Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
|
|
|
- Ejvind Nøhr
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
2 2 Markbrug nr Det har vist sig, at BBCH skalaen har været lidt problematisk at håndtere. F.eks. strækker stadie 30 sig over en lang periode fra begyndelsen af april til begyndelsen af maj for vintersæd. Periodens længde afhænger af sort, temperatur og nedbør. Vi har derfor ved DJF udarbejdet et supplement til BBCH skalaen for korn (vintersæd), som underopdeler stadium 30 og 31. Det skal understreges at stadium 30 og 31 stadig er lig definitionen i BBCH skalaen for korn. I det efterfølgende gives en detaljeret beskrivelse af stadium 20 til 32 suppleret med billeder, hvor vinterhvede er brugt som modelplante = Buskning, udvikling af sideskud 30.0 = Begyndende strækning af hovedskuddet (Første strækningstegn, rejsning af planterne) 30.2 = Strækning, bladene glider fra hinanden 30.5 = 1. knæ (nodie) begyndende mærkbart, max. 0,5 cm fra vækstpunkt 30.8 = 1. knæ (nodie) tydeligt mærkbart, mindre end 1 cm fra vækstpunkt 31.0 = 1. knæ (nodie) tydeligt mærkbart, mindst 1 cm fra vækstpunkt 31.2 = 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 0.5 cm afstand til 1. knæ (nodie) 31.5 = 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 1 cm afstand til 1. knæ (nodie) 31.8 = 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 1.5 cm afstand til 1. knæ (nodie) 32.0 = 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 2.0 cm afstand til 1. knæ (nodie) Hvordan bruges BBCH skalaen: 1) Alle bedømmelser foretages på hovedskuddet. Hovedskuddet er det skud, der udviklingsmæssigt er længst fremme. 2) Planten følger ikke stringent BBCH skalaen defineret ved, at hvert enkelt makrostadium er gennemlevet, før man kommer ind i næste makrostadium. Ofte ser man, at planten udvikler sig parallelt i makrostadier. Hvis to eller flere makrostadier udvikler sig parallelt, er hovedreglen, at man vælger det mest fremskredne stadium, dersom et andet makrostadium er af særlig interesse for plantearten, kan dette anvendes, og begge stadier kan anføres. 3) Hvis skalaen anvendes til at beskrive en bestand af planter, bør beskrivelsen passe på mindst 50% af planterne. Bedømmelsen foregår på de respektive enkeltplanter i bestanden. Særlige kendetegn ved hele bestanden kan tilføjes. Figur 1. Skitse af hovedskud på hvedeplante
3 Markbrug nr Stadium beskrives som buskning (udvikling af sideskud). Denne udvikling af sideskud sker i hvede primært efterår og vinter. På foto 1 ses en hvedeplante, der er i stadium 25.0 (5 sideskud). Planten har en flad vækst, som vi typisk ser efter vinteren. Hvis man snitter planten igennem ses vækstpunktet, markeret på Foto 2 med et B. Jo dybere planten sås, jo længere pseudostængel 1 (foto 2A) dannes for at få vækstpunkt og dermed rødder op i en optimal dybde. Foto 3 viser, hvordan hveden så ud på markniveau i stadium april Mesocotyl = stængelleddet mellem kimbladet (som forbliver under jorden) og koleoptilen i græssernes kim Foto 1 2 cm Foto 1. Hvedeplante i stadium Planten har en flad vækst, som typisk ses efter vinteren Foto 2. Hvis planten sås for dybt, dannes en pseudostængel (mesocotyl) for at få vækstpunktet og dermed rødderne op i en optimal dybde. A: pseudostængel (mesocotyl) B: vækstpunkt Foto 3. Hvede i stadium 25.0 (markfoto 3. april 2002) Foto 2 Foto 3 A B 0,9 cm
4 4 Markbrug nr Stadium 30.0 defineres som begyndende strækning af hovedskuddet. Det er her, vi ser de første strækningstegn på planterne, væksten bliver mere opret (foto 4A). Samtidig er det nu muligt at se, at væksten er startet i planten. På foto 4B ses, at bladene begynder at glide fra hinanden. Det er endnu ikke muligt at se anlæg til aks og knæ over vækstpunktet (foto 4C). Foto 4A Foto 4. Hvedeplanten i stadium 30.0 Hvedeplanten mere opret i væksten A: Hele planten B: Begyndende tegn på at planten strækker sig (bladene glider fra hinanden) C: Vækstpunktet kan ses, men det er ikke muligt at se anlæg til knæ og aks endnu 2,8 cm Foto 4B Foto 4C 0,8 cm 0,7 cm
5 Markbrug nr Foto 5A Foto 5B Foto 5C 4 cm 1,3 cm Foto 6 Foto 6. Hvede i stadium 30.2 (markfoto 16. april 2002) Foto 5. Hvedeplanten i stadium 30.2 A: Hele planten B: Planten strækker sig (bladene glider fra hinanden) C: De grønne striber som ses ved basis af hovedskuddet er anlæg til knæ og aks Stadium 30.2 defineres som strækning, bladene glider fra hinanden (foto 5A). Nu er der tydelige tegn på, at bladene glider fra hinanden (foto 5B). Det er nu også muligt at finde planter, hvor man tydeligt kan se anlæg af aks og knæ (foto 5C). Foto 6 viser, hvordan hveden så ud på markniveau i stadium april 2002.
6 6 Markbrug nr Stadium 31.0 defineres som 1. knæ tydeligt mærkbart, mindst 1 cm fra vækstpunktet. Planten bærer nu tydelige tegn på, at den strækker sig (foto 7A&B). Man kan nu tydeligt mærke knæ. Hvis planten skæres igennem ser man tydeligt 1. knæ og den karakteristiske hulhed, der dannes under knæet (foto 7C1). På dette tidspunkt vil man også kunne se aksanlægget (foto 7C3), hvorunder man finder området med anlæg til de næste knæ (foto 7C2). På foto 8 ses hvede i stadium 31.0 på markniveau 3. maj Foto 7. Hvedeplanten i stadium 31.0 A: Hele planten B: Planten strækker sig (bladene glider fra hinanden) C: Nærbillede af en hvedeplante der er i stadie 31.0 C1: 1. knæ og den karakteristiske hulhed der dannes under knæet C2: Området med anlæg til det næste knæ samt efterfølgende knæ C3: Aksanlægget Foto 7A Foto 7B Foto 7C C3 C2 C1 4,6 cm 1,7 cm Foto 8 Foto 8. Hvede i stadium 31.0 (markfoto 3 maj 2002)
7 Markbrug nr Stadium 31.2 defineres som 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 0,5 cm afstand til 1. knæ (nodie). På foto 9 ses en hvedeplante, som er i stadium Hovedskuddet er flækket på langs. Man kan se vækstpunktet (A) og 1. og 2. knæ (B og C) samt aksanlæg (D). Denne hvedeplante sættes til 31.2, fordi der mellem 1. knæ (B) og 2. knæ (C) er målt 0,9 cm. Foto 9 D C B A Foto 9. Gennemskåret hvedeplante. Hvedeplanten i stadium 31.2 fordi der er 0,9 cm mellem 1. knæ (B) og 2. knæ (C). Mellem vækstpunkt (A) og 1. knæ (B) er der 0,8 cm. Aksanlæg (D) 0,3 cm
8 8 Markbrug nr Grøn Viden indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2002: Markbrugsserien kr. 225, husdyrbrugsserien og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Anders Correll (redaktør) Layout: Ulla Nielsen Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN X NORDISK MILJØMÆRKNING Stadium 32.0 defineres som 2. knæ (nodie) mærkbart, mindst 2.0 cm afstand til 1. knæ (nodie). Nu er det nemt at mærke knæ, samtidig kan man også tydeligt finde og se anlæg af aks og knæ. Foto 11 viser hvedeplanter i stadium 32.0 i marken 15. maj Foto 10 Hvedeplante i stadium 32.0 A: Hele planten B: Planten har to knæ (markeret med hvide pile) C: Viser 2. knæ (1) anlæg til de næste knæ (2) samt aksanlægget (3) Fotos: Henny Rasmussen Foto 10C Foto 10A Foto 10B cm Foto 11 Foto 11 Hvede i stadium 32.0 (markfoto 15 maj 2002)
Risikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Grøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta
Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters
Grøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst
Markbrug nr. 284a 2003 1 Markbrug nr. 284a Oktober 2003 Forskellige herbiciders effekt overfor storkenæb, hejrenæb og kornblomst Solvejg K. Mathiassen og Per Kudsk, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter
Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start
NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25
Vejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme
Bekæmpelsestærskler for svampesygdomme Nedenfor ses en oversigt over vejledende bekæmpelsestærskler for sygdomme i korn. Tærsklerne er fra Planteværn Online og disse tærskler er relativt godt belyst. Tærsklerne
Stabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.
Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Grøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Reduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Vejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Syddansk Universitet. Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten. Published in: Groen Viden, Havebrug
Syddansk Universitet Blomsterfarver i Alstroemeria Nørbæk, Rikke; Christensen, Lars Porskjær ; Brandt, Kirsten Published in: Groen Viden, avebrug Publication date: 2001 Document version Forlagets udgivne
Grøn Viden. Beskæring af sødkirsebærtræer. Bjarne Hjelmsted Pedersen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Beskæring af sødkirsebærtræer Bjarne Hjelmsted Pedersen 2 Hvorfor beskære træerne i det hele taget? Hvis man blot planter træerne og aldrig beskærer dem, får man
VINTERHVEDE - VÅRHVEDE - VINTERBYG - VÅRBYG - HAVRE - TRITICALE - RUG
Express Gold 33 SX Bred basis for ukrudtsbekæmpelse i vintersæd VINTERHVEDE - VÅRHVEDE - VINTERBYG - VÅRBYG - HAVRE - TRITICALE - RUG REGISTRERINGSNUMMER 11-66 AKTIVSTOF FORMULERING DOSERING EMBALLAGE
Kendetegn: Betydning:
Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,
Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Overfrodig hvede og raps:
Overfrodig hvede og raps: Hvordan får vi dem gennem vinteren? v/ H. Aagaard [email protected] Skredet vårbyg i en stubmark 11/11-14 Dårlig luftskifte i vintersæd Foto: JL, Gefion Vintersæd svækket i striber
Konsulenttræf Fredericia
Konsulenttræf Fredericia 20. August - 2015 Martin Clausen Henrik Ryberg Mogens Mogensen Mobil: 24 47 84 02 Mobil: 30 47 05 64 Mobil: 20 12 01 82 Den milde vinter har givet græsukrudtet optimale vilkår!..
Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder
MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora
Ædeplads til køer i løsdrift
Husdyrbrug nr. 21 Maj 2001 Ædeplads til køer i løsdrift Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
,* j.{' F,q;' &,.r,.,
,* j.{' F,q;' &,.r,.,., A,mders Borger"x fciræd ner flerårxge ksrms&r&er * txt frerntidems perrmmkulturlarrdbnue Af Anders Borgen I dag sidder multinationale firmaer på næsten al forædling af korn og deres
Agertidsler - biologi og bekæmpelse
Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: [email protected]@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte
Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn
Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet i korn Seriøst planteværn Anbefalinger for Broadway Anbefalinger for Broadway Bredbladet 110 g 165 g 220 g Græs 110 g 165 g 220 g Agerrævehale
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Grøn Viden. Fytat nedbrydes i vådfoder. Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson. Husdyrbrug nr. 40 Oktober 2004
Grøn Viden Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytat nedbrydes i vådfoder Hanne Damgaard Poulsen & Dorthe Carlson Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 2 Husdyrbrug nr. 4 Oktober 24 Fytase i foderet er den væsentligste
Cossack OD robust forårsløsning
Cossack OD robust forårsløsning Flemming Larsen Bayer CropScience Vækstforum Jan 2015 Cossack OD 1 robust løsning Indeholder: 7,5 g/l Iodosulfuron + 7,5 g/l Mesosulfuron ( 0,5 l Cossack OD = 30 ml Hussar
Meldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Sådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
planteværn Vejledning i
Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,
Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
NORDIC FIELD TRIAL SYSTEM FORSØGSPLANLÆGNING
NORDIC FIELD TRIAL SYSTEM FORSØGSPLANLÆGNING Oprettelse af forsøgsplan... 3 Basis oplysninger... 4 Forsøgsdesign... 5 Planlagte grundbehandlinger... 6 Forsøgsbehandlinger... 7 Måletider og måleparametre...
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Kendetegn: Betydning:
Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg. v/ Morten Haastrup
Seneste erfaringer med korndyrkning fra praksis og forsøg v/ Morten Haastrup Agenda Såtid og udsædsmængde i vinterhvede Sen såning af arterne Kvælstoftildelingsstrategi i vinterhvede Kvælstoftildelingsstrategi
Skal vi altid vækstregulere i korn?
Skal vi altid vækstregulere i korn? Planterådgiver Lars Møller-Christensen Mobil: 5137 7606 Mail: [email protected] Lejesæd er uønsket Kan resultere i: Udbyttetab Høstbesvær Nedsat høstkapacitet Øgede maskinomkostninger
Rodudvikling og vand
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning
Grøn Viden. Coloradobillen Biologi og bekæmpelse. Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher
Grøn Viden Coloradobillen Biologi og bekæmpelse Lars Monrad Hansen, Ghita C. Nielsen, Holger Philipsen, Lars Møller og Bo Secher 2 Coloradobillen (Leptinotarsa decemlineata Say) er et meget betydeligt
Kamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Projekt KORN PÅ FYN 2011. Overgaard. Projekt KORN PÅ FYN
Overgaard Projekt KORN PÅ FYN 2011 Børge Jensen var initiativtager til Genbevaring ved oprettelsen af museumsmarken på Hjemstavnsgården i Gummerup, der drives med henblik på at bevare gamle kulturplanter.
Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter
gladsaxe.dk Få styr på de Invasive planter i Gladsaxe Kommune Gør en indsats ved at forebygge og bekæmpe læs her om udvalgte planter Gyldenris bekæmpes Underrubrik eller dato 1 En invasiv plante hører
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper
VÆKSTREGULERING En nødvendighed i 2019 Vækstregulering i korn fordele/ulemper A Tab ved lejesæd, i hvede 20 % af arealet går i leje 50 dage før høst i 65 grader Primo juli, udbytte tab ca. 20% Forventet
Efterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt [email protected]
Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow
Mere energi til din raps Ready-to-grow Vækstreguleringsmiddel med sideeffekt mod rodhalsråd (phoma) Vinterraps er en afgrøde med et stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse
Orius majusculus en grovæder! Danmarks JordbrugsForskning. Havebrug nr. 156 februar Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Havebrug nr. 156 februar 2004 Orius majusculus en grovæder! Annie Enkegaard og Henrik F. Brødsgaard, Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebeskyttelse Lene Jakobsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole,
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt