strategi, der skal fremlægge initiativer vedrørende: o Gearing af virksomhederne til vækst. o Effektiv konkurrence o Strategisk anvendelse af det offentlige byggeri o Forenklet regulering o Fremme af bæredygtigt byggeri Kædeansvar Samfundsansvar Integreret del af dansk virksomhed Nej Ja Ikke arbejdsudleje Outsourcet permanent? Ja? Nej Integreret del af udenlandsk virksomhed? Fast driftssted? Ja Er det den danske virksomhed, der leder og instruerer, har ansvaret m.v.? Nej Ikke arbejdsudleje? Ja Arbejdsudleje Byggeanalysen

14 Økonomi- og risikostyring i bygge- og anlægsbranchen Øget lønsomhed er en forudsætning for en sund branche. En sund branche er en forudsætning for at kunne forbedre mulighederne for vækst og innovation i branchen, og for fortsat at være en attraktiv samarbejdspartner og arbejdsplads. Konkurser Antallet af konkurser i byggeriet er faldet gennem det seneste år og nærmer sig nu niveauet før finanskrisen. Det skyldes den positive udvikling i aktivitetsniveauet, den forbedrede omkostnings- og risikostyring i virksomhederne, men også at de svageste virksomheder er faldet fra i de tidligere år. Erklærede konkurser efter tid, Bygge og anlæg (Antal) 105% 95% 85% virksomhederne. Derfor er det vigtigt for virksomhederne at vurdere nøje, hvornår de skal byde på en given opgave og hvornår de skal lade være. Øget lønsomhed Byggeriets produktivitet har været til debat i en årrække, hvor det blandt andet har været anført, at produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen er for lav. Senest konkluderede Produktivitetskommissionen, at talmaterialet i nationalregnskabet ikke giver et retvisende billede af produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Indtjeningen og lønsomheden i bygge- og anlægsbranchen er under pres, og virksomhederne i branchen arbejder derfor intensivt med at forbedre indtjeningen. En del af årsagen skyldes rammevilkårene, som branchen står overfor. Der kan være udfordringer med at opnå de fornødne kreditter, afskaffelse af BoligJobordningen, den offentlige udbudspolitik, den private efterspørgsel, udvikling i lånerenter eller lignende. En væsentlig del af udfordringerne skyldes interne forhold i virksomhederne. Niveauet for den gennemsnitlige indtjening pr. ansat er lavt, og der bør arbejdes med at øge lønsomheden i branchen. 75% 65% 55% 45% 35% 25% Jan 09 Sep 09 Sep 10 Aug 11 Aug 12 Aug 13 Jun 14 Udbud kan være spildte kræfter Byggeriets virksomheder bruger mange ressourcer på at give tilbud til offentlige og private bygherrer. Ressourcerne bliver anvendt på prækvalifikationer, gennemregning af tilbud, skrivning af tilbudsmateriale mv. Det er særdeles vigtigt for den enkelte virksomhed at have en høj hit-rate på vundne opgaver i forhold til afgivne tilbud, da der ofte er tale om store udbud, der koster meget tid og mange kræfter for den enkelte byder og underleverandører. Udbudsmaterialet som de offrentlige bygherrer udsender kan kvalitetsmæssigt løftes. Mange udbud bliver også annulleret eller må gå om, når forudsætninger eller lignende ændrer sig. Det medfører alt sammen store omkostninger for 14

15 Effektivitetsforbedringerne kan opdeles i fem overordnede temaer: Overordnet risikostyring Overordnet risikostyring handler om at identificere de væsentlige forhold i virksomheden, der kan gå galt. Risikos tyring kan deles i to kategorier. Overordnet risikostyring, der vedrører selve virksomheden, og opgavespecifikke, som vedrører de enkelte projekter. Risikostyring betyder ikke, at alle risici kan elimineres, eller at alle kan forebygges uden at påføre virksomheden for store omkostninger. Virksomhedens ledelse bør analysere og kortlægge risici for at minimere konsekvenserne for virksomheden, hvis begivenhederne indtræffer. Risikostyringen skal balanceres mellem væsentlige og mindre væsentlige risici. Virksomheden må vurdere, hvilke risici det er værd at løbe i forhold til virksomhedens strategi, og hvordan de kan tilpasses og optimeres i forhold til ejernes risikovillighed og ønske til afkast. Omkostningerne til at afdække og forebygge risici skal også ses i lyset af, hvad det eventuelt kunne komme til at koste ikke at etablere de fornødne kontroller. Det digitale byggeri og anvendelsen heraf bliver mere og mere udbredt. Ensartet anvendelse og yderligere udbredelse bør sikre betydelige effektiviseringsgevinster i værdikæden. Digitalisering kan også optimere arbejdsgange eller reducere risikoen for, at der opstår fejl. Det kan lade sig gøre, fordi digitale løsninger har en stor detaljeringsgrad og kan samle alle oplysninger i projekterne. Flere og flere virksomheder har introduceret elektronisk registrering af time- og arbejdssedler via smartphones og tablets, GPSstyring af opgaver og materiel mv. Processer og kompetencer Smarte ERP-systemer, smartphones osv. gør det ikke alene. Udvikling af understøttende processer i virksomheden og sikring af at medarbejderne har de rigtige kompetencer, er altafgørende. Processerne skal være effektive, og skal fremfor alt understøtte forretningen. Alle unødvendige arbejdsgange skal skæres væk. De interne processer skal desuden sikre, at arbejdsopgaver foretages ensartet og i henhold til de vedtagne processer. De tilstrækkelige faglige kompetencer er en forudsætning for at kunne udføre opgaverne for kunderne, men det er en grundlæggende økonomiforståelse og forståelse for godt købmandsskab også. I modsat fald er det ikke muligt at drive rentable projekter og en rentabel virksomhed. Forhold som med fordel kan etableres i virksomheden for at optimere risikostyringen. En fælles definition af risiko i virksomheden der omfatter både værdiskabelse og værdibevarelse. En risikostyringsstruktur der sikrer kortlægning og overvågning af risici. Fordeling af roller, ansvar og kompetencer således at de er definerede og afgrænset i organisationen. Sikring af at tilstrækkelig information tilflyder bestyrelsen, således at den kan udføre tilsyn med virksomhedens risikostyring. Anvendelse af processer og systemer der sikrer kortlægning, overvågning og rapportering af risici. Forankring i relevante forretningsenheder og funktioner. Økonomistyring og rapportering Økonomistyring handler i væsentlig grad om gode interne processer og om et godt kontrolmiljø. Kontrolmiljø opdeles i overordnede kontroller og detailkontroller: De overordnede kontroller består blandt andet i den kontrol, som virksomhedsejeren foretager ved gennemgang af periodevis økonomirapportering, dialog med projektlederne osv. Detailkontrollerne består i bilagskontrol, gennemgang af arbejdssedler, afstemninger, fysisk besigtigelse osv. Kontrollerne kan være forebyggende eller opdagende, og kontroller kan være automatiserede eller manuelle. Løbende økonomirapportering f.eks. månedsvis er afgørende for virksomhedens succes. Økonomirapporteringen bør omfatte de væsentligste tal fra resultatopgørelse, balance, pengestrømme samt relevante nøgletal suppleret med de væsentligste projekter mv. Byggeanalysen

