ALT OG INTET. Kristendom som verdensbillede og menneskesyn. Poul B. Nielsen. power-point, 106 slides. register: slide 106

Transkript

1 ALT OG INTET Kristendom som verdensbillede og menneskesyn Poul B. Nielsen netbog, version 1.3 isbn Anvendt Teologi 2014 NyTeologi.dk power-point, 106 slides. register: slide 106 1

2 INTRODUKTION 0.1 Hvad er meningen med det hele..? meningen med livet..? Svar: Meningen med det hele : Gud vil kærligheden..! Det hele (virkeligheden) er stedet, tiden og genstanden for Guds kærligheds udfoldelse..! Men at der til Guds-kærlighedens udfoldelse historisk måtte skabes mere end det hele..! Register: slide 104 2

3 0.1 Forudsætninger: Menneskets arts-karakteristiske forhold til virkeligheden kaldes GUD, en relation som etableres i TRO, som kristendom gennem Kristus-tro. Om Gud i sig selv kan man intet sige på forhånd kun Gud selv har ORDET til at åbenbare sig. Det levende Ord, JESUS KRISTUS, åbenbarer menneskets forhold til virkeligheden som KÆRLIGHED. 3

4 0.6 Kristendommens centrum Kristendommens historiske centrum er Kristus-begivenheden : Guds-kærlighedens åbenbaring i Jesus Kristus et kendt sted på jorden for nu 2000 år siden Jesus Kristus liv, korsfæstelse, død og opstandelse med den tomme grav 4

5 0.7 Billedverden? ENUMA ELISH Dengang oventil... Babylonisk myte o.1500 f.kr. DET GAMLE TESTAMENTE ( GT ) I begyndelsen skabte... Tidlig jødedom, 5.årh. f.kr. DET NYE TESTAMENTE ( NT ) I begyndelsen var Ordet... Johannes-evangeliet o. år 100 e.kr. K I R K E N MODELLER Det er fuldbragt. Skabelse 21.årh. 5

6 0.8 Kristendom og religioner KÆRLIGHEDENS GUD SKABELSENS GUD TRE-ENIGHEDS MONOTEISME KRISTENDOM ABRAHAMITISK MONOTEISME JØDEDOM ISLAM ALVERDENS GUDSTRO DIV. RELIGIONER ALVERDENS VANTRO/ATEISME DIV. LIVSSYN Alle har vi kristendommens Kærlighedens og Skabelsens Gud fælles, men menneskene tror på forskellige guder. 6

7 0.11 Den tidligste kristne forkyndelse fra før år 55 NTs FORKYNDELSES-AKSE I HIMMELEN PÅ JORD UNDER JORDEN 7

8 0.12 Forkyndelsen bliver til de 4 evangeliers fortællinger NTs FORKYNDELSES-AKSE PROJEKTION TIL NTs FORTÆLLE-PLAN 8

9 0.12 Evangelierne som forkyndelse på hånd Evangelium INDLEDNING DÅB BEKENDELSE OPSTANDELSE EFTERSKRIFT omkr. år Markus -- 1,9 8,29 16,8 (ingen) 70 Matthæus ,13 16,16 28, Johannes ,32 10,30 20, Lukas (+ApG) ,21 9,20 24, (130) 9

10 0.13 fortælling bliver til forkyndelse igen KIRKENS FORKYNDELSES-AKSE VERDEN ANVENDT TEOLOGI KRISTENDOMMENS UNIVERS 10

11 FØRSTE DEL 1.1; 1.2 Kosmos skabelse / 6-dages-skabelsen / Intet Guds-Kærligheden Big-Bangs efterglød 11

12 1.1; 1.2 Kristendommens skabelse / 7.dags-skabelsen / Tomme grav Kristusbegivenheden 12

13 1.3 KRISTENDOMMENS TOTALE UNIVERS GUDS EVIGE KÆRLIGHEDSRIGE / PERSPEKTIVET set indefra KOSMOS / GUDS-SKABT VERDEN / MENNESKE-SKABT TOTAL- ANSKUELSE JESUS KRISTUS KÆRLIGHEDSRIGE I VERDEN KRISTUS - TROEN set udefra 13

14 Gud vil kærligheden..! Kærligheds-modellen 2.1 Den Tre-Enige-Gud 1. trin FADER KÆRLIGHED SØN HELLIGÅND 14

15 2.1 Den Tre-Enige-Gud 2. trin kærligheden må skabes en scene og findes en genstand Gud må skabe..! Skabelses-modellen RÅSTOF SKABELSES- PROCES INFORMATION ENERGI 15

16 2.1 Den Tre-Enige-Gud 3. trin Kærlighedens og Skabelsens Gud Kærligheds-modellen Skabelses-modellen RÅSTOF FADER RÅSTOF KÆRLIGHED FADER SKABELSES- PROCES SØN HELLIGÅND KÆRLIGHEDENS OG SKABELSENS GUD SØN HELLIGÅND INFORMATION ENERGI INFORMATION ENERGI Kristendommens Gudsbillede 16

17 2.2 Kærlighedens og Skabelsens Gud Treenigheds-kristendom er et begivenheds-forløb hvor... RÅSTOF FADER Fader: U-udtømmelige kærlighed Råstof: U-udtømmelig ressource, som udtryk for det dynamiske begivenhedsforløbs uudtømmelighed. INFO KÆRLIGHEDENS OG SKABELSENS GUD SØN HELLIGÅND ENERGI Søn: Samme kærlighed overalt Information: Samme indhold til enhver tid, som udtryk for garanten, det in-destruktive i begivenhedsforløbet. Ånd: Kærligheden for tid og evighed Energi: Varig udvindingskapacitet, som udtryk for den varige evne til at opretholde begivenhedsforløbet. 17

18 3.1 / 3.2 Skabelse af ALT og INTET TIDEN skabes som spændingen mellem Alt og Intet: Tiden til-intet-gør. TID INTET ALT RÅSTOF INTET: Stedet, hvor Gud ikke er! ALT: Guds-kærligheden kan fravælges Himlen og jorden / u-ordnet Det Onde er et skabelses-vilkår Det Ondes oprindelse F SKABEREN S H-Å INFORMATION ENERGI (Endnu ikke virksomme) 18

19 3.3 ALT INTET...ALT...ALT...ALT... Kosmos er u-skabt (antikken-1) / Steady-State (1930) INTET GUDERNE GUD ALT Kosmos er skabt (antikken-2) / Creatio ex nihilo (kirken) INFORMATION ENERGI ALT Alt er skabt men ud af hvad..? / Big-Bang (Moderne fysik) KÆRLIGHEDENS OG SKABELSENS GUD INTET ALT Både Alt og Intet er skabt fordi Gud vil kærligheden..! ( Alt og Intet, 21.årh.) 19

