PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Socialt Resursecenter Slagelse/Heimdal Pilagervej 31, 4200 Slagelse Daglig leder jlmul@slagelse.dk Døgntilbud Virksomhedsleder Trine Stokholm Daglig leder på Heimdal Janne Müller Stor dejlig et-plans bygning, indrettet med 2 boafsnit med hver 6 værelser til børn/unge. Huset er handicapvenligt indrettet med gode muligheder for anvendelse af hjælpemidler. Huset indeholder aktivitetsrum med forskellige sansestimulerende legemiljøer, samt mulighed for afslapning. Huset indeholder desuden et sanserum med musik, lyseffekter, vandseng og boblerør. Desuden er her et rum til fysioterapi med forskellige stimulationsmuligheder. Udemiljøet tilbyder en atriumgård med rislende vand og plantebede. Haven omkring Heimdal er stor med terrasse, bålplads, legeplads, frugttræer stier m.m. Atriumgård og have udvikles løbende med tanke for stimulation af sanserne. 12 bopladser til børn og unge under 18 år. Aldersgruppe: 0 18 år. Pt. er aldersgruppen 3 22 år.(jan.2013) 1

2 Beskrivelse af målgruppen: Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de Målgruppen er børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. De multiple funktionsnedsættelser består af medfødte hjerneskader, senhjerneskader, spasticitet i forskellig grad, epilepsi, forskellige former for synsnedsættelse/hørenedsættelse og forskellige syndromer. Alle børn og unge har som udgangspunkt et stort støttebehov. Afdækning af den enkeltes kommunikation og målrettet kommunikation derudfra. Implementering af Tegn til Tale i hverdagen. Udarbejdelse og vedligeholdelse af pædagogiske og fysioterapeutiske handleplaner. Vores pædagogiske forståelsesramme bygger på den tidligere Det Kan Nytte referenceramme. Alle mennesker har potentiale for udvikling og et behov for anerkendelse samt for at blive mødt med sit eget sprog. Vi arbejder ligeledes med en relationistisk tilgang til børnene/de unge. Du vil indgå i samarbejdet med forældre, fysioterapeuter, børnehave, skoler, sagsbehandlere, forskellige læger/speciallæger, forskellige konsulenter, psykologer m.m. Virksomhedsleder, daglig leder, pædagoger, omsorgsmedhjælpere, fysioterapeut, studerende, køkkenpersonale, pedel, kontorpersonale & vikarer. Man er som medarbejder tilknyttet et af de 2 bo afsnit, men det forventes at man samarbejder på tværs af huset, når der er behov for hjælp. Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale problemer Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) X X X X 2

3 forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) Andet/andre uddannelser X(3) Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan og målformuleringen Den studerendes mødeplan Vi forventer at du kommer på 2 besøg inden din praktikstart og at du har læst Heimdals praktikstedsbeskrivelse, samt besøgt vores hjemmeside 1. Besøg: Du mødes med din praktikvejleder og vises rundt på Heimdal. Du får hilst på de børn/unge som er hjemme og nogle af dine kommende kolleger. Der gives en overordnet orientering om: Børnene/de unge som har deres hjem i dette hus. Personalesammensætningen. Dagligdagen på Heimdal Samarbejdspartnere som forældre, børnehaver, skoler m.m. Mødevirksomhed Arbejdsplan Centrets opbygning, målsætninger og værdier. Aktiviteter i øvrigt Der underskrives diverse papirer, tilgangssedler & straffeattester. Vi forventer at du har gjort dig overvejelser vedr. praktikken i dit praktikdokument. Dine spørgsmål vil blive besvaret og du vil have mulighed for at præsentere dine evt. foreløbige læringsmål. 2. Besøg Du mødes med din praktikvejleder og drøfter praktikdokument og dine læringsmål for praktikken. Dine læringsmål kan i samarbejde med vejleder og uddannelsessted justeres frem til 3. uge i praktikken, hvor de skal ligge fast og godkendes. 3

4 Du vil få udleveret mødetider for de første 4 uger. Mødetider: Dine mødetider planlægges for en 4 ugers periode ad gangen. Du er skemalagt med 30 t. i gennemsnitlig ugentlig arbejdstid. Du vil komme til at have forskellige arbejdstider i tidsrummet kl , samt hver anden weekend og i ferie/helligdage. Introduktion: De første 3 dage følger du og din praktikvejleder samme arbejdsplan, disse dage er indkøringsdage hvor der gives introduktion vedr: Praksis vedr. den enkelte beboer Husets rytme og gøremål Vejledning i ergonomisk korrekte forflytningsteknikker og i anvendelsen af forflytningshjælpemidler, ved forflytningsinstruktør og mini kursus ved fysioterapeut. Vejledning: Til vejledningstimerne forventes det, at den studerende medvirker i udarbejdelsen af dagsorden og vejledningsplan for praktikperioden. Vedligeholdelsen af praktik dokumentet er et fast punkt, og sammen med logbog og læringsmål omdrejningspunktet i vejledningstimerne. Praktikdokumentet anvendes til at dokumentere arbejdet med læringsmålene, herunder erfaringer om pædagogiske problemstillinger, refleksioner og vejledning. Vedligeholdelse af praktikdokumentet sker i samarbejde med praktikstedet. Logbogens anvendelse forventes, at være en vigtig del af reflektionsprocesserne i vejledning. Der gives vejledning i 2 timer hver 2. uge. 4

5 Vejledningen er indlagt i arbejdstidsplanen. Vejledningen gennemføres primært sammen med din praktikvejleder, men da Heimdal har forskellige undervisningsemner, kan det også være sammen med andre relevante videnspersoner. Emner kan være: Sanseintegration v. fysioterapeut Gry Engen. Spasticitet v. fysioterapeut Gry Engen. Pædagogisk massage v. Irene Dalsø Epilepsi & medicin v. Kommunikation, samspil og videoanalyse v. Eva Kristiansen. FUR som arbejdsredskab v. Eva Kristiansen. Det kan nytte referencerammen v. Eva Kristiansen. Formidling af neuropædagogik v. Maybritt Lassen. Det normale barns udvikling v. Ulla Ganderup. Forældresamarbejde v. Janne Müller Medarbejderskabelse, at indgå i et arbejdsfællesskab v. Janne Müller Vejlederen udarbejder referat fra vejledningstimer. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling Hvordan og hvornår finder det sted? Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Dato for sidste revidering: Februar 2013 Ved praktikperiodens begyndelse aftales der dato for godkendelse af læringsmål og evaluering af praktikken. Såfremt der er bekymringer/problemer i praktikforløbet forsøges det så tidligt i forløbet som muligt at arbejde med dette. Det vurderes med daglig leder hvornår uddannelsesinstitutionen bør inddrages. 5

6 B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. I den første praktikperiode vil du få kendskab til børn og unge med multiple funktionsnedsættelser, hvilket vil give dig indblik i og viden om forskellige muligheder/forhold, der kan kompensere for de enkeltes funktionsnedsættelser. Vi arbejder med udgangspunkt i en løbende justeret handleplan for det enkelte barn/unge menneske. Du vil indgå i det daglige pædagogiske arbejde med børnene/de unge mennesker, som en del af personalegruppen. Her vil du få rig lejlighed til at arbejde med den pædagogiske relation i forhold til det enkelte barn/unge menneske. Der forventes en skriftlig praktikopgave under overskriften Den pædagogiske relation, af Heimdal. I samspillet og relation med andre mennesker udvikler man sig. Dette er omdrejningspunktet på Heimdal. De socialpædagogiske relationer med det enkelte barn/unge kræver indlevelse, nærvær og 6

7 anerkendelse for at opnå og fastholde et samspil. I nogle situationer må man se efter meget små kommunikationssignaler. Kommunikation og kommunikationsform vil være meget individuel og spænder vidt i hele totalkommunikations spektret da børnene/de unge mennesker har massive kommunikationsvanskeligheder. Al adfærd er kommunikation og skal tillægges værdi. Du må have lyst og engagement til at indgå i disse individuelle kommunikationsformer og tolkninger omkring det enkelte barn. Der arbejdes med aflæsning af mimik og kropssprog, lyde, verbale ord(som ofte er utydelige), Tegn til tale, billedkommunikation, referenceobjekter/konkreter, ipads, big mac, m.m. Der er ofte forskel på det forstående impressive sprog og muligheden for at udstrykke sig ekspressivt. Kommunikation er en vigtig del i Heimdals samarbejdsrelationer, hvor ord som: åbenhed, troværdighed, anerkendelse og ansvarlighed er nogle af nøgleordene. Det forventes, at du i alle praktikker er nysgerrig, kreativ, spørgende, undrende og reflekterende i forhold til dig selv, dine kollegaer og børnene/de unge, der bor på Heimdal. Ligeledes forventes det, at du er involverende, indlevende, åben, loyal og modtagelig for vejledning. Det forventes at du løbende i praktikforløbet orienterer om dit praktikforløb, læringsmål og praktikopgaven gerne med praksisfortællinger. Orienteringen kan være f.eks. være på gruppemøder og personalemøder. På Heimdal har vi nogle traditioner i form af arrangementer, som vi forventer, at du som studerende er en aktiv del af. For studerende i forårs/sommer praktik vil du indgå i arbejdet omkring et Sansetunnelprojekt, som er Heimdals faste bidrag til Sansefestivalen i maj. For studerende i efterår/vinterpraktik vil du indgå i arbejdet med afholdelse af Heimdals Lygtefest for beboere og forældre/pårørende. Som studerende vil du lære om/få kendskab til og viden om mange forskellige handicaps og funktionsnedsættelser, som er relevante for Heimdals specialområde både i teori og praxis. Du lærer at håndtere forskellige problemstillinger, der er affødt af målgruppens individuelle behov. Du får kendskab til forskellige kommunikationsformer og metoder til etablering af samspil. Du lærer om nærvær, indlevelse og afprøvende tolkning som en nødvendig færdighed. Du får kendskab til forældresamarbejde. Du får kendskab til samarbejdet i både en mindre og en lidt større personalegruppe samt oplevelsen af at være en del af et større center. Du vil opleve og får mulighed for tværfagligt samarbejde. Du vil få kendskab til etik og morel, der er forbundet med at være ansat som hjælper for mennesker med massive hjælpebehov, samt det at udrette pædagogisk arbejde på en arbejdsplads der samtidig er andre menneskers hjem. Du vil indgå i det daglige pædagogiske arbejde, hvor du også vil have mulighed for at reflektere sammen med dine kollegaer og på den måde vil du undervejs opsamle viden og erfaring som det er muligt at bygge videre på således, at du vil kunne udvikle dig i en løbende proces. 7

