Appendiks til Revisionsudvalgets opgaver Spørgsmål, som revisionsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendiks til Revisionsudvalgets opgaver Spørgsmål, som revisionsudvalget"

Transkript

1 Appendiks til Revisionsudvalgets opgaver Spørgsmål, som revisionsudvalget kan stille

2 Appendiks I Overvåge om virk somhedens interne kontrolsystem, even tuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt

3 Spørgsmål som revisionsudvalget kan stille om den interne revision Rolle 1. Er den interne revision uafhængig af organisationen og har den fornødne autoritet og adgang til organisationen? 2. Har den interne revisionschef direkte adgang til revisionsudvalget/bestyrelsen (udenom den daglige ledelse), uanset om denne adgang regelmæssigt bruges eller ej? 3. Er omfanget af den interne revisions opgaver og ansvar nedfældet i en forretningsorden? Formål 4. Anvender den interne revision en risikofokuseret revisionsmetode til planlægningen af revisionsarbejdet? 5. Er den interne revisions arbejdsplan tilrettelagt ud fra virksomhedens processer og forretningsgange og ikke blot ud fra afdelinger/selskaber eller driftssteder? 6. Forholder den interne revision sig kritisk til virksomhedens risikostyringsproces, herunder kommer med forslag til forbedringer heraf? 7. I det omfang det er relevant, bidrager den interne revision da konstruktivt til forandringer og forbedringer i virksomheden? Personer 8. Foretages der periodisk en vurdering af de interne revisorers kompetencer og ressourcer? 9. Foreligger der en klar uddannelses- og udviklingsplan for de interne revisorer? 10. Har de interne revisorer en tilstrækkelig forståelse af virksomhedens forretning? Revisionsudvalgets opgaver Appendiks 3

4 Revisionsproces 11. Er indholdet og formen af de interne revisionsrapporter passende i forhold til virksomhedens art og omfang? 12. Er de værktøjer den interne revision anvender best practise (eksempelvis elektroniske arbejdspapirer og it-værktøjer)? 13. Hvilke informationskilder gør den interne revision brug af i sit arbejde? 14. Er den interne revisionsproces kontinuerligt og tilstrækkeligt fokuseret på virksomhedens risici og test af virksomhedens interne kontroller? 15. Dækker den interne revisions arbejde alle relevante og væsentlige risikoområder? 16. Er den interne revisions arbejde tilstrækkeligt koordineret med den eksterne revision? 17. Er der overensstemmelse mellem den interne revisions vurdering af det interne kontrol- og risikostyrings - system og observationer i øvrigt og den eksterne revisions vurdering heraf? Præstation 18. Sættes der mål for den interne revisions arbejde og følges der op på disse? 19. Er der en formaliseret proces til evaluering af de interne revisorers arbejde, herunder også den interne revisionschef? 20. Laver den interne revision periodisk en evaluering af sit eget arbejde? 21. Hvilke kvalitetssikringsprocedurer anvender den interne revision? 4

5

6 Appendiks II Overvåge om virk somhedens interne kontrolsystem, even tuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt

7 Spørgsmål bestyrelsen bør stille sig selv i relation til risikostyring Strategisk planlægning og risiko 1. Hvorledes integreres risikostyring med virksomhedens strategiske ledelse og planlægning? 2. Hvilke risici er de væsentligste? 3. Er mængden af risici som virksomheden har påtaget sig passende? 4. Hvor effektive er vores procedurer til at identificere, vurdere og styre risici? 5. Opfatter medarbejderne i vores organisation ordet risiko på samme måde? Procedurer for risikostyring 6. Hvordan kan vi tilsikre, at risikostyring bliver en integreret del af planlægningen og den daglige drift i de enkelte forretningsenheder? 7. Hvordan sikrer vi, at bestyrelsens forventninger til risikostyring bliver kommunikeret til og fulgt af virksomhedens medarbejdere? 8. Hvordan tilsikrer vi, at lederne og medarbejderne handler og fungerer til virksomhedens bedste? 9. Hvordan er risikostyring koordineret på tværs af organisationen? Risikoovervågning og rapportering 10. Hvordan sikrer vi, at organisationen arbejder i overensstemmelse med forretningsplanerne og inden for passende risikotolerancer? 11. Hvorledes overvåger og vurderer vi eksterne ændringer og deres påvirkning på organisationens strategi og risikostyringspraksis? 12. Hvilke oplysninger om risici, som organisationen står overfor, modtager bestyrelsen som hjælp til at udføre sit styrings- og ledelsesansvar? 13. Hvordan ved vi, at de oplysninger, som bestyrelsen modtager om risikostyring, er nøjagtige og pålidelige? 14. Hvordan afgør vi, hvilke oplysninger om risici vi skal offentliggøre? 15. Hvorledes drager vi i organisationen fordel af den tilegnelse af viden, som opnås fra risikostyringsprogrammer og -aktiviteter? Revisionsudvalgets opgaver Appendiks 7

8 Bestyrelsens effektivitet 16. Hvor godt prioriterer vi som bestyrelse vores overvågning af risikostyringen? 17. Hvor godt varetager bestyrelsen sit ansvar med at føre tilsyn med muligheder og risici? 18. Hvorledes tilsikrer bestyrelsen, at mindst nogle af medlemmerne har den nødvendige viden om og erfaring med risici? 19. Hvad gør vi som bestyrelse for at hjælpe med til, at tonen i toppen styrker organisationens værdier og fremmer en risikobevidsthedskultur? 20. Hvor tilfredse er vi med, hvad vi som bestyrelse gør for at overvåge virksomhedens risici? 8

9

10 Appendiks III Overvåge om virk somhedens interne kontrolsystem, even tuelle interne revision og risikostyringssystemer fungerer effektivt

11 Spørgsmål som revisionsudvalget kan stille om de interne kontrol- og risikostyringssystemer 1. Har den daglige ledelse dokumenteret dens risikovurdering og dens interne kontrolsystem? 2. Har den daglige ledelse haft en formel drøftelse af niveauet for risikostyring og dens interne kontroller, dvs. hvor skal overliggeren være? Risikostyring 3. Bliver der foretaget en systematisk og fuldstændig risikovurdering med fokus på de væsentlige risici, som forekommer? 4. Bliver der løbende iværksat tilstrækkelige tiltag til at reducere de identificerede risici til det godkendte niveau? 5. Er der noteret væsentlige ændringer i de eksterne forhold, som kræver, at virksomhedens finansielle risikovurdering tages op til revurdering f.eks. en økonomisk krise herunder reducerede muligheder for låntagning, svigtende forbrugertillid og økonomiske problemer hos væsentlige forretningspartnere? 6. Har virksomheden indgået væsentlige transaktioner, og hvorledes påvirker det virksomhedens finansielle risikovurdering? 7. Har virksomheden foretaget ændringer eller omorganiseringer, som påvirker virksomhedens risikostyringsog interne kontrolsystemer, og er der taget passende højde herfor i den finansielle risikovurdering? 8. Er der identificeret risikoområder, som kræver særlig opmærksomhed eller overvågning? Interne kontroller 9. Hvad er de kritiske interne kontrolområder, som kræver revisionsudvalgets opmærksomhed, og hvorfor er de væsentlige? 10. Er det lykkedes for virksomheden at skabe et miljø, der fremmer opnåelsen af et effektivt internt kontrolsystem? 11. Er virksomhedens politikker og forretningsgange tilstrækkeligt formaliserede, og bliver de jævnligt opdateret? 12. Har virksomheden politikker og forretningsgange, som dækker alle væsentlige risikoområder? 13. Har virksomheden effektive kontroller over driften af dens it-systemer? 14. Hvad ville den eksterne revision (eller den interne revision) anbefale, at revisionsudvalget skulle foretage sig i forbindelse med sit tilsyn med de interne kontroller? 15. Hvilke introduktions- og træningsprogrammer gennemgår medarbejderne om det interne kontrolsystem? Revisionsudvalgets opgaver Appendiks 11

12 Rapportering 16. Giver de eksisterende systemer en tilstrækkelig grad af sikkerhed for, at fejl og forhold, der strider mod virksomhedens politikker, bliver rapporteret? 17. Gør den daglige ledelse nok for at overvåge rapporterede fejl, som en mulig indikation af, at der er behov for forbedringer af de interne kontrolsystemer? 18. Hvilke rapporter om effektiviteten af de interne kontroller gennemgås af den daglige ledelse? 19. Finder der nogen formel gennemgang af fejl, kontrolbrud eller ineffektive kontroller sted? Hvad har man lært af det? Svagheder 20. Er den daglige ledelse bekendt med væsentlige svagheder i de interne kontroller? Hvis sådanne svagheder eksisterer, er der da en proces, som sikrer, at revisionsudvalget får besked herom i passende tid? 21. Har den daglige ledelse kendskab til andre forhold inden for de interne kontroller, som kræver afhjælpning? 22. Er der blevet iværksat passende tiltag til opfølgning på kommentarer og anbefalinger fra den eksterne revision (eller den interne revision)? 23. Har den eksterne revision ændret på deres revisionsplan som følge af deres test af det interne kontrolsystem? 24. Er der observeret problemer, som skal løses inden årsafslutningen, eller som kræver juridisk eller anden ekspertbistand? 25. Er revisionsudvalget bekendt med tilfælde, hvor ledelsen har overskredet sine beføjelser, eller hvor ledelsen ikke har overholdt en beslutning taget af bestyrelsen? 12

13

14 Appendiks IV Overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen

15 Spørgsmål revisionsudvalget kan stille i forhold til regnskabsaflæggelsesprocessen Spørgsmål som revisionsudvalget kan stille om regnskabsaflæggelsen 1. Er der lavet en risikovurdering, der dækker risici i relation til regnskabsaflæggelsen? 2. Er der foretaget en vurdering af, hvorledes disse risici relaterer sig til eventuelle datterselskaber/ forretningsenheder? 3. Er der foretaget en vurdering af, om de interne kontroller i regnskabsfunktionen imødegår de identificerede risici? 4. Hvilke tiltag er der iværksat til afhjælpning af eventuelle mangler i de interne kontroller omkring regnskabs aflæggelsen? 5. Hvorledes er ansvar og opgaver fordelt i regnskabsfunktionen? Er der en passende funktionsadskillelse og et passende niveau af overvågning? 6. Er der tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer i regnskabsfunktionerne både i koncernøkonomifunktionen og i datterselskaber eller forretningsenheder? 7. Hvorledes er ansvars- og opgavefordelingen mellem koncernøkonomifunktionen og eventuelle datterselskaber eller forretningsenheder? 8. Er der udarbejdet passende retningslinjer og politikker eksempelvis en regnskabs- og finansmanual for regnskabsfunktionen som helhed? 9. Hvor ofte og hvorledes foretages der controlling i forhold til eventuelle datterselskaber eller forretningsenheder? 10. Hvad er resultatet af controlling-aktiviteterne med hensyn til de interne kontroller såvel som fejl i regnskabsaflæggelsen i datterselskaberne/forretningsenhederne? 11. Hvilke it-systemer anvendes - eksempelvis ERP og konsolideringssystemer og er disse tilstrækkelige i forhold til regnskabsfunktionens art og omfang? 12. Er der en passende (struktureret og tidsmæssigt) afstemt plan for periodeafslutninger? 13. Hvorledes og hvad rapporterer datterselskaber eller forretningsenheder? 14. Er der en hensigtsmæssig procedure for indsamling og kvalitetssikring af oplysninger, der indgår i perioderegnskaber og årsrapporter? 15. Hvor ofte og hvilke typer fejl konstateres der i forbindelse med regnskabsaflæggelsen? 16. Er der områder, hvor kvaliteten eller effektiviteten af regnskabsfunktionen kan forbedres? Revisionsudvalgets opgaver Appendiks 15