16 Projektstyring Økonomiopfølgning Det er afgørende, at projekterne følges tæt, og at der løbende foretages registrering af tid, materialer, underleverandørfakturaer mv. på sagerne. Derudover kan forudsætningerne for opgaven være ændret, og der skal som følge heraf foretages en ændring af de økonomiske forudsætninger og oplysninger vedrørende opgaven. Der bør foretages en løbende opfølgning på færdiggørelsesgraderne på sagerne, og foretages en sammenholdelse med de afholdte omkostninger, så det sikres, at eventuelle hensættelser kan foretages. Kvalitetsstyring Et højt kvalitetsniveau er afgørende for en virksomheds succes. God kvalitet giver kunderne en god oplevelse, og vil medføre højere kundetilfredshed og kundefastholdelse. Det er ofte omkostningstungt at udbedre forhold, der ikke er lavet rigtigt første gang. Indkøb En effektiv håndtering af indkøb omfatter bl.a. værktøjer til at strømline indkøbsprocessen, til at skabe gennemsigtighed i leverandørernes rabatstrukturer mv., minimering af kørsler til grossister, nedbringelse af lagre i biler og på pladser, elektronisk fakturering mv. Der eksisterer endvidere en række teknologiske muligheder for at strømline indkøbsprocessen, herunder elektronisk bestilling af materialer direkte fra bilerne eller pladsen. Vi forventer en stigende fokus på etisk indkøb til bygge- og anlægsopgaver i de kommende år, dvs. kortlægning, måling og rapportering om bæredygtige indkøb af materialer. Risikostyring på projekter Risikostyring er en løbende proces, der sikrer overblik over projektet og de risici, som ligger i det. Risikostyring er også de tiltag, som virksomheden kan benytte for at fjerne og nedbringe risici. Fase Overordnede forhold Afgrænsning og opdeling Identifikation Beskrivelse Fastlæggelse af kriterier for accept af kunde og for accept af den enkelte opgave Overblik over tids- og aktivitetsplaner, der suppleres med forhold af betydning for risikostyringen af projektet. Fysiske forhold på byggepladsen, afhængighed af maskiner, underleverandører, finansiering mv. Kortlægning af risici, der relaterer konkret til det enkelte projekt. Risici kan fx være vejret, kriminalitet, udførelsesfejl, brand, forurening, logistik mv. Analyse Vurdering Behandling For alle de identificerede risici vurderes hyppighed og konsekvens, så der kan estimeres en relativ beskrivelse af risikoniveauet. Vurdering af risikoniveauet dvs. risikoen for, at en hændelse indtræffer, sammenholdt med konsekvensen heraf. Den økonomiske konsekvens ved en hændelse sammenholdes med omkostningerne ved at iværksætte tiltag, der reducerer risikoen. Risikoreducerende tiltag iværksættes og vurderes. Der etableres konkrete tiltag, der minimerer risikoen eller konsekvensen heraf. Det fastlægges i hvilken periode tiltagene skal være på plads, kontrol, ansvar, information til medarbejdere mv. Styring og opfølgning Opfølgning på risici, herunder måling af tidsmæssige, økonomiske eller andre konsekvenser. 16

17 De bedste i bygge- og anlægsbranchen De bedste virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er kendetegnet ved at have en god økonomistyring. Den gode økonomistyring sikrer, at virksomhedens ledelse kan træffe de rigtige beslutninger hurtigt, således at projekter og virksomheden er mest effektiv. Derudover har de bedste virksomheder i branchen fokus på de risici de løbende står overfor. Ledelsen har overblikket over risici i branchen og de særlige risici, der kan være i relation til virksomhedens kunder, projekter mv. Vi har nedenfor vist indtjeningen pr. ansat for de 10% bedste virksomheder i bygge- og anlægsbranchen. Som det fremgår, har de bedste i branchen et gennemsnitligt primært resultat pr. ansat på 400 t.kr. i 2013 mod ca. 70 t.kr. for den samlede branche. De 10% bedste i byggeog anlægsbranchen tjener derfor næsten 7 gange mere pr. ansat end bygge- og anlægsbranchen som helhed. De bedste i bygge- og anlægsbranchen har gennemsnitligt øget deres indtjening pr. ansat i 2013 med over 30 % i forhold til Det er i et år hvor bygge- og anlægsbranchen som helhed har oplevet en stagnation i indtjeningen pr. ansat. Afkastet af den investerede kapital er steget til 55 % i 2013 for de bedste i bygge- og anlægsbranchen, hvilket er en stigning på 7 procentpoint i forhold til Branchen som helhed har realiseret et afkast af den investerede kapital på 18 % i Afkastet af den investerede kapital for de bedste i branchen er ikke 7 gange så højt som det fremgik af grafen for primære resultat pr. ansat. Det skyldes at de bedste i branchen primært er bygningsentreprenører. Primært resultat pr. ansat i t.kr Gennemsnit Gennemsnit 10 % bedste Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 60% 55% 50% 48% 40% 30% 21% 20% 18% 10% 0% Gennemsnit Gennemsnit 10 % bedst I 2013 fik Dansk Byggeri udarbejdet en best-in-class analyse af danske bygge- og anlægsentreprenører 1. De væsentligste konklusioner i analysen var: At de højproduktive virksomheder var højproduktive i mange år, og havde derfor en signifikant højere overlevelsesgrad. At de var mere eksportorienterede. At de har markant flere ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. At de har færre ufaglærte og flere faglærte beskæftiget. At gennemsnitsalderen er højere og erhvervserfaringen er længere. 1: Udarbejdet af Damvad. Byggeanalysen

