oktober 2012 nr 39 Medlemsblad for Enhedslisten

Transkript

1 oktober 2012 nr 39 Medlemsblad for Enhedslisten

2 indhold Dette nummer Folkehøring og lyttemøder s4-5 Det sure studieliv s10 Europæisk Social Forum s14 Besøg fra Palæstina s15 Fokus på fattigdom + s8-9 Enhedslisten vil have fattigdom på dagsordenen. Partiet lancerer derfor et fattigdomsudspil og foreslår en fastlæggelse af en fattigdomsgrænse. Bank- og finansunioner på vej + s12-13 Nye EU-tiltag vil ensarte landenes skatte- og arbejdsmarkedspolitik og fjerne deres mulighed for selv at kontrollere bankerne. + Finanslov 2013 s6-7 Alle kræfter skal sættes ind, hvis Enhedslisten skal nå til enighed med regeringen om en finanslov for Faste artikler Portræt s3 Rød Kultur s11 Rundt i Ø-landet s16 Nyt fra Hovedbestyrelsen s17 Debat s18-21 Kalender s22-23 Kammeratlig hilsen s24 Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen (ansv.), Lole Møller, Lene Rygaard, Mikael Hertoft, Janus Noack, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Anja Barfod, Sonja Jacobi, Tobias Clausen, Sarah Glerup Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 12. okt. kl Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Rød+Grøn Oplag: Tryk: Scanprint RETNING Fra folkehøring til finanslov Jeg synes, de skuffer fælt. Jeg troede faktisk, at det ville blive lidt bedre med den nye regering. Men det er bare den samme politik som før. Det er en ældre herre i en lys sommerjakke, som taler til mig. Jeg har stoppet ham foran Enhedslistens bod til Aalborg Øst Festival. Vi er i gang med Enhedslistens folkehøring. Solen skinner og fodboldturneringen er gået i gang lidt fra, hvor vi står. For en gangs skyld er det ikke min tur som politiker til at holde en lang tale. Det er ålborgenserne, som har ordet i dag. Over hele landet, fra Ringkøbing til Bornholm, spørger Enhedslistens medlemmer på samme måde, hvad de lokale borgere synes om regeringens politik. Alt i alt resulterede folkehøringen i mere end 1000 sirligt udfyldte spørgeskemaer fyldt med ønsker om en ny politik. Beskeden fra de vælgere, som deltog i folkehøringen, er klar: Regeringen står i en meget alvorlig situation. Tilliden til regeringen er stort set væk. Mange føler sig snydt. 2 Rød+Grøn oktober 2012 Hvis regeringen skal gøre sig nogle forhåbninger om genvalg, så er der især ét ønske, som går igen: De arbejdsløse skal behandles ordentligt. Der skal helt nye toner til, hvor jobs og tryghed er i centrum. Men også vilkårene for syge og en mere socialt ansvarlig fordelingspolitik optager mange. Det er nu folketingsgruppens og hovedbestyrelsens opgave at bringe de mange forslag og ideer ind i finanslovsforhandlingerne. De skal bruges til at få regeringen til at slå ind på en ny kurs. Vi vil arbejde benhårdt for, at vi kan indgå en aftale med regeringen med klare røde og grønne elementer. Men det klarer vi ikke alene. Derfor har vi brug for, at alle Enhedslistens medlemmer og de mennesker og organisationer, som deler vores ønske om en mere solidarisk og grøn politik, arbejder aktivt for, at det bliver til virkelighed. Et oplagt sted at starte er vores fælles kampagne for jobs og tryghed på arbejdsmarkedet.»hvis regeringen skal gøre sig nogle forhåbninger om genvalg, så er der især ét ønske, som går igen: De arbejdsløse skal behandles ordentligt.«stine Brix Medlem af Folketinget og Enhedslistens hovedbestyrelse

3 Vendsyssel-Bruxelles tur-retur I 30 år har Lis Jensen knoklet som socialrådgiver i fagbevægelsen, dog med et enkelt afbræk til EU-parlamentet i Bruxelles. Efter et slidsomt arbejdsliv har hun trukket sig tilbage ved Vesterhavet sådan da. Simon Halskov, Rød+Grøn Som barn kom jeg i fagbevægelsen med min far, der var fagligt aktiv i Arbejdsmændenes fagforening. Jeg har i hele min opvækst lært at tage hensyn til dem, der havde det dårligere end os, fortæller Lis. Mens far ernærede familien som arbejdsmand, arbejdede mor i mosen om sommeren og med kartoffeloptagning om vinteren. Så Lis og hendes tre søskende var vant til, at pengene var små, og de lærte ordet solidaritet meget tidligt. Fleks- og førtidsreformen er den værste Som voksen blev Lis socialrådgiver for at gøre en forskel. Jeg var svineheldig og fik mit ønskejob som socialrådgiver i fagbevægelsen et job, der fint blev forenet med mit private og politiske liv, forklarer Lis. I fagbevægelsen stræbte hun efter at hjælpe det enkelte medlem bedst muligt, mens hun brugte sine erfaringer til at påpege systemets urimeligheder. Gennem årene har Lis været vidne til utallige reformer. Men værst af alt er dog den førtidspensions- og fleksjobreform, som regeringen indgik med højrefløjen inden sommerferien. Det er et direkte anslag mod nogle af de allersvageste. Mennesker, der er slidt og af helbredsmæssige grunde ikke kan klare fuldtidsarbejde, skal nu virkelig trynes. At forestille sig, at mennesker, der kun kan arbejde to timer om ugen, ikke kan få førtidspension jamen, det skriger da til himlen! Den første gang Lis havde mulighed for at sætte kryds vedet valg, var den historiske EF-afstemning i Jeg var ikke spor i tvivl om, at EF var en slagmark for kapitalen og ikke for almindelige mennesker, husker Lis. Derfor meldte hun sig ind i Folkebevægelsen mod EF, som hun kom til at repræsentere i EU-parlamentet 22 år senere. Her oplevede hun, hvor virkelighedsfjernt EU-foretagendet er. Det var hårdt at arbejde i et system, jeg i den grad tog afstand fra. Min gode ven Niels Hausgaard sagde engang til mig: Lis, gør dog som de andre prøv at se betydningsfuld ud, lad som ingenting og nyd de fem år, du er valgt for. Farvel til fuldtidsarbejdet Selvom arbejdet i EU-parlamentet var spændende, savnede Lis fagbevægelsen. Glad var hun derfor, da hun fik mulighed for at tage hjem hver fredag og arbejde for SID i Aabybro. Det gjorde det også meget lettere at komme tilbage til arbejdet. Jeg kunne følge med i, hvad der skete og bevare jordforbindelsen. I 1999 vendte Lis tilbage til fagbevægelsen på fuld tid. Syv år senere blev hun ramt af brystkræft og siden også af stress. I en alder af 56 år måtte Lis erkende, at tiden med fuldtidsarbejde var forbi. I 2010 fik hun førtidspension og et skånejob som oplægsholder for personer på ledighedsydelse. Det giver mening og tvinger mig til at følge med, siger Lis, som også finder mening med livet, når børn og børnebørn besøger hende i Rødhus tæt ved Vesterhavet. Foto: Wikimedia Commons Lis Jensen Født i Uddannet socialrådgiver i Har arbejdet i flere Nordjyske SID-afdelinger, Snedker-Tømrerforbundet og Dansk El-forbund i Aalborg, FOA Aalborg og 3F Midtvendsyssel. Sad i EU-parlamentet fra 1994 til 1999 for Folkebevægelsen. Medlem af Forretningsudvalget i Folkebevægelsen fra Rød+Grøn oktober

