Udvidelse af indsamlingssystem baseret på modtageanlægs sorterings- og behandlingsmuligheder

Transkript

1 Udvidelse af indsamlingssystem baseret på modtageanlægs sorterings- og behandlingsmuligheder 1

2 Juni 2017 Projektet er udarbejdet af I/S REFA, affaldsselskab for Lolland og Guldborgsund kommuner - i samarbejde med Reiling Glassrecycling Danmark ApS og Danfiber A/S og med rådgivning fra Affaldskontoret og Circle Development Projektet er gennemført med tilskud fra Miljøstyrelsens tilskudspulje kommunepuljen. Det skal bemærkes at offentliggørelsen af projekterne ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder midlertidig, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. 2

3 Indholdsfortegnelse Baggrund for projektet... 4 Projektets formål... 4 Projektets deltagere... 5 Output... 5 Konklusioner... 5 Afsnit 1. Generelle betragtninger omkring genanvendelsen... 6 Afsnit 2. Sortering af glas og metal... 8 REFAs indsamling... 8 Bearbejdning af det indsamlede affald... 9 Sortering af metaller Fejlafleveringer Perspektiver for fremtidens sorteringskrav og -muligheder Vigtigste sorteringsanvisninger for glas og metal Afsnit 3. Sortering af papir REFAs indsamling Genanvendelige papirmaterialer Risici for genanvendelsesprocesserne Forskellige papirkvaliteter Optimal indsamling af papirfibre? Perspektiver for fremtidens sorteringskrav og -muligheder Afsnit 4. Informationer til borgerne REFAs løsning Afsnit 5. Udformning af indsamlingsmateriel REFAs løsning Afsnit 6. Dialog med indsamler og modtageanlæg REFA s løsning Bilag 1 sorteringsvejledning for glas Bilag 2 sorteringsvejledning for metal Bilag 3 sorteringsvejledning for papir til borgere Bilag 4 sorteringsvejledning for papir til REFAs anlæg Bilag Bilag 5a) - kvalitetsbeskrivelse, aviser Bilag 5b kvalitetsbeskrivelse, bølgepap Bilag 5c kvalitetsbeskrivelse, blandet papir Bilag 6 Kvalitetskrav (CEPI) og konsekvenser af fejlsorteringer Bilag 6a - Oversigt over CEPI-krav Bilag 6b Definition af fejlsortering og konsekvenser (økonomi, genanvendelse)

4 Baggrund for projektet REFA er i gang med at implementere en udvidelse af indsamlingssystemet for de genanvendelige fraktioner fra husholdninger i deres to kommuner; Lolland og Guldborgsund. Fremover vil der blive indsamlet i dobbeltbeholder, hvor der i det ene rum indsamles papir og i det andet rum indsamles glas/metal. I forbindelse med dette har REFA fået bevilliget midler via Miljøstyrelsens kommunepulje til at undersøge, hvordan modtageanlæggenes modtagekrav påvirker: Valg af indsamlingsmateriel Information til borgerne Krav til entreprenøren, der skal forestå indsamlingen. Med udgangspunkt i denne viden ønsker REFA at designe og tilrettelægge nye indsamlingsordninger, som både tager hensyn til borgernes ønsker og modtageanlæggenes muligheder for viderebehandling og sortering af de genanvendelige materialer. Dette skal hindre, at der opstår uforudsete problemer for genanvendelsen eller fordyrelser i afsætningen. Borgere Antal beholdere Sorteringsmuligheder Tømningsfrekvens Rimelig økonomi Godt miljø REFA Optimal affaldsløsning Service Økonomi Miljø Modtageanlæg Mængder til genanvendelse Rigtig sortering Minimal risiko for anlæg Service, økonomi og miljø Figuren viser REFAs intentioner om at imødekomme ønsker fra både borgere og modtageanlæg samtidig med, at der skal optimeres ift. service, økonomi og miljø Endvidere undersøges afsætningssikkerheden for de indsamlede materialer, idet der laves en analyse af, hvilke andre modtageanlæg, der har mulighed for at modtage det indsamlede affald. Undersøgelsen omfatter også disse anlægs genanvendelsesmuligheder og sorteringskrav. Projektets formål Projektets formål er at vise mulighederne for at sikre høj kvalitet i genanvendelsen ved at tage afsæt i sorterings- og genanvendelsesmulighederne hos modtageanlæggene. Samtidig skal projektet vise den Gode historie som kan anvendes i kommuners information til borgerne om indsamling af genanvendeligt husholdningsaffald, når afsætningsmulighederne er sikret forud for definition af indsamlingssystemet. Projektet vil derfor undersøge forholdene hos de to modtagere som REFA forventer at aflevere de genanvendelige materialer til som indsamles via den nye husstandsindsamling af blandet papir og glas/ metal i en dobbeltbeholder 4

5 Glas/metal fraktion forventes afleveret til Reiling, som har bygget et nyt anlæg i Næstved. På dette anlæg er der nu åbnet for at aflevere en blanding af glas og metal fra husholdninger. Denne fraktion kan sorteres automatisk på det nye anlæg og sikre genanvendelse af både glas og metal. REFA foretager en forsortering inden afsætning til Danfiber, hvor der fjernes fejlsorteret pap og andet affald. REFA kan i princippet afsætte papir og pap som blandet kvalitet til efterfølgende sortering på eksempelvis Stenas anlæg i Brøndby, men der er bedre rentabilitet for REFA ved selv at foretage en sortering og afsætte en ren papirkvalitet. Projektet vil via dialog med modtageanlæggene afklare konsekvenserne, hvis der sker forureninger mellem de indsamlede fraktioner det vil fx sige glas i papiret eller papir i glasset - og afdække konsekvenserne af fejlsortering, hvormed der kan defineres et niveau for renheden af de indsamlede fraktioner. Målgruppen for projektet er primært de deltagende kommuner, som har brug for viden til udvidelse af det nuværende indsamlingssystem for husholdninger, men den indsamlede viden vil i lige så vid udstrækning kunne anvendes af alle andre kommuner og affaldsselskaber, som ønsker at øge indsamlingen af genanvendelige materialer fra husholdninger. Projektets deltagere REFA, Guldborgsund kommune, Lolland kommune, Reiling Glassrecycling, Danfiber, Affaldskontoret, Circle Development REFAs opland omfatter ca parcelhuse og ca etageboliger. Reiling er den absolut største modtager af glas i Danmark, mens Danfiber ligeledes er blandt de største modtagere af papir. Output Projektets resultat er en grundig sorteringsvejledning, hvor der kan findes svar på spørgsmål fra borgerne og baggrund for udarbejdelse af informationsmaterialer. Desuden gives overblik over konsekvenserne ved fejlsorteringer. Konklusioner Dialogen med modtagerne af affald viser, at der er væsentligt informationer omkring materialerne og deres kvalitet, som er vigtigt at videregive til borgerne. Dette er nødvendigt for at sikre, at mest muligt genanvendeligt materiale indsamles uden at genanvendelsesmulighederne forringes eller fordyres uforholdsmæssigt meget, hvis der sker blanding med kritiske materialer. For glas gælder det fx varmebestandigt glas og keramik, og for papir er der et stort spild forbundet med sortering af urenheder samt uønskede papirprodukter som fx tapet, overfladebehandlet papir/pap, carbon papir, mm. 5

6 Hvert led i indsamlingskæden repræsenterer både en mulighed og en risiko forstået på den måde, at der er muligheder for at lave bedre sorteringer, som forbedrer kvaliteten og genanvendelsesmulighederne, ligesom der er risiko for at lave sammenblandinger, som forringer den sortringskvalitet, som affaldet har. Fx har REFA sikret ved krav til beholderen ved husstanden, at der ikke er forbindelse mellem de to rum i den opdelte beholder. Blot en mindre sprække i bunden mellem de to rum vil give risiko for, at papir eller glasskår fandt vej til det forkerte rum. Og selv om borgeren havde sorteret korrekt, så ville der alligevel kunne ske en sammenblanding. I praksis vil der altid foregå en form for sammenblanding eller forurening af det indsamlede materiale, bevidst eller utilsigtet. Foretages indsamling af rene fraktioner, så opstår forureningen fra kilder som ikke ønsker at bruge tid på sortering, fra manglende forståelse for forskellen på de enkelte produkter og fra selve indsamlingsprocessen. Det sidste typisk ved rumopdelte beholdere eller et spild i forbindelse med selve tømningen. Denne undersøgelse viser, at det er muligt at identificere de kritiske elementer for de forskellige affaldsfraktioner ved at tage afsæt i modtagernes kendskab til materialerne og deres teknologiske muligheder. Dette giver et godt grundlag for at opbygge et effektivt og robust indsamlingssystem, der i hvert enkelt led er designet til at få den bedst mulige genanvendelse og økonomi i indsamlingssystemet. Afsnit 1. Generelle betragtninger omkring genanvendelsen Den tidligere regering har sat det mål, at vi i 2022 skal genanvende mindst 50 % i gennemsnit af en række materialetyper fra vores husholdningsaffald. Det betyder, at borgerne skal blive bedre til at sortere bl.a. glas, metal og papir fra til genanvendelse. Kommunerne spiller en central rolle i virkeliggørelsen af denne affaldspolitik. Borgere og virksomheder vil selvfølgelig fortsat producere affald og skal naturligvis kunne komme af med det. Og forbrænding af affald vil fortsat skulle bidrage til vores energiforsyning. Men med målene i Ressourcestrategien lægges op til, at vi i de kommende år skal blive meget bedre til at genanvende materialer og ressourcer og sende dem tilbage i det økonomiske kredsløb. Når kommuner og affaldsselskaber træffer afgørelse om nye tiltag for indsamling og genanvendelse af affald tages der naturligt afsæt i borgernes ønsker og de økonomiske omkostninger samt miljømæssige fordele ved forskellige indsamlingsmetoder. Det er imidlertid vigtigt også at sikre sig afsætningsmuligheder og dialogen med forskellige modtageanlæg kan hjælpe med at afklare, hvilken retning det er bedst at arbejde i. Dialogen med modtageanlæggene i dette projekt viser nogle generelle ønsker, som ikke er knyttet op på de enkelte materialer men er generelle forudsætninger for udviklingen i affaldssektoren i Danmark. For det første er der et udbredt ønske om at få flest mulige mængder til rådighed. Modtageanlæggenes forudsætninger for at genanvende og få bedst mulig økonomi og miljø ud af deres aktiviteter forbedres, når der er store mængder materiale til rådighed. Det siger langt henad 6

7 vejen sig selv, og det understøttes både af EU's overordnede målsætninger, af den danske ressourcestrategi samt kommuner og affaldsselskabers affaldsplaner. Alligevel nævner vi det her for at understrege, at der fortsat er genanvendelige materialer at hente ud af affaldet fra både husholdninger og erhverv, og at der synes at være et potentiale i at sætte endnu mere fokus på de samfundsmæssige gevinster ved genanvendelsen. Et andet overskyggende ønske fra modtageanlæggene er, at de udtrykker ønske om så stor ensartethed i det indsamlede materiale som muligt. Dette kan bl.a. opfyldes via øget information til borgerne om, hvad der skal frasortes, og hvad der ikke må blandes sammen. Ydermere er der mulighed for på forsorteringsanlæg at frasorte synlige urenheder Det er ofte vanskeligt for den enkelte kommune eller affaldsselskabet at overskue, hvad der er state-of-the-art med teknologiske muligheder for sortering, hvilke teknologiske sorteringsmuligheder, der er rentabilitet i, og hvornår det således giver mening både miljømæssigt og økonomisk at udvikle på de eksisterende affaldsordninger. På den anden side forudsætter investeringer i de ofte dyre sorteringsteknologier, at modtageanlæggene har en vished eller i hvert fald en realistisk forventning om, at der kan indsamles en vis mængde over en længere periode. Desuden er der følgende væsentlige betragtninger: Jo bedre kildesortering jo bedre pris på det genanvendelige materiale Hver sammenblanding giver risiko for forurening og tab af genanvendelige materialer. Det er vigtigt at følge de teknologiske muligheder, der er rentable at investere i alternativt risikerer man en sammenblanding af genanvendelige materialer, som ikke kan sorteres til genanvendelse uden alt for store omkostninger og med for stort tab af genanvendelige materialer, som alligevel skal afsættes til forbrænding / medforbrænding. Hvis kildesortering er mulig, så vil afsætningspriserne som oftest være bedre, end hvis der samles ind til højteknologisk sortering hos modtageanlæggene. Hvis anlæggene har et større opland med samme sorteringskriterier, er det nemmere for dem at udvikle og investere i de rigtige sorteringsbehov. Hvis fx blot en enkelt kommune åbner for en ny sorteringsmulighed fx mælkekartoner, kan det være svært at afsætte, da investering i ny sorteringsteknologi kræver et større volumen. Kommunerne kan opleve det som modvilje mod investeringer fra modtageanlæggene, men i virkeligheden handler det måske mere om at åbne for dialogen om, hvilke retninger det er relevante at arbejde med. Hvis mængderne er tilstrækkeligt store vil der være et potentiale for indsamling af andre genanvendelige fraktioner fx pizzabakker og mælkekartoner (tetrapak) Vi kan forvente stigende krav til mængden og kvaliteten af genanvendelsen, hvor der i dag er stor fokus ikke bare på genanvendelsesprocenter, men også på hvor langt man kan strække brugen af de enkelte ressourcer. Det er vigtigt at have en dialog mellem kommuner, affaldsselskaber og modtageanlæggene om de konturer, der skal tegnes efter, når der skal foretages de relevante investeringer i fremtidens affaldsløsninger. 7

8 Afsnit 2. Sortering af glas og metal Når REFA indsamler glas og metal fra husstande får de en blandet kvalitet, som afsættes til Reiling Glassrecycling Danmark ApS i Næstved. Reiling forarbejder og sorterer glasaffald, så det kan blive en ny råvare, der indgår i produktion af nyt glas. Glasproduktionen foregår ved at råvarer til glasset smeltes til en ensartet, flydende masse, som kan formes og blæses til fx nye flasker og andre glasemballager. Det er vigtigt, at Reiling kan sikre en god kvalitet af deres slutprodukt, som kan anvendes direkte i omsmeltningen til nyt glas. Det er vigtigt at undgå, at der er forurening med keramik, sten eller porcelæn, som ødelægger glasprodukterne. Den kemiske sammensætning af glasset har også betydning for glassets evne til at smelte til en ensartet masse, som er nødvendigt for at opnå brudstyrke i glasproduktet. Størrelsen af skårene har betydning for, hvordan det smelter i de store glasovne. Den rigtige størrelse er nødvendig for at glasset kan doseres og smelte i det rette samspil med en nøjagtig temperaturregulering i glasovnen. Hver glasovn indeholder tons glas og opvarmes til omtrent 1300 grader. Farven af skårene har også stor betydning for det færdige produkt, hvor kvaliteten af råvaren skal sikre, at der sker den rigtige indfarvning af glasset. Med Reilings nye sorteringsanlæg foregår glassorteringen meget præcist, og Reiling modtager derfor i dag glas i alle farver, og der sker en automatisk sortering på anlægget. REFAs indsamling REFA har indsamling af glas og metal fra husholdninger ved opsamlingsbeholdere direkte ved husstanden, via genbrugskuber opstillet mange steder i kommunerne samt via genbrugspladser. Ved husstanden og via kuber i sommerhusområder indsamles de mindre elementer, som typisk er det metal og glasaffald, som forekommer i hverdagens husholdning. Det er fx glasflasker og emballageglas til fx syltetøj og dåser til mad og drikke. Som tommelfingerregel indsamles her glas og metal, som har en længde under 35 cm. Inden glas og metal afleveres til genanvendelse skal de skrabes rene for rester og skylles let af. Låget skal helst blive på emballagen, så emballagen ikke fyldes med vand og der ikke fanges andre materialer i glasset - dette uanset om låget er af metal eller plast. Dåser må gerne trykkes flade, så de fylder mindre i 8

9 beholderen og i indsamlingsbilen. Bearbejdning af det indsamlede affald Når det indsamlede affald fra REFA kommer til Reilings sorteringsanlæg i Næstved forberedes glasaffaldet til genanvendelse via adskillige processer, der sikrer at urenheder fjernes, at glasset farvesorteres og at glasset opdeles i præcist den størrelse, som glasværket ønsker. Reiling har gennem mange år udviklet glassorteringen, så større mængder glas i dag kan sorteres og genanvendes i ny produktion. Tidligere var det fx et problem at genanvende vinduesglas fra genbrugspladser, fordi der var stor risiko for, at glasset ville indeholde træsplinter fra rammerne. Selv om processerne til stadighed bliver mere avancerede og kan modtage flere og flere glastyper, er det dog altid vigtigt, at der ikke kommer nogle små mængder ind, som kan spolere det store flow i genanvendelsen. Kvaliteten af outputtet den færdige råvare til glasproduktionen sætter rammerne for, hvad der kan indsamles til genanvendelse hos Reiling. Udfordring 1: ovnfast glas I de automatiske sorteringsprocesser er der særlig udfordringer, hvis der indgår ovnfast glas. Det varmebestandige glas er tilsat stoffer, som netop skal reducere påvirkningen af glasset ved opvarmning derfor har glasset også et andet smeltepunkt og kan så og sige ikke blandes op med øvrigt glas. Hvis der kommer små stykker af varmebestandigt glas i glasovnen til ny produktion, vil det sætte sig som urenheder og gøre glasset skrøbeligt og de nye glasprodukter opnår ikke den rigtige brudstyrke og risikerer at sprænge pga. forskellige spændinger i glasset. Hos REFA skal ovnfast glas afleveres i container til deponi på genbrugspladsen. Udfordring 2: elpærer og lysstofrør Det samme gælder glas fra elpærer og lysstofrør. Glasset har en anden kemisk sammensætning og skaber forurening af øvrigt glas, og skal hos REFA derfor afleveres på genbrugspladsen i container til belysning. Udfordring 3: Sten, grus, sand Sten, grus og beton må aldrig blandes sammen med glas, da det er meget vanskeligt at sortere og selv små mængder kan give store problemer i glasproduktionen. Det er derfor vigtigt at have særligt fokus på at undgå, at dette kommer med glas ind til sorteringsanlægget. Derfor ønskes ikke glas, hvor der er risiko for, at det fx har været sat fast med betonfuger i bygninger (brusekabiner). Her er det vigtigere at være på den sikre side kvalitetsmæssigt og undgå risikoen for forureningen end at indsamle en marginalt større mængde. Hvis kommunerne ønsker at sende det til genanvendelse, skal de derfor sikre, at der ikke kan indgå sten, grus og beton sammen med glasset Udfordring 4: Keramik, porcelæn og stentøj Det samme gør sig gældende for keramik og porcelæn, hvor selv meget små mængder kan blande sig med glasset og give risiko for problemer med omsmeltning af glasset. På REFAs genbrugspladser er der en container til keramik, porcelæn og stentøj. 9

10 Udfordring 5: Plexiglas Nogle kan forveksle plexiglas med glas plexiglas er egentlig plastic og kan være svært at sortere i de automatiske sorteringsprocesser, da farve og vægtfylde af dette plasticglas minder om det rigtige glas. Hvis plexiglas kommer i de store smelteovne med andet glas vil det også skabe problemer med ensartetheden af glasset, som nævnt ved det ovnfaste glas, og det vil yderligere udvikle sod og skabe røgfarvninger, som forringer de færdige produkter, der må kasseres. Hos REFA skal plexiglas sorteres fra til deponi. Sortering af metaller Sorteringsanlægget er bygget op, så det er i stand til at sortere (magnetiske og ikke-magnetiske) metaller fra glasset. Sorteringsanlægget kan blive ødelagt, hvis der er emner af støbejern eller hærdet stål (fx bremseskiver) eller hvis der er store emner mellem det indsamlede. Cykelstel, barnevogne, græsslåmaskiner mv. skal derfor ikke indsamles sammen med glas fra husholdninger, men afleveres i metalcontaineren på genbrugspladsen. Selv små mængder sod giver risiko for forurening af store mængder glas. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at samle foliebakker og stanniol ind, da det ofte er forurenet og derfor skal det sorteres fra som dagrenovation. Fejlafleveringer Hvis affaldet indeholder andet affald (fx papir) der ikke er egnet til den automatiske sorteringsproces, kan det blive nødvendigt at foretage en manuel forsortering. Denne proces er naturligvis både uhensigtsmæssig og omkostningstung og forekommer heldigvis sjældent. Hvis det sker, vil Reiling tage kontakt til REFA og de ekstra sorteringsomkostninger vil blive opkrævet fra leverandøren af affaldet. Yderst sjældent kan det forekomme, at det kan være nødvendigt at afvise at modtage læsset og omdirigere affaldet til et anlæg, der kan modtage blandet affald. Perspektiver for fremtidens sorteringskrav og -muligheder De seneste år er der sket udviklinger i de teknologiske muligheder, så større og større glasmængder har kunne forarbejdes og indgå som genanvendt materiale i produktion af nyt glas. Det betyder fx at for autoruder og laminatglas kan mellemlag af plast kan adskilles fra glasset, så glasset kan genanvendes. Yderligere er der udviklet nye produkter, hvor det glas, som ikke kan omsmeltes til nyt glas, kan indgå i andre produkter som fx betonblokke til industrien. Hvor Reiling tidligere har haft restprodukter, som ikke var egnede til genanvendelse, kan stort set alle restprodukter i dag afsættes til genanvendelse, selv om de ikke kan indgå i den højeste genanvendelseskvalitet, hvor det smeltes om til nyt glas og så at sige kan genanvendes uendeligt. Reiling forventer, at fremtiden måske kan byde på bedre muligheder for udnyttelse af glas fra solpaneler eller nye anvendelsesformer for ovnfast glas. Det vil dog formentlig være nødvendigt med separat indsamling, så det fortsat ikke risikerer at forurene det store flow af glas i høj kvalitet til omsmeltning. 10

11 Vigtigste sorteringsanvisninger for glas og metal Når man skal videregive information, er det vigtigste at sende budskabet om, at man ønsker så stor en mængde af det genanvendelige materiale indsamlet, som det er muligt. Samtidig er det vigtigt, at der ikke blandes nogle mindre fraktioner i, som risikerer at forringe kvaliteten af den store mængde af genanvendelige materialer. Borgerne skal således informeres om, at almindeligt glas fra husholdninger skal sorteres til genanvendelse. Det gælder emballageglas som flasker, sylteglas og drikkeglas. Er der rester i glasset skal det tømmes og skrabes let og låg skal sættes tilbage på glasset. Det er vigtigt at undgå glas af andre kvaliteter, der kan forringe kvaliteten af det øvrige glas - det er ovnfast glas og elpærer samt keramik og porcelæn. Yderligere baggrundsinformation og forklaringer på genanvendelsesprocesser kan fx lægges på en hjemmeside og bør i øvrigt være tilgængelig for medarbejdere i affaldsselskaber og kommuner, så de kan forklare baggrunden for de forskellige sorteringskrav i forbindelse med spørgsmål fra borgere, politikere eller andre aktører. Afsnit 3. Sortering af papir REFA afsætter det indsamlede papir til Danfiber, som indsamler forskellige papirkvaliteter over hele landet og afsætter til de relevante oparbejdningsanlæg i Europa. Afhængig af den indsamlede kvalitet dedikeres de specifikke kvaliteter til de bedst egnede anlæg, så der sikres så optimal genanvendelse af de indsamlede papirkvaliteter som muligt. Fiber materiale stammer oprindeligt fra træ, og i branchen taler man om at en træfiber, i gennemsnit, kan genanvendes 7 gange før det bliver for slidt (kort) til fortsat brug og automatisk sies bort. Det er et rigtigt gennemsnitstal og ingen ved med sikkerhed hvad der reelt er muligt. Men en ting står dog klart, at efterhånden som man i Europa opnår en meget høj grad af genanvendelse på papir og pap (72% i Danmark), så opnår man en tilsvarende høj grad af genbrugte fibre i det indsamlede materiale. Da fibrene slides ved brug, så må man også opleve en øget grad af affald fra selve genanvendelsesprocessen. REFAs indsamling REFA har i dag indsamling af papir fra husholdninger i 140 l beholdere ved parcelhusene, og samler ind via genbrugskuber opstillet ved boligselskaber, på mange offentlige pladser i kommunerne samt via containere opstillet på genbrugspladserne. I efteråret 2017 indføres en større dobbeltbeholder på 240 l, som har samme volumen (140 l) til rådighed for papir svarende til 60% af beholderens volumen. I etageboliger kan der vælges forskellige løsninger med fx 240 l eller 660 l alt efter præferencer. Genanvendelige papirmaterialer Som tommelfingerregel kan man sige, at Alt kan genanvendes, det er blot et spørgsmål om pris! Og så bliver det i sidste ende også et spørgsmål om hvilken fornuft der kan være i at trække de sidste små mængder ud af affaldet, set i lyset af den energi der skal tilføres. Forbrænding af papir/pap frigør typisk tons CO 2 for hvert ton der forbrændes, og genanvendes materialet i 11

12 stedet, opnås en reduktion på dette område. Alternativt skulle fibre udvindes fra jomfrueligt (virgint) materiale (træ) og lidt afhængig af produktionsproces, så er frigivelse af CO 2 noget højere pga. af de store energibehov ved denne proces. Fibermateriale som typisk ikke ønskes i den videre genanvendelsesproces er noget kompleks, da det vil afhænge af hvilken produktionsproces der er tale om. Men generelt så betragtes materiale som har været i kontakt med mad som uønsket og så er der alligevel visse undtagelser som eksempelvis Tetra Pak og lignende produkter. Set ud fra en kommunes synsvinkel, med fokus på det materiale som typisk indsamles fra husstande og genbrugspladser, så vil fokus være på at sikre indsamling af nedenstående kvaliteter, og en tilsvarende minimering af dette i det forbrændingsegnede materiale: - Aviser og ugeblade - Pap - Karton - Indpakningspapir (gavepapir) og andet emballagepapir - Bøger og telefonbøger - Kontorpapir Der findes i øvrigt et forholdsvist stort potentiale for øget genanvendelse af papirfibrene i: - Tetra Pak og lignende - Pizza bakker - Karton fra morgenmads- og køkkenprodukter Disse materialer indsamles i meget begrænset omfang til genanvendelse i Danmark i dag, men ville kunne indsamles til genanvendelse, hvis der vel at mærke tages højde for, at der skal være en ensartet kvalitet af en vis mængde, som ikke er blandet med andre materialer, da de skal forarbejdes på anlæg, der er dedikeret til genanvendelse af netop disse materialer. Hvis det ikke er muligt at indsamle disse fraktioner separat men i stedet blandes med de øvrige fraktioner, som fx aviser, forringes de øvrige papirkvaliteter. Dette skaber enten et behov for fordyrende sorteringer, forurener en anden materialekvalitet eller man kan miste genanvendelsesmuligheden, fordi fibrene er endt på et forkert anlæg, der ikke formår at genanvende denne fibertype. 12

13 Risici for genanvendelsesprocesserne Der findes en række papir/pap produkter som ikke er ønsket til genanvendelsesanlæg, og det skyldes ganske enkelt at de kun vanskeligt kan genanvendes eller forårsager skade på det færdige produkt. Disse er følgende, og bør tilføres forbrændingsegnet affald: Tapet Kuverter med ruder i større mængder (kræver en speciel håndtering) Vådstærkt materiale som madsække Papir/pap som er overfladebehandlet med plastic, lak, voks eller lignende Etiketter med ikke vand opløseligt lim i større mængder Carbon papir Som en generel regel gælder at der accepteres en mindre del affald i råvaren (1-3% afhængig af typen af råvare), og derfor vil mindre mængder af ovenstående altid accepteres. Herudover findes der en liste over uacceptable materialer i råvaren, men det er reelt alt andet som ikke hører til produktionen af papir eller pap. De absolutte syndere i den sammenhæng er store genstande af jern og metal, glas, større mængder af organisk materiale, tekstil, træstykker, sand og byggematerialer. Disse produkter nævnes specifikt af fabrikkerne da disse dels kan ødelægge produktionsapparatet (større genstande), dels kan føres igennem til færdigvaren og forringe udseende og styrke ved selv meget små mængder. Forskellige papirkvaliteter I forbindelse med definition af papirkvaliteter (Cepi) er listet en række produkter som betragtes som affald samt en række produkter der betragtes som uønskede materialer. Forskellen kan typisk findes i at den første gruppe er decideret affald i sammenhæng med papirfibre, mens den anden gruppe er fiberbaseret materiale som kun vanskeligt kan genanvendes i produktionsprocessen, eller kan forårsage skade på færdigvare eller produktionsapparat. Disse materialer er følgende: Affald Uønskede fibre Metal Voksbehandlet Plast Paraffin behandlet Madaffald Tjærebehandlet Glas Karbonpapir Sand og sten Pap (er uønsket i avisproduktion) Flamingo Karton (er uønsket i avisproduktion) Snore og reb Vådstærkt materiale Tekstiler Pergament Træ Telefonbøger Byggematerialer Bøger Kemikalier Materiale med ikke-vandopløseligt lim Coating med plastik, cellofan, bitumen eller metal Tetrapak 13

14 Angivelser i kursiv indikerer, at der accepteres en mindre del og igen afhængig af hvortil råvaren er tiltænkt, altså typen af genanvendelsesproces. Bøger og telefonbøger er generelt ikke ønsket som del af nogen af Cepi-kvaliteterne, men ved mindre mængder er det ikke problematisk. Det samme gør sig gældende for Tetra Pak og lignende materialer, men her afhænger det meget af genanvendelsesstedet og hvordan de håndterer materialet. Udviklingen i samfundet hvor telefonbøger og bøger er kraftigt faldende, betyder at udfordringerne med disse produkter er aftagende. Men indsamles der større mængder over kortere perioder, ved udskiftning på bibliotek, oprydning mv., så vil råvaren blive unødigt forurenet. Nærmere specifikationer af de enkelte kvaliteter og risiko ved forurening findes i bilag 5 og 6 Optimal indsamling af papirfibre? Ud af de 98 kommuner der findes i Danmark, er det meget vanskeligt at pege på en bestemt måde at foretage indsamlingen på. Nogle kommuner sætter kildesortering i højsædet, nogle har fokus på økonomien og andre igen fokuserer på at det skal være så enkelt som muligt for borgeren. Afhængig af indgangsvinkel opnås forskellige løsninger. Generelt kan siges at kildesortering giver en rigtig god kvalitet, som er højt værdsat af papirfabrikkerne, mens den enkle løsning for borgeren med blandet pap og papir resulterer i kvaliteter, som sjældent lever op til Cepispecifikationerne. Det sidste betyder dog ikke at materialet ikke kan afsættes, men der er større risiko for reklamationer og, på sigt, afvisninger af materiale. Generelt set ser vi rigtig fine kvaliteter fra genbrugspladserne (kildesortering), hvor der findes containere til de enkelte kvaliteter, mens husstandsindsamlet materiale, hvor papir, karton og pap blandes sammen, resulterer i enten kvaliteten blandet papir eller et produkt som kræver efterfølgende sortering. Ved ældre løsninger kan man ende op med en udfordring i sorteringsprocessen, idet borgerne, for at udnytte pladsen optimalt, neddeler specielt pap og karton til mindre dele, som kun meget vanskeligt kan udsorteres, manuelt eller automatisk. De kommuner hvor man igennem længere tid har arbejdet med blandet papir, ser man en generel stor sammenblanding af papir, pap og karton, mens man i kommuner med nyligt iværksat husstandsindsamling ser materiale som med en let sortering kan gøres til de traditionelt salgbare kvaliteter: Pap og aviser. Men med tiden må disse løsninger også forventes at blive vanskeligere at udsortere til rene fraktioner, efterhånden som borgerne bliver mere bevidste om at sortere fibre ud fra det forbrændingsegnede materiale. Ved ny-implementerede løsninger ses typisk, at andelen af pap og karton i den indsamlede mængder er på under 10%, mens en velimplementeret løsning vil have +20%. Der er en glidende tendens i markedet med færre avisabonnementer og øget internetsalg, og dette vil forventeligt også afspejles i en stadig mindre andel papir og større andel af pap i fibre indsamlet fra husholdninger. Perspektiver for fremtidens sorteringskrav og -muligheder Den nuværende udvikling i Danmark indenfor indsamling og håndtering af papir og pap materiale peger på, at den mangeårige kildesortering kommer under pres. Det stadigt øgende pres fra myndighedernes side om at øge genanvendelsesprocenten, betyder at flere fiber fraktioner skal 14

15 genanvendes og det synes at kræve en indsamling på husstanden. Det samme princip om enkelthed samt økonomi i løsningen, gør samtidig at man ikke kan opstille et uendeligt antal beholdere til sortering. Resultatet er at mange kommuner vælger at tilbyde borgerne at sammenblande materialet og derefter foretage sortering fra centralt hold. Denne løsningsmodel må anses som værende kommet for at blive, også selvom den reelt forringer kvaliteten af den dominerende fraktion papir. En typisk fordeling mellem aviser og pap hos et kommunalt anlæg ligger på 80/20%, men også dette tal er glidende med en øget andel pap. Andre kommuner vælger at indsamle aviser fra husstanden, og henviser til genbrugspladsen når der er tale om pap og karton. Sidst nævnte løsning har en del fordele set ud fra tømningseffektivitet og kvalitet i råvaren, men fjerner selvfølgelig en serviceparameter hos borgeren. Men set i lyset af at en række kommuner vil gå vejen med en sammenblanding af materiale ved husstanden, sættes der krav til afsætningen af råvaren, da det nu enten skal ske som en blandet vare eller sorteres. Der findes en række papirfabrikker som anvender blandet papir direkte i produktionen, og de vil med stor glæde se på denne ændring, da prisen ofte er tilsvarende lavere. For størstedelen af papirproducenterne, er det til gengæld problematisk i forhold til kvalitetsproblemer og/eller økonomi, som beskrevet i tidligere afsnit. Vi ser også i dag at fabrikker investerer i egne sorteringsanlæg på fabrikken, og indkøber det blandede materiale til egen sortering, men til en lavere pris. Alternativet er at leverandøren foretager sortering, og her er der sket meget udviklingsmæssigt de seneste år. Men anlæggene er ikke billige og kræver forholdsvis store mængder for at være rentable! Der findes avancerede maskiner til at håndtere denne proces, men trods teknisk snilde, så har disse systemer også sine begrænsninger. Som udgangspunkt kræves der temmelig store mængder ( tons/år) for at få økonomi i investeringen, og det er kun meget få kommuner i Danmark som kan generere tilstrækkelige mængder, hvilket betyder at det primært indsamlede materiale skal transporteres over længere afstande til sortering i fælles anlæg. Dette pålægger processen en ekstra omkostning! Ydermere er der grænser for hvor effektivt disse systemer fungerer. Der er indhentet analysedata fra to større og moderne anlæg i Tyskland, hvor der sorteres henholdsvis og tons/år af blandet papir. Resultaterne for disse anlæg viser at der i gennemsnit (2016) opnås følgende fordeling af råvarer efter sortering af blandet papir: - Aviser og ugeblade 67,6% - Pap 19,7% - Blandet papir (rest) 12,7% Så trods store investeringer er det fortsat ikke muligt at foretage en fuldstændig udsortering i aviser og pap. En typisk sorteringsomkostning på disse store anlæg ligger på kr./ton, afhængig af indgående kvalitet. Når alt det er sagt, og når vi ser på at Cepi standarden så sent som i 2014 blev tilpasset og strammet i forhold til at opnå en højere kvalitet på råvaren, så må man også være pragmatisk og konstatere at såfremt en stigende del af de råvarer der er tilgængelige til stadighed bliver mere forurenet, så bliver papirfabrikkerne også tvunget til at forholde sig til det, og finde løsninger med det materiale der er til rådighed altså at fabrikkerne må finde løsninger produktionsmæssigt til 15

16 at håndtere affaldet og de uønskede fibre. Så det indsamlede materiale, forurenet eller ikke, vil altid finde en vej til genanvendelse! Afsnit 4. Informationer til borgerne Den første sortering af affald sker hos borgerne, og det er derfor vigtigt, at de både har kendskab til og motivation for at sortere deres affald korrekt. Selv om der generelt er stor velvilje er det begrænset, hvor megen viden og information, som borgeren har brug for til at indgå som en aktiv del af affaldshåndteringen. Langt de færreste borgere har interesse i at kende til alle detaljer, og informationerne skal gives så der er en god balance mellem den nødvendige viden for at få så meget materiale indsamlet som muligt, uden at der er risiko for alvorlige kvalitetsforringelser på den ene side og samtidig ikke give for mange informationer, så de væsentligste budskaber drukner i for mange oplysninger. Samtidig er det vigtigt, at affaldssorteringen er tillidsskabende, så borgeren kan se en sammenhæng mellem den sortering, som de selv foretager og det, som er den miljømæssige pointe i at foretage aktive valg omkring affaldssortering. Borgerne skal have tillid til, at sorteringen nytter og at der er en fornuftig balance mellem service med adgang til sorteringsmuligheder, krav til borgernes sortering og miljømæssig gevinst. Som det fremgår af de indledende afsnit er den optimale genanvendelse baseret på et indgående kendskab til både de forskellige materialers egenskaber ved genanvendelsen og de forskellige procestrin på genanvendelsesanlæggene. Denne viden er god at have i baghånden, så man som kommune og affaldsselskab kan give adgang til mere uddybende forklaringer til borgerne, til undervisningsmaterialer og som baggrund for besvarelse af spørgsmål fra borgerne. Formålet med at give information til borgerne er dels at få så mange genanvendelige materialer til rådighed fra borgernes sortering og dels at undgå, at affald, der skaber problemer i genanvendelsesprocessen, blandes med de genanvendelige materialer. Information til borgerne skal derfor balanceres mellem at få adgang til så meget som muligt ved at borgerne aktivt vælger de rigtige beholdere til det rigtige affald og undgå, at problematiske materialer forringer og fordyrer genanvendelsen unødigt. Desuden er der en række produkter, som ikke bør indgå for at forhindre, at en lille mængde materiale skaber problemer for genanvendelse af en stor mængde. REFAs løsning REFA har valgt at lade borgerne sortere tre affaldsfraktioner i samme beholder for at gøre det nemmest for borgerne at komme af med mest muligt affald tæt på boligen. Beholderen er opdelt i to rum med en fordeling på 60% til papir og 40% til glas og metal. Det er vigtigt, at borgeren er bevidst om adskillelsen i disse to rum, så der ikke sker en sammenblanding. Her har REFA valgt at lave beholderne med dobbeltlåg. Under låget er der en sorteringsvejledning for hvert rum i beholderen, som oplister det affald, der skal i beholderen. 16

17 Forud for indførelsen af det nye system varsles ændringerne med en hænger på den eksisterende affaldsbeholder. I forbindelse med levering af de nye beholdere udarbejdes endnu en hænger. Detaljeret information med yderligere sorteringsvejledninger og forklaringer lægges på REFAs hjemmeside, mens der endnu ikke er fastlagt et niveau for, hvordan annoncer i lokale ugeaviser skal give supplerende information. Efter indsamling køres papir til sortering på REFAs eget anlæg i Nykøbing, hvor der sker en manuel frasortering af karton, pap og andre fejlsorteringer. Dette sikrer, at det indsamlede papir kan holde en tilpas høj kvalitet til, at det kan afsættes til højeste pris til ny papirproduktion. Karton afsættes sammen med pap, da fibrene indgår i samme produktion af nyt pap/bølgepap. Den blandede fraktion af metal og glas afsættes direkte uden videre behandling eller sortering til Reiling Glassrecycling, hvor glasset forbehandles, så det kan indgå i ny glasproduktion, mens metallerne sorteres i magnetiske og ikke-magnetiske metaller før de afsættes til genanvendelse. REFA har dermed givet borgerne mulighed for at sortere hele 4 fraktioner i samme beholder ved husstanden og samtidig sikret en høj kvalitet og dermed pris ved første led i indsamlingskæden. Afsnit 5. Udformning af indsamlingsmateriel Som gennemgået omkring genanvendelsesprocesserne hos modtageanlæggene, så er der en række forhold, som er væsentligt at tage i betragtning og indarbejde ved udformning af indsamlingsmateriel. Beslutningen om, hvilket indsamlingsmateriel som anvendes til husstandsindsamling af papir, glas og metal skal desuden vurderes ud fra en række andre faktorer som: politiske prioriteringer omkring borgerservice borgernes ønsker til nærhed mængden af de enkelte fraktioner beholderstørrelse tømningsfrekvens omkostninger ved forskellige modeller genanvendelses- og indsamlingspotentialet erfaringer fra andre indsamlingssystemer REFAs løsning REFA har besluttet at bruge en enkelt beholder, som er todelt med en rumfordeling på 60/40 dvs. 60% af pladsen i beholderen til papir og 40% til glas/metal. I udbudsmaterialet er det specificeret, at rumdeleren skal gå hele vejen til bunden af containeren, så der ikke kan falde glasskår eller metalsplitter fra det ene rum til det andet og heller ikke klemme sig papir fast eller sker en sammenblanding af de sorterede fraktioner. 17

18 I etageboliger er der forskellige muligheder, hvor der typisk er brug for større beholdere uden rumdeling. Her opsættes som tidligere nævnt 240 l beholdere eller 660 l containere. Afsnit 6. Dialog med indsamler og modtageanlæg Operatørerne, som forestår indsamling og behandling af affaldet, har en vigtig funktion i at sikre, at indsamlingssystemet fungerer, som det er tiltænkt. En del af håndteringsopgaven er derfor naturligt at holde øje med, hvis der sker åbenlyse fejlsorteringer i forhold til de givne retningslinjer (sorteringsvejledningen til borgerne). Disse tilbagemeldinger skal skabe grobund for kommunens/affaldsselskabets opfølgning og løbende justeringer, så indsamlingssystemet fungerer så optimalt som muligt. Indsamler Det er vigtigt for affaldsselskab eller kommune at have kendskab til, hvilke fejltyper der typisk opstår hos borgerne. Én af informationskilderne til dette er netop indsamleren, som i nogle tilfælde kan opdage fejl i sorteringen fra borgerne. Derfor er det vigtigt at have en løbende dialog og mulighed for tilbagemelding omkring sorteringsfejl primært ift. affaldsselskab eller kommune og i visse tilfælde direkte til borgeren. Som en del af tømningsopgaven har REFA sikret sig, at vognmanden foretager en visuel inspektion før tømning af affaldsbeholderne. I enkelte tilfælde kan det være alvorlige fejl, hvor det er nødvendigt at undlade at tømme beholderen, så der sker en sammenblanding med det øvrige affald hvis fx en beholder er fyldt med regnvand. Modtageanlæg Det er ligeledes vigtigt for kommunen/affaldsselskabet at have kendskab til, hvad modtageanlægget frasorterer. Det er også relevant at kende materialesammensætningen på det affald, som, leveres til anlæggene. Det kan fx ske ved en årlig tilbagemelding på den skønsmæssige fordeling mellem fx glas og metal, så det er muligt at vurdere, om der er behov for at justere eller oprette nye affaldsordninger. REFA s løsning REFA har løbende dialog med modtagerne, som foretager stikprøver af sorteringskvaliteten og giver REFA tilbagemelding på resultaterne. Hvis der er mere alvorlige kvalitetsproblemer fx decideret fejllæs, tager modtageren kontakt med afsæt i den enkelte levering og afklarer evt. reklamation, og REFA foretager den relevante interne opfølgning. 18

19 Bilag 1 sorteringsvejledning for glas GLAS Indsamles fra husstanden Container til flasker og glas på genbrugsplads Flasker Syltetøjsglas og andre emballageglas Drikkeglas Glasvaser Vinduesglas Bilruder Hærdet glas Spejle Drivhusglas Møbelglas Laminat-glas Trådglas Ildfast (ovnfast) glas Glas fra brændeovne Glasskåle og grydelåg Elpærer Lysstofrør Plexiglas Akvarier Porcelæn Glasbyggesten Faremærkede glasemballager Container til planglas på genbrugsplads Anden container på genbrugsplads Deponi Deponi Deponi Belysning Belysning Deponi Deponi Keramik, porcelæn, stentøj Deponi Deponi 19

20 Bilag 2 sorteringsvejledning for metal Metal Indsamles fra husstanden Metalcontainer på genbrugsplads Øl- og sodavandsdåser Metaldåser fra andre madog drikkevarer Bestik Anden container på genbrugsplads Kagedåser Lysestager Fyrfadslysholdere Søm og skruer Hængsler og beslag Metalgryder og pander (undtaget støbejern) Ståltermokander Støbejern Teltstænger af metal Cykelstel Græsslåmaskiner Stanniol og foliebakker Dagrenovation Ledninger + kabler Malingbøtter Spraydåser (aerosol) Elektriske apparater Hårde hvidevarer og køleskabe Kabler Miljøfarligt affald Miljøfarligt affald Småt elektronik Store husholdningsapparater 20

21 Bilag 3 sorteringsvejledning for papir til borgere Papir Modtages Modtages ikke Aviser Ugeblade Magasiner Skrivepapir Kuverter Rudekuverter Telefonbøger Paprør fra køkkenruller Karton Paperbacks Boblekuverter I mindre mængder Aftørringspapir Bøger med hårdt omslag Mælkekartoner Vådstærkt Tapet Som regel vådt eller beskidt Afleveres i container til bøger på genbrugsplads Kan ikke genanvendes sammen med øvrigt papir Papiret kan ikke opløses og genanvendes Indeholder lim/klister og er svært opløseligt 21

22 Bilag 4 sorteringsvejledning for papir til REFAs anlæg Papir Modtages Modtages ikke Aviser Ugeblade Magasiner Skrivepapir Kuverter Rudekuverter Telefonbøger Paprør fra køkkenruller Karton Aftørringspapir Boblekuverter Bøger (paperback) Andre bøger Mælkekartoner Vådstærkt Tapet Som regel vådt eller beskidt Kan ikke genanvendes sammen med øvrigt papir Afleveres i container til bøger på genbrugsstation Afleveres i container til bøger på genbrugsstation Kan ikke genanvendes sammen med øvrigt papir Papiret kan ikke opløses og genanvendes Indeholder lim/klister og er svært opløseligt 22

23 Bilag 5 Bilag 5a) - kvalitetsbeskrivelse, aviser Senest tjekket/revideret: /ns Varenr. 1510/1511 (CEPI: ) Læste aviser Kvalitetsbeskrivelse Læste aviser. Min. 80 % aviser og ugeblade (min. 30% aviser og min. 40% ugeblade) Uacceptable materialer Max. 0,5 % Eksempelvis: Jern, metal, snore, reb, glas, tekstiler, træ, sand og bygningsmaterialer, syntetiske plastfolier, fast plast eller kemikalier, der kan forårsage følgevirkninger ved Uacceptable papirkvaliteter varens senere anvendelse. Højst 2,5 %. Trykt materiale som ikke kan afsværtes må maksimalt udgøre 1,5%. Produktionsskadelige og ubrugelige materialer. Papir der er behandlet således, at genanvendelse er umulig. F.eks. voks, paraffin, olie, tjære, karbon, pap og karton, vandafvisende overflader (vådstærkt), pergamentpapir, telefonbøger. Endvidere pap- og papiroverflader, der er plastik-, cellofan-, bitumen- og metalbehandlede. Uopløselige limtyper fra konvolutter. Affaldskode Grøn liste Specielle lovkrav Afsætning Hele læs i baller eller løst. Fugt Max. 10% Alder Max 6 måneder Bemærkninger Størrelse på baller: Mål (cm) Min Maks Højde Bredde Længde Balletråd skal være udglødet. Ved mål som afviger fra ovenstående og ved baller med vikling på langs (Harris/IPS etc.) indhentes yderligere oplysninger hos DanFiber. 23

24 Bilag 5b kvalitetsbeskrivelse, bølgepap Senest tjekket/revideret: /ns Varenr (CEPI / / ) Bølgepap Kvalitetsbeskrivelse Forskellige emballager med et min. indhold på 70% (00/01) eller 80% (02) bølgepap. Den resterende del kan være emballage af massiv pap, karton eller pap samt emballagepapir. Fri for aviser, ugeblade og blandet papir. Uacceptable materialer Maks 1,5% Eksempelvis: Jern, metal, snore, reb, glas, tekstiler, træ, sand og bygningsmaterialer, syntetiske plastfolier, fast plast eller kemikalier, der kan forårsage følgevirkninger ved varens senere anvendelse. Uønskede materialer Maks 3,0%. Produktionsskadelige og ubrugelige materialer. Papir der er behandlet således, at genanvendelse er umulig. F.eks. voks, paraffin, olie, tjære, karbon, vandafvisende overflader (vådstærkt), pergamentpapir, telefonbøger. Endvidere pap- og papiroverflader, der er plastik-, cellofan-, bitumen- og metalbehandlede. Uopløselige lim typer fra konvolutter. Affaldskode Grøn liste Specielle lovkrav Afsætning Hele læs i baller Fugt Max. 10% Bemærkninger Størrelse på baller: Mål (cm) Min Maks Højde Bredde Længde Balletråd skal være udglødet. Ved mål som afviger fra ovenstående og ved baller med vikling på langs (Harris/IPS etc.) indhentes yderligere oplysninger hos DanFiber. 24

25 Bilag 5c kvalitetsbeskrivelse, blandet papir Senest tjekket/revideret: /bh Varenr. 2010/2011 (CEPI: ) Blandet papir IV Kvalitetsbeskrivelse En blanding af forskellige papir-, pap- og kartonkvaliteter. Maks. 40% aviser og ugeblade. Uacceptable materialer Højst 1,5% Eksempelvis: Jern, metal, snore, reb, glas, tekstiler, træ, sand og bygningsmaterialer, syntetiske plastfolier, fast plast eller kemikalier, der kan forårsage følgevirkninger ved varens senere anvendelse. Uønskede materialer Højst 2,5 %. Produktionsskadelige og ubrugelige materialer. Papir der er behandlet således, at genanvendelse er umulig. F.eks. voks, paraffin, olie, tjære, karbon, pap og karton, vandafvisende overflader (vådstærkt), pergamentpapir, telefonbøger. Endvidere pap- og papiroverflader, der er plastik-, cellofan-, bitumen- og metalbehandlede. Uopløselige limtyper fra konvolutter. Affaldskode Grøn liste Specielle lovkrav Afsætning Hele læs i baller Fugt Max. 10% Bemærkninger Størrelse på baller: Mål (cm) Min Maks Højde Bredde Længde Balletråd skal være udglødet. Ved mål som afviger fra ovenstående og ved baller med vikling på langs (Harris/IPS etc.) indhentes yderligere oplysninger hos DanFiber. 25

26 Bilag 6 Kvalitetskrav (CEPI) og konsekvenser af fejlsorteringer Bilag 6a - Oversigt over CEPI-krav Papirfabrikkerne forsøger at efterleve den seneste Cepi standard EN643, revideret i Heri beskrives 95 forskellige papir og pap kvaliteter, hvoraf vi, set med kommunale øjne, vil intereserer os for 5 kvaliteter, som er følgende Nr Cepi Tekst Affald grænse, øvre Uønsket materiale grænse, øvre Ikke afsværtbart materiale grænse, øvre Fugt Grænse, øvre Blandet papir 1,5% 2,5% 10% Pap 1,5% 3,0% 10% Aviser og 0,5% 2,5% 1,5% 10% ugeblade Bøger 0,5% 1,0% 10% Brugte drikkekartoner 3,0% 3,0% 10% Ud over ovenstående overordnede parametre så er der ligeledes fastlagt et minimum og/eller et maksimumkrav til indholdet af de forskellige fiberkvaliteter. Dette er angivet på følgende måde, og selvom der ikke i dag er stor fokus på denne del af sammensætningen, så er det utvivlsomt noget der vil komme: Indsamlede aviser Cepi 1.11 Indhold Min Max Aviser 30% NA Ugeblade 40% NA Aviser og ugeblade 80% NA Indsamlet pap Cepi Indhold Min Max Pap 70% NA Aviser og ugeblade Karton NA 26% Blandet papir Cepi Indhold Min Max Pap 56% NA Aviser og ugeblade NA 40% Karton NA NA For indsamlede aviser og ugeblade ser vi en stigende udfordring i at indholdet af ugeblade er lavt, hvilket skyldes en generel udvikling i samfundet, med færre ugeblade. Det kompenseres delvist med det stadigt faldende oplag af aviser, men dog ikke tilstrækkeligt til at kompensere fuldt ud. 26