20 3.4 Guds skabende kærlighed ( agape ) Guds-Kærlighed ( Agape ) Ånd / ånd. Kan afvises. Næste-Kærlighed ( Agape ) Ånd / ånd. Begrundes: Når Gud har elsket os således, Begær / Drift ( Eros / formering) Legeme&Sjæl. skylder vi også at elske hinanden. (1 Joh 4,11) For-kærlighed ( Philia / yngelpleje) Legeme&Sjæl. Med-menneskelighed ( Gyldne Regel ) Legeme&Sjæl. 20

21 3.5 Overførsel af Tre-enighedens skaberkraft Eksempel: Vektorer STOF v/fader ENERGI v/søn INFORMATION v/helligånd Nadver Dåb Forkyndelse 0.4 Kristendommens rationale : GUD VIL KÆRLIGHEDEN MED HVAD DERAF FØLGER..! 21

22 4.1 Skabelse af rumligt materielt kosmos ALT F KÆRLIGHEDENS OG SKABELSENS GUD S H-Å INFORMATION ENERGI INFORMATION bringer orden på ALT under tilførsel af ENERGI. KOSMOS RUMLIGT MATERIELT 22

23 4.2 Skabelse af tidslige kosmos SPÆNDING INTET TID er u-stabil spænding ALT mellem ALT og INTET F KÆRLIGHEDENS OG SKABELSENS GUD S H-Å Den opretholdende-gud står mellem INTET og KOSMOS for at opretholde kærligheden i TIDEN INFORMATION ENERGI I Kosmos er TIDEN til-intet-gørende. KOSMOS TIDSLIGHED 23

24 4.3 DE 4 SKABELSES-ELEMENTER INTET ALT Skaberværket er truet af: den til-intet-gørende tid ALT, hvis u-orden skaberværket ikke selv kan ordne. TIDSLIGT F GUD Skaberværket opretholdes af Skaberens kærlighed, som det skabte kun selv kan tage imod. S H-Å INFORMATION ENERGI RUMLIGT SPÆNDINGEN SKABERVÆRKET Rum og tid KÆRLIGHEDEN Skaberværkets fordærv beror nu på det skabte, som kunne forgribe sig på ALT, som for Gud er godt. *) Men Guds-kærligheden flytter med til skaberværket..! *) Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. (1 Mos 1,31) 24

25 4.4 Kosmos rum og tid: rum&tid HØJDE BREDDE TID LÆNGDE Reel rum&tid : De 3 intuitive, materielt-rumlige dimensioner skabes ud af ALT. Tids-dimensionen skabes af spændingen mellem ALT og INTET. Kosmos tilsammen 4 reelle dimensioner benævnes rum&tid. 25

26 5.1 Menneskets udvikling Mennesket formes som levende gennem naturens forløb. LEGEME&SJÆL Charles Darwin Da formede Gud Herren mennesket af jord... (1 Mos 2,7a) 26

27 5.2 Menneskets skabelse GUD INDBLÆSER KÆRLIGHEDENS ÅND ÅND ånd LEGEME&SJÆL Mennesket er skabt ånd formet legeme&sjæl... og (Gud) blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen. (1 Mos 2,7b)... Gud... bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme... (1 Thess 5,23) 27

28 Før begyndelsen 5.3 Gud, kosmos og mennesket KRISTENDOMMENS UNIVERS Mod kosmos begyndelsestilstand Mennesket i rum&tid er afgrænset tll en mikroskopisk planet et sted i kosmos rum-dimensioner, og Kosmos - Fysisk tid -forløb Efter afslutningen i et splitsekund i kosmos tids-forløb. 13,8 mia. år Mod kosmos sluttilstand E-t Alt sammen for Guds-kærlighedens skyld..! 28

29 5.3 Guds, kosmos og menneskets tid Guds perioder Tiden får med Jesus Kristus et nyt indhold, hvor Tid og evighed bliver omvendt proportionale. 1 mia år 1 mio år 1000 år NT-TIDSFORLØB (hyperbolsk) NTs ÆKVIVALENS-PUNKT: Menneskets tid = Guds tid 1 år GT-TIDSFORLØB (lineært) 1 dag GTs-ækvivalens punkt Edens Have 1 dag 1 år mio- 1 mia år Kosmiske perioder... Tusind år er i dine øjne som dagen i går,.... (GT-Salme 90,4)... for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. (2 Pet 3,8) 29

30 5.4 Menneskets univers dimensioner 3 LEGEME&SJÆLS REELLE (RUM&TID) HØJDE TID 4 (5,6) LÆNGDE 1 6 ÅNDENS VIRTUELLE (RUM TID) 2 BREDDE EVIG TID (E-t) TID 5 FYSISK TID (F-t) MENNESKETS UNIVERS (RUM&(RUM TID)) Sammenfaldende som ét og kun ét rum 4 SKABELSES-TID (S-t) 6 (E-t) 3 RUM TID Højde (F-t) (S-t) Guds rige er midt iblandt/inden i jer. (Luk 17,21) 1 Længde Bredde 2 RUM&TID TID 30

31 5.5 Reel tid og Virtuel tid Reel tid endnu ikke... FREMTID NUTID FORTID... ikke mere Virtuelle tider (S-t, E-t, F-t) EVIG TID (E-t) Skabelsesplanet Skabelsesplanet FYSISK TID (F-t) Skabelses- planet SKABELSES TID (S-t) 31

32 6.1 Treenigheds-rummet E-t Helligåndens plan Faderens plan Kærligheds-Skaber-Gud 1. tros-artikel 3. trosartikel Sønnens plan F-t S-t 2. tros-artikel Kærlighedens og Skabelsens Gud er NÆRVÆRENDE i Treenigheds-rummet, omend ikke manifest i alt. Det eneste sted Gud (endnu!) ikke er, er i INTET (0,0,0): 32

33 }}} 6.2 Skabelses-mytologi INTET Kundskabens Træ ALT } Skjulte Gud i sit fremmede værk F GUD Ren natur findes ikke Skaberen er altid medlevende. Information og energi kan gå begge veje mellem Gud og Skaberværket S INFORMATION H-Å ENERGI } Åbenbarede Gud i sit skaberværk Livets Træ SKABERVÆRK 33

34 7 TRO MENNESKET ER DET TROENDE VÆSEN I VORT KOSMOS Menneskets arts-karakteristiske forhold til virkeligheden kaldes GUD, en relation som etableres i TRO. KRISTEN-TRO ( at dele sin ånd med Guds Ånd ) er menneskets unikt-historiske adgang til indsigt i den totale virkelighed (jf. model 1.3 og 14). 7.2 / 7.5 Troens (ustabile) selvfølgelighed og u-selvfølgelighed Barne-tro som livets selvfølgelighed Guds-tro som livets u-selvfølgelighed Vantro som (ægte) alternativ til kristen-tro Ikke-tro gives IKKE som mulighed A-teisme er en illusion 7.4 Den stabile tro / Kristen-troen Troen på syndernes forladelse Jeg tror hjælp min vantro..! (Mark 9,24). 34

35 7.1 Den ustabile tro Tro : At dele sin ånd med Skaberens Ånd SKABELSES-ELEMENTERNE DEN U-STABILE TRO DEN TROENDE SKABNING INTET Mennesket bekymrer sig hverken om mening/meningsløshed eller død ALT godt&ondt SKABER- VÆRKET GUD K L ALT er uforeneligt med troen Mennesket er sig bevidst som skabt og har fast tillid til Kærligheden At leve er en velsignelse Takkebøn og lovsang Det nøgne liv med dets hårdhed, lidelse, død er, som det nu er, givet fra Skaberens side..! Modellen videreføres -7.3; MENNESKET ÅND ånd LEGEME&SJÆL Mennesket: kød og ånd er en helhed TRO GLÆDE 35

36 7.3 Den ustabile vantro Vantro : Ikke at ville dele sin ånd med Skaberens Ånd. SKABELSES-ELEMENTERNE DEN U-STABILE VANTRO MENNESKET INTET ALT godt&ondt Satan Fortabelse Evig død Nihilisme Helvede Store vanddyr 666 Slangen Angst (Af)guds-forestillinger Ideologier Ateisme ånd (Antropomorfismer) MENNESKETS VERDEN K Bekymring Klage Håb Underkastelse Vrede Skæbne Religion Ideologisering Dæmonisering Ondskab Hårdhed, lidelse, død som fejl eller straf Modellen videreføres LEGEME&SJÆL Frygt L Mennesket har med sin vantro isoleret sig fra Livets træ. 36

37 Frihed og angst 8.1 Den frie vilje ÅNDEN KON FLIKT ÅND ånd ÅNDEN UNDERLÆGGER SIG KØDETS BEGÆRINGER KØDET LEGEME&SJÆL 8.2 Gud eller Intet..? GUDS ÅND UDVISES INTET Hvor Gud ikke er, er Intet! Menneskets eneste frie valg : Fravalget af Gud..! INTET INTETHEDEN RYKKER IND LEGEME&SJÆL 8.3 Angst for intet ANGST INTET LEGEME&SJÆL 37

38 9.2/9.3 Menneskets dobbelte synd SYND er, at skabningen vil være Skaber; at mennesket vil være Gud. INTET ILLUSION-INTET At kunne overvinde tilintetgørelsen ved selv at skabe mere og nyt end 6-dages-skabelsen. SKABER- VERDEN VÆRK ånd LEGEME&SJÆL ALT ILLUSION-ALT At kunne råde over skaberværket ved selv at råde over godt og ondt Synd er knyttet til menneskets eneste frihed: at kunne vælge Gud fra. ARVESYND er udtryk for et SYNDERES FÆLLESKAB. Kærlighedens mod-historie, synden, breder sig i verden fordi ALLE synder ikke fordi Adam og Eva syndede! 38

39 10.1 Religionernes forsøg på forsoning Det Gamle Testamentes Gud: Jahve UDVÆLGELSE LOVEN GUDS BOLIG PROFETER SYNDEFALD TRO LYDIGHED VELSIGNELSE FORVENTNING FORSONING? ADAM ABRAHAM MOSES TEMPLET MESSIAS Det Gamle Testamentes folk Idealisme Pligtopfyldelse Livsstil Videnskaben GT-modellen dækker også sekulære forsøg på forsoning 39

40 10.1 Generelle forsoningsmodeller Gud forsoner sig med sig selv og mennesket gennem Kristus-begivenheden G KRISTENDOMMENS - G OBJEKTIVE - Mennesket forsoner sig gennem en ydelse rettet mod Gud FORSONINGS- MODEL SUBJEKTIVE - Mennesket forsoner sig gennem psykologisk selverkendelse M Humanismens - M Mennesket forsoner sig med virkeligheden og sig selv uden hensyn til Gud 40

41 10.3 Kristendommens forsonings-model syndernes forladelse Skabelsens Gud (G) omgiver sig med KÆRLIGHED M ANGST G Det skabte menneske (M) omgiver sig med mennesket (M) for at kunne udfolde sin G M Gud (G) for at kunne forsone sig med sin kærlighed. egen angst. JESUS KRISTUS Gud forsoner sig med sig selv og mennesket ved i Jesus Kristus at sammenføje kærlighedens historie med dens mod-historie. 41

42 dags-skabelsen Kristendommens skabelses-historie 6 DAGES SKABERVÆRKET INTET GUDS-FORHOLDET / SKABERVÆRKET FORVANSKES 7. DAGS SKABELSEN GUD ALT F GUD S H-Å ånd ånd LEGEME&SJÆL KRISTUS PÅSKE F GUD S H-Å INFORMATION ENERGI JUL PINSE SKABERVÆRK VERDEN JESUS KRISTUS RIGE Kærlighedens fristed Det syndige menneskes fristed 42

43 11.2 Skabelse af nyt ALT og nyt INTET Kristendommens big-bang : Påsken Gud indtager den tomme grav = Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? (Mark 15,34) Kors fæstede GUD I INTET Opstandne Det nye INTET, og neutraliserer dermed fortabelsesmagten : Truslen mod kærligheden Jesus Kristus opstandelses- legeme overtager pladsen efter Kundskabens træ. K-træ GUDS SØN Vintræet Skabelse af Det nye ALT : Jesus Kristus opstandelses-legeme = nadverens legeme&blod. Syndernes forladelse : Der må nu spises af Kundskabens træ = Jesus Kristus legeme&blod..! = Vintræet 43

44 11.2 Skabelse af Jesus Kristus Rige 7.dags-skabelsen GUD KRISTUS PÅSKE } Gud Fader skaber nyt ALT og INTET F GUD S H-Å JUL PINSE }Guds Søn skaber nyt FRISTED JESUS KRISTUS RIGE Vintræet }Gud Helligånd skaber ny ENERGI Med GUD i ALT OG INTET ophæves spændingen : Tiden får karakter af Evighed 44

45 12.1Kristendommens Univers dimensioner Jesus Kristus Rige som virtual reality ( virksomt, uden at være fysisk til stede ) GUDS EVIGE KÆRLIGHEDS-RIGE endnu ikke Kristus > 1.komme JESUS KRISTUS RIGE Kristus < 2.komme VERDEN allerede Kristendommens Univers som ét og kun ét rum (rum&(rum tid)) 6 3 (E-t) JESUS KRISTUS RIGE Højde (F-t) TID 5 (S-t) 4 2 Bredde Længde 6 DAGES-SKABERVÆRKET 1 45

46 12.2 Kristendommens Univers dynamik Jesus Kristus skabelses-dynamik Kærlighedens skabelses-dynamik KRISTUS JESUS JESUS KRISTUS RIGE JESUS SKABERVÆRKET KRISTUS KRISTUS KRISTUS Jesus sagde: Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. (Åb 22,13) Kærlighedens historie og mod-historie konfronteres i singulariteten Jesus Kristus som et Kristendommens Big-Bang under udsendelse af energi og information. Jesus Kristus Rige i Verden skabes ud af den tomme grav og den opstandne Kristus, som et ubegribeligt singulært punkt uden udstrækning med en uendelig energi. 46

47 12.3 Guds Verdensbillede GUD GUDS SØN I HIMLEN KOSMOS MENNESKE GUD HELLIGÅND I MENNESKET OG I SKABERVÆRKET/KOSMOS GUD I INTET GUD FADER I INTET-HEDEN Den Tre-enige-Gud er med Kristus-begivenheden nu til stede OVERALT. 47

48 12.3 Guds menneskesyn MENNESKET SOM SYNDER MENNESKET MED SYNDERNES FORLADELSE GUDS OPRETHOLDENDE KÆRLIGHED TIL MENNESKET I VERDEN 48

49 12.4 Mennesket i Kristendommens Univers SKABELSES-ELEMENTER DEN STABILE TRO* KRISTEN-MENNESKET GUD I INTET Kærlighedens døde Gud neutraliserer truslen fra INTET DET FRIE MENNESKE ALT godt&ondt Kristus opstandelseslegeme Fadervor / Bøn Forsagelsen af Djævelen Tro, håb og kærlighed i Kristus Lovsang Nadver Dåb Kristus Ånd Glæde Tro* Håb GUD Verden med Jesus Kristus Rige Vintræet Gud medlever og medlider Velsignelse Kærlighed Bekæmpe det onde Hårdhed, lidelse, død LEGEME&SJÆL Kærlighed *) Den stabile tro som troen på syndernes forladelse. Modellen er videreført fra -7.1;

50 13 Kærlighedens perspektiv Gud mangler fortsat gengældt kærlighed; mennesket mangler fortsat at gengælde. Kærlighedens fuldbyrdelse synes uden for rækkevidde: INTET står i vejen Den udsigtsløse kærlighed Fordærvsmagterne, døden, det onde, er knægtet med 7.dags-skabelsen - men Fortabelsesmagten er en mulig trussel mod kærligheden, og dermed en trussel mod enhver mening med livet..! Fortabelsesmagten er nu kun neutraliseret - ikke elimineret. 50

51 13.2 Det levende håb En gengældt, uimodsagt og dermed fuldbyrdet kærlighed synes at kræve det utænkeligt største rum! *) JESUS KRISTUS RIGE SKABER- VÆRKET Hertil åbner Gud sit Evige Kærlighedsrige... til at åbenbares i den sidste tid... GUDS EVIGHEDSRIGE I Kristendommens Univers udfolder livet i tid og livet i evighed sig i et gensidigt perspektiv. *) Gud(s evige kærlighedsrige), som det intet kan tænkes større end! (jf. Anselm o. 1100) 51

52 13.3 Historie-forløbet i Kristendommens Univers 6-dages skaberværket SKABER-GUD Guds evige kærlighedsrige Adskillelse Sammenføjning KRISTENDOMMENS UNIVERS v/ mennesket v/ Jesus Kristus Verden MENNESKE 7-dags-skabelsen af Jesus Kristus Rige i Verden Kristus-begivenhed-2 Kristus-1 Kristus-3 Han som ER, og som VAR, og som KOMMER. (Åb 1,8) Kristendommens historieforløb begynder med Kristus-1 52

53 13.3 Kristus (K) i Kristendommens Univers E-t K 3 K 3: Tidens ende: Kristus komme i herlighed ( kommer ) K 1 K 1: Tidens midte: K 2: Tidens begyndelse: Kristus/information ( var ) K 2 F-t Kristus åbenbaring i kødet ( er ) S-t Med slut-skabelsen (K 3) lukkes rum-tiden (F-t). Ved tidens ende afsluttes rum&(rum-tid) (S-t). Tid videreføres som Evig tid (E-t) i Guds Rige. 53

54 13.4 Mennesket i tidens vold mellem ALT og INTET VÆRENSMÆSSIG ANGST MORALSK ANGST ÅNDELIG ANGST skæbne & død skyld & fortabelse tomhed & meningsløshed ANTIKKEN MIDDELALDEREN MODERNITETEN 54

55 13.5 Det opstandne menneske Den ikkedødelige ånd Det dødelige kød Åbenbaringsbogens model Kødets opstandelse Det døde menneske frigøres fra den 1.død, idet den 2.død døder den 1.død ( Adams død ), inden skaberværket annihileres, forsvinder, og det opstandne menneske skabes omkring Ånden/ånden som Guds bolig hos menneskene. (Joh. Åbenbaring kap. 20,13-14; 21,1-5) 55

56 13.6 Dommen over mennesket Thi kendes for ret: INTET MENNESKE SLIPPER FOR AT BLIVE OPTAGET I KÆRLIGHEDENS OG VIRKELIGHEDENS HISTORIE..! Dommens præmis: GUDS KÆRLIGHED til mennesket i Jesus Kristus, han som er, og som var og som kommer. 56

57 13.7 Dommen over fortabelses- og fordærvsmagterne ALT godt&ondt K krig i himlen Satan forfører styrtes til jorden (Åb 12) SKABERVÆRKET VERDEN Den første himmel og den første jord forsvandt (Åb 21,1) INTET et dyr steg op af havet dødeligt såret dets tal var 666 (Åb 13) dødsriget blev styrtet i ildsøen... Havet findes ikke mere (Åb 20-21) 57