8 Du vil have mulighed for at deltage i/besøge børnenes/de unges dagtilbud. Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Arbejdstiden er i tidrummet I sjældne tilfælde kan nattevagter forekomme. Der arbejdes ikke alene, da huset Heimdal anskues som en helhed. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Heimdal består af to afdelinger, man er tilknyttet den samme som sin praktikvejleder, men samtidig forventes det at man orienterer sig om arbejdet i den anden gruppe. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Se tidligere beskrivelse. Anbefaling af relevant faglitteratur Omsorgskonstruktioner socialpædagogik og mennesker med multiple udviklingshæmninger af Ditte Sørensen Forlag Systime Academic ISBN (handler om offentlig omsorg i DK i det 21. århundrede. Bogen belyser, hvorledes den offentlige omsorg kan forstås i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv, og hvorledes omsorgen kommer ud i hverdagslivshverdenen i mødet mellem socialpædagogen og mennesket med udviklingshæmninger.) Sanseintegration hos børn af A.Jean Ayres ISBN-13: (Sanseintegration hos børn beskriver og forklarer sammenhængen mellem forstyrrelser i sansebearbejdning og lærings- og trivselsvanskeligheder hos børn med sanseintegrative dysfunktioner. Bogen oversætter hovedideerne i sanseintegrationsteorien og de forskellige behandlingsformer til almindeligt sprog og beskriver klart karakteren af sanseintegrative dysfunktioner, samt hvordan disse subtile problemer vanskeliggør dagligdagen for børn med disse lidelser, og hvad man kan gøre for at hjælpe.bogen henvender sig primært til forældre, men har også en bred målgruppe af professioner, bl.a. ergo- og fysioterapeuter, pædagoger, lærere, læger, sygeplejersker, psykologer og psykiatere) 8

9 Dialog med usædvanlige børn - af Per Lorentzen Materialecenteret Ålborg.ISBN (handler om børn med komplicerede funktionshæmninger. Forfatteren redegør for teorier og forskning om almindelige børns tilegnelse af kommunikation og sprog, som også er fundamentet for udvikling af dialog med børn med funktionsvanskeligheder.bogen henvender sig primært til pædagoger, der har til opgave at hjælpe og støtte udviklingshæmmede børn, der ikke uden videre udvikler tale og sprog. Mennesket i hjernen - af Kjeld Fredens - en grundbog i neuropædagogik. (En praksisnær grundbog om neuropædagogik) Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Af Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen. (2004) Alinea ISBN udgave, 5.oplag Berøring & dens betydning af Eirik Tollefsen og Hanne Borup Massage som pædagogisk redskab.(2002) Systime ISBN Almagt og Afmagt - af Birgit Kirkebæk Akademisk Forlag ISBN (Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer) C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår 9

10 d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Se beskrivelse fra tidligere praktik periode gældende for alle perioder. Heimdal er et botilbud for børn og unge med multiple funktionsnedsættelser. Vi arbejder løbende med at skabe et hjem med fokus på relationer, trivsel og et udviklingsfremmende miljø. Vi har særlig fokus på: Vedligeholdelse af det enkelte barns netværk (familie og venner) Udvikle og vedligeholde det enkelte barns kommunikative færdigheder og muligheder med individuelle kommunikationshjælpemidler, metoder og former. Varetagelse af det enkelte barnets behov for omsorg, stimulation, samspilsrelationer, oplevelser og aktiviteter både i og udenfor Heimdal. Som studerende vil du sammen med din praktikvejleder og kollegaer arbejde med at begrunde og forholde dig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Den pædagogiske kerneydelse tager udgangspunkt i det kan nytte s referenceramme og kultur. Denne kultur vægter respekt, selvbestemmelsesret og ligeværdighed for det enkelte menneske. Som pædagogisk arbejdsredskab anvendes individuelle handleplaner. Disse evalueres og justeres løbende. Vi forventer at du som studerende undervejs gør dig overvejelser om det at bo på institution samt hvilke muligheder og begrænsninger det kan have for det psykiske og fysiske rum. Med udgangspunkt i den samfundsmæssige forpligtigelse, vil du indgå i samarbejdet meden enkeltes skoletilbud og andre relevante samarbejdspartnere. Også i 2. praktikperiode forventes en skriftlig praktikopgave fra Heimdal. Denne skal tage udgangspunkt i et pædagogisk forløb du har igangsat (planlagt, gennemført, dokumenteret samt evalueret. Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Se forrige praktikperiode. Den studerendes placering på praktikstedet 10

11 Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Se forrige praktikperiode. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Se forrige praktikperiode Anbefaling af relevant faglitteratur Se forrige praktikperiode D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling 11

12 Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. CKFérne og de faglige kompetencemål for 1 ste og 2 praktikperiode er stadig gældende. Gennem Heimdals pædagogiske praksis vil du tilegne dig viden og færdigheder indenfor den pædagogiske profession. Du vil blive i stand til at yde en målrettet indsats i forhold til målgruppens individuelle behov. Du vil i denne praktikperiode udvikle kunnen således at du bliver i stand til at redegøre for sammenhæng mellem teori og praksis. Ligeledes vil din formidling af dette til kollegaer styrkes. Du vil kunne tilegne dig relevant viden og faglig kompetence. I dit pædagogiske arbejde i denne sidste praktikperiode forventes en vis sikkerhed i dit daglige pædagogiske arbejde. Vi forventer nu at du kan arbejde selvstændigt og træffe egne beslutninger. At du er i stand til at igangsætte pædagogiske forløb og arrangere individuelle aktiviteter. At magte sikkerhed i faglige kompetencer fortsat sker under vejledning og i et kollegialt samarbejde, med udgangspunkt i kompetencemålene svarende til din sidste praktik. Heimdal forventer også i denne praktikperiode en skriftlig opgave omkring et pædagogisk forløb, der afspejler periodens CKF`r og faglige kompetencer. 12

13 Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Se forrige praktikperiode. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Se forrige praktikperiode. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Se forrige praktikperiode. Anbefaling af relevant faglitteratur Se forrige praktikperiode 13

14 D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole 14

15 Andre specialiseringsmuligheder? D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion De studerende kan arbejde med pædagogiske handleplaner, dokumentation af pædagogisk arbejde ved eksempelvis beskrivelser, fotos, video og film. Det er muligt at arbejde med hvilken betydning de samfundspolitiske retningslinier har for målgruppen. Der kan arbejdes med spørgsmål som; hvordan forventes det at målgruppen indgår i samfundet? Menneskerettighedskonventionen. Der kan arbejdes med det enkeltes barns livsbetingelser og trivsel og hvordan denne sikres. Der kan arbejdes med hvordan og hvilke muligheder der er for at kompensere for det enkelte barns funktionsnedsættelser og handicap. Hvordan inkludere det enkelte barn i dagligdagen både i rammerne og aktiviteterne i huset samt uden for i samfundet. Hvordan fastholdes og udvikles kontaktes til familie og andet netværk? 15

16 Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Hvordan forenes omsorg og magt når man lever et børneliv, hvor man er afhængig af andres hjælp? Hvordan dannes relationer til andre, når man befinder sig på et tidligt udviklingstrin? Hvordan etableres og fastholdes gode udviklende relationer? Der kan arbejdes med: Samarbejdspartnere med tætte relationer. Eksterne samarbejdspartnere med betydning for barnets trivsel og sundhed. Skole og dagtilbud som samarbejdspartnere. Andre som barnet har en relation til. Netværk i øvrigt. Der kan arbejdes med: Heimdals forskellige tilbud om aktiviteter og udfoldelsesmuligheder af sansemæssig karakter. Hvordan skabes individuelle aktiviteter i relation til den enkeltes behov? Er det alene eller i grupper at aktiviteter og relationer kan opbygges? Hvordan etableres aktiviteter i grupper som det enkelte barn får udbytte af. Deltagelse i relevante arrangementer i og uden for huset. Der kan arbejdes med spørgsmål som: Hvad kan den enkelte få indflydelse på? Hvordan kan det enkelte barn og samlede familie sikres indflydelse gennem et forældreråd? Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder? Lov om social service Handicapkonventionen Barnets reform hjælpemidler Ja Ja, spørg ind og vi afdækker hvorvidt det er en mulighed. 16

17 D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser 17

18 Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder? 18