18 Dansk Byggeri skønner, at den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen vil stige med ca arbejdere, funktionærer og mestre til et samlet tal på i

19 Forventninger til fremtiden Vækst i 2014, men udsigt til fald i aktiviteten i 2015 Sammenfatning Omfanget af bygge- og anlægsaktiviteten hænger tæt sammen med udviklingen i samfundsøkonomien. Det spirende opsving i den globale økonomi i begyndelsen af 2014 er under hårdt pres på grund af den stigende uro rundt om i verden. Den økonomiske vækst i Europa ser derfor ud til at gå ned i gear, og det kommer til at påvirke Danmarks eksportmarkeder. Dansk økonomi vil fortsat være præget af en lav økonomisk vækst, som er for svag til at skabe et konjunkturbetinget opsving i den private byggeaktivitet. Det gælder både nybyggeri og renoveringer af boliger og erhvervsbygninger. Udbedring af skader efter storme og oversvømmelser i 2013 har skabt et ekstraordinært løft i byggeaktiviteten, men effekten er aftaget gennem Skybruddene i sensommeren i år vil dog også føre ekstra bygge- og anlægsaktivitet med sig. Ud over de naturbetingede forhold vil politiske aftaler om stimulerende foranstaltninger især løfte aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af boliger. Fx løfter BoligJobordningen og de mange renoveringsprojekter inden for den almene boligsektor niveauet. Dansk Byggeri skønner, at den samlede beskæftigelse i bygge- og anlægsbranchen vil stige med ca arbejdere, funktionærer og mestre til et samlet tal på i I 2015 vil vi se et markant fald i aktiviteten ved bygningsreparation. Dels vil udbedringerne efter stormene i 2013 være overstået, og dels ophører BoligJobordningen med udgangen af 2014, og hertil kommer at renoveringerne af de almene boliger vil falde fra et højt niveau. Samtidig fortsætter aktiviteten ved nybyggeri med at ligge på et meget lavt niveau. Aktiviteten ved anlægsvirksomhed vil stige, men fremgangen kommer ikke til at opveje faldet i aktiviteten ved reparation og vedligeholdelse af bygninger. Byggeanalysen

20 Byggeriet af universiteter, hospitaler og institutioner holder hånden under byggeaktiviteten, men statens, regionernes og kommunernes samlede investeringer i nybyggeri og bygningsreparation har ligget på et fladt niveau fra 2011 til begyndelsen af I bedste fald er der udsigt til et uændret niveau. Dansk Byggeri anslår, at den samlede beskæftigelse i 2015 vil falde med ca arbejdere, funktionærer og mestre. Det betyder, at niveauet i 2015 bliver lavere end i Dansk økonomi Den danske samfundsøkonomi har svært ved at komme op i gear, selv om flere bløde indikatorer viser, at optimismen vokser i befolkningen og erhvervslivet. Alle prognoser viser dog tiltagende vækstrater. Bruttonationalproduktet ventes i faste priser at ville stige med omkring 0,5% i år og med godt 1 % til næste år. Det sker efter et fald på 0,1% i 2013 og et fald på 0,8% i Beskæftigelsen Dansk Byggeri skønner, at beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i 2014 vil stige med ca arbejdere, funktionærer og mestre til for hele året. I 2015 vil vi se et markant fald i beskæftigelsen ved bygningsreparation. Den ekstraordinære aktivitet efter stormene i 2013 vil stort set være overstået, og byggeaktiviteten i forbindelse med BoligJobordningen ophører med udgangen af Endelig vil de omfattende renoveringer af de almene boliger falde efter at være kulmineret i år. Beskæftigelsen ved nybyggeri vil fortsat ligge på et lavt niveau, da omfanget af det igangværende nybyggeri er fladt. Til gengæld vil beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed stige som følge af mange store projekter. Den stigende tendens på anlægsområdet kommer dog langt fra til at opveje faldet i aktiviteten ved bygningsreparation. Dansk Byggeri forudser, at beskæftigelsen vil falde med ca arbejdere, funktionærer og mestre i Til næste år vil niveauet for den samlede beskæftigelse blive 1% lavere end i Dansk Byggeri opgør beskæftigelsen i det enkelte år som et gennemsnit af Danmarks Statistiks fire tællinger af byggebeskæftigelsen pr. medio februar, maj, august og november. Der er tale om stikprøver. I 2015 vil der være beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen. Det er færre end i 2003 og 2004, dvs. før opsvinget satte ind. Beskæftigede arbejdere, funktionærer og mestre ved bygge- og anlægsvirksomhed S 2015S Nybyggeri Bygningsreparation Anlægsvirksomhed Andet arbejde Kontorarbejde Ikke på arbejde* Beskæftigede i alt