4 finanslov Frederikshavn. Ringkøbing-skjern. Silkeborg. Indtryk fra lyttemøder og folkehøringer Store forventninger Holbæk. Fra Vestervig til Vesterbro har lokalafdelinger, aktivister og folketingsmedlemmer i den sidste tid lagt øre til de krav, som organisationer, bevægelser og folk på gader og vej ønsker at Enhedslisten slår et slag for i de kommende forhandlinger om finansloven. Rød+Grøn var med på en lytter i Hillerød, Valby og på Lyngsie Plads i Nordvest. Lole Møller, Rød+Grøn 4 Rød+Grøn oktober 2012 Siden valget er det gået slag i slag med reformer, der har betydet forringelser, som mange mærker på egen krop. Hvad skal jeg gøre? Jeg falder ud af dagpengesystemet til januar! Jeg er på supplerende dagpenge og står også til at ryge ud! Jeg har ikke brug for pisk og incitamenter, men tilbud om et reelt stykke arbejde. Eksemplerne på nedværdigende behandling er talrige. At blive mødt med mistillid efter mange år på arbejdsmarkedet æder sjæle op. Regnes du mon til de værdigt eller uværdigt trængende? De oplevelser var tydelige på Enhedslistens folkehøringer. Og der blev ikke givet meget ros til regeringens indsats for at redde dem, der er ved at falde ud af dagpengesystemet: Akutsamtaler og håndholdt indsats min bare... Derimod blev der sagt ja tak til jobgaranti og en kortere genoptjeningsret. Og vi blev mindet om at få ophævet varighedsbegrænsningen på sygedagpengene, og at forringelserne for fleksog skånejobberne skal fjernes. Grønne job og kollektiv trafik Der var også andre emner end arbejdsløshed, der fyldte på folkehøringerne: Hvornår mærker vi noget til den der kickstart? Hvorfor lægges der loft over anlægsinvesteringerne i kommunerne, når der både er planer, penge og behov for f.eks. energirenoveringer. I skal stille forslag om en grøn fond, der kan bevilge midler til bæredygtig omstilling. Sæt nedbrug, opbrug og genbrug på dagsordenen, i stedet for den evindelige snak om mere forbrug. Vi skal kæmpe for et grønt BNP og se at få taget et opgør med finansministerens blå regnemaskine! Der må investeres mere i den kollektive trafik. Den skal være billigere. Jeg stiller sgu ikke min firehjulstrækker, før der sker forbedringer. Få nu Helle til at skifte spor Forslagene er mange. To skoleelever ønsker en uafhængig elevrådgivning. En sygeplejerske ønsker sig flere sundhedscentre. Indret vandturbiner i kloaksystemet. På Lyngsie Plads modtager ti aktivister 109 forslag fra 56 deltagere i løbet af et par timer. Fra andre lyder opfordringen: Sørg nu for at få en aftale i hus. Det har de arbejdsløse og praktikpladssøgende brug for. I må ikke svigte. Enhedslisten er det eneste parti, der står for en retfærdig velfærdspolitik. Enhedslisten lover at bide sig fast i bordkanten under forhandlingerne og takker for tilliden. Men 12 folketingsmedlemmer skaber ingen sommer alene. Der skal også et folkeligt pres til udefra. Der skal larmes for at få en stokdøv regering til at lytte. Og som vi ved fra selveste Marianne Jelved, så øges kreativiteten lige inden tæppefald. Så måske regeringen i den situation kan finde løsninger og finansiering?

5 Regeringen må skifte spor Der er et emne, der overskygger alle andre ved Enhedslisten folkehøringer: De arbejdsløses vilkår. Men også jobskabelse og skattepolitik er også vigtige områder for de mange, der har deltaget folkehøringerne. Hvad for en lytteproces? Efter regeringen indgik en skatteaftale med højrefløjen, besluttede Enhedslisten at forberede finanslovsforhandlingerne ved at lytte til folk på gaden, til fagforeninger, interesseorganisationer og til medlemmer, udvalg og netværk. Formålet er at samle de krav og ideer, som kan få regeringen til at skifte spor. Det blev til regionale lyttemøder, til lokale folkehøringer på gaderne, til møder i lokalafdelinger, udvalg og netværk og til en masse breve fra faglige organisationer med forslag til os. Dette store materiale bliver nu sorteret og bearbejdet, og alle lokalafdelingerne modtager herefter en rapport. Kravene bliver indarbejdet i Enhedslistens udspil til finanslovsforhandlingerne, der begynder i oktober. Analysen af de mange forslag, vi har modtaget fra folkehøringerne, er foreløbig. Men der kan godt udledes nogle hovedtendenser. De arbejdsløses forhold Det altoverskyggende tema, som flest nævner, er de arbejdsløses vilkår. Det optager mange, at de arbejdsløse ikke lades i stikken. Det er helt klart, at arbejdsløshed ikke er et individuelt problem, som er selvforskyldt. Jobskabelse på andenpladsen Et andet stort emne i besvarelserne, er at skabe nye jobs. Der er en klar forventning om, at staten skal spille en klar rolle i at bekæmpe ledigheden. Nogle fremfører, at det skal ske gennem offentlige investeringer. Det går også igen, at der skal skabes jobs til de unge. Enkelte nævner grønne jobs. Skattepolitik er nummer tre Tema nummer tre er skattepolitikken. At de højeste indkomsterog firmaerne skal beskattes kraftigere. Skattepolitikken bør være socialt afbalanceret. Nogle synes, at momsen på sunde, økologiske madvarer bør sættes ned. og så alle de andre De øvrige temaer, der nævnes ved folkehøringerne, er udlændingepolitik, de udsatte grupper (f.eks. psykisk syge), offentlig transport og endelig strategi, hvor krav om at droppe de radikale og trække regeringen til venstre går igen. De indkomne svar fra både folkehøringer, lyttemøder, breve fra bevægelserne og fra medlemmerne skal analyseres nærmere. Og det er vigtigt at huske, at svarene ikke er nogen facitliste. Men der er dog meget klare ligheder mellem partiets politiske prioriteringer og de indkomne svar. Og der er mange gode konkrete forslag, der indgår i det fortsatte arbejde. Ikke kun til brug for de kommende finanslovsforhandlinger, men også i det generelle politiske arbejde. Valby. Rød+Grøn oktober

6 finanslov Foto: Maibritt Kerner Finansloven 2013 hårde forhandlinger forude Alle kræfter skal sættes ind, hvis det skal lykkes Enhedslisten at nå til enighed med regeringen om en finanslov for Rød+Grøn har spurgt finansordfører Frank Aaen, hvor de største udfordringer ligger. Enhedslistens hovedkrav Under de kommende finanslovforhandlinger vil Enhedslisten fremsætte idéer og krav på stort set alle politikområder. Nogle af de krav, der bliver helt centrale for Enhedslisten i de kommende finanslovsforhandlinger, er: En garanti for at ledige, der står til at miste deres dagpenge, enten tilbydes et job eller får lov at beholde deres dagpenge. Samtidig skal det være lettere at genoptjene retten til dagpenge. Indsatsen for at fremme grøn beskæftigelse skal være langt større. Velfærden skal have et løft for at kompensere for de nedskæringer og fyringer, der er gennemført i den offentlige sektor. 6 Rød+Grøn oktober 2012 Simon Halskov, Rød+Grøn Regeringens finanslovsforslag byder den offentlige vækst at stige mindre end bruttonationalproduktet. Hvad er Enhedslistens holdning til det? Det er vi lodret imod. Hvis kvaliteten af den offentlige service ikke skal falde bagud i samfundsudviklingen, skal velfærden som minimum vokse med samme hastighed som den samlede økonomi. Ellers vil vi på få år se, at den fælles velfærd bliver ringere sammenlignet med resten af samfundet. Alle de, der har råd, vil så købe en velfærd, de mener er op til standard. Desværre er regeringens udspil i år en nulvækst, som vi skal prøve at forbedre. Kommer Enhedslisten til at kræve andre markante forbedringer af regeringens finanslovsudspil end en redning af de mennesker, der står til at ryge ud af dagpengesystemet efter nytår? Enhedslisten har sat spørgsmålet om de ledige i centrum. Det er afgørende for rigtig mange mennesker. Men også flere praktikpladser og bedre forhold for fleksjobbere er vigtige spørgsmål. Dertil kommer en grøn jobplan, der både gør noget for beskæftigelsen og for miljøet. Vi ønsker at mobilisere penge fra pensionskasserne til det formål så har de også noget mere fornuftigt at placere pengene i i stedet for at låne penge til diktaturstater i Afrika. Hvad vi ellers skal kræve, har vi diskuteret på en række møder landet over og modtaget mange mails. De krav er vi ikke færdige med at sammenfatte endnu (per 18. september, red.).

7 Vigtige datoer 24. aug: Enhedslisten præsenterer udspillet Ret til tryghed ret til arbejde på partiets sommergruppemøde. 27. aug: Regeringen præsenterer sit finanslovsudspil. 3. sep: Venstre præsenterer sit finanslovsudspil. 5. sep: Enhedslistens lyttemøder og folkehøring afrundes. 5. sep: Finanslovskravene fra afdelinger, lyttemøder og folkehøring indsamles og analyseres. 8. sep: Enhedslistens hovedbestyrelse formulerer et forhandlingsmandat til Folketingsgruppen. Primo oktober: De egentlige finanslovsforhandlinger indledes. Medio november: Finanslovsaftalen skal være på plads, hvis den skal træde i kraft fra 1. januar Gør den ikke det, må Folketinget lave en midlertidig budgetlov, så økonomien ikke går i stå 1. januar. Enhedslistens hovedbestyrelse skal godkende en eventuel aftaletekst mellem regeringen og Enhedslisten, før Enhedslisten kan stemme for finansloven. Når finanslovsforhandlingerne går i gang, vil du kunne følge med på en temaside på Enhedslisten.dk. Finansloven hvordan kan det ende? Scenarie 1: Regeringen laver finanslov med Enhedslisten Dette scenarie er Enhedslistens foretrukne. Det kræver dog, at regeringen giver en række indrømmelser, som kan gøre regeringens finanslovsudspil markant mere socialt afbalanceret. Og så kræver det, at der findes en løsning for de tusindvis af danskere, der står til at ryge ud af dagpengesystemet efter nytår og dermed risikerer at stå uden forsørgelsesgrundlag. Enhedslisten forslår en jobgaranti, så alle, der er ved at miste deres dagpenge, tilbydes et job eller alternativt en uddannelse af ét års varighed. Garantien skal være individuel, og den enkelte ledige skal bevare sin dagpengeret, hvis jobcentret ikke kan komme med et tilbud til netop ham eller hende. Scenarie 2: Vil regeringens finanslovsudspil ikke være at foretrække frem for et folketingsvalg, der bringer højrefløjen til magten, med en endnu grimmere finanslov til følge? Det er regeringens valg, om den vil foretrække et valg. Enhedslisten har med flere aftaler vist, at det er muligt at lave aftaler med os. Og det var regeringens valg at lave en skatteaftale med V og K. Vil regeringens leve op til dens valgløfter, kan det kun blive med Enhedslisten. Hvad gør Enhedslisten for at forhindre, at regeringen bare forhandler med os for at lokke Venstre til forhandlingsbordet? Vi har desværre ikke mulighed for at forhindre regeringen i at lave dumheder. Det har den gjort flere gange på det år, den har været ved magten. Men vi kan sige, at Enhedslisten forhandler for at nå en aftale og hvis regeringen, som med skatteaftalen, til sidst vælger Venstre, så bliver det helt klart regeringens valg ikke fordi der ikke kan laves en aftale med os. Kan vi overhovedet nå derhen, hvor finansloven 2013 lever op til Enhedslistens ideal om for den mindste forbedring, imod den mindste forringelse? Vores udgangspunkt er som altid, at vi ikke stemmer for forringelser for almindelige mennesker og miljø. Skal Enhedslisten stemme for en aftale om Finansloven 2013, skal den helt klart være så god, at vores hovedbestyrelse kan stå inde for den. Det er en af de gode ting ved Enhedslisten: Baglandet skal sige OK til alle væsentlige aftaler. Regeringen laver finanslov med Venstre Først ville Venstre under ingen omstændigheder hjælpe regeringen med at lave finanslov, men nu vil de angiveligt gerne lave en aftale med regeringen, hvis den bliver blå nok. Man ved altså ikke, hvor man har Venstre men som vi lærte af skatteaftalen, kan Løkke godt finde på at slå til, hvis det trækker op til en aftale med os, så intet kan udelukkes. I Venstres eget finanslovsudspil bliver der skåret ned på både kontanthjælp og ulandsbistand og samtidig uddelt fire milliarder kroner i skattelettelser. Så et kompromis mellem regeringens finanslovsudspil, som indeholder en minimal offentlig vækst og en alt for lille jobskabelse (hvor ledigheden vil gå fra i år til næste år), og Venstres udspil, hvor de dårligst stillede i både indland og udland skal betale for skattelettelser, er alt andet end et ønskeligt scenarie. Scenarie 3: Regeringen kan ikke blive enig med nogen og må udskrive valg Dette kan blive konsekvensen, hvis regeringen spiller højt spil og kun vil ændre kommaer i deres eget sparebudget for For oppositionen er dette selvsagt drømmescenariet, da alle meningsmålinger giver højrefløjen en overlegen valgsejr og dermed også nøglerne til regeringskontorerne. Samtidig er det dog også det mest usandsynlige udfald, da regeringen må formodes at løsne op på deres krav, hvis alternativet er, at de vælter, taber regeringsmagten og at S og SF indkasserer historisk dårlige valgresultater. Rød+Grøn oktober

8 fattigdom Der må være en grænse Enhedslisten vil have fattigdomsdebatten tilbage på dagsordenen. Partiet barsler derfor med et nyt fattigdomsudspil og et forslag til fastlæggelse af en fattigdomsgrænse. I oktober afholder Enhedslisten desuden en stor høring i Folketinget om fattigdom. Camilla Tved, social- og sundhedspolitisk medarbejder Grænserne for, hvordan man blandt medier og politikere kan tale om arbejdsløse, socialt udsatte og mennesker på overførselsindkomster, har rykket sig kraftigt det sidste års tid. Carina-debatten gav stødet til en bred mistænkeliggørelse af disse grupper. Det skal der gøres noget ved. Derfor har Enhedslistens socialordfører Finn Sørensen taget initiativ til en arbejdsgruppe, der foråret og sommeren igennem har forberedt et fattigdomsudspil, en høring og andre initiativer. Vi skal have fokus tilbage på, at vi i Danmark har voksende problemer med fattigdom i alle aldersgrupper, en fattigdom der bl.a. er beskrevet i Ugebrevet A4 s artikel Dyb fattigdom rammer flere danskere (A ). Her belyses det, hvordan et voksende antal danskere må spare på mad, medicin, tøj, transport og sociale aktiviteter for at få budgettet til at hænge sammen. Pres på regeringen Regeringen skal holdes fast på dens egen målsætning om at 8 Rød+Grøn oktober 2012 mindske ulighed og fattigdom, og at synliggøre den modsætning, der er mellem denne målsætning og den faktiske økonomiske politik. Både skattereformen og reformen af førtidspension og fleksjob fører til større ulighed og flere fattige. Det samme er konsekvensen af forringelserne af efterløn og dagpenge, sammenholdt med kontanthjælpsreglerne, som gør, at der vil komme mange flere tusinde i de kommende år, som står uden forsørgelsesgrundlag. Og så handler det selvfølgelig også om at lægge pres på i finanslovsforhandlingerne, så vi får taget hul på afskaffelsen af de resterende fattigdomsydelser herunder ungeydelsen, ægtefælleafhængighed og brøkpension og får ændret reglerne for gældsinddrivelse og sanktioner mod kontanthjælpsmodtagere. Fattigdom er et politisk valg Fattigdom er aldrig et valg for det enkelte menneske men derimod en konsekvens af politiske prioriteringer fra regeringens side. Det er altså ikke en naturlov, at der eksisterer social og økonomisk ulighed i et samfund; groft sagt Et voksende antal danskere må spare på bl.a. mad, medicin og tøj for at få budgettet til at hænge sammen. Foto: Artdeal11

9 Medierne fokuserer oftest på fattigdom blandt udsatte grupper som hjemløse. Eksperter definerer imidlertid også fattigdom som afsavn, udelukkelse fra sociale arrangementer, oversygelighed og overdødelighed.. Foto: istock er det et spørgsmål om at vælge, om det skal være der eller ej. I medierne fokuseres der ofte på fattigdom hos socialt udsatte grupper som hjemløse, men eftersom fattigdom af eksperter defineres som et spørgsmål om afsavn, udelukkelse fra sociale arrangementer og netværk, manglende social mobilitet, overdødelighed og oversygelighed som følge af ulighed i sundhed mv., så er der reelt tale om en langt bredere gruppe mennesker på mindsteløn, enlige forsørgere, mennesker på de laveste sociale ydelser, ældre uden supplerende pensioner, gældsudsatte, langtidssygemeldte med flere. Grænse for fattigdom Regeringsgrundlaget siger, at vi skal have en officiel fattigdomsgrænse, hvad Danmark i modsætning til mange andre lande ikke har. Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som i marts 2013 vil komme med sit bud. Enhedslisten præsenterer sit forslag den 26. oktober, hvor partiet har arrangeret en stor høring om fattigdom. Enhedslistens forslag til en fattigdomsgrænse er inspireret af det oplæg, som i 2010 blev udarbejdet af en lang række organisationer (bl.a. LO, Casa, Rådet for Socialt Udsatte og Dansk Socialrådgiverforening). En grænse løser selvsagt ingen problemer i sig selv, men det er et nødvendigt redskab til at dokumentere udviklingen og til at fastlægge de konkrete initiativer som regering, regioner og kommuner skal tage, for at modvirke fattigdom. Høring skyder offensiv i gang Enhedslistens offensiv mod fattigdom skydes i gang med høringen den 26. oktober. Høringen vil blive afholdt i Fællessalen på Christiansborg med deltagelse af bl.a. beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, som er inviteret for at give sit bud på en beskæftigelsespolitik, der kan understøtte regeringsgrundlagets målsætning om at mindske ulighed. I samme panelrunde vil også repræsentanter fra LO og Dansk Arbejdsgiverforening deltage. Jan Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte og Lars Lydholm, Frelsens Hær, vil beylse konsekvenserne af fattigdom. Forskerne Finn Kenneth Hansen, CASA og Lektor Lene Nedergaard vil præsentere de kolde fakta. Høringen er åben for alle interesserede, og Enhedslisten håber på et stort fremmøde fra fagforeninger og andre interesseorganisationer, og ikke mindst fra medlemmerne. Rød+Grøn oktober

10 fattigdom Hatten af for de studerende At elever og studerende er dovne, forkælede og bruger al deres tid på fortovscafeer og deres penge på café latte er efterhånden blevet til en sandhed i den offentlige debat. Men alle, der har prøvet at leve af SU, ved godt, at når huslejen og studiebøgerne er betalt, er der ikke meget latte tilbage. Nu ser det ud til, at andre har fået øjnene op for virkeligheden. Rosa Lund, uddannelsesordfører, og Line Hjarsø, uddannelsespolitisk medarbejder Vi bør som samfund tage hatten af for, at de fleste klarer sig igennem. Det er ikke fair at kalde dem forkælede; hvis man ser logisk på det og fjerner følelserne fra debatten, er de studerende rent faktisk fattige. Sådan udtaler Nordea sig og punkterer således myten om de studerendes velbeslåenhed fra en noget uventet kant. For ifølge en undersøgelse, Nordea har lavet, er studerende fattige. De fleste studerende modtager kr. før skat i SU, og Nordeas undersøgelse viser, at de bruger lidt over kr. på husleje, svarende til 60 procent af deres indtægt. I gennemsnit må de klare sig med et rådighedsbeløb på ca kroner. Med andre ord, der er ikke meget tilbage til mad, studiebøger, transport, internet, medicin, tandlæge og forsikring, når huslejen er betalt. Hertil kommer, at mere end studerende pt. mangler et sted at bo og mange risikerer at ende med en tårnhøj husleje. Tid til fordybelse Mens uddannelsesminister Morten Østergaard kommenterer på Nordeas udmeldinger ved at sige, at studerende med fornuft kan arbejde op til 15 timer om ugen, så fortæller levevilkårsordfører i Danske Studerendes Fællesråd Anne Marie Larsen, at mange overvejer at droppe deres uddannelse og finde ufaglært arbejde, så der er råd til huslejen. I Enhedslisten mener vi ikke, at studerende skal arbejde mere, for det går ud over deres uddannelse. Vi mener heller ikke, at de skal droppe deres uddannelse, for det går ud over både deres og samfundets fremtidige muligheder. Til gengæld vil vi gerne give de studerende bedre levevilkår, så de kan fordybe sig i deres uddannelser. Det handler ikke om, at studerende skal have råd til varm skummet mælk med en slat kaffe i, eller at de skal bo i kæmpe ejerlejligheder. Det handler om, at alle, uanset baggrund, skal have mulighed for at tage en uddannelse. Mors og fars penge En undersøgelse foretaget af Ungdommens Analyseenhed i 2010 viser, at de fleste studerende modtager et bidrag fra deres forældre, og at de studerende faktisk ikke ville kunne klare sig uden denne hjælp. Det er et stort problem, for det skal ikke være afhængigt af mors og fars pengepung og tilfældige bolighajer, om man kan komme gennem konstruktøruddannelsen eller lægestudiet. Hvis udannelsessystemet skal skabe mere lighed i samfundet, skal det være åbent for alle, også dem der ikke er født med en guldske i munden. Og her er det ikke kun selve uddannelsen, der betyder noget i forhold til at bryde den negative sociale arv. Levevilkårene gør i den grad også. Mere SU og bedre vilkår I Enhedslisten tager vi derfor hatten af for de studerende og gør vores bedste for at forbedre deres hverdag. Bl.a. foreslår vi, at SU en hæves med 1000 kroner om måneden, at de studerende skal kunne trække udgifter til bøger og undervisningsmaterialer fra i skat, at der bliver gratis adgang til E-bøger, at obligatoriske studiestartsforløb gøres gratis, at de studerende kan tage et statsgaranteret studiestartslån og at kommunerne skal have bedre mulighed for at bygge ungdomsog studieboliger. Står det til Enhedslisten, skal de studerende have tid og råd til at koncentrere sig om deres studier, i stedet for at være afhængige af at arbejde og tjene penge for at supplere den sparsomme SU. Foto: utbilding.se 10 Rød+Grøn oktober 2012

