indhold Andagt 2 Missionærbreve 13 Kredsliste Livet er ikke en selvfølge Ny kasserer 20 Opslag 23 februar 2014

Transkript

1 Sundhedspersonalets MissionsFællesskab indhold Andagt 2 Missionærbreve 3 Kredsliste Missionærbreve 13 Livet er ikke en selvfølge Ny kasserer 20 Opslag 23 februar 2014

2 Sundhedspersonalets SMF Missionsfællesskab Bladet sendes gratis til alle kontingentbetalende medlemmer af SMF. Medlemskontingent er 150,- pr. år. Udkommer 6 gange årligt. Oplag: 900 stk. ISSN Forside: Helmer Breindal. Tryk: Team Lynderup. Tlf Adresseændringer bedes meddelt til kasserer Fritz Kristiansen. SMF s formål: SMF er et kristent fællesskab, der søger at opfylde Jesu Kristi missionsbefaling i Matt. 28, ved: a) at støtte kristent sundhedspersonale (SMF-missionærer og -volontører), der udsendes til evangeliserende og/eller praktisk arbejde normalt i den 3. verden. b) at virke blandt sundhedssektorens personale i Danmark for: - evangeliets udbredelse. - styrkelse af det kristne fællesskab. - forståelse for nødvendigheden af ydre missionsarbejde. SMF s bestyrelse: Formand: Birthe Dueholm, Mosevænget 5, 7330 Brande. Tlf / Mobil: Mail: bidu@live.dk Næstformand Hanne Groth Kristensen Bag haver 7 2.th., 3400 Hillerød. Tlf / Mobil: Mail: hannegroth@gc-group.dk Sekretær Helene Erbs, Højrupvej 78, Højrup, 7000 Fredericia. Tlf Mail: heleneerbs@hotmail.com Kasserer Fritz Kristiansen Rude Havvej 11D, 8300 Odder Tlf Mail: fk@kvalital.dk SMF reg.nr kontonr Giro nr Erik Wengel, Bispegade 15, 2. th., 6100 Haderslev. Mobil: Ingela Christiansen Stadion Alle 10, 7100 Vejle. Mobil: Merete Lausten Hansen Gøgeurtvej 7, 8830 Tjele Mobil: Kirsten Højgaard, Vesterlundvej 84b, 8600 Silkeborg Alice Møberg, Byrstedvej 18, 9541 Suldrup. Mobil: Hvor meget er et menneske værd? Deadline til næste blad er den 24. februar Davids Salme. 8,4 ff. Det logiske svar kunne være intet. Nattehimlen kan få et menneske til at føle sig uendelig lille og betydningsløst. Skulle Gud kunne finde et menneske her og endda tage sig af det? Og set med jantelovens øjne, som vi tit er tilbøjelige til, skal vi ikke tro, vi er noget! I salme 8 finder vi de herlige ord fra Gud i vers 6,»Du har gjort det lidt ringer end Gud, med herlighed og ære har du kronet det«. I vers 4, ser vi mennesket overfor hele skaberværkets storhed og underfuldhed, navnlig som det ses på nattehimlen. Hvor bliver vi dog små og ydmyge ved at se vores plads i universet. Vers 5 betegner det svage og skrøbelige menneske. Det ville være naturligt, ja, måske endda retfærdigt, hvis den vældige skabende og retfærdige Gud ville afvise det ringe menneske. Det er Troens inderste hemmelighed, at Gud tager sig af os. Vi er noget stort, fordi vi er skabt i Guds billede og har fået uddelegeret noget af Guds magt. Lad os lovprise, tilbede og tjene Ham i det nye år! Nr. 98 i DDS. vers 3 er blevet stor for mig i denne jul:»det var ikke et barn, som de andre, der blev født under himlen den nat. Det var Gud selv, der nu ville vandre, for at finde på jorden sin skat. I den usleste mand eller kvinde, så han perlen så kosteligt skinne dengang Gud selv blev mennesket lys«. GODT NYTÅR! andagt Birthe Dueholm, formand

3 Breve fra missionærerne SMF Birgitte Pedersen Født den 15. juni Uddannet sygeplejerske i Esbjerg Gift med elektriker Søren Fyhn Pedersen. Børn: Lars-Ole født Marianna født Hannah født Susanne født Udsendt af Evangeliekirken i Esbjerg. først og fremmest møder Jesus gennem en kirke eller kristen skole/klinik/børnehjem, men også at forældreløse børn og andre i social nød får hjælp. Kirke i Sudan vokset procent I 2012 hjalp vi bl.a. med at bygge kirken i Magwi i Sudan. Dengang var de til møderne i kirken, men ét år efter, at de havde fået tagkonstruktionen til en ny kirke, var de 300 til møderne. Nyt fra Kenya Kære SMF venner! Så er vi igen i slutningen af et kalenderår. De fleste har nok en fornemmelse af, at tiden går meget hurtigt. Vi læser og hører om katastrofer mange steder. Mattæus 24 taler om tegn på Jesu genkomst - tegn som i dag bliver opfyldt. Må det være med til at vække os alle sammen, så vi hver især er klar til at møde Gud, og må vi også hver især være i færd med at gøre Guds vilje, når Han kommer. Selv føler vi os så små, når vi står overfor udfordringer i arbejdet med at bygge kirker, skoler, børnehjem mm. Der er store behov, og der er megen modstand fra den åndelige verden. Men vi kan og vil ikke give op men vil sætte vores lid til at Gud selv, som har kaldet os, er trofast og vil»gøre det«(1. Tess. 5:24). Vi glæder os dog også over Elev fra skole Sudan. at være med til, at mennesker Børn fra skole i Sudan fuldstændigt forvandlet Vi har også hjulpet med at bygge en skole i Sudan, hvor børnene også dagligt får mad. Og de møder Jesus gennem evangeliet. Vi har fået en rapport om, hvordan de er gået fra at være sløve og underernærede til at være fulde af liv og drømme. De vil være et potentiale i fremtidens Syd Sudan. En af eleverne på skolen, Mary, mistede sine forældre under krigen i Sudan. Begge forældre blev skudt, mens de lå og sov i deres hus, men Mary lå på gulvet og sov og kuglerne passerede derfor over hendes hoved. Hun blev dog ikke ramt. På trods af, hvad hun er gået igennem, skorter det ikke på drømme for fremtiden. Hun drømmer om at blive præsident i Syd Sudan. Unge bliver sat fri fra afhængighed af stoffer og alkohol I sommers hjalp vi med at bygge et center for Teen Challenge i Nakuru, hvor unge, der har (fortsættes næste side)

4 været afhængige af stoffer og alkohol, bliver hjulpet til at komme ud af deres misbrug. Mange hundrede unge er kommet til tro på Jesus og er blevet hjulpet gennem dette arbejde. Døve børn får særlig hjælp I sommer hjalp vi også med at bygge en skole for døve børn. I Afrika bliver mange børn, som har et handicap, udstødt. Derfor glæder vi os over at kunne være med til at gøre noget specielt for døve børn. Døve børn får ny skolebygning. Missionshospital skal redde»glemte mennesker«vi er også blevet bedt om at hjælpe med at udvide en klinik i Turkana. Turkana folket er et glemt folk i et af de fjerneste egne af Kenya, og det meste af befolkningen lever i yderst fattigdom. Patienterne, som kommer til klinikken, kommer fra en radius på op til 120 km. Nogle må gå i flere dage i over 40 graders varme, og mange har ikke vand eller mad med sig til rejsen, så når de kommer til klinikken, er de sultne, tørstige, dehydrerede - og mange har mistet håbet. Nogle dør endda på vejen til klinikken. Så bliver de fleste begravet i et hul på stedet, men der er også nogen som efterlades til at rådne på stedet. De mest almindelige sygdomme, som klinikken tager sig af er lungebetændelse, malaria, tuberkulose, Leishmaniasis (en parasitsygdom, overført af sandfluer, som kan udslette en hel landsbybefolkning), brandsår, HIV samt bid fra slanger, edderkopper og skorpioner. Tidligere på året blev 2 af vore medarbejdere stukket af skorpioner, da de var i den nordlige del af Kenya for at bygge en skole. Den første fik»førstehjælp«bestående af elektrisk stød på det sted, hvor medarbejderen blev stukket. Det hjalp ikke, selvom de velmenende førstehjælpere gav ham»stød-behandling«5 gange. Derefter blev vores medarbejder bragt til en klinik, hvor han blev hjulpet og hurtigt fik det bedre. En barsk oplevelse, men»mænd græder ikke«- ifølge denne medarbejder. Han tog det i stiv arm, som en del af det missionærer kan blive udsat for Den anden medarbejder, der nogle uger senere blev stukket af en skorpion midt om natten, måtte vente 3 lange timer på at få hjælp. Av! Vi er glade for, at vi har nogle meget gode medarbejdere, som er villige til også at rejse langt væk fra civilisationen, og hvor god mad og en god seng ikke er en selvfølge. På klinikken i Turkana, som vi skal hjælpe med at udvide til et missionshospital, overnatter patienter på nuværende tidspunkt på jorden eller på en madras på jorden udenfor klinikken. Udvidelsen af klinikken kommer bl.a. til at bestå af sengeafdelinger og administrationsbygning, og fremover vil klinikken fungere som et missionshospital. Klinikken dækker et område med mennesker og får plads til 60 indlagte patienter. Dette var lidt om, hvad vi har været involveret i den sidste tid - ud over at Søren også en del søndage prædiker i forskellige menigheder. Det er ikke bare klinikker, skoler og børnehjem, som tager sig af mennesker i nød. De fleste kirker, vi bygger, bliver også brugt til skoler. Og gentagne gange hører vi om, hvordan en menighed eller enkeltpersoner i menigheden tager sig af forældreløse børn. Så når vi hjælper med en kirke, hjælper vi også mennesker i nød. Til sidst vil vi sige varm tak for jeres forbøn og årsmødegaven. Må Gud rigt velsigne hver enkelt af jer! Kærlig hilsen Birgitte og Søren Pedersen

5 Eva Fibiger Diemer Født Uddannelse: Jordemoder i Udsendt til primær sundhedsprojekt ved Tanganiykasøen i Tanzania februar Gift med Jonas. Cand.mag. fra Århus Universitet. Børn: Anton 2 1/2 år og Olivia 8 mdr. Udsendt af Brødremenighedens Danske Mission. Nyt fra Tanzania Kære venner i SMF! En lille opdatering fra familien Diemer i Kipili, Tanzania. Vi er kommet godt i gang med arbejdet i sundhedsprojektet her ved Tanganyika-søen og er faldet godt til i landsbyen. Når vi ikke er på ture med teamet, arbejder vi fra kontoret i Kipili, og børnene er hjemme sammen med deres nanny. Alle trives, og vi nyder (for det meste) varmen og ikke mindst muligheden for at bade i Tanganyikasøens dybe vand. Det primære sundhedsarbejde Jonas og jeg har siden juni på skift været på forskellige ture med teamet både i Tanzania og i Congo samt en studietur til Malawi. Alle landsbyerne (34 i Tanzania og 11 i Congo) får besøg en gang i kvartalet, hvor vi kommer med et heldagsprogram, der omfatter: Møde med sundhedskomitéen, hvor aktuelle sundhedsproblemer og aktiviteter diskuteres og planlægges. Landsbymøder, hvor der informeres om sundhed samt de igangværende projekter i sundhedskomitéen. Børneprogram med sange og undervisning i fx håndvask og generel hygiejne. Aftenprogram for alle i landsbyen med sundhedsundervisning og visning af sundhedsoplysende film på storskærm. Husstandsundersøgelse i DR Congo Derudover har jeg været optaget af at foretage en husstandsundersøgelse i DR Congo. Det er nyt, at vi arbejder på Congo-siden af søen, og det er derfor vigtigt at vide, hvordan de egentlige forhold er for at kunne hjælpe bedst muligt. Derudover er det selvfølgelig brugbart at have data, så man senere kan lave en lignende undersøgelse og se, om der er sket forbedringer. Eksempler på spørgsmål fra spørgeskemaet til undersøgelsen er: Hvor langt har du til nærmeste sundhedsklinik? Hvor henter du drikkevand? Hvor fødte du dit yngste barn? Hvilket toilet har din husstand? osv. Altså spørgsmål omhandlende sygdomme, sundhed og sanitære forhold. Da det var et fuldstændig uoverskueligt arbejde selv at skulle dække hver en landsby og ikke mindst alle de små hamlets, der hører til landsbyerne langs den 180 km lange kyststrækning, inviterede vi sundhedsarbejderne fra de 11 hoved-landsbyer til et 3 dages seminar for at undervise dem i interviewteknik og udfyldning af spørgeskemaet. Herefter tog de tilbage til landsbyerne for at opsøge og udspørge kvinderne i husstandene. For en måneds tid siden var jeg tilbage i Congo for at hente de 650 udfyldte skemaer. Tilbage på kontoret er der nu et kæmpe taste- og analysearbejde, men det skrider heldigvis fremad. Himmel eller helvede I forbindelse med turen tilbage til Congo skrev jeg en beretning på vores hjemmeside: Det følgende er et uddrag fra bloggen, der beskriver vores arbejdsbetingelser her:»når jeg er af sted på en tur som denne, befinder jeg mig det meste af tiden enten tæt på himmel eller helvede. Der findes ikke meget midt imellem. Det er fantastisk at sejle og opleve naturen og omgivelserne fra søsiden, og her er utrolig smukt. Solopgange og solnedgange, spejlblankt vand, der reflekterer solens stråler og bjergenes konturer, mens fisk springer op omkring båden. Folk er gæstfrie, laver mad til gæsterne, henter vand til bad og hjælper med (fortsættes næste side)

6 alt, hvad de kan. Ture som dette er et tiltrængt afbræk fra livet i børnefamilien, så man ikke behøver at bekymre sig om, hvornår børnene er sultne, hvornår de skal puttes og tage stilling til Antons 117 spørgsmål om alt og ingenting. Der er heller ingen Olivia, der hiver i skørterne for at blive taget op og læst bog med - den samme bog selvfølgelig - hele dagen. Jo-o det er virkelig fredfyldt at kravle ind i sin egen lille hule (telt) på stranden og bare ligge og lytte til bølgerne og være helt sig selv under Guds åbne stjernehimmel. Det er himmelsk! og så er der helvede. Uvejr på søen med bølger, der skyller ind over båden, mens man tjekker sin redningsvest og beder til, at børnene ikke skal blive moderløse i en alt for tidlig alder. Bagdelen og ryggen, der værker af de uendelig mange timer (knap 400km) på en træbænk i en båd, der hamrer ned i vandoverfladen, så det synger i skroget og op gennem hele kroppen. Korrupte congolesere, der spekulerer i hver en tænkelig manøvre for at lokke lidt penge ud af os, og ikke mindst gør dagene og ventetiden sur for os. Børnehorder, der render mig i sokkerne, så det nærmest bliver svært at gå uden at snuble over dem og giver én følelsen af mere at være en giraf end et menneske. Savnet af børn og mand derhjemme er ikke til at undgå, dog synes jeg alligevel at have brug for et afbræk. Og så er liggeunderlaget bare ikke så komfortabelt som sengen derhjemme. Jeg har fået afkræftet min forestilling om at sand var blødt at ligge på! Heldigvis ejer mange af os evnen til at glemme de ting, som ikke er så ideelle og det, der primært står tilbage efter en sådan tur er, at der også er brug for projektet i Congo. Nu glæder jeg mig bare til at få overblik over skemaerne og kunne fortælle om resultaterne af husstandsundersøgelsen«. Jeg vil med dette sende en hilsen til alle jer trofaste støtter i SMF. Vi mærker og glæder os over jeres opbakning og forbøn. Mange hilsner fra Eva Fibiger Diemer Frederikke Vestergaard Sygeplejerske. Udsendt til Nigeria af Mission Afrika. Ulønnet konsulent for sundhedsarbejdet i Dakka, Nigeria. Nyt fra Nigeria Kære SMF venner! I skal have en hilsen før jeg rejser til Nigeria. Igen i år er det for en 4 måneders periode, så tak at jeg må være med på bedelisten. I jannuar fik vi lavet et nyt borehul. Der skulle nye solpaneler op, ny pumpe og en stor vandtank. Alt sammen fra Grundfos, fordi vores gamle anlæg fra 1997 var slidt og trængte til fornyelse. Det var bare så skønt, at der igen var vand nok til alle og ikke mindst til klinikken, hvor vi ofte får patienter ind med store sår, som vi behandler med saltvands bade, hvor det er muligt. En dreng på ca. 10 år med en fod der var halvt ødelagt af koldbrand, efter at han var blevet bidt af en cobra slange, kom sig efter den behandling, og han kan nu gå igen, selv om foden ikke fik sin helt normale form igen. En aften inviterede jeg lærerne fra vores bibelskole over til en kop aften the. Jeg havde det dårligt med, at jeg ikke nåede med til bibeltimerne i kirken oppe i byen fredag aften. Jeg vidste, at det ikke blot var mig der pjækkede. Kvinderne kan ikke, fordi der skal være en hjemme hos børnene, og alle er jo trætte efter en lang dag i skolen med efterfølgende arbejde i marken. Vi (fortsættes næste side)

7 fik talt om det, og alle ville gerne være med til, at vi begyndte at holde disse bibeltimer nede på skolen. Følgende fredag aften samledes ca 100 mennesker i alle aldre så til bibeltime. Det største klasseværelse er bygget til 30 elever, så der blev meget hurtig meget varmt og mange sad uden for på grund af pladsmangel. Efter et par måneder kom der stadig flere, end der var plads til, så de flyttede uden for, men så kneb det jo med at høre. Det fik mig til at sige, at vi da burde have en foredragssal. Det lod de mig ikke sige to gange. Få dage efter kom de og spurgte, hvornår de skulle begynde at bygge. Var det min ide eller var det Gud der puffede til os? Vi endte med at sige, at hvis der kunne skaffes penge skulle vi gå i gang, og det er vi så ved at forberede. Det vil give mig en del ekstra arbejde, da det er mig, der har ansvaret for regnskabet. Vi har nogle dygtige folk i Kirken, som kan forestå byggeriet, og hjælpe med indkøb af bygge materialer. Ibrahim, kliniklederen, og hans medhjælper var på to ture ud til nogle landsbyer, som ligger langt fra Dakka, fordi vi ved, at de blinde, de gamle, og de fattigste ikke kan klare at komme til klinikken. Det skal vi gøre noget mere ved, når jeg kommer der ud nu i slutningen af november (2013). De dage Ibrahim er ude, står jeg så alene med klinikken, men måske kan vi finde en ekstra medhjælper i tørtiden. Vi skal hele tiden tænke økonomi, fordi befolkningen ingen vej har. Der er kun stier, og derfor er der heller ingen opkøbere af deres afgrøder, så det er meget begrænset, hvad de kan betale for medicin og indlæggelser. Vi har syv værelser og kan lægge to på de fleste stuer, men det er sjældent, vi har så mange. En kristen læge, Ibrahim Musa, der arbejder for regeringen og bor ca. 60 km fra Dakka, kommer og opererer, når vi har 6-8 patienter til en dags arbejde. Det er som regel en gang per måned, men så er der jo de acutte. Dem sender vi ud til hans hospital, hvis det er muligt. En ung mand med Epilepsi havde fået et anfald en tidlig morgen, da han sad og varmede sig ved et bål. Begge fødder var forbrændte. Den ene helede op, den anden var helt ødelagt, og de store vener begyndte at briste, så foden måtte amputeres, hvis han skulle overleve. Da fik vi lægen til at komme ud til os. Det blev aftenarbejde, men det gik godt. Det er nu 8. gang jeg rejser ud som frivillig for at hjælpe på den klinik i Dakka, som vi byggede i Jeg har tænkt en del over, hvorfor et velfungerende arbejde ofte går skævt, når missionæren forlader arbejdet. Det er det ikke i Dakka, fordi jeg hvert år har penge med til vedligeholdelse. Vi missionærer vil jo som regel mere, end det lokale samfund kan finde penge til. I Dakka er der en bibelskole med 4 læreboliger, og to store klasse bygninger. Det er nu 18 år siden den første lærebolig blev opført, så med den kvalitet af zink plader, der er brugt til tag, ved jeg, at indenfor de næste ca. 5 år skal et hus have nyt tag. Sætter vi skolepengene op, vil mange ikke kunne få råd til at tage på skole. Jeg tror, det var det rigtige, vi gjorde, da vi byggede skolen, og det er en glæde at se den fyldt med mennesker, der er ivrige efter at lære. Derfor er det også bare skønt igen at kunne rejse ud og se arbejdet vokse, og lærer og elever samles om ordet, bønnen og fællesskabet med hinanden og Gud. Tak for forbøn og medleven. Rikke Vestergaard