16 Spørgsmål som revisionsudvalget kan stille om væsentlige regnskabsprincipper 17. Er årsrapporten fuldstændig og konsistent med de beslutninger bestyrelsen har taget i løbet af året? 18. Er de anvendte regnskabsprincipper passende i forhold til virksomhedens art og omfang? 19. Er der særlige skønsmæssige forhold som påvirker årsrapporten? Kender revisionsudvalget eksempelvis virksomhedens indtægtskriterier, principper for evaluering af kreditrisiko på debitorer, principper for nedskrivning af varelagre eller principper for vurdering af nedskrivningsbehov på goodwill og andre immaterielle aktiver? 20. Hvad er de væsentlige transaktioner, som har fundet sted i årets løb? Er de væsentlige transaktioner korrekt reflekteret i årsrapporten? Er transaktionerne præsenteret i overensstemmelse med den underliggende økonomiske substans? 21. Hvad er den eksterne revisions holdning til væsentlige regnskabsprincipper? Hvilke forhold har den eksterne revision kommunikeret i årets løb? Hvordan blev der konkluderet på de rejste forhold? 22. Har der været væsentlige ændringer i virksomhedens regnskabsprincipper i årets løb? Er regnskabsprincipperne i overensstemmelse med industripraksis? Er regnskabsprincipperne i overensstemmelse med seneste fortolkninger f.eks. Fondsrådsafgørelser? 23. Er forudsætningen, om at virksomheden kan fortsætte sin drift (going concern), underbygget af de finansielle nøgletal, forhold til bankforbindelser og virksomhedens budgetter/muligheder generelt? Spørgsmål som revisionsudvalget kan stille om væsentlige skønsmæssige områder 24. Hvad er de væsentlige skønsmæssige områder i årsrapporten? 25. Hvilken proces anvendes for at fremkomme med hvert af de væsentlige skøn? 26. Er det dokumenteret, at væsentlige skøn er fremkommet på en objektiv og neutral måde? 27. Har revisionsudvalget overvejet forhold, der kan motivere til manipulation af årsrapporten f.eks. ledelsesbonus og covenants? 28. I de tilfælde hvor værdiansættelsen af aktiver eller forpligtelser er baseret på virksomhedens egne modeller og forudsætninger, er ledelsens forudsætninger da i overensstemmelse med revisionsudvalgets forståelse af forretningen? 29. Har ledelsen på passende vis overvejet følsomheden af de foretagne forudsætninger, og hvad ville effekten være, hvis forudsætningerne havde været anderledes? 30. Er nogle af disse skøn og de underliggende modeller og forudsætninger så væsentlige, at de bør oplyses i årsrapporten? 16