21 Byggeanalysen

22 Nybyggeriet Aktiviteten ved nybyggeri er udsat for meget kraftige konjunkturudsving. I 2013 blev der i alt påbegyndt 4,2 mio. m². Det er knap 5,5 mio. m² mindre end i 2004, dvs. inden opsvinget satte ind. Vi regner med et lille fald i år, men vurderer, at der er udsigt til en stigning på 0,2 mio. m² i Selv om der er udsigt til fremgang, ligger på begyndelserne stadig på et meget lavt niveau, som kun er lidt større end i Det var den gang, virkningerne af kartoffelkuren kulminerede. Bortset fra 1993 skal vi helt tilbage til 1958 for at finde et endnu lavere niveau. Der er stadigvæk store forsinkelser, foruden fejl, i indberetningerne til Bygnings- og Boligregistret, og Danmarks Statistik opdaterer derfor løbende byggestatistikken. I Dansk Byggeris konjunkturanalyser viser vi udelukkende vores skøn for de endelige niveauer. For eksempel er det samlede etageareal i 2011 blevet revideret fra 4,5 mio. m² ved offentliggørelsen i februar 2012 til knap 5,9 mio. m² i august Vi skønner, at niveauet i 2011 vil slutte på 5,9 mio. m². Det vil med andre ord sige, at niveauet vil blive justeret op med 1,4 mio. m² svarende til 30 % i forhold til den først offentliggjorte statistik. Påbegyndt byggeri i m² etageareal Boligbyggeriet Nybyggeriet af boliger blev i 2013 reduceret til samme lave niveau som i Boligbyggeriet har ikke været på et så lavt niveau siden besættelsesårene i Takket være fremgangen i det almene boligbyggeri skønner Dansk Byggeri, at byggeriet vil stige fra påbegyndte boliger i fjor til i år og i S 2015S Helårsbeboelse Fabrikker & værksteder Administration & handel Øvrige byerhverv Landbrug Erhvervsbyggeri i alt Kultur og institutioner Bygninger i øvrigt sommerhuse garager, carporte og udhuse Byggeri i alt Antal påbegyndte boliger S 2015S Fritliggende enfamilieshuse Række-, kæde- og dobbelthuse Lejligheder i flerfamilieshuse Boliger i alt Heraf: Almene boliger Private boliger

23 Det private boligbyggeri Nybyggeriet af private boliger ligger underdrejet på grund af den dystre situation på boligmarkedet, der generelt er præget af et stort udbud i forhold til antallet af handler. Det betyder, at boligerne står til salg meget længe. Der er dog fremgang at spore. Den gennemsnitlige liggetid for parcel- og rækkehuse blev reduceret med ½ måned fra juli 2013 til juli Liggetiden er nu 9 måneder, hvilket er dobbelt så lang tid som under højkonjunkturen midt i 00 erne. For landet som helhed er liggetiden for ejerlejligheder i juli 2014 i gennemsnit knap 6 måneder. Det er det samme som året før. I Hovedstaden er liggetiden stabil, mens der er en stor stigning i region Sjælland. Samtidig ser vi et stort fald i region Syddanmark og et mindre fald i region Midtjylland, mens der er stigning i region Nordjylland. Selv om den gennemsnitlige liggetid i år er godt en måned kortere end i , er den ca. to måneder længere end midt i 00 erne. De lange liggetider lægger pres på boligpriserne og dæmper incitamentet til at bygge nyt. Det private nybyggeri er reduceret fra ca påbegyndte boliger i 2012 til ca både i år og til næste år. Der er tilbagegang i nybyggeriet af parcelhuse, mens der er fremgang i nybyggeriet af lejligheder, hvor bl.a. pensionskasserne er investorer. I København og Aarhus er udviklingen på boligmarkedet bedre end i resten af landet. Det er først og fremmest i de to største byer, at der er vækst i boligbyggeriet. Det almene boligbyggeri Nybyggeriet af almene boliger, dvs. almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, stiger med ca påbegyndte boliger både i 2014 og 15. Fremgangen hænger bl.a. sammen med, at det kommunale indskud til grundkapital er sat ned fra 14 % til 10 % fra 1. juli 2012 frem til udgangen af Sommerhuse Generelt er situationen på markedet for sommerhuse ikke bedre end for enfamiliehuse. Det påbegyndte etageareal i form af nybyggeri og tilbygninger er ca. 0,13 mio. m² både i år og til næste år. Erhvervsbyggeriet Erhvervsbyggeriet er reduceret til ukendelighed på grund af lavkonjunkturen og de mange tomme bygninger. I 2013 blev der påbegyndt 0,27 mio. m² fabrikker og værksteder samt 0,55 mio. m² bygninger til administration, handel, lager og liberale erhverv. Det er ikke alene byerhvervene, som er hårdt ramt. Landbruget er også udfordret. Det påbegyndte landbrugsbyggeri udgjorde 0,7 mio. m² i fjor. Til sammenligning blev der i 2004, dvs. før konjunkturopsvinget satte ind, påbegyndt 0,7 mio. m² fabrikker; 1,0 mio. m² bygninger til administration mv. og 2,3 mio. m² avlsbygninger i landbruget. Omfanget af nybyggeriet af erhvervsbygninger afhænger især af forventningerne til afsætningen og produktionen sammenholdt med udnyttelsen af produktionskapaciteten. I juli 2014 viste Oline-ED Statistikken, at der var 2,3 mio. m² ledige kontorlokaler (0,1 mio. m² mere end året) og 0,8 mio. m² ledige detailhandelslokaler (det samme som året før) samt 3,8 mio. m² ledige lager- og produktionslokaler (0,4 mio. m² mindre end året før). Sammenlagt udgjorde det ledige etageareal dermed 6,9 mio. m² i juli i år mod 7,2 mio. m² i juli i fjor. De ledige lokaler har ikke samme kvalitet. Nogle er klar til indflytning, mens andre er modne til nedrivning eller skal renoveres, før de kan leve op til kravene til moderne arbejdspladser. Erhvervsbyggeriet er i år ved at stabilisere sig på et historisk lavt niveau, men bestanden af ledige lokaler skal længere ned, før vi kan forvente ny fremgang. Byggeanalysen

24 Nybyggeriet af institutioner Nybyggeriet af universiteter, hospitaler og institutioner holder hånden under byggeaktiviteten, men statens, regionernes og kommunernes samlede investeringer i nybyggeri og hovedreparationer har ligget på et fladt niveau fra 2011 til 2013 ifølge Danmarks Statistik. På trods af statens medfinansiering af regionernes og kommunernes projekter via Kvalitetsfonden og på trods af Kickstarten er der altså ikke sket en vækst i de offentlige investeringer. Vi forventer imidlertid, at det påbegyndte etageareal vil stige både i 2014 og til næste år. Reparation og vedligeholdelse De private boligejere holder stadig igen med at renovere, selv om BoligJobordningen skaber mange mindre projekter. Det private erhvervsliv holder også igen med renovering. Til gengæld er der i år fremgang i renoveringerne af almene boliger, og der er også mange renoveringer af offentlige bygninger. Hertil kommer udbedringerne efter stormene og oversvømmelserne. Anlægsaktiviteten Aktiviteten ved anlægsvirksomhed er stigende på grund af de mange store projekter, som er spredt ud over mange år. Der er imidlertid meget lav aktivitet ved byggemodning, der er et af de mere traditionelle områder. Der er stigende investeringer inden for energiområdet i både 2014 og Investeringerne i den trafikale infrastruktur er på et højt niveau. Investeringerne på baneområdet vokser, men til næste år falder investeringerne i anlæg af veje. Investeringerne på miljøområdet er stabilt. Der er fremrykket projekter fra til i forbindelse med de forberedende arbejder med Femernforbindelsen, fx forberedelser til etablering af tunnelelementfabrikken og projekter på banen Ringsted-Rødby. Beskæftigelsen ved anlægsvirksomhed vil stige med op mod personer fra 2013 til Beskæftigelsen ved reparation og vedligeholdelse stiger skønsmæssigt med personer i 2014, men derefter forudser vi et fald på ca personer på grund af ophøret af BoligJobordningen, færre opgaver som følge af stormskader og den aftagende aktivitet ved renovering af de almene boliger. Landsbyggefonden giver inden for årlige rammer tilsagn om støtte til lån til: udbedring, forbedring, ombygning og sammenlægning af lejligheder samt miljøforbedring i almene boliger. I de senere år er det aftalt at fremrykke og udvide investeringsrammen. De stimulerende foranstaltninger har medført en stigning i renoveringerne af de almene boliger fra 4 mia. kr. i 2012 til 8 mia. kr. i 2014, men herefter vil aktiviteten falde til 6 mia. kr. i 2015 og 4 mia.kr. i

25 Byggeanalysen

26 26

27 Analyse af de fem underbrancher I det følgende gennemgår vi nøgletallene for de fem underbrancher: Anlægsentreprenører, bygningsentreprenører, murer-, tømrer- og betonbranchen. Byggeanalysen

28 Anlægsentreprenører Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 25% 20% 20% 19% 17% 17% 16% 16% 16% 15% 14% 15% 16% 10% 10% 8% 5% 0% Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte For anlægsentreprenørerne er udviklingen positiv set i forhold til den samlede byggebranche. Væksten i indtjeningen er fortsat fra sidste år, afkastet er på niveau med sidste år, og andelen af virksomheder i farezonen er markant lavere end i de øvrige underbrancher. Det gennemsnitlige resultat pr. ansat er vokset med 36 t.kr. igennem de seneste 2 år, hvilket er en fordobling. Det er de mindre virksomheder med 5-10 ansatte og de mellemstore virksomheder med ansatte, der fører an i væksten. Anlægsentreprenørerne lå tidligere på niveau med murere og tømrere, men med deres vækst de seneste år, nærmer de sig det højere niveau, som ses hos bygningsentreprenører og betonindustrien.mens den samlede byggebranche har oplevet en tilbagegang i afkastet af den investerede kapital, formår anlægsentreprenørerne at fastholde niveauet fra Niveauet er stadig lavere end i de mindre kapitaltunge underbrancher som murer- og tømrerbranchen, da anlægsentreprenørerne ofte har større investeringer i anlægsaktiver. De positive tendenser i anlægsbranchen betyder, at størstedelen af virksomhederne kan udvise en høj soliditet. Det er f.eks. her, at vi ser den laveste andel af konkurstruede virksomheder. Kun 10% af virksomhederne i anlægsbranchen befinder sig i farezonen. Det er betydeligt mindre end de 15%, som er gennemsnittet for byggeog anlægsbranchen i Afkast af investeret kapital Lavere end 10% Højere end 10% Højere end 15% 29% 56% Soliditet Lavere end 15% 10% 5% 28

29 Byggeanalysen

30 Bygningsentreprenører Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) ansatte ansatte ansatte ansatte 100+ ansatte Gennemsnit Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 25% 19% 20% 18% 17% 17% 15% 15% 15% 15% 14% 14% 15% 12% 10% 10% 5% 0% Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte Bygningsentreprenørerne beskæftiget med byggeri har oplevet et år, der ligger tæt på det, vi har set for den samlede byggebranche sammen med betonbranchen. Væksten i primært resultat er aftaget, og afkastet af den investerede kapital er gået tilbage, men bundniveauet er hævet og færre virksomheder ligger nu i farezonen. I 2012 steg indtjeningen pr. medarbejder med 20%, og ramte 100 t.kr. pr. ansat. Det var det højeste niveau i bygge- og anlægsbranchen. I 2013 var der nulvækst, og den gennemsnitlige indtjening pr. medarbejder er uændret fra året før. Mellemstore virksomheder med henholdsvis og ansatte skiller sig ud blandt entreprenørerne, som de eneste, der præsterer en indtjening pr. medarbejder over 100 t.kr. Entreprenører beskæftiget med byggeri er den underbranche, som har de laveste afkastningsgrader for den investerede kapital i bygge- og anlægsbranchen. Den investerede kapital pr. medarbejder er cirka 4 gange så høj som i murer- og tømrerbrancherne. I 2013 ser vi en tilbagegang fra 17% i gennemsnitligt afkast til 15%. Tilbagegangen har påvirket alle størrelser af virksomheder, lige bortset fra de mellemstore virksomheder med ansatte, som har trodset den negative udvikling og forbedret deres afkast fra 15% forrige år til 18% i ansatte ansatte 100+ ansatte 30

31 Blandt entreprenører beskæftiget med byggeri er andelen af virksomheder i farezonen på niveau med det, vi ser i den samlede byggebranche. Forrige år lå 16% af virksomhederne i farezonen, og med 15% viser underbranchen en lille fremgang blandt de økonomisk pressede virksomheder. Afkast af investeret kapital Lavere end 10% Højere end 10% Højere end 15% 29% 49% Soliditet Lavere end 15% 15% 6% Byggeanalysen