8 Elisa Riis Født den 19. marts Udsendt Ansat i projekt til reduktion af dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder. Masteruddannelse i international sundhed Sygeplejerske/jordemoder på Jinka hospital. Uddannet sygeplejerske Uddannet jordemoder Sygeplejerske Hillerød Jordemoder England Nyt fra Tanzania Kære SMF venner! En sætning har klinget i mine tanker:»da tidens fylde kom «- Guds time er det bare Gud som kender, og vi som Guds børn må lære at underordne os under Guds time og leve i forventning til Gud om, at han lader sin vilje ske i sin time. Her i julehøjtiden blev vi mindet om, at Jesu komme til jord var nøje planlagt og skete i Guds time - Han kom for at løskøbe os syndere, for at vi kan få barnekår hos Gud. Ære være Gud i det højeste for dette indgreb i verdenshistorien! guldbryllup, hvilket blev nogle fine dage. Dagen lå jo lidt tæt på afslutningen af min 3. periode i Etiopien, men jeg valgte alligevel at rejse hjem. Mange gange har jeg tænkt over det èn sagde til mig:»havde det været en begravelse ville du ikke have været tvivl, om du skulle rejse hjem - det er vigtigt også at rejse, når der er noget glædeligt at rejse for!«. Ja, det er ikke en selvfølge, at vi har vore forældre, og at de trods alderen har det godt, hvilket jeg glæder mig over. Det har her i efteråret været godt at have lidt mere tid sammen med dem. Tre ting står i min bevidsthed, når jeg tænker på foråret i Jinka. Lige i begyndelsen af januar tog vi de første spadestik til bygningen af et uddannelsescenter på Sygehuset. RMM projektet finansierede bygningen, hvor vi har fået et bibliotek, en undervisnings- og demonstrationsstue, et større rum til afholdelse af workshops og et par rum, som bruges til at huse de elever, som vi har på praktisk oplæring på sygehuset. Vi havde konstruktør på byggeriet, men jeg måtte alligevel bruge en del kræfter på projektet, og jeg var taknemmelig for at byggeriet stort set blev færdigt og møblerne flyttet, lige inden jeg rejste til (fortsættes næste side) Et tilbageblik på året som gik 2013 bød nok på ekstra mange rejser - nogle rejser var arbejdsbetinget og ikke til at komme uden om - andre var selvvalgte. Her mod slutningen af året mærker jeg, at det skal blive godt at komme tilbage til Jinka og forhåbentlig få en lidt mere almindelig hverdag, selvom jeg ikke slipper for rejseriet. De første 7 måneder var jeg i Etiopien bortset fra en lille privat afstikker til Danmar i påsken, hvor vi fik lov at fejre vore forældres Opbygning af Uddannelsescentret på Sygehuset.

9 det fordi min kollega Birgitte Elmkvist rejste ud til hendes 2. periode midt i august, og sammen har de holdt hjulene i gang, hvilket har gjort, at jeg helt har slappet af, da jeg vidste, at projektledelsen var i trygge hænder. Bezawork på supervisions besøg i Turmi. Danmark. Konkret har jeg oplevet, at også Gud har været med i dette. Det har så været rigtig flot at høre, at bygningen nu også er taget i brug - det nåede vi nemlig ikke, inden jeg rejste. Foråret brugte jeg også til at arbejde hen imod mere selvstændiggørelse af dels vores projektleder og dels vores kasserer. En af udfordringerne i forholdet til vores dygtige projektleder, Bezawork var, at han igennem det sidste år har været i gang med sin Master uddannelse, hvilket har betydet, at han måtte rejse til Awasa med jævne mellemrum for at deltage i teoretisk undervisning. Det endte med, at vi havde forholdsvis få uger sammen i Jinka. Når jeg alligevel har kunnet slippe projektarbejdet her i efteråret, er Den tredje ting, som fyldte i foråret, var, at vi ved vores Missionærkonference i februar havde NLM Strategien for arbejdet i Etiopien oppe til revision. Noget af det som fyldte i vores drøftelser var arbejdet i lavlandet i Syd Omo, hvor vi trods mange års indsats endnu ikke har set så mange af lokalbefolkningen komme til tro på Jesus. Jeg er taknemmelig for, at vi nåede til enighed om at anbefale en fortsat indsats i lavlandet også igennem de næste 5 år. Jeg har under min møderejse her i efteråret sat lidt fokus på kirkens situation i lavlandet og har tilskyndet til at danne en bønnering omkring folkene i lavlandet - at Guds time for en vækkelse i området snart må komme. På baggrund af dette har det været utrolig stort at høre om en begyndende vækkelse i Woitu dalen, hvor der her i efteråret på èn dag blev døbt 72 tsemakko folk - næsten så stort at det ikke er til at tro. Det bliver spændende at komme tilbage og tale mere med folkene i Woitu om det, som sker. Fortsæt med at bede for arbejdet. Kærlig hilsen Elisa Riis

10 Kaja Hansy Nemuel Født den 19. marts 1946 Uddannet lægesekretær fra Jahn s Skole i København Gift med biskop Nemuel Babba, Nigeria. Børn: David født Paul født Simon født Udsendt af Mission Afrika til Nigeria Nyt fra Tanzania Kære SMF venner! Rigtig mange tak for brev og gave fra årsmødet Det er altid en stor opmuntring at høre nyt fra jer. Når jeg tænker paa jeres emne»evangeliet bygger bro«, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvad Gud har udvirket i Nigeria i de sidste 100 år. Vi har lige fejret kirkens 100 års jubilæum, og da var vi samlet flere tusinde mennesker til festligheder i 4 dage fra alle dele af Nigeria især Adamawa State, hvor kirkens hovedkvarter ligger, men også fra andre dele af landet, samt fra Danmark, USA, Liberia og andre afrikanske lande. Det har ikke altid været sådan, at man kunne være sammen. Da de første missionærer begyndte arbejdet i Adamawa State var det uhørt, at man kunne rejse udenfor sin stammes område uden at være bevæbnet og bange for overfald fra den stamme, hvis område man skulle rejse igennem. Nogle dage efter jubilæet kom en af vore ældre fra kirken ind på mit kontor, og vi sad og snakkede lidt om de store forandringer, der var sket. Han fortalte, at hans far var en af dem, der havde modtaget Dr. Brønnum, da han kom til Numan. Folk var ellers bange for de hvide, for de var kolonimagten. Så jeg spurgte, hvordan det kunne være, at hans far havde mod til, at tage imod ham, og tage ham hen til høvdingens palads.»jo«, sagde han,»folk i Numan ventede, at der ville komme en hvid mand sejlende op ad floden, der ville bringe dem budskabet om den sande Gud, for det var der én af deres forfædre, der havde haft en åbenbaring om langt tilbage i tiden«. Han havde også sagt, at til den tid ville man kunne rejse fra Numan til Jimeta (ca. 60 km) uden at være bevæbnet. Man lo ad ham, for det kunne der aldrig blive tale om, det var helt uhørt. Men han fik ret- evangeliet dannede den bro! - Når vi idag samles i kirke om søndagen, kan der være ligeså mange stammer repræsenteret som fingrene på hænderne, ja endda flere. Folk bor fredeligt side om side. - Jo, evangeliet har magt endnu idag! - Det bør vi minde hinanden om, når frygt og mismod vil tage overhånd. Endnu engang tak for forbøn og årsmødegave! Må Gud styrke og bevare jer i jeres daglige gerning! Hjertelig hilsen, Kaja Hansy Nemuel

11 Kredsliste 2014 Kreds nr. Sted Leder Missionær 1 Bredballe/Vejle kreds: Agervej 7, Sandvad 7300 Jelling Telf olejep@worldonline.dk 8 Frederiksberg kreds: J. C. Christensensgade 3, 1. tv København S. Tlf beanm@webspeed.dk 38 Kokkedal kreds: Rugevænget 204, 2980 Kokkedal, Tlf brittakristensen@gmail.com 39 Frederikshavn kreds: Lendumvej 33, Åsted 9900 Frederikshavn Tlf hkskrubbeltrang@hotmail.com 48 Thy kreds: Hortensiavej 66, 7700 Thisted Tlf Tarm/Skjern kreds: Mosevænget Brande Tlf bidu@live.dk 54 Kolding kreds: Palmeallé 5 st. tv Kolding Tlf carlojensen80@gmail.com Esther Bruun Jeppesen Annelise Mortensen Britta Kristensen Kirsten Skrubbeltrang Karen Vollesen Birthe Dueholm Maren Jensen Birgitte Nygaard Nielsen Tine Pradsgaard Møberg Sandra Bøytler Birgitte Elmkvist Madsen Anne-Lise Løbner-Madsen Kaja Nemuel Susanne Madsen Ruth Dufke Mirjam Karen Bjerre Ulla Nielsen Clara M. Pedersen Karin Lene Holliday Anitha Malling Tind Vibeke Lokes

12 57 Hillerød kreds: Bag Haver 7. 2.th 3400 Hillerød, Tlf Esbjerg kreds: Vester Gjesingvej 24, 6715 Esbjerg N. Tlf Mobil tlf Rønne kreds: Viggo Rønnesvej Gudhjem Tlf Århus kreds: Vestervang 41, lej Aarhus C. Tlf Morsø kreds: Akacievej Nykøbing M., Tlf Maribo kreds: Konemadevej 15, Askø 4930 Maribo, Tlf annisask@gmail.com 77 Viborg kreds: Gøgeurtvej 7, 8830 Tjele Mobil tlf meretelausten@gmail.com Itv. Hanne Groth Kristensen Inge Haahr Sørensen Kirsten Hansen Else Christensen Jens Vestergaard Anni Sørensen Merete Lausten Hansen Inger Olsen Mette Bjerregaard Kristensen Dina Burgdof Jakobsen Birgitte Pedersen Eva Fibiger Diemer Elisa Riis Inger Holmgaard Mette Bjerregaard Kristensen Maja Rudkjøbing Pedersen Kirsten Rasmussen Lisbeth Andersen Inger Holmgaard Elisabeth Klitlyng Pedersen Cecilie Longfield Tine Pradsgaard Møberg

13 Inger Olsen Født den 12. marts Uddannet sygeplejerske i Hillerød Udsendt til Etiopien og Djibouti af Red Sea Mission Team. Udsendt af Ungdom med Opgave september Nyt fra Tanzania Kære venner i SMF! Først vil jeg sige tusinde tak for forbøn og for pengegaven fra årsstævnet. Den blev brugt til køb af medicin til en ugentlig poliklinik, som børnehjemmet, jeg besøgte, holder for landsbyens fattige beboere. Her i Skotland er jeg involveret i flere forskellige bedegrupper, hjemmegrupper og evangeliserende grupper, men min vigtigste opgave er at betjene andre til dyb indre helbredelse. Da jeg i oktober fik en fra Alex, en af mine forhenværende elever her fra UMO, der nu er i Nordindien, tilbød jeg at komme og betjene børnene. Hun leder og er mor til 26 børn, som hun har samlet op over de sidste 12 år. For et år siden blev det opdaget, at over halvdelen af børnene var blevet seksuelt misbrugt igennem 3 år af den ældste dreng, som løb bort, da det blev opdaget. Nu et år senere finder Alex, at børnene er meget traumatiserede og lider af mareridt. En yngre kvinde, Rebekka fra UMO basen her, var villig til at tage med mig. Vi tog til Nordindien i to uger i november, december og så, hvorledes Gud mødte disse kære børn. Det største trauma efter misbruget synes at være de løgne, som børnene tror om sig selv. F.eks. det er min skyld, jeg er det værste menneske, der findes, jeg er en hore, jeg er beskidt, jeg skulle aldrig være født osv. Jeg var i stand til at se alle 26 børn sammen, da de alle kom fra en forfærdelig baggrund og var fyldt med løgne om sig selv. Jeg fik dem til at nedskrive, hvilke negative ord, der var sagt om dem og hvad de følte og tænkte om sig selv. Derefter gav de alle disse ord, følelser og handlinger, vrede og selvbebrejdelser til Jesus. Jeg bad Gud vise dem, hvad han gjorde ved disse byrder, de gav ham. De så eller fornemmede, at Jesus tog alt dette bort, brændte det, smed det i Helvede, bar det på korset. Herren viste sig på forskellig måde til hver enkelt. Derefter bad jeg Herren vise eller fortælle dem, hvad hans sandhed for dem er, og hvad han gav dem i bytte. De nedskrev, hvad de hørte, fornemmede eller så. Det var meget dejligt at høre, hvad Jesus havde fortalt hver enkelt. F.eks. jeg er tilgivet og ren. Det var ikke min skyld. Jeg er meget elsket af og værdifuld for Gud. Jeg har en fremtid og håb. Jeg ved nu, at jeg tilhører Jesus osv. De følgende dage så jeg pigerne enkeltvis alene eller sammen med Alex eller Rebekka, og vi kunne gå dybere og så mere frihed. Drengene foretræk at se os som gruppe og blev også virkelig hjulpet. Jeg fik også lejlighed til at bede dem alle fri fra eftervirkningen af forældres og forfædres synder og annullerer deres indvielse som babyer til Shiva og andre afguder. Der var en mærkbar forandring i mange efter disse (fortsættes næste side)