11 rød kultur Foto: Mette Kramer Kristensen 40 år med tryk på Eks-Skolens Trykkeri fejrer 40 år med fælleseje og basisdemokrati. Filip Soos, Nørrebro Blågård Eks-Skolens Trykkeri Det begyndte som et eksperiment for fire årtier siden. Dengang blev der læst Marx og Mao højt på fællesmøderne, og de ansatte vekslede mellem produktion og kunstnerisk skaben. I dag er alle ansatte faguddannede og arbejder fuld tid i produktionen. Men trykkeriet er stadig ejet af medarbejderne selv og drevet demokratisk. Eks-Skolens Trykkeri blev skabt i 1972, da Den Eksperimenterende Kunstskole overtog et konkursramt trykkeri. De ville skabe et konkret sted, hvor det ny samfund kunne udvikles i et slags praktisk laboratorium, som Bjørn Eks-Skolens Trykkeri er organiseret som et anpartsselskab med kollektivt ejerskab. Alle anparter er således ejet af medarbejderforeningen. Nye medarbejdere bliver automatisk del af foreningen. Alle ansatte er medlemmer af HK. Virksomheden er medlem af både den konventionelle arbejdsgiverforening De Grafiske og Kooperationen, der organiserer kollektivt ejede virksomheder. Lønnen er lige for alle og fastsættes efter branchens gennemsnit. Se mere på hvor du også kan læse Bjørn Nørgaards festtale. Nørgaard sagde det i sin tale til jubilæet forleden. Professoren var dengang med blandt de kunstnere, der købte konkursboet og dannede Eks-Skolens Trykkeri. I mellemtiden har nye kræfter taget over. Ø er fast kunde Man kan jo dårligt kalde det et eksperiment mere, når trykkeriet er 40 år gammelt. Det viste sig jo at være bæredygtigt, siger Mai-Britt Olsen, som med 28 år på Eks-Skolens Trykkeri er den ansatte, der har været længst i firmaet. Hun er desuden valgt til direktør, men det er en ren juridisk formsag. Trykkeriet har ikke nogen chef. Produktionen koordineres af kollegerne i fællesskab. Den kooperative virksomhed trykker for en række røde fagforeninger, græsrødder og bevægelser. Herunder Enhedslisten, der har været kunde, siden partiet blev stiftet. Kundelisten er dog langtfra kun skrevet i rødt. Forretningen drives på markedsvilkår. Ordrebogen favner også almindelige private virksomheder og offentlige myndigheder. Ejerskab giver tryghed Forretningen skal løbe rundt, men overskud er ikke et mål i sig selv på Eks-Skolens Trykkeri. Fastholdelse, ordentlig løn og gode arbejdsforhold kommer først. Det giver tryghed, at vi selv styrer vores virksomhed. Der er ikke nogen, der kommer og siger, nu gør I sådan og sådan. Omvendt er du også nødt til at tage ansvar, siger Mai-Britt Olsen. Selvom alle medarbejdere skal kunne forstå et regnskab, så handler fællesskabet om at se ud over tallene. I dagligdagen tror jeg ikke, der er så stor forskel mellem os og andre trykkerier. Vi skal jo producere for at leve. Det er leveringsdatoen, der bestemmer. Forskellen er, at man i en traditionel virksomhed kun evaluerer på bundlinjen. Vi evaluerer også på miljø, samarbejde og det psykiske arbejdsmiljø, siger Mai-Britt Olsen. Rød+Grøn oktober

12 Internationalt EU vil styre Danmarks budget En ny EU-finansunion er på tegnebrættet. EU-præsident Herman von Rompuy præsenterede for nyligt et oplæg til debat og en ramme for Finansunionen, der kan det få vidtrækkende konsekvenser for medlemslandenes mulighed for at føre selvstændig skatte- og arbejdsmarkedspolitik. Eva Milsted, EU-politisk medarbejder EU-præsidentens oplæg til debat om en ny finansunion, som er lavet i samarbejde med EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank, og eurogruppens finansministre ligger inden for fire kategorier, hvor man vil have styrket EU s kompetence. En fælles finansiel ramme, budgetramme, økonomisk politisk ramme og endelig en styrket demokratisk legitimitet. Det er altså indenfor disse fire områder, at EU vil have medlemslandene til at føre en fælles politik. 12 Rød+Grøn oktober 2012 Den fælles finansielle ramme omfatter hovedsaligt retningslinjer, der også er dækket af bankunionen. Den fælles budgetramme omhandler de budgetmæssige begrænsninger, som Danmark, i hvert fald delvist, har tilsluttet sig gennem Finanspagten og implementeret gennem den nyligt vedtagne budgetlov. Krav om arbejdsmarkedsreformer I forhold til den øgede demokratiske legitimitet er det meget sparsomt med informationer om, hvordan det skal opnås. Med den fælles økonomisk politiske ramme vil EU fremover have lov til at styre centrale politikområder som skat og arbejdsmarked. Udgangspunktet er, at medlemslandene skal undgå uholdbare politikker, som skader konkurrenceevnen i EU, hvorfor kommissionen skal have mulighed for at sanktionere lande, der ikke fører en politik, der kan accepteres i Bruxelles. Argumentation er, at en effektiv økonomisk og monetær union kræver stærkere konvergens og koordinering af eksempelvis arbejdsmarked. Her ønsker EU ikke overraskende en mere mobil arbejdsstyrke, hvilket vil sige, at arbejdstagere i fremtiden skal flytte endnu længere efter arbejde ikke bare inden for nationale grænser, men i hele EU. Lønmodtagerne skal betale Et andet ønske fra EU er regulering af lønningerne. Også her skal der harmoniseres på tværs af grænserne, og lavere lønninger skal gøre Europa mere konkurrencedygtigt. I dag kan EU-kommissionen lave henstillinger til et medlemsland om den slags arbejdsmarkedsreformer, men ikke gennemtvinge dem. Det skal der nu laves om på. De danske lønninger ligger stadig et pænt stykke over gennemsnittet i EU, og en harmonisering vil derfor gå ud over de danske lønmodtagere, der kan se frem til en markant lønnedgang. Hele den danske arbejdsmarkedsmodel står desuden for skud. Hvis arbejdsmarkedets parter ikke længere kan forhandle lønog arbejdsvilkår på baggrund af det styrkeforhold, der eksisterer i en given branche, er der ikke meget tilbage af den danske model. Og taberne bliver ikke arbejdsgiverne. Endelig er der spørgsmålet om skat. Her er et af debatspørgsmålene, om principperne i Europlus-

13 EU s præsident Rompuy lægger op til debat om en finanspolitisk union, der i følge EU-toppen skal begrave landenes selvstændige skatte- og arbejdsmarkedspolitik. Foto: President of the European Council pagten skal gøres mere bindende. Rompuy henviser bl.a. til en koordineret sænkelse af skatten på arbejde og harmonisering af selskabsskatten i alle medlemslande. Velfærden er på spil Hvis det bliver virkelighed i Danmark, kan det få omfattende konsekvenser for daginstitutioner, pensioner, sundhedsvæsen og i det hele taget for muligheden for at føre en nogenlunde social skattepolitik. Finansunionen skal debatteres videre i løbet af efteråret, og udfaldet bliver afgørende for EU s fremtid. Ikke bare for befolkningerne i eurozonelandene og de ikke-eurolande, der vælger at gå med, men også for de øvrige EUlande, der allerede i dag er så forbundne af det indre marked, at de ikke kan undgå at blive påvirkede af den økonomiske politik, der føres i resten af EU. Bankunion vil svække kontrol Under pomp og pragt, og taler om stram regulering af finanssektoren, har EU-kommissionens formand Barroso fremlagt et forslag til en ny Bankunion. Reelt vil forslaget dog udhule den demokratiske kontrol med banktilsynet og slække på kravene til bankerne. Enhedslisten kræver strammere regulering og handling fra regeringen. Eva Milsted, EU-politisk medarbejder Overalt i Europa er der behov for og ønske om en opstramning af finanssektoren, og den nye bankunion præsenteres derfor også som noget sådan selvom det desværre er langt fra sandheden. Godt nok skabes der et fælles europæisk banktilsyn, men reglerne er dårligere end de regler, der eksisterede inden finanskrisen. Det fælles europæiske banktilsyn vil nemlig basere sig på det såkaldte Kapitalkravsdirektiv, som er ved at blive færdigbehandlet i Bruxelles. Direktivet vil betyde, at Danmark og alle andre EU-lande bliver underlagt et maksimumsloft på de krav, man må stille til bankerne. Frie tøjler til spekulanterne Kapitalkravsdirektivet indeholder ganske vist nye krav til bankerne, f.eks. i forhold til, hvor mange gange de må udlåne deres egen kapitalbeholdning, men her er loftet sat så højt, at det absolut ingen effekt vil have. Faktisk ville Lehman Brothers, hvis konkurs udløste finanskrisen, blive kategoriseret som en sund forretning, da de kun udlånte deres kapitalbeholdning 31 gange, mens man i de nye EU-regler må have sine penge ude at svømme hele 33 gange. På andre områder er de nye regler decideret ringere end de gamle, f.eks. skal bankerne fremover selv vurdere, hvor sund deres forretning er og dermed hvilke kapitalkrav, de skal underlægges. Ingen national kontrol Ydermere vil det ikke længere være muligt for de nationale finanstilsyn at opstille regler for, hvordan bankernes økonomi skal vurderes. Og da der er tale om regler for EU s indre marked, har Danmark har ikke mulighed for at indføre bedre regler på området. I stedet oprettes et fælles banktilsyn, administreret af den Europæiske Centralbank, ECB. ECB s præsident, Mario Draghi, der tidligere har arbejdet for den kontroversielle finansgigant Goldman Sachs, får således beføjelser til at overvåge og sanktionere nationale banker uden indblanding fra de nationale finanstilsyn eller nogen form for effektiv demokratisk kontrol. Bankunionen lægger op til en fælleseuropæisk bankforsikring, finansieret af bankerne, som skal være med til at dække tab ved bankkrak. Det lyder jo godt, men det kapitalniveau, der lægges op til, er helt utilstrækkeligt, hvis en af de store banker kommer i problemer. Dermed vil regningen endnu engang blive lagt på skatteyderne. Enhedslisten ser rødt Udkastet fra EU-kommissionen har fået Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen, helt op i det røde felt. Det er grotesk, hvis de nye regler faktisk ender med at være dårligere end de gamle. På den måde har vi ingen chance for at hindre en fremtidig finanskrise. EU s ledere har gang i et politisk svigt af store dimensioner, siger Nikolaj Villumsen. Enhedslistens ordfører føler sig snydt, da Folketingets Europaudvalg var blevet lovet en skrappere finansielregulering. Vi har brug for strammere kontrol af finanssektoren for at undgå fremtidige finanskriser. Det ikke er i orden, hvis regeringen løber fra løfter til Folketinget og lader som om alting er i sin skønneste orden, understreger Nikolaj Villumsen, der har kaldt økonomiministeren i samråd for få regeringen til at stoppe udhulingen af de regler, der i forvejen er helt utilstrækkelige. Hvis EU s bankunion realiseres, må vi vinke farvel til den nationale kontrol med bankerne. I stedet vil det være op til ECB s Mario Draghi at vurdere bankernes økonomi. Foto: European Parliament Rød+Grøn oktober

14 Internationalt Mobilisering mod nedskæringspolitik I hele Europa oplever befolkninger i øjeblikket massive offentlige nedskæringer. Det skal der laves om på. Derfor mobiliserer europæiske græsrødder nu til modoffensiv i Firenze til november. Tobias Clausen, Rød+Grøn Over hele Europa gennemføres der i øjeblikket massive nedskæringer i den offentlige velfærd. Den nyliberale politik er igen på offensiven, denne gang i skyggen af den værste krise i over 80 år. Det kræver en ny modoffensiv fra venstrefløjen. Derfor har italienske græsrødder under navnet Firenze taget teten op og indkaldt til stor samling i Firenze i Italien den november. Ideen er at samle sociale bevægelser, aktivist-netværk, fagbevægelsen, NGO er, klimabevægelser, venstrefløjsgrupper, anti-racister mv. fra hele Europa, for at koordinere fælles protester, kampagner og mobiliseringer på europæiske niveau, imod den førte krisepolitik. Genstart af Europas Sociale Forum Firenze var også byen, der i november 2002 var vært for det allerførste Europas Sociale Forum, som dengang tiltrak deltagere og som sluttede med en demonstration med op mod en million mennesker. Europas Sociale Forum er udsprunget af den såkaldte globaliseringsbevægelse, der for alvor fik vind i sejlene, da det i Seattle i 1999 lykkedes for demonstranter at stoppe et WTOtopmøde og dermed sætte spørgsmålet om global retfærdighed på den internationale dagsorden. Siden 2002 er Europas Sociale Forum blevet afholdt i alt seks gange, men desværre med et svindende deltagertal de seneste år. I anledning af tiåret for bevægelsen, og i lyset af finanskrisen, vil man derfor nu forsøge at genstarte initiativet med fornyet styrke. Det sker i en tid, hvor de sociale konfrontationer tager til, og hvor de europæiske ledere intensiverer offensiven på velfærden og tager store skridt i retning mod et mere autoritært og teknokratisk Europa. Behovet for solidaritet på tværs af grænserne og koordinering, og samling på den europæiske venstrefløj, er derfor ikke blevet mindre. Modoffensiven mod nedskæringspolitikken starter i Firenze den november! Deltag i kampen for et andet Europa! Store dele af den europæiske venstrefløj mobiliserer i øjeblikket til Firenze 10+10, og man forventer derfor et massivt fremmøde. Kunne du tænke dig at deltage i kampen for et andet Europa, og bruge fire dage på erfaringsudveskling, diskussioner og koordinering af fælles protester og kampagner på europæiske plan, så skulle du tag og deltage. Enhedslisten mobiliserer sammen med SUF til Firenze Der arbejdes på at planlægge fælles transport. Der er mulighed for økonomisk støtte til deltagelse. For yderligere information omkring deltagelse, skriv til tobias_clausen@hotmail.com. Du kan læse mere om Firenze10+10 på Europas Sociale Forum Europas Sociale Forum er den europæisk version af World Social Forum, der udsprang af den såkaldte globaliseringsbevægelse. Det er et forum, hvor sociale bevægelser, fagforeninger, NGO er, anti-racister, miljøbevægelser, aktivist-netværk, venstrefløjsgrupper mv. kan mødes og diskutere temaer knyttet til større europæiske og globale spørgsmål, med henblik på at koordinere kampagner og fælles protester, udveksle ideer og udvikle strategier. I november genstartes Europas Sociale Forum i Firenze. Her ses bevægelsen i Istanbul i Foto: Wikimedia 14 Rød+Grøn oktober 2012

15 Jamal Juma og Christian Juhl i København. De to har også mødtes på Vestbredden for at koordinere deres indsats mod opførelsen af den israelske mur, der gør en palæstinensisk stat til en umulighed. Foto: Rød+Grøn. Aktivistbesøg fra Palæstina Jamal Juma fra Stop Muren-initiativet var på besøg i Danmark. Han fortalte om udbygningen af den israelske mur, der gør livet og fremtiden for et sammenhængende Palæstina umuligt. Linda Hansen, Rød+Grøn Jamal Juma taler meget, og han fastholder blikket hos den, han taler med for at sikre sig, at hans budskab er forstået: At palæstinenserne lider, og at det har konsekvenser, hvis vi ikke handler. Jamal fortæller, at der opføres industrielle komplekser langs den høje israelske mur, der skærer igennem de palæstinensiske selvstyreområder. I Tulkarem f.eks. er der en række kemifabrikker. Her fortæller Jamal en af den slags historier, der er komplet absurd og sørgeligt udbredt i Palæstina. For kemikomplekset ved Tulkarem forurener. Også i en grad, så det kan være alvorligt sundhedsskadeligt. Fabrikken har derfor fået påbud af de israelske myndigheder om at lukke ned for produktionen, når vinden blæser røg i retning af bebyggede områder. Dem på den israelske side, vel at mærke. Driver røgen ind til palæstinenserne, er det bare ærgerligt. Udnyttet som arbejdskraft Oprettelsen af muren og de industrielle zoner langs den, betyder, at det næsten er umuligt at forestille sig en fremtid for en palæstinensisk stat. Når du opretter denne type fabrikker, samtidig med at du fratager folk adgangen til ressourcer, der kunne gøre den selvstændige og selvforsynende, så skaber du industriarbejdspladser til palæstinenserne, som gør alle dybt afhængige. Det var det, der skete i Gaza. Her kontrollerer Israel alt. Mad, strøm, vand, og de kan lukke for det hele. Det eneste palæstinenserne får ud af disse industrizoner er at blive udnyttet som arbejdskraft. Det er israelsk knowhow, der bruges, og varerne eksporteres gennem Israel. Der skabes ingen mulighed for, at palæstinensere kan handle med resten af verden. Vi er kun arbejdskraft. Jamal peger på, at progressive kræfter kan hjælpe palæstinenserne ved at pege på disse problemer og arbejde mod at begunstige Israel, som f.eks. EU gør det, når Israel gøres til en særlig samarbejdspartner for alle EUlande. Boykot G4S Et andet område, hvor progressive kræfter kan hjælpe palæstinenserne med at opnå rimelige levevilkår, er ved at boykotte udvalgte virksomheder. Jamal peger på G4S. I Danmark varetager de blandt andet sikkerhedsog vagtopgaver. Enhedslisten har bl.a. arbejdet for en boykot af G4S i Københavns Borgerrepræsentation. Hamal Juma siger: G4S er et af de primære firmaer, som israelerne benytter i de besatte områder. Det er vigtigt at lægge pres på dem. Det er rædselsfuldt arbejde, de udfører. Forestil dig det her firma, der understøtter fængsler, hvor der ikke sidder kriminelle, men tilfældige personer, der er anholdt. Jamal har selv erfaringer med den form for anholdelser. Han blev løsladt efter internationalt pres fra bl.a. Amnesty International efter at have tilbragt et år i fængsel. Jamal Juma og udenrigsordfører Christian Juhl aftalte at fortsætte deres samarbejde, inden Jamal hastede videre til næste møde på hans korte besøg i Danmark. Rød+Grøn oktober

16 rundt i landet Ræverødt budgetforlig i Kbh. Mens Enhedslistens byrødder kæmpede mod kommunale nedskæringer rundt om i landet, lykkedes det for Enhedslisten i København at lave en solidarisk og grøn aftale om Københavns budget for Simon Halskov, Rød+Grøn Budgetaftalen betyder øget lighed, flere jobs og et grønnere København. Dette på trods af, at rammerne for Københavns budget var fastsat af regeringen og var meget snævre. Prioriteringerne og forhandlingerne har været hårde, men er endt med klare solidariske løsninger og det rødeste budget i mange år. Mere hjælp til fattige og psykisk syge Vi er super glade for de resultater, vi har opnået. Det var en selvstændig pointe for os at vise, at det godt kan lykkes at få S, SF og Radikale til at føre ordentlig politik også selvom rammerne er stramme. Vi håber deres partifæller på Christiansborg vil skæve lidt til rådhuset, når forhandlingerne om finansloven for alvorlig går i gang, siger Rikke Lauritzen, der er Enhedslistens gruppeformand i København. Budgetaftalen betyder, at de Øvrige Ø-aftryk på Kbhs budget Ungdomshuset får fortsat støtte fattigste københavnere får et løft. Blandt andet igangsættes en massiv opsøgende indsats og rådgivning for at forhindre, at folk sættes på gaden, hvis de ikke kan betale husleje. Indsatsen for psykisk syge københavnere får et løft, ungdomsklubber og daginstitutioner, der har mange udsatte børn og unge, får flere penge, flere fattige børn får gratis skolemad og det gøres lidt lettere at få ydelser fra socialforvaltningen. Derudover bygges der mange flere almene billige boliger blandt andet til unge. Der afsættes 140 mio. kr. til almene boliger, og ungdomsboligstoppet fra 1995 ophæves med bygningen af 145 nye almene ungdomsboliger. Massive klimainvesteringer Budgetaftalen betyder flere jobs, blandt andet gennem udbygninger og renoveringer af skoler, herberg og kvindecentre. Små kreative erhverv får bedre muligheder for at udvikle sig, og der kommer en øget indsats for at skaffe Kommunen indkalder til en konference for at sætte legalisering af hash på dagsordenen Stofmisbrugerne får en ekstra fixelance på Vesterbro Sjællandsgade Bad bliver genåbnet, efter det blev lukket af bl.a. Socialdemokraterne og SF i 2010 Der afsættes penge til forsøg med lektiefri skoler Ordningen med socialrådgivere i daginstitutioner fortsætter Istedgade renoveres og fredeliggøres Der kommer flere nye cykelstier, bl.a. på Gasværksvej Christianshavns Torv renoveres for fem millioner kroner Budgetaftalen vil gøre København grønnere, bl.a. i kraft af massive klimainvesteringer og endnu bedre cykelforhold. Foto: Slurve flere langtidsledige i job herunder særligt fokus på de dagspengemodtagere, der er ved at falde ud af dagpengesystemet. Budgetaftalen betyder et grønnere København, med massive klimainvesteringer og udvidelse og forbedringer af cyklisternes forhold. Resultatet godkendt enstemmigt Enhedslisten har også sikret, at de midler, som folketingsgruppen skaffede til normeringer i daginstitutionerne, også blev brugt hertil, hvilket desværre ikke er tilfældet i mange andre kommuner. I København går pengene endda særligt til de institutioner der har flest udsatte børn. Træerne vokser naturligvis ikke ind i himlen, og der er stadig mange udfordringer i København, fastslår Rikke Lauritzen. Alligevel mener hun, at budgetaftalen er et klart skridt i den solidariske retning. Aftalen viser, at man kan bekæmpe krisen ved at øge ligheden og investere i jobs, og den fremviser et alternativ til skattelettelser til de velhavende og forringelser for de svage. Enhedslistens Københavnsbestyrelse har været tæt tilknyttet forhandlingerne og godkendte forhandlingsresultatet enstemmigt. Læs mere om budgetaftalen på kbh.enhedslisten.dk. 16 Rød+Grøn oktober 2012

17 HOVEDBESTYRELSEN Provinskontor i Odense Ærø opretter underafdeling Regionerne forbereder valg af kandidater Ved regionsrådsvalget i 2013 er det sandsynligt, at Enhedslisten opnår valg i alle regioner. Derfor bliver der nu lagt planer for, hvordan kandidaterne bliver valgt. I Region Syddanmark vælges top- 5 på en ekstraordinær generalforsamling den 24. november. Her kan alle medlemmer møde frem, stille op og være med til at sammensætte kandidatlisten. Der startes et nyt provinskontor op i Odense. Kommunalvalgsmedarbejder Jesper Kiel skifter arbejdssted fra København til Odense, og der skal ansættes yderligere en organisationssekretær med base i provinskontoret fra 1. november. Provinskontoret rykker ind i Enhedslisten Odenses lokaler i Absalonsgade 26. De nu ni medlemmer på Ærø har startet en underafdeling af Svendborg-afdelingen. Der er gang i overvejelser om at opstille til kommunalvalget, og der arbejdes på forskellige lokale initiativer. Som underafdeling er Ærø tilknyttet Svendborg med mulighed for at deltage i medlemsmøder og andre aktiviteter. Men afstanden er stor, halvanden times tid hver vej, så en egentlig afdeling overvejes fortsat. I Region Hovedstaden, hvor der er god chance for at få valgt flere pladser i regionsrådet, lægger man op til at gennemføre en vejledende urafstemning samtidigt med urafstemning om folketingskandidater i foråret. Midtjylland vælger kandidater i april på repræsentantskabsmøde. Nordjylland vedtager procedure på deres generalforsamling den 29. september. Konfliktmægling i Enhedslisten Mennesker mødes og sød musik, dialog og aktivitet opstår. Men nogle gange opstår der i stedet personkonflikter også i Enhedslisten. Derfor laver vi nu en lille gruppe, der vil arbejde med konfliktløsning i praksis. Dels som en del af den uddannelse, Enhedslisten tilbyder kontaktpersoner og afdelingsbestyrelser. Dels til hjælpe afdelinger, som er kørt fast i personkonflikter. Hvis du har teoretisk viden eller praktisk erfaring med konfliktløsning og lyst til at være med, så kontakt Pia Boisen - boisen@gl.org eller tlf Hovedbestyrelsen holdt den 8-9. september igen et to-dages møde for at nå opgaverne. Forventningerne til Enhedslistens deltagelse i finanslovsforhandlinger er store. Ikke mindst fra de mange tusinde, der står til at ryge ud af dagpengesystemet, hvis politikerne ikke skaffer de nødvendige jobs eller ændrer reglerne. Finanslov og principprogram Hovedbestyrelsen kom via et grundigt gruppearbejde frem til et foreløbigt forhandlingsmandat til folketingsgruppen. Mandatet er fortroligt, men sagt mellem os to, så indeholder mandatet krav om at bekæmpe arbejdsløshed og arbejde for at sikre flere grønne arbejdspladser. Der ligger en meget konkret opgave med at sikre, at ingen falder ud af dagpengesystemet fra nytår. Løsningen kan Enhedslistens 12 folketingsmedlemmer bedst opnå, hvis vores medlemmer aktivt deltager i vores medlemskampagne Ret til tryghed Ret til arbejde. En del af den kampagne kan være at mobilisere til demonstration ved folketingets åbning den 2. oktober. Hovedbestyrelsen kommer på sine kommende møder til at forholde sig til resultaterne af finanslovsforhandlingerne. Forhandlingerne bliver svære, fordi regeringens udspil kun rummer en realvækst på 0,1 % i det offentlige forbrug. Ydermere er det som at putte gift i kaffen til forhandlingerne, når regeringen vil droppe resultater fra sidste års finanslov, bl.a. 500 mio. til energirenovering. Hvis regeringen ikke overlever finanslovsforhandlingerne, har Hovedbestyrelsen nu vedtaget et budget og plan C for en hurtig valgkamp. Nye pressefotos er taget, og vi er klar til finanslov og valgkamp. Hovedbestyrelsen vedtog udtalelsen: Finansloven skal gøres solidarisk. Læs den på hjemmesiden. Årsmødet 2012 besluttede både, at der skal udarbejdes et nyt program, og at der skal ske en ajourføring af principprogrammet. Målet er et debatoplæg, som kan behandles på årsmødet i Hovedbestyrelsen har nedsat en skrivegruppe, og planen for skriveprocesserne afklares på næste hovedbestyrelsesmøde. Ønsket om et nyt program var udbredt, og længden kan være væsentlig kortere uden at smide vedtagen politik ud med badevandet. Principprogrammet skal gerne give læseren en opfattelse af, at det solidariske, socialistiske samfund, vi vil skabe, er bedre end det nuværende kapitalistiske. Og så besluttede vi også at starte debatten om, hvorvidt Enhedslisten skal stille op til EU-parlamentsvalget i Alle var enige om, at formålet er at nå frem til, hvordan vi bedst styrker EU-modstanden. Søren Egge Rasmussen Medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse Rød+Grøn oktober