17 Spørgsmål som revisionsudvalget kan stille om væsentlige og usædvanlige transaktioner 31. Hvilke væsentlige og usædvanlige transaktioner har der været i årets løb? 32. Er listen over sådanne transaktioner i overensstemmelse med revisionsudvalgets syn herpå? 33. Er der væsentlige usædvanlige poster inkluderet i årets resultat? 34. Har der været væsentlige transaktioner med nærtstående parter, og er de passende beskrevet i noterne til årsrapporten? 35. Har virksomheden påtaget sig usædvanlige forpligtelser? 36. Er der opstået nedskrivningsbehov på goodwill eller andre immaterielle aktiver, som ikke er indregnet i årets resultat? 37. Har virksomheden indgået væsentlige off-balance-sheet finansieringsarrangementer? Spørgsmål revisionsudvalget kan stille om oplysninger i årsrapporter og perioderegnskaber 38. Baseret på revisionsudvalgets viden om virksomheden og virksomhedens samlede resultat i året giver årsrapporten et passende budskab? 39. Baseret på revisionsudvalgets gennemlæsning af årsrapporten er der da noter eller oplysninger, som mangler, er uklare eller giver anledning til yderligere spørgsmål? 40. Sammenholdt med industripraksis og sammenlignelige virksomheder har virksomhedens årsrapport da et passende niveau af oplysninger? 41. Er revisionsudvalget komfortabelt med, at der har været en betryggende proces, som har sikret, at alle krævede noter og oplysninger i øvrigt er inkluderet i årsrapporten? 42. Hvor revisionsudvalget er vidende om, at der har været væsentlige eller usædvanlige transaktioner i årets løb, er disse så passende beskrevet i årsrapporten? 43. Er ledelsesberetningen og øvrige verbale beskrivelser konsistente med de talmæssige oplysninger? 44. Er dårlige nyheder passende beskrevet? 45. Hvor forskellige nøgletal bruges til at forklare virksomhedens resultater, giver disse nøgletal så et relevant billede af resultaterne, og er det klart, hvornår og hvorfor disse nøgletal anvendes? Revisionsudvalgets opgaver Appendiks 17

18 Appendiks V Overvåge den lovplig tige revision af årsregnskabet mv.

19 Spørgsmål revisionsudvalget kan stille om den lovpligtige revision I forbindelse med udarbejdelse af revisionsplanen 1. Er der taget hensyn til alle virksomhedens forretningsenheder i forbindelse med fastlæggelsen af revisionsplanen, og hvorledes er disse prioriteret med hensyn til risiko og væsentlighed? 2. Hvilke områder af revisionen bør revisionsudvalget fokusere på og hvorfor? Hvad er de væsentligste risici set fra den eksterne revisions perspektiv? 3. Planlægger den eksterne revision væsentlige ændringer i revisionsomfanget for hele eller dele af virksomheden i forhold til tidligere år og i givet fald hvorfor? 4. Har ledelsen forsøgt at begrænse revisionsomfanget? 5. I hvilket omfang planlægger den eksterne revision at basere sin revision på virksomhedens interne kontroller og systemer og hvorfor? 6. Hvad er den eksterne revisions tilgang til revisionen af virksomhedens it-systemer? 7. Hvis relevant hvorledes planlægger den eksterne revision at samarbejde med henholdsvis den interne revision og andre revisionsfirmaer, som er involveret i revisionen af virksomheden? 8. I hvilket omfang reflekterer revisionsplanen forventede ændringer i revisions- og regnskabsstandarder? 9. Hvilket væsentlighedsniveau forventer den eksterne revision at anvende, og er dette ændret i forhold til tidligere år? 10. Hvad er grænsen for ikke-korrigerede fejl, som den eksterne revision vil rapportere til revisionsudvalget? 11. Er der områder, hvor yderligere assistance fra virksomheden kunne reducere revisionsarbejdet væsentligt? 12. Er revisionsplanen som helhed i overensstemmelse med revisionsudvalgets egen opfattelse af virksomhedens risici og interne kontrolsystemer? Revisionsudvalgets opgaver Appendiks 19

20 I forbindelse med revisionens gennemførelse 13. Har ledelsen forsøgt at begrænse eller påvirke revisionsarbejdet? 14. Hvordan har samarbejdet med virksomhedens ledelse og personale fungeret? 15. Hvad er den eksterne revisions vurdering af kvaliteten af virksomhedens regnskabsfunktion? 16. Blev revisionsplanen ændret på væsentlige punkter i forhold til det tidligere drøftede og hvorfor? 17. Noterede den eksterne revision væsentlige observationer eller svagheder i relation til virksomhedens interne kontroller og procedurer? 18. Har den eksterne revision indhentet tilstrækkelig og pålidelig information omkring de væsentlige risikoområder? 19. Har den eksterne revision noteret væsentlige aktiver/transaktioner, hvor den regnskabsmæssige behandling er fastlagt ud fra aktivet/transaktionens substans i stedet for den formelle form? 20. Hvilket arbejde har den eksterne revision udført i relation til evt. tilkøbte virksomheder? 21. Blev der konstateret væsentlige efterposteringer som følge af revisionen? Hvad var årsagen til disse, og kræver de yderligere opfølgning? 22. Blev der konstateret ikke-korrigerede efterposteringer som følge af revisionen, og som har været drøftet med den daglige ledelse? 23. Blev der konstateret fejl, som kræver ændringer af tidligere rapporterede resultater og i givet fald hvilke? 24. Indeholder ledelseserklæringen nye eller specifikke udsagn, som revisionsudvalget bør drøfte med den daglige ledelse? 20

21

22 Appendiks VI Overvåge og kontrol lere revisors uafhængighed, herunder leveringen af ikke-revisionsydelser til virksomheden

23 Spørgsmål revisionsudvalget kan stille til den eksterne revisions uafhængighed og i forbindelse med evaluering af den eksterne revision Spørgsmål revisionsudvalget kan stilles til den eksterne revision 1. Er den eksterne revision uafhængig af selskabet, og hvad er dens procedurer for sikring af den fortsatte uafhængighed? 2. Hvilke procedurer har den eksterne revision til kvalitetssikring af de ydelser den leverer til virksomheden? 3. Hvilke kvalifikationer har den eksterne revision og revisionsteamet på opgaven, som er relevante for en virksomhed af vores type? 4. Har den eksterne revision tilstrækkelige ressourcer på de steder, hvor virksomhedens vigtige operationelle enheder er placeret? 5. Hvilke typer af supplerende ydelser kan den eksterne revision levere f.eks. i form af orientering om ny lovgivning og regnskabsregler, nyhedsbreve, etc.? 6. Kommer den eksterne revision ofte med forslag til forbedring af de interne kontroller? 7. Hvilke rådgivningsydelser tilbyder den eksterne revision inden for f.eks. skat, risikostyring og anden rådgivning? 8. Hvorledes fastsættes den eksterne revision honorarer? 9. Såfremt koncernrevisor ikke er revisor i alle dattervirksomheder, hvad ville fordelene/ulemperne være, hvis vores virksomhed skiftede revisor for vores udenlandske selskaber til den eksterne revision? 10. Hvilken rotationspolitik følger den eksterne revision for revisorpartnere? 11. Hvorledes er rotationsplanen for revisorpartnere? Spørgsmål revisionsudvalget kan stille til den daglige ledelse om den eksterne revision 12. Har den eksterne revision været lydhør over for anmodning om rådgivning, og har den overholdt forud fastsatte tidsfrister? 13. Har den eksterne revision en forståelse for selskabsstrukturen og forretningen, og viderekommunikerer den observationer, resultater, anbefalinger og kritik til de rette ledere? 14. Hvad er jeres bedømmelse af kvaliteten af den eksterne revisions ydelser? 15. Styrer den eksterne revision dens arbejde effektivt for at undgå at generere unødigt timeforbrug? 16. Bruger revisionspartneren nok tid til arbejdsopgaverne? 17. Hvad er fordelene/ulemperne ved at beholde den eksisterende eksterne revision i forhold til at skifte til et andet firma? Revisionsudvalgets opgaver Appendiks 23

24 Om Deloitte Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private kunder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i 140 lande sikrer, at vi kan trække på stærke kompetencer foruden en dybtgående lokal indsigt, når vi skal hjælpe vores kunder overalt i verden. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloittes medarbejdere understøttes af en virksomhedskultur, der fremmer integritet og merværdi til kunderne, en forpligtelse over for hinanden og en styrke gennem forskellighed. De arbejder i et miljø præget af konstant udvikling, udfordrende oplevelser og berigende karrieremuligheder. Deloittes medarbejdere arbejder målrettet på at styrke ansvarlighed, opbygge tillid og sikre positiv indflydelse i deres lokalsamfund. Deloitte Touche Tohmatsu Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu, der er en schweizisk organisation (Verein), og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber)

Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber) Bilag 1 Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder (Udvidet gennemgang af årsregnskaber) Indholdsfortegnelse Indledning Omfanget af denne standard 1-2 Udvidet gennemgang af årsregnskabet

Læs mere

Anbefalinger for god Selskabsledelse

Anbefalinger for god Selskabsledelse Anbefalinger for god Selskabsledelse Komitéen for god Selskabsledelse August 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Komitéens arbejde... 3 2. Målgruppe... 3 3. Soft law og dens betydning... 3 4. Aktivt

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 CORPORATE GOVERNANCE 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning...4 1. Komitéens arbejde...4 2. Målgruppe... 5 3. Soft law og dens betydning...

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014

ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE. KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014 ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD SELSKABSLEDELSE MAJ 2013 Opdateret maj 2014 CORPORATE GOVERNANCE 1 INDHOLD Forord... 3 Indledning...4 1. Komitéens arbejde...4 2. Målgruppe... 5 3.

Læs mere

Arbejdsplan for revisionsudvalget.

Arbejdsplan for revisionsudvalget. . Introduktion Nærværende model til en arbejdsplan kan anvendes som hjælp til udarbejdelse af en specifik arbejdsplan for revisionsudvalget. Formålet med arbejdsplanen er overordnet at fastlægge antallet

Læs mere

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber

Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber Retningslinjer for god selskabsledelse i de selvstyreejede aktieselskaber December 2012 Indholdsfortegnelse Forord... 4 I Indledning... 6 I.I Målgruppen... 6 I.II Soft law og dens betydning for selvstyreejede

Læs mere

God foreningsledelse i Muskelsvindfonden

God foreningsledelse i Muskelsvindfonden God foreningsledelse i Muskelsvindfonden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Medlemmernes rolle og samspil med organisationsledelsen... 3 2.1 Udøvelse af ejerskab og kommunikation... 3 2.2. Aktiver

Læs mere

Fonden Station Next oversigt over efterlevelse af Anbefalinger for god selskabsledelse

Fonden Station Next oversigt over efterlevelse af Anbefalinger for god selskabsledelse Fonden Station Next oversigt over efterlevelse af Anbefalinger for god selskabsledelse Anbefaling Selskabet følger Selskabet følger ikke Selskabet følger/følger ikke anbefalingen af følgende grund: 1.

Læs mere

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater.

Bestyrelsen vurderer sine resultater hvert år. Desuden vurderer bestyrelsen årligt koncernledelsens arbejde og resultater. Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse (Lovpligtig rapport for god selskabsledelse for 2014, jf. artikel 107b i Årsregnskabsloven) Denne redegørelse indeholder en beskrivelse

Læs mere

Redegørelse for selskabsledelse

Redegørelse for selskabsledelse Redegørelse for selskabsledelse Lovpligtig redegørelse for selskabsledelse, jf. årsregnskabslovens 107 b Denne årlige redegørelse for selskabsledelse for Chr. Hansen Holding A/S er en del af ledelsesberetningen

Læs mere

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Anbefaling /følger anbefalingen af følgende grund: 1. Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige

Læs mere

Merværdi ved revision. Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi

Merværdi ved revision. Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi Merværdi ved revision Revision og erklæringer fra revisor skaber værdi revisionspåtegning, der giver høj sikkerhed for deres regnskab. Og under alle omstændigheder vil de fleste virksomheder ikke kunne

Læs mere

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE sam ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE DECEMBER 2014 1 INDHOLD A. Soft law og dens betydning... 3 B. Følg eller forklar-princippet... 4 C. Rapportering... 4 Anbefalinger for

Læs mere

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18.

Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013. Skema til redegørelse version af 18. Skema til redegørelse vedrørende Anbefalingerne for god Selskabsledelse, 6. maj 2013 Skema til redegørelse version af 18. juni 2013 1 Dette skema er tænkt som et hjælperedskab for danske selskaber, der

Læs mere

Lokal forankring gør en forskel... Å r s r a p p o r t 2 010

Lokal forankring gør en forskel... Å r s r a p p o r t 2 010 Lokal forankring gør en forskel... Å r s r a p p o r t 2 010 Indholdsfortegnelse Bankens ledelse........................... 4 Ledelsespåtegning.......................... 6 Intern revisions påtegning......................

Læs mere

God selskabsskik»følg eller forklar«

God selskabsskik»følg eller forklar« God selskabsskik»følg eller forklar«en vejledning til arbejdet med god selskabsskik i bestyrelsesarbejdet Din boligorganisation = din virksomhed« Vi kridter banen op Arbejdet i en boligorganisation er

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Bestyrelsen betragter anbefalingerne i Staten som aktionær som kodeks for ledelsen af selskabet.

Bestyrelsen betragter anbefalingerne i Staten som aktionær som kodeks for ledelsen af selskabet. Freja ejendomme A/S og god selskabsledelse 30. januar 2015 Anbefalinger for God selskabsledelse med relevans for Freja Ejendomme A/S foreligger fra både komiteen for god selskabsledelse nedsat af Økonomi-

Læs mere

VEJLEDNING OM. nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven)

VEJLEDNING OM. nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven) VEJLEDNING OM nye regler om ledelsen i de erhvervsdrivende fonde (overgang til 2014-loven) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Ændrede regler om udpegning af bestyrelsen...

Læs mere

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder Regnskab 2009 Et skridt foran i tanke og handling Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

Hvem står på mål for årsregnskabet?

Hvem står på mål for årsregnskabet? Hvem udarbejder regnskaberne? Hvem bruger årsregnskaberne? Hvad er revisors rolle? Hvorfor revidere årsregnskabet?. Hvad er forskellen på et revideret og et ikke-revideret regnskab? Hvad er en blank påtegning?

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Regnskabsaflæggelsen 2014 og interne kontroller

Regnskabsaflæggelsen 2014 og interne kontroller Side 1 af 5 Regnskabsaflæggelsen 2014 og interne kontroller Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i årsrapport 2014 med følgende regnskabsperiode: 1. januar 2014-31. december 2014 for

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015

Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Maj 2015 Beretning til Statsrevisorerne om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark Maj 2015 BERETNING OM SAMARBEJDET MELLEM KOMMUNERNE OG UDBETALING DANMARK Indholdsfortegnelse 1. Introduktion og konklusion...

Læs mere

udvalget om et udredningsarbejde

udvalget om et udredningsarbejde Rapport fra udvalget om et udredningsarbejde på 4-området 2. udgave Marts 2000 Rigsrevisionen Denne rapport afgives af et udvalg bestående af repræsentanter for Rigsrevisionen, Foreningen af Statsautoriserede

Læs mere

INTERVIEW: MIT FØRSTE ÅR SOM CFO HOS BRUNATA

INTERVIEW: MIT FØRSTE ÅR SOM CFO HOS BRUNATA BASICO CONTENT Vol. 1-2015 INTERVIEW: MIT FØRSTE ÅR SOM CFO HOS BRUNATA SIDE 3 NU SKAL RISIKOSTYRING PÅ DAGSORDENEN Vi viser at risikostyring ikke er et nødvendigt onde, men at det skaber overblik og bidrager

Læs mere

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder

IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder Regnskab 2013 Koncentreret IFRS - klar til brug Introduktion til de internationale regnskabsstandarder IFRS Denne publikation er udarbejdet af

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.5.2003 KOM (2003) 284 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET om modernisering af selskabsretten og forbedret

Læs mere