14 bønner. Vi ydede også sjælesorg til Alex, som har oplevet utrolig meget svært gennem flere år, hvor hun også har set venner i sit hjemland USA, vende hende ryggen og udsprede løgne om hende. Hun var meget opmuntret af vores besøg. Alex, har et stort kærligt hjerte for alle børnene, hjælperne, præsten, lærerne (og landsbyens børn og voksne.) Derfor ønskede hun også, at vi bad med disse, hvilket vi gjorde bortset fra dem i parentes. Jeg havde ikke en fridag i de to uger, men fik kræfter og glæde fra Herren hver dag. Jeg mærkede meget, at vi blev holdt oppe i forbøn. Vi havde også lejlighed til at undervise børnene i deres daglige morgenandagter, så de ved, hvad de skal gøre ved løgne, negative tanker og andet, som prøver at få indpas igen. De elskede alle Herren og længtes efter at komme ind i et dybere forhold til ham, og deres vidnesbyrd, da vi rejste, var, at de oplevede, at Herren virkelig elskede dem, havde omsorg for dem og sat dem fri af det der trykkede dem, samt at han har en stor plan for deres liv. Det var et stort privilegium at få lov at være en del af, hvad Gud gjorde i alle deres liv og I som beder er også en del deraf. Alex var meget taknemmelig for gaven til medicin og takker jer. Vi oplevede så stor kærlighed fra dem alle og jeg savner deres knus. Kærlig hilsen fra Inger Olsen Sandra Bøytler Født den 13. august Uddannet social-og sundhedshjælper 2012 på Social og Sundhedsskolen i Fredericia. Gift med Daniel Bøytler - uddannet tømrer. Udsendt som Missionær for Brødremenighedens Danske Mission den 1. februar 2013 til Congo og Tanzania i 2 år Nyt fra Tanzania Kære SMF venner! Den 28. januar 2013 stod vi på flyveren i København, klar til 2 års arbejde i Afrika, nærmere betegnet Tanzania og Congo. - Eller»Bryllupsrejsen går 2 år til Afrika«som jyske vestkysten så fint skrev om os. Nu skriver vi d. 22. december 2013, og der er snart gået et år. Et år med mange udfordringer, mange nye og spændende oplevelser - både på godt og ondt, skidt og kanel - op og ned! Sandra startede på sprogskole d. 11. februar til en helt ny hverdag i 2 måneder, uden Daniel og en masse ny læring. Det var spændene at lære et nyt sprog og om en ny kultur. Meget af det foregik på engelsk. Heldigvis var hun sammen med vores kollegaer Eva og Jonas Diemer. Der (fortsættes næste side)

15 var to hold mere, som kom hver dag indefra Iringa. De 2 måneder blev brugt på læring og lektier, ture til Iringa - indimellem med overnatning ved missionærpar fra LM - Iben og Benny. I det hele taget 2 meget spændende måneder. Efter påske sluttede opholdet på sprogskolen, og turen gik mod Sumbawanga, og derefter til Uvira, Congo og det nye liv. Daniel havde allerede haft en periode der selv, hvor han måtte sande og erkende mange ting. Den 1. juni blev den første grundsten lagt, og så kunne vi endelig se at arbejdet begyndte at tage form, efter et godt stykke tid med tovtrækning med myndigheds sjov samt kirken. Alt papirarbejde skulle først påbegyndes da Daniel kom dertil i marts. Congo er stadig langt tilbage i tiden og den lange borgerkrig, der har hærget landet har sat sig dybe spor i befolkningen. Folk har svært ved at få enderne til at hænge sammen og nøden er enorm. Vi nyder egentlig at være sammen, og sammen se at tingene vokser. Men Sandra har kæmpet en del med at falde til ro og finde hendes hverdag i det. Daniel er jo uddannet tømrer, og den uddannelse er en god ting hernede, men der er jo ikke rigtig lige nogle plejehjem om hjørnet eller andre borgere, der mangler hjælp til deres hverdag. Udstationeringsforsikringen, siger at hver 2. måned skal vi over grænsen til Tanzania, og det har vi nydt meget godt af. Det har været vores pusterum. Dejligt for Daniel at komme hjem til hans andet hjem, og efterhånden det samme for Sandra. Hjem til Knud - missionæren i Kipili, vores kollegaer Eva og Jonas, vores gode venner Chris og Louise, samt alle de andre. Daniel har stadig lidt tilsyn med secondary skolen Rainbow i Sumbawanga, som han stod for sidste år. Vores efterår endte meget hurtigt med at blive fyldt i kalenderen. Først en utrolig spændende evangelisationstur med Knud i et par uger sidst i september til 15. oktober. Dernæst for at sende vores pas væk i en hel måned. I mellemtiden landede Daniels mor Ellen så, for at blive til den 27. november, hvor vi havde skiftedag igen, da Peter Knudsen fra Altan.dk, hans søn og 4 medarbejdere kom på besøg. Næste skiftedag blev den 4. december, hvor Peter og co. skulle hjem, og Sandras mor kom på næste halvanden måneds ferie. Den 12. december kørte vi ca. en times kørsel nordpå for at hente Daniels far Jørgen, som i øvrigt er blevet vores nye boss. Han skulle på arbejdsbesøg i Congo og Burundi. Nu er vi så i Tanzania, og skal fejre jul og nytår med Knud og alle hans volontører, Daniels lillesøster Miriam, Sandras mor Britta, Chris og Louise og hvem der nu ellers dukker op. Det bliver en skøn tid. Faktisk første gang at vi begge to prøver at fejre jul sammen med Knud. Efter nytår skal der arbejdes lidt. Vi skal besøge Iben og Benny, Clara og Benjamin i Iringa, og Britta skal se lidt mere af Tanzania, inden turen går mod Danmark den 15. jan. Efterfølende skal vi have pakket sammen, og turen går igen mod Congo. Indtil videre er planen, at vi kan aflevere nøglerne til 3 færdige bygninger til næste sommer, og hvad der så skal ske derefter, må Gud vide. Mange kærlige hilsner Daniel & Sandra Bøytler

