Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Transkript

1 Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod EU - stillet af Forretningsudvalget s. 2 Forslag A2 Forslag til vedtægtsændringer - stillet af Langelandskomiteen v. Bent Hansen s. 6 Forslag A3 Forslag til vedtægtsændringer - stillet af Folkebevægelsen på Christianshavn og i Indre By s. 6 Andre forslag Forslag B1 Forslag til udtalelse: Danmark bør sætte FN s fredsarbejde i Vestsahara over EU s interesser - stillet af Folkebevægelsen på Christianshavn og i Indre By s. 7

2 Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod EU - stillet af Forretningsudvalget 1. Navn og formål: - Bevægelsens navn er Folkebevægelsen mod EU. - Bevægelsens formål er at samle en tværpolitisk modstand mod EU med udgangspunkt i det vedtagne idégrundlag. 2. Individuelt medlemskab: - Enhver, som støtter Folkebevægelsens formål, og som indbetaler det fastsatte kontingent, kan blive medlem. - Som medlem af Folkebevægelsen modtager man medlemsbladet Folk i Bevægelse og har ret til at deltage i Folkebevægelsens medlemsmøder, herunder opstille som delegeret til landsmødet. - Et medlem, som ikke har betalt sit kontingent i mere end et år, bliver slettet. 3. Kollektivt medlemskab: - Lokale og landsdækkende politiske, faglige og andre organisationer, som støtter Folkebevægelsens formål, og som indbetaler et aftalt kontingent, kan blive kollektivt medlem efter godkendelse i Landsledelsen. - Som kollektivt medlem af Folkebevægelsen har man ret til at sende repræsentanter til Folkebevægelsens møder, herunder udpege to delegerede til landsmødet. - Et kollektivt medlem, som ikke har betalt sit kontingent i mere end et år, bliver slettet. 4. Struktur - Folkebevægelsens grundstruktur er lokalkomiteen. Den består af alle Folkebevægelsens medlemmer inden for lokalkomiteens område. Lokalkomiteen dækker som udgangspunkt en eller flere kommuner. - Nye lokalkomiteer skal godkendes af Landsledelsen. - Lokalkomiteen vælger en kontaktperson, som udgør bindeledet til resten af bevægelsen. - Forud for landsmødet afholder lokalkomiteerne et medlemsmøde, hvor landsmødets dagsorden diskuteres og delegerede vælges. Alle medlemmer af lokalkomiteen skal indkaldes til dette møde, enten gennem Folk i bevægelse og/eller med et personligt brev/mail.

3 - Efter mødet indsendes en rapport til Forretningsudvalget, hvoraf det fremgår, hvordan mødet var indkaldt, hvor mange der deltog, samt navnene på de valgte delegerede. Indsendelsen af denne rapport inden landsmødet er betingelsen for, at delegerede fra lokalkomiteen kan få stemmeret på landsmødet. - Hver lokalkomite har ret til at vælge 4 delegerede. Har komiteen over 100 betalende medlemmer, kan den derudover sende en delegeret for hver påbegyndt 50 medlemmer ud over de 100. Hvor mange delegerede hver lokalkomité kan vælge, opgøres i forbindelse med indkaldelse af årsmødet. - I områder uden en fungerende lokalkomité indkalder Landsledelsen medlemmerne til et møde med henblik på valg af delegerede til landsmødet. Alle medlemmer i området skal indkaldes til dette møde, enten gennem Folk i bevægelse og/eller med et personligt brev/mail. - Lokalkomiteer fastsætter selv deres vedtægter, så længe disse ikke er i modstrid med Folkebevægelsens generelle vedtægter eller vedtagelser. - Lokalkomitéer kan indgå i regionale samarbejder, som koordinerer Folkebevægelsens arbejde i det enkelte område. 5. Økonomi: - Folkebevægelsens indtægter kommer fra a) Kontingenter fra individuelle og kollektive medlemmer, b) Frivillige bidrag, herunder arveindtægter, c) Tilskud fra EU-parlamentarikere samt d) diverse statslige oplysningsmidler om EU. - Medlemskontingent fastsættes af Landsmødet for det efterfølgende kalenderår. Kontingent for kollektive medlemmer fastsættes af Landsledelsen. - Lokalkomiteerne kan etablere deres egen økonomi, herunder opkræve et frivilligt lokalkontingent, som de selv disponerer over. - Lokalkomiteerne hæfter ikke for landsorganisationens økonomiske dispositioner, ligesom landsorganisationen ikke hæfter for lokalkomiteernes. - Folkebevægelsen tegnes økonomisk af to Forretningsudvalgsmedlemmer i forening. Der kan meddeles fuldmagter til Folkebevægelsens konti. - Ud over en løbende kassekredit må Folkebevægelsen kun optage lån, som er vedtaget på et landsmøde. 6. Landsmødet: - Landsmødet er Folkebevægelsens øverste myndighed. Det ordinære landsmøde afholdes en gang om året. Derudover kan Landsledelsen indkalde til et ekstraordinært landsmøde med en motiveret dagsorden. Landsledelsen skal indkalde til et ekstraordinært landsmøde, hvis 10 komiteer eller en tredjedel af Landsledelsens medlemmer skriftligt stiller krav herom. - Det ordinære landsmøde indkaldes i Folk i Bevægelse med mindst 3 måneders varsel. - På ordinære landsmøder skal følgende punkter stå på dagsordenen:

4 Beretning, fremtidigt arbejde, indkomne forslag, vedtægtsændringer, godkendelse af regnskab og budget, valg af ny Landsledelse samt valg af kandidater forud for EU-parlamentsvalg. - Landsmødet består af delegerede udpeget af lokalkomitéerne og af de kollektive medlemmer. - Landsmødet vælger en Landsledelse på 21 personer og 3 suppleanter. Ved valget stemmes på 18 af de opstillede kandidater. De 21, der opnår flest stemmer, udgør Landsledelsen. De 3 næste bliver henholdsvis første, anden og tredje suppleant. De indkaldes til Landsledelsesmøder med taleret, men uden stemmeret. - Landsmødet vælger endvidere dels en intern og dels en ekstern revisor. - Frist for forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være Forretningsudvalget i hænde senest 14 dage før landsmødet og udsendes til delegerede senest en uge før landsmødet. Det samme gælder navne på kandidater til Landsledelsen. 7. Landsledelse: - Landsledelsen vælges af Landsmødet og består af 21 personer. - Landsledelsen er Folkebevægelsens politiske ledelse mellem landsmøderne og udtaler sig i Folkebevægelsens navn. - Landsledelse forbereder landsmøder og følger op på disses beslutninger. - Landsledelsen træffer afgørelse om overordnede kampagner og arbejdsopgaver. - Landsledelsen mødes mindst en gang i kvartalet. - Landsledelsen skal mødes inden for 14 dage, hvis en tredjedel af Landsledelsens medlemmer skriftligt kræver det. - Landsledelsen vælger et Forretningsudvalg, som har ansvaret for den daglige organisatoriske drift af bevægelsen, herunder for økonomien og for ansættelse af et sekretariat. - Landledelsen vælger en økonomiansvarlig, som er født medlem af Forretningsudvalget. - Landsledelsen kan gennemføre valg af nyt Forretningsudvalg på ethvert møde, hvor et flertal måtte ønske det. - Landsledelsen vælger af sin midte to talspersoner, som kan udtale sig på vegne af bevægelsen. - Til Landsledelsens møder inviteres Folkebevægelsens repræsentation i EU-parlamentet samt de ansatte i Folkebevægelsen med taleret, men uden stemmeret. Derudover kan relevante gæster inviteres til Landsledelsens møder, f.eks. repræsentanter for de kollektive medlemmer. - Ansatte i Folkebevægelsen kan pålægges at deltage i et landsledelsesmøde som en del af deres arbejde. - Landsledelsen kan efter behov nedsætte udvalg og arbejdsgrupper til at løse definerede opgaver. Disse arbejder under ansvar over for Landsledelsen og har løbende tilbagemeldingspligt. - Landsledelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

5 8. Forretningsudvalg: - Forretningsudvalget vælges af Landsledelsen og består af max. 7 personer. - FU forbereder Landsledelsesmøderne og følger op på disses beslutninger. - FU har ansvaret for den daglige organisatoriske drift af bevægelsen, herunder for økonomien og for ansættelse af et sekretariat. Referat af FUs beslutninger sendes løbende til Landsledelsen til orientering. Ansættelser og budgetter skal dog godkendes i Landsledelsen for at kunne træde i kraft. - Folkebevægelsens repræsentation i EU-parlamentet inviteres til alle FUs møder med taleret, men uden stemmeret. - Forretningsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden. 9. Ændring af vedtægterne - Disse vedtægter kan kun ændres på et landsmøde. Ændringer skal ske med 2/3-flertal. - Forslag til ændring af vedtægterne skal indsendes til Landsledelsen senest 14 dage før landsmødet.

6 Forslag A2 Forslag om vedtægtsændringer - stillet af Langelandskomiteen ved Bent Hansen Komiteen skriver: Forretningsudvalget (eller hovedbestyrelsen) vælges for mindst 2 år. Når FU kun er valgt for 1 år ad gangen hæmmer det arbejdet i FU. Når man bliver valgt i oktober, så var det kun et halvt år førend man begynder at forberede næste landsmøde, hvilket kan ende i enerti og stilstand i forretningsudvalget, fordi man skal forberde landsmøde. Det mener vi kan udngås, hvis man vælger FU for minimum 2 år. Man kan gøre som i mange fagforeninger, hvor man vælger halvdelen af bestyrelsen det ene år og den anden halvdel det næste år. Derfor kan man godt holde landsmøder hvert år, hvor man lægger strategien. Forslag A3 Forslag om vedtægtsændringer - stillet af Folkebevægelsen mod EU på Christianshavn og i Indre By Komiteen skriver: Forslag: Komiteen foreslår, at Folkebevægelsen mod EU s landsmøder fremover fortrinsvis skal afholdes i løbet af foråret. Begrundelse: Hvert femte år er der EU-parlamentsvalg i juni. For at få størst opmærksomhed og mobilisere bevægelsen medlemmer valgte vi i 2009 at flytte landsmødet. Ved det næste EU-parlamentsvalg vil vi derfor støde ind i samme problem. Desuden afholder mange andre organisationer landsmøder om efteråret og medlemmer der er aktive andre steder vil derfor få større mulighed for at deltage.

7 Forslag B1 Forslag til udtalelse fra landsmødet - stillet af Folkebevægelsen mod EU på Christianshavn og i Indre By Danmark bør sætte FN s fredsarbejde i Vestsahara over EU s interesser EU s nuværende fiskeriaftale med Marokko gælder også for den tidligere spanske koloni Vestsahara. På trods af, at Vestsaharas status ikke er afklaret, og at FN arbejder for en folkeafstemning, der skal afgøre om Vestsahara er selvstændigt eller en del af Marokko. Marokko har ikke ret til at sælge ud af Vestsaharas naturressourcer før der har været en folkeafstemning og med mindre Vestsahara ender med at blive marokkansk - og EU har ikke ret til at købe noget som sælgeren ikke ejer for det er hæleri. At EU ignorerer FN s fredsarbejde og behandler Vestsaharas søterritorium som marokkansk viser, at unionen sætter sine egne økonomiske interesser over det globale fredsarbejde. Norge og EFTA har takket nej til en fiskeriaftale med Marokko der inkluderer Vestsaharas søterritorium, hvilket Danmark også burde have gjort selv om vi er med i EU. I marts 2011 udløber EU s fiskeriaftale med Marokko. Folkebevægelsen mod EU s landsmøde kræver, at Danmarks regering vil stemme imod en fornyelse af fiskeriaftalen såfremt den stadigvæk gælder for farvandet uden for Vestsahara, og at regeringen meddeler, at aftalen ikke bør gælde for Danmark såfremt den alligevel måtte blive vedtaget. Landsmødet pålægger det kommende forretningsudvalg at følge op på sagen f.eks. ved en henvendelse til regeringen.