58 13.8 Dommen over Satan og Judas FRELSE FORTABELSE JUDAS som grænsetilfælde for frelsen. SATAN som grænsetilfælde for fortabelsen. Dommenes præmisser: Såvel JUDAS som SATAN er for Gud nødvendige figurer i kærlighedshistoriens (lykkelige!) udgang. Judas hører til i Skaberværket som kærlighedens genstand Satan hører til i ALT af godt&ondt, Guds fremmede værk 58

59 13.9 Slut-skabelsen fra tro til evidens GUDS EVIGE KÆRLIGHEDS RIGE Lige før..! Guds Rige allerede Kristus < 2.komme i evidens VERDEN Evidens betyder ophævelse af ethvert menneskes nej til Gud, nu hvor INTET og dermed et nej! er annihileret, bort-skabt. Nærmere kommer Modeller ikke dette perspektiv. 59

60 Guds vrede Guds indignation Frelse eller fortabelse..? Enten frelse eller fortabelse i tid og evighed Frelse eller fortabelse i tiden alle frelses i evighed Fortabelse Fortabelse Grænseværdi Noa B u k k e n e Skellet! Noa-kvantet : én frelses alle andre dør..! Kristus-kvantet : én dør alle andre frelses..! F å r e n e Grænseværdi Kristus Guds kærlighed Frelse Guds kærlighed Frelse Traditionens løsning Verdensdommen Matt 25, Opgraderet løsning Verdensdommen Matt 25,31 26,5..! 60

61 13.11 Guds Evige Kærlighedsrige... og (Kristus) overgiver Riget til Gud Fader. (1 Kor 15,24) MENNESKET GUD I midten... står Livets Træ... (Åb 22,2) Kærlighedens perspektiv som virtuel virkelighed: Guds Evige Kærlighedsrige 61

62 13.13 Guds grænseløse kærlighed til mennesket 2 1 Den genkomne Kristus med naglemærke møder Judas med en velsignende gestus. 3 2 Judas skæver bagud: En anden fik mig til det! Satans ansigtsmaske sidder i nakken på Judas. 4 Satans hånd peger nedad: Jeg udførte blot en ordre! Gud selv stod bag det hele: Guds fødder (4 tæer) ses..! Judaskysset, Arne Haugen Sørensen, 1999 Alterbillede, Bederslev kirke, Nordfyn, 2000 Større håb til Gud i Jesus Kristus gives ikke, end at Guds kærlighed omfatter selv en Judas, så kan vi alle være med..! 62

63 14 GUDS OG MENNESKETS VERDENSBILLEDE OG MENNESKESYN -13 Fornuften stiller spørgsmål... MENNESKE GUD JESUS Troens bevægelse KRISTUS ÅND Indsigtens bevægelse LEGEME&SJÆL Troen skaber indsigt -1 KOSMOS GUD MENNESKE -1 Menneskets arts-karakteristiske forhold til virkeligheden kaldes GUD, en relation som etableres i TRO med total-forholdet gennem Kristus-tro. Guds og menneskets verdensbillede og INTET /GUD menneskesyn er sammenfaldende. GUDS OG MENNESKETS VERDENSBILLEDE OG MENNESKESYN 63

64 ANDEN DEL 15.1 Kristendom som religion Kristendommens rationale rummer en generel religionskritik men giver plads til religiøsitet Ånd ånd LEGEME&SJÆL Tro / vantro knytter sig til menneskets ånd og Guds Ånd. Tro er en tilført og uafvendelig del af mennesket. Religiøsitet / religion / religionsudøvelse knytter sig til menneskets legeme&sjæl. Religiøsitet er et evolutions-biologisk fænomen. Mennesket må forholde sig kritisk til sin religiøsitet ellers tager den magten over en selv (og andre). Som kritisk instans tjener kirkens gudstjeneste med dens sakramenter og ritualer, samt troslæren. 64

65 15.2 Kristendommens Gud og andre guds-opfattelser KÆRLIGHEDENS GUD SKABELSENS GUD TRE-ENIGHEDS MONOTEISME KRISTENDOM ABRAHAMITISK MONOTEISME JØDEDOM ISLAM ALVERDENS GUDSTRO DIV. RELIGIONER ALVERDENS VANTRO/ATEISME DIV. LIVSSYN Kærlighedens og Skabelsens Gud er alles Gud, den Gud som mennesket møder i JESUS KRISTUS..! Alle har vi kærlighedens og skabelsens Gud fælles, men menneskene TROR PÅ FORSKELLIGE GUDER. 65

66 16.1 Kirkens standard-tros-model: Apostolske trosbekendelse Vi tror på Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber. RÅSTOF F GUD S H-Å INFORMATION ENERGI Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Helligånden, den hellige, almindelige menighed, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. 66

67 16.1 Kirkens standard-lære-model: Læren om Kristus to naturer Kristus som sand Gud og sandt Menneske. Kristus guddommelige natur Kristus menneskelige natur Ikke sammenblande! Kristus guddommelige natur Kristus menneskelige natur Ikke adskille! 67

68 16.3 Den hellige, almindelige kirke = Den latente menighed (!) Skabelsens menneske, dvs. alle (!) folk på denne jord, udgør den hellige, almindelige kirke/menighed i Verden. Det skabte, universelle ånds-fællesskab udgør den latente menighed, forberedt ved Ånden. *) googleearth Mennesket fødes ind i den latente menighed. *) Den latente menighed er Modellers indspil i globaliseringen af menneskeforståelsen som forberedelse for kristen mission. 68

69 16.4 De helliges samfund ORDET Menigheden (kirken) som et synderes fællesskab omkring Jesus Kristus. MENIGHED Ved dåben indtrædes i de helliges samfund. DÅB NADVER 69

70 16.6 Gudstjenestens rum som Kristus-rum E-t Gudstjenesten som Kristus-nærvær Kristus er (K1) nærværende i menigheden, i troen, ordet, dåben, nadveren og bønnen. K2 K1 K3 F-t Kristus var (K2) nærværende til stede som Søn og skabermagt sammen med Fader og Ånd. Kristus kommer (K3) som den nærværende, der giver håbet indhold i et evigheds-perspektiv. S-t Er var kommer. Ikon skrevet 2006 af Victoria Schackinger 70

71 16.7 Evangeliet om Jesus Kristus E-t Helligåndens plan Faderens plan JESUS KRISTUS RIGE 1. tros-artikel Kristus-begivenhederne K-1, K-2, K-3 som Jesus Kristus Rige forkyndes inden for rammerne af det virtuelle 3. trosartikel S-t Sønnens plan 2. tros-artikel F-t Treeningheds-univers som Evangeliet om Jesus Kristus. 71

72 16.8 Kristendommens Univers Guds Evige Kærlighedsrige HØJDE JESUS KRISTUS RIGE (E-t,S-t,F-t) LÆNGDE BREDDE JORDEN Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige,... 72

73 17 Kristen Gudsdyrkelse Menighedens og den kristnes religionsudøvelse gennem dåb, nadver, efterfølgelse, bøn og troslære 17.1 Den kristne dåb I dåben (gen)indtager Guds Ånd/Kristus Ånd blivende sin bolig i menneskets ånd, for at være reelt nærværende i mennesket i tid og evighed ånd uanset den døbtes ustabile tro. ÅND Ved dåben indtrædes i De helliges samfund. LEGEME&SJÆL Gud genindtager sin bolig permanent DÅB Dåbens vand er Urdybet/Intetheden/ 666 / Råstoffet, hvoraf Gud lader Jesus Kristus Rige opstå. 73

74 17.1 Den kristne nadver Med nadveren manifesterer Kærlighedens Gud sig i verden i menneskets kød, gennem Jesus Kristus reelle nærvær i brød og vin som den åbenbarede Gud. ånd ÅND LEGEME&SJÆL Jesus Kristus Riges råstof udgøres af den nærværende korsfæstede og opstandne Jesus Kristus legeme og blod, som også er nadverens brød og vin. NADVER Jesus INDSTIFTER nadveren Skærtorsdag aften, men AKTIVERER først nadveren efter sin opstandelse. 74

75 17.1 nadver-opfattelser Lutherske kirkers nadversyn: GUDS INDSATS Romersk-katolske kirkes nadversyn: KIRKENS OFFER FØR Reformerte kirkers nadversyn: MENIGHEDENS MINDEMÅLTID NU 75

76 17.2 Kristen efterfølgelse Korset er symbol på Jesus Kristus kamp mod fordærvs-magt og fortabelses-magt. At tage sit kors op er at leve i ly af Jesus Kristus kors og deltage i kampen mod menneskets fordærv af kærlighedens fristed: Guds skaberværk og forholdet til Næsten. 76

77 17.3 Fadervor Vor Fader, som er i himlene! (1) Lad dit navn helliges, (2) dit rige komme, (3) din vilje ske [alt] som i himlen også på jorden. (4) Giv os i dag den kommende dags brød. (5) Og tilgiv os vor skyld, som også vi [da] har tilgivet vore skyldnere. Fadervor forbinder det timelige og det evige gennem Guds Rige Fra Kristus > 1.komme... som i himlen endnu ikke Guds Rige allerede Indtil Kristus < 2.komme (6) Og før os ikke ind i fristelse, (7) men udfri os af det onde.... også på jorden (Thi dit er riget og magten og æren [alt] i evighed! Amen.) (Matt 6, 9-13 ao.) 77

78 17.4 Kristent liv og salighed Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene. Saligprisningerne udtrykker den kristnes virkelighed inden for det Guds Rige som blev skabt med Kristus 1.komme: Jesus Kristus Rige, og som fuldendes med Kristus forventede 2.komme ved tidernes ende. Salige er de fattige i ånden,... allerede - - endnu ikke for Himmeriget er deres. Den Kristus-troende er allerede salig : lever guddommeligt lykkeligt i Verden, på skaberværkets vilkår af godt og ondt. (Matt 5,3-12) 78

79 17.5/-6 Den rå virkelighed som det kristne korrektiv ( Lov Evangelium ) Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til... al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed... De hader Gud... er ukærlige, ubarmhjertige... (Rom 1,28ff)!... så at Loven [den rå virkelighed ], var vores opdrager, indtil Kristus kom... (Gal 3,24) Den Guds-skabte rå virkelighed af tilintetgørelse, død, ondskab, grænser for frihed,... optræder som et korrektiv for den, der vil svare for sig selv her i verden, og for den, der vil leve uden for verdens virkelighed. 79

80 17.7Forsyn som styrelse tilfældighed KÆRLIGHEDENS FRELSESHISTORIE Styrelse Tilfældighed: Skabelse Synd: Skaberens opretholdelse af GUD Ét fælles guddommeligt ophav (Skaberens førstehed ) muligheder af ALT, godt og ondt, for at afvende truslen om KOSMOS MENNESKE for det selvorganiserede skaberværk (Det skabtes andethed ) kærlighedens evige fortabelse i INTET GUD I INTET over for Intetheden (Det skabte INTETs trediehed ) Mennesket kan ikke skelne mellem styrelse og tilfældighed kun bekymre sig unødigt..! SYND er, at andetheden vil være førstehed og hertil endda benytter sig af tredieheden..! 80

81 17.9 Menneskets tilgange til skaberværket Gud Menneskets henvisning til meningen med det hele Kosmos FRAVALG AF GUD? M M Menneskets eneste frie valg knyttet til ÅNDEN Menneskets henvisning til angst og meningsløshed Intet Menneskets valg knyttet til LEGEME&SJÆL: Kosmos M Menneskets tilgang til frygt eller håb Kosmos M Menneskets møde med den rå virkelighed 81

82 17.10 Evangeliet og Tros-læren Kirkeårs-modellen udvikles i 3.del Advent Kristendommen udfoldes gennem... Håb til som menneske Kristendommen skabes gennem... Kærlighed i JESUS KRISTUS som Guds Søn Tro på som Gud EVANGELIE-MODELLEN SOM MENNESKETS SVAR PÅ GUDS ORD Trinitatis TROS-LÆRE-MODELLEN SOM GUDS LEVENDE ORD TIL MENNESKET EVANGELIE-MODELLEN Evangeliet er Guds Ord om at udfolde livet i glæde og i frihed gennem troen på Jesus Kristus, som den der giver kærligheden sin bestemmelse og håbet sit perspektiv. TROS-LÆRE-MODELLEN Kristendom er tro på Jesus Kristus, der som menneske, Guds Søn og Gud skaber et universelt fristed, hvor mennesket kan leve og dø med kærlighed i og håb til Jesus Kristus, alt på Guds ansvar. 82

83 18 Kristen livsudfoldelse Kærlighedens og menneskets universelle fristed er grænseløst omfatter hele den rå virkelighed Kristendommens optik MENNESKE GUDS- SKAB- ELSEN VIRKELIGHED MENNESKE GUDS- KÆRLIG- HEDEN MENNESKE MENNESKE T O M VERDEN 83

84 18.2 Kristendom og bevidsthed Kristen bevidsthed som total-indsigt Erfaring Erkendelse Overtro Illusioner 84

85 18.3 Kristendom og videnskabernes verdensbilleder Kristendommens univers kan til fulde rumme videnskabernes og filosofiens verdensbilleder. Videnskabernes og filosofiens verdensbilleder ikke kan rumme kristendommens univers. 85

86 18.4 Kristendom og samfund SAMFUNDS-INSTITUTION Overtrådt..! KIRKE-INSTITUTION Når samfundet bliver totalitært/religiøst Kirkens modtryk Samfundets modtryk Når kirken bliver totalitær/politisk 86

87 18.6 Mennesket, Gud og det Onde Menneskets grund-synd mistilliden til Kærlighedens og Skabelsens Gud fremkalder selv det meningsløse og det moralsk onde som uforklarlige, grundlæggende vilkår i verden. Menneskets grund-synd afsløres med det Onde! Mennesket vil selv bestemme over ALT, godt og ondt, Mennesket vil selv føre kampen mod INTET-heden. Det onde følger kærligheden som en skygge..! Religioner er udtryk for menneskets tanker om Gud og det Onde (knyttet til ALT). Kristendom er udtryk for Guds tanker om mennesket og det Onde (knyttet til INTET). Kristendommens Gud falder selv uden for kategorierne god og ond (knyttet til ALT). 87

88 18.7 Kristendom og etik... Kristen etik er begrundet i Skaberens kærlighed. GUD VEN Kristne U-VEN Kristen næstekærlighed Kristendommens etik bygger på to søjler: Kristen næstekærlighed Kristen efterfølgelse Mennesket er forpligtet på andre end sig selv: Medmennesket er MÅLET for ens livsudfoldelse..! Medmennesket er IKKE REDSKAB for ens eget liv..! 88

89 (etik)... og find så selv ud af resten..! Den kristne er den frieste herre over alt og alle, ikke underlagt nogen! Den kristne er den mest forpligtede slave for alt og alle, underlagt alle! (Martin Luther, 1520) POLITIK ANVENDT ETIK: - medicinsk, SAMFUND - folkeret, - miljøetik, MENNESKER Håb til som menneske - forretningsetik -... DYR Kærlighed i JESUS KRISTUS som Guds Søn KRIG / FRED NATUR Tro på som Gud FORBRYDELSE SEX STRAF KALD & STAND... ÆSTETIK RELIGIONER... Med Kristus-troen i centrum tager Gud ansvaret for mennesket uden at tage ansvaret fra mennesket! 89

90 19 Kristendom som kirke-ordning 19.0 Den organiserede kristne kirke Kortene i kabalen udvælges, vægtes og lægges, fx.: Romersk-katolske kirke med Jomfru Maria som betydningsfuldt kort. Ortodokse kirker med Helligånden som trumf. Evangeliske kirker centreret om Jesus Kristus gennem Ordets forkyndelse. Modellers nøglekort og rationale : GUD VIL KÆRLIGHEDEN MED HVAD DERAF FØLGER..! 90

91 19.1 Kirkesyn Evangeliske (-lutherske) kirker, opstået i 1500-tallet ( E-K ). Romersk-katolske (pave)kirke, etableret i middelalderen ( R-K ). Gud Menighedens forbindelse til Gud: Direkte eller indirekte Kristus-troen KIRKE Kirkernes hierarkier er modsatrettede: Menigheden som kirke Kirken som kirke Menigheden KIRKE Normativ fastsættelse af ret kristentro : Det almindelige præstedømme. Kirkens koncilier og paven. 91

92 19.3 Den evangelisk-lutherske danske folkekirke Folkekirken udgøres af summen af danske evangelisk-lutherske menigheder. Organisatorisk består folkekirken af godt 2100 sognemenigheder med begrænset selvstyre, og o. 40 autonome valgmenigheder, samt et mindre antal særmenigheder (hospitals-, fængsels-, udlandskirker, mfl.). Godt 2000 sognepræster betjener i dag de 4 mio. medlemmer. Sognemenighederne er fortsat det bærende element i folkekirken. Staten administrere folkekirkens rammer og kompenserer økonomisk. Folkekirkens økonomi er omkr. 8 mia kr/år; medlemmerne udreder selv de 90%. Kirkegangen ligger konstant gennem 500 år med 2 undtagelser 10 % kirkegang 10 % kirkegang Et par-% kirkegang...? 1500-tallet Teologisk vækkelse Folkelig vækkelse 2000 Folkekirken kan fortsat karakteriseres som et super-brand 92

93 (19.3) Folkekirkens Bekendelsesskrifter (Grundloven af 1849) Den evangelisk-lutherske danske folkekirkes historiske tros-grundlag omfatter primært oldkirkens Apostolske Trosbekendelse som dåbs-symbol og liturgisk tros-henvisning ved gudstjenesten mv. Historisk-oldkirkelige lære-bekendelser: Nikænske og Athanasianske Trosbekendelser. Historisk-reformatoriske lære-skrifter: Den Augsburgske Bekendelse Den pædagogisk anlagte Luthers Lille Katekismus fra Folkekirkens Bibel-syn ( Ordinations-løftet, 1987)... forkynde Guds ord rent og purt, som det findes i de profetiske og apostolske skrifter [Bibelen] og er bevidnet i vor kirkes symbolske bøger [Bekendelses-skrifterne],... 93

94 TREDIE DEL Somme tider tænker jeg at vi er med i et skuespil der bliver vist for hele verden, med både engle og mennesker som tilskuere. (1 Kor 4,9) CHRISTUS VICTOR Christus Victor / Den sejrende Kristus Mosaik, biskop-kapellet, Ravenna, Italien, 6.årh. Kristus bærer korset som et sværd efter at have overvundet fordærvsmagten (slangen), og neutraliseret fortabelsesmagten (løven) Bog: Jeg er den levende sandheds vej (Joh 14,6) kærlighedens og virkelighedens drama DEN NYE PRÆDIKEN : Kirkeåret NyTeologi.dk 2014 Poul B. Nielsen 94

95 20-22 Kirkeårets forkyndelse og drama Folkekirkens menigheder kan søndag efter søndag leve med i dramaet om skabelse og udfoldelse af kristendommens univers gennem kirkeårets (1.) evangelietekster, som trækker en rød tråd året rundt. Den nye Prædiken : Alle helgens dag 15.søndag efter trinitatis 5 6 Advent Håb til Kærlighed i Tro på som menneske JESUS KRISTUS 1 som Gud Første kirkehalvår: Kristendommens univers SKABES som Guds Søn Fastelavn 2 Påske 3 Andet kirkehalvår: Kristendommens 4 Trinitatis Pinse univers UDFOLDES Drama i akter 95

96 20.2 Kirkeårets scenografi og dimensioner 2. halvår: MENNESKET UDFOLDER Jesus Kristus Rige som kristendommens virtuelle univers 1. halvår: JESUS KRISTUS SKABER sit virtuelle kærligheds-rige som basis for kristendommens univers E-t E-t Troens plan som menneske S-t Håbets plan 6.akt Gud MENNESKET Kærlighedens plan 5. akt 4. akt F-t S-t som Gud 1. akt 3.akt som Guds Søn 2. akt JESUS KRISTUS F-t Den kristne menigheds scene-planer og -rum. Gud Fader indtager Sønnens tomme grav /INTET. Jesus Kristus Riges scene-planer og -rum. Graven som port til Dødsriget /INTET. I Jesus Kristus Rige (F-t,E-t,S-t) lever mennesket i fysisk tid (F-t) under evighedens synsvinkel (E-t), som er åbenbaret i skabelsestiden (S-t). Jesus Kristus Riges skabelses-rum opbygges gennem 1. kirkehalvår med Jesus Kristus som hovedperson. Scenens dimensioner bliver stående til 2. halvår. 96

97 21.2 Langfredag Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? (Mark 15,34) INTET Mennesket Jesus råber ud i det skabte INTET det eneste sted hvor Gud IKKE ER (endnu!). Langfredag på overgangen til dødsriget nulstilles alle rum tid dimensioner (E-t, S-t, F-t) = (0,0,0). Jesus Kristus grav Guds Søns kampplads forlægges påskelørdag (sabbatten) fra Verden til INTET/dødsriget uden for alle reelle og virtuelle dimensioner. INTET Graven som porten til dødsriget/intet Joakim Skovgaard ( ), Kristus i de dødes rige, Statens Museum for Kunst, smk.dk 97

98 21.2 Påskedag DEN SEJRENDE KRISTUS / CHRISTUS VICTOR Jesus Kristus sejrer over FORDÆRVSMAGTEN: Slangen / Alt / Synden, og neutraliserer FORTABELSESMAGTEN: Løven / Intet / Meningsløsheden. Jesus Kristus opstandelse sker påskemorgen én-dimensionelt i E-t-dimensionen, dvs. virksom uden at være synlig for nogen. E-t Den opstandne Jesus Kristus Med Guds-Søns indtagelse af INTET / den tomme grav, er GUD NU OGSÅ I INTET, som Gud ellers havde skabt som det sted, hvor Gud ikke er! GUD Tomme grav (F-t) 98

99 akt: Tro på Jesus Kristus søndag efter trinitatis Kristus-troen er broen den levende sandheds vej til meningen med det hele : GUDS-KÆRLIGHEDEN Illusionernes verden KRISTUS-TROEN Dybet Virkelighedens verden INTET INTET som Kristus-troens alternativ fører ingen steder hen. 99

100 akt / Tro på Jesus Kristus Læst i sammenhæng fra 13.søn. / Den barmhjertige samaritaner Fokus på mennesket i den rå virkeligheds vold: JEG skulle vel ikke være den hjælpeløse, som ligger dér (13.) som ikke kan yde den særlige indsats (12.) som ikke vil gøre indrømmelsen (11.) som ikke aner, hvad jeg skal holde mig til (10.) som ikke engang er så klog som verdens børn (9.) som har foretrukket vildvejene (8.) som ikke føler sig opretholdt i verdens tomhed (7.) som ikke vil opgive sit eget selv (6.) som ikke vover sig i lag med Guds ord (5.) som anviser gale veje for andre (4.) som ikke forstår selv at være fortabt (3.) som ikke har lyst til at være deltager I Virkeligheden (2.) som har nok i Illusionerne (1.) Tør jeg tro dette og vende tilbage til Jesus? (14.) Fokus på Jesus som den levende sandheds vej : JESUS skulle vel ikke være den (samaritaneren), (13.søn.trin) som gør alting vel og yder en særlig indsats (12.) som ydmyger sig selv (11.) som opretter en ny pagt (10.) som er genvejen til Guds Rige og som betaler derfor (9.) som er den, der gør sin himmelske faders vilje (8.) som opretholder os i tomhedens verden (7.) som afløser Guds vrede (6.) som viser vejen til Gudsriget med et frygt ikke (5.) som løber risikoen for at falde i kløften sammen med mig (4.) som tager imod syndere (3.) som af Gud er sendt ud for at byde ind (2.) som dør for at føre os fra Illusionerne til Virkeligheden (1.) Tør jeg tro dette og dermed dele min ånd med Guds Ånd? (14.) Søndagene kan kombineres i større eller mindre sammenhænge inden for eller på tværs af temaerne. Eksempelvis 8.søn.e.trin. om at foretrække vildvejene frem for sin himmelske faders vilje. 100

101 22.4 (Femte akt) Kærlighed i Jesus Kristus søndag lægger op til Guds kærligheds-gerning i Jesus Kristus. 18. søndag er symmetripunkt i 5.akt og det samlende højdepunkt i hele 2.halvår søndag med følgerne for menneskets kærligheds-gerninger. ALLE HELGENS DAG 18. søndag efter trinitatis: Det dobbelte kærlighedsbud: Du skal elske Gud og din Næste! Kærlighed i SØNDAG EFTER TRINITATIS Menneskets kærlighed er virksom som udfoldelse af menneskets tro på Jesus Kristus Jesus Kristus, som selv er den historiske udfoldelse af Guds kærlighed. 101

102 22.5 (5./6. akt) Alle helgens dag Alle helgens dag som overgang mellem 5.- og 6.akt / Håbet Salige er de fattige i ånden,... allerede - - endnu ikke for Himmeriget er deres. Overgang mellem det, som allerede er opfyldt og det, som endnu ikke er opfyldt. 102

103 isbn

104 Anvendt teologi Model-konstruktion Kirkebænk MODELLER Prædikestol Lærestol Anvendt teologi med model-konstruktion i feltet: Kirkebænk / Prædikestol / Lærestol med inddragelse af andre former for modeller udefra 104

105 Anvendt teologi Model-funktion Model-filter Afsender O R D Modtager Model-filter Model-filtrene er (med ORD som mellembestemmelse) afgørende for forståelsen mellem afsender og modtager i det omfang de 2 model-filtre er overensstemmende. Det, som kan forstås, bør forstås, så det, der ikke kan forstås, fremstår klart..! 105

106 power-point grafik-indeks slide nr. 1. sl. 4 D E L s.13 s ; s.47 sl. 13 bog grafik-indeks side nr. s s.26 sl ; s.32 sl s.35 sl ; s.39 sl ; D E L sl s ; s.51 sl ; s.57 sl ; sl D E L 19.3 s.62 s.62 s.80 sl ; ; ;