16 Mette Bjerregard Kristensen Født den 27. marts Uddannet sygeplejerske fra Sygeplejeskolen i Århus Gift med Simon Schøler Kristensen - BA i Internationale udviklingsstudier. Udsendt af Danmission august 2003 til Madagaskar. Nyt fra Madagaskar Kære SMF ere! Jeg har lyst til at følge lidt op på den særgave, som SMF gav først på året til JAIRO grupperne i Madagaskar - og som jeg skrev om først på året Der blev givet en gave til, at de 11 grupper fordelt rundt i landet kunne opstarte indkomstgenererende aktiviteter, så de kunne få penge til bedre at kunne støtte de hivsmittede, som er tilknyttet JAIRO grupperne, der udøver psykosocial omsorg. jeg er nu selv flyttet til Tanzania, men havde lejlighed til at møde mine gamle kollegaer fra Madagascar ved en workshop i Nairobi. Her hørte jeg mere om, hvad de indkomstgenererende aktiviteter har udviklet sig til. De fleste grupper har nu fået deres aktiviteter i gang og begynder at få indtægter. 2 steder har man investeret i de såkalde»cyclopousse«som er cykeltaxaer, der findes i nogle af de store byer. Disse»cyclopousser«lejes til deres chauffører. Andre grupper har investeret i husdyrhold - nogle holder geder, som nu får kid og kan sælges videre. Andre avler grise, som kan sælges på markedet som slagtekød og andre igen har hønsehold, kødkræ, som også bliver solgt. Alt dette betyder jo i forskellige grader arbejde for JAIRO grupperne, men det betyder også, at de nu har indtægter, som er mere stabile, end hvad der evt kan komme udefra, og de har mere overblik over, hvad de kan have at gøre med i løbet af året. Indtægterne kommer allerede de hivsmittede til gode, som nu kan få mere stabil støtte og hjælp under indlæggelser og hjælp til transporten, når de skal til kontrol på hospitalet hver 3. måned. Indtrykket er, at det er en stor tilfredsstillelse for grupperne at kunne skabe deres egne indtægter, frem for at være afhængige alene af kollekter fra kirken og bede om hjælp udefra. Fra hovedkontoret holder de øje med, hvordan det går de forskellige steder i landet med disse aktiviteter og vejleder og retleder dem. De få grupper, som endnu ikke er kommet i gang får også hjælp til dette. Det er opmuntrende for mig at hører om, at disse aktiviteter, som blev skudt i gang netop som jeg forlod arbejdet i Madagaskar, nu bære frugt. I sommers kunne jeg afslutte min Master i International Sundhed, og nu er vi så flyttet til Arusha, Tanzania, hvor Simon er blevet regionsleder i Danmission for Madagaskar og Tanzania. Vi er stadig ved at etablere os, og især for mig er opstartsfasen lang, da jeg har måttet tage swahilikurser og nu er i gang med den noget komplicerede proces med at blive autoriseret sygeplejerske i Tanzania. Planen er, at jeg tre dage om ugen skal arbejde i det palliative team på Nkoaranga hospital uden for Arusha, og resten af tiden skal prøve at hjælpe til på sundhedsafdelingens hovedkontor med projektplanlægning, ansøgninger og evt noget opfølgning på kvalitetssikring på hospitalerne. Bed fortsat for grupperne i Madagaskar. Tak for forbøn og medleven! Kærlig hilsen Mette Kristensen

17 Hermed en artikel fra vores to jordemoderstuderende der har været 3 måneder i Liberia. Livet er ikke en selvfølge i Liberia Sved, medicin, og medbragt mad fra pårørende, er nogle af de lugte, der møder én, når man træder ind på fødegangen på Curran Lutheran Hospital i Liberia. Her handler hverdagen om at få både mor og barn til at overleve de ca. 50 fødsler, der foreståes hver måned. Der bliver reddet mange liv, men nærkontakt med døden er også uundgåeligt. Det skyldes ofte manglende viden, ressourcer og teknologiske hjælpemidler.»vi takker Gud for, det ikke er hver dag, at der er nogen, der dør her på Curran«. Det var svaret vi fik, da vi spurgte en af lægerne, hvor mange dødsfald de har på hospitalet. Volontørarbejdet Som udsendt volontør fra DEM og jordemoderstuderende var vores opgave i Liberia at indgå i samarbejdet med jordemødre og studerende på fødegangen. Vi fik gennem vores ophold en hel del flere erfaringer inden for vores fagområde. Særligt var vi meget involverede i komplicerede fødsler og kompliceret barselspleje til mor og barn. De fleste fødsler på hospitalet er nemlig komplicerede, og vi så mange komplikationer, som vi kun har hørt om i Danmark. Ind i mellem fik vi faglige samtaler med jordemødre, studerende og fødselslægen. Det var fedt at udveksle erfaringer og lære af hinanden på den måde. De var meget gæstfrie overfor os og gav udtryk for, at de var meget glade for, at vi var kommet for at dele hverdagen med dem. Ofte fik vi også lov til at komme tættere på vores venner og kollegaer igennem dybere samtaler om livet og udfordringerne i Liberia. Liberia har gennemgået en lang og grusom borgerkrig, som sluttede for 10 år siden. Flere af dem fortalte os om, hvordan det havde været at bo i landet og ofte at være på flugt i den tid. Derfor mærkede vi også, hvordan det havde efterladt dybe ar på de fleste. Det var svært for os at forestille sig og forstå fuldt ud, alt det de havde oplevet, men vi kunne lytte til dem. Andre gange hørte vi om, hvordan man som studerende klarer sig uden penge, og langt væk fra sin familie i forsøget på at få en uddannelse. De spurgte af og til, hvem der kom og afløste os, når vi tog hjem til Danmark igen. Indtil videre er der ikke nogle faste volontørstillinger i Zorzor gennem DEM, men vi håber, at vi kan hjælpe til, at flere kan få øjnene op for at tage af sted som sundhedsfagligt studerende. Fødegangen Fødegangen er ikke kun for fødende på hospitalet. Gravide kvinder med malaria, kvinder med for tidligt fødte børn, kvinder som har fået kejsersnit, og kvinder der har mistet deres barn er samlet på den samme gang, kaldet OB Ward. Der er som regel 3-4 jordemødre på vagt og (fortsættes næste side)

18 derudover også en hel del studerende. Der mangler sjældent personale for os at se. Stemningen er ofte glad og munter blandt personalet på trods af de barske omstændigheder, der nogle gange er til stede på fødeafdelingen. Studerende og jordemødre danser nogle gange rundt og hører radio, når de ikke er beskæftiget med patienter.»only by the grace of God, you can raise a child in Liberia«Vi undrede os i starten over, hvordan man kunne byde dem, der havde mistet et barn at ligge side om side med dem, der lige havde fået ét. Vi synes, det var barsk for dem, der havde mistet, og vi tænkte på, hvordan det ville vække forargelse i Danmark. Men de lod ikke selv til at lade sig mærke så meget af det. De kvinder, som havde mistet, kunne godt glæde sig over andre nyfødte børn. Vi lærte af jordemødrene og kvinderne, at:»only by the grace of God, you can raise a child in Liberia«. Det at få et barn og have mulighed for at forsørge det er kun muligt ved Guds hjælp, og slet ikke en selvfølge. Indimellem tænkte vi over, om vi kunne være bekendt at danse rundt og have det sjovt, imens disse kvinder lå og kæmpede enten før, under eller efter en fødsel. Men at jordemødrene og de studerende gjorde det, skabte en munter stemning på afdelingen. Kvinderne så egentlig ud til at more sig over det. Vi lod os derfor udfordre til at deltage i det. Vi lærte at trøst og opmuntring er lige så forskelligt som kulturer. Barnevogne og omsorg Vores tilgang til Liberia var, at vi ville prøve at leve os ind i deres kultur og livsstil så meget som muligt. Vi prøvede f.eks. at få flettet vores hår ligesom dem. Det synes de var rigtig sjovt, også selvom de sagde»oh, it s so slippery!«(det er så fedtet) når de var i gang med at flette det. De bar deres små børn på ryggen i et stykke stof, som hedder en lappa. Det prøvede vi også, og vi synes det var rigtig smart. Det var nok især, fordi vi med vores jordemodertilgang bifaldt nærkontakten, som babyerne oplever ved bogstaveligt talt at være tæt knyttet til deres mor hele tiden! Da vi havde været der lidt længere, gik det op for os, at de jo faktisk ikke har noget valg. Der er ingen barnevogne, så det er den eneste måde, man kan transportere sit barn. Sådan er det med rigtig mange ting. De bruger, hvad de har på en smart måde, og selvom det er hårdt, så knokler de løs dag ud og dag ind. Alt imens har de store mængder kærlighed og omsorg at give til hinanden, de små børn, og endda til os volontører. Det er svært ikke at forelske sig i sådan en kultur selv uden barnevogne. Drømmen om at blive jordemoder For os som to danske jordemoderstuderende har drømmen om at blive

19 jordemoder været stor. Det har været med et ønske om at få lov til at tage del i et af de største, mest skelsættende og glædelige begivenheder i en ny families liv. At være jordemoder i Liberia er noget helt andet. Nogle her er blevet jordemødre, fordi de ikke kunne blive andet. For andre er det betydningsfuldt»at redde liv«. I Liberia er det nemlig dét en fødsel drejer sig om. Fødsler handler om liv og død. Kvinderne virker sjældent glade første gang, de ser deres barn, men måske mere lettede over at fødslen er overstået. Succeskriteriet er ikke en god fødselsoplevelse, men at mor og barn kommer levende igennem. Vi kunne derfor føle, at vi faldt lidt ved siden af, når vi ønskede mødrene tillykke med deres lille barn. Men sådan gjorde vi nu en gang, og det valgte vi at holde fast i. For det er nu glædeligt, når et nyt liv bliver til - også i Liberia! Vi vil gerne sige jer i SMF en stor tak for jeres forbøn for os, mens vi har været af sted. Derudover vil vi også gerne sige tak for, at I var med til at gøre det muligt for os at komme af sted ved at støtte os økonomisk. Det har været meget lærerigt for os at være af sted. Ikke kun faglig, men på rigtig mange områder i vores liv. Liberia er et meget spændende land at leve i. Befolkningen er utrolig gæstfri og imødekommende, og det har været berigende at få lov til at dele liv og hverdag med liberianerne i 3 måneder. Kærlig hilsen Sara og Anne Louise SMF statistik med udgangen af 2013 Antal medlemmer ved udgangen af Antal indmeldte medlemmer i Antal udmeldte medlemmer i

20 præsentation Fritz Kristiansen Ny kasserer i smf Kære læsere og medlemmer af SMF Mit navn er Fritz Kristiansen, og jeg har fået den fornøjelse at overtage kassereropgaven i SMF efter Hans Kallesøe. Det ser jeg frem til. Hans og jeg har holdt et par møder, hvorved de fleste praktiske ting vedr. økonomien nu er overdraget til mig. Jeg kommer til at fungere som ekstern kasserer og er som sådan ikke en del af bestyrelsen eller SMF i det hele taget. Mine opgaver er at servicere medlemmer, redaktionen, forretningsudvalg og bestyrelsen med relevante, opdaterede data og tal. Har du derfor behov for at komme i kontakt med SMF i denne sammenhæng, er du meget velkommen til at kontakte mig både på telefon og mail. Min baggrund for at varetage opgaven ligger i mine mange års erfaring med bogholderi. Jeg driver en lille bogholderivirksomhed ved navn KVALITAL,og det er herfra, jeg servicerer SMF. Jeg er gift og far til 4 drenge, hvor den yngste er 14 og den ældste er 20. Jeg løber, spiller fodbold og går i kirke i Odder Frimenighed. I min ungdom var jeg ude i verden med UMO som volontør og evangelist; en spændende tid, som jeg ikke har glemt betydningen af. Derfor er det også desto vigtigere for mig, at kunne hjælpe til i missionale sammenhænge. Jeg ser frem til et forhåbentligt langvarigt og frugtbart samarbejde med SMF. Tøv ikke med at kontakte mig. Jeg er klar til at hjælpe. Kontaktdata: Fritz Kristiansen, Rude Havvej 11D, 8300 Odder, tlf , fk@kvalital.dk

21 Giv en gave SMF Indbetaler Overførsel fra kontonummer 8 7 Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIROIND BETALING Sundhedspersonalets Missionsfællesskab Kassereren Rude Havvej 11D 8300 Odder Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt Dit medlemsnummer, som er anført på bagsiden af dit SMF-blad, bedes venligst påført. Medl.nr.: Alm. gaver Gavebrev Kredsgave fra kreds: Kroner Øre Underskrift ved overførsel fra egen konto Betalingsdato eller Betales nu.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Dag Måned År Sæt X 4060S BG < < Beløbsmodtager Til frankering Gaver til Sundhedspersonalets Missionsfællesskab kan fradrages på selvangivelsen Gavefradrag efter Ligningsloven 8A Fra 1. januar 2012 er bundgrænsen på 500 kr. bortfaldet. Det betyder, al man kan opnå fuldt fradrag for gaver op til kr. i 2014 efter ligningsloven 8A. Der er ingen krav om mere, at der skal indbetales 500 kr. til én organisation for af få fradrag. Nu kan der gives fradrag bare for 1 kr. til én organisation efter ligningsloven 8A., dersom gavegiveren har oplyst sit CPR nr. til SMF. Gavebreve (Ligningsloven 12) er retsligt bindende i 10 år og kan enten være et fast beløb eller en procentdel af årsindkomsten. Sundhedspersonalets Missionsfællesskab rådgiver gerne om de nærmere regler. Ovennævnte gavemuligheder kan benyttes samtidig af begge ægtefæller. Testamenter Sundhedspersonalets Missionsfællesskab vil være meget taknemmelig for at blive betænkt testamentarisk og er berettiget til at modtage arv uden at skulle betale boafgift. TAK FOR DIN GAVE! Sundhedspersonalets Missionsfællesskab Kassereren Rude Havvej 11D 8300 Odder Indbetalers navn og adresse Kroner Post Danmarks kvittering.., Øre Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Gebyr for indbetaling betales kontant

22 Gaver... givet i november 2013 Kreds 39 Frederikshavn 200,00 Tarm/Skjern kredsen 730,00 Kreds 48 Thy 445,00 Bredballe kredsen 1.000,00 Kreds 65 Rønne 450,00 Alm. gaver 0,00 Kredsgaver 2.825,00 Dansk Missionsråd 1.426,00 I alt 4.251,00... givet i december 2013 Tarm/Skjern kredsen 1.050,00 Kreds 48 Thy 400,00 Kolding kredsen 550,00 Kreds 39 Frederikshavn 275,00 Kreds 73 Morsø Kreds 62 Esbjerg 700,00 Kreds 57 Hillerød 820,00 Alm. gaver ,00 Kredsgaver 4.886,00 Gavebreve 3.050,00 Bogsalg m.v. fra årsmødet 485,00 I alt ,00 Hjertelig tak for alle gaverne! Hans Chr. Kallesø