32 Murerbranchen Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) Murerbranchen er fortsat presset på indtjeningen, men har i modsætning til den samlede branche formået at levere positiv udvikling i resultater i Indtjeningen er steget i forhold til året før, antallet af virksomheder i farezonen for konkurs er faldet, og afkastet af den investerede kapital er uændret ansatte ansatte ansatte Gennemsnit I graferne for primært resultat pr. ansat, og afkast af investeret kapital er de store virksomheder ikke taget med, da antallet af virksomheder er for lille til at danne grundlag for en analyse. Efter i 2011 at have haft branchens laveste indtjening pr. medarbejder, har murerbranchen i 2 år oplevet en betydelig fremgang, så den nu ligger lige over tømrerbranchen. 32

33 Særligt de store murervirksomheder med ansatte har løftet deres niveau betydeligt. Denne gruppe er gået fra at have den laveste indtjening pr. ansat til at have den største i Murerbranchen er i forhold til entreprenørbrancherne let på kapital. Den investerede kapital pr. ansat i murerbranchen udgør cirka en fjerdedel af niveauet i entreprenørbrancherne. Derfor ser vi større afkastgrader i murerbranchen end hos entreprenørerne, selvom det gennemsnitlige primære resultat pr. ansat er væsentligt lavere. Murerbranchen har i 2013 formået at fastholde samme afkast som året før, og de små virksomheder ligger uændret. Den store fremgang i indtjeningen hos de store virksomheder betyder, at de præsterer det højeste afkast af alle i hele bygge- og anlægsbranchen. Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 25% 20% 15% 10% 5% 0% 20% 21% 19% 19% 18% 16% 16% Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte ansatte 23% Andelen af virksomheder i farezonen ligger i murerbranchen på et lavere niveau end i den samlede byggebranche, og væsentligt lavere end i tømrerbranchen, som ellers på mange andre parametre er lige. Antallet af virksomheder i farezonen er også faldet i forhold til 2012, hvor 16% af virksomhederne i murerbranchen var i farezonen. Afkast af investeret kapital Lavere end 10% Højere end 10% Højere end 15% 30% 48% Soliditet Lavere end 15% 14% 8% Byggeanalysen

34 Tømrerbranchen Primært resultat pr. ansat i t.kr. (opdelt på virksomhedsstørrelser) ansatte ansatte ansatte ansatte Gennemsnit Afkast af investeret kapital (opdelt på virksomhedsstørrelser) 25% 20% 23% 19% 20% 19% 18% 17% 18% 19% 15% 12% 10% 8% Tømrerbranchen oplever efter fremgang i 2012 en mindre tilbagegang i år. Primært resultat pr. ansat er faldet, og afkastningsgraden er blevet lidt ringere. Derfor befinder flere virksomheder sig i farezonen end tidligere. I graferne for primært resultat pr. ansat, og afkast af investeret kapital er de store virksomheder ikke taget med, da antallet af virksomheder er for lille til at danne grundlag for en analyse. Efter en stigning forrige år er det primære resultat pr. ansat faldet med 8% i Generelt ligger de mindre og mellemstore tømrervirksomheder meget ens på ca. 40 t.kr. pr. ansat. For de store virksomheder med over 50 ansatte har vi set en stigning i både 2012 og Efter at have ligget langt under resten af branchen er de nu kommet tættere på den gennemsnitlige indtjening. Når det gælder afkastet af den investerede kapital i tømrerbranchen, ser vi den samme udvikling som ved indtjeningen. Branchen har samlet set oplevet en tilbagegang i år, men ligger stadig på et højt niveau i forhold til de øvrige brancher. 5% 0% Gennemsnit 5-10 ansatte ansatte ansatte ansatte 34

35 På afkastet halter de største virksomheder med over 50 ansatte også bagefter, men de har i 2013 vist en fremgang, som reducerer afstanden til de små og mellemstore virksomheder. I tømrerbranchen er tilbagegang i nøgletallene kombineret med en stigning i antallet af virksomheder i farezonen. Faktisk har tømrerne den højeste andel af virksomheder i farezonen. Det tegner et billede af en underbranche, som er hårdere presset end bygge- og anlægsbranchen som helhed. Afkast af investeret kapital Lavere end 10% Højere end 10% Højere end 15% 27% 48% Soliditet Lavere end 15% 17% 7% Byggeanalysen

36 Betonbranchen Primært resultat pr. ansat i t.kr Gennemsnit Afkast af investeret kapital 25% 20% Betonbranchen består i årets analyse af i alt 45 virksomheder. Foretager vi en underopdeling på virksomhedsstørrelser som den øvrige analyse, vil flere af grupperne bestå af meget få virksomheder. Resultaterne i analysen af betonbranchen vil derfor være stærkt påvirket af enkelte virksomheders præstationer. Vi vurderer derfor at analysegrundlaget er for lille til at kunne analysere på en underopdeling af underbranchens virksomheder, og analysen er derfor foretaget på resultaterne i betonbranchen generelt. Betonbranchen realiserede sidste år næsten en fordobling af det primære resultat pr. ansat, fra 44 t.kr. til 79 t.kr. I 2013 er indtjeningen pr. ansat stagneret, og udviklingen har i 2013 alene været en vækst på 1 t.kr. pr. ansat. I forhold til bygge- og anlægsbranchen generelt ligger virksomheder beskæftiget indenfor betonbranchen på et højt indtjeningsniveau pr. ansat, hvor kun entreprenører beskæftiget med byggeri har et højere gennemsnitligt resultat pr. medarbejder. 15% 10% 5% 0% 14% 9% Gennemsnit Selvom det primære resultat pr. ansat for betonbranchen ligger højt i forhold til bygge- og anlægsbranchen som helhed, ligger afkastet af den investerede kapital lavere end den øvrige byggebranche. Dette skyldes at virksomhederne i betonbranchen er væsentligt tungere end den øvrige branche på investeret kapital. Afkastet er i år faldet fra 14% til 9% og ligger derved på det laveste niveau sammenlignet med de øvrige underbrancher. 36

37 Selvom betonbranchen har det laveste gennemsnitlige afkast af investeret kapital, formår en stor del af virksomhederne at holde sig ude af farezonen. Dette skyldes den høje soliditetsgrad i betonbranchen som i 2013 lå på gennemsnitligt 38% mod 30% for den samlede byggebranche. Kun 11% af virksomhederne ligger i 2013 i farezonen, hvilket er den næst laveste underbranche, kun overgået af anlægsentreprenørerne. Afkast af investeret kapital Lavere end 10% Højere end 10% Højere end 15% 47% 38% Soliditet Lavere end 15% 11% 4% Byggeanalysen

38 Den gennemsnitlige soliditetsgrad steg i 2012 med 1,3 procentpoint og nåede næsten 30%. I 2013 er soliditetsgraden uændret og ligger stadig lige under 30%. 38

39 Grundlag for analysen Analysen er udarbejdet af Deloittes branchegruppe for bygge- og anlægsbranchen i samarbejde med erhvervsorganisationen Dansk Byggeri. Analysen er gennemført i august og september Analysen omfatter de udførende byggevirksomheder, dvs. primært tømrere, murere og entreprenører, og ikke de øvrige virksomheder i værdikæden. Rådgivende virksomheder Materialeproducenter Analysen omfatter virksomheder og bygger på de seneste tre års nøgletal og resultater i branchen. Vi har udarbejdet en samlet analyse, som også er opdelt på underbrancher. Disse finder du i den sidste del af denne rapport. Vi har anvendt data fra virksomhedernes seneste årsregnskaber og suppleret med andre offentligt tilgængelige oplysninger om branchen og de enkelte virksomheder. Vi har talt med nøglepersoner og organisationer i branchen. Da vi som revisorer og rådgivere dagligt er i kontakt med et stort antal virksomheder i byggeriet, har vi også trukket på viden internt i Deloitte og Dansk Byggeri. Bygge- og anlægsbranchen består af tre grupper: rådgivende virksomheder (arkitekter og ingeniører), producenter af byggematerialer og udførende byggevirksomheder (entreprenører og håndværksvirksomheder). Med til branchen hører også handel med byggematerialer og værktøjer samt producenter af maskiner og værktøj. De rådgivende virksomheder udgør cirka en fjerdedel af byggeriets samlede omsætning på ca. 300 mia.kr., mens Udførende byggevirksomheder Producenter af maskiner og værktøjer Handel med materialer og værktøjer de udførende virksomheder udgør ca. halvdelen af den samlede omsætning. Disse er karakteriseret ved få meget store virksomheder, men den store andel af små virksomheder står for en væsentlig del af den samlede omsætning. Målt på omsætning har de udførende virksomheder den største andel af det enkelte byggeprojekt. Analysen omfatter kun udførende virksomheder. De virksomheder i analysen er fordelt på forskellige underbrancher. Fordelingen er foretaget ud fra de branchekoder, som virksomhederne selv har registreret. Fordeling af virksomheder i analysen Antal ansatte I alt i % Tømrere Murere Entreprenører - anlæg Entreprenører - byggeri Beton Øvrige 5-10 ansatte % ansatte % ansatte % ansatte 97 5% ansatte 50 2% Antal virksomheder % Byggeanalysen

40 Deloittes branchegruppe for bygge- og anlægsbranchen Branchegruppen består af et tværfagligt team af revisorer og rådgivere med viden og indsigt i bygge- og anlægsbranchen. Branchegruppens medlemmer betjener dagligt en lang række virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen. Vores viden og indsigt i byggeriets vilkår vokser derfor dag for dag. Analysen er udarbejdet af: Når det gælder fagområder, fordeler vi os på alt fra revision, regnskab, økonomi, finansiering, it-løsninger, skat og moms vedrørende køb og salg af virksomheder til anden relateret rådgivning. Fordi vi arbejder tæt sammen med virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen, er vi i stand til at forstå de udfordringer, som virksomhederne står over for. Og vi kan se de muligheder og løsninger, som kan være med til at gøre en forskel - for såvel den enkelte virksomhed som for branchen som helhed. Thomas Frommelt Weidekampsgade København S Branchegruppens formål er at udvikle og levere løsninger, som skaber værdi for vores kunder. Vi tilbyder integrerede rådgivningsydelser, og vores filosofi er, at vi kan tilføre værdi til enhver opgave lille som stor. René Andersen Weidekampsgade København S 40

41 Dansk Byggeri Dansk Byggeri er bygge- og anlægssektorens erhvervsog arbejdsgiverorganisation. Med omkring medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Analysen er udarbejdet af: Dansk Byggeris vigtigste opgave er at sikre, at medlemmerne får de bedst mulige vilkår til at drive virksomhed. Det gør vi ved at sikre konkurrencedygtige overenskomster, at yde rådgivning, at øve politisk indflydelse og ved at deltage i den politiske debat. Dansk Byggeri deltager aktivt i dialogen om, hvordan rammebetingelserne for byggeri, anlæg og byggeindustri skal være i de kommende år. Desuden er vi med til at påvirke branchens vilkår gennem vores arbejde i råd, nævn og udvalg. Regioner Dansk Byggeri har en regional struktur med 10 regioner, som har hver sin bestyrelse, der varetager medlemsvirksomhedernes regionale og lokale interesser inden for erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitik. De overordnede rammer for arbejdet i regionerne fastlægges af Dansk Byggeris bestyrelse. Sektioner Dansk Byggeri har 25 sektioner med egne vedtægter, egne bestyrelser og egen økonomi. Sektionerne sekretariatsbetjenes af Dansk Byggeri. Sektionerne varetager virksomhedernes faglige og branchemæssige interesser, og deres aktiviteter understøtter Dansk Byggeris overordnede mål. Sektionerne er et vigtigt aktiv for Dansk Byggeri - særligt i forhold til at skabe synlighed, nærhed og identitet over for medlemsvirksomhederne. Andreas Fernstrøm Nørre Voldgade København K Finn Bo Frandsen Nørre Voldgade København K Dansk Byggeris mål er: Politisk indflydelse på byggeerhvervets rammebetingelser Synlighed for bygge- og anlægserhvervet og erhvervets samfundsbidrag Oplevelse af nærhed og identitet i forholdet mellem virksomheder og Dansk Byggeri Professionel medlemsservice Byggeanalysen

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport

14. maj 2013. Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport 14. maj 2013 Analyse af den danske byggesektor Hovedrapport Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 2. Analysens formål, fokus og opbygning 8 2.1. Formålet med analysen 9 2.2. Struktur og opbygning 9 3.

Læs mere

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi

Vejen til et styrket byggeri i Danmark. regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi November 2014 Vejen til et styrket byggeri i Danmark regeringens byggepolitiske strategi Vejen til et styrket byggeri i Danmark

Læs mere

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark

vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark Mere egenkapital til mindre og mellemstore virksomheder. Læs mere om Axcelfutures investeringsindikatorer bagerst i rapporten vær med til at forbedre investeringsklimaet i danmark MARTS 2014 2 Den danske

Læs mere

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002

Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Regeringen Maj 2002 Vækst med vilje Vækst med vilje Trykt i Danmark, maj 2002 Oplag: 4000 ISBN: Trykt udgave 87-7862-141-0 ISBN: Elektronisk udgave 87-7862-143-7 Produktion: Schultz Grafisk

Læs mere

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND

DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND Danmarks Vækstråd DANMARK SOM PRODUKTIONSLAND MULIGHEDER OG UDFORDRINGER FOR DANSKE FREMSTILLINGSERHVERV JUNI 2011 KOLOFON Forfattere: Kunde: Dato: Juni 2011 Kontakt: Martin H. Thelle, Svend Torp Jespersen,

Læs mere

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi

Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden. Rapport 1 Effekter og merværdi Midtvejsevaluering af Markedsmodningsfonden Rapport 1 Effekter og merværdi Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1. Sammenfatning til rapport 1... 4 Kapitel 2. Projektporteføljen og forventede effekter...

Læs mere

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark

DANMARK OG GLOBALISERINGEN. Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark DANMARK OG GLOBALISERINGEN Debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark REGERINGEN JUNI 2005 INDHOLD Globalisering mulighed og risiko................................... s. 5 Hvad er globalisering?..............................................

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN R E G E R I N G S G R U N D L A G OKTOBER 2011 REGERINGEN ET DANMARK, DER STÅR SAMMEN

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014

Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Vækstteam for IKT og digital vækst ANBEFALINGER Januar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 Visionen og hvordan vi kommer derhen... 5 Vækstteamets vision... 5 Målsætninger... 5 Vækstteamets anbefalinger...

Læs mere

FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK

FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK FINANSLOVS UDSPIL 2015 SEPTEMBER 2014 ET SUNDT DANMARK INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...5 1. INDLEDNING...6 2. FLERE SKAL MED I FÆLLESSKABET...8 3. BEDRE VELFÆRD FOR PENGENE... 16 4. ØGET VELSTAND OG FLERE

Læs mere

Danmark helt ud af krisen. Virksomheder i vækst

Danmark helt ud af krisen. Virksomheder i vækst Danmark helt ud af krisen Virksomheder i vækst Maj 2014 Danmark helt ud af krisen Virksomheder i vækst Maj 2014 Kapitel 1 1. Danmark helt ud af krisen... 5 2. Nye vækstinitiativer... 13 Indsatsområde

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Finansloven for 2013 (11. november 2012)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Finansloven for 2013 (11. november 2012) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Finansloven for 2013 (11. november 2012) 1 Aftale om Finansloven for 2013 Nyt kapitel Regeringen og Enhedslisten har indgået Aftale om Finansloven for 2013.

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE

DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE DEN KOMPETENTE BESTYRELSE GØR EN FORSKEL I DIN VIRKSOMHED FLERE VÆKST- IVÆRKSÆTTERE FORORD Bestyrelser kan gøre en forskel Hvert år ser tusindvis af nye danske virksomheder dagens lys. Det styrker konkurrencen

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Årsrapport 2013. Investeringsforeningen Alternativ Invest. CVR nr. 29 93 81 64

Årsrapport 2013. Investeringsforeningen Alternativ Invest. CVR nr. 29 93 81 64 Årsrapport 2013 Investeringsforeningen Alternativ Invest CVR nr. 29 93 81 64 Indholdsfortegnelse Foreningsoplysninger 1 Ledelsesberetning 2 Bestyrelsens tillidshverv 11 Ledelsespåtegning 12 Ordinær generalforsamling

Læs mere

CVR-nr. 10239680 Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 / 1 0

CVR-nr. 10239680 Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 / 1 0 CVR-nr. 10239680 Å R S R A P P O R T 2 0 0 9 / 1 0 INDHOLD Side Ledelsesberetning Kort om Glunz & Jensen 2 Hoved- og nøgletal 3 Resume 4 Ledelsens beretning 5 Aktionærforhold 11 Regnskabsberetning 13 Risikoforhold

Læs mere

Håndbog om Energirenovering af private boliger

Håndbog om Energirenovering af private boliger Håndbog om Energirenovering af private boliger Udarbejdet af Energibyen Frederikshavn Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Håndbogen

Læs mere

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering

Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen. Evaluering 213 Status pa kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Evaluering Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 5 2. SAMMENFATNING AF EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 6 2.1. STATUS PÅ

Læs mere

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK. Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Indhold 1. Vækstplan DK stærke virksomheder, flere job... 5 2. Vækst og jobskabelse tre reformspor

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

Nye veje til ejerskifte. et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed

Nye veje til ejerskifte. et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed Nye veje til ejerskifte et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed 1 Nye veje til ejerskifte et inspirationskatalog til ejerskifte i din virksomhed Dette katalog er udviklet som en del af projekt

Læs mere

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER MARTS 2013 FORORD 3 DANSKERNE ER DIGITALE

Læs mere

Arbejdsmiljørådgivning i et vækstperspektiv

Arbejdsmiljørådgivning i et vækstperspektiv Arbejdsmiljørådgivning i et vækstperspektiv Analyse Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Web: www.lo.dk LO-varenr. 4422 ISBN-elektronisk: 978-87-7735-313-0

Læs mere

SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER

SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER MAJ 2014 SMART CITY I DE DANSKE KOMMUNER STATUS OG INITIATIVER Smart City i de danske kommuner status og initiativer er udarbejdet af CEDI for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Analysen og de

Læs mere

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

NYE VEJE. Fremtidens videregående uddannelsessystem. analyserapport. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser NYE VEJE Fremtidens videregående uddannelsessystem analyserapport Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen

Læs mere