Fysiologiske bladpletter i korn

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysiologiske bladpletter i korn"

Transkript

1 Markbrug nr. 250 Marts 2002 Fysiologiske bladpletter i korn Lise Nistrup Jørgensen & Susanne Sindberg, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

2 2 Markbrug nr Hvert år finder man en række pletter på bladene i korn, som ikke skyldes angreb af de traditionelle plantesygdomme. Især byg kan i udpræget grad få disse symptomer. Årsagen til pletterne kan skyldes et samspil mellem ydre og indre stressfaktorer hos planten, men pletterne kan også være meget genotype specifikke og kun optræde i enkelte sorter. Problemet med fysiologiske pletter vurderes af udenlandske forskere som værende stigende. Årsagen til forøgelsen er uafklaret, men faktorer som klimaændringer, øget ozonindhold, mere følsomme sorter og ændret dyrkningspraksis menes at spille ind. I Tyskland og Storbritannien har man i løbet af de sidste år forsket meget i at klarlægge årsagerne til disse ikke patogene pletter. Til trods for denne forskning er der stadig mange uafklarede spørgsmål omkring dannelsen af fysiologiske pletter. Denne Grøn Viden vil vise eksempler på fysiologiske pletter, som de er kendt i Danmark, samt opsummere den viden, som er samlet om disse reaktioner. Hvad ved vi om fysiologiske pletter? Selvom der fortsat er usikkerhed om, hvorfor fysiologiske pletter dannes, kan dannelsen af pletter kobles til en eller flere af følgende 4 forhold: stressfaktorer i planten som følge af klimatiske påvirkninger stressfaktorer i planten som følge af mangel på mangan eller andre mikronæringsstoffer forskellige sortsspecifikke reaktioner sekundære sygdomsangreb forårsaget af f.eks. Ramularia Fra Tyskland meldes det, at kraftige angreb af fysiologiske pletter kan reducere udbyttet med henholdsvis 22% og 40% i vårbyg og vinterbyg, mens man i Storbritannien melder om udbyttetab på 8-10% som følge af fysiologiske pletter. Fysiologiske pletter betinget af klimatiske faktorer Et kompleks af faktorer, der kan medvirke til at stresse plantens vækst, er beskrevet at kunne bevirke dannelse af fysiologiske pletter. Kraftig solindstråling omkring skridning efter en forudgående periode med regn og overskyet vejr er fra Tyskland kendt for at give anledning til kraftig udvikling af fysiologiske pletter. Disse pletter er oftest mest udbredt på de dele af bladene, som vender direkte mod solen, mens blade, der sidder i skygge, kun udviser symptomer i mindre grad. Det er fundet, at planterne er særligt modtagelige for disse stressfaktorer på de tidspunkter, hvor der sker omfordeling af plantens kulstofreserver. Forbundet med høj lysindstråling er ofte andre stressfaktorer som høje temperaturer, tørke og høje ozonkoncentrationer i planten. Et samspil af disse faktorer påvirker fotosyntesen og plantens chloroplast indhold, hvilket sætter planten i en situation med såkaldt oxidativt stress, hvor der dannes giftstoffer (iltradikaler) i planten. Iltradikaler får cellerne til at kollapse med efterfølgende nekroser Igangsættende faktorer stigende alder solindstråling toksiner manganmangel luftforurening Dannelse af iltradikaler som er giftige for cellen Effekter på molekyleniveau skader på lipider og fedtsyrer skader på proteiner skader på aminosyrer Effekter på celleniveau skader på membraner tab af celleindhold skader på metaboliske funktioner Celledød og nekroser Figur 1. Skitse af den proces, der foregår i planten, som kan lede til dannelse af fysiologiske pletter (Scandalios 1993) til følge. De giftige iltradikaler (bl.a. superoxid) vil normalt blive afgiftet af bl.a. enzymet superoxid dismutase, der kan mindske den oxidative stressbelastning. Kraftig lysindstråling giver forøget produktion af iltradikalerne i en grad, så enzymet ikke længere kan følge med som nedbryder. I figur 1 er vist en skitse over de processer, der foregår i en plante i forbindelse med, at stressfaktorer leder til dannelse af fysiologiske pletter. I flere regioner af Tyskland har kraftige angreb af fysiologiske pletter været sat i forbindelse med meget kraftig solindstråling. Forsøg med stigende indhold af iltradikaler i vårbygsorten Barke har givet stigende angreb af fysiologi-

3 Markbrug nr ske pletter, som det kan ses i figur 2. Det er endvidere vist, at visse sorter er mere følsomme over for ozonbelastning. Bl.a. har man fundet at vårbygsorten Annabell er mindre følsom end Barke. Hvorvidt det øgede ozonindhold i atmosfæren generelt har været med til at øge mængden af fysiologiske pletter, er et forhold, der har været diskuteret, men som endnu ikke har kunnet eftervises. Pletter betinget af mangel på mikronæringsstoffer Manganmangel og mangel på andre mikronæringsstoffer er specifikt nævnt som faktorer, der kan medvirke til, at planterne rammes af oxidativt stress. Dette skyldes, at mangan og andre mikronæringsstoffer indgår i de enzymer i planten, der er vigtige i forbindelse bladpletter 1-9 skala Sammenhæng superoxid og bladpletter superoxid indhold (nmo 2 - min -1 ) R 2 = 0,94 Figur 2. Sammenhæng mellem indhold af iltradikalet i bladet og bladpletter i vårbygsorten Barke (Tiedemann & Wu 2001) 1 2 Foto 1, 2. Manganmangel i byg. Symptomerne til højre er fra vårbyg, mens billedet til venstre viser sene symptomer fra vinterbyg, hvor manganmangel tidligere er afhjulpet

4 4 Markbrug nr med at kunne nedbryde de giftige iltradikaler. Manganmangel øger risikoen for dannelse af nekroser, en proces der specielt aktiveres i forbindelse med kraftigt sollys. Visse sorter er bedre til at klare en situation med manganmangel, idet skudvæksten tilpasser sig rodtilvæksten. Disse sorter er mindre udsat for pletter forårsaget af Mnmangel. I vårbyg ses ofte nekrotiske lidt stribede symptomer på manganmangel, se foto 1, mens manganmangel i vinterbyg ofte ses som lyse pletter, der i praksis sjældent giver anledning til forvekslingsmuligheder. Senere på vækstsæsonen kan der i vinterbyg, hvor der tidligere har været manganmangel optræde aflange, gul-brunt marmorerede pletter, se foto 2. Angreb vurderet på en skala fra 1-9 Angreb vurderet på en skala fra Pasadena Carola Annabell Fysiologiske pletter i vårbyg Orthega Scarlett Barke Baccara Fysiologiske pletter i vinterbyg Jasmin Tiffany Regina Cleopatra Hanna Otira Vanessa Figur 3. Fysiologiske pletter i vårbyg og vinterbyg, baseret på tyske opgørelser i skala, hvor 9 er mest modtagelige (Baumer et al. 2001) Foto 3, 4. Mlo-pletter. Sorter med mlo-resistens danner ofte nogle nekrotiske pletter. Nogle mlo-sorter danner kraftigere pletter end andre. Til venstre ses pletter i Alexis, mens fotoet til højre er fra sorten Schubert, hvor der kan ses tydelige, koncentriske ringe Foto 5. Meldug afværgereaktioner. Visse sorter danner brune pletter i forbindelse med angreb af meldug. Ofte vil der kunne ses lidt hvidt mycelium i nekroserne

5 Markbrug nr Fysiologiske pletter betinget af sortsreaktioner Mange sorter af især vårbyg får fysiologiske pletter hen omkring skridning. Der er fra Tyskland set betydelige forskelle mellem sorterne, se figur 3, hvilket også er tilfældet fra Storbritannien, hvor især sorten Chariot (mlo-resistens) har været kraftigt angrebet i de senere år. Chariot er i Storbritannien fundet mere modtagelig for både mlo-pletter, fysiologiske pletter og Ramularia end øvrige sorter. I Danmark har vi også set betydelige angreb af fysiologiske pletter. I observationsparcellerne er der i de senere år gjort optegnelser over fysiologiske pletter. Disse angreb har dog været yderst variable fra lokalitet til lokalitet og dækker over en række forskellige pletter. Der mangler fortsat en mere systematisk vurdering af omfanget af fysiologiske pletter i Danmark. Forsøg har vist, at der er betydelige sortsforskelle i enzymaktiviteten af forskellige dismutase enzymer, hvilket har betydning for sorternes evne til at nedbryde de giftige iltradikaler. Mange af de dyrkede vårbygsorter har mlo-resistens. Disse sorter er kendt for at danne nekrose-lignende pletter, som ikke har noget med meldugangreb at gøre, men som er knyttet til genet, der giver meldugresistens. Denne type pletter er ret karakteristiske, se foto 3, 4. Mlo-pletterne ses ikke lige tydeligt i alle sorter, men bl.a. Alexis, Charmant og Alliot er kendt for kraftige reaktioner. I en række sorter uden mloresistens dannes nekroser i forbindelse med angreb af meldug. Ved nærmere eftersyn vil der i disse pletter ofte kunne findes små mængder af hvidt mycelium, se foto 5. Pletter betinget af sekundære sygdomme En række svampe, som kan optræde på korn, er kendt som sekundære svampe, der normalt ikke giver synlig angreb. Hvis planten er svækket eller beskadiget kan disse svampe dog være medvirkende til dannelse af pletter på bladene. Tilstedeværelse af pollen på bladets overflade kan give ekstra næring til denne pletdannelse. Gråskimmel (Botrytis cinerea), Alternaria (Alternaria alternata) og Cladosporium 6 (Cladosporium herbarum) hører til denne gruppe af svampe. En anden svamp Ramularia (Ramularia collo-cygni) er i flere af vores nabolande (Norge, Østrig, Tyskland, Irland) specielt nævnt som en svamp, der giver symptomer, som nemt kan forveksles med fysiologiske pletter, se foto 6. Ramularia regnes ikke som en primær svampesygdom, men derimod som en sygdom, der udvikler sig efter at planten er svækket eller beskadiget. Denne svækkelse kan muligvis være forårsaget af kraftig solindstråling. Sortsundersøgelser fra udlandet peger på, at alle sorter kan angribes af Ramularia, men at sorterne angribes i forskellig grad. Foto 6. Ramularia (Ramularia collo-cygni) sekundær svamp i byg

6 6 Markbrug nr Fysiologiske pletter i byg Fysiologiske pletter kan variere meget i deres udseende. Den efterfølgende inddeling bygger på erfaringer fra observationsparceller og indkomne prøver til skadestuen ved Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby. 1. Pletter, der er mørkebrune/sortbrune prikker eller større pletter, der bl.a. kan forveksles med plettypen af bygbladplet eller meldug afværgemekanismer, se foto 7 og Små rødbrune pletter, der passer med beskrivelsen af Ramularia angreb. Det er dog sjældent, at Ramularia har kunnet isoleres fra disse pletter under danske forhold, se foto Mørke plamager især på oversiden af bladene. Er bl.a. set i Annabell og Blenheim. Symptomerne svarer til det, som tyskerne beskriver som solskoldning, se foto 9, Skoldpletlignende symptomer er set især i vinterbyg bl.a. i Ludo. Symptomerne findes især ved bladranden, se foto Mlo-pletter i vårbyg er brune, men med en tendens til koncentriske ringe i pletterne. Symptomerne er velkendt bl.a. fra Alexis, se foto 3, Meldug afværgereaktioner. Brune pletter, hvor man ved nærmere undersøgelse kan se lidt mycelium. Er bl.a. set i sorten Optic, se foto 5. 7 Foto 7. Fysiologiske pletter i Cork 8 Foto 8. Fysiologiske pletter i Lamba

7 Markbrug nr Foto 9, 10. Fysiologiske pletter. Sammenhængende plamager, som svarer til den tyske beskrivelse af solskoldningspletter. Øverst til venstre ses angreb i sorten Blenheim, til højre angreb i en vinterbygsort. Angreb er ofte kraftigst på de dele, der har været mest udsat for sollys. Foto 11. Fysiologiske pletter i Ludo, som er skoldplet-lignende

8 8 Markbrug nr Foto 12. Skoldplet (Rhynchosporium secalis) i byg

9 Markbrug nr Fysiologiske pletter i byg kan forveksles med angreb af skoldplet (Rhynchosporium secalis) bygbladplet (plettypen) (Drechslera teres), hvedebrunplet (Stagonospora nodorum) og Bipolaris (Bipolaris sorokiniana), se foto 12, 13, 14, 15. Foto 13. Bygbladplet (Drechslera teres) plettypen Foto: M. Hovmøller Foto 14. Septoria (Stagonospora nodorum) i byg Foto 15. Bipolaris (Bipolaris sorokiniana) i byg Foto: V. Smedegård Fysiologiske pletter i hvede Fysiologiske pletter er ikke så udbredt et problem i hvede som i byg, men visse sorter danner nogle karakteristiske pletter, der sjældent lader sig forveksle med svampesygdomme. Små, mørkebrune pletter er kendt i for eksempel Hussar og Yacht, foto 16, mens lyse pletter kan ses i bl.a. Hereward, Grommit og Veronica, se foto 17. Pletterne er i starten små og gule men udvikler sig efterhånden til større brune pletter, der kan flyde sammen, se foto 18. Hvedebladplet (Drechslera tritici-repentis) kan ved tidlige angreb give symptomer, der kan forveksles med fysiologiske pletter. Foto 16. Mørke pletter i Hussar Foto 17. Lyse pletter i Grommit Foto 18. Sammensmeltede pletter i Grommit

10 10 Markbrug nr Foto 19 Hvedebladplet (Drechslera tritici-repentis) og 20. Sygdom i hvede, der kan forveksles med sortsspecifikke fysiologiske pletter i hvede Foto 21. Melanisme i akset. Symptomer i Pentium

11 Markbrug nr Hvedebladplet danner dog ofte en gul ring omkring den brune plet, hvilket sjældnere er tilfældet for fysiologiske pletter, ligesom hvedebladplet ofte danner en mørk plet i midten af den brune læsion, se foto 19, 20. I hvede kan forekomme mørkfarvninger i akset. Disse symptomer er sortsspecifikke og kaldes melanisme. Farvningen tilskrives, at forskellige sorter har varierende produktion og reaktion på melanin pigmenter i cellevævet. Melanisme kan forveksles med hvedebrunplet i akset. Symptomerne er bl.a. kendt fra sorten Pentium, se foto 21. Kan svampemidler bekæmpe fysiologiske pletter? I mange tilfælde har man set, at fysiologiske pletter ikke påvirkes væsentligt af svampemidler. Dette gælder, når der er tale om pletter, der er sortsspecifikke (f.eks. mloreaktion og Hereward pletter i hvede). Pletter, der er betinget af stress eller sekundære parasitter som Ramularia, kan godt mindskes ved brug af svampemidler. Fra forsøg i både Tyskland og Storbritannien har man fundet gode effekter på Ramularia ved blanding af strobiluriner og triazoler. Bedst effekt er opnået ved sprøjtning på vækststadium 45-59, før symptomerne rammer de 2 øverste blade. Forsøg med flere svampemidler har vist, at sprøjtning kan reducere angrebet af fysiologiske pletter forårsaget af oxidativt stress, se figur 4. Specielt har tyske forsøg vist, at både strobiluriner og triazoler kan reducere angrebet af fysiologiske pletter markant, se tabel 1, hvilket bl.a. skyl- % dækning af fysiologiske pletter Middel 0 Diamant Plus Ubehandlet Opus Team Opera Amistar Fungicider mod fysiologiske pletter Folicur Opus team Tern Derosal Unix ubehandlet 2 sprøjtninger 1 sprøjtning % dækning af fysiologiske pletter 30,4 12,0 5,6 des, at midlerne kan reducere indholdet af iltradikaler (superoxid) i planten. Det er således dokumenteret, at svampemidler kan virke som antioxidanter og dermed medvirke til reduktion i plantens stressniveau og bl.a. mindske effekten af ozonskader. Figur 4. Fungiciders effekt på fysiologiske pletter i vårbygsorten Krona (Baumer et al. 2001) Tabel 1. Bekæmpelse af uspecificerede pletter i vinterbyg efter henholdsvis 1 og 2 sprøjtninger (BASF forsøgsrapport, 2001) Antal forsøg ,0 12,7 2,2

12 12 Markbrug nr Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2002: Markbrugsserien kr. 225, husdyrbrugsserien og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Anders Correll Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN X NORDISK MILJØMÆRKNING Konklusion Årsagen til fysiologiske pletter i marken kan være vanskelig at fastlægge og vil ofte skyldes et kompleks af faktorer. Denne Grøn Viden viser nogle billeder, der giver muligheder for at adskille forskellige typer af symptomer Fysiologiske pletter kan skyldes stressfaktorer, som f.eks. kraftig lysindstråling. Planten kan således bringes i en tilstand af oxidativt stress forårsaget af en øget produktion af iltradikaler, der dræber celler og giver nekroser Manganmangel eller mangel på andre mikronæringsstoffer kan også give anledning til oxidativt stress hos planten og dannelse af nekroser Fysiologiske pletter varierer meget fra sort til sort og er i mange tilfælde specifik for en given sort Fysiologiske pletter kan også dannes af sekundære svampe f.eks Ramularia Fysiologiske pletter kan reducere udbyttet med 10-40% Svampemidler kan reducere angrebet af visse typer af fysiologiske pletter og bl.a. virke som antioxidanter 22 Foto 22. Årsagen til fysiologiske pletter er ofte vanskelig at klarlægge. Forskellige stressfaktorer vurderes at have stor betydning, men sorterne udviser også stor variation i modtageligheden

det stærkeste svampemiddel til byg

det stærkeste svampemiddel til byg 2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det

Læs mere

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning

Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit

Læs mere

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse

Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:

Læs mere

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier

Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg

Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg AARHUS UNIVERSITET Institut for Agroøkologi Nyeste viden om betydning og bekæmpelse af skoldplet i byg Lise Nistrup Jørgensen, Ghita C. Nielsen, Susanne Sindberg, Kristian Kristensen Indholdsfortegnelse

Læs mere

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en

Læs mere

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede

Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for

Læs mere

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger

3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger 3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten

Læs mere

Hvedebladplet En ny svampesygdom i Danmark

Hvedebladplet En ny svampesygdom i Danmark Markbrug nr. 232 Januar 2001 Hvedebladplet En ny svampesygdom i Danmark Karen Frænde Jensen, Lise Nistrup Jørgensen, Lis Elsa Henriksen, Danmarks JordbrugsForskning og Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets

Læs mere

Bygbladplet, biologi og bekæmpelse

Bygbladplet, biologi og bekæmpelse Markbrug nr. 289 marts 2004 Bygbladplet, biologi og bekæmpelse Lise Nistrup Jørgensen, Hans Pinnschmidt og Bent J. Nielsen Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ghita Cordsen Nielsen

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder

Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora

Læs mere

Det første nye aktivstof i 10 år!

Det første nye aktivstof i 10 år! Det første nye aktivstof i 10 år! Siden introduktionen af strobilurinerne for 10 år siden har der ikke været nye og alternative aktive stoffer til rådighed for bekæmpelse af svampesygdomme i korn. Med

Læs mere

Klimaforandring og svampe som meldug

Klimaforandring og svampe som meldug Klimaforandring og svampe som meldug Hvordan vil forøget CO 2, ozon og temperatur påvirke plantesygdomme? Lektor Michael F. Lyngkjær Email: mlyn@life.ku.dk Hvorfor? o Vores klima ændrer sig o Klima faktorer

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Nye svampemidler i korn 2010 1,5 l Ceando = 1,0 l Opus + 0,5 l Flexity 1,0 l Prosaro

Læs mere

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug HVEDE: Septoria DTR Hvedemeldug BYG: Bygmeldug Så let kan det gøres To midler til alt korn Agricultural Products The Chemical Company pera og pus Team dækker samtlige behov for svampebekæmpelse i korn!

Læs mere

Meldug er almindelig udbredt...

Meldug er almindelig udbredt... Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed

Læs mere

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen

Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold

Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn?

DLG VækstForum 2012. Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? DLG VækstForum 2012 Hvordan sikrer vi fremtidens svampebekæmpelse i korn? Fungicider Hvordan sikrer vi fremtiden? Vinterhvede Anvend de redskaber der findes i kassen Se på midlernes stærke sider Skift

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

Det begynder med os. www.kws.com

Det begynder med os. www.kws.com www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning

Læs mere

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD)

Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) Første svampemiddel formuleret som en oliedispersion (OD) er en videreudvikling af OD Bell, hvor pyraclostrobin (Comet) er integreret i formuleringen. er det første svampemiddel til korn i Danmark, som

Læs mere

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige

Læs mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales

Læs mere

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen

Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen 2 Sygdomsangreb 2013 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme

Læs mere

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby

Fusarium i korn. Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Fusarium i korn Ghita Cordsen Nielsen Landbrugets Rådgivningscenter Skejby Aksfusarium i hvede Fusarium i hvede Pct. kerner med Fusarium 8 6 4 2 0 2 2,5 mm 2,5 2,75 mm 2,75 3 mm > 3 mm (Piorr, 1991) Aksfusarium

Læs mere

Optimeret brug af svampemidler i korn

Optimeret brug af svampemidler i korn Optimeret brug af svampemidler i korn AgroPro Planteavlsdag Comwell 31. Januar 2018 v/hans Jørgen Bak, agropro Historiske merudbytter i 2017 Ikke set større siden 1998 Skyldes det fugtige år, med stort

Læs mere

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte

Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2010

Oversigt over Landsforsøgene 2010 Oversigt over Landssøgene 2010 Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Se

Læs mere

Dét skal vi forholde os til i 2017

Dét skal vi forholde os til i 2017 Dét skal vi forholde os til i 2017 1 Fungicideffekt mod septoria i 2006 % effekt (vurderet på de 2 øverste blade i st. 65-73) 100 90 80 70 60 Septoria DJF 2006 Semi-field forsøg Uddrag ¾ dosering Sort:

Læs mere

OPUS DEKLARATION. Svampemiddel. Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. Svampemiddel nr 570-2

OPUS DEKLARATION. Svampemiddel. Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. Svampemiddel nr 570-2 OPUS Svampemiddel Må kun anvendes til svampebekæmpelse i korn og sukkerroer. DEKLARATION Svampemiddel nr 570-2 Omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler. Indhold: Analyse:

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 214 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 214 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE

FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE FUNGICIDRESISTENS HOS SEPTORIASVAMPEN I HVEDE Thies Marten Wieczorek, Ph.d. studerende Lise Nistrup Jørgensen, senior forsker FUNGICIDER MOD SEPTORIA Virkemekanismer Indgår i Resistensrisiko Phtalamid

Læs mere

Formuleringen og aktivstoffernes betydning for svampemidlernes effekt. DLG VækstForum 2012 v/klaus Nielsen

Formuleringen og aktivstoffernes betydning for svampemidlernes effekt. DLG VækstForum 2012 v/klaus Nielsen Formuleringen og aktivstoffernes betydning for svampemidlernes effekt. DLG VækstForum 2012 v/klaus Nielsen Hvor vigtig er formuleringen af et svampemiddel? Svaret er Den er meget vigtig! Formuleringen

Læs mere

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Konsulenttræf 2006 Strategi og nye produkter.

Konsulenttræf 2006 Strategi og nye produkter. Konsulenttræf 2006 Strategi og nye produkter. 1 Kontakt til BASF www.agro.basf.dk Bliv medlem og få adgang til speciel konsulentinfo Jylland: Tage Knudsen Tlf: 40 16 81 63 / 64 41 80 63 e-mail: tage.knudsen@basf.com

Læs mere

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby

Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere. Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Bejdsning af hvede og raps samt nyt om resistensudvikling mod skadegørere Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug, Skejby Fusarium angrebne hhv. uangrebne planter 2... 20. november 2014 Forsøg

Læs mere

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde

Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,

Læs mere

Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs

Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs Nyt til sæsonen Strategi mod svampesygdomme i korn Opera i majs Ny vækstregulator Forventes godkendt til 2012 Aktive stoffer: prohexadione-ca (50 g/l) + mepiquat chlorid (300 g/l) Afgrøder: Dosering: vinterhvede,

Læs mere

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme

Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra Planteværn Online og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne

Læs mere

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn Hanne K. Kristensen 8. februar 2016 1 Sådan ser kornmarkerne høst 2016 ikke ud, vel? 2 9. februar 2016 Sorternes lejesædstendens Risiko for lejesæd stiger med

Læs mere

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2002 LANDBRUGSAFGRØDER

SEMINAR OM PLANTEVÆRN 2002 LANDBRUGSAFGRØDER SEMINAR OM PLANTEVÆRN 22 LANDBRUGSAFGRØDER 22 SEMINAR OM PLANTEVÆRN LANDBRUGSAFGRØDER Arrangeret af Sektion for Planteværn Skejby Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Ny dværgsort er den højestydende i 2008

Ny dværgsort er den højestydende i 2008 sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har

Læs mere

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.

Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr. Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Svampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller,

Svampesygdomme i rajgræs mm. Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Svampesygdomme i rajgræs mm Lise Nistrup Jørgensen Julián Rodríguez-Algaba, Mogens S. Hovmøller, Kronrust/alias bladrust er udbredt Registreringsnet- SEGES - ca. 30-50 marker ugentligt Kronrust/alias bladrust

Læs mere

Overfrodig hvede og raps:

Overfrodig hvede og raps: Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard haa@gefion.dk Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber

Læs mere

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS 16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani

Læs mere

Vejret i vækståret september 2002 august 2003

Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Aktuelt i marken. Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj.

Aktuelt i marken. Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj. Indhold: Aktuelt i marken Svampebekæmpelse i vinterhvede, side 3 Svampebekæmpelse i vinterbyg, side 8 Aktuelt i marken Husk næste sprøjtebeviskursus i foråret er den 13. maj. Vinterbyg Meget vinterbyg

Læs mere

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimal forsyning

Læs mere

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE!

NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! NOGLE SVAMPE- OG INSEKTMIDLER VIRKER IKKE! Nye resistenser og regler, hvordan anvendes midlerne i 2015 Lars Skovgaard Larsen, lsl@gefion.dk Rapporterede tilfælde af resistens Skadedyr Resistens mod Fundet

Læs mere

Fremtidig svampebekæmpelse i korn. Lise Nistrup Jørgensen AU- Flakkebjerg

Fremtidig svampebekæmpelse i korn. Lise Nistrup Jørgensen AU- Flakkebjerg Fremtidig svampebekæmpelse i korn Lise Nistrup Jørgensen AU- Flakkebjerg Ønskeliste for svampebekæmpelse! Sorter med god resistens Miljøvenlige fungicider med god holdbar effekt Fungicider med forskellige

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006

Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006 Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Cuadro 25 EC og Rubric

Cuadro 25 EC og Rubric DLG VækstForum 2015 Cuadro 25 EC og Rubric økonomisk vækstregulering og svampebekæmpelse DLG VækstForum 2015, Kongskilde torsdag den 8 Januar 2015 Michael Rose, Cheminova Agenda Cheminova => FMC Er det

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 22 Det går stærkt med væksten i alle afgrøder. Det er rigtig bladsvampe og skadedyrs vejr, så der skal holdes øje i alle afgrøder. I vinterrug er

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010 Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.

Læs mere

Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede

Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede Af hensyn til beskyttelse af personlige oplysninger har PowerPoint blokeret automatisk hentning af billedet. Konsekvenser ved forbud mod triazoler i hvede Lise Nistrup Jørgensen, Aarhus Universitet Jonathan

Læs mere

5 L. Svampemiddel. = Reg. varemærke for BASF 81090103 DK 1094

5 L. Svampemiddel. = Reg. varemærke for BASF 81090103 DK 1094 Comet Pro Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, frøgræs og majs. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes

Læs mere

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000

Vækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000 Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks

Læs mere

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O

Læs mere

IPM bekæmpelse af honningsvamp

IPM bekæmpelse af honningsvamp IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970

Kontakt os. Kenneth Søbye 2425 3159. Flemming Larsen 2429 9971. Ivan Kloster 2429 9970 Kontakt os Flemming Larsen 2429 9971 Kenneth Søbye 2425 3159 Ivan Kloster 2429 9970 Cossack OD - Nyhed Godkendelse Markedsdata Forsøg Anbefaling Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Bekæmpelse af svampesygdomme i korn

Bekæmpelse af svampesygdomme i korn Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 II Bekæmpelse af svampesygdomme i korn Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou- Dahlgaard Indledning I dette afsnit

Læs mere

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015

Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen

Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 21 Vi er stadig inde i en periode med lidt køligere og regnfuldt vejr, selvom det er meget forskelligt hvor meget regn der falder på de enkelte lokaliteter.

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 6. 30. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 6 30. april 2014 Indhold Aktuelt Gylleskader i vintersæd Svampebekæmpelse i vårbyg Vigtige datoer Aktuelt i marken Man har næsten kunnet se afgrøderne vokse den sidste uge det går rigtig

Læs mere

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen

Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Strategi for planteværn 2016 v/ planteavlskonsulent Henrik Mulvad Madsen Disposition: Erfaringer fra 2015 Havrerødsot Smittetryk af bladsvampe Septoria i hvede Gulrust i hvede Ukrudtsbekæmpelse forår i

Læs mere

Opera 5 L. = Reg. varemærke for BASF 81098090DK1075-Denmark

Opera 5 L. = Reg. varemærke for BASF 81098090DK1075-Denmark Opera Svampemiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, bederoer og majs. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt

Læs mere

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters

Læs mere

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug? FØJO II - projektet : Egenskaber ved sorter af vårbyg til økologisk dyrkning Risø DJF KVL Økologiske dyrkningsforhold indebærer ofte mindre end optimale forhold:

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Markbrug nr. 234 April 21 Reduktion af ammoniakfordampning ved nedfældning af gylle i græsafgrøder Martin Nørregaard Hansen, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter

Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Anvendelsesorienteret Planteværn 213 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou Dahlgaard Bekæmpelsesstrategier

Læs mere

Vækstregulering i frøgræs samspil med fungicider?

Vækstregulering i frøgræs samspil med fungicider? Vækstregulering i frøgræs samspil med fungicider? Hvordan og hvor virker midlerne rent praktisk set..? Vigtigt at kende midlernes egenskaber! Sammen med fungicider hvad betyder det for virkningen..? Samspil

Læs mere

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet

Mikronæringsstoffer. Planter i balance. giver udbytte og kvalitet Mikronæringsstoffer Planter i balance giver udbytte og kvalitet Næringsstoffer Næringsstoffer er nødvendige Tilførsel af plantenæringsstoffer er en nødvendig forudsætning for at skabe et højt udbytte og

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

AfgrødeNyt nr. 4. 9. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr. 4. 9. april 2014. Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 4 9. april 2014 Indhold Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på hvor langt vintersæden er fremme. Vi ser alt fra vinterhvede, der endnu ikke er begyndt at strække sig, til vinterhvede

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen

Ukrudtsbekæmpelse i korn. ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Ukrudtsbekæmpelse i korn ved landskonsulent Poul Henning Petersen & konsulent Jens Erik Jensen Behandlingshyppighed Mål 2002 2,0 81-85 1990 1994 1998 2000 Landbrugets Rådgivningscenter Lavt behandlingsindeks

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

IPM kursus efterår 2012: De nye afgifter og konsekvenser for strategi mod sygdomme og skadedyr. Ghita Cordsen Nielsen

IPM kursus efterår 2012: De nye afgifter og konsekvenser for strategi mod sygdomme og skadedyr. Ghita Cordsen Nielsen IPM kursus efterår 2012: De nye afgifter og konsekvenser for strategi mod sygdomme og skadedyr Ghita Cordsen Nielsen Forventede prisændringer skadedyrsmidler (rød er lig prisstigning) Middel Før, kr/l-kg

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med

Læs mere